NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

Transkript

1 FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige påvirkninger af Bilag IV arter ved udvidelsen af Nordforbrænding - Teknisk baggrundsnotat Revision: Udarbejdet: Kontrolleret:

2 Side 2 1 BESKRIVELSE AF OMRÅDET Området på østsiden af Nordforbrænding langs Usserød Å består af et lille parkagtigt areal, et krat bestående af en blanding af skovelm, hassel, pil og rødel, samt en sumpet zone langs selve vandløbet. I området findes en række ældre træer, især lind, pil og rødel. I enkelte af træerne er der spættehuller og flere af træerne har løs bark samt sprækker. Disse træer kan have værdi for flagermusene i området som raste- og evt. også ynglested. Vandkvaliteten i selve åen og i det omkringliggende moseområde er generelt lav, og hele mose området er under kraftig tilgroning med tagrør og pil. Hele området er stærk næringsberiget. Området blev besigtiget 27. marts i en periode med varmt og stille vejr. Trods det tidlige tidspunkt vurderes det, at besigtigelsen har givet et retvisende billede af de potentielle forekomster af alle relevante bilag IV arter. Dog er flagermusene brug af området udelukkende vurderet ud fra området karakter og geografiske placering. Egentlig beskrivelse af den faktiske forekomst vil kræve lysning i aftentimerne og helst i flagermusenes yngleperiode medio juni til medio august. Foto fra den sydlige del af området. Det eksisterende anlæg ses i baggrunden til venstre.

3 Side 3 2 FLAGERMUS Områdets varierede struktur med åbne områder, relativt mange gamle træer og de åbne vandflader, giver gode betingelser for flagermus. Området er ikke undersøgt for flagermus. Men det er overvejende sandsynligt, at området huser vand- og dværgflagermus. Desuden vil skimmel, brun- og troldflagermus, samt langøret flagermus sandsynligvis bruge området til fouragering. De gamle træer og særligt træerne med spættehuller bruges i det mindste periodevis til rastesteder for flagermus Træ med spættehuller mellem forbrændingsanlægget og åen. 3 PADDER Områdets ringe vandkvalitet og manglen på vandhuller uden kontakt med åen gør det næppe sandsynligt, at der forekommer væsentlige bestande af ynglende padder. Området kan dog forventes i begrænset omfang kan være fourageringsted for padder fra andre nærliggende yngleområder. F.eks. fugtige områder langs Usserød Å både opstrøms og nedstrøms området. Mest sandsynligt er skrubtudse, grønfrø og spidssnudet frø. På besigtigelsen d. 27 marts blev der ikke observeret padder.

4 Side 4 4 ANDRE BILAG IV ARTER Det er næppe sandsynligt at andre Bilag IV arter kan optræde i området. Stor kærguldsmede og grøn mosaikguldsmed, der ellers forekommer i Nordsjælland, er således knyttet til næringsfattige kærtyper, som ikke forekommer i området. Lys skivevandkalv er knyttet til stillestående rent vand. Mosskorpion og eremit er knyttet til urørt skov. Markfirben kræver sammenhængende lysåbnehabitater med tør vegetation, og det vurderes ikke at området rummer sådanne habitater i et omfang, der kan understøtte en bestand. 5 FORSLAG TIL AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Fældning af ældre træer medfører en mindre reduktion i de potentielle yngleog rastesteder for flagermus. På lang sigt kan dette tab kompenseres gennem en naturvenlig forvaltning af hele området omkring Usserød Å. På kort sigt bør der inden fældningen af værdifulde træer opsættes ca. 10 flagermus kasser i de omkringliggende områder for at sikre alternative muligheder for flagermusene. Mest velegnet er træer på østsiden af Usserød Å modsat Nordforbrænding. Eksempler på flagermuskasser af den type som foreslås som afværgeforanstaltning. 6 SÆRLIGE FORHOLD UNDER ANLÆGSARBEJDET Træer med spættehuller, må ikke fældes i perioden 1. november til 31. august (jf. Bekendtgørelse nr. 901 af 11/07/2007om fredning af visse dyre- og plantearter mv.).

5 Side 5 7 KONKLUSSION Området der berøres af udvidelsen af Nordforbrænding er gennemgået med henblik på en vurdering af evt. påvirkning af arter beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV. Det vurderes ikke at området rummer egnede habitater for ynglende beskyttede padder. Men i forbindelse med besigtigelsen er fundet træer med hulheder og spættehuller, som potentielt anvendes af flagermus. Derfor foreslås det at der inden fældningen af disse træer opsættes 10 flagermuskasser som direkte kompensation. Ligeledes sættes der en begrænsning for perioden hvor træerne må fældes. Det er vurderet at området ikke har værdi for andre arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. 8 REFERENCER Baagøe, H. J. & Jensen, T. S. (red.) Dansk pattedyr atlas. Gyldendal. Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635.