DANSK SYGEPLEJERÅD ÅRSRAPPORT FOR Dansk Sygeplejeråd

Transkript

1 DANSK SYGEPLEJERÅD ÅRSRAPPORT FOR 29 Dansk Sygeplejeråd 1

2 Årsrapport for 29 Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Ricky John Molloy Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 1-63 Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN Copyright Dansk Sygeplejeråd 21 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 3 Oplysninger om Dansk Sygeplejeråd...4 Ledelsespåtegning... 5 Den uafhængige revisors påtegning...6 Ledelsesberetning for Dansk Sygeplejeråd Aktiviteter i Fremtidige opgaver og udfordringer Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Kommentarer til resultatopgørelsen for Hoved- og nøgletal Uddrag af anvendt regnskabspraksis...22 Resultatopgørelse for Balance pr. 31. december Noter...28 Anvendt regnskabspraksis... 32

4 OPLYSNINGER OM DANSK SYGEPLEJERÅD FORMÅL Dansk Sygeplejeråds formål er at samle Danmarks sygeplejersker til varetagelse af disses faglige, løn- og ansættelsesmæssige og organisatoriske interesser. Dette formål søges bl.a. opnået ved: at føre forhandlinger med myndigheder og arbejdsgivere om løn, ansættelses- og pensionsforhold for sygeplejersker, at arbejde for sygeplejens fortsatte udvikling gennem en styrkelse af uddannelsen og forskningen i sygeplejen, at afholde kurser og møder samt at formidle information af faglig og organisatorisk art, at udgive et tidsskrift for sygeplejersker, at etablere samarbejde med organisationer i ind- og udland og at markere sygeplejefaglige synspunkter i dansk sundhedspolitik. Dansk Sygeplejeråd har knap 73. medlemmer pr ØVERSTE MYNDIGHED Kongressen er Dansk Sygeplejeråds øverste besluttende myndighed og består af fem kredsbestyrelser, formand, to næstformænd samt Lederforeningens og de sygeplejestuderendes formænd. Der afholdes ordinær kongres hvert andet år. Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse udgøres af fem kredsformænd, fem 1. kredsnæstformænd, en formand for Lederforeningen og en formand for de sygeplejestuderende, Dansk Sygeplejeråds formand og to næstformænd. Det skal dog for en ordens skyld oplyses, at posten som 2. næstformand p.t. er ubesat. ORGANISATION Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads København K CVR-nr Telefon: Telefax: Internet: dsr@dsr.dk 4 HOVEDBESTYRELSE: Grete Christensen, formand Dorte Steenberg, 1. næstformand Vibeke Westh, Kredsformand for Kreds Hovedstaden Vibeke Schaltz, 1.-kredsnæstformand for Kreds Hovedstaden Helle Roland Dirksen Kredsformand for Kreds Sjælland Nils Håkansson, 1.-kredsnæstformand for Kreds Sjælland Anni Pilgaard, Kredsformand for Kreds Syddanmark John Christiansen, 1.-kredsnæstformand Kreds Syddanmark Else Kayser, Kredsformand for Kreds Midtjylland Anja Laursen, 1.-kredsnæstformand for Kreds Midtjylland, barsel fra Gert Petersen fung. 1.-kredsnæstformand for Kreds Midtjylland fra Jytte Wester, Kredsformand for Kreds Nordjylland Helle Kjærager Kanstrup, 1.-kredsnæstformand for Kreds Nordjylland Judit Kyed Jensen, formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Irene Hesselberg, formand for Lederforeningen REGNSKABSKONTROLLANTER: Bente Vogt Jan Otkjær REVISOR: Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

5 LEDELSESPÅTEGNING Vi har dags dato aflagt årsrapport for 29 for Dansk Sygeplejeråd. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i Dansk Sygeplejeråds love og de af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse i 1987 vedtagne retningslinier. Derudover er årsrapporten aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven og lov om fonde og visse foreninger. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Årsrapporten indstilles til hovedbestyrelsens godkendelse. København, den 4. maj 21 GRETE CHRISTENSEN formand DORTE STEENBERG 1. næstformand ANNE GRANBORG adm. direktør KIRSTEN KENNETH LARSEN direktør Fremlagt og godkendt på hovedbestyrelsesmødet den 4. maj 21 HOVEDBESTYRELSE GRETE CHRISTENSEN formand DORTE STEENBERG 1. næstformand VIBEKE WESTH VIBEKE SCHALTZ HELLE ROLAND DIRKSEN NILS HÅKONSSON ANNI PILGAARD JOHN CHRISTIANSEN ELSE KAYSER GERT PETERSEN HELLE KJÆRAGER KANSTRUP JUDIT KYED JENSEN JYTTE WESTER IRENE HESSELBERG 5

6 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING TIL HOVEDBESTYRELSEN I DANSK SYGEPLEJERÅD PÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKAB Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Sygeplejeråd for regnskabsåret 1. januar december 29 omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven og Dansk Sygeplejeråds love. HOVEDBESTYRELSENS ANSVAR FOR ÅRSREGNSKABET Hovedbestyrelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven og Dansk Sygeplejeråds love. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. REVISORS ANSVAR OG DEN UDFØRTE REVISION Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for hovedbestyrelsens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af hovedbestyrelsens anvendte regnskabspraksis er passende, om de af hovedbestyrelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 6

7 KONKLUSION Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 29 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 29 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og Dansk Sygeplejeråds love. UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 4. maj 21 DELOITTE Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Steen Christensen statsautoriseret revisor Susanne Arnfred statsautoriseret revisor 7

8 LEDELSESBERETNING FOR DANSK SYGEPLEJERÅD Dansk Sygeplejeråd arbejder ud fra visionen Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. I 24 blev visionen udbygget med fire holdningspapirer, der markerer Dansk Sygeplejeråds holdninger til de fire kerneområder: Dansk Sygeplejeråds egen organisation, løn- og ansættelsesområdet, sygeplejefaget og sundhedspolitikken. Dansk Sygeplejeråd er en stærk og dynamisk faglig organisation, hvor medlemmernes interesser altid kommer i første række. Vi arbejder for, at sygeplejersker aflønnes i forhold til vores professions værdi for samfundet. Vi arbejder for øget respekt for sygeplejerskers arbejde, og vi arbejder for, at sygeplejefaget er under konstant udvikling, så sygeplejerskerne altid kan udøve faget på højt niveau. Og vi arbejder for, at sundhedspolitikken i Danmark er sammenhængende og forebyggende for alle borgere. Dansk Sygeplejeråd flytter grænser med en solid økonomi og et højt aktivitetsniveau. Vi følger de retningslinjer, der ligger i fundamentet for vores økonomi og i vores etiske investeringspolitik. DANSK SYGEPLEJERÅDS ØKONOMISKE GRUNDLAG: En slagkraftig økonomi er nødvendig for, at vi kan indfri vores målsætninger. Et solidt økonomisk råderum er forudsætningen for, at vi kan flytte grænser i organisation, fag og samfund. Vores handlemuligheder skal ikke begrænses af en dårlig økonomi hverken i dagligdagen eller i en eventuel konfliktsituation. Derfor arbejder vi målrettet på at forrente midlerne bedst muligt, ligesom en stram og professionel økonomistyring står øverst på dagsordenen i alle grene af organisationen. Samtidig holdes kontingentet så lavt som muligt. Det er et grundlæggende princip i Dansk Sygeplejeråd, at der er balance mellem det økonomiske grundlag og organisationens målsætninger og aktiviteter. Fra holdningspapiret. En levende organisation med et stærkt demokrati 8

9 1. AKTIVITETER I 29 FORORD Regnskabsåret 29 har budt på store udfordringer for sygeplejerskerne og organisationen. Perioden har på mange måder været præget af udfordringer på det faglige felt, eftervirkningerne af den lange konflikt i 28 og den medlemstilbagegang, organisationen har oplevet. Derudover har der været valg til næsten alle organisationens politiske poster. Medlemstilbagegangen har været en helt central udfordring. Vi vil også i de kommende år skulle ruste organisationen og iværksætte nye initiativer, der kan styrke medlemmernes tilknytning til og oplevelser med organisationen. FORMANDSVALG Der var i 29 kampvalg om formandsposten i Dansk Sygeplejeråd. Baggrunden for formandsvalget var, at Dansk Sygeplejeråds formand siden 2, Connie Kruckow, valgte at fratræde formandsposten med virkning fra den 31. maj 29. Ny formand blev fungerende formand Grete Christensen, der fik 5,8 pct. af de afgivne stemmer, mens modkandidaten, formanden for Lederforeningen Irene Hesselberg, fik 47,3 pct. VALG TIL KREDSBESTYRELSERNE Dansk Sygeplejeråd havde ved valget til kredsbestyrelserne i 29 fokus på at styrke rekrutteringen af kandidater og få en høj stemmeprocent. Der har været valg i alle kredse. I to kredse var der udelukkende valg til kredsnæstformandsposterne, da der var opstillet netop det antal kredsbestyrelsesmedlemmer eller færre, der skulle vælges. I alle kredse blev kredsformanden valgt uden afstemning, da der ikke var modkandidater. Ved evalueringen af valgene fremgik det, at der er behov for at skabe mere synlighed mellem valgene, hvis vi skal skabe en større interesse for dels at rekruttere kandidater og dels at medvirke i afstemningen. VALG TIL LEDERFORENINGENS BESTYRELSE Også ved valget af bestyrelsesmedlemmer til lederforeningen har der været fokus på at styrke rekrutteringen af kandidater og på at få en høj stemmeprocent. Der har været afholdt valg til bestyrelsen i tre kredse. I to kredse blev bestyrelsesmedlemmerne valgt uden afstemning, da der var opstillet netop det antal bestyrelsesmedlemmer, der skulle vælges. Formanden, Irene Hesselberg, blev valgt uden afstemning, da der ikke var modkandidater. IMPLEMENTERING AF NY STRUKTUR Dansk Sygeplejeråd blev november 27 opdelt i fem kredse. I 29 blev der foretaget en evaluering af strukturen blandt medlemmer, de kongresdelegerede, tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter. Evalueringen peger på, at medlemmerne ofte ikke oplever sammenhæng mellem medlemmer og organisationen. Tillidsrepræsentanter oplever at være kommet længere væk fra organisationen, mens FTR erne omvendt oplever, at de er kommet tættere på. Resultaterne fra evalueringen indgår i vores videre arbejde i forhold til fastholdelse og rekruttering af medlemmer, implementeringen af udviklingsretningen for tillidsrepræsentanter og kongressen i 21. Samtidig har kredsene arbejdet med at skabe bedre rammer for at styrke og professionalisere medlemsservicen. En række kredse har fået nye domiciler, der også styrker rammerne for medlemsrettede aktiviteter. LØNKOMMISSION OG DEN BREDE LIGELØNSDAGSORDEN Som ét af resultaterne af strejken på social- og sundhedsområdet i foråret 28, nedsatte regeringen i vinteren 28 en Lønkommission. Kommissionen skal belyse, om løn-, ansættelsesvilkår og ledelsesstrukturer bidrager til at fremme en positiv udvikling af den offentlige sektor. Blandt andet skal kommissionen undersøge konsekvenserne af det kønsopdelte arbejds- 9

10 marked. Resultatet af kommissionens undersøgelser og analyser skal samles i en redegørelse, som overgives til arbejdsmarkedets parter i maj/juni 21. DSR har i et samarbejde i Sundhedskartellet iværksat en lang række aktiviteter, der alle har til formål at fastholde ligelønsdebatten på den politiske dagsorden. Det gøres bl.a. gennem konferencer, kronikker i aviserne, forskningsprojekter, bøger m.v. Aktiviteterne på den brede ligelønsdagsorden skal udbygge resultaterne af Lønkommissionens redegørelse, men også række længere frem end foråret 21 og være med til at sikre et vedvarende fokus på ligeløn og ligestilling. NYE PLANER FOR VORES KOMMUNIKATION Hovedbestyrelsen vedtog i april i 29 en ny kommunikationsplatform. Platformen afløser alle hidtidige planer for vores kommunikation og samler dermed alle kommunikationskanaler (dsr.dk, Sygeplejersken, Forkant, Synergi m.v.) i en fælles plan. Den nye kommunikationsplatform sætter også retningen mod et større medlemsfokus. Målet er, at medlemmerne i endnu højere grad skal være i centrum, når Dansk Sygeplejeråd kommunikerer med medlemmerne og omverdenen. 1 SYNLIG VÆRDI AF MEDLEMSKABET I forlængelse af den nye kommunikationsplatform har organisationen arbejdet målrettet med øget fokus på medlemmerne. Målet er at skabe tættere kontakt mellem Dansk Sygeplejeråd og medlemmerne og sætte endnu større fokus på den værdi og de resultater, vi skaber for medlemmerne. MEDLEMSUDVIKLING - REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE Dansk Sygeplejeråd har i 29 oplevet et fald i antallet af medlemmer. Noget af faldet kan tilskrives konflikten, andet kan skyldes, at demografien blandt medlemmerne ændrer sig. Set i det lys har Dansk Sygeplejeråd sat et særligt fokus på at fastholde medlemmer, få flere nye medlemmer, og at medlemmerne er tilfredse med fællesskabet.

11 Af nedenstående figur 1 fremgår udviklingen i antal aktive medlemmer. Det fremgår af figuren, at den udvikling der startede i 28 er fortsat ind i 29, således at medlemstallet for 29 udgør godt FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF AKTIVE MEDLEMMER Note: Medlemstallet i figuren er udarbejdet på baggrund af ultimotal. Det er i 29 lykkedes at vende udviklingen i antallet af studerende, således at medlemstallet er steget fra ca. 5.8 i 28 til godt 6.2 i 29. FIGUR 2: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF STUDERENDE MEDLEMMER Note: Medlemstallet i figuren er udarbejdet på baggrund af ultimotal. 11

12 REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE DSR har fra efteråret 27 til foråret 29 haft fokus på fastholdelse og rekruttering af medlemmer i et tværorganisatorisk projekt. På baggrund af HB s prioriterede indsatsområder samt resultaterne fra medlemstilfredshedsundersøgelsen i efteråret 28, er der i løbet af 29 igangsat en række konkrete aktiviteter på kort sigt og på længere sigt. Alle forslag tager udgangspunkt i at medlemskabet af Dansk Sygeplejeråd skal have værdi for medlemmerne. I 29 er der bl.a. gennemført følgende aktiviteter: Nyt introduktionsmateriale til studerende Kampagnen Tjek din lønseddel Materialer, værktøjer og undervisningsaktiviteter til TR/FTR Eksklusive tilbud til medlemmerne, primært via log in på hjemmesiden Systematisk opfølgning i forhold til medlemmer som har meldt sig ud Projekt Fagidentitet light Kampagnen Sygeplejersker er guld værd HVID ZONE STARTEN PÅ EN INTENSIV FREMTID Dansk Sygeplejeråd har i samarbejde med bl.a. Professionshøjskolerne, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening medvirket i den fælles rekrutteringskampagne Hvid Zone. Formålet med kampagnen er at øge rekrutteringen og kendskabet til de tre sundhedsuddannelser: sygeplejerske-, bioanalytiker- og radiografuddannelsen. Det konkrete mål er, at søgningen til de tre uddannelser ved kampagnens udløb i 211 skal svare til dimensioneringen på uddannelsesstederne, som er på 3.3 pladser. 12 BEDRE SERVICE TIL MEDLEMMERNE Organisationen har i 29 fortsat fokuseret på forenkling, effektivisering og optimering af arbejdsgange og procedurer for at give medlemmerne en bedre service. Som led i dette arbejde er igangsat et projekt om digital medlemsbetjening. Målet er bl.a., at medlemmerne skal have en række nye selvbetjeningsmuligheder via webportalen. Det kan f.eks. være at se relevante informationer i forhold til deres stamoplysninger, henvendelser, sager, kurser, interesser osv. Målet med digital medlemsservice projektet er herudover at opbygge en optimal systemmæssig understøttelse af medlemsservice og en effektiv intern administration for at sikre de bedste arbejdsgange i forhold til at yde medlemsservice såvel i de enkelte kredse og Kvæsthuset som på tværs i organisationen. I 29 er arbejdet med at udskifte det nuværende medlemssystem påbegyndt, som en del det digitale medlemsservice projekt. Et af målene med det nye medlemssystem er, at vi i fremtiden kan arbejde med mere målrettede medlemstilbud. BALANCEPLAN 212 I 28 besluttede HB, at organisationens økonomi, efter flere år med underskud på driften, skulle bringes i balance senest i 212. I 29 er der i hele organisationen ført en meget stram økonomistyreing. I Kvæsthuset blev i februar gennemført en sparerunde, som resulterede i budgettilpasninger for 9 mio. kr. Besparelserne blev gennemført på driften, samt ved nedlæggelse af stillinger.

13 2. FREMTIDIGE OPGAVER OG UDFORDRINGER På den ordinære kongres i maj 21 lægges linjerne for organisationens aktiviteter inden for de fire holdningspapires område. Der vil være et særligt fokus på faget og fagets udvikling. NÆSTFORMANDSVALG Der skal vælges 2 næstformænd i Dansk Sygeplejeråd i foråret 21. Valget afholdes på samme måde som formandsvalget i 29. Målet er, at stemmeprocenten kommer op på 42 %. Der satses på en række forskellige muligheder for at medlemmerne let kan komme i dialog med kandidaterne, dels ved møder i kredsene og på arbejdspladserne og dels gennem elektronisk kommunikation. OK 1 Der blev i forbindelse med OK 1 overenskomstforhandlingerne opnået et resultatet med en ramme på ca. 3 % over en 2 årig overenskomstperiode. Stigningen udmøntes hovedsageligt som lønstigning. OK 11 Forberedelserne til OK 11 er allerede i fuld gang. Rammerne for OK 11 vil imidlertid være nogen helt andre end i forbindelse med OK 8. Både Finanskrisen og Lønkommissionen sætter deres spor, ligesom også resultatet fra OK 1 på det private område lægger en dæmper på forventningerne til OK 11. BALANCEPLAN 212 I rammebudgettet for 212 budgetteres med et samlet underskud på 12 mio. kr. HB beslutning om, at der i 212 skal opnås balance i driftsbudgettet stiller derfor krav om, at der gennem effektivisering, prioritering og fokusering skal opnås betydelige besparelser i driften i den kommende periode. GARANTIFONDEN I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 28 havde organisationen sat nogle rammer for forhandlingsresultatet. Der blev opnået dels en lønstigning til vores medlemmer på 13,3 % og dels blev der nedssat en lønkommission. Forud for forhandlingsresultatet blev gennemført en historisk lang strejke, som omfattede en stor gruppe af vores medlemmer. Strejken blev finansieret af Garantifonden og kom til at koste ca. 94 mio. kr. Konsekvensen heraf er, at Garantifondens formue er reduceret og stor foran en genopbygning. Når det midlertidige konfliktkonfliktkontingent ophører med udgangen af marts måned 211, vil der i Garantifondens drift være et årligt underskud. For at fastholde organisationens handlemuligheder skal der i forbindelse med kongessen i maj tages stilling til, hvordan en genopbygning af Garantifonden skal finansieres. DIGITAL MEDLEMSSERVICE I år 21 bliver der i forbindelse med projektet om digital medlemsservice indført en række nye sammenhængende IT systemer, som indebærer, at mange arbejdsgange bliver optimeret. Der fokuseres på at fremtidssikre de forskellige elementer i digital medlemsservice bedst muligt, således at de kan understøtte de mål, som organisationen har på nuværende tidspunkt og samtidig fremadrettet sikre de størst mulige udviklingsmuligheder. DSR får nyt medlemssystem, nyt sags- og dokumenthåndteringssystem og et nyt kursussystem. Webportalen får en ny teknologisk platform, hvorfra der kan tilbydes en række nye selvbetjeningsløsninger til medlemmerne. De overordnede succeskriterier er øget medlemstilfredshed, fastholdelse og rekruttering af medlemmer samt effektivisering af sagsgange og optimering af ressourceudnyttelsen. 13

14 LIGELØNSKAMPEN FORTSÆTTER Lønkommissionen offentliggør sin redegørelse i maj 21 og overdrager den til arbejdsmarkedets parter, så den kan indgå som baggrundsmateriale ved OK 11. Dansk Sygeplejeråd har sammen med Sundhedskartellet besluttet at supplere Lønkommissionens arbejde med en lang række andre aktiviteter, som sikrer, at spørgsmålet om ligeløn og ligestilling kan fastholdes på den politiske dagsorden. Derfor er der igangsat en bred vifte af aktiviteter, som fra forskellige vinkler undersøger og belyser ligelønsproblemerne. I løbet af 21 vil vi sammen med Sundhedskartellet igangsætte og offentliggøre følgende aktiviteter: Ligelønspris. Der er indstiftet en ligelønspris, der uddeles hvert år og første gang den 1. maj 21. Historisk lønindplacering. Projektet handler om at afdække, om den uligeløn, der kan konstateres i dag for Sundhedskartellets grupper, skyldes, at de tradi tionelle kvindefag også historisk har haft vanskeligt ved en værdifastsættelse, der afspejler ansvar, kom petence mv. Ligelønsobservatører. Kvinderådet har etableret et korps af ligelønsobservatører, som skal holde nøje øje med og følge op på den offentlige debat om lige løn. Korpset består af en række kendte forskere og kulturpersonligheder, og Sundhedskartellet bruger korpset som afsæt i arbejdet for at sætte ligeløn på dagsordenen. Aftalesystemet og ligeløn. Projektet beskriver be grænsningerne i det offentlige forhandlingssystem, herunder hvorfor det er svært at ændre på lønrela tionerne og ligelønsproblemerne. 14 FREMTIDENS SYGEPLEJE Kravene til sygeplejerskeprofessionen er under hastig forandring. Kravene til viden og dokumentation vokser markant. Borgernes sundheds- og sygdomsbillede ændrer sig. Behandlingsmulighederne bliver flere, der kommer ny teknologi og sundhedsvæsenet bliver mere specialiseret. Aktivitetsniveauet stiger og opgaveflytning står højt på dagsordenen i kommuner og regioner. Dansk Sygeplejeråds kredse afholder i løbet af 21 en række medlemsmøder, hvor deltagerne sammen diskuterer, hvor professionen skal bevæge sig hen i de kommende år. Kvæsthuset har leveret et debatoplæg og baggrundsmateriale til brug for dialogmøderne, men det er de enkelte kredse, som tilrettelægger møderne ud fra lokale behov og interesser. DE FAGLIGE SELSKABER Dansk Sygeplejeråd vil have så stærk en faglig udvikling som muligt. Derfor arbejder Dansk Sygeplejeråd for at styrke samarbejdet med de faglige selskaber. Aktualiseret af nye skatte- og momsregler for de faglige selskaber pr. 1. januar 21 har Dansk Sygeplejeråd nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de faglige selskaber. Arbejdsgruppen har udarbejdet et idékatalog med forskellige konkrete forslag til ny organisering og forbedring af samarbejdet.

15 3. BEGIVENHEDER EFTER REGNSKABSÅRETS AFSLUTNING Der er fra den 1. januar 21 og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. 4. KOMMENTARER TIL RESULTAT OPGØRELSEN FOR 29 Resultatet i 29 viser et underskud på 7,2 mio. kr., heri indgår ikke resultatet af Garantifonden, Solidaritetsfonden og Hjælpefonden på i alt 122,4 mio. kr. INDTÆGTER Dansk Sygeplejeråd havde i 29 en samlet indtægt på 48,4 mio. kr., hvilket er en mindreindtægt i forhold til 28 på 6 mio. kr. Mindreindtægten skyldes primært, at satsen på konfliktkontingentet jfr. HB-beslutning er nedjusteret i 29 i forhold til 28. Det væsentligste indtægtsgrundlag for Dansk Sygeplejeråd kommer fra medlemmernes kontingentindbetalinger. I 29 udgjorde kontingentindtægten ca. 93,4 % af de samlede indtægter. Dette er et fald i forhold til året før, som skyldes ovennævnte satsnedjustering af konfliktkontingent. UDGIFTER I 29 var de samlede udgifter på godt 32,1mio. kr., hvilket er 931,4 mio. kr. mindre end i 28. Udbetaling fra foreningens fonde er faldet i forhold til 28. Baggrunden herfor er primært, at der ikke har været konfliktudgifter i

16 UDGIFTSFORDELING I 29 I nedenstående figur er vist udgifterne i 29 fordelt på hovedområder: Nettohenlæggelser til Garantifond, Hjælpefond & Solidaritetsfond 1% IT-drift, adm., ejendomme, afskrivning m.v. 25% Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter 6% Kommunikation samt tidsskriftet Sygeplejersken 6% Uddannelse af TR og KB-medlemmer 9% Personaleudgifter og honorarer 53% Som det fremgår af ovenstående figur blev 53 % af de samlede udgifter anvendt til personaleudgifter og honorarer. Personaleudgifter er vist som en samlet udgift og er derfor i regnskabet ikke henført til konkrete aktiviteter, men afspejler at DSR s aktiviteter bæres af medarbejdernes viden og indsats. I nedenstående figur er personaleudgiften svarende til 53 % af Dansk Sygeplejeråds samlede udgifter, yderligere specificeret. Politisk valgte, kredse 11% Personaleudgifter, DSR-centralt 54% 16 DSR s Formandskab 2% Personaleudgifter, kredse 33%

17 5. HOVED- OG NØGLETAL Resultatopgørelse (1. kr.): UDGIFTER: Org. aktiviteter, mødeaktiviteter og forhandling Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter Kommunikation, samt Sygeplejersken Personaleudgifter og honorarer IT-drift, adm., ejendomme, afskrivninger, renter m.v. Nettohenlæggelser til Garantifond, Hjælpefond & Solidaritetsfond INDTÆGTER: Kontingent Andre indtægter ÅRETS RESULTAT Ejendomme Finansielle aktiver Ejendomme Finansielle aktiver Formue BALANCE Formue NØGLETAL: GARANTIFONDEN Konfliktformue pr. aktivt aut. medlem (hele kr.) MEDARBEJDERE (Gennemsnitligt antal heltidsansatte) 31,9 314,9 317,8 324,6 31,7 DSR-Centralt, inkl. politisk valgte 17,8 174,1 179,1 18,3 174,9 DSR-kredse, inkl. politisk valgte 131,1 14,8 138,7 144,3 126,8 Note: Hoved- og nøgletal er ajourført i forhold til tidligere år. 17

18 25 26 SAMLET ANTAL MEDLEMMER ULTIMO Aktive Passive Studerende Udland og øvrige Antal TR, ETR og FTR ORGANISATORISKE KURSER Antal kursusdage Antal organisatoriske kurser Antal deltagere FAGLIGE KURSER Antal faglige kurser Antal deltagere Antal deltagere Sygeplejefagdagen

19 KOMMENTERING AF UDVALGTE HOVED- OG NØGLETAL BALANCE Som en del af balanceposterne indgår egenkapitalen (Dansk Sygeplejeråds formue). Det fremgår af nedenstående tabel, at Dansk Sygeplejeråds formue er øget med 1 mio. kr. fra i 28 at udgøre 39 mio. kr. til at udgøre 49 mio. kr. ultimo 29. Stigningen i den samlede formue kan henføres direkte til Garantifondens formue, som fra 28 til 29 er steget med godt 1 mio. kr. Den samlede formue er anbragt i henholdsvis værdipapirer og ejendomme. I nedenstående tabel er vist Dansk Sygeplejeråds formueudvikling, samt hvordan denne er placeret i fonde m.v. for perioden DANSK SYGEPLEJERÅDS FORMUE OG FONDE 1. kr. Dansk Sygeplejeråd Centralt Garantifonden Solidaritetsfonden Hjælpefonden Stipendiefonden DSR'S KREDSE: Kredsene Kredsenes fonde Formue i alt GARANTIFONDEN Garantifonden har til formål at sætte organisationen i stand til at føre forhandling og en konflikt med et økonomisk sikkerhedsnet under. 1 kr. Garantifondens formue Konfliktkontingent Garantifondens formue, stammede fra fondens egne renter og afkast samt fra en tidligere procentvis henlæggelse af medlemmernes kontingent, er i 29 vokset betydeligt i forhold til 28, hvilket primært kan henføres til den fortsatte indbetaling af konfliktkontinget Formuens renter og afkast Reg. værdipapirer og ejd Konfliktudgifter SOLIDARITETSFONDEN Solidaritetsfonden har gennem en lang årrække uddelt støtte til gavn for sygeplejersker og humanitært arbejde over hele verden. Fondens formål er at støtte humanitært arbejde, at fremme sundhed og forebyggelse, at støtte opbygningen af sygeplejerskeorganisationer i andre lande samt at støtte lovligt varslede faglige organisationskonflikter. 19

20 STØTTE TIL HUMANITÆRT ARBEJDE I 29 har Solidaritetsfonden støttet Læger uden Grænsers vigtige internationale indsats. Det humanitære arbejde er ligeledes blevet støttet gennem bidrag til Amnesty International, Dansk Røde Kors arbejde i Gaza og med sundhed for børn og kvinder i Nepal samt til Dansk Flygtningehjælps arbejde med nødlidende kvinder og børn i Sri Lanka. STØTTE TIL FREMME AF SUNDHED OG FOREBYGGELSE Igen i 29 har der været fokus på støtte til børns sundhed gennem bidrag til Familier med kræftramte børn, Børnefonden, ASF Dansk Folkehjælp, Julemærkefonden, Boligfonden for enlige mødre og fædre og Dannerhuset. ICNs Girl Child Education Fund, som støtter skolegang for piger, hvis forældre var sygeplejersker, der er døde af aids, blev også støttet i 29. Endvidere har UNICEF fået bevilliget penge til deres arbejde med fremme af sundhed og forebyggelse og endelig har kampagnen Humor mod Aids modtaget støtte til deres årlige tiltag i april. I 26 støttede DSR etableringen af et sundhedscenter i Swaziland, som bl.a. har til formål at give sygeplejersker og andet sundhedspersonale og deres nære familie øget adgang til sundhedsydelser, således at de bliver bedre i stand til at pleje den øvrige befolkning. Projektet foregår bl.a. i samarbejde med sygeplejerskeorganisationen i Swaziland. Der er også i 29 ydet støtte til en fortsættelse af dette projekt. 1. kr. Solidaritetsfondens formue Henlagt af kontingent 2 Ydermere har Rehabiliterings- og forskningscenteret for torturofre modtaget støtte til deres arbejde med torturofre. Center for Alternativ Samfundsanalyse har modtaget bidrag til en undersøgelse af langtidsvirkningerne af ydelser på starthjælp og Den Danske Afghanistan Komité har modtaget støtte til projektet Vand mod Krig. STØTTE TIL OPBYGNING AF SYGEPLEJEORGANISATIONER Der er i 29 ydet støtte til sygeplejerskeorganisationerne i Swaziland, Litauen og Makedonien blandt andet til møder i European Federation of Nurses og til ICNs kongres i Durban. Støtte er også ydet til den grønlandske sygeplejerskeorganisation i form af kursus til tillidsvalgte. Der er i regi af WHO-DNO-CC blevet anvendt midler til udvikling af sygeplejerskeuddannelserne i Makedonien samt et organisationsudviklingsprojekt for den makedonske sygeplejerske- og jordemoderorganisation. Derudover er der betalt det årlige bidrag til ICN s Revolving fond. Fonden støtter sygeplejerskeorganisationer, som ikke er i stand til at betale medlemskontingent til ICN. Gennem kontingentindbetaling til PSI har Solidaritetsfonden støttet arbejdet med ligesindede fagforeninger i den offentlige sektor på verdensplan Renter før skat Uddelinger

21 HJÆLPEFONDEN. Hjælpefonden har i alt i 29 udbetalt,7 mio. kr. Totalt set er 232 medlemmer bevilliget økonomisk hjælp via Hjælpefonden. I 29 er den økonomiske hjælp primært givet til medlemmer ramt af psykiske lidelser eller af sygdom generelt. 1. kr Hjælpefondens formue Uddelinger Sygdom generelt Rekreation Andet I alt Misbrug Psykiske lidelser De tidligere hensættelser til Hjælpefonden er stort set opbrugt og Hovedbestyrelsen har derfor besluttet at nedlægge Hjælpefonden og overføre de resterende midler til Solidaritetsfonden. Samtidig med overførslen af midler tilpasses regelsættet for Solidaritetsfonden således, at der fremover kan gives støtte herfra til grupper, der tidligere har kunnet søge om støtte fra Hjælpefonden. Solidaritetsfonden vil således fremover omfatte solidaritet både udadtil og indadtil. STIPENDIEFONDEN Stipendiefondens formue stammer fra henlæggelser af Dansk Sygeplejeråds overskud. Stipendiefonden giver sygeplejersker og sygeplejestuderende mulighed for at deltage i faglige arrangementer, kurser og konferencer uden for Danmark. Sigtet er at understøtte sygeplejersker og sygeplejestuderendes indsigt i udviklingen inden for sygeplejen og derved bidrage til faglig udvikling af professionen. Stipendiefonden har alene i 29 udmøntet bidrag til mere end 1 sygeplejersker. Stipendiefondens formue var ved udgangen af 29 på 19. kr., hvilket skyldes det høje niveau for uddelingerne. Fremover vil uddelingerne være på niveau med henlæggelsen fra Dansk Sygeplejeråd. 1. kr Stipendiefondens formue Uddelinger Ud over ovenstående uddelinger uddeles tillige,3 mio. kr. fra M.L. Jørgensen og Gunnar Hansens fond som stipendier til sygeplejerskers studiebesøg, konferencer og deltagelse i kortere kurser i udlandet. 21

22 UDDRAG AF ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A og med regnskabsbestemmelser i Dansk Sygeplejeråds love og de af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse i 1987 vedtagne retningslinier. Der er foretaget visse tilpasninger som følge af særlige foreningsmæssige forhold. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. For den samlede beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis henvises til side 32. Nedenfor er alene anført beskrivelsen af den anvendte regnskabspraksis for områder, som har væsentlig betydning for forståelsen af den aflagte årsrapport: RESULTATOPGØRELSE, HENLÆGGELSER OG FORBRUG HERAF Resultatopgørelsen indeholder samtlige indtægter og udgifter, der kan henføres til regnskabsåret. Sidst i resultatopgørelsen tilbageføres kongresfastsatte og budgetterede henlæggelser og overføres dermed til de særlige fonde. Afkastet af disse fondes formuer samt afholdte udgifter, som skal dækkes af disse, tilbageføres ligeledes. Endvidere tilbageføres afholdte udgifter, som dækkes af tidligere års henlæggelser til øremærkede formål. 22 VÆRDIPAPIRER Urealiserede kursgevinster og tab ved værdipapirer henlægges direkte til en kursreguleringsfond under egenkapitalen fordelt på de respektive kapitalkonti og fonde. Kursreguleringsfonden opløses i takt med realisation af værdipapirerne via medtagelse i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og udgifter. EGENKAPITAL Årets henlæggelser består af kongresfastsatte samt budgetterede henlæggelser. Endvidere overføres renter og afkast efter beskatning til den enkelte fond, hvor renter og afkast er optjent. Et eventuelt yderligere overskud disponeres frit. SKAT Udskudt skat medtages ikke i resultatopgørelse og balance, men oplyses alene i noten om eventualforpligtelser. Udskudt skat er den skat som udløses ved salg af foreningens aktiver til den regnskabsmæssige værdi.

23 RESULTATOPGØRELSE FOR 29 INDTÆGTER 1 kr. 1 kr Note Kontingenter fra medlemmer Konfliktkontingent Kontingent fra foreninger Dansk Sygeplejeråds Kursuscenter: Indtægter Udgifter Serviceydelser Ejendomme: Indtægter Udgifter Andre indtægter og refusioner Indtægter i alt 23

24 RESULTATOPGØRELSE FOR 29 UDGIFTER 1 kr. 1 kr Note Kontingent til andre organisationer Udgivelse af bøger og publikationer Indtægter 832 Udgifter 948 Organisatoriske aktiviteter og faglige kursusaktiviteter Lommebog, emblemer m.v.: Indtægter Udgifter Mødeaktiviteter og forhandlinger Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter Udbetalt fra fonde Konsulenthonorarer Repræsentation Kommunikation Honorar til de politiske valgte Personaleudgifter Møde-, rejse- og administrationsomkostninger Drift af lejede lokaler Finansielle poster: Indtægter Udgifter Afskrivninger 2 Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst Udgifter i alt

25 RESULTATOPGØRELSE FOR 29 1 kr. 1 kr Note Indtægter i alt Udgifter i alt Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Overført anvendt fra fonde m.v Underskud før henlæggelser Resultat før overførte anvendte beløb fra fonde Kongresfastsatte henlæggelser Resultat før henlæggelse af fondes andele af underskud Fondenes renter og afkast m.v. efter beskatning Regnskabsmæssigt underskud Budgetterede henlæggelser Der fordeles således: Dansk Sygeplejeråd-C: Kapitalkonto Dansk Sygeplejeråds kredse: Kapitalkonto I alt 25

26 BALANCE PR. 31. DECEMBER 29 AKTIVER Balance i 1 kr. Balance i 1 kr Note Anlægsaktiver 3 Indretning af lejede lokaler 4 Ejendomme 5 Driftsmidler, inventar og IT-udstyr Materielle anlægsaktiver Aktiebesiddelser Finansielle anlægsaktiver Varebeholdning Deposita Mellemregning med DSR-aktiviteter Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Andre tilgodehavender Forudbetalinger Periodiserede renter Tilgodehavender Investeringsbeviser Obligationer Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt 26

27 BALANCE PR. 31. DECEMBER 29 PASSIVER Balance i 1 kr. Balance i 1 kr Note Egenkapital Dansk Sygeplejeråd-C Garantifonden Solidaritetsfonden Hjælpefonden Stipendiefonden Realkreditlån Langfristet gæld Bankgæld Dansk Sygeplejeråds kredse 7 Egenkapital i alt 8 Hensat til fratrædelseshonorar Gæld Deposita og forudbetalte huslejer Forpligtelse ved rentesikring Leverandørgæld Forudmodtagne indtægter Skyldig skat og afgifter 9 Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristet gæld Gæld i alt Periodiserede renter Passiver i alt Garantier, sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser 27

28 NOTER 1. Afskrivninger 1 kr. 1 kr Afskrivninger på IT-udstyr og inventar fordeler sig således: Dansk Sygeplejeråd Vilvorde KursusCenter Dansk Sygeplejeråds amtskredse Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst 1 kr. 1 kr Det anførte beløb i resultatopgørelsen specificeres således: Regulering af skat tidligere år Indretning af lejede lokaler Balance i 1 kr. Balance i 1 kr Anskaffelsessum Saldo pr. 1. januar Tilgang Afgang Anskaffelsessum pr. 31. december Afskrivninger Saldo pr. 1. januar Tilgang Afgang Afskrivninger pr. 31. december Bogført værdi pr. 31. december

29 NOTER 4. Ejendomme Regnskabsmæssig værdi pr. 1. januar 29 Balance i 1 kr. Balance i 1 kr Afhændet i regnskabsåret 5. Driftsmidler, inventar og IT-udstyr Balance i 1 kr. Balance i 1 kr Den regnskabsmæssige værdi specificeres således: Anskaffelsessum Saldo pr. 1. januar Regulering til primo Tilgang Afgang Saldo pr. 31. december Afskrivninger Saldo pr. 1. januar 29 Tilgang Afgang Saldo pr. 31. december 29 Regnskabsmæssig værdi 31. december Aktiebesiddelser Dansk Sygeplejeråd-C Antal styk Anskaffelsessum Kursværdi Aktier optaget til kurs værdi Lån og Spar Bank A/S Nominel Aktier optaget til indre værdi Bauta Dansk Forsikrings A/S Sygepl. Fritidsboliger A/S Hotel Koldingfjord A/S 29

30 NOTER 7. Egenkapital Overført resultat Opskrivninger Henlæggelser I alt Dansk Sygeplejeråd-C Saldo pr. 1. januar Årets bevægelser Saldo pr. 31. december Garantifonden Saldo pr. 1. januar 29 Årets bevægelser Saldo pr. 31. december Solidaritetsfonden Saldo pr. 1. januar 29 Regulering vedr. tidligere år Årets bevægelser Årets bevægelser Saldo pr. 31. december Saldo pr. 1. januar Årets bevægelser Saldo pr. 31. december 29 Hjælpefonden Saldo pr. 1. januar 29 Stipendiefonden Saldo pr. 31. december 29 Dansk Sygeplejeråds kredse Saldo pr. 1. januar 29 Årets bevægelser Saldo pr. 31. december 29 Dansk Sygeplejeråds kredses fonde Saldo pr. 1. januar 29 Årets bevægelser Saldo pr. 31. december

31 NOTER 8. Hensat til fratrædelseshonorar Efterlønsforpligtelsen, hvoraf en del tidligere har været indgået som en henlæggelse under egenkapitalen, er i 29 blevet reklassificeret til hensættelser. Den samlede efterlønsforpligtelse pr. 31. december 28 er kr. 9. Anden gæld Balance i 1 kr. Balance i 1 kr Feriepengeforpligtelse Diverse gæld Garantier, sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser Afgivne garantier over for andre organisationer overstiger ikke kr. Ejendomme til en samlet bogført værdi af kr. er omfattet af et pantsætningsforbud overfor Danske Bank. Ejendommene Kvæsthuset, Vimmelskaftet og Gl. torv ligger endvidere til sikkerhed for realkreditlån på i alt kr. Der påhviler samlet leje- og leasingforpligtelser på tkr. Der påhviler DSR og kredsene en eventualskatteforpligtelse på ca kr. pr. 31. december 29. Forpligtelsen kan primært henføres til ejendomme og værdipapirer. 31

32 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Nærværende officielle årsrapport for Dansk Sygeplejeråd omfatter Dansk Sygeplejeråds centrale enhed samt Dansk Sygeplejeråds kredse. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A og med regnskabsbestemmelserne i Dansk Sygeplejeråds love og de af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse i 1987 vedtagne retningslinier. Der er foretaget visse tilpasninger som følge af særlige foreningsmæssige forhold. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. GENERELT OM MEDTAGELSE I ÅRSRAPPORT OG VÆRDIANSÆTTELSE Aktiver medtages i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Dansk Sygeplejeråds centrale enhed, og aktivet kan værdiansættes pålideligt. Forpligtelser medtages i balancen, når Dansk Sygeplejeråds centrale enhed som følge af en tidligere begivenhed har en retslig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå foreningen, og forpligtelsens værdi kan værdiansættes pålideligt. Første gang værdiansættes aktiver og forpligtelser til kostpris. Derefter værdiansættes disse som beskrevet for hvert enkelt regnskabselement nedenfor. 32 Ved medtagelse og værdiansættelse tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen medtages indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger medtages med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Kursgevinster og -tab på værdipapirer medtages efter realisationsprincippet. Overførsel til og fra særskilte egenkapitalposter af tidligere disponerede beløb er i resultatopgørelsen foretaget efter opgørelsen af årets samlede indtægter og udgifter. PRINCIPPER FOR UDARBEJDELSE AF ÅRSRAPPORTEN Årsrapporten udarbejdes på grundlag af regnskaber for Dansk Sygeplejeråds centrale enhed og Dansk Sygeplejeråds kredse. Udarbejdelse af rapporten sker ved sammenlægning af regnskabselementer af ensartet karakter. Ved sammenlægningen foretages eliminering af interne indtægter og omkostninger og interne mellemregninger mellem Dansk Sygeplejeråds centrale enhed og kredsene samt kredsene imellem. De regnskaber, der anvendes til brug for sammenlægning, vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Dansk Sygeplejeråds centrale enheds regnskabspraksis.

33 RESULTATOPGØRELSEN KONTINGENTER Kontingentindtægter omfatter årets kontingenter. Indbetalte kontingenter for det kommende år er medtaget i balancen under passiver. INDTÆGTER FRA ØVRIGE AKTIVITETER Indtægter fra øvrige aktiviteter medtages i takt med, at de optjenes. Af øvrige aktiviteter kan nævnes: Kursuscenter Vilvorde Serviceydelser Ejendomsudlejning Salg af lærebøger og publikationer Resultatet af disse aktiviteter udgøres af direkte henførbare indtægter og udgifter. Resultatet af den enkelte aktivitet er ikke et udtryk for et nettoresultat, idet der ikke foretages en medtagning af andel af fællesomkostninger, renter og afskrivninger. FINANSIELLE POSTER Finansielle poster omfatter renteindtægter og renteomkostninger, udbytteindtægter, realiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer og gældsforpligtelser samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen. Realiserede kursgevinster og -tab er opgjort som forskellen mellem den oprindelige anskaffelsessum og afståelsessum. ORGANISATORISKE AKTIVITETER Organisatoriske aktiviteter omfatter bl.a. omkostninger afholdt til uddannelse af tillidsrepræsentanter og kredsbestyrelsesmedlemmer samt øvrige organisatoriske kurser for foreningens valgte repræsentanter. Modtagne Akutfondsmidler til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er modregnet i de afholdte omkostninger. MØDEAKTIVITETER OG FORHANDLINGER Udgifter til mødeaktiviteter og forhandlinger omfatter udgifter afholdt til foreningens kongres, øverste ledelse, internationalt samarbejde samt diverse administrative arbejdsgrupper mv. LOKALE AKTIVITETER Lokale aktiviteter omfatter årets rådighedsbeløb til kredsene samt gager m.v. til kredsformændene. SUNDHEDSPOLITISKE OG FAGLIGE AKTIVITETER Sundhedspolitiske og faglige aktiviteter omfatter bl.a. støtte og tilskud til forskellige projekter, selskaber og faglige selskaber, udgifter til lederområdet samt diverse mødeudgifter vedrørende det sygeplejefaglige område. PERSONALEUDGIFTER Personaleudgifter omfatter løn, gager og honorarer, sociale omkostninger, pensioner m.v. til foreningens personale, herunder formandskab samt lønsumsafgift. Ydermere indgår omkostninger til personale- og lederuddannelse. Lønudgifter, der er direkte henførbare til øvrige aktiviteter, er medtaget under den pågældende aktivitet. ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER Administrationsomkostninger omfatter omkostninger, der afholdes til administration af foreningen, herunder møde- og rejseomkostninger for det administrative personale, forsikring samt kontorholdsomkostninger. EKSTRAORDINÆRE POSTER Ekstraordinære poster omfatter indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under foreningens almindelige drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende. 33

34 SKAT Årets skat omfatter skat af årets forventede skattepligtige indkomst omfattende det skattepligtige resultat af erhvervsmæssig virksomhed, renter, udbytter samt kursgevinster og -tab. Den beregnede skat er ved overskudsdisponeringen belastet de særskilte egenkapitalposter, som den kan henføres til. Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, medtages i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt acontoskat. Udskudt skat medtages ikke i resultatopgørelse og balance, men oplyses alene i noten om eventualforpligtelser. Udskudt skat er den skat som udløses ved salg af foreningens aktiver til den regnskabsmæssige værdi. Udskudt skat værdiansættes efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Den skattemæssige værdi af aktiverne opgøres med udgangspunkt i den planlagte anvendelse af det enkelte aktiv. HENLÆGGELSER OG FORBRUG HERAF Sidst i resultatopgørelsen tilbageføres kongresfastsatte og budgetterede henlæggelser og overføres dermed til de særlige fonde. Afkastet af disse fondes formuer samt afholdte udgifter, som skal dækkes af disse, tilbageføres ligeledes. Endvidere tilbageføres afholdte udgifter, som dækkes af tidligere års henlæggelser til øremærkede formål. 34