Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrug, sender hermed udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 1 i offentlig høring.

Transkript

1 NOTAT Landbrug J.nr oktober 2017 Høring af ændring af bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrug, sender hermed udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 1 i offentlig høring. Høringssvar bedes senest den 17. november kl sendt pr. til mfvm@mfvm.dk med cc til amads@mfvm.dk med angivelse af j.nr Miljø- og Fødevareministeriet gør opmærksom på, at man ved afgivelse af høringssvar giver samtykke til, at svaret, herunder afsenders navn og mailadresse, offentliggøres på Høringsportalen efterfølgende. 1. Kort om de foreslåede ændringer Generelle bemærkninger Der er foretaget en række mindre sproglige korrektioner og præciseringer samt rettelser af henvisningsfejl m.v., som er fremhævet med markerede ændringer, men som ikke er omtalt yderligere. Bemærkninger til de enkelte ændringer I 1, stk. 2-4, foreslås er afgrænsning af anvendelsesområdet Det foreslås, at der fremgår eksplicit, at husdyrbrugloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ikke finder anvendelse på andre dyreklasser end fugle og pattedyr. Det følger i øvrigt af 1 i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det foreslås, at husdyrbrugloven og bekendtgørelsens regler om godkendelser og tilladelser afgrænses således, at krav om godkendelse og tilladelse ikke omfatter hold af hunde eller katte. Efter de gældende regler er hunde og katte omfattet af reguleringen, og kan dermed principielt udløse krav om godkendelse eller tilladelse. Imidlertid er hunde- og kattehold atypiske i forhold til husdyrreguleringen, og udmøntning af krav om godkendelse eller tilladelse vil næppe være praktisk muligt eller miljømæssigt relevant, og evt. gener fra hold af hunde og katte reguleres i øvrigt efter reglerne i miljøaktivitetsbekendtgørelsen eller husdyrgødningsbekendtgørelsen 1 Bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2017 om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug m.v. Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København K Tlf Fax CVR EAN mfvm@mfvm.dk

2 Endelig foreslås det, at kapitel 2 og 3 i husdyrbrugloven og reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ikke finder anvendelse på butikker med almindelig dyrehandel, zoologiske haver, dyreparker, dyrehospitaler, hold af dyr i cirkus, eksportisolationsstalde, karantænefaciliteter for fritter og dyrehold på politigårde. Dette svarer til undtagelsen i husdyrgødningsbekendtgørelsens 2, stk. 4. I 2 tilføjes som nr. 13 en definition på offentlighed. Offentlighed som begreb er defineret i VVM-direktivet og IE-direktivet. Definitionen er i udkastet formuleret i overensstemmelse med direktivernes definitioner og i sammenhæng med reglerne i husdyrbrugloven. Definitionen indsættes primært af ordenshensyn, og der tilsigtes ikke med definitionen indholdsmæssige ændringer i forhold til den hidtidige forståelse og praksis. Definitionen skal navnlig ses i sammenhæng med høringsreglerne i bekendtgørelsen og husdyrbrugloven. 7, nr. 1, foreslås præciseret for så vidt angår betegnelsen ammekvæg. Efter bestemmelsen er tilladelsesgrænsen hævet, således at kravet i husdyrbruglovens 16 b, stk. 1, om etablering af husdyrbrug for visse dyrearter og -typer, ikke indtræder ved mere end 100 m 2, men først ved mere end 175 m 2 produktionsareal. Det foreslås, at betegnelsen ammekvæg i de opregnede dyrearter og -typer præciseres, idet der tilføjes en beskrivelse af, hvad der forstås ved ammekvæg, nemlig ammekøer og tilhørende opdræt. Det betyder, at enhver form for afkom fra ammekøer, uanset dets alder eller køn er omfattet. Småkalve, slagtekalve, kvier, stude og tyre, der stammer fra ammekøer er således omfattet, hvilket vil fremgå direkte af bestemmelsen med den foreslåede præcisering. Dette vurderes samtidig at være en mere korrekt og præcis angivelse, svarende til betegnelser, der anvendes i normtal og tabeller i bekendtgørelsens bilag 3. Tyre fra ammekøer er nævnt i bestemmelsen for fuldstændighedens skyld. Ændringen findes ikke at have indholdsmæssig betydning. I 10, stk. 2, nr. 2, foreslås indsat en henvisning til husdyrbruglovens 6, stk. 1, nr. 1 og 2. Ændringen indebærer, at afstandskravet gælder for såvel enkeltbeboelser som byzone og sommerhusområder m.v. 11 foreslås udvidet til at omfatte beholdere til restvand og ensilagesaft. Endvidere foreslås en begrænsning af de omfattede nabobeboelser. Det foreslås, at beholdere til restvand og ensilagesaft omfattes af anmeldeordningen i 11, således at de kan etableres, udvides og ændres, hvis betingelserne om erhvervsmæssig nødvendighed, placering i tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer, afstandskrav på m til byzone, naboer m.v., bygningshøjde og beplantning m.v. er opfyldt. Beholdere til restvand og ensilagesaft har tidligere været omfattet af en anmeldeordning, men blev ved en fejl ikke videreført i den gældende bekendtgørelse. Det foreslås desuden, at afstandskravet til nabobeboelse på 100 m ændres således, at det alene gælder til beboelsesejendomme, der er uden landbrugspligt og ikke er ejet af den ansvarlige for driften af husdyrbruget. 2

3 12, stk. 4, nr. 1, foreslås erstattet af en et nyt stk. 5. Efter 12 kan der på husdyrbrug etableres op til 200 m 2 vinterstalde efter anmeldelse, hvis de nærmere opregnede betingelser er opfyldt. Ordningen er navnlig møntet på husdyrbrug med andre dyrearter og -typer end dem, der er nævnt i bestemmelsen, f.eks. svinebrug, og begrænset til 200 m 2 produktionsareal. Efter den gældende formulering i 12, stk. 4, nr. 1, er det en betingelse for anmeldelse, at produktionsarealet til vinterstald, som anmeldes, skal anvendes til dyretyper, som ikke findes på husdyrbruget før anmeldelsen. Det foreslås, at betingelsen ændres således, at det ikke er afgørende, om der i forvejen er den pågældende dyretype på husdyrbruget, men derimod at der efter anmeldelsen kun må være op til i alt 200 m 2 produktionsareal med de i bestemmelsen nævnte dyrearter og -typer. Det betyder f.eks., at der på et husdyrbrug med 75 m 2 produktionsareal til ammekøer kan anmeldes op til 125 m 2 produktionsareal til vinterstald. Et husdyrbrug, hvor der f.eks. kun er svin, vil kunne anmelde op til 200 m 2 produktionsareal til ammekøer eller får. Hvis der før anmeldelsen samlet set er mere 200 m 2 produktionsareal til ammekøer, kalve, kvier, stude, tyre, heste, får og/eller geder, kan anmeldeordningen ikke anvendes. I 12, stk. 4, nr. 2, foreslås en præcisering af de omfattede typer af kvæg. Det foreslås, at ammekøer med tilhørende kalve (under 6 måneder), kvier, stude, slagtekalve (over 6 måneder) ændres til andet kvæg end malkekøer. Derved præciseres det, at det alene er malkekøer, der ikke er omfattet af ordningen. Produktionsareal til alt andet kvæg, herunder også kvier fra malkekøer, der holdes som afgræsningsdyrehold og i øvrigt opfylder betingelserne i bekendtgørelsen, kan etableres efter anmeldelse. I 12, stk. 6, foreslås det, at 1. pkt. udgår som overflødigt. Produktionsareal til vinteropstaldning af andet kvæg end malkekøer, får, geder og heste kan ske i såvel eksisterende som nye bygninger. Betingelserne i stk. 6 knytter sig alene til ny bebyggelse. I 13, stk. 5, foreslås det, at 1. pkt. udgår som overflødigt. Produktionsareal til opstaldning af hobbydyr kan ske i såvel eksisterende som nye bygninger. Betingelserne i stk. 5 knytter sig alene til ny bebyggelse. Der foreslås en række justeringer og præciseringer af anmeldeordningen i 14 for skift i dyretyper for husdyrbrug, der ikke er omfattet af en godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens 16 a eller 16 b, dvs. husdyrbrug, der hviler på et retsgrundlag, der afgrænser produktionsrammen i forhold til antallet af dyr, kg dyr m.v. udtrykt i dyreenheder. Udgangspunktet i ordningen er, at skift til dyretyper m.v. med større ammoniak- og lugtemissioner skal modsvares af en reduktion af antallet af dyreenheder på 50 pct. for den del af produktionen, som ændringen omfatter. For nogle ændringer er der data- og beregningsgrundlag for et lavere reduktionskrav eller en fastholdelse af antallet af dyreenheder. Det fremgår udtrykkeligt, hvilke ændringer der kan foretages ved en reduktion på 30 pct. eller en fastholdelse af antallet af dyreenhder. 14, stk. 1, foreslås ændringer i produktionsformen præciseret. Det foreslås, at bestemmelsen, der omfatter husdyrbrug, der ikke er godkendt eller tilladt efter husdyrbruglovens 16 a eller 16 b, præciseres for så vidt angår ændringer i produktionsformen, og at flytning af dyr mellem eksisterende staldafsnit udgår. 3

4 Præciseringen går ud på, at det kommer til at fremgå direkte, at de ændringer, der efter bestemmelsen kan foretages efter anmeldelse udover skift mellem dyretyper er ændringer i alder og vægt inden for en dyretype. I 14, stk. 2, nr. 1 og 2, foreslås en justering for så vidt angår opdræt fra kvæg. Ændringen betyder, at gruppe 1 udover får, geder og heste omfatter alt andet kvæg end malkekøer, herunder ammekøer, kalve (under 6 måneder), kvier, stude, slagtekalve (over 6 måneder) og tyre. Der er ikke krav om, at kalve (under 6 måneder), kvier, stude, slagtekalve (over 6 måneder) og tyre skal være tilhørende ammekøer. Omfattet af gruppe 1 er således også f.eks. kvier fra malkekøer. Som konsekvens af ændringen ændres gruppe 2, således at den alene omfatter malkekøer, men ikke opdræt herfra. I 14, stk. 3, præciseres betingelsen om reduktion af dyreenheder. Det præciseres, at kravet om reduktion af dyreenheder kun gælder for den del, som ændringen omfatter. Det betyder, at betingelsen om 50 % reduktion af antallet af dyreenheder kun gælder for det antal dyreenheder af en given dyretype, som ændres i det enkelte staldafsnit. Reduktionskravet omfatter således ikke en evt. uændret produktion i samme staldafsnit. Hvis f.eks. et staldafsnit med 100 DE slagtesvin og 20 DE smågrise ønskes ændret, således at halvdelen af smågrisene (10 DE) udskiftes med lidt flere slagtesvin, omfatter reduktionskravet alene de 10 DE. Det er altså tilstrækkeligt, at de 10 DE smågrise, som ønsket ændret, reduceres til 5 DE slagtesvin. Efter anmeldelsen vil der således være mulighed for produktion af 105 DE slagtesvin og 10 DE smågrise. I 14, stk. 5, præciseres og deles i to stykker. I det omfang skiftet mellem dyretyper går ud på at skifte fra ammekøer, får eller geder til kvier og stude, er der alene krav om, at antallet af dyreenheder ikke forøges. Det betyder, at antallet af dyreenheder efter skiftet skal være det samme som før eller mindre. Det er foreslået tydeliggjort i stk. 5. Ministeriet undersøger i øjeblikket, om der kan være grundlag for at omfatte visse andre skift i dyretyper inden for kvæg af bestemmelsen, således at disse skift også kan foretages, hvis antallet af dyreenheder ikke øges. I forlængelse heraf er det i et selvstændigt stk. 6 præciseret, at ændringer i alder og vægt inden for en dyretype kan ske, når antallet af dyreenheder ikke forøges. Det betyder, at antallet af dyreenheder efter ændringen skal være det samme som før eller mindre. Om den bagvedliggende begrundelse for betingelserne henvises til det såkaldte afklaringsnotat fra 30. november 2004, hvoraf det fremgår, at der normalt kan foretages ændringer i afgangsvægten fra slagtesvin, så længe antallet af dyreenheder fastholdes på samme niveau. En øget afgangsvægt skal derfor ledsages af færre producerede dyr. Samme tilgang er anvendt i mange miljøgodkendelser efter de tidligere gældende regler, hvor der er givet fleksibilitet til en variation af afgangsvægt, så længe antallet af dyreenheder holdes konstant. Ved overgan- 4

5 gen til en faglighed baseret på stipladsmodellen, hvor der er fokus på overfladearealet, er det vurderingen, at en sådan tilgang kan bredes mere generelt ud. I 18, stk. 2, nr. 1 og 2, foreslås en justering for så vidt angår opdræt fra kvæg. Ændringen svarer til forslaget i 14, stk. 2, nr. 1 og 2. I 18, stk. 5, nr. 3, foreslås tilføjet en form for bagatelgrænse for såkaldt andre ammoniakfølsomme naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder, ligesom der er for kategori 1-, 2- og 3-natur. Ændringen indebærer, at der kan ske anmeldelse, hvis ammoniakdepositionen på de pågældende områder fra husdyrbruget inklusiv det anmeldte ikke overstiger 50 pct. af den maksimale deposition til kategori 1-natur. I 19, stk. 1, foreslås det, at 1. pkt. udgår som overflødigt. 19 handler om kommunalbestyrelsens behandling og afgørelse om anmeldelser efter bekendtgørelsens afsnit IV. 1. pkt. i 19, stk. 1, indeholder et krav om, at kommunalbestyrelsen skal kvittere for modtagelsen af anmeldelser. Alle anmeldelser skal indsendes gennem husdyrgodkendelse.dk, hvor der sendes en autogeneret kvittering for modtagelse, således at anmelderen ved, at og hvornår kommunen har modtaget anmeldelsen. Kravet har derfor ikke selvstændig betydning og foreslås derfor at udgå. I 21, stk. 2, foreslås staldafsnit ændret til produktionsareal, da produktionsareal er mere korrekt, idet der kan være flere typer af produktionsareal i et staldafsnit. I 36, stk. 2, foreslås indsat et krav om dokumentation. 36 handler om krav til foder og fordring m.v. på visse IE-husdyrbrug, der godkendes efter lovens 16 a, stk. 2, af hensyn til reduktion af fosforudskillelsen i husdyrgødningen. Kravene er umiddelbart bindende for husdyrbruget. Der skal således ikke stilles vilkår herom. Af hensyn til tilsyn med reglernes overholdelse, foreslås det, at der indsættes et krav om, at husdyrbruget skal sikre sig dokumentation for, at fodringen m.v. lever op til kravene i 36, stk. 1, f.eks. fakturaer, indlægssedler m.v. Dokumentationen skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med tilsyn. I 39, stk. 7, foreslås det præciseret, at der er tale om restlevetiden for husdyrbrugets staldanlæg. I 42, stk. 4, foreslås det, at datoen for, hvornår kravet om miljøledelsessystemet skal være indført, indsættes direkte i bestemmelsen. I kapitel 20 foreslås en omstrukturering af reglerne om sagsbehandling, procedure m.v., herunder flere overskrifter og sammenskrivning af flere bestemmelser. Indholdsmæssigt foreslås det i udkastets 50, at reglen om tidsbegrænsning, der i den gældende bekendtgørelse alene omfatter godkendelser, udvides til også at omfatte tilladelser. Endvidere foreslås det i udkastets 56, at der indføres et krav om digital offentliggørelse af høringer og afgørelser m.v. Efter de gældende regler er det obligatorisk at offentliggøre afgørelser vedr. IE-husdyrbrug og oplysninger om foranstaltninger vedr. ophør af IE-husdyrbrug digitalt. I andre tilfælde kan kommunen foretage offentliggørelse digitalt, men det er ikke et krav. Forslaget om obligatorisk digital offentliggørelse er ikke til hinder for, at kommunen også afholder borgermøde, foretager offentlig annoncering i ugeblade m.v., men offentliggø- 5

6 relsen vil altid skulle ske digitalt, f.eks. ved offentliggørelse på kommunens hjemmeside, som vurderes at være den almindelige offentliggørelsesmåde i praksis. I 59, stk. 4, foreslås tilføjet en sætning om, at den danske offentlighed skal informeres, når der i en anden stat er truffet afgørelse om et konkret projekt, hvor den danske offentlighed har haft lejlighed til at udtale sig. Der er samtidig ændret på rækkefølgen af bestemmelserne. I 63 foreslås indsat en ny bestemmelse. Det foreslås, at der indføres straffebestemmelser i bekendtgørelsen for overtrædelse af de krav, der gælder umiddelbart efter bekendtgørelsen. Der kan i forvejen straffes efter bestemmelser i loven, når et husdyrbrug ikke efterlever et påbud, som er udstedt i medfør af loven. Forslaget gør det administrativt lettere for tilsynsmyndigheden at håndhæve bekendtgørelsens umiddelbart bindende bestemmelser. Bilag 2: Der foreslås en række præciseringer og justeringer i punkterne B, C, D, E, F, G, H og I, der er oplysningskrav til brug for afgørelser om anmeldelser. Bilag 3: I pkt. A, nr. 2, vedr. ammoniak (BAT) er der foretaget præciseringer og justeringer af teksten om eksisterende staldafsnit, hvor krav til den maksimale emission tager udgangspunkt i gældende vilkår eller tabel 5. I tabel 5, der gælder for eksisterende staldafsnit, er kravene til den maksimale ammoniakemission i NH 3- N pr. m 2 pr. år for konsumægshøner tilføjet, svarende til krav ifølge BREF-dokumenter. Teksten i nr er også på den baggrund justeret og henvisningen til krav ifølge BREF-dokumenter er udgået af teksten. I pkt. B, vedr. lugt er foretaget sproglige rettelser. I pkt. C foreslås en justering i opregningen af typer af areal, der ikke er produktionsareal. 2. Ikrafttræden af bekendtgørelsen Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar Bekendtgørelsen vil blive udstedt som en ny hovedbekendtgørelse. 3. Miljømæssige konsekvenser Ved den seneste ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, der trådte i kraft d. 1. august 2017, var der tale om betydelige omlægninger af rammerne for godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. I tilknytning hertil blev der gennemført en strategisk miljøvurdering efter reglerne i miljøvurderingsloven. Den sammenfattende redegørelse findes her: Ved de foreslåede ændringer er der alene tale om rettelser af fejl og mindre justeringer og præciseringer mv. Miljø- og Fødevareministeriet vil efter bestemmelserne i miljøvurderingsloven træffe afgørelse om, hvorvidt de foreliggende ændringer er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet berørte myndigheder forinden vil blive hørt. 6

7 4. Administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser Ved de foreslåede ændringer er der alene tale om rettelser af fejl og mindre justeringer og præciseringer m.v. Der forventes ikke at være væsentlige administrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. 5. Forholdet til EU-retten De foreslåede ændringer af bekendtgørelsen ligger i direkte forlængelse af den gældende bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2017, der trådte i kraft den 1. august Ændringerne er i vidt omfang rettelser af fejl og mindre justeringer og præciseringer af de regler, som trådte i kraft med bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2017 til udmøntning af ændringen af husdyrbrugloven fra foråret Forslag til lov om ændring af husdyrbrugsloven blev vurderet i forhold til regeringens fem principper for implementering af EU-regulering. Det blev vurderet, at lovforslaget samlet set overholdt disse principper. Nærværende bekendtgørelsesudkast ligger inden for rammerne af det, der tidligere er blevet vurderet og giver derfor efter Miljøog Fødevareministeriets vurdering ikke anledning til overvejelser omkring overimplementering eller forholdet til EU-retten i øvrigt. Der henvises endvidere til lovforslaget nr. 114, Folketinget , hvor der i de almindelige bemærkninger, afsnit 4, er en beskrivelse af de overordnede EU-retlige bindinger, og afsnit 10, hvor der er en beskrivelse af forholdet til EU-retten. BAT-konklusionen for intensivt opdræt af fjerkræ eller svin af 21. februar 2017 er indarbejdet i den gældende bekendtgørelse nr. 911/2017, bortset fra visse krav til BAT for eksisterende stalde med konsumsægshøner, hvor bekendtgørelsen alene indeholder en henvisning til BREF-dokumenterne. Med de foreslåede ændringer er BAT-konklusionen indarbejdet i bekendtgørelsen i forhold til faktorer for konsumægshøner. Ændringen ligger herved inden for den tidligere foretagne vurdering af implementeringen af BAT-konklusionens i forhold til regeringens fem principper for implementering af EU-regulering. Eventuelle spørgsmål til bekendtgørelsen kan rettes til Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrug, via til: mfvm@mfvm.dk Med venlig hilsen Peter Jørgensen 7