UDKAST Miljøgodkendelse til Biogasanlæg. Andekærgaard Biogas ApS Kragekærvej 12, Tåsinge, 5700 Svendborg

Transkript

1 UDKAST Miljøgodkendelse til Biogasanlæg Andekærgaard Biogas ApS Kragekærvej 12, Tåsinge, 5700 Svendborg Miljø, Erhverv og Teknik Natur og Miljø Industri 12. december 2018 Sag 17/4032 1

2 Andekærgaard Biogas ApS Kragekærvej 12, Tåsinge 5700 Svendborg Att.: Kurt B. Poulsen UDKAST Miljøgodkendelse til biogasanlæg Hermed gives miljøgodkendelse til etablering og drift af et biogasanlæg på Kragekærvej 12, Tåsinge, 5700 Svendborg. Anlægget etableres på matrikel 10a Søby By, Bjerreby. Ansøger er Andekærgaard Biogas ApS med CVR-nr.: og P-nr.: Sammendrag: Indledning Andekærgaard Biogas ApS, har søgt om at etablere et biogasanlæg på adressen Kragekærvej 12, 5700 Svendborg med tilhørende gasledning fra anlægget ind til Gesinge. Anlægget ønskes placeret i forbindelse med det eksisterende kvægbrug på samme adresse for at opnå størst mulig synergi mellem produktion af biomasser på husdyrbruget og direkte afsætning til biogasanlægget. Biogasanlægget opnår en kapacitet til behandling af ton biomasse pr. år eller ca. 163 t biomasse pr. døgn. Svendborg Kommune har vurderet, at etablering af det ansøgte biogasanlæg kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg og tilhørende lokalplan. Biogasanlægget omfattes derfor af forslag til Kommuneplantillæg nr og forslag til lokalplan 631. Gasledningen er en del af det ansøgte projekt, og der udarbejdes selvstændig VVMtilladelse hertil. Der er jævnfør miljøvurderingsloven 1 udarbejdet en miljøvurdering af såvel planerne (miljørapport) som selve projektet (miljøkonsekvensrapport). Disse miljøvurderinger danner sammen med ansøgning om miljøgodkendelse grundlag for dette udkast til miljøgodkendelse. Første ansøgning om miljøgodkendelse på tilpasset projekt er modtaget 01. oktober (7. version modtaget 07. december 2018) 1 LBK nr af 25/10/2018 2

3 Virksomhedens miljøregulering: Biogasanlægget er kategoriseret som en, bilag 1 virksomhed, i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen bilag 1, listepunkt 5.3b i). Listepunkt 5.3b: Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand: I. Biologisk behandling. II. Fysisk-kemisk behandling. III. Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding. IV. Behandling af slagger og aske. V. Behandling i shreddere og metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 tons pr. dag. Der er standardvilkår for dette listepunkt i afsnit 25 i standardvilkårsbekendtgørelsen 2. Der er kommet BAT-konklusion for affaldsbehandling 3, så virksomheden skal også leve op til kravene heri. Da virksomheden er omfattet af krav om miljøvurdering, er der i miljøkonsekvensrapporten nogle krav og afværgeforanstaltninger, der overføres til vilkår i denne miljøgodkendelse Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra dato. Retsbeskyttelsen for miljøgodkendelsen udløber 8 år efter, at godkendelsen er endeligt meddelt. Da virksomhedstypen er omfattet af bilag 1 i Godkendelsesbekendtgørelsen 4 er den underlagt krav om systematisk revurdering første gang efter de 8 år og efterfølgende hvert tiende år. Samtidig gælder for bilag 1 virksomheder, at de som udgangspunkt er underlagt et krav om udarbejdelse af basistilstandsrapport. Da projektet starter på ren landbrugsjord og der ikke håndteres farlige stoffer i væsentlige mængde, mener Svendborg Kommune ikke, der skal udarbejdes basistilstandsrapport. Svendborg Kommune giver, i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 33 og godkendelsesbekendtgørelsen kap. 10, miljøgodkendelse til etablering og drift af biogasanlæg på følgende vilkår: 2 BEK nr af 12/12/ Best Available Technology Bedst tilgængelige teknologi - 4 BEK nr af 20/11/2018 3

4 Generelt 1. Ved driftsophør skal virksomheden forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. Endvidere skal tilsynsmyndigheden orienteres om delvist ophør. 2. Virksomheden skal straks indberette til tilsynsmyndigheden når vilkår ikke overholdes, og straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes. 3. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»befæstet areal«menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»tæt belægning«menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift 4. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver: Hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomasse, afgasset biomasse og biogas, således at væsentlige udslip af biomasse, afgasset biomasse og biogas forebygges, Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af reaktortanke og rørføring, sådan at de til enhver tid er gastætte. Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten. Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af eventuel gasfakkel. Hvilke producerer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af CO2 renseanlæg, og Hvilke procedurer, der gælder i forbindelse med opstart af biogasanlægget og tilhørende renseforanstaltninger samt varighed heraf. 5. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer. Biomasser bestående udelukkende af energiafgrøder og andre ikke lugtende vegetabilske biomasser kan modtages i andre køretøjer. 6. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt. 7. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. 8. Reaktortanke med tilhørende rørføringer skal være gastætte. 4

5 9. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. 11. Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug. 12. Såfremt fiberfraktion opbevares indendørs i åbne stakke, skal porte, døre og vinduer holdes lukkede, undtagen i situationer hvor der sker transport ud og ind af hallen. Såfremt fiberfraktion opbevares udendørs, skal det ske i lukket container eller i oplag, som holdes overdækket. 13. Rengøring af køretøjer må lejlighedsvist ske udendørs på pladsen mellem plansilo og indfødningsenheder med låg. 14. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlægget. For det aktuelle anlæg skal følgende afsug ledes til tilstrækkeligt højt afkast: 1. Afsug fra fortank med ikke-afgasset biomasse. 2. Afkast fra opgraderingsanlæg. 3. Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse. 4. Afkast fra gas-kedel. Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger For afkast 1 og 3 gælder: Biofiltre (hybridfiltre) skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion. Hybridfiltrene skal indrettes med en opholdstid på 1,6 sekunder. 17. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Den skal være indrettet på en sådan 5 Første del af standardvilkåret (om modtagehal og ventilering) bortfalder efter Svendborg kommunes vurdering. 6 Vilkåret er tilrettet at der ikke etableres modtagehal og at fortrængningsluft ikke vurderes at udgøre noget væsentligt lugtbidrag. Afkast fra gas-kedel er tilføjet. 7 Der stilles vilkår om indretning af biofiltre (hybridfiltre) på to afkast. 5

6 måde, at emissionen af metan minimeres mest muligt. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 18. Gaskondensatbrønde skal være lufttætte og forsynet med vandlås. 19. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. 20. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. 21. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. 22. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. 23. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. Luftforurening 24. De enkelte afkast skal indrettes med følgende højder: Afkast nr. (se vilkår 15) Input Fortank Off-gassen fra opgradering Separationsanlæg Naturgas-kedel Afkast-højde (m) 10,5 (7,5 meter over overdækning) 10,5 (7,5 meter over container) 11 (5 meter over tag) 15 (3 meter over tag) Afkast diameter (m) 0,16 0,10 0,25 0,25 Værdierne er angivet som meter over terræn (og i parentes meter over bygningsdel). 6

7 Placering af luftafkast på anlægget fremgår af følgende udsnit: 25. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for H 2 S på 5 mg/normal m 3 i afkast fra opgraderingsanlæg. Virksomheden skal herudover overholde en B- værdi for H 2 S på 0,001 mg/m Naturgaskedlens 15 meter høje afkast skal etableres med en indvendig diameter på 0,25 meter og overholde følgende emissionsgrænseværdier: Brændsel Indfyret effekt Grænseværdi (mg/nm 3 ved 10 % O 2 tør røggas) Naturgas 500 kw NO x : 65 CO: Der skal være etableret målested i afkast, hvor der er beregnet og fastsat vilkår om afkasthøjde for lugt og i afkast fra opgraderingsanlæg, med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt. Affald 28. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. 29. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet. 30. Beholdere til farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. 8 Standardvilkår 26 bortfalder, da der ikke etableres modtagehal og emissionsvilkår for naturgasfyr indsættes her 7

8 Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 31. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. 32. Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres på pladser, som er udført i bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen. 33. Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således: At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen. At biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen. At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. 34. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på befæstet areal indendørs eller udendørs, jf. vilkår 13, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. 35. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. 36. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er placeret under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne 8

9 rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines 37. Jordvold med en højde på maksimalt 2 meter skal etableres syd/sydvest for anlægget indenfor beplantningsbælte og kunne lede eventuelt spild mod nord til opsamlingspunkt. Placering af jordvold og beplantning fremgår af følgende figur: 38. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Egenkontrol 39. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 40. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. 41. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget 9

10 sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 31, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 42. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftsmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 43. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage: Eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, og Funktionsafprøvning af gasfakkel. Visuel kontrol af tæthed ved låg på indfødningsenhed. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og ph, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 44. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og ud- bedre eventuelle skader. 45. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. 46. Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne, er overholdt. Der skal endvidere ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i afkast fra opgraderingsanlæg til dokumentation af, at emissionsgrænseværdien på 5 mg/normal m 3 for H 2 S er overholdt i dette afkast. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er 10

11 medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert andet år. Prøvetagning og analyse for lugt skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 og for H 2 S efter metodeblad nr. MEL 23 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Driftsjournal 47. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: 1. Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. 2. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt eventuelt foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, ph, temperatur, jf. vilkår Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Årsrapport 48. Virksomheden skal en gang årligt, og senest tre måneder efter afslutning af virksomhedens regnskabsår, indsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, der beskriver resultaterne af det foregående års egenkontrol. Øvrige vilkår Støj 49. Virksomheden skal til enhver tid kunne overholde følgende støjgrænser ved enkeltboliger i det åbne land: 11

12 Mandag - fredag kl Lørdag kl Mandag - fredag kl Lørdag kl Søn- og helligdag kl Alle dage kl Områdetype 3 Landzone Maksimal værdi (nat) 55 db (A) 45 db (A) 40 db (A) db (A) Som dokumentation for at godkendelsens vilkår overholdes, kan virksomheden højest 1 gang årligt blive pålagt at udføre følgende: Målinger eller beregninger af støj og vibrationer. Undersøgelsen skal udføres af en person eller et firma, der er godkendt til det af Miljøstyrelsen. Inden målinger og beregninger foretages, skal undersøgelsesprogrammet godkendes af Svendborg Kommune. Med mindre andet aftales, skal målinger og beregninger udføres efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledninger og metodebeskrivelser. 50. De mest støjende aktiviteter (som beskrevet i ansøgningen og støjberegningen) må kun foregå i dagtimerne Lugt 51. Lugtbidraget fra biogasanlægget alene må aldrig overstige følgende grænseværdier: Område Emissionsgrænse for lugt (LE/m 3 ) Ved enkeltbeliggende ejendomme med beboelse i det åbne land Sammenhængende bebyggelse/byområde 5 Tabel: Grænseværdier for lugt. Da biogasanlægget er direkte forbundet med husdyrbruget på samme adresse er der i forhold til at beregne det samlede bidrag (kumuleret effekt) taget udgangspunkt i, at det beregnede bidrag fra biogasanlægget overfor nærmeste naboer ikke må overstige én lugtenhed. Det er således følgende grænseværdi for lugtbidrag der ved præstationsmåling jævnfør vilkår 46 skal eftervises: 10 12

13 Område Emissionsgrænse for lugt (LE/m 3 ) Ved de nærmest beliggende ejendomme med beboelse i det åbne land 1 Beplantning 52. Der skal jævnfør 8.2 i forslag til lokalplan 631 etableres afskærmende beplantning langs lokalplanens sydlige grænse som vist på lokalplanens kortbilag 2. Også jordvolden der etableres umiddelbart nord for beplantningen skal beplantes som nævnt i 8.3. Beplantningen skal være etableret med egnskarakteristiske arter og skal være etableret senest 1 år efter etableringen af biogasanlægget. 53. En beplantningsplan skal sendes til Svendborg Kommunes for accept senest 1 måned før beplantningen etableres. Samtidig med en beplantningsplan fremsendes en tilhørende plejeplan. Plejeplanen skal til hver en tid sikre, at der er tilstrækkelig afskærmende beplantning til stede. Vedligehold skal foregå i faser, og der må ikke forekomme samlet nedskæring af hegnet. Øvrig relevant miljølovgivning For sortering af affald i fraktioner henvise til Affaldsbekendtgørelsen 9 og Svendborg Kommunes Erhvervsaffaldsregulativ. Virksomhedens aktiviteter er jævnfør miljøskadeloven 10 omfattet af erstatningsansvar for miljøskader. Virksomhedens aktiviteter er omtalt under bilag 1, K7. Det betyder, at der er objektivt ansvar for eventuelle forureninger, som måtte være forårsaget af de i listepunktet angivne aktiviteter. Virksomhedens aktiviteter er ligeledes omfattet af Lov om forurenet jord 11. Dette betyder at alle eventuelle nye forureninger på virksomheden er omfattet af et objektivt ansvar og at tilsynsmyndigheden derfor kan meddele virksomheden påbud om at fjerne eventuel forurening, uanset hvordan forureningen er sket. Klagevejledning Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal indgives inden [indsæt klagefristen i endelig udgave]. 9 BEK nr af 18/12/ LBK nr. 277 af 27/03/ LBK nr. 282 af 27/03/

14 Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk. Du logger på klageportalen med Nem-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Svendborg Kommune via klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for borgere og kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. I klageportalen sendes din klage automatisk først til Svendborg Kommune. Hvis Svendborg Kommune fastholder afgørelsen, sender vi klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune. Vi videresender din anmodning til nævnet, som herefter beslutter om, du kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget på hjemmesiden for Nævnenes Hus: Søgsmål Ønskes godkendelsen jævnfør miljøbeskyttelseslovens 101 prøvet ved domstolene, skal et søgsmål være anlagt inden 6 måneder fra offentliggørelsen. Venlig hilsen Jacob Haass Svendsen miljøplanlægger Dir. Tlf industri@svendborg.dk Underretning om afgørelsen Svendborg Kommune har underrettet følgende: Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, syd@sst.dk Erhvervsstyrelsen, erst@erst.dk Energistyrelsen, ens@ens.dk Beredskabsstyrelsen, brs@brs.dk Naturstyrelsen, nst@nst.dk Landbrug og Fødevarer, hoering@lf.dk 14

15 Miljøteknisk vurdering Indledning Andekærgaard Biogas ApS, har søgt om at etablere et biogasanlæg på adressen Kragekærvej 12, 5700 Svendborg med tilhørende gasledning fra anlægget ind til Gesinge. Anlægget ønskes placeret i forbindelse med det eksisterende kvægbrug på samme adresse for at opnå størst mulig synergi mellem produktion af biomasser på husdyrbruget og direkte afsætning til biogasanlægget. Biogasanlægget opnår en kapacitet til behandling af ton biomasse pr. år eller ca. 163 t biomasse pr. døgn. Svendborg Kommune har vurderet, at etablering af det ansøgte biogasanlæg kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg og tilhørende lokalplan. Biogasanlægget omfattes derfor af forslag til Kommuneplantillæg nr og forslag til lokalplan 631 I lokalplanen reguleres anlæggets fysiske udformning f.eks. højder, materialevalg, farver, jordvold, beplantning m.m. Da plangrundlaget giver mulighed for placering af et anlæg med en potentielt væsentlig miljøpåvirkning, skal der foretages en miljøvurdering af planforslagene i henhold til miljøvurderingsloven. Miljøvurderingen (Miljørapporten) er en vurdering af planernes konkrete virkninger på miljøet, og en redegørelse for, hvordan eventuelle miljøpåvirkninger kan afværges, og miljøkrav overholdes. Selve projektet omfattes af en selvstændig miljøvurdering (miljøkonsekvensrapport), som skal udarbejdes af ansøger. Svendborg Kommune skal efterfølgende udarbejde en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Beskrivelse af anlæg og drift Bebyggelsen Der er søgt om, at etablere et biogasanlæg med følgende elementer: En teknikbygning, anlæg til separering af afgasset gylle, anlæg til opgradering og rensning af gassen, 5 betontanke med overdækning, 2 mindre tanke til biomasser, plansiloer (i alt m2) og en fakkel. Derudover etablerer naturgasselskabet en modtagestation i området. Drift af Biogasanlægget Der tilføres årligt ton/år biomasse til anlægget, hvoraf ca t er gylle, fast gødning (dybstrøelse), frøgræshalm, ensilage (græs og majs) og skadet korn/foder. Størstedelen af disse biomasser tilføres fra husdyrbruget på Kragekærvej 12 samt lokalområdet. De resterende ca t tilføres som vegetabilske restprodukter f.eks. glycerin, melasse, kartoffelpulp eller lignende for at sikre en relativ hurtig reaktion i anlægget, og en stabil og effektiv gasproduktion. 15

16 Den flydende husdyrgødning fra husdyrbruget tilføres til en af de mindre tanke ved biogasanlægget (fortank). Afgrøder fra markerne opbevares og ensileres i plansiloerne og håndteres herfra ind i selve biogasanlægget. Både fortank og indholdet i plansiloerne overdækkes for at reducere lugt og tab af gas til omgivelserne. Tilførsel af dybstrøelse sker dagligt, og der opbevares derfor ikke dybstrøelse ved biogasanlægget. Det vil sige, at dybstrøelsen læsses direkte ind i biogasanlægget, og antallet af omlæsninger/håndtering begrænses. Den tilførte biomasse blandes sammen i den første del af biogasanlægget, og føres derefter ind i anlæggets gastætte tanke. I biogasanlæggets tanke vil bakterier omdanne en del af kulstoffet i biomassen til biogas. Der forventes produceret ca. 9 mio. m3 rågas om året hvor rågas primært består af en blanding af metan (CH4) og kuldioxid (CO2). I biogasanlæggets opgraderingsanlæg renses gassen sådan, at der kan ledes ca. 5 mio. m3 metan til naturgasnettet. Der er intet forbrug af biogas på selve anlægget, men der er en naturgaskedel som fungerer som suppleringsvarmekilde. Den resterende mængde CO2 fra gasproduktionen udledes til omgivelserne. Det er væsentligt at bemærke, at denne udledning ikke stammer fra forbrænding af fossile brændstoffer. Når biogasproduktionen er gennemført vil der være en mængde afgasset gylle tilbage, som føres til en af de øvrige tanke på anlægget. Den afgassede gylle adskilles herefter i henholdsvis en væske- og fiberdel. Fibrene varmebehandles (hygiejniseres) og sendes tilbage i husdyrbruget, hvor de genbruges som strøelse til dyrene. Væskedelen opbevares i de resterende tanke på Kragekærvej 12 samt eksterne lejede og ejede lagertanke. Herfra kan væskedelen udbringes på markerne, og gødningsværdien kan udnyttes til planternes vækst på markerne. Udbringningen er omfattet af de samme regler, som udbringning af almindelig - ikke afgasset gylle. Biogasanlægget vil blive opført efter Bedste tilgængelig teknologi (BAT), hvilket skal sikre, at driften af anlægget belaster miljøet mindst muligt. Der er i ansøgningen opgivet følgende vejledende sammensætning af biomasse: Type biomasse EAK kode Forventet årlig mængde (ton) Forventet maksimalt oplag før afgasning (ton) Opbevaringsform Kvæggylle Fortank Dybstrøelse EU Vegetabilsk Ingen kode Substrattank industrielt restprodukt Skadet korn/foder Ingen kode Ensilage Ingen kode Plansilo, overdækket Frøgræshalm Ingen kode Plansilo, overdækket Total Tabel 3: Tilførsel og oplag af biomasser 16

17 Biogasanlægget anvender husdyrgødning samt planterester, energiafgrøder og mindre mængder vegetabilske industrielle restprodukter, som glycerin, melasse, kartoffelpulp og lign til produktion af biogas og afgasset biomasse. Ressourceflowet fremgår af nedenstående figur 4: Figur 4 Ressourceflow for Andekærgaard Biogas. Ovenstående angiver det årlige gennemsnitlige flow. Anvendelsen af råvarer og produktionen af biogas vil være stort set ens over året. Produktionen af gas kan dog variere alt efter biomassens kvalitet (f.eks. tørstofindholdet i gyllen osv). Der er fremsendt beregning på at maksimalt gasoplag er på kg. Da gasoplaget ikke overstiger 10 tons, er virksomheden ikke omfattet af risikobekendtgørelsen Kommentering af standardvilkårene Primært er kun de standardvilkår som fraviges eller tilpasses (jævnfør de i [firkant parentes] anførte hjælpetekster i bekendtgørelsen) direkte kommenteret. 2) Svendborg Kommune vurderer ikke, at der er behov for yderligere præcisering af indberetningspligten for eventuelle afvigelser. 4) En stor del af driftsinstruktioner er allerede beskrevet i ansøgningsmaterialet men en del instruktioner vil blive udarbejdet projektnært i forhold til anlægsopbygning. Inden endelig ibrugtagning skal en oversigt indeholdende samtlige driftsinstruktioner fremsendes til miljømyndigheden. 17

18 5) Der vurderes ud fra det ansøgte ikke at være nødvendigt at fastsætte yderligere specifikke vilkår for modtagelse af biomasse. 6) Da der ikke må modtages andre lugtende biomasser, end der i forvejen forefindes på husdyrbruget, vurderes det ikke at være relevant at stille krav om skærpede vilkår omkring fortrængningsluft. 7) Der er ikke søgt om modtagelse af andre typer biomasse, og standardvilkåret vurderes derfor at være dækkende. Indfødningsenhederne betragtes ikke som del af opbevaringsenhederne, men omfattes af tilrettet vilkår 10 om aflæsning (indfødning). 10) Ansøger har ønsket at fravige standardvilkår 10 s afsnit om lukket ventileret modtagehal (læsse-/lossehal) På biogasanlægget Andekærgaard Biogas ApS skal der også fremadrettet alene håndteres landbrugsrelaterede biomasser, hvoraf den tilknyttede landbrugsbedrift selv vil levere store dele af biomasserne. Det vil sige, at der ikke tilføres biomasser, som ikke i forvejen kan håndteres lovligt på ejendommen eller biomasser som giver anledning til lugtproblemer ved omlæsning/bearbejdning. Biogasproduktion og håndtering af biomassen foregår i et lukket system. Begge indfødningsenheder etableres med låg som holdes lukket efter indfødning. Indfødningsenhederne holdes begge åbne i ca. 1 time pr døgn. Hvis der i særlige situationer skal åbnes i længere tid (maksimalt 2 timer pr døgn) skal dette noteres i dagsrapporten. Der er af ansøger udarbejdet et notat, der beskriver forholdene - bilag 6: Notat vedr. læsse-/lossehal. Følgende tiltag er iværksat: Der er fravalgt muligheden for at modtage animalske produkter på anlægget, og samtidigt fravalgt særligt lugtende biogasser som væsentligt adskiller sig fra kvæggylle. Bland andet ved etablering af dobbelt indfødningssystem sikres, at der ikke sker mellemoplag af tilkørt materiale på plansilo, men der er kapacitet til at fylde de modtagne mængder direkte på biogasanlægget. Der etableres et hydraulisk låg på indfødningsenhederne, så de normalt kun står åbne 1 time i døgnet. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at de iværksatte tiltag til begrænsning af diffus lugt i tilstrækkelig grad kompenserer for en lukket ventileret modtagehal (læsse-/lossehal). Det vil derfor ikke ud fra et proportionalitetsprincip give mening, at sætte vilkår om en dyr modtagehal, når der ved øvrige tiltag kan opnås en tilstrækkelig begrænsning af de diffuse lugtkilder. De sidste afsnit af vilkår 10 bibeholdes, da de beskriver at indfødningsenhederne skal holdes lukkede, når der ikke fyldes biomasse i anlægget. 13) Standardvilkåret ændres til at rengøring af køretøjer må foregå lejlighedsvist udendørs. Der vil på anlægget ikke foregå regelmæssig vask af lastbiler og andre 18

19 transportmidler. Eventuel vask skal ske på det befæstede areal mellem plansiloen og fuldfoderblanderen/indfødningsenhed. Vaskevandet vil herfra løbe til opsamlingstanken og anvendes i biogasanlægget. Svendborg Kommune vurderer, at der med denne placering, ikke vil være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende - specielt ikke, når der ikke forekommer regelmæssig vask. 15) Vilkåret er tilpasset korrektioner i vilkår og tilføjet afkast fra gas-kedel. Der vurderes ikke behov for etablering af centralt luftrenseanlæg, men de enkelte afkast udrustes med de nødvendige filtre som beskrevet i ansøgningen. De 4 lugtgivende afkast er senere medtaget i OML beregning af lugt (se endvidere vilkår 24) 16) Afkast 1 og 3 (jævnfør vilkår 15) er udrustet med biofiltre. Der benyttes typen hybridfilter, der består af en aktiv kul del hvorpå en biomasse/kultur er fordelt. Denne type filter har et større temperaturmæssigt arbejdsområde, som gør dem velegnede til det danske klima. Leverandøren har oplyst, at der normalt opereres med og beregnes efter en opholdstid/kontakttid på 1,6 s, hvilket er betydeligt mindre end traditionelle biofiltre. Da der foreligger referencer fra andre biogasanlæg, og da der i alle tilfælde jævnfør vilkår 46 skal udføres kontrolmåling af emissionerne på de enkelte luftafkast, sættes der vilkår om en opholdstid som anbefalet af leverandøren. Det vurderes ikke relevant at stille krav om forrensning. 17) Der etableres gasfakkel som sikring mod overtryk. 18) Ved nyetablering etableres lufttætte gaskondensatbrønde med vandlås. 24) De fire afkasts højder præciseres jævnfør beregning af lugtbidrag OML beregning. Diameter på afkast og placering på virksomheden er ligeledes præciseret. 26) Vilkår om afkast til udstødningsgas for køretøjer bortfalder, da der ikke etableres modtagehal. Der indsættes i stedet et nyt vilkår 26 for emission fra naturgaskedlens afkast. Naturgaskedel er kun indregnet i projektet som suppleringsvarme i opstarts- og kolde perioder. Der fastsættes emissionsvilkår for NOx/CO efter luftvejledningens 12 afsnit ) Der vurderes ikke umiddelbart at være risiko for at et eventuelt spild af biomasse vil kunne forurene nærliggende vandløb, søer eller vandindvindingsanlæg, men som risikoforanstaltning ønsker virksomheden at etablere en jordvold primært mod syd og sydvest. Rådgiver har beregnet, at den skal have en højde på omkring 2 meter, så den sammen med eksisterende jorddige mod øst vil kunne tilbageholde et eventuelt spild af biomasse og lede det til et opsamlingspunkt beliggende nord for biogasanlægget. 12 Luftvejledningen Begrænsning af luftforurening fra virksomheder Vejledning fra MST nr

20 43) Der er tilføjet en visuel kontrol af tæthed ved låg på indfødningsenhed. Dette skal sikre, at der fortsat er opmærksomhed på at minimere den diffuse lugtbelastning. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at der således er taget tilstrækkeligt hånd om den diffuse lugtbelastning, når der ikke etableres en lukket modtagehal. Øvrige vilkår 49) og 50) Der indsættes nye vilkår med støjgrænser for virksomhedsstøj fra biogasanlægget. Af fremsendt støjrapport fremgår den beregnede virksomhedsstøj ved det kommende biogasanlæg. Rapporten er udarbejdet så den samtidig danner grundlag for den akkumulerede støj ved samtidige aktiviteter på biogasanlæg og husdyrbruget. Transport internt på virksomheden er medregnet. Rapporten viser, at såvel den akkumulerede som den specifikke støj fra virksomhederne ligger under de vejledende grænseværdier. Samtidig angiver rapporten forudsætningerne for at de beregnede støjbidrag kan opnås herunder driftstider. Det er f.eks. en forudsætning for at kunne overholde nat støjgrænsen (40 db(a) kl. 22-7), at transporter i kampagneperioden ikke starter før klokken Indenfor det kommende lokalplanområde (som udlægger området til industri) må der naturligvis være et højere støjbidrag, men da lokalplanen ikke muliggør placering af andre virksomheder end selve biogasanlægget, giver det ikke mening at fastsætte specifikke støjgrænser herfor. Der fastsættes derfor vilkår til støj fra virksomheden ud fra støjvejledningens afsnit om landbrugsdrift, der tager udgangspunkt i de vejledende støjgrænser for områdetype 3. 51) Lugt vilkår Der er i miljøkonsekvensrapporten og miljørapporten ganske detaljeret beskrevet, hvordan lugtgener er vurderet. Da biogasanlægget etableres i direkte tilknytning til husdyrbruget vil det ikke være praktisk muligt entydigt at skelne bidragene. For de fire kontrollerede afkast vil det beregningsmæssigt (og måleteknisk) være muligt ved en OML-beregning at verificere det ekstra lugtbidrag biogasanlægget vil komme med. Svendborg Kommune vurderer at så længe bidraget ved de nærmeste boliger ikke overstiger én lugtenhed (1 LE/m 3 ) vil det være uvæsentligt for den samlede lugtgene. Den fremsendte OML-beregning viser, at denne lugtgrænse kan overholdes overfor alle nærliggende beboelser ved de i vilkår 24 angivne afkasthøjder. 52) og 53) Beplantning Her indsættes kommende lokalplan 631 s vilkår om beplantningsbælte og voldbeplantning med plante- og plejeplan. 20

21 BAT-vurdering Det vurderes at anlægget er designet til at overholde de eksisterende standardvilkår for biogasanlæg på mere end 100 ton/døgn, med undtagelse af kravet om en læsse/losse hal - Standardvilkårsbekendtgørelsens afsnit 25. Der er 17. august 2018 udgivet nye BAT krav, herunder for anlæg til biologisk behandling af affald, Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147 af 10. august De heraf affødte krav er endnu ikke udmøntet i nye standardvilkår. De nye BAT krav er gennemgået og anlægget overholder de krav der er oplistet for biologisk behandling af affald. Der er udarbejdet en foreløbig punktvis gennemgang i materialet til ansøgning om miljøgodkendelse. Såfremt der ved miljøstyrelsens tilretning af standardvilkårene fremkommer tolkningsbidrag som opstiller nye vilkår vil virksomheden inden 17. august 2022 skulle indrettes til også at kunne opfylde disse. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at biogasanlæggets opbygning og indretning er designet, så det lever op til BAT-kravene. Basistilstandsrapport og for-offentlighed Virksomheder der er optaget på bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen kan være omfattet af krav om udarbejdelse af basistilstandsrapport. Det vurderes ikke at være relevant at udarbejde en basistilstandsrapport for dette projekt, da virksomheden etableres på ren landbrugsjord og der primært håndteres affaldsprodukter, der lovligt kan udspredes på landbrugsjord. For bilag 1 virksomheder er der krav om forudgående offentlighed omkring ansøgning. I kraft af, at der samtidigt skal udarbejdes en lokalplan og miljøvurdering, har projektet allerede været offentligt annonceret. Udkast til miljøgodkendelse og VVMtilladelse er i forbindelse med lokalplanshøringen også offentligt annonceret. Bilag: 1. Ansøgning om miljøgodkendelse (Dansk Biogasrådgivning A/S) 2. Bilag til ansøgning om miljøgodkendelse (Dansk Biogasrådgivning A/S) 21

22 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS Etablering af biogasanlæg: Andekærgård Biogas ApS Ansøgning om miljøgodkendelse af biogasanlæg Andekærgård Biogas ApS 19. november revision: MML/ bva 2. revision: BVA/ mml DANSK BIOGAS RÅDGIVNING En del af Dansk Energirådgivning

23 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS Virksomhedens navn: Andekærgård Biogas ApS Ansøgning om miljøgodkendelse Biogasanlæg Dato: 19. november 2018 Marie Munch Laursen Dansk Biogasrådgivning A/S Glarmestervej 18 B 8600 Silkeborg Tel Mail: mml@danskbiogasraadgivning.dk

24 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS Indhold Etablering af biogasanlæg:... 1 Indledning... 1 Ansøger... 1 Kontaktperson... 1 A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold... 1 A.1 Ansøger... 1 A.2 Virksomhedens navn... 2 A.3 Ejeren... 2 A.4 Kontaktpersoner i forhold til ansøgningen... 2 B. Oplysninger om virksomhedens art... 2 B.1 Beskrivelse af det ansøgte projekt... 2 B.2 Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer... 5 B.3 Midlertidig drift... 5 C. Oplysning om etablering... 5 C.1 Etablering af tanke, bygninger m.m Modtagelse af biomasse... 5 Forbehandling af biomasse... 6 Efterafgasningstank... 6 Udlevering af afgasset biomasse... 6 Gashåndtering... 7 Øvrige komponenter... 8 C.2 Forventet start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder... 9 D. Virksomhedens beliggenhed... 9 D.1 Oversigtsplan... 9 D.2 Lokaliseringsovervejelser for biogasanlægget D.3 Virksomhedens daglige driftstid D.4 Til- og frakørselsforhold E. Tegninger over virksomheden E.1 Tegninger F. Beskrivelse af virksomhedens produktion F.1 Produktionskapacitet F.2 Procesforløb F.3 Energianlæg F.4 Driftsforstyrrelser der kan resultere i væsentlig øget forurening F.5 Opstart og nedlukning af anlæg... 15

25 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS Opstart Nedlukning G. Oplysninger om bedste tilgængelige teknik G.1 Bedst tilgængelige teknologi H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger H.1 Luftforurening Bidrag fra biomasser Lugt og ammoniakbidrag fra biogasanlægget Emissioner til luften - kumuleret lugtberegning H.2 Spildevand H.3 Støj Anlægsfasen Driftsfasen H.4 Affald H.5 Jord og grundvand samt recipienter H.6 Æstetik H.7 Andet I. Egenkontrol I.1 Driftsforhold SRO system Øvrige tiltag J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld Overfyldning Skumning Overtryk Eksplosioner Spild af materiale SRO-anlæg K. Foranstaltninger for at begrænse virkninger for mennesker og miljø af virksomhedens ophør L. Ikke teknisk resumé... 25

26 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS Bilagsfortegnelse Bilag 1: Beskrivelse af membrananlæg Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Gaslagerberegning Procesforløb Plantegning Datablad for jernklorid Notat vedr. læsse-/lossehal Lugtberegninger Støjrapport Datablad for glycerin Data hybridfilter Forslag til vilkår og egenkontrol

27

28 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS Indledning Med denne ansøgning anmodes om miljøgodkendelse til etablering af biogasanlæg Andekærgård Biogas ApS på Kragekærvej 12, 5700 Svendborg. Der søges i henhold til Miljøbeskyttelsesloven LBK nr. 966 af 23/06/2017 med senere ændringer, Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed BEK nr af 12/12/2017 med senere ændringer (Godkendelsesbekendtgørelse), samt standardvilkår (Standardvilkårsbekendtgørelse, BEK nr af 12/12/2017) for godkendelse af biogasanlæg på adressen: Kragekærvej 12, Tåsinge. Ansøger Andekærgård Biogas ApS CVR-nr: Rikkesmindevej Ringe Kontaktperson Navn: Kurt Brusgård Poulsen Adresse: Rikkesmindevej Ringe Telefon: Mail: kp@staal-plast.dk Ansøger indsender ud over denne ansøgning om miljøgodkendelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven også materiale til miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (miljøkonsekvensrapport), samt ansøgning om lokalplan og tilhørende miljøvurderingsrapport. Ansøgningen er udarbejdet på grundlag af: Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 966 af 23/06/2017) Godkendelsesbekendtgørelsen - bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr af 12/12/2017) Standardvilkår for biogasanlæg EU's forordning om animalske biprodukter (EF nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147 af 10. august 2018 om fastsættelse af BAT for så vidt angår affaldsbehandling Der ansøges om tilladelse til virksomhedens etablering og drift i henhold til standardvilkårene for biogasanlæg. Forhold til anden lovgivning: Kommuneplantillæg og lokalplan udarbejdes af Svendborg Kommune. A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold A.1 Ansøger Ansøgningen om godkendelse af miljøgodkendelse er fremsendt af Navn: Adresse: Andekærgård Biogas ApS Kragekærvej 12, Tåsinge, 5700 Svendborg 1

29 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS A.2 Virksomhedens navn Ansøgningen omfatter etablering af biogasanlæg for virksomheden: Andekærgård Biogas ApS CVR nr.: Matr.nr.: 10a, Søby By, Bjerreby Det skal bemærkes, at grunden hvor anlægget placeres ikke er særskilt udmatrikuleret. A.3 Ejeren Navn: Adresse: Andekærgård Biogas ApS Kragekærvej 12, Tåsinge 5700 Svendborg A.4 Kontaktpersoner i forhold til ansøgningen Navn: Kurt Brusgård Poulsen Adresse: Rikkesmindevej 6, 5750 Ringe Telefon: Mail: kp@staal-plast.dk Her ud over kan virksomhedens rådgiver kontaktes: Virksomhed: Dansk Biogasrådgivning A/S Konsulent: Adresse: Marie Munch Laursen Glarmestervej 18 B 8600 Silkeborg Tlf.: Mail: mml@danskbiogasraadgivning.dk B. Oplysninger om virksomhedens art B.1 Beskrivelse af det ansøgte projekt Det ansøgte projekt omfatter etablering af et biogasanlæg med tilhørende anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet. Virksomhedens listebetegnelse: Biogasanlægget er kategoriseret som en, bilag 1 virksomhed, i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen (BEK. Nr af 12/12/17 bilag 1, listepunkt 5.3b)i). 2 Listepunkt 5.3b: Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand: I. Biologisk behandling.

30 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS II. Fysisk-kemisk behandling. III. Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding. IV. Behandling af slagger og aske. V. Behandling i shreddere og metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 tons pr. dag. Virksomheds hovedaktivitet er produktion af biogas, og er omfattet af listepunkt 5.3 b)i) i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1. Anlægget er herved omfattet af Miljøstyrelsens bekendtgørelse om standardvilkår, afsnit 25. Standardvilkårsbekendtgørelsens (BEK. Nr af 12/12/2017): Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand: I. Biologisk behandling. II. Fysisk-kemisk behandling. III. Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding. IV. Behandling af slagger og aske. V. Behandling i shreddere og metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 tons pr. dag. Der ansøges på denne baggrund om miljøgodkendelse i henhold til standardvilkårene. Da biogasanlægget etableres iht. Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, skal der foretages en vurdering af om der skal udarbejdes en basistilstandsrapport. Det fremgår af Godkendelsesbekendtgørelsen kapitel 7, at bilag 1-virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, som stammer fra en aktivitet omfattet af bilag 1, skal udarbejde en rapport med oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening (basistilstandsrapport) i forbindelse med godkendelse jf. miljøbeskyttelseslovens 33 (Miljøgodkendelse). Hensigten med basistilstandsrapporten er, at dokumentere jordens og grundvandets oprindelige tilstand med hensyn til forurening, og bl.a. at danne grundlag for krav om genopretning ved driftsophør. Det aktuelle anlæg bruger, fremstiller eller frigiver som udgangspunkt ikke farlige stoffer der er truende for jord eller grundvand og samtidig etableres anlægget på jomfruelig landbrugsjord. Det anses derfor ikke for relevant at udarbejde basistilstandsrapport for arealet hvor anlægget etableres. Egenkontrolprogrammet vil løbende følge evt. lækager der kan udgøre en trussel for jord og grundvand, og tanke vil være omfattet af Bekendtgørelse om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og 3

31 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS ensilagesaft, der indebærer at der mindst hvert 10. år skal foretages kontrol af beholderen af en autoriseret kontrollant for styrke og tæthed. Ved ophør af virksomheden skal området bringes tilbage til en standard svarende til landbrugsjord. Det anses på den baggrund ikke for relevant, at der, for et nyt biogasanlæg som etableres på et område i markdrift, udarbejdes basistilstandsrapport efter reglerne i Godkendelsesbekendtgørelsens 14. Formålet med projektet er: 4 Etablering af anlæg til behandling af husdyrgødning og biomasser fra lokale landbrugsaktiviteter. Produktion af ca. 5 mio. m 3 opgraderet biometan som fortrænger fossilt brændsel i naturgasnettet, og derved reducerer klimabelastningen fra landbruget og energiforsyningen i Svendborg Kommune. Til forsyning af biogasanlægget med procesvarme anvendes en 500 kw naturgaskedel samt varme fra opgraderingsanlægget. Opgraderet biometan fragtes via gasledning til NGF's gasnet. Biogasanlægget skal behandle landbrugsbiomasser : husdyrgødning (kvæggylle, kategori 2 uden krav om hygiejnisering iht. EF nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009), efterafgrøder og energiafgrøder mm. Efter afgasning bringes den afgassede biomasse retur til landbruget som gødning. Afgasset biomasse anvendes i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning. Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringer fra tilsvarende anlæg i Danmark. Anlægget vil bestå af følgende dele: Faste biomasser opbevares på anlæggets plansilo. Biogasanlæg med teknikhus. Teknikhuset indeholder styretavler og operatør PC. Der vil være en forbehandling af de faste biomasser i form af fx en indfødningsenhed og en mekanisk neddeler. Biogasanlægget består af en række lukkede tanke, bl.a. en fortank samt reaktortanke. Gaslageret er i toppen af reaktortankene. Gaslageret er tilkoblet gassystemet. For at undgå svovlbrinte (H2S) i gassen tilsættes ilt til gasfasen i eftergasningstanken. Derved omdannes svovlbrinte til svovl, der føres med den afgassende biomasse ud. Opgraderingsanlæg består af to containere med membraner samt en modtagestation indeholdende måleudstyr til løbende test af gaskvaliteten af den leverede gas, samt et odouriseringsanlæg, hvor der tilsættes lugt til den producerede gas for at kunne detektere gassen i fald af lækage. Selve membrananlægget til opgradering ses yderligere beskrevet i bilag 1: Beskrivelse af membrananlæg. Rør til transport af gylle, overfladevand, gas, afgasset biomasse, substrat (glycerin/fedt), vand og varme. Disse rør etableres nedgravet på anlægget. Gyllerør tilfører anlægget gylle fra egen kvægproduktion på lokaliteten. Gasrør samler den producerede gas, hvorefter det forbehandles, køles og efterfølgende tilføres opgraderingsanlægget. Den afgassede biomasse separeres i en tør fraktion (fibre) og en væske fraktion (afgasset biomasse / retur gylle). Den afgassede væskefraktion pumpes til overdækkede lagertanke på anlægget. Den tørre fiberfraktion snegles fra teknikhuset ud i containere under halvtag, hvorefter fibrene anvendes til strøelse på den eksisterende landbrugsejendom. Der etableres en gasledning. Denne tilkobles den eksisterende gasledning i Gesinge, således kan den opgraderede biogas fragtes på naturgasnettet.

32 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS B.2 Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Driften af biogasanlægget vurderes ikke til at være omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse BEK nr. 372 af 25/04/2016 (Risikobekendtgørelsen) med senere ændringer om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, idet der ikke anvendes kemikalier eller andre farlige stoffer i anlæggets drift, og de af bekendtgørelsen omfattede stoffer forekommer i mindre koncentrationer end det i bekendtgørelsen anførte. Dette omhandler specifikt, at oplaget af biogas er under 10 ton, som er afskæringskriteriet i bekendtgørelsen. Biogas klassificeres som yderst brandfarlig jf. klassificeringsbekendtgørelsen. Biogasanlæg er derfor omfattet af risikobekendtgørelsen som kolonne 2 virksomhed, hvis det samlede oplag overstiger 10 tons, hvilket svarer til 8.981,75 m 3 rå biogas (se bilag 2: Gasberegning for beregninger). Det samlede oplag af biogas udgøres af en gasmængde der er i toppen af reaktortanke, efterlagertank, opgraderingsanlæg og de interne gasledninger. Anlægget indrettes, så det sikres, at der samlet ikke kan oplagres mere end m 3 biogas på anlægget. Se tabel 1 nedenfor for detaljer mht. gasoplag. Biogas komponent Antal Gaskapacitet pr anlæg (m 3 ) Gaskapacitet (m 3 ) Reaktortanke 2 stk Efterafgasningstank 1 stk Opgraderingsanlæg 1 stk Gasrør 200 m 0,0079 1,57 Samlet gasvolumen Tabel 1: Forventet maksimalt gasoplag på anlægget. De 6218 m 3 biogas svarer til en mængde på kg metan. Anlægget er således ikke omfattet af risikobekendtgørelsen, idet det samlede lager af biogas ikke overstiger tærskelværdien 10 tons biogas. For at imødegå uheld vil anlægget være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. B.3 Midlertidig drift Der er ikke tale om et anlæg til midlertidig drift. C. Oplysning om etablering C.1 Etablering af tanke, bygninger m.m. Selve biogasanlægget etableres med en række tankanlæg og bygninger nødvendige for driften af virksomheden. Anlægget bygger på tilførsel af bedriftens egenproduktion af kvæggylle samt dybstrøelse og landbrugsbiomasser suppleret med vegetabilske industrielle biomasser. Biogasanlægget med tilhørende opgraderingsanlæg består af nedstående komponenter. I bilag 4: Plantegning ses en oversigt over anlæggets beliggenhed og udformning. Modtagelse af biomasse Ny brovægt placeret langs indkørsel. Ca m 2 udendørs plansilo til modtagelse og opbevaring af faste biomasser, energiafgrøder mm. Den nye plansilo placeres i forbindelse med den eksisterende ved landbrugsejendommen. 1 stk. 100 m 3 isolerede ståltank med varmetilførsel til opbevaring af vegetabilske industrielle restprodukter. 5

33 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS Tanken etableres således at den fremstår med samme farve som reaktortankene og den farve, der allerede er på bedriften (mellemgrå). Højde til top ca. 8 m. Glycerintanken bliver placeret over jorden på et areal befæstet med asfalt. Eventuelt spild vil løbe til kloak forbundet til opsamlingstanken. 1 stk. 300 m 3 fortank (beton) med overdækning. Der benyttes elementer med 4 meter høje sider, som anlægges delvist under terræn. Der etableres trykudligning på tanken samt hybridfilter på afkastet herfra. Fra fortanken pumpes de flydende biomasser til neddeleren i teknikhuset. Fortanken placeres syd for teknikbygningen. Den helt præcise placering afhænger af den endelige indretning af teknikhuset med rør, vinduer mm. Forbehandling af biomasse Der etableres et indfødningssystem, som består af to indfødningsenheder på 120 m 3 samt en lukket blandeenhed, hvor faste biomasser neddeles og blandes med gylle/vand. Fra blandeenheden pumpes biomassen ind i reaktortankene. Indfødningsenheden er placeret udendørs med låg, hvilket lukkes efter hver indfødning, medens blandeenheden er placeret inde i teknikhuset. Figur 1 Udendørs indfødningsenhed med låg. Reaktortanke: 2 stk. isolerede reaktortanke på hver ca m 3. Tankene udføres som betontanke med 8 meter høje elementer, hvoraf de 6 meter vil være over terræn. Tankene etableres således at de fremstår med samme farve som glycerintankene og andre steder på bedriften - mellemgrå. Tankene etableres i samme materialer, med samme farve og højde. Højde til top af tankoverdækning (kuppelformet) er ca. 14 m. Diameter ca. 35 m. og tankene vil tilsammen kunne indeholde et gaslager på i alt ca m 3. Der opretholdes en temperatur på 40 C i biomassen ved hjælp af kedel og varmegenindvinding fra opgraderingsanlægget. Efterafgasningstank 1 stk. efterafgasningstank på ca m 3 med gastæt overdækning. Tanken udføres delvist nedgravet i betonelementer med en sidehøjde på ca. 8 m, heraf 2 meter under terræn. Diameteren vil for tankene være ca. 35 m. Overdækning vil være kegleformet. Tanken får en samlet højde over terræn på maks. 14 m, tanken indeholder et gaslaget på m 3. Tanken vil farvemæssigt fremstå lige som reaktortankene. 2 stk. lagertanke på hver ca m 3, delvist nedgravede med ikke-gastæt overdækning. Maks højde på 13 meter til top af dug. Lagertankene på anlægget er med kegleformet overdækning med en maksimalhøjde på 14 m. Udlevering af afgasset biomasse Afgasset biomasse udleveres fra lagertankene eller pumpes fra lagertankene til de eksisterende gylletanke 6

34 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS på landbrugsejendommen. Biomassen køres enten direkte til udspredning eller til eksisterende gyllebeholdere ejet eller lejet af Andekærgård ApS. Gashåndtering Gaslagring Gaslagerkapacitet integreres i toppen af reaktortankene samt eftergasningstanken. Der forventes ingen lugt fra lageret. Tankene forsynes med overtryksventiler, der skal sikre mod sprængning af dug ved svigtende gasaftag. Gaslagerne i toppen af tankene er forbundet for at undgå brugen af overtryksventilen. Gasrensning Gasrensning sker ved tilsætning af ilt fra en iltgenerator til den producerede biogas i efterlagertanken. Iltniveauet i gassen måles online kontinuert og holdes på ca. 0,3 %. Overskrides denne værdi stopper tilsætning af ilt automatisk, og der gives alarm til driftspersonalet. Gassens indhold af svovlbrinte moniteres kontinuert, og det er anlægsleverandørens erfaring, at der ved anvendelse af landbrugs biomasser, og de ovennævnte foranstaltninger, kan opnås et stabilt niveau på 0-10 ppm svovlbrinte i gassen. Alternativt suppleres med tilsætning af jernklorid (FeCl3). Inden gassen når opgraderingsanlægget dehydreres den og forbehandles ved brug af filtre med aktivt kul. Opgradering Tør og nedkølet gas føres til opgraderingsanlæg, der er placeret i en 40 fods container, der måler ca. 5*13 m, og har en højde på ca. 3 m. Opgraderingsanlægget består af en kompressordel, til at øge trykket i biogassen samt en 3-trinsmembrandel, som udskiller kuldioxid fra gassen. Gaslagerkapaciteten i opgraderingsanlægget udgør ca. 50 m 3, dvs. i alt 100 m 3. Det rensede gas føres i lukket rørsystem til afgangsflange og derfra til naturgas selskab. Afgangsflange er indeholdt i dette projekt og altså skilleflade til gasledningen. Gasvolumen i rørene er estimeret til maks. 1,57 m 3, ud fra en antagelse om, at der er ca. 200 m gasrør. Beregning af gasvolumen ses i tabel 1. I bilag 1 findes en beskrivelse af opgraderingsanlægget. 7

35 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS Figur 2 Opgraderingsanlæg set udefra og indefra. Gasfakkel Gasfaklen etableres til afbrænding af produceret biogas som sikkerhed, hvis biogasanlægget producerer mere gas, end der kan afsættes fra anlægget til naturgasselskabet. Anvendelse af gasfaklen skal undgås, idet det er spild af anvendelig biogas, men når den anvendes, kan en mindre mængde biogas slippe uforbrændt ud i omgivelserne, hvilket i enkelte tilfælde kan give anledning til lugt. Da gasfaklen kun tages i brug i nødstilfælde, og kun i en kort periode, etableres der ikke afværgeforanstaltninger. Erfaringer fra tilsvarende anlæg viser, at flaring forekommer få gange årligt under normal drift. Øvrige komponenter Teknikbygning Teknikhuset på ca. 600 m 2. Teknikhuset vil indeholde lager, værksted og biogasanlæggets anlæg til produktion af genbrugsstrøelse. Derudover vil der blive indrettet et stationært kontrolrum med operatør PC og styretavler. I teknikhusets nordlige del er der et rum indrettet til modtagelse af fiberfraktionerne fra separationen af afgasset biomasse, som skal anvendes til strøelse. Teknikbygningen etableres med støbte gulve overalt. Afløb fra hele bygningen, med undtagelse af velfærdsarealer, føres til en 2 m 3 opsamlingsbrønd. Brønden er placeret i teknikbygningen, og vandet derfra anvendes til processer på anlægget. Opsamlingstank Opsamlingstank på ca. 300 m 3. Der benyttes elementer med 4 meter høje sider, som anlægges delvist under terræn (2 m nedgravet). Opsamlingstanken benyttes til opsamling af beskidt overfladevand fra befæstede arealer. Vandet i opsamlingstanken anvendes i biogasprocessen. Opsamlingstanken placeres syd teknikbygningen. Den helt præcise placeringer afhænger af den endelige indretning af teknikhuset med rør, vinduer mm. Lugthåndtering Alle tanke med gasproduktion er tilsluttet anlæggets gassystem, således at der ikke er nogen forbindelse mellem luften i tanken og udeluften. Blanding af faste og våde biomasser sker i et lukket system. Trykudligning på fortank til rågylle sker gennem hybridfilter (kombineret bio-/kulfilter). Se yderligere i bilag 10. Før opgraderingsanlægget er der placeret et kulfilter til fjernelse af de sidste rester svovlbrinte. Kulfilteret er en del af opgraderingsanlægget. Der er ingen afkast fra kulfiltrene. Blandingen af de faste biomasser foregår i en indfødningsenhed af typen Walking floor med låg. Disse 8

36 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS blandere skubber biomassen frem mod en snegl, der fører biomassen videre til neddeleren. Forbehandlingen af de faste biomasser foregår i en mekanisk Kreiss dissolver neddeler, samt en premixer. Begge enheder er en lukkede systemer og vil derfor ikke give lugtpåvirkninger. Rørforbindelser og brønde Alle nødvendige rørføringer af biomasse, biogas, varme, vand, kondensat mm. etableres i henhold til gældende regler og standarder og etableres hovedsageligt som nedgravede ledninger. Biomasseledning (kvæggylle) fra Kragekærvej 12 og ledning til afgasset biomasse retur etableres så vidt muligt uden for befæstet areal. Kondensatbrønde udføres lufttætte og med vandlås. C.2 Forventet start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder Der forventes indgået kontrakt med anlægsleverandør 4. kvartal Kontrakten er betinget af myndighedsgodkendelser, som forventes at foreligge 1. kvartal Etableringen af anlægget forventes herefter påbegyndt med det samme. Der bygges med modulsystemer, hvorfor anlægsfasen forventes at være gennemført på 6-8 måneder, hvorefter anlægget indkøres i løbet af ca. 2 måneder. Anlægget forventes i kommerciel drift ultimo D. Virksomhedens beliggenhed Biogasanlægget planlægges etableret på Kragekærvej 12, 5700 Svendborg. Anlægget vil dække et areal på ca. 1,5 ha, hvoraf en del i dag indgår i markdriften. Vejadgang til selve biogasanlægget skal fremadrettet ske fra eksisterende indkørsel fra Kragekærvej. D.1 Oversigtsplan Lokaliteten for anlægget, er vist på nedenstående kort, figur 3: Figur 3: Afgræsning af område til lokalisering af biogasanlæg. 9

37 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS Biogasanlægget omfatter etablering af biogasanlæg til produktion af biogas og opgraderingsanlæg til rensning af gassen til naturgaskvalitet. Efter opgradering på biogasanlægget tilføres biogassen, der nu har naturgaskvalitet, naturgasnettet via en gasledning, som tilkobles den eksisterende naturgasledning i Gesinge. D.2 Lokaliseringsovervejelser for biogasanlægget. Den valgte placering på Kragekærvej 12 rummer en række vigtige elementer: anlægget kan lokaliseres med rimelig afstand til naboer anlægget lokaliseres centralt i oplandet for tilførsel af gødning og biomasser der er fornuftig tilgængelighed til lokaliteten via det overordnede vejnet anlægget kan indpasses i landskabet og i sammenhæng med eksisterende bedrift (sammenhængende bebyggelse) D.3 Virksomhedens daglige driftstid Virksomheden vil være i drift alle årets timer. Virksomheden vil som hovedregel være bemandet inden for almindelig arbejdstid. Når anlægget ikke er bemandet, vil der være en medarbejder på tilkaldevagt. Ved evt. uregelmæssigheder alarmeres vagten, og vagten kan enten løse problemet via fjernkontrol eller være på anlægget inden for kort tid. Driftspersonalet vil være ansat af Andekærgård Biogas ApS. Personalet vil have nødvendig uddannelse til at kunne varetage driften og vil blive oplært i driften af anlægget i forbindelse med opstarten af anlægget eller i forbindelse med nyansættelse. Anlæggets drift overvåges af personalet samt af anlæggets styrings- og overvågningssystem (SRO-anlæg). Anlægget vil være forsynet med udstyr til overvågning og måling af driften og styresystemet. Dette system vil i tilfælde af kritiske uregelmæssigheder lukke anlægget/anlægsdele og give en besked til driftspersonalet, således at evt. uregelmæssigheder ikke forsager skader og således, at driftspersonalet hurtigst muligt kan foretage afhjælpning af fejlen. D.4 Til- og frakørselsforhold Der er allerede i dag en del transporter ind til og ud fra området i forbindelse med den eksisterende landbrugsbedrift. Etableringen af biogasanlægget vil have en effekt på antallet af transporter, der kommer til og fra anlægget dagligt. I tabel 2 ses en opgørelse af antallet af transporter, der årligt og dagligt vil være i forbindelse med biogasanlægget. Ensilage vil blive transporteret til anlægget i bjærgningsperioderne. Forskellige ensilagetyper har forskellige bjærgningsperioder. Bjærgningsperioderne varer ca. 14 dage. Kvæggyllen pumpes ind i anlægget fra bedriften på samme lokalitet. Dybstrøelse leveres dels fra bedriften på samme lokalitet samt fra andre lokaliteter fra samme landbrug, hvorfor der er tale om både intern og ekstern transport. Disse interne transporter medregnes derfor ikke i nedenstående tabel 2. Fiberfraktionen af den afgassede biomasse bliver transporteret til den eksisterende landbrugsejendom, hvor den genanvendes til strøelse. Den afgassede separerede gylle opbevares i lagertankene eller de eksisterende gyllebeholdere på landbrugsejendommen, hvorfra det bliver spredt direkte ud på omkringliggende landbrugsjord, eller kørt til eksisterende gyllebeholdere ejet eller lejet af Andekærgård ApS. 10

38 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS Biomasse Tons/år Ton/gang Antal transporter pr. år Bemærkninger Kvæggylle Pumpes til anlægget Dybstrøelse intern Jævnt over året - intern transport Dybstrøelse ekstern Hver dag Vegetabilsk Jævnt over året industrielt restprodukt Skadet korn/foder Jævnt over året - Intern transport Ensilage gang årligt, 14 dage. Ton pr. gang regnes som gennemsnit af lastbil og traktor (hhv. 39 og 20 ton) Frøgræshalm , gang årligt, 14 dage I alt Fibre Intern transport, jævnt fordelt. Afgasset biomasse Kampagner (forår/efterår) Transporter i alt Tabel 2: Opgørelse af biomasse transporter til biogasanlægget. Samlet set kan der året rundt forventes maksimalt 9-10 transporter pr. arbejdsdag (ca. 240 dage årligt). Transporter vil normalt foregå på hverdage i tidsrummet 7-18, samt lørdag Grundlast er baseret på alle transporter der tilføreres anlægget jævnt over hele året: ( )/240 = 7-8 transporter/dag. Spidsbelastningen fremkommer på det tidspunkt, hvor der indkøres flest transporter over en forholdsvis kort periode. De forskellige landbrugsafgrøder bjærges ikke samtidigt, da bjergningsperioderne ikke ligger samtidig. Ses der på transporterne af ensilage, vil spidsbelastningen regnes ud fra 237 transporter på to uger, hvilket svarer til ca. 17 transporter/arbejdsdag. Dog står dette ikke alene, da der i spidsbelastningen stadig vil være en grundbelastning, så herved kan den totale spidsbelastning blive = 25 transporter pr. arbejdsdag. Der kan dog forekomme en såkaldt maksimal spidsbelastning, såfremt at ensilagen bjærges over et minimalt antal dage (worst case scenarie), hvilket i dette tilfælde er 114 transporter/dag i en kort periode. Periodens længde kan variere afhængig af vejrforhold. Samlet set kan der således forventes op mod transporter pr. dag på de mest travle dage. Transporten af kvæggyllen og dybstrøelsen foregår allerede nu på den eksisterende landbrugsbedrift. Disse transporter vil blive flyttet til biogasanlægget og fragår derved det eksisterende landbrugs antal af transporter. 11

39 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS E. Tegninger over virksomheden E.1 Tegninger Principskitse for anlæggets placering på grunden med angivelse af: Placering af produktionsanlæg og udendørs aktiviteter (plansilo og indfødningsenhed) Interne transportveje Befæstede arealer Placering af støjkilder Beplantning Disse plantegninger ses i bilag 4: Plantegning. Anlægget er anlagt således, at transporter ind på anlægget, fx vegetabilske industrielle restprodukter og dybstrøelse, skal benytte eksisterende indkørsel til bedriften. Internt på bedriften / biogasanlægget anlægges nye kørevej, således, at der nemt kan aflæsses på fx plansiloen. I de tilfælde, hvor første læs af en fast biomasse ankommer, køres køretøjet med læs ind over den nyanlagte brovægt. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion F.1 Produktionskapacitet Biogasanlægget er dimensioneret til behandling af tons biomasse pr. år, svarende til maksimalt 163 tons pr. dag. Den tilførte biomasses fordeling på enkelte typer kan variere inden for nedenstående ramme, se nedenstående tabel. Det forventes, at den tilførte biomasse vil have følgende vejledende sammensætning: Type biomasse EAK kode Forventet årlig mængde (ton) Forventet maksimalt Opbevaringsform oplag før afgasning (ton) Kvæggylle Fortank Dybstrøelse EU Vegetabilsk Ingen kode Substrattank industrielt restprodukt Skadet korn/foder Ingen kode Ensilage Ingen kode Plansilo, overdækket Frøgræshalm Ingen kode Plansilo, overdækket Total Tabel 3: Tilførsel og oplag af biomasser Den nøjagtige biomassesammensætning kendes ikke på nuværende tidspunkt. For at opnå en vis fleksibilitet ansøges der om en total tilført biomassemængde på maksimalt 163 ton pr. døgn. Gødningsmassens sammensætning og tørstofindhold vil kunne variere afhængig af dyrehold, afgrøder og vandforbrug (rengøring, hygiejne og vandspild i stalde) på de tilknyttede ejendomme, et bedste bud ses i tabel 3. Efter afgasningen opbevares den afgassede gylle i lagertanke på ejendommen eller i lagertanke placeret udenfor ejendommen. Produktionen af biogas forventes at blive på i alt ca. 5 mio. m 3 metan svarende til ca. 9 mio. m 3 rå biogas. Al 12

40 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS produceret biogas føres til opgraderingsanlæg, og sendes herefter ud på naturgasnettet. Rå biogas kan oplagres i en kort periode i et trykløst gaslager integreret i reaktortank og eftergasningstank. Der kan etableres en maksimal gaslagerkapacitet på i alt m 3 biogas svarende til ca. 10 timers gennemsnitlig produktion af biogas. Der lagres således under 10 t biogas. Se tabel 1. Der forventes ikke anvendt tilsætnings- eller hjælpestoffer til opbevaring, forbehandling, proces eller efterbehandling, ud over ca. 30 t/år jernklorid til bekæmpelse af svovlbrinte til rensning af biogas. Dette jernklorid opbevares i palletanke placeret i teknikhuset, indtil det skal bruges ved dosering i reaktortanken. Jernklorid, datablad herfor ses i bilag 5: Datablad jernklorid, tilføres biomasseledningen efter dissolver. Dosering sker i henhold til recepten for anlægget. I korte perioder, i forbindelse med service på iltgeneratoranlæg, kan der oplagres op til 4 m 3 jernklorid til tilsætning til biomassen, for herved at binde svovl. Jernklorid opbevares i godkendte palletanke leveret af leverandøren med L (1,25 ton). Der er derudover tilkøbt en fast doseringsstation til jernklorid, der er beregnet til en palletank. Palletanken med jernklorid er placeret i en spildbakke. F.2 Procesforløb Procesforløbet er skitseret i bilag 3: Procesforløb. Følgende transportmateriale kan forventes: Energiafgrøder tilføres med traktortrukne- og lastbiltrukne vogne med tiplad. Vegetabilske restprodukter fra industrien (fx glycerin, melasse, kartoffelpulp o.lign.) tilføres anlægget af godkendte transportører. Til afgasset biomasse anvendes som hovedregel gyllevogne / gyllelastbiler. Andet transportudstyr kan forekomme på pladsen. Energiafgrøder samt halm aflæsses udendørs på plansilo. Dybstrøelse omlæsses direkte fra vogn til indfødningsenhed. Når der er behov for at tilføre biomasse til anlægget, blandes en portion af de tørre biomasser i indfødningssystemet. Den faste biomasse hentes på plansiloen, når afdækningen er fjernet. Så snart indkøringen af biomasse fra plansilo er afsluttet, overdækkes oplaget på plansiloen igen, dog bibeholdes skærefladen fri. Påfyldningen af indfødningsenheden med biomasser fra plansiloen foregår udendørs en gang dagligt med ca. en times varighed. Fyldningen af blanderen foregår med gummiged eller teleskoplæsser. Indfødningsenheden etableres med låg, som lukkes efter fyldning. Biomasserne bearbejdes herefter i indfødningssystemet og neddeleren, hvor det blandes med rågylle fra fortanken, afgasset biomasse (recirkulat) og vand. Såfremt der er behov for jernklorid til fjernelse af svovlbrinte, tilsættes også dette i biomasseledningen. Mængden af såvel jernklorid, rågylle mm. og faste biomasser afhænger af anlæggets recept. Når alle biomasser er blandet i henhold til recepten, pumpes den blandede biomasse til reaktortanken. Flydende vegetabilske substrater tilføres ligeledes reaktortanken via biomasseledning. I reaktorerne blandes de nye biomasser op med den biomasse, der er i reaktoren og gasproduktionen starter op. Gassen samler sig i toppen, som er tilsluttet anlæggets gassystem. Produceret gas bobler op i reaktorerne og samler sig øverst i begge reaktortankene, dette område kaldes gaslageret, og gaslagrene er via gassystemet i forbindelse med hinanden, ved at der sker udveksling mellem lagrene. I gaslageret foretages der en første rensning for svovlbrinte. Denne rensning kræver tilstedeværelse af ilt fra fx en 13

41 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS iltgenerator. Derfor tilsættes eftergasningstanken op til ca. 0,3 % ilt. For at sikre mod eksplosionsfare forsynes afgangen med en iltmåler. Overstiger iltniveauet ca. 3 % i gassen, stoppes tilsætningen af luft, og driftspersonalet alarmeres. Fra gaslagrene ledes gassen gennem gaskøler til aktivt kulfilter, inden det ledes til opgraderingsanlæg af membrantypen. Erfaringer fra eksisterende anlæg viser, at kulfilteret ved normal drift renser gassen til 0 ppm svovlbrinte. Gaskøleren har til formål at fjerne vand fra gassen, hvilket er et krav i forhold til drift af opgraderingsanlæg. Udskilt vand føres til lagertanke eller genbruges i processen. Herefter pumpes gassen til opgraderingsanlægget, der dels består af membraner, som fjerner alle andre gasser end metan, og dels består af kompressorer, der øger trykket af biogassen inden membranerne, således at gassen er klar til at blive sendt ud af gasselskabets afsenderstation. Fra gasselskabets afsenderstation sendes biometan til NGFs MR-station ved Gesinge. Kan gassen ikke sendes på naturgasnettet, føres den til en fakkel med en kapacitet svarende til maksimal gasproduktion. Faklen placeres før opgraderingsanlægget og er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding og tilsluttes SRO-anlægget for alarmering ved fejlfunktion samt registrering af tænding. Tilsyn med faklens funktion vil indgå i anlæggets egenkontrolprogram, og vil kunne registreres i anlæggets SRO system. Faklen forventes i brug få gange årligt. Figur 4 Ressourceflow for Andekærgård Biogas. F.3 Energianlæg På virksomheden etableres varmegenvinding på opgraderingsanlæggets kompressor til forsyning af anlægget med procesvarme, for at opretholde procestemperaturen i reaktorerne og eftergasningstanken. Derudover etableres en 500 kw N-gaskedel til suppleringsvarme. F.4 Driftsforstyrrelser der kan resultere i væsentlig øget forurening Der vil kunne forekomme forstyrrelser af driften og uheld i den daglige drift. Ingen af disse vurderes til at kunne give anledning til væsentlig øget forureningsfare. 14

42 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS F.5 Opstart og nedlukning af anlæg Opstart Anlægget vil, efter idriftsætning, være i kontinuert drift alle årets dage. Den totale indkøringstid fra påbegyndt tilførsel af biomasse i reaktoren til denne er fuld, og al gasproduktion anvendes i opgraderingsanlægget, forventes at vare ca. 4-8 uger. Tiden er væsentligt afkortet ift. tilsvarende anlæg, idet det planlægges at tilføre en stor mængde podemateriale (i størrelsesorden m 3 ). Podemateriale er i dette tilfælde afgasset gylle fra et nærliggende biogasanlæg med materiale til rådighed. Ved at bruge podemateriale tilføres store mængder mikroorganismer, som er tilpasset netop de processer, som ønskes i et gårdbiogasanlæg. Samtidig forhindres det, at der, som ved indkøring af andre biogasanlæg, forekommer en længere periode, hvor gas skal udledes uforbrændt pga. for lav brændværdi. Der må således forventes et mindre gastab ved opstart, og dermed lugt af biogas og følgestoffer i få dage, mod normalt flere uger. Indkøringen vil foregå på følgende måde: I de første uger indkøres gylle og podemateriale, som opvarmes til procestemperatur. Derefter begyndes indkøringen af majsensilage samtidig med at temperaturen fastholdes. Dette suppleres efter nogen tid, når processen er begyndt at forløbe uden problemer, med græsensilage og endnu senere med dybstrøelse og andre biomasser. Inden indkøring af nye biomasser (som græs, dybstrøelse mm.) skal processen altid kontrolleres for, om den er klar til at gå i gang med at æde nye biomasser. Denne indkøring kan forventes at tage op mod 2 måneder, hvilket betyder at dybstrøelse først skal forventes i anlægget ultimo 2019, alt afhængig af, hvor godt tidsplanen holdes. Anlægget har en opholdstid på mere end 90 dage (Opholdstid = Volumen / Flow = m 3 / m 3 /år = 110 dage), hvilket betyder, at der først kommer biomasser ud af den varme del af anlægget efter 3 måneder. Dette suppleret af en indkøring, der kan strække sig op mod 2 måneder, vil betyde, at der først kommer afgasset biomasse ud af anlægget efter 5 måneder. I henhold til den forventede tidsplan, så forventes der først at blive behov for lagring af afgasset biomasse i primo/medio Nedlukning Anlægget vil ikke skulle nedlukkes i sin helhed. Nedlukning af enkeltdele i anlægget vil finde sted med henblik på rensning, vedligeholdelse og tilsyn med tanke. Rensning af tanke vil kunne give anledning til kortvarig forøget påvirkning af omgivelserne med lugt, dels i forbindelse med gastab ved opstart, dels åbning af tanke. Nedlukning af enkeltdele vil foregå få gange årligt, og det tilstræbes, at påvirkningerne af omgivelserne bliver så små som muligt. Ejeren af anlægget har store incitamenter til at holde anlægget så godt kørende som muligt, idet ikke-optimal drift koster indtjening på manglende gasproduktion. G. Oplysninger om bedste tilgængelige teknik G.1 Bedst tilgængelige teknologi Anlægget er designet til at overholde de eksisterende standardvilkår for biogasanlæg på mere end 100 ton/døgn, med undtagelse for kravet om en læsse/losse hal, Standardvilkårsbekendtgørelsens afsnit 25. Der er i august 2018 udgivet nye BAT krav, herunder for anlæg til biologisk behandling af affald, Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1147 af 10. august De heraf affødte krav er endnu ikke udmøntet i nye standardvilkår. Nedenfor i tabel 4 er disse nye BAT krav gennemgået og det er beskrevet hvorledes kravene overholdes. Ved gennemgangen ses det at BAT kravene overholdes udfra den aktuelle anlægs design. 15

43 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS BAT nr. Indhold Hvordan opfyldes det? BAT 1 Overordnede miljøpræstationer For et biogasanlæg, der leverer bionaturgas til gasnettet, er det ønskværdigt at blive bæredygtighedscertificeret. For at opnå denne certificering skal der udarbejdes en kvalitetshåndbog indeholdende struktur, ansvarsfordeling, uddannelse, dokumentation, processtyring, vedligeholdelsesprogrammer, nødberedskab, opgørelse af forbrugstal (el, gas, vand, diesel osv.) og plan for håndtering af afgassede biomasser. Anlægget bliver kontrolleret ved en aktiv intern og ekstern audit BAT 33 BAT 34 Reduktion af lugtemissioner og forbedring af miljøpræstationer ved nøje at udvælge det tilførte affald Reduktion af emissioner til luft af støv, organiske forbindelser og lugtende forbindelser én gang årligt. En certificering giver en højere gaspris. Dette krav opfyldes ved at alle biomasser holdes adskilt på plansiloen. Indfødningen sker specifikt ud fra opdelte biomasser. De benyttede biomasser er allerede vurderet at være brugbare biomasser til et biogasanlæg. På anlægget etableres en naturgaskedel, som har begrænsede stofemissioner, derfor er der intet stoffilter. I gasprocessen indgår hverken termisk oxidation eller vådskrubning, da der ikke forventes problemer med svovl. I stedet indgår svovlfjernelse fra gasfasen ved brug af en ilttilsætning i efterafgasningstanken, således at svovl bundfældes til væskedelen. Der er ikke udfordringer i forhold til støv på anlægget, idet at der er asfaltveje og biomasser er fugtige. I forhold til organiske og lugtende forbindelser bliver biomasser holdt afdækkede på plansiloen eller opbevaret i lukkede beholdere/tanke. Lugtafkast fra lukket tank bliver renset gennem hybridfilter (en kombination af kulfilter og biologisk filter). BAT 35 BAT 38 Reduktion af emissioner til vand og reduktion af vandforbrug Reduktion af emissioner til luft Eventuelle spild bliver fjernet. På biogasanlægget adskilles spildevandet i flere forskellige kategorier. Det belastede spildevand (urent) stammende fra plansilo (perkolat) samt spildevand fra forplads med indfødningsenhed og derved evt. spild, løber ved fald på pladsen i en opsamlingstank og bliver brugt/indpumpet i den biologiske proces. Rent overfladevand fra tanktoppe nedsives langs tankene. Når biogasanlægget går i gang med at starte op bliver biogasanlægget underlagt målinger af tilstanden i reaktortankene. Senere bliver det også interessant at have målinger fra efterafgasningstank. Målingerne foretages for at sikre en stabil drift af anlægget, hvilket også er i bygherres interesse for at få en stabil gasproduktion. Når anlægget er indkørt vil disse målinger fortsætte, for at sikre en til alle tider stabil drift, der er med til at reducere store udsving 16

44 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS BAT 53 Emissioner til luft Emissioner til vand Håndteringsteknikker både i forhold til den biologiske kapacitet, skumdannelse og gasproduktion. Ved disse målinger foretages der bl.a. bestemmelse af ph, temperatur, total-n, ammomium samt data vedr. flygtige fedtsyrer. Biogassens kvalitet og mængde måles løbende ved indgang til anlæggets opgraderingsanlæg. Rørførte emissioner til luft passerer et hybridfilter. Diffuse emissioner til luft fra selve anlægget reduceres idet, at anlægget inden ibrugtagning vådtestes med vand, tryktestes først med luft og derefter med sporgas. Alle tanke etableres med omfangsdræn og inspektionsbrønd heri er det muligt ved såvel lugt, visuelt og måling at få indikationer på eventuel udsivning fra tankene. Derved sikres det at det meget tidligt er muligt at få indikationer på eventuel udsivning fra tankene. Plan for håndtering af uheld vil dels være at finde i anlæggets beredskabsplan og vil være en del af anlæggets bæredygtighedscertificering. Biogasanlæggets restprodukter indgår som et gødningsprodukt i landbrugsproduktionen. Det mest økonomiske interessante er at mængden af restprodukter reduceres så meget som muligt. Tabel 4 Gennemgang af BAT krav for anlæg til biologisk behandling af affald for Andekærgård Bioenergi ApS. Derudover er der følgende af fremhæve om anlægget og dets drift: Konstruktionen af anlægget vil bl.a. fokusere på, at overflader etableres, så de er lette at holde rene. Der udarbejdes et egenkontrolprogram iht. principperne i HACCP-systemet (Hazard Analysis of Critical Control Points - Risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter). Egenkontrollen udpeger de kritiske kontrolpunkter, hvor der er en særlig risiko (smitte, lugt, mv.) samt fastlægger overvågningsprocedurer, der sikrer, at på forhånd fastsatte acceptable grænseværdier ikke overskrides. Egenkontrollen fastlægger endvidere foranstaltninger til løsning af problemer, hvis der opstår afvigelser/uregelmæssigheder. Det valgte opgraderingssystem har et meget lavt udslip af CH 4, hvilket både sikrer den lavest mulige emission af drivhusgassen CH 4, samt den bedst opnåelige nyttiggørelse (mindst mulige spild) af den producerede biogas. Kondensatbrønde til opsamling af kondensat fra gasledninger, etableres som præfabrikerede brønde der sikrer mod diffus lugtemission. Så alt i alt er der benyttet teknologier som er miljøvenlige, energiforbrug reducerende og servicevenlige hvor dette er muligt. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Væsentligste miljøforhold / kilder, der er til forurening eller gene: Luftforurening - Lugt fra transportkøretøjer, fra af- og pålæsning af biomasse samt opbevaring af biomasse. 17

45 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS 18 Støj - Lugt fra aflastning via sikkerhedsventiler og forbrænding af biogas i fakkel. - Diffus lugt fra anlægget på grund af utætheder og spild samt ved reparation og vedligeholdelse. - Udslip af især svovlbrinte fra biogas via sikkerhedsventiler og ved ufuldstændig forbrænding i fakkel. - Støv fra håndtering af støvende biomasse. - Intern transport. - Udendørs motorer og ventilationsanlæg. Jord og grundvand Æstetik - Spild af biomasse ved af- og pålæsning af transportkøretøjer. - Spild eller lækage ved opbevaring af biomasse i tanke. I det følgende beskrives de væsentligste miljøforhold nærmere. H.1 Luftforurening Bidrag fra biomasser Biomasserne opbevares, som beskrevet, på plansiloen eller i fortanken. Opbevaringen af biomasser bidrager med en diffus lugtkilde. De biomasser, der opbevares på plansiloen er landbrugsrelateret. I forhold til standardvilkår ønskes der her ingen læsse-og lossehal. Dette vilkår fraviges, idet der i dette anlæg udelukkende ønskes landbrugsrelaterede biomasser, biomasser som ikke giver anledning til lugtproblemer ved omlæsning/bearbejdning, og som håndteres lovligt på en landbrugsbedrift. Begge indfødningsenheder etableres med låg som holdes lukket efter indfødning. Indfødningsenhederne holdes begge åbne i ca. 1 time pr døgn. I særlige situationer maksimalt 2 timer pr døgn. Se yderligere i bilag 6: Notat vedr. læsse-/lossehal. Ensilagen opbevares i plansiloen, men vil være overdækket med plastik for at begrænse lugtbidraget. Lugtbidraget fra de diffuse kilder vil ikke forøges eller være anderledes end fra det eksisterende landbrug. Flere af biomasserne kommer direkte fra den eksisterende landbrugsejendom, og vil for eftertiden blive opbevaret på biogasanlægget. Biogasanlægget er placeret længere fra vejen samt nærmeste naboer end landbrugsejendommen. Det diffuse lugtbidrag fra biomasserne kan derfor forventes at blive mindre ved de nærmeste naboer. Arbejdet med de biomasser, der benyttes på anlægget er ikke-støvende. Lugt og ammoniakbidrag fra biogasanlægget Der afgives begrænsede lugtemissioner. Der kan forekomme udslip fra lovpligtige sikkerhedsventiler på lagertank og reaktorer. Emission fra disse forventes at være meget lille, da der sjældent er overtryk i lagertanken. Trykket overvåges og logges kontinuert via anlæggets overvågningssystem (SRO). På lagertanken etableres ikke-gastæt overdækning. Jf. Teknologiblad: Fast overdækning af gyllebeholder udgivet af Miljøstyrelsen i 2010, side 4 om lugt, fastslår at en fast overdækning har en reducerende effekt på luftudskiftningen over gyllen. Dette begrænser udledningen af lugtstoffer fra gyllelageret. Undersøgelser har vist, at overdækning reducerer lugtafgivelsen med % sammenlignet med ingen overdækning. Der anvendes udelukkende uproblematiske landbrugsbiomasser samt vegetabilske substrater, fx glycerin, melasse, kartoffelpulp o.lign. på anlægget. Det vurderes på den baggrund, at lugtbilledet omkring anlægget ikke vil adskille sig væsentligt fra en normal landbrugsejendom. Derudover vil den løsning der er skitseret i dette

46 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS ansøgningsmateriale have et låg på hver indfødningsenhed, som kun åbnes i forbindelse med hver fodring af anlægget. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for etablering af en læsse-lossehal eller decideret lugtrensning på ventilationsluften. Der er arbejdet på at finde en løsning hvor den diffuse lugt bliver minimeret fra anlæggets indfødningsdel. Emissioner til luften - kumuleret lugtberegning For at vurdere lugtbidraget fra anlægget er der udført en OML beregning. Input og resultater fra lugtberegningen ses i bilag 7: Lugtberegning. I normal drift er der fra virksomheden kun 4 punkter for afkast til luften, opgraderingsanlægget, fortanken, naturgaskedel og separationsanlæg. Bidraget herfra er kendt fra konkrete målinger på andre biogasanlæg og fra Dansk Landbrugsrådgivings målinger på Måbjergværket. I bilag 7 findes dokumentation for lugtbidraget fra samtlige kilder. Til beregningen er benyttet Kastrupserien. Som ruhedsfaktor er 0,1 anvendt i beregningen. I forhold til området med mange bygninger vil en højere ruhedsfaktor kunne have været anvendt. Med en ruhedsfaktor på 0,1 er beregningsscenariet et udtryk for lugtbidraget uden afskærmning. Hvis de vejledende grænseværdier for det maksimale bidrag til koncentrationen i kan overholdes for den emissionsparameter, der har den største spredningsfaktor, vil det samme være gældende for de øvrige emissionsparametre. De forventede grænseværdier for lugt emissioner ses i tabel 5. Område Emissionsgrænse for lugt (LE/m 3 ) Ved enkeltbeliggende ejendomme med beboelse i det åbne land Sammenhængende bebyggelse/byområde 5 Tabel 5: Grænseværdier for lugt. Resultatet af lugtspredningsberegningen ses i bilag 7: Lugtberegning. Der tages, i figuren, atter udgangspunkt i, at lugtudbredelsen er ens og lige høj i alle retninger. De 4 afkast er markeret med blå stjerne på figur Figur 5: Situationsplan med markering af lugtafkast. I 240 m fra lugtcentrum er lugtkoncentrationen under 1 LE/m 3 i alle retninger. Disse tal bygger på de størst månedlige 99 % fraktiler i Kastrupserien, hvis der kigges på den gennemsnitlige lugtkoncentration vil udbredelsen 19

47 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS være markant lavere. Afstand (m) Lugt (LE/m 3 ) 20 Kragekærvej Skovballevej Udflyttervej Kragekærvej Knasterhovvej Landsbyen Gesinge Tabel 6: Oversigt over afstand og lugtpåvirkning fra lugtcentrum på anlæg. Ud fra denne opgørelse anses det derfor ikke nødvendigt at foretage kumulativ lugtberegning med husdyrbruget. H.2 Spildevand Regnvand/overfladevand fra forurenede arealer (befæstede) og plansilo opsamles og føres til opsamlingstank (buffertanken til rågylle), hvorfra det medtages i processen. Disse afledninger kan indeholde ensilagesaft og tabt afgasset biomasse. Der ansøges om en samlet nedsivningstilladelse for landbruget og biogasanlægget for regnvand fra tag- og tankflader. Ansøgningen udarbejdes af landbruget. Der vil på anlægget ikke foregå regelmæssig vask af lastbiler og andre transportere. Eventuel vask skal ske på det befæstede areal mellem plansiloen og fuldfoderblanderen. Vaskevandet vil herfra løbe til opsamlingstanken og anvendes i anlægget. Sanitært vand fra mandskabslokaler tilsluttes eksisterende kloak. H.3 Støj Anlægsfasen Støjbelastninger i anlægsfasen vurderes normalt i forhold til højere støjgrænser end støjbelastninger i driftsfasen. Der vil i anlægsfasen forekomme almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Det vurderes som udgangspunkt, at der ikke i anlægsfasen vil være problemer forbundet med at overholde støjgrænserne. Dette begrundes med, at særligt støjende aktiviteter i fornødent omfang begrænses til dagperioden, som er mindst støjfølsom. Støjbidraget i anlægsfasen vil primært komme fra transport til og fra anlægget, intern transport og gravearbejdet. Der vil også blive anvendt håndværktøj i anlægsfasen, der vil bidrage med støj. Anlægsarbejdet vil blive begrænset til hverdage mellem 7.00 og Det forventes, at anlægsarbejdet vil vare mellem 6-8 måneder. Der vurderes ikke at forekomme væsentlige vibrationspåvirkninger af omgivelserne i anlægsfasen. Driftsfasen Den samlede støj fra anlægget skal overholde støjgrænser, som vil blive fastsat i anlæggets miljøgodkendelse. Støjgrænserne bliver fastsat på grundlag af udnyttelsen af naboområder. Det forventes at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på 55/45/40 db(a), skal overholdes. Der vil i driftsfasen forekomme ekstern støj fra kørsel på virksomhedens område samt stationær støj hidrørende fra bygningsudstråling og eksterne støjkilder. Det forudsættes, at kørsel forekommer i perioder med højeste støjgrænse dvs. mandag - fredag kl samt

48 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS lørdag kl Se nedenstående tabel. Tidspunkt/ Dag: Kl. Støjgrænser/dB(A) Mandag - fredag Lørdag Lørdag Lørdag Alle dage Alle dage Tabel 7: Oversigt over støjniveauer. Generelt overholder den interne støj på virksomheden Arbejdstilsynets støjgrænser på under 85 db(a). I tabel 8 ses en liste over de komponenter på biogasanlægget, der udsender støj samt deres driftstid og lyddæmpende foranstaltninger. Data oplyst af Envitec vedrørende biogasanlæg Komponent Walking floor Indføder (1) Støj Målt i afstand (m) periode staltning Reference Driftstid Lyddæmpende foran- (db(a)) Periodisk - Dag 3-4 timer/døgn Fritstående ude Hydraulik station til indføder (2) <68 10 Periodisk - Dag 3-4 timer/døgn Indendørs Kreis - Dissolver Neddeler (3) <68 lav hastighed <76 høj hastighed 1 Hele døgnet 6-8 timer/døgn Placeret i teknikhus Gasblæser (4) <68 3 Hele døgnet 24 timer/døgn Placeret med filtre Opgradering (5) <65 10 Hele døgnet Hele døgnet Placeret i lyddæmpende container Iltgenerator (6) <68 10 Periodisk - hele 3-4 timer /døgn Placeret i lyddæmpende døgnet container Separator (7) 65 1 Hele døgnet 24 timer/døgn Placeret i lukket container, under halvtag Pumper (8) Hele døgnet 24 timer/døgn Afskærmes i lyddæmpet skur Omrøring (0) < Hele døgnet 24 timer/døgn Omrøring er altid neddykket i biomassen Hybridfilter (10) Periodisk - hele 24 timer/døgn Sidder ca. 3 meter over døgnet terræn Transport ,5 (hastighed pr. transport minutter 80 km/t) Tabel 8: Oversigt over støjkilder, driftstid samt lyddæmpende foranstaltninger. Ud fra tabellen ses det, at det, der på anlægget vil støje mest, er den interne transport på anlægget, der består af flytning af biomasser og pålæsning af biomasser til indføderen. Driftstiden for hver enkel transport er dog 21

49 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS begrænset, og driftsperioden er begrænset og i perioden, hvor der er de højeste støjgrænser. Indføderen er fritstående og placeret udendørs. Den daglige driftstid vil være 3-4 timer, og støjniveauet er under det anbefalede fra arbejdstilsynet. Neddeleren er placeret i teknikhuset, hvilket bevirker en markant støjdæmpning. Omrørerene til reaktortankene befinder sig inde i reaktoren, og vil derfor ikke afkaste støj. Opgraderingsanlægget er placeret i en lyddæmpende container, hvilket bevirker at anlægget overholder støjkravene. Støjrapporten udarbejdet for biogasanlægget kan ses i bilag 8: Støjrapport. Det resulterende støjoutput er den samlede støj fra hele biogasanlægget (inkl. den interne kørsel relateret hertil). Samtidig viser den, at anlægget i hverdage, såvel som lørdage, søndage og aften overholder støjkravene ved den række af nærmeste naboer, som er der er undersøgt støjbelastning ved. H.4 Affald Virksomheden producerer mindre mængder affald af forskellig karakter. Olie/spildolie er farligt affald der opsamles i egnede beholdere og bortskaffes af godkendt transportør. Overskydende tom emballage, samt spraydåser, opsamles og afleveres på den kommunale genbrugsplads. Jern og metal opbevares i pallerammer og afhentes med mellemrum af produkthandler. De første år vil affaldsmængden være begrænset. I tabel 9 ses en oversigt over de typer af affald, der findes på anlægget samt deres korrekte bortskaffelse. Affaldsart EAK kode Mængde per år Bortskaffelse Spildolie L Returneres til olieleverandør/oliegenbrug Tomme spraydåser kg Afleveres på kommunal genbrugsplads Tømt kemikalieemballage stk. Afleveres på kommunal genbrugsplads Jern- og metalskrot ,5 ton Afhentes af produkthandler Tabel 9: Oversigt over affaldstyper, mængder og bortskaffelse. H.5 Jord og grundvand samt recipienter Nye beholdere og tanke etableres og drives i henhold til standardvilkårenes pkt Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og luftfiltre udføres i materialer, der er bestandige og vanskeligt gennemtrængelige for fugtighed. Tanke og beholdere kan modstå påvirkninger ved brugen herunder ved fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Der etableres omfangsdræn uden afløb med inspektionsbrønde rundt om reaktortankene og efterafgasningstank (betontanke). Plansiloen indrettes i henhold til krav for ensilagepladser. Området, hvor der opbevares og transporteres biomasser, vil bestå af store befæstede arealer belagt med asfalt. Se bilag 4: Plantegning. Fra de befæstede arealer bliver overfladevandet transporteret til opsamlingstanken. H.6 Æstetik For at anlægget udseendemæssigt falder bedst muligt ind i den omkringliggende natur, etableres der en beplantning syd for biogasanlægget, der afskærmer tankene. Der er øst for anlægget et eksisterende læhegn, der følger biogasanlægget og landbruget. Dette læhegn kan eventuelt beplantes yderligere, hvis det vurderes nødvendigt. Beplantningen kan ses i bilag 4: Plantegning. Udover beplantningen anvendes der til biogasanlægget byggematerialer, der falder bedst muligt ind i det omkringliggende miljø. 22

50 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS H.7 Andet Standardbetingelserne anses alle for værende relevante for virksomheden, med undtagelse af standardvilkåret om læsse-/lossehal, og anlægget etableres og drives i henhold til disse betingelser. Se dog bilag 6: Notat vedr. læssehal i forhold til læsse/lossehal (modtagehal). Udover landbrugsbiomasser tilføres der vegetabilske substrater, fx glycerin, melasse, kartoffelpulp o.lign.. Glycerin er lugtsvag / lugtfri og en af grundbestanddelene i diverse lotions / cremer, og anses for uproblematisk. Se bilag 9: Datablad for glycerin. Biomasserne, der oplagres på plansiloen, er alle biomasser, som i dag lovligt håndteres på en landbrugsbedrift. Ensilage er en smule fugtigt, når det aflæsse på plansiloen, hvor det komprimeres med gummiged og efterfølgende overdækkes med presenninger, for at forebygge en kompostering, som kan føre til tab af gaspotentiale - og som kan føre til lugtgener. I. Egenkontrol I.1 Driftsforhold Som en del af idriftsættelsesfasen udarbejdes en strategi for drift og vedligehold af anlægget således, at der sikres fokus på lugtproblematikken efter etablering af anlægget. Det skal sikres, at lugt forebygges og minimeres, samt at uventede situationer, der kan give anledning til lugt, håndteres hensigtsmæssigt. Der vil desuden være fokus på valg af en kompetent driftsleder til anlægget. Daglig fokus på forhold omkring rengøring, vedligehold samt opfølgning i form af kontrol af anlægget er således væsentlige parametre for at sikre, at der ikke opstår lugtgener samt, at der opretholdes god kontakt til myndigheder og naboer. Driftslederen skal have den fornødne indsigt i anlæggets systemer. Tiltag i forhold til at reducere lugt fra anlægget vil således ud over de tekniske løsninger være at fastholde fokus på lugt. Dette gøres gennem: Udarbejdelse af driftsinstruks Fremgangsmåde ved borger- og myndighedskontakt ved evt. lugt SRO systemer Egenkontrolprogram Varsling af nærmeste naboer Tæt opfølgning og sparring med konsulenter inden for biogasproduktion Ved en fastsættelse af mål med hensyn til lugt, vil der i driftsinstruksen blive taget højde for, at disse mål kan både måles, evalueres og ageres på. Følgende vil således være en del af driftsinstruksen: Instrukser for gennemførelse af daglige samt lejlighedsvise drifts- og vedligeholdelsesopgaver Procedure for egenkontrol af lugtpåvirkning Instrukser for indsamling af data til vurdering af lugtpåvirkning Håndtering af uheld samt afvigende driftssituationer Opfølgning på anlæggets delelementer i forhold til levetider Retningslinjer for ajourføring i forhold til lovgivning. Der udarbejdes interne instrukser for, hvorledes kontakt til borgere og myndigheder håndteres i forbindelse med sager omhandlende lugt. Informering af både naboer og myndigheder skal prioriteres højt således, at der fra anlæggets start lægges op til konstruktiv dialog. Når der sker uforudsete hændelser på anlægget, der kan resultere i lugt til omgivelserne, skal borgere i umiddelbar nærhed af anlægget samt myndigheder informeres. 23

51 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS SRO system SRO systemet på anlægget anvendes som en del af overvågningen af lugtpåvirkningen af omgivelserne. Systemet registrerer og alarmerer i forbindelse med aktuelle driftsforhold, og kan således anvendes i forhold til vurdering af driftssituationer, der kan give anledning til lugtgener i omgivelserne. En driftssituation, der giver anledning til lugtgener i omgivelserne kunne f.eks. være overtryk i gassystemet eller afbrænding af overskudsgas i gasfakkel. Alle hændelser der har givet anledning til alarm registreres i SRO-systemet. Ansøgers forslag til egenkontrol ses i bilag 11: Forslag til vilkår og egenkontrol. Øvrige tiltag Driftsleder og driftspersonale skal evt. efteruddannes, således at de har den tilstrækkelige viden til at kunne drive anlægget efter den fastsatte målsætning om at undgå lugtgener. Gennem den daglige drift af anlægget sikres fokus på de standarder og mål, der er sat for drift og vedligehold med henblik på at minimere lugt. Derudover er det helt i bygherres interesse at anlægget kører så uproblematisk som muligt, idet alle driftsstop giver anledning til værditab. Derfor vil der på anlægget være et reservedelslager med fx reservedele til pumper, ekstra pakninger osv. Til opgraderingsanlægget forventes tilkøbt en fast reservedelspakke med de vigtigste servicedele. J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld Beredskabsplan for udslip af materiale Omlæsningsarealer bliver udført af bestandige og tætte materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. På virksomheden bliver der udarbejdet en beredskabsplan, som fastlægger hvordan der skal reageres ved udslip af biomasse, kemikalier eller anden spild. Planen indeholder som minimum: 24 Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over anlægget med angivelser af afløb- og drænsystemer m.m. En opgørelse over materiel, der skal være tilgængeligt på anlægget til anvendelse i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af udslip. Alle kemikalier forefindes i teknikhuset, og er opmagasineret i en spildbakke, således væskerne inddæmmes ved eventuelt udslip. Overfyldning. Alle tanke forsynes med niveaumåling med alarm ved for højt niveau, samt sikkerhedsniveaumåling med alarm. Alarm ved højt niveau gives på styresystemet og pumperne stoppes. Skumning. Højt proteinindhold i biomassen kan erfaringsmæssigt give problemer med skumning i reaktortankene. Risikoen for opskumning reduceres med en driftsstrategi baseret på stabile, ensartede leverancer af gylle og affald/afgrøder. Opskumning kan detekteres elektronisk via SRO anlægget, men vil ofte medføre skum i overløbsrør og evt. i gasrør, som efterfølgende må rengøres. Processen bringes tilbage til normal drift ved intensiveret miksning og udpumpning fra den skummende tank til lagertank. Overtryk. Hvis der produceres mere gas, end der er afsætning for til lager, energianlæg og eksport, vil der opstå overtryk. På

52 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS anlægget er der som nævnt installeret gasfakkel (flare), som automatisk tændes ved overskud af gas. Trykstigning i gassystemet vil derfor udelukkende kunne optræde ved utilsigtet tilstopning af gasrør, hvilket ved passende konstruktionsmæssige forholdsregler, vil være nærmest utænkeligt. Overtryk udløses ved hjælp af sikkerhedsventiler, der lader gassen undslippe til det fri. Sikkerhedsventiler lukker, når trykket atter er under aktiveringstryk. Alle tanke tilsluttet gassystemet forsynes med sikkerhedsventiler (tryk/vakuum). Eksplosioner. Under visse betingelser, kan biogas i kombination med luft danne en eksplosiv blanding af gas. Risikoen for brand og eksplosioner er størst tæt på reaktortanke og gaslagre. Særlige sikkerhedsforanstaltninger må iagttages ved opførelse og drift af biogasanlæg jf. AT's vejledning på området. Det anses ikke for sandsynligt, at eksplosioner vil forekomme under iagttagelse af AT's sikkerhedsforskrifter. Anlægget vurderes ikke at være omfattet af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Baggrund for denne vurdering er, at der oplagres mindre end 10 tons biogas. Spild af materiale. Omlæsningsarealer bliver udført af bestandige og tætte materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning, tømning og fra den oplagrede biomasse. SRO-anlæg. Anlægget forsynes med overvågning og alarmanlæg, der giver besked til driftspersonalet ved driftsforstyrrelser via personsøger el.lign. Ved generelle driftsforstyrrelser stoppes den aktuelle maskine, og der gives en alarm til den driftsansvarlige via anlæggets styringsanlæg. Der er ikke installeret UPS på anlægget. K. Foranstaltninger for at begrænse virkninger for mennesker og miljø af virksomhedens ophør Der er ved indretning af biogasanlægget og ved egenkontrolprogrammet taget alle mulige hensyn i forhold til at forhindre uheld. Såfremt anlægget og udstyret vedligeholdes og drives forskriftsmæssigt, vil risikoen for personskader eller alvorlige miljøuheld kunne sammenlignes med almindelig industri eller en varmecentral. Alle uregelmæssigheder, som kræver øjeblikkelig afhjælpning, registreres via tilkaldealarm på SRO-anlægget. Skulle det pga. flere samtidige svigt alligevel ske, at en tank overfyldes eller der sker uheld ved aflæsning, der resulterer i udstrømmende gødning, eller der opstår en stormgæring, vil det ved etablering af fald på grunden og inddæmning med volde kunne sikres at udstrømmende gylle vil kunne opsamles i det inddæmmede område, hvorfra det så vidt muligt kan opsuges og behandles i anlægget. Driftssituationen vurderes ikke at være belastende for mennesker og miljø. Ved virksomhedens ophør tømmes og rengøres beholdere og tanke. Afhængig af den fremtidige anvendelse af arealet, vil tanke, beholdere og øvrige bygninger kunne overgå til ny anvendelse. Hvis anlægget fjernes, vil tanke og beholdere blive screenet for indhold af evt. miljøfarlige stoffer, hvorefter anlægsdelene nedbrydes med fokus på sikkerhed og miljørigtig håndtering af bygningsaffaldet og kildesorteres med henblik på genanvendelse. Nedbrydning vil primært resultere i nedknust beton og stål. L. Ikke teknisk resumé Andekærgård Biogas ønsker at etablere biogasanlæg på Kragekærvej 12, 5700 Svendborg. Anlægget skal behandle gylle og biomasser hovedsageligt fra Kragekærvej og tilhørende ejendomme. Som grundlag for etablering af biogasanlægget på Kragekærvej 12, gennemgår Svendborg Kommune materiale til 25

53 Ansøgning om miljøgodkendelse - Andekærgård Biogas ApS miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (miljøkonsekvensrapport), samt ansøgning om lokalplan og tilhørende miljøvurderingsrapport. Kommunen skal desuden, for at anlægget kan etableres give en tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Disse planer kommer alle i offentlig høring. Tankvogne og lastbiler med forskellige former for biomasser (fx dybstrøelse, vegetabilske industrielle restprodukter og vegetabilske afgrøder) bliver løbende fragtet til biogasanlægget fra omkringliggende lokale landbrug og diverse industrier. De biomasser, der oplagres på plansiloerne og overdækkes med plastik, giver ikke anledning til lugtgener. Biomasserne føres ind i de store reaktortanke via lukkede rørsystemer. Den producerede gas fra reaktortankene og efterafgasningstanken er alle overdækket med en gastæt membran, og er tilsluttet et gassystem, som opsamler alle gasserne. Der forventes intet udslip, hverken væske eller lugt, fra nogle af tankene under normal drift. Alle tankene er forsynet med flere sikkerhedsmekanismer, én af disse er en overtryksventil, som sikrer at trykket ikke bliver for højt inde i tankene. Skulle trykket overstige grænserne for normaldrift, vil disse sikkerhedsventiler slå til og mindske gastrykket i tankene. Denne sikkerhedskomponent forventes at åbne yderst sjældent - kun enkelte gange i anlæggets levetid - og kan herved give anledning til lugtgener. Den producerede gas i tankene er en blanding af metan, kuldioxid og svovlbrinte. Svovlbrinte er en væsentlig lugtsynder, og den ønskes fjernet inden råbiogassen sendes til opgraderingsanlægget. Opgraderingsanlægget opdeler gasstrømmen i hhv. rent biometan (som sendes på gasnettet, ud til forbrugerne) og en off-gas i form af kuldioxid og brint. Ved opgradering af biogassen udledes der derfor kun en lugtfri off-gas i form af kuldioxid og brint. Den afgassede biomasse opbevares i lagertanke. Den afgassede biomasse udbringes efter de regler, der gælder for almindelig gylle. Biogasanlægget opbygges i betonelementer. Der anvendes således kendt og afprøvet teknologi. Al håndtering af gødning og anden biomasse på anlægget foregår i lukkede rørsystemer og gastætte tanke. Biogasanlægget udformes, således at det sikres, at der ikke sker forurening af omgivelserne. Der er således stillet krav til de materialer, der anvendes til tanke m.m. og til løbende kontrol og inspektion. Der vil desuden blive miljømæssige krav til både støj og lugt fra anlægget. Se endvidere bilag 3: Procesforløb og bilag 4: Plantegninger. 26

54 Bilag 1 Beskrivelse af membrananlæg Page 1 of 54 Offer: Operating unit 8 Gas upgrading Process description The EnviThan system is completely preassembled and tested, supplied in one ISO container, and set up at ground level on strip foundations, which has to be provide by the customer. The units which are set up outside, such as dry coolers, cold water machines and waste air treatment system (if necessary), are also set up on foundations or a load-bearing base to be erected by the customer, and connected to the interfaces on the EnviThan container. At a flange outside the technical container, the raw biogas is fed to the gas upgrading system by means of a low primary pressure. The upgraded bio methane is provided under pressure at a flange at the outer site of the container. The individual compartments inside the container are equipped with fire alarm and gas alarm systems in order to ensure a high level of occupational safety for the operator. The aggregate container is divide into a machine and control compartments. The soundproof machine compartment contains the main mechanical components: Gas compression and cooling, filtering and the vacuum pump and sensors for temperature, pressure, flow and ascertaining gas quality. The air-conditioned control equipment compartment contains the control cabinets in which the visualized system control, voltage distribution, switching and evaluation devices and frequency converters are housed. The two compartments (which are gassealed against each other) in the container each have separate access from outside, and are ventilated independently of each other. The membrane compartment is exceptionally space-saving and compact, and fitted with the necessary membrane modules in standardized frame-racks with their connecting pipelines. The control valves required for operation, as well as sensors for determining the temperature, pressure, flow and gas quality, have already been installed here. In order to ensure an optimum upgrading performance, the membrane compartment is equipped with an air-condition. For monitoring and maintenance purposes, the compartment can be opened all along the sides of the container. In order to obtain an energetically enriched and contaminant-free gas which meets the requirements of the gas supply company (GSC), several procedure steps are required. Process-related gas components of the biogas such as, for example, H2S, H2O or CO2 must be removed from the raw gas. The processing route EnviThan serves to enrich methane to natural gas quality in order to enable it to be fed to the public gas grid. It utilizes the various different penetration speeds of gases through polymer hollow fiber membranes. Thus, the momentum for the separation of gases in membranes is the pressure ratio between the gas entry and permeate side. The raw biogas will be, compressed to the required working pressure of approx. 15 bar(a) and then condensed out by cooling. Any thermal energy which arises can be drawn off via the heat exchanger and, for example, use for fermenter heating. Length Width EnviThan container 13,7 2,4 1

55 EnviTec Anlagenbau yyx Page 2 of 54 Offer: Tuesday, August 14, 2018 The EnviThan gas upgrading method The EnviThan gas upgrading method serves to separate carbon dioxide from the biogas. The membrane separation method is used, which utilizes the different dissolution behaviors and percolation speeds of gas molecules through polymers. Bloop s CH_ CO, N. O. H.O i i Wcth an jtvgrr^isher tes fte-tent-at CO3 a ngerek hertes Fermes t Figure 1: Typical separation behaviour of polyimide membranes These two characteristics define the permeability, which is a measure of how quickly a gas can pass through a plastic layer. Figure 2: Throughput speeds of gases in plastics 2

56 EnviTec /(('Z Anlagenbau Sy Page 3 of 54 Offer: Tuesday, August 14, 2018 The 4" membranes are connected in parallel correspondingly number in two or three steps in order to realize the necessary membrane surface. 3

57 EnviTec /(('Z Anlagenbau Sy Page 4 of 54 Offer: Membrane Module The modules consist of several thousand hollow fibres made of high-performance plastics, which have been bundled together and inserted into a stainless steel tube. Depending on the application and size of the system, any number of modules can be interconnected in parallel. The methane is held back on the pressure side of the membrane, which is advantageous for feeding-in, while carbon dioxide and water permeate easily. Figure 3: Design and operation of a membrane module According to the quantity of gas to be processed, several membrane modules are connected in a three-stage process. The raw biogas must be pre-treated (removal of corrosive and acidic gases) on site before it is fed to the upgrading plant. The permeate of the second membrane stage and the retentate of the third membrane stage is fed back to the suction side of the gas compressor. The gas mixture runs through a cycle until the methane content has reached the contractually agreed product gas value. 4

58 EnviTec /(('Z Anlagenbau Sy Page 5 of 54 Offer: Tuesday, August 14, 2018 Figure 4: Schematic diagram of a three-stage membrane process 5

59 EnviTec /(('Z Anlagenbau Sy Page 6 of 54 Offer: Detailed description of the equipment biogas upgrading system Screw compressor aggregate The screw compressor aggregate compressed the raw biogas up to the necessary working pressure of the EnviThan gas upgrading system. The compressor is installed inside the technical container; to minimize noise emissions it is covered with an acoustic hood. Quantity: 1 Manufacturer: VPT Type: WF Origin: Germany Power input: 355 kw Required shaft power: 271 kw Suction pressure: 1.05 bar (a) Final temp.: 100 C (automatic shutdown) Final pressure: bar (a) Electr. Connection: 400V / 50Hz Protection class: IP55 Ex-Zone: EEX de II C T4 Adsorption filter The adsorption filter Ultrac AK is a 2 filter stages. At the adsorption are oil vapors, hydrocarbons and odors by adsorption on Activated carbon removed. In the low-filter stage, consisting of micro fiber fleece, particles are retained. Above addition, support fleece and a stainless steel outer support casing that fixing the adsorption and filtering stage be. During the flow through the filter of inside to outside causes a special A flow insert that the flow is optimally distributed. This produces a minimum pressure loss and ensures that the adsorbent material of the filter is fully utilized. With appropriate pre-treatment is a residual oil content of <0.003 mg / m 3 achieved. Quantity: 1 Manufacturer: Donaldson or equivalent Type: P-AK E15 or equivalent Origin: Germany Details: See list of equipment Pressure regulation and control valve The pneumatic control valves consist of the single-seated globe valve and the pneumatic drive. The construction in a modular system, the drives can be exchanged and complement the standard version in a version with insulating section or bellows seal. Depending on the configuration of the compression springs in the drive the control valve has two different fail: - Actuator stem extends - Actuator stem retracts At reducing of the set pressure or failure of the auxiliary power supply the springs move the actuator stem downward or to bottom and close the valve, depending on the settings. The opening of the valve takes place with increasing Adjusting pressure against the force of the springs. Quantity: 1 Manufacturer: Type: Origin: Details: Samson or equivalent or equivalent Germany See list of equipment 6

60 Page 7 of 54 Offer: Vacuum pump The vacuum pump serves to increase effectiveness in the second stage. With progressive ageing of the membrane, the vacuum pump output can be gradually increased using a frequency converter and suction pressure specification. Two multi-pronged claws rotate in opposite directions inside the compressor housing. The transported gas is sealed inside the vacuum pump and pushed towards the outlet by the rotation of the claws. The vacuum pump is air-cooled and powered directly by a motor. The powering is synchronised by a direct geared drive. Quantity: 1 Manufacturer: Busch Type: MM 1402 Membrane modules The modules consist of thousands of hollow fibers, which are made of high performance polyimide and bundled into a stainless steel tube. Depending on the application and system size any number of modules can be connected in a chain. The product family SEPURAN GREEN includes modules for gas separation for various applications. The mixed gas passes through all three membrane stages. The product gas after the second membrane stage is fed back to the suction side of the gas compressor. The gas is long gone in a circle until the methane content has reached the agreed loudly entry contract value in the product gas. Membranes stage 1 Membrane module for the 1st processing stage Quantity: 16 Spare slots: 6 Manufacturer: Evonik Fibers Type: Sepuran Green Separation capacity: 7350 Selectivity: 50 Dimensions: Diameter 150 mm, length 1,310 mm Details: See list of equipment Membranes stage 2 Membrane module for the 2nd processing stage Quantity: 16 Spare slots: 6 Manufacturer: Evonik Fibers Type: Sepuran Green Separation capacity: 7350 Selectivity: 50 Dimensions: Diameter 150 mm, length 1,310 mm Details: See list of equipment Membranes stage 3 Membrane module for the 3rd processing stage Quantity: 16 Spare slots: 6 Manufacturer: Evonik Fibers 7

61 Page 8 of 54 Offer: Type: Sepuran Green Separation capacity: 7350 Selectivity: 50 Dimensions: Diameter 150 mm, length 1,310 mm Details: See list of equipment If the methane content and pressure of the product gas are satisfied in accordance with the contractual terms, the return line is closed and the gas path to the feeding station via two pneumatically controlled valves opened. 8

62 Page 9 of 54 Offer: Page 38 of 54 Offer: Process parameters Operating pressure stages 1 and 2 15,02 bar a Operating pressure stage 3 3,40 bar a Permeate pressure, exhaust gas 1,10 bar a Temperature of feed gas 40 C Gas analysis (product gas) The product gas out of the gas upgrading system is fed to the gas analysis machine by a bypass line attached to the gas line for constant measurement. The device is used to measure the concentration methane (CH4), carbon dioxide (CO2), hydrogen sulphide (H2S) and oxygen (O2) in the product gas. The measured values will be displayed in the measuring device display and in the visualization. If the relevant parameters in the biogas are exceeded, the required safety chain and alarm will be triggered. Quantity: 1 Manufacturer: Union Type: INCA 3011 TO87-01 Origin: Germany Measurement points: 4 (CH4 / CO2 / H2S / O2) Details: See list of equipment Gas volume measurement (product gas) The Gas volume measurement records the produced product gas. The measuring principle is based on the Karman vortex street. The measuring tube contains a bluff body, behind which vortex shedding occurs. Integrated pressure and temperature compensation Quantity: 3 Manufacturer: Krohne or equivalent Type: OPTISWIRL 4070 Origin: Germany Details: See list of equipment Gas cooling The post-cooling after compression of the gas to 3-5 C is supplied in a plate heat exchanger with Cooling water (water / glycol), which circulates in a closed circuit and is cooled down in two stages to about 1 C. The condensate water during the cooling process of the gas is separated in the condensate trap at the outlet of the gas cooler from the gas and discharged via a liquid lock and a solenoid valve. The level of Liquid barrier is controlled and monitored by a level switch. This gas from the gas cooler has a relative humidity of 100%. In order to save energy for the re cooling of the cooling water, the plate gas heat exchanger is designed to work with the widest possible spread of the cooling water temperature. To limit the size and cost of the gas heat exchanger, the cooling water outlet temperature will be set to 60 C. Cooling water - pre-cooling In the first step, the heat absorbed by the coolant in the air-cooled dry cooler is emitted into the surroundings. Depending on the temperature of the surrounding air, approx. 38 % (at 35 C air temp.) to 100 % (at - 2 C air temp.) of the total cooling power required is supplied. 9

63 Page 10 of 54 Offer: Compared with single-stage re-cooling of the coolant (using the cooler only), approx. 58 % of the electrical energy required for gas drying is saved. The calculation is based on hours per year in a central European climate. The values are recalculated for the on-site conditions. 10

64 Page 11 of 54 Offer: Cooling water - after cooled The further re-cooling of the cooling water at 1 C is carried out indirectly via a refrigerant in a compression chiller. Therefore this chillers is usually designed to Cool the water to around degrees, it is need to limit the inlet temperature to about 10 C and the cooling water flow rate needs to be adapted to the cooling capacity. This is achieved by a large amount of returned out coming / chilled water from the chiller. The cooling water return is archived by the internal pump of the Chiller.. Default condition is a gas temperature of 25 C and a dew point temperature of 20 K lower. Quantity: Manufacturer: Type: Origin: Required power: Details: 1 Siloxa GK 1800 Germany 11.5 kwel See list of equipment Instrumentation & control systems The EnviThan biogas upgrading system includes the instrumentation & control system is installed in the airconditioned control equipment compartment of the machine container. This includes the central PLC for of the gas compressor and the upgrading system. The units can be operated in MANUAL or AUTOMATIC MODE. The following data can be called up from a 19 touch panel PC: Operating processes Gas production Gas quantity Gas quality Remote access for different system information by appropriate system manufacturer SCADA Wiring Instrument air compressors for valves and regulators A Lightening protection is not included; the customer is responsible to check and fulfill the local requirements Battery Limits Biogas inlet flange at a maximum distance of 1 m from the plant. Biomethane outlet flange, 6 m away from the plant. Connection points for CO2 filling. Connection points for filling the cooling systems with water. Flange in the condensates tank and in the oil collection tank for the draining system. Terminals in the Supplier's electrical supply cabinet. Earthing terminals. Terminals in the junction boxes for signals outside the plant. Connection to terminals to be performed by the Supplier. Terminals or optical fibre connector on the Supplier's side for the communication links. 11

65 General description of the control system and visualization The visualization of the system will be shown in schemes with the operating conditions and measured values. Faults are indicated and will save in a list. The activation of the actuators takes place via the visualization (automatic and manual) The operating statuses of actuators and valves are shown in the visualization via color change. Color Drives Valves Green ON OPEN Red OFF CLOSE Yellow NOT IN POSITION Red and flashing ERROR ERROR The operating modes of the drives and valves are shown in the visualization at hand through a hand icon. If an alarm and call forwarding, must be acknowledged in the cabinet after the disturbance. Measured values are displayed and logged as specified by the sensor. On the visualization of these data can be displayed with multiple scaling of the axes in a trend. 12

66 Bilag 2 Gaslagerberegning Biogas klassificeres som yderst brandfarlig jf. klassificeringsbekendtgørelsen. Biogasanlæg er derfor omfattet af risikobekendtgørelsen som kolonne 2 virksomhed, hvis det samlede oplag overstiger 10 tons, hvilket svarer til 8981,75 m 3 biogas ved 40 C, hvoraf metan:kuldioxid -forholdet er fastsat 0,55:0,45, hvilket vil være de mest konservative betragtninger. Densiteterne af metan og kuldioxid er ved normaltilstand hhv. 0,714 kg/nm 3 og 1,964 kg/nm kg gas ((andel metan (%) densitet af metan) + (andel kuldioxid (%) densiteten af kuldioxid)) 273K ( ) (273K + 40 C) = kg gas ((0,55 0,714 kg = 8981,75m 3 kg Nm3) + (0,45 1,964 Nm3)) 273K ( ) (273K + 40 C) Beregningerne er foretaget på anlæggets faktiske forhold iht. temperatur af reaktorer samt forventet gassammensætning, efter anvisning fra Beredskabsstyrelsens chefkonsulent, Allan Thomsen. 13

67 Bilag 3 Procesforløb 14

68 Bilag 4 Plantegning 15

69 Bilag 5 -Datablad for jernklorid 16

70 Bilag 5 -Datablad for jernklorid 17

71 Bilag 5 -Datablad for jernklorid 18

72 Bilag 5 -Datablad for jernklorid 19

73 Bilag 6 Notat vedr. læsse-/lossehal Biogasanlægget Andekærgaard Biogas ApS - Redegørelse vedr. ønske om at fravige standardvilkår fsv. læssehal og centralt lugtfilter. Baggrund. Andekærgaard Biogas ApS ønsker at etablere et gårdbiogasanlæg, der skal behandle gylle og de biomasser som bedriften på Kragekærvej 12 samt bedrifter under samme ejerskab i dag råder over, primært: kvæggylle, dybstrøelse, halm og energiafgrøder. Det er tale om biomasser, som i forvejen lovligt håndteres på bedriften. Energiafgrøder bliver læsset af i en plansilo, hvor biomassen komprimeres med gummiged. Derefter overdækkes det med presenninger. Komprimering og overdækning gøres for at konservere materialet og forebygge en kompostering, som kan føre til tab af gaspotentiale - og som kan føre til lugtgener. Indfødning af biomasse sker direkte fra forbehandlingen til reaktortank. Proceduren vil være, at halm, energiafgrøder mm, tilføres en fuldfoderblander med låg. Først aftages en begrænset del af presenningen, der dækker den faste biomasse i plansiloen. Derefter tager en gummiged de nødvendige materialer ud af plansiloen og fylder det i fuldfoderblanderen. Herefter tildækkes biomassen i plansiloen igen. Fuldfoderblanderen er en forbehandling, som bliver tømt automatisk i løbet af 24 timer. Fra fuldfoderblanderen ledes biomassen videre til en neddeler. Herfra ledes biomassen direkte til reaktortanken. Den afvejede biomasse tilføres reaktortanken hvert døgn. Blandingen sker efter en fast recept. Fuldfoderblander med låg. Indfødning sker i lukket og gastæt rørsystem. Det tryk som indfødning af biomasse kan betyde, udlignes dels af tilsvarende udtag af biomasse samt af biogasanlæggets gassystem. Den afgassede biomasse pumpes ud af reaktortankene og nedkøles/ varmeveksles inden den pumpes til opbevaring i en af to overdækkede lagertanke Nedkølingen bevirker at biogasprocessen stoppes samt at ammoniak holdes i biomassen. Tankbiler kan suge afgasset biomasse fra lagertanken. Der kan være lidt lugt, når tankbilen fyldes og der fortrænges luft. Lugten vil dog ikke adskille sig fra nu-situationen, hvor gylle afhentes med gylletrailere. Der er ikke planer om at bruge affald fra industri eller husholdninger som biomasse. Af samme årsag etableres der ingen særskilt hygiejniseringsfunktion, ligesom al opvarmning af biomasser foregår i de gastætte 20

74 Bilag 6 Notat vedr. læsse-/lossehal reaktortanke. Vurdering. På gårdbiogasanlægget Andekærgaard Biogas ApS skal der også fremadrettet alene håndteres landbrugsrelaterede biomasser, hvoraf den tilknyttede landbrugsbedrift selv vil levere store dele af biomasserne. Det vil sige, at der ikke tilføres biomasser som ikke i forvejen kan håndteres lovligt på ejendommen. Biogasproduktion og håndtering af biomassen foregår i et lukket system. Der findes i Danmark pt kun 1 gårdbiogasanlæg, der kun behandler almindelige landbrugsbiomasser, som er udstyret med aflæsserhal (GFE Krogenskær). Hallen er på det anlæg etableret efter påbud på baggrund at tidligere brug af bl.a. fiskeaffald i processen, og er derfor ikke sammenlignelig med nærværende anlæg. Generelt er læssehaller alene aktuelle på større fællesanlæg med håndtering af meget store mængder gylle, samt på anlæg, hvor der modtages organisk affald af animalsk oprindelse, som potentielt kan afgive meget lugt. Der er ikke direkte mulighed for og heller ikke behov for at etablere afsug/ filtre på tanke og beholdere, da disse i al væsentlighed er forsynede med gastætte overdækninger. Det vurderes at en aflæssehal vil give anledning til særdeles dårligt arbejdsmiljø / miljø, både når det gælder de medarbejdere som skal opholde sig i hallen og når det gælder miljøet for selve konstruktionen af hallen. For personer i hallen vil det være problematisk, idet den stærke ammoniak lugt fra dele af biomasserne vil give anledning til dårlig luft, derudover vil ammoniak sammen med fugt give anledning til korrosion af selve bygningskonstruktionen. Problemerne kunne afhjælpes ved at etablere kraftig ventilation, en løsning som er meget fordyrende. I stedet vil lugt problemerne blive håndteret der hvor der er kilder. Det vurderes derfor, at standardvilkår omkring aflæsserhal til aflæsning af fast landbrugsbiomasse er overflødig for Andekærgaard Biogas ApS, da de biomasser som skal håndteres på biogasanlægget alle er landbrugsrelaterede og i forvejen lovligt kan håndteres på virksomheden i dag. Derudover er den her valgte løsning bedre til formålet. 21

75 Bilag 7 Lugtberegning Input til OML beregning Input Off-gassen Naturgaskedel Fortank Separationsanlæg X Y Z Skorstens/Afkas thøjde (m) 10,5 (7,5 meter over container) 15 (3 meter over tag) 10,5 (7,5 meter over overdækning) 11 (5 meter over tag) Afkast diameter (m) Lugtkonc (OU/m 3 ) Lugt konc (LE/m 3 ) 0,10 0,25 0,16 0, Volumenflow (Nm 3 /time) 431 (udfra den årlige biogasproduktion og en antagelse om at 57% af gassen er CH4 og dermed 43% CO2. 43% svarer til 3,78*10 6 m 3 /år) 616,5 våd 496,5 - tør (beregnet udfra 100% last på kedlen) 200 (udfra leverandør anvisningen til det valgte filter 200 m 3 /time) 2000 (udfra leverandør anvisningen til sep anlægget) Volumenflow 0,1196 0,1713 0,0556 0,5556 (Nm 3 /sek) Lugt emission (LE/s) ,61 Til OML mio LE/s ( = g/s) 3,7*10-5 0,0001 (OML afrunding) 0,0007 0,029 Filter fjerner ca 90% 5,7*10-3 0,0057 (OML afrunding) Filter fjerner ca 90% Temperatur (⁰C) Bygningsreguleri ng Generel byg Ja 3 meter Retningsafhængig Generel byg Ja 12 meter. Da skorsten kommer op gennem tag nær Generel byg Ja 3 meter Retningsafhæng Generel byg Ja 6 meter, da afkast kommer 1 meter over tag som er 6 22

76 Bilag 7 Lugtberegning Nej, da teknikbygningen ligger 18,75 meter væk (mere end 2*højde afkast) kip. Retningsafhængig nej da nærmeste tank er mere en 2*højde afkast væk ig Ja der er ca. 6 meters afstand til teknikbygningen. Teknikbygninge n ligger i vinklen 5 75 med en højde på 12 meter. meter. Retningsafhængig Ja ligger i forlængelse af teknikbygningen i vinklen med en højde på 12 meter. Kilde Konkret måling på et opgraderingsanlæg af samme fabrikat på biogasanlæg Konkret måling på en naturgaskedel på biogasanlæg DLR bedst tilgængelige datagrundlag DLR bedst tilgængelige datagrundlag OML beregning Dato: 2018/09/16 OML-Multi PC-version /6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Dansk Biogasrådgivning A/S, Glarmestervej 18b, 8600 Silkeborg Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. 23

77 Bilag 7 Lugtberegning Alle overflader er typenr. = 2. Dato: 2018/09/16 OML-Multi PC-version /6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder Kildedata: lugt Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Offgas E Fortank E Kedel E Separa E Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 4: Retning Højde[m] Afstand[m]

78 Bilag 7 Lugtberegning

79 Bilag 7 Lugtberegning Dato: 2018/09/16 OML-Multi PC-version /6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed. For fjernere receptorer vil dette ikke have betydning. 26

80 Bilag 7 Lugtberegning Dato: 2018/09/16 OML-Multi PC-version /6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet lugt Periode: (Bidrag fra alle kilder) Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 50 m og retning 40 grader i måned 2. 27

81 Bilag 7 Lugtberegning Dato: 2018/09/16 OML-Multi PC-version /6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet lugt Periode: (Bidrag fra alle kilder) Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) grader) Maksimum= 1.54 i afstand 50 m og retning 50 grader. 28

82 Bilag 7 Lugtberegning Dato: 2018/09/16 OML-Multi PC-version /6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\andekærgaard\fuld VVM\Lugt\Andekærgaard.kld og bygningsdata...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\andekærgaard\fuld VVM\Lugt\Andekærgaard.kbg Meteorologi...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\kas76lst.met Receptorer...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\andekærgaard\fuld VVM\Lugt\Andekærgaard.rct Beregninsopsætning...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\andekærgaard\fuld VVM\Lugt\Andekærgaard.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\Program Files (x86)\oml-multi\omldata\andekærgaard\fuld VVM\Lugt\Andekærgaard.log Beregning: Start kl. 11:39:45 ( ) Slut kl. 11:39:48 ( ) 29

83 Bilag 7 Lugtberegning 30

84 Bilag 7 Lugtberegning 31

85 dkpeht Bilag 8 - Støjrapport PRØVNINGSRAPPORT Prøvningsresultaterne gælder kun for det prøvede. Rapporten må kun gengives i sin helhed medmindre der foreligger en skriflig tilladelse fra laboratoriet. ANDEKÆRGÅRD NYT BIOGASANLÆG MILØJMÅLING EKSTERN STØJ BEREGNING AF EKSTERN STØJBELASTNING PROJEKTNAVN: BIOGAS - ANDEKÆRGÅRD PROJEKTNUMMER: PROJEKT UDFØRT FOR: DANSK BIOGASRÅDGIVNING RAPPORTNUMMER: P RAPPORTEN OMFATTER 17 SIDER INKL. 2 BILAG SAMT 7 TEGNINGER AARHUS, DEN 30. AUGUST 2018 ERSTATTER RAPPORT NR. P AF 13. JULI 2018 UDFØRT AF: JØRGEN HEIDEN/RUNE EGEDAL KONTROLLERET AF: LARS CHRISTIAN BJERREKÆR TEKNISK ANSVARLIG: JØRGEN HEIDEN 1 (17) Sweco Dusager 12 DK 8200 Aarhus, Danmark Telefon Fax Sweco Danmark A/S Reg.nr Reg. kontor Glostrup Member of the Sweco Group Jørgen Heiden Chefrådgiver Aarhus N Telefon direkte Mobil jorgen.heiden@sweco.dk c:\mydoc\ _biogas_-_andekærgård\04_output\p _andekærgård.docx 32

86 Bilag 8 - Støjrapport Resumé Sweco A/S akustikafdeling, Acoustica, har for Dansk Biogasrådgivning A/S foretaget beregninger af den fremtidige støj fra landbrugsejendommen Andekærgård efter etablering af et biogasanlæg. Støjberegningerne er foretaget i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse af biogasanlægget. Resultaterne gælder for den samlede akkumulerede støj fra både gårddriften og biogasanlægget. Nærværende rapport erstatter rapport nr. P , idet er foretaget et par redaktionelle rettelser. Der er foretaget beregninger af den samlede støjbelastning for både landbrugets nuværende drift og for det planlagte biogasanlæg. Beregningerne viser, at støjbelastningen kan forventes at være under Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ved de fleste naboer betydeligt under (se tabeller i afsnit 7). ANDEKÆRGÅRD NYT BIOGASANLÆG BEREGNING AF EKSTERN STØJBELASTNING RAPPORTNUMMER: P c:\mydoc\ _biogas_-_andekærgård\04_output\p _andekærgård.docx 33 2 (17)

87 Bilag 8 - Støjrapport Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Objekt 4 3 Fremgangsmåde Definitioner Anvendte prøvningsmetoder Støjkilder 4 4 Driftsforhold 5 5 Beregningspositioner 5 6 Usikkerhed 5 7 Resultater 6 8 Konklusion 10 Bilag A Kildedata 11 Bilag B Driftsdata 15 Tegning 1 Oversigtsplan Tegning 2 Støjkildeplan Tegning 3 Støjkort hverdage, dag Tegning 4 Støjkort hverdage, aften Tegning 5 Støjkort søndage, dag Tegning 6 Støjkort søndage, aften Tegning 7 Støjkort hverdage, nat ANDEKÆRGÅRD NYT BIOGASANLÆG BEREGNING AF EKSTERN STØJBELASTNING RAPPORTNUMMER: P c:\mydoc\ _biogas_-_andekærgård\04_output\p _andekærgård.docx 34 3 (17)

88 Bilag 8 - Støjrapport 1 Indledning Sweco A/S akustikafdeling, Acoustica, har for Dansk Biogasrådgivning A/S foretaget beregninger af den fremtidige støj fra landbrugsejendommen Andekærgård efter etablering af et biogasanlæg. Støjberegningerne er foretaget i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse af biogasanlægget. 2 Objekt Landbrugsejendommen Andekærgård er beliggende på Kragekærvej 12 på Tåsinge. Ejendommen er primært et kvægbrug med produktion af foder på de omkringliggende jorder. For at undgå at køre store mængder organisk materiale til ekstern bioforgasning vil landbruget i stedet etablere et eget biogasanlæg til behandling af eget organisk materiale. Der vil i mindre omfang blive tilført organisk materiale udefra med henblik på at opnå et optimalt biogasningsmiljø. Biogasanlægget vil blive placeret umiddelbart syd for landbrugets nuværende bygningsanlæg på adressen (se Tegning nr. 1 og 2) 3 Fremgangsmåde 3.1 Definitioner I denne rapport anvendes følgende begreber: LAeq : Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau, i db med referenceværdien 20 Pa Lr : Støjbelastningen, det A-vægtede energiækvivalente korrigerede vægtede lydtrykniveau. Fås af LAeq, ved et evt. tillæg på 5 db for toner eller impulser LpAmax,fast : Det A-vægtede maksimalniveau i db med referenceværdien 20 Pa med tidsvægtning "fast" LWA : Det A-vægtede lydeffektniveau i db med referenceværdien W 3.2 Anvendte prøvningsmetoder Støjberegningen (støjkortlægningen) foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr "Beregning af ekstern støj fra virksomheder". Beregningerne baseres dels på leverandøroplyste støjdata for de nye støjkilder, dels på støjdatabasedata for mobile støjkilder. Ved beregningerne er anvendt beregningssoftware SoundPlan ver. 7.4, update Støjkilder Dansk Biogasrådgivnings underleverandør Envitec har oplyst typiske støjniveauer (inklusive måleafstande) for de støjkilder, som relateres til biogasanlægget. Disse data fremgår af bilag A. Ud fra kildetypen har Acoustica foretaget en vurdering af den sandsynlige frekvensmæssige sammensætning af støjen. ANDEKÆRGÅRD NYT BIOGASANLÆG BEREGNING AF EKSTERN STØJBELASTNING RAPPORTNUMMER: P c:\mydoc\ _biogas_-_andekærgård\04_output\p _andekærgård.docx 35 4 (17)

89 Bilag 8 - Støjrapport 4 Driftsforhold Driftsforholdene er oplyst af Andekærgård og Dansk Biogasrådgivning (herunder dennes underleverandør Envitec). Ud fra en liste over mulige aktiviteter på ejendommen har Acoustica foretaget en vurdering af en sandsynlig maksimal driftstilstand for henholdsvis et hverdagsdøgn og et lørdags-/søndagsdøgn. Landbrugets drift er meget sæsonafhængig, hvor der i kortvarige perioder (1 2 uger) er ekstra høj aktivitet (f.eks. i høstperioden). Som udgangspunkt for den maksimale drift er der således valgt majshøstperioden, hvor antallet af til- og frakørsler er højt over hele ugen. Som en øvre værdi er majshøsten sat lig den maksimale kapacitet (9,4 kørsler pr. time) i perioden kl , selvom dette normalt ikke vil forekomme i praksis. Den ugemæssige fordeling af driften af biogasanlægget er uændret over året. I bilag B er anført omfanget af de medregnede aktiviteter for de forskellige støjkilder, såvel de almindelige landbrugsaktiviteter som de nye biogasaktiviteter. Efter Svendborg kommunes ønske er udkørsel af gylle medtaget i samme periode som majshøst. Støjkildernes placering fremgår af Tegning nr. 2. Det er forudsat, at fordeling af foder ved vestenden af de to lange (nordligste) stalde (jf. Tegning nr. 2) ikke sker før efter kl. 07. Foderblanding foregår i en lade, hvor porten (mod vest) forudsættes at stå åben under processen. Foderblanding foregår periodevist i tidsrummet kl Det skal bemærkes, at det anvendte beregningssoftware SoundPlan ikke kan håndtere driftsdata opdelt i mindre end 1 time. For at kunne beregne støjbelastningen svarende til natperiodens referenceperiode på en ½ time er det derfor nødvendigt at korrigere enkelthændelser i natperioden, hvis disse forekommer inden for én ½-time. For de driftsintensiteter, som ikke er angivet i procent, er driftsintensiteten fordoblet i forhold til den faktiske forekomst pr. ½-time. 5 Beregningspositioner Der er foretaget beregninger for de nærmeste naboer i alle retninger. Hvor der er flere boliger i den samme retning er der udvalgt den ejendom, som vurderes at være repræsentativ for den mest støjbelastede bolig. De udvalgte beregningspositioner fremgår af Tegning nr. 1. Beregningspositionerne er placeret op til 15 meter fra ejendommenes boligenhed. Alle ejendommene betragtes som enkeltliggende boliger i det åbne land med en støjgrænse, der svarer til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for blandet bolig og erhverv. Støjgrænserne fremgår af tabellerne i afsnit 7. 6 Usikkerhed Fastlæggelsen af den udvidede usikkerhed på beregningsresultaterne er sket efter anvisningerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder og Orientering nr. 36 Usikkerhed på beregnede niveauer af ekstern støj fra virksomheder fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger. Den udvidede usikkerhed er efterfølgende benævnt usikkerhed. Den detaljerede beregning af usikkerheden medfører, at usikkerheden normalt er forskellig i de forskellige referencepunkter og referencetidsrum. De beregnede usikkerheder fremgår af tabellerne i afsnit 7. ANDEKÆRGÅRD NYT BIOGASANLÆG BEREGNING AF EKSTERN STØJBELASTNING RAPPORTNUMMER: P c:\mydoc\ _biogas_-_andekærgård\04_output\p _andekærgård.docx 36 5 (17)

90 Bilag 8 - Støjrapport Maksimalværdien er fastlagt ud fra én støjkildes bidrag. Usikkerhed på denne LpAmax er således 5,2 db. Da der er tale om en forudberegning af støjbelastningen indgår beregningsusikkerheden ikke i vurderingen af overholdelse af støjgrænserne. 7 Resultater Med de angivne beregningsforudsætninger beregnes de i tabel 1-4 angivne resultater. Støjbelastningen er bestemt for følgende referencetidsrum: Dagperiode kl : Den værste sammenhængende 8 timers periode Aftenperiode kl : Den værste sammenhængende 1 times periode Natperiode kl : Den værste sammenhængende ½ times periode ANDEKÆRGÅRD NYT BIOGASANLÆG BEREGNING AF EKSTERN STØJBELASTNING RAPPORTNUMMER: P c:\mydoc\ _biogas_-_andekærgård\04_output\p _andekærgård.docx 37 6 (17)

91 Bilag 8 - Støjrapport Referencepunkt Døgnind- Samlet Støj Støj- Over- Bereg- Støjdeling niveau be- græn- skrid- net grænse alle last- ser else usikker- signifikilder ning hed kant L Aeq L r overdb db db db db skredet Referencepunkt Knasterhovvej 2 Hverdage, dag , ,7 - Hverdage, aften , ,1 - Hverdag, nat , ,6 - Referencepunkt Knasterhovvej 8 Hverdage, dag , ,0 - Hverdage, aften , ,0 - Hverdag, nat , ,8 - Referencepunkt Kragekærvej 2 Hverdage, dag , ,1 - Hverdage, aften , ,1 - Hverdag, nat , ,7 - Referencepunkt Kragekærvej 11 Hverdage, dag , ,2 - Hverdage, aften , ,0 - Hverdag, nat , ,7 - Referencepunkt Skovballevej 112 Hverdage, dag , ,8 - Hverdage, aften , ,6 - Hverdag, nat , ,4 - Referencepunkt Skovballevej 124 Hverdage, dag , ,9 - Hverdage, aften , ,7 - Hverdag, nat , ,5 - Referencepunkt Udflyttervej 9 Hverdage, dag , ,1 - Hverdage, aften , ,8 - Hverdag, nat , ,7 - Referencepunkt Udflyttervej 14 Hverdage, dag , ,4 - Hverdage, aften , ,0 - Hverdag, nat , ,1 - Referencepunkt Udflyttervej 15 Hverdage, dag , ,3 - Hverdage, aften , ,7 - Hverdag, nat , ,6 - Tabel 1 Beregnede støjbelastninger for hverdage ANDEKÆRGÅRD NYT BIOGASANLÆG BEREGNING AF EKSTERN STØJBELASTNING RAPPORTNUMMER: P c:\mydoc\ _biogas_-_andekærgård\04_output\p _andekærgård.docx 38 7 (17)

92 Bilag 8 - Støjrapport Referencepunkt Døgnind- Samlet Støj Støj- Over- Bereg- Støjdeling niveau be- græn- skrid- net grænse alle last- ser else usikker- signifikilder ning hed kant L Aeq L r overdb db db db db skredet Referencepunkt Knasterhovvej 2 Lørdage, formiddag , ,0 - Lørdage, eftermiddag , ,5 - Lørdage, aften , ,1 - Referencepunkt Knasterhovvej 8 Lørdage, formiddag , ,4 - Lørdage, eftermiddag , ,5 - Lørdage, aften , ,0 - Referencepunkt Kragekærvej 2 Lørdage, formiddag , ,5 - Lørdage, eftermiddag , ,8 - Lørdage, aften , ,1 - Referencepunkt Kragekærvej 11 Lørdage, formiddag , ,2 - Lørdage, eftermiddag , ,8 - Lørdage, aften , ,0 - Referencepunkt Skovballevej 112 Lørdage, formiddag , ,2 - Lørdage, eftermiddag , ,3 - Lørdage, aften , ,6 - Referencepunkt Skovballevej 124 Lørdage, formiddag , ,5 - Lørdage, eftermiddag , ,7 - Lørdage, aften , ,7 - Referencepunkt Udflyttervej 9 Lørdage, formiddag , ,9 - Lørdage, eftermiddag , ,8 - Lørdage, aften , ,8 - Referencepunkt Udflyttervej 14 Lørdage, formiddag , ,1 - Lørdage, eftermiddag , ,3 - Lørdage, aften , ,0 - Referencepunkt Udflyttervej 15 Lørdage, formiddag , ,1 - Lørdage, eftermiddag , ,6 - Lørdage, aften , ,7 - Tabel 2 Beregnede støjbelastninger for lørdage For lørdage er der ikke beregnet støjbelastning for natperioden. Denne svarer til natperioden for søndage. 8 (17) ANDEKÆRGÅRD NYT BIOGASANLÆG BEREGNING AF EKSTERN STØJBELASTNING RAPPORTNUMMER: P c:\mydoc\ _biogas_-_andekærgård\04_output\p _andekærgård.docx 39

93 Bilag 8 - Støjrapport Referencepunkt Døgnind- Samlet Støj Støj- Over- Bereg- Støjdeling niveau be- græn- skrid- net grænse alle last- ser else usikker- signifikilder ning hed kant L Aeq L r overdb db db db db skredet Referencepunkt Knasterhovvej 2 Søndage, dag , ,9 - Søndage, aften , ,1 - Søndage, nat , ,6 - Referencepunkt Knasterhovvej 8 Søndage, dag , ,3 - Søndage, aften , ,0 - Søndage, nat , ,8 - Referencepunkt Kragekærvej 2 Søndage, dag , ,4 - Søndage, aften , ,1 - Søndage, nat , ,7 - Referencepunkt Kragekærvej 11 Søndage, dag , ,2 - Søndage, aften , ,0 - Søndage, nat , ,7 - Referencepunkt Skovballevej 112 Søndage, dag , ,1 - Søndage, aften , ,6 - Søndage, nat , ,4 - Referencepunkt Skovballevej 124 Søndage, dag , ,3 - Søndage, aften , ,7 - Søndage, nat , ,5 - Referencepunkt Udflyttervej 9 Søndage, dag , ,6 - Søndage, aften , ,8 - Søndage, nat , ,7 - Referencepunkt Udflyttervej 14 Søndage, dag , ,9 - Søndage, aften , ,0 - Søndage, nat , ,1 - Referencepunkt Udflyttervej 15 Søndage, dag , ,1 - Søndage, aften , ,7 - Søndage, nat , ,6 - Tabel 3 Beregnede støjbelastninger for søndage ANDEKÆRGÅRD NYT BIOGASANLÆG BEREGNING AF EKSTERN STØJBELASTNING RAPPORTNUMMER: P c:\mydoc\ _biogas_-_andekærgård\04_output\p _andekærgård.docx 40 9 (17)

94 Bilag 8 - Støjrapport Støjgrænsen for LpAmax gælder kun for aktiviteter i natperioden. Aktuelt er der således ikke forskel på hverdage og i weekend. Beregningsresultatet fremgår af tabel 4. Tabel 4 Beregnede maksimalniveauer (L pamax) Støjudbredelsen for i naboområderne er ligeledes vist på farvelagte støjkort på Tegning nr. 3 7 (dag-, aften- og natperiode). 8 Konklusion Sweco har for Dansk Biogasrådgivning foretaget en forudberegning af støjbelastningen fra den samlede landbrugsejendom, Andekærgård, ved etablering af et biogasanlæg. Beregningerne viser, at støjbelastningen kan forventes at være under Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ved de fleste naboer betydeligt under. ANDEKÆRGÅRD NYT BIOGASANLÆG BEREGNING AF EKSTERN STØJBELASTNING RAPPORTNUMMER: P c:\mydoc\ _biogas_-_andekærgård\04_output\p _andekærgård.docx (17)

95 Bilag 8 - Støjrapport Bilag A Kildedata Data oplyst af Envitec vedrørende biogasanlæg: Komponent Walking floor Indføder (1) Hydraulik station til indføder (2) Kreis Dissolver Neddeler (3) Støj Målt i afstand (db(a)) (m) Referenceperiode Periodisk - Dag Driftstid Lyddæmpende foranstaltning 3-4 timer/døgn Fritstående ude 3-4 timer/døgn Indendørs < Periodisk - Dag <68 lav timer/døgn Placeret i teknikhus hastighed Hele døgnet <76 høj hastighed 2 < Hele døgnet 24 timer/døgn Placeret i teknikhus Gasblæser (4) Opgradering (5) Iltgenerator (6) Separator (7) Pumper (8) Omrøring (9) Hybridfilter (10) Transport ,5 (hastighed 80 km/t) < Hele døgnet Hele døgnet Placeret i lyddæmpende container < Periodisk 3 4 timer Placeret i lyddæmpende hele døgnet /døgn container Hele døgnet 24 timer/døgn Placeret i lukket container, under halvtag Hele døgnet 24 timer/døgn Afskærmes i lyddæmpet skur < Hele døgnet 24 timer/døgn Omrøring er altid neddykket i biomassen Periodisk 24 timer/døgn Sidder ca. 3 meter hele døgnet over terræn minutter pr. transport Tabel A1: Støjdata fra hovedkomponenter ved biogasanlæg i drift. 1 Målt på 10 meters afstand (data fra EnviTec Biogas AG) 2 Målt på 1 meters afstand uden lyddæmpende foranstaltninger (data fra EnviTec Biogas AG). 3 Målt på 3 meters afstand inde i bygningen (uden støjdæmpende foranstaltninger) og ved fuld kraft, hvilket ikke er nødvendigt helt døgnet (data fra EnviTec Biogas AG). 4 Målt på 10 meters afstand med lyddæmpende foranstaltninger (Bilag 11: Beskrivelse af membrananlæg). 5 Data fra biogasbranchen. 6 Data fra biogasbranchen. 7 Målt på 10 meters afstand uden lyddæmpende foranstaltninger (data fra EnviTec Biogas AG). 8 Data fra EnviTec Biogas AG. 9 Erstattes af data fra Acousticas støjdatabase for gummihjulslæsser 11 (17) ANDEKÆRGÅRD NYT BIOGASANLÆG BEREGNING AF EKSTERN STØJBELASTNING RAPPORTNUMMER: P c:\mydoc\ _biogas_-_andekærgård\04_output\p _andekærgård.docx 42

96 Bilag 8 - Støjrapport Ud fra ovenstående data har Acoustica beregnet kildestyrker (L WA) for biogasstøjkilderne: Oplyst Dæmpning af Kilde støjniveau afstand L WA indkapsling L WA_effektiv db(a) m db(a) db db(a) walking floor indføder ,0 88,0 Hydraulik station til indføder , ,0 Kreis dissolver neddeler ,0 84,0 Gasblæser , ,5 Opgradering , ,0 Iltgenerator , ,0 Seperator ,0 5 68,0 Pumper , ,0 omrøring ,0 38,0 Hybridfilter ,5 0 80,5 Hydraulikstation, neddeler og gasblæser er alle placeret inde i samme bygning. Af beregningstekniske årsager er de forskellige kildestyrker og driftstider styret via den anvendte driftsintensitet, idet kildestyrken er sat lige den mindste af de tre. Omrører vurderes ikke at give betydende støjbidrag og er derfor ikke medtaget i beregningen. På baggrund af ovenstående anvendes således de på efterfølgende sider viste kildestyrker. Det anvendte driftshistogram kan i enkelte tilfælde være anvendt for flere støjkilder, hvis driftstiden er den samme. Det kan give mindre sproglige uoverensstemmelser, men har ingen praktisk betydning for beregningsresultaterne. Kildestyrker for støjkilder tilknyttet den almindelige gårddrift er hentet fra Acousticas støjdatabase for sammenlignelige støjkilder. ANDEKÆRGÅRD NYT BIOGASANLÆG BEREGNING AF EKSTERN STØJBELASTNING RAPPORTNUMMER: P c:\mydoc\ _biogas_-_andekærgård\04_output\p _andekærgård.docx (17)

97 Bilag 8 - Støjrapport Støjkilder hverdage: ANDEKÆRGÅRD NYT BIOGASANLÆG BEREGNING AF EKSTERN STØJBELASTNING RAPPORTNUMMER: P c:\mydoc\ _biogas_-_andekærgård\04_output\p _andekærgård.docx (17)

98 Bilag 8 - Støjrapport Støjkilder lør-/søndage: ANDEKÆRGÅRD NYT BIOGASANLÆG BEREGNING AF EKSTERN STØJBELASTNING RAPPORTNUMMER: P c:\mydoc\ _biogas_-_andekærgård\04_output\p _andekærgård.docx (17)

99 Bilag 8 - Støjrapport Bilag B Driftsdata Hverdage: Aktivitet Enhed Driftsintensitet i referenceperioder i døgnintervaller kl kl kl Walking floor indføder % Hydraulik station til indføder % Kreis Dissolver Neddeler % Gasblæser % Opgradering % Iltgenerator % Separator % Pumper % Omrøring % Hybridfilter % Intern transport v/biogas % Mælkevogn Antal** Foderblanding timer Fordeling af foder Antal 6 0 2* Levering af foder Antal** Afhentning af døde dyr Antal** Afhentning af dyr Antal** Brændstof Antal** Affald Antal** Andet / diverse Antal** Udkørsel af gylle Antal** Udkørsel af afgasset biomasse Antal** Flytning af fibre (intern kørsel) Antal Dybstrøelse eget (intern kørsel) Antal Dybstrøelse udefra Antal** Græsensilage Antal** Majsensilage Antal** Frøgræshalm Antal** Indkørsel af ensilager + halm Antal** Skadet korn og foder (intern) Antal Glycerin Antal** Majshøst hjemkørsel høstprodukt Antal** 75, Note: * Før kl. 7 køres kun til de østre ender af staldene ** Hvert antal omfatter 1 ind- og 1 udkørsel Aktiviteter med 0 -aktivitet vurderes ikke at forekomme på en maksimal driftsdag. Driftsfordelingen for majshøst er fremkommet som 9,4 pr. time svarende til 11 x 9,4 i løbet af dagperioden + 4 x 9,4 pr. time i aftenperioden + 2 x 9,4 pr time i natperioden = 160 transporter pr. døgn. I aften- og natperioden er tallene rundet op til et heltal. ANDEKÆRGÅRD NYT BIOGASANLÆG BEREGNING AF EKSTERN STØJBELASTNING RAPPORTNUMMER: P c:\mydoc\ _biogas_-_andekærgård\04_output\p _andekærgård.docx (17)

100 Bilag 8 - Støjrapport Lør-/Søndage: Aktivitet Enhed Driftsintensitet i døgnperiode kl kl kl Walking floor indføder % Hydraulik station til indføder % Kreis Dissolver Neddeler % Gasblæser % Opgradering % Iltgenerator % Separator % Pumper % Omrøring % Hybridfilter % Intern transport v/biogas % Mælkevogn Antal** Foderblanding timer Fordeling af foder Antal 6 0 2* Levering af foder Antal** Afhentning af døde dyr Antal** Afhentning af dyr Antal** Brændstof Antal** Affald Antal** Andet / diverse Antal** Udkørsel af gylle Antal** Udkørsel af afgasset biomasse Antal** Flytning af fibre (intern kørsel) Antal Dybstrøelse eget (intern kørsel) Antal Dybstrøelse udefra Antal** Græsensilage Antal** Majsensilage Antal** Frøgræshalm Antal** Indkørsel af ensilager + halm Antal** Skadet korn og foder (intern) Antal Glycerin Antal** Majshøst hjemkørsel høstprodukt Antal** 75, Note: * Før kl. 7 køres kun til de østre ender af staldene ** Hvert antal omfatter 1 ind- og 1 udkørsel Aktiviteter med 0 -aktivitet vurderes ikke at forekomme på en maksimal driftsdag. Driftsfordelingen for majshøst er fremkommet som 9,4 pr. time svarende til 11 x 9,4 i løbet af dagperioden + 4 x 9,4 pr. time i aftenperioden + 2 x 9,4 pr time i natperioden = 160 transporter pr. døgn. I aften- og natperioden er tallene rundet op til et heltal. Med disse forudsætninger anvendes således de på efterfølgende side viste timefordelinger af støjkildernes aktivitet. For Intern transport v/biogas, som foregår med gummihjulslæsser, er driftsfordelingen sat således, at den samlede aktivitet af kørsel og arbejdsoperation svarer til de 20%, som er anført i de to ovenstående tabeller. Gummihjulslæsseren er regnet til at køre med 10 km/t i gennemsnit. ANDEKÆRGÅRD NYT BIOGASANLÆG BEREGNING AF EKSTERN STØJBELASTNING RAPPORTNUMMER: P c:\mydoc\ _biogas_-_andekærgård\04_output\p _andekærgård.docx (17)

101 Bilag 8 - Støjrapport Af beregningstekniske årsager er driftsomfanget for kilder, som er angivet ved antal, i perioden kl fordoblet for at kunne beregne støjbelastningen svarende til et referencetidsrum på 0,5 time. Enkelte af støjkilderne er ikke aktive på lør-/søndage. Det kan ses ud af bilag A. Time [kl.] Driftsforhold Enhed Walking floor indføder min/h Neddelerbygning % Iltgenerator min/h Døgnet rundt % Gyllekørsel E/h Fibre E/h Mælketankvogn E/h Mælketankvogn - tomgang min/h Foderlevering E/h Afhentning af dyr E/h Afhentning af dyr - tomgang min/h Gyllekørsel - optankning min/h Dybstrøelse udefra E/h Dybstrøelse udefra - aflæsning E/h Glycerin E/h Glycerin - aflæsning min/h Majshøst E/h ,8 18,8 18,8 18,8 18,8 18,8 18,8 18,8 18,8 18,8 18, Andet - diverse E/h Andet - diverse - tomgang min/h Gummihjulslæsser - kørsel E/h Gummihjulslæsser - arbejdsoperation % , , Afgasset biomasse bortkørsel E/h Foderblanding min/h Fordeling af foder - Natperiode E/h Fordeling af foder E/h ANDEKÆRGÅRD NYT BIOGASANLÆG BEREGNING AF EKSTERN STØJBELASTNING RAPPORTNUMMER: P c:\mydoc\ _biogas_-_andekærgård\04_output\p _andekærgård.docx (17)

102 M aj shøst Afhentning af dyr - tomgang Mælkelastbil - tomgang Andet - diverse - tomgang Gyllekørsel Læsning af døde dyr Aflæsning af dybstrøelse Gyllekørsel - optankning Opgradering Fordeling af foder - Natperiode Walking floor indføder Glycerin - indpumpning Pumper Iltgenerator Gummihjulslæsser i plansilo Gummihjulslæsser i plansilo Gummihjulslæsser i plansilo Gummihjulslæsser i plansilo Gummihjulslæsser i plansilo Bilag 8 - Støjrapport Udflyttervej 15 Udflyttervej 14 Udflyttervej 9 Kragekærvej 11 A fhentning afdyr Andet - diverse Mælketankvogn Fordeling aff oder Andekærgård Levering af foder Skadet korn Flytning af fi bre Dybstrøelse udefra Gl ycerin - levering Afhentning afdøde dyr Bortkørsel - afgasset biomasse Gum mihjul slæsser - kørsel Knasterhovvej 8 Knasterhovvej 2 Signaturforklaring Punktkilde Kragekærvej 2 Skovballevej 124 Skovballevej 112 Linjekilde Bygninger Bevoksning Industribygning Fladestøjkilde Skærm Terræn Referencepunkt Dusager Aarhus N Telefon: Rapportnummer P Beregningsfil 0 Uarb./Tegn. JGRH Dato Målforhold m 49 Sag Andekærgård - inkl. biogasanlæg Beregning af støjbelastning af naboer Emne Situationsplan med beregningspunkter Sag nr Tegn. nr. 1

103 Bilag 8 - Støjrapport Fordeling af foder - Natperiode Fordeling af foder Afhentning af dyr - tomgang Afhentning af dyr Andet - diverse Mælketankvogn Mælkelastbil - tomgang Andet - diverse - tomgang Levering af foder Læsning af døde dyr Flytning af fibre Skadet korn Gummihjulslæsser i plansilo Afhentning af døde dyr Glycerin - levering Dybstrøelse udefra Majshøst Gyllekørsel Aflæsning af dybstrøelse Gyllekørsel - optankning Foderblanding Opgradering Bortkørsel - afgasset biomasse Walking floor indføder Gummihjulslæsser i plansilo Glycerin - indpumpning Gummihjulslæsser - kørsel Pumper Iltgenerator Gummihjulslæsser i plansilo Gummihjulslæsser i plansilo Gummihjulslæsser i plansilo Signaturforklaring Punktkilde Linjekilde Bygninger Bevoksning Industribygning Fladestøjkilde Skærm Terræn Referencepunkt Dusager Aarhus N Telefon: Rapportnummer P Beregningsfil 0 Uarb./Tegn. JGRH Dato Målforhold m 50 Sag Andekærgård - inkl. biogasanlæg Beregning af støjbelastning af naboer Emne Støjkildeplan Sag nr Tegn. nr. 2

104 Bilag 8 - Støjrapport Støjbelastning Dag i db(a) <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < Signaturforklaring Bygninger Bevoksning Industribygning Skærm Terræn Dusager Aarhus N Telefon: Rapportnummer P Beregningsfil 3 Uarb./Tegn. JGRH Dato Målforhold m 51 Sag Andekærgård - inkl. biogasanlæg Beregning af støjbelastning af naboer Emne Støjkort - hverdage - dag 1,5 meter over terræn Sag nr Tegn. nr. 3

105 Bilag 8 - Støjrapport Støjbelastning Aften i db(a) <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < Signaturforklaring Bygninger Bevoksning Industribygning Skærm Terræn Dusager Aarhus N Telefon: Rapportnummer P Beregningsfil 3 Uarb./Tegn. JGRH Dato Målforhold m 52 Sag Andekærgård - inkl. biogasanlæg Beregning af støjbelastning af naboer Emne Støjkort - hverdage - aften 1,5 meter over terræn Sag nr Tegn. nr. 4

106 Bilag 8 - Støjrapport Støjbelastning Søndag dag i db(a) <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < Signaturforklaring Bygninger Bevoksning Industribygning Skærm Terræn Dusager Aarhus N Telefon: Rapportnummer P Beregningsfil 5 Uarb./Tegn. JGRH Dato Målforhold m 53 Sag Andekærgård - inkl. biogasanlæg Beregning af støjbelastning af naboer Emne Støjkort - søndage - dag 1,5 meter over terræn Sag nr Tegn. nr. 5

107 Bilag 8 - Støjrapport Støjbelastning Søndag aft i db(a) <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < Signaturforklaring Bygninger Bevoksning Industribygning Skærm Terræn Dusager Aarhus N Telefon: Rapportnummer P Beregningsfil 5 Uarb./Tegn. JGRH Dato Målforhold m 54 Sag Andekærgård - inkl. biogasanlæg Beregning af støjbelastning af naboer Emne Støjkort - søndage - aften 1,5 meter over terræn Sag nr Tegn. nr. 6

108 Bilag 8 - Støjrapport Støjbelastning Nat i db(a) <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < <= < Signaturforklaring Bygninger Bevoksning Industribygning Skærm Terræn Dusager Aarhus N Telefon: Rapportnummer P Beregningsfil 3 Uarb./Tegn. JGRH Dato Målforhold m 55 Sag Andekærgård - inkl. biogasanlæg Beregning af støjbelastning af naboer Emne Støjkort - hverdage - nat 1,5 meter over terræn Sag nr Tegn. nr. 7

109 Bilag 8 - Støjrapport Andekærgård - Biogasanlæg biogasanlæg alene - hverdage Tillæg til rapport nr. P Lmax diff Dag db(a) Grænse dag db(a) Dag dfff db(a) Aften db(a) Grænse aften db(a) Aften diff db(a) Nat db(a) Grænse nat db(a) Nat diff db(a) Lmax db(a) Grænse Lmax db(a) Lmax diff db(a) Knasterhovvej 2 25, , , Knasterhovvej 8 21, , , Kragekærvej 2 16,1 55 8,3 45 8, Kragekærvej 11 27, , , Skovballevej 26, , , Skovballevej 27, , , Udflyttervej 9 29, , , Udflyttervej 14 26, , , Udflyttervej 15 18, , , Sweco 1 56

110 Bilag 8 - Støjrapport Receiver Andekærgård - Biogasanlæg biogasanlæg alene - Lørdage Tillæg til rapport nr. P Lørdag formid. db(a) Grænse formid. db(a) Formid diff db(a) Lørda g eftermic db(a) Grænse efterm. db(a) Efterm diff db(a) Lørda g aften db(a) Grænse aften db(a) Aften diff db(a) Lørda g nat db(a) Grænse Nat db(a) Knasterhovvej 2 24, , , ,4 40 Knasterhovvej 8 19, , , ,2 40 Kragekærvej 2 15, ,2 45 8,3 45 8,4 40 Kragekærvej 11 26, , , ,5 40 Skovballevej 22, , , ,8 40 Skovballevej 24, , , ,8 40 Udflyttervej 9 25, , , ,0 40 Udflyttervej 14 20, , , ,4 40 Udflyttervej 15 16, , , ,1 40 Nat diff db(a) Sweco 1 57

111 Bilag 8 - Støjrapport Navn Andekærgård - Biogasanlæg biogasanlæg alene - Søndage Tillæg til rapport nr. P Dag Grænse dag db(a) Dag diff db(a) Aften Grænse aften db(a) Aften diff db(a) Nat Grænse nat db(a) Nat diff db(a) Lmax db(a) db(a) db(a) db(a) Knasterhovvej 2 25, , , Knasterhovvej 8 20, , , Kragekærvej 2 15,8 45 8,3 45 8, Kragekærvej 11 27, , , Skovballevej 23, , , Skovballevej 25, , , Udflyttervej 9 26, , , Udflyttervej 14 21, , , Udflyttervej 15 17, , , Grænse Lmax db(a) Lmax, diff db(a) Sweco 1 58

112 Bilag 9 Datablad for glycerin SIKKERHEDSDATABLAD Borup Glycerin SDS i overensstemmelse med EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), Bilag II PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden Udgivet dato Produktidentifikato r Kemikaliets navn Borup Glycerin CAS-nr EF-nr Specifikation nr. Pr-nr Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes Funktion Relevante identificerede anvendelser Anvendes bl.a. til pletfjerning, ved tørring af blomster og i skyllevand ved tøj som kradser. ES 1 SU21 Forbrugermæssige anvendelser: Private husholdninger (= den almindelige offentlighed = forbru-gerne) PC35 Vaske- og renseprodukter (herunder opløsningsmiddelbaserede produkter) 1.3. Nærmere oplysninger om leverandøren af sikkerhedsdatabladet Firmanavn Borup Kemi I/S Postadresse Bækgårdsvej 53 Postnr Poststed Borup Land Danmark Telefon Telefax kontakt@borup-kemi.dk Web-adresse Nødtelefon Nødtelefon Giftlinien:

113 Bilag 9 Datablad for glycerin PUNKT 2: Fareidentifikation 2.1. Klassificering af stoffet eller blandingen Klassificering noter 2.2. Mærkningselementer 2.3. Andre farer Andre farer - Ikke klasificeret som farlig i henhold til Regulativerne (EC) No 1272/2008 samt Directiverne 67/548/EEC and 1999/45/EC PUNKT 3: Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer 3.2. Blandinger Komponentnavn Identifikation Klassificering Indhold Glycerol CAS-nr.: vægt% Oplysninger til sundhedspersonale EF-nr.: PUNKT 4: Førstehjælpsforanstaltninger 4.1. Beskrivelse af førstehjælpsforanstaltninger Generelt Hvis der er brug for lægehjælp, medbring da beholderen eller etiketten. Indånding Søg frisk luft. Hold den tilskadekomne under opsyn. Søg lægehjælp ved ubehag. Hudkontakt Fjern forurenet tøj. Vask huden længe og grundigt med vand. Søg læge ved vedvarende ubehag. Øjenkontakt Hvis produktet kommer i øjnene skylles med vand (helst fra øjenskyller) til irritationen ophører. Søg læge ved fortsat irritation. Indtagelse Skyl munden grundigt og drik 1-2 glas vand i små slurke. Fremkald ikke opkastning. Søg lægehjælp Vigtigste symptomer og virkninger, både akutte og forsinkede Kan virke let irriterende på hud og øjne Angivelse af om øjeblikkelig lægehjælp og særlig behandling er nødvendig Anden information Vis dette sikkerhedsdatablad til læge eller skadestue PUNKT 5: Brandbekæmpelse 5.1. Slukningsmidler Egnede slukningsmidler Sluk med pulver, skum, kulsyre eller vandtåge. Brug vand eller vandtåge til nedkøling af ikke antændt lager. Brug ikke vandstråle, da det kan sprede branden. Uegnet som 5.2. brandslukningsmiddel Særlige farer i forbindelse med stoffet eller blandingen Brand- og eksplosionsfare Farlige forbrændingsprodukter Hvis produktet udsættes for høje temperaturer, fx i tilfælde af brand, kan der dannes farlige nedbrydningsprodukter. Disse er: Carbonoxider. Brand vil udvikle tæt sort røg. Udsættelse for nedbrydningsprodukter kan udgøre en sundhedsfare Anvisninger for brandmandskab Personlige værnemidler Anvend de påkrævede personlige værnemidler. Brandslukningsprocedurer Lukkede beholdere, der udsættes for ild, afkøles med vand. Lad ikke vand fra brandslukning løbe ud i kloakker og vandløb. PUNKT 6: Forholdsregler over for udslip ved uheld 6.1. Personlige sikkerhedsforanstaltninger, personlige værnemidler og nødprocedurer Generelle tiltag Ingen særlige. 60

114 Bilag 9 Datablad for glycerin 6.2. Miljøbeskyttelsesforanstaltninger Miljøbeskyttelsesforanstaltninger Undgå unødig udslip til omgivelserne Metoder og udstyr til inddæmning og oprensning Metoder til oprensning Oprensning 6.4. Henvisning til andre punkter Andre anvisninger PUNKT 7: Håndtering og opbevaring 7.1. Forholdsregler for sikker håndtering Håndtering Spild inddæmmes og opsamles med sand eller andet absorberende materiale og overføres til egnede affaldsbeholdere. Rengøring foretages for så vidt muligt med rengøringsmidler. Opløsningsmidler bør undgås. Se punkt 8 for værnemiddeltype. Se punkt 13 for bortskaffelse. Se under punkt 8 for oplysninger om forholdsregler ved brug og personlige værnemidler Betingelser for sikker opbevaring, herunder eventuel uforenelighed Opbevaring Anden information Betingelser for sikker opbevaring Krav til lagerrum og beholdere Køligt og frostfrit Særlige anvendelser Specifik(ke) anvendelse(r) Se anvendelse pkt. 1. Specifikke slutbrugere Produktet bør opbevares forsvarligt, utilgængeligt for børn og ikke sammen med levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler o.lign. Bør opbevares i tæt tillukket originalemballage. Produktet er ikke kategoriseret som brandfarligt PUNKT 8: Eksponeringskontrol/personlige værnemidler 8.1. Kontrolparametre Grænseværdier Komponentnavn Identifikation Værdi Norm år Glycerol CAS-nr.: EF-nr.: DNEL / PNEC fra komponenter Komponent DNEL DNEL DNEL PNEC PNEC Glycerol Gruppe: Forbruger Eksponeringsvej: Indånding Eksponering frekvens: Lang sigt (gentages) Type effekt: Lokal effekt Værdi: 33 mg/m³ Gruppe: Forbruger Eksponeringsvej: Oral Eksponering frekvens: Lang sigt (gentages) Type effekt: Systemisk virkning Værdi: 229 mg/kg bw/day Gruppe: Arbejdstager Eksponeringsvej: Indånding Eksponering frekvens: Lang sigt (gentages) Type effekt: Lokal effekt Værdi: 56 mg/m³ Eksponeringsvej: Jord Værdi: mg/kg soil dw Eksponeringsvej: Vand Kritisk komponent: Intermittent releases 61

115 Bilag 9 Datablad for glycerin 8.2. Eksponeringskontrol Anbefalede overvågningsprocedurer Sikkerhedsskilte Værdi: 8.85 mg/l Eksponeringsvej: Vand Kritisk komponent: Marine Værdi: mg/l Eksponeringsvej: Vand Kritisk komponent: Fresh Værdi: mg/l Ingen kontrol nødvendig under forudsætning af, at produktet anvendes normalt. 62

116 Bilag 9 Datablad for glycerin Beskyttelsesforanstaltninger til at forhindre eksponering Instruktion om foranstaltninger til at forhindre eksponering Åndedrætsværn Åndedrætsværn Ved hver pause i brug af produktet og ved arbejdets ophør skal eksponerede områder af kroppen afvaskes. Vask altid hænder, underarme og ansigt. Ikke påkrævet. Beskyttelse af hænder Beskyttelse af hænder Brug beskyttelseshandsker af nitrilgummi. Beskyttelse af øjne / ansigt Øjenværn Brug beskyttelsesbriller ved risiko for stænk i øjnene. Beskyttelse af hud Hudværn (andet end handsker) Ikke påkrævet. Hygiejne / Miljø Særlige hygiejniske foranstaltninger Rygning, indtagelse af mad og drikke samt opbevaring af tobak, mad og drikkevarer er ikke tilladt i arbejdslokalet. Passende miljøforanstaltninger eksponeringskontrol Begrænsning af Ingen særlige krav. eksponering af miljøet Eksponeringskontrol Yderligere informationer om eksponeringskontrol og personlige værnemidler Såfremt arbejdsprocessen er omfattet af bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter (Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 302/1993), skal værnemidler vælges i overensstemmelse hermed. Se evt. produktets kodenummer under pkt.16. PUNKT 9: Fysisk-kemiske egenskaber 9.1. Oplysninger om grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber Tilstandsform Farve Lugt Smeltepunkt/smeltepunktsinterva l Kogepunkt/kogepunktsinterval Flammepunkt Damptryk Relativ massefylde Vandopløselighed Tyktflydende Farveløs Svag Værdi: < 20 C Værdi: = 133 C Værdi: = 190 C Værdi: < 1 hpa Værdi: = 1,23 g/cm3 Opløselig Værdi: = -2,5 Værdi: = 400 C Værdi: = 25 mpa.s Fordelingskoefficient: n- octanol/vand Selvantændelsestemperatur Viskositet 9.2. Andre oplysninger Andre fysiske og kemiske egenskaber Kommentarer Vandsugende PUNKT 10: Stabilitet og reaktivitet Reaktivitet Reaktivitet Ingen data Kemisk stabilitet Stabilitet Produktet er stabilt ved anvendelse efter leverandørens anvisninger. 63

117 Bilag 9 Datablad for glycerin Risiko for farlige reaktioner Risiko for farlige reaktioner Forhold, der skal undgås Forhold som skal undgås Materialer, der skal undgås Materialer som skal undgås Farlige nedbrydningsprodukter Farlige nedbrydningsprodukter PUNKT 11: Toksikologiske oplysninger 11.1 Toksikologisk information Toksikologiske data fra indholdsstoffer Komponent LD50 oral Potentielle akutte virkninger Indånding Termisk nedbrydning kan medføre frigivelse af acrolein Må ikke udsættes for opvarmning (fx solbestråling), da overtryk kan udvikles Undgå kontakt med stærke oxidationsmidler. Ingen ved de anbefalede opbevaringsforhold. Glycerol Værdi: 27 mg/kg bw Forsøgsdyrsart: rat Hudkontakt Øjenkontakt Indtagelse Forsinkede virkninger / gentagen eksponering Hudkontakt Ingen farer. PUNKT 12: Miljøoplysninger Toksicitet Toksikologiske data fra indholdsstoffer Komponent Akut akvatisk, fisk Akut akvatisk, dafnie Der er ingen farlige dampe over produktet. Indånding af dampe kan virke irriterende på de øvre luftveje. Kan virke let irriterende. Kan fremkalde irritation af øjet. Indtagelse af større mængder kan give ubehag. Glycerol Værdi: mg/l Testmetode: LC50 Varighed: 96 h Værdi: 1955 mg/l Testmetode: LC50 Varighed: 48 h Log Pow = Andre negative effekter Persistens og nedbrydelighed Persistens og nedbrydelighed Bioakkumuleringspotentiale Bioakkumulationspotentiale Mobilitet i jord Mobilitet Resultater af PBT- og vpvb-vurdering PBT-vurdering resultater Andre negative virkninger Andre negative Ingen. virkninger / Nedbrydeligheden ikke oplyst. Produktet er ikke bioakkumulerbart. Testdata foreligger ikke. Blandingen opfylder ikke kriterierne for PBT eller vpvb. PUNKT 13: Forhold vedrørende bortskaffelse Metoder til affaldsbehandling 64

118 Bilag 9 Datablad for glycerin Foreskriv passende metoder til bortskaffelse Farligt affald emballage EAK-kode nr. Spild og affald samles i lukkede og tætte beholdere, der bortskaffes via den kommunale affaldsordning for farligt affald med nedenstående specifikationer. Emballager, med restindhold af produktet, bortskaffes efter samme betingelser som produktet. EAK: Olie og fedt, bortset fra affald henhørende under , Kemikalie affaldsgruppe: H PUNKT 14: Transportoplysninger UN-nummer Kommentar Produktet er ikke omfattet af reglerne om transport af farligt gods på vej og sø i henhold til ADR og IMDG UN-forsendelsesbetegnelse (UN proper shipping name) Transportfareklasse(r) Emballagegruppe Miljøfarer Særlige forsigtighedsregler for brugeren Bulktransport i henhold til bilag II til MARPOL 73/78 og IBC-koden PUNKT 15: Oplysninger om regulering EF-nr Særlige bestemmelser/særlig lovgivning for stoffet eller blandingen med hensyn til sikkerhed, sundhed og miljø PR-nummer Kemikaliesikkerhedsvurdering Kemikaliesikkerhedsvurderin Nej g er gennemført PUNKT 16: Andre oplysninger 1993-kodenr. Yderligere oplysninger Vigtigste kilder ved udarbejdelsen af sikkerhedsdatabladet 00-1 Det anbefales at udlevere dette sikkerhedsblad til den faktiske bruger af produktet. Den nævnte information kan ikke bruges som produktspecifikation. Oplysningerne i dette sikkerhedsblad gælder kun produktet nævnt i afsnit 1 og er ikke nødvendigvis gældende ved brug sammen med andre produkter. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 301 af 13. maj 1993 om fastsættelse af kodenumre. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser). Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde. Bekendtgørelse nr af 27. oktober 2005 om markedsføring og mærkning af flygtige organiske forbindelser i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering. Bekendtgørelse nr af 24. november 2011 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af stoffer og blandinger. Bekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010 af lov om kemiske stoffer og produkter. Bekendtgørelse nr. 559 af 04/07/2002 om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø. Bekendtgørelse nr. 507 af 17/05/2011 om grænseværdier for stoffer og materialer, med senere ændringer. Bekendtgørelse nr af 18/12/2012 om affald. EU forordning nr. 1907/2006 (REACH). 65

119 Bilag 9 Datablad for glycerin Version Ansvarlig for sikkerhedsdatablad Kommentarer Valideret af mediator A/S - DH EU forordning nr. 1272/2008 (CLP), med senere tilpasninger. ECHA - Det europæiske kemikalieagentur. 1 Borup Kemi I/S 66

120 Bilag 10 Data for hybridfilter HYBRID TEKNOLOGI: HYBRIDFILTER ET SYSTEM TIL LUGT BEKÆMPELSE Aktivt kul + biokultur = hybrid teknologi som en biomåtte i 3 lag - se nedenstående illustration. Biomåtten er tilgængelig til hele vores kulfilterprogram (almindelig til brøndkarmen, tumling til pumpestation og samlebrønd samt ifm. biogas). Anvendelsen af biomåtten sammen med vores standardsystemer er ikke bare nemt men også økonomisk. Hele biomåttesystemet er lavet med så stor kompleksitet, at selv ved højt vekslende forhold, er der en stor succesrate. HVAD ER HYBRID TEKNOLOGI? I tillæg til det almindelige princip med aktiveret kul, som er fæstnet på et plastikmedie, bliver måtterne podet med en speciel mikstur af mikroorganismer. Det betyder, at udvalgte bakteriekulturer såvel som ekstra stoffer, bliver påført måtten med en særlig proces. For at sikre den ekstrem intense klæbeevne podes kulturen på måtten og fuldføres i takt med gæringsprocessen, som tager 4 dage. Den anvendte bakteriekultur er klassificeret klasse 1. Det er samme klasse som yoghurtbakterie hvilket betyder, at det er totalt ufarligt for mennesker og dyr. PROCESSEN: Ved anvendelse af biomåtten er der to effektive mekanismer, som træder I kraft: Den ene er den almindelige passive optagelse af lugtpartikler på overfladen af den aktive kulmåtte. Den anden er det aktive stofskifte, der sker mellem lugtpartiklerne og kulturen. Denne optager ikke blot lugtpartiklerne på overfladen men nedbryder de intense luftpartikler i gasserne. Optagelse/nedbrydning af lugtpartiklerne er gældende for en bred vifte af "dårlige lugte". F.eks. partikler, som indeholder sulfid, så som svovlbrinte og methanethoil, der kan opfattes som ubehagelige lufte selv i meget små koncentrationer. De særlige egenskaber i den så kaldte bakterie-cocktail gør, at den har evnen til at tilpasse sig selv meget vekslende forhold. Den brede biodiversitet sikrer, at der altid er nogle af biopartiklerne, som føler sig godt tilpas og kan fuldføre sin opgave. Det betyder samtidigt, at disse partikler formere sig og bliver derved endnu mere effektive. Det er et levende system, som vokser, som det arbejder. Det kan tage fra nogle få dage op til en måned før fuld renseeffekt opnås. Det angivelige forskellige pres, som filtermåtten udsættes for opstrøm og nedstrøm, har ingen negativ effekt på gæringen. Brugen af biomåtten giver øget gasflow set i forhold brug af almindelige kulfiltermåtter. 67

121 Bilag 10 Data for hybridfilter AKTIVT KUL Det er ikke noget nyt at bruge aktive kulfiltre til fjernelse af svovlbrinter/lugtgener. Vi ved, at aktivt kul er fantastisk til at optage store koncentrationer af svovlbrinte og er helt uundværlig i spidsbelastninger. Dog viser erfaringen, at kul ikke er alt for glad for fugt. Porerne i kullet bliver alt for hurtigt tillukkede - derfor er vores måtter blevet forbedret ved hjælp af tilført biomasse. Det aktive kulpulver er fæstnet på et plastmedie, som kan sendes til forbrænding, når det er udtjent. HYBRIDFILTER - AKTIVT KUL PODET MED BIOMASSE Ved at forene den aktiv kulmåtte med en speciel mikstur af mikroskopisk bioorganisme, sker der en markant positiv forbedring af ikke blot effektiviteten men også filtrets levetid. Biomassen stortrives i fugtigt miljø og lever af at "æde" den gas, som det aktive kul fastholder. AMMONIAK KAN FASTHOLDES Vi har indgået et samarbejde med Tysklands førende producent, som er de eneste til dato, der mestrer kunsten at pode biomassen. Der bliver til stadighed udviklet på bio/hybridfiltrene for at opnår de bedst mulige egenskaber. Vi har fundet en måde at fastholde den flygtige ammoniak med et ekstra special-udviklet ammoniakfilterlag. LUFTFORDELER I tillæg til hybridmåtten og ammoniakmåtten er der også en luft-fordelermåtte, der, som navnet indikerer, fordeler gassen til hybridmåtten. De tre lag er bygget op som en sandwich, hvor luft-fordelermåtten er tættest på gassen. Derefter kommer ammoniakmåtte efterfulgt af hybridmåtten. Med undtagelse af mini-filtrene leveres alle vores produkter med disse forbedrede hybridmåtter. BORTSKAFFELSE Når filtermåtterne er udtjent, sendes de blot til almindelig forbrænding. Der er i den forbindelse ikke behov for at gøre særlige foranstaltninger, da bakteriekulturen er klassificeret Klasse 1, der er samme klasse som yoghurtbakterie. 68

122 Bilag 10 - Data for hybridfilter Teknisk data - hybridfilter 200 m3/h TEKNISK DATA BLAD Coalsi Multikammer filter Ø600 Artikel nr: Dine fordele Yderst effektiv lugtreduktion Skadelige og lugtende gasser nedbrydes af det biologisk aktive filtermateriale Optimeret flow guidance for gas flow gennem hele filter arealet Implementering for enten aktiv eller passiv beluftning Lang levetid Hurtig og let filter udskiftning Kompakt og robust design Mulighed for opgradering pga. modulopbygning Beskrivelse Det nye, innovative Multi-kammer filter fra coalsi produkt serien er specielt designet til behandling af kraftige lugtgas emissioner. Multi-kammer filtret bruges til behandling af afkastluften fra rør med medium til høje lugtemissioner. Det er især brugbart til behandling af afkastluften for industrier som biogasanlæg, raffinaderier, petrokemisk industri, papirindustrien, bryggerier såvel som fødevareindustrien (slagterier). Ydermere er der gode resultater fra det kommunale miljø som fx ifm. pumpestationer, ledningsnettet og lignende områder med kraftig lugtbelastning. Hybride filtermåtter til biologisk rensning af gassen består af kul, som giver overflade til biomassen, der spiser svovlbrinten. Biomassen arbejder ned til 5 grader Celsius, hvorefter det aktive kulstof træder til. De hybride filtermåtter giver næsten intet tryktab over for gassen. Ydermere så er den gennemsnitlige levetid for filtermåtterne forbedret betragteligt gennem biologisk nedbrydelse af lugtgasserne. Afhængig af belastning og volumen af luftmængde varierer levetiden mellem 1 år og flere år. Installation og løsningsforslag Active ventilation fra rørledning Aktiv ventilation Passiv luftning af rørledning. Industrivej Brædstrup Danmark T: Version: August 2018 rev. 1 Tidligere udsendt materiale er ikke længere gældende 69

123 Bilag 10 - Data for hybridfilter Teknisk data - hybridfilter 200 m3/h TEKNISK DATA BLAD Coalsi Multikammer filter Ø600 Artikel nr: Tekniske data Størrelse: 588 mm x 588 mm x 416 mm Luftmængde: max. 200 m 3 /h Materiale: PE resp. V4A Aktiv volumen: 0,024 m 3 Hybrid aktiv kulmåtte: 4 stk. (0,7 kg/stk.) Luft-fordelermåtte: 4 stk. (0,2 kg/stk.) Vægt (uden filter enhed): 10 kg Hybrid teknologi Masse pr. enhedsareal: 4 x ca g/m 2 Hybrid måttetykkelse: 4 x 40 mm Hybrid måtteoverflade areal: 0,15 m 2 Aktiv kulmasse pr. enhedsareal: Ca g/m 2 * Kontakttid: Ca. 0,2 sec. Specifik areal af aktiv kul (BET): Ca m 2 /g * Maks. anbefalet gas flow (top belastning): Ca. 200 m 3 /h Kapacitet: Afhængig af koncentration af rågas og kontakt tid Mikroorganisme: Risiko gruppe 1 ** Rå gastemperatur (min./ maks.): 5 C 38 C Ren gastemperatur (min./ maks.): 5 C 38 C (ambient temperature) Relativ fugtighed (rå gas, min./ maks.): 55% 75% Sammensætning af rå gas: Ikke biologisk giftig Affaldskode for brugte hybrid kul måtter: AVV * Specifikations are subject to natural fluctuations of the activated carbon and its activation! Can be subject to change without notice! ** The hybrid mat for each coalsi product is fermented with specific microorganisms. On delivery, the product exclusively contains natural trace elements, nutrients (according to BioStoffV ) and microorganisms (risk group 1) with appropriate physiological abilities that do not underlie the Act on genetic engineering (GenTG BGBI.I S. 2066). Therefore, according to BioStoffV. the products do not contain any human, animal or plant pathogenic microorganisms (BioStoffV ). To exclude a potential hygienic or medical risk, in addition to the quality check accompanying the fermentation process, each batch of product is tested for the absence of pathogens by an accredited laboratory. If the product is used as intended, there is no risk of infection (Infektionsschutzgesetz (IfSG) , BGBI. I S. 1045). This also applies for partial oral intake. Sammensætning Hybrid aktiv kulmåtte ITS lag - ammoniakmåtte Luft-fordelermåtte Hybridfilter kulmåtter er coated med en aktiv biomasse. Denne biomasse er vandafvisende, hvorved kullene beskyttes mod fugt. Funktionen for biokulturen er at spise svovlbrinten. 4 hybridfiltermåtter (Ligger i siphoner). Hybrid Multi-kammerfilter (Komplet, med kobling til DN 100). Industrivej Brædstrup Danmark T: Version: August 2018 rev. 1 Tidligere udsendt materiale er ikke længere gældende 70

124 Bilag 10 - Data for hybridfilter Teknisk data - hybridfilter 2.000m3/h TEKNISK DATABLAD HF-FLEXfilter Dine fordele, herunder tekniske data Yderst effektiv lugtreduktion af svovlbrinte Skadelige og lugtende gasser nedbrydes af det biologisk aktive filtermateriale Optimeret fordeling af luftflow gennem hele filterarealet Implementering for enten aktiv eller passiv udluftning Aktiv ventilation vha. motor på luft-afkastsiden Lang levetid via muligheden for fleksibelt filterareal Hurtig og let filterudskiftning via frontlåge Kompakt og robust design i PE-materiale Bortskaffelse af brugt filtermateriale, småt brændbart Valgfri dimensioner på rørtilslutninger 3 standardmodeller eller dimensionering efter aftale Beskrivelse Det nye, innovative HF-FLEXfilter er specielt designet til behandling af kraftige lugtgas emissioner og anvendes til behandling af afkastluften fra rør med medium til høje lugtemissioner. Det er især brugbart til behandling af afkastluften for industrier som biogasanlæg, raffinaderier, petrokemisk industri, papirindustrien, bryggerier såvel som fødevareindustrien (slagterier). Ydermere er der gode resultater fra spildevandsmiljø som fx ifm. pumpestationer, ledningsnettet og lignende områder med kraftig lugtbelastning. Hybride filtermåtter til biologisk rensning af gassen består af kul, som giver overflade til biomassen/kulturen, der spiser svovlbrinten. Biomassen arbejder ned til 5 grader Celsius, hvorefter det aktive kulstof træder til. De hybride filtermåtter giver næsten intet tryktab, da det ikke tager på i vægt eller suger fugt til sig. Ydermere så er den gennemsnitlige levetid for filtermåtterne forbedret betragteligt gennem biologisk nedbrydelse af lugtgasserne. Afhængig af belastning og volumen af luftmængde varierer levetiden mellem 1 år og flere år. Industrivej Brædstrup Danmark T: Version: December 2018 Tidligere udsendt materiale er ikke længere gældende 71