Se uddybende beskrivelse under de enkelte kursusgange.

Transkript

1 Teknologi-psykologi - Studier i menneske-teknologi eknologi interaktion Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Psykologi kandidatkursus Dansk Der sker løbende opdatering af informationer omkring aktiviteten frem til d. 30. maj, hvorfor der kan forekomme ændringer. Fra 1. juni kan du se den samlede og gældende beskrivelse/engelsk version. Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside. Viden Kendskab til udviklingstendenser inden for områder, hvor teknologier spiller en væsentlig rolle for menneskers praksis og psykologi. Forståelse for teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Indsigt i teorier og metoder til empirisk udforskning af teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Færdigheder Identifikation af forskelle og ligheder mellem tilgange til forståelse af psykologi og teknologi i hverdagslivet. Analyse og diskussion af teknologiers betydning for hverdagslivets praksisser og psykologi. Formidling af viden om teknologiers psykologiske betydning i hverdagslivet. Diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencerer Bidrage til løsning af problemstillinger relateret til teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Samarbejde om indsatser inden for områder, hvor teknologiske problemstillinger spiller en (psykologisk) rolle i relationer og samarbejde på tværs af geografiske grænser. Bidrage til evaluering af indsatser vedrørende teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Selvstændigt at kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for kurset. Samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfællers viden, færdigheder og kompetencer indenfor kurset område. Overordnet indhold Kurset skal give den studerende indsigt i den rolle, som den hastige udvikling og udbredelse af teknologier, herunder de sociale interaktionsteknologier, spiller i hverdagslivet. Teknologierne udgør momenter betingelser, muligheder og forhindringer - i de samfundsmæssige relationer (herunder magtrelationer) og de sociale hverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. De har således indflydelse på vore forhold til hinanden, vore selvforståelser, orienteringer og en række andre psykologiske dimensioner. Kurset sigter mod at give den studerende kendskab til teorier og metoder til empirisk udforskning af teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi i et forandringsperspektiv. Det er opbygget omkring brede, problemorienterede tematiseringer og inddrager eksempler fra international forskning. Det vil tage teoretisk udgangspunkt i et socialpsykologisk perspektiv. Uddybende beskrivelse Undervisnings- og arbejdsform Forventet arbejdsindsats (ects-deklaration) Pensum Se uddybende beskrivelse under de enkelte kursusgange. Forelæsninger, gruppearbejder, øvelser, studenter-præsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. 5 undervisningsgange. Samlet forventet arbejdsindsats: 135 timer. Undervisning pr. gang: 3,75 timer. Forberedelsestid pr. gang: 16 timer. Eksamen: 36,5 timer. Der indgår tekster på dansk og engelsk på omkring 250 sider. Litteratur findes på Moodle under de enkelte kursusgange.

2 Forudsætninger for at gå til eksamen Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningsgangene De studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange Knyttet til de(t) mundtlige oplæg udarbejdes et eller flere reflektionsnotater, der afspejler centrale diskussioner som følge af det mundtlige oplæg og reflektsioner over kursusgangen. Reglektionsnotat(erne) skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Refleksionsnotat(erne) afleveres 2 døgn (inkl. weekend og helligdage) efter sidste undervisningsgang og skal godkendes af underviser. Omprøve: Lever den studerende ikke op til aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse vil omprøve være individuel skriftlig hjemmeopgave, der skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg.besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af bredden i pensum samt kursets arbejdsmetoder. Omprøven skal være afleveret senest 3 uger efter kursets afslutning og være godkendt 4 uger efter afsluttet kursus, hvorpå den studerende indstilles til en ordinær prøve. Denne prøve lægges uden hensyntagen til den studerendes øvrige studieaktiviteter. Prøveform Skriftlig prøve: Et individuelt notat bestående separate refleksioner over de enkelte kursusganges temaer og anvendt litteratur. Notatet skal samlet have et omfang på minimum tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Notatet afleveres senest 5 dage efter sdiste undervisningsgang. For de studerende som ikke har opfyldt forudsætningerne for at kunne gå til eksamen vil ordinærprøve skulle afleveres 5 dage efter godkendelsen af den omprøve, der erstatter kravet om aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. Omprøve: Omprøve identisk med ordinær prøve Omprøveform Omprøve: Omprøven er identisk med ordinære prøve. Prøvetype Bedømmelse Censur Evaluering- og feedback former Undervisningsansvarlig Underviser Eksamensadministration Individuel prøve Bestået / ikke-bestået Ingen (dvs. at underviser bedømmer) De studerende modtager peer-feedback samt formativ og summativ feedback. Kurset evalueres mundtligt og skriftligt efter sidste kursusgang. Maja Røn-Larsen(mrl@ruc.dk) Pernille Juhl(peju@ruc.dk) Erik Axel(eaxel@ruc.dk) Tine Jensen(tinex@ruc.dk) Ernst Schraube(schraube@ruc.dk) Niklas Alexander Chimirri(chimirri@ruc.dk) Jytte Bang(jyba@ruc.dk) IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk) Kursusgange:

3 Hold: Fælles Psyk: Teknologi-psykologi - 1. kursusgang: _dvip :15 til :00 Underviser Ernst Schraube ( schraube@ruc.dk ) Technology and the Practice of Everyday Living Why is technology a central issue of psychology and what are central themes of the psychology of technology? The lecture presents a historical perspective on technology, society and human activity and introduces to the historical development of psychological approaches to the study of technology including basic conceptualizations of technology (technology as forms of life, as affordances, as evocative objects, as materialized action). Litteratur til forelæsning Nye, D. E. (2007). Can we define Technology? In Technology matters: Questions to live with (pp. 1-15). Cambridge: MIT Press. Litteratur til klyngen Schraube, E. (2018, in press). Technology and the practice of everyday living. In H. J. Stam & H. Looren de Jong (Hrsg.), The SAGE handbook of theoretical psychology. London: Sage. Psyk: Teknologi-psykologi - 2. kursusgang: _dvip :15 til :00 Sted lille auditorie (150) Underviser Jytte Bang ( jyba@ruc.dk ) Affordances og artefacts om de menneskelige omgivelsers intentionale natur Forelæsningen vil diskutere den gensidige forbindelse mellem mennesker og deres omgivelser ud fra to grundteorier og begreber: Gibsons begreb om affordances og Leontjevs begreb om artefakter og det, han kalder for den femte quasi-dimension. Disse begreber vil blive diskuteret i forhold til hinanden og i forelæsningen vil det blive adresseret, hvordan man kan forstå udviklingspsykologiske og socialpsykologiske fænomener ud fra disse begreber samt hvordan man i det hele taget kan forstå menneskers tilblivelse gennem omverdensmæssige dynamikker. Litteratur til Forelæsning: Sammut, G., Daanen, P. and Sartawi, M. (2010). Interobjectivity: Representations and Artefacts in Cultural Psychology. Culture & Psychology (16)4, I artiklen om interobjektivity er det interessant at se nærmere på begrebet om objektet og hvilken rolle det spiller i forhold til at forstå sociale relationer hvordan kan det bruges i en socialpsykologisk forståelse? Litteratur til klyngen Bang, J. (2009). An Environmental Affordance Perspective on the study of development: Artefacts, social others, and self. In M. Fleer, M. Hedegaard, & J. Tudge (Eds.), Childhood studies and the impact of globalization: Policies and practices at global and local levels (World yearbook of education, pp ). New York, NY: Routledge.

4 Psyk: Teknologi-psykologi - 3. kursusgang: :15 til :00 Underviser Niklas Alexander Chimirri ( chimirri@ruc.dk ) Udforskning af teknologi i/som hverdagsliv. Siden den digitale revolution i og 90-erne er digital teknologi som fx pc er, smartphones, tablets eller det nyeste apple-watch blevet allestedsnærværende og uundværlige dele af hverdagslivet. Men hvorfor bliver de digitale teknologier mon så uundværlige? Hvilke muligheder forventer vi, at de åbner for os? Og hvilke svar giver de digitale teknologier på disse forventninger? I forelæsningen introduceres en række perspektiver på udforskningen af digitalt medierede psykologiske fænomener med udgangspunkt i deres betydning i menneskers hverdagsliv. Som en del heraf tegnes et overblik over forskellige traditioner indenfor teknologi- /mediepsykologi med fokus på medie-effektstudier og receptionsforskning med henblik på at diskutere deres muligheder og begrænsninger i forhold til forståelsen af digitale medier. Litteratur til forelæsning Chamberlain, K., & Hodgetts, D. (2008). Social psychology and the media: Critical considerations. Social and Personality Psychology Compass, 2/3, Litteratur til klyngen Turkle, S. (2008). Always-on/Always-on-you: The Tethered Self. In J. E. Katz (ed.), Handbook of Mobile Communication Studies (pp ). Cambridge, MA: MIT Press. Psyk: Teknologi-psykologi - 4. kursusgang: _dvip :15 til :00 Sted lille auditorie (150) Underviser Tine Jensen ( tinex@ruc.dk ) Aktør-netværksteori og agential realisme. Virksomhedsteorien (Vygotski, Leontjev, Cole m.fl.) er en af de få psykologiske retninger, som tager teknologi alvorligt i skabelsen af menneskers liv og anlægger et distribueret perspektiv på psykens udvikling. Ikke desto mindre sætter disse teorier mennesket i centrum for analysen. Denne forelæsning vil fremlægge og diskutere forskellige traditioner i teknologipsykologien og desuden gå ind i teoridannelser, som ser mennesket endnu mere indlejret i sociotekno-politiske forbindelser. Bl.a. i Aktør-netværksteori (Bruno Latour) bliver subjektiviteten helt opløst i henholdsvis heterogene netværk og indfiltrede agentialiteter. Litteratur til Forelæsning: Latour, B. (2000). Pandora s Hope. Essays on the Reality of Science Studies. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. Kap. 6 (uddrag), p Litteratur til klyngen: Jensen, T. (2015). Sandheden er ikke derude!: En diffraktiv læsning af Barad og Latour gennem hinanden og psykologien. Nordiske Udkast, 43(1). Psyk: Teknologi-psykologi - 5. kursusgang: _dvip :15 til :00 Underviser Erik Axel ( eaxel@ruc.dk )

5 Teknologisk praksis: Det generelle elle i partikulære perspektiver eller teknologi som silkekokonon Vi mennesker omformer naturen efter vore behov og dermed former vi også vore behov. Der er flere og flere der diskuterer, om det ikke betyder, at vi har forpuppet os i vor egen teknologiske verden, og overser de alvorlige konsekvenser af vor teknologi og forbrug og produktion af materialer. Vi lever i vor egen kokon, hvor vi konstruerer vort liv og tror vi kan alt, fordi teknologien tilsyneladende åbner ubegrænsede muligheder. På baggrund af Jared Diamonds bog Collapse: How Societies Choose to Fail or Succeed gennemgås hvilke betingelser vi har for at forstå de vidtspredte konsekvenser af vort partikulære hverdagsliv med teknologi. Der vil blive argumenteret at denne psykologiske indsigt er vigtig i arbejde med teknologi. Forelæsning: Axel, Erik (2009). What Makes us Talk about Wing Nuts?: Critical Psychology and Subjects at Work. Theory Psychology 2009; 19; Klynge: Winner, L. (2007). Is there a right to shape technology? Argumentos de Razón Técnica, (10), Psyk: Teknologi-psykologi - Aflevering ering af notat :00 til :00 Portfolio afleveres i Digital Eksamen - Psyk: Teknologi-psykologi - Reeksamen :00 til :00 Eksamensopgave afleveres i Digital Eksamen -