Folkebibliotekernes brugere. Jakob Heide Petersen
|
|
|
- Lone Jespersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkebibliotekernes brugere Jakob Heide Petersen
2 2
3 Indhold Udbredelse - hvor mange bruger bibliotekerne? Brugergrupper - hvem bruger bibliotekerne? Brugeradfærd - hvad bruges bibliotekerne til? Sammenfatning 3
4 Brugerne - hvor ofte bruges biblioteket? 1/3 hyppige brugere 1/3 lejlighedsvise brugere 1/3 ikke-brugere 4
5 Gallup for Berlingske (dec. 2008) Hvor mange gange var du på et folkebibliotek i 2008 (Gallup for Berlingske, dec. 2008)? 68 % har benyttet biblioteket i større eller mindre grad Hvor mange gange i de sidste 12 måneder har du været på et offentligt bibliotek (>15 år, Gallup for EU. Feb.-mar. 2007) Ingen gange 32% Mindst 1 gang 68% 1-2 gange 17% 3-5 gange 12 % Mere end 5 gange 39% 5
6 Gallups værdikort Kulturvaneundersøgelsen, side 322 6
7 Det Moderne-fællesskabsorienterede segment (kulturkonsumenterne) Akademikere, samfundsengagerede idealister/humanister/vagthunde Radikale, CD Socialdemokratiet, SF Magisterbladet, Djøfbladet, Gymnasieskolen og Dagens Medicin Information, Politiken og Berlingske Tidende år, ofte stiftet familie, større byer, især øst for Storebælt, stærk overrepræsentation i Københavnsområdet 7
8 Det moderne-individorienterede segment Ikke nødvendigvis akademisk uddannede, karrierefokus, sin egen lykkes smed, pionerer Venstre, Konservative Interesse i erhvervsforhold, JP, Børsen, Penge og Privatøkonomi, M!, Tipsbladet, bilmagasiner, gratisaviser Ny teknologi, it, stereoanlæg Storbrugere af pc er og Internet Unge (20-39), primært mænd, endnu ikke familie, især jyder 8
9 Det traditionelle-individorienterede segment Lavt uddannede, lave indkomster, pensionister, gør-det-selv & havearbejde, teknologi-skepsis, fædrelandskærlighed Dansk Folkeparti Familie Journalen, Hjemmet, Ude & Hjemme, Se & Hør, lokalaviser, stærk spillelidenskab (Lotto) Traditionelt familiemønster med traditionelle kønsroller Primært ældre bosat vest for storebælt på landejendomme og gårde 9
10 Det traditionelle-fællesskabsorienterede segment Helsekost og økologi, velfærdssamfundsstøtter, itog teknologiskepsis, skrabespil Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti Helse, Samvirke, Ældresagen, Hjemmet, Ugebladet Søndag og Regionale aviser Skønlitteratur, aftenskole, biblioteks-, kirke-, teater- og museumsbesøg 50 år og derover, primært kvinder, overrepræsenteret i Københavsområdet 10
11 Kommer på biblioteket»næsten en gang om ugen«eller»næsten en gang om måneden« Kulturvaneundersøgelsen, side
12 Studerendes informationsadfærd Studerendes biblioteksbrug er tværgående Fokus på materialer frem for periferiydelser Studieemne og udbud af biblioteker/ informationsressourcer, studietrin bestemmer biblioteksbrug 60% af de studerende anvender folkebibliotekerne til studieformål især humanister fra universiteterne, Lærer- og pædagoguddannelser og Sygeplejeuddannelser Teknisk- ingeniørvidenskaber har mindre formaliseret brug af biblioteker Studerende inden for naturvidenskaberne vurderer folkebibliotekernes materialeudbud som utilstrækkeligt Elever i det almene gymnasium er flittigere biblioteksbrugere end elever fra handels- og tekniske gymnasier Piger er flittigere biblioteksbrugere end drenge 12
13 Brugeradfærd (Roskilde bibliotek) Trafiktælling og individuel observation Kvinderne foretrækker de boglige områder og materialerne Mænd foretrækker aviserne, pc erne og musikken Brugertyper Avislæseren (ca. 45 min.) Pc-brugeren (ca. 30. min) Den målrettede (som handlende med indkøbsseddel) Drive-in brugeren (verifikativt informationsbehov, afhente bestillinger) Den græssende (inspireres gerne) 13
14 Kulturundersøgelse i Roskilde Kommune ¾ af borgerne har været på bibliotekerne det seneste halve år ½ af ikke-brugerne angiver eget køb af musik og bøger som vigtigste grund til ikke at benytte biblioteket Bibliotekernes hjemmesider besøges af cirka hver anden borger i undersøgelsen Stor tilfredshed med bibliotekerne Få ideer til forbedringer Begrænset kendskab til og benyttelse af nye tilbud 14
15 15
16 16
17 Befolkningens biblioteksbrug 2004 Kulturvaneundersøgelsen, side 176 Befolkningens brug af biblioteket 2004 Bruge computer/internet Deltage i foredrag/debat Se udstillinger Bruge kopimaskine, fax eller lign. Læse bøger/blade/aviser Få anden information Låne musik Benytte håndbøger/opslagsværker Ledsage børn Låne bøger/blade
18 18
19 19
20 Brug af digitale tilbud Besøgsstatistik uge 13: Dr.dk Information Bibliotek.dk Århus Kommunes biblioteker Litteratursiden Biblioteksvagten Roskilde bibliotek I alt bibliotekshjemmesider
21 Sammenfatning Nogenlunde konstant benyttelse (fordeling ml. hyppige, lejlighedsvise og ikke-brugere ) Kulturkonsumenterne som hyppige brugere Behersket brug af nye tilbud (e-bøger, netmusik og andre e-ressourcer) Spredt brug af mange hjemmesider Det samlede udlån (ekskl. fornyelser er faldet med 22 % siden 2000) 21
22 Litteratur Brugerundersøgelser Kulturvaneundersøgelse (2004) anskernes_kultur-_og_fritidsaktiviteter_2004.pdf Studerende, Google og biblioteker (2005) t.pdf Gymnasieelever og biblioteker (2007) Brugernes adfærd på Roskilde bibliotek (2007) og Kulturundersøgelse i Roskilde kommune (dec. 2007) 20og%20analyse.aspx Biblioteksstatistik Biblioteksindex FDIM webstatistik 22
TNS GALLUP. Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet. November 2007
TNS GALLUP Målgruppebeskrivelse til Nationalmuseet November 2007 Kunde: Nationalmuseet Frederiksholms Kanal DK-20 København K Indhold 1. Indledning...2 2. Demografi: Køn, alder, geografi...3 3. Socioøkonomi:
Epinion og Pluss Leadership
Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14
Gallup Kompas: Det Individ-orienterede Segment. Begrænset samfundsinteresse Mange yngre, jyder & mænd
Gallup Kompas Gallup Kompas: Det Individ-orienterede Segment Begrænset samfundsinteresse Mange yngre, jyder & mænd Det individorienterede segment er det østligste af de ni segmenter i Kompasrosen dog ikke
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Computer anatomi, skrevet af Helene, asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd
1.1 Den kulturelle superbruger
1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at
1.1 Unge på videregående uddannelse
1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående
Oplevelsesøkonomi i et folkeoplysningsperspektiv. eller folkeoplysning i et oplevelsesøkonomisk perspektiv
Oplevelsesøkonomi i et folkeoplysningsperspektiv eller folkeoplysning i et oplevelsesøkonomisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen
1.1 Børneforældre over 30
1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,
1.1 De unge børneforældre
1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,
Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt
Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Befolkningens biblioteksbrug eller mangel
Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til
1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt
Afsluttende opgave kom/it unge og sundhed
Afsluttende opgave kom/it unge og sundhed Roskilde Teknisk Gymnasium Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Produkt... 3 Målgruppe... 3 Overordnede segmenter... 4 Det Individorienterede Segment...
Unge og trends i mobilitet
Unge og trends i mobilitet Undersøgelse af unges transportvaner og fremtidens trafikanter UDARBEJDET AF SMART MOBILITET, AARHUS KOMMUNE 15. marts 2018 Skrevet af: Liv Maria Stender Unge og trends i mobilitet
Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup.
Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Bemærk! Alle øvelserne beregnes med udgangspunkt i tallene for 2005 (med mindre andet står angivet i selve opgaven)! Øvelse A) MetroXpress og de unge. Hvor mange
Del 4.1: Bilag til Cameo-analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 4.1: Bilag til Cameo-analyse -Geo-demografisk husstandsklassifikation 1A Karrierefamilie - meget velhavende familier i større
1.1 Modne fra lavere middelklasse
1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre
Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek
Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes
Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership
Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser
Evidens om bibliotekernes brugere
Evidens om bibliotekernes brugere Af Niels Ole Pors Abstrakt Formålet med denne artikel er at undersøge i hvilken udstrækning danske og nordiske brugerundersøgelser kan siges at etablere en forholdsvis
Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv
Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige
National brugerundersøgelse
National brugerundersøgelse Rapport for 2011, Kongernes Jelling, Vejle Antal besvarelser: 183 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af museet s. 7 3. Museets brugere
Studerende, Google og biblioteker
BIBLIOTEKSSTYRELSEN Studerende, Google og biblioteker Om studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer Niels Ole Pors RAPPORTER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 4 BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN Studerende,
Hvad kendetegner en bestemt Livsstil?
Hvad kendetegner en bestemt Livsstil? mennesker er typisk mere omstillingsparate over for nye tendenser, og over for hele verden i øvrigt. Findes hyppigere i større byer og blandt yngre. Bruger ny teknologi
Segmenter og landdistrikter
Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes
