Epinion og Pluss Leadership

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Epinion og Pluss Leadership"

Rudolf Lauridsen
8 år siden
Visninger:

1 Epinion og Pluss Leadership

DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.

2 DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER Kvantitativ: Spørgeskema til mere end borgere voksne (15 +) børn (7-14 år) nydanskere (Ex-Jugoslavien, Irak, Tyrkiet, Libanon, Pakistan) Kvalitativ: Workshops og dialoger (fagfolk) Rundbordssamtaler (brugere/ikke-brugere, Kbh./provins)

3 AFRAPPORTERING FORM Bog E-bog do. Pdf Metodebilag Pdf - Tabelrapporter Pdf - Evt. spørgsmål post@pluss.dk

kum.dk Metodebilag Pdf - www.kum.dk Tabelrapporter Pdf - www.

4 UNDERSØGELSENS STRUKTUR VOKSNE BØRN TVÆRGÅENDE

5 VOKSNE BØRN Analysetemaer de enkelte kulturområder: Borgernes forbrug og vaner 2012 Borgernes forbrug over tid Hvem bruger hvad (køn, alder, uddannelse, indkomst, bopæl) I hvilke situationer og sammenhænge Borgernes egen aktivitet Hvorfor prioriterer nogle borgere ikke tilbuddene Deltagelse i festivaler og events

indkomst, bopæl) I hvilke situationer og sammenhænge Borgernes egen aktivitet

6 TVÆRGÅENDE Analysetemaer på tværs Udviklingen over tid, på tværs af kulturområder Brugere og ikke-brugere Årsager til fravalg/barrierer Borgernes holdninger til offentlige kulturudgifter Egne udgifter til kultur Kulturkort, baseret på værdier, holdninger til kultur Kulturforbrug og vaner i forskellige generationer

holdninger til offentlige kulturudgifter Egne udgifter til kultur Kulturkort,

7 AFRAPPORTERING HOVEDOMRÅDER Fritid Sport/motion Andre fritidsaktiviteter Computerspil/ digitale spil Kunst & Kultur Musik Teater/scenekunst Film Museer/kulturarv Biblioteker Bøger Medier TV Radio Aviser, blade Internet

Kultur Musik Teater/scenekunst Film Museer/kulturarv

8 GENERELLE UDVIKLINGSTRÆK Generel stor stigning i kulturforbruget - Inden for de fleste kulturområder Børns kulturforbrug har udviklet sig relativt mest Den teknologiske udvikling & digitaliseringen har ændret kulturvaner og mediebrug gennemgribende

kulturforbrug har udviklet sig relativt mest Den teknologiske

9 Apparat Medie GENERELLE UDVIKLINGSTRÆK Indhold Generel stor stigning i kulturforbruget - Både for voksne og børn Børns kulturforbrug har udviklet sig relativt mest Den teknologiske udvikling & digitaliseringen har ændret kulturvaner og mediebrug gennemgribende Indhold. Fra udbud til efterspørgsel, unikke valg Apparat. Mobilitet, fleksibilitet, multifunktionalitet Medie. Polarisering (kommercialisering og frie indholdsproducenter), tovejs, helt nye medier

kulturvaner og mediebrug gennemgribende Indhold. Fra udbud til efterspørgsel, unikke valg Apparat.

10 KULTURØKONOMI 51 % - passende offentlige kulturudgifter 12 % - for få offentlige udgifter til kultur (især breddeidræt, fritidsundervisning, biblioteker) 15 % - for høje offentlige udgifter til kultur (især Det Kongelige Teater, de livsvarige ydelser, kunstnere, forfattere) Borgernes egne kulturudgifter er faldet fra (teknologisk udvikling, nye mønstre ift. sport & motion, den økonomiske krise)

(især Det Kongelige Teater, de livsvarige ydelser, kunstnere, forfattere) Borgernes egne

11 VOKSNES KULTURFORBRUG Musik, litteratur, museer, teater Sport & motion, frivilligt arbejde, computerspil/digitale spil Internet i fritiden Biografer Attraktioner, folkeoplysning/aftenskole TV, radio Biblioteker, film Aviser, blade

computerspil/digitale spil Internet i fritiden Biografer

12 VOKSNES KULTURFORBRUG Musik (36 79%), litteratur, museer, teater Sport & motion (58 68%), frivilligt arbejde (39 53%), computerspil/digitale spil Internet i fritiden (43 74%) Biografer Attraktioner, folkeoplysning/aftenskole TV, radio Biblioteker (65 54%, 29 25%), film Aviser, blade

computerspil/digitale spil Internet i fritiden (43 74%) Biografer

13 BØRNS KULTURFORBRUG Musik, teater, kultur-/naturhistorisk museum, litteratur Computerspil/digitale spil Internet i fritiden Biografer, film, biblioteker Sport & motion, attraktioner TV, radio, aviser Kunstmuseum

14 BØRNS KULTURFORBRUG Musik, teater (39 54%), kultur-/naturhistorisk museum (47 53%), litteratur Computerspil/digitale spil Internet i fritiden Biografer, film, biblioteker (39 41%) Sport & motion, attraktioner TV, radio, aviser Kunstmuseum (44 33%)

Computerspil/digitale spil Internet i fritiden Biografer, film,

15 UNGE (15-25 ÅR) IFT. ALLE VOKSNE Musik (lytter, oplever, udøver) Biografer, film og TV-serier, biblioteker, faglitteratur, sport & motion, frivilligt arbejde, computerspil/digitale spil, internet i fritiden Moderne apparater og gratis streaming Teater, museer, attraktioner Skønlitteratur, folkeoplysning TV, radio, aviser, blade

biblioteker, faglitteratur, sport & motion, frivilligt arbejde,

16 NYDANSKERE IFT. DEN SAMLEDE BEFOLKNING Biblioteker (58%, 54%) - (36%, 25%) Engagement i frivilligt arbejde (73%, 53%) Musik, biografer, sport & motion Teater, museer, koncert, litteratur, TV, radio

17 NYDANSKERE IFT. DEN SAMLEDE BEFOLKNING Biblioteker (58%, 54%) - (36%, 25%) Engagement i frivilligt arbejde (53%, 73%) Musik, biografer, sport & motion Teater (26%, 43%), museer (36%, 51%), koncert (30%, 45%) - (9%,17%), skønlitteratur (9%, 23%) TV, radio

18 HVEM KOMMER PÅ BIBLIOTEKET Kvinderne 60+ (men også studerende og børnefamilier) Hjemmeboende børn Bykommuner Lav indkomst, høj uddannelse Mændene 60+ Høj indkomst, lav uddannelse Landkommuner (og yderkommuner)

Bykommuner Lav indkomst, høj uddannelse Mændene 60+

19 HVEM KOMMER IKKE PÅ BIBLIOTEKET 45 % kommer sjældent eller aldrig på biblioteket 53 % mænd 38 % kvinder De fem vigtigste årsager til ikke at gå på biblioteket 1. Det interesserer mig ikke 49 % 2. Jeg har ikke tid 23 % 3. Der er for langt 7 % 4. Foretrækker bibliotekets nettilbud 6 % 5. Det er henvendt til andre end mig 6 %

Det interesserer mig ikke 49 % 2. Jeg har ikke tid 23 % 3.

20 BRUGERE IKKE-BRUGERE VOKSNE Brugere: Kunst & kultur Kvinder, Unge Hovedstaden, Bykommuner Hjemmeboende børn, Lang uddannelse, Høj indkomst Fritid Nogenlunde lige mange kvinder og mænd, Unge Hovedstaden, Bykommuner Hjemmeboende børn, Lang uddannelse, Høj indkomst Medier Mænd, årige Flest med lang uddannelse, høj indkomst Ikke brugere: Uden for arbejdsstyrken, Kort uddannelse, Lav indkomst, Yderkommunerne

Bykommuner Hjemmeboende børn, Lang uddannelse, Høj indkomst Medier Mænd, 30-59-årige Flest med lang

IKKE-BRUGERE, KUNST & KULTUR, 1964 2012 OPERA,

21 IKKE-BRUGERE, KUNST & KULTUR, OPERA, MUSICAL, BALLET, SKUESPIL, KLASSISK KONCERT, KUNSTMUSEUM

22 ÅRSAGER TIL FRAVALG BARRIERER Andre interesser og prioriteringer Interesserer mig ikke. Jeg har ikke tid Tilgængelighed geografisk og økonomisk For langt. For dyrt. De lokale muligheder appellerer ikke til mig. Ved ikke, hvilke tilbud der er Kulturelle barrierer Føler mig ikke velkommen. Ikke henvendt til mig Sociale barrierer Har ikke nogen at følges med. Er afhængig af børnepasning om aftenen

23 ÅRSAGER TIL FRAVALG - BARRIERER Andre interesser og prioriteringer Interesserer mig ikke. Jeg har ikke tid Tilgængelighed geografisk og økonomisk For langt. For dyrt. De lokale muligheder appellerer ikke til mig. Ved ikke, hvilke tilbud der er Kulturelle barrierer Føler mig ikke velkommen. Ikke henvendt til mig Sociale barrierer Har ikke nogen at følges med. Er afhængig af børnepasning om aftenen

24 HVAD BRUGES FRITIDEN SÅ TIL? Jeg har ingen fritid Jeg har små børn, Jeg vil starte virksomhed Skiftende arbejdstider, så.. Min mand arbejder meget, så det hele hænger på mig Jeg bruger tiden med familie og venner Vi har en campingvogn, og den bruger vi meget. Jeg vil gerne være sammen med min familie. Jeg er alene med mine børn, så Jeg vil hellere opleve noget Jeg vil hellere rejse og opleve Nepal, Kenya,.. Jeg kan godt lide at gå på værtshus

25 BIBLIOTEKERNES UDFORDRINGER Biblioteket er (stadig) det største og mest brugte kulturtilbud Bibliotekerne er det traditionelle kulturtilbud, der har den bredeste brugergruppe set ift. køn, alder og indkomst Biblioteket når i høj grad danskere, der ikke benytter øvrige kulturtilbud herunder personer med lav indkomst og indvandrere/efterkommere Brugerne er overvældende tilfredse.skal vi overhovedet bekymre os om ikkebrugerne?

26 UDVIKLINGEN I BRUGERMØNSTRE

27 VOKSNE PÅ BIBLIOTEKET MINDST EN GANG OM MÅNEDEN

28 VOKSNE, DER LÆSER SKØNLITTERATUR DAGLIGT ELLER UGENTLIGT

29 HVOR OFTE KOMMER DU PÅ ET BIBLIOTEK? ( , PROCENT)

30 HVOR OFTE KOMMER DU PÅ BIBLIOTEKET? FORDELT PÅ KØN (2012, PROCENT)

31 HVOR OFTE KOMMER DU PÅ BIBLIOTEKET? FORDELT PÅ KØN OG ALDER (2012, PROCENT)

32 UDVIKLINGEN I BRUG AF BIBLIOTEKET Låner bøger, blade (85-89 %) Låner musik (24-23 %) - Låner film (6-19%) Foredrag, debat (10-14 %) - Ser udstilling (13-14 %) Musikarrangement (6-8 %) Læser bøger, blade, aviser (14-22 %) Borgerservice (15 %) Kopi, fax mv. (14-9 %), Computer/internet (9-7 %) Ledsager børn (36-29 %), Råd og vejledning (19%) Led i studie (10 %), Rart sted at være (16 %)

33 HVEM BRUGER BIBLIOTEKET HVORDAN Låner bøger, blade Låner musik - Låner film Foredrag, debat - Ser udstilling Musikarrangement Læser bøger, blade, aviser Borgerservice Kopi, fax mv. Computer/internet Ledsager børn Råd og vejledning Led i studie - Rart sted at være

34 NYDANSKERES BIBLIOTEKSVANER IFT. DEN SAMLEDE BEFOLKNING Biblioteker (58 54%) - (36 25%) - Hyppigere besøg - Færre ikke-brugere - De helt unge markant større andel

35 NYDANSKERES BIBLIOTEKSVANER IFT. DEN SAMLEDE BEFOLKNING Låner film Læser bøger, blade, aviser Computer/internet - Kopi, fax - Led i studie Rart sted at være For at mødes med andre Låner bøger, blade, Låner musik Deltager i arrangementer

36 BØRNS BIBLIOTEKSVANER Biblioteker (39 41 %) Ændret brugermønster: Flere: dagligt/ugentligt (9 19 %) Færre: månedligt (30 22 %)

37 HVOR TIT KOMMER DU PÅ ET BIBLIOTEK? FORDELT PÅ ALDER (2012, PROCENT)

38 HVORDAN BRUGER DU BIBLIOTEKET? PROCENT AF DE BØRN, DER KOMMER PÅ ET BIBLIOTEK

39 SAMMEN MED HVEM? Bibliotek Biograf Museum Teater Familie 79 % 93 % 88 % 83 % Skolen 37 % 23 % 63 % 69 % Venner 30 % 62 % 19 % 41 % Alene 18 % 1 % 1 % 2 %

40 BIBLIOTEKERNES TILBUD PÅ NETTET Mindst en gang, seneste år 25 % 20 % Aldrig 60 % 73 %

41 BIBLIOTEKERNES TILBUD PÅ NETTET Mindst en gang, seneste år 25 % 20 % Aldrig 60 % 73 % Søge/bestille bøger 83 % 67% Tjekke lån, fornyelse 67% 39% Praktiske oplysninger 46% 33% Bestille musik, film 29% 25% Låne/downloade e-bøger 17%

42 BIBLIOTEKERNES UDFORDRINGER Der ses markante ændringer i brugermønstre for både voksne og børn siden Flere danskere læser skønlitteratur, færre kommer på biblioteket Voksne kommer sjældnere på det fysiske bibliotek, børn og unge kommer hyppigere. Bibliotekets brugere kommer i stigende grad for at opholde sig på biblioteket (læsning, rart sted) Begrænset brug af tilbud/services på nettet (manglende kendskab?) Begrænset brug af arrangementer blandt de yngre (manglende kendskab?)..hvad betyder de ændrede brugermønstre for bibliotekernes fremtid?

43 Tak for ordet! Anne Sophie Madsen, Pluss

Relaterede dokumenter

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of