Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Transkript

1 Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen, Morten Elmeros Tekst: John Frisenvænge og Martin Hesselsøe

2 Indhold: 1. INDLEDNING METODER Padder og krybdyr Flagermus RESULTATER Beskrivelse af området Padder Krybdyr Flagermus KONKLUSION Padder Flagermus...7 BILAG 1. LOKALITETSNUMMERERING...8 BILAG 2. REGISTRERINGER...9 BILAG 3. RASTEOMRÅDER FOR SPIDSSNUDET FRØ...10 BILAG 4. REGISTRERING AF FLAGERMUS I BYGNINGER...11 BILAG 5. REGISTRERING AF FLAGERMUSAKTIVITET...12 Forside: Spidssnudet frø i yngletiden (foto: John Frisenvænge, Amphi) AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Firmaet har siden opstart i 1992 beskæftiget forskellige eksperter indenfor flere fagområder (biologer, agronomer, ingeniører m.fl.). Læs mere om vores arbejde på Amphi Consult v/martin Hesselsøe, Jægergangen 61, 2880 Bagsværd, [email protected], Amphi Consult v/martin Hesselsøe, Jens Urthsvej, 8, 9440 Aabybro, [email protected], Tel: Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M [email protected], Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, [email protected], Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, [email protected],

3 1. Indledning Habitatdirektivets artikel 12 beskytter yngle- og rasteområder for en række arter, som er opført på direktivets bilag IV. Afgørelser i Naturklagenævnet har vist, at direktivets bestemmelser har direkte virkning i Danmark. Myndighederne er således forpligtiget til, at implementere bestemmelserne ved alle former for myndighedsudøvelse, fx lokalplanlægning. Den præcise rækkevidde af bestemmelserne er noget uklar, men det er tydeligt fra Naturklagenævnets afgørelser, at forekomst af de beskyttede arter bør undersøges, hvis der er mistanke om, at de findes i det berørte område og kan blive påvirket af projektet. I det aktuelle projektområde findes en række beskyttede naturtyper, samt flere lavtliggende udyrkede arealer. Mod sydvest er området via nogle plantagearealer forbundet med de store sammenhængende naturområder langs Værebro Å. Mod nordøst grænser området op til Bringe Mose med forbindelse op til naturarealerne på Flyvestation Værløse. Det må således anses som yderst relevant, at undersøge områdets betydning for dyrearter opført på Habitatdirketivets bilag IV. Udfra et generelt kendskab til bilag IV arterne, er det på forhånd vurderet som mest relevant at eftersøge de beskyttede arter af padder, krybdyr og flagermus. Naboarealerne i Ballerup Kommune er inkluderet i besigtigelsen, da dyrenes brug af landskabet og effekter af planlægning og anlægsprojekter ikke er begrænset af kommune- eller lokalplangrænser. 2. Metoder 2.1 Padder og krybdyr Undersøgelserne af padder og krybdyr er rettet mod de arter som er omfattet af Habitatdirketivets artikel 12. Udfra kendskab til de relevante artes regionale udbredelse, så er indsatsen fokuseret på kortlægning af følgende arter: stor vandsalamander, spidssnudet frø og markfirben. Muligheder for forekomst af sjældnere arter som fx løgfrø er også vurderet Undersøgelser i frøernes yngletid er gennemført i april Efterfølgende er områdets vandhuller undersøgt for at klarlægge ynglesucces i perioden juni-juli Markfirben og andre krybdyr er eftersøgt ved to besigtigelser under egnede vejrforhold i perioden juli-september. 2.2 Flagermus For at lave en overordnet vurdering af området som levested for flagermus blev området besigtiget af pattedyrekspert Morten Elmeros d juni. Ved besøget foretoges dels en overordnet vurdering af potentielle yngle- og rasteområder om dagen og dels en undersøgelse af flagermusenes aktivitet om natten. Den 16/9 eftersøgte John Frisenvænge tegn på forekomst af flagermus i potentielt egnede bygninger. Yngle og rasteområder Beskyttede yngle-og rastesteder for flagermus er de steder, hvor de har deres ynglekolonier og rastesteder i sommerhalvåret og deres overvintringssteder. Der er stor forskel på de forskellige arters levevis og deres krav til levesteder. Alle danske arter af flagermus 3

4 er omfattet af den samme beskyttelse. Flagermusene benytter flere lokaliteter i løbet af sommerhalvåret og har selv i yngleperioden behov for flere egnede steder i nærheden af hinanden, som individerne i kolonien kan flytte rundt imellem. I praksis er det umuligt at lave en præcis vurdering af træer og andre strukturers egnethed for flagermus og en præcis kortlægning af alle yngle-og rastesteder i et område. Ved besigtigelsen udpeges i stedet de strukturer, der kan fungere som yngle-og rastesteder for flagermus. Nogle typer rastesteder, herunder tilgængelige dele af udhuse og lofter, kan undersøges for tegn på rasteforekomst. Forekomst af flagermusekskrementer og insektrester er tolket som tegn på rasteforekomst. Det er ikke muligt at kvantificere de enkelte strukturers betydning som rasteområder. Aktivitet og forekomst af arter Formålet er at registrere om der findes flagermus i undersøgelsesområdet. Aktiviteten af flagermus blev undersøgt med flagermusdetektor (Petterson D100), som kan omsætte flagermusenes højfrekvente orienteringslyde til toner i det hørbare spektrum for det menneskelige øre. Den anvendte detektor kan ikke bruges til præcis artsbestemmelse af flagermus. Samtidig med anvendelse af flagermusdetektor belyses de jagende dyr med en kraftig lygte for at se deres jagtmønster, højden over jord- eller vandoverfladen og afstanden til vegetationen, som kan supplere oplysningerne fra detektoren. Aktiviteten af flagermus blev undersøgt i området ved Knardrupvej ca. 22:00 til 02:00, hvor aktiviteten er størst. Vejret de to nætter var vejret lunt med rolige vindforhold. 3. Resultater 3.1 Beskrivelse af området Undersøgelsesområdet omfatter såvel projektområdet som tilstødende arealer af potentiel betydning for bl.a. flagermus. Undersøgelsesområdet er domineret af intensivt drevne landbrugsarealer. Øst for Knardrupvej ligger nogle mindre græsarealer og ruderater. Mod syd er området afgrænset af et sammenhængende naturområde med enge, fugtige arealer, moser og små vandhuller omkring Sørup nordre skelgrøft. I den vestlige del af området ligger Rolandsgrøften, hvor der findes et tilsvarende sammenhængende naturområde med fugtige arealer, mose, vandhuller og eng. Nogle af disse ikke dyrkede arealer er beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. På de fugtige arealer er der opvækst af træer og buske. Nord for Kalveholmvej og ved Højeng i Ballerup Kommune står en række store løvtræer tæt ved vandhullerne. Store dele af de åbne områder, 3-beskyttede arealer og de andre fugtige arealer, som ikke er i landbrugsdrift er under tilgroning med kæmpebjørneklo, der mange steder fuldstændigt dækker store flader. 3.2 Padder I Tabel 1 opsummeres fund af padder mv. Se Bilag 1 for information om de enkelte lokaliteters beliggehed. Observationerne i tabellen er yderligere præsenteret på kort i Bilag

5 Spidssnudet frø er fundet ynglende i størsteparten af vandhullerne. Undtagelserne er primært dybe fiskerige søer uden lavvandet bredzone. Derudover er fundet butsnudet frø, skrubtudse, lille vandsalamander og grøn frø. Der er fundet fisk i størsteparten af vandhullerne. I yderligere et par af de store søer er fiskenes mulighed for at indvandre via f.eks. grøfter så god, at forekomst af fisk er så godt som sikker. Pga. fiskerigdommen er der lav sandsynlighed for forekomst af stor vandsalamander. Lille vandsalamander, der tolererer fiskeforekomst bedre end stor vandsalamander, er kun fundet to steder. Tabel 1. Registrering af padder, krybdyr og fisk. Ra=spidssnudet frø, Rt=butsnudet frø, Re=grøn frø, Bb=skrubtudse, Nn=snog.X : registreret, Y: æg eller yngel fundet. Y?: æg eller yngel af brune frøer (but- eller spidssnudet frø). *) kvækning registreret om foråret, tolkes som forekomst af ynglebestand. Lok. Ra Rt Re Bb Tv Nn Fisk Bemærkning 1 X Guldfisk 2 X* Y 3 Y Y? X X* Ca. 100 ægklumper, heraf mindst 10 spidssnudet frø 4 Y Nipigget hundestejle 5 Skaller 6 Y Y Y Karuds, nipigget hundestejle Flere hundrede ægklumper af spidssnudet frø 7 Y? Y? X Nipigget hundestejle 5-10 ægklumer af brune frøer (Rsp) 8 X Kvækning af skrubtudse 9 X,Y? Y? X Y Spidssnudet frø set, æg af brune frøer i grøft 10 X*,Y? Y? X Nipigget hundestejle Kvækning af spidssnudet frø, æg i grøften syd for 11 Skalle eller regnløje 12 Skalle 14 X?,Y? Y? X sandsynligvis Enkelte ægklumper af brune frøer, måske hørt kvækning af spidssnudet frø De dyrkede marker er uden betydning som levested på land for spidssnudet frø eller andre beskyttede padder.. De potentielle levesteder ligger primært i bæltet af søbredder og engarealer langs vandløbene. Dette bælte er til gengæld et velegnet levested for arten. Derudover findes der potentielle levesteder i mindre bevoksninger ved områdets to gårde. Den udbredte forekomst af spidssnudet frø skyldes givetvis en kombination af gode levesteder på land og egnede ynglesteder. De fleste vandhuller har lavvandede bredzoner med sumpvegetation, der er velegnet som skjulested for haletudserne og levested for de forvandlede frøer. De lavtliggende fugtige engarealer er velegnede levesteder for spidssnudet frø. Den udbredte forekomst af Kæmpe-Bjørneklo på de ikke-afgræsede arealer syd for Kalveholmvej forringer dog disse områder som levested. Her ville afgræsning eller mekanisk bekæmpelse af Bjørneklo medføre en klar forbedring. 5

6 De sammenhængende naturområder med enge, fugtige arealer, moser og små vandhuller omkring Sørup nordre Skelgrøft og Rolandsgrøften kan fungere som spredningskorridor for spidssnudet frø. Denne korridor er via plantageområderne mod vest forbundet med Værebro Ådal, og den ligger også tæt på Bringe Mose mod øst. Lokalplanområdet ligger derfor centralt i områdets økologiske infrastruktur. De ensformige landbrugsarealer vurderes til at have lav betydning som levested for spidssnudet frø. Derimod er de sammenhængende udyrkede arealer (- uanset 3 beskyttelse-) vigtige biotoper og spredningskorridorer for spidssnudet frø. Disse arealer er markeret på Bilag Krybdyr Undersøgelserne af krybdyr har særligt været fokuseret på eventuel forekomst af markfirben, som er omfattet af beskyttelsen i Habitatdirektivets artikel 12. Denne art er ikke fundet i området. På de arealer som er markeret i Bilag 2 er derimod registreret følgende arter af krybdyr: skovfirben, snog og stålorm. 3.4 Flagermus Registreringer af flagermus i juni fremgår af Bilag 5. I det følgende opsummeres fund og vurderinger. Med forbehold for usikkerhed ved artsbestemmelse med den anvendte flagermusdetektor er fundet flg. arter: vandflagermus, dværgflagermus, skimmelflagermus og brunflagermus. Forekomsten af andre arter registreret på Sjælland, f.eks. sydflagermus, kan dog ikke udelukkes. Bygningerne i området og de store træer omkring bygningerne og ved 3-områderne ved Højeng og Kalveholmvej kan fungere som yngle- og rastesteder i sommerhalvåret. Der kan formodentligt også findes egnede rastesteder for flagermus i vinterhalvåret i bygningerne. Ejeren af Rolandsgård oplyste, at der under renoveringer af bygningerne flere gange er fundet flagermus. Ved undersøgelse af gården i september er yderligere fundet ekskrementer af flagermus i flere af gårdens bygninger (Bilag 4). Ved Rolandsgård blev observeret flere flagermus, der kort efter solnedgang fløj mod øst langs læhegnet ved gården op over Knardrupvej. Denne aktivitet formodes at være udflyvning fra en ynglekoloni i bygningerne. Yderligere kan forekomst af ynglekolonier og vigtige rastesteder i de store træer dog ikke udelukkes. De øvrige flagermus blev registreret ved 3-områderne og andre naturområder langs kommunegrænsen, ved Rolandsgrøften og Bringe Mose. De ensformige landbrugsarealer vurderes til at have lav betydning som levested for flagermus. Derimod er de sammenhængende naturområder (- uanset 3 beskyttelse eller ej-) og de få store træer vigtige biotoper for områdets flagermus. 6

7 4. Konklusion AMPHI Consult har i 2007 undersøgt forekomsten af dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV omkring projektområdet syd for Knardrup. Blandt de beskyttede arter er der observeret forekomst af spidssnudet frø, samt flere arter af flagermus. Arter på bilag IV er omfattet af bestemmelserne i Habitatdirektivets artikel 12, som bl.a. indebærer, at artens yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges. Et projekt der eventuelt berører yngle- og rasteområder for arter på bilag IV kan kun gennemføres indenfor rammerne af artikel 12, hvis områdets sammenhængende økologiske funktionalitet for de relevante arter ikke påvirkes. Habitatdirektivet har direkte virkning i Danmark, og kommunen er forpligtiget til at implementere direktivets bestemmelser i forbindelse med planlægningen. 4.1 Padder Undersøgelsen har påvist en udbredt yngleforekomst af spidssnudet frø. Ud fra registreringerne og vådområdernes karakter vurderes det, at der ikke forekommer andre paddearter som er omfattet af Habitatdirektivets beskyttelse i området. Samtidig med undersøgelserne i ved Knardrup har AMPHI Consult i anden sammenhæng foretaget undersøgelser af padder i tilstødende dele af Ballerup og Furesø kommuner. Disse undersøgelser viser bl.a., at spidssnudet frø findes udbredt flere steder nær lokalplanområdet. Stor vandsalamander forekommer i nærområdet kun i enkelte vandhuller, der ligger isoleret fra større søer og vandløbssystemer. I forbindelse med lokalplanlægning bør der tages hensyn til forekomsten af spidssnudet frø. De ensformige landbrugsarealer indenfor projektområdet vurderes at have ringe betydning for spidssnudet frø. Som minimum vil hensyn til arten betyde, at de udyrkede arealer som er markeret i Bilag 3 ikke kan indgå i planlægningen til anden anvendelse end natur. Derudover skal der opretholdes fri passager for de beskyttede arter ud og ind af området. Det ligger udenfor denne opgave at definere hensyn og afværgeforanstaltninger mere præcist. 4.2 Flagermus I området ved Knardrupvej blev registreret foruragerende flagermus ved 3 beskyttede naturområder og andre naturområder og udyrkede arealer langs kommunegrænsen mod syd. Fouragerende flagermus blev også observeret ved Rolandsgrøften og Bringe Mose. Det vurderes yderligere at der sandsynligvis er en ynglekoloni af flagermus i bygningerne ved Rolandsgård. Derudover kan det ikke udelukkes at der er vigtige rastesteder i de store træer i området. Gennemgang af bygningerne har påvist spor af rastepladser for flagermus i flere af de eksisterende bygninger. De ensformige landbrugsarealer indenfor projektområdet vurderes at have ringe betydning som levesteder for flagermus. Derimod er de sammenhængende udyrkede naturarealer og de få store træer vigtige biotoper. Det samme gælder de eksisterende ældre bygninger. Naturarealerne bør bevares som naturlige, vildtvoksende arealer for at bevare områdets økologiske funktionalitet. Desuden bør der tages hensyn ved vedligeholdelse af bygningerne og plejen af de store træer så flagermusenes ynglekolonier ikke ødelægges. 7

8 Bilag 1. Lokalitetsnummerering Nummerering af de undersøgte lokaliteter. Bilag 1: Lokalitetsnummerering

9 Bilag 2. Registreringer Krybdyrregistreringerne dækker over følgende arter som ikke er beskyttet af Habitatdirektivets artikel 12: skovfirben, snog og stålorm. Spidssnudet frø samt flagermus er omfattet af Habitatdirektivets artikel 12. Bilag 2: Registreringer

10 Bilag 3. Rasteområder for spidssnudet frø Med grøn skravering vises de vigtigste rasteområder for spidssnudet frø. Områderne omfatter udyrkede arealer og engområder, som kun delvist er beskyttet af NBL 3. Bilag 3: Rasteområder for spidssnudet frø

11 Bilag 4. Registrering af flagermus i bygninger Bygninger som kunne være levested for flagermus, er undersøgt d. 16/ Rolandsgård: A) Gammel hestestald sydvest for de øvrige bygninger: I loftsetagen en del ekskrementer af flagermus i de to gavlender. B) Sydfløjen, loftsetage: Enkelte flagermus-ekskrementer C) Vestfløjen, loftsetage: Mange flagermus-ekskrementer fordelt over en stor del af loftsrummet, samt ret mange afbidte sommerfuglevinger. D) Ret åben ladebygning, nordfløj: Ingen tegn på flagermus. E) Stuehuset, loftsetage: Moderat antal flagermus-ekskrementer et par steder. F) Stuehuset, kælderetage: Ingen tegn på flagermus. Der er ikke set nogen levende flagermus, men det er givet at især i vestfløjen har en hel del flagermus rastet i sommer. G) Hul stående træstamme i haven: Ingen tegn på flagermus. Langagergård: Der er ikke umiddelbart adgang til bygningerne, som benyttes af mange forskellige småvirksomheder. Det var dog muligt at komme ind i stuehuset og bese loftet. Her fandtes flagermus-ekskrementer, men kun få. Bilag 4: Registrering af flagermus i bygninger

12 Bilag 5. Registrering af flagermusaktivitet Skrevet af Morten Elmeros Bilag 5: Registrering af flagermusaktivitet

13 Bilag 5: Registrering af flagermusaktivitet

14 Bilag 5: Registrering af flagermusaktivitet