12 Miljøgodkendelse. svineproduktion. på Møgelbyvej 60, 8472 Sporup

Transkript

1 12 Miljøgodkendelse af svineproduktion på Møgelbyvej 60, 8472 Sporup Godkendelsesdato den

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Møgelbyvej 60, 8472 Sporup Matrikel nr. 3b Lyngby By, Sporup CVR. nr. P-nr Ejendoms nr Ejer af ejendommen Lars Bøgelund Jakobsen Forpagter og driftsansvarlig Lars Bøgelund Jakobsen Brugstype Slagtesvineproduktion Skema nummer og versionsnummer version 15, den 29/ Godkendelsesbetegnelse 12 godkendelse Tilsynsmyndighed Favrskov Kommune Sagsbehandler Lone Andersen-Lind og Bente Solsø Dommert Godkendelsens dato Første revurdering

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for godkendelsen Ansøgning om miljøgodkendelse Ikke teknisk resumé Vilkår for afgørelsen Gyldighed Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Husdyrholdet og staldindretning Ventilation Fodring og foderopbevaring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald, olie og brændstof Gødningsproduktion og håndtering Forurening og gener fra husdyrbruget Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Driftsforstyrrelser og uheld Egenkontrol Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald, olie, og kemikalier Egenkontrol og dokumentation Driftsforstyrrelser eller uheld Husdyrbrugets ophør Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Gylleforsuring Forurening og gener fra husdyrbruget Lugt Fluer og skadedyr Støj fra anlæg og maskiner Transport Støv Lys Bedriftens påvirkning af natur og miljø Oversigt over bedriftens udbringningsarealer Grundvand Vandløb og søer Vandoplande

4 7.5 Ammoniak og natur Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Fredede fortidsminder m.v Konsekvensvurdering Bedste tilgængelige teknik Alternative løsninger alternativet Generelle forhold Meddelelse af miljøgodkendelse af husdyrbruget Møgelbyvej Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Tilsyn og retsbeskyttelse og retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelse Gyldighed Offentliggørelse Klagevejledning Lovgrundlag og vejledninger Bilag 1: Fosforrisikovurdering Bilag 2: Uddybning af afsnit 7.4 Vandoplande Bilag 3: Beplantningsplan Bilag 4: Placering af anlægget Bilag 5: Situationsplan Bilag 6: Placering af udbringningssarealer Bilag 7: Kort over transportveje for gylle Bilag 8: Ansøgers BAT- redegørelse Bilag 9: Ansøgers beredskabsplan Bilag 10: Placering af anlæg og udbringningsarealer i forhold til bufferzone I og II Bilag 11 Høringssvar fra Silkeborg Kommune

5 1. Baggrund for godkendelsen 1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse Denne miljøgodkendelse fastsætter de vilkår, der skal gælde for svinebruget på landbrugsejendommen matr. nr. 3b, Lyngby By, Sporup. Møgelbyvej 60, 8472 Sporup. Godkendelsen er betinget af at vilkårene overholdes. Godkendelsen omfatter miljøgodkendelse af anlægget på Møgelbyvej 60 og produktionen med CHR nr Miljøgodkendelsen omfatter en godkendelse af alle ejede og forpagtede arealer under den samlede bedrifts CVR nr Herudover er der indgået aftaler om afsætning af gylle til tredjemand. Til godkendelsen er tilknyttet to 16 miljøgodkendelser af arealer anvendt til afsætning af gylle uden for bedriftens egne arealer. Det drejer sig om 16 godkendelserne på Viborgvej 224, 8450 Hammel og Silkeborgvej 200, 8472 Sporup. Derudover afsættes gylle til Toustrup Stationsvej 51, 8472 Sporup. Da arealerne ikke ligger i kvælstof- eller fosforklasser skal der ikke udarbejdes en 16-godkendelse af arealerne. Vilkårene i de tre godkendelser sikrer tilsammen, at etablering og drift af husdyrbruget på Møgelbyvej 60, 8472 Sporup kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora, fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelse af godkendelsen har Favrskov Kommune lavet en miljøteknisk redegørelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Udkastet til miljøgodkendelse er udarbejdet på baggrund af ansøgning nr , version 15 indsendt den Miljøgodkendelsen vedrører etablering og drift i forhold til miljøgodkendelsesloven. Det er vigtigt at understrege, at tilladelse og godkendelse, der vedrører anden lovgivning, skal indhentes særskilt. 1.2 Ikke teknisk resumé Ansøgningen Favrskov Kommune har den 7. august 2009 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af ejendommen Møgelbyvej 60, 8472 Sporup. Der er krav om godkendelse, idet ansøger ønsker, at etablerer et husdyrhold på 465,51 DE. 5

6 Produktionen Der har ikke været produceret svin på ejendommen siden 2004, hvorfor der er tale om etablering af et dyrehold på ejendommen. Møgelbyvej 60, 8472 Sporup ønsker at etablere en produktionen på i alt slagtesvin ( kg). I alt 465,51 DE efter nuværende omregningsfaktorer for dyreenheder. Bygninger og beliggenhed I forbindelse med etableringen af dyreholdet opføres der to nye svinestalde på hver ca m 2 og en bufferstald med forrum/foderlade på ca. 900 m 2 staldene placeres syd for de eksisterende bygninger. Nord for den eksisterende stald, bygges to nye gylletanke på hver 3500 m 3. Der rådes endvidere over en teltoverdækket gylletank på Toustrupvej 55, 8472 Sporup på 1100 m 3. I forlængelse af bufferstalden opstilles 2 gastætte siloer til korn på hver 2475 m 3 og en højde på 10,3 meter. Den eksisterende stald vil ikke blive brugt til husdyr. Den eksisterende gyllebeholder fjernes ligesom de eksisterende bygninger ved stuehuset også fjernes. Det eksisterende stuehus vil blive brugt til beboelse. Ejendommens bygninger ligger i det åbne land ca. 400 m syd for Møgelby og ca. 500 m nord for Lyngby, som er samlinger af ejendomme i det åbne land (ikke samlet bebyggelse). Det nye staldanlæg placeres i tilknytning til de eksisterende bygninger på ejendommen. Anlægget ligger ca. 260 meter fra kommunegrænsen til Silkeborg Kommune. I forhold til placering af nyt staldbyggeri, ligger ejendommen i et område, der i Kommuneplan 09 for Favrskov Kommune er udpeget som Udbygningsområde for landbrugsbyggeri. Lovgivningen foreskriver, at byggeriet skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, såfremt det er teknologisk muligt, med henblik på at undgå unødvendig spredning af landbrugsbyggeri i landskabet. Der er foretaget en konkret vurdering af det pågældende projekts indplacering i landskabet. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at byggeriet kan placeres som angivet uden væsentlig påvirkning af det konkrete landskabs særlige karakter. Arealer Til bedriften er der 309,34 ha ejede/forpagtede udbringningsarealer. Der er desuden indgået gylleaftale på 201,09 hektar. Der er lavet tre gylleaftaler, heraf er to af aftalerne omfattet af krav om 16 godkendelse. For disse aftaler er lavet en 16-godkendelse af alle ejendommens arealer, med vilkår omkring sædskifte m.m. Udbringningsarealerne ligger i både Favrskov og Silkeborg Kommuner. Arealerne i Silkeborg Kommune ligger dels ved landsbyen Ellerup og dels syd for landsbyen Røgen. Arealer i Favrskov Kommune ligger spredt i den sydlige og østlige del af kommunen. På grund af afstanden til udspredningsarealerne, vil en del af transporten med husdyrgødning komme til at foregå med lastbil eller gylletransporter. Dyretryk: Dyretrykket i nudrift kan beregnes til 1,1 dyreenheder per hektar og i ansøgt drift til 1,4 dyreenheder per hektar. I ansøgt drift øges det gennemsnitlige indhold af kvælstof i gyllen i forhold til nudrift. Årsagen er at der i ansøgt drift etableres gylleforsuring på Møgelbyvej 60, således der tabes mindre kvælstof i form af ammoniak til luften. Herved øges gyllens koncentration af kvælstof. 6

7 Lugt Det nye staldanlæg placeres syd for de eksisterende bygninger. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er ejendommen Møgelbyvej 30, 8450 Hammel beliggende ca. 580 meter nord for det nye staldbyggeri. Nærmeste samlede bebyggelse er Svenstrup, som ligger ca meter nordvest for staldanlægget. Nærmeste by er Gjern i Silkeborg Kommune som ligger ca meter væk. Konsekvensområdet for ejendommens lugtafgivelse er beregnet til 963 m. Konsekvensområdet er det område, hvor lugten fra ejendommen kan konstateres uden at den af den grund vurderes, at være til gene for omkringboende. Anlægget overholder de lovbestemte lugtgenegrænser for nærmeste enkelt bolig, samlet bebyggelse og by. Bedste tilgængelige teknik Der etableres et drænet spaltegulv, samt der etableres gylleforsuring i alle stalde, herved kan ammoniakemissionskravet overholdes. Derud over anvendes fasefodring. Natur og Ammoniak Etableringen medfører en ammoniakemission fra anlægget på ca kg N/år. Natura 2000 Anlæg Nærmeste EF-habitat område er Gudenå og Gjern Bakker (H45 ) beliggende 4,3 km vest for anlægget Udbringningsarealer Nærmeste EF-habitat område Gudenå og Gjern Bakker ( H45 ) er beliggende 4,6 km fra nærmeste udbringningsareal beliggende i Favrskov Kommune. 7 naturtyper: Anlæg Anlægget er beliggende lige udenfor og mellem 2 bufferzoner. Afstanden fra anlægget til nærmeste område, som har bufferzone iht. Husdyrgodkendelseslovens 7, er ca meter. Den beregnede merdeposition af ammoniak fra stald og lager i det pågældende 7 område er beregnet til 0,3 kg N/Ha 7

8 3 beskyttet natur: Inden for 1000 meter fra anlægget er der 3 B-målsatte moser, 1 B-målsat eng og 1 A-målsat overdrev. Der er et husdyrbrug over 75 DE (Møgelbyvej 85), udover ansøgers, inden for en afstand på meter fra naturtyperne. Grundvand Ca. halvdelen af udbringningsarealerne ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), mens den anden del ligger i område med drikkevandsinteresse (OD). 141,85 ha ud af 309,34 ha ligger i nitratfølsomt indvindingsområde/indsatsområde med hensyn til nitrat. Der er ikke udarbejdet indsatsplan til beskyttelse af drikkevandet for de områder, hvor udbringningsarealerne ligger. Anlægget ligger ikke nær drikkevandsboringer. Visse af udbringningsarealerne ligger nær almene og ikke almene vandværksboringer. Heraf vurderes Haurum Vandværks 2 boringer at blive påvirket, hvorfor der er stillet vilkår om reduktion af nitratudvaskningen fra den nærliggende mark. Vandoplande Bedriftens udbringningsarealer ligger hovedsageligt inden for oplandet til Randers Fjord og er omfattet af Vandplan Randers Fjord, samt dels inden for oplandet til Århus Bugt og er omfattet af Vandplan Århus Bugt. Største delen af afstrømningen til Randers Fjord foregår via Tange Sø. Og al afstrømning til Århus Bugt foregår via Brabrand Sø. Kvælstof Den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra rodzonen er 49,0 kg N/ha/år for nudrift og 48,8 kg N/ha/år i ansøgt drift. Hvilket svarer til et fald på 62 kg total N ud af rodzonen. Andelen af det ansøgte projekts udvaskning af kvælstof fra husdyrgødning beregnet i forhold til en tilsvarende planteavlsbedrift udgør 4,1 kg N/ha/år. Udvaskningen udgør 0,09 promille af den gennemsnitlige totale kvælstofudledning til vandoplandet Randers Fjord og 0,07 promille af den gennemsnitlige totale kvælstofudledning til vandoplandet Århus Bugt. Hvorfor det konkluderes at projektet ikke i sig selv påvirker Randers Fjord og Århus Bugt negativt. Og da der er faldende husdyrtryk i begge vandoplande vurderes det at projektet ikke i kumulation med andre projekter har en negativ påvirkning af vandoplandende. Fosfor Projektet overholder det maksimale tilladte fosforoverskud på 1,3 kg P/ha/år beregnet ud fra indplacering i fosforklasser. Alternativer herunder 0 alternativet 0-alternativet er ingen ændring og dermed ingen produktion på ejendommen. Høring af Silkeborg Kommune Silkeborg kommune er kommet med høringssvar vedrørende arealer beliggende i Silkeborg Kommune. Høringssvaret kan ses i bilag 11. Samlet vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. 8

9 Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udbringningssarealer, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. 9

10 2. Vilkår for afgørelsen 2.1 Gyldighed Etableringen af bedriften skal være påbegyndt inden 2 år fra godkendelsens ikrafttræden. Er byggeriet og indsættelsen af dyreholdet ikke fuldt gennemført indenfor 3 år, vil godkendelsen kun gælde for den produktion der ved udløbet af de 3 år eller i løbet af de 3 år er registreret på ejendommen, under forudsætning af at byggeriet er opført. Ejeren skal underrette tilsynsmyndigheden, såfremt besætningens størrelse 3 år efter godkendelsesdatoen ikke har nået den godkendte størrelse Etableringen af bedriften skal foregå i overensstemmelse med det ansøgte. 2.2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Placering og dimensioner af de nye slagtesvinestalde skal være som angivet i bilag Højden af de nye svinestalde samt bufferstalden må ikke overstige 7,8 meter målt til tagryg beregnet i forhold til jordoverfladen. Højden af kornsiloerne må ikke overstige 10,3 meter målt fra jordoverfladen Bygningsflader og tage må ikke udføres i reflekterende materialer. Farver på bygningsdele og tage skal være dæmpede. Det tillades dog at de to gastætte kornsiloer opføres i galvaniseret stål Den gamle gylletank samt de gamle bygninger ved stuehuset, skal være revet ned og nedrivningsmaterialet fjernet senest et år efter at byggeriet er påbegyndt Der skal plantes et læhegn omkring hele ejendommen for at sløre bygningerne udefra. Beplantningen skal udføres som beskrevet i bilag 3, og være plantet senest ét år efter at bygningerne er opført Der skal udarbejdes en redegørelse for, hvordan drænrørene som gennemløber matrikel 3b Lyngby By, Sporup, skal ændres eller omlægges således de overholder gældende afstandskrav til stalde og gødningslagre. Omlægningen eller ændringen skal udføres før byggeriet påbegyndes. Redegørelsen skal indsendes til kommunen senest 2 uger inden arbejdet påbegyndes. 2.3 Husdyrholdet og staldindretning Årsproduktion Godkendelsen omfatter en slagtesvineproduktion med en årsproduktion på maksimalt 465,51 DE, svarende til slagtesvin ( kg) Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med oversigten nedenfor: Dyrehold og staldtype Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67) Staldafsnit nummer (jf. ITansøgningen) ST ny bufferstald Gylleforsuring Vægtinterval Antal årsdyr Stipladser DE Ja kg ,15 10

11 ST ny stald mod nord ST ny stald mod syd Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67) Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67) Ja kg ,68 Ja kg ,68 Ialt , Ventilation Ventilationssystemet skal indrettes og drives således at energiforbruget begrænses mest muligt. I hver stald skal der være en god temperaturkontrol, og ventilationen i vinterhalvåret skal begrænses mest muligt Ventilationsafkast og staldventilatorer skal rengøres og justeres jævnligt efter producentens anvisninger dog mindst i forbindelse med tømning og vask af et staldafsnit, for at forebygge lugt- og støjgener Et ventilationsfirma skal foretage service og justering af ventilationsanlægget mindst én gang om året. 2.5 Fodring og foderopbevaring Foderanlægget skal efterses og justeres dagligt, samt af fagkyndig servicetekniker minimum en gang årligt Der skal anvendes fasefodring Foderblandinger skal være tilsat fytase i henhold til normer for næringsstoffer Fodereffektiviteten skal løbende forbedres, således der til enhver tid anvendes de bedst mulige foderblandinger til begrænsning af N og P udskillelsen ab dyr. 2.6 Energi- og vandforbrug Energiforbrug Elforbruget skal aflæses og registreres mindst en gang om måneden Der skal udarbejdes en årlig opgørelse over energiforbruget på ejendommen Inden byggeriet påbegyndes skal der udarbejdes en energirapport for de planlagte bygninger og installationer, af et energiselskab eller -konsulent, hvor de planlagte energiforbrugende processer i bedriften gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og eventuelle konkrete energispareforslag. Rapporten skal fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. Vandforbrug Vandforbruget skal løbende overvåges ved aflæsning af vandmåleren minimum en gang om måneden. Aflæsningsresultaterne skal fremgå af driftsjournalen. Alle årsager til et markant stigende forbrug skal fremgå af driftsjournalen. 11

12 2.7 Spildevand og regnvand Afløbsbrønde, tagnedløbsbrønde og lignende skal sikres, så der ikke ved eventuelt uheld, kan ledes gylle eller forurenet regnvand til dræn og vandløb. Dæksler skal være tætte. Brønde skal være hævet over terræn Der må ikke foretages vask af maskiner eller påfyldning af marksprøjte på anlægget. Såfremt det ønskes, at der kan foretages vask af maskiner eller påfyldning af marksprøjte på anlægget, skal der etableres en vaskeplads, hvilket kræver særskilt tilladelse hos Favrskov Kommune. 2.8 Affald, olie og brændstof Opbevaring af spildolie/smøreolie skal ske i egnede beholdere med tætsluttende låg, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Beholderne skal være tydeligt mærket med angivelse af indhold Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Ved tilsyn skal der kunne fremvises en samlet dokumentation i form af en opgørelse af affaldsmængderne fordelt på affaldstyper og kvitteringer fra aftagende firmaer. 2.9 Gødningsproduktion og håndtering Flydende Gødning Der skal anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås. Alternativt kan der ved hver gylletank, hvor der sker påfyldning af gyllevogn, anlægges en læsseplads, således at spild kan opsamles. Pladsen skal etableres i henhold til Landbrugets Byggeblad for læsseplads for gyllevogne, nr Afløbet/pumpebrønden skal dimensioneres således, at også et større spild kan opsamles. Pladsen skal være etableret senest ½ år efter godkendelsesdato, hvis dette alternativ vælges Beholdere for husdyrgødning skal mindst én gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektion og evt. tiltag skal noteres i logbogen Pumper og maskiner til transport og håndtering af gylle skal altid være under opsyn, når de er i brug. Gylleforsuring Der skal etableres et anlæg til svovlsyrebehandling af gylle i alle tre stalde Svovlsyretanken skal være udstyret med et indbygget opsamlingskar. Svovlsyretanken skal placeres på en plads med støbt bund og være sikret mod påkørsel. Procestanken skal være forsynet med låg Der må kun anvendes svovlsyre Før svovlsyrebehandling må den gennemsnitlige ph-værdi i gyllen på månedsbasis maksimalt være 6,0. Alle målte ph-værdier før svovlsyrebehandling skal dog være mindre end 6, Svovlsyrebehandlingsanlægget skal indstilles til at behandle gyllen til ph-værdi 5,5. 12

13 2.9.9 Svovlsyrebehandlet gylle må ikke opbevares sammen med ubehandlet gylle Svovlsyrebehandlingsanlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget. Egenkontrol Gyllens ph-værdi skal registreres elektronisk før og efter hver svovlsyrebehandling. Der skal endvidere føres en elektronisk statistik, der som minimum indeholder oplysninger om de gennemsnitlige ph-værdier i gyllen på månedsbasis før svovlsyrebehandling Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af svovlsyrebehandlingsanlægget, herunder kalibrering af ph-målere. Svovlsyrebehandlingsanlægget skal kontrolleres af producenten mindst hver fjerde måned. Serviceaftale med producenten skal opbevares på husdyrbruget Data for ph-målinger, dokumentation for kalibrering af ph-måler samt kontrolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Forurening og gener fra husdyrbruget Støj fra anlæg og maskiner Svinebrugets bidrag til støjniveauet må ved nabo beboeler eller deres opholdsarealer ikke overskride følgende grænseværdier, markarbejdet er ikke omfattet: Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Mandag fredag Kl db(a) ref. tid 8 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 7 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 4 timer Søn- og helligdage Kl db(a) ref. tid 8 timer Aften Kl db(a) ref. tid 1 time Nat Kl db(a) ref. tid ½ time Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige ovenstående grænseværdier med mere end 15 db(a) ved alle beboelser. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Fluer, skadedyr og døde dyr Der skal overalt på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium, det vil bl.a. sige at der skal anvendes rovfluer i staldene. Støv Fodersiloer skal indrettes således, at støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås, f.eks. med cykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning. Lys Udendørs pladsbelysning skal være forsynet med bevægelsessensorer. 13

14 Belysning i stalde skal være slukkede mellem kl. 23 og 06, med mindre menneskelig aktivitet er påkrævet i stalden Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at bedriften giver anledning til lysgener, skal bedriften lade udarbejde en handlingsplan og derefter gennemføre denne. Handlingsplanen skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Lugt Hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at bedriften giver anledning til lugtgener, skal bedriften lade udarbejde en handlingsplan til reduktion af lugtgenerne og derefter gennemføre denne. Handlingsplanen skal godkendes af tilsynsmyndigheden Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab Generelt Der må kun udbringes husdyrgødning på de udbringningsarealer, der er angivet i bilag Der må maksimalt udbringes svinegylle på bedriftens arealer svarende til kg total N og kg P samt dybstrøelse svarende til 400 kg N og 50 kg P, hvilket på godkendelses tidspunktet svarer til 432,5 dyreenheder Der må derudover ikke modtages anden husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning eller affald fra andre bedrifter til udbringning på arealerne. Kvælstof På bedriften skal der hvert år, både på markerne beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde (mark nr. 8-0, 8-1, 8-2, 14-0, 14-2, 17-0, 17-1, 17-2, 18-0, 21-0, 21-0a, 21-0b, 21-0c, 31-0, 31-2, 31-3, 33-0, 35-0, 36-0, Ny Kors.) og på de øvrige arealer være 2,1 % efterafgrøder, ud over de til en hver tid gældende, lovpligtige efterafgrøder. De ekstra efterafgrøder skal følge de samme regler, som er gældende for de lovpligtige efterafgrøder Fosfor Vandløb, søer og overdrev På mark 04-0 og 05-0 skal jordbearbejdning, nedmuldning og nedfældning af gylle foretages på langs af vandløbet Gelbækken, indenfor en afstand af 20 meter til vandløbet

15 Transport af husdyrgødning Al transport af husdyrgødning fra bedriftens ejendomme til udbringningsarealer i en afstand på over 10 km fra gylletankene, skal enten foregå med lastbil eller gylletransporter Driftsforstyrrelser og uheld Der skal foreligge en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld. Af beredskabsplanen skal telefonnumre til kontaktpersoner og offentlige instanser i forbindelse med eventuelle uheld være nedskrevet. Beredskabsplanen skal indeholde forholdsregler i forbindelse med uheld med gylle, syre, driftsmateriel og brand. Beredskabsplanen skal endvidere indeholde et kort over udbringningssarealer, dræn, brønde og boringer Beredskabsplanens indhold skal være tilgængelig og kendt af gårdens ansatte og øvrige som arbejder på ejendommen og udleveres til evt. indsatsleder og miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. Ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft skal personalet have udleveret en oversat udgave af beredskabsplanen og vilkårene for denne godkendelse I tilfælde af uheld skal disse noteres særskilt i logbog, og beredskabsplanen skal revideres såfremt det viser sig nødvendigt. Derudover skal beredskabsplanen kontrolleres/revideres mindst 1 gang om året Egenkontrol Til dokumentation for, at vilkår vedr. besætningens størrelse er overholdt skal opbevares: Effektivitetskontroller og kvitteringer for modtagede og afsatte dyr Til dokumentation for, at vilkår vedr. sædskifter / efterafgrøder /fosforudbringning er overholdt skal opbevares sædskifteplan, mark- og gødningsplan, gødningsregnskaber og ansøgninger om støtte efter enkeltbetalingsordningen m.v Til dokumentation for, at vilkår for affaldsbortskaffelse skal udarbejdes en årlig opgørelse af affaldsmængderne fordelt på affaldstyper og kvitteringer fra aftagende firmaer Følgende skal registreres i driftsjournal, der skal opbevares på bedriften: Ajourført beredskabsplan. Forbruget af råvarer og hjælpestoffer skal registreres i driftsjournalen (foder, fytase, diesel, olie, m.v.) Hvornår, der har været udført autoriseret kontrol af rørsamlinger og rørføringer af gylle, dræn, samlebrønde og nedløbsbrønde, samt de fejl og mangler, der måtte være konstateret og udbedret. Hvornår der er foretaget en tilstandsvurdering af gylletanke og hvad der er foretaget for at rette fejl og mangler Hvornår der er foretaget aflæsning af el-forbrug / vandforbrug samt aflæsningsværdier og hvad evt. der er foretaget for at reducere forbruget 15

16 Et eksemplar af godkendelsen skal til en hver tid være tilgængeligt på landbruget. Driftspersonalet samt maskinstation, skal være orienteret om godkendelsen indhold og vilkår Dokumentation i tilknytning til egenkontrollen skal opbevares i minimum 5 år og skal kunne fremvises ved forespørgsel fra tilsynsmyndigheden. 16

17 3. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 3.1 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v. Miljøteknisk redegørelse Afstandskrav efter Husdyrgodkendelseslovens 6 og 8, samt husdyrgødningsbekendtgørelsens 16 Ikke-almene vandforsyningsanlæg Krav i meter Målt i meter 25 >25 Almene vandforsyningsanlæg 50 >50 Vandløb/dræn/sø 15 Dræn løber p.t. hvor projekterede stalde placeres. Offentlig og privat fællesvej 15 >15 Levnedsmiddelvirksomhed 25 >25 Beboelse på samme ejendom 15 >15 Nabo-skel der søges dispensation. Nabobeboelse 50 >50 Nabobeboelse, ny gylletank 300 >300 7 naturtyper, ny gylletank 300 >300 Husdyrbruget er placeret med ca. 540 meter til nærmeste nabobeboelse, Møgelbyvej 85, der ligger sydøst for de nye staldbygninger. Afstanden måles fra nærmeste staldbygning til nærmeste punkt på beboelsen. 580 meter nord for de nye staldbygninger findes den nærmeste nabo, uden landbrugspligt, Møgelbyvej 30. Nærmeste område, som er udlagt til boligområde (samlet bebyggelse) er Svenstrup der er beliggende ca meter nordøst for ejendommens anlæg. Der er 2700 meter til nærmeste byzone, Gjern. 17

18 Afstandskrav til naboskel er ikke overholdt. Ansøger ønsker at få så lidt spildjord mellem gylletanke og skel som muligt og har søgt om at få dispensation fra afstandskravet på 30 meter. Ansøgers angivelse af afstande til skel. Kommunens bemærkninger og vurdering Husdyrbrugets projekterede anlæg ligger udenfor fredninger, strand-, klit-,sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer og udenfor skov-, vej- og kirkebyggelinjer. Kommunen har konstateret, at alle afstandskrav til vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, er overholdt på nær gældende afstandskrav på 30 meter, fra nabo- 18

19 skel, til de projekterede nye gyllebeholdere, her bliver afstanden på 10 meter mellem beholdere og markskel. Desuden er afstandskravet til dræn, ikke overholdt, i forhold til de nye bygninger, der stilles derfor krav om at drænene ændres, således at afstandskravet på 15 meter overholdes. Favrskov Kommune meddeler hermed dispensation fra afstandskrav til opførelse af gylletanke. Således at gyllebeholderne må etableres 10 meter fra skel. Dispensationen meddeles i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 9, stk. 3 til placering af gylletankene som ansøgt. Dispensationen meddeles på baggrund af, at naboskellet grænser op til dyrkede marker, og er uden beboelse, samt at der med 10 meter, er plads til plantning af et trerækket læhegn. 3.2 Placering i landskabet Miljøteknisk redegørelse Favrskov kommune skal foretage en vurdering jf. 22 i Husdyrgodkendelsesloven, hvor der står: Ved opførelse af ny bebyggelse på et husdyrbrug uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer og opførelse af ny bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, skal kommunalbestyrelsen ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter 10 eller en godkendelse efter 11 eller 12 sikre sig, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes. Ejendommen Møgelbyvej 60 knytter sig til driften på Røgenvej 40, idet begge dyrehold drives under det samme CVR nummer og har samme ejer. Markdriften for de to ejendomme drives ligeledes som en helhed. Der er derfor tale om, at der ønskes at etableres et fællesanlæg. Staldene som skal opføres er desuden meget store i forhold til de eksisterende bygninger på ejendommen, og har industriel karakter. At det ansøgte er af industriel karakter og er et fællesanlæg betyder, at byggeriet ikke kan siges, at være erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsejendommen Møgelbyvej 60, jævnfør Miljøstyrelsens vejledning. Byggeriet kan derfor kun opføres, hvis det vil være foreneligt med de landskabelige hensyn på stedet og hvis byggeriet opføres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Kommunens bemærkninger og vurdering I forbindelse med ansøgning om byggeri af stald og gyllebeholder ved Møgelbyvej 60, Sporup er der foretaget en landskabelig vurdering: Landskabelig vurdering Møgelbyvej 60 ligger på en moræneflade som er intensivt opdyrket. Terrænet omkring ejendommen er let bakket, varierende fra kote 75 til kote 65. Omkring 900 meter fra ejendommen er der mod nord/vest Gjernådal og mod øst Gelbækken. På morænefladen er der kun bevoksning omkring gårdene, bortset fra bevoksning ved en mindre mose 200 meter nord for ejendommen. I markskel og langs grusveje er der ingen træbevoksninger. Landskabeligt er området karakteriseret ved markfladerne af middel skala med spredte gårdbebyggelser. De lysåbne markflader kan fra udvalgte placeringer give en oplevelsesrig udsigt til naturen ved Gjernådal og Gelbækken samt til marker i stor afstand fra Møgelbyvej

20 I forhold til Kommuneplan 09 er der ingen særlige bindinger eller arealudlæg lokalt omkring Møgelbyvej, dog er området ved Gjernådal og Gelbækken udlagt som landskabeligt interesseområde med naturkvaliteter. Af ansøgningen fremgår det, at de nye staldbygninger, gyllebeholdere og siloer placeres i tilknytning til det eksisterende stuehus og vil udgøre et samlet nyt gårdanlæg, afgrænset af et læhegn. I dimensioner forventes de nye byggerier, at være både højere og større end de eksisterende, og da bygningerne tilmed placeres højt i terrænet er det væsentligt, at der arbejdes med det arkitektoniske udtryk og materialevalg i bestræbelserne på at få indpasset byggerierne bedst muligt i terrænet. Mørke farvetoninger fremstår mindre markante end lyse farver. Beplantning omkring byggerierne er med til at afskærme, særligt omkring gyllebeholdere kan dette være værdifuldt. Ved stuehus og staldbyggeriet kan det overvejes, at have en mere åben beplantning, som giver mulighed for at bevare udsigtsmulighederne og understøtte byggeriets arkitektoniske udtryk. Vurdering De ansøgte byggerier vurderes altså ikke, at konflikte med landskabets karakter og -kvaliteter. Der er stillet vilkår om beplantning og udformning af bygningerne. Vilkårene om udformning af bygningerne og beplantning er stillet i medfør af 22 da det vurderes, at der ikke er tale om erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri. At der er stillet vilkår jf. 22 betyder jf. 81 stk. 3 at en eventuel klage over godkendelsen vil have opsættende virkning, og at godkendelsen ikke må udnyttes før klagefristens udløb. 20

21 4. Husdyrhold, staldanlæg og drift 4.1 Husdyrhold og staldindretning Miljøteknisk redegørelse Produktionens størrelse Der søges om etablering af dyrehold på ejendommen, der søges om godkendelse til slagtesvin ( kg) i alt 465,51 DE Staldindretning Fordeling af dyr på stalde i ansøgt drift Staldafsnit nummer (jf. ITansøgningen) ST ny bufferstald ST ny stald mod nord ST ny stald mod syd Dyrehold og staldtype Vægtinterval Antal årsdyr Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67) Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67) Slagtesvin, Drænet gulv + spalter (33/67) Stipladser DE kg , kg , kg ,68 Ialt ,51 Der etableres to nye slagtesvinestalde på 1900 m 2 per stk. syd for de eksisterende bygninger og vest for Møgelbyvej. Der etableres endvidere en bufferstald med forrum/foderlade på ca. 900 m 2 mellem de to staldbygninger. Der etableres overbrusning af stier i alle stalde. Kommunens bemærkninger og vurdering Fordeling af dyr på stalde Med henblik på overholdelse af forudsætningerne for BAT- og lugtberegningerne er der stillet vilkår om, at dyreholdet på ejendommen skal placeres i de stalde og med de vægtintervaller og stipladser (maksimale antal dyr på stald ad gangen), som er angivet i den miljøtekniske redegørelse. Slagtesvinestaldene indrettes med drænet gulv og spalter. Dette begrundes i hygiejneforhold og velfærdskrav. Der etableres gylleforsuring i alle stalde. Ammoniak og BAT Da der er tale om et nyt anlæg er emissionsgrænseværdien for slagtesvin beregnet til 4634 kg N (beregnet efter miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT). Dette er således BAT-niveauet for dette projekt. Det krævede BAT-niveau for det samlede anlæg kan opfyldes på forskellige måder. Ansøger har valgt, at etablere gylleforsuring. Gylleforsuringen bidrager med en reduktion af fordampningen af ammoniak på 70 % i forhold til drænet gulv alene. Dette giver en samlet fordampning fra stalde og gyllebeholdere på 2968 kg N, hvorved kravet til det samlede BAT-niveau er opfyldt. Gylleforsuringen og vilkår herfor beskrives nærmere i afsnit 5.3. Begrundelser for fravalg af andre mulige BAT, fremgår af kapitel 8. 21

22 Kommunens vurdering i forhold til BAT Der indgår ikke eksisterende stalde i projektet. Kommunen vurderer, at der for de nye staldafsnit, ikke er behov for at stille vilkår om yderligere BAT- tiltag. I vurderingen er indgået hensyn til forholdet mellem miljøeffekt og omkostninger. Som udgangspunkt finder kommunen, at BAT-niveau for nye slagtesvinestalde skal svare til ammoniakemissionen beregnet efter Miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. En beregning af BAT-niveau i den aktuelle sag med de indregnede forudsætninger giver en samlet emissionsgrænseværdi fra stald og lager i ansøgt situation på 4708 kgn/år. I beregningen indgår følgende forudsætninger: Anlægsstørrelse DE Vægtinterval kg Beregningen ser derfor således ud: BAT: 0,29-0,07/540*465,5-210 = 0,2569 Vægtkorrektion kg : *(20,95+0,177*(106+30))/3190 = 1,073 Vægtkorrektion * BAT: 0,2569*1,073 = 0,276 ~ 0,28 kg N/gris Emissionsgrænseværdi: 0,28 kg N/gris * producerede grise = 4708 kg N. Den samlede ammoniakemission fra stald og lager er med de anvendte BAT-teknologier, i ITansøgningssystemet beregnet til 2968 kgn/år. Med baggrund i ovennævnte beregninger og ansøgers valg og fravalg af staldteknik finder kommunen, at det ansøgte projekt lever op til BAT med hensyn til ammoniak. 4.2 Ventilation Miljøteknisk redegørelse Tabel nr. 1 beskrivelse af ventilationssystem. ST ST Slagtesvinestald Slagtesvinestald 1-16 Undertryk med vægventiler Undertryk med vægventiler ST Bufferstald Undertryk med vægventiler Stald nr. Anvendelse Afkast nr. Type Afkasttype Afkasthastighed m/sek Antal afkast Skorsten Skorsten Skorsten Højde over tagryg (m) I alle stalde etableres undertryksventilation med vægventiler. Ventilationsafkastene har hver en ydelse på m 3 /time. Afkastene placeres i tagfladen og afkastningshøjden er 1 m over tagfladen. Lufthastigheden er max 6 m/sek. 22

23 Al ventilation er frekvens, fugt og temperaturstyret og med minimumsventilation. Dette sikrer at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i stalden og minimering af el-forbruget. Ventilationsafkastene er jævnt fordelt på staldbygningerne. Ventilationsanlæggene vil blive rengjort løbende og mindst hver 13. uge, for at mindske luftmodstanden og dermed elforbruget. Der vil desuden være et årligt eftersyn af ventilationsanlægget. Ved strømsvigt åbnes alle spjæld i staldene automatisk for at sikre frisk luft til grisene, desuden vil strømsvigt aktiverer et alarmanlæg, som automatisk kalder op til flere telefoner. Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunen vurdere at, med de stillede vilkår er ventilationssystemet BAT 4.3 Fodring Miljøteknisk redegørelse Foderforbrug og opbevaring På ejendommen vil der blive opført to 10,3 meter høje gastætte siloer til opbevaring af korn. Siloerne har en kapacitet på hver ca m 3. Derudover opbevares soja og mineraler i fodersiloer, som opstilles indendørs ved blandeanlægget i foderladen. Fodring Der tilsættes fytase til foderet for at øge optagelse af fosfor i dyrene og derved mindske indholdet af fosfor i gyllen. Der udarbejdes årligt foderplaner så en optimal fodring i forhold til både dyrevelfærd og miljø sikres. Kommunens bemærkninger og vurdering Siloer Kommunen vurderer, at opbevaring af foderstoffer i tætte siloer reducerer støv, spild og tilhold af skadedyr. Samtidig spares energi til tørring af korn. Fodring Foderblandinger skal være tilsat fytase i henhold til normer for næringsstoffer. Samt der skal anvendes fasefodring. Kommunens vurdering i forhold til BAT Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse er det ifølge BREF-dokumentet (2003) BAT at tilpasse foderet til dyrenes behov i de forskellige produktionsfaser (fasefodring), at optimere foderet på baggrund af fordøjelige/disponible næringsstoffer samt at tilsætte foderet aminosyrer. Derudover nævnes det, at visse fodertilsætninger, herunder enzymer, kan forøge fodereffektiviteten. Tilsvarende er det med henblik på, at reducere dyrenes fosforudskillelse BAT, at anvende fasefodring med højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase. Favrskov Kommune vurderer, at det ansøgte projekt lever op til BAT for fodring, idet der anvendes fytase og fasefodring samt at der årligt udarbejdes foderplaner. 23

24 4.4 Energi- og vandforbrug Miljøteknisk redegørelse Energiforbrug Elforbrug Det nuværende forbrug af el er ca kwh/år inklusiv varme. Efter etableringen forventes det samlede forbrug af el at være ca kwh/år inklusiv varme. Hovedparten af elforbruget går til ventilation. Herudover bruges også el til blanding af foder. Brændstof Der bruges ikke dieselolie på ejendommen, i hverken nudrift eller ansøgt drift. Fyringsolie Der er ingen olietanke på ejendommen og der anvendes ingen fyringsolie i hverken nudrift eller ansøgt drift. Energibesparende foranstaltning Der bruges energisparepærer, hvor det er muligt og alle lamper rengøres jævnligt. Al ventilation er frekvens-, fugtigheds-, og temperaturstyret og med minimumsventilation og i alle staldafsnit rengøres og vedligeholdes ventilationsanlægget løbende. Der foretages endvidere et årligt tjek af ventilationsanlægget og et årligt eltjek. Korn opbevares i gastætte siloer, hvorved der spares energi til korntørring. Derudover bliver køretøjer vedligeholdt og tomgangskørsel undgået. Lyset i staldene og på udendørsarealer er tilkoblet bevægelsessensorer, således at der er tændt efter behov i forbindelse med arbejdet. Vandforbrug Vand Skønnet vandforbrug før og efter etablering af dyreholdet. Før Efter Drikkevand til 0 m m 3 grise Spild 0 m m 3 Vask af stier af 0 m m 3 stier I alt 0 m m 3. Der bruges ikke vand til vask af maskiner på Møgelbyvej 60. Maskinerne vaskes på ansøgers anden ejendom, Røgenvej 40. Der er foretaget følgende vandbesparende foranstaltninger: Drikkevand I alle staldbygninger installeres drikkenipler over foderkrybberne så spildt vand opsamles og optages af grisene i forbindelse med fodring. Vaskevand 24

25 Der er opsat overbrusningsanlæg i alle stalde, og i alle stalde bliver disse anvendt til iblødsætning før vask, hvorefter staldene bliver vasket med højtryksrenser med koldt vand. Vand til overbrusning Alle overbrusningsanlæg er klimacomputerstyrede, dvs. at overbrusningen ikke kører om natten, i kolde perioder samt i perioder, hvor de enkelte staldafsnit er tomme for grise. Når der temperaturmæssigt er behov for overbrusning, for at tilgodese nedkøling af grisene, starter overbrusningen i tidsmæssige intervaller, som gør at grisene kan nå at køle sig, men samtidig gør at vandforbruget kan holdes på et lavt niveau. Vandforbruget måles løbende Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunens vurdering i forhold til BAT Det er BAT at registrere vand- og energiproduktionen og herved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere ressourceforbruget. Det er f.eks. BAT i forhold til management at etablere overbrusning af gødearealet, fordi det nedsætter ammoniakfordampning og lugtgener fra anlægget, selvom vandforbruget samtidig øges. Det er BAT i forhold til vand- og energiforbrug, at begrænse vandforbruget ved at tilkoble overbrusningsanlægget en automatisk klima- og intervalstyring. Samtidig kan en regelmæssig aflæsning af vand - og energiforbrug være med til at fejl eller lækager opdages og derfor hurtigere kan udbedres, hvorfor der stilles vilkår om aflæsning af vand- og elmåler minimum en gang pr måned. Der gøres opmærksom på, at Standard DS/EN1717 om tilbageløbssikring (Rørcenteranvisning015) skal følges. 4.5 Spildevand og regnvand Miljøteknisk redegørelse Spildevand fra produktionen udgøres af vand fra rengøring af stalde og drikkevandsspild, i alt ca m 3. Oversigt over spildevands- og afløbsforhold ses i bilag 5. Spildevandet ledes til gyllebeholder. Alt tagvand føres til en ny faskine nord for ejendommen jf. oversigtstegningen i bilag 5. Vaskevand fra staldinventar og andet udstyr Vaskevand fra rengøring af stier vil blive afledt til gyllekanalerne og udspredes på markerne sammen med gyllen. Det nuværende forbrug af vaskevand er ca. 0 m 3, i fremtiden forventes det at blive ca. 500 m 3. Sprøjtemidler og vask af maskiner Der opbevares ikke sprøjtemidler på ejendommen og foretages heller ikke vask af maskiner. Sanitært spildevand Der etableres et toilet i forrummet i stalden med afløb til beboelsens eksisterende septiktank. Den årlige spildevandsmængde svarer til 4 personer. Dette forventes at være uændret i fremtiden. Kommunens bemærkninger og vurdering 25

26 Der opbevares ikke pesticider på ejendommen og vaskes ikke maskiner, hvorfor der er stillet vilkår om at påfyldning og vask af marksprøjte, samt al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogne ikke må foregå på ejendommen. Tagvand og andet regnvand Placering af faskinen til afledning og nedsivning af tagvand fra de nye staldbygninger ligger nord for staldbygningerne og vest for de nye gylletanke. (se bilag 5) Der gøres opmærksom på, at udledning af overfladevand og tagvand (regnvand) kræver kommunal tilladelse, som skal være ansøgt og meddelt inden byggeriet afsluttes. 4.6 Affald, olie, og kemikalier Miljøteknisk redegørelse Opbevaring Fast affald Al dagrenovation opbevares i container som afhentes hver 14 dag eller en gang om måneden alt efter behovet. Der forventes op til 400 l affald/14 dag. Tomme flasker o.a. fra medicin samt brugte kanyler afhentes af Favrskov Kommunes indsamlingsordning for klinisk risikoaffald. Der forventes endvidere en lille mængde jernaffald. Affaldet opbevares i forrummet indtil det fjernes. Genanvendeligt affald Pap, papir og plastik opsamles i en container som afhentes hver 14. dag. Spildolie Olie til smøring opbevares i godkendte beholdere i forrum/lade. Rummet har betonbund og er uden afløb. Dieselolie Der opbevares ikke dieselolie på ejendommen Fyringsolie Der anvendes ikke fyringsolie i produktionen. Nedgravede tanke Der findes ingen nedgravede olietanke på ejendommen. Kemikalier og kemikalie affald Der opbevares ingen kemikalier på ejendommen, alle pesticider opbevares på Røgenvej 40. Døde dyr Opbevaring af døde grise, placeres ved grusvejen der leder op til ejendommen. Placering fremgår af bilag 5. Den nærmeste nabo ligger mere end 500 fra opbevaringsstedet og stedet vil blive skjult af det planlagte læhegn. Grisene opbevares på fast plads, hvor der placeres en kadaverkappe over de døde dyr. Affaldsmængder og håndtering er beskrevet i nedenstående skema: Type Årlig mængde Opbevaring Bortskaffelse ISAG-kode EAK-Kode Plast 2 tons Forrum/lade Dagrenovation

27 Glas 0,5 tons Forrum/lade Marius Pedersen Forbrændingsegnet 10 tons Container Dagrenovation Jern og metal 0,5 tons Forrum/lade Skrothandler Animalsk affald/ døde dyr Olie og kemikalieaffald Type 7 dyr/uge Under kadaverkappe Årlig mængde DAKA Opbevaring Bortskaffelse ISAGkode EAK-Kode Kemikalieaffald Brugt emballage Ca. 25 Forrum Vognmand Marius beholdere Pedersen Spildolie 100 L Forrum Olieselskab Medicinrester Ca. 100 ml Beholder i Favrskov stalden Kommunes ordning for indsamling af Brugte kanyler Ca. 900 stk. Beholder i stalden Beholder i stalden Klinisk risikoaffald Favrskov Kommunes ordning for indsamling af Klinisk risikoaffald Kommunens bemærkninger og vurdering Anlægget skal være tilmeldt de kommunale ordninger for afhentning af affald og virksomheden skal følge de til enhver tid gældende regulativer for bortskaffelse af affald i Favrskov Kommune. Virksomheden er forpligtiget til selv at holde sig ajour med eventuelle ændringer i de gældende regulativer for bortskaffelse af affald i Favrskov Kommune. Se evt. kommunens hjemmeside eller kontakt forvaltningen. Aflevering til rette modtager skal kunne dokumenteres overfor kommunen, i form af kvitteringer. Kommunen vurderer at affaldet opbevares og afhændes på forsvarlig vis. Kommunens vurdering i forhold til BAT Det er BAT at registrere affaldsproduktionen og herved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Virksomheden er forpligtiget til at opbevare fortegnelse med registrering af mængder og art af farligt affald. 4.7 Egenkontrol og dokumentation Kommunens bemærkninger og vurdering Vilkår for egenkontrol understøtter primært andre stillede vilkår i godkendelsen. Vilkårene for egenkontrollen skal primært sikre, at der føres logbog med alle relevante parametre af betydning for overholdelse af de forudsætninger der ligger til grund for godkendelsen, tilsynsmyndighedens kontrol af godkendelsens vilkår samt ejers forpligtigelse til løbende at indføre BAT i driften. Egenkontrol og overvågning af miljøparametre og emissioner indgår, som en del af i IPPC-direktivets krav til IPPC-pligtige virksomheder. Egenkontrolvilkårerne er derfor en vigtig del af godkendelsen 27

28 4.8 Driftsforstyrrelser eller uheld Miljøteknisk redegørelse Strømsvigt Der er nødopluk på loftsventiler på alle staldafsnit. Disse er batteridrevet og i forbindelse med strømsvigt udløses disse automatisk i forbindelse med en stigende temperatur. Beredskabsplan Der er udarbejdet en beredskabsplan for anlægget med telefonnumre, kortbilag m.m. (Se bilag 9) Gylleuheld Der er ikke monteret faste pumper på gylletanke, der kan fejlaktiveres ved et uheld. Pesticider Der hverken opbevares eller påfyldes pesticider på ejendommen. Kommunens bemærkninger og vurdering Grundvand Boringer: Ejendommen forsynes fra Svenstrup Vandværk og der er ingen boringer, som i forbindelse med gylleuheld kan forurenes. Det forudsættes, at installationerne er i overensstemmelse med Teknologisk Instituts Rørcenteranvisning 015: Tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer. Beredskabsplan Bedriften skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Ved uheld der afstedkommer risiko for forurening af miljøet skal beredskabet straks orienteres via tlf Der skal foreligge en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medfører konsekvenser for det eksterne miljø. Af beredskabsplanen skal telefonnumre til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld være nedskrevet. Beredskabsplanen skal indeholde forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, driftsmateriel, gylle, brand m.v. Beredskabsplanens indhold skal være kendt af gårdens ansatte m.m. og udleveres til evt. indsatsleder og miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. Beredskabsplanen skal være lettilgængelig og synlig for ansatte og øvrige der færdes på ejendommen. Ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft skal personalet have udleveret en oversat udgave af beredskabsplanen samt af vilkårene for denne godkendelse. I tilfælde af uheld skal disse noteres i særskilt logbog, jf. vilkår for egenkontrol, og der skal udarbejdes en procedure med henblik på at forebygge situationen fremover. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang om året. Kommunens vurdering i forhold til BAT Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering at der er taget højde for mulige driftsforstyrrelser og uheld på anlægget. 28

29 4.9 Husdyrbrugets ophør Ved ophør af driften på ejendommen skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og uhygiejniske forhold, og bringe stedet tilbage til en miljømæssigt tilfredsstillende tilstand. Der skal som minimum foretages følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: Gyllekanaler, fortanke, gylletanke skal tømmes og rengøres for rester af husdyrgødning. Husdyrgødning og rengøringsvand skal udspredes på markerne i overensstemmelse med plantedirektoratets regler. Alle oplag af diesel, olie og kemikalier skal tømmes og bortskaffes efter gældende affaldsregulativer for Favrskov Kommune. Alt animalsk affald skal sikres afhentet til destruktion efter gældende regler. Alt olie- og kemikalieaffald, medicinrester, samt fast affald skal bortskaffes efter gældende affaldsregulativer for Favrskov Kommune. 29

30 5. Gødningsproduktion og - håndtering 5.1 Gødningstyper og mængder Miljøteknisk redegørelse Gylle Den producerede husdyrgødning på ejendommen er alene svinegylle. Der produceres i alt på ejendommen tons gylle pr. år svarende til 465,51 dyreenheder. Ejendommen drives imidlertid sammen med flere andre ejendomme under det samme CVR-nummer (virksomhedsnummer). Husdyrgodkendelsesloven kræver da, at alle arealer under CVR-nummeret skal omfattes af miljøgodkendelsen. Dette kræver, at den samlede mængde af produceret husdyrgødning gøres op og indgår i ansøgningssystemets beregninger af udbringningsarealernes belastning med kvælstof og fosfor. Ejendommen, drives sammen med Røgenvej 40, som er den eneste anden ejendom med dyrehold. Røgenvej 40 har et godkendt dyrehold på 8964 slagtesvin ( kg), jævnfør tidligere VVM-screeningsafgørelse af 23. februar 2003 fra Århus Amt og miljøgodkendelse af 28. maj 2003 fra Gl. Hammel kommune. Miljøgodkendelsen er revurderet 28. september Ejede og forpagtede ejendomme Til bedriften hører i alt 7 ejede og 6 forpagtede ejendomme. Da arealerne ligger spredt, foregår en del af transporten af husdyrgødning fra Møgelbyvej 60 med lastbil eller gylletransporter. Se bilag 7 for transportveje. Der udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer fra husdyrproduktionerne på ejendommene Røgenvej 40 og Møgelbyvej 60. Ejd.nr Adresse Postnr Postdistrikt Kommunenavn Støtteberettiget. areal Ejerforhold 6344 Møgelbyvej Hammel Favrskov 11,66 Ejer 6350 Møgelbyvej Hammel Favrskov 3,45 Ejer 6616 Randersvej Hammel Favrskov 6,66 Forpagtet 6671 Røgenvej Sporup Favrskov 82,35 Ejer 6672 Røgenvej Sporup Favrskov 2,18 Forpagtet 6674 Røgenvej Sporup Favrskov 3,80 Forpagtet 7319 Toustrupvej Sporup Favrskov 63,50 Ejer 7322 Toustrupvej Sporup Favrskov 10,40 Ejer 7538 Vestermarksvej Hammel Favrskov 15,10 Forpagtet 7541 Vestermarksvej Hammel Favrskov 17,70 Forpagtet 7840 Korsagervej Hammel Favrskov 29,50 Forpagtet 425 Toustrup Stationsvej Sporup Silkeborg 18,40 Ejer 2001 Ellerupvej Hammel Silkeborg 9,5 Forpagtet 2014 Ellerupvej Gjern Silkeborg 65,00 Ejer Nedenfor ses en oversigt over den samlede produktion, tilførsel og afsætning af dyreenheder på bedriften. I de følgende afsnit redegøres nærmere for de enkelte gødningstyper og deres håndtering. 30

31 Nudrift Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Gylle produceret på Møgelbyvej Gylle produceret på Røgenvej Dybstrøelse produceret på Røgenvej Modtaget afgasset biomasse fra: Thorsø Miljø- og Biogas Modtaget Blandet gylle fra Uffe Keldsen (tidligere ejer af Toustrupvej 55) Anden organisk gødning Total til udbringning Ansøgt drift Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Gylle produceret på Møgelbyvej Gylle produceret på Røgenvej Dybstrøelse produceret på Røgenvej Gylle afsat til: Driftsselskabet Hedegården, Viborgvej 224, CVR. nr Svinegylle afsat til: Silkeborgvej 200, 8472 Sporup, CVR Svinegylle afsat til: Steen Larsen, Toustrup Stationsvej 51, 8472 Sporup, CVR nr Total til udbringning Fast gødning og dybstrøelse Der udbringes en mindre mængde dybstrøelse fra Røgenvej 40. Anden organisk gødning Der anvendes ikke anden organisk gødning på bedriften, som f.eks. spildevandsslam, halmaske, kartoffelfrugtsaft eller lignende. Der er stillet vilkår om, at anvendelse af anden organisk gødning ikke er tilladt. Afgasset biomasse: I nudrift er der anvendt en udnyttelsesprocent for den afgassede biomasse på 66,8 %, imens udnyttelseskravet for alm. svinegylle ligger på 75 %. Afgasset biomasse har ligeledes et andet indhold af fosfor per dyreenhed. Det er på baggrund heraf kommunens vurdering, at der fremover ikke må udbringes afgasset biomasse på bedriftens arealer, idet dette falder uden for rammerne af denne godkendelse. Dyretryk: 31

32 I nudrift modtages afgasset biomasse fra Thorsø Biogas. Denne aftale ophører i ansøgt drift. Samtidig er der indgået tre gylleaftaler til afsætning af den ekstra produktion af gylle, der bliver produceret i forbindelse med etableringen af produktionen på Møgelbyvej 60. Dyretrykket i nudrift kan beregnes til 1,05 dyreenheder per hektar og i ansøgt drift til 1,4 dyreenheder per hektar. I ansøgt drift øges det gennemsnitlige indhold af kvælstof i gyllen i forhold til nudrift. Årsagen er at der i ansøgt drift etableres gylleforsuring på Møgelbyvej 60, således der tabes mindre kvælstof i form af ammoniak til luften. Herved øges gyllens koncentration af kvælstof. For anlægget på Møgelbyvej 60 ligger kvælstofindholdet, jævnfør det oplyste, på 111 Kg N per dyreenhed. 5.2 Flydende husdyrgødning Opbevaringskapacitet Ifølge den indsendte orientering om opbevaringskapacitet er den årlige produktion af gylle 8576 tons/år. Denne mængde inkluderer rengøringsvand og drikkevandsspild fra staldene. Det samlede årlige behov for opbevaring er således ca m 3, svarende til de lovpligtige 9 måneder. Ifølge ansøgningsmaterialet er der en samlet opbevaringskapacitet for ejendommen på 7000 m 3, hvilket svarer til 9,8 måneders opbevaring. Der findes 2 gyllebeholdere på ejendommen, når de nye beholdere er opført. Desuden rådes der over en tredje beholder på Toustrupvej 55 på 1100 m 3. Opbevaringsanlæg Beholder Nr. Byggeår Kapacitet (m 3 ) Over- Dækning Pumpesystem Gyllebeholder LA Ny 3500 Flydelag Ingen fast monteret pumpe Gyllebeholder LA Ny 3500 Flydelag Ingen fast monteret pumpe I alt 7000 Gyllen opbevares i ejendommens 2 gylletanke på 3500 m 3, samt i tanken på Toustrupvej 55 på 1100 m 3. Påfyldning af gylle De nye beholdere forsynes ikke med fast pumpeanlæg, i stedet vil gyllen blive suget op af gyllevognen, som har returløb, hvilket reducerer risikoen for spild ved overpumpning. Der vil foreligge en beredskabsplan, der beskriver hvilken handlinger der skal sættes i gang ved udslip af gylle. Placering Gyllebeholdernes placering fremgår af oversigtstegningen i bilag 5. Gyllebeholderne ligger på et plateau, som længere ude skråner ned mod vejen samt ned mod et moseområde ca. 200 meter nord for ejendommen. 32

33 Overdækning Der er ikke krav om overdækning på gyllebeholdere med forsuret gylle, da ammoniak fordampningen reduceres af forsuringen. Beholderkontrol Der udføres 10 års-beholderkontrol af godkendt firma. Tankene tømmes normalt en gang årligt med henblik på inspektion. Udbringningsteknik Gylle fra beholderne udbringes med slæbeslanger eller nedfælder. Bemærkninger og vurdering Opbevaringskapacitet Kommunen vurderer, at den beregnede opbevaringskapacitet er tilstrækkelig til at opfylde husdyrgødningsbekendtgørelsens krav. Påfyldning af gylle Der skal anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås. Placering Gyllebeholderne ligger på et terræn, der skråner let ned mod et moseområde der ligger ca. 200 meter nord for ejendommen. Ansøger har tilkendegivet, at der ikke er dræn i jorden i et område af 300 meter fra gylletankene. Drænkort præsenteret af nabo på Møgelbyvej 85 i høringsperioden viser dog, at der er dræn inden for 300 meter fra gylletankene. Der er stillet vilkår (vilkår 2.1.8) til at drænene skal omlægges således, at de overholder gældende afstandskrav til bl.a. gødningslagre. Kommunen vurderer, at vilkårene om ikke-faste pumpeanlæg samt en opdateret beredskabsplan vil være afgørende for at forebygge en utilsigtet forurening af det nærliggende moseområde. Udbringning Jævnfør Husdyrgødningsbekendtgørelsen må husdyrgødning ikke udbringes på lørdage samt søndage og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Udbringning af flydende husdyrgødning må kun ske ved slangeudlægning, nedfældning eller lignende. Udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker skal ske ved nedfældning, jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Udbringning af husdyrgødning på sort jord og græsmarker skal ske ved nedfældning, jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Desuden må flydende husdyrgødning jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6 ned mod vandløb, søer over 100 m 2 eller fjorde inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjordens øverste kant. Kommunens vurdering i forhold til BAT 33

34 Jf. BREF er det BAT at opbevare gylle i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholderens bund og vægge skal være tætte og korrosionsbeskyttede. Beholderens skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse normalt 1 gang årligt. Der omrøres kun i gyllen umiddelbart før tømning af beholderen. Det er endvidere BAT at overdække beholderen med fast låg eller med et naturligt flydelag eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende. Al gyllen udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og i henhold til Plantedirektoratets normer for tilførsel af næringsstoffer til afgrøderne. Gyllen udbringes med slæbeslanger samt ved nedfældning. Der udarbejdes mark- og gødningsplan. Der stilles vilkår om at der ikke må udbringes husdyrgødning på vandmættede, snedækkede, frosne eller oversvømmede arealer. Jf. BREF er det, med henblik på at reducere tabet af næringsstoffer til omgivelserne, BAT at afbalancere tilførslen af gødning med afgrødens behov for næringsstoffer. Det er endvidere BAT at reducere risikoen for forurening af omgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer. Endvidere at undlade at tilføre gødning til arealer der skråner, støder direkte op til vandløb samt at udbringe gødning så tæt som muligt på tidspunktet for afgrødens optagelse af næringsstoffer. Det er endvidere BAT at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen således at risikoen for lugtgener for omgivelserne minimeres. Flere af disse retningslinier indgår i de danske regler vedrørende udbringning og anvendelse af husdyrgødning. Sammenholdes ansøgers foranstaltninger vedr. opbevaring, behandling og udbringning af husdyrgødning, samt kommunens vilkår, med BREF-dokumentet, vurderer kommunen, at det ansøgte projekt lever op til BAT. 5.3 Gylleforsuring Miljøteknisk redegørelse Gylleforsuring reducerer ammoniak fordampningen fra gyllen i stalden samt i gyllebeholderen ved at der tilsættes syre til gyllen. Gyllen pumpes fra stalden til en procestank hvor der tilsættes syre, efter opblandingen pumpes gyllen tilbage til stalden og en mindre del ud i gyllebeholderen. Ansøger har i miljøstyrelses elektroniske ansøgningssystem Husdyrgodkendelse.dk valgt et gylleforsuringsanlæg med en NH 4 -effekt på 70 %. Forsuringsanlægget skal etableres og anvendes i forbindelse med produktionerne og gulvtyperne som angivet i tabellen i afsnit 2.3 Bemærkninger og vurdering Det er kommunens vurdering, at gylleforsuring kan give anledning til en forøgelse af lugt- og støjgener fra anlægget. Det vurderes dog, i det konkrete tilfælde, ikke at kunne give problemer for naboerne, da alle naboer ligger mere end 500 meter fra ejendommen. Der er stillet vilkår der sikrer, at forudsætningerne for den beregnede NH 4 -reduktionseffekt, ved anvendelse af forsuringsanlægget overholdes 34

35 6. Forurening og gener fra husdyrbruget 6.1 Lugt Miljøteknisk redegørelse Miljøstyrelsens ansøgningssystem Husdyrgodkendelse.dk har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabellen nedenfor. Her ses også de målte afstande til den nærmeste beboelse indenfor hver type. Områdetype Lovens krav: minimum afstand (m) - Geneafstanden Aktuelle afstande (m) Byzone / Sommerhusområde 1094,78 Ca Samlet bebyggelse 848,50 Ca Enkelt bolig u. landbrugspligt 454,61 Ca. 580 Lugtgeneafstandene er beregnet for fuld besætning. Det nye staldanlæg placeres syd for de eksisterende bygninger. Nærmeste nabo, uden landbrugspligt, er ejendommen Møgelbyvej 30, 8450 Hammel beliggende ca. 580 meter nord for det nye staldbyggeri. Nærmeste samlede bebyggelse er Svenstrup og nærmeste byzone er Gjern. Konsekvensområdet for ejendommens lugtafgivelse er beregnet til 963 m. Konsekvensområdet, vil sige det område, hvor lugten fra ejendommen kan konstateres uden at den af den grund vurderes at være til gene for omkringboende. Anlægget overholder de lovbestemte lugtgenegrænser for enkeltbolig, nærmeste samlet bebyggelse og by. Nærmeste by Nærmeste nabo uden landbrugspligt Nærmeste samlede bebyggelse Møgelbyvej 60 Kort med anlægget og afstand til de relevante beboelsestyper. Kommunens bemærkninger og vurdering 35

36 Som det ses af tabellen ovenfor, overholder den ansøgte produktion lovens minimumkrav til lugtgeneafstande til de forskellige typer af beboelser i området. Kommunen forventer ikke væsentlige lugtgener fra produktionens foderanlæg. Der vil være en emission af lugt fra staldventilationen og forsuringsanlægget. Lugtgenerne fra staldventilationen kan begrænses ved hyppig og grundig rengøring af staldafsnittene og udstyr. Kommunen vurderer, at lugt fra forsuringsanlægget ikke bliver til gene, når det drives som foreskrevet. Lugt fra stalde vil dog altid i en vis udstrækning afhænge af landmandens indsats vedr. rengøring og staldhygiejne. Såfremt der opstår lugtgener fra anlægget, som tilsynsmyndigheden vurderer, er væsentlige, er der stillet vilkår om at tilsynsmyndigheden kan forlange, at der skal udarbejdes en handlingsplan til reduktion af lugtgenerne samt gennemførelse af planen. Ejeren af anlægget afholder selv omkostningerne til dokumentation, undersøgelse og målinger. 6.2 Fluer og skadedyr Miljøteknisk redegørelse Fluer På ejendommen anvendes rovfluer til bekæmpelse af fluegener. Rotter Der er opstillet autoriserede kasser med rottegift til bekæmpelse af rotter. Bekæmpelsen foretages af firmaet Mortalin. Kommunens bemærkninger og vurdering Fluer Fluer i stor mængde kan give anledning til gener hos naboer, selvom disse ligger langt væk. Gyllekanaler og strøelse er gode udklækningssteder for fluerne, så en særskilt bekæmpelse vil ofte være nødvendig. Der er derfor stillet vilkår om, at bekæmpelse af fluer skal ske efter de retningslinjer, der anbefales af Statens Skadedyrs laboratorium. Disse opdateres løbende og det er ejers eget ansvar at holde sig ajour med de opdaterede anvisninger. Retningslinjerne kan ses på Retningslinjer for fluebekæmpelse på gårde med husdyr. Rotter Rotter overfører sygdomme, æder mad og husdyrfoder og ødelægger bygninger og kloaksystemer. Enhver, der opdager rotter, har pligt til at anmelde det til kommunen. Det gælder for både private og virksomheder. Tilhold af rotter forebygges ved at rydde op udendørs, så der ikke er mulighed for at bygge rede. Desuden skal man sørge for, at der ikke er adgang til madrester, korn og opbevaret frugt m.v. Skadedyrlaboratoriet giver oplysning om alle former for skadedyr herunder også rotter. Animalsk affald, herunder døde dyr, skal opbevares efter Fødevarestyrelsen regler dvs. i kølecontainer eller under kadaverkappe eller lignende og placeres et egnet sted, således at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for ådselædende dyr. 36

37 Opbevaringsstedet for animalsk affald skal placeres skyggefuldt og således dyrene ikke er synlige fra vejen eller til gene for naboer. Opbevaringen af døde dyr må ikke give anledning til uhygiejniske forhold, lugt- eller fluegener hos de omkringboende. Det vurderes, at ejendommen overholder de gældende regler og anvisninger for skadedyr. 6.3 Støj fra anlæg og maskiner Miljøteknisk redegørelse De væsentligste stationære støjkilder fra husdyrbruget er ventilationsanlæg, kompressorer, højtryksrensere, kornmølle, Foderindblæsning og foderanlæg. Hovedparten af de stationære støjkilder er placeret inde i bygningerne. Ventilationsanlægget er temperaturstyret, således det reguleres optimalt efter grisenes behov og indirekte med mindst mulige støjgener til følge. Herudover vil der forekomme støj i forbindelse med transport. Transporten vil hovedsagelig bestå af lastbiltræk, antallet af lastbiler til og fra ejendommen forventes at udgøre fra 0 til 7 træk om dagen. Transporten foregår hovedsagelig i tidsrummet til De væsentligste periodiske støjgener vil være fra landbrugsmaskiner i forbindelse med markarbejde samt ved levering af korn og foderstoffer. Markarbejde vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde. Der må endvidere påregnes støj fra dyrene, når de flyttes til og fra ejendommen og mellem staldafsnittene. Kommunens bemærkninger og vurdering Det vurderes, at svinebruget skal overholde støjgrænserne for Type 3. Blandet bolig og erhverv i støjvejledningen nr. 5 / Disse støjgrænser er anbefalet af Miljøstyrelsen for landbrugsvirksomheder i det åbne land. Støjgrænserne forventes overholdt, da de mest støjende apparater er placeret indenfor afskærmning af bygninger. Støj fra brugen af markredskaber er primært sæson afhængigt og kan ikke undgås for den pågældende driftstype. På grund af forholdsvis stor afstand til naboer forventer kommunen, at driften af husdyrbruget ikke vil give anledning til væsentlige støjgener for naboer. Der er stillet vilkår om at såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at bedriften giver anledning til flere støjgener for omboende end forventet skal virksomheden lade udarbejde en handlingsplan, som godkendes af kommunen, og derefter gennemfører denne. Såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, skal ejendommen for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. Dokumentationen skal ske i form af målinger og/eller beregninger foretaget i en periode, hvor bedriftens støj under normale forhold er maksimal. Målingerne skal udføres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger herom. Måling og beregning skal udføres af et målefirma, der er akkrediteret eller en person, der er certificeret til miljømålinger ekstern støj. 37

38 6.4 Transport Miljøteknisk redegørelse Til og frakørsel fra ejendommen Alle transporter af husdyrgødning, foder, brændstof, samt ind- og udlevering af dyr foregår via indkørslen fra Møgelbyvej. Transportruter for husdyrgødning Til ejendommen hører i alt 7 ejede og 6 forpagtede ejendomme. Da arealerne ligger spredt, foregår transporten af husdyrgødning fra Møgelbyvej 60 med lastbil eller gylletransporter for de arealer, der ligger længere end 10 km væk fra gylletanken. Antallet af transporter Antallet af transporter bliver væsentlig øget i ansøgtdrift. Transport med gylle og korn sker kun i sæsonen. De øvrige transporter fordeler sig over hele året. Nedenstående tabel viser antal skønnede transporter Transporttype Tidsrum Antal læs pr. år Nudrift 2) Ansøgt Levende dyr Dagtimerne 0 50 Døde dyr, DAKA Dagtimerne 0 50 Affald Dagtimerne 0 26 Indkøbt foder Dagtimerne 0 24 Transport med foder Dagtimerne 1) (korn mv.) Sanitært spildevand Dagtimerne 2 2 Udbringning af gylle Dagtimerne 1) I alt pr. år ) Transport med foder og udbringning af gylle vil fortrinsvist foregå i dagtimerne, dog kan det i forbindelse med sæsonbelastning forår og høst være nødvendigt at køre ud hele døgnet. 2) Antallet af transporter i nudrift er justeret af kommunen i forhold til ansøgningen. Kommunens bemærkninger og vurdering Det er Favrskov Kommunes vurdering, at der er gode adgangsveje til ejendommen i forbindelse med transport til og fra ejendommen. Hovedparten af transporterne til og fra ejendommen med foderstoffer og levering/afhentning af slagtesvin sker i dagtimerne. Udbringning af husdyrgødning kan ske aften og nat i forårsperioden. Transportveje for gylle er fastsat, som det fremgår af kortet i bilag 7 Transport af korn og halm sker primært i høstperioden og vil evt. også finde sted aften og nat. Kommunen vurdere, at omfanget af transporter ikke vil antage et omfang, der vil være til væsentlig gene for beboerne i området. Støj og rystelser i forbindelse med transport, vil dog altid være afhængig af i hvilket omfang landmanden forstår at vise hensyn, dvs. måden der køres på samt tidspunktet. 38

39 Såfremt der spildes husdyrgødning på vejen, skal vejen efterfølgende rengøres. 6.5 Støv Miljøteknisk redegørelse I forbindelse med levering af foder og mineraler kan der opstå støvgener, hvilket dog oftest er af begrænset karakter. Der vil forekomme udsendelse af støv fra staldventilationen, transport til og fra ejendommen, påfyldning af foder til siloer og ved brug af foderblandeanlægget. Kommunens bemærkninger og vurdering Der forventes ingen væsentlig problemer med støv fra projektet. Der henvises dog til god landmandspraksis, således at al transport til og fra bedriften og levering af foder foregår ved brug af hensynsfuld kørsel og metoder til i overførsel af foder til siloer. 6.6 Lys Miljøteknisk redegørelse De nye staldbygninger bliver placeres i forbindelse med de eksisterende bygninger, med langsiden imod Møgelbyvej. I forbindelse med byggeriet vil der blive etableret levende hegn, der vil skærme naboer mod øst, vest og nord for lyspåvirkning. Kommunens bemærkninger og vurdering Der forventes ingen væsentlige problemer med lysforhold fra projektet. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at ejendommen alligevel giver anledning til lysgener, stilles der vilkår om at denne skal lade udarbejde en handlingsplan med henblik på reduktion af lysgenerne. Dette vil sige, at der skal foretages en undersøgelse af forskellige lyskilder, og iværksættes en reduktion at lyspåvirkninger uden for ejendommens arealer. 39

40 7. Bedriftens påvirkning af natur og miljø Beregninger af bedriftens fordampning af ammoniak er foretaget automatisk i Miljøstyrelsens ansøgningssystem Husdyrgodkendelse.dk. Beregningerne viser at fordampningen af ammoniak fra nudriften er 0 kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion 2968 kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således en stigning i ammoniakfordampningen på 2968 kg kvælstof pr. år. Ifølge husdyrgodkendelsesloven et det et krav, at der skal ske en reduktion af ammoniakfordampningen på 20 % for de stalde, hvor indretningen ændres og for nye stalde i forhold til et fastlagt referencestaldsystem. Beregningerne viser, at dette krav er opfyldt. Ansøger har opfyldt det ved at gennemføre gylleforsuring, se vilkår til Fordampningen af ammoniak vil primært ske fra staldventilationen og i mindre omfang fra husdyrbrugets gyllebeholdere. Kommunens vurdering i forhold til ammoniakpåvirkning af natur fremgår af afsnit Oversigt over bedriftens udbringningsarealer Udbringningsarealerne for husdyrgødning i ansøgt drift ses nedenfor, samt i bilag 6. Oversigt over udbringningsarealer: ejede og forpagtede arealer (rød), aftalearealer (blå). nitratfølsomme områder med krav om ingen merpåvirkning af grundvandet (lyseblå). 40

41 De viste arealer udgør 309,3 ha og de røde arealer er alle ejede eller forpagtede og de blå er aftalearealer. Der er indgået gylleaftale på 201,09 hektar. Der er lavet tre gylleaftaler, heraf er to af aftalerne omfattet af krav om 16 godkendelse, nemlig på Silkeborgvej 200 og Viborgvej 224. For disse aftaler er der udarbejdet 16-godkendelser af alle ejendommens arealer med vilkår omkring sædskifte m.m. Udbringningsarealerne ligger i både Favrskov og Silkeborg Kommuner. Arealerne i Silkeborg Kommune ligger dels ved landsbyen Ellerup og dels syd for landsbyen Røgen. Arealer i Favrskov Kommune ligger spredt i den sydvestlige del af kommunen. Placering af arealer: A) Ved Haurum (Haurum Mark og Njær Mark), B) Ved Volby. C) Øst for Møgelby. D) Ved Ellerup i Silkeborg Kommune E) Nord for Røgen F) Syd for Røgen i Favrskov og Silkeborg Kommuner Udbringningssarealerne udgør 309,3 ha. Langt hovedparten af arealerne (ca. 275 ha) afvander til Randers Fjord via Gudenåens vandløbssystemer. En mindre del (cirka 26 ha) af udbringningsarealerne afvander til Århus Bugt via habitatområdet Brabrand Sø med omgivelser (H 233). Af de arealer der afvander til Randers Fjord sker afvandingen for hovedparten af arealerne via Tange Sø (ca. 254 hektar). En mindre del af arealerne ved Haurum (ca. 20 hektar) afvander til Granslev Å og Lilleåen via et område udpeget til muligt fremtidige N-vådområde ved landsbyen Granslev. Afvandingen til Tange Sø sker via Borre Å (ca. 32 hektar) samt Gjern Å og Gudenåen via habitatområde nr. 233 Gudenåen og Gjern Bakker (ca. 222 hektar). De arealer der afvander via Borre Å er beliggende ved Haurum. Arealerne der afvander via Gjern Å ligger spredt i Favrskov og Silkeborg kommuner: øst for Møgelby via Gelbæk (ca. 15 hektar), syd for Haurum på Frijsendal Mark via Voldby bæk (ca. 24 hektar), ved Ellerrup i Silkeborg Kommune via Gjern Å s hovedløb og Ellerupbæk. (ca. 63 hektar), nord for Røgen via Gelbæk og Ellerupbæk (ca. 56 hektar), syd for Røgen via rørlagt vandløb og Gelbæk (ca 64 ha). Aftale arealer Arealer til gylleaftale tilhørende Driftsselskabet Hedegården, Viborgvej 224 ligger henholdsvis i Favrskov og Silkeborg Kommuner. Nogle af arealerne i Favrskov Kommune er desuden placeret i henholdsvis nitratfølsomt område og indenfor fosforklasse 1-3. Arealerne til gylleaftale Silkeborgvej 200 (nord for Røgen) ligger alle i Favrskov Kommune. Arealerne ligger i fosforklasse 1-3. Arealerne til gylleaftale Toustrup Stationsvej 51, øst for Tovstrup stationsby i Silkeborg Kommune ligger inden for 7 bufferzone til 7 område i Silkeborg Kommune. Arealer i Vedtaget Fosforklasse Ansøgt 16 miljø- Kommune 41

42 Driftsselskabet Hedegården Viborgvej 224 CVR. nr Silkeborgvej Sporup CVR Toustrup Stationsvej Sporup CVR nitratfølsomt indvindings-område Ja Nej Ja Nej Nej Ja indsatsplan 1-3 godkendelse af arealer Ja (Skema nr. 7585) Godkendt den Ja (Skema nr. 7562) Godkendt den Nej Nej Nej Nej Favrskov og Silkeborg Kommuner Favrskov Silkeborg: SL 1, SL 14, SL 13, SL 4, SL 3 og SL 2, i alt 65,94 ha De mulige konsekvenser for de berørte følsomme områder er nærmere beskrevet og vurderet i de følgende afsnit for de ejede og forpagtede arealer. Aftalearealerne til Viborgvej 224 og Silkeborgvej 200 er omfattet af krav om særskilt 16 miljøgodkendelse af arealer vurderet i forbindelse med disse godkendelser. Derimod er Toustrup Stationsvej 51 ikke omfattet. 7.2 Grundvand Miljøteknisk redegørelse Ejendommen forsynes fra Svenstrup Vandværk. Der er ikke registreret nogen vandforsyningsboring eller brønd på ejendommen. Der er ingen tilladelse til markvanding. Ansøger har valgt et S2 og S4 sædskifte og der er i ansøgningen regnet med 2,1 % ekstra efterafgrøder. Ifølge ansøgningen bibeholdes nitratudvaskningen fra markerne ved den ansøgte drift i forhold til nudriften. Ansøgt drift har en udvaskning på mg nitrat/l på alle arealer i nitratfølsomme indvindingsområder. Drikkevandsinteresser og nitratsårbarhed A. Arealer ved Haurum på Haurum Mark og Njær Mark Arealerne 17-0 (delvis), 17-1, 17-2, 18-0 (delvis), 21-0, 21-0a, 21-0b og 21-0c på Haurum og Njær Mark ved landsbyen Haurum ligger alle i nitratfølsomme indvindingsområder, jævnfør nyeste viden, samt i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), jævnfør nyeste viden. 42

43 Kort A: Lysblå: NFI. Mark 21-0c ligger nær Haurum Vandværks 2 boringer. B. Arealer på Friijsendal Mark syd for Hammel Arealerne Ny Kors og 36-0 på Frijsendal Mark syd for Hammel ligger i NFI og OSD. Kort B: NFI: Lysblå. 43

44 C. Arealer ved Gelbæk øst for Møgelby Areal 14-0 ligger i NFI og OSD. Areal 14-2 ligger delvist i NFI og OSD. Kort C: NFI: Lysblå. D. Arealer ved Ellerup i Silkeborg Kommune Beskrivelse ses i høringssvaret fra Silkeborg Kommune som er vedlagt i bilag 11. E. Arealer ved Gelbæk nord for Røgen Ingen arealer i NFI. Alle arealer (marknr. 1-0, 4-0, 5-0, 7-1, 10-0, 11-0 og 15-0) ligger i OD. Kort D: NFI: Lysblå. 44

45 F. Arealer syd for Røgen i og ved kommunegrænsen til Silkeborg Kommune Arealerne 8-0, 8-1, 8-2, 31-0, 31-2 (delvis i NFI), 31-3, 33-0, 34-0 (delvis i NFI) og 35-0 i Favrskov Kommune syd for landsbyen Røgen ligger i NFI og i OSD. Mark 20-0 ligger i Silkeborg Kommune, og beskrivelse kan ses i Høringssvaret fra Silkeborg Kommune som er vedlagt i bilag 11. Kort F: Lysblå: NFI. Lilla skravering: OSD. Mark 8-0 og 8-2 ligger nær Røgen Vandværks boring. Mark 34-0 ligger nær Toustrup St. Vandværk. Mark 31-3 ligger nær Vestergårdsvej Vandværk. Alle markerne i OSD, bortset fra markerne ved Haurum (kort A) ligger i områder, hvor der ikke foreligger nogen kortlægning fra Naturstyrelsen. For markerne ved Haurum foreligger en færdig zonering fra naturstyrelsen. Der foreligger dog ingen vedtaget indsatsplan. Boringer Mark 21-0c ligger nær det almene vandværk Haurum Vandværks 2 boringer. Mark 8-0 og 8-2 ligger nær det almene vandværk Røgen Vandværks boring. Mark 34-0 ligger nær det almene vandværk Toustrup Station Vandværks boring og mark 31-3 ligger nær det ikke-almene vandværk Vestergårdsvej Vandværks boring. Haurum Vandværk har 2 boringer, som ligger m øst for mark nr. 21-0c. Udvaskningen fra marken er beregnet til 53 mg/l med et S2 sædskifte. Området er færdigkortlagt af Naturstyrelsen i december 2012, og de nitratfølsomme områder er udpeget til indsatsområder med hensyn til nitrat. Boringerne ligger over et grundvandsmagasin i en begravet dal. Mark 21-0c ligger m direkte opstrøms boringerne, dvs. at udvaskning fra marken strømmer direkte mod boringerne. Marken ligger ligeledes i vandværkets indvindingsopland. 45

46 Boringerne, DGU nr og indvinder i m og m dybde fra et spændt magasin. Vandværket har en indvindingstilladelse på m3/år. I 2001 sløjfede vandværket 3 boringer i området pga. BAM. Oplandet er sårbart overfor nitrat, hvilket underbygges af, at vandværkets vandanalyser viser et nitratindhold på op til 2,8 mg/l og et stabilt sulfatindhold omkring 60 mg/l, dvs. et forhøjet sulfatindhold, hvilket er tegn på begyndende påvirkning fra overfladen af gødskning. Røgen Vandværk har en boring, som ligger lige ved mark nr Mark 8-2 ligger også nær boringen. Begge marker ligger (delvis) i indvindingsoplandet til boringen. De 2 marker har med S2 sædskifte en udvaskning på 57 mg/l. Vandværket er flyttet herud i 1998 for at sikre en god vandkvalitet. Boring og marker ligger i OSD og nitratfølsomt indvindingsområde med en generel lertykkelse på 5-15 m ler. Vandkvaliteten er generelt god, der er ingen nitrat og sulfatindholdet omkring 55 mg/l. Dette tyder på, at der er nogen sårbarhed overfor påvirkning fra overfladen. Toustrup Station Vandværks boring og Vestergårdsvej Vandværks boring ligger nær henholdsvis mark 34-0 og Udvaskningen fra mark 31-3 er 57 mg/l med et S2 sædskifte. Begge boringer og marker ligger i OSD, men boringerne ligger udenfor nitratfølsomt indvindingsområde. Lertykkelsen er generelt over 15 meter i området og grundvandsstrømmen er mod sydvest. På luftfoto fra 2010 dyrkes der nærmere end 25 m fra drikkevandsboringerne til Røgen Vandværk og Toustrup Stations Vandværk. Der er ikke registreret andre boringer eller brønde på udbringningsarealerne eller ved anlægget. Kommunes bemærkninger og vurderinger For de marker, der ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, skal der i særlig grad tages hensyn til beskyttelsen af grundvandet, idet det er fra disse områder, at fremtidens drikkevandsforsyning skal sikres. Her beskrives der i særlige indsatsplaner, hvordan det skal ske. Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i området. Indsatsplanen forventes vedtaget inden 2018 og vil på det tidspunkt sætte målsætning for udvaskning af nitrat til grundvandet og rammer for miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. På nuværende tidspunkt vurderes det alene, om nitratudvaskningen giver anledning til yderligere påvirkning af grundvandets tilstand i forhold til nitrat. Fra de marker, som ligger i nitratfølsomme områder, er udvaskningen i henhold til beregninger fra ansøgningssystemet på niveauet mg nitrat/l og det vurderes, at projektet ikke giver anledning til en yderligere påvirkning af nitrat til grundvandsressourcen i området. Udvaskningen i det ansøgte projekt er over 50 mg nitrat/l, som er kvalitetskravene for grundvand. Hvorvidt den samlede udvaskning i hele området er kritisk i forhold til kvalitetskravet vurderes i forbindelse med indsatsplanlægningen. Foreløbig vurderes, at det ansøgte projekt i sig selv ikke giver anledning til en yderligere påvirkning af grundvandets tilstand i forhold til nitrat i området, hvor udbringningsarealerne er placeret. Boringer Ved Røgen, Toustrup Station og Vestergårdsvejs vandværker vurderes det, at med den nuværende viden er det generelle krav om ikke at øge udvaskningen tilstrækkeligt. 46

47 På grundlag af kortlægning af sårbarheden samt stigende sulfatindhold i vandanalyser fra Haurum Vandværk vurderes det, at der sker en påvirkning af vandkvaliteten fra aktiviteter på jordoverfladen. Husdyrgodkendelsesloven giver dog alene mulighed for, at det generelle krav til nitratudvaskningen, nemlig at den ikke må øges i de nitratfølsomme områder, skal være opfyldt, når der ikke foreligger en vedtaget indsatsplan til beskyttelse af drikkevandet. Arealet omkring Haurum Vandværk er nitratfølsomt område, men der foreligger ingen indsatsplan til drikkevandsbeskyttelse. Der stilles således ikke skærpede krav på de boringsnære arealer. Siden har der været krav om en 25 m zone omkring boringer til almene vandværker, hvor landbrugsjorden ikke må gødskes, sprøjtes eller dyrkes. Det er væsentligt at denne zone overholdes til sikring af, at der ikke nedsiver gødning og pesticider langs og tæt ved boringerne. 7.3 Vandløb og søer Miljøteknisk redegørelse Afstrømningsveje Afstrømningsveje fra udbringningsarealer via 1) Gjern Å (mellem bordeaux), 2) Lilleåen 3) Borre Å (mørke bordeaux), samt 4) Århus Bugt (grøn). Kommunegrænse (gul stiblet linie). Udbringningssarealerne udgør 309,3 ha. Langt hovedparten af arealerne (ca. 275 ha) afvander til Randers Fjord via Gudenåens vandløbssystemer. En mindre del (cirka 26 ha) af udbringningsarealerne afvander til Århus Bugt via habitatområdet Brabrand Sø med omgivelser (H 233). Af de arealer der afvander til Randers Fjord sker afvandingen for hovedparten af arealerne via Tange Sø (ca. 254 hektar). Afvandingen til Tange Sø sker via Borre Å (ca. 32 hektar) samt Gjern Å og Gudenåen via habitatområde nr. 233 Gudenåen og Gjern Bakker (ca. 222 hektar). 47

48 En mindre del af arealerne ved Haurum (ca. 20 hektar) afvander til Granslev Å og Lilleåen via et område udpeget til muligt fremtidige N-vådområde ved landsbyen Granslev. Placering af udbringningsarealer fremgår af bilag 6. En mere detaljeret beskrivelse af afstrømningsforholdende fremgår af fosforrisikovurderingen under afsnittet Fjord og Hav. Vandløbsnære arealer 3 beskyttet vandløb Gelbæk, som i vandplanen er målsat god økologisk tilstand, grænser op til 04-0 og Grøft grænsende op til areal Grøft grænsende op til Ingen af de vandløbsnære arealer i Favrskov Kommune er på skrånende terræn, dvs. hældningen er under 6 grader. Søer 3 beskyttet vandhul grænsende op til 21-0b 3 beskyttet vandhul grænsende op til 21-0c 3 beskyttet vandhul på beskyttet vandhul på beskyttet vandhul grænsende op til beskyttet vandhul grænsende op til beskyttet vandhul 20 meter fra 5-0, omkranset af udyrket zone. Ingen af vandhullerne er beliggende på skrånede terræn. Kommunens bemærkninger og vurdering Udbringningsarealerne i Favrskov Kommune skråner på intet sted stærkt ned mod vandløb eller vandhuller, dvs. hældning under 6 grader. Tab af udbragt husdyrgødning til vandløbene og søer under kraftige regnskyl vurderes særligt at kunne udgøre en risiko på vandløbsnære arealer bestående på fed lerjord eller fra stærkt skrånede arealer. Areal 04-0 og 05-0 ligger langs Gelbæk i afstande på under 20 meter fra bækken. Arealerne er forholdsvis plane og skråner ikke over 6 grader ned imod bækken. Jordtypen på arealerne er meget svær lerjord (JB7) i A-horisonten og meget svær lerjord (JB7) i rodzonen. Der stilles vilkår om, at jordbearbejdning, nedmuldning og nedfældning af gylle på mark 04-0 og 05-0 skal foretages på langs af vandløbet Gelbækken, indenfor en afstand af 20 meter til vandløbet, for at undgå render ned mod vandløbet, som forøger risikoen for afstrømning af næringsstoffer til vandløbet Langs mark 04-0 og bækken er der en udyrket bræmme på ca. 15 meter, hvilket vurderes at være en tilstrækkelig bred bufferzone til opsamling af husdyrgødning fra kraftige regnskyl. Langs mark 05-0 er der en udyrket bræmme på ca. 5 meter. Det vurderes at denne bræmme skal udvides til 10 meter for at undgå tab af husdyrgødning. Da Randzoneloven er trådt i kraft, og der derfor skal etableres 10 m randzoner langs alle vandløb, er der ikke stillet særlige vilkår til dette, i denne godkendelse. 48

49 7.4 Vandoplande Miljøteknisk redegørelse Udbringningsarealerne udgør 309,3 ha. Langt hovedparten af arealerne (ca. 275 ha) afvander til Randers Fjord, som udgør en stor del af hovedvandopland nr. 1.5 Randers Fjord. En mindre del (cirka 26 ha) af udbringningsarealerne afvander til Århus Bugt Hovedvandopland 1.7. For arealerne der afvander til Århus bugt sker afvandingen, via habitatområdet Brabrand Sø med omgivelser (H 233). For de arealer der afvander til Randers Fjord sker afvandingen for hovedparten af arealerne via Tange Sø (ca. 254 hektar). Afvandingen til Tange Sø sker via Borre Å (ca. 32 hektar) samt Gjern Å og Gudenåen via habitatområde nr. 233 Gudenåen og Gjern Bakker (ca. 222 hektar). En mindre del af arealerne ved Haurum (ca. 20 hektar) afvander til Granslev Å og Lilleåen via et område udpeget til muligt fremtidige N-vådområde ved landsbyen Granslev. Kommunens Bemærkninger og vurderinger Kvælstof Favrskov Kommune kan konstatere at det generelle beskyttelsesniveau for nitratudvaskning fra arealerne er overholdt, idet Husdyrgodkendelse.dk har beregnet at der vil blive en udvaskning på 48,8 kg N/ha fra arealerne, og beskyttelsesniveauet er 50 kg N/ha. Favrskov Kommune har desuden foretages en vurdering af, om det ansøgte projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter påvirker internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt jf. Habitatbekendtgørelsen. Kommunen har derfor på baggrund af oplysningerne i vandplanen for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord og Hovedvandopland 1.5 Århus Bugt og ansøgningen, og i overensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens digitale vejledning beregnet, at kvælstofudvaskningen fra husdyrgødningen udbragt på arealerne i det ansøgte projekt, udgør mindre end 1 pct. af den samlede kvælstofudvaskning til de aktuelle områder. Udbringning af husdyrgødning på arealerne vil derfor ikke i sig selv kunne medføre målbare skadevirkninger i områderne. Kommunen har herefter taget stilling til, om udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne set i sammenhæng med andre kilder til kvælstofudledning i oplandene - alligevel forringer tilstanden i vandområdet. Dette kan som udgangspunkt være tilfældet, hvis udviklingen i dyretrykket i oplandene har været stigende siden Kommunen har ved vurderingen af udviklingen i dyreholdet anvendt Miljøstyrelsens oversigt over udviklingen i husdyrholdet Det fremgår af Miljøstyrelsens oversigt, at dyreholdet i oplandet Randers Fjord samt Århus bugt er faldet, hvorfor det i henhold til vejledningen kan konkluderes, at udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne set i sammenhæng med andre kilder til kvælstofudledning i oplandene, dvs. kumulativt ikke forringer tilstanden i de internationale naturbeskyttelsesområder nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord og de internationale naturbeskyttelsesområder i Århus Bugt. Fosfor 49

50 Favrskov Kommune kan konstatere at det generelle beskyttelsesniveau er overholdt idet bedriftens maksimale tilladte fosforoverskud ifølge beregningerne i Husdyrgodkendelse.dk i ansøgt drift er 1,3 kg P/ha/år og det faktiske fosforoverskud er beregnet til 1,2 kg P/ha/år. Kommunen har desuden på baggrund af oplysningerne i vandplanen for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord og Hovedvandopland 1.5 Århus Bugt og ansøgningen, og i overensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens digitale vejledning beregnet, at fosforudvaskningen fra husdyrgødningen udbragt på arealerne udgør mindre end 1 pct. af den samlede fosforudvaskning til Randers Fjord, Århus Bugt, Tange Sø og Brabrand Sø. Udbringning af husdyrgødning på arealerne vil derfor ikke i sig selv kunne medføre målbare skadevirkninger i områderne. Der vil jf. ovenfor, desuden ikke være en forringelse af Randers Fjord, Århus Bugt, Tange Sø eller Brabrand Sø set i sammenhæng med andre kilder til fosfor i oplandene. Samlet vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at projektet ikke er i strid med de fastlagte retningslinjer eller implementeringen af de landbrugsrelaterede indsatser i Vandplan Randers Fjord, idet projektet ikke i kumulation med andre projekter medfører en samlet øget udvaskning af kvælstof eller øget risiko for tab af fosfor til Randers Fjord, Århus Bugt, Brabrand Sø og Tange Sø, der kan være til hinder for målopfyldelserne efter miljømålsloven eller sikring af gunstig bevaringsstatus efter habitatdirektivet. Uddybning af beskrivelserne og vurderingerne ses i bilag Ammoniak og natur Miljøteknisk redegørelse Gennemsnits-depositionen af kvælstof-komponenter i Favrskov Kommune er 15 kg N/ha/år, i 2009 De seneste depositionsberegninger kan ses på hjemmesiden: Lokalt ved Sporup er ammoniakdepositionen beregnet til 14,95 kg N/ha/år. Den samlede emission ( = meremmission ) fra anlægget er beregnet til 2968 kg N/år. Natura 2000 Anlæg Nærmeste EF-habitat område er Gudenå og Gjern Bakker (H45) beliggende 4,3 km vest for anlægget Udbringningsarealer Nærmeste EF-habitat område Gudenå og Gjern Bakker ( H45 ) er beliggende 4,6 km fra nærmeste udbringningsareal beliggende i Favrskov Kommune. 7 naturtyper: Anlæg Anlægget er beliggende lige udenfor og mellem 2 bufferzoner. Afstanden fra anlægget til nærmeste område, som har bufferzone iht. Husdyrgodkendelseslovens 7, er meter. 50

51 Den beregnede merdeposition af ammoniak fra stald og lager i det pågældende 7 område er beregnet til 0,3 kg N/Ha Udbringningsarealer Bedriften har udbringningsarealer beliggende inden for bufferzone I og II i forhold til 7 arealer. Det drejer sig om mark nr og Se bilag 6 for placering af disse. 3 beskyttet natur: Anlæg A-målsat og 3 beskyttet overdrev 750 meter øst for anlægget ( L ov ). Arealet er besigtiget 8/6-10 af Favrskov Kommune og her blev der blandt andet registreret mark frytle, vellugtende gulaks, sølv potentil, lancet vejbred og tveskægget ærenpris. Arealet er besigtiget af Århus Amt den 1/8-06, og her blev overdrevet vurderet til at have B-værdisæting. Her blev der desuden registreret blåhat, græsbladet fladstjerne og smuk perikon. Ammoniakdepositionen er her beregnet til at være 0,3 kg N/ha/år ( merdeposition = totaldeposition ). A-målsat og 3 beskyttet eng 750 meter øst for anlægget ( L en ). Besigtiget af Favrskov Kommune 8/ Besigtiget 1/8-06 af Århus Amt, og blev her vurderet til at have B-værdisætning. Uddrag af arter: sump kællingetand, kær galtetand, kragefod, næb star, kær tidsel, skov kogleaks, vand pileurt, krybende læbeløs, dynd padderok og kær padderok. Ammoniakdepositionen svarer til ovennævnte overdrev, eftersom de to naturområde er beliggende ved siden af hinanden med samme afstand til anlægget. A-målsat og 3 beskyttet mose 930 meter øst for anlægget ( L mo ) Besigtiget af Århus Amt 1/8-06 og her vurderet til at have A-værdisætning. Uddrag af arter: eng forglemmigej, sump kællingetand, dynd padderok, alm. star, top star og trindstænglet star, høj sødgræs samt vand pileurt. Ammoniakdepositionen er her beregnet til at være 0,4 kg N/ha/år ( merdeposition = totaldeposition ). B-målsat og 3 beskyttet mose 220 meter nord for anlægget.( L mo ) Arealet er besigtiget af Århus Amt 1/ og her vurderet til at have B-værdisætning. Mosen er desuden besigtiget 8/ af Favrskov Kommune og her fremstod mosen meget tilgroet med træer og buske herunder gråpil. Mosen omkransede mindre vandhul. Uddrag af arter: alm. mjødurt, bittersød natskygge, rørgræs, mose bunke og kær tidsel. Ammoniakdepositionen er her beregnet til at være 1,4 kg N/ha/år ( merdeposition = totaldeposition ). B-målsat og 3 beskyttet mose 430 meter nord for anlægget ( L mo ) Arealet er besigtiget af Århus Amt 1/ og her vurderet til at have B-værdisætning (relativ artsrig trods det at området er isoleret og omgivet af landbrugsland ). Mosen er desuden besigtiget af Favrskov Kommune 8/6 2010, og den blev her vurderet til at være ret artsrig og spændende trods det at den var ret begrænset i størrelse og omgivet af dyrket land. Mosen omkransede lille vandhul. Uddrag af arter: rørgræs, tue star, smalbladet kæruld, dynd padderok, alm. star, blære star og nikkende brøndsel. Mosen vurderet til at være fortrinsvis næringsrig mose ( ex. forekomst af tue star ) trods forekomst af smalbladet kæruld, som normalt foretrækker mere næringsfattige mosetyper. Ammoniakdepositionen er her beregnet til at være 0,7 kg N/ha/år ( merdeposition = totaldeposition ). 2 B-målsatte og 3 beskyttede vandhuller henholdsvis 700 meter nord og 700 meter syd for anlægget 51

52 Udbringningsarealer B-målsat og 3 beskyttet mose grænsende op til 08-0 ( K mo ) Besigtiget 12/ af Århus Amt og her vurderet til at have C-værdisætning ( tilgroet ). Uddrag af arter: bittersød natskygge, mose bunke, lyse siv og øret pil. B-målsat og 3 beskyttet mose på areal 18-0 ( L mo ) Besigtiget 22/ af Århus Amt og her vurderet til at have B-værdisætning ( vældpåvirket og under tilgroning ). Uddrag af arter: kær dueurt, bredbladet dunhammer, vand pileurt, krans mynte, kær ranunkel, glanskapslet siv, toradet star og top star. 3 beskyttet eng grænsende op til 04-0 ( nr ) Arealet besigtiget 8/ af Favrskov Kommune og her blev naturtilstanden vurderet til at være moderat. Uddrag af arter kær padderok, vand skræppe, manna sødgræs, Tykbladet ærenpris, tigger ranunkel og blære star. A-målsat 3 beskyttet overdrev grænsende op til 14-0 ( L ov ) Besigtiget 11/ af Århus Amt og her vurderet til at have B-værdisætning. Uddrag af arter: blåhat, blåmunke, krat fladbælg, hede lyng, alm. kamgræs, lyng snerre, tormentil, alm. pimpinelle og knold rottehale. B-målsat 3 beskyttet overdrev grænsende op til 11-0 ( l ov ) Besigtiget 4/ af Århus Amt og her vurderet til at have A-værdisætning. Uddrag af arter: gul snerre, blåhat, blåmunke, alm. kamgræs, liden klokke, mark krageklo, knold rottehale og rødknæ. B-målsat 3 beskyttet eng grænsende op til H21 ( k en ) Ikke besigtiget Kommunens bemærkninger og vurdering Natura 2000 Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og Habitatdirektivet fra 1992 indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålægger bl.a. medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter, hhv. fuglebeskyttelses- og habitatområder (samlet betegnet som internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura2000-områder). Direktiverne fastsætter et overordnet mål for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. EF-fuglebeskyttelsesområderne er områder, der har til formål at beskytte og forbedre levevilkårene for de vilde fuglearter i EU. Ramsarområder er vådområder med rigt fugleliv og så mange vandfugle, at de har international betydning. Områderne er indeholdt i EF-fuglebeskyttelsesområderne. EF-habitatområder er områder, der er udpeget på baggrund af naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Tilladelser til aktiviteter i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder må ikke kunne forringe områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. I Ramsarområder skal beskyttelsen af områderne tillige fremmes. 52

53 Derfor er Favrskov Kommune internationalt forpligtet til at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, samt naturtyper af international værdi. Udpegningsgrundlag opdateres som udgangspunkt hvert 6. år og kan ses på Anlæg Grundet den store afstand på 4,3 km fra anlægget til Nærmeste Natura 2000 område Gudenå og Gjern Bakker (H45) vurderes EF-habitatområdet ikke at blive påvirket som følge af ammoniakemission fra anlægget. Udbringningsarealer Grundet den store afstand på 4,6 km fra nærmeste udbringningsareal i Favrskov Kommune til nærmeste Natura 2000 område Gudenå og Gjern Bakker (H45) vurderes EF-habitatområdet ikke at blive påvirket som følge af ammoniakemission i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Udbringningsarealer vurderes dog, at have mulig udsivning til vandløb, der afvander til et nedstrøms Natura 2000 område. Dette beskrives særskilt under afsnit 7.4 Vandoplande. 7 naturtyper Anlæg Anlægget er lige akkurat placeret udenfor bufferzone. Selv hvis anlægget var placeret i bufferzone II, så ville grænseværdien på 0,5 kg N/ha/år (1 landbrug > 75 DE udover ansøger) også være overholdt (depositionen er beregnet til 0,3 kg N/ha/år ). Det pågældende overdrev placeret meter øst for anlægget vurderes dermed ikke at blive påvirket som følge af ammoniakemission fra anlægget. Udbringningsarealer Bedriften har udbringningsarealerne 14-2 (delvist) og 14-0 beliggende inden for bufferzone I og II i forhold til 7 arealer, hvorfor der i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen er krav om nedfældning af al gylle på sort jord og græsmarker på disse arealer. Fra 1. januar 2011 er dette blevet en generel regel, gældende også udenfor bufferzonerne. 3 beskyttet natur Anlæg Overdrevet placeret 750 meter øst for anlægget vurderes ud fra plante-sammensætningen at være surt overdrev, som har en tålegrænse på kg N/ha/år (jævnfør Ammoniakmanualens Bilag 1. Tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og Nåleskov, Skov og Naturstyrelsen 2005). En tålegrænse er det niveau for belastning af et naturareal, hvorunder der ikke forventes at forekomme væsentlige effekter på områdets struktur og funktion. Der kan være væsentlige tidsforskydninger mellem påvirkningen og effekterne. Den aktuelle og fremtidige tilstand på et naturområde kan derfor også være betinget af tidligere overskridelser af tålegrænsen. Naturklagenævnet har i flere afgørelser vedr. husdyrgodkendelser forholdt sig til sager, hvor påvirkning af naturområder, overskridelser af naturområdernes tålegrænser og den eksisterende baggrundsbelastning var væsentlige elementer i klagen. Naturklagenævnet har bl.a. vurderet at merbelastninger på blot 0,1 0,4 kg N/ha/år af et naturareal, hvor tålegrænsen er overskredet, kan være en væsentlig merbelastning (Naturklagenævnet orienterer, nr. 342, 2005 ). 53

54 Med baggrund i ovenstående er det kommunens vurdering, at den yderligere kvælstofdeposition, som det ansøgte vil foranledige, i kumulation med baggrundsbelastningen kan have en væsentlig indvirkning på det A-målsatte naturområde (målsat i henhold til Århus Amts Regionplan 2005). Den pågældende ansøgning er modtaget august 2009, og ifølge 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 291 af 6. april 2011, skal sager om ansøgninger om tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 10, 11, 12 eller 16 og anmeldelse efter 19 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, modtaget af kommunen før den 10. april 2011, behandles efter de hidtil gældende regler. Ifølge udkast til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelse af husdyrbrug (2009) kan kommunen stille vilkår svarende til bufferzonereglerne i de tilfælde hvor der findes enten a) ammoniakfølsomme naturtyper der ikke er omfattet af 7 eller b) ammoniakfølsomme levesteder for fredede rødlistede og / eller beskyttede planter og dyr omfattet af bilag IV i habitatbekendtgørelsen. Dette fremgår endvidere af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19. december 2011 ( ). På grund af at arealet er A-målsat og at den nedre tålegrænse for surt overdrev er overskredet, vurderes det at 7 bufferzone-grænseværdierne (som beskrevet i bilag 3 til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug) skal følges, selv om det pågældende overdrev ikke er 7 naturtype. Disse bufferzonegrænseværdier vurderes at være tilstrækkelige i forhold til beskyttelse af det pågældende overdrev. I vurderingen indgår blandt andet at det er et værdifuldt område, men at det dog kun er B-værdisat i forbindelse med Århus Amts besigtigelse, samt at der ikke er kendskab til sjældne eller truede arter, ej heller arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV. Eftersom der er 1 husdyrbrug > 75 DE (Møgelbyvej 85) udover ansøger selv, er grænsen ift. tilladt merbelastning sat til 0,5 kg N i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Eftersom denne værdi ikke er overskredet (beregnet til 0,374 kg N/ha) vurderes det pågældende overdrev dermed ikke at blive påvirket som følge af den ansøgte etablering af dyrehold. Det fremgår desuden af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19. december 2011 ( ), at der skal tages udgangspunkt i, om det ansøgte vil indebære en merdeposition på mindre end 1 kg N/ha/år. I givet fald vil det ansøgte efter den tilgængelige viden ikke medføre, at der sker en tilstandsændring, uanset hvilken tilførsel der sker samlet set til området på ansøgningstidspunktet. Eng og mose placeret øst for anlægget Begge naturtyper har en tålegrænse på i henhold til Ammoniakmanualen ( Skov og Naturstyrelsen, 2005 ), engen vurderes at have en tålegrænse i den højere ende af skalaen, mens mosen ud fra de registrerede plantearter vurderes at være i den lavere ende af skalaen. Eftersom ammoniak-depositionen er beregnet til henholdsvis 0,3 kg N/ha/år ( eng ) og 0,4 kg N/ha/år ( mose ), vurderes den nedre tålegrænse, for så vidt angår mosen, lige akkurat at være overskredet set i forhold til baggrundsdepositionen på 14,95 kg N/ha/år. Men eftersom merdepositionen ( = totaldepositionen ) er under 1 kg N/ha/år, vurderes den ekstra kvælstof-deposition ikke at medføre en tilstandsændring af det pågældende naturområde. B-målsat mose placeret 220 meter nord for anlægget I henhold til Ammoniakmanualen har moser en tålegrænse mellem 5-25 kg N/ha/år (Skov og Naturstyrelsen, 2005), spændende fra højmoser og fattigkær til rigkær. Den pågældende mosetype vurderes ud fra artssammensætningen at have tålegrænse i den høje ende af skalaen. 54

55 Merdepositionen ( = totaldepositinen ) er beregnet til 1,4 kg N/ha/år. Tålegrænsen vurderes dog ikke at være overskredet set i forhold til en baggrundsdeposition på 14,95 kg N/ha/år, og det pågældende naturområde vurderes at være ret robust ift. kvælstof-påvirkning med tilstedeværelsen af få og ret almindelige moseplanter. Det er hermed Favrskov Kommunes vurdering, at mosen ikke påvirkes væsentligt som følge af ammoniak-emission fra anlægget. B-målsat mose placeret 430 meter nord for anlægget I henhold til Ammoniakmanualen har moser en tålegrænse på.5-25 kg N/ha/år ( Skov og Naturstyrelsen, 2005 ), spændende fra højmoser og fattigkær til rigkær. Den pågældende mosetype vurderes ud fra artssammensætningen at have tålegrænse omkring 15 kg N/ha/år. Eftersom merdepositionen er 0,7 kg N/ha/år vurderes tålegrænsen lige akkurat at være overskredet for den pågældende naturtype set i forhold til baggrundsdepositionen på 14,95 kg N/ha/år. Men eftersom merdepositionen ( = totaldepositionen ) er under 1 kg N/ha/år, vurderes den ekstra kvælstofdeposition ikke at medføre en tilstandsændring af det pågældende naturområde, jævnfør Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19. december 2011 ( ). Udbringningsarealer Ammoniakpåvirkningen fra udbringningsarealerne er reguleret via generelle regler, hvor der bl.a. er krav om nedfældning på sort jord og græsmarker, fra 1. januar gældende alle arealer både i og udenfor bufferzonerne. Ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal til et naturområde, er i udpræget grad et lokalt fænomen. I henhold til Miljøstyrelsens elektroniske vejledning er det kun worst case tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha at der vil kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha. Worst case vil typisk være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning typisk ved udbringning ovenpå afgrøden. Dette fremgår desuden også af Bufferzone-rapporten (Arbejdsgruppe-rapport til miljøministeren, 2004). Hvis kommunen vurderer, at udbringning af husdyrgødning vil medføre en væsentlig påvirkning af tilgrænsende naturområder, som er følsomme overfor ammoniak, kan kommunen stille yderligere krav om f.eks. nedfældning inden for en vis afstand af naturområdet eller fastsætte en randzone, hvor husdyrgødning ikke må udbringes. Fersk eng samt mere næringsrige moser har en tålegrænse på kg N/ha/år mens sure overdrev har en tålegrænse på kg N/ha/år (jævnfør Ammoniakmanualen, 2005 ). Det ene af naturområderne grænsende op til udbringningsarealer er A-målsat ( overdrev ), resten er B-målsatte. De pågældende enge og moser vurderes ud fra tålegrænse og baggrundsbelastning ikke at være særlig følsomme overfor ammoniak som følge af udbringning af husdyrgødning. Overdrevene (henholdsvis A- og B-målsat) er ret værdifulde med en artsrig og karakteristisk overdrevsvegetation, og de pågældende naturområder af typen surt overdrev er set i forhold til tålegrænsen følsomme overfor ammoniakdeposition. Men eftersom overdrevene er beskyttet via generelle regler om nedfældning, vurderes merdepositionen ikke at være over 1 kg N/ha/år her, og der stilles dermed ikke yderligere vilkår om gødningsfri bræmmer m.m. langs overdrevene. 7.6 Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Miljøteknisk redegørelse 55

56 Ifølge EF-habitatdirektivets artikel 12 skal der sikres en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter. En godkendelse må ikke kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er listet i habitatdirektivets bilag IV,a eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV,b. Kommunalbestyrelsen skal vurdere om merbelastningen med ammoniak, nitrat og fosfor vil skade yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede arter på direktivets bilag IV. Herudover har kommunalbestyrelsen i hht. Rio-konventionen en generel forpligtelse til at stoppe tilbagegangen i biodiversitet. Der er ikke kendskab til bilag IV arter i direkte tilknytning til udbringningsarealerne, men der forefindes registrering af Spidssnudet frø, som er bilag IV art i vandhul 70 meter fra areal 05-0 på modsatte side af vejen. Desuden er der bestand af Smerling i vandløbet Gelbækken, som grænser op til udbringningsareal 04-0 og Smerling er ikke bilag IV art men er ifølge opdateret Rødliste (DMU) listet som værende sårbar. Kommunens bemærkninger og vurdering I henhold til 7 og 11 i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek nr. 408 af 1. maj 2007) er der indført en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter. Disse arter fremgår af EF habitatdirektivets bilag IV. I forbindelse med i øvrigt lovlige driftsændringer, der ikke kræver tilladelser, godkendelser m.m. efter anden lovgivning, er det lodsejers eget ansvar at sikre sig at driftsændringer ikke skader bilag IV-arters yngle- og rasteområder. For yderligere oplysninger henvises til hæftet: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder som kan downloades på eller På grund af, at vandhullet, hvor der er registeret Spidssnudet frø, ikke grænser direkte op til udbringningsareal, men at der er afstand på 70 meter samt at det er adskilt af vej, vurderes Spidssnudet frø (herunder dens levesteder ) ikke at blive påvirket som følge af udbringning af husdyrgødning. For blandt andet at beskytte bestanden af Smerling i Gelbækken, er der stillet vilkår om, at jordbearbejdning, nedmuldning og nedfældning af gylle skal foretages på langs af vandløbet indenfor en afstand af 20 meter til vandløbet for at undgå render, som forøger risikoen for afstrømning af næringsstoffer til vandløbet. I henhold til randzoneloven, som er trådt i kraft fra 1. september 2012, skal der være en 10 meter randzone langs vandløbet. Som grund for vurderingen forudsættes det, at de stillede vilkår i godkendelsen samt de generelle regler for etablering af dyrkningsfrie bræmmer og håndtering ifm. udbringning af husdyrgødning overholdes. Af særlig betydning er desuden en hurtig reaktion og hensigtsmæssig adfærd i tilfælde af gylleuheld. 7.7 Fredede fortidsminder m.v. Miljøteknisk redegørelse Fredede gravhøje er beliggende på areal 21-0, 15-0 samt Beskyttede sten- og jorddiger er beliggende ved 18-0, ved 21-0b samt mellem 21-0a og Kommunens bemærkninger og vurdering 56

57 Sten- og jorddiger er beskyttet af Museumslovens 29a, og de må derfor ikke ødelægges eller indgå i udbringningsarealer. Der må ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes på gravhøje eller indenfor en afstand af 2 meter fra dem i henhold til Museumslovens 29 f. Der må endvidere ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet indenfor 100 m fra gravhøje, med mindre kommunen giver dispensation hertil i henhold til 18 i Naturbeskyttelsesloven. 7.8 Konsekvensvurdering Det påhviler Favrskov Kommune konkret at vurdere om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (nr. 408 af 01/05/2007) (Habitatbekendtgørelsen). I henhold til habitatbekendtgørelsen må der ikke gives tilladelse m.v., der kan indebære, at yngle- og rasteområder for habitatdirektivets bilag IV-arter beskadiges eller ødelægges. I de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Der er foretaget en konsekvensvurdering af om den ansøgte produktionsændring vil medføre forringelse af levesteder for Bilag IV-arter og/eller indvirke negativt på Natura 2000-områder. Det vurderes, at husdyrproduktionen ikke medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter som de internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget på baggrund af. Grundet stor afstand fra anlægget er der endvidere ikke Natura 2000-områder, som berøres af den ansøgte husdyrproduktion. 57

58 8. Bedste tilgængelige teknik Miljøteknisk redegørelse For ansøgninger efter husdyrgodkendelseslovens 12 skal ansøger udarbejde en redegørelse for anvendelse af bedst tilgængelig teknik inden for områderne: Foder Staldindretning Forbrug af vand og energi Opbevaring af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning, samt Management (godt landmandskab) Redegørelsen skal indeholde et resumé af de væsentligste af de eventuelle alternativer, som ansøger har undersøgt. Ansøgningen skal også indeholde oplysninger om anvendelse af BAT til reduktion af ammoniakemission og udvaskning af nitrat, samt oplysninger om, hvordan et eventuelt fosforoverskud og udledning af fosfor nedbringes. 12 svine- og fjerkræbrug er omfattet af de europæiske minimumsregler for BAT, der er en udmøntning af reglerne i EU's IPPC-direktiv. EU udgav i den forbindelse i 2003 en såkaldt BREF-dokument, der er et referencedokument, som på et detaljeret plan gennemgår relevante BAT-teknikker for disse brug. BREF-dokumentet er pt. under revision i EU. I Danmark er der udarbejdet en række brancenormer for BAT, i form af Miljøstyrelsens vejledende BAT standarder. Mange BAT tiltag beskrevet i BREF-dokumentet, er allerede indarbejdet i de generelle regler på landbrugsområdet i Danmark og flere er på vej. Et velkendt BAT-krav er f.eks. kravet om mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab. Udover BREF, skal kommunens vilkår om BAT tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens teknologibeskrivelser. Kravet om BAT gælder for både eksisterende og nyetablerede dele af anlægget, når der søges om godkendelse af en ændring eller udvidelse. Ansøgers BAT redegørelse er vedlagt som bilag 8. Kommunens bemærkninger og vurderinger I miljøgodkendelsen er der under de enkelte afsnit foretaget en vurdering af, hvorvidt der er tale om anvendelse af BAT i de respektive tiltag, især under egenkontrol, management og dokumentation i afsnit 4.7. Kommunens BAT niveau: Til fastlæggelse af Favrskov Kommunes BAT emissionsværdier for ammoniak er anvendt Miljøstyrelsens vejledende BAT emissionsgrænser for slagtesvin fra 2010: Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik: Husdyrbrug med konventionel produktion af slagtesvin kg (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og

59 For Møgelbyvej 60 foretages etableringen af husdyrbruget i nye bygninger. Ammoniak Produktionen af slagtesvin på anlægget udgør i alt 465,5 dyreenheder. Favrskov Kommune har anvendt miljøstyrelsens ligninger til beregning af den vejledende BAT emissionsgrænseværdi. Denne beregning giver i alt 0,28 kg NH3-N per produceret slagtesvin, se afsnit 4.1. På baggrund af ovenstående har Favrskov Kommune beregnet en BAT- emissionsgrænseværdi på 4708 kg NH3-N. Den samlede ammoniakemissionen for ansøgt drift er beregnet til 2968 kg NH3-N per år. Ammoniakemissionsniveauet i ansøgt drift ligger således lavere end BAT-emissionsgrænseværdien for nyanlæg. Anlægget overholder dermed BAT. Der er derfor ikke forlangt yderligere beregninger i forhold til proportionalitet i anvendelse af BAT i den konkrete sag. Fosfor Jævnfør Miljøstyrelsens vejledning må fosforindholdet i den mængde husdyrgødning der produceres på anlægget maksimalt være 20,5 kg P pr. DE. Da der produceres 465,5 DE på ejendommen, vil den maksimale tilladte fosforindhold i gødningen være (20,5 x 465,5) kg P. Af ansøgningen fremgår det, at der udskilles kg P i gødningen. Udskillelsen af fosfor overholder dermed BAT. Andet I henhold til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens personale, at registrere energi- og ressourceforbrug samt forbrug og anvendelse af handels- og husdyrgødning. Endvidere at have procedurer for at sikre ren- og vedligeholdelse af bygninger og inventar, at planlægge gødning af markerne korrekt, samt at have nødfremgangsmåde ved evt. uheld. Kommunen har med baggrund i ansøgers redegørelse for staldindretning, foder, opbevaring/ behandling af husdyrgødning, udbringning af husdyrgødning, forbrug af vand og energi, management og egenkontrol vurderet, at det ansøgte lever op til niveauet for BAT for en ejendom med den pågældende husdyrproduktion og størrelse med de vilkår, der er stillet i denne godkendelse. 59

60 9. Alternative løsninger og 0-alternativet 9.1 Alternative løsninger Miljøteknisk redegørelse Placering af byggeri: Ansøger ønskede oprindeligt at placere hele udvidelsen på Røgenvej 40 samtidig med at de eksisterende stalde på denne ejendom skulle saneres og moderniseres. Denne placering kunne dog ikke gennemføres da lugtkravet ikke kunne overholdes. Dernæst blev det forsøgt med en model hvor nogle af dyrene skulle sættes ind på Toustrupvej 55 og resten på Møgelbyvej 60. Denne mulighed blev også forkastet. Valg af teknologi: Ansøger havde i første omgang valgt at indføre gyllekøling på ejendommen. BAT kravene gjorde imidlertid at den teknologi ikke nedsatte emissionen nok. Ansøger valgte så i stedet kemisk luftrensning, men denne teknologi fungerede stadig ikke godt nok i forhold til de ekstra krav kommunen havde på grund af nogle nært liggende naturområder. Ansøger endte med at vælge gylleforsuring som både nedbringer ammoniakemissionen og sikrer en højere udnyttelse af gyllen ved udbringning. Der er valgt drænet gulv + spalter (33/67) i alle stalde. Der er udarbejdet BAT-byggeblad på teknologien; gylleforsuring. I henhold til byggebladet vil der være en forventet reduktion i ammoniakemmisionen på 70 %, sammenlignet med den valgte gulvprofil i sig selv. Kommunens bemærkninger og vurdering Landmandens valg af placering og teknologi er den bedst mulige løsning, hvor kravene i forhold til BAT, ammoniakemissioner og lugt kan overholdes, idet anlægget placeres i et område med lav baggrundsbelastning for ammoniak og lav befolkningstæthed alternativet Miljøteknisk redegørelse 0-alternativet vil betyde at der fortsat ikke vil være en produktion på Møgelbyvej 60. Kommunens bemærkninger og vurdering En udvidelse på Røgenvej 40 er ikke muligt, uden etablering af luftrensning på anlægget. En etablering af dyrehold på Møgelbyvej 60 vurderes samlet set, at være den bedste løsning. 60

61 10. Generelle forhold 10.1 Meddelelse af miljøgodkendelse af husdyrbruget Møgelbyvej 60 Favrskov Kommune godkender i henhold til 12, stk. 2 i Lov nr af 04. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug svinebruget på landbrugsejendommen matr. nr. 3b Lyngby by, Sporup, Møgelbyvej 60, 8472 Sporup. Godkendelsen omfatter anlægget og svineproduktionen på Møgelbyvej 60. CHR nummer samt udbringning af husdyrgødning under CVR nummeret: Godkendelsen er betinget af at vilkårene under afsnit 2 overholdes. Godkendelsen omfatter de miljømæssige forhold, der er beskrevet i loven om miljøgodkendelse af husdyrbrug 1 og i bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug 2 samt i vejledningen om tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug 3 og habitatbekendtgørelsen 4 dvs. forhold af betydning for det eksterne miljø. Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udbringninsarealer, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. Godkendelsen omfatter udelukkende ejendommens erhvervsdel og forholdet til husdyrbrugslovgivningen. Godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning skal søges separat. Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Såfremt ejer eller driftsherre af bedriften Møgelbyvej 60, 8472 Sporup ønsker at udskifte de eksisterende arealer der modtager gylle med nye arealer, er der pligt til at meddele kommunen om udskiftningen. Kommunen skal herefter foretage en vurdering af om udskiftningen kan ske i henhold til 15 i godkendelsesbekendtgørelsen for mindre sårbare arealer eller om der skal udarbejdes en ny 12 godkendelse (for mere sårbare arealer) 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr.1486 af 04/12/ Bekendtgørelse om tilladelse mv. af husdyrbrug, nr. 294 af 31/03/ Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen. Tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (dec. 2006) samt supplement (dec. 2007). 4 Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj

62 Oplysninger om udskiftning af arealer skal være kommunen i hænde før planårets begyndelse d.v.s. senest den 1. august. Ejer eller driftsherre har pligt til at ansøge kommunen om at foretage udvidelser af produktionen og ændringer i anlæggets udformning, såfremt disse afviger fra de givne oplysninger, der fremgår af miljøgodkendelsen. Kommunen skal herefter vurdere om de ønskede ændringer udløser krav om et tillæg til miljøgodkendelsen efter godkendelsesbekendtgørelsens 12 stk. 3. Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, det har fundet sted. Henvendelsen skal ske til Favrskov Kommune, Natur og Miljø og skal indeholde oplysninger om den nye ejers navn, adresse, produktionens CHR nr. og den nye bedrifts CVR. nr Tilsyn og retsbeskyttelse Med denne godkendelse følger der 8 års retsbeskyttelse på de vilkår, der er nævnt i godkendelsen frem til den 16. august Egenkontrolvilkår er dog undtaget fra denne beskyttelse. Favrskov Kommune kan dog tage godkendelsen op til revurdering indenfor de 8 år og om nødvendigt meddele påbud eller forbud jævnfør Husdyrgodkendelseslovens 40 stk. 2. Således skal kommunen, hvis husdyrbruget eller afsætningen af husdyrgødning medfører, eller det skønnes at indebærer en nærliggende risiko for, væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold meddele påbud med hjemmel i husdyrgodkendelseslovens 39. Det samme er tilfældet, hvis der sker væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik således, at der skabes mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller hvis der af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Favrskov Kommune har som tilsynsmyndighed ret til på ethvert tidspunkt at kontrollere, at vilkårene for miljøgodkendelsen overholdes Revurdering af miljøgodkendelse Tilsynsmyndigheden skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år tage den samlede godkendelse op til revurdering og om nødvendigt at ændre vilkårene heri. Den første regelmæssige revurdering skal foretages 8 år efter denne godkendelsesdato, det vil sige i Herudover skal en 12 godkendelse tages op til revurdering i tilfælde af, at forurening fra ejendommen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudsiges, eller der er skabt teknisk mulighed for at nedbringe emissionerne betydeligt eller andre forhold nævnt i husdyrgodkendelseslovens 40. Det skal bemærkes, at tilsynsmyndigheden altid kan revidere vilkårene i en godkendelse for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Vilkår for revurdering af 16 godkendelser meddeles som påbud efter husdyrgodkendelsloven 39 og

63 10.5 Gyldighed Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens dato, dvs. byggeriet skal være påbegyndt inden 2 år og fuldt gennemført indenfor 3 år. Såfremt godkendelsen ikke har været helt udnyttet i 3 på hinanden følgende år betragtes det som kontinuitetsbrud, og så bortfalder den del, der ikke har været udnyttet Offentliggørelse For-offentlighed Ansøgningen om miljøgodkendelse har været offentliggjort i Favrskov Posten den 28. juli 2010 med tre ugers frist for modtagelse af kommentarer. Offentligheden har hermed haft mulighed for at komme med forslag og bemærkninger til projektet, samt anmode om at få tilsendt et udkast til afgørelse, når denne foreligger. Kommunen har i forbindelse med annonceringen modtaget bemærkninger fra Benny Høgh Andersen, Møgelbyvej 23, 8540 Hammel. Høring Første høring Udkast til miljøgodkendelse blev 16. august 2010 sendt til høring hos naboer og skønnede parter i sagen jf. forvaltningslovens 19, ansøger selv og en række organisationer og private personer, samt personer og organisationer, der har anmodet herom. Der var en frist på 6 uger. Der er indkommet bemærkninger til udkastet fra: - Arne og Anette Bæk Jensen, Hedehusvej 79, 8450 Hammel, - Vestergårdsvejs Vandværk, - Peder Kristian Nielsen, Møgelbyvej 85, 8572 Sporup, - Benny Høgh Andersen, Møgelbyvej 23, 8450 Hammel, - Janni Laursen og Hans Henrik Haugaard, Møgelbyvej 21, 8450 Hammel, - Røgen Forsamlingshus, - Danmarks Naturfredningsforening lokalafdeling Favrskov og - Advokat for ejerne af Møgelbyvej 21 Søren Isaksen, Viby Centret 24, 8260 Viby J. - Ansøger Lars Bøgelund, Røgenvej 40, 8450 Hammel Arne og Anette Bæk Jensen skriver i deres bemærkninger, at området i forvejen er særdeles miljømæssigt belastet af store svineproduktioner og en forøgelse vil give: lugtgener året rundt, forurening af grundvand med antibiotikarester og pesticider, øget belastning på vejnet, spildt gylle på vejen, øget smittetryk på økologisk æg- og kyllingeproduktion i området, faldende huspriser i området. Der ønskes garanti for at deres produktion er erstatningsberettiget i tilfælde af smitte og at beboerne i området holdes skadesløse for faldende huspriser. Favrskov Kommune bemærker hertil at lugtgenerne er vurderet og lugtberegningerne viser at lugtgenekriterierne er overholdt. Vedrørende spørgsmålet om smitte overførsel, så ligger det uden for rammerne af en 63

64 miljøgodkendelse af et husdyrbrug. Bemærkningerne i øvrigt har ikke givet anledning til ændringer af udkastet til godkendelse. Vestergårdsvejs Vandværk bemærker, at de håber at kommunen har ret i at der ikke er øget risiko for nedsivning til grundvandet ved Vestergårdsvejs Vandværks boring. Kommunen vurderer, at der bør holdes en dyrkningsfri zone på 5 m fra boringen placeret i kanten af mark 31-1, for at undgå risiko for nedsivning af pesticider og næringsstoffer. Og da boringen er placeret knap 20 m fra marken vurderer kommunen at boringen er sikret. (Kravet til den dyrkningsfri zone er fra øget til 25 meter) Peder Kristian Nielsen skriver i hans bemærkninger: 1) -at godkendelsesgrundlaget er forkert da han mener der er tale om nyetablering i stedet for udvidelse. 2) -at udvidelsen vil øge smittepresset på produktionen på Møgelbyvej 85. 3) -vedr. ansøgningen om dispensation fra kravet om minimum 30 meter til skel fra gyllebeholder, anfører Peder Kristian Nielsen, der som nabo er blevet hørt om hans syn på dispensationen, at han ikke kan acceptere overskridelsen af afstandskravet. Hvilket skyldes tidligere problematik omkring udmatrikulering af Møgelbyvej 60, samt at det vurderes, at der ikke vil kunne være plads til et tre rækkers beplantningsbælte. Det fremføres desuden, at dispensationen vil medfører at gyllebeholderne vil blive placeret tættere på en 3B målsat mose. 4) -at oplysningerne i udkastet til godkendelse om dræn i nærheden af gyllebeholderne er urigtige, og at der er dræn under arealet hvor staldene skal placeres. 5) -at der er usikkerhed om behandlingen af de tilhørende 16 arealer da en af de tre aftalearealer bortfalder. 6) -at kørsel på tilkørselvejen til Møgelbyvej 60 kun er en hævdvunden ret til kørsel med personbiler og transportbehov associeret med en produktion på ca. 26 dyreenheder. 7) -at vilkår er utilstrækkelig. 8) -at opstilling at 16,5 meter høje siloer virker til at være i strid med lovgivningens krav om ikke væsentlig påvirkning af det konkrete landskabs særlig karakter. 9) -at det ser ud til at der ikke er gjort noget ved lugtproblemet i forhold til tidligere ansøgninger på andre adresser. Favrskov Kommune har vurderet: Ad 1) godkendelsesgrundlaget, og fundet, at der er tale om en udvidelse og ikke en nyetablering, da der ikke har været kontinuitetsbrud. (Der er dog senere i sagsbehandlingen dukket nye oplysninger op, som har ændret vurderingen) Ad 2) spørgsmålet om øget smittepres på de omkringliggende dyrehold, forholdet ligger dog udenfor rammerne af en miljøgodkendelse. Ad 3) at dispensationen fra afstandskravet fra skel til gyllebeholderen kan gives, på trods af indsigelser da skellet ikke grænser op til nabobeboelse og det derfor vurderes ikke at give anledning til væsentlige gener. Ad 4) oplysningerne om drænforholdene på matrikel 3b, og det har givet anledning til vilkår 2.1.8, om at der skal indsendes en redegørelse for hvordan drænene ændres, så de overholder gældende afstandskrav til stalde og gødningsopbevaringsanlæg. Rørarbejdet skal udføres før byggeriet påbegyndes. 64

65 Ad 5) - de tilhørende 16 ansøgninger, og er opmærksom på, at antallet og omfanget af ansøgningerne er ændret under forløbet, dog således at der stadig er afsætning for al gylle. Ad 6) forholdet vedrørende tilkørselsvejen til Møgelbyvej 60, hvor ansøger via Landinspektør Ole Nørgård har fremsendt en Bemyndigelse, underskrevet af Peder Kristian Nielsen, hvoraf det fremgår, at der på matrikelkortet optages ny privat fællesvej over matr.nr. 6g Lyngby By Sporup som adgangsvej for delareal 1 af matr.nr. 3b. Kommunen kan derfor konstatere, at der ikke blot er hævdvunden ret til kørsel på tilkørselsvejen, men udmatrikuleret privat fællesvej. Ad 7) - at vilkåret er tilstrækkelig. Ad 8) - at siloerne ikke vil konflikte med landskabets karakter og kvaliteter. Ad 9) - og konstateret at lugtgenekriteriet er overholdt i denne ansøgning. Benny Høgh Andersen bemærker at Møgelby opfylder alle krav til at kunne defineres som samlet bebyggelse og dermed en længere lugtgene afstand. Favrskov Kommune kan dog se, at betingelserne for at Møgelby skulle være en samlet bebyggelse, ikke er opfyldt i husdyrgodkendelseslovens forstand, da 5 af ejendommene i Møgelby har landbrugspligt og dermed ikke skal medregnes. Benny Høgh Andersen har desuden bemærkninger til en øget miljøpres, øget trafikpres, øgede lugtgener samt sundheds- og smittefare. Favrskov Kommune har vurderet at de øgede gener ikke giver en væsentlig påvirkning af miljøet. Janni Laursen og Hans Henrik Haugaard bemærker at de ikke er blevet hørt i sagen, da deres skøde på Møgelbyvej 21 endnu ikke var blevet tinglyst 2 år efter huskøbet. Favrskov Kommune tilføjer Janni Laursen og Hans Henrik Haugaard til høringslisten. Advokat Søren Isaksen, bemærker ligeledes at ejerne af Møgelbyvej 21 ikke er blevet hørt. Røgen Forsamlingshus v. Claus Reiche gør opmærksom på at Røgen Forsamlingshus og Lars Bøgelund Jakobsen er blevet enige om at ændre transportvejen mellem Møgelbyvej og Toustrupvej, således at gennemkørsel gennem Røgen by undgås, ved at der køres ad Klintrup Hedevej og Ovstrupvej i stedet for. Favrskov Kommune har ikke indvendinger til aftalen. Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Favrskov, bemærker at byggeriet er højt beliggende og at det er høje bygninger og siloer, og foreslår at der udarbejdes visualiseringer og anbefaler at der udarbejdes en beplantningsplan. De anbefaler desuden at kommunen stiller krav om 3-4 lave siloer frem for 2 høje siloer. Favrskov Kommune har bedt ansøger om at udarbejde en beplantningsplan, kommunen har vurderet planen og indsat den som bilag 3. Der er i vilkår stillet vilkår om at beplantningen skal etableres senest et år 65

66 efter at byggeriet afsluttes. Kommunen har vurderet, at bygningerne ikke konflikter med landskabets karakter, og finder ikke en visualisering nødvendig. Ansøger Lars Bøgelund bemærker: 1) Kommentar til vilkår : der ønskers en trinvis udvidelse. 2) Kommentar til vilkår 2.9.4: at han alligevel ikke ønsker overdækning på gyllebeholderne, som ansøgt i følgebrev af 24. juli ) Kommentar til vilkår : vilkåret gælder ikke for markarbejdet. 4) Kommentar til vilkår : mener at vilkåret er unødvendigt da der er langt til naboer. 5) Kommentar til vilkår : mener at udnyttelsesprocenten skal være 75%. 6) Kommentar til vilkår og : mener at vilkåret skal slettes da sædskiftet er referencesædskifte. 7) Kommentar til vilkår : mener at vilkåret om bræmmer langs overdrev er ekspropriation. Favrskov Kommune har vurderet: Ad 1) at der ikke er givet tilstrækkelige oplysninger om, hvad der søges trinvis tilladelse til, til at kommunen kan give godkendelse til det. Ad 2) at ansøgningen er væsentlig ændret ved meddelelsen om, at der ikke længere ønskes overdækning på gyllebeholderne. Ændringen medfører at udkastet til godkendelse igen skal i høring hos naboer og andre høringsberettigede parter. Vilkår om overdækning er fjernet. Ad 3) at indsigelsen er korrekt og vilkåret præciseres således at markarbejdet ikke er omfattet af støjgrænserne. Ad 4) at vilkåret er nødvendigt. Ad 5) at udnyttelsesprocenten skal bibeholdes på 85% jævnfør nærmere redegørelse i brev af 24. november (Kravet til udnyttelsesprocenten er senere trukket tilbage, jf. klagenævnsafgørelse) Ad 6) at det er nødvendigt at bibeholde vilkårene, for at fastholde forudsætningerne for udvaskningsberegningerne til nitratfølsomme indvindingsområder. (vilkårene er senere trukket tilbage jf. klagenævnsafgørelse) Ad 7) at vilkåret stillet af Silkeborg Kommune og at Favrskov Kommune derfor ikke myndighed på området. Anden høring Udkast til miljøgodkendelse blev igen den 14. december 2010 sendt til høring hos naboer og skønnede parter i sagen jf. forvaltningslovens 19, ansøger selv og en række organisationer og private personer, samt personer og organisationer, der har anmodet herom. I forhold til første høring i august 2010 er projektet ændret, idet der i udkastet af 14. dec ikke er krav om fast overdækning af gyllebeholderne på Møgelbyvej 60. Favrskov Kommune har derfor fundet det nødvendigt, jævnfør forvaltningsloven, at sende udkastet til godkendelse i høring igen, på grund af ændringen i udkastet. Der var en frist på 6 uger til 27. januar Der indkom indsigelser fra: -Benny Høgh Andersen, Møgelbyvej 23, -Hans Henrik Haugaard og Janni Laursen, Møgelbyvej 21 og fra -Peder Kr. Nielsen, Møgelbyvej 85. Benny Høgh Andersen bemærker at forvaltningen efter første høring har ignoreret hans spørgsmål og indsigelser, og har i denne skrivelse uddybet hans spørgsmål. Der er bla. spørgsmål til lugt gener, ammoniak, 66

67 støj, transport gener. Samt spørgsmål til overdækningen af gyllebeholderne. Indsigelserne har ikke givet anledning til ændringer, dog har spørgsmålet om gyllebeholder overdækning, ført til en præcisering af gyllebeholder overdækningen gennem godkendelsen. Hans Henrik Haugaard og Janni Laursen har udtrykt bekymring om bl.a. lugtgener, øget trafik og kvaliteten af miljøgodkendelsen. Det har dog ikke givet anledning til ændringer i godkendelsen. Peder Kr. Nielsen bemærker: 1) at gyllebeholderene placeres uhensigtsmæssigt i forhold til en faunarig mose. 2) At dispensationen fra afstandskravet på 30 meter for gyllebeholder til skel kan gøre det umuligt at overholde en skærpet miljølovgivning vedr. gylletanke i fremtiden. 3) At der er en faktuel fejl på side 39 hvor der står at der ikke er dræn inden for en radius af 300 meter fra de nye gyllebeholderer. 4) At det ikke vil være muligt, at omlægge drænrørene inden for matriklen som forudsat i vilkår ) At afstandskrav til bygninger og gylletank fra privat fællesvej ikke er overholdt. 6) At han ikke kan accepterer at der påtænkes dispensation for afstandskrav for gylletank fra naboskel, da det bemærkes at det er brud på forvaltningsmæssige ligebehandlingsprincipper, og at kommunen ikke begrunder dispensationen med miljømæssige eller forvaltningsmæssige interesser for kommunen. Favrskov Kommune har vurderet at: Ad 1) beskyttelsen af den aktuelle mose er foretaget og vurderet tilstrækkelig. Ad 2) kommunen foretager som loven kræver en vurdering i forhold til den aktuelle lovgivning. Ad 3) Fejlen i ansøgers oplysninger er taget til efterretning, med vilkår vurderes det ikke at udgøre en miljømæssig problem. Ad 4) Kommunen har ikke vurderet om det er muligt for ansøger at omlægge drænene, men vil naturligvis kontrollerer at alle vilkår i godkendelsen overholdes. Ad 5) Kommunen kan konstatere, at der er over 15 meter fra den udmatrikulerede vej til nærmeste staldbygning, hvorved afstandskravet er overholdt. Ad 6) Ansøger har oplyst, at der er driftsmæssige fordele ved placering af gyllebeholderne 10 meter fra skel. Kommunen har afvejet fordele og ulemper for ansøger og klager: Peder Kristian Nielsen og har vurderet, at de driftsmæssige fordele for ansøger er større end de forringelser som kommunen vurderer Peder Kristian Nielsen kan risikerer. I det kommunen vurderer, at der ikke er byggemuligheder som tabes ved opførslen af gyllebeholderne. Kommunen vurderer desuden, at der ikke er ikke er brud på forvaltningsmæssige ligebehandlingsprincipper. Tredje høring Udkast til afgørelse blev igen den 25. september 2012 sendt i offentlig høring. Favrskov kommune vurderede at udkastet skulle i høring da nudriften var blevet ændret i forhold til anden høring, fra 1000 slagtesvin til 0 slagtesvin, da der har været kontinuitetsbrud på ejendommen. Der var en frist på 6 uger til 9. nov Dog havde der været ejerskifte på Lyngbyvej 75, hvorfor ejerne af Lyngbyvej 75 ikke havde modtaget høringsbrevet samtidig med de øvrige høringsberettigede, men først ca. 2 uger senere. Ejerne af Lyngbyvej 75 havde derfor fået udsat høringsfristen til den 20. november Der indkom høringssvar fra: - DN-Favrskov 67

68 - Peder Nielsen, Møgelbyvej 85 - Benny Høgh Andersen, Møgelbyvej 23 - Ansøger Lars Bøgelund Jakobsen, Røgenvej 40 - Gita Bang-Kargo, Lyngbyvej 75 DN-Favrskov bemærker at de ønsker at fastholde kravet om en visualisering af landskabspåvirkningen. DN udtrykker tilfredshed med at siloerne kun skal være 10,3 meter høje mod 16,5 meter som tidligere oplyst. DN stiller desuden spørgsmålstegn ved beregningerne i forbindelse med habitatvurderingen og resultatet af gylleforsuringen. DN påpegede, at der i udkastet var to forskellige tal for ammoniaktabet fra stald og lager. DN finder det betænkeligt at et moseområde og et overdrev belastes yderligere med 1,3 henholdsvis 0,3 kg N/ha/år. Endelig tilskynder DN til at Favrskov Kommune stiller skrappere krav i forbindelse med de vandløbsnære arealer samt omkring vandværker. Favrskov Kommune vurderer fortsat ikke, at en visualisering af byggeriet er nødvendigt, for at kunne vurderer landskabspåvirkningen. Vedrørende højden af to siloer, beklager kommunen, at det ikke var blevet indarbejdet i udkastet til tredje høring, at ansøger havde reduceret den planlagte silohøjde, således at de kun skulle være 10,3 meter. Det er nu ændret i vilkår og beskrivelser! Vedrørende beregningerne i forbindelse med habitatvurderingen og følgerne af gylleforsuringen henvises til Miljøstyrelsens vejledninger og itansøgningssystem. Favrskov Kommune beklager at der fremgik to forskellige tal for ammoniaktabet i udkastet til tredje høring, det er nu rettet, således at det kun er det korrekte tal kg N/år, som optræder i afgørelsen. DN s betænkeligheder ved ammoniakbelastningen af to naturområder, giver ikke kommunen anledning til en ændret vurdering. Peder Kristian Nielsen bemærker at stigningen i dyretrykket på bedriftens arealer burde være en stigning fra 0 til 1,4 i stedet for en stigning fra 1,1 til 1,4 DE/ha, da der er tale om en nyetablering. Peder Kristian Nielsen mener desuden ikke, at Favrskov Kommune har foretaget en vurdering af om det jævnfør vilkår vil være muligt at omlægge drænrørene på matriklen, så de kan overholdet gældende afstandskrav fra byggerierne. Peder Kristian Nielsen mener desuden ikke, at Favrskov Kommune overholder loven, når der meddeles dispensation fra afstandskravene til skel. Peder Kristian Nielsen mener desuden ikke, at høringen vedrørende dispensationen fra afstandskravet til skel er korrekt foretaget. Peder Kristian Nielsen mener, at værdien af hans jord på den anden side at skellet ved gyllebeholderne forringes på grund af dispensationen. Endelig mener Peder Kristian Nielsen, at udgifterne til vedligehold af fællesvejen udelukkende skal afholdes af Møgelbyvej 60. Favrskov Kommune vil gøre opmærksom på, at dyretrykket er et udtryk for dyretrykket på hele bedriften, altså alle arealer i CVR nummeret Alle disse arealer har tidligere modtaget gylle, hvorfor dyretrykket ikke er 0 i nudrift. Favrskov Kommune har ikke foretaget en konkret vurdering af om drænene kan omlægges, så vilkår kan overholdes. Men kommunen har foretaget et skøn over, at det vil være en muligt, enten at omlægge drænrørene så de overholder afstandskravene, og/eller ved at lade drænvandet føre gennem lukkede rør, som ikke er omfattet af afstandskravet. Vedrørende dispensationen til skel, vurderer Favrskov Kommune, at der kan meddeles dispensation til skel, i det det vurderes, at gyllebeholderne ikke kan placeres bedre på matriklen, og at beholderne ikke vil medføre gener for jordstykket på den anden side af skellet. 68

69 Favrskov Kommune har sendt et høringsbrev til Peder Kristian Nielsen den 17. august 2010, vedrørende placering af gyllebeholdere 5 meter fra skel, op ad Peder Kristian Nielsens jord. Høringen blev foretaget jævnfør 19 stk. 1 i forvaltningsloven. Den 23. september 2010 indsendte Peder Kristian Nielsen et høringssvar, hvoraf det fremgik, at han ikke fandt det muligt at etablere et 3 rækket beplandtningsbælte, som der var krav om mellem skellet og gyllebeholderne. Senere er det planlagt, at flytte gyllebeholderne således, at der er 15 meter til skel. Flytningen af gyllebeholderne længere væk fra skel, vurderes ikke at være til ugunst for Peder Kristian Nielsen, hvorfor der ikke er foretaget en fornyet høring, af den ændrede placering. Favrskov Kommune har ikke bemærkninger til den påståede værdiforringelse af jorden. Angående fællesvejen, kan kommunen i forbindelse med denne miljøgodkendelse ikke tage stilling til hvem vedligeholdelsespligten påligger, da det ligger uden for rammerne af husdyrgodkendelsesloven. Benny Høgh Andersen mener at etableringen af svineproduktionen på Møgelbyvej 60, er en potentiel sundhedsfare for de omkringboende, ved at der vil kunne spredes multiresistente bakterier fra svinebruget, samt at det vil kunne give anledning til anden smitte og sundhedsfarer. Benny Høgh Andersen bemærker, at der ikke er foretaget undersøgelser i Danmark, som viser hvordan omkringboende påvirkes af store svinebrug. Benny Høgh Andersen skriver desuden, at lovgivningen er mangelfuld og forældet og han udtrykker tvivl om, at ansøger vil overholde godkendelsens vilkår. Benny Høgh Andersen mener at trafikgenerne gennem Møgelby allerede er for stor og at der vil komme store lugtgener fra anlægget. Endelig foreslår Benny Høgh Andersen, at Favrskov Kommune meddeler afslag eller påbyder Møgelbyvej 60 at etablerer udluftningsfiltre på stald og gylletanke. At der ikke gives godkendelser i kommunen indtil der er skabt kontrol over de multiresistente bakterier og at borgernes sundhed rent faktisk varetages, samt at kommunen opfordrer landspolitikerne til at igangsætte en videnskabelig undersøgelse af sundhedsrisikoen for omkringboende til store svinebrug. Favrskov Kommune vurderer at kommentarerne vedrørende sundhed ligger udenfor husdyrgodkendelsesloven, hvorfor kommunen ikke har taget stilling til det emne. Angående usikkerheden om hvorvidt ansøger vil overholde vilkårene, kan det oplyses at Favrskov Kommune som minimum hver tredje år, skal føre tilsyn med ejendommens miljøforhold, herunder overholdelse af afgørelsens vilkår. Angående trafikgener og lugtgener har Favrskov kommune vurderet, at de øgede gener ikke vil være væsentlige. Antallet af transporter gennem Møgelby øges med i gennemsnit maksimalt to transporter pr. dag hvis alle transporter ville gå gennem Møgelby, hvilket ikke er tilfældet. To transporter pr. dag, vurderes ikke at give en væsentlig gene. Lugtgenerne overholder de lovbestemte genekriterier som er gældende for et husdyrbrug af den aktuelle størrelse, lugtgenerne vurderes derfor ikke at blive en væsentlig gene for beboerne i Møgelby. Vedrørende opfordringen til at give afslag på godkendelsen eller give påbud om udluftningsfiltre, så har Favrskov Kommune ikke lovhjeml til de foreslåede tiltag. Ansøger Lars Bøgelund har kommentarer til 12 vilkår, han skriver: Vilkår Højden af bygninger skal være 8 m og siloerne 10,3 m. Vilkår skal slettes de gamle bygningers skæbne er ikke en del af miljøgodkendelsen, i det mindste skal vilkår ændres så de først skal nedrives, når det nye byggeri påbegyndes. Vilkår Det er 432,5 DE. N og P skal slettes. Jeg citerer fra Miljøstyrelsens Wiki-vejledning: Det bør undlades at stille vilkår til den udbragte mængde kg P og kg N, da dette også skal forstås ud fra normerne på godkendelsestidspunktet, hvilket giver problemer ved tilsyn ud fra aktuelle normer. Vilkår skal slettes det er overflødigt. Vilkår N og P skal slettes, jf. kommentar til vilkår Vilkårnr skal slettes, jf. NMK

70 Vilkårnr Her svarende til 6,5 ha slettes det er de ekstra % efterafgrøder som gælder. Der skal også være mulighed for at benytte andre af NaturErhvervstyrelsen muligheder, som f.eks. mellemafgrøder. Vilkår skal slettes. Produktionen lever på til lovgivningen baseret på de faktorer som indgår i beregningerne. Der skal ikke fastsættes et absolut krav til et vist overskud, da normer kan ændres m.m. Vilkår Sidste sætning om randzoneloven skal slettes; der skal ikke indbygges generel lovgivning i vilkårene. Vilkår skal slettes, jf. NMK Vilkår skal slettes, jf. NMK Vilkår og vilkårene for denne godkendelse skal slettes. Vilkår er dækkende. Favrskov Kommune bemærker: Vedr. vilkår 2.1.4: at silohøjden, ved en fejl fra kommunens side, skal være 10,3 meter og ikke 16 meter som angivet i høringsudkastet. Det er tilrettet i godkendelsen. Staldhøjden er oplyst til 7,8 meter i ansøgningen og bibeholdes. Vedr. vilkår 2.1.6: vilkåret ændres således, at nedrivningen først skal ske senest et år efter at byggeriet er påbegyndt. Vedr. vilkår : Antallet af dyreenheder er rettet til. Jævnfør NMK skal der stilles vilkår til hvor mange kg N og P der må udbringes på arealerne, hvilket derfor er bibeholdt, antallet er dog rettet til (da det ved en fejl ikke er sket efter seneste ansøgningsskema), derudover er fordelingen mellem gylle og dybstrøelse defineret. Vedr. vilkår : Vilkåret er til dels indbygget i vilkår samt overflødigt, og er derfor slettet. Vedr. vilkår : Vilkåret er overflødigt, og er slettet. Vedr. vilkår : Vilkåret slettes da det er fundet, at der ikke er hjemmel til at stille det. Vedr. vilkår : 6,5 ha er slettet, det var blot en service oplysning. Med vilkåret er der mulighed for at for erstatte eksempelvis efterafgrøder med mellemafgrøder da der står at efterafgrøden skal følge de samme regler, som er gældende for de lovpligtige efterafgrøder. Vedr. vilkår : vilkåret er slettet, da det var overflødigt. Vedr. vilkår : Sidste sætning er slettet, da den var overflødig, da det er gældende lov. Vedr. vilkår : Silkeborg Kommune har valgt at slette vilkåret da det jf. klagenævnsafgørelsen er fundet, at der ikke er hjemmel til at stille vilkåret. Vedr. vilkår : Silkeborg Kommune har valgt at slette vilkåret da det jf. klagenævnsafgørelsen er fundet, at der ikke er hjemmel til at stille vilkåret. Vedr. vilkår : Favrskov Kommune vurderer, at vilkåret skal bibeholdes som først formuleret. Gita Bang-Kargo stiller i sit høringssvar 13 spørgsmål: 1. Har Natur og Miljø rent faktisk besigtiget ejendommen og dennes nærområde? 2. Hvis ikke, har Natur og Miljø så tænkt sig at gøre dette, inden der træffes endelig afgørelse? 3. Har Natur og Miljø i sin vurdering rent faktisk taget stilling til, hvor meget landbrug der samlet set skal være i vores nærområde? 4. Har Natur og Miljø i sin vurdering taget stilling til, om en godkendelse af etableringen af endnu en svineproduktion i området, samlet set vil være til skade for området, miljøet og de nærmeste naboer? 5. Hvilken bedømmelse har Natur og Miljø i sin vurdering afgørelse tillagt det udtryk, som området og de omkringlæggende naboers udsigt får. 6. På baggrund af hvilke præcise kriterier skønner Natur og Miljø, at de ansøgte byggerier vurderes ikke at konflikte med landskabets karakter og -kvaliteter. 7. Hvilken vægt har de omkringlæggende naboers påvirkning haft i udkast til afgørelse fra Natur og Miljø? 70

71 8. Har Natur og Miljø i forbindelse med sin vurdering foretaget en samlet faktisk opmåling over luftgener i området? 9. Har Natur og Miljø i forbindelse med sin vurdering fortaget en faktisk opmåling af den samlede tunge trafik i området, således at den øgede tunge trafik reel kan vurderes? 10. Hvilken vægt har Natur og Miljø tillagt det faktum, at området er beboet af børnefamilier? 11. Hvilken påvirkning har Natur og Miljø tillagt det faktum, at området bliver hyppigt brugt af cykelryttere, folk på mauntainbike på vej til Gjernbakker, børn, ryttere, cykelister og gående, som bruger området? 12. Hvordan kan Natur og Miljø i udkastet til afgørelse lægge op til en godkendelse, når ansøger i sin tidligere ansøgning har afgivet urigtige oplysninger? Disse oplysninger må vel have været afgørende for, om han kunne få tilladelse? 13. Tillægger Natur og Miljø det nogen betydning i sit skøn, at ansøger tidligere har afgivet urigtige oplysninger. Hvis ja; hvilke, hvis nej; hvorfor ikke? Favrskov Kommune: Ad 1: Favrskov Kommune har 2. august 2010 foretaget en landskabelig vurdering af området omkring Møgelbyvej 60 i forbindelse med ansøgning om byggeri af stalde og gyllebeholdere. Ad 2: Ad 3: Området omkring Møgelby og Lyngby er i Kommuneplan 09, udpeget som Udbygningsområde for landbrugsbyggeri, men der er ikke konkret sat mål for hvor meget landbrugsbyggeri der skal være i området. Ad 4: Der er taget højde for den samlede påvirkning af flere landbrug i lovgivningen. For lugtgener er det bestemt at hvis der ligger andre landbrug over 75 DE indenfor en afstand af 100 meter fra naboer skærpes lugtgenekravet med 10 %. Møgelbyvej 60 ligger dog ikke inden for dette krav. Ligeledes er der skrappere krav til ammoniak depositionen på naturarealer, hvis der ligger flere husdyrbrug over 75 DE inden for 1000 meter fra staldanlægget. Ad 5: Det er vurderet at byggeriet ikke vil konflikte med områdets landskabeskarakter og -kvaliteter. Ad 6: Der er lagt vægt på at byggeriet ikke må konflikte med områdets landskabskarakter. Og landskabet er karakteriseret ved at det er intensivt opdyrket og at landskabet er af middel skala med spredte gårdbebyggelser. Ad 7: De omkring liggende naboer er blevet hørt flere gange i forbindelse med sagsbehandlingen, og deres bidrag til oplysning af sagen og vurdering af gener er taget med i Favrskov Kommunes vurdering af sagen. Ad 8: Favrskov Kommune har ikke foretaget en fysisk måling af luftgener i forbindelse med sagsbehandlingen. Luftgener i form af lugt og ammoniak er i stedet vurderet ud fra normer for lugt og ammoniak afgivelse fra husdyrbrug. Princippet for lugtberegningen er for eksempel, at man ud fra oplysninger om dyreart, staldsystem og maksimale staldbelægning beregner den nødvendige geneafstand, som er den afstand der minimum skal være fra kilden før det vurderes, at genekriterierne kan overholdes. Genekriterierne er et udtryk for, hvor meget lugt omboende i forskellige typer beboelsesområder må udsættes for, før det kan betegnes som værende væsentlige lugtgener. Ad 9: Favrskov Kommune har ikke foretaget en samlet tælling af den tunge trafik i området, da vurderingen af trafikken skal vurderes i forhold til merbelastningen og ikke totalbelastningen. Ad 10: Favrskov Kommune er opmærksom på at der blandt de omkringboende er børnefamilier. Ad 11: Det er vurderet hvordan transporten øges fra ejendommen, men ellers er færdsel på offentlig vej, reguleret af politiet og henhører under færdselsloven, og ikke inddraget i vurderingen. Ad 12: Favrskov Kommune har vurderet de nye oplysninger, som er indkommen i den tilrettede ansøgning, og vurderet at de er korrekte. Ad 13: Det tillægges ikke nogen betydning, at der tidligere er afgivet urigtige oplysninger i sagen, da Favrskov Kommune vurderer, at sagen nu er korrekt oplyst. 71

72 Offentliggørelse af godkendelsen Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering på Favrskov Kommunes hjemmeside torsdag den 28. november 2012 med en klagefrist på 4 uger det vil sige den 27. december 2012 inden arbejdstidsophør kl Godkendelsesdatoen er den 28. november Klagevejledning Godkendelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til Husdyrgodkendelsesloven, kan inden 4 uger efter afgørelsens annoncering, dvs. inden den 27. december 2012 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Godkendelsen er offentliggjort ved annonce på Favrskov Kommunes hjemmeside den 28. november Klageberettiget er ansøger, miljøministeren, de klageberettigede organisationer, samt enhver, der har væsentlig, individuel interesse i sagens udfald jf. husdyrgodkendelseslovens 84, 85, 86 og 87. Eventuel klage stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, men indsendes skriftligt til Favrskov Kommune, Skovvej 20, 8382 Hinnerup eller pr. mail til [email protected], som herefter videresender klagen med sagens akter. Det ansøgte er omfattet af Husdyrgodkendelseslovens 22 og 27, stk. 1. nr. 3 om opførelse af ny bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendommens drift som landbrugsejendom. Jævnfør Husdyrgodkendelseslovens 81 stk. 3. har en evt. klage derfor opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene (søgsmål), jf. Husdyrgodkendelseslovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. Med venlig hilsen Sagsbehandler Bente Solsø Dommert 72

73 Følgende er inden meddelelse af godkendelsen tilsendt udkast til afgørelse til kommentering samt efterfølgende meddelt om godkendelsen: Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 84: Miljøministeren: Naturstyrelsen Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, E-post: [email protected] Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. E-post: [email protected] Moesgård Museum, Moesgård Alle, 8270 Højbjerg, [email protected] Ansøger : Lars Bøgelund Jakobsen, Røgenvej 40, 8472 Sporup Ansøgers konsulent: Kjartan Einarson, Samsøvej 33, 8382 Hinnerup Lejer: Anette Jensen, Hedehusvej 79, 8450 Hammel - Naboer, (fundet ud fra beregning af konsekvensområde for det ansøgte dyrehold på ejendommen) Jørgen Juhl Nielsen, Ellerupvej 20, 8450 Hammel Poul Martin Andersen, Ellerupvej 4, 8450 Hammel Rasmus og Gita Bang-Kargo, Lyngbyvej 75, 8472 Sporup Pernille Byberg-Hansen, Lyngbyvej 77, 8472 Sporup Claus Hviid Jensen, Lyngbyvej Sporup Morten Ryolf-Rasmussen, Lyngbyvej Sporup Palle René Nørgård & Dorte Anette Loft, Lyngbyvej 83, 8472 Sporup Kim Fuglsbjerg, Lyngbyvej 85, 8472 Sporup Anders J Graae, Møgelbyvej 20, 8450 Hammel Janni Laursen og Hans Henrik Haugaard, Møgelbyvej 21, 8450 Hammel Jette Baastrup Holm, Møgelbyvej 22, 8450 Hammel Benny & Sonja Andersen, Møgelbyvej 23, 8450 Hammel Erling Hasager, Møgelbyvej 24, 8450 Hammel Finn Juul Pedersen, Møgelbyvej 27, 8450 Hammel Jan og Vivi Corfitzen, Møgelbyvej 30, 8450 Hammel Peder Kristian Nielsen, Møgelbyvej 85, 8472 Sporup Henrik Bech Mikkelsen, Rampes Møllevej 75, 8472 Sporup Jens Gaardsdal, Sporup Kirkevej 84, 8472 Sporup Benny Jørgensen, Sporup Kirkevej 85, 8472 Sporup Vandværker Haurum vandværk v/ Erik Frandsen, Nørretoften 16, 8450 Hammel Røgen vandværk v/ Kirsten Helboe Jørgensen, Røgenvej 9, 8472 Sporup Vestergårdsvej Vandværk v/ Dan Søndergård, Vestergårdsvej 60, 8472 Sporup Toustrup St. Vandværk v/ Bent Fjord, Toustrup Stationsvej 50, 8472 Sporup Ejere af forpagtet jord: Peter Christensen, Røgenvej 55, 8472 Sporup Morten Nielsen, Røgenvej 75, 8472 Sporup Holger Toftegaard, Vestermarksvej 1, 8450 Hammel Maria Niewald, Randersvej 180, 8450 Hammel Anders Ole Mikkelsen, Korsagervej 3, 8450 Hammel Rasmus Rasmussen, Vestermarksvej 3, 8450 Hammel Steen Larsen Toustrup Stationsvej 51, 8472 Sporup Tilknyttede aftalearealer Hans Peter Bak, Silkeborgvej 200, 8472 Sporup Jens og Anton Sørensen, Viborgvej 224, 8450 Hammel Anders Fusager, Lykkesgårdsvej 295, 8472 Sporup Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V, [email protected]. Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V, [email protected]. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K, [email protected]. Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 86 lokale foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Favrskov, Alfred Borg, Solsortevej 2, 8320 Hinnerup, E-post: [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Favrskov. E-post: [email protected] Danmarks sportsfiskerforbund. Distrikt 4. v. Torben Ankjærø, [email protected] Friluftsrådet, lokalafdeling, Lars Andersen, Skolevej 21, 8870 Langå, [email protected] Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 87 landsdækkende foreninger: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, [email protected] 73

74 Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bresten, Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. Orientering jf. 23 i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 291 Naturstyrelsen, [email protected] 74

75 11. Lovgrundlag og vejledninger Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 4. december 2009 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 294 af Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen: Tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (dec. 2006) samt supplement (dec. 2007). Naturbeskyttelsesloven nr af Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj Bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Vejledning til bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr

76 Bilag 1: Fosforrisikovurdering Fosforrisiko Favrskov Kommune har vurderet om der er særlige risikoarealer, der kan give anledning til, at der skal stilles supplerende vilkår til begrænsning af fosfortabet i forbindelse med driften af arealerne. A. Arealer ved Haurum (Haurum Mark og Njær Mark) Kort A: Arealer ved Haurum:. 18-0, 17-0, 17-1 og 17-2, 21-0, 20-0a, 21-0b, 21-0c, 21-0c. Oplandsgrænse (sort linje) imellem Lilleåens og Borre å s vandløbssystemer. Arealerne ved Haurum på Haurum og Njær Mark er beliggende vest for Friisenborgskovene og Granslev Å- dal. Mark 21-0 ligger på oplandsgrænsen i mellem Borre Å og Lilleåens vandløbssystemer. 76

77 Granslev Å og Lilleåens oplande: Udbringningsarealerne 21-0, 21-0a, 21-0b, 21-0c ved Haurum afvander til Granslev Å via Slugtbæk og er beliggende opstrøms et område ved Granslev, der er udpeget som muligt fremtidigt N-vådområde. Et fosforoverskud fra arealerne vil kunne give anledning til negativ påvirkning af habitat området ved Randers Fjord, idet fosfor ikke kan tilbageholdes på arealer, der anvendes som vådområde til fjernelse af kvælstof. I areal nr. 21-0c ligger en rørlagt strækning af bækken. Arealet ligger delvis i fosforklasse I-III. Jordtypen i området er sandjord (JB 4) i A-horisonten og meget svær lerjord (JB 7) i rodzonen. Arealerne 21-0a, 21-0b og 21-c ligger indenfor en afstand på 200 meter til rørlagte eller åbne vandløb. For arealerne beliggende i Granslev Å s opland vurderes det, at der er der stor sandsynlighed for at arealerne er drænede og/eller at der vil ske en hurtig afstrømning og dermed tab af fosfor til vandløbssystemet. Dels via udvaskning fra sandjorden i A-horisonten til det underliggende lerlag og dels via makroporer og dræn. En mindre del af areal 21-0b skråner mere end 12 grader. De øvrige arealer er forholdsvis plane. Alle arealer ligger umiddelbart vest for skov- og krat ved Granslev Å-dal. Det vurderes derfor ikke at være nogen særlig risiko for tab af fosfor via erosion eller overfladisk afstrømning fra arealerne, idet skov og krat vil fungere som en naturlig bufferzone imellem udbringningsarealerne og Granslev Å. Borre Å s opland Udbringningsarealerne 18-0, 17-0, 17-1 og 17-2 ved Haurum afvander til Gudenåen via Borre Å og Tange Sø. Arealerne afvander primært til Haurum Mosebæk, Thorsø Bæk og Hedegard Grøft. Arealer ligger i fosforklasse 1-3. Jordtypen er svær lerjord (JB 6) i A-horisonten er meget svær lerjord (JB7) i rodzonen. Det vurderes, at den primære tabsvej for fosfor fra arealerne er via makroporer og dræn. B. Arealer ved Voldby Kort B: Arealer ved Voldby (Volby Bæk og Kappelmose Grøft): Ny Kors og 36-0 Arealerne Ny Kors og 36-0 ved Kappelmose Grøft og Volby Bæk afvander til Gelbæk og videre til Gjern Å og Tange Sø. Ingen af arealerne har en hældning på over 6 grader ned til åbne vandløb. Dele af arealerne lig- 77

78 ger i afstande fra ca meter fra bækken. Jordtypen i A-horisonten er sandjord (JB4) og i svær lerjord (JB7) i rodzonen. Arealerne ligger i fosforklasse 1-3. Ingen af arealerne har en hældning på over 6 grader ned til åbne vandløb. For arealerne beliggende ved Kappelmose Grøft og Volby Bæk vurderes det, at der er der stor sandsynlighed for at arealerne er drænede og/eller at der vil ske en hurtig afstrømning og dermed tab af fosfor til vandløbssystemet. Dels via udvaskning fra sandjorden i A-horisonten til det underliggende lerlag og dels via makroporer og dræn. C. Arealer sydvest for Svendstrup og øst for Møgelby (Gelbæk og Ellerup bæk) Kort C: Arealer øst for Møgelby (Gelbæk og Ellerup bæk): 14-0 og Arealerne ved Gelbæk øst for Møgelby afvander til Tange Sø via Gjern Å og Sminge Sø. Arealerne ligger langs Gelbækken i en afstand på cirka meter. Der er tale om sandjord (JB4) i A-horisonten og svær lerjord (JB7) i rodzonen. Naturarealerne ned til bækken er lavbundsarealer i fosforklasse II med ringe tilbageholdelsesevne for fosfor. For arealerne beliggende ved Gelbæk øst for Møgelby vurderes det, at der er der stor sandsynlighed for at arealerne er drænede og/eller at der vil ske en hurtig afstrømning og dermed tab af fosfor til vandløbssystemet. Dels via udvaskning fra sandjorden i A-horisonten til det underliggende lerlag og dels via makroporer og dræn. Den nederste del af areal 14-2 skråner over 12 grader i retning af bækken. I mellem bæk og udbringningsareal er skråningen tilplantet med skov- og krat. Det vurderes derfor, ikke at være nogen særlig risiko for tab af fosfor via erosion eller overfladisk afstrømning fra arealerne, idet skov og krat vil fungere som en naturlig bufferzone imellem udbringningsarealerne og Gelbro Bæk. D. Arealer ved Ellerup i Silkeborg Kommune (Gjern Å og Ellerup Bæk) 78

79 Kort D: Arealer ved Ellerup i Silkeborg Kommune (Gjern Å og Ellerup Bæk): 41-0, 41-1, 42-0, 43-0, 44-0, 45-0, 46-0a, 460b- 46-0c, og Arealerne 41-0, 41-1, 42-0, 43-0, 44-0, 45-0, 46-0a, 46-0b. 46-0c, og 47-0 ligger ved Gjern Å og Ellerup Bæk i Silkeborg Kommune. Arealerne afvander Tange Sø via til Gjern Å og Sminge Sø. Flere af arealerne ligger langs kommunegrænsen imellem Favrskov og Silkeborg Kommuner. Der er primært tale om JB4 i A- horisonten og JB7 i rodzonen. Areal nr er husmusjord (JB11). Vurdering kan ses i høringssvaret fra Silkeborg Kommune som er vedlagt i bilag 11. E. Arealer nord for Røgen ved Gelbæk Kort E: Arealer nord for Røgen ved Gelbæk Gelbæk Arealerne 01-0, 04-0, 05-0, og 10-0, nord Røgen afvander til Gelbæk og videre til Tange Sø via Gjern Å, Sminge Sø og Gudenåen. Arealerne 01-0, 04-0, 05-0, og ligger i fosforklasse 1-3. Jordtypen på arealerne er meget svær lerjord (JB7) i A-horisonten og meget svær lerjord (JB7) i rodzonen. 79

80 Areal 04-0 og 05-0 ligger langs selve Gelbæk i afstande på under 20 meter fra bækken. Arealerne er forholdsvis plane og skråner ikke over 6 grader ned imod bækken. Fosfor vil kunne tabes via overfladisk afstrømning fra 04-0 og 05-0 i forbindelse med kraftige regnskyl. Langs mark 04-0 og bækken er der dog en udyrket bræmme på ca. 15 meter, hvilket vurderes, at være en tilstrækkelig bred bufferzone til opsamling af fosfor fra kraftige regnskyld. Langs mark 05-0 er der en udyrket bræmme på ca. 5 meter. Det vurderes, at denne bræmme skal udvides til 10 meter for at undgå tab af fosfor. Arealerne er forholdsvis plane og skråner ikke over 6 grader ned imod bækken. Det vurderes at de primære tabsveje for fosfor er 1) via makropore og dræn og 2) overfladisk afstrømning i forbindelse med kraftige regnskyld. Ellerup Bæk: Arealerne 7-1 og 15-0 nord for Røgen afvander til Ellerup Bæk og videre til Tange Sø via Gjern Å. Jordtypen på areal 7-1 og 15-0 er sandjord (JB4) i A-horisonten og meget svær lerjord (JB7) i rodzonen. Disse arealer er indplaceret i fosforklasse 0. Der vurderes ikke at være nogen væsentlig risiko for tab af fosfor fra arealerne 7-1 og F. Arealer syd for Røgen (oplandsgrænse Randers Fjord og Århus Bugt) Kort F: Arealer syd for Røgen (oplandsgrænse Randers Fjord og Århus Bugt): 31-0, 31-2, 31-3, 33-0, 35-0, 8-0, 8-1, 8-2, 34-0, Arealerne syd for Røgen ligger omkring oplandsgrænsen til Århus Bugt og Randers Fjord. Areal 20-0 syd for landsbyen Røgen ligger i Silkeborg Kommune. Areal 34-0 ligger på kommunegrænsen. De øvrige arealer ligger i Favrskov Kommune. GelBæk: Følgende arealer afvander til Randers Fjord via Gelbæk og Gjern Å: 31-0, 31-2, 31-3, 33-0, Ingen af arealerne ligger direkte ned til åbne vandløb. Men i mellem areal nr og Gelbæk ligger der et rørlagt 80

81 vandløb, der skaber forbindelse til Gelbæk. Arealerne er indplaceret i fosforklasse 1-3. Jordtypen i A- horisonten er lerjord (JB6) og i rodzonen svær jord (JB 7). Det vurderes, at den primære tabsvej for fosfor fra arealerne er via vandløb og dræn. På oplandsgrænsen til Randers Fjord og Århus bugt: Udbringningsarealerne 8-0 og 8-1 ligger omkring oplandsgrænsen til Randers Fjord og Århus Bugt og afvander derfor til begge vandoplande. Afvandingen til Randers Fjord sker via Gelbæk og Gjern Å via habitatområdet Gudenåen og Gjern Bakker (H45). Afvandingen til Århus Bugt sker via Bjørnholt Bæk. Denne afvander til Lyngbygård Å nord for Låsby og videre til Århus Bugt via habitatområdet Brabrand Sø med omgivelser (H233). Arealerne ligger i fosforklasse 1-3. Jordtypen i A-horisonten er del lerjord (JB6) og svær jord (JB 7) i rodzonen. Det vurderes, at den primære tabsvej for fosfor fra arealerne er via vandløb og dræn Århus Bugt via Lyngbygård Å og habitatområdet Brabrands Sø med omgivelser (H 223): Udbringningsarealerne 8-2, 34 og Areal nr ligger i Silkeborg Kommune. Følgende arealer afvander til Århus Bugt via Habitatområde Brabrands Sø (H 233) og videre til Århus Bugt. Afvandingen til Århus Bugt sker via Bjørnholt bæk. Denne afvander til Lyngbygård Å nord for Låsby og videre til Århus Bugt via habitatområdet Brabrand Sø med omgivelser (H 233). Arealerne ligger i fosforklasse 0. Jordtypen i A-horisonten er primært sand (JB4) og delvist lerjord (JB 6), samt svær lerjord (JB 7) i rodzonen. Dele af Mark 34-0 skråner over 6 grader i en afstand på ca. 180 meter fra Bjørnholt Bæk. Men da jordtypen i A-horisonten er sand (JB4) vurderes der ikke at være nogen væsentlig erosions risiko fra arealet. Samlet vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at de primære tabsveje fra ansøgers arealer er via makroporer og dræn. Ansøger har tilpasset sit projekt således at der er et fosforoverskud på 1.1 kg P/ha/år beregnet som gennemsnit af bedriftens arealer. Reduktion af fosfortilførslen vurderes at være det bedste virkemiddel til begrænsning af fosfortab via makroporer og dræn. For arealer hvor der er risiko for tab af fosfor via erosion og overfladisk afstrømning er det relevant at anvende supplerende virkemidler til begrænsning af fosfortabet, som f.eks. vilkår til kørselsretning og udvidelse af de dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb. Dette er relevant for areal 05-0 ved Gelbæk øst for Møgelby. På arealet bør den dyrkningsfrie bræmme udvides til 10 meter. Men da randzoneloven er trådt i kraft, stilles der ikke særlige vilkår til arealet, da den 10 meter bræmme nu udlægges i forbindelse med randzoneloven. 81

82 Bilag 2: Uddybning af afsnit 7.4 Vandoplande Miljøteknisk redegørelse Udbringningsarealerne udgør 309,3 ha. Langt hovedparten af arealerne (ca. 275 ha) afvander til Randers Fjord, som udgør en stor del af hovedvandopland nr. 1.5 Randers Fjord. En mindre del (cirka 26 ha) af udbringningsarealerne afvander til Århus Bugt Hovedvandopland 1.7. For arealerne der afvander til Århus bugt sker afvandingen, via habitatområdet Brabrand Sø med omgivelser (H 233). For de arealer der afvander til Randers Fjord sker afvandingen for hovedparten af arealerne via Tange Sø (ca. 254 hektar). Afvandingen til Tange Sø sker via Borre Å (ca. 32 hektar) samt Gjern Å og Gudenåen via habitatområde nr. 233 Gudenåen og Gjern Bakker (ca. 222 hektar). En mindre del af arealerne ved Haurum (ca. 20 hektar) afvander til Granslev Å og Lilleåen via et område udpeget til muligt fremtidige N-vådområde ved landsbyen Granslev. Randers Fjord Randers Fjord er kendetegnet ved at være en meget sårbar recipient overfor tilførsel af både fosfor og kvælstof. Det fremgår af Vandplan for Randers Fjord, at miljømålslovens miljømål god økologisk tilstand ikke er opfyldt for hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Dette skyldes især udvaskningen af kvælstof og fosfor fra landbruget i oplandet. Vandplanen for Randers Fjord dækker hektar. Landbrugsjord udgør cirka 71 % af oplandet, hvilket er 8 % mere end landsgennemsnittet. For kvælstof udgør landbrugsbidraget alene 66 % af det samlede bidrag fra det åbne land. For fosfor udgør det samlede bidrag fra det åbne land 77 % (landbrug, spredt bebyggelse mv.). I første vandplanperiode er der planlagt forskellige indsatser for kvælstof og fosfor, der samlet set skal reducerer tilførsel af kvælstof og fosfor til søer og vandløb inden for oplandet til Randers Fjord med 577 tons kvælstof og 13,3 tons fosfor (Vandplan Randers Fjord, tabel 1.3.1). Enhver øget udledning af kvælstof til recipienten vil derfor være i strid med planen. Herudover skal fosfortilførslen reduceres, især fra de diffuse kilder (som landbruget), for at kunne opnå en god økologisk tilstand i fjorden. En manglende forebyggelse af fosfortab til kystvandoplandet eller søerne inden for hovedvandoplandet, vil være i strid med vandplanen. De indsatser, der planlægges gennemført for vandløbene og søerne inden for hovedvandoplandet, vil også kunne bidrage med en reduktion af fosfortilførslen til kystvandene. I følge vandplanen er indsatserne estimeret til at kunne give en reduceret af udvaskning med 460 tons kvælstof til fjorden i første planperiode. 82

83 Kystopland Tons N/år Tons P/år Randers Fjord 3.352,5 99,32 Den gennemsnitlige totale årlige udvaskning af kvælstof og fosfor til Randers Fjord, opgjort som fremskrevne for baseline Vandplan Randers Fjord, tabel Århus Bugt Det fremgår af Vandplan for Århus Bugt at miljømålslovens miljømål god økologisk tilstand ikke er opfyldt for kystoplandet 1.7 Århus Bugt. Dette skyldes blandt andet udvaskningen af kvælstof og fosfor i oplandet. Vandplanen for Århus Bugt dækker hektar. Andelen af landbrugsjord udgør cirka 66 % af oplandet, hvilket er lidt mindre end landsgennemsnittet. For kvælstof udgør landbrugsbidraget i det samlede hovedvandopland og i oplandet til Århus Bugt henholdsvis 54 % og 50 % af den samlede landbaserede tilførsel. For fosfor udgør det samlede bidrag fra det åbne land 50 % (landbrug, spredt bebyggelse mv.). I første vandplanperiode er der planlagt forskellige indsatser for kvælstof og fosfor, der samlet set skal reducerer tilførsel af kvælstof og fosfor til søer og vandløb inden for oplandet til Århus Bugt med 108,6 tons kvælstof og 5,5 tons fosfor. (Vandplan Århus Bugt, tabel 1.3.1). Enhver øget udledning af kvælstof til recipienten vil derfor være i strid med planen. Herudover skal fosfortilførslen reduceres, især fra de diffuse kilder (som landbruget), for at kunne opnå en god økologisk tilstand i kystvandoplandet. En manglende forebyggelse af fosfortab til kystvandoplandet eller søerne inden for hovedvandoplandet vil være i strid med vandplanen. Den indsats, der planlægges for vandløbene, samt indsatsen overfor fosforbelastningen af søer i hovedoplandet, vil også kunne bidrage med en reduktion af fosfortilførslen til kystvandene. I følge vandplanen er indsatserne estimeret til at kunne give en reduceret af udvaskning med 97,3 tons kvælstof til det samlede hovedvandopland og 55,3 tons til selve Århus Bugt i første planperiode. Kystoplande Tons N/år Tons P/år Det samlede hovedvandopland 995,6 2) 33,06 2) Århus Bugt Deloplandet Århus 749,5 1) 27,47 1) Bugt, Kalø Vig og Begtrup Vig Den gennemsnitlige totale udledning af kvælstof og fosfor til Århus Bugt opgjort som fremskrevne for baseline Vandplan Århus Bugt, delopland Århus Bugt tabel ). Vandplan Århus Bugt, det samlede opland Århus Bugt Kalø Vig, Samsø mv. og tabel ). Tange Sø 83

84 Cirka 250 hektar af udbringningsarealerne afvander til Tange Sø. Afvandingen til Tange Sø sker via Borre Å (ca. 32 hektar) samt Gjern Å og Gudenåen via habitatområde nr. 233 Gudenåen og Gjern Bakker (ca. 222 hektar).. Ingen af arealerne ligger inden for selve oplandet til Tange Sø. Oplandet til selve Tange Sø udgør i alt hektar. Det fremgår af Vandplan for Randers Fjord at miljømålslovens miljømål god økologisk tilstand ikke er opfyldt for Tange Sø. Dette skyldes blandt andet ekstern belastning med fosfor til søen fra diffuse kilder som f.eks. landbrug, men også intern belastning med fosfor, spildevand fra spredt bebyggelse, spildevand fra fælles kloak, regnvandsbetingede udløb til søen, samt miljøfremmede stoffer. I første vandplanperiode er der ikke planlagt nogen indsats for Tange Sø. Miljømålet er fastlagt til godt økologisk potentiale Årsagen er, at det endnu ikke er afklaret, hvilken teknisk løsning, der skal vælges i forhold til at skabe passage for faunaen i vandløbene og søens fremtidige status som vandkraft sø. Vandplanens retningslinje nr. 5 om fosfor fastlægger, at der skal tilstræbes en fortsat reduktion af fosfortilførslen fra diffuse kilder og punkt kilder for deloplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav. Dette er gældende for Tange Sø. Da Tange Sø samtidig er udpeget som badevand, skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets bestemmelser om tilfredsstillende kvalitet, jævnfør vandplanens retningslinje nr. 35. Denne retningslinje vedrører primært en begrænsning af spildevandsudledningen til søen. En manglende forebyggelse af fosfortab til søen vil være i strid med vandplanens retningslinjer 1-5, samt retningsline nr. 35 om badevandskvalitet. Søopland Tons P/år Tange Sø kg P Fosfortab til Tange Sø, Vandplan Randers Fjord, tabel Brabrand Sø Ca 26 ha af udbringningsarealerne afvander til Brabrand Sø. Ingen af arealerne ligger inden for selve oplandet til Brabrand Sø. Det fremgår af Vandplan for Brabrand Sø at miljølovens miljømål god økologisk tilstand ikke er opfyldt for Brabrand Sø. Dette skyldes blandt andet at der er en ekstern og en intern fosforbelastning. I første vandplanperiode skal den eksterne belastning reduceres. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Da potentialet for ådale til fosforfjernelse er manglende i oplandet til Brabrand Sø, placeres potentialet til fosforvådområderne i hele oplandet til Brabrand Sø i Årslev Engsø. Fosfortilførslen skal reduceres, især fra de diffuse kilder (som landbruget), for at kunne opnå en god økologisk tilstand i Brabrand Sø. En manglende forebyggelse af fosfortabet til søen vil være i strid med vandplanens retningslinjer 1-5. Søopland Tons P/år Brabrand Sø 3,729 Den gennemsnitlige totale eksterne udledning af fosfor til Brabrand Sø. Vandplan Århus Bugt Tabel

85 Kommunens Bemærkninger og vurderinger KVÆLSTOF Randers Fjord og Århus Bugt Det generelle beskyttelsesniveau Den del af Favrskov Kommune, der afvander til Randers Fjord er indplaceret i nitratklasse 0 (kvælstofreduktionspotentiale 76 % %). Intervallet er baseret på gennemsnittet for større oplande. Og den del af Favrskov Kommune, der afvander til Århus Bugt er indplaceret i nitratklasse II (kvælstofreduktionspotentiale 51% - 75%). Det generelle beskyttelsesniveau er overholdt, idet kvælstofudvaskningen i ansøgt drift er beregnet til 48,6 kg N/ha/år og den maksimalt tilladte kvælstofudvaskning ved en indplacering hovedsageligt i nitratklasse 0 og dels i nitratklasse II er 50 kg N/ha/år. Kvælstofreduktionspotentiale Noget af det kvælstof der udvaskes fra rodzonen, udvaskes til Randers Fjord og Århus Bugt. Den faktiske mængde afhænger af kvælstofreduktionen fra mark til fjord/bugt. Kommunen er kendetegnet ved at bestå af mange vandløbsnære arealer, som er placeret nedstrøms søer, der har en selvrensende effekt på kvælstof. Vedrørende Randers Fjord er det Favrskov Kommunes faglige vurdering, at kvælstofreduktionen fra mark til fjord er lavere i de dele af Favrskov Kommune, der ligger nedstrøms Tange Sø end de arealer, der ligger opstrøms Tange Sø. Dette er i overensstemmelse med vandplanen, hvor de landbrugsrelaterede indsatser for kvælstof også er placeret nedstrøms Tange Sø med henblik på opnåelse af størst mulige miljøeffekt. Det vurderes samtidig, at er en kvælstofreduktionspotentiale på 100 % ikke realistisk under praktiske forhold på grund af de mange vandløbsnære arealer i kommunen. Vurderingerne i forhold habitatdirektivet nedenfor er derfor foretaget under hensyntagen til forsigtighedsprincippet. Der er anvendt en indplacering i nitratklasse II for arealer nedstrøms Tange Sø og for Århus Bugt og nitratklasse 0 for arealer opstrøms Tange Sø. Samtidig er der anvendt de laveste kvælstofreduktioner for hver af de to nitratklasser: Nitratklasse 0 (kvælstofreduktionspotentiale 76 % %), og Nitratklasse II (kvælstofreduktionspotentiale 51 % - 75 %) Vandplan Randers Fjord Den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra rodzonen er beregnet til 49,0 kg N/ha/år for nudrift og 48,8 kg N/ha/år i ansøgt drift. Hvilket svarer til et fald på 62 kg total N ud af rodzonen. Habitatdirektivet 85

86 I følge Habitatdirektivet må projektet ikke i sig selv eller i kumulation med andre planer og programmer være til hindre for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for habitatområdet ved Randers Yder Fjord samt Århus Bugt. Projektet skal jf. Miljøstyrelsens Vejleding med hensyn til kvælstof vurderes på grundlag af forskellen mellem udvaskning i ansøgt drift og udvaskningen i en drift uden brug af husdyrgødning (planteavlsbrug). Den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra rodzonen er beregnet til 48,6 kg N/ha/år for ansøgt drift og for et tilsvarende planteavlsbrug til 44,5 kg N/ha/år. Merudvaskningen fra husdyrbruget i forhold til ren planteavl udgør således 4,1 kg N/ha/år. En øget total udledning af kvælstof til vandområderne Randers Fjord og Århus Bugt fra husdyrgødning på over 1 % vil kunne være til skade for habitatområderne og til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus af habitatområderne, jævnfør DMU. Kvælstofudvaskning ved brug af husdyrgødning i ansøgt drift er estimeret til, at udgøre 0,09 promille af den gennemsnitlige totale kvælstofudledning til Randers Fjord og 0,07 promille af den gennemsnitlige totale kvælstofudledning til Århus Bugt. Se beregningerne i skemaet nedenfor. Det er derfor Favrskov kommunes vurdering, at projektet ikke i sig selv er til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 1.5 Randers Fjord samt Naturbeskyttelsesområderne i Århus Bugt i forhold til udvaskning af kvælstof fra udbringningsarealerne. Beregningsforudsætninger Randers Fjord Areal til udbringning i alt, ha 309,34 hektar Kvælsstofreduktionspotentiale, nedstrøms Tange Sø, N-klasse II 51 % - 75 % Kvælsstofreduktionspotentiale, opstrøms Tange Sø, N-klasse % Areal til udbringning nedstrøms Tange Sø 20 hektar Areal til udbringning opstrøms Tange Sø 254 hektar Kvælstofudvaskning fra rodzonen, ansøgt drift (kg N/ha/år) 48,6 kg N/ha/år 1 Kvælstofudvaskning fra rodzonen, planteavl (kg N/ha/år) 44,5 kg N/ha/år 2 Kvælstofudvaskning fra rodzonen, husdyrgødning (kg N/ha/år) 4,1 kg N/ha/år 1. N-tab fra arealer nedtrøms Tange SØ til Natura 2000 området, kg N/år: 40 Kg N/år (Kvælstofudvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år) * (Udbringningsareal, ha) * 0,49 = 4,1 kg N/ha/år * 20 ha * 0,49 = 2. N-tab fra arealer opstrøms Tange SØ til Natura 2000 området, kg N/år: (Kvælstofudvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år) * (Udbringningsareal, ha) * 0,24= 4,1 kg N/ha/år * 254 ha * 0,24 = Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år i alt = (40 Kg N/år Kg N/år) = Kvælstofudvaskning til Randers Fjord, Vandplan Randers Fjord, tabel Samlede påvirkning til Natura 2000 området 250 Kg N/år 290 Kg N/år Kg N/år 0,09 promille Afskæringskriterie, meget sårbar recipient (miljømål: god økologisk tilstand ) 1 % 86

87 Beregningsforudsætninger Århus Bugt Areal til udbringning i alt, ha 309,34 hektar Kvælsstofreduktionspotentiale, N-klasse II 51 % - 75 % Areal til udbringning til Århus Bugt 26 hektar Kvælstofudvaskning fra rodzonen, ansøgt drift (kg N/ha/år) 48,6 kg N/ha/år 1 Kvælstofudvaskning fra rodzonen, planteavl (kg N/ha/år) 44,5 kg N/ha/år 2 Kvælstofudvaskning fra rodzonen, husdyrgødning (kg N/ha/år) 4,1 kg N/ha/år 1. N-tab fra arealer til Århus Bugt, kg N/år: 52 Kg N/år (Kvælstofudvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år) * (Udbringningsareal, ha) * (reduktionspotentiale, 0,49) = 4,1 kg N/ha/år * 26 ha * 0,49 = Kvælstofudvaskning til Århus Bugt, Vandplan Århus Bugt, tabel Samlede påvirkning til Natura 2000 området Kg N/år 0,07 promille Afskæringskriterie, meget sårbar recipient (miljømål: god økologisk tilstand ) 1 % 1 Beregnet ud fra IT-ansøgningssystemet standardssædskifter for ansøgt drift. 2 Beregnet for et planteavlsbrug efter anvisningerne i Miljøstyrelsens Vejledning (Det vil sige ud fra ITansøgningssystemet standardssædskifter for planteavl + handelsgødning + 0 % ekstra efterafgrøder + ingen tilførsel af husdyrgødning). FOSFOR Randers Fjord, Tange Sø, Århus Bugt og Brabrand Sø Det generelle beskyttelsesniveau I ansøgt drift tilføres der i gennemsnit 27 kg P/ha/år med husdyrgødning til bedriftens arealer, og der fraføres i gennemsnit 25,9 kg P/ha/år med afgrøderne, der er således et fosforoverskud på 1,1 kg P/ha/år. Arealerne er på baggrund jordtypen i pløjelaget, dræning og fosfortal indplaceret i fosforklasse 0-III. Fosforoverskuddet beregnes ud fra det aktuelle standardsædskifte (her S2 og S4), den deraf beregnede normoptagelse af fosfor, og tilførslen af fosfor fra husdyrgødning. Bedriftens maksimale tilladte fosforoverskud i ansøgt drift er 1,3 kg P/ha/år og det faktiske fosforoverskud er beregnet til 1,2 kg P/ha/år. Lovens generelle beskyttelsesniveau er dermed overholdt. Fosforrisikoarealer Der er foretaget en konkret fosforrisikovurdering af de enkelte arealer, som fremgår af bilag 1. Ingen af arealerne der afvander til Randers Fjord, Århus Bugt, Tange Sø og Brabrand Sø, vurderes at være særlige risikoarealer i forhold til tab af fosfor. Fosfor overskud Bedriftens fosforoverskud kan i sig selv teoretisk set udgøre en risiko for tab af fosfor til vandmiljøet, idet fosfor der ophobes i pløjelaget senere hen kan tabes igen ved en fortsat dyrkning af jorden. Bedriftens gennemsnitlige fosforoverskud er beregnet til 1,2 kg P per hektar per år. I løbet af en 20-årig periode forventes projektet at bidrage med en forøgelse i pløjelaget indhold af fosfor med 1,2 %. Randers Fjord 87

88 Den maksimale risiko for tab af fosfor fra bedriftens ophobning af fosfor i pløjelaget i Randers Fjords opland udgør i alt 3,3 kg. Dette svarer til 0,003 % af den samlede fosforudledning til Randers Fjord ud fra den nyeste i viden i Vandplan Randers Fjord. En forøgelse af fosfortabet til vandområdet Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 1.5 på over 1 % vil kunne være til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus af habitatområdet, jævnfør Miljøstyrelsen vejledning. En forøgelse af bedriftens fosfortab med 0,003 %, vurderes ikke, at udgøre nogen væsentlig risiko for forringelse af tilstanden i Randers Fjord. Der er derfor Favrskov kommunes vurdering, at projektet ikke i sig selv er til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 1.5 Randers Fjord i forhold til tab af fosfor fra udbringningsarealerne. Tange Sø Den maksimale risiko for tab af fosfor fra bedriftens ophobning af fosfor i pløjelaget i oplandet til Tange Sø udgør i alt 2,75 kg. Dette svarer til 0,008 % af den samlede fosforudledning til Tange Sø, ud fra den nyeste i viden i Vandplan Randers Fjord. Tange Sø skal i henhold til vandplanens retningslinie nr. 35 kunne overholde badevandsdirektivets vandkvalitetskrav. En væsentlig øget tilførsel af fosfor til søen vil forringe mulighederne for, at vandkvaliteten kan overholde badevandsdirektivets vandkvalitetskrav. Tange Sø vurderes derfor, at være en meget sårbar recipient i forhold til fosfor. En forøgelse af bedriftens fosfortab med 0,008 %, vurderes dog ikke, at udgøre nogen væsentlig risiko for forringelse af badevandskvaliteten i Tange Sø eller opnåelse af miljømålslovens krav om god økologisk tilstand. Århus Bugt Den maksimale risiko for tab af fosfor fra bedriftens ophobning af fosfor i pløjelaget udgør i alt 0,3 kg. Dette svarer til 0,0009 % af den samlede fosforudledning til Århus Bugt ud fra den nyeste i viden i Vandplan Århus Bugt. En forøgelse, af fosfortabet til Naturbeskyttelsesområderne i Århus Bugt, på over 1 % vil kunne være til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus af habitatområderne, jævnfør Miljøstyrelsen vejledning. En forøgelse af bedriftens fosfortab med 0,0009 %, vurderes ikke, at udgøre nogen væsentlig risiko for forringelse af tilstanden i Århus Bugt. Der er derfor Favrskov kommunes vurdering, at projektet ikke i sig selv er til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Naturbeskyttelsesområderne i Århus Bugt i forhold til tab af fosfor fra udbringningsarealerne. Brabrand Sø 88

89 Den maksimale risiko for tab af fosfor fra bedriftens ophobning af fosfor i pløjelaget til Brabrand Sø udgør i alt 0,3 kg. Dette svarer til 0,008 % af den samlede fosforudledning til Brabrand Sø ud fra den nyeste i viden i Vandplan Århus Bugt. En forøgelse, af fosfortab til Brabrand Sø på over 1 % vil kunne være til hinder for opnåelse af god økologisk tilstand, jævnfør Miljøstyrelsens vejledning. En forøgelse af bedriftens fosfortab med 0,008 %, vurderes ikke, at udgøre nogen væsentlig risiko for forringelse af tilstanden i Brabrand Sø. Beregning af risikoen for tab af fosfor til vandoplandene Randers Fjord, Tange Sø, Århus Bugt og Brabrand Sø, fremgår af tabellen nedenfor. Beregningsforudsætninger Randers Tange Sø Århus Bugt Brabrand Sø Fjord Areal til udbringning i alt, ha 275 hektar Fosforoverskud i kg P/ha/år 1,2 1,2 1,2 1,2 Beregningsperiode 20 år 20 år 20 år 20 år Forøgelse af fosforindholdet i pløjelaget : 1,2 % 1,2 % 1,2 % 1,2 % (Fosforoverskud (kg P/ha/år) * 20 år) * 100 % = 2000 kg P/ha pløjelag 1 Worst case udvaskning 1 1 kg P/ha 1 kg P/ha 1 kg P/ha 1 kg P/ha Worst case P-tab i kg fra husdyrbruget: 3,3 Kg P 3,0 Kg P 0,3 kg P 0,3 kg P 1,2% af (udbringningsareal (ha) * 1 kg P/ha) = Total årlig fosfortilførsel kg P 2) kg P 3) kg P 4) 3729 kg P 5) Husdyrbrugets fosfortab til søoplandet: 0,003 % 0,008 % 0,0009 % kg P worst case/ Samlede P-udvaskning til 0,008 % Randers Fjord * 100 % = Afskæringskriterie 1 % 1 % 1% 1% 1) Det kan ikke kvantificeres, hvor stor en andel af bedriftens fosforoverskud, der reelt vil tilføres recipienten. I landbrugsjord er der ophobet i gennemsnit kg P per hektar i de øverste 25 cm. Tabsniveauet ligger normalt på 0,2-0,5 kg P/ha med et gennemsnit på ca. 0,2 kg P/ha (se seneste DMU rapporter om Novana landovervågning og Novana vandløbsovervågning for uddybning). Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes, at være 1 kg P/ha på nuværende tidspunkt (Kronvang et al 2005). Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha. I landbrugsjorden er ophobet i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Et overskud på f.eks. 5 kg P/ha i en godkendelsesperiode på 8 år vil altså forøge jordens indhold med ca. 2 %. I hele afskrivningsperioden på 20 år vil det forøges med 5 %. Udvaskningen må formodes at bliver forøget med mere end de 2-5 % pga. øget mætning, men det kan antages at blive opvejet af, at der fra 25 cm dybde ned til rodzonen, typisk i,1 meters dybde også kan ophobes fosfor, og at udvaskning fra de øverste 25 cm i høj grad bliver bundet på vej ned til rodzonen. (Kilde Miljøstyrelsens digitale vejledning) 2) Tabel i Vandplan Randers Fjord. 3) Tabel i Vandplan Randers Fjord. 4) Tabel i Vandplan Århus Bugt 5) Tabel i Vandplan Århus Bugt 89

90 Kumulation Inden for hovedvandoplandet 1.5 Randers Fjord er husdyrtrykket faldet fra DE til DE altså med med 5,2 % i perioden Og i hovedvandopland 1.7 Århus Bugt er husdyrtrykket faldet fra DE til med 10 % i perioden Da udviklingen i husdyrtrykket, inden for kystoplandene 1.5 Randers Fjord og 1.7 Århus Bugt, har været faldende siden 2007, er det ansøgte projekt i kumulation med andre projekter, ikke til hindre for opnåelse af bevaringsstatus for Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord og Naturbeskyttelsesområderne i Århus Bugt. Da husdyrtrykket er faldende er projektet desuden ikke til hinder for opnåelse af Vandplanens miljømål god økologisk tilstand i forhold til udvaskningen af kvælstof eller risikoen for tab af fosfor fra bedriftens arealer. Samlet vurdering i forhold til Randers Fjord Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at projektet ikke er i strid med de fastlagte retningslinjer eller implementeringen af de landbrugsrelaterede indsatser i Vandplan Randers Fjord, idet projektet ikke i kumulation med andre projekter medfører en samlet øget udvaskning af kvælstof eller øget risiko for tab af fosfor til Randers Fjord og Tange Sø, der kan være til hinder for målopfyldelserne efter miljømålsloven eller sikring af gunstig bevaringsstatus efter habitatdirektivet. Der er taget højde for vandplanens retningslinie nr. 1-5, samt retningslinie 35 på følgende måde: Der er ingen merudvaskning af kvælstof fra rodzonen til grundvandsforekomster i ansøgt drift i forhold til nudrift Der er foretaget en konkret fosforrisikovurdering af de enkelte arealer og stillet de nødvendige vilkår til det maksimalt tilladte fosforoverskud per hektar. Den totale udledning af kvælstof og den maksimale risiko for tab af fosfor til overfladevand fra husdyrgødning udgør under 1 % de totale udledninger af fosfor og kvælstof til habitatområderne projektet er derfor ikke i sig selv til skade for eller til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord samt Naturbeskyttelsesområderne i Århus Bugt, eller til hinder for vandplanens miljømål god økologisk tilstand for Randers Fjord og Århus Bugt. Udviklingen i husdyrtrykket har været faldene inden for oplandet til Randers Fjord samt inden for Århus Bugt siden Den totale udledning af kvælstof og den maksimale risiko for tab af fosfor til overfladevand fra det ansøgte projekt er derfor ikke i kumulation med andre projekter til skade for, eller til hinder for, opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord samt Naturbeskyttelsesområderne i Århus Bugt eller til hinder for vandplanens miljømål god økologisk tilstand for Randers Fjord og Århus Bugt. 90

91 Bilag 3: Beplantningsplan 91

92 92

93 Bilag 4: Placering af anlægget 93

94 Bilag 5: Situationsplan 94

95 Bilag 6: Placering af udbringningssarealer Oversigt over udbringningsarealer (ejede + forpagtede arealer) Røde arealer er egne og forpagtede arealer, lilla arealer er aftale arealer. Kort A: Udbringningsarealer ved Haurum 95

96 Kort B: Udbringningsarealer ved Voldby Kort C: Udbringningsarealer sydvest for Svenstrup og øst for Møgelby 96

97 Røde arealer er egne og forpagtede arealer, lilla arealer er aftale arealer. Kort D: Udbringningsarealer i Silkeborg Kommune Røde arealer er egne og forpagtede arealer, lilla arealer er aftale arealer. Kort E: Udbringningsarealer nord for Røgen (sydlige del af Favrskov) 97

98 Røde arealer er egne og forpagtede arealer, lilla arealer er aftale arealer. Kort F: Udbringningsarealer syd for Røgen (sydlige del af Favrskov, samt i Silkeborg kommune) Røde arealer er egne og forpagtede arealer, lilla arealer er aftale arealer. Bilag 7: Kort over transportveje for gylle 98

99 99

100 Bilag 8: Ansøgers BAT- redegørelse BAT Management Den daglige drift af ejendommen drives efter princippet godt landmandskab, og ansvarlig driftsledelse, således at anlægget giver mindst mulig miljøbelastning og færrest gener for omgivelserne. Der er tilknyttet en række fagkonsulenter, der efter behov gennemgår bedriften. Der udarbejdes årligt foderplaner så en optimal fodring i forhold til både dyr og miljø sikres. Her sikres også at de oplyste maksimale mængder N og P i foderet overholdes. Der er fast dyrlægeaftale. Der udarbejdes i forbindelse med mark- og gødningsplanlægningen årligt en opgørelse over producerede mængder af næringsstoffer i besætningen. Denne opgørelse er en del af den samlede mark- og gødningsplanlægning for hele bedriften, herunder markerne og tilsigter en optimal gødskning under hensyntagen til miljøet af markerne. Der føres løbende journal over vand- og energiforbrug. Der laves en beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. er beskrevet. Der foretages daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov. Ansatte oplæres af ejer. På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Foder Der er på ansøgningstidspunktet ikke pålagt ejendommen restriktioner i forhold til fodring. I nudrift er der derfor ikke indtastet oplysninger, hvorved beregner på baggrund af normtal. Staldindretning Med hensyn til BAT og staldsystemer så er der flere forskellige definitioner på, hvad BAT er. Dels er der referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF), dels er der BAT-byggebladene og dels er der s beregninger. I BREF står der, at følgende staldsystemer er BAT for slagtesvin: et fuldspaltet gulv med et vakuumsystem til hyppig fjernelse, eller et delvist spaltet gulv med reducerede gødningskanaler, med hældende vægge og et vakuumsystem, eller et delvist spaltet gulv med et centralkonvekst fast gulv eller et hældende fast gulv foran stien, en gødningsrende med hældende sidevægge og en hældende gødningsbeholder. Ifølge Dansk Svineproduktion er de to sidstnævnte staldtyper hollandske typer, som ikke har fundet udbredelse herhjemme. Her ønskes etableret et drænet spaltegulv med spalter (33/67). Endvidere findes der 3 BAT-byggeblade: Køling af gylle Luftvasker med syre 100

101 Svovlsyrebehandling af gyllen i slagtesvinestalde Ifølge BREF-notatet er køling af gylle både dyr og vanskelig at anvende, hvorfor systemerne efter dette notat ikke er BAT. Der er beregnet et BAT niveau for fordampning af ammoniak efter de seneste udmeldinger fra Miljøstyrelsen. BAT niveauet for ammoniakfordamning er her 4634 kg N/år, når der korrigeres for antal grise og vægtinterval. BAT niveauet er overholdt i ansøgningen. Det sker via gylleforsuring. Der anvendes desuden fasefodring samt foretages foderoptimering ift. fosfor vha. anvendelse af fytase. Energiforbrug Der bruges energisparepære hvor det er muligt. Alle lamper rengøres jævnligt. I alle staldafsnit renholdes og vedligeholdes ventilationsanlæggene løbende. Al ventilation er frekvens, fugt og temperaturstyret og med minimumsventilation, dette sikre at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og minimere samtidig el-forbruget. Korn opbevares i gastæt silo og dermed spares energiforbruget til korntørring. Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. Der foretages et årligt eltjek og udstyr vedligeholdes og efterses iøvrigt regelmæssigt. Vandforbrug Ved vask af stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Der benyttes drikkekopper og styringen af overbrusningsanlægget er optimeret. Vandforbruget måles løbende. Staldene kontrolleres dagligt og der udføres små reparationer med det samme ellers tilkaldes service, hvis der er behov for det. Opbevaring af husdyrgødning Da der er tale om: - stabile beholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger - lagrene tømmes hvert år og inspiceres visuelt - beholdernes bunde og vægge er tætte - der ingen spjæld er, men alt overpumpes via neddykket rør - gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning og beholderne kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen, vurderes det, at der er BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF). Udbringning af husdyrgødning. Gyllen udbringes med slæbeslanger.der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen.da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. 101

102 Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Da der primært er dyrkes vinterafgrøder, benyttes der ikke nedfælder. Nedfældning i vinterafgrøder er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køreskader på afgrøderne, hvilket medfører et mindre udbytte og i sidste ende en mindre N-optagelse i afgrøder og dermed også en større udvaskning. Udkørsel med nedfælder, tager endvidere en del længere tid. 102

103 Bilag 9: Ansøgers beredskabsplan Beredskabsplan for Møgelbyvej 60 Indholdsfortegnelse 103

104 Side TELEFONNUMRE BRAND- OG EVAKUERING OVERLØB AF GYLLE KEMIKALIE- OG OLIESPILD STOPHANER /HOVEDAFBRYDERE STRØMSVIGT TRANSPORT AF BEKÆMPELSESMIDLER. Bilag A Kort over ejendommen Bilag B Kort over udløbspunkter fra dræn til vandløb

105 Forord Denne beredskabsplan er udarbejdet som en del af ejendommens miljøgodkendelse med det Formål, at stoppe og begrænse evt. uheld med konsekvenser for det omgivne miljø. Planens indhold skal være kendt af gårdens ansatte m.m. og udleveres til indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand, ol. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året og skal være let tilgængelig og synlig. Bagerst er der et oversigtskort over ejendommen mm. med angivelse af: Dieseltanke og olietanke (overjordiske og nedgravede) Drænbrønde / regnvandsbrønd / afløb Udløbspunkter til vandløb / jord fra dræn Slukningsmateriel Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v. Flugtveje for dyr/ frigørelse mm. Husk Ved store uheld ring altid 1-1-2, ved mindre uheld ring altid til miljømyndighederne. Er man i tvivl ring Efter brand mm. tag kontakt med miljømyndighederne med hensyn til genopbygning af stald mm. 105

106 TELEFONNUMRE Nærmeste telefon på ejendommen står i stuehuset og har nr. Miljømyndighed kontaktes på telefon dag eller nat Falck kontaktes på telefon dag eller nat Brandvæsen kontaktes på telefon 112 dag eller nat Lægevagt kontaktes på telefon dag eller nat Landbocenteret kontaktes på telefon dag eller nat Dyrlæge kontaktes på telefon dag eller nat Foderstofforretning kontaktes på telefon dag eller nat Elektriker kontaktes på telefon dag eller nat Smeden / VVS kontaktes på telefon dag eller nat Ventilationsfirma kontaktes på telefon dag eller nat Medarbejder Lars (ejer) kontaktes på telefon kontaktes på telefon kontaktes på telefon kontaktes på telefon 106

107 BRAND- OG EVAKUERINGSINSTRUKS Ved brand der ikke kan slukkes ved egen hjælp. Tilkald brandvæsenet - RING oplys: - Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra - Hvad er der sket og at det er en gårdbrand - Er der tilskadekomne - hvor mange - Er dyrene kommet ud art og antal der evt. er fanget Kontakt ejeren på tlf Iværksæt rednings- og slukningsarbejde hvis det er muligt og forsvarligt, herunder fjernelse og evakuering af dyr, olie, trykflasker, gødning og kemikalier. Placering af slukningsmateriel er angivet på oversigtskortet. Hvis det ikke er muligt at slukke branden - forsøg at begrænse den ved lukning af døre og vinduer Modtag brandvæsenet og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet oplys endvidere: - Evt. tilskadekomne eller dyr der ikke er reddet i sikkerhed - Hvor det brænder - Brandens omfang - Hvor der er adgangsveje På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen: - Pulverslukker - Halmballer i laden Placering ses på bilag

108 OVERLØB AF GYLLE INSTRUKS Find årsagen til gylleudslippet og søg det stoppet hurtigst muligt. Kontakt ejeren, på Ved større overløb af gylle eller ved brud på gylletanken - RING 112 oplys: - Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra - Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud - Om der er risiko for forurening af vandløb, eller drikkevandsboring Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne Kontakt miljømyndighederne ved tlf Forsøg opdæmning for at undgå, at gylle løber til drænbrønd der er placeret langs staldene (se bilag 1). Opdæmningen kan evt. foretages med jord, halmballer ol. afhængig af mængden af gylle. Er gyllen løbet til dræn skal der laves en opdæmning af vandløbet med en bigballe (se bilag 2) Modtag brandvæsenet/miljømyndighederne og udlever denne mappe med sammen med Kortmaterialet. På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen: - Halmballer i laden 108

109 KEMIKALIE- OG OLIESPILD INSTRUKS Ved større overløb af mælk, kemikalier og olie - RING 112 oplys: - Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra - Hvad der er sket, hvad og hvor meget der er løbet ud - Om der er risiko for forurening af vandløb,drikkevand Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne Kontakt ejeren, Kontakt miljømyndighederne ved tlf Forsøg opdæmning for at undgå, at det løber til drænbrønd placeret langs staldene (se vedlagte kort). Opdæmningen kan evt. foretages med jord, halmballer ol. afhængig af mængden og art. Er f.eks. olie løbet til dræn kan man lave en opdæmning af vandløbet med en bigballe (se vedlagte kort) Modtag brandvæsenet/miljømyndighederne og udlever denne mappe med sammen med kortmaterialet 109

110 STOPHANER / HOVEDAFBRYDERE Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v. skal ligeledes noteres på kortet over ejendommen. Vand Hovedhane sidder ved i. For staldbygning sidder stophane. For staldbygning sidder stophane. For staldbygning sidder stophane. Elektricitet Hovedafbryder sidder ved staldbygning. El-tavle sidder ved staldbygning. Nye 10, 35 og 60 ampere sikringer opbevares ved hovedafbryderen. 110

111 STRØMSVIGT INSTRUKS Vurder om dyr vil lide under træk fra nødopluk eller varme. Tjek alle stalde og se, om nødoplukket er åben. Begræns trækgener og varmeudvikling (overbrusning). Kontroller at der ikke sker forurening som følge af manglende strøm til pumper ol. Kontakt ejeren, på

112 TRANSPORT AF BEKÆMPELSESMIDLER Sørg for sikker transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. Bekæmpelsesmidler skal under transport være sikret mod stød og uheld. En lukket tæt plastkasse (eks. en køleboks) er velegnet. Medbringe en spand/sæk med fint savsmuld til opsugning af spildt middel samt en skovl og f.eks. plasticposer/plastspand til en hurtig indsats. Uanset koncentrationen kan et spild på mindre end ca. 2 liter med en hurtigt indsats fjernes fra jorden. Medbring altid en mobiltelefon således at det er muligt at hurtigst at tilkalde hjælp ved held. Hvor der arbejdes med bekæmpelsesmidler, skal der være førstehjælpeudstyr og øjenskyllemiddel til rådighed Meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler skal overalt opbevares forsvarligt under lås. Øvrige bekæmpelsesmidler skal opbevares forsvarligt. For alle midler gælder, at de opbevares utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer m.v. Derudover gælder følgende: Kemikalerummet skal være godt ventileret, tørt og frostfrit med god belysning. Der skal findes et sugende materiale f.eks. savsmuld til opsamling af spild. Døre skal være forsynet med en støbt kant, der kan tilbageholde eventuelt spild. Gulve skal være tætte og uden afløb. 112

113 Bilag A Kort over ejendommen 113

114 Bilag B Kort over området omkring anlægget. 114

115 Bilag 10: Placering af anlæg og udbringningsarealer i forhold til bufferzone I og II Arealer i Favrskov og Silkeborg kommuner, der ligge i bufferzone I (skraveret) eller II (pink) i forhold til Husdyrgodkendelseslovens 7 med krav om nedfældning af gylle: 14-0, 14-1, 41-0, 41-1, 42-0, 43-0, 44-0, 45-0, 46-0a, 46-0b, 46-0c, 47-0, samt mark

116 Bilag 11 Høringssvar fra Silkeborg Kommune Favrskov Kommune Torvegade Hammel 16. august 2010 Udtalelse om arealer beliggende i Silkeborg Kommune i forbindelse med 12 godkendelse af svineproduktionen på Møgelbyvej 60, 8450 Hammel. Lars Bøglund Jakobsen har søgt Favrskov Kommune om 12 godkendelse på Møgelbyvej 60, 8450 Hammel. Favrskov Kommune har den 2. juni 2010 sendt ansøgning om udvidelse af svineholdet i høring hos Silkeborg kommune i henhold til 21 stk. 1 i bekendtgørelse af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Silkeborg Kommune er blevet bedt om at vurdere, om der er konflikter i forbindelse med udbringning af husdyrgødning på arealerne i Silkeborg Kommune. Det oplyste: 1) Ejendommen er p.t. godkendt til en årlig produktion på 1000 slagtesvin. Det er 28,6 DE efter de nye omregningsregler. Der søges om en produktion på slagtesvin fra 30 kg til 106 kg. Det er 465,5 DE. 2) Der indgår 18 marker på i alt 145,9 ha som udspredningsarealer i Silkeborg Kommune. Arealerne 20-0, 41-0, 41-1, 42-0, 43-0, 44-0, 45-0, 46-0a, 46-0b, 46-0c, 47-0 er alle ejede/forpagtede arealer (80,0 ha). Arealerne SL 1, SL 2, SL 3, SL 4, SL 13 og SL 14 er aftale-arealer (65,9 ha). Ejer af arealerne er Steen Larsen, Toustrup Stationsvej 51, 8472 Sporup (CVR ). Der er indgået aftale om afsætning af husdyrgødning svarende til 92 DE, hvilket er op til harmoni 1,4 DE/ha. Arealerne kan derfor ikke modtage husdyrgødning/organisk gødning som spildevandsslam fra anden side. Figur 5 med oversigt over arealerne. 3) Dyretrykket på de ejede/forpagtede arealer er 1,4 DE/ha. Fosfor-overskuddet på de ejede og forpagtede udspredningsarealer er beregnet til 0,3 kg P/ha/år, og kvælstofudvaskningen er beregnet til 49,2 kg N/ha ud ad rodzonen. 4) Ejendommen Møgelbyvej 60 ligger ca. 250 m fra kommunegrænsen. Ammoniakfordampningen fra stald og lager øges ifølge beregninger i ansøgningssystemet husdyrgodkendelse.dk med 3490 kg N/år til i alt 3930 kg N/år i forbindelse med den ansøgte udvidelse. 116

117 Silkeborg Kommunes vurdering: 1) Natur Ejendommen Møgelbyvej 60 ligger ca. 250 m fra kommunegrænsen. Ammoniakfordampningen fra anlægget øges med 3490 kg N/år til i alt 3930 kg N/år i forbindelse med den ansøgte udvidelse. På figur 1 ses beliggenhed af anlægget og de nærmeste udspredningsarealer i forhold til beskyttet natur. Ca m fra anlægget ligger tre overdrev. To af overdrevene er omfattet af husdyrlovens 7-beskyttelse og afkaster bufferzone. Der er lavet beregninger af afsætningen af ammoniak i de tre punkter angivet på figur 1. Merdepositionen af ammoniak-n i punkterne er: 1: 0,18 kg/ha 2: 0,09 kg/ha 3: 0,14 kg/ha Figur 1. Ammoniak-beregningspunkter på overdrev. Desuden ses ejendommen og de nærmeste udspredningsarealers beliggenhed i forhold til beskyttet natur. Kommunegrænse = rød, udspredningsarealer =blå el. Rød, overdrev=gul, mose=pink, eng=grøn 117

118 Figur 2. Arealerne omkring Toustrup med bufferzoner (300 m. og 1 km.) omkring 7-overdrev (gul) samt beskyttet natur efter 3. 7 natur: Anlæg Afstanden fra anlægget til nærmeste overdrev (Id l ov), som har bufferzone iht. Husdyrgodkendelseslovens 7, er ca meter. Beregningerne af ammoniakdepositionen viser en merdeposition til området på 0,09 kg N/ha/år og en samlet deposition fra stald og lager på 0,1 kg N/ha/år (beregnings punkt 2). Det beskyttede og A-målsatte overdrev vurderes som et surt overdrev med en tålegrænse på kg N/ha/år. Den gennemsnitlige depositionen af kvælstofkomponenter i Silkeborg Kommune er 14 kg N/ha/år i Den nedre tålegrænse for surt overdrev er dermed overskredet. Da ejendommen ligger længere væk end 1000 m fra overdrevet, er der ikke krav til maks. deposition til naturområdet. På grund af den lille merdeposition og samlet deposition vurderes det pågældende overdrev ikke at blive væsentlig påvirket som følge af ammoniakemission fra anlægget. Udbringningsarealer Samtlige udbringningsarealer i Silkeborg Kommune er beliggende helt eller delvist inden for bufferzone I og II i forhold til 7 arealer. På baggrund heraf er der bl.a. krav om nedfældning på sort 118

119 jord og græsmarker i bufferzonerne frem til 1/1 2011, hvorefter kravet dækker alle steder, også udenfor bufferzonerne. Mark nr grænser op til det A-målsatte overdrev l ov, der skråner stejlt umiddelbart fra markkanten. For at undgå spild af jord og næringsstoffer og afdrift af sprøjtemidler ud i overdrevet, lægges der en beskyttelsesbræmme på 10 m. dyrkningsfri bræmme langs overdrevet. Bræmmen må ikke gødes, sprøjtes eller omlægges, men må gerne slås eller græsses. Mark nr. SL-4 grænser på en kort strækning op til B-målsat overdrev k ov. Da der findes både grøft og læhegn mellem det dyrkede areal og overdrevet, vurderes der ikke at være risiko for spild af næringsstoffer ud i overdrevet. Øvrig 3 beskyttet natur: Anlæg Indenfor meter af anlægget er der i Silkeborg Kommune fundet flg. arealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3: Overdrev ID-nr l ov. Overdrevet der er B-målsat er besigtiget af Århus amt i På arealet er der bla. registreret alm. ene, mark-frytle, vellugtende gulaks, hedelyng, håret høgeurt, alm. kamgræs, katteskæg, bredbladet timian samt læge-ærenpris, Overdrevet er på den baggrund B- værdisat. Beregningerne af ammoniakdepositionen viser en merdeposition til området på 0,40 kg N/ha/år og en samlet deposition fra stald og lager på 0,42 kg N/ha/år (beregnings punkt 1). På grund af den lille merdeposition vurderes det pågældende overdrev ikke at blive væsentlig påvirket som følge af ammoniakemission fra anlægget. Udbringningsarealer En række af udbringningsarealerne grænser umiddelbart op til beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3: EN B-målsat og 3 beskyttet mose grænser op til mark 44-0 (id.l mo). Mosen er besigtiget i august 2006 af Århus Amt og her vurderet til at have B-værdisætning. Mosen indgår som en del af spredningskorridor i Gjern Ådal. Uddrag af arter: Skov angelik, baldrian, mose bunke, sump-kællingetand, rørgræs, topstar og høj sødgræs. En B-målsat og 3 beskyttet mose er beliggende på mark SL-2 (id.k mo). Mosen er helt tilgroet i vedplanter. En B-målsat og 3-beskyttet eng grænser op til mark SL-3 og SL-4 (id nr. k en). Engen er besigtiget af Århus Amt i oktober 2006, hvor den var en ugræsset kultureng, delvist tilgroet med vedplanter. Der blev bl.a. fundet mose-bunke, alm. fredløs, kær-galtetand, knæbøjet rævehale, lysesiv, håret star, sump-evighedsblomst og tykbladet ærenpris. Arterne er karakteristiske for en næringsrig eng og mose. 119

120 De pågældende naturområder vurderes ud fra tålegrænse og baggrundsbelastning ikke at være særlig følsomme overfor ammoniak, som følge af udbringning af husdyrgødning på nærliggende arealer. Under forudsætning af at de generelle regler for udbringning af husdyrgødning overholdes vurderes driften af arealerne ikke at påvirke de beskyttede naturtyper nævneværdigt. Natura2000 Anlæg Nærmeste Natura 2000-område er område h45, Gudenå og Gjern bakker, der ligger 4,3 km VSV fra anlægget. På grund af afstanden vurderes driften af anlægget ikke at påvirke natura 2000 området. Udbringningsarealer Ingen af de ansøgte udbringningsarealer ligger indenfor områder, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Nærmeste Natura 2000-område er område h45, Gudenå og Gjern bakker, der ligger 2,5 km V for nærmeste udbringnings areal. Arealerne afvander ikke til dette. Det er Silkeborg Kommunes samlede vurdering, at det beskrevne projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af naturområder i Silkeborg Kommune, når nedenstående vilkår overholdes. Vilkår: Der skal etableres en 10 m. dyrkningsfri bræmme på mark 42-0 langs overdrevet l ov. Bræmmen må ikke gødes, sprøjtes eller omlægges, men må gerne slås eller græsses. 2. Nitrat til grundvand Ca. 70 ha af udspredningsarealerne (herunder aftalearealer) i Silkeborg Kommune ligger i område med særlig drikkevandsinteresse (OSD), men er ikke udpeget som nitratfølsomme (NFI). De resterende udspredningsarealer ligger i område med drikkevandsinteresser (OD). Se figur 3 og 4. For arealer, der ligger udenfor nitratfølsomt indvindingsopland (NFI) vurderes overordnet, at de generelle regler er tilstrækkelige til at sikre drikkevandsinteresserne. Aftalearealerne SL-13 og SL-14 er imidlertid beliggende i indvindingsoplandet til Meklenborg Vandværk og Tovstrup Mark Vandværk. Se figur 4. Meklenborg vandværk har indvindingstilladelse på m3/år og der indvindes fra boringerne DGU-nr og Boringerne har ca m naturlig beskyttelse i form af lerlag. Vandkvaliteten er i overensstemmelse med den gode beskyttelse og er niratfrit og uden ændring i sulfatindholdet på et lavt niveau. Toustrup Mark Vandværk har indvindingstilladelse på 6000 m3/år og der indvindes fra boring DGU-nr Der findes ingen oplysninger om gennemborede jordlag for boringen, men da der indvindes nitratfrit grundvand og under hensyntagen til boringens nærhed til ovenstående indvindingsboringer, forventes grundvandsmagasinet godt beskyttet i forhold til nitratnedsivning. Det vurderes derfor ikke at være behov for opstilling af vilkår for nitratudvaskningen i forhold til grundvand/drikkevand. 120

121 Figur 3. Viser beliggenhed af bedriftens nordlige udspredningsarealer (blå- og rødskraveret) i Silkeborg Kommune i forhold til områder med særlig drikkevandsinteresse (lysblå), vandværksboringer (rød prik) og indvindingsoplande (lys gul). Figur 4. Viser beliggenhed af bedriftens sydlige udspredningsarealer (blå- og rødskraveret) i Silkeborg Kommune i forhold til områder med særlig drikkevandsinteresse (lysblå), vandværksboringer (rød prik) og indvindingsoplande (lys gul). 121

122 3. Overfladevand Afstrømningen fra udbringningsarealer inklusive aftalearealer i Silkeborg Kommune er fordelt i oplandene til Tange Sø, Årslev Engsø og Brabrand Sø. Udspredningsarealerne afvander dels via Gelbæk, Ellerup Bæk og Gjern Å til Sminge Sø og Gudenå. (se figur 5). Gudenåen gennemstrømmer Tange Sø nedstrøms arealerne og udmunder i Randers Fjord. Derudover afvander en række udspredningsarealer inklusive aftalearealerne via Bjørnholt Bæk og Lyngbygård Å til Årslev Engsø/Brabrand Sø. Lyngbygård Å/Århus Å gennemstrømmer søerne nedstrøms arealerne og udmunder i Århus Bugt. Figur 5. Oversigt over udspredningsarealer og afvandingsforhold for udspredningsarealer beliggende i Silkeborg Kommune (Arealer: blå = ejet/forpagtet, rød = aftale; Oplande: rosa = Tange sø/randers Fjord, grøn = Årslev Engsø/Brabrand Sø/Århus Bugt) Beskrivelse - Vandløb Alle berørte vandløbsstrækningerne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Den berørte strækning af Gjern Å er A-målsat som særligt naturområde. Unavngiven tilløb til Bjørnholt Bæk (ved mark SL 1) er B0-målsat som særligt dyre- og planteliv. De øvrige berørte vandløbsstrækninger af Ellerup Bæk og Bjørnholt Bæk er B1-målsat som gyde- og yngle opvækstområde for laksefisk. Vandløb anses generelt ikke for at være følsomme overfor tilførsel af næringsstoffer, men direkte afstrømning af husdyrgødning kan skade levevilkårene for flora og især fauna i vandløbene. 122

123 Mark 47-0, som grænser op til Ellerup Bæk og mark 44-0, som grænser op til Gjern Å, indeholder strærkt skrånende partier > 6 grader) med risiko for direkte afstrømning af husdyrgødning til vandløbene. Ifølge 26 stk. 3 i Bekendtgørelse om husdyrbrug og husdyrhold for mere end 3 DE, husdyrgødning, ensilage m.v. må flydende husdyrgødning ikke udbringes på stejle skråninger (> 6 grader) ned mod vandløb indenfor en afstand af 20 m fra vandløbets øverste kant. Det er et vilkår for afgørelsen, at der på de berørte stækning udlægges en dyrknings- og gødskningsfri bræmme på skrånende partier indenfor 20 m fra vandløbets kronekant, da der er tale om højt målsatte vandløb, som afvander til Natura 2000 områder. De dyrknings- og gødskningsfri bræmmer ses af figur 6 og 7. Figur 6. Dyrknings- og gødskningsfri bræmme (orange) langs Ellerup Bæk på mark

124 Figur 7. Dyrknings- og gødskningsfri bræmme (orange) langs Gjern Å på mark Øvrige udbringningsarealer med lavbund eller skrånende partier på eller ved udbringningsarealet ligger ikke vandløbsnært i en grad, hvor der vurderes at være væsentlig risiko for påvirkning af målsatte vandløb eller andre vandområder som følge af direkte afstrømning af husdyrgødning. Vilkår På baggrund af ovenstående er der følgende vilkår for drift og egenkontrol. På mark 47 0, som grænser op til Ellerup Bæk, og mark 44 0, som grænser op til Gjern Å, skal der etableres gødsknings- og dyrkningsfrie bræmmer på strækningerne angivet på figur 6 og 7 (partier indenfor 20 m fra vandløbene, som skråner mere end 6 grader). Bræmmen skal etableres fra vandløbets kronekant. Beskrivelse - Tange Sø og Randers Fjord Tange Sø: De ansøgte udspredningsarealer ligger dels i oplandet til Tange Sø, som er en del af Gudenåens vandsystem med udløb i Randers Fjord. Ifølge basisanalysen er målsætningen for Tange Sø ikke opfyldt. Det er ikke angivet, om der er behov for yderligere reduktion af fosfor-belastningen, fordi Tange Sø er klassificeret som et såkaldt modificeret vandområde på grund af opstemningen ved Tangeværket. Tange Sø er i Regionplan 2005 for Århus Amt målsat med en generel målsætning (B) om et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv, som kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. I Kommuneplan for Silkeborg Kommune er søen målsat med en skærpet målsætning som vandområde til badning. Hverken den generelle målsætning eller badevandsmålsætningen anses for opfyldt. Tange Sø anses ikke for at være særskilt kvælstoffølsom, idet fosfor anses for at være den primært styrende faktor for graden af algevækst i søen. Badevandsinteresserne indgår med stor vægt i Silkeborg Kommune, og der er badevands station i Tange Sø ved Tange Sø Marina. Af retningslinje F7 om badning i kommuneplan 2009 fremgår, at vandkvaliteten og de hygiejniske forhold i alle badesøer skal være tilstrækkelig god til, at søerne kan anvendes til badning i hele badesæsonen, som 124

125 dækker perioden fra 1. juni til 1. september. Det vil sige, at grænseværdierne for forekomst af fækale bakterier fra mennesker og dyr ikke må overskrides, og at algevæksten ikke må give anledning til sundhedsproblemer i forbindelse med badning. Bortset fra har Silkeborg Kommunes badevandsanalyser vist, at vandet i Tange Sø i sommerhalvåret normalt er mindre egnet til badning trods tilfredsstillende hygiejnisk kvalitet på grund af kraftig algeforekomst. Basisanalysen bekræfter, at der vil være behov for en indsats overfor belastningen med fosfor. I har der været færre alger i Tange Sø end normalt. Dette tilskrives pludselig indtrådt masseforekomst af den invasive art vandremusling. Med det nuværende vidensgrundlag er det kommunens opfattelse, at effekten af en pludseligt forekommende invasive art ikke bør tillægges afgørende vægt ved vurderingen af risiko for forringelse af miljøtilstanden. Det er derfor fortsat kommunens vurdering, at reduktion i fosforbelastningen er nødvendig for at opnå tilstrækkelig god vandkvalitet i Tange Sø, hvor naturtilstanden ikke er tilfredsstillende som følge af næringsstofbelastning. En reduktion er også i overensstemmelse med kommunens mål og retningslinjer for anvendelsen til badevand. Randers Fjord Dele af Randers Fjord er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15, EF-habitatområde nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord og Ramsar-område. Grund Fjord og den inderste del af Randers Fjord er udlagt med generel målsætning i Regionplan Fra Uggelhuse og til Udbyhøj har fjorden skærpet målsætning i Regionplan Det skyldes, at denne del af fjorden har status som internationalt naturbeskyttelsesområde. Fra Uggelhuse er Randers Fjord en del af EF- habitatområde nr. 14 "Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord". Fra Mellerup og til Udbyhøj er fjorden en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsar-område nr. 11. Oplandet til Randers Fjord udgør 3256 km². Ifølge en opgørelse fra Århus Amt blev fjorden i 2004 tilført i alt ca tons kvælstof og ca. 130 tons fosfor. Silkeborg Kommune har ikke kendskab til nyere opgørelser. Målsætningen for Randers Fjord er ikke opfyldt, idet miljøtilstanden er kraftigt påvirket af for store tilførsler af næringsstoffer til fjorden og dens opland. Risikoanalysen i basisanalyse II viser, at fjorden er i risiko for ikke at opfylde målet om god økologisk tilstand i Belastning med fosfor fra spildevand og landbrugsarealer i Silkeborg Kommune er medvirkende årsag til, at målsætningen ikke er opfyldt. For at opnå en bedre miljøtilstand skal tilførslerne af kvælstof og fosfor reduceres. Beskrivelse - Årslev Engsø/Brabrand Sø og Århus Bugt Årslev Engsø/Brabrand Sø Brabrand Sø med omgivelser er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde EUhabitatområde nr Den nyetablerede Årslev Engsø ligger ligeledes i habitatområdet. Årslev Engsø er opstået som vådområde i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt og ikke målsat i regionplanen. Brabrand Sø er C målsat (lempet målsætning) i amtets Regionplan 2005, da Brabrand Sø tidligere har været stærkt forurenet af spildevand. Tilstanden i søen er forbedret på grund af forbedret spildevandsrensning, ophør af dambrugsdrift og fjernelse af fosforholdigt sediment i søen. Tilstanden er dog ikke tilfredsstillende, fordi fosfortilførsel og intern belastning fra søbunden fortsat er for høj. Ifølge basisanalysen i den statslige vandplanlægning er målsætningen ikke opfyldt, og det er angivet, at der vil være behov for yderligere fosforreduktion end angivet i regionplanen for spildevand fra renseanlæg, dambrug og enkeltejendomme i det åbne land for at få mål- 125

126 sætningen opfyldt. Den aktuelle fosfortilførsel er opgjort til 6500 kg P/år, og den forventede fremtidige fosfortilførsel i 2015 er opgjort til 5000 kg P/år. Århus Bugt Området ud for Århus Å s udløb i Århus Havn er udlagt med en lempet målsætning i Århus Amts Regionplan Den lempede målsætning er kun udlagt med hensyn til havneaktiviteterne og udledningen af kølevand og betyder ikke, at der generelt kan tillades en påvirkning af miljøet i området med lempet målsætning. Uden for havnen er Århus Bugt udlagt med generel målsætning. Målsætningen betyder, at området skal være upåvirket eller kun svagt forureningspåvirket. Målsætningen for området er ikke opfyldt på grund af den generelle eutrofiering af Kattegat. Basisanalysen bekræfter, at målsætningen ikke er opfyldt. Udspredningsarealerne - jordbundsforhold De ejede og forpagtede udspredningsarealer er ifølge ansøgningen sandblandede lerjorde med JB 5-6, med undtagelse af mark 42-0, som er lerblandet sandjord med JB 4. Det er oplyst, at samtlige lerjorde og sandjorde er drænede. Mark g 47-0 ligger vandløbsnært og indeholder partier med lavbund i okkerklasse I og II. Der indgår stærkt skrånende partier på en stor andel af udspredningsarealerne(>6 grader), disse arealer ligger dog ikke vandløbsnært, med undtagelse af mark 47-0, som grænser op til Ellerup Bæk og mark 44-0, som grænser op til Gjern Å, hvorved der er risiko for direkte afstrømning af husdyrgødning. Her er dog krav om dyrknings- og gødskningsfrie bræmmer. Aftalearealerne er ifølge Danmarks Jordbrugs Forsknings kortlægning dels sandblandede lerjord med JB 5-6 og dels lerblandede sandjord med JB 3-4. Silkeborg Kommunes registrering af dræn og forekomst af vådbund og vandområder på historiske kort viser, at nogle af arealer antageligt er drænede/der er drænet op til arealerne. Mark SL-1, SL-3 og SL-4 ligger vandløbsnært og SL-4, SL- 2, SL-13 og SL-14 indeholder partier med lavbund i okkerklasse I. Mark SL-2, SL-3 og SL-4 indeholder stærkt skrånende partier, som dog ikke ligger vandløbsnært. Tabel 1. Oversigt over potentielle risiko-arealer mht. fosfortab på Møgelbyvej 60. Sårbarhed er bedømt i forhold til jordbundstype, vandløbsnærhed, dræning, skrånende arealer og lavbund. Mark nr Ha Jordbundstype Vandløbsnært (< 100 m) 41-0 Sandblandet lerjord JB Sandblandet lerjord JB Lerblandet sandjoed JB Sandblandet lerjord JB Humusjord JB 11* 45-0 Sandblandet lerjord JB 5 Skrånende areal tæt på vandløb (< 100 m) Drænet/grænser til dræn Lavbund, okkerklasse I eller II-IV Kommunens vurdering af risiko - > 6 grader og > 12 grader Drænet - *moderat/høj - > 6 grader og Drænet - *moderat/høj > 12 grader - > 6 grader og Drænet - *moderat/høj > 12 grader - > 6 grader Drænet - *moderat/høj Grænser til Gjern Å > 6 grader. Mindre parti Drænet II *Høj - - Drænet - *moderat/høj 46-0a Sandblandet ler- - - Drænet - *moderat/høj 126

127 jord JB b Sandblandet lerjord JB c Sandblandet lerjord JB ,2 Sandblandet lerjord JB Sandblandet lerjord JB 6 SL 1 15,1 7 Lerblandet sandjord JB 3-4 SL 2 4,63 Sandblandet lerjord JB 5-6 SL 3 3,52 Sandblandet lerjord JB 5-6 SL 4 20,5 Lerblandet sandjord JB 3-4 SL 13 10,9 Lerblandet sandjord JB 3-4 SL 14 11,1 6 Lerblandet sandjord JB Drænet - *moderat/høj - - Drænet - *moderat/høj 8 m til Ellerup Bæk > 6 grader). Flader ud mod vandløb Drænet I *Høj - - Drænet - *høj Grænser til tilløb til Lyngbygård Å - *- - *Høj - > 6 grader *drænet I *Høj 80 m til Bjørnholt Bæk Grænser op til Bjørholt Bæk > 6 grader *- - *moderat/høj > 6 grader *drænet/græ nser til dræn I *Høj - - *Grænser til I *moderat/høj dræn - - *Drænet I *Høj Næringsstofbalancer Fosfor Ifølge beregningerne i husdyrgodkendelse.dk (version 8) tilføres der i ansøgt drift 26,3 kg P/ha/år) til de ejede og forpagtede udbringningsarealer via udspredning af husdyrgødning op til harmoni på 1,4 DE/ha. Fraførsel med afgrøderne er ifølge sædskiftenotatet 26,0 kg P/ha/år for det valgte sædskifte. Det arealvægtede fosforoverskud er på 0,3 kg P/ha/år. Der er dermed omtrentligt fosforbalance på de ejede og forpagtede arealer. De 65,9 ha aftalearealer i Silkeborg Kommune modtager i ansøgt drift 92 DE fra Møgelbyvej 60, svarende til 1,4 DE/ha. Da der fyldes op til harmoni med husdyrgødning fra Møgelbyvej 60, skønnes det, at fosforregnskabet ligner det fra ejede/forpagtede arealer, og at der er omtrentligt fosforbalance på aftalearealerne. Kvælstof Ifølge beregningerne i husdyrgodkendelse.dk tilføres der i ansøgt drift ca. 149,6 kg N/ha/år til de ejede og forpagtede udbringningsarealer. Kvælstofudvaskningen er beregnet til 49,2 kg N/ha ud ad rodzonen på 80 ha ejede/forpagtede udspredningsarealer eller i alt 3936 kg N/år i ansøgt drift. Hertil skal lægges et bidrag fra de 65,9 ha aftalearealer på ca kg N/år. Der må max. udvaskes 49,2 kg N/ha ifølge ansøgningen, og kravet om maksimal udvaskning er derfor overholdt. I Silkeborg Kommune er der ifølge statens nitratklassekortlægning en kvælstoftilbageholdelse på % i oplandet til Randers Fjord, som summen af tilbageholdelse i jordlagene mellem ud- 127

128 spredningsarealerne og vandløbssystemet og tilbageholdelse i Tange Sø. Udspredningsarealerne ligger derfor udenfor områder i nitratklasser i oplandet til Randers Fjord og er ikke omfattet af krav til skærpelse af de generelle regler med hensyn til kvælstof. Arealer ligger med Tange Sø som eneste indskudte sø, der kan fjerne kvælstof af betydning ved omdannelse af nitrat til frit kvælstof (denitrifikation). Kommunen har derfor valgt at lægge en tilbageholdelse på 76 % til grund for beregningen af, hvor meget af den udvaskede kvælstof, der på baggrund af statens nitratklassekortlægning kan forventes at nå frem til Randers Fjord. Det forventes derfor, at 11,8 kg N/ha/år eller i alt ca. 920 kg N/år når frem til Randers Fjord. Ifølge statens nitratklassekortlægning er der en kvælstoftilbageholdelse på % i oplandet til Århus Bugt, som summen af tilbageholdelse i jordlagene mellem udspredningsarealerne og vandløbssystemet og tilbageholdelse i de kvælstofreducerende vandområder Årslev Engsø og Brabrand Sø. Med en skønnet kvælstoftilbageholdelse på 75 % kan det forventes, at ca. 800kg N/ha/år når frem til Århus Bugt. Den forventede tilførsel af kvælstof til Årslev Engsø og Brabrand Sø er ikke særskilt opgjort, da fosfor anses for at være den primært styrende faktor for algevækst i de to søer. Vurdering - Tange Sø og Randers Fjord Kvælstof Ifølge sårbarhedskortlægningen i forbindelse med husdyrloven er Randers Fjord et meget sårbart område med hensyn til belastning med kvælstof. Ifølge Statens reviderede nitratklassekort er kvælstoftilbageholdelsen % i den del af oplandet til Randers Fjord, som ligger i Silkeborg Kommune, hvorfor det generelle beskyttelsesniveau anses for tilstrækkeligt. Ved en skønnet tilbageholdelse på 75 % kvælstof indenfor det angivne interval svarer det til, at 11,8 kg N/ha/år eller i alt ca. 920 kg N/år inklusive overskuddet fra aftalearealerne når frem til Randers Fjord. Silkeborg Kommune lægger nitratklassekortets angivelser til grund, som nyeste viden om kvælstoftilbageholdelsepotentialet i kommunens andel af oplandet til Randers Fjord, og finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for, at hele eller dele af udspredningsarealet på grund af lokale forhold bør skifte nitratklasse. Det vurderes, at kvælstofudvaskningen fra det ansøgte projekt ikke i sig selv eller i kumulation med andre projekter udgør en risiko for forringelser af miljøet i Randers Fjord. Der vurderes ikke at være væsentlig risiko for påvirkning af Tange Sø som følge af tilførsel af kvælstof fra husdyrgødning, fordi eutrofiering og algevækst i søen primært er reguleret af fosfor. Fosfor Oplandet til Randers Fjord, som ligger indenfor Silkeborg Kommune, er på Statens kortværk registreret som opland til Natura 2000-område, der er overbelastet med fosfor. På store dele af de anvendte udspredningsarealer (inklusiv aftalearealer) vurderes risikoen for tilførsel af fosfor fra husdyrgødningen at være stor ved fosforoverskud på arealerne, da der ofte er tale om drænede, grøftede eller vandområdenære arealer, som står i direkte kontakt med vandløbssystemet. Jævnfør ovenstående afsnit om næringsstofbalancer er der tilnærmelsesvis fosforbalance på udspredningsarealerne i ansøgt drift. Kommunen vurderer derfor at risikoen for afstrømning/udsivning af fosfor fra udspredningsareal med høj risiko eller moderat risiko er lille, og at det beskrevne pro- 128

129 jekt hverken i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter udgør en risiko for forringelse af vandmiljøet i Randers Fjord. Langs udspredningsarealerne med et stærkt skrånende parti (6-12 grader) mod Ellerup Bæk og Gjern Å udlægges en dyrknings- og gødskningsfri bræmme. Det er på den baggrund kommunens vurdering, at der ikke er fare for direkte afstrømning af husdyrgødning til vandløbene. Det skærpede beskyttelsesniveau for Randers Fjord, som er udpeget som Natura 2000-vandområde overbelastet med fosfor, vurderes at være tilstrækkeligt til også at dække beskyttelsesinteresserne for Tange Sø med hensyn til badevandsinteresser og vandkvalitet. Vurdering - Årslev Engsø/Brabrand Sø og Århus Bugt Kvælstof Ifølge statens kortlægning, er den del af oplandet til Årslev Engsø/Brabrand Sø og Århus Bugt, som ligger i Silkeborg Kommune udpeget som opland til sårbart Natura 2000-område. Ifølge nitratklassekort er kvælstoftilbageholdelsen i oplandet mellem %. Oplandet er derfor ikke omfattet af nitratklasser, og det generelle beskyttelsesniveau anses for tilstrækkeligt. Da arealerne afvander til Århus Bugt, som ligger udenfor internationalt naturbeskyttelsesområde, og en del af kvælstoffet desuden tilbageholdes i to søer på vej mod havet, vurderes det, at kvælstofbidrag til Århus Bugt fra det beskrevne projekt hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil medføre en væsentlig påvirkning af vandmiljøet i bugten. Der vurderes ikke at være væsentlig risiko for påvirkning af habitatområdet Årslev Engsø og Brabrand Sø som følge af tilførsel af kvælstof fra husdyrgødning, fordi eutrofiering og algevækst i søerne primært anses for at være reguleret af fosfor. Fosfor Oplandet til Brabrand Sø, Årslev Engsø og Århus Bugt ligger udenfor område der ifølge kortværk til godkendelsesbekendtgørelsen er udpeget som opland til Natura 2000-område, der er overbelastet med fosfor. Dette medføre ifølge det generelle beskyttelsesniveau, at der ikke skal stilles fosforkrav på de ansøgte arealer. Silkeborg Kommune har foretaget en vurdering af sårbarhed og risiko for påvirkning af overfladevand med næringsstoffer fra det konkrete projekt ved at sammenholde viden fra blandt andet basisanalysen i den statslige vandplanlægning med viden om bl.a. jordbundstype og afvandingsforhold. På store dele af de anvendte udspredningsarealer (inklusiv aftalearealer) vurderes risikoen for tilførsel af fosfor fra husdyrgødningen at være høj/moderat ved fosforoverskud på arealerne, da der ofte er tale om drænede, grøftede eller vandområdenære arealer, som står i direkte kontakt med vandløbssystemet. Ifølge beregningerne i husdyrgodkendelse.dk er der tilnærmelsesvis fosforbalance på udspredningsarealerne i oplandet, og der er udlagt bræmmer på skrånende partier langs vandløb. Kommunen vurderer derfor at risikoen for afstrømning/udsivning af fosfor fra udspredningsareal med høj risiko eller moderat risiko er lille, og at det beskrevne projekt hverken i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter udgør en risiko for forringelse af vandmiljøet og de rekreative interesser knyttet til Brabrand Sø og Årslev Engsø. 129

130 Da Årslev Engsø/Brabrand Sø alt andet lige vurderes at være mere sårbare end Århus Bugt overfor fosfortilførsel fra enkeltprojekter, er vurderingen af risiko for påvirkning af søerne også dækkende for Århus bugt. Konklusion overfladevand Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for kvælstof og fosfor i oplandet til de af loven omfattede, beskyttede vandområder er overholdt for de ansøgte arealer til udspredning af husdyrgødning. Ifølge statens kortlægning er oplandet Randers Fjord omfattet af et tilbageholdelsespotentiale for kvælstof på %, og oplandet til Århus Bugt omfattet af et tilbageholdelsespotentiale på %. Hvorfor Randers Fjord og Århus Bugt ikke kan forventes væsentlig påvirket som følge af kvælstofoverskuddet fra det ansøgte projekt. Der ligger ikke indskudte søer i den del af Gudenå-systemet og Århus Bugt-systemet, som udspredningsarealerne i Silkeborg Kommune afvander til, hvor kvælstof anses for regulerende faktor i forhold til algevækst og dermed styrende risiko- eller påvirkningsfaktor i forhold til opfyldelse af målsætningen for vandområderne. Der er gennemført en konkret vurdering af risiko for tab af fosfor til samtlige berørte vandløb, søer, fjord og kystområde, som de ansøgte udspredningsarealer afvander til. Med det nuværende ansøgte projekt, hvor der er fosforbalance på bedriftens arealer og indarbejdet vilkår om gødnings-og dyrkningsfri bræmme på kraftigt skrånende areal mod vandløb, vurderes, at der ikke vil være risiko for påvirkning af Natura 2000-områder, Ramsar-områder eller vandområder med væsentlige lokale, regionale eller nationale interesser i øvrigt. Der er i øvrigt ikke risiko for direkte afstrømning af husdyrgødning til vandløb eller søer, fordi der ikke indgår andre stærkt skrånende partier, vandlidende lavbundsarealer eller andre mulige transportveje for husdyrgødning i umiddelbar tilknytning til vandløbene. Det forudsættes, at de oplyste fodertilpasninger indarbejdes som vilkår i godkendelsen. På grund af udbringning op til harmoni vurderes der ikke at være grundlag for at kræve 16-godkendelse af aftalearealer til udspredning af husdyrgødning på aftalearealer i Silkeborg Kommune, idet der også på disse arealer forventes opnået tilnærmet fosforbalance med de oplyste fodertilpasninger. 4. Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Gjern Å er levested for odder. De væsentligste trusler mod odderen i forbindelse med landbrugssager vurderes at være rydning langs vandløb, næringsstoftilførsel til vandløbene samt forstyrrelser i form af larm og menneskelig aktivitet, og fjernelse af større uforstyrrede våde naturområder. Det vurderes, at udvidelsen ikke vil påvirke gunstig bevaringsstatus for bilag IV-arter og andre sjældne arter i Gjern å-systemet eller arter i Habitatområdet ved Gjern Bakker. Silkeborg Kommune har ikke kendskab til andre forekomster af beskyttede dyre - og plantearter efter EF-habitatdirektivets bilag IV indenfor 2000 m. fra anlægget eller nær udbringningsarealerne. 130

131 5. Samlet Konklusion Det er Silkeborg Kommunes samlede vurdering, at det beskrevne projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af overfladevand, grundvand eller naturområder i Silkeborg Kommune, når nedenstående vilkår overholdes. På mark 47 0, som grænser op til Ellerup Bæk, og mark 44 0, som grænser op til Gjern Å, skal der etableres gødsknings- og dyrkningsfrie bræmmer på strækningerne angivet på figur 6 og 7 (partier indenfor 20 m fra vandløbene, som skråner mere end 6 grader). Bræmmen skal etableres fra vandløbets kronekant. Der skal etableres en 10 m. dyrkningsfri bræmme på mark 42-0 langs overdrevet l ov. Bræmmen må ikke gødes, sprøjtes eller omlægges, men må gerne slås eller græsses. Der gøres opmærksom på, at for alle de ansøgte udspredningsarealer i Silkeborg Kommune, er der i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen krav om, at husdyrgødning nedfældes på sort jord og græs. Hvis der er spørgsmål er du velkommen til at kontakte undertegnede. Venlig hilsen Hanne Lise Koed Sagsbehandler 131