Analyse af energimærker for parcelhuse

Transkript

1 Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet

2 Energimærkning på landsplan Mærker Parcelhuse 2007 Mærkede huse Hovedstaden ,5 % Midtjylland ,6 % Nordjylland ,6 % Sjælland ,9 % Syddanmark ,8 % Danmark ,0 % 2

3 3

4 Energimærkning på landsplan Kun 1,6 % af parcelhusene i Nordjylland er blevet mærket. I gennemsnit er 7 % af alle Danske parcelhuse mærket i perioden fra 1996 til Den største udbredelse af energimærkerne findes i København og i Region Sjælland med 12,5 hhv. 9,9 % af parcelhusene. 4

5 Energimærkning på landsplan Mærker Hushandler Mærkede huse Hovedstaden ,8 % Midtjylland ,1 % Nordjylland ,1 % Sjælland ,6 % Syddanmark ,1 % Danmark ,6 % 5

6 Mærker fordelt på regioner 18% 16% 14% 12% 10% 8% Regionerne Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark 6% 4% 2% 0% A1 A2 A3 A4 A5 B1 B2 B3 B4 B5 C1 C2 C3 C4 C5 6

7 Mærker fordelt på regioner Huse med de bedste energimærker findes i København og region Sjælland Husene med de ringeste energimærker findes i Nordog Sydjylland 7

8 Forslag fordelt på byggeår 40,0% 62 % 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% Ydervægge Etageadskillelser Gulv Tag Vinduer Ventilation Varmeinstallationer Styring Elforbrug Vand 10,0% 5,0% 0,0%

9 Forslag til besparelser I de ældste parcelhuse er forbedring af taget, det mest udbredte forslag. Derefter kommer vinduer, ydervægge og gulv. I de nyere parcelhuse findes det største potentiale for energibesparelser ved en forbedret styringen af husets installationer. Selv i nyere huse er opgradering af vinduer blandt forslagene med størst energibesparelsespotentiale. 9

10 40% Forslag fordelt på forrentning 35% 30% 25% 20% 15% 1. Ydervægge 2. Vinduer 4. Tag 5. Gulv 6. Kælder 7. & 9. Varmeanlæg 10&11 Styring 12. Ventilation 13. Elapperater 14. Vand 10% 5% 0% 0,5-1,0 1,01-5,0 5,01-10,0 10,01-20,0 +20 Tilbagebetalingstid 10

11 Forrentning af forslag Antal forslag Gns. pris pr forslag Gns. besparelse pr. år pr. forslag Samlet besparelse pr. år i alle forslagene Tilbagebetalingstid - kr kr t.kr. år Ydervægge ,3 Vinduer ,9 Tag ,8 Gulv ,8 Kælder ,4 Varmeanlæg ,9 Styring ,8 Ventilation ,4 I alt ,0 11

12 Forrentning af energibesparelser Ventilation, isolering af ydervægge og styring af varmeanlægget er de forslag som generelt har den korteste tilbagebetalingstid. Dette skyldes at der ofte kan opnås en rimelig besparelse ved en lille investering, fx, tænd/sluk ur på cirkulationen. Forbedring af ydervægge, tag og gulve har en tilsvarende tilbagebetalingstid, men forbedringen har også en lang levetid og medvirker normalt til at forbedre indeklimaet i boligen. Vinduer har generelt en relativt lang tilbagebetalingstid, men en forbedring af vinduerne bør altid indtænkes i en almindelig forbedring eller vedligeholdelse. 12

13 Hvis danskerne gennemførte alle forslag i energimærkerne parcelhuse pr. 1. januar 2007 Olie Naturgas Fjernvarme EL Brænde , , m 3 olie m 3 gas GWh m 3 GWh m 3 Forbedringerne ville medføre en reduktion i CO 2 -udledningen på ca. 1,6 ton pr. hus pr. år, alene ved varmebesparelser. 13

14 m 3 olie = Peblingesøen 14

15 Alle parcelhuse opgraderet til BR08 hhv. LE Energibehov NU Energibehov BR Besparelse, % 73 % 73 % 71 % 61 % 54 % 39 % 18 % Besparelse, TJ Energibehov LE Besparelse, % 83 % 82 % 81 % 75 % 70 % 61 % 47 % Besparlese, TJ

16 Forbedring af alle parcelhuse til BR08 mindstekrav og LE TJ Periode Energibehov nu Energibehov BR08 Energibehov LE1 16

17 Opgradering af eksisterende huse Hvis alle parcelhuse blev opgraderet til mindstekravet i BR08, ville energiforbruget til opvarmning falde med ca. 64 %. Der regnes med yderligere stramninger af Bygningsreglementets krav frem til 2020 så vi kommer ned på 25 % af dagens krav. Hvis alle parcelhuse blev opgraderet til dette krav, ville energiforbruget til opvarmning falde med ca. 76 % af dagens energiforbrug. 17

18 18

19 Besparelsespotentialet i boliger 4,5 PJ 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 14 PJ 9 PJ 1,5 1,0 0,5 0, Parcelhuse Etageboliger Stuehuse Rækkehuse 4 PJ 3 PJ 30 PJ SBi - By og Byg dokumentation

20 Barrierer for energibesparelser Forskning og udvikling Demonstration og test Gennemførelse Energirådgivning 20

21 Manglende interesse Energibesparelser batter ikke noget på driftsbudgettet Vigtigere poster på anlægsbudgettet (læs: Ingen politisk prestige i energibesparelser) Investeringer i energibesparelser bliver spist op i øget komfort for brugerne Vi har allerede gjort alt det, der kan gøres (Læs: som betaler sig tilbage i valgperioden) Det kommer, men først, når vi alligevel skal renovere en bygning. 21

22 Manglende beslutsomhed Vi ved det godt, men vi ved også, at det giver indeklimaproblemer så vi tør ikke! Den er god nok, men problemet er bare, at de fleste energirenoveringer ødelægger arkitekturen. Det er tabu i kommunen at tale om CO 2 og global klimaforandring Borgmesteren tror ikke på teorien om global klimaforandring Ikke politisk fokus på energibesparelser og globalt klima 22

23 Hvordan overvindes barriererne Lovgivning Synliggørelse 23

24 Lovgivning Giv starthjælp til ESCO-firmaer* Lovgiv for Energisparebeviser (white certificates) Etabler CO2-kvotehandel mellem kommuner Krav om gennemførelse af rentable løsninger * Energy Service Companies 24

25 Synliggørelse Internetadgang til alle energimærker på kommunale bygninger Internetadgang til forsyningsselskabernes forbrugsoplysninger Hotmapping Energipile foran rådhuset og foran den enkelte børneinstitution, som Smileys ved restauranter Synlige målere/økometre i den kommunale institutionen Grønt Regnskab Benchmark-systemer på Internettet 25

26 26