Anmeldelse af VVM-screening af kabelprojektet Skudshale-Gistrup

Transkript

1 Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Att.: Anne-Vibeke Skovmark Anmeldelse af VVM-screening af kabelprojektet Skudshale-Gistrup 21. februar 2013 MGJ/MGJ Energinet.dk anmelder hermed anlægsprojektet Skudshale-Gistrup til VVM-screening henhold til 2 i bekendtgørelse nr december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Projektet omfatter nedtagning af ca. 7,5 km 400 kv luftledning, samt etablering af ca. 8,6 km 400 kv kabelanlæg på strækningen fra kabelovergangsstation Skudshale til kabelovergangsstation Gistrup, syd for Aalborg. Samt ændring på eksisterende stationsanlæg. Etableringen af kabelanlæg og ændring af højspændingsanlæg er oplistet på bilag 2 henholdsvis pkt. 3c og pkt. 14 i VVM-bekendtgørelsen. Da Energinet.dk er bygherre skal Naturstyrelsen varetage kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlægget herunder træffe beslutninger om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt eller ej. Jf. 11 stk. 5 nr. 1 i VVM-bekendtgørelsen. Aalborg Kommune bedes derfor snarest muligt videresende anmeldelsen til Naturstyrelsen. Projektet er beskrevet i vedlagte Projekt- og anlægsbeskrivelse med tilhørende bilag A-E. Vedlagt er også et skema til brug for screening (VVM-pligt). Materialet er vedlagt både i hard-copy samt på en USB-stick. Hvis der er spørgsmål til projektet, er I velkomne til at henvende jer til undertegnede. Med venlig hilsen Minna Gjøde Landskabsarkitekt Eltransmission - Elmarked Mobil [email protected] Kopi til: Naturstyrelsen Dok _v1, Sag 11/1853 1/1

2 Skudshale og Gistrup, 400 kv kabelanlæg Projekt- og anlægsbeskrivelse Februar 2013

3 Dok , Sag 11/1853 1/26 Energinet.dk

4 Energinet.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning: Baggrund for projektet Notatstruktur Det eksisterende anlæg: Afgrænsning af projektområde Kabelanlæg Hvad består kabelanlægget af? Strømførende ledere (kabler): Anlægsarbejdet ved kabellægning: Kabellægning ved gravning Arbejdsbælte og oplagspladser Jordarbejdet Kabeludlægning Jordtilfyldning og gentagelse Muffearbejde Kabellægning ved underboring Krydsning af fremmede lednings- og røranlæg Vanskelige steder beskyttet eng beskyttede vandløb Bilag IV-arter og rødlistede arter Skovrejsningsområder Grundvand/drikkevandsinteresser Stationsanlæg Ændring på eksisterende kabelovergangsstationer: Ændringer på eksisterende transformerstation Støj Luftledning og master Hvad består luftledningsanlægget af? Saneringsarbejde ved luftledningsanlæg Nedtagning af ledere (generelt) Nedfiring af tråde Ved masten (generelt) Bortskaffelse af materialer Vanskelige steder Beskyttet natur, 3 beskyttet overdrev Fredsskov Bilag IV-arter og rødlistede arter Ordforklaring Bilagsliste Dok , Sag 11/1853 2/26

5 Energinet.dk 1. Indledning: 1.1 Baggrund for projektet. I forbindelse med planprocessen for etableringen af 400 kv anlægget mellem Århus (station Trige) og Aalborg (station Vendsysselværket) blev det i 2001 besluttet, af den daværende miljø- og energiminister, at den eksisterende 400 kv luftledning mellem kabelovergangsstationerne Skudshale og Gistrup skulle fjernes senest i Denne beslutning er skrevet ind i regionplantillæg nr. 34, 400 kv-højspændingsforbindelse Vendsysselværket Trige, Nordjyllands Amt, april Eltra, der på daværende tidspunkt havde ejerskab af denne ledning, gav tilsagn om sanering. Tilsagnet er i forbindelse med dannelsen af Energinet.dk i 2005 overdraget til Energinet.dk. Energinet.dk har analyseret behovet for ledningsanlæg i området omkring Aalborg, konklusionen er, at det ikke er muligt at undvære en af 400 kv forbindelserne mellem stationerne Ferslev, Vendsysselværket og Vester Hassing. Det betyder, at der forud for fjernelsen af 400 kv luftledningen mellem Skudshale og Gistrup skal lægges et nyt 400 kv kabelsystem mellem disse to kabelovergangsstationer som erstatning for luftledningen. Først herefter, kan luftledningen på strækningen fjernes. 1.2 Notatstruktur Overordnet er notatet opdelt i 2 afsnit. Indledningsvis redegøres for de eksisterende forhold for højspændingsnettet i/omkring Indkildedalen og herefter belyses det anlægsprojekt, som påtænkes gennemført på strækningen. I kapitel 7 er der en ordforklaring, der definerer de forskellige faglige begreber for hhv. projektet og for anlægsaktiviteterne. Ord, der er forklaret i ordlisten, er markeret med kursiv, første gang de optræder i notatet Dok , Sag 11/1853 3/26

6 Energinet.dk Figur kv højspændingsnettet. Projektet placerer sig i Indkildedalen syd for Aalborg, Dok , Sag 11/1853 4/26

7 Energinet.dk 2. Det eksisterende anlæg: I Indkildedalen syd for Aalborg er der i dag to 400 kv forbindelser. De to 400 kv forbindelser strækker sig begge fra transformerstation Ferslev syd for Aalborg til transformerstationerne Vendsysselværket og Vester Hassing nord for Limfjorden, i Aalborg Kommune. Strækningen Skudshale-Gistrup, er en delstrækning på denne strækning. Fra station Ferslev, frem mod kabelovergangsstation Skudshale forløber begge 400 kv forbindelser som luftledning. Herfra er det ene system (Århus-Aalborg forbindelsen) etableret som en dobbelt kabelforbindelse til kabelovergangsstation Gistrup. Fra station Gistrup fortsætter de to systemer, igen begge som luftledning, på samme masterække frem til Limfjorden. (Se figur 1.1). Luftledningssystemet mellem Skudshale og Gistrup, fremføres på en masterække, en bæremast af typen Y-mast. Se figur 6.1. På strækningen fra Skudshale til Gistrup løber luftledningen ved Kongshøj gennem et vandindvindingsområde og gennem et tilplantet område. Denne del af tracéet står i modsætning til det lave og meget fugtige område gennem Indkildedalen, som udgør den længste del af strækningen på i alt 7,5 km. Det eksisterende 400 kv-kabel mellem stationerne Skudshale og Gistrup, løber i store træk parallelt med 400 kv-luftledningen. Dok , Sag 11/1853 5/26

8 Energinet.dk 2.1 Afgrænsning af projektområde For at kunne anvise den mest hensigtsmæssige placering af kablet mellem Skudshale (SKH) og Gistrup (GST), er de landskabelige, miljø- og planmæssige forudsætninger for området undersøgt. Afgrænsning af projektområdet er sket i samarbejde med Aalborg Kommune. Det valgte projektområde udgøres af en strækning, som er ca. 8,6 km langt. Projektområdet forløber fra Station Skudshale mod øst, syd om Visse. Herefter føres projektområdet mod nord øst om Visse og ned i Indkildedalen, hvor det fortsætter mod øst frem til station Gistrup. Syd for Visse løber projektområdet løber gennem et område der er udlagt til skovrejsning, denne del af projektområdet står i modsætning til det lave og meget fugtige område gennem Indkildedalen. Den præcise placering af kabeltracéet indenfor projektområdet kan ikke fastlægges endeligt, før der er indgået aftaler med lodsejerne om placeringen. Der blev i forbindelse med etableringen af det eksisterende 400 kv kabelanlæg mellem Skudshale og Gistrup, gjort plads til etableringen af et tilsvarende anlæg på et senere tidspunkt. Denne placering er dog fravalgt til det kommende kabelanlæg, da der er registreret væsentlige problemer ved denne løsning, særligt i forhold til induktion af berøringsfarlige spændinger, der opstår, når strømførende ledninger går parallelt med andre ledninger eller metalliske anlæg. Disse problematikker er ikke nye, men der er kommet større fokus på de tiltag der skal gøres i den forbindelse. Ved den valgte løsning, gøres parallelføringen mellem de to kabelsystemer væsentligt kortere og den gensidige påvirkning mellem kabelsystemerne minimeres. Dok , Sag 11/1853 6/26

9 Energinet.dk 3. Kabelanlæg Figur 3.1. Enkeltdelene i en kabelgrav. 3.1 Hvad består kabelanlægget af? Et 400 kv-kabelsystem består af strømførende ledere (kabler), lysledere og jordleder Strømførende ledere (kabler): Vekselstrøm fremføres med tre faseledere(/kabler), som tilsammen udgør ét kabelsystem. 400 kv kabelsystemet placeres i én kabelgrav, i flad forlægning. Sammen med kabelsystemet bliver der installeret to mindre plastrør til fremføring af lyslederkabler. Det ene rør fastgøres til det midterste kabel og forsynes med et lyslederkabel til temperaturovervågning af kablerne. Det andet rør forsynes med et lyslederkabel til Energinet.dk s interne kommunikation og kontrol af el-nettet. Dok , Sag 11/1853 7/26

10 Energinet.dk Teknisk data for kabelanlægget (Anlæg- systemer og opbyg.) Jævnstrøm / vekselstrøm Vekselstrøm Spændingsniveau [kv] 400 kv Kabelsystemer [stk.] 1 (kabelgrav) Højspændingskabler [stk.] 3 pr. kabelgrav, dvs. i alt 3 Lysleder [stk.] 1 pr. kabelgrav, dvs. i alt 1 Jordleder [stk.] 1 pr. kabelgrav, dvs. i alt 1 Lægningsmønster Flad (Kabel) Kabelmateriale Kabellængder [m] Tabel 3.1. Teknisk data for 400 kv kabelsystemet. Al leder med PEX isolation Ca. 900 m 1450 m Kabel Opbygning af et højspændingskabel Leder Aluminium Lederskærm Halvledende PE (polyethylen) Isolation XLPE (tværbunden polyethylen) Isolationsskærm halvledende PE (polyethylen) Kvældbånd hæve tape, vandbarrierer Skærmtråd kobber Kvældbånd hæve tape, vandbarriere Vandbarriere Aluminium laminat Ydre beskyttelse PE (polyethylen) Tabel 3.2. Teknisk data for kablet. Dok , Sag 11/1853 8/26

11 Energinet.dk 3.2 Anlægsarbejdet ved kabellægning: Kabellægningen vil som udgangspunkt ske ved nedgravning i et kabeltracé. Ved særlige omstændigheder kan der over mindre strækninger kabellægges ved underboring uden opgravning. Denne metode anvendes som hovedregel kun ved krydsning af større vandløb, særligt værdifulde naturarealer og/eller trafikanlæg. 3.3 Kabellægning ved gravning Det samlede kabeltracé ved gravning vil i anlægsfasen være omkring 15 m bredt, og efter anlægget er færdigt vil der være et servitutbælte på 7 m. Som det fremgår af figuren er der én kabelrende. Kabelrenden rummer 3 kabler (enkeltledere) med en indbyrdes afstand på ca. 40 cm, i minimum jorddybde på 1,20 m. Det samlede servitutbelagte bælte, der skal tinglyses på de berørte ejendomme, vil blive 7 m. I servitutbæltet må der ikke foretages andet end ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet. Andre påtænkte aktiviteter, herunder grubning, må kun iværksættes efter aftale med ledningsejer. Figur 3.3. Tværsnit af kabellægning i anlægsfasen. Figur 3.4. Tværsnit af kabelanlægget i driftsfasen Arbejdsbælte og oplagspladser I anlægsperioden vil der være brug for et midlertidigt arbejdsbælte, som vil være ca. 15 m. Derudover vil der blive et behov for et antal oplagspladser og kørespor fra offentlig vej til kabeltracéet til brug for transport af materialer, materiel mv., da det midlertidige kørespor langs kabeltracéet ofte vil være ensrettet. Alle kørespor og oplagspladser etableres ved hjælp af udlagte køreplader og arealer- Dok , Sag 11/1853 9/26

12 Energinet.dk ne retableres efterfølgende. Kørepladerne transporteres på lastbil, og udlægges med en kran. Med oplagsplads er dels tale om sandpladser og dels om tromlepladser. Sandpladser er typisk m 2. De anvendes hovedsageligt til oplagring af rent sand, der skal bruges som sandfyld i kabelgraven. Der etableres en sandplads ca. for hver km. Tromlepladser vil være ca m2. De anvendes til udtrækning af kabeler og der etableres typisk en tromleplads for hver 2-3 km kabeltracé, således at hver depot indeholder det antal kabeltromler, som kræves til at lægge to kabellængder. Kablerne leveres fra fabrikken som enkeltledere på tromler. Hver tromle indeholder én kabellængde, der forventes at blive mellem m. Hver tromle vil have en vægt på op til 30 tons. Disse transporter kræver blokvognskørertøjer, som ikke på nogen måde er terrængående. Derfor stilles der ekstra store krav til de midlertidige foranstaltninger til terrænet, hvor tromlepladserne indrettes. Derudover vil der være behov for at etablere en depotplads til skurvogne, kabeltromler og entreprenørmaskiner. Denne plads vil blive etableret i nærområdet, udenfor tracéet Jordarbejdet Jordarbejdet/anlægsarbejdet opdeles i etaper, som svarer til én kabellængde ad gangen. Først udlægges køreplader langs tracéet, og herefter rømmes muldjorden i et bælte på ca. 6 m, (over kabeltracéet samt på det areal hvor råjorden efterfølgende vil blive opbevaret). Muldjorden lægges i depot langs arbejdsbæltet og danner en grænse for bæltet i den ene side. Kabelrenden graves op umiddelbart herefter, og den opgravede råjord placeres over mod og langs med muldjordsdepotet. Renden bliver ca. 1,5 m dyb og ca. 1,2 m bred i bunden og ca. 2 m bred i terræn. Krydsende og overgravede dræn opmåles og registreres. Dræn retableres efter kabelarbejdet er udført. Der lægges et ca. 10 cm sandlag i rendens bund. Sandet hentes fra en af sandpladserne og transporteres ud med særlige sandudlægningsvogne. På strækninger med højt grundvandsspejl sænkes grundvandet midlertidigt enten ved installering af pumper eller sugespidsanlæg (kun ved sandrige jordbundsforhold) eller ved en forudgående nedpløjning af et plastdræn i og under kabelrenden. Plastdrænet tilsluttes en række pumper placeret langs kabelrenden med passende afstand. For begge metoder gælder, et det oppumpede vand ikke må ledes direkte til vandløb, for at undgå sedimentspredning og okker, som skader vandmiljøet. Det oppumpede vand skal ledes ud over der åbne terræn til passiv nedsivning efter aftale med ejeren og den ansvarlige miljømyndighed. Efterfølgende afproppes dræn. Dok , Sag 11/ /26

13 Energinet.dk Kabeludlægning Kabeludlægningsudstyret placeres, og kabeltomlerne for denne strækning løftes nu op på særlige udtrækningsstativer eller vogne, udstyret med bremse, og der sættes kabelruller ud i renden. Det spil, som skal trække kablerne ud, placeres i den modsatte ende af renden i forhold til tromlernes placering, og wirerne trækkes ud henover kabelrullerne hen til den første kabeltromle. Kablerne trækkes ud enkeltvis. Udtrækning af 1 kabellængde varer ca. 1,5 time. Kablet løftes ned fra kabelrullerne og ligger nu i det udlagte sand. Trækoperationen gentages nu for kabelsystemets 2 øvrige kabler (enkeltledere). Sammen med en af operationerne trækkes 1-2 mindre rør (tomrør) samt evt. en jordleder med ud. Senere skal der blæses lyslederkabler ind i disse rør, dels til temperaturovervågning af kablet, dels til kontrolfunktion af el-forbindelsen. Lysleder installationerne følger kabeltracéet. Dog skal der installeres samlingsbrønde for hver 5-6 km, som skal kunne inspiceres. Disse brønde kan placeres uden for tracéet, hvor det er hensigtsmæssigt f.eks. i skel eller på uopdyrkede arealer, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Figur 3.5. Kabelgrav. Figur 3.6. Montagecontainer placeret over en muffesamling Jordtilfyldning og gentagelse Efter udtrækningen af kablerne lægges der et ca. 20 cm sandlag over kablerne. Sandtypen over og under kablerne skal have en særlig sammensætning af sandkornsstørrelse for at give en god og ensartet varmeafledningsevne fra kablerne. Der anvendes ca. 0,65 m³ sand pr. km. Det er vigtigt, at varmeafledningen er god og ensartet. Det er bl.a. evnen til at slippe af med varmen til omgivelserne, der bestemmer kabelanlæggets evne til at overfører strøm. Over sandet lægges et kraftigt rødt plastdækbånd (t = 4 mm) til beskyttelse af kablerne, og den opgravede råjord fyldes tilbage i renden. Ca. 75 cm under det færdige terræn udlægges et advarselsnet med tekst, som angiver ejerskab af kabler, kontaktoplysninger mv. Afslutningsvis udlægges muldjorden igen med en dozer Muffearbejde For hver kabellængde ( m) skal kablerne muffes sammen. Dette foregår ved hjælp af en muffecontainer på 2,5 x 6 m. Arbejdsperioden for muffear- Dok , Sag 11/ /26

14 Energinet.dk bejdet til et kabelsystem, altså mufning af tre kabler(/ledere), er ca. 10 arbejdsdage. Selve samlingen af kablerne med muffer giver ikke anledning til installationer over terræn. For at udnytte kablerne bedst (minimere strømtabet), krydskobles kabelskærmene i muffesamlingerne. Selve krydsningen foretages i linkbokse, som enten nedgraves eller placeres i brøndringe hvis det er muligt i skel eller lignende. Brøndene vil være ca. 1,5 m i diameter og bliver nedgravet i 1,5 m dybde. De øverste 30 cm af brøndringen samt brønddæksel vil være synligt over jorden. Lyslederne samles i kabelbrønde, af samme omfang som ovenstående. 3.4 Kabellægning ved underboring De steder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at kabellægge ved nedgravning, kan kablet blive etableret ved en såkaldt styret underboring. Ved styret underboring opnås bl.a., at sårbar natur, veje og beskyttede diger ikke påvirkes af gravearbejdet. Underboringen sker med særligt boregrej, som kræver etablering af en arbejdsplads i den ene ende af underboringen, samt en plads til samling af rør i den anden ende af underboringen. Pladsens størrelse afhænger af underboringens længde. Underboring sker ved at der etableres særlige forings rør (ét for hvert kabel med diameter omkring 300 mm samt 2-3 mindre rør). Kabelet trækkes derpå igennem foringsrøret. De særlige kabelsamlinger, der er nødvendige for hver m, betyder at underboringer ikke er længere end denne længde. Så lange underboringer foretages kun i ekstreme tilfælde. Normalt vil underboringerne være væsentligt kortere ( m). Jordbundsforholdene er afgørende for om underboringer kan udføres. For at kunne fastlægge et boreprofil kan der foretages udtagninger af enkelte jordbundsprøver. Forundersøgelserne kan medvirke til en sikker gennemførelse af underboringen og mindske risikoen for blow-outs, det vil sige, at boremudderet skyder op i det terræn underboringen føres under. Bentonit anvendes som boremudder. Efter udtrækning af kablet fyldes foringsrøret med Bentonit. Dette gøres af hensyn til kravet om varmeafledning fra kablerne. Underboring ved vandløb holdes min. 1 m. afstand til den regulativmæssige fastsatte bundkote for vandløbet Krydsning af fremmede lednings- og røranlæg Kabelanlæggets krydsning af fremmede ledninger eller rør udføres på forskellige måder, alt efter hvad det er, som skal krydses, og hvilke krav den givne ledningsejer har til krydsninger. Den enkleste metode er frigravning og understøtning af den krydsende ledning, hvor kabelanlægget kan udtrækkes under. En anden mulighed er frigravning af den krydsende ledning og udlægning af trækrør til kabelanlægget, hvorefter den krydsede ledning kan tildækkes før udtrækning af kabelanlægget. Den mest omfattende krydsningsmetode er styret underboring. Dok , Sag 11/ /26

15 Energinet.dk 3.5 Vanskelige steder Indenfor projektområdet, er der en række områder med særlige interesser, som drikkevandsinteresser, skovrejsningsområder, beskyttet natur og miljø samt beskyttede jord- og stendiger. (Jf. Bilag A, Kort med projektområdet og udvalgte bindinger). Der er dog ingen områder/vanskelige steder, som kræver særlige hensyn og tekniske foranstaltninger, der afviger fra standardmetoderne. (Jf. Bilag D og E) beskyttet eng Den endelige placering af kabeltracéet indenfor projektområdet, kan komme til at berøre enkelte arealer, der er registreret som 3 beskyttet eng. (jf. Bilag D, notatet fra Amphi Consult). Vurderes det at arealerne vil være sårbare overfor anlægsarbejdet, vil det være muligt at etablere kablerne ved en underboring. Anlægsmetoden vil i hvert enkelt tilfælde blive afklaret i samarbejde med kommunen beskyttede vandløb Den endelige placering af kabeltracéet indenfor projektområdet, vil komme til at berøre et eller flere 3 beskyttede vandløb. For at undgå påvirkninger af de beskyttede vandløb, krydses de ved underboring. Vandløbene vil blive underboret minimum 1 meter under den regulativfastsatte bundkote. Krydsning af vandløbene kræver tilladelse efter vandløbslovens regler. Kommunen har meddelt at vandløbsmyndigheden vil se positivt på en ansøgning efter vandløbsloven til underboring af kablerne under de to berørte vandløb. (jf. Bilag D, notatet fra Amphi Consult og Bilag E, notat fra Aalborg Kommune) Bilag IV-arter og rødlistede arter Forekomsten af bilag IV-arter og rødlistede arter i nærheden af projektområdet, begrænser sig til Odder og padder. I de områder, hvor det vurderes at der kan være en risiko for vandrende bilag IV-padder, kan der implementeres afværgeforanstaltninger således at padderne ikke påvirkes af anlægsarbejdet. (Jf. Bilag D, notatet fra Amphi Consult) Skovrejsningsområder Indenfor skovrejsningsområdet, er der en samarbejdsaftale mellem Grundvandssamarbejdet, Aalborg Kommune og Naturstyrelen om skovrejsning. Naturstyrelsen har meddelt at de vil se positivt på at meddele skovlovstilladelse mhp. fjernelse af den eksisterende luftledning og kabellægning i jord. Da der allerede er et tracé gennem fredsskoven, hvor luftledningerne i dag er placeret. og fordi, det areal, som i dag beslaglægges af luftledningerne, vil blive frigivet til etablering af ny skov Grundvand/drikkevandsinteresser Projektområdet berører den nordlige del af Aalborg forsyning, Vand A/S kildepladser Brunsted og Engkilden. Hvis kablet føres gennem kildepladszonerne, vil anlægsarbejdet forgå på de vilkår der evt. stilles, til sikring af drikkevandsinteressen under anlægsfasen. Energinet.dk har været i dialog med Aalborg forsyning, Vand A/S. (jf. Bilag E, notat fra Aalborg Kommune). Dok , Sag 11/ /26

16 Dok , Sag 11/ /26 Energinet.dk

17 Energinet.dk 4. Stationsanlæg Figur 4.1. Kabelovergangsstation Gistrup. Traditionel friluftsstation, til to systemer. 4.1 Ændring på eksisterende kabelovergangsstationer: Ved skift mellem luftledning og jordlagte kabler, skal der etableres en kabelovergangsstation. Kabelovergangsstationerne indeholder de tekniske installationer, som er nødvendige for at danne en overgang mellem luftledning og jordkabel. Kabelovergangsstationerne Skudshale og Gistrup er forberedt for etablering af det nye kabelsystem. Der skal således her kun udføres mindre arbejder vedrørende montage af komponenter, svarende til det udstyr, der er der i forvejen. Arbejdet sker indenfor de eksisterende stationsarealer. Se figur 4.2. Desuden skal der i eksisterende kabiner tilføjes udstyr til overvågning og styring af det nye anlæg. Anlægsaktiviteter: Arealet i stationerne gøres klar til anlægsarbejdet. Der graves ud til fundamenter til komponenter mm. Opbygningen af fundamenterne består af at binde armeringsjern, opbygning og forankring med efterfølgende opfyldning af beton. Efter endt fundamentarbejde opsættes, komponenter. Når kabelanlægget er sat i drift, fjernes luftledningen indtrækket og v- kæderne på mellemgalgen. Dok , Sag 11/ /26

18 Energinet.dk Figur 4.2. Principskitse af Kabelovergangsstation Dok , Sag 11/ /26

19 Energinet.dk 4.2 Ændringer på eksisterende transformerstation Som en afledt effekt af projektet skal der på den eksisterende transformerstation Ferslev (Aalborg Kommune) placeres en kompenseringsspole. Kompenseringsspolen kompenserer for den reaktive effekt, der genereres i kablerne og giver anledning til spændingsstigninger, og anvendes til at styre spændingsniveauet. Der vil alene være tale om en teknisk installation inde på det eksisterende stationsareal. Spolen består af kobbertråd isoleret med papir, der er indkapslet i en oliefyldt beholder (til elektrisk isolation og køling). Da den er oliefyldt, placeres den på et fundament med et reservoir, der kan rumme hele oliemængden. Ved udendørs placering, hvor den er eksponeret for regnvand, afledes dette via olieudskiller til afløbssystemet. Ved evt. lækage lukker udskilleren, al olien tilbageholdes i reservoiret, og der afgives samtidig en alarm til Energinet.dk s kontrolrum. Der er således ingen risiko for udledning til miljøet. Anlægsaktiviteter: Arealet i stationen klargøres for anlægsarbejdet. Der graves ud til fundament. Opbygningen af fundamentet består af at binde armeringsjern, opbygning af forskansning med efterfølgende opfyldning af beton. Efter endt fundamentarbejde opsættes kompenseringsspolen. Selve kompenseringsspolen har en størrelse på ca. 4,5 x 5 x 6,3 m (B x L x H), dertil kommer de tilhørende udvendige komponenter. Se figur 4.3. Figur 4.3. På billedet ses en kompenseringsspole. Dok , Sag 11/ /26

20 Energinet.dk 5. Støj Både luftledninger og stationer udsender akustisk støj under almindelig drift. Et jordkabel udsender ikke hørbar akustisk støj, men der vil være støj fra de tilknyttede overgangsstationer og transformerstationer. Den vigtigste form for støj, der optræder fra højspændingsanlæg, er koronastøj. Styrken af koronastøjen afhænger især af spændingen, men også luftfugtigheden er afgørende for støjen, der er kraftigst i fugtigt vejr. Støjen ligger som regel langt under 40 db(a) målt på 80 meters afstand. Ved særlige vejrforhold (rimfrost), hvor der er et stort tab af strøm til den omgivende luft, kan støjen være højere men vil som regel ligge på under 48 db(a) målt på 80 meters afstand. Der forekommer støj fra den nuværende luftledning. Ved demontering af luftledningerne fjernes denne støj. Stationsændringerne vil ikke generere væsentligt mere støj, end det der i forvejen kan forekomme fra det eksisterende anlæg og højspændingsledninger. En kompenseringsspole afgiver en lavfrekvent brummen (frekvens på 100 Hz). Det er muligt at støjdæmpe anlægget, hvis der er behov for det på grund af nærliggende boliger eller anden støjfølsom anvendelse. Kabelovergangsstationerne vil ikke generere mere støj end det, der i forvejen kommer fra de eksisterende højspændingsledninger. Dok , Sag 11/ /26

21 Energinet.dk 6. Luftledning og master Figur 6.1. Enkeltdelene i et højspændingsanlæg. Bæremasten er af typen Y-mast. 6.1 Hvad består luftledningsanlægget af? Et 400 kv luftledningsanlæg består af fundamenter, master, strømførende ledninger og jordtråde. Master og fundament: 400 kv-luftledningssystemet fremføres på en enkelt masterække. Bæremasten på luftledningsforbindelsen er af typen Y-mast, som er en gittermast af galvaniseret stål, med en højde på m. Masterne står på fundamenter af jernbeton. Strømførende ledere: Vekselstrøm fremføres med tre faser, som tilsammen udgør ét ledningssystem. Hver fase består i det aktuelle tilfælde af 2 faseledere (Duplex), dvs. i alt 3x2=6 faseledere. Ud over faselederne er luftledninger normalt udstyret med en eller flere jordtråde, der bl.a. fungerer som lynbeskyttelse for lederne. I jordtråden er integreret et lyslederkabel, som anvendes til styring, overvågning og kommunikation. 400 kv luftledningerne hænger i 4 meter lange isolatorkæder af hærdet glas. Dok , Sag 11/ /26

22 Energinet.dk 6.2 Saneringsarbejde ved luftledningsanlæg Når kabelanlægget er sat i drift, kan ledninger, master og mastefundamenter på de gamle ledningsstrækninger fjernes. I forbindelse med saneringsarbejdet for den eksisterende luftledning mellem kabelovergangsstationerne Skudshale og Gistrup, skal der fjernes i alt 24 master og fundamenterne langs linjeføringen. Ved sanering af en højspændingsforbindelse som luftledning er der flere saneringsaktiviteter i gang langs linjeføringen samtidig. Aktiviteterne kan opdeles i nedtagning af ledere og mastearbejde (demontering af mast og nedbrydning af fundament). Nedenfor beskrives de generelle arbejdsmetoder, og i de efterfølgende afsnit vil de strækninger, hvor det er nødvendigt at afvige fra standardmetoderne blive beskrevet nærmere. 6.3 Nedtagning af ledere (generelt) Luftledningerne fjernes etapevis. Som udgangspunkt består en etape af strækningen mellem to afspændingsmaster. I de situationer hvor der er brug for at fjerne luftledningerne i mindre etaper, er dette dog muligt ved at gøre brug af jordankre, som vil kunne afspænde udvalgte bæremaster. Det vil således være muligt at lade enkelte sektioner stå, hvis det vil være nødvendigt at udskyde nedtagningstidspunktet på en mindre delstrækning Nedfiring af tråde Nedtagning af luftledningerne foregår ved, at ledningerne fires ned på jorden én ad gangen, klippes op i stykker som så kan rulles op på tromler og køres væk. Arbejdsarealet kan begrænses til arealet umiddelbart under ledningerne. Dog vil der, på de arealer hvor ledningerne trækkes væk fra tracéet/oprulles, være behov for et større arbejdsområde. Hvor det er muligt, udføres oprulningsarbejdet nær eksisterende kørefaste veje. Hvis det ikke kan lade sig gøre at trække ledningen ud til kørefast vej, vil der være behov for, at køre med maskiner for oprulning og bortkørsel af ledningen, og der vil alt efter jordbundsforhold blive udlagt køreplader. 6.4 Ved masten (generelt) Ved nedtagning af de enkelte master vil der til hver mast blive oprettet en midlertidig adgangsvej og et midlertidigt arbejdsareal, hvor entreprenørmaskiner og transport af materialer til demontering af fundament og masten skal foregå. Adgangsveje til brug for de tunge transporter, som mobilkraner, og bortkørsel af fundamentet og selve masteskaftet vil normalt ske ved udlægning af køreplader. Arbejdsarealet ved hver mastelokalitet vil optage et midlertidigt areal på ca. 300m2 (ca. 15 x20 m). Arealet kan orienteres mest hensigtsmæssigt efter fundaments placeringen, terrænforhold og andre individuelle hensyn til f.eks. skovdrift, beplantning, diger mm. Dok , Sag 11/ /26

23 Energinet.dk Også her udlægges køreplader således at den fysiske påvirkning af vegetation, jordbund og naturtyper vil blive minimeret. På mastearbejdspladsen vil der foregå demontering af masten. Masterne bliver lagt ned med en eller to mobilkraner, hvorefter de bliver delt i mindre stykker, og kørt væk. Arbejdet med at dele masterne i mindre stykker vil enten kunne ske ved den enkelte mast, eller ved at transportere masten i sektioner til en depotplads, hvor flere master vil kunne skilles ad. Arealerne vælges således, at de ligger mest centralt for bortkørsel. Det vil i nogle tilfælde være muligt at skrue masterne fra hinanden, mens det i andre kan være nødvendigt at klippe dem op. Figur 6.2. Demontering af en mast. Når mastearbejdet er afsluttet, påbegyndes nedbrydningen af mastefundamentet. Fundamenterne fjernes ned til ca. 1,2 m under terræn, så arealet kan benyttes til almindelig landbrugsdrift, med mindre andet aftales med lodsejerne eller de lokale jordbundsforhold gør, at en anden løsning er påkrævet. Betonen hamres i stykker med en trykluftshammer eller sprænges i stykker på en meget kontrolleret måde, og køres væk. Efterfølgende retableres den tidligere masteplacering til det eksisterende terræn, ved at tilføre råjord og afslutte med muldjord. Evt. tilbageværende fundamenter under jordoverfladen registreres for evt. senere fjernelse. 6.5 Bortskaffelse af materialer Størstedelen af de materialer, som luftledningsanlæg består af, kan genanvendes. Stål og aluminium fra master og ledninger afhændes som skrot for senere omsmeltning og genanvendelse. Beton fra mastefundamenter kan deponeres på Dok , Sag 11/ /26

24 Energinet.dk lossepladser eller knuses for genanvendelse. I dag er der ingen praksis for genanvendelse af isolatorer, og det hærdede glas sendes til affaldsdeponering. Når luftledningsanlægget er fjernet, ophæves servitutbæltet, og begrænsningerne på anvendelsen af arealet ophæves. 6.6 Vanskelige steder På den 7,5 km lange strækning, hvor det eksisterende luftledningsanlæg skal nedtages, vil demonteringsarbejdet berøre nogle områder med særlige interesser som, beskyttet natur og miljø samt fredsskov. (Jf. Bilag A). Der er dog ingen områder/vanskelige steder, som kræver særlige hensyn og tekniske foranstaltninger, der afviger fra standardmetoderne. (Jf. bilag D og E) Beskyttet natur, 3 beskyttet overdrev I forbindelse med demonteringsarbejdet, skal der nedtages to master (mast nr. 52 og 55), der begge er placeret på kanten af hver sit 3-beskyttede overdrev. (Jf. Bilag A). Arbejdet aftales i samarbejde med kommune, for at sikre beskyttelse af 3 arealerne Fredsskov I forbindelse med demonteringsarbejdet, skal der nedtages fire master (mast nr. 52, 53, 54 og 55), der er placeret indenfor en område der er registreret som fredsskov. (Jf. Bilag A). På de stræk, hvor ledningen fires ned gennem områder med mange træer og buske, vil det være svært helt at undgå at enkelte grene vil knække, men det vil som udgangspunkt ikke være nødvendigt direkte at fælde træer. Således mindskes den visuelle påvirkning af landskabet. Adgangen til de enkelte master, der skal nedtages, vil ske ad eksisterende veje/stier, samt i det eksisterende tracé. Arbejdsarealerne placeres primært i det eksisterende tracé, hvor der i dag er en servitutbelagt bestemmelse om bl.a. højden på træerne. Når luftledninger og master er fjernet vil deklarationen ophøre og servitutbæltet vil blive frigivet til fuld skovdrift. Der gøres dog opmærksom på servitutbæltet for det allerede anlagt kabel. Naturstyrelsen har meddelt at de ser positivt på en ansøgning om skovlovstilladelse mhp. fjernelse af den eksisterende luftledning Bilag IV-arter og rødlistede arter Forekomsten af bilag IV-arter og rødlistede arter i nærheden af projektområdet, begrænser sig til Odder og padder. I de områder, hvor det vurderes at der kan være en risiko for vandrende bilag IV-padder, implementeres afværgeforanstaltninger således at padderne ikke påvirkes af anlægsarbejdet. (Jf. Bilag D, notatet fra Amphi Consult). Det er konstateret, at der ikke er relevante levesteder for flagermus i form af ældre, hule træer på disse fire mastesteder. Derfor konkluderes det, at der Dok , Sag 11/ /26

25 Energinet.dk hverken i forbindelse med anlægsarbejdet eller demonteringsarbejdet indgår aktiviteter, der vil kunne påvirke nogen arter af flagermus negativt. (Jf. Bilag D, notatet fra Amphi Consult). Dok , Sag 11/ /26

26 Energinet.dk 7. Ordforklaring Afspændingsmast: Afspændingsmaster har samme form som bæremaster men udføres i kraftigere stålprofiler. Afspændingsmasten har den egenskab at den kan afspænde det træk ledningerne giver i masterne. Arbejdsareal: Areal, der anvendes under udførelse af et anlægsarbejde, men som ikke indgår i det færdige areal. Arbejdsbælte: Det samlede arbejdsareal, tracéet i anlægsfasen. Bentonit: Bentonit er en ler art der anvendes som boremudder ved underboringer, samt til at sikre en god varmeafledning i underboringsrøret. Blow-out: Når boremudder skyder ukontrolleret op til overfladen i forbindelse med anlægsarbejdet med underboringerne. Bæremast: En bæremast er betegnelsen på den mastetype der udelukkende har til formål at bære luftledningerne, men er ikke bygget til at modstå trækket fra ledningerne. Depotpladser: De anvendes hovedsageligt til oplagring af rent sand, der skal bruges som sandfyld i kabelgraven. Depotpladserne kan også bruges til parkering af entreprenørmaskiner, som anvendes til arbejdet langs kabeltracéet. Demontering: Demontering af den eksisterende linjeføring. Fjernelse af ledere, master og nedbrydning af fundamenter indtil 1,2 meter under terræn, med mindre andet er aftalt med lodsejer. Kabelovergangsstation (KOS): På en kabelovergangsstation føres kablerne op ad jorden og tilsluttes luftledningsanlægget. Knækmast: Knækmast er betegnelsen for den mastetype, der anvendes på steder hvor linjeføringen ændre retning. Den minder i sin form og højde om de almindelige bæremaster, men har en synligt kraftigere konstruktion. Så de kan klare trækket. Ledere: De strømførende tråde i et luftlednings- eller kabelsystem. Mastefundament: Fundering af masten. De fleste master funderes med en monopæl. Dok , Sag 11/ /26

27 Energinet.dk Monopælen vil typisk være meter lang og have en diameter på ca. 2 meter. Ved toppen af monopælen og under terræn støbes en betonplade på 5 m3 og med en tykkelse på omkring 1,50 meter og et areal på omkring 7 m2. Betonpladen vil blive afsluttet 0,5 meter over terræn. Pladefundamenter støbes i beton. Hvis jordbundsforholdene kræver det, kan der desuden være behov for at lave pladefundamenter af beton. Montagecontainer: Samlingen af kablerne og montagen af mufferne sker i en montagecontainer, som af størrelse minder om en lukket transportcontainer, kendt fra skibs- og lastvognstrafik. Oplagspladser: Et areal der er afsat til opmagasinering af materiale. Eks. tromler med kabler, o.l. Der er dels tale om depotpladser og dels om tromlepladser. Projektområde: Det område, der anmeldes til etablering af projektet. Inden for projektområdet kan den endelige placering af hhv. master og/eller kabel ændres under detailprojekteringen efter en afsluttet VVMundersøgelse. Servitutbælte (deklarationsbælte): Et areal under en luftledningsforbindelse eller omkring et kabel, hvor der vil der være anvendelsesbegrænsninger i driftsfasen. Arealet tinglyses, så der ikke kan iværksættes noget, der kan forhindre adgangen til kabelanlægget eller være til gene for eftersyn, reparation eller vedligeholdelse. Styret underboring: Ved hjælp af en styret underboring er det muligt at styre et borehoved, i en forudbestemt dybde, uden opgravning. Styret underboring foregår mellem to gravede huller. Disse huller anvendes senere til opsamling af boremudder (Bentonit). Først bores det styrede borehoved igennem den planlagte strækning til modtagerhullet. Her påmonteres REAMEREN og den nye ledning. Herefter trækkes REAMEREN og røret tilbage til starthullet. Under tilbagetrækning udvider REAMEREN det forborede borehul til den ønskede dimension. Styret underboring anvendes hvor normale graveforhold er vanskelige eller uhensigtsmæssige. Transformerstation: På transformerstationen transformere mellem forskellige spændingsniveauer, f.eks. fra 400 kv til 150 kv. Tromledepotplads: Tromledepoter anvendes til opmagasinering af kabeltromler med højspændingskabler. Der etableres typisk et tromledepot for hver ca. 2-3 km kabeltracé, således at hvert depot indeholder det antal kabeltromler, som kræves til at lægge to kabellængder. Dok , Sag 11/ /26

28 Energinet.dk 8. Bilagsliste A. Kort med projektområdet og udvalgte bindinger B. Lodsejerliste Dok _V1 C. Oversigtskort med ejendomstematisering D. Notat fra Amphi Consult, Natur- og miljøundersøgelser - Dok _V1, Sag 11/1853 E. Notat fra Aalborg Kommune, Høring vedr. etablering af 400 kv kabelanlæg - Dok _V1, Sag 11/1853 Dok , Sag 11/ /26

29 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Naturstyrelsens screening af projektet Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projekt Skudshale Gistrup, 400 kv kabelanlæg Den nuværende 400 kv luftledning mellem kabelovergangsstationerne Skudshale (SKH) og Gistrup (GST) skal fjernes senest i jf. Regionplantillæg nr.34, 400 kv højspændingsforbindelse Vendsysselværket Trige, Nordjyllands Amt, april Forud for fjernelsen af 400 kv luftledningen mellem Skudshale og Gistrup, skal der lægges et nyt 400 kabelsystem mellem disse to kabelovergangsstationer som erstatning for luftledningen. Anlægsarbejdet indebærer: Kabellægning, af ca. 8,6 km 400 kilovolt jordkabler Udvidelse af de to eksisterende kabelovergangsstationer, med udstyr svarende til det der er der i forvejen, til montage af kabelendeafslutninger. Demontering af den eksisterende luftledningsforbindelse, ved nedtagning af luftledning og fjernelse af master, fra mast nr. 35A til mast nr. 58, i alt 24 master. Etablering af 1 x ca. 8,6 km lyslederkabel. Etablering af en kompenseringsspole i station Ferslev. Navn og adresse på bygherre Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf Bygherres kontaktperson og telefonnr. Minna Gjøde Mobil [email protected] Troels Bjørn Hansen Mobil [email protected] Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Strækningsanlæg for kabellægning af 400 kv vekselstrøms jordkabel over en strækning på ca. 8,6 km mellem kabelovergangsstationerne Skudshale og Gistrup, syd for Aalborg. Aalborg Kommune Oversigtskort i målestok Se bilag til projekt- og anlægsbeskrivelsen. Dok _V1, Sag 11/1853

30 Kortbilag i målestok Se bilag til projekt- og anlægsbeskrivelsen. Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 15. december 2010: Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 15. december 2010: X Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt X Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVMreglerne og skal derfor ikke screenes. Projektet er omfattet af bilag 2 pkt. 3c og pkt. 14 Ikke Ja Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: X Arealbehov: Arealbehovet ligger primært i anlægsfasen, og er i store træk beskrevet herunder. I vedlagte projekt- og anlægsbeskrivelse er der lavet en nærmere redegørelse for anlæggets arealbehov. Kabellægning: Arealbehovet til selve jordkablet udgøres af en kabelrende, med en bredde på ca. 2 m. I anlægsperioden vil der være brug for et midlertidigt arbejdsbælte, som vil være ca. 15 m, afhængigt af jordbundsforhold, grundvandsstand mv. For hver kabellængde (mellem m) skal kablerne samles i en samlemuffe, hvilket vil kræve et midlertidigt arbejdsareal på ca. 4 x 15 m. Derudover vil der blive behov for oplagspladser og kørerspor fra offentlig vej til kabeltracéet. Når anlægsarbejdet er færdigt, vil kabelforbindelsen være omfattet af et servitutbelagt bælte på 7 m. I servitutbæltet må der ikke foretages andet end ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet. Stationer: Kabelovergangsstationerne er forberedt for etableringen af det nye kabelsystem, der skal således kun udføres mindre ændringer/arbejder vedrørende montage af komponenter, svarende til dem der er der i forvejen. Alle ændringer vil ske indenfor det eksisterende stationsareal. På Station Ferslev skal der installeres en kompenseringsspole inde på det eksisterende stationsareal. Dok _V1, Sag 11/1853 Demontering af luftledninger og master:

31 I forbindelse med demonteringsarbejdet vil der være behov for at etablere adgangsveje og arbejdsarealer ved de master der skal fjernes. Arbejdsarealet ved hver enkelt mast vil være ca. 15 x 20 m. Adgangsvejene vil være 4-6 m. brede. 2. Er der andre ejere end Bygherre?: X Bygherren ejer anlægget. Inden anlægsarbejdet igangsættes vil der blive taget kontakt til ejere af de ejendomme, hvor eksisterende master er placeret og hvor det nye kabeltracé skal placeres. Adresselisten over ejerne er vedlagt projekt- og anlægsbeskrivelsen. (jf. bilag B og C, til projekt- og anlægsbeskrivelsen.) 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 X Luftledningsforbindelsen: Efter demonteringen af luftledninger, master og fundamenter vil der ikke være synlige anlægsdele over terræn. Kabelanlægget: Kabelanlægget ligger i jorden og ud over kabelovergangsstationerne samt samlingsbrønde fordrer det ikke synlige anlæg over terræn. Kabelovergangsstation: Der vil ske en tilføjelse af udstyr/komponenter svarende til det, der er der i forvejen. Udvidelsen sker indenfor det allerede etablerede stationsareal. 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: X Højden på de eksisterende kabelovergangsstationer er i dag 26 m. (Højde ændres ikke og vil forblive på 26 m.) 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: X I driftsfasen transmitterer anlægget udelukkende strøm. Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Et kabelanlæg for en 400 kv vekselstrømsforbindelse. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Kabeltracé på ca.8,6 km. Demontering af master på en ca. 7,5 km lang strækning. 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: X X I anlægsfasen: Materiale til kabler (Aluminium), sand til kabelgrav mv., bentonit til underboringer, og brændstof til maskiner samt i mindre mængder råstoffer til fremstillingen af diverse andre materialer, som medgår til eller anvendes og/eller bliver udtjent under anlægsfasen. Dok _V1, Sag 11/1853

32 I driftsfasen: I driftsfasen vil der kun anvendes begrænsede mængder råstoffer til fremstilling af materialer til almindelig vedligeholdelse. 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: X X I anlægsfasen: Der skal (evt.) anvendes begrænsede mængder vand til underboringerne. I driftsfasen: I driftsfasen skal der ikke benyttes vand. 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: X 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: X Andet affald: Til underboringerne anvendes boremudder (bentonit). Overskydende bentonit vil blive fjernet efter anlægsarbejdet. Ved demonteringen af luftledningsanlægget vil der skulle bortskaffes: Stål og aluminium fra master og ledninger samt armeringsjern fra fundamenter afhændes som skrot for senere omsmeltning og genanvendelse. Beton fra fundamenterne deponeres eller knuses for genanvendelse. Hærdet glas fra isolatorer sendes til affaldsdeponi. 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: X 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Miljøkonsekvenser: Aktiviteterne i anlægsfasen med kabellægning af den nye linjeføring samt demontering af den nuværende 400 kv luftledning medfører en del arbejde med entreprenørmateriel. På de midlertidige køreveje forekommer trafik som kan være en støjgene. Vejene søges placeret, så de undgår nærhed til boliger. Samlet vurderes støjgener i anlægsfasen til at være helt lokalt afgrænsede og af kort varighed og er derfor karakteriseret som værende en ubetydelig negativ påvirkning. X Miljøkonsekvenser i anlægsfasen: Den midlertidige påvirkning fra anlægsarbejdet omfatter etablering af arbejdsarealer og tilstedeværelsen af mandskab samt maskiner, som afgiver støj i sædvanligt arbejdsmæssigt omfang. Generne herfra i anlægsfasen vil dog være af begrænset karakter maks. 4-6 uger for den enkelte lodsejer og meget kort varighed og vurderes derfor uvæsentlige. Miljøkonsekvenser i driftsfasen: Alle nye komponenter forventes designet således, at stationernes nuværende støjkrav overholdes. Stationsændringerne (på kabelovergangsstationerne) vil ikke generere mere støj end det der i forvejen kan forekomme fra det eksisterende anlæg og højspændingsledninger. Etableringen af en kompenseringsspole i station Ferslev, vil kunne øge støjbelastningen. Da denne afgiver en lavfrekvent brummende lyd. Her vil det også være princippet, at Dok _V1, Sag 11/1853

33 komponenterne designes og indkøbes med støjdæmpende foranstaltninger således, at støjkrav overholdes. Der forekommer støj fra den nuværende luftledning. Ved demontering af luftledningerne fjernes denne støj. Stationsanlæg, herunder kabelovergangsstationer, er omfattet af Miljøstyrelsens støjgrænser, og de vil overholde de fastsatte støjgrænser. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: X Der vil i anlægsfasen være tilstedeværelse af maskiner, som afgiver udstødningsgasser i sædvanligt arbejdsmæssigt omfang. Generne herfra, i anlægsfasen, vil dog være af begrænset omfang og meget kort varighed maks. 4 uger for den enkelte lodsejer og vurderes derfor uvæsentlige. 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener: X Den midlertidige påvirkning fra anlægsarbejdet og demonteringen kan muligvis omfatte lejlighedsvise viberationer fra brug af maskiner og køretøjer. Generne herfra vil dog være af begrænset til nogle få dage for den enkelte ejendom og vurderes som uvæsentlige. 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: X Den midlertidige påvirkning fra anlægsarbejdet kan muligvis omfatte begrænsede, lejlighedsvise støvgener i tørre perioder. Generne herfra i anlægsfasen kan afhjælpes gennem simpel vanding af anlægsområdet og vil være begrænset til nogle få dage for den enkelte ejendom og vurderes uvæsentlige. 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: X 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: X Den midlertidige påvirkning fra demontering og kabellægningen kan muligvis omfatte lejlighedsvis brug af arbejdslys, særligt i vinterperioden. Generne herfra i anlægsfasen vil dog være af begrænset omfang og af meget kort varighed og vurderes uvæsentlige. 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: X Gældende sikkerhedsprocedurerne vil blive overholdt. Anlæggets placering Kabelovergangsstationerne vil jf. stærkstrømsbekendtgørelsen blive indhegnet med trådhegn, for at undgå uheld ved kontakt med højspænding. 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: X Luftledningsanlægget: Når luftledningsanlægget er fjernet, ophæves deklarationsbæltet, og begrænsningerne på anvendelsen af arealet ophæves. Dok _V1, Sag 11/1853 Kabelanlægget: På de berørte ejendomme tinglyses et deklarationsbælte på 7 m. Det betyder generelt, at der indenfor deklarationsbæltet ikke må opføres bebyggelse eller etableres beplantning med dybdegående rødder. På de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt kan der fortsat pågå ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet, men andre påtænkte aktiviteter, herunder grubning, må kun iværksættes efter aftale med ledningsejer. På de strækninger, hvor kabeltracéet forløber over arealer i ordinær jordbrugsmæssig drift, vil anlægget ikke give anledning til en ændret arealanvendelse. Arealerne til kabelovergangsstationerne, giver ikke anledning til en ændret anvendelse. 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for X Projektet forudsætter ikke, i henhold til planlovens bestemmelser, at der skal udarbejdes

34 området: nye lokalplaner, det er dog kommunen der er planmyndighed på det spørgsmål. På begge kabelovergangsstationer skal der opsættes nyt udstyr, svarende til det der er der i forvejen. Ændringerne kan ske indenfor det eksisterende stationsområde. I station Ferslev skal der opsættes en ny kompenseringsspole, indenfor et eksisterende stationsområde, der er omfattet af LP Projektet forventes ikke at kræve ændringer i lokalplanen. 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: Kabelanlæg er ikke omfattet af planlovens katalog over emner der er kommuneplanpligtige, men det er op til planmyndigheden at vælge, hvorvidt den ønsker at udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Aalborg Kommune har meddelt at det ikke er KP-pligtigt. 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: X X Indenfor det servitutbelagte bælte på 7 m, der skal tinglyses på de berørte ejendomme, må der ikke foretages andet end ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet. Derudover vil projektet ikke medføre begrænsninger i anvendelsen af naboarealer. Råstoffer: Der er ikke udpeget råstofområder indenfor planlægningsbæltet. Grundvand: Der vil ikke være hindringer i forhold til udnyttelsen af grundvandsressourcen. 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: X 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: X 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: X Kabellægning: I forbindelse med kabellægningen, kan der i begrænset omfang blive behov for at fælde træer, særligt langs Poulstrup vej. I driftsfasen vil der indenfor servitutbæltet omkring kabelanlægget være begrænsninger mht. etablering af skov. Derimod vil det areal der i dag er pålagt deklaration under luftledningerne blive frigjort til skovdrift. Demontering af master og luftledning: I forbindelse med demonteringen af den eksisterende luftledning og master, forventes det ikke at være nødvendigt at fælde træer. Dog kan det være nødvendigt at fældes træer indenfor det areal der i forvejen er pålagt et servitutareal med begrænsninger for skovdriften, heriblandt træernes højde. Efterfølgende vil arealerne kunne tilplantes og benyttes til ordinær skovdrift. 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: X 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: X 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Dok _V1, Sag 11/1853 X Der er foretaget en gennemgang af de beskyttede naturområder og eventuelle forekomster af beskyttede arter (bilag IV og rødliste arter) indenfor planlægningsområdet og omkring de master der skal demonteres. Gennemgangen er vedlagt som et bilag til projekt- og anlægsbeskrivelsen..

35 Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: X X Der er registreret enkelte beskyttede naturområder og potentielle levesteder for beskyttede arter. Projektet berører kun i begrænset omfang, beskyttet natur. Viser det sig at være nødvendigt at berøre sådanne områder, vil det gøres så nænsomt som muligt. Det kan bl.a. gøres ved at krydse vandløb, beskyttede naturområder og andre følsomme lokaliteter ved hjælp af underboring i stedet for nedgravning. Således berøres området mindst muligt eller slet ikke. Ligeledes kan der ved enkelte afværgeforanstaltninger som specifikke anlægstidspunkter afværges for påvirkningen af beskyttede arter. Eller ved at tage hensyn til yngletidspunkter. 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): X Grundvand: Kabelsystemet og kabelmufferne lægges i en 1,5 m dyb kabelgrav. Anlægsfasen og driftsfasen vil således kun påvirke det terrænnære grundvand, hvor grundvandet primært løber til vandløb, søer og vådområder, samt eventuelle terrænnære brønde til drikkevand og vanding. De geotekniske undersøgelser, der skal gennemføres forud for anlægsarbejdet, vil give bedre kendskab til dybden af det terrænnære grundvand indenfor det planlagte kabeltracé. mindre påvirkning. De dybereliggende grundvandsmagasiner, der anvendes til vandværker, forventes ikke at blive påvirket af kabelprojektet. 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: X Kabeltracéet ligger ikke umiddelbart op til beboelser, men i et område med spredt bebyggelse, og opdyrkede arealer, der hovedsageligt anvendes til landbrugsdrift og rekreative formål. 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Demonteringen af luftledning og master: Fjernelse af den eksisterende luftledningsforbindelse vil forbedre oplevelsen af de kulturelle og æstetiske landskabstræk på strækningen. I skovområder vil den tidligere luftledningsforbindelse fremstå som et tydeligt spor i landskabet, da der ikke er beplantet under luftledningerne. Hvorvidt disse ønskes beplantet efterfølgende, er op til de enkelte lodsejere. Kabel: Når kabelsystemet er etableret, retableres de berørte arealer, så sporene efter anlægsarbejdet i løbet af kort tid vil være væk. Anlægget vil efter en vækstsæson næppe være synligt nogle steder på strækningen. Dog kan beplantning med et dybdegående rodnet ikke genetableres oven på kablet. Jordfast kulturarv: Planlægningsbæltet for kabelløsningen er bl.a. udlagt på baggrund af den arkivalske kontrol fra det ansvarlige museum. Museet vil i samarbejde med Energinet.dk få mulighed for at lave forundersøgelser, som skal medvirke til, at eventuelle fund bliver registreret og sikret. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: X Der forventes overordnet set kun at forekomme miljøpåvirkninger i anlægs- og saneringsfasen. I driftsfasen vil kabelovergangsstationerne visuelt fylde mere i landskabe, men til gengæld er der opnået en væsentlig visuel forbedring ved at fjerne luftledningssystemet. Dok _V1, Sag 11/1853

36 Indenfor projektområdet, forekommer der naturområder af varierende sårbarhed og potentielle levesteder for beskyttede arter, hvilket er beskrevet i baggrundsnotatet vedr. beskyttet natur og beskyttede arter. Projektområdets bredde giver mulighed for at tilpasse den konkrete placering af kabeltracéet og arbejdsbæltet under hensyntagen til områder, som er sårbare overfor den forventede miljøpåvirkning, og som derved minimeres eller helt undgås. 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): X Syd for kabelovergangsstation Skudshale, gennem Østerådalen, og nordøst for kabelovergangsstation Gistrup, gennem Romdrup Ådal, vil der fortsat stå master, som vil være synlige sammen med stationerne. Samlet set vil der være en positiv visuel effekt ved at fjerne masterne mellem de to kabelovergangsstationer, i Indkildedalen. 36. Er der andre kumulative forhold? X 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: Den midlertidige påvirkning fra demonteringen og anlægsarbejdet i forbindelse med kabellægningen omfatter: Demontering: ca. 300 m2 pr. mast Kabellægning: ca. 15 m (bredt arbejdsbælte) x 8,6 km Kabelovergangsstation: Eksisterende 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Kabeltracéet er bl.a. planlagt, så det berører så få ejendomme så muligt. Med hensyn til påvirkningen af magnetfelter er der ikke en væsentlig forskel på magnetfeltet udenfor deklarationsbæltet ved kabler i forhold til luftledninger. Lige over et kabel kan magnetfeltet være væsentligt større end under en tilsvarende luftledning, men feltet ved kablet aftager til gengæld noget hurtigere end afstanden ved luftledninger. Ved planlægningen af projektet følges vejledningen Forvaltning af forsigtighedsprincippet ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling fra 2009, udarbejdet i et samarbejde mellem Elbranchens Magnetfeltsudvalg og Kommunernes Landsforening. Visuelt vil det være en stor miljøpåvirkning, når masterne fjernes i den store og bredde ådal. 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: X 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: X 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: X X 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: X Miljøpåvirkningen begrænser sig til en kort anlægsfase og de begrænsede påvirkninger vil ikke afvige fra lignende anlægsarbejder. 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: X Miljøpåvirkningen er begrænset, forudsigelig og midlertidig. Dok _V1, Sag 11/1853

37 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: X De negative miljøpåvirkninger ved anlægsarbejdet for både kabellægning og demontering af master og ledninger er få og kortvarige. De positive miljøpåvirkninger ved fjernelsen af luftledningsanlægget er varige. Dato: Sagsbehandler: Dok _V1, Sag 11/1853

38

39

40 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Att: Minna Gjøde.: Keld Andersen J. nr. LIFE02/f.: LCA NOTAT: Forundersøgelser af miljøpåvirkninger i forbindelse med etablering af nyt kabelanlæg mellem Skudshale og Gistrup (Bidrag til VVM-screening). Dato: 5. udgave 7/ Tekst: Rune Sø Neergaard og Martin Hesselsøe. Indhold: 1. INDLEDNING Beskrivelse af kabelnedgravning Beskrivelse af saneringsarbejde BESKYTTET NATUR Beskyttede vandløb Beskyttet terrestrisk natur BILAG IV-ARTER Flagermus Odder Markfirben Bilag IV-padder Opsummering af afværgeforanstaltninger for bilag IV-arter RØDLISTEDE ARTER Rødliste-kategorier Forekomst af rødlistede arter BILAG 1. KORT OVER FOREKOMSTEN AF BESKYTTET NATUR BILAG 2. KORT OVER FOREKOMSTEN AF BILAG IV-ARTER BILAG 3. KORT OVER FOREKOMSTEN AF RØDLISTEDE ARTER AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Firmaet har siden opstart i 1992 beskæftiget forskellige eksperter indenfor flere fagområder (biologer, agronomer, ingeniører m.fl.). Læs mere om vores arbejde på Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Fruebjergvej 3, boks 102, 2100 Kbh Ø, [email protected], X Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, [email protected], Tel: Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M, [email protected], Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, [email protected], Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, [email protected],

41 1. Indledning Energinet.dk ønsker at nedgrave kabel mellem Skudshale og Gistrup syd for Aalborg. I samme forbindelse skal eksisterende luftledninger og tilhørende master mellem Skudshale og Gistrup tages ned. Amphi Consult bidrager i dette notat med redegørelse og vurderinger af de potentielle konsekvenser for naturen. Vurderingerne skal bl.a. anvendes til VVM-screening. Vurderingerne rettes primært mod følgende potentielle naturkonsekvenser: Effekter på bilag IV-arter. Effekter på rødlistede arter. Effekter på beskyttet natur. I tilfælde af eventuelle konflikter beskrives de nødvendige/mulige afværgeforanstaltninger. Opgavens udførelse baseres på eksisterende viden, og der er ikke foretaget feltundersøgelser. Der må således tages forbehold for, at området ikke er gennemgået eller undersøgt i felten. Ved indsamling af eksisterende viden er der søgt på hjemmesiderne og Derudover er data fra Amphi Consults egne undersøgelser af småsøer i Aalborg Kommune benyttet. Således stammer informationer vedrørende forekomst af bilag IV-padder fortrinsvis herfra. Endvidere har Aalborg Kommune stillet besigtigelses-data fra de berørte beskyttede naturarealer til rådighed. 1.1 Beskrivelse af kabelnedgravning Der skal etableres et kabelanlæg bestående af ét system. Således skal der graves én kabelrende, der er ca. 2 meter bred og 1,5 meter dyb. Deklarationsarealet for kabeltracéet vil være på 8 m. I anlægsperioden vil der være brug for et midlertidigt arbejdsbælte på 13 m. Derudover vil der blive behov for et antal depotpladser og kørespor fra offentlig vej til kabeltracéet til brug for transport af materialer, maskiner m.v. Nedgravningsarbejde opdeles i etaper, som svarer til én kabellængde ad gangen ( m). De enkelte kabler samles ved hjælp af samlemuffer. Ved hvert muffested udgraves en muffegrav, der i anlægsfasen fylder 4 x 15 m, med en dybde på ca. 2,5 m. I bunden af muffegraven støbes en betonplade, der anvendes som fundament for samlemufferne. 2

42 Selve kabellægningen sker i fire tempi: Muldafrømningen foregår i to omgange. Ideelt set graver arkæologerne 6 mdr. før anlægsprojektet starter. Dybden af muldafrømningen kan variere. Når anlægsprojektet starter, vil muldafrømningen foregå 2-4 uger inden opgravningen af kabelrenden. Processen med opgravning af kabelrende, kabeludlægning og efterfølgende opfyldning tager ca. en arbejdsuge, og kabelgraven vil kun stå åben i en begrænset periode på ca. 4 dage. Ved særlige omstændigheder kabellægges ved underboring uden opgravning. Underboring vil blive anvendt i forbindelse med krydsning af større vandløb, trafikanlæg eller særligt sårbare områder (beskyttede naturområder eller områder ned kulturhistoriske værdier). Anlægsarbejdet påtænkes udført i enten i august-november 2014 eller i april-juni Beskrivelse af saneringsarbejde Når kabelanlægget er sat i drift, fjernes den eksisterende luftledning og tilhørende master mellem stationerne Skudshale og Gistrup. Demonteringen påtænkes udført enten i januarmarts 2015 eller i september-november I forbindelse med saneringsarbejdet for den eksisterende luftledning mellem Skudshale og Gistrup vil der være behov for at etablere adgangsveje og arbejdsarealer ved de master, der skal fjernes. Arbejdsarealet ved hver mastelokalitet vil udgøre et midlertidigt areal på ca. 300 m 2 (ca. 15 x 20 m) og etableres ved hjælp af udlagte køreplader. Arealet orienteres mest hensigtsmæssigt efter fundaments placering, terrænforhold og andre individuelle hensyn til f.eks. skovdrift, beplantning, diger mm. 3

43 2. Beskyttet natur 2.1 Beskyttede vandløb Inden for projektområdet er der to 3-beskyttede vandløb. Det største af disse, Landgrøften, løber på langs af projektområdet fra Gistrup til Visse. Det andet vandløb er et mindre sideløb til Landgrøften, som løber ud i denne nordvest for Gistrup. Placeringen af de beskyttede vandløbsstrækninger samt af anden beskyttet natur fremgår af oversigtskortet i Bilag 1. For at undgå påvirkninger af beskyttede vandløb anbefales det, at kabelføringen underbores ved passager af beskyttede vandløb. 2.2 Beskyttet terrestrisk natur I forbindelse med saneringsarbejdet skal der nedtages to master (mast nr. 52 og 55), der begge er placeret på kanten af hvert sit 3-beskyttede overdrev. Beliggenheden af disse to overdrev (lokalitet 6 og 7) fremgår af detailkort 2 i Bilag 1. Idet arbejdsområdet vil bestå af udlagte køreplader, vil påvirkningen af arealerne være minimal. Derfor vil yderligere beskrivelse af arealerne blive undladt, ligesom det heller ikke anses for nødvendigt at implementere nogle afværgeforanstaltninger i forbindelse med nedtagningen af disse master. Inden for projektområdet ligger i alt fem 3-beskyttede engarealer, som benævnes lokalitet 1-5 (se detailkort 1 i Bilag 1). I det nedenstående gennemgås hver enkelt af de fem lokaliteter med beskyttet natur, der ligger inden for projektområdet. For hver af disse lokaliteter gives en kortfattet karakteristik og derudover beskrives den potentielle påvirkning i forbindelse med projektet samt relevante afværgeforanstaltninger. Der henvises i de nedenstående tekststykker til den estimerede naturtilstand for arealerne. Denne tilstand vurderes af inventøren på besigtigelsesdatoen. Skalaen går fra 1 til 5, hvor 1 er den bedste, og 5 er den dårligste tilstand. Lokalitet 1 beskyttet eng Lokaliteten er besigtiget 5/ Engen er ret tør og drænes vha. en dyb grøft. Den er vurderet som fersk kultureng, men har tidligere været registreret som overdrev. Den estimerede naturtilstand er 4. Plantelisten præges af almindelige og næringstolerante arter, idet følgende arter er registreret i dokumentationscirklen: Almindelig hundegræs, hvid-kløver, rød-kløver, almindelig kvik, almindelig rajgræs, lav ranunkel, eng-rottehale, ager-tidsel, eng-viol og hanekro sp. Den eneste relativt gode art i dokumentationscirklen er eng-viol, mens den eneste yderligere art uden for dokumentationscirklen er tagrør. Det vurderes, at der rent naturmæssigt ikke er noget til hinder for, at kabelrenden graves gennem pågældende engareal. Dels er plantelisten domineret af almindelige arter, og dels er arealet registreret som en kultureng. Kulturenge er i forvejen omlagt og pløjet med års 4

44 mellemrum (mere end 7-10 år mellem hver omlægning). Det betyder, at gravning af kabelrenden ikke vil føre til forstyrrelse af plantesamfund og pløjelag med en mangeårig biologisk udvikling. Indgreb i engen vil dog kræve en kommunal dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. I forbindelse med en behandling af en eventuel ansøgning om dispensation bør der endvidere tages stilling til tilstedeværelsen af to beskyttede diger, der ligger inden for det beskyttede engareal. Hvis en 3-dispensation ikke opnås, skal arealet underbores, såfremt linjeføringen af kablet skal passere engen. Lokalitet 2 beskyttet eng Lokaliteten er besigtiget 3/ Engen er relativt homogen, græsdomineret og ret veldrænet. Den er vurderet som fersk kultureng med en estimeret naturtilstand er 5. Plantelisten præges af almindelige og næringstolerante arter heriblandt flere udsåede arter såsom almindelig rajgræs. Følgende arter er registreret i dokumentationscirklen: Hvid-kløver, almindelig kvik, vejmælkebøtter, almindelig rajgræs, lav ranunkel, engrapgræs, eng-rottehale, sump-snerre, tagrør og kær-tidsel. De eneste relativt gode arter er sump-snerre og kær-tidsel. Der er ikke registreret yderligere arter på resten af arealet. Det vurderes, at der rent naturmæssigt ikke er noget til hinder for, at kabelrenden graves gennem pågældende engareal. Dels er plantelisten domineret af almindelige arter, og dels er arealet registreret som en kultureng. Kulturenge er i forvejen omlagt og pløjet med års mellemrum (mere end 7-10 år mellem hver omlægning). Det betyder, at gravning af kabelrenden ikke vil føre til forstyrrelse af plantesamfund og pløjelag med en mangeårig biologisk udvikling. Indgrebet i engen vil dog kræve en kommunal dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Hvis en 3-dispensation ikke opnås, skal arealet underbores, såfremt linjeføringen af kablet skal passere engen. Lokalitet 3 beskyttet eng Lokaliteten er besigtiget 3/ Engen beskrives som artsfattig samt domineret af rajgræs og kvik. Den er vurderet som fersk kultureng med en estimeret naturtilstand på 5. Plantelisten præges af almindelige og næringstolerante arter. Følgende arter er registreret i dokumentationscirklen: Almindelig rajgræs, eng-rapgræs, knæbøjet rævehale og sump-evighedsblomst. Derudover er følgende arter registreret uden for dokumentationscirklen: Hvid-kløver, rødkløver, almindelig kvik, vejmælkebøtter, almindelig fuglegræs og hyrdetaske. Det vurderes, at der rent naturmæssigt ikke er noget til hinder for, at kabelrenden graves gennem pågældende engareal. Dels er plantelisten domineret af almindelige arter, og dels er arealet registreret som en kultureng. Kulturenge er i forvejen omlagt og pløjet med års mellemrum (mere end 7-10 år mellem hver omlægning). Det betyder, at gravning af 5

45 kabelrenden ikke vil føre til forstyrrelse af plantesamfund og pløjelag med en mangeårig biologisk udvikling. Indgrebet i engen kræver dog en kommunal dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Hvis en 3-dispensation ikke opnås, skal arealet underbores, såfremt linjeføringen af kablet skal passere engen. Lokalitet 4 beskyttet eng Lokaliteten er besigtiget 28/ Det er en relativ våd kultureng, der er ved at udvikle sig til natureng. Langs vandløbet er der en våd zone med dominans af manna-sødgræs. Den estimerede naturtilstand på arealet er 4. Følgende arter er registreret i dokumentationscirklen: Hvid-kløver, almindelig rajgræs, lav ranunkel, knæbøjet rævehale, glanskapslet siv, manna-sødgræs, horse-tidsel og tigger-ranunkel. Derudover er følgende arter registreret uden for dokumentationscirklen: Almindelig rajgræs og manna-sødgræs. Engen har en flora, der afspejler, at den er ret våd og ved at udvikle sig til en natureng, idet der vokser arter såsom knæbøjet rævehale, glanskapslev siv, manna-sødgræs og tigger-ranunkel. Derfor anbefales det, at der ikke graves en kabelrende gennem arealet. Såfremt kabelføringen skal passere engen, bør det ske ved underboring. Lokalitet 5 beskyttet eng Lokaliteten er besigtiget 28/ Det er en våd kultureng, der er ved at udvikle sig til natureng. Engen er kreaturafgræsset, optrådt med tuer og indeholder gode våde pletter, dog er der et relativt stort indslag af rajgræs på arealet. Den sydlige del har en højere plantevækst og er domineret af stor nælde og skræpper. Følgende arter er registreret i dokumentationscirklen: Almindelig kvik, vand-pileurt, almindelig rajgræs, lav ranunkel, almindelig rapgræs,engrottehale, almindelig røllike, glanskapslet siv, lyse-siv, tudse-siv, butbladet skræppe, kruset skræppe, manna-sødgræs og dueurt sp. Derudover er følgende arter registreret uden for dokumentationscirklen: Håret star, manna-sødgræs, tusindfryd, glat vejbred, brøndkarseslægten, liden andemad og tigger-ranunkel. Som det ses, er der registreret en del relativt gode arter på arealet eksempelvis forskellige arter af siv, håret star og brøndkarse. Derudover er der flere positive strukturelle træk såsom, at den er våd og tuet. Alt dette afspejler sig i, at engens estimerede naturtilstand er 3. Derfor anbefales det, at der ikke graves en kabelrende gennem arealet. Såfremt kabelføringen skal passere engen, bør det ske ved underboring. 6

46 3. Bilag IV-arter Følgende arter, der er opført på Habitatdirektivets bilag IV, vurderes potentielt at kunne forekomme inden for eller nær projektområdet på baggrund af deres generelle udbredelsesforekomst i Danmark og Vendsyssel: Damflagermus Vandflagermus Dværgflagermus Brunflagermus Sydflagermus Odder Markfirben Stor vandsalamander Strandtudse Spidssnudet frø I det følgende gennemgås risikoelementer samt eventuelle afværgeforanstaltninger i forbindelse med projektets påvirkning på ovennævnte bilag IV-arter. 3.1 Flagermus Udover at være opført på habitatdirektivets bilag IV er arten damflagermus endvidere rødlistet i kategorien sårbar. Forekomsten af flagermus er i forbindelse med projektet Dansk Pattedyratlas kortlagt i 10 km x 10 km kvadrater. Ifølge data herfra er arterne dam-, vand-, dværg-, syd- og brunflagermus fundet i de kvadrater, som projektområdet løber igennem (Baagøe & Secher Jensen ). Flagermus benytter generelt hule træer eller gamle bygninger som ynglelokalitet, mens vinteren tilbringes i enten kalkgruber, miner, gamle bygninger, brønde, hule træer etc. Projektområdet er placeret således, at der hverken forekommer større forsamlinger af gamle træer eller gamle bygninger. Det vurderes således, at der ikke er konflikter mellem eventuelle forekomster af flagermus og nedgravningen af kablet. I forbindelse med saneringsarbejdet er der en risiko for, at potentielle levesteder for rastende flagermus i form af gamle hule træer vil blive fældet ved nedtagning af master. Ud fra luftfotos vurderes det, at der kan være gamle træer ved i alt tre mastesteder (mast nr. 51, 54 og 58). 1 Baagøe H.J. & T.Secher Jensen, 2007: Dansk pattedyratlas, Gyldendal,

47 Amphi Consult har i forbindelse med feltbesigtigelser i januar 2013 gennemgået arealerne ved de pågældende fire mastesteder med træer. Det er konstateret, at der ikke var relevante levesteder for flagermus i form af ældre, hule træer på disse fire mastesteder. Det konkluderes derfor, at der hverken i forbindelse med anlægsarbejdet eller saneringsarbejdet indgår aktiviteter, der vil kunne påvirke nogen arter af flagermus negativt. 3.2 Odder Udover at være opført på habitatdirektivets bilag IV er odder endvidere rødlistet i kategorien sårbar. Forekomsten af odder er i forbindelse med projektet Dansk Pattedyratlas kortlagt i 10 km x 10 km kvadrater. Ifølge data herfra er arten fundet i de kvadrater, som projektområdet løber igennem (Baagøe & Secher Jensen ). Endvidere foreligger der ét fund af odder fra universitetsområdet i Sønder Tranders ( ca. 1 km nord for projektområdet. Det er derfor sandsynligt, at det beskyttede vandløb, Landgrøft, regelmæssigt fungerer som fourageringsområde for odder. Kablet vil i begge tilfælde dog blive underboret dette vandløb. Dette anlægsarbejde vil potentielt kunne medføre forstyrrelser af oddere, der fouragerer i vandløbene nær anlægsarbejdet. Den overordnede risiko for forstyrrelser af oddere vurderes dog som værende meget lille grundet den tidsmæssigt begrænsede periode, hvor anlægsarbejdet finder sted. For at minimere risikoen for forstyrrelser for eventuelle oddere anbefales det, at anlægsarbejdet i forbindelse med underboringerne af de ovennævnte vandløb ikke foretages inden solopgang og efter solnedgang, idet odder altovervejende er aktiv i døgnets mørke timer. 3.3 Markfirben Forekomsten af markfirben er ikke kortlagt præcist i området. Det angives i litteraturen, at arten findes i nærheden af projektområdet (Søgaard & Asferg ). Det har ikke været muligt at fremsøge data, der mere præcist stedfæster forekomsten af markfirben i området nær projektområdet. Der synes dog ikke umiddelbart at være nogle oplagte levesteder for markfirben inden for projektområdet. Som nævnt indledningsvis i afsnit 2.2 står to af de master, der skal demonteres, på beskyttede overdrev. Begge overdrev er blevet botanisk besigtiget af en inventør fra Amphi Consult i hhv. juni og oktober Ved denne lejlighed blev begge overdrev vurderet som uegnede levesteder for markfirben. Det konkluderes derfor, at der hverken i forbindelse med anlægsarbejdet eller saneringsarbejdet er elementer, der vil kunne påvirke markfirben negativt. 2 Baagøe, H.J. & T.Secher Jensen, 2007: Dansk pattedyratlas, Gyldendal, Søgaard, B. & T. Asferg, 2007: Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, Faglig rapport fra DMU nr. 635,

48 3.4 Bilag IV-padder Forekomsten af bilag IV-padder nær projektområdet Amphi Consult har i forbindelse med en større vandhulsundersøgelse i perioden undersøgt størstedelen af vandhullerne i Aalborg Kommune for forekomst af padder. Af kortet i Bilag 2 fremgår det, at der er enkelte ynglelokaliteter af såvel spidssnudet frø som stor vandsalamander nær projektområdet. Desuden har Amphi Consult kendskab til en yngleforekomst af strandtudse i nærheden af Gistrup i Vi har desværre ikke præcise oplysninger om ynglestedets placering. Strandtudse yngler i temporære vandpytter, og kan således ofte flytte ynglested fra år til år afhængigt af, hvor der står vand. Det kan således ikke udelukkes, at det lavtliggende landskab i Landgrøft-ådalen i år med megen nedbør i forårsmånederne huser yngleforekomster af strandtudse. Af Bilag 2 ses, at hverken nedgravningen af kablet eller nedtagningen af luftledning og master vil berøre nogle kendte ynglelokaliteter for bilag IV-padder. Derimod vurderes det, at anlægsarbejdet i forbindelse med nedgravningen af kablet er forbundet med risikoelementer for vandrende bilag IV-padder. Uden for yngletiden benytter padder som oftest andre habitater end de vandhuller, som de yngler i. Disse habitater kan ligge mange hundrede meter fra ynglevandhullerne, hvilket medfører, at padderne ofte skal vandre over relativt store afstande fra eksempelvis vinterhiet til ynglelokaliteten. Disse vandringer foregår hovedsageligt i døgnet mørke timer og er mest koncentrerede i forårsperioden, særligt i april. Under disse vandringer er padderne meget sårbare overfor menneskeskabte barrierer i landskabet. Dette kan eksempelvis være stærkt trafikerede veje, kælderskakter m.v. Forekomsterne af bilag IV-padder i nærheden af projektområdet bevirker, at det er sandsynligt, at der regelmæssigt forekommer vandrende bilag IV-padder inden for projektområdet. Dette gælder særligt i forårsmånederne, hvor alle padderne vandrer koncentreret gennem korte perioder. Det betyder, at udgravningerne i forbindelse med kabellægningen i det aktuelle projekt kan skabe en risiko for at påvirke de beskyttede padder, da de kan blive fanget i åbentstående muldafrømninger, kabelrender, muffegrave og eventuelle underboringer. På den baggrund anbefales en række afværgeforanstaltninger, som kan modvirke disse påvirkninger. 9

49 Afværgeforanstaltninger i forhold til bilag IV-padder Generelt På trods af, at der ikke er registreret yngleforekomster af bilag IV-padder inden for projektområdet, er der stadig en risiko for, at bilag IV-padder under deres vandringer fra og til ynglelokaliteterne kan blive fanget i åbentstående udgravninger, kabelrender eller muffegrave. Denne risiko er størst i perioden fra 15. marts til 15. maj, hvor paddernes vandringer er mest koncentrerede. Risikoen for vandrende bilag IV-padder er størst i de områder, der ligger nærmest de kendte ynglelokaliteter. De strækninger inden for projektområdet med den største risiko fremgår af kortet i Bilag 2. Paddevandringer foregår oftest i døgnets mørke timer. Derfor anbefales det, at arbejdskørsel inden solopgang og efter solnedgang begrænses for at undgå, at eventuelle vandrende bilag IV-padder bliver kørt over. Muldafrømninger Da muldafrømningen i forbindelse med de arkæologiske udgravninger typisk vil stå åben i lang tid i forhold til selve kabelrenden, udgør denne del af anlægsarbejdet det mest kritiske ved projektet i forhold til vandrende bilag IV-padder. Som en afværgeforanstaltning anbefales det derfor, at begge sider af muldafrømningen forsynes med skrå kanter med en maksimal hældning på 45. Dette gør det muligt for padder at krydse udgravningerne. Hvis dette ikke kan lade sig gøre rent praktisk, anbefales det, at der for hver 50 m bliver laves skrå "ramper" af min. 1 meters bredde med en maksimal hældning på 45. Kabelrender Som det beskrives i afsnit 1.1, vil kabelrenden for en given etape ( m) af strækningen blive opgravet og være lukket igen inden for en begrænset tidsperiode på ca. fire dage. Såfremt anlægsarbejdet foregår udenfor perioden 15. marts til 15. maj, vurderes det, at der ikke er behov for yderligere afværgeforanstaltninger. Denne vurdering baseres på, at kabelrenderne kun vil stå åbne i et begrænset tidsrum på 3 nætter i de perioder, hvor paddernes vandringer ikke koncentreres på enkelte nætter. I tilfælde af, at anlægsarbejdet foregår i perioden 15. marts til 15. maj, er det nødvendigt, at der iværksættes afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltningerne kan fx bestå i opsætning af midlertidige paddehegn eller tilsvarende foranstaltninger inden for de områder, hvor der er størst risiko for, at vandrende padder kan blive fanget i de åbentstående kabelrender. 10

50 Den præcise udformning af afværgeforanstaltningernes karakter vil blive først blive fastlagt, når den præcise linjeføring kendes. Muffegrave Såfremt anlægsarbejdet foregår udenfor perioden 15. marts til 15. maj, så vurderes det, at der ikke er behov for yderligere afværgeforanstaltninger. Denne vurdering baseres på, at muffegravene har begrænset udstrækning, og muffegravene kun vil stå åbne i de perioder hvor paddernes vandringer ikke koncentreres på enkelte nætter. I tilfælde af, at anlægsarbejdet skal foregå i perioden 15. marts til 15. maj, er det nødvendigt, at der iværksættes afværgeforanstaltninger på de strækninger. Afværgeforanstaltningerne kan fx bestå i opsætning af midlertidige paddehegn eller tilsvarende foranstaltninger inden for de områder, hvor der er størst risiko for, at vandrende padder kan blive fanget i de åbentstående muffegrave. Den præcise udformning af afværgeforanstaltningernes karakter vil blive først blive fastlagt, når den præcise linjeføring kendes. Underboringer Det anbefales, at hullerne i forbindelse med underboringer skal være dækket til med plader, indtil kablet skal føres gennem den givne underboring. Derved vil de ikke udgøre en risiko for vandrende padder. Efter kablet er blevet ført gennem en given underboring, bør hullet dækkes til med jord hurtigst muligt for at eliminere risikoen for, at eventuelle vandrende padder falder i hullerne og dør. 11

51 3.5 Opsummering af afværgeforanstaltninger for bilag IV-arter For at minimere risikoen for forstyrrelser for eventuelle oddere anbefales det, at anlægsarbejdet i forbindelse med underboringer af beskyttede vandløb ikke foretages inden solopgang eller efter solnedgang. Såfremt anlægsarbejdet udføres i perioden 15. marts til 15. maj, skal der som afværgeforanstaltning opsættes midlertidigt paddehegn eller tilsvarende foranstaltninger inden for de områder, hvor der er størst risiko for, at vandrende padder kan blive fanget i de åbentstående kabelrender og muffegrave. Det anbefales generelt, at arbejdskørsel inden solopgang og efter solnedgang begrænses mest muligt. De arkæologiske søgegrøfter skal forsynes med skrå kanter i begge sider (max 45 ), så padderne kan kravle op af grøften. Som minimum etableres de skrå kanter for hver 50 m muldafrømning. Ved eventuelle underboringer anbefales det, at hullerne i forbindelse med underboringer er dækket til med plader, indtil kablet skal føres gennem den givne underboring. Efter kablet er blevet ført gennem en given underboring, bør hullet dækkes til med jord hurtigst muligt. Ovennævnte afværgeforanstaltninger skal kun implementeres på den årstid, hvor padderne kan være aktive, dvs. mellem 1. marts og 1. november. I marts og oktober er det ofte så koldt, at padderne næsten ikke er aktive, men det er ikke muligt at generalisere i forhold til disse to måneder. Denne begrænsning gælder dog ikke den første anbefaling i forhold til odder, da denne art også er aktiv om vinteren. Den midlertidige opsætning af paddehegn gennemføres kun, såfremt anlægsarbejdet foregår i perioden 15. marts til 15. maj. 12

52 4. Rødlistede arter 4.1 Rødliste-kategorier Forsvundet (RE, regionally extinct) En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen). Kritisk truet (CR, critically endangered) En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid som følge af, at ét af kriterierne A-E for kategorien CR er opfyldt. Moderat truet (EN, endangered) En art henføres til kategorien moderat truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), men når der alligevel er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid som følge af, at ét af kriterierne A-E for kategorien EN er opfyldt. Sårbar (VU, vulnerable) En art henføres til kategorien sårbar, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for at være hverken kritisk truet (CR) eller moderat truet (EN), men når der alligevel er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt som følge af, at ét af kriterierne A-E for kategorien VU er opfyldt. Næsten truet (NT, near threatened) En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar. 4.2 Forekomst af rødlistede arter Det har ikke været muligt at finde information om forekomster af rødlistede arter inden for projektområdet. Til gengæld er der fundet flere registreringer af rødlistede arter i nærheden afprojektområdet. Disse registreringer fremgår af Bilag 3. Som tidligere nævnt er odder udover at være bilag IV-art også rødlistet i kategorien sårbar. Forekomsten af denne art samt afværgeforanstaltninger i forhold hertil er allerede beskrevet i afsnit 3.2. Engsnarre er en sjælden til fåtallig ynglefugl i Danmark og er rødlistet i kategorien næsten truet. En enkelt engsnarre blev i sommeren 2005 registreret i ådalen mellem Visse og Gug. Siden da er arten ikke registreret i området, hvorfor der ikke er grund til at tro at ådalen fungerer som regelmæssig ynglelokalitet for arten. Dertil kommer, at saneringsarbejdet påtænkes udført i enten januar-marts 2015 eller september-november Engsnarre ankommer tidligst til Danmark i maj, og langt størstedelen af fuglene har 13

53 forladt Danmark igen inden september. Projektet vurderes derfor af flere årsager ikke at kunne udøve nogen negativ indflydelse på arten. Stor hornugle er en fåtallig ynglefugl i Danmark og er rødlistet i kategorien næsten truet. Arten har igennem en årrække ynglet i grusgraven ved Poulstrup Kalkværk. Arten yngler ofte på steder, hvor der er stor menneskelig aktivitet såsom grusgrave, kalkværker o.l. Der er således ingen grund til at antage, at kabelnedgravning i nærheden af dens yngleplads vil have forstyrrende effekt på arten. De resterende arter, som fremgår af kortet i Bilag 3, er alle meget lidt mobile arter knyttet til specifikke habitater, der ikke vil blive påvirket af hverken anlægs- eller saneringsarbejdet. Det konkluderes dermed, at der ikke er grund til at antage, at projektet vil kunne have nogen negativ effekt i forhold til kendte forekomster af rødlistede arter. Tilsvarende konkluderes det, at der ikke er behov for yderligere afværgeforanstaltninger i forhold til rødlistede arter udover, hvad der allerede er beskrevet i forhold til forekomsten af odder. 14

54 Bilag 1. Kort over forekomsten af beskyttet natur Oversigtskort over forekomst af beskyttet natur inden for planlægningsbæltet og langs den eksisterende luftledning. Bilag 1: Kort over forekomsten af beskyttet natur

55 Detailkort 1: Forekomst af beskyttet natur inden for planlægningsbæltet. Bilag 1: Kort over forekomsten af beskyttet natur Detailkort 1: Forekomst af beskyttet natur på arealer med eksisterende master.

56 Bilag 2. Kort over forekomsten af bilag IV-arter Bilag 2: Kort over forekomsten af bilag IV-arter

57 Bilag 3. Kort over forekomsten af rødlistede arter Bilag 3: Kort over forekomsten af rødlistede arter

58 Click here to enter text. Forhøring vedr. etablering af 400 kv kabelanlæg - fjernelse af 400 kv luftledning gennem indkildedalen - Skudshale - Gistrup Energinet.Dk Tonne Kjærsvej Fredericia Resultat af høring vedr. etablering af 400 kv kabelanlæg - fjernelse af 400 kv luftledning gennem indkildedalen - Skudshale - Gistrup Energinet har fremsendt en forespørgsel til Aalborg kommune vedrørende etablering af 400 kv kabelanlæg samt fjernelse af eksisterende 400 kv luftledning gennem Indkildedalen Skudshale Gistrup. Med baggrund i flere møder mellem Energinet.dk og Aalborg kommune, hvor projektet er blevet drøftet, er projektområdet justeret, således at så mange interesser som muligt er blevet tilgodeset. Derudover er det fra Energinet.dk blevet oplyst, at behovet for areal til brug for en ny kabelgrav til en 400 kv forbindelse er blevet mindre, som følge af, at der nu kun er behov for èn kabelgrav, i stedet for to. 29. november 2012 Sagsnr.: Dok.nr.: Init.: AVS EAN nr.: Send så vidt muligt elektronisk post til Aalborg Kommune Der er tale om en gennemgang i forhold til et projektområde, og ikke en præcis linieføring. Når den konkrete linieføring foreligger, vil der skulle indhentes diverse dispensationer i henhold til forskellige lovgivninger. Forespørgslen er behandlet ud fra projektområde fremsendt den 9. juli 2012 fra Energinet.dk, og er vurderet i forhold til: - Planloven - Vejlovgivningen Egnsplanvej - Park og natur - Jordforureningsloven - Varme - Grundvand - Aalborg Forsyning, Vand A/S - Historisk museum Planloven Det fremsendte projekt vedrørende etablering af et 400 kv kabeltrace fjernelse af 400 kv luftledning gennem Indkildedalen Skudshale Gistrup, er ikke i modstrid med de overordnede interesser i Aalborg kommunes kommuneplan, men berører en række særinteresser jf. nedenstående bemærkninger. Det fremsendte projekt forudsætter ikke i sig selv udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Projektet er omfattet af VVM-reglerne bilag 2 punkt 3c) transport af elektricitet gennem luftledninger, jordkabler dimensioneret til spændinger over 100 kv, samt tilhørende stationsanlæg dog undtaget elkabler på søterritoriet, samt punkt 14) ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet. I henhold til VVMbekendtgørelsens 11, stk. 5, pkt. 1 vil det være Naturstyrelsen, der varetager kom- Energinet.Dk Team Kommuneplan Stigsborg Brygge 5, Boks Nørresundby

59 munalbestyrelsens opgaver og beføjelser, når det er Energinet.dk der er bygherre. Vejlovgivningen Egnsplanvej I forhold til Egnsplanvej er der følgende forhold som der bør tages i betragtning: Når den endelige tracering for kablet skal fastlægges, er det Energinets ansvar at sikre, at deres afstandskrav til andre anlæg er overholdt. Energinet udførte en del omlægninger og justeringer af drænledninger i forbindelse med det allerede etablerede kabel på strækningen. Givetvis kommer projektet også i denne omgang i berøring med en lang række drænledninger. Håndtering af dræn for det kommende projekt bør koordineres med det projekt vi skal have udarbejdet for håndtering af de drænledninger som Egnsplanvej kommer i berøring med. Ved eventuelle krydsninger af kablet under Egnsplanvej bør det være Energinet der sikrer disse krydsninger på en sådan måde, at vejanlægget efterfølgende kan etableres uden yderligere sikring af kablet. Etableringen af kablet kunne med stor fordel koordineres med anlægsarbejdet for Egnsplanvej. Det vil være en fordel for alle parter, herunder også de berørte lodsejere. Hvis der i forbindelse med gravearbejdet eller underboringer fremkommer overskudsjord, som flyttes bort fra arbejdsstedet, skal dette anmeldes til Aalborg Forsyning, Renovation. Jordflytningen skal som udgangspunkt ledsages af en jordprøve pr. 120 tons (pr. krydsning), men hvis det i jordflytningsanmeldelsen er angivet, at jorden flyttes til Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, analyseres jorden uden beregning. Dette gælder kun flytning af jord fra offentlig vej. Park og natur I forbindelse med den foreslåede linjeføring ser Park og Natur følgende udfordringer i forhold til naturinteresserne: Linjeføringen af kabelnetværket kan komme til at krydse. Skovrejsningsområder Beskyttede naturområder Beskyttede sten- og jorddiger Krydsning af de beskyttede naturområder kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Krydsning af sten- og jorddiger kræver dispensation efter museumsloven. Der er 4 ugers klagefrist på disse dispensationer. Park og Natur anbefaler, at kabellægningen af 400 kv ledningerne følger den foreslået linjeføring med en enkelt ændring, så det kun bliver nødvendigt at krydse vandløbet Indkildestrømmen en enkelt gang. Her beskrives udfordringerne mere detaljeret: Beskyttede naturområder Den foreslåede linjeføring kan komme til at berøre flere beskyttede naturområder. Det drejer sig både om søer, overdrev, mose, ferske enge og vandløb. Den foreslåede linjeføring med ændring kommer til at berøre beskyttet vandløb. Der har været foretaget besigtigelse af de fleste naturarealer i 2010 og Flere af naturarealerne er vurderet til at indeholde en god naturkvalitet, hvilket betyder at det kan være en 2/4

60 række vilkår i dispensationen som skal overholdes. Dette vil blive vurderet i forbindelse med den konkrete ansøgning. Beskyttede sten- og jorddiger Afhængig af fastlæggelse af det endelige tracè, kan lilnieføringen komme til at løbe gennem et beskyttet sten- og jorddige, det kræver en dispensation fra museumsloven. Der vil blive stillet et vilkår om genetablering af diget, i en sådan dispensation. Skovrejsningsområder Park og Natur kan anbefale en linjeføring gennem det planlagte skovrejsningsområde syd for Kongshøj skov såfremt linjeføringen løber langs Skudshalevej. Skovrejsningsområdet er udpeget på område med særlige drikkevandsinteresser (OSDområder). For skovrejsningsområdet syd for Kongshøj skov er der en samarbejdsaftale mellem Grundvandssamarbejdet, Aalborg Kommune og Naturstyrelsen om skovrejsning. Naturstyrelsen bør som part i sagen kontaktes med henblik på at få deres kommentarer til linjeføringen. Linjeføringen gennem skovrejsningsområdet øst for Poulstrupvej og syd for Visse vil fører til en uønsket binding på skovrejsningen, da der ikke må plantes træer i deklarationsbæltet. Det østvestgående træløse bælte vil skabe en uhensigtsmæssig tunneleffekt, der vil forstærke den fremherskende vestlige vindretning gennem skoven. Såfremt linjeføringen gennem skovrejsningsormådet fastholdes, bør linjeføringen knække, ved evt. at følge naturlige skel i marken, således at der ikke skabes vindtunneller. Det bør ligeledes accepteres, at der plantes træer og buske uden dybdegående rødder i udposninger i deklarationsbæltet, og at ledningsejeren skal betale for fældning og genplantning, hvis det skulle blive nødvendigt, at lave ledningsarbejder i deklarationsbæltet. Naturgenopretning Indkildedalen og Brådalen I forhold til naturgenopretning i Indkildedalen og Brådalen, så er der ikke nogen aktuelle planer. De to dale er del af en grøn kile fra henholdsvis Poulstrup Sø og Lundby krat, over Gigantium, til den gamle golfbane og Sohngårdsholm parken. I en gennemgang af kommunens Grøn-blå Struktur i forbindelse med revisionen af Kommuneplan 2013, er de to områder som helhed en grøn forbindelse. Naturgenopretning er derfor en realistisk mulighed på sigt. Bilag IV-arter Der er ikke kendskab til bilag IV-arter i området, og det vurderes at det er usandsynligt, at der er nogle tilstede. Vurderingen er foretaget af Aalborg kommunes egne naturfolk, som har stort kendskab til Bilag IV-arter. Vandløbsloven Afhængig af hvilken linieføring, der vælges mellem Skudshale og Gistrup, kan det blive aktuelt at krydse følgende offentlige vandløb: Indkildestrømmen Landbækken Romdrup å. Krydsning af vandløbene kræver tilladelse efter vandløbslovens regler. 3/4

61 Der er intet til hinder for, at vandløbsmyndigheden kan meddele tilladelse efter vandløbsloven til underboring af kablerne under berørte vandløb. Forinden tilladelse kan meddeles, skal der fremsendes konkret ansøgning med detailkort, der angiver, hvor kablerne krydser vandløbene (kontaktperson: Thorkild Pedersen, tlf ). Der er 4 ugers klagefrist på tilladelser til krydsning efter vandløbsloven. Jordforureningsloven Umiddelbart er der ikke nogen konflikter i forhold til jordforureningslovens 8. Emnet bør dog medtages i det videre forløb, som et opmærksomhedspunkt. Såfremt opgravet forurenet jord skal flyttes til anden matrikel og nyttiggøres her, skal dette vurderes efter Miljøbeskyttelseslovens 19. Såfremt opgravet forurenet jord skal flyttes til et miljøgodkendt anlæg, skal der ske en anvisning efter jordflytningsbekendtgørelsen (Renovationsvæsenet). Varme Ved krydsning af Hadsundvej med det nye 400 kv-kabelanlæg skal der tages de fornødne hensyn til Aalborg Forsyning, Varmes fjernvarmetransmissionsledning mellem Aalborg og Gistrup. Grundvand Det reviderede forslag til det nye tracè berører kun den nordlige del af Aalborg Forsyning, Vand A/S kildepladser Brunsted og Engkilden. Det anbefales, at kabelanlægget så vidt muligt holdes ude af Aalborg Forsyning Vand A/S kildepladser Brunsted og Engkilden, for derved, i videst muligt omfang, at kunne passere udenom kildepladszoner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Det vil sige, at tracèet placeres så det ligger så lang mod nord som muligt. Hvis kablet føres gennem kildepladszonerne, foreslås det, at der stilles vilkår til sikring af drikkevandsinteressen under anlægsfasen. Et sådan vilkår kan fx være, at der i forbindelse med kabellægning ikke bør opbevares eller håndteres olie eller brændstof inden for kildepladsernes sårbare nærzone. Aalborg Forsyning Vand A/S anbefaler også, at der stilles krav om, at der kun må tilføres rent sand i kabelgraven, og at der ikke tilføres jord eller andet materiale i forbindelse med reetableringen. En del af ledningstraceet passerer igennem arealer med lyste dyrkningsdeklarationer. Ledningsarbejdet vil kræve en dispensation fra de lyste dyrkningsdeklarationer, hvori der bl.a. vil blive stillet krav til tidspunkt samt reetablering af vegetaionsbælte. Historisk museum Forud for anlægsarbejdet bør Energinet.dk indlede dialog med Historisk museum vedrørende planlægning af forundersøgelser forud for anlægsarbejdet. Venlig hilsen Anne-Vibeke Skovmark Landinspektør [email protected] 4/4

62