Side 2. Indholdfortegnelse

Transkript

1 Randers Spildevand A/S Tørvebryggen Randers C mail@randersspildevand.dk Miljø og Teknik Miljø Laksetorvet 8900 Randers C Telefon Telefax randers.kommune@randers.dk Den 2. november 2015 j.nr P Tilladelse til udledning/nedsivning af overfladevand fra Hørning i en mergelgrav Randers Kommune giver i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 og 28 en lovliggørende tilladelse til: udledning/nedsivning af overfladevand herunder tag- og vejvand fra Hørning i en gammel mergelgrav på matrikel 5m, 17d og 18c, Hørning By, Hørning. etablering af et forsinkelsesbassin på matrikel 10o, Hørning By, Hørning og et forsinkelsesbassin på matrikel 57, Hørning By, Hørning Såfremt du har spørgsmål til sagen, kan du kontakte mig på jakob.aarup@randers.dk eller telefon Med Venlig Hilsen Jakob Aarup Ingeniør Klagefristen udløber den 30. november Søgsmålsfristen udløber den 2. maj 2016.

2 Side 2 Indholdfortegnelse 1. Ansøgning Myndighedsforhold Tilladelsen Vilkår Grundlag for tilladelsen Lovgrundlag Ansøgningens indhold Grundvandsforhold Overfladevand Natur og Miljøs bemærkninger Klagevejledning Underretning om afgørelsen...8 Bilag til afgørelsen Kort med bassin og udledning

3 Side 3 1. Ansøgning Randers Spildevand A/S har den 28. oktober 2015 søgt om tilladelse til udledning/nedsivning af overfladevand fra Hørning i en gammel mergelgrav sydøst for Hørning. 2. Myndighedsforhold Randers Kommune er godkendelsesmyndighed og tilsynsmyndighed for anlægget. 3. Tilladelsen Randers Kommune giver i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 og 28 en lovliggørende tilladelse til: udledning (S_U20)/nedsivning af overfladevand herunder tag- og vejvand fra Hørning i en gammel mergelgrav på matrikel 5m, 17d og 18c, Hørning By, Hørning. etablering af et forsinkelsesbassin BS112 på matrikel 57, Hørning By, Hørning og et forsinkelsesbassin BS113 på matrikel 10o, Hørning By, Hørning. Århus Amt har tidligere givet tilladelse til nedsivning af spildevand i den gamle mergelgrav efter miljøbeskyttelseslovens 19. Mergelgraven har karakter af at være en sø. Randers Kommune har vurderet, at tilladelsen skal gives som en kombineret nedsivning og udledningstilladelse. Tilladelsen gives under forudsætning af sagens oplysninger, og at anlæggene udføres i overensstemmelse med vilkårene i denne tilladelse. Sagen er blevet behandlet efter 12 og 31 i Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 Nr af 11. december Denne tilladelse ophæver Randers Kommunes tilladelse af 5. august 2009 til nedsivning af opspædet spildevand i gl. mergelgrav (Udløb U20). Separatkloakeringen af Hørning og ændring af nedsivningen fra opspædt spildevand til tag- og overfladevand er omfattet af Randers Kommunes Spildevandsplan og Tillæg til spildevandsplan nr. 2/2008 for Sønderhald Kommune Vilkår 1. Tilladelsen omfatter udledning og nedsivning af overfladevand fra kloakoplandene S_20 og S_21C. Overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer end, hvad der sædvanligvis forekommer i overfladevand. 2. Udledning/nedsivning fra det regnbetingede udløb skal ske i overensstemmelse med de forudsætninger og vilkår som fremgår af skema og oplysningerne i ansøgningen. Udløbsnr. S_U20 UTM koordinater øst / nord Totalt areal [ha] Red. areal [ha] 20,8 5,19 Udledt vandmæng de [l/s] Vådt volumen [m 3 ] - - Stuvnings volumen [m 3 ] 450 (BS112) 980 (BS113) 3. Forsinkelsesbassiner og nedsivningsområde skal jævnligt kontrolleres for at sikre, at de virker optimalt. Randers Spildevand A/S skal ved tilsyn med bassiner føre driftsjournal, hvoraf der som minimum skal fremgå tidspunkt for tilsyn, hvad tilsynet indeholdte. 4. Udledning til gammel mergelgrav må ikke give anledning til overfladisk afstrømning, overfladegener eller uhygiejniske forhold i øvrigt. 4 Grundlag for tilladelsen

4 Side Lovgrundlag Sagen behandles i henhold til: 19 og 28 i Lov om miljøbeskyttelse nr. 358 af 6. juni Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, nr af 11. december Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj Ansøgningens indhold Randers Spildevand A/S har den 28. oktober 2015 søgt om tilladelse til etablering af regnvandsbassin samt udledning af separat overfladevand fra Hørning til gl. mergelgrav ved Præstedalsvej. Randers Spildevand A/S har udført separatkloakering af Hørning i perioden Flg. opland S_20 (tidligere HØ20, HØ21, HØ22) er blevet separatkloakeret. Overfladevand fra området ledes til udløb S_U20. Såfremt at regnvandssystemet er overbelastet ledes overfladevand til forsinkelsesbassin, inden det udledes. Projektet er nærmere beskrevet i Randers Kommunes tillæg til spildevandsplanen for Sønderhald kommune , tillæg 2/ Grundvandsforhold Forsinkelsesbassinerne er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Bassinerne ligger udenfor indvindingsopland til en almen vandforsyning og udenfor 300 meter beskyttelseszone til drikkevandsboringer ved almene vandforsyninger og enkeltindvinder. Nedsivningsarealet er placeret i en gammel mergelgrav. Arealet er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Arealet ligger udenfor indvindingsopland til en almen vandforsyning og udenfor 300 meter beskyttelseszone til drikkevandsboringer ved almene vandforsyninger og enkeltindvinder. 4.4 Overfladevand Den gamle mergelgrav har på nuværende tidspunkt karakter af en sø, og den er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Søen er ikke målsat i vandplanen. 5 Natur og Miljøs bemærkninger Sagen er behandlet i forhold til Århus Amts Regionplan 05/Vandkvalitetsplan 2005 og Vandplan Randers Fjord. Tilladelsen er givet under forudsætningerne beskrevet i vilkår og skemaer. Hvis der sker ændringer i kloaksystemerne, der har betydning for nedsivningen, som f.eks. udvidelse af befæstede arealer, skal der ansøges om ny nedsivningstilladelse. Hørnings kloaksystem er etableret i starten af 1950 erne som et fællessystem med nedsivning af både regnvand og husspildevand i den gamle mergelgrav. Hver ejendom havde en septiktank til mekanisk rensning af husspildevandet. Århus Amt gav den 7. juli 2003 tilladelse til fortsat nedsivning af spildevand i mergelgraven. Tilladelsen var betinget af, at fosfortilledningen til mergelgraven, og dermed Alling Å- og Randers Fjord systemet, blev reduceret med 90 % inden udgangen af For at opnå 90 % fosforreduktion blev kloaksystemet i 2006 ændret, så spildevandet svarende til 270 PE blev pumpet fra Hørning til Randers Centralrenseanlæg. Der blev etableret en pumpestation på fællesledningen øst for byen med en kapacitet svarende

5 Side 5 til tørvejrsafstrømningen. Pumpestationen blev forsynet med overløb til den eksisterende afløbsledning til mergelgraven, hvor det opspædede spildevand fra oplandet blev nedsivet. Efterfølgende blev det besluttet i tillæg til spildevandsplan nr. 2/2008 for Sønderhald Kommune at ændre kloakeringen af Hørning til separatkloakering, hvorved udledningen til mergelgraven blev ændret fra udledning af opspædet spildevand til separat overfladevand. Afløbssystemet blev ændret i Der er efterfølgende søgt om en lovliggørende tilladelse til nedsivning af separat overfladevand i den gamle mergelgrav. I Århus Amts tilladelse af 7. juli 2003 er det angivet: Såfremt kloaksystemet separeres, kan overfladevand tilledes mergelgraven uden forrensning, idet fosforbelastningen fra de befæstede arealer kun er i størrelsesordenen 5 kg total fosfor/år. Grundvandsforhold I Vandkvalitetsplan 2005 for Århus Amt er der beskrevet følgende omkring nedsivning af overfladevand og herunder vejvand: Vejvand, især fra stærkt befærdede veje, kan have et større forureningsindhold end f.eks. tagvand, som følge af forurening fra dækslid, oliespild etc. Endvidere er der større risiko for spild ved uheld med tankvogne m.v. Såfremt vejvand skal nedsives, bør så meget vejvand som muligt derfor ledes ud til bevoksede grøfter eller græsrabatter, idet der ved afledning via bevoksede grøfter forventes at ske en vis nedbrydning/ophobning af de forurenende stoffer i vejvandet. Nedsivning på langs via grøfter og græsrabatter er således at foretrække frem for nedsivning i faskiner og nedsivningsbassiner.,,, I 300 m beskyttelseszonen omkring vandværksboringer må der som udgangspunkt ikke etableres nedsivningsanlæg til vejvand. Ligeledes bør der ikke etableres nedsivningsanlæg til vejvand i sårbare indvindingsoplande til vandværksboringer. Naturstyrelsen har i forbindelse med vandplanerne udmeldt flg. 1 : NST vurderer, at nedsivning af tagvand til grundvandet generelt ikke udgør en forureningsrisiko. Nedsivning af vejvand og andet vand fra befæstede arealer kan udgøre et problem i sårbare områder. Vejsalt udgør generelt ikke en risiko for forurening af grundvandet, men kan udgøre et lokalt problem i større byer og langs trafikintensive veje, der saltes intensivt. Endelig er det muligt at rense vej- og overfladevand inden nedsivning, f.eks. ved dobbeltporøs filtrering eller filterjord. Løsningen kan benyttes, hvor grundvandsressourcen er meget sårbar. Forsinkelsesbassinerne er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Bassinerne ligger udenfor indvindingsopland til en almen vandforsyning og udenfor 300 meter beskyttelseszone til drikkevandsboringer ved almene vandforsyninger og enkeltindvindere. Randers Kommune vurderer på denne baggrund, at forsinkelsesbassinerne kan etableres uden membran/fast bund. Nedsivningsarealet er placeret i en gammel mergelgrav. Arealet er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Arealet ligger udenfor indvindingsopland til en almen vandforsyning og udenfor 300 meter beskyttelseszone til drikkevandsboringer ved almene vandforsyninger og 1 Naturstyrelsens vejledning af 1. oktober 2012: Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande

6 Side 6 enkeltindvindere. Randers Kommune vurderer på denne baggrund, at tilladelsen lever op til udmeldingerne i forbindelse med Regionplanen og vandplanen. Det vurderes, at vejsalt ikke udgør en reel risiko fro grundvandet, da der ikke er trafikintensive veje indenfor oplandet. Randers Kommune vurderer på denne baggrund, at der kan gives tilladelse til nedsivning af overfladevandet. Påvirkning af overfladevand Overfladevand fra oplandet udledes/nedsives i mergelgraven, som har karakter af en sø, og den er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. I Naturklagenævnets afgørelse fra 24. november 2010 sag NKN er der henvist til Miljøministeriets vejledning om 3- beskyttede naturtyper 2 s. 28 i forbindelse med udledning af spildevand til naturbeskyttet område: "Udledning af spildevand til vandløb og søer vil normalt ikke kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, men er alene reguleret i miljøbeskyttelsesloven. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen ved behandling af sager om udledning af spildevand til beskyttede vandløb og søer efter miljøbeskyttelsesloven tilgodeser de hensyn, som skal varetages efter naturbeskyttelseslovens 3. Hvis tilledningen af spildevand vil medføre væsentlige ændringer af vandføringen og dermed af den fysiske tilstand, vil det kræve dispensation i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Endvidere kan tilledning af spildevand til et beskyttet vandløb medføre en så omfattende forurening, at det må sidestilles med en fysisk ændring og efter omstændighederne også kræve dispensation fra 3 (jf. 43 NYT 59)." Der er tidligere udledt opspædet spildevand til søen. Det er i den tidligere udledningstilladelse angivet, at der har været overløb til søen, når spildevandsmængden har været større end tørvejrsmængden. Ved ændringen til separatkloakering af Hørning vil alt overfladevand fra Hørning blive ledt til søen. Det forventes, at mængden af spildevand, der bliver ledt til søen, stort set vil være den samme som tidligere. Mængden af nærringsstoffer vil blive kraftig reduceret i forhold til tidligere. Det er spildevandsplanen for Randers Kommune angivet, at der tidligere er blevet udledt 287 kg N/år og 92 kg P/år til søen. Fremover vil der blive udledt 44 kg N/år og 11 kg P/år baseret på forudsætningerne i spildevandsplanen for Randers Kommune. Tilsyn og vedligeholdelse af bassiner Tilsyn med forsinkelsesbassiner skal noteres i en driftsjournal. Tidspunktet for tilsynet skal noteres i driftsjournalen og hvad tilsynet indeholdte. For at sikre optimal vedligeholdelse skal der laves en plan for vedligeholdelse af bassinerne. I vedligeholdelsesplanen skal indgå en beskrivelse af vedligeholdelsen, som skal sikre bassinernes primære funktion som tekniske anlæg, der skal forsinke overfladevandet. Vedligeholdelsesplanen kan løbende justeres, såfremt der er uhensigtsmæssigheder. Justeringerne skal godkendes af Randers Kommune. Konsekvensvurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder Ifølge 7 stk. 1 jf. 8-9 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen), kan kommunen ikke dispensere efter naturbeskyttelseslovens 3, hvis anlæggene efter nærmere vurdering viser sig at kunne skade et internationalt naturbeskyttelsesområde. 2 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2009, Vejledning om naturbeskyttelsesloven 3, beskyttede naturtyper.

7 Side 7 Nærmeste Natura 2000-område er beliggende ca. 7 kilometer fra nedsivningsarealet. Projektet vil ikke medføre en udledning af næringsstoffer til Natura 2000-området. Det vurderes derfor, at der ikke vil være en påvirkning af Natura 2000-området ved gennemførelse af projektet. Internationalt beskyttede arter efter habitatdirektivets bilag IV Ifølge 11 stk. 1 jf. 8-9 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) kan kommunen ikke meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Der er registreret flagermus i forbindelse med det ene forsinkelsesbassin, da det ligger i nærheden af en kirke. Etableringen af forsinkelsesbassinet har ikke haft nogen indvirkning på flagermusens yngle- eller rasteområde, da det er blevet etableret på en bar mark. Der er ikke registreret andre bilag IV-arter i forbindelse med området, hvor der skal etableres forsinkelsesbassiner og nedsivningsarealet. Projektet vurderes derfor ikke at kunne påvirke Bilag IV-arter Randers Kommune vurderer samlet, at der kan gives en lovliggørende tilladelse til nedsivning af overfladevand og etableringen forsinkelsesbassiner, og at tilladelsen er meddelt i overensstemmelse med Regionplan 2005 og vandplanen for Randers Fjord. 6 Klagevejledning Tilladelsen kan påklages i henhold til miljøbeskyttelseslovens 91. Klageberettigede er enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, ejer af areal, Randers Spildevand A/S, Sundhedsstyrelsen (Embedslægeinstitutionen Nord), Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Danmarks Fiskeriforening jf. miljøbeskyttelseslovens Klageberettigede er desuden: Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål samt lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Foreningens eller organisationens klageret er betinget af, at afgørelsen er af den type, som den lokale forening eller organisation i overensstemmelse med forudgående anmeldelse overfor kommunen efter Miljøbeskyttelseslovens 76, stk. 1 har ønsket underretning om. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Lokale afdelinger af de landsdækkende foreninger eller organisationer er efter 100 stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven ikke klageberettiget. Derfor skal en evt. klage indsendes via den landsdækkende forening eller organisation. Natur- og Miljøklagenævnet kan kræve dokumentation for foreningers og organisationers klageberettigelse.

8 Side 8 Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen er 4 uger fra den dag, tilladelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort jf. miljøbeskyttelseslovens 93. Afgørelsen kan endvidere prøves ved en domstol. Søgsmålet skal være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt jf. miljøbeskyttelseslovens 101, eller en eventuel klage er afgjort. En klage over tilladelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet jf. miljøbeskyttelseslovens 96. Dette giver dog ingen begrænsninger i Natur- og Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve den påklagede tilladelse. 7 Underretning om afgørelsen Tilladelsen vil blive offentlig annonceret. Følgende er underrettet direkte om afgørelsen: Randers Spildevand A/S (mail@randersspildevand.dk) Embedslægeinstitutionen Nord (senord@sst.dk) Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk, dnranders-sager@dn.dk) Friluftsrådet (fr@friluftsraadet.dk, oestjylland@friluftsraadet.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund (post@sportsfiskerforbundet.dk) Danmarks Fiskeriforening (mail@dkfisk.dk) Dansk Fritidsfiskerforbund (formanden@fritidsfiskerforbundet.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk, randers@dof.dk) Dansk Amatørfiskerforbund (vgram@live.dk)