BESKYTTET NATUR (INPUT TIL MILJØRAPPORT)...

Transkript

1 Hillerød Kommune Trollesminde Allé Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Foreløbigt bidrag vedrørende miljøvurdering af Helhedsplanen for ULLERØD NORD (december 2014) Tekst: Rune Sø Neergaard, John Frisenvænge og Martin Hesselsøe, Amphi Consult. Version: 3. udgave 8/ Indhold: 1. INDLEDNING BESKYTTET NATUR (INPUT TIL MILJØRAPPORT) INTERNATIONALT BESKYTTEDE ARTER (INPUT TIL MILJØRAPPORT) Generelt Spidssnudet frø Flagermus Afværgeforanstaltninger og hensyn der bør implementeres i planen SAMLET VURDERING (INPUT TIL MILJØRAPPORT) AMPHI Consult Vi har siden 1993 arbejdet med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Læs mere om vores arbejde på Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Fruebjergvej 3, boks 102, 2100 Kbh Ø, mh@amphi.dk, Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, mh@amphi.dk, Tel: Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M, lb@amphi.dk, Amphi Consult v/peer Ravn, Finlandsvej 6,4200 Slagelse, pr@amphi.dk, Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk,

2 1. Indledning Hillerød Kommune har fremlagt helhedsplan for Ullerød Nord. Helhedsplanen vil danne grundlag for en eller flere efterfølgende rammelokalplaner og/eller lokalplaner. I forbindelse med udarbejdelse af dette notat har Amphi Consult haft adgang til Konkretisering af helhedsplan for Ullerød Nord, dateret december Derudover har Amphi Consult modtaget landskabsplan dateret september Hillerød kommune har oplyst, at man planlægger, at et eller flere af de kommende lokalplanforslag skal miljøvurderes. Den obligatoriske scoping som del af miljøvurderingen er endnu ikke gennemført. Derfor er de emner, som skal belyses i miljøvurderingen, endnu ikke fastlagt endeligt. Det står imidlertid klart, at miljøvurderingen blandt andet skal forholde sig til forekomst af de internationalt beskyttede arter (spidssnudet frø m.fl.), som har levesteder inden for og omkring lokalplanområdet. Amphi Consult har i 2012 undersøgt forekomster af internationalt beskyttede arter i området. Resultaterne af undersøgelsen i 2012 er tidligere afrapporteret til Hillerød Kommune 1. Den følgende tekst udgør første udkast til input miljørapport for kommende planforslag, vedrørende emnerne beskyttede arter og beskyttet natur. I forhold til opdeling af området i nummererede boliggrupper anvendes helhedsplanen Konkretisering af helhedsplan for Ullerød Nord (Figur 1). I forhold detaljer i den planlagte fordeling af bebyggede og ubebyggede områder følges de tegninger, som fremgår af landskabsplan dateret september 2015 (Figur 2). I forhold til nummerering af levesteder for beskyttede dyrearter anvendes Amphi Consults undersøgelse fra Amphi Consults vurderinger vedrører ikke påvirkninger på beskyttede arter og naturtyper, i det område som ligger mellem Isterødvejen og Hejrevej, da disse områder ikke er omfattet af Helhedsplanen. Amphi Consults bidrag ikke vedrører scoping. Vi gør opmærksom på, at scoping inkl. høring af berørte myndigheder er et lovkrav ved miljøvurdering af en plan. Scoping skal senest udføres, når der foreligger et konkret planforslag, som planmyndigheden vil miljøvurdere. Tilsvarende har Amphi Consult ikke udarbejdet input til den sammenfattende redegørelse, der indgår som en obligatorisk del af miljøvurderingen. I den sammenfattende redegørelse opsummeres hvilke ændringer af planen, som tilskrives forløbet omkring miljøvurdering af planforslaget. 1 Registrering af bilag IV-arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord. Amphi Consult for Hillerød Kommune, 1. udgave 21. september

3 Figur 1. Hoveddisponering, afgrænsning samt nummerering af boliggrupper som fremgår af Konkretisering af Helhedsplan for Ullerød Nord december

4 Figur 2. Landskabsplan for Ullerød Nord som modtaget i september Bemærk at denne plan er udvidet med arealer nord for Hejrevej som ikke er omfattet af helhedsplanen. Disse arealer indgår ikke i vurderingerne som fremgår af denne rapport. 4

5 2. Beskyttet natur (input til miljørapport) Dette emne må forventes behandlet i miljørapporten. Det ligger uden for den opgave, som er defineret til AMPHI og nedenstående input bør suppleres af Hillerød Kommune. Helhedsplanen 2 og Landskabsplanen (Figur 2) er udformet således, at der ikke forventes behov for indgreb i 3-beskyttet natur. Eventuelle fremtidige indgreb i 3-områder vil forudsætte en dispensation fra bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven. Helhedsplanens indhold foregriber ikke sådanne dispensationer. En lokalplan kan ikke have bonusvirkning i forhold til ophævelse af Naturbeskyttelseslovens 3. Der fremsættes i helhedsplanen ikke forventninger til, at en dispensation fra 3-beskyttelsen kan opnås. Flere af de 3-beskyttede områder er tillige ynglesteder for den beskyttede art spidssnudet frø (se næste afsnit). Det er imidlertid sandsynligt, at de afværgeforanstaltninger som er afgørende for at sikre forekomster af beskyttede dyrearter, vil kræve tilstandsændringer af 3 beskyttede områder. Disse tilstandsændringer vil imidlertid typisk have naturforbedrende karakter, og dermed ikke skade de beskyttede naturtyper. På den baggrund vurderes det, at planen ikke påvirker forekomsten af beskyttede naturtyper negativt. 2 Konkretisering af helhedsplanen for Ullerød Nord, december

6 3. Internationalt beskyttede arter (input til miljørapport) 3.1 Generelt De internationalt beskyttede arter er opført på Habitatdirektivets bilag IV, og omfattet af direktivets artsbeskyttelse. Artsbeskyttelsen medfører bl.a., at man ikke må vedtage planer og projekter der beskadiger yngle- og rasteområder for disse arter. Det primære datagrundlag for vurderingen af internationalt beskyttede arter er undersøgelser, som blev gennemført i Siden 2012 kan der være sket ændringer i udbredelsen af de beskyttede arter pga. f.eks. fortsat tilgroning af vandhuller eller naturplejeindgreb. Ophør af dyrkning eller afgræsning kan ligeledes have haft indflydelse på levevilkår for beskyttede arter i området. Som supplement til undersøgelserne fra 2012 har Hillerød Kommune i juni 2015 foretaget besigtigelse af lokaliteterne 32, 33 og 103. Generelt anbefales det, at datagrundlaget opdateres, når der skal udarbejdes konkrete lokalplaner, eller hvis der søges om dispensation til ændringer af de 3-områder, der i 2012 var ynglesteder for beskyttede padder. De eksisterende data fra 2012 er tilstrækkelige til vurdering af helhedsplanen. Data fra 2012 afspejler en førtilstand, der ikke er påvirket af forberedelser til byggeri, herunder evt. ophør af dyrkning eller afgræsning. I det følgende vurderes projektet i forhold til de enkelte relevante arter og artsgrupper. Som det fremgår af indledningen forholder vurderingen sig ikke til eventuelle påvirkninger af området mellem Hejrevej og Isterødvejen. Disse arealer er omfattet af nyeste landskabsplan (Figur 2), men har ikke tidligere været omfattet af Helhedsplanen (Figur 1). 3.2 Spidssnudet frø Kortet på side 4 i helhedsplanen vises beskyttede naturtyper, samt arealer der bør beskyttes af hensyn til internationalt beskyttede arter. Det gule område på dette kort er defineret i forlængelse af Amphi Consults undersøgelser i Det gule område er tænkt som en bufferzone, der bl.a. skal sikre spredningsmuligheder og adgang til sammenhængende levesteder for de beskyttede frøer. Det vurderes, at den aktuelle plan ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer beskyttelse af disse arealer. Flere af ynglestederne vil således blive omkranset af bebyggelse/veje og vil næppe kunne fungere i samme omfang, som det er tilfældet i dag. Erfaringsmæssigt har bebyggelse tæt på eksisterende ynglelokaliteter for beskyttede padder en negativ effekt på bestanden. Påvirkningerne kan skyldes flere forhold fx, at det terrestriske fødesøgningsareal indskrænkes, vandhullet udsættes for skygge fra bygninger, større antal padder der omkommer i udgravninger, eller ændringer i lokaliteternes hydrologiske funktion. Hydrologisk funktion forudsætter, at tilløb af vand fra 6

7 omgivelserne ikke reduceres pga. bebyggelse og dræning af de højereliggende områder omkring vandhullerne. Flere af ynglestederne i området er lavvandede og har meget flade bredhældninger. Det gælder i særlig grad lokaliteterne 37, 38 og 103. Disse er særligt sårbare overfor reduceret vandtilførsel, hvilket i værste fald kan resultere i, at vandhullerne pga. tidlig udtørring ikke kan fungere som ynglested for padder. Således forudsættes det generelt i vurderingerne, at anlægsarbejde og kloakering ikke vil påvirke vandstanden i beskyttede naturområder eller i levesteder for beskyttede paddearter uden for beskyttede naturområder. Ved projektering og udførelse af kloakering og bebyggelse er det nødvendigt at implementere tekniske forholdsregler for at undgå at påvirke vandstanden i nærliggende naturområder. Den varierende vandføring betyder også, at der er store vandhuller om foråret og fugtige lavbundsarealer om sommeren. Spidssnudet frø har dermed gode ynglemuligheder om foråret, mens de nyforvandlede frøer om sommeren kan udnytte den udtørrede vandhulsbund tæt på ynglestedet som levested. Samtidig sikrer lejlighedsvis udtørring af lavvandede vandhuller, at evt. indvandrede fisk forsvinder igen. Dette er særlig vigtigt, når der som hér er et vandløb, der passerer tæt på eller igennem flere af vandhullerne. Bebyggelsen vil alene berøre de højereliggende, tørre arealer, som vurderes at have mindst værdi som levested for frøerne. Bebyggelsen vil imidlertid komme til at ligge tæt omkring flere vandhuller, hvorved arealet af de tilgængelige terrestriske levesteder både formindskes og især opdeles. Endelig er det vigtigt, at vandhullerne ikke gror til i rørsump og pilekrat. Dette er i vidt omfang tilfældet for mange af vandhullerne i dag. De få lysåbne vandhuller i området ligger alle i dyrefolde. Det er således i sig selv et problem, at afgræsningen sandsynligvis stopper senest, når de tilgrænsende dele af foldene bebygges. Sikring af sammenhængende levesteder omkring og imellem ynglestederne er afgørende for fremtiden for bestanden af spidssnudet frø i området. Helhedsplanen indebærer imidlertid byggeri omkring de vandhuller, der hidtil har udgjort de vigtigste yngleområder for spidssnudet frø. I det følgende fremgår en specifik vurdering for udvalgte lokaliteter, hvor planforslaget forventes at kunne medføre påvirkninger. Lokaliteterne er nummereret i henhold til Amphi Consults rapport fra Lokalitetsgennemgange inddeles efter placering i forhold til de forskellige boliggrupper. Boliggruppe 2 I forbindelse med lokalitet 103 er der et væsentligt problem. Lokaliteten er ikke omfattet af 3 beskyttelse. Lokalitet 103 er ifølge Amphi Consults undersøgelser i 2012 det største og vigtigste ynglested for spidssnudet frø i hele området (ca. 60 ægklumper). De nærmeste andre ynglesteder har til sammenligning meget beskedne ynglebestande, og disse er sandsynligvis afhængige af, at lokalitet 103 er et velfungerende ynglested. Lokalitet 103 et lavvandet vandhul med flade brinker, der er følsomme overfor ændringer i vandtilførsel og ophør af græsning. Ved en besigtigelse foretaget 25/ af Hillerød Kommune var lokalitet 103 stort set udtørret. Der var således kun enkelte lommer med 5-10 cm dybt vand mellem vegetationen tilbage. I disse lommer af vand blev der registreret enkelte haletudser af brune frøer. 7

8 Jævnfør den seneste landskabsplan (Figur 2) planlægges lokalitet 103 nedlagt, da der planlægges opført bebyggelse meget tæt på vandhullets sydside. En nedlæggelse af lokalitet 103 vil have negative konsekvenser for bestanden af spidssnudet frø i området, da lokaliteten som tidligere nævnt er den vigtigste ynglelokalitet i området. Det må således antages, at lokaliteten ud over at huse en stor ynglebestand af spidssnudet frø også fungerer som source-lokalitet for en række andre, mindre ynglelokaliteter i området. I nærheden af lokalitet 103 ligger de to lokaliteter, 31 og 13. Det må understreges, at det vurderes som positivt, at helhedsplanen sikrer et sammenhængende område omkring lokalitet 31 og 13, der begge er ynglevandhuller for spidssnudet frø. De to små vandhuller, lokalitet 32 og 33, som begge sandsynligvis havde yngleforekomst af spidssnudet frø i 2012 bliver iht. den reviderede landskabsplan (Figur 2) friholdt for bebyggelse. På tidspunktet for undersøgelserne i 2012 var disse to vandhuller i varierende grad under tilgroning med pilekrat. De samlede bestande af brune frøer omfattede æglæggende hunner pr. vandhul. Det var således ret små bestande, særligt sammenlignet med bestanden i lokalitet 103. Begge vandhuller er lavvandede, og risikoen for forekomst af fisk er lav pga. udtørring i tørre år. Trods tilgroningen husede begge lokaliteter ynglende spidssnudet frø i I takt med udtørring af dele af vandhullerne vil disse områder også fungere som sommerlevested for arten. Vandhullerne har et betydeligt potentiale som ynglelokaliteter og terrestrisk levested for spidssnudet frø, hvis de plejes med rydning af pilekrat. Ved en besigtigelse foretaget af Hillerød Kommune i juni 2015 var begge lokaliteter udtørrede. De to vandhuller (32 og 33) indgår i en gruppe af flere tætliggende vandhuller (13, 31, 13, 32, 33, 103 og 106). Da spidssnudet frø fortrinsvis opholder sig inden for kort afstand af ynglestederne, gavner det således arten, at der er flere mulige ynglesteder tæt på hinanden. Boliggruppe 5 Boliggruppe 5 kommer til at omgive lokalitet 37 og 38, der er ynglested for spidssnudet frø. De to lokaliteter udgør i praksis ét sammenhængende vådområde. Begge lokaliteter består af meget lavvandede, afgræssede søer, som er meget påvirkelige overfor tilgroning og ændret vandtilførsel. Lokalitet 37 og 38 har sammen en betydelig bestand af brune frøer (over 100 ægklumper), hvoraf en væsentlig andel formodes at være spidssnudet frø. Af helhedsplanen (inkl. landskabsplan fra september) fremgår det, at det sammenhængende vådområde vil blive omgivet af veje og bebyggelse på tre sider. Det fremgår desuden, at der vil være bebyggelse nær vandhullernes kant. Endvidere vil helhedsplanen medføre en væsentlig reduktion af det tilgængelige fourageringsområde for spidssnudet frø. Planen sikrer dog en korridor med en bredde på ca 40 m mod øst til de ubebyggede områder. Omfanget af byggeri omkring lokaliteten forventes at medføre en væsentlig nedgang i antallet af bestanden af spidssnudet frø i de berørte lokaliteter indenfor boliggruppe Flagermus Generelt er der ved undersøgelserne i 2012 kun observeret flagermus i en begrænset del af området, mere specifikt i de dele af området, hvor der er gode jagtområder med større træer. 8

9 Forekomsten af rastesteder er ikke undersøgt i detaljer i 2012, men det forventes pga. det skovfattige landskab, at bestandene i området er beskedne. Det vurderes, at parken ved Viemosegård er det sted, hvor der er størst potentiale for forekomst af rastesteder i træer. Brunflagermus raster udelukkende i træer, men det er uvist, om de observerede dyr raster lokalt. Arten har en stor aktionsradius (flere kilometer) omkring de trægrupper, hvor de raster, og de observerede dyr kan f.eks. også raste i Gribskov. Rastesteder for flagermus i bygninger findes oftest i ældre (over 100 år gammelt) byggeri, men både dværg- og skimmelflagermus kan også raste i noget yngre huse. Ved nedrivning eller renovering af bygningerne på Viemosegård, Fredly og Moseholm kan rastesteder for flagermus potentielt blive berørt. Det må dog understreges, at det ikke er undersøgt, om det er tilfældet. Tabel 1. Arealopgørelse. Første kolonne viser fordelingen af arealer med forskellig beskyttelsesstatus, som defineret i Amphi Consults undersøgelser udført i Anden kolonne viser arealfordelingen i det aktuelle planforslag Amphi s kortlægning i 2012 (ha) Grøn (ikke behov for særlig begrænsninger i anvendelsen) Efter planforslag 36,24 Byggezoner/veje 39,6 Gul (supplerende levesteder) 30,32 Rest (øvrige ubebyggede arealer) 36,7 Rød ( 3-områder og andre vigtige områder) 15,47 3-natur og temporære vandhuller 6,1 Total 82,03 Planområde 82,4 3.4 Afværgeforanstaltninger og hensyn der bør implementeres i planen I Tabel 1 vises en arealopgørelse for hele planområdet. Væsentlige dele af de områder som blev anbefalet beskyttet efter undersøgelserne i 2012, indgår nu i planforslagets byggezoner. Dette forhold skaber behov for meget omfattende afværgeforanstaltninger, for at sikre områdets funktion for spidssnudet frø. Det fremgår tillige af Tabel 1, at planforslaget udlægger over halvdelen af planområdet (ca. 42 ha) uden bebyggelse. Det er således afgørende, at de ubebyggede arealer kan plejes og indrettes med henblik på at sikre omfattende hensyn til de beskyttede arter. Dette behov specificeres nærmere i det følgende. Såfremt planforslaget skal gennemføres i sin nuværende udformning (jf. Figur 2) skal det sikres, at følgende afværgeforanstaltninger implementeres i planforslagets bestemmelser. Hvis det ønskes kan Amphi Consult komme med konkrete forslag til formuleringer og tilføjelser i planens bestemmelser: 1) Udlæg af ubebyggede arealer som levesteder for beskyttede arter. I lokalplanens bestemmelser defineres alle områder uden for veje og byggezoner som potentielle levesteder for beskyttede arter (i alt mindst 42 ha jf. Tabel 1). Inden 9

10 for disse arealer skal sikres anlæg of pleje med særligt fokus på bevarelse af disse arter jf. følgende punkt (pkt. 2). 2) Strategi for anlæg og pleje af ubebyggede arealer (bevarelse af bilag IV arter): Der skal udarbejdes en strategi for pleje og anlæg i de ubebyggede arealer. Strategien vedrører anlæg og pleje udført indenfor de 42 ha. ubebyggede arealer, jf. landskabsplanen (Figur 2). Strategien skal sikre beskyttelse og bevarelse af bilag IV arterne, så vidt muligt inden for planområdet i Ullerød Nord. Tiltag uden for planområdet kan inddrages, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre overholdelse af Habitatdirektivets krav om beskyttelse af yngle- og rasteområder. Det skal fremgå af lokalplanens bestemmelser, at denne strategi skal godkendes af Hillerød Kommune, inden anlægsarbejde kan igangsættes på baggrund af planen. Det skal tilsvarende fremgå, at de dele af strategien som vedrører nedlæggelse og funktionel erstatning for lokalitet 103, skal være implementeret inden der kan gives tilladelse til anlægsarbejde i boligområde 2 (Figur 1). Dette kan tage flere år. Strategien skal sikre proaktiv etablering af erstatningsnatur og skal omhandle følgende emner: Anlæg og placering af nye vandhuller til spidssnudet frø (erstatning for lokalitet 103, så vidt muligt indenfor planområdet); pleje af eksisterende vandhuller; metoder for nedlæggelse af lokalitet 103 (herunder metoder til at fremme kolonisering af erstatningsvandhuller); anlæg af spredningskorridorer; pleje af spredningskorridorer; anlægsfasehensyn (fx midlertidige paddehegn); overvågning; anlæg af permanente paddehegn og passager. Flere af de emner som skal berøres i strategien uddybes i de følgende punkter. 3) Bufferzone og korridorer: I boliggruppe 2 og 5 sikres en minimumsafstand mellem 3 beskyttede områder og byggezoner på mindst 15 meter. Derudover sikres en korridorbredde på mindst 40 meter ( grøn kile ) mellem 3 områderne i boliggruppe 2 og 5, og de ubebyggede centrale dele af planområdet. Bufferzone og korridor skal plejes og indrettes som beskrevet i strategi for anlæg og pleje af ubebyggede arealer jf. pkt. 2. 4) Nye vandhuller til spidssnudet frø: Planforslaget indebærer nedlæggelse af lokalitet 103, som er et vigtigt ynglested for spidssnudet frø. Det forudsættes derfor at der etableres to erstatningsvandhuller. Disse vandhuller skal placeres optimalt i forhold til fremtidig funktion som ynglesteder for spidssnudet frø. De nye vandhuller skal koloniseres med en tilsvarende bestandsstørrelse af spidssnudet frø, inden lokalitet 103 nedlægges. Dette kan tage flere år. Kolonisering af nye vandhuller kan eventuelt fremmes gennem tiltag som fx flytning. Detaljer vedrørende dette skal fremgå af strategien jf. pkt. 2. 5) Naturpleje af eksisterende vandhuller: Der skal udføres omfattende naturpleje målrettet spidssnudet frø på nærliggende lokaliteter. Dette kan enten være eksisterende ynglevandhuller for spidssnudet frø (forekomst registreret ved undersøgelsen) eller på lokaliteter, hvor arten ikke blev registreret i Følgende lokaliteter bør forbedres (se Figur 3): 13, 31, 32, 33. Yderligere er forbedringer muligvis relevante for lokalitet 5, 6, 8, 10, 11, 37, 38, 101. Detaljer vedrørende plejeforslag skal fremgå af strategien jf. pkt

11 6) Etablering af paddehegn og -passager: Det anbefales at der etableres paddehegn/-passager de steder, hvor etablering af nye veje truer eller begrænser spredningsmulighederne for padder. Dette gør sig fx gældende tilfældet mellem lokaliteterne 31 og 32, dels på østsiden af lokalitets-komplekset 32/33/106 samt rundt om lokalitet 37/38. Hvis der foretages naturpleje af afgørende betydning for spidssnudet før på lokaliteter, der ligger tæt op ad motorvejen mod vest, så kan det tillige blive nødvendigt med opsætning af paddehegn langs motorvejen, hvis disse lokaliteter i fremtiden skal kunne fungere som succesfulde ynglelokaliteter for spidssnudet frø. Detaljer vedrørende dette skal fremgå af strategien jf. pkt. 2. 7) Anlægsfasehensyn: Det anbefales at man under hele anlægsarbejdet løbende vurderer, hvordan de beskyttede padder kan bevares i området. Der er en række muligheder til rådighed, som kan begrænse anlægsarbejdets påvirkning af beskyttede padder. Fx kan der etableres midlertidige hegn, som begrænser paddernes adgang til områder, hvor der graves, og anlægsarbejde kan udføres i perioder, hvor dyrenes aktivitet er begrænset. Det anbefales, at lokalplanen sætter vilkår om, at der skal fremlægges en plan for relevante beskyttelseshensyn af padder i forbindelse med udstedelse af byggetilladelser. Detaljer vedrørende dette skal fremgå af strategien jf. pkt. 2. 8) Overvågning: Målet er at de samlede afværgeforanstaltninger skal sikre en uændret bestandstørrelse og et uændret antal ynglesteder for spidssnudet frø. Bestanden af spidssnudet frø overvåges årligt i planområdet før under og efter udbygningen. Overvågningsresultaterne anvendes løbende til at dimensionere krav til afværgeforanstaltninger. Detaljer vedrørende overvågning skal fremgå af strategien jf. pkt. 2. 9) Flagermus/nedrivning af bygninger: Der er ikke konkret kendskab til forekomst af rastende flagermus, da det ikke er undersøgt. Det kan være nødvendigt at etablere erstatningsrastesteder i forbindelse med nedrivning af bygninger, der huser rasteforekomster af flagermus. Ved nedrivning af bygninger med rastende flagermus bør lokalplanen sikre, at arbejdet udføres på de tidspunkter af året, hvor flagermusene er mindst sårbare. Det kan desuden kræves, at dyrene udsluses af erfarne fagfolk. Detaljer vedrørende dette skal fremgå af strategien jf. pkt ) Tilladelse til endelig ibrugtagning: Der skal indarbejdes bestemmelser i lokalplanen, som forudsætter implementering af strategi for anlæg og pleje af ubebyggede arealer (bevarelse af bilag IV arter) jf. pkt. 2, før der kan gives tilladelse til endelig ibrugtagning af ny opførte ejendomme i planområdet. 11

12 Figur 3. Lokaliteter i Ullerød Nord, hvor der kan foretages naturpleje målrettet spidssnudet frø. 12

13 4. Samlet vurdering (input til miljørapport) Lokalplanforslaget vil ikke medføre påvirkninger af beskyttede naturtyper ( 3 områder). I forhold til beskyttede arter forekommer yngle- og rasteområder for spidssnudet frø og flere arter af flagermus indenfor planområdet. Arterne er opført på Habitatdirektivets bilag IV og således omfattet af direktivets særlige artsbeskyttelses. Arternes forekomst er undersøgt i Planforslaget tager i begrænset omfang hensyn til forekomsterne af beskyttede arter. Således forudsætter planen bl.a. nedlæggelse af det vigtigste yngelsted for spidssnudet frø i området. Disse forudsætninger sætter krav om implementering af meget omfattende afværgeforanstaltninger. På dette grundlag er defineret en række afværgeforanstaltninger og forslag til tilføjelser i lokalplanens bestemmelser. Disse forslag indebærer bl.a. at der udføres målrettet naturpleje for spidssnudet frø indenfor de ubebyggede arealer, der udgør over 50% af planområdet (42 ha). Det forudsættes i det følgende, at disse forslag indarbejdes i planforslaget og efterfølgende håndhæves. Det konkluderes på denne baggrund, at lokalplanforslaget ikke vil påvirke områdets økologiske funktion for beskyttede arter. Dette forudsætter korrekt og tilstrækkelig implementering af de beskrevne hensyn og afværgeforanstaltninger. 13