DRAGØR TIDLIGERE KRO DRAGØR KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R DRAGØR TIDLIGERE KRO DRAGØR KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: / Kommune: Dragør Kommune Adresse: Kongevejen 23A og Magstræde 3-5, og Strandgade 30 A-C, 2791 Dragør Betegnelse: Dragør tidligere Kro Fredningsår: 1945 Omfang: Hovedhusene og sidebygningerne (1793, 1805 af Johan Blichmann, 1830, ). BYGNINGSBESKRIVELSE Dragør tidligere Kro ligger på et hjørne midt i Dragørs gamle bykerne. Ejendommen består af flere sammenbyggede hovedhuse og sidebygninger, der udgør et større bygningskompleks. De fredede bygninger omfatter den søndre fløj, i én etage mod Strandgade, og de hermed sammenbyggede to fløje mod nordøst, en i to etager og en i én etage mod Magstræde. De øvrige bygninger mod nord, ud til Kongevejen, er ikke omfattet af fredningen og er derfor ikke nærmere beskrevet. De fredede bygninger er opført i grundmur med teglhængte, røde tage. Over sorttjærede kampestenssokler er murene vandskurede og gulkalkede med hvide, aftrappede gesimser. I den søndre fløjs sydside ses en bred og høj, tofags frontkvist samt en mindre etfags frontkvist, ligesom der i de nordøstlige længer i alt ses tre mindre frontkviste. To af disse har bevaret hejsebom øverst oppe og den mod Magstræde har tillige en revleluge, mens de øvrige har nyere vinduer. I tagfladerne ses nye, små tagvinduer og i tagryggen er i alt fire gule skorstenspiber med sokkel og krave. I murværket findes flere steder svungne, s-formede murankre. Bygningen har flere hoveddøre både mod gaden og gården. De fleste er ældre, tofløjede fyldingsdøre med et rundbuet overvindue og granittrin foran, dog er der i den vestlige del to nyere døre med glaspartier i den øverste del. Alle døre er malet mørkegrønne. Bygningernes vinduer varierer mellem nyere og ældre og i mange forskellige størrelser fra et- til trerammede vinduer, dog er de fleste torammede. Alle vinduesrammer opdeles af sprosser, men antallet varierer. De ældre vinduer har bevaret ældre beslag, anverfere og stormkroge samt skoddestabler og indvendige glibhager. I vestgavlen findes tre forskellige etrammede vinduer, mens der mod nord ikke er nogen vinduer. I det indre er bygningerne i dag indrettet til lejligheder, herunder to lejligheder i den søndre fløj og seks lejligheder i de nordøstlige fløje.

3 3 Overfladerne er overordnet set nyere, men traditionelle, herunder bræddegulve og synlige bjælker i lofterne. I lejlighederne i den nordøstlige del er der dog mange nyere gipsvægge og lofter samt større murgennembrydninger. De fleste detaljer findes i den søndre fløj, der var den oprindelige krobygning. Af bevarede bygningsdetaljer skal nævnes ældre paneler, trapper og fyldingsdøre med gerichter, hængsler og beslag. Alle lejligheder har nye badeværelser og køkkener. BYGNINGSHISTORIE Dragør er baseret på byplansprincipper fra 1600-tallet. Det middelalderlige Dragør nedbrændte i 1536 og de eneste bevarede, middelalderlige træk i byplanen er de to primærgader Kongensvej og Nyenstrædet, i dag Kongevejen og Strandstræde. Efter hansetidens ophør udviklede Dragør sig langsomt til en lille fiskerby. I 1700-tallet ændrede byens hovederhverv sig, og nu var hovedparten af Dragørs beboere ikke længere fiskere, men skippere. Dette betød, at byen oplevede en økonomisk stigning i slutningen af 1700-tallet, hvilket især gjorde, at byggeskikken ændrede sig fra bindingsværk til grundmurede bygninger. Den traditionelle, grundmurede byggeskik udviklede sig i Dragør med særlige egnskarakteristiske og arkitektoniske detaljer, hvor særligt bygmester Johan Hendrich Jørgensen Blichmann ( ) satte sit præg på denne udvikling. Op gennem 1800-tallet var Dragør præget af skiftevis økonomisk fremgang og tilbagegang og den arkitektoniske udvikling fik sine træk fra den traditionelle klassicisme. I 1842 og 1852 brændte dele af Dragør, og karakteristisk for den følgende periodes byggeri var brugen af sav- og tandsnitsgesimser, mure i gule og til tider røde teglsten, skifertage samt noget større bygningsvolumener end tidligere. Omkring år 1900 var byens flåde blevet reduceret til joller, som blev brugt til kysttrafik og fisker. Dette medførte en stagnation i byudviklingen, hvorfor industrialiseringens karakteristiske stilarter ikke slog fuldt igennem i Dragør. Dragør tidligere Kro har ligget på denne grund siden 1721, men bestod oprindeligt af færre bygninger. Af de bevarede bygninger er den østre del af sydfløjen den ældste. Denne blev opført af tømrer- og snedkermester J.H. Blichmann og blev nævnt i en brandtaksation fra Oprindeligt var der skodder for alle vinduerne. Den toetages østfløj blev opført i 1805, ligeledes af J.H. Blichmann. Fra opførelsen af havde sydgavlen ingen vinduer men kun en lem i anden etage. I 1830 blev den nordøstlige fløj tilføjet. Oprindeligt havde denne bygning simple vinduer og en gavlkvist i to etager, men denne blev fjernet i 1960 erne.

4 4 I blev en ældre bindingsværkslænge, beliggende vest for sydfløjen, revet ned og sydfløjen blev herefter forlænget og fik det udseende som i store træk er bevaret i dag. I det indre var der indrettet beboelse i den søndre del af bygningskomplekset, mens den nordlige del indeholdt bryggeri og brændehus med tilhørende opbevarings- og kulkælder. Døre- og vinduesåbninger er gennem tiden, blevet ændret flere gange, og særligt i den nordlige fløj. KILDER Historiske huse i Dragør, Nationalmuseet, 1978 Skipperhusene i Dragør, Gunvor Petersen, Festskrift til Harald Langberg, Nationalmuseet, 1979 Farvearkælogisk undersøgelse af Johan Hendrich Blichmanns døre i Dragør, af konservator Anne Jonstrup Simonsen, 2005, Kulturstyrelsens rapport Fredning og Bevaring. Bygningskulturarven set i lokalt og nationalt perspektiv, Poul Himmelstrup, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, 2010 Dragør Lokalarkiv. MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Dragør tidligere Kro knytter sig til placeringen i Dragørs historiske bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vestgående gader og nord-sydgående stræder, som dikterer bygningernes placering og deres indbyrdes relationer. Generelt er bygningerne kun i en eller to etager og er placeret i forlængelse af hinanden i gadernes længderetning, således at gavlene vender ud mod de nord-sydgående stræder. Kendetegnende for Dragør er tillige de sydvendte have- eller gårdarealer, der giver en maksimal udnyttelse af bykernes grundareal. Den oprindelige hovedbygning i Dragør tidligere Kro indskriver sig i den stramme bystruktur og sammen med den vinkelbyggede længe mod nordøst danner bygningskomplekset et markant hjørne i byen. Mod vest omkranser bygningerne et lukket og mere privat gårdrum, der tillige styrker den miljømæssige værdi. Hertil kommer, at bygningerne fremstår med den for Dragør så karakteristiske materiale- og farveholdning, og indgår hermed som en integreret del af Dragørs autentiske og stemningsfulde bymiljø.

5 5 KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi knytter sig til, at bygningerne fremtræder med de for byen egnskarakteristiske bygningstræk, hvilket får dem til at indgå i fortællingen om Dragørs kulturhistorie, hvor den velplanlagte bystruktur tidligere fungerede som ramme omkring byens søfart og handel. De egnskarakteristiske træk for Dragør tidligere Kro er overordnet set bygningens store enkelhed og mangel på ydre pynt, herunder de gule mure med sorte sokler, de profilerede hvide gesimser, gavlkvistene over indgangsdørene og de gule skorstenspiber i de røde, teglhængte tage. Hertil kommer, at vinduer og døre er mørkegrønne, og at vinduerne næsten altid er sprosseopdelte, torammede trævinduer. Vinduerne var tidligere forsynet med skodder hvilket i dag ses af de bevarede, udvendige skoddestabler og indvendige glibhager. At Blichmann står bag opførelsen af sydfløjen og den toetages østfløj ses ved tagets høje rejsning, den lille kvist over hoveddøren, facadens proportionering samt af den svulstige, tofløjede dør med rundbuet overvindue. Den kulturhistoriske værdi relaterer sig endvidere til facadernes forskellige udtryk, der sørger for, at man i dag kan aflæse det oprindelige bygningshierarki. Proportioneringen af sydfacaden med den stor gavlkvist, de symmetrisk arrangerede murankre og de større vinduesåbninger gør, at den fremstår mere prangende end de øvrige sider. Sydfacaden er således med til at definere bygningernes oprindelige status og repræsentative fremtræden. I modsætning til dette afspejler de bevarede hejsekviste med hejsebomme i den nordlige fløj, at denne oprindeligt havde et mere funktionsbetinget indre. I det indre understøttes den hierarkiske opbygning til dels ved de bevarede bygningsdetaljer, der er rigest i sydfløjens stuer. De ældre bygningsdele og -detaljer vidner tillige om bygningens alder. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til de sammenbyggede bygningsvolumener, der med skiftende højder, tagformer og kviste fremstår komplekst, men alligevel som en rolig helhed, hvilket skyldes den enkle og ens materialeholdning. De delvist ubrudte tagflader, uden ret mange tagvinduer, har tillige stor betydning for, at bygningsvolumenet fremstår harmonisk, selvom der er mange forskelligt udformede kviste. Hertil kommer, at den sorte, kraftige sokkel sørger for en tung base for bygningerne, mens de hvide gesimser danner overgang mellem mur og tag. Den øvrige

6 6 farveholdning har tillige stor betydning for det arkitektoniske udtryk, og de mørkegrønne vinduer og døre står i stor kontrast til de lysegule mure. Hoveddørene fremstår som de mest dekorerede elementer i det ydre, grundet de svulstige, symmetrisk arrangerede fyldinger, der er kendetegnet for barokken og for bygmesteren Blichmann. De mange detaljerede udskæringer skaber dybde i døren og får disse til at fremstå elegante sammen med det rundbuede overvindue med vifteformet sprosseinddeling. I det indre har overvinduerne stor betydning arkitektonisk, da de sørger for at lyse forstuerne op. Hoveddøren mod syd prydes tillige af en ældre, stor klokke øverst oppe. I det indre har Blichmanns overdådige barokke fyldingsdør med kraftigt, profilerede gerichter tillige stor arkitektonisk værdi og fremstår som det mest dekorerede bygningselement. Linjerne og mønstrene fra dørenes fyldinger går igen i enkelte stuer og fuldender herved rummene. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den komplekse bygningskrop, der består af fløje i én eller to etager med høje frontgavle, hejsekviste med bomme og herimellem næsten ubrudte tagflader. Hertil kommer den traditionelle materiale- og farveholdning, herunder de grundmurede, gulkalkede mure med høj, sort sokkel, hvid gesims og gule skorstenspiber i tagryggen. Hertil kommer de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer og døre med alle detaljer. De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre grundplan med forstuer bag hoveddørene og stuerne vendt mod syd. Hertil kommer de enkle og ældre overflader i form af bræddegulve og bræddelofter mellem synlige bjælker samt de ældre bygningsdetaljer der især ses omkring vinduer og fyldingsdøre med gerichter men også ved de ældre paneler og trapper. Hertil kommer den øvrige traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.