Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187"

Lucas Hedegaard
8 år siden
Visninger:

1 Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen butik har dybe rødder tilbage til dengang, frederikshavnerne begyndte at køre på cykel i begyndelsen af sidste århundrede. Herluf Pedersens cykelforretning kan formentlig spores tilbage til Carl P. Poulsens cykelforretning i Danmarksgade 66. Vi kender ikke meget til forretningens første tid, men det ser ud som om, at cykelhandler Ernst Petersen overtog forretningen i 1920 for blot at sælge den videre til Arne Simonsen i I 1926 overtog Harry Rye forretningen. Der var dog tilsyneladende sket det i 20érne, at Ernst Petersen ud over cykler også interesserede sig for Ford biler og derfor indrettede et autoværksted i gården bag Danmarksgade 66. Harry Rye og hans hustru havde forretningen indtil 1945, hvor den solgtes til Herluf og Olga Pedersen. I de mellemliggende år havde forretningen dog flyttet adresse til Danmarksgade 4A. Her lå oprindeligt urmager Skeltveds forretning. Skeltved afhændede sin virksomhed til sin svend, optiker og urmager Otto Jørgensen, der gerne ville tættere på kunderne i midtbyen. Han byttede derfor adresse med Rye. H. Ryes Frederikshavns Cyklelager som Herluf Pedersen kone Olga købte til overtagelse den 1. maj billedet her er fra besættelsen, ruderne var tildækkede for at undgå sprængstykker. Det viste sig også nødvendigt i forbindelse med Schalburgtagen af Frederikshavns Avis

Vi kender ikke meget til forretningens første tid, men det ser ud som om, at cykelhandler Ernst Petersen overtog forretningen i 1920 for blot at sælge den videre til Arne Simonsen i 1924.

2 Den tyske besættelse var hård ved den danske cykelpark. 30érne var det årti, hvor cyklen blev danskernes væsentligste transportmiddel. Der opstod flere store cykelfabrikker i landet - men også mange mindre. Flere cykelhandlere svejsede selv stellene til de cykler, de solgte, og der var rigtig mange cykelhandlere i Frederikshavn. Helt op til 16 alene i byen, hvortil der skal lægges en cykelhandler i selv den mindste flække på landet. Efterhånden som Anden Verdenskrig varede ved, blev det stadig mere vanskeligt at få reservedele til cyklerne. Især gummi var en mangelvare, og efterhånden måtte den opfindsomme dansker finde på mange krumspring for at få lappet cyklen. Der er set eksempler på massive dæk eller dæk lavet af sammenkædede korkpropper. Ilt og gasslanger fra Frederikshavn Værft kunne også anvendes, og nogle forsøgte sig med at udstoppe de slidte dæk med halm. Der var lang ventetid på nye dæk og slanger, som kun blev produceret i en reduceret mængde og tildelt cykelhandlerne, efter hvor mange dæk de havde solgt i 1937 eller 38 og kunne uddeles efter recept fra lægen eller på en anvisning fra fagbevægelsen. Cykelhandler Rye havde en tildeling af 9 dæk om måneden, så det var ikke mange kunder, der kunne hjælpes ad gangen. En stærkt medvirkende årsag til fru Ryes salg af forretningen har nok været den tyske modterror Schallburgtagen af Frederikshavns Avis den 24. marts avisen var cykelforretningens genbo, og butikken fik selv omfattende skader på facaden. Her et billede fra oprydningen på Avisens grund.

Helt op til 16 alene i byen, hvortil der skal lægges en cykelhandler i selv den mindste flække på landet.

3 Olga Pedersen var indtil 1944 hotelejer i Kvissel men måtte opgive hotellet på grund af sygdom. Hendes mand Herluf cyklede hver dag mellem Brdr. Houmøllers Jernstøberi i Søndergade og Kvissel. Olga Pedersen var dog blevet rask igen og trængte til at komme i gang med at arbejde. Hun ville gerne være selvstændig igen og var villig til at kaste de penge, hun havde fået ved salget af hotellet, ind i en ny forretning. Og så var det, at tilfældet slog til. Olga Pedersen var punkteret på et af de elendige krigsdæk og var gået til cykelhandler Schaltz i Vestergade for at få cyklen lappet. Efter 14 dag var cyklen stadig ikke lappet. En uge mere lovede Genboen den 9. april. Her kunne cykelhandleren læse om den kommende tids mange tiltag på cykelområdet. Bl.a. skulle skærmene males hvide, lyset skulle begrænses på cyklen og cyklisten skulle have hvide på sig. Det var mørkelægningen der var årsag til denne juletræspynt.

Hun ville gerne være selvstændig igen og var villig til at kaste de penge, hun havde fået ved salget af hotellet, ind i en ny forretning. Og så var det, at tilfældet slog til.

4 cykelhandleren, men det kunne han ikke overholde. Da Olga Pedersen efter endnu en uge vendte tilbage, faldt der nogle knubbede ord, og Olga Pedersen bad Schaltz om at finde hendes cykel frem, så ville hun få cyklen lappet hos Rye. Fru Rye, der var alene med en svend, fik igangsat en lapning omgående, og imens kom fru Rye og Olga Pedersen til at snakke. Fru Rye ville gerne sælge. Hun var ikke helt tryg ved naboen, der som købmand solgte lidt rigeligt til tyskerne, og som vært lejede ud til besættelsesmagten. Fru Pedersen gik hjem og fandt sammen med sin mand Herluf ud af, at de skulle være cykelhandlere. Herluf Pedersen var lidt betænkelig. Godt nok var han som maskinarbejder vant til lidt af hvert - men det der med at lave hjul, det var svært. Men Ryes svend lovede, at det skulle han nok lære ham. Derfor overtog Herluf Pedersen Ryes cykelforretning den 1. maj 1945, og det gik rigtigt godt. Butikken blev hurtigt for lille, og købmandsforretningen blev inddraget. Senere måtte han ty til nabohjælp, da han løb fuldstændig tør for plads til de mange cykler, der blev bestilt hjem. Gartner Thomsens forretning i Danmarksgade 10 stod tom, og Herluf fik lov til at leje sig ind med både lager og udstilling. Oliekrisen i 70érne gav vældig medvind for cyklerne. Fra et årligt salg på cykler eksploderede salget til det dobbelte og er faktisk blevet liggende her. I 1978 købte Herluf og Olga Pedersen Danmarksgade 20. Her indrettede far Cykelrytteren Ole Reichstein fotograferet i Desværre er anledningen til fotograferingen ikke kendt, men han har måske deltaget i et løb for Frederikshavn Bicykelclub.

Fru Rye, der var alene med en svend, fik igangsat en lapning omgående, og imens kom fru Rye og Olga Pedersen til at snakke. Fru Rye ville gerne sælge.

5 og søn nu deres forretning og værksted. Olga Pedersen døde som 95-årig og var gennem hele livet ikke til at drive ud af forretningen. For ni år siden bestemte Jørgen Pedersen, at han havde lappet sin sidste cykel for fremmede og gik på pension. Forretningen blev solgt til Mikael V. Jensen. Danmarksgade 20 er fra 1930érne. Selvom huset er blevet iklædt panser og plader, fornægter 30érnes funktionalistiske stil sig ikke helt i bygningen. Der er sikkert mange gode grunde til, at man har forsøgt at få huset til at ligne en bolchedåse. Men pladerne klæder ikke huset; de holder højst på varmen. Før 1930érne lå der en ølhandler på grunden. Huset var dengang et af de sidste huse i det gamle Fladstrand, som netop her omkring Søgade havde sin sydlige fiskerklynge. Huset var mage til husene i Fiskerklyngen og i andre gamle danske købstæder - et træk som man i Frederikshavn har været usandsynlig gode til at udrydde. Huset og dets genbohus lå lidt forskudt i forhold til de lige linjer, de nye tider krævede; derfor forsvandt både nummer 20 og 17. I nummer 17 havde blikkenslagermester Petry sit værksted og forretning. På hjørnet af Søgade lå restaurant Bob, og gik man ned ad Søgade, lå havet, hvor politistationen ligger i dag. Hvor Shell ligger, lå Dyrlægegården. Af gamle billeder fremgår det, at gården oprindeligt var et stort toetagers pakhus, sandsynligvis et af de pakhuse der anvendtes til opbevaring af Danmarksgade 20 midt i 70érne

Selvom huset er blevet iklædt panser og plader, fornægter 30érnes funktionalistiske stil sig ikke helt i bygningen.

6 varer til Norge både under Store Nordiske Krig og Englandskrigen. Asylgade var byens kirkegade. Her lå kirker og loger side om side op til jernbanen. Først sent blev der lavet en overgang her, og den øverste del af Asylgade hed oprindeligt H.C. Lassensvej. Ved overskæringen begyndte Skagensbanens rangerterræn. Indtil 1924 anvendtes terrænet til at omlade varer fra de smalsporede vogne til DSB s normalsporede. I Danmarksgade 22 og 24 begyndte firmaet Jasopan. Ved hjørnet af Teglgårdsvej opførtes byens nyeste og nu eneste overlevende - biograf, Paladsteateret. Bussen til Aalborg kørte på naturgas gas, mens resten af byen cyklede. Cyklen var og blev det foretrukne transportredskab fra 20érne. Selv i dag kniber det for bilismen at slå cyklen ud på de korte afstande.

Indtil 1924 anvendtes terrænet til at omlade varer fra de smalsporede vogne til DSB s normalsporede. I Danmarksgade 22 og 24 begyndte firmaet Jasopan.

Relaterede dokumenter

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at