1.1 De unge børneforældre
|
|
- Simone Strøm
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder, bruger Segmentet De unge børneforældre er alle i alderen år, og de har alle børn under 15 år. Dette præger også deres interesser, der er forenelige med familielivet. Persona for de unge børneforældre Den idealtypiske person blandt de unge børneforældre er en kvinde mellem 20 og 29 år, der har et lille barn, og som bor sammen med sit barn og barnets far. Segmentet har interesser, der er forenelige med familielivet. De bruger biblioteket ind i mellem og især til børnerelaterede tilbud, hvilket giver dem stor personlig værdi. De er samtidig aktive og tilfredse brugere af de digitale bibliotekstilbud. De unge børneforældres biblioteksbrug De unge børneforældre er et brugersegment med 63%, der bruger biblioteket mindst én gang årligt. Som det fremgår af nedenstående tabel er de dog ret spredte i forhold til hyppigheden af biblioteksbrug. Tabel 1: Brugshyppighed blandt de unge børneforældre Inden for den seneste uge Det er højst en måned Det er højst 6 måneder Det er højst 1 år Det er mere end 1 år Det er mere end 3 år Aldrig 14% 25% 17% 9% 13% 18% 0% De unge børneforældre har således færre, der bruger biblioteket og særligt færre, der ugentlig bruger biblioteket - end de unge, der er i gang med ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Til gengæld kan brugerne blandt de unge børneforældre forventes at være mere faste brugere over en længere årrække, fordi de især bruger biblioteket til deres børn. Som det fremgår af nedenstående tabel har 40% af brugerne angivet børnerelaterede tilbud som deres primære brugsformål. 1 Deres biblioteksbrug er således knyttet til noget, der er meget vigtigt for dem deres børn. I og med det at være børnefamilie er noget man er over en noget længere periode end fx at være i gang med en videregående uddannelse, kan deres interesse for og brug af biblioteket forventes at være mere længerevarende. Det underbygges endvidere af, at hele 76% af brugerne i dette segment har angivet, at biblioteket har stor personlig værdi for dem. Dette er en markant højere andel end i de andre ungesegmenter, hvor andelen af brugerne, der har stor personlig værdi af biblioteket ligger mellem 46% og 54%. Den stabile brug af biblioteket blandt de unge børneforældre underbygges endvidere af, at også børnefamilierne over 30 år en relativ høj brugerandel. Det er endvidere værd at fremhæve, at de unge børneforældre er den gruppe, hvor flest har angivet, at deres primære brugsformål er pc, aviser, blade, afslapning eller lignende. 1 Dette er andelen, der primært anvender biblioteket til børnerelaterede tilbud. Den samlede andel bland de unge børneforældre, der bruger biblioteket til børnerelaterede tilbud kan forventes at være væsentlig højere.
2 Tabel 2: Primære brugsformål for brugerne blandt de unge børneforældre Børnerelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud Oplevelsesrelaterede tilbud Brug af pc, aviser, blade, afslapning m.v. Deltagelse i arrangementer Deltagelse i kurser 40% 19% 16% 13% 1% 0% De unge børneforældre udgør kun 2% af befolkningen og fylder derfor ikke meget på biblioteket. Ikke desto mindre er det en væsentlig gruppe at være opmærksom på, idet segmentets biblioteksbrug og interesser kan give tidlige indikationer på, hvordan bibliotekerne kan tiltrække og fastholde de kommende børneforældre og dermed målrette ydelser til alle børneforældre, der samlet set er en meget stor gruppe. Unge børneforældres holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner Som nævnt er det væsentligste fællestræk, at alle har børn under 15 år. Herudover har segmentet følgende socioøkonomiske karakteristika: Klart størstedelen (92%) lever i parforhold med hjemmeboende børn. Overvægt af kvinder: 64 % af segmentet er kvinder, mens 36 % er mænd. De er fordelt nogenlunde jævnt og svarende til befolkningen på de forskellige typer af byer. Dog bor flere i en større by (22%). Gennemsnittet for hele befolkningen er 14%, og for børneforældre over 30 år er andelen 11%. De fleste er enten funktionærer (26%), studerende (23%) eller faglærte arbejdere (16%). De unge børneforældre er endvidere det eneste ungesegment med selvstændige og medhjælpende ægtefæller. Tabel 3: Familieforhold blandt de unge børneforældre Single, boende hos forældre 0% Single, eget hjem 0% Single med hjemmeboende børn 6% Single med udeboende børn 0% Par uden børn 0% Par med udeboende børn 2% Par med hjemmeboende børn 92% Enke/enkemand 0%
3 Tabel 4: Geografisk placering af de unge børneforældre Storby Større by By Landsby 24% 22% 29% 22% Tabel 5: Beskæftigelse blandt de unge børneforældre Faglært arbejde 16% Ufaglært arbejde 7% Funktionæransat eller lignende 26% Selvstændig 4% Medarbejdende ægtefælle 9% Studerende/uddannelsessøgende 23% Efterlønner/pensionist 0% Midlertidigt uden for arbejdsstyrke 2% Ledig 9% Andet 4% Det er interessant, at de unge børneforældre har noget til fælles med alle de tre øvrige segmenter i forhold til beskæftigelse og uddannelse. De har således en væsentlig del, der lige som den unge arbejder er funktionær, faglært eller ufaglært arbejder. Ligeledes er en væsentlig del studerende, og når man ser nærmere på hvilken form for uddannelse de er i gang med (tabel 15) har de både nogen der er i gang med ungdomsuddannelse og nogen der er i gang med videregående uddannelse.
4 Når de unge børneforældre har skilt sig ud som et selvstændigt segment frem for at høre under de andre tre ungesegmenter, viser det, at det er mere definerende for ens aktuelle livssituation, biblioteksinteresser og biblioteksbrug at være børneforælder, end hvilken beskæftigelse man har eller uddannelse man er i gang med. Tabel 6: Uddannelsestype blandt den del af segmentet, der er under uddannelse Gymnasium eller HF HHX HTX Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU 25% 0% 0% 5% 20% 13% 38% Unge børneforældres holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner De unge børneforældre er de mindst digitale blandt de unge; 59% scorer højt på digitaliseringsindekset. De er dog stadig mere digitale end befolkningen over 30 år (42%). Digitaliseringsindekset måler, hvor ofte man bruger forskellige digitale tjenester. Grunden til, at de unge børneforældre scorer lavere på dette indeks end de øvrige ungesegmenter kan derfor være, at de har mindre tid til fx sociale medier end de unge der ikke har børn. Som det fremgår af følgende afsnit har hele 18% af de unge børneforældre angivet sociale medier som en af deres hovedinteresser. Dette er den anden største andel blandt alle segmenterne. Det kan tyde på, at selvom de ikke er lige så hyppige brugere af de forskellige digitale tjenester som de andre ungesegmenter har de alligevel stor digital interesse og færdigheder. Med 34% der scorer højt på e-indekset, ligger de unge børneforældre tredje højest i forhold til interesse for og brug af bibliotekets e-ressourcer. E-indekset er et af de steder, der viser tydelige forskelle mellem de unge børneforældre og børneforældrene over 30 år, hvor kun 20% scorer højt på e-indekset. Forskellen mellem de to forældresegmenter er endnu større, når man ser på nørd-indekset. Her er de unge børneforældre med 23% et af de segmenter, hvor nørdethed spiller en væsentlig rolle, mens det slet ikke gør sig gældende hos de ældre børneforældre. På det politiske indeks skiller de unge børnefamilier sig også lidt ud fra de øvrige ungesegmenter. De er således det ungesegment, hvor færrest har venstreorienterede synspunkter. Unge børneforældres interesser Figur 5 viser de unge børneforældres primære interesser. Som det fremgår heraf har de i høj grad interesser, der er forenelige med familieliv. Samtidig skiller de sig ud fra de andre segmenter i forhold til flere af deres interesser: Unge børneforældre er det segment, der har størst interesse for mad og vin, tøj og mode samt rollespil og fantasy. Det er samtidig en af de grupper, der har størst interesse for computerspil, sociale medier samt holdsport. De er det ungesegment, der har størst interesse for skønlitteratur, håndarbejde samt arrangementer og foredrag. Til gengæld er de et af de segmenter, der har mindst interesse for rejser, tv og film, museer og teatre samt faglitteratur. De er endvidere det ungesegment, der er mindst interesseret i fest i weekenden, i at lytte til musik, individuel sport samt kunst og foto.
5 Figur 1: Primære interesser for unge børneforældre Mad og vin 35% Computerspil 25% Tøj og mode TV og film 23% 22% Rejse Sociale medier 19% 18% Læse skønlitteratur Håndarbejde Politik Lytte til musik Dyrke holdsport Biler og motorcykler Dyrke individuel sport 16% 15% 13% 13% 13% 11% 10% Brugerne blandt de unge børneforældre skiller sig også noget ud fra de andre segmenters brugere i forhold til deres biblioteksinteresser. De er det segment, der har størst interesse for fleksible åbningstider, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at segmentet er domineret af småbørnsforældre for hvem tid er en meget knap faktor. De er samtidig det segment, der efter den kulturelle superbruger, har størst interesse for arrangementer. Det tyder således på, at bibliotekerne har haft held til at imødekomme dette segments relative store interesse for arrangementer med flere af de arrangementer, der er rettet mod børnefamilier. Selvom kun 6% af alle i segmentet har angivet arrangementer og foredrag som en af deres generelle hovedinteresser er 16% af brugerne i segmentet meget interesseret i bibliotekets arrangementer. Til gengæld lader det ikke til, at bibliotekerne har haft lige så stort held med at omsætte segmentets relativt store interesse for skønlitteratur. Ligesom de øvrige segmenter har de unge børneforældre lån af fysiske bøger som deres største biblioteksinteresse angivet af 61% af segmentets brugere. De andre segmenter har dog en endnu større andel, der har angivet fysiske bøger som en primær interesse og de unge børnefor er derfor det segment, hvor færrest har angivet lån af bøger som en primær biblioteksinteresse. Udfordringen er endnu større i forhold til lån af e-bøger, hvor unge børneforældre er det segment, der har lavest interesse herfor, og de ligger markant lavere end de øvrige ungesegmenter. Det skal ikke ses som udtryk for, at de unge børneforældre generelt ikke interesserer sig for bibliotekets digitale tilbud. De er således det segment, hvor anden flest (Nørden har flest) har angivet det at downloade eller streame musik som en primær biblioteksinteresse. Dette på trods af at de som nævnt ovenfor er det ungesegment, hvor færrest interesserer sig for musik. Den relativt lave interesse for musik sammen med segmentets relativt lave interesse for TV og film slår til gengæld igennem i forhold til segmentets interesse for at lån af cd er og dvd er. Efter Senioren har de unge børneforældre den laveste interesse for dette tilbud.
6 Figur 2: Primære biblioteksinteresser for de unge børneforældre (kun brugere) Låne bøger (fysisk) 61% Fleksibel fysisk adgang 36% Downloade eller streame film (filmstriben) Lån af musik CD er og film på DVD Arrangementer 17% 17% 16% Downloade eller streame musik (Bibzoom) It-kurser Adgang til bibliotekstilbud via apps og lignende Netlydbøger Låne bøger digitalt (e-bøger) 7% 6% 6% 3% 2%
1.1 Den kulturelle superbruger
1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at
Læs mere1.1 Børneforældre over 30
1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,
Læs mereFremtidens Biblioteker
Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af
Læs mereHVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK
HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit DEL 2: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE APRIL 2011
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs mereHvem får en uddannelse?
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen
Læs merePligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres
Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Redaktion: Seniorkonsulent Maria Lindorf, DEA Konsulent Magnus Balslev Jensen, DEA Konsulent Karina Fredenslund Ramsløv,
Læs mereVi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre
Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.
Læs mereDet gode unge liv. 1. Det gode liv
Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereIt-anvendelse i befolkningen 2012
It-anvendelse i befolkningen 212 It-anvendelse i befolkningen 212 It-anvendelse i befolkningen - 212 Udgivet af Danmarks Statistik 29. november 212 Oplag: Printet hos PRinfoParitas Foto omslag: Imageselect
Læs mereFRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation
Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID
Læs mereIt-anvendelse i befolkningen
It-anvendelse i befolkningen 14 It-anvendelse i befolkningen 14 Rettet 28. oktober 14, i forhold til oprindelig version (27. oktober 14). Der er rettet et link under tabel 1 på side 7. Rettelse er markeret
Læs mereMålretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse
Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund
Læs mereHER ER FAMILIEN DANMARK
HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om
Læs mereTilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse
Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne
Læs mereNiende klasse og hvad så?
Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord
Læs mereUNGE OG FRITIDSAKTIVITETER
UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER CASA Oktober 2012 Marianne Malmgren, Karl Vogt Nielsen, Henning Hansen & Carina Børgesen 1 Forord CASA har initieret og gennemført denne undersøgelse af unges brug og barrierer
Læs mereDanskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere
Danskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resumé af analyseresultaterne... 4 1. Hvor meget bruger danskerne
Læs mereSvære sindslidelser har massive sociale konsekvenser
Nyt fra December 2012 Svære r har massive sociale konsekvenser Mange svære psykiske lidelser slår igennem tidligt i livet, og lidelserne har i sig selv meget stor betydning for, hvordan det siden går.
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereÆldre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner
September 2012 Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og
Læs mereStore forskelle i danskernes indkomst gennem livet
2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente
Læs mereHvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse
Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske interesseorganisationer Anne Binderkrantz Ph.d.-stipendiat asb@ps.au.dk Juni 2004 DEPARTMENT
Læs mereNår gæld bliver et problem
Når gæld bliver et problem - en undersøgelse af gæld blandt unge under uddannelse Mads Engholm og Johanne Skriver UngdommensAnalyseEnhed Maj 2011 Udført for Danske Studerendes Fællesråd og Danske Bank
Læs mereKommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013
Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade 46 1302 København K Telefon: 35 20 04 46
Læs mereDanskernes motionsog sportsvaner 2011
Trygve Buch Laub Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Grundrapport Idrættens analyseinstitut Idrættens analyseinstitut 1 Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Trygve Buch Laub Idrættens analyseinstitut
Læs mereIndvandrere i Danmark
Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.
Læs mereFOLKEBIBLIOTEKER I TAL 2013 BASERET PÅ KULTURSTYRELSENS BIBLIOTEKSBAROMETER OG UDTRÆK FRA DANMARKS STATISTIK
SEPTEMBER 2014 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK FOLKEBIBLIOTEKER I TAL 2013 BASERET PÅ KULTURSTYRELSENS BIBLIOTEKSBAROMETER OG UDTRÆK FRA DANMARKS STATISTIK INDHOLD Forord 3 01 02 03 04 05 06 07 Indledning 4 Hvad
Læs mereInd- og udvandringer 2000-2010
Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning
Læs mere