Meddelelser fra Sekretariatet for Energitilsynet samt fra direktøren

Transkript

1 Punkt 3 Energitilsynets møde den 23. september september 2013 /MEMU Meddelelser fra Sekretariatet for Energitilsynet samt fra direktøren 1. Nye klagesager for Energiklagenævnet Sekretariatet Energitilsynet for Carl Jacobsens Vej Valby tlf mail post@energitilsynet.dk web Energinet.dk ophør af pristillæg til vindmølle Energiklagenævnet har den 5. september 2013 fremsendt en klage af 3. september 2013 fra en vindmølleejer over en afgørelse af 8. august 2013 fra Sekretariatet for Energitilsynet, hvor sekretariatet ikke fandt grundlag for at ændre en afgørelse af 25. april 2013 fra Energinet.dk om, at pristillægget til vindmølleejerens vindmølle på 43 øre/kwh ophørte pr. 31. december Vindmølleejeren har oplyst, at vindmøllen blev købt på bindende kontrakt inden 31. december 1999, hvorefter vindmøllen skulle være nettilsluttet inden udgangen af 2002 for at kunne betragtes som en eksisterende vindmølle og dermed opnå pristillæg i 10 år i henhold til den dagældende vindmøllebekendtgørelse. Vindmøllen kunne imidlertid ikke nå at blive nettilsluttet inden 31. december 2002 på grund af sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden i ressortministeriet på daværende tidspunkt. Vindmølleejeren fik derfor 13. januar 2003 dispensation fra den daværende energiminister, således at fristen for tilslutning blev udskudt til 1. juli Vindmøllen blev herefter nettilsluttet 20. juni På denne baggrund mener vindmølleejeren sig berettiget til i en periode på 10 år fra nettilslutningstidspunktet 20. juni 2003 at modtage pristillægget på 43 øre/kwh. Energinet.dk har den 20. februar 2013 og i endelig afgørelse af 25. april 2013 med henvisning til 39, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr af 8. november 2011 om fremme af vedvarende energi (VE-loven) meddelt vindmølleejeren, at pristillægget ophører den 31. december I VE-lovens 39, stk.2, er det fastsat, at pristillæg til vindmøller, der opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, ophører den 31. december 2012.

2 2/6 Ved vurderingen af klagen fra vindmølleejeren har Sekretariatet for Energitilsynet lagt til grund, at den meddelte dispensation af 13. januar 2003 alene vedrører nettilslutningstidspunktet, og som medførte, at vindmøllen kunne betragtes som en eksisterende vindmølle, og blive underlagt de afregningsregler, der gælder for disse vindmøller. Spørgsmålet om ophør af dette pristillæg er derimod reguleret i VE-lovens 39, stk. 2, der fastlægger retstilstanden i relation til varighed af pristillæg. Sekretariatet har vurderet, at den meddelte dispensation ikke kan tilsidesætte en senere vedtaget lovbestemmelse og dermed gå forud for lovbestemmelsen. Der har derfor ikke været grundlag for at ændre Energinet.dks afgørelse af 25. april 2013 til vindmølleejeren Viby Net A/S klage over Energitilsynets afgørelse om forhøjelse af indtægtsrammen som følge af nødvendige nyinvesteringer Sekretariatet for Energitilsynet afviste ved afgørelse af 10. juli 2013 at forhøje Viby Net A/S indtægtsramme efter ansøgning om forhøjelse som følge af nødvendige nyinvesteringer. Viby Net A/S har ansøgt om forhøjelse af indtægtsrammen som følge af idriftsættelsen af tre anlægsinvesteringer i 2006, som vedrører: 1) Udvidelse af en transformerstation som følge af nedlægning af et supermarked og efterfølgende opførelse af et andet supermarked. 2) Etablering af et fjernkontrolanlæg for at kunne håndtere den lovpligtige fejl- og afbrudsstatistik til Energitilsynet. 3) Etablering af en ny 10/0,4 kv-station som følge af etablering af et villaområde i udkanten af selskabets eksisterende net. I forbindelse med etablering af stationen er der anlagt et 1,625 km 0,4 kv-kabel, et 0,700 km 10 kv-kabel og 56 stk. målere. Sekretariatet traf afgørelse om, at ingen af de tre investeringer vurderes at være nødvendige nyinvesteringer, der kan berettige en indtægtsrammeforhøjelse. Sammenfattende er det sekretariatets vurdering, at udvidelsen af transformerstationen ikke kan anses for at være en væsentlig forstærkning af nettet, samt at fjernkontrolanlægget er et led i den ordinære drift og i øvrigt ikke vurderes at være et myndighedspålæg. Sekretariatet vurderer, at det nye villaområde, baseret på en række forhold, herunder antallet af nye tilslutninger og den geografiske placering af anlægget, ikke udgør et helt nyt forsyningsområde i bekendtgørelsens forstand. Viby Net A/S har den 7. august 2013 indbragt afgørelsen for Energiklagenævnet. Selskabet nedlægger påstand om, at afgørelsen ændres således, at indtægtsrammen forhøjes med et beløb svarende til de samlede omkostninger ved de idriftsatte investeringer. Særligt påstår selskabet, at sekretariatet ikke er berettiget til at anvende et væsentlighedskriterium i vurderingen og er desuden uenigt i sekretariatets vurdering, såfremt et væsentlighedskriterium måtte være gældende. Selskabet påstår videre, at sekretariatet har sat skøn under regel ved inddragelsen af en række forhold i vurderingen, og at fjernkontrolanlægget er etableret som følge af et myndighedskrav, der skal føre til en forhøjelse af indtægtsrammen. Endelig er selskabet også uenigt i sekretariatets betragtninger om etableringen af den nye station med tilhørende kabelforbindelse, idet det påstås, at sekretariatets inddragelse af parametre som den geografiske placering af anlægget og antallet af nytilslutninger i vurderingen er i strid med elforsyningslovens 70.

3 Sekretariatet bemærker hertil, at vurderingen af væsentlighed er hjemlet i gældende indtægtsrammebekendtgørelse og er uenigt i, at der udøves skøn under regel, idet sekretariatet har baseret vurderingen på en række afvejninger af flere konkrete forhold ved investeringen. 3/ NRGi Net A/S klage over Energitilsynets afgørelse af 27. juni 2013 om indtægtsrammeudmelding for NRGi Net A/S Energitilsynet traf den 27. juni 2013 afgørelse om indtægtsrammeudmelding for NRGi Net A/S for årene , herunder afgørelse om virksomhedens bagudrettede reguleringspriser og pålæg af indtægtsrammereduktioner som følge af merforrentning. Afgørelsen blev foretaget i tilknytning til Energitilsynets tilkendegivelse om principper for indtægtsrammeudmeldinger (rammenotat) af 27. juni NRGi Net A/S har den 5. juli 2013 indbragt afgørelsen for Energiklagenævnet. Klagen indeholder fire påstande om: 1. At Energitilsynet ud fra god forvaltningsskik ikke burde have godkendt overskridelser af forrentningsloftet i årene , men burde have bortset herfra, hvorfor virksomheden påklager afgørelsen om fremadrettet reduktion af selskabets indtægtsramme med kr fra og med At Energitilsynet med samme begrundelse ikke burde have foretaget en varig reduktion af reguleringsprisen med virkning fra 2013 for at rette det forhold, at en éngangsforhøjelse i 2006 på kr fejlagtigt har været udmeldt som varig 3. At Energitilsynet burde have godkendt en difference i virksomhedens favør i 2011 på kr At Energitilsynet burde have tilladt, at tab på tilgodehavender fortsat modregnes i de driftsmæssige indtægter i reguleringsregnskabet. Sekretariatet for Energitilsynet har den 27. august 2013 indsendt bemærkninger til klagen til Energiklagenævnet, hvor sekretariatet har afvist klagers påstande. Indledningsvist har sekretariatet bemærket, at der med Energitilsynets afgørelse af 27. juni 2013 er foretaget en afbalanceret afvejning af på den ene side hensynet til forbrugerne og på den anden side hensynet til virksomheden. Særligt i forhold til forbrugerne har sekretariatet påpeget, at der i afvejningen har indgået såvel hensynet til formålet med reguleringen, herunder at give incitament til virksomhederne med henblik på lavere omkostninger til erhvervslivet og forbrugerne og hensynet til at sikre forbrugerne billig elektricitet, jf. 1, stk. 1, i elforsyningsloven, samt hensynet til korrekt administration af indtægtsrammebekendtgørelsen. Derudover har sekretariatet til de enkelte påstande sammenfattende bemærket: 1. At Energitilsynet ikke har lovgrundlag til at godkende overskridelser af forrentningsloftet, men at Energitilsynet skal meddele pålæg om en varig, fremtidig reduktion af indtægtsrammen som følge af merforrentning i et givent år, jf. 33, stk. 8, i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 og 17, stk. 2, i indtægtsrammebekendtgørelse 1520/ At der er tale om en fejl, som har en potentiel, varig prisvirkning for forbrugerne, og at Energitilsynet alene har rettet fejlen fremadrettet uden, at det har fået betydning for den allerede forgangne periode 3. At Energitilsynet ikke har lovgrundlag til at godkende differencer i virksomhedens favør i 2011, og at virksomheden ønskede at hæve sin difference i egen favør ved at reducere en midlertidig prisreduktion, som virksomheden i reguleringsregnskabet for 2011 havde givet til forbrugerne på et kendt grundlag, men at midlertidige prisreduktioner ikke efterfølgende kan begrunde overskridelse

4 4/6 af reguleringsprisen (ved at indgå som en difference i virksomhedens favør), jf. 29, stk. 6, 4. pkt. i indtægtsrammebekendtgørelse 335/ At sekretariatet har ændret praksis, og at der ikke findes lovgrundlag til at foretage den af virksomheden ønskede posteringsmetode. 2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet 2.1. Benløse Varmecentral undtagelse fra prisbestemmelserne i varmeforsyningslovens kapitel 4 Benløse Varmecentral har trukket den klage tilbage, som blev modtaget af Sekretariatet for Energitilsynet den 8. juli 2013 fra Energiklagenævnet. Det sker efter aftale med sekretariatet om at genoptage sagen, der blev afgjort den 13. juni Ved afgørelsen tog sekretariatet stilling til, hvorvidt Benløseparkens Varmecentral kunne anses for at være omfattet af reglerne i Energistyrelsens bekendtgørelse nr af 02/12/2010 om undtagelse af biogasanlæg og blokvarmecentraler fra kapitel 4 i lov om varmeforsyning. Varmecentralen blev efter de foreliggende oplysninger opført med det formål at levere varme til tre andelshavere; Benløseparkens Ejerforening, Grundejerforeningen Fluen og en betonelementfabrik GH Element A/S. Fabrikken er efter diverse fusioner nu en del af selskabet CRH Concrete A/S (større koncern). Sekretariatet fandt i afgørelsen bl.a., at da Benløseparkens Varmecentral leverer varme til bygninger, der ejes af andre end anlæggets ejer, opfylder varmecentralen, i henhold til Energitilsynets praksis, ikke betingelserne i bekendtgørelsens 2. Varmecentralen fandtes på den baggrund omfattet af prisbestemmelserne i varmeforsyningslovens 20, stk. 1. Ved en telefonisk samtale med advokaten for Benløseparkens Varmecentral forud for fristen for indbringelse af bemærkninger til Energiklagenævnet, fik sekretariatet oplyst, at den nuværende ejer af betonfabrikken har overtaget ejerskabet i Benløseparkens Varmecentral og er indtrådt i samme rettigheder og forpligtelser, samt at Benløseparkens Varmecentral som hidtil alene leverer til de tre respektive andelshavere. Som følge af disse oplysninger rettede sekretariatet efterfølgende skriftligt henvendelse til advokaten med oplysning om at ville genoptage behandlingen af sagen, hvis sagen blev trukket tilbage fra Energiklagenævnet. Ved en af 26. august 2013 oplyste Energiklagenævnet sekretariatet om, at klagen var trukket tilbage Energiklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen vedrørende Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2013 Den 19. august 2013 traf Energiklagenævnet (EKN) afgørelse i klagesagen vedrørende Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for EKN stadfæstede anvendelsen af benhcmarkingmodellen, og afviser således endnu engang, at modellen skulle være uegnet. Derudover hjemviste EKN afgørelsen for så vidt angår omkostninger til smartgrid og fjernaflæste målere. For det første mener EKN, at omkostninger til Smart Grid bør udelades i opgørelsen af de omkostninger som selskaberne benchmarkes på. EKN s vurdering er, at desuagtet at lovgrundlaget som udgangspunkt foreskriver, at alle omkostninger (undtagen omkostninger til energibesparelser) skal benchmarkes, så vil Energitilsynets metode med inddragelse af smartgrid omkostninger føre til en urimelig og misvisende påvirkning af benchmarkingens resultat. Sekretariatet er enig i, at behandlingen af smartgrid omkostninger

5 5/6 kan forbedres og har længe været i dialog med branchen herom. Sekretariatet har dog den opfattelse, at det er mindre hensigtsmæssigt ikke at inddrage omkostninger til smart Grid i benchmarken. For det andet mener EKN, at omkostningerne til fjernaflæste målere ligeledes bør friholdes fra benchmarkingen. Her er det EKN s vurdering, at teknologien dels endnu ikke er udbredt, dels at datagrundlaget er meget varierende og ufuldstændigt. Sekretariatet skal her bemærke, at 40 pct. af de 3,2 mio. målere i Danmark er fjernaflæste målere på nuværende tidspunkt, og efter Sekretariatets opfattelse er datagrundlaget tilstrækkeligt robust til, at også omkostninger til fjernaflæste målere kan indgå i benchmarken. Derudover har EKN bemærkninger om, at Energitilsynet fremadrettet bør skele til allerede pålagte effektivitetskrav, når der pålægges nye effektivitetskrav, samt at Energitilsynet bør overveje behandlingen af krav på kvalitet i leveringen. Sidstnævnte forhold blev drøftet på tilsynsmødet i maj 2013, og konklusionen var, at Energitilsynet vil ændre på dette fremover. Sekretariatet er i gang med at rette modellen til, således at der tages højde for EKN s afgørelse dels i 2012 afgørelsen og ikke mindst i 2013 afgørelsen, som sekretariatet sender i ekstern høring den 20. september Statoil Refining Denmark A/S klage over transportbidrag - stadfæstelse Den 8. juli 2013 har Energiklagenævnet behandlet en klage over Sekretariatet for Energitilsynets afgørelse af 19. december 2012, hvor sekretariatet stadfæstede Energinet.dk s afslag af 20. januar 2012 på Statoil Refining Denmark A/S anmodning om fritagelse for betaling af transportbidrag. Raffinaderiet Statoil Refining Denmark A/S (herefter Statoil) modtager strøm fra seks vindmøller, der er placeret på en selvstændig grund i nærheden af raffinaderiet og tæt på den transformerstation, som Statoil er tilsluttet. Transformerstationen er ejet af Statoil og SEAS-NVE A/S i henhold til aftale herom. Det fremgår af aftalen, at 132/10 kv stationen ejes, drives og vedligeholdes af SEAS-NVE A/S. Ligeledes ejes kablet fra møllerne til transformerstationen af SEAS-NVE A/S. Kablet fra transformerstationen til raffinaderiet ejes af Statoil. Ejergrænsen mellem klager og SEAS-NVE A/S er på såkaldte afgangsklemmer i transformerstationens 10 kv liniefelter. SEAS-NVE A/S ejer således transformerstationens tilgangsside, mens Statoil ejer afgangssiden af transformerstationen. Vindmøllerne er tilsluttet transformerstationen på afgangssiden, mens transformerstationen er tilsluttet 132 kv-nettet på tilgangssiden. På baggrund af de tekniske installationer ønskede Statoil at blive fritaget for at betale transportbidrag til Energinet.dk for den elektricitet, som Statoil modtager fra vindmøllerne, idet elektriciteten leveres til Statoil inden den kommer ud på det kollektive elforsyningsnet, hvorfor Energinet.dk ikke har nogen omkostninger herved. Transportbidrag, det vil sige nettarif, systemtarif og PSO-tarif indeholder forskellige omkostninger. PSOtariffen indeholder de omkostninger, der fremkommer ved Energinet.dk s offentlige forpligtelser. Nettariffen indeholder omkostningerne ved transmissionsvirksomheden. Nettariffen dækker således Energinet.dk s omkostninger ved det danske transmissionsnet (400/150/132 kv). Systemtariffen indeholder omkostningerne ved systemydelserne. Systemtariffen dækker således omkostningerne ved reservekapacitet, systemdrift m.v.

6 6/6 Statoil havde til støtte for klagen anført, at elektriciteten fra vindmøllerne går direkte fra vindmøllerne via SEAS-NVE A/S kabel til afgangsklemmerne i transformerstation og herfra via Statoils kabel til raffinaderiet. Statoil har endvidere anført, at den elektricitet, Statoil aftager, ikke kommer gennem selve transformeren i transformerstationen og derfor ikke fysisk kommer eller kan komme ud på det kollektive elforsyningsnet. Statoil oplyste endvidere, at elektriciteten alene kommer gennem transformeren og ud på det kollektive elforsyningsnet i undtagelsessituationer, når klager ikke aftager al elektriciteten, som vindmøllerne producerer, og at elektriciteten ikke kan løbe begge veje gennem transformatoren samtidig. Alle forbrugere i Danmark skal i henhold til elforsyningslovens (EFL) 8, stk. 1, som udgangspunkt betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved de offentlige forpligtelser. Af EFL 8, stk. 2, fremgår videre, at de kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i medfør af EFL og VE-loven påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer. For Energinet.dk opgøres omkostningerne for hele landet og opkræves hos de brugere, der modtager Energinet.dks ydelser, jf. EFL 8, stk. 4. Energinet.dk er den systemansvarlige virksomhed i Danmark. Energinet.dk har dermed det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem, jf. definitionen i EFL 5, nr. 15. Ved et sammenhængende elforsyningsnet forstås det kollektive elforsyningsnet med tilhørende anlæg i et større område, som er indbyrdes forbundet med henblik på fælles drift, jf. EFL 5, nr. 14. Ved et kollektivt elforsyningsnet forstås transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at transportere elektricitet for en ubestemt kreds af elleverandører og elforbrugere, jf. EFL 5, nr. 11. Energiklagenævnet mente, at såfremt elektriciteten fra vindmøllerne i den foreliggende sag transporteres gennem et transmissions- eller et distributionsnet, skal Statoil betale PSO-tarif, systemtarif og nettarif til Energinet.dk, da der herved modtages en ydelse fra Energinet.dk via det sammenhængende elforsyningsnet. På baggrund af oplysningerne fra Statoil om, hvor elektriciteten løber hen, når Statoil ikke aftager al den elektricitet, som vindmøllerne producerer, lagde Energiklagenævnet til grund, at Statoil ikke altid aftager den elektricitet, der produceres på vindmøllerne, og at overskudsproduktionen sendes ud på det kollektive elforsyningsnet. På denne baggrund vurderede Energiklagenævnet, at vindmøllerne er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet, og at vindmøllerne ikke kan undvære det kollektive elforsyningsnet, da nettet er nødvendigt for at absorbere den elektricitet, som Statoil ikke kan aftage. Derfor modtager Statoil en ydelse fra Energinet.dk, som Statoil skal betale PSO-tarif, systemtarif og nettarif for. På denne baggrund stadfæstede Energiklagenævnet Sekretariatet for Energitilsynets afgørelse af 19. december 2012.