Projekt og Anlægsbeskrivelse

Transkript

1 Køge Bugt Projekt og Anlægsbeskrivelse 19. november 2012 XLGI/MPK Dok /12, Sag 11/1494 1/22

2 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund for projektet... 3 Eksisterende anlæg... 4 Flytning/forhøjelse af luftledning Generel arbejdsbeskrivelse for luftledningsarbejder Ændring ved Kværkeby, delområde D Ændring ved Bjæverskov, delområde E... 6 Kabellægning Delområde A: Kabelstrækningen Ishøj - Flaskegård Delområde B: Kabelstrækningen Flaskegård Mosedegård Delområde C: Kabelstrækningen Mosedegård - Karlstrup Kabelanlægget Kabeltype Demontering af luftledning og master Demontering af luftledninger generelt Demontering af master generelt Dok /12, Sag 11/1494 2/22

3 1. Indledning 1.1 Baggrund for projektet Medio 2010 vedtog Folketinget en lov om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge med idriftsættelse i Denne jernbanestrækning kommer til at influere på el-nettet i Køge Bugt området, som vist Figur 1. Fakta om projektet Projektområdets placering: Mellem station Ishøj og station Karlstrup Berørte strækninger Kabellængde: Ca. 14 km Forventet antal underboringer: Ca. 28 Antal master der nedtages: 58 master St ISH-FLA 12 master St FLA-MOSØ 19 master St MOSØ-KRL 27 master Figur 1: Det nuværende elnet ved Køge Bugt. De 400 kv og 132 kv forbindelser, som bliver berørt af den kommende jernbane mellem København og Ringsted, er indrammet. Banedanmarks "Ny bane, København - Ringsted" projekt handler om etablering af kørestrømsforsyning til ny høj højhastighedsbane mellem København og Ringsted. Nærmere information omkring Banedanmark "Ny bane" projekt kan ses på Banedanmarks nye bane vil komme til at køre igennem to 132/10 kv stationer hhv. Flaskegård og Mosedegård. En del af banestrækningen vil være sammenfaldende med 132 kv luftledningsnettet mellem Ishøj og Jersie, som er i SEAS- NVE forsyningsområde (overtaget af Energinet.dk 20. august.2012). Derudover skal der foretages ændring af andre ledningsstrækninger, fx tracéomlægning af 400 kv forbindelsen ved Bjæverskov. Siden 2008 har Banedanmarks projekt været i gang og forsyningsselskaberne, SEAS-NVE, DONG ENERGY og Energinet.dk (herefter ENDK) har været en del af forprojektet, som skulle danne grundlang for en Ledningsprotokolaftale. En del af Energinet.dk s anlægsopgaver er indbefattet i Banedanmarks miljøredegørelse og nærværende projekt og anlægsbeskrivelse beskæftiger sig udelukkende med de ændringer som Energinet.dk skal anmelde i henhold til VVMbekendtgørelsen. Dok /12, Sag 11/1494 3/22

4 2. Eksisterende anlæg Luftledningssystemet fra Ishøj til Jersie består af én masterække med to 132 kv luftledningssystem. Selve projektområdet omfatter kabellægning af en strækning på ca. 14 km, som i nord starter ved station Ishøj og stopper i syd ved station Karlstrup. Yderligere skal der ske flytning og masteforhøjelse ved området omkring Kværkeby. Projektområdet er opdelt i nedenstående 5 delområder: A. Kabellægning og demontering St. Ishøj St. Flaskegård B. Kabellægning og demontering St. Flaskegård St. Mosedegård C. Kabellægning og demontering St. Mosedegård St. Karlstrup D. Forhøjelse af 400 kv luftledning ved Kværkeby E. Flytning/forhøjelse af 400 kv luftledning ved Bjæverskov Figur 2: Oversigtskort Bæremasten på 132 kv luftledningsforbindelsen er en tre etagers mast (tre treverser), som er en gittermast af galvaniseret stål med en højde på mellem 25 og 40 meter. Bæremasten er primært konstrueret til at bære ledningerne og kan ikke klare det træk, som masten får, hvis ledningstracéet skifter retning eller knækkes til siden. Derfor er bæremasterne enkelte steder erstattet med de forstærkede og visuelt mere markante knækmaster. Dok /12, Sag 11/1494 4/22

5 3. Flytning/forhøjelse af luftledning I det følgende vil der blive redegjort for baggrunden for valg af flytning/forhøjelse af luftledningstracéet i delområde D og E. 3.1 Generel arbejdsbeskrivelse for luftledningsarbejder Forhøjelse af masterne gøres ved at sætte skamler under de eksisterende master. En skammel er en forlængelse af mastebenet som ligner resten af mastebenet, altså en stålkonstruktion med trekantafstivning, som ikke ændre masten udtryk væsentligt andet end den forøgede højde. Forhøjelsen udføres ved at løfte masten med ledere med en mobilkran og indsætte skamlen under masten. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt også at forstærke fundamentet inden forhøjelsen. Ved mindre flytning af en mast støbes der først et nyt fundament under ledningen. Masten flyttes med en mobilkran ved at lægge lederne i hjul. Ved større flytninger af en mast støbes der først et nyt fundament under ledningen. Ved flytningen af masten er det nødvendigt at lægge masten ned under flytningen, og rejse den igen ved det nye fundament. Det kan ofte være nødvendigt at holde lederne op med en kran mens flytningen pågår, eller indsætte en ny mast før den gamle nedtages. Ved alle arbejder er der brug for kørevej til masterne med tunge maskiner, samt et arbejdsarealer omkring masten på omkring 20 x 20 meter. Ved alle køreveje samt arbejdsarealer vil blive udlagt køreplader for at minimere markskader og sikre arbejdets fremdrift. 3.2 Ændring ved Kværkeby, delområde D Da mast 182 er en knækmast vil en flytning af mast 182 medføre at linjen skal knække ved enten mast 181 eller 183. Derfor bliver det nødvendig at opsætte en ny mast som erstatning for en af disse. Det er mest hensigtsmæssig at udskifte mast 181. Da det ikke er muligt at løfte og flytte en knækmast vil det i praksis blive udført som ved en større flytning. Figur 3: Oversigtskort Kværkeby Dok /12, Sag 11/1494 5/22

6 3.3 Ændring ved Bjæverskov, delområde E Til denne ændring er der to mulige løsninger, som skal undersøges næremere inden en endelig afgørelse kan finde sted. Ændringen vil enten ske ved en traceændring, således at motorvejen og banen krydses mere vinkelret. Alternativt vil der kunne indsættes nye master, hvor man vil kunne bibeholde eksisterende tracé. Figur 4: Oversigtskort Bjæverskov Flytningen af mast 200 kan gøres på to forskellige, enten ved at en omlægning af linjen (se figur 4, øvre) så der opnås en mere vinkelret krydsning af motorvejen/ny jernbane, eller ved at forhøje og flytte masterne på hver side af motorvejen på den eksisterende linje (se figur 4, nedre). Dok /12, Sag 11/1494 6/22

7 4. Kabellægning I det følgende vil der blive redegjort for baggrunden for valg af kabelstrækning samt de anlægstekniske forhold omkring et kabelanlæg. Sammen med de involverede kommuner er der blevet udlagt et foreløbigt projektområde, som er blevet besigtiget. På de nedenstående kort er projektområdet markeret med "brun" og kortene er opdelt på de nævnte delstrækninger. Projektområdet danner grundlaget for alle kabelaktiviteter fra Ishøj-Flaskegård-Mosedegård- Karlstrup. Kabeltracéet er ligeledes gennemgået i samarbejde med SEAS-NVE. 4.1 Delområde A: Kabelstrækningen Ishøj - Flaskegård Figur 5: Oversigtskort Ishøj - Flaskegård. Dok /12, Sag 11/1494 7/22

8 Strækningen udføres som et 2-system kabelanlæg med et forventet kabeltværsnit på hver 2000 mm 2 og kan lægges i flad forlægning på hele strækningen. Af hensyn til gensidig varmepåvirkning af kabelanlæggene skal afstanden mellem de to systemers centerlinjer være 6 m. Ca m forlægges i flad forlægning på mark. En del af strækningen planlægges installeret i foringsrør af hensyn til Ishøj Kommunes planer om fremtidig skovrejsning. Installationen i foringsrør medfører, at begrænsningerne i beplantningen, oven på kabeltracéet, mindskes. Der skal udføres 5 styrede underboringer, af varierende længde og dybde, og 1 krydsning af grusvej, i henhold til nedenstående tabel. Lokalitet Beskyttelse, habitater Aktiviteter/påvirkning Lille Vejleå Vandløb Styret underboring under vandløb, 20 m Pilemarksvej Vej Styret underboring under vej, 20 m Pilemøllevej Vej Styret underboring under vej, 20 m Baldersbæk + Ishøj Bygade Vej + Vandløb + planlagt fremtidig sø Styret underboring under vej + vandløb, 300 m Ishøj Stationsvej Vej Styret underboring under vej, 30 m Toftevænget Vej Krydsning af grusvej ved gravning, < 10 m Tabel 1: Underboringer på strækningen Ishøj - Flaskegård Dok /12, Sag 11/1494 8/22

9 4.2 Delområde B: Kabelstrækningen Flaskegård Mosedegård Figur 6: Oversigtskort Flaskegård Mosedegård. Strækningen udføres som et 1-system kabelanlæg med et forventet kabeltværsnit på 1600 mm 2 og kan ligeledes lægges i flad forlægning på store dele af strækningen. Kabeltraceet ud af Mosedegård mod Flaskegård går mod nord op mod Ventrupparken. Det vil også her, af pladshensyn, være nødvendigt at forlægge kablerne i tæt trekant, indtil traceet kommer ud af industriområdet. Ca m forlægges i flad forlægning på mark. Ca m forlægges i tæt trekant i tæt bebygget område. Dok /12, Sag 11/1494 9/22

10 Der skal udføres 9 styrede underboringer, af varierende længde og dybde, og 4 krydsninger af grusveje, i henhold til nedenstående tabel. De styrede underboringer ud af Mosedegård, mod Flaskegård, lokalitet 16, vil være af en længde og dybde, som kræver, at underboringsentreprenøren besidder en vis erfaring samt har kraftigt boreudstyr til sin rådighed. Lokalitet Beskyttelse, habitater Aktiviteter/påvirkning St. Mosedegård Cykelsti + eksisterende station Styret underboring under vej, Mosedegård (MOSØ) 300 m Hederenden Vandløb Styret underboring under vej + vandløb, 30 m Ventrupparken Vej Styret underboring under vej, 30 m Greve Centervej Vej Styret underboring under vej, 30 m Olsbæk Vandløb Styret underboring under vandløb, 20 m Bag Kirken Vej Krydsning af grusvej ved gravning, < 10 m Drænrende Vandløb Styret underboring under vandløb, 20 m Kildebrøndevej Vej Styret underboring under vej, 20 m Kappelevvej Vej Krydsning af grusvej ved gravning, < 10 m Tabel 2: Underboringer på strækningen Flaskegård - Mosedegård. Dok /12, Sag 11/ /22

11 4.3 Delområde C: Kabelstrækningen Mosedegård - Karlstrup Figur 7: Oversigtskort Mosedegård Karlstrup. Strækningen udføres som et 1-system kabelanlæg med et forventet kabeltværsnit på 1600 mm 2 og kan lægges i flad forlægning på store dele af strækningen. I området omkring Greve Main vil det dog, af pladshensyn, være nødvendigt at forlægge kablerne i tæt trekant, da området må betragtes som tæt bebygget område. Ca m forlægges i flad forlægning på mark. Ca m forlægges i tæt trekant i tæt bebygget område. Dok /12, Sag 11/ /22

12 Der skal udføres 12 styrede underboringer, af varierende længde og dybde, og krydsning af 2 grusveje, i henhold til nedenstående tabel. De styrede underboringer ind mod Mosedegård, lokalitet 14, vil være af en længde og dybde, som kræver, at underboringsentreprenøren besidder en vis erfaring samt har kraftigt boreudstyr til sin rådighed. Lokalitet Beskyttelse, habitater Aktiviteter/påvirkning Nordmarksvej Vej Styret underboring under vej, 20 m Brændmosevej Vej Styret underboring under vej, 20 m Drænrende, bæk Vandløb Styret underboring under vandløb, 20 m Drænrende, bæk Vandløb Styret underboring under vandløb, 20 m Hastrupvejen Vej Styret underboring under vej, 30 m Karlslunde Centervej Hulbæk + Karlslunde Centervej Vej Vandløb + Vej Styret underboring under vej, 30 m Styret underboring under vandløb, 30 m Silovej Vej Krydsning af grusvej ved gravning, < 10 m Lyksager Vej Krydsning af grusvej ved gravning, < 10 m Greve Landevej Vej Styret underboring under vej, 30 m Greve Landevej Vej Krydsning af grusvej ved gravning, < 10 m Mosede Landevej Vej Styret underboring under vej, 300 m Ventrupparken Vej Styret underboring under vej, 30 m Tabel 3: Underboringer på strækningen Mosedegård Karlstrup. 4.4 Kabelanlægget Et kabelanlæg karakteriseres ved: Spændingsniveauet. Antallet af kabelsystemer og højspændingskabler. Lysledere. Jordledere. Forlægningsmønsteret, - der er et udtryk for hvordan højspændingskablerne placeres i kabelgraven. Kabelmaterialer og kabellængder. Bredde af arbejdsbælte langs kabelanlægget i anlægsfasen og bredde af deklarationsbæltet i driftsfasen. Til etablering af kabelanlægget vil der være behov for et antal anlægsmaskiner herunder entreprenørmaskiner til udgravning af kabelgrav, spil til udtrækning af kablerne, vogne med sand og en rendegraver til tildækning af kablet og lukning af kabelgraven. Hertil kommer et antal traktorer, lastbiler og rendegravere til Dok /12, Sag 11/ /22

13 alle de logistiske opgaver. De vil ikke være permanent på pladsen, men kun på de tidspunkter, hvor deres tilstedeværelse er påkrævet. Kabelanlægget mellem station Ishøj og station Flaskegård, delområde A, består af et 2-systems 132 kv kabelanlæg. De to sæt 132 kv kabler ligger i hver deres kabelgrav, og består af: 1 sæt á 3 stk. én leder kabler (1x1600 mm² 132 kv Al PEX) med en diameter på ca. 115 mm, lagt i flad forlægning med op til 6 m afstand mellem kabelgravene. 2-3 tomrør til trækning af lyslederkabel til kommunikation og temperaturmålinger. 1 jordlederkabel (1x120mm² Cu). Kabelanlægget mellem station Flaskegård og station Karlstrup, delområde B-C, består af et 1-systems 132 kv kabelanlæg. Jævnstrøm / vekselstrøm Vekselstrøm Spændingsniveau [kv] 132 kv Kabelsystemer [stk.] 1 Højspændingskabler [stk.] 3 (2 x 3 stk. ml. FLA og ISH) Lysleder [stk.] 2-3 Jordleder [stk.] 1 Lægningsmønster Flad forlægning Kabelmateriale Al leder med PEX isolation Kabellængder [m] ca. 800 m m Tabel 4: Tekniske data for 132 kv kabelsystemet. Højspændingskablerne leveres fra fabrikken som enkeltledere på tromler. Hver kabeltromle indeholder én kabellængde, der forventes at blive på mellem m pr. tromle og har en vægt på op til 16 tons. Figur 8: Eksempel på opbygning af et højspændingslandkabel. Hvert kabel består af en aluminiumsleder omgivet af et trippelekstruderet isolerende plastmateriale. Herefter er der lagt en skærm omgivet af en lag af vandstoppende bånd på hver side, og som en sikring mod vandgennemtrængning er der lagt en aluminiumsfolie. Den yderste kappe er i polyethylen og fungerer som mekanisk beskyttelse Lyslederkabler Lyslederkabler ligger i samme kabelgrav som højspændingskablerne. Udover muffesamlingerne (se afsnit Muffearbejde) vil der få steder indenfor projektområdet være behov for at etablere en brønd til lyslederkablet. Brøndene Dok /12, Sag 11/ /22

14 bliver nedgravet i 1,5 m dybde, de vil være ca. 1,5 m i diameter og vil have samme omfang som nedenstående brønde til link boksene Link bokse I forbindelse med kabelmufferne (se afsnit Muffearbejde) er det nødvendigt at installere link bokse, som indeholder udstyr til jording af kabelskærmene og tilhørende overspændingsafledere. For at kunne efterse disse link bokse, vil de blive placeret i nedgravede brøndringe, som er lukket af med et brønddæksel. De øverste 30 cm af brøndringen samt brønddæksel vil være synligt over jorden Anlægsarbejdet generelt Kablerne vil blive placeret i hhv. én og to kabelgrave med en indbyrdes afstand på 6 m mellem st. Flaskegård og st. Ishøj. I anlægsfasen vil der være behov for et arbejdsbælte omkring kabeltraceet på op til ca. 19 m, og efter etablering af kablet vil der være et servitutareal på hhv. 7 og 13 m omkring kabelsystemet. Ved underboringer vil servitutbæltet dog være tilpasset de enkelte boringer. Figur 9: Kabelanlægget mellem st. Flaskegård og st. Karlstrup med et arbejdsbælte på 15 m. Figur 10: Kabelanlægget mellem st. Ishøj og st. Flaskegård med et arbejdsbælte på 19 m. Anlægsarbejdet opdeles i etaper, der svarer til én kabellængde ad gangen. Først udlægges jernkøreplader midt i tracéet, og herefter rømmes muldjorden Dok /12, Sag 11/ /22

15 over det ene kabeltracé samt det areal hvorpå råjorden efterfølgende vil blive opbevaret. Muldjorden lægges i en bunke for sig langs arbejdsbæltet og danner grænse for arbejdsarealet. Herefter graves råjorden op, så kabelgraven får den ønskede profil. Råjorden lægges på samme side af kabelgraven som muldjorden, men således at muldjord og råjord ikke kan blandes sammen. Figur 11: Eksempel på arbejdsbælte med afrømmet muldjord og køreplader. I bunden af kabelgraven lægges et ca. 10 cm komprimeret sandlag, hvorpå kablet udtrækkes og udlægges. Efter at kabler og lyslederrør er placeret i kabelgraven, dækkes denne med 20 cm komprimeret sand. Sandet hentes fra et sanddepot langs traceet. Sandet transporteres og udlægges med særlige sandudlægningsvogne. Sandet over og under kablerne skal være af en særlig sammensætning af forskellige kornstørrelser for at give en god komprimering og ensartet varmeafledning fra kablet. Det er blandt andet evnen til at slippe af med varmen til omgivelserne, der bestemmer kabelforbindelsens evne til at overføre strøm. Der anvendes ca m 3 sand pr. tromlelængde, det vil sige ca. pr m kabel. Over de 20 cm sand lægges et kraftigt rødt plastikdækbånd til mekanisk beskyttelse af kablet. Omkring 75 cm under det færdige terræn udlægges et advarselsnet med tekst, som angiver ejerskab af kabler, kontaktoplysninger mv. Dok /12, Sag 11/ /22

16 Figur 12: Skitse over kabelgrav for 132 kv kabler. Råjorden fyldes tilbage og komprimeres for at undgå luftlommer omkring kablet, og til sidst lukkes kabelgraven med muldjord. Der er meget lidt overskudsjord i forbindelse med anlægsarbejdet, og det vil efterfølgende blive fordelt ud over tracéet. Når den første kabelgrav er afsluttet, gentages manøvren for den næste kabelgrav, hvorefter anlægsarbejdet fortsættes til næste etape. Kabelgraven må forventes at stå åben i en arbejdsuge. Typisk vil renden graves 1. dag, kablerne trækkes 2. dag og reetablering 3. dag. Det forventes således at én etape vil være etableret indenfor 1 uge, og mufferne færdiggjorte i de efterfølgende, op til, to uger. Efter anlægget er færdigt, vil det være omfattet af et servitutbelagt bælte, der skal tinglyses på de berørte ejendomme. Det servitutbelagte bælte vil ligge indenfor arbejdsbæltet og bliver på hhv. 7 og 13 m. I det servitutbelagte bælte må der ikke opføres bebyggelse eller etableres beplantning med dybdegående rødder. Ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet kan udføres, men andre påtænkte aktiviteter, herunder grubning, må kun iværksættes efter aftale med kabelejeren Kabeludlægning Kabeludlægning foregår ved, at kabeltromlerne transporteres i en specialfremstillet kabelvogn, der kører tromlen ud til kabelgraven. Det spil, som skal trække kablerne ud, placeres i den modsatte ende af kabelgraven, og spilwiren trækkes hen til den første kabeltromle, derefter trækkes kablerne ud enkeltvis. Kablet trækkes ud i kabelgraven på kabelruller, så kabelkappen ikke bliver beskadiget. Udtrækning omkring markante sving udføres ved hjælp af specielle ruller for at få tilstrækkelig stor bøjningsradius, og for at sikre kablet mod at glide op ad skarpe kanter. Efter kabeltrækningen placeres kablet i graven. Udtrækning af 1 kabellængde varer ca. 1½-2 timer. I hver kabelgrav trækkes der sammen med kablerne tomrør (d = 40 mm) med ud. Senere kan der blæses lyslederkabler ind i disse rør, dels til temperaturovervågning af kablet, dels Dok /12, Sag 11/ /22

17 til kontrolfunktion af el-forbindelsen. Lyslederinstallationerne følger kabeltracéet. Figur 13: Eksempler på en kabelgrav og kabeltræk Muffearbejde For hver kabellængde skal kablerne muffes sammen. Dette arbejde foregår ved hjælp af en montagecontainer på ca. 2,5 x 6 m. Arbejdsperioden for muffearbejdet til en muffegruppe, det vil sige samling af de tre kabler i kabelgraven (3 muffesamlinger), er ca. 10 arbejdsdage. Selve samlingen af kablerne med muffer giver ikke anledning til installationer over terræn, da installationerne vil være nedgravet ca. 1,5 meter under terræn. Figur 14: Montagecontainer placeret ved en muffesamling Oplagspladser Der er behov for at etablere et antal oplagspladser i nærområdet ved et kabeltracé. Der er dels tale om depotpladser og dels om tromledepoter. Depotpladser er typisk på m². De anvendes hovedsagelig til oplagring af rent sand, der skal bruges som sandfyld i kabelgraven. Depotpladserne kan også bruges til Dok /12, Sag 11/ /22

18 parkering af entreprenørmaskiner, som anvendes til arbejdet langs kabeltraceet. Tromledepoter anvendes til opmagasinering af kabeltromler med højspændingskabler. Der etableres et tromledepot på et, for projektet, hensigtsmæssigt areal, hvorfra tromlerne bliver kørt ud til de aktuelle kabeltrækningssteder. Da kabeltromler er meget tunge - vægten af en kabeltromle kan variere fra ca tons, - foregår transporten på blokvognskøretøjer, som ikke på nogen måde er terrængående. Derfor stilles der ekstra store krav til de midlertidige foranstaltninger i terrænet, hvor tromlepladserne indrettes. Både depotpladser og tromledepoter vil blive etableret på dyrkede arealer, industriområder eller lignende, hvor der ikke er risiko for at skade naturen. Pladserne vil blive etableret ved at udlægge køreplader for at mindske risikoen for strukturskader. Figur 15: Eksempel på tromledepot Midlertidige kørespor Udover det arbejdsspor der bliver etableret ved siden af kabelgraven eller mellem to kabelgrave, vil der være behov for at benytte et antal midlertidige køreveje for at få adgang til kabeltracéet fra eksisterende veje. Disse kørespor anvendes til transport af kabeltromler, sandfyld, materiel mv. Ved alle køreveje udlægges køreplader, og arealerne retableres efterfølgende. Kørepladerne transporteres på lastbil, og udlægges med rendegraver eller gravko Grundvandssænkning På strækninger med højt grundvandspejl sænkes grundvandet midlertidigt f.eks. ved en forudgående nedpløjning af et plastdræn under kabelgraven (ca. 2,0 m under terræn). Plastdrænet tilsluttes en række pumper placeret langs kabelgraven med passende afstand. Når kablerne er lagt, lukkes plastdrænet, så det ikke længere bliver benyttet. Hvis der er tale om en mere lokal forekomst af vandrige jordlag foretages oppumpningen eventuelt via et sugespids-anlæg direkte i kabelgraven. For begge metoder gælder, at det oppumpede vand ikke må ledes direkte til søer eller vandløb, da der kan ske sedimentspredning, som skader vandmiljøet. Det oppumpede vand ledes ud over det åbne terræn til passiv nedsivning efter aftale med ejeren og den ansvarlige miljømyndighed. Langs kabeltracéet er der Dok /12, Sag 11/ /22

19 tale om helt lokale grundvandssænkninger af meget begrænset varighed (1-2 dage). Ved muffesamlinger på kablerne kan der være tale om grundvandssænkninger på op til 10 dages varighed Kabellægning ved underboring De steder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at kabellægge ved nedgravning, kan kablet blive etableret ved en såkaldt styret underboring. Ved styret underboring opnås bl.a., at sårbar natur, veje og beskyttede diger ikke bliver påvirket af gravearbejde. Underboring sker med særligt boregrej, som kræver etablering af en arbejdsplads på ca. 100 m² i den ene ende af underboringen, samt en plads til samling af rør i den anden ende af underboringen, som afhænger af boringens længde. Underboring sker ved, at der bores et plastforingsrør for hvert kabel. Kablet trækkes derpå igennem foringsrøret, og foringsrøret fyldes efterfølgende med bentonit. Dette gøres af hensyn til kravet om varmeafledning fra kablerne. Den indvendige diameter på et foringsrør kan være ca. 250 mm, og den udvendige diameter kan ligge mellem 300 mm og 350 mm. Dette kan dog ændre sig under projekteringen af projektet. Normalt er underboringer mellem meters længde. I særlige situationer kan længere strækninger dog underbores. Der er flere forhold, som afgør den mulige længde af en underboring, og det er derfor nødvendigt at lave en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Underboring ved vandløb skal holde mindst 1 meters afstand til den regulativmæssige fastsatte bundkote for vandløbet. Jordbundsforholdene kan være afgørende for, om underboring kan udføres. For at fastlægge et boreprofil kan der udtages enkelte jordbundsprøver. Forundersøgelserne skal medvirke til en sikker gennemførelse af underboringen og mindske risikoen for blow-outs, det vil sige, at boremudderet (bentonit) skyder op i det terræn, som boringen føres under. Dok /12, Sag 11/ /22

20 Figur 16: Eksempel på underboring Krydsning af fremmede lednings- og røranlæg Kabelanlæggets krydsning af fremmede ledninger eller rør udføres på forskellige måder, alt efter hvad det er, som skal krydses, og hvilke krav den givne ledningsejer har til krydsninger. Den enkleste metode er frigravning og understøtning af den krydsede ledning, hvor kabelanlægget kan udtrækkes under. En anden mulighed er frigravning af den krydsede ledning og udlægning af trækrør til kabelanlægget, hvorefter den krydsede ledning kan tildækkes før udtrækning af kabelanlægget. Den mest omfattende krydsningsmetode er styret underboring, som fortrinsvis benyttes, hvis der er tale om krydsning af større ledningseller røranlæg. 4.5 Kabeltype Energinet.dk har i samarbejde med SEAS-NVE undersøgt flere løsninger ift. Overføringsevne. Overføringskravene der er listet i Tabel 5 er blevet besluttet. Krav, overføringsevne, [A] Ishøj - Flaskegård (pr. system) Flaskegård - Mosedegård Mosedegård - Karlstrup Kontinuert times krav timers krav Ved forudgående strøm Tabel 5: Krav til overføringsevner på kabelstrækninger ved valg af Alternativ C. Denne løsning vil sandsynligvis betyde, at der vil skulle etableres kabler med 1600 mm 2 aluminiumsledere på strækningen FLA-ISH og kabler med 1200 mm 2 aluminiumsledere på de øvrige strækninger. Dok /12, Sag 11/ /22

21 5. Demontering af luftledning og master Når kabelanlægget er sat i drift, kan ledninger, master og fundamenter på de gamle ledningsstrækninger fjernes. Der vil ske demontering af ledningsstrækningen mellem st. Ishøj og st. Jersie. Demonteringen gøres ved først at fjerne ledningerne, hvorefter masterne tages ned med kran i et eller flere stykker. Til sidst fjernes fundamenterne ned til ca. 1,5 m under terræn, med mindre andet aftales med lodsejerne eller lokale jordbundsforhold gør, at en anden løsning er påkrævet. Efterfølgende reetableres de tidligere masteplaceringer til eksisterende terræn, ved at tilføre råjord og afslutte med muldjord. Demonteringen af master vil kræve midlertidige adgangsveje og arbejdspladser ved hver enkelt mast, hvis de ikke kan nedtages direkte fra kørefast vej. Her vil der ligeledes blive anvendt køreplader, således at den fysiske påvirkning af vegetation, jordbund og naturtyper vil blive minimeret. Nedenfor beskrives de generelle arbejdsmetoder. 5.1 Demontering af luftledninger generelt Som udgangspunkt fjernes ledningerne etapevis, hvor etaperne vil bestå af strækningen mellem to afspændingsmaster, altså de master der har den egenskab at de kan afspænde det træk ledningerne giver i masterne. Dette modsat bæremasterne, der kun har til formål udelukkende er at 'bære' ledningerne, men ikke er bygget til at modstå trækket fra ledningerne. I de situationer hvor der er brug for at afspænde ledningerne i mindre etaper, er dette dog muligt ved at gøre brug af jordankre, der vil kunne afspænde udvalgte bæremaster. Nedtagning af luftledningerne foregår ved, at én ledning ad gangen fires ned på jorden, klippes op i stykker som så kan rulles op på tromler og køres væk til genanvendelse. Hvor det er muligt, udføres arbejdet nær eksisterende kørefaste veje, og højspændingsledningen trækkes hen over marken til vejarealet. Hvor luftledningerne passerer henover bevoksninger, er det muligt ved hjælp af snoretræk at trække i ledningen sideværts, mens den fires ned. På den måde er det muligt at føre ledningen udenom beplantning mv. På de stræk, hvor ledningen fires ned gennem områder med mange træer og buske, vil det dog være svært helt at undgå at enkelte grene vil knække, men det vil som udgangspunkt ikke være nødvendigt at fælde træer. Nogle steder kan vil der være så tæt bebyggelse eller andre forhindringer der gør at lederne vil blive firet retur ved hjælp af en mindre wire eller kævler tov. Arbejdsarealet kan begrænses til arealet umiddelbart under ledningerne. Dog vil der, på de arealer hvor ledningerne trækkes væk fra tracéet, være behov for et større arbejdsområde. Hvis det ikke kan lade sig gøre at trække ledningen ud til kørefast vej, vil der være behov for, at man kan køre med maskiner for oprulning og bortkørsel af ledningen, og der vil alt efter jordbundsforhold blive udlagt køreplader. Dok /12, Sag 11/ /22

22 Nogle steder vil det ikke være muligt at fire ledningerne ned. Disse steder spoles lederne retur ved hjælp af en lettere trækvire som føres retur holdt af et specielkøretøj på jorden. 5.2 Demontering af master generelt Til hver mast vil der blive udlagt køreplader i en bredde af 3-5 m, som skal fungere som midlertidig adgangsvej til masterne. Masterne bliver taget ned med kran, hvorefter de bliver delt i mindre stykker, og kørt væk. Til dette er der behov for et arbejdsareal på ca. 30 x 30 m, hvor der vil blive udlagt køreplader. Arbejdet med at dele masterne i mindre stykker vil enten kunne ske ved den enkelte mast, eller ved at transportere masten i sektioner til en depotplads, hvor flere master vil kunne skilles ad. Arealerne vælges således, at de ligger mest centralt for bortkørsel. Det vil i nogle tilfælde være muligt at skrue masterne fra hinanden, mens det i andre kan være nødvendigt at skære dem op. Mastedelene køres til genanvendelse. Betonfundamenterne fjernes til ca. 1,5 m under terræn. Betonen hamres i stykker med en trykluftshammer, hvorefter betonen og armeringsjernet køres til genanvendelse. Dok /12, Sag 11/ /22