11 - Miljøgodkendelse. svineproduktionen. på Ellerupvej 20, 8450 Hammel

Transkript

1 11 - Miljøgodkendelse af svineproduktionen på Ellerupvej 20, 8450 Hammel Godkendelsesdato den 11. december

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Møgellund, Ellerupvej 20, 8450 Hammel Matrikel nr. 6b Møgelby By, Søby CVR. nr Ejendoms nr Ejer af ejendommen Jørgen Juhl, Ellerupvej 20, 8450 Hammel Forpagter og driftsansvarlig Jørgen Juhl Brugstype Svineproduktion Skema nummer og versionsnummer Skema 68361, 3. version Godkendelsesbetegnelse 11 Tilsynsmyndighed Favrskov Kommune Sagsbehandler Bente Solsø Dommert Godkendelsens dato 11. december 2014 Næste revurdering 11. december

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for godkendelsen Indledning Ikke teknisk resumé Vilkår for afgørelsen Gyldighed Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Husdyrholdet og staldindretning Ventilation Fodring og foderopbevaring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald, olie og brændstof Gødningsproduktion og håndtering Gyllekøling Kemisk luft rensning Forurening og gener fra husdyrbruget Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Driftsforstyrrelser og uheld Egenkontrol Ophør Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v Placering i landskabet Husdyrhold, staldindretning og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald, olie, og kemikalier Egenkontrol og dokumentation Driftsforstyrrelser eller uheld Husdyrbrugets ophør Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Gyllekøling Kemisk luftrensning Forurening og gener fra husdyrbruget Lugt Fluer og skadedyr Støj fra anlæg og maskiner Transport Støv Lys Bedriftens påvirkning af natur og miljø

4 7.1 Oversigt over bedriftens udbringningsarealer Grundvand Vandløb og søer Fjord og Hav Ammoniak og natur Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Fredede fortidsminder m.v Konsekvensvurdering Bedste tilgængelige teknik Generelle forhold Meddelelse af miljøgodkendelse af husdyrbruget Ellerupvej Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Tilsyn og retsbeskyttelse og retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelse Gyldighed Offentliggørelse Klagevejledning Lovgrundlag og vejledninger Bilag 2: Fosforrisiko vurdering Bilag 3: Situationsplan.65 Bilag 4: Placering af udbringningsarealer Bilag 5: Kort over transportveje for gylle Bilag 6: Ansøgers BAT- redegørelse Bilag 7: Ansøgers beredskabsplan Bilag 8 Silkeborg Kommunes Høringssvar

5 1. Baggrund for godkendelsen 1.1 Indledning Favrskov Kommune har den 16. august 2012 meddelt 11-godkendelse af svineproduktionen på Ellerupvej 20. Godkendelsen blev givet på baggrund af en ansøgning indsendt første gang den 18. juli 2010, den endelige miljøgodkendelse blev udarbejdet på baggrund af ansøgning nr , version 6 indsendt den 22. marts I trafikaftale indgået af regeringen og alle politiske partier undtagen enhedslisten den 25. juni 2014 blev det fastlagt at Århus-Viborg motorvejen mellem Sabro og Søbyvad skal følge den sydlige linjeføring. Det betyder at motorvejen kommer til at ligge tæt på ejendommen Ellerupvej 20. Motorvejen kommer til at ligge 40 meter fra den eksisterende karantænestald, hvilket giver bekymring for at det kunne give anledning til smittespredning. Der er derfor ansøgt om at behandlingen af godkendelsen tages op på ny, så projektet kan tilpasses i forhold til den planlagte motorvej. Favrskov Kommune har genoptaget sagen, da der er kommet nye oplysninger i sagen som ikke var til stede da godkendelsen blev meddelt i Kommunen har udarbejdet et udkastet til miljøgodkendelse på baggrund af ansøgning nr , version 3 indsendt den 14. oktober Denne miljøgodkendelse fastsætter de vilkår, der skal gælde for svinebruget på landbrugsejendommen matr. nr. 6b Møgelby By, Søby, Ellerupvej 20, 8450 Hammel. Godkendelsen er betinget af, at vilkårene overholdes. Godkendelsen omfatter miljøgodkendelse af anlægget på Ellerupvej 20 og produktionen med CHR nr Miljøgodkendelsen omfatter en godkendelse af alle ejede og forpagtede arealer under den samlede bedrifts CVR nr Herudover er der indgået aftaler om afsætning af gylle til Thorsø Miljø- og Biogas. Vilkårene i godkendelsen sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget på Ellerupvej 20 kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora, fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelse af godkendelsen har Favrskov Kommune lavet en miljøteknisk redegørelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Miljøgodkendelsen vedrører etablering og drift i forhold til Husdyrgodkendelsesloven. Det er vigtigt at understrege, at tilladelse og godkendelse, der vedrører anden lovgivning, skal indhentes særskilt. 1.2 Ikke teknisk resumé 5

6 Ansøgningen Favrskov Kommune har første gang den 18. juli 2010 modtaget ansøgning om 11 miljøgodkendelse af ejendommen Ellerupvej 20, 8450 Hammel. Der er krav om godkendelse, idet ansøger ønsker, at udvide dyreholdet fra 155 Dyreenheder (DE) til 227 DE, samt bygge ny stald. Favrskov Kommune har den 16. august 2012 meddelt 11-godkendelse af udvidelsen. Den 15. august 2014 indsendte ansøger en ansøgning om genoptagelse af godkendelsen, på baggrund af at det er blevet besluttet at Århus-Viborg motorvejen skal gå tæt på ejendommen, og at denne placering kræver enkelte tilpasninger i godkendelsen. Produktionen Der søges om udvidelse af dyreholdet på ejendommen fra 500 søer, 6500 smågrise og 400 slagtesvin/polte svarende til 155,19 DE til en produktion på 550 søer (24,6 fravænnede grise pr. årsso, 7,2 kg ved fravænning), smågrise, 150 slagtesvin ( kg) og 275 polte ( kg) svarende til 227,24 DE. Bygninger og beliggenhed Der søges om at bygge en ny to-klimastald på ca. 800 m 2, et maskinhus på 450 m 2, en gylletank på 2000 m 3 øst for de eksisterende bygninger. Der etableres desuden to 7 meter høje fodersiloer. Samt ændring af den eksisterende maskinhus til farestald. Byggeriet placeres i tilknytning til det eksisterende anlæg, og vil udgøre et samlet gårdanlæg. De nye byggerier er dimensioneret således, at de ikke er højere eller større end de eksisterende bygninger, samt udføres i materialer som de eksisterende bygninger. Herved kan de naturligt falde ind i det eksisterende anlæg. I forbindelse med genoptagelsen af sagen ændres ansøgningen, således at den eksisterende maskinhus, som oprindeligt var planlagt ændret til farestald i stedet nedrives, og grunden laves til en betonplads. I stedet bygges den planlagte to-klimastald større, således at stalden kommer til at indeholde både smågrise og søer. Stalden bliver på 1000 m 2, med en gang over til den eksisterende sostald. Som oprindeligt planlagt opføres også gylletank, maskinhus og to fodersiloer. Arealer og gødning Der er til ejendommen et udspredningsareal på 84,7 ha ejet og forpagtet jord. Ca. halvdelen af arealerne er beliggende i Silkeborg Kommune. Arealerne er beliggende således, at gylletransport vil foregå gennem Møgelby til størstedelen af arealerne. Ca. halvdelen af gyllen afsættes til biogasanlæg, og tages ikke retur til udspredning på egne arealer. Der etableres 4% ekstra efterafgrøder end de lovpligtige efterafgrøder. Dyretryk: Dyretrykket i nudrift kan beregnes til 1,32 DE/ha, i ansøgt drift stiger det beregnede dyretryk til 1,38 DE/ha. Lugt Konsekvensområdet for ejendommens lugtafgivelse er beregnet til 606 m. Konsekvensområdet vil sige det område, hvor lugten fra ejendommen kan konstateres uden at den af den grund vurderes, at være til gene for omkringboende. 6

7 Anlægget overholder de lovbestemte lugtgenegrænser for nærmeste enkelt bolig, samlet bebyggelse og by. Bedste tilgængelige teknik Ejendommens BAT niveau for ammoniak (NH 3 ) og fosfor (P) er beregnet til 2357 kg NH 3 -N og 5627 kg P ud fra Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Ejendommens kommende udledning er i Husdyrgodkendelse.dk beregnet til 1706 kg NH 3 N og 5497 kg P, BAT-niveauet for NH 3 og P er dermed overholdt. Ammoniak emissionsniveauet er overholdt, idet der er etableret luftrensning med en ammoniakreduktions effekt på 71 % i løbe/drægtighedsstalden, og der vil blive etableret gyllekøling i den nye to-klimastald, med en ammoniakreduktionseffekt på 32,6 %. Der er desuden delvist spaltegulv i alle stalde, hvilket bidrager til reduktionen af emissionen. Fosfor udledningen via gødningen er reduceret via fodertilpasning, således der kun må være 4,3 g P/FE i foderet til løbe/drægtighedssøerne. Derudover vurderer Favrskov Kommune, at ejendommen lever op til kravene om BAT i forhold til management, fodring, vand og energiforbrug samt gødningsopbevaring og udbringning. Natur og Ammoniak På grund af nye normer for beregning af ammoniak emissionen fra anlægget, falder emissionen fra 2503 kg til 1706 kg N/år, i forbindelse med genbehandlingen af sagen. De nye normer skal anvendes på ansøgninger indkommet efter april Ændringen har ikke ført til ændringer i kommunens naturvurdering. Natura 2000 Anlæg Grundet den store afstand (4 km) fra anlægget til nærmeste Natura 2000 område Gudenå og Gjern bakker (H45) vurderer kommunen, at der ikke er risiko for påvirkning af habitatområdet fra den pågældende landbrugsbedrift. Udbringningsarealer Grundet den store afstand (4 km) fra nærmeste udbringningsareal beliggende i Favrskov Kommune til nærmeste Natura 2000 område Gudenå og Gjern bakker (H45) vurderer kommunen, at der ikke er risiko for påvirkning af habitatområdet som følge af udbringning af husdyrgødning. 7 naturtyper: Anlæg Grundet den store afstand (700 m) vurderes at 7 arealet ikke vil blive påvirket af ammoniak fra anlægget. Udbringningsarealer Grundet den store afstand (125 m) fra 7 arealet til nærmeste udbringningsareal beliggende i Favrskov Kommune vurderes arealet ikke at blive påvirket som følge af udbringning af husdyrgødning. 3 beskyttet natur: Anlæg: 7

8 En mose af typen overgangsfattigkær/overgangsrigkær ligger tættest på anlægget (85 meter nord herfor). Mosen vil ifølge beregningerne have en merdeposition på 0,4 kg N/ha/ år og en totaldeposition på 1 kg N/ha/år. Tålegrænsen vurderes ikke at være overskredet, og der stilles ikke vilkår i forhold til ammoniakdepositionen fra anlægget. Udbringningsarealer Det vurderes, at ammoniak påvirkningen af den samme 3-beskyttet mose som ovenfor nævnt, der også grænser op til udbringningsarealet 4-0, vil være under 1 kg N/ha. Desuden vurderes det, at mosens tålegrænse ikke vil blive overskredet som følge af udbringning af gødning. Derfor stilles der ikke vilkår om ammoniak-reducerende tiltag i forbindelse med udbringning af husdyrgødning udover de almene regler, herunder krav om nedfældning på sort jord. Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Der er ikke kendskab til bilag IV eller sjældne arter i tilknytning til udbringningsarealerne eller indenfor 1000 meter fra anlægget. Grundvand Drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsområder Mindre arealer ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), mens de fleste udspredningsarealer ligger i område med drikkevandsinteresse (OD). Ingen af udbringningsarealerne ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Boringer Hverken anlæg eller udbringningsarealer ligger nær drikkevandsboringer eller brønde. Nærmeste almene indvinding er Svenstrup Vandværk, som ikke vurderes at blive påvirket. Indsatsplaner Udbringningsarealerne ligger ikke indenfor områder med vedtagne indsatsplaner. For arealerne i OSD skal der udarbejdes en indsatsplan for sikring af drikkevandsressourcen (Hammel indsatsområde) Kyst og hav Kvælstof til Randers Fjord: Det er beregnet, at der ikke sker nogen merudvaskning af kvælstof fra rodzonen i forhold til nudriften. Kvælstofudvaskningen estimeres til at udgøre mellem 0,01 og 0,02 % af den samlede kvælstofudledning til Randers Fjord. Ejendommens udspredningsarealer ligger i opland til Randers Fjord, hvor der er et faldende husdyrtryk. Det vurderes derfor, at ejendommen hverken i sig selv eller i kumulation med andre husdyrprojekter i vandoplandet til Randers Fjord vil have en skadevirkning på Natura 2000 området Randers Fjord. Fosfor til Randers Fjord: Fosfor overskuddet på ejendommens arealer er beregnet til 9,9 kg P/ha/år. Det maksimale mertab af fosfor i forbindelse med udvidelse er 0,08. Det vurderes derfor, at ejendommen hverken i sig selv eller i kumulation med andre husdyrprojekter i vandoplandet til Randers Fjord, vil have en skadevirkning på Natura 2000 området Randers Fjord. 8

9 Høring af Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune har givet høringssvar vedr. arealerne beliggende i Silkeborg Kommune samt de naturarealer som ligger tæt på anlægget. Høringssvaret er vedlagt i bilag 8. Silkeborg Kommune stillede krav om, at areal 7-0, 7-1 og 8-0 skulle flyttes til fosfor-klasse III, samt at der skulle stilles vilkår om maksimalt fosfor overskud på bedrifts niveau. Kravet er indarbejdet i godkendelsen. Samlet vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsarealer, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. 9

10 2. Vilkår for afgørelsen 2.1 Gyldighed Udvidelsen skal være påbegyndt inden 2 år fra godkendelsens ikrafttræden. Er byggeriet og udvidelsen ikke fuldt gennemført indenfor 3 år, vil godkendelsen kun gælde for den produktion, der ved udløbet af de 3 år, eller i løbet af de 3 år, er registreret på ejendommen, under forudsætning af at byggeriet er opført. Ejeren skal underrette tilsynsmyndigheden, såfremt besætningens størrelse 3 år efter godkendelsesdatoen ikke har nået den godkendte størrelse Etableringen og udvidelsen af bedriften skal foregå i overensstemmelse med det ansøgte Udvidelsen må ikke påbegyndes, før der ligger en skriftlig aftale med et biogasanlæg om afsætning af husdyrgødning fra 110 DE. 2.2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Den nye klimastald/farestald, maskinhus, gyllebeholder, fortank, vaskeplads og de to fodersiloer skal placeres som angivet i bilag Højden af klimastalden/farestalden må ikke overstige 6,4 meter over jordoverfladen, taghældningen skal være 20 grader, grundplanen må ikke overstige 1100 m Højden af maskinhuset må ikke overstige 8 meter over jordoverfladen, taghældningen skal være 20 grader, grundplanen må ikke overstige 450 m Den ny gyllebeholder må maksimalt være på 2000 m De to nye fodersiloer må ikke overstige 7,65 meter over jordoverfladen Den nye vaskeplads skal være på 70 m Den eksisterende vaskeplads skal tages ud af brug Den eksisterende lade skal rives ned Byggeriet skal fremstå som en arkitektonisk helhed. Bygningsflader og tage må ikke udføres i reflekterende materialer. Farver på bygningsdele og tage skal være dæmpede og må ikke afvige væsentligt fra det eksisterende byggeri. 2.3 Husdyrholdet og staldindretning Årsproduktion Godkendelsen omfatter en svineproduktion med en årsproduktion på maksimalt 227,3 DE, svarende til 550 søer, smågrise (7,2-32 kg), 150 slagtesvin ( kg) og 275 polte ( kg) Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med oversigten nedenfor: 10

11 Staldafsnit jf. situationsplan, bilag 3 Eksisterende poltestald Eksisterende poltestald Eksisterende Farestald Ny farestald Eksisterende løbe/drægtighedsstald Eksisterende smågrisestald Ny smågrisestald Dyrehold og staldtype Poltestald, drænet gulv + spalter (33/67) Slagtesvinestald, drænet gulv + spalter (33/67) Farestald, kassestier, delvis spaltegulv Farestald, kassestier, delvis spaltegulv Løbe- og drægtighedsstald, løsgående, delvis spaltegulv Smågrise, to-klimastald, delvis spaltegulv Smågrise, to-klimastald, delvis spaltegulv Vægt Interval Antal årsdyr Stipladser DE kg , kg , , , ,35 7, ,62 7,2-32 kg ,23 Ialt 227, Ventilation Ventilationssystemet i den nye farestald og to-klimastald skal indrettes og drives således, at energiforbruget begrænses mest muligt. I hver stald skal der være en god temperaturkontrol, og ventilationen i vinterhalvåret skal begrænses mest muligt Ventilationsafkast og staldventilatorer i alle stalde skal rengøres og justeres jævnligt efter producentens anvisninger dog mindst i forbindelse med tømning og vask af et staldafsnit, for at forebygge lugt og støjgener Et ventilationsfirma skal foretage service og justering af ventilationsanlægget i alle stalde mindst en gang om året. 2.5 Fodring og foderopbevaring P ab dyr for løbe/drægtighedssøer må højst være 2,8 kg P pr. dyr pr. år beregnet efter følgende formel: P ab dyr pr. årsso = (FE pr årsso x g fosfor pr FE)/1000 0,58 (antal frav. grise pr årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr kg tilvækst) Foderanlæg skal rengøres jævnligt Der skal anvendes fasefodring Foderblandinger skal være tilsat fytase i henhold til normer for næringsstoffer Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: - antal årssøer 11

12 - grise pr. årsso - fravænningsalder og vægt - foderforbrug - det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEso i foderblandingerne P ab dyr for løbe/drægtighedssøer skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder. 2.6 Energi- og vandforbrug Energiforbrug Strømforbruget skal aflæses og registreres mindst en gang om året Der skal på ejendommen udarbejdes en energirapport af et energiselskab eller energikonsulent, hvor de planlagte og eksisterende energiforbrugende processer i bedriften gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport, som indeholder resultater og eventuelle konkrete energispareforslag. Rapporten skal foreligge, inden byggeriet af klimastalden og ombygningen af laden til farestald påbegyndes. Rapporten skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Vandforbrug Vandforbruget skal løbende overvåges ved aflæsning af vandmåleren minimum en gang om året. Der skal etableres separat vandmåler på luftrensningsanlægget. Aflæsningen af de to vandmålere skal fremgå af driftsjournalen. Alle årsager til et markant stigende forbrug skal fremgå af driftsjournalen. 2.7 Spildevand og regnvand Al vask af maskiner og redskaber, hvorfra der kan forekomme foder-, sprøjte eller gødningsrester skal foregå på vaskeplads. Dog kan vask af marksprøjte foregå i marken Nye afløbsbrønde, tagnedløbsbrønde og lignende skal sikres, så der ikke ved uheld kan ledes gylle eller forurenet regnvand til dræn og vandløb. Dæksler skal være tætte. Brønde skal være hævet over terræn. 2.8 Affald, olie og brændstof Opbevaring af spildolie og kemikalieaffald skal ske i egnede beholdere med tætsluttende låg, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Beholdere skal være tydeligt mærket med angivelse af indhold. 2.9 Gødningsproduktion og håndtering Der skal anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås i forbindelse med påfyldning Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektion og evt. tiltag skal noteres i logbogen Pumper og maskiner til transport og håndtering af gylle skal altid være under opsyn, når de er i brug. 12

13 2.10 Gyllekøling Gyllekanalerne i den nye to-klimastald, i alt 256 m 2, skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst kwh Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse målt i KWh Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: - afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen - kontrol af kølekredsens ydelse Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed Registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Kemisk luft rensning Afkast fra løbe- og drægtighedsstalden skal være tilsluttet et kemisk luftrensningsanlæg Luftrensningsanlægget skal være forsynet med en flowmåler, vandmåler og ph-måler Luftrensningsanlægget skal indstilles til at behandle udsugningsluften op til m 3 luft pr. time, hvor m 3 luft pr. time svarer til 53 % af den maksimale ventilationskapacitet fra løbedrægtighedsstalden. De første m 3 luft pr. time udsugningsluft skal altid ledes gennem luftrensningsanlægget Luftrensningsanlægget skal være i drift året rundt Der må kun anvendes svovlsyre i luftrensningsanlægget Svovlsyreopløsningen, der overrisler filtret, må maksimalt have en ph-værdi på 2, Luftrensningsanlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget. 13

14 Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, hvori følgende registreres: - Månedlige målinger af vandforbruget - Luftrensningsanlæggets driftstid - Tidspunkter for rengøring/skiftning af filtre - Enhver form for driftsstop med angivelse af årsag og varighed. Faktura for indkøbt svovlsyre samt udskrifter af ph-målinger og flowmålinger skal indsættes i logbogen Der skal indgås en skriftlig aftale med et firma, som leverer lignende luftrensningsanlæg, om serviceeftersyn af luftrensningsanlægget, herunder kalibrering af ph-målere. Luftrensningsanlægget skal kontrolleres af firmaet mindst hver fjerde måned. Serviceaftalen skal opbevares på husdyrbruget. (Det bemærkes, at ansøger har oplyst, at producenten er gået konkurs) Logbogen/den elektroniske registrering af data, data for ph-målinger, vandforbrug, kontrolrapporter samt dokumentation for kalibrering af ph-måler skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Forurening og gener fra husdyrbruget Støj fra anlæg og maskiner Svinebrugets bidrag til støjniveauet må ved nabo beboelser eller deres opholdsarealer ikke overskride følgende grænseværdier, markarbejdet er ikke omfattet: Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Mandag fredag Kl db(a) ref. tid 8 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 7 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 4 timer Søn- og helligdage Kl db(a) ref. tid 8 timer Aften Kl db(a) ref. tid 1 time Nat Kl db(a) ref. tid ½ time Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige ovenstående grænseværdier med mere end 15 db(a) ved alle beboelser. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden Såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, skal Husdyrbruget, for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. Fluer Der skal overalt på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Lys Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at ejendommen giver anledning til lysgener, skal ansøger lade udarbejde en handlingsplan med henblik på reduktion af lysgenerne, samt iværksætte en reduktion af lyspåvirkninger uden for ejendommens arealer efter aftale med tilsynsmyndigheden. 14

15 2.13 Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Generelt Der må kun udbringes husdyrgødning på de udbringningsarealer, der er angivet i bilag Der må maksimalt udbringes svinegylle på bedriftens arealer svarende til i alt 9943 kg total N og 2632 kg P svarende til 117 DE på godkendelsestidspunktet Den øvrige gylle skal afsættes til et biogasanlæg Der må derudover ikke modtages anden husdyrgødning, anden organisk gødning eller affald fra andre bedrifter til udbringning på arealerne. Kvælstof Der skal altid være mindst 4%-point ekstra efterafgrøder udover NaturErhvervsstyrelsens krav med hensyn til lovpligtige efterafgrøder på udspredningsarealerne. Efterafgrøderne skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. De ekstra efterafgrøder må ikke erstattes af 100 % vintersæd. Der skal regnes med en forfrugtsværdi af de anvendte efterafgrøder i bedriftens mark- og gødningsplan på minimum 25 kg N/ha. Fosfor Bedriftens gennemsnitlige markoverskud af fosfor må maksimalt være 9,9 kg P/år/ha, beregnet over en treårig periode Driftsforstyrrelser og uheld Der skal foreligge en beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld. Beredskabsplanen skal revideres, såfremt det viser sig nødvendigt. Desuden skal beredskabsplanen kontrolleres/revideres sammen med gårdens ansatte mindst 1 gang om året Beredskabsplanens indhold skal være tilgængelig og kendt af gårdens ansatte og øvrige som arbejder på ejendommen og udleveres til indsatsleder og miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende Egenkontrol Til dokumentation for, at vilkår vedr. besætningsstørrelse er overholdt skal opbevares: Effektiviteskontroller og kvitteringer for modtagede og afsatte dyr Til dokumentation for at vilkår vedr. fodringen er overholdt skal følgende kunne dokumenteres: - antal årssøer - grise pr. årsso - fravænningsalder og vægt - foderforbrug, foderanalyser eller faktura for indkøbt foder - det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEso i foderblandingerne Til dokumentation for, at vilkår for affaldsbortskaffelse skal udarbejdes en årlig opgørelse af affaldsmængderne fordelt på affaldstyper og kvitteringer fra aftagende firmaer. 15

16 Til dokumentation for at gyllekølings anlægget kører optimalt, skal enhver form for driftsstop noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Desuden skal registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Til dokumentation for at luftrensnings anlægget kører optimalt skal der føres en logbog for luftrensningsanlægget, hvori følgende registreres: - Månedlige målinger af vandforbruget - Luftrensningsanlæggets driftstid - Tidspunkter for rengøring/skiftning af filtre - Enhver form for driftsstop med angivelse af årsag og varighed. Faktura for indkøbt svovlsyre samt udskrifter af ph-målinger og flowmålinger skal indsættes i logbogen. Logbogen/den elektroniske registrering af data, data for ph-målinger, vandforbrug, kontrolrapporter samt dokumentation for kalibrering af ph-måler skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Følgende skal registreres i driftsjournal, der skal opbevares på bedriften: - Ajourført beredskabsplan. - Hvornår der er foretaget en tilstandsvurdering af gylletanke, og hvad der er foretaget for at rette fejl og mangler. - Dato og målervisning for el- og vandforbrug Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på landbruget. Driftspersonalet samt maskinstation, skal være orienteret om godkendelsens indhold og vilkår Dokumentation i tilknytning til egenkontrollen skal opbevares i minimum 5 år og skal kunne fremvises ved forespørgsel fra tilsynsmyndigheden Ophør Ved ophør af bedriften skal nedenstående forureningsbegrænsende foranstaltninger udføres. Favrskov Kommune skal kontaktes ved ophør. - Alle anlæg skal tømmes og rengøres for husdyrgødning, der bortskaffes efter gældende regler. - Hvis gyllebeholderen ikke skal anvendes, skal den rengøres og sløjfes. - Foderbeholdere tømmes. - Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes efter gældende regler. 16

17 3. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 3.1 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v. Miljøteknisk redegørelse Ejendommen Ellerupvej 20, placering ved rød prik. Afstandskrav efter Husdyrgodkendelseslovens 6 og 8, samt husdyrgødningsbekendtgørelsens 20 Ikke-almene vandforsyningsanlæg Krav i m Målt i meter 25 Ca m (Boring på Trehøjevej 1 nord for Gjern) Almene vandforsyningsanlæg 50 Ca m fra anlæg og ca. 380 m fra nærmeste mark (Boringer til Svenstrup Vandværk) Vandløb/dræn/sø 15 Ca. 45 m til tilløb til Gjern Å Offentlig og privat fællesvej 15 Ca. 290 m til Ellerupvej Levnedsmiddelvirksomhed 25 - Beboelse på samme ejendom 15 6 m til eksisterende stald, ca. 65 m til ny stald Naboskel 30 Ny klima/farestald placeres ca. 115 m til naboskel Eksisterende eller fremtidigt byzone- 50 Ca (Gjern) eller sommerhusområde Nabobeboelse 50 Ca. 500 m (Ellerupvej 24) Nabobeboelse, ny gylletank 300 Ca. 500 m (Ellerupvej 24) 7 naturtyper, ny gylletank 300 Ca. 770 m (Overdrev placeret mellem Ellerupvej 28 og Ellerupvej 34) Husdyrbruget er placeret med ca. 400 meter til nærmeste beboelse, som er Ellerupvej 24, der ligger øst for ejendommen i Møgelby. 17

18 Afstande til beboelser hvortil lugtgeneberegningerne beregnes: Nærmeste beboelse uden landbrugspligt er Møgelbyvej 30, som er beliggende ca. 530 m øst for ejendommen. Nærmeste samlede bebyggelse er Svenstrup som er beliggende ca m øst for ejendommen. Nærmeste byzone er Gjern, som er beliggende ca m vest for ejendommen. Kommunens bemærkninger og vurdering Husdyrbrugets projekterede anlæg ligger udenfor fredninger, strand-, klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer og udenfor skov-, vej- og kirkebyggelinjer. Alle afstandskrav i forhold til 6 og 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug samt 20 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen er overholdt. 3.2 Placering i landskabet Miljøteknisk redegørelse Ellerupvej 20 ligger på overgangen mellem intensivt opdyrket moræneflade og Gjernådal. Ejendommen er beliggende ca. 300 meter syd for Gjern Å. Mod nord og øst er anlægget afgrænset af bevoksning i ådalen, mod syd og øst ligger ejendommen ud til de åbne dyrkede marker. Terrænet omkring ejendommen er skrånende ned mod Gjern å. Ejendommen ligger på kote Landskabeligt er det opdyrkede område syd/øst for ejendommen karakteriseret ved markflader af middel store arealer med spredte gårdbebyggelser, kun med bevoksning omkring gårdene. Hvorimod Gjernådalen er karakteriseret ved mosekrat og skovbevoksning. I forhold til Kommuneplan 13 er der ingen særlige bindinger eller arealudlæg, hvor anlægget Ellerupvej 20 er placeret, dog er Gjernådal, som anlægget er placeret umiddelbart op ad, udlagt som område af særlig landskabeligt og geologisk interesse. De dyrkede dele af ådalen er desuden udpeget som potentielt naturområde. Af ansøgningen fremgår det, at den nye klimastald, gyllebeholder, maskinhus og de to fodersiloer placeres i tilknytning til det eksisterende anlæg, og vil udgøre et samlet gårdanlæg. De nye byggerier er dimensioneret således, at de ikke er højere eller større end de eksisterende bygninger. Desuden udføres de i samme materialer om de eksisterende bygninger, hvorved de naturligt kan falde ind i det eksisterende anlæg. Der planlægges ikke ny beplantning, da ejendommen i forvejen er afgrænset af skov til to sider, hvorved yderligere beplantning vil give indtryk af at ejendommen vil være lukket inde i beplantning. Kommunens bemærkninger og vurdering Det ansøgte byggeri vurderes ikke at konflikte med landskabets karakter og kvaliteter. Det er kommunens samlede vurdering, at der ikke findes en alternativ placering af byggeriet, der vil være bedre end den valgte. Vilkårene om udformning af bygninger er stillet med henvisning til 23 punkt 4 da det ligger i tilknytning til det eksisterende anlæg. Derved er der ikke opsættende virkning i forbindelse med eventuel klage. 18

19 4. Husdyrhold, staldanlæg og drift 4.1 Husdyrhold og staldindretning Miljøteknisk redegørelse Produktionens størrelse Der søges om udvidelse af dyreholdet på ejendommen fra 500 søer, 6500 smågrise og 400 slagtesvin/polte svarende til 155,19 DE til en produktion på 550 søer (24,6 fravænnede grise pr. årsso, 7,2 kg ved fravænning), smågrise, 150 slagtesvin ( kg) og 275 polte ( kg) svarende til 227,24 DE. Staldindretning Fordeling af dyr på stald i ansøgt drift jf. ansøgningen Staldafsnit jf. situationsplan, bilag 3 Eksisterende poltestald Eksisterende poltestald Eksisterende Farestald Ny farestald Eksisterende løbe/drægtighedsstald Eksisterende smågrisestald Ny smågrisestald Dyrehold og staldtype Poltestald, drænet gulv + spalter (33/67) Slagtesvinestald, drænet gulv + spalter (33/67) Farestald, kassestier, delvis spaltegulv Farestald, kassestier, delvis spaltegulv Løbe- og drægtighedsstald, løsgående, delvis spaltegulv Smågrise, to-klimastald, delvis spaltegulv Smågrise, to-klimastald, delvis spaltegulv Vægt Interval Antal årsdyr Stipladser DE kg , kg , , , ,35 7, ,62 7,2-32 kg ,23 Ialt 227,24 Der etableres en ny stald på ca m 2, stalden kommer hovedsageligt til at indeholde smågrise i toklimastald, en mindre del af bygningen kommer til at være farestald, der etableres desuden et maskinhus på 450 m 2, en gylletank på 2000 m 3 øst for de eksisterende bygninger og en fortank på 50 m 3 ved den nye stald. Der etableres desuden to 7 meter høje fodersiloer. Kommunens bemærkninger og vurdering Fordeling af dyr på stalde Med henblik på overholdelse af forudsætningerne for BAT og lugtberegningerne er der stillet vilkår om at dyreholdet på ejendommen skal placeres i de stalde og med de vægtintervaller og stipladser (maksimale antal dyr på stald af gangen), som er angivet i den miljøtekniske redegørelse. 19

20 4.2 Ventilation Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: Beskrivelse af ventilationssystem. Staldafsnit, nummer Ventilations type Antal afkast Afkast jf. situationsplan, bilag 3 1. Eks. Poltestald Undertryk via vægventiler 1 Skorsten i kip 2. Eks. Slagtesvinestald Undertryk via vægventiler 1 Skorsten i kip 3. Eks. Farestald Undertryk via vægventiler 2 Skorstene i kip + varmegenindvinding 4. Ny farestald Undertryk via vægventiler 1 Skorsten i kip 5. Eks. Løbe/drægtigheds stald Undertryk via vægventiler 4 Skorstene i kip Luftrensning 6. Eks. Smågrisestald Undertryk med diffust luftindtag 4 Skorstene ved kip 7. Ny smågrisestald Undertryk med diffust luftindtag 7 Skorstene ved kip I forbindelse med ventilationen er der i den eksisterende farestald tidligere etableret varmegenindvindig i afkastet, og i den eksisterende løbe/drægtighedsstald er der etableret luftrensning. Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunen vurderer, at med de stillede vilkår, giver ventilationssystemet ikke anledning til gener for de omkringboende. 4.3 Fodring Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: På ejendommen opbevares følgende typer og mængder af foder: Fodertype Mængde nudrift Mængde ansøgt drift Opbevaring Indkøbt fuldfoder 1100 tons 1700 tons I siloer Der fodres med indkøbt fuldfoder. Herudover bruges ca. 2 minibigballer halm pr. uge. Der er opstillet to fodersiloer ved hver stald. Der opsættes yderligere to fodersiloer ved den nye stald. Se billede nedenfor for størrelse og udseende af fodersiloerne. 20

21 På ejendommen er der valgt følgende foderteknologier: Der tilsættes fytase til foderet. Fytase tilsat foderet øger dyrenes udnyttelse af fosfor i foderet. Fosfor er et livsnødvendigt næringsstof for svin. For at minimerer fosforudskillelsen fra svin kan der tilsættes enzymet fytase således at fytatbundet fosfor bliver tilgængelig for svinene og hermed reduceres udledningen af fosfor via husdyrgødning til miljøet. Der praktiseres fasefodring af grisene, og der anvendendes således flere blandinger af foder. Ved gennemførelse af fasefodring sikres at grisene tildeles foder, hvor næringsstofferne er tilpasset netop deres størrelse og behov. Herved er der mulighed for en optimal udnyttelse af foderets næringsstoffer, hvorved mængden af uudnyttede næringsstoffer mindskes. På baggrund af dette sikres det, at mængden af ammoniak og udskilt kvælstof og fosfor i gødning og urin holdes på så lavt niveau som muligt. Der er 2 faser til søerne, mulighed for op til 3 faser til smågrisene og 1 fase til polte/slagtesvin. Mængden af fosfor i foderet til søerne i løbe- og drægtighedstalden reduceres til 4,3 g P/FE. Kommunens bemærkninger og vurdering Opbevaring Kommunen vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Fodring Ansøger har valgt at benytte fodring som virkemiddel til at reducere fosforindholdet i gødningen. Det er valgt, at reducere fosforindholdet i foderet til søerne i løbe/drægtighedsstalden fra normen på 4,8 kg P/FE til 4,3 kg P/FE. Der skal derfor stilles vilkår til fodringen af løbe/drægtighedssøerne på ejendommen. Vilkåret skal fastsættes som krav til maksimalt P ab dyr pr. år. Ved beregning af vilkår for maksimalt P ab dyr fra anlægget, anvendes følgende ligning: P ab dyr pr. årsso = (FE pr årsso x g fosfor pr FE)/1000 0,58 (antal fravænnede grise pr årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr kg tilvækst) 21

22 Korrektionsfaktoren er fundet ved at indsætte følgende tal i ovenstående formel. FE pr årsso: 1078 FE g fosfor pr. FE: 4,3 g Antal fravænnede grise pr. årsso: 28,8 smågrise Smågrisenes vægt ved fravænning: 7,2 kg (1078 FE/årsso x 4,3 g P pr. FE)/1000 0,58 (28,8 fravænnede grise x 7,2 kg ved fravænning x 0,006 kg P pr. kg tilvækst) = 2,8 kg P/dyr/år Det maksimale gram P ab dyr pr. år er 2,8 kg P pr. dyr pr. år. Kommunen vurderer, at med de stillede vilkår om reduceret tildeling af fosfor til løbe/drægtighedssøer, fasefodring af alle dyregrupper, tilsætning af fytase til foderet lever ejendommen op til kravet om BAT for fodring. 4.4 Energi- og vandforbrug Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: Energiforbrug Energikilder Energi forbrug Nuværende drift* Forventet energiforbrug i ansøgt drift** Årligt Elforbrug Kwh Kwh Årligt forbrug af fyringsolie 8500 l 8500 l Årligt forbrug af dieselolie 6000 l 6000 l Energibesparende foranstaltning Ejendommens energibesparende tiltag er beskrevet i bilag 6, i Ansøgers BAT-redegørelse. Vandforbrug Vandforbrug Nudrift Ansøgt drift Årligt forbrug af drikkevand 7300 m m 3 Årligt forbrug af vaskevand til vask 50 m 3 50 m 3 af stalde og maskiner.* Vand til markvanding 0 m 3 0 m 3 Vand til øvrigt formål 0 m 3 0 m 3 Data vedr. det årlige forbrug af vand er hentet fra årsregnskabet. Vandforbruget i ansøgt drift er skønnet ud fra nøgletal i Håndbog til driftsplanlægning og justeret ind efter forbruget i nudrift. Der er et højere vandforbrug end normen på ejendommen pga. luftrensningsanlægget. Normen for vandforbrug af drikkevand til dyrene i ansøgt drift er ca m 3. Vandet fås fra Svenstrup Vandværk. Vandbesparende foranstaltninger: Ejendommens vandbesparende tiltag er beskrevet i bilag 6 i Ansøgers BAT-redegørelse. 22

23 Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunen vurderer, at det er vigtigt at overvåge ressourceforbruget med henblik på en løbende nedbringelse. Derfor er der stillet vilkår til registrering af el- og vandforbrug mindst en gang om måneden. Favrskov Kommune vurderer endvidere, at det er vigtigt at få en energikonsulent til at gennemgå ejendommens nuværende og planlagte energiforbrug, med henblik på at finde mulige energibesparende foranstaltninger. Dette har ansøger fået foretaget, og der stilles vilkår om, at rapporten skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Det vurderes desuden at det er væsentlig, løbende at føre tilsyn med drikkevandskopper, overbrusningsanlæg, luftrensningsanlæg og andre vandforbrugende indretninger og udbedre fejl for at undgå spild. Der er derfor stillet vilkår til dette. Favrskov Kommune gør opmærksom på, at Standard DS/EN1717 om tilbageløbssikring (Rørcenteranvisning 015) skal følges, særligt ved påfyldning af vand på luftrenseanlægget og ved påfyldning af marksprøjte. For at følge vandforbruget og sikre sig mod evt. spild ved lækager, stilles der vilkår om aflæsning af vandmåler hver måned, både på forbruget til dyrene og til luftrenseanlægget. Favrskov Kommune vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til registrering og minimering af vand- og energiforbruget sikres, at ressourceforbruget er mindst muligt for denne driftstype. 4.5 Spildevand og regnvand Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: Vaskevand fra staldinventar og andet udstyr Spildevand fra staldene indgår i kapacitetsopgørelsen sammen med vand fra vaskepladsen. Sanitært spildevand Der er afløb fra mandskabsrum til godkendt nedsivning. Sprøjtemidler og vask af maskiner Der er etableret vaskeplads udført i beton med afløb til gyllebeholder. Vaskepladsen anvendes ved påfyldning og rengøring af marksprøjte. Den eksisterende vaskeplads sløjfes, og der laves en ny på mindst 70 m 2 som placeres der hvor laden bliver nedrevet. Rengøring af sprøjten indvendig vil ske ved at fortynde restsprøjtevæske med skyllevand og udsprøjte den fortyndede rest i afgrøden. Tagvand Udover spildevand udledes der fra ejendommen overfladevand fra ejendommens bygningsmasse. Tagvand fra eksisterende driftsbygninger ledes til dræn og ud på jorden. Tagvand fra nye driftsbygninger ledes ud til de omkringliggende marker. De ældre bygninger afleder tagvand til grøft mod øst. Ansøger ejer arealet ned til grøften. 23

24 I bilag 3 er afløbsforholdende vist på situationsplan. Kommunens bemærkninger og vurdering Vand fra vask af staldinventar løber i gyllebeholder, ligeledes løber vand fra vaskepladsen til gyllebeholder. Det er oplyst at vaskepladsen er 70 m 2, og at der derfra tilføres ca. 100 m 3 til gyllebeholder. Den eksisterende vaskeplads på 40 m 2 sløjfes, og der etableres i stedet denne nye og større vaskeplads på 70 m 2. Vask af maskiner og sprøjte kan derfor foretages på pladsen. Der stilles vilkår om, at vaskepladsen skal benyttes ved vask af maskiner. Det sanitære spildevand fra mandskabsrummet løber til nedsivningsanlæg godkendt af Hammel Kommune 16. juli Tagvandet fra de eksisterende driftsbygninger ledes til grøft og ud på jorden. Fra de nye driftsbygninger afledes tagvandet til de omkringliggende markers dræn. Kommunen vurderer, at kapaciteten i gyllebeholderne er tilstrækkelig til at modtage de angivne mængder. Der gøres dog opmærksom på, at udledning af tagvand til dræn kræver kommunal tilladelse, som i så tilfælde skal være ansøgt og meddelt, inden byggeriet afsluttes. Desuden skal øget tilledning til nedsivningsanlæg godkendes af kommunen. Der skal altså søges om særskilt tilladelse til begge forhold ved Favrskov Kommune. 4.6 Affald, olie, og kemikalier I dette afsnit beskrives affaldstyper, mængder, evt. modtagere, hyppighed for bortskaffelse og opbevaring. Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: Fast affald Forbrændingsegnet affald. ISAG kode: Jern ISAG kode: Mængde nudrift (kg el. tons) 400 l container hver anden uge Mængde Ansøgt (kg el. tons) 800 l container hver anden uge eller 400 l container hver uge Opbevaring Container på ejendommen. Opbevares på betonplads eller i maskinhus Bortskaffelse Bortskaffes med dagsrenovation Affald bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ. Afhændes til skrothandler Affald bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ. Mængder og placering af oplag af pesticider Der opbevares ca. 100 liter pesticider på bedriften, når der er mest. Pesticider opbevares i aflåseligt stålskab, som er placeret i maskinhuset. 24

25 Pesticiderne opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne er tydeligt mærkede med angivelse af indholdet. Der indkøbes generelt ikke større mængder af midler end hvad der passer med sæsonens forbrug. Hermed er lageret som regel næsen tomt i perioden oktober til april Med hensyn til forebyggende foranstaltninger og foranstaltninger ved uheld henvises til afsnittet Risici. Placering af kemikalier mv. kan ses i på situationsplanen i bilag 3. Opbevaring af olie På ejendommen opbevares dieselolie i overjordisk tank fra 2009 på 1800 liter (diesel). Anvendes til redskaber og flyttes i ansøgt drift til nyt maskinhus. På ejendommen opbevares fyringsolie i overjordisk tank fra 2001 på 1500 liter (fyringsolie). Anvendes til opvarmning. Står i forrum i eksisterende klimastald. Smøreolie opbevares i lukkede tromler, som er placeret i maskinhuset. Opbevaring af øvrige kemikalier Desinfektionsmidler (hydratkalk) opbevares i forrum. Desinfektionsmidlerne opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne er tydeligt mærkede med angivelse af indholdet. Svovlsyre opbevares i forrum, nr. 17 på situationsplanen, i palletanke. Opbevaring af medicin Medicin opbevares i køleskab placeret i forrum. Kemikalier og kemikalie affald EAK-kode Art Mængde før Mængde efter Opbevaring Bortskaffelses metode Pesticidrester Intet Intet Maskinhus Tom emballage skylles 3 gange med sprøjten og afhændes med dagrenovation. Medicinrester, Lidt Lidt Forrum Kommunal afhentning kanyler og skalpeller m.m Spildolie intet intet Døde dyr Mindre dyr opbevares i container ind til afhentning. Større dyr lægges på vaskepladsen under kadaverkappe (EAK-kode ). Døde dyr placeres ud til offentlig vej kort før afhentning på spalter og under kappe. Ca. afhentningstidspunkt adviseres via sms. Der er en aftale med Daka om afhentning af døde dyr. Afhentning finder sted ca. 2 gange om ugen på hverdage i dagtimerne. Afhentningssted er valgt i god afstand fra naboer. 25

26 Det vurderes, at omkringboende naboer ikke vil blive generet af evt. lugt fra døde dyr. Afhentningssted er markeret på situationsplanen i bilag 3. Kommunens bemærkninger og vurdering Animalsk affald, herunder døde dyr, skal opbevares efter Fødevarestyrelsen regler dvs. i kølecontainer eller under kadaverkappe eller lignende og placeres et egnet sted, således at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for ådselædende dyr. Opbevaringsstedet for animalsk affald skal placeres skyggefuldt, og således at placeringen ikke er synlig fra vejen eller til gene for naboer. For at sikre korrekt håndtering af ejendommens affald, er der stillet vilkår om opbevaring af eventuel olie- og kemikalieaffald. Kommunen gør opmærksom på at anlægget skal være tilmeldt de kommunale ordninger for afhentning af affald og virksomheden skal følge de til enhver tid gældende regulativer for bortskaffelse af affald i Favrskov Kommune. Virksomheden er forpligtiget til selv at holde sig ajour med eventuelle ændringer i de gældende regulativer for bortskaffelse af affald i Favrskov Kommune. Kommunen gør særligt opmærksom på, at der ikke må foretages afbrænding af affald på ejendommen, samt at aflevering af affald til rette modtager skal kunne dokumenteres overfor tilsynsmyndigheden i form af kvitteringer. Favrskov Kommune vurderer, at de miljømæssige krav til affaldshåndtering er opfyldt. 4.7 Egenkontrol og dokumentation Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: Husdyrbruget varetager selv en del af kontrollen af den daglige drift som er følgende: Der udarbejdes obligatorisk gødningsplan med følgende gødningsregnskab Der udarbejdes foderplan til opfølgning på foderforbrug mm. Bedriftens egenkontrol består primært af det lovpligtige gødningsregnskab, sprøjtejournal, produktionsopgørelser i markbrug og svinehold, driftsregnskab samt egne løbende registreringer. Årligt eftersyn af gyllekølingssystem Gennemsyn af alle el-installationer. Årligt eftersyn af ventilationsanlæg/fodringsanlæg. Vand- og elforbruget vil blive fulgt løbende med henblik på at lokalisere eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. Eventuelle automatiske foranstaltninger til dette overvejes. De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. -Føring af logbog over flydelag i gyllebeholder -10 års kontrol af gyllebeholdere -Udarbejdelse af mark- og gødningsregnskab -Føring af sprøjtejournal -Udarbejdelse af foderplan 26

27 Fra tank pumpes til gyllevogn med traktordreven læssekran (sugepumpe). Ved overpumpning til lastbil suges tilsvarende med læssekran. Al læsning overvåges. Det vurderes, at risikoen for gylleulykker er minimal. Kommunens bemærkninger og vurdering Vilkår for egenkontrol samler de vilkår for egenkontrol, som er stillet i andre afsnit af godkendelsen. Favrskov Kommune vurderer, at med de stillede vilkår for egenkontrol er dokumentationen tilstrækkelig til at tilsynsmyndigheden kan sikre sig, at produktionen overholder emissionsgrænserne. 4.8 Driftsforstyrrelser eller uheld Miljøteknisk redegørelse Ansøger oplyser følgende: Redegørelse for mulige uheld På landbrugsejendomme kan der være risici inden for primært følgende områder: - Brand - Gylleudslip fra gyllebeholder samt lækager på gyllesystem - Uheld ved gylleudbringning - Strømsvigt - Oliespild - Kemikaliespild For at sikre, at der er procedurer for, hvad der skal foretages i tilfælde af uheld, vil der blive udarbejdet en beredskabsplan. Beredskabsplanen vil indeholde: - Procedurer, som beskriver relevante tiltag for at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen - Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, som skal alarmeres og hvordan - Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs og drænsystemer og vandløb mv. - En opgørelse over materiel som er tilgængeligt på bedriften, eller som kan anskaffes med kort varsel, som kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø Beredskabsplanen vil ligge på en fast plads med nem adgang hertil for bl.a. medarbejdere, som vil blive vejledt i beredskabsplanen. For at minimere omfanget af eventuelle uheld, er der ophængt vejledning til, hvem der skal underrettes og disses telefonnumre. Beredskabsplanen er vedlagt i bilag 7. Af nedenstående fremgår en beskrivelse af mulige uheld med oplysning om, hvilke tiltag der er iværksat for at forebygge uheld, samt oplysning om, hvad der vil blive iværksat i tilfælde af uheld. Minimering af risiko for uheld Generelt 27

28 - Anlæg og tekniske installationer renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad, at der sikres korrekt brug og effekt - For at minimere risikoen for uheld, udføres opgaver der kan give anledning hertil under opsyn - Alle ansatte introduceres grundigt til deres arbejde Brand Forebyggende foranstaltninger: - Der forefindes brandslukkere på ejendommen. Af bilag til beredskabsplanen fremgår, hvor brandslukkerne er placeret - Alle el-installationer efterses jævnligt. Produktions- og ventilations anlæg rengøres jævnligt Akut håndtering ved uheld: - Ved brand kontaktes brandmyndighederne Gylleudslip fra gyllebeholder samt lækager på gyllesystem Forebyggende foranstaltninger: - Gyllebeholder er stabil og kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger - Beholderens bund og vægge er tætte. - Der er ikke spjæld eller lignende mellem fortank og gyllebeholder, da beholderens højeste niveau er højere end fortankens højeste niveau. - Gyllebeholderne er underlagt 10 års beholderkontrol, hvilket vil minimere risikoen for sprængning af beholderne - Lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt - Ved kontrol af flydelaget kontrolleres det, at kapaciteten forsat er tilstrækkelig. - Gylle suges fra gylletank op i gyllevogn. Derved elimineres risikoen for gylleudslip, da man undgår elpumper som kan fejlaktiveres i forbindelse med gylleopbevaring. Endvidere sikres at der ikke sker utilsigtet udledning og overpumpning af gylle til transportvogn - Gyllebeholder er uden fastmonterede pumper, der ved tekniske fejl eller sabotage kan forårsage gylleudslip til miljøet, hermed er risikoen for utilsigtet gylleudslip minimal Akut håndtering ved uheld: - Falck og evt. slamsuger tilkaldes - Kommunen kontaktes - Der forefindes traktor med frontlæsser samt minibigballer på ejendommen, der vil kunne anvendes til at inddæmme gylleudslip Uheld ved gylleudbringning Forebyggende foranstaltninger: - Gylle udbringes i henhold til gældende regler således, at der ikke er risiko for tilledning af gylle til dræn og vandløb. Akut håndtering ved uheld: - Falck og evt. slamsuger tilkaldes - Kommunen kontaktes - Ved uheld er der mulighed for pumpning af gylle til anden gyllevogn - Ved haveri i mark med gyllevogn omlastes gyllen - Ved overfladeafstrømning med gylle søges strømmen i første omgang dæmmet op med halmballer/jordvold. Strømsvigt 28

29 Forebyggende foranstaltninger: - Der er etableret alarmanlæg for temperatur- og elsvigt på samtlige staldafsnit. - Ventilationssystemet er tilkoblet et automatisk opkald til mobiltelefon i tilfælde af strømsvigt Oliespild Forebyggende foranstaltninger: - Spildolie, smøreolie og dieseltank er placeret i maskinhuset i lukkede beholdere. - Maskinhuset er indrettet med fast underlag - Der forefindes ikke afløb i maskinhuset. - Der findes opsugende materiale (kattegrus, savsmuld mv. ) i maskinhuset, som anvendes ved spild af olie. - Diesel til maskinerne opbevares i overjordisk olietank. - Påfyldning af traktor sker altid under opsyn. Akut håndtering ved uheld: - Spild af olie vil, straks det konstateres, blive opsamlet med opsugende materialer. Kemikaliespild Forebyggende foranstaltninger: - Kemikalier opbevares i lukkede beholdere i stålskab i maskinhuset. - Der forefindes ikke afløb i maskinhuset. - Der findes opsugende materiale (kattegrus, savsmuld mv.) i maskinhuset, som anvendes ved spild af kemikalier. - For at undgå forurening af drikkevandet med kemiske bekæmpelsesmidler anvendes der en buffertank til at fylde vand på marksprøjten. Derved vil der ikke kunne ske returløb til vandforsyningen ved et evt. stop af vandværkspumpen. Akut håndtering ved uheld: - Spild af kemikalier vil, straks det konstateres, blive opsamlet med opsugende materialer. Kommunens bemærkninger og vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at der er taget højde for mulige driftsforstyrrelser og uheld på anlægget. Da der arbejdes med olie, kemikalier, flydende husdyrgødning mv. som potentielt er farlige for miljøet, stilles vilkår til beredskabsplanen på ejendommen. 4.9 Husdyrbrugets ophør Ved ophør af driften på ejendommen skal der træffes foranstaltninger for at undgå forureningsfare og uhygiejniske forhold, og stedet skal bringes tilbage til en miljømæssigt tilfredsstillende tilstand. Der stilles derfor vilkår til forureningsbegrænsende foranstaltninger ved ophør 29

30 5. Gødningsproduktion og - håndtering 5.1 Gødningstyper og mængder Miljøteknisk redegørelse På ejendommen produceres udelukkende gylle. Der produceres i alt ca m 3 gylle. Ejer har ikke dyrehold på andre ejendomme, men til bedriften hører markdriften på 5 andre ejendomme, heraf 4 i Silkeborg Kommune. Der udbringes gylle på alle 6 ejendomme. I nudrift afsættes ca. en tredjedel af gylle til Thorsø Biogas, i ansøgt drift er det planlagt, at halvdelen af gylle afsættes til Thorsø Biogas. Ejendommen modtager ikke anden organisk gødning, som eksempelvis spildevandsslam. Nudrift Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Produceret gylle på Ellerupvej ,2 Gylle afsat til Thorsø Biogas ,4 Total til udbringning ,8 Ansøgt drift Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Produceret gylle på Ellerupvej ,2 Gylle afsat til Thorsø Biogas ,0 Total til udbringning ,2 Dyretryk: Dyretrykket i nudrift kan beregnes til 111,8 DE/84,7 ha = 1,32 DE/ha. I ansøgt drift kan dyretrykket beregnes til 111,8 DE/84,7ha = 1,38 DE/ha. Der vil dog være en højre kvælstofindhold i gyllen pr. DE, da der etableres gyllekøling på ejendommen, hvilket reducerer ammoniakemissionen og derved øger kvælstof indholdet i gyllen i forhold til normen. 5.2 Flydende husdyrgødning Miljøteknisk redegørelse Opbevaring Opbevaringsanlæg Kapacitet Byggeår Overdækning Pumpe system Seneste 10 årsbeholderkontrol Eks. gyllebeholder m 3 Flydelag Eks. gyllebeholder m 3 Flydelag Ny gyllebeholder ny 2000 m 3 Flydelag Sugekran på gyllevogn Sugekran på gyllevogn Sugekran på gyllevogn

31 I alt 4800 m 3 Ansøger har i ansøgningen vedlagt en beregning af forventet produceret gødningsmængde. Beregningen viser, at der vil blive produceret ca m 3 gylle på ejendommen og at der derudover forventes tilført 100 m 3 spildevand fra vaskepladsen til gyllebeholderne. I løbet af 9 måneder vil der derfor blive produceret (6242 m 3 /12 mdr. x 9 mdr.) 4756 m 3 gylle. Der skal derfor være opbevaringskapacitet til 4756 m 3 eller mere. Gylle suges fra gylletank op i gyllevogn. Ansøger fremhæver, at risikoen for gylleudslip elimineres, da man undgår elpumper, som kan fejlaktiveres i forbindelse med gylleopbevaring. Endvidere sikres, at der ikke sker utilsigtet udledning og overpumpning af gylle til transportvogn. Gyllebeholderne overdækkes ikke med fast overdækning, men der sørges for, at der er etableret flydelag, der føres desuden log-bog over flydelaget. Gyllebeholdernes placering fremgår af situationsplanen i bilag 3. Der føres 10 års-beholderkontrol på alle beholdere, da de hver især er over 100 m 3. Vedr. udbringningsteknik Ansøger har oplyst følgende: Gyllen nedfældes typisk til vårsæd og slangeudlægges i vintersæd. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Det vurderes ikke aktuelt med gyllenedfældning i vintersæd, da det ofte vil være forbundet med mange køreskader på afgrøderne. Gylle som udbringes på sort jord nedfældes. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal, hvor der efterfølgende er fare for afstrømning til vandløb, søer eller lign. Der er ingen stærkt hældende arealer ned til vandløb og søer, og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Udbringning af husdyrgødningen sker hovedsageligt i foråret. Generelt udbringes husdyrgødningen under hensyn til afgrødernes vækstperiode og behov, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Bemærkninger og vurdering Opbevaringskapacitet Kommunen vurderer, at den beregnede opbevaringskapacitet er tilstrækkelig til at opfylde husdyrgødningsbekendtgørelses krav om 9 måneders opbevaringskapacitet. Påfyldning af gylle 31

32 Der anvendes gyllevogn med sugekran med returløb, hvilket der også stilles vilkår om. Der stilles desuden vilkår om at overpumpning altid skal ske under opsyn. Med de stillede vilkår vurderer kommunen, at risikoen for spild i forbindelse med påfyldning af gyllevogn er reduceret mest muligt. Placering Gyllebeholdernes placering fremgår af situationsplanen i bilag 3. Samt på nedenstående kortudsnit. Den mindste beholder ligger ca. 81 m fra et vandløb/grøft vest for ejendommen, vandløbet ligger i kote 45 og beholderen ligger i kote 54, det betyder, at der er en hældning på 6,3 grader ned til vandløbet. Den lille beholder ligger dermed i risikoområde, som defineret i 19 i husdyrgødningsbekendtgørelsen i forhold til vandløbet vest for ejendommen. Da beholderen ligger i risikoområde og mindre end 100 meter fra vandløbet, er der krav om, at der etableres en beholderbarriere ned til vandløbet. En sådan barriere kan etableres som en jordvold, og skal mindst kunne tilbageholde den del af beholderens indhold, der er beliggende over terræn. Derudover er der krav om en alarm, som kan registrere pludselige fald af overfladen i alle gyllebeholdere. Barriere og gyllealarm er etableret i Placering af gyllebeholdere i forhold til vandløb. Den nye gyllebeholder placeres ved siden af en eksisterende beholder med samme dimensioner. Beholderen er placeret længere væk en 100 m til vandløb og søer over 100 m 2, og uden for risikoområde som defineret i 19 i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Favrskov Kommune vurderer, at placeringen af den nye beholder er den bedst mulige under afvejningen af landskabsinteresser og risikovurderingen i forhold til gylleudslip. 32

33 5.3 Gyllekøling Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst, at der i den nye klimastald etableres gyllekøling med en ammoniakreduktions effekt på 32,6 %. Der skal lægges køleslanger i alle 256 m 2 gyllekummer i den nye To-klimastald. Jævnfør Danfoss beregning skal der benyttes kwh til opvarmning af privaten samt staldene, hvilket betyder, at al varmen fra gyllekølingsanlægget kan udnyttes. Der benyttes en 36 kw varmepumpe. Bemærkninger og vurdering Favrskov Kommune vurderer, at med de stillede vilkår til indretning af anlægget og kontrol med driften vil gyllekølingsanlægget have den ammoniakreducerende effekt på 32,6 % som angivet i ansøgningen. 5.4 Kemisk luftrensning Miljøteknisk redegørelse Kemisk luftrensning er baseret på en kemisk renseproces, hvor ventilationsluften ledes igennem en filtermatrice, der konstant overrisles med en svovlsyreopløsning. Ved kontakt med svovlsyreopløsningen bindes ammoniak i væsken som ammonium. Filtermatricen skaber en passende væskeoverflade, som er nødvendig for massetransporten af ammoniak fra luften til væsken. Ansøger har oplyst, at der i den eksisterende løbe- og drægtighedsstald er etableret et kemisk luftrensningsanlæg. Luftrensningsanlægget er af mærket Scan Air Clean. Der er tale om delrensning af luften ved hjælp af forsuret vand, som staldluften ledes gennem via nogle lamelfiltre. Skov A/S har beregnet, at anlægget renser 71 % af ammoniakken fra stalden. Anlægget kører kontinuerligt og i den varmeste periode suppleres ventilationen af 2 andre ventilatorer. Anlægget tilses jævnligt, hvor ph aflæses ph skal ligge omkring 2,3. En gang i kvartalet udskiftes filtrene, hvor der isættes rengjorte filtre, og de brugte udtages til rensning. Der forbruges ca. en palletank svovlsyre/år. Bemærkninger og vurdering Favrskov Kommune vurderer, at med de stillede vilkår til indretning og drift vil luftrensningsanlægget have en ammoniakreducerende effekt på 71 % som angivet i ansøgningen. 33

34 6. Forurening og gener fra husdyrbruget 6.1 Lugt Miljøteknisk redegørelse Ansøger oplyser: Forhold som kan have betydning for lugtemissionen kan være arten, antallet og størrelsen af dyr, staldindretning, ventilationsanlæggets udformning, belægningsgrad, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystem, hygiejne i stalden samt opbevaring. I IT-ansøgningssystemet vurderes og beregnes lugt udelukkende ud fra staldanlæggene til dyrehold. Lugtgener fra opbevaringsanlæg og lugtgener ved udbringning indgår ikke i lugtberetningen og håndteres derfor ved hjælp af de generelle regler. For alle ejendommens staldafsnit er der ud fra angivelser på lokalmiljøkortet i it-systemet beregnet afstand og retning fra anlægget til enkeltbeboelse, samlet bebyggelse og byzone. Ejendommes beliggenhed i forhold til naboer Nærmeste nabo med landbrugspligt ligger ca. 300 meter syd for staldanlægget på Ellerupvej 24. Den nærmeste nabo uden landbrugspligt ligger ca. 500 meter øst for ejendommens staldanlæg (Ellerupvej 4). Der er cirka 1600 meter til den samlede bebyggelse Svenstrup og ca meter til nærmeste planlagte byzone (Gjern). Kumulation i forhold til lugtberegning Ved beregning af geneafstanden vedr. lugt skal der indregnes kumulation fra andre husdyrproducenter såfremt der er husdyrproducenter med mere end 75 DE indenfor en radius af 100 meter fra enkeltbeboelsen og såfremt der er husdyrproducenter med mere end 75 DE indenfor en radius af 300 meter fra samlet bebyggelse og byzone. Der er ikke andre ejendomme som skal regnes med i kumulation. Kommunens bemærkninger og vurdering Lugtgeneberegningerne i husdyrgodkendelse.dk beregnes til de i Bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyr bilag 3 punkt B udpegede beboelser. Kommunen har målt følgende afstande: - Nærmeste beboelse uden landbrugspligt som er Møgelbyvej 30, som er beliggende ca. 530 m øst for ejendommen. - Nærmeste samlede bebyggelse er Svenstrup som er beliggende ca m øst for ejendommen. - Nærmeste by-zone er Gjern, som er beliggende ca m vest for ejendommen. Områdetype Lovens krav: minimum afstand - Geneafstanden Aktuelle afstande Byzone / Sommerhusområde 445 m 2200 m Samlet bebyggelse 263 m 1600 m 34

35 Enkelt bolig 141 m 530 m Husdyrbrugets lugt emission stiger fra OU (Odour Units) i nudrift til OU i ansøgt drift. Favrskov Kommune kan konstatere, at de fastsatte genekriterier for lugt er overholdt, da ejendommen ligger langt fra andre beboelser. Det vurderes derfor, at projektet kan gennemføres uden at være til væsentlig gene for omboende. 6.2 Fluer og skadedyr Miljøteknisk redegørelse Ansøger oplyser: På landbrugsejendomme kan der forekomme skadedyr som eksempelvis fluer og rotter mv. Den generelle bekæmpelse af skadedyr sker ved, at der generelt holdes rent og ryddeligt i og omkring ejendommen, og ved at foderspil og rester fjernes. Bekæmpelse af skadedyr fortages efter anvisninger fra Statens Skadedyrslaboratorium. Fluegener Gylle udsluses ca. hver 14. dag fra gyllekummer til fortank Det er p.t. ikke nødvendigt at bekæmpe fluer. Der holdes en høj hygiejnestandard i staldene. Rottebekæmpelse Ejendommen er tilsluttet en ordning med ISS Rengøring, hvor rottekasser placeres, tilses og fyldes efter behov. Ved forekomst af rotter vil der blive taget kontakt til kommunens tekniske forvaltning. Kommunens bemærkninger og vurdering Fluer Der er stillet vilkår om, at bekæmpelse af fluer skal ske efter de retningslinjer, der anbefales af Statens Skadedyrs laboratorium. Disse opdateres løbende, og det er ejers ansvar at holde sig ajour med de opdaterede anvisninger. Retningslinjerne kan ses på Retningslinjer for fluebekæmpelse på gårde med husdyr. Rotter Rotter overfører sygdomme, æder mad og husdyrfoder og ødelægger bygninger og kloaksystemer. Enhver, der opdager rotter, har pligt til at anmelde det til kommunen. Det gælder for både private og virksomheder. Tilhold af rotter forebygges ved at rydde op udendørs, så der ikke er mulighed for at bygge rede. Desuden skal der sørges for, at der ikke er adgang til madrester, korn m.v. Skadedyrlaboratoriet giver oplysning om alle former for skadedyr herunder også rotter. Opbevaringen af døde dyr må ikke give anledning til uhygiejniske forhold, lugt-, fluegener eller rotteplage hos de omkringboende. Det vurderes, at ejendommen overholder de gældende regler og anvisninger for skadedyr. 35

36 6.3 Støj fra anlæg og maskiner Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: Der kan forekomme støj fra følgende kilder: Ventilationsanlæg Højtryksrensere Aflæsning af foder Gyllepumpe Transport til og fra ejendommen (se afsnit vedr. transport) Af følgende skema fremgår driftsperioderne og placeringen af støjkilder på ejendommen. Støjkilde Placering Tidsinterval Tiltag mod støjkilder Ventilationsanlæg Højtryksrensere Aflæsning af foder Håndtering af gylle Transport til og fra ejendommen ved bl.a. aflæsning af foder og ved indog udlevering af grise Brug af højtryksrenser til vask af stalde sker inden døre Ventilationsanlæg kører alle døgnets 24 timer med varierende effekt Alle svinestalde har mekanisk frekvensstyret ventilation med et moderat støjniveau- især ved nattetid, hvor ventilationsbehovet er lille. Højtryksrenser anvendes i forbindelse med rengøring af stalde og maskiner Rengøring sker i dagtimerne Indblæsning af foder vil have en varighed af max. 30 min. pr. levering Der vil være periodisk støj ved omrøring og pumpning af gylle Der kan lejlighedsvis forekomme støj ved af- og pålæsning af grise Ventilationsanlægget er placeret inden døre og forventes derfor ikke at påføre omgivelserne støj. Der er langt til naboer Generelt vedr. støj: De fleste støjkilder er placeret i lukkede bygninger og ejendommen ligger langt fra naboer. Det forsøges så vidt muligt at holde støjperioden inden for normal arbejdstid. Anvendelse af de øvrige støjende anlæg og maskiner tilstræbes holdt inden for normal arbejdstid. Kommunens bemærkninger og vurdering Det vurderes, at svinebruget skal overholde støjgrænserne for Type 3. Blandet bolig og erhverv i støjvejledningen nr. 5 / 1984, hvorfor der er stillet vilkår om dette. Disse støjgrænser er anbefalet af Miljøstyrelsen for landbrugsvirksomheder i det åbne land. 36

37 Støjgrænserne forventes overholdt, da de mest støjende apparater er placeret indenfor afskærmning af bygninger. Støj fra brugen af markredskaber er primært sæson afhængigt og kan ikke undgås for den pågældende driftstype. På grund af forholdsvis stor afstand til naboer forventer kommunen, at driften af husdyrbruget ikke vil give anledning til væsentlige støjgener for naboer. Såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, skal ejendommen for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. Dokumentationen skal ske i form af målinger foretaget i en periode, hvor bedriftens støj under normale forhold er maksimal. Målingerne skal udføres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger herom. Måling og beregning skal udføres af et målefirma, der er akkrediteret eller en person, der er certificeret til miljømålinger ekstern støj. Støjmåling kan maksimalt kræves en gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at støjvilkår ikke overholdes. Viser kontrolmålingen en overskridelse af de fastsatte støjgrænser, kan tilsynsmyndigheden kræve, at der iværksættes støjreducerende tiltag. 6.4 Transport Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: Udviklingen i antallet af forskellige typer transport ses af tabellen nedenfor. Det skal bemærkes, at antal og kapacitet pr. læs ikke er bindene (med mindre der er knyttet vilkår til). Af følgende skema vises en oversigt over transporttyper og over antallet af transporter i nudrift og ansøgt drift. Transporttype Lastbilstransporter Antal transporter pr. år i nudrift Antal transporter pr. år i ansøgt drift Tidsinterval Hyppighed Foder Dagtimerne Året rundt Døde dyr Hele døgnet Året rundt Brændstof(diesel) 6 6 Dagtimerne Året rundt Brændstof(olie) 1 1 Dagtimerne Året rundt Smågrise ud Hele døgnet Året rundt Øvrige grise ud Hele døgnet Året rundt 37

38 Gylle biogasanlæg Dagtimerne Året rundt Traktortransporter Gyllekørsler Hele døgnet Sæson Total Her er alle transporter medtaget, en del af gylletransporterne sker til markerne lige omkring ejendommen. Udbringning af husdyrgødning sker over en begrænset periode primært i foråret. I forbindelse med udvidelsen vil antallet af transporter med husdyrgødning øges med ca. 76 stk/år. Arbejdskørsel til og fra ejendommen sker via Ellerupvej. Der er gode til- og frakørselsforhold. Bilag 5, Transportvej for udbringning af husdyrgødning, er vedlagt. Kommunens bemærkninger og vurdering Antallet af transporter stiger med ca. 76 transporter i ansøgt drift. Særligt antallet af lastbiltransporter med gylle til biogas stiger. De fleste transporter med gylle til udbringning går gennem Møgelby. Antallet af disse transporter falder dog i ansøgt drift. Kommunen vurdere samlet set, at omfanget af transporter ikke vil antage et omfang, der vil være til gene for beboerne i området. 6.5 Støv Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: I forbindelse med håndtering af halm og ved transport kan der opstå støv. Forhold, som kan medvirke til støv, er af begrænset karakter og varighed. Al indblæsning af foder ser via lukkede rørsystemer. Der er således ingen kilder til væsentlige støvgener for naboer. Da støv ikke hidtil har været et problem, forventes det heller ikke fremover. Der er samtidig forholdsvis langt til naboer. Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunen vurderer, at da ejendommen er placeret langt fra naboer, vil der ikke være væsentlige støvgener fra produktionen for naboerne. 6.6 Lys Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: Der er ophængt lamper ved stuehus, ved mandskabsrum og ved ind- og udleveringsramper. Lyset vil være tændt efter behov. Der er ingen udendørsbelysning, der har fjernvirkning. Lyset sænkes i staldene om natten, der er derfor en begrænset fjernvirkning fra anlægget. Om natten er der kun tændt vågelys i stalden Lyset i øvrige bygninger er slukket om natten Der forventes ikke nogen fjernpåvirkning fra anlægget, som kan genere naboer eller trafikanter Kommunens bemærkninger og vurdering 38

39 Kommunen vurderer, at da ejendommen er placeret langt fra naboer, og da der ikke er belysning tændt om natten, vil der ikke være væsentlige lysgener fra produktionen. Skulle der mod forventning være væsentlige problemer med lysforhold fra projektet, kan tilsynsmyndigheden kræve at der udarbejdes en handlingsplan med henblik på reduktion af lysgenerne, samt iværksættes en reduktion af lyspåvirkninger uden for ejendommens arealer. 39

40 7. Bedriftens påvirkning af natur og miljø 7.1 Oversigt over bedriftens udbringningsarealer Udbringningsarealerne for husdyrgødning i ansøgt drift ses nedenfor, samt i bilag 4. Ca. halvdelen af udbringningsarealerne ligger i Silkeborg Kommune. Alle arealer afvander til Randers Fjord dels via Gjern Å og Tange sø og dels via Alling Å og Grund Fjord. Der afsættes ikke husdyrgødning via gylleaftaler direkte til tredje mand, men der afsættes husdyrgødning fra 110 DE til biogasanlæg. Ejendommens ejede og forpagtede udspredningsarealer. 7.2 Grundvand Miljøteknisk redegørelse Ejendommen forsynes fra Svenstrup Vandværk. Der er ingen tilladelse til markvanding. Drikkevandsinteresser (OSD og OD) og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) 40

41 Udbringningsarealerne 6-1 og østlige del af 6-0 ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), jævnfør nyeste viden. De øvrige udbringningsarealer ligger i område med drikkevandsinteresser (OD). Ingen af markerne ligger i nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Vandværk Ingen af udbringningsarealerne ligger i oplandet til drikkevandsboringer. Nærmeste almene vandværk er Svenstrup Vandværk, hvis to boringer ligger ca. 380 m nordøst for nærmeste mark (mark 6-1). Kommunes bemærkninger og vurderinger For de marker, der ligger i OSD,skal der i særlig grad tages hensyn til beskyttelsen af grundvandet, idet det er fra disse områder, at fremtidens drikkevandsforsyning skal sikres. Her beskrives der i særlige indsatsplaner, hvordan det skal ske. Der er endnu ikke udarbejdet indsatsplan for indsatsområdet Hammel, som to af markerne ligger i. En kommende vedtaget Indsatsplan til drikkevandsbeskyttelse og Vandhandleplan i området vil kunne sætte mål og retningslinjer, som skal iagttages ved revurdering af miljøgodkendelsen. For de marker, der ligger i OD skal der tages hensyn til drikkevandsboringer. Det generelle krav til kvælstofudvaskningen er, at den ikke må øges i NFI-områderne. Da ingen af udbringningsarealerne ligger i NFI, vurderes det generelle krav at være opfyldt. Boringer Indvindingsopland og grundvandsdannende opland til vandværksboringerne på Svenstrup Vandværk strækker sig mod sydøst, dvs. at udbringningsarealerne ikke ligger opstrøms boringerne. Hertil kommer, at Gelbækken ligger mellem mark og vandværk og dermed medvirker til, at der ikke vurderes at være en påvirkning fra udbringningsarealerne på vandværksboringerne. Der er ikke registreret andre boringer eller brønde på udbringningsarealerne eller ved anlægget. 7.3 Vandløb og søer Miljøteknisk redegørelse Halvdelen af udbringningsarealerne ligger i Silkeborg Kommune. Alle arealer afvander til Randers Fjord dels via Gjern Å og Tange sø og dels via Alling Å og Grund Fjord. En beskrivelse af vandløb og søer i Silkeborg Kommune er lavet af Silkeborg Kommune, beskrivelsen er vedlagt i bilag 8. Alle arealer beliggende i Favrskov Kommune ligger inden for oplandet til Gjern Å, som afvander til Tange sø og derfra ad Gudenåens hovedløb videre til Randers Fjord. Arealerne beliggende i Favrskov Kommune er: 1-0, 1-1 Hældni, 4-0, 5-0, 6-0, 6-1 Hældn og Det er ii alt 42,52 ha. Ansøger har oplyst, at alle arealer består af sandblandet lerjord og at de alle er drænet. Store dele af arealerne 1-1 Hældni og 5-0 har hældning over 6 grader med fald mod mindre vandløb, som løber til Gjern Å. Det meste af Areal 6-1 hældn har hældning over 12 grader, med fald mod Gelbækken. Alle arealer ligger mindre end 50 meter fra vandløbene. Mindre dele af de før omtalte arealer og hele areal 4-0 er lavbundsareal og/eller udpeget som potentiel natur. 41

42 Tange Sø 67,3 hektar af udspredningsarealerne afvander til Tange Sø via Gjern Å opstrøms søen. Ingen af arealerne ligger inden for selve oplandet til Tange Sø. Oplandet til selve Tange Sø udgør i alt hektar. Det fremgår af Vandplan for Randers Fjord at miljømålslovens miljømål god økologisk tilstand ikke er opfyldt for Tange Sø. Dette skyldes blandt andet ekstern belastning med fosfor til søen fra diffuse kilder som f.eks. landbrug, men også intern belastning med fosfor, spildevand fra spredt bebyggelse, spildevand fra fælles kloak, regnvandsbetingede udløb til søen, samt miljøfremmede stoffer. I første vandplanperiode er der ikke planlagt nogen indsats for Tange Sø. Årsagen er, at det endnu ikke er afklaret, hvilken teknisk løsning, der skal vælges i forhold til at skabe passage for faunaen i vandløbene og søens fremtidige status som vandkraft sø. Vandplanens retningslinje nr. 5 om fosfor fastlægger, at der skal tilstræbes en fortsat reduktion af fosfortilførslen fra diffuse kilder og punkt kilder for deloplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav. Dette er gældende for Tange Sø. En manglende forebyggelse af fosfortab til søen vil være i strid med vandplanens retningslinjer 1-5. Søopland Tons P/år Tange Sø kg P/år Vandplan Randers Fjord, tabel Da Tange Sø samtidig er udpeget som badevand, skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets bestemmelser om tilfredsstillende kvalitet, jævnfør vandplanens retningslinje nr. 35. Denne retningslinje vedrører primært en begrænsning af spildevandsudledningen til søen og er derfor ikke relevant for dette projekt. Fosfor Der er foretaget en fosforrisikovurdering og stillet de nødvendige vilkår. Se vedlagte fosforrisikovurdering i bilag 2. Det kan ikke kvantificeres, hvor stor en andel af bedriftens fosforoverskud, der reelt vil tilføres recipienten. I landbrugsjord er der ophobet i gennemsnit kg P per hektar i de øverste 25 cm. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes at ligge på 1 kg P per hektar/år. I løbet af en 20 årig periode øges andelen af ophobet fosfor teoretisk set med 9,9 % ved et fosforoverskud på 9,9 kg P/ha/år i ansøgt drift. Det maksimale mer tab af fosfor fra bedriftens 67,3 ha udbringningsarealer, inden for Tange Søs opland, estimeres at udgøre i alt 6,6 kg over en 20 årig periode. Dette svarer til % af den totale årlige udledning af fosfor til Tange Sø ud fra den nyeste i viden i vandplanen. Kommunens vurdering Det vurderes, at projektet ikke er i strid med vandplanens retningslinjer nr. 1-5 i forhold til Tange Sø. I miljøgodkendelsen er der taget højde for retningslinje nr på følgende måde: 42

43 at der er foretaget en fosforrisikovurdering af de enkelte arealer, og stillet de nødvendige relevante vilkår. at bedriftens totale potentielle fosfortab fra pløjelaget ikke overtiger 1 % af den totale fosforudledning til Tange Sø. projektet lever op til princippet om anvendelse af BAT i forhold husdyrgødningens indhold af fosfor per dyreenhed. 7.4 Fjord og Hav Langt hovedparten af Favrskov Kommunes areal (over 90 %) afvander til Randers Fjord, hvor yderfjorden er udpeget som et internationalt naturbeskyttelsesområde. Vandplanernes retningslinjer nr. 1 til 5 fastlægger, at Favrskov Kommune ikke må træffe afgørelser i strid med vandplanerne Randers Fjord Bedriftens udbringningsarealer udgør i alt 84,7 ha. Alle udbringningsarealer i det ansøgte projekt afvander til det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Afvandingen fra Favrskov Kommune sker via deloplandet Randers Fjord, fra Randers til Mellerup, som udgør en stor del af hovedvandopland nr. 1.5 Randers Fjord, samt deloplandet Grund fjord. Randers Fjord er kendetegnet ved at være en meget sårbar recipient overfor tilførsel af både fosfor og kvælstof. Det fremgår af Vandplan for Randers Fjord, at miljømålslovens miljømål god økologisk tilstand ikke er opfyldt for hovedvandoplandet 1.5 Randers Fjord. Dette skyldes især udvaskningen af kvælstof og fosfor fra landbruget i oplandet. Vandplanen for Randers Fjord dækker hektar. Landbrugsjord udgør cirka 71 % af oplandet, hvilket er 8 % mere end landsgennemsnittet. For kvælstof udgør landbrugsbidraget alene 66 % af det samlede bidrag fra det åbne land. For fosfor udgør det samlede bidrag fra det åbne land 77 % (landbrug, spredt bebyggelse mv.). I første vandplanperiode er der planlagt forskellige indsatser for kvælstof og fosfor, der samlet set skal reducerer tilførsel af kvælstof og fosfor til søer og vandløb inden for oplandet til Randers Fjord med 577 tons kvælstof og 13,3 tons fosfor. (Vandplan Randers Fjord, tabel 1.3.1). Enhver øget udledning af kvælstof til recipienten vil derfor være i strid med planen. Herudover skal fosfortilførslen reduceres, især fra de diffuse kilder (som landbruget), for at kunne opnå en god økologisk tilstand i fjorden. En manglende forebyggelse af fosfortab til kystvandoplandet eller søerne inden for hovedvandoplandet, vil være i strid med vandplanen. Den indsats, der planlægges for vandløbene, samt indsatsen overfor fosforbelastningen af søer i hovedoplandet, vil også kunne bidrage med en reduktion af fosfortilførslen til kystvandene. I følge vandplanen er indsatserne estimeret til at kunne nedsætte udvaskningen med 460 tons kvælstof til fjorden i første planperiode. 43

44 Kystopland Tons N/år Tons P/år Randers Fjord 3.352,5 99,32 Den gennemsnitlige totale årlige udvaskning af kvælstof og fosfor til Randers Fjord, opgjort som fremskrevne for baseline Vandplan Randers Fjord, tabel Miljømålsloven Ifølge Miljømålsloven må der ikke ske en øget forurening af overfladevand. Den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra rodzonen er beregnet til 51,8 kg N/ha/år for nudrift og 51,8 kg N/ha/år i ansøgt drift. Der er således ingen merudvaskning af kvælstof fra rodzonen fra projektet i forbindelse med udvidelsen. At der ikke sker en merudvaskning skyldes, at der er valgt 4 % ekstra efterafgrøder som virke middel. Det vurderes derfor, at projektet overholder Miljømålsloven. Habitatdirektivet Projektet skal m.h.t. kvælstof vurderes på grundlag af forskellen mellem udvaskning i ansøgt drift og udvaskningen i en drift uden brug af husdyrgødning (planteavlsbrug). Den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra rodzonen i ansøgt drift er beregnet til 51,8 kg N/ha/år eller i alt kg N/år for hele bedriften. Den gennemsnitlige udvaskning fra et planteavlsbrug er beregnet til 49,3 kg N/ha/år eller i alt kg N/år for hele bedriften. Der er således en øget udvaskning ved udbringning af husdyrgødning på 2,5 kg N/ha/år eller i alt 212 kg N/år for hele bedriften ved det ansøgte projekt i forhold til et plantebrug. Noget af det kvælstof der udvaskes fra rodzonen, udvaskes til Randers Fjord. Den faktiske mængde afhænger af kvælstofreduktionen fra mark til fjord. De dele af Favrskov Kommune, der afvander til Randers Fjord er indplaceret i nitratklasse 0 (kvælstofreduktion 76 % %) baseret på gennemsnittet for større oplande. Det er Favrskov Kommunes faglige vurdering, at kvælstofreduktionen fra mark til fjord er lavere i dele af Favrskov Kommune. Årsagen er, at kommunen er kendetegnet ved at bestå af mange vandløbsnære arealer, som er placeret nedstrøms søer, der ellers ville have en selvrensende effekt på kvælstof. Under hensyntagen til forsigtighedsprincippet er det Favrskov Kommunes vurdering, at beregningen af den totale kvælstofudvaskning fra husdyrgødning til Randers Fjord, skal foretages ud fra en estimeret indplacering i nitratklasse II (kvælstofreduktion 51 % - 75 %). På baggrund heraf er kvælstofudvaskning ved brug af husdyrgødning i ansøgt drift estimeret til, at udgøre mellem 0,01 % og 0,02 % af den gennemsnitlige totale kvælstofudledning til Randers Fjord. Den totale udvaskning af kvælstof fra husdyrgødning i ansøgt drift udgør under 1 % af den samlede udvaskning af kvælstof til Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 1.5 Randers Fjord. I ansøgt drift tilføres der i gennemsnit 31,1 kg P/ha/år med husdyrgødning til bedriftens arealer, og der fraføres i gennemsnit 21,2 kg P/ha/år med afgrøderne. Arealerne er på baggrund af blandt andet jordtypen i pløjelaget, indplaceret i fosforklasse 0, I og III. Fosforoverskuddet beregnes ud fra det aktuelle standardsædskifte (her S2 og S4) den deraf beregnede normoptagelse af fosfor, og tilførslen af fosfor fra husdyrgødning. 44

45 Det maksimale tilladte fosforoverskud i ansøgt drift er beregnet til 10,3 kg P/ha/år. I ansøgt drift er bedriftens fosforoverskud beregnet til 9,9 kg P/ha/år. Lovens generelle beskyttelsesniveau er dermed overholdt. Ud fra en konkret vurdering af de enkelte arealer er husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau skærpet for nogle arealer og der er stillet de nødvendige ekstra vilkår. Se vedlagte fosforrisikovurdering i bilag 2. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug er der i gennemsnit ophobet kg P per hektar i de øverste 25 cm dyrket jord. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal ligger i følge Miljøstyrelsen på 1 kg P per hektar/år. I løbet af en 20 årig periode øges andelen af ophobet fosfor teoretisk set med 9,9 % ved et fosforoverskud på 9,9 kg P/ha/år i ansøgt drift. Det maksimale mer tab af fosfor for bedriftens 84,7 ha udbringningsarealer inden for Randers Fjords opland estimeres at udgøre i alt 8,3 kg for en 20 årig periode. Dette svarer til 0,08 af den totale årlige udledning af fosfor til Randers Fjord ud fra den nyeste i viden i vandplanen. Det maksimale fosfortab fra pløjelaget udgør altså under 1 % af den samlede udledning til Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Det vurderes derfor, at projektet ikke i sig selv er til skade for Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Inden for hovedvandoplandet 1.5 Randers Fjord er husdyrtrykket faldet med 6,5 % i perioden Da udviklingen i husdyrtrykket inden for kystoplandet 1.5 Randers Fjords har været faldende siden 2007 giver det ansøgte projekt i kumulation med andre projekter ikke anledning til en væsentlig påvirkning, der kan forringe mulighederne for opnåelse af gunstig bevarings status for Naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Kommunens samlede vurdering efter miljømålslov, vandplaner og habitatdirektivet for recipienten Randers Fjord Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at projektet ikke medfører en samlet øget udvaskning af kvælstof eller øget risiko for tab af fosfor til kystvandene Randers Fjord og tab af fosfor til, søen Tange Sø der kan være til hinder for målopfyldelsen god økologisk tilstand for disse vandområder efter miljømålsloven eller målopfyldelsen gunstig bevaringsstatus efter habitatdirektivet. 7.5 Ammoniak og natur Miljøteknisk redegørelse Natura 2000 Anlæg Nærmeste EF-habitatområde Gudenå og Gjern bakker ( H45 ) er beliggende 4 km vest for anlægget. Udbringningsarealer Nærmeste EF-habitatområde Gudenå og Gjern bakker ( H45 ) er beliggende 4 km fra nærmeste udbringningsareal beliggende i Favrskov Kommune. 7 naturtyper: Anlæg 45

46 Nærmeste 7 område er beliggende 700 meter SV for anlægget. Udbringningsarealer Nærmeste 7 areal er beliggende ca. 125 meter fra nærmeste udbringningsareal ( 6-1 Hældni ) 3 beskyttet natur: Anlæg B-målsat mose på 0,3 ha beliggende 470 m SØ for anlæg( l mo ). Besigtiget 1/ af Århus Amt, her B-værdisat: blandt andet blære star, alm. star, tue star, fliget samt nikkende brøndsel. Besigtiget 8/ af Favrskov Kommune, moderat naturtilstand: blandt andet dynd padderok, tue star, kær snerre og smalbladet kæruld. Ammoniakberegninger, konsulent: Merdeposition = 0,2 kg N/ha; Totaldeposition = 0,5 kg N/ha B-målsat mose på 1 ha beliggende 630 m SØ for anlæg ( l mo ). Besigtiget 1/ af Århus Amt, her B-værdisat: blandt andet ask(askesump ), alm. mjødurt, rørgræs, mose bunke og liden andemad. Besigtiget 8/ af Favrskov Kommune, ringe naturtilstand: blandt andet skov angelik, grå pil og bidende ranunkel, burre snerre, stor nælde og vild kørvel. Ammoniakberegninger, konsulent: Merdeposition = 0,1 kg N/ha; Totaldeposition = 0,3 kg N/ha B-målsat mose på 0,7 ha. beliggende 630 meter NØ for anlæg ( l mo ). Besigtiget 8/ af Århus Amt, her B-værdisat: blandt andet kær dueurt, fløjlsgræs, bittersød natskygge, vand pileurt, eng rørhvene, rørgræs, kær tidsel, top star, kær + sump snerre. Ammoniakberegninger, konsulent: Merdeposition = 0,2 kg N/ha; Totaldeposition = 0,3 kg N/ha B-målsat mose på 2,2 ha. beliggende 660 meter NØ for anlæg ( l mo ). Besigtiget 12/ af Århus Amt, her B-værdisat: blandt andet bredbladet dunhammer, eng viol, miliegræs, top star og høj sødgræs. Ammoniakberegninger, konsulent: Merdeposition = 0,2 kg N/ha; Totaldeposition = 0,4 kg N/ha B-målsat eng på 0,3 ha. beliggende 400 meter NV for anlæg ( l en ). Besigtiget 14/ af Århus Amt, her c-værdisat ( tilgroet med stor nælde og tidsler ): blandt andet skov angelik, alm. mjødurt, skov kogleaks, alm. fredløs, eng forglemmigej. Ammoniakberegninger, konsulent: Merdeposition = 0,1 kg N/ha; Totaldeposition = 0,3 kg N/ha B-målsat eng på 4,7 ha beliggende 320 meter V for anlæg ( l en ). Besigtiget 9/ af Århus Amt, her B-værdisat: blandt andet skov angelik, alm. fredløs, skov kogleaks, sump kællingetand, eng rævehale og rørgræs. Ammoniakberegninger, konsulent: Merdeposition = 0,1 kg N/ha; Totaldeposition = 0,3 kg N/ha B-målsat mose på 3,4 ha. beliggende 520 meter V for anlæg (l mo ). Besigtiget 11/ af Århus Amt, her B-værdisat: blandt andet skov kogleaks, grå pil, lyse siv, top star og eng viol. Ammoniakberegninger, konsulent: Merdeposition = 0,1 kg N/ha; Totaldeposition = 0,1 kg N/ha B-målsat mose på 1,5 ha. beliggende 380 meter N for anlæg ( l mo ). 46

47 Besigtiget 8/ af Århus Amt, her B-værdisat: blandt andet rørgræs, bredbladet dunhammer, skov kogleaks, hyldebladet baldrian, kær galtetand, top star, alm. mjødurt, vand mynte og vand pileurt. Ammoniakberegninger, konsulent: Merdeposition = 0,4 kg N/ha; Totaldeposition = 0,9 kg N/ha B-målsat mose på 2,3 ha ( incl. sø ) beliggende 85 meter N for anlæg ( l mo ). Besigtiget 11/ af Århus Amt, her B-værdisat: blandt andet rørgræs, alm. star, top star, tagrør og mose bunke. Arealet desuden besigtiget af Favrskov Kommune den 15. februar Ammoniakberegninger, konsulent: Merdeposition = 0,4 kg N/ha; Totaldeposition = 1 kg N/ha B-målsat eng på 2,1 ha. ( incl. sø ) beliggende 300 meter N for anlæg ( l en ). Besigtiget 11/ af Århus Amt, her B-værdisat: blandt andet angelik, rød el, sump forglemmigej, vand mynte, skov kogleaks, sideskærm, alm. star, kær trehage og tagrør. B-målsat eng på 0,6 ha. beliggende 400 m N for anlæg ( l en ). Besigtiget 14/ af Århus Amt, her B-værdisat: blandt andet alm. brunelle, kær galtetand, alm. mjødurt, skov kogleaks og kær trehage. Flere 3 beskyttede søer beliggende indenfor 1000 fra anlæg, herunder en sø på ca. 1 ha (220 m N for) samt en sø på 0,8 ha. beliggende 360 m N for. Udbringningsarealer Areal 4-0 grænser op til C-målsat vandløb ( grøft ) Areal 4-0 grænser op til B-målsat mose ( l mo ) Se data under afsnittet Anlæg. Areal 1-1 Hældni grænser op til B-målsat eng ( l en ). Besigtiget 11/ af Århus Amt, her C-værdisat: tilgroet med stor nælde, slåen og grå pil. Kommunens bemærkninger og vurdering På grund af nye normer for beregning af ammoniak emissionen fra anlægget, falder emissionen fra 2503 kg til 1706 kg N/år, i forbindelse med genbehandlingen af sagen. De nye normer skal anvendes på ansøgninger indkommet efter april Ændringen har ikke ført til ændringer i resultatet af kommunens naturvurdering. Natura 2000 Anlæg Grundet den store afstand fra anlægget til nærmeste Natura 2000 område Gudenå og Gjern bakker (H45) vurderer kommunen, at der ikke er risiko for påvirkning af habitatområdet fra den pågældende landbrugsbedrift. Udbringningsarealer Grundet den store afstand fra nærmeste udbringningsareal beliggende i Favrskov Kommune til nærmeste Natura 2000 område Gudenå og Gjern bakker (H45) vurderer kommunen, at der ikke er risiko for påvirkning af habitatområdet som følge af udbringning af husdyrgødning. 7 naturtyper Anlæg Grundet den store afstand vurderes at 7 arealet ikke vil blive påvirket (af ammoniak) fra anlægget. 47

48 Udbringningsarealer Grundet den store afstand fra 7 arealet til nærmeste udbringningsareal beliggende i Favrskov Kommune vurderes arealet ikke at blive påvirket som følge af udbringning af husdyrgødning. 3 beskyttet natur Anlæg Naturtypen mose har en tålegrænse fra 5 (højmose) til 25 (rigkær) i henhold til Ammoniakmanualen (DMU, 2005). En del af de tilstedeværende moser vurderes ud fra fund af arter at være af typen overgangsfattigkær/overgangsrigkær, formentlig med en tålegrænse på ca kg N/ha. Enkelte af moserne vurderes ud fra artslisterne at være pile-krat med en tålegrænse omkring 25 kg N/ha. Baggrundsdepositionen i 2009 (beregnet i 10x10 km grid, DMU) var lokalt på 14,11 kg N/ha. De seneste depositionsberegninger kan ses på hjemmesiden: Ifølge bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug (2009), på baggrund af beregninger fra DMU, så er det ikke muligt at påvise biologiske ændringer ved merbelastninger på under 1 kg N/ha. Mosen tættest på anlægget er af typen overgangsfattigkær/overgangsrigkær, beliggende 85 meter nord herfor, vil ifølge beregningerne have en merdeposition på 0,4 kg N/ha/år og en totaldeposition på 1 kg N/ha/år. Tålegrænsen vurderes ikke at være overskredet. Der stilles på baggrund af ovenstående ikke vilkår i forhold til ammoniakdepositionen fra anlægget. Udbringningsarealer Ferske enge har ifølge Ammoniakmanualen (DMU, 2005) en tålegrænse på kg N/ha. Den pågældende eng (l en) grænsende op til udbringningsareal 1-1 Hældni vurderes ikke at være særlig ammoniak-følsom og vurderes at have en tålegrænse i den øvre ende af denne skala. Naturtypen mose har en tålegrænse fra 5 (højmose) til 25 (rigkær). Den pågældende mosetype vurderes ud fra tidligere fund af arter at være af typen overgangsrigkær, formentlig med en tålegrænse på ca kg N/ha. I henhold til Miljøstyrelsens elektroniske vejledning er det kuni forbindelse med worst case tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha, at der vil kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha. Worst case vil typisk være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning typisk ved udbringning ovenpå afgrøden. Ved anvendelse af flydende husdyrgødning er tabet betydeligt mindre med de nuværende krav Ifølge Bufferzone-rapporten (Arbejdsgruppe-rapport til miljøministeren, 2004) vil der være en merdeposition på ca. 0,5-1 kg N/ha indenfor ca. 10 meter fra udbringningsarealet ( Average case, ud fra det pågældende areal samt gylle-type). Den mere botnisk interessante del af mosen med arter af star m.m. er placeret mere end 10 meter fra udbringningsarealet. Eftersom påvirkningen af ammoniak i forhold til den pågældende mose ikke vurderes at være over 1 kg N/ha, samt at mosens tålegrænse ikke vurderes at være overskredet som følge af udbringning af gødning, 48

49 stilles der ikke vilkår om ammoniak-reducerende tiltag i forbindelse med udbringning af husdyrgødning udover de almene regler, herunder krav om nedfældning på sort jord. 7.6 Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Miljøteknisk redegørelse Ifølge EF-habitatdirektivets artikel 12 skal der sikres en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter. En godkendelse må ikke kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er listet i habitatdirektivets bilag IV,a eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV,b. Kommunalbestyrelsen skal vurdere, om merbelastningen med ammoniak, nitrat og fosfor vil skade yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede arter på direktivets bilag IV. Herudover har kommunalbestyrelsen i hht. Rio-konventionen en generel forpligtelse til at stoppe tilbagegangen i biodiversitet. Der er ikke kendskab til bilag IV arter i tilknytning til udbringningsarealerne eller indenfor 1000 meter fra anlægget. Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunen vurderer, at der ikke er bilag IV arter eller andre sårbare arter, som berøres af det pågældende anlæg eller påvirkes som følge af udbringning af husdyrgødning. I forbindelse med i øvrigt lovlige driftsændringer, der ikke kræver tilladelser, godkendelser m.m. efter anden lovgivning, er det lodsejers eget ansvar at sikre sig, at driftsændringer ikke skader bilag IV-arters yngle- og rasteområder. For yderligere oplysninger henvises til hæftet: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder, som kan downloades på eller Som grund for vurderingen forudsættes det, at de stillede vilkår i godkendelsen overholdes, samt de generelle regler for etablering af dyrkningsfrie bræmmer, samt håndtering udbringning af husdyrgødning overholdes. Af særlig betydning er desuden en hurtig reaktion og hensigtsmæssig adfærd i tilfælde af gylleuheld. 7.7 Fredede fortidsminder m.v. Miljøteknisk redegørelse Der er ingen registrerede fortidsminder i tilknytning til arealerne beliggende i Favrskov Kommune. 7.8 Konsekvensvurdering Det påhviler Favrskov Kommune, konkret at vurdere om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (nr. 408 af 01/05/2007) (Habitatbekendtgørelsen). I henhold til habitatbekendtgørelsen må der ikke gives tilladelse m.v., der kan indebære, at yngle- og rasteområder for habitatdirektivets bilag IV-arter beskadiges eller ødelægges. I de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. 49

50 Der er foretaget en konsekvensvurdering af, om den ansøgte produktionsændring vil medføre forringelse af levesteder for Bilag IV-arter og/eller indvirke negativt på Natura 2000-områder. Retningslinjerne fremgår af den enkelte Vand- og Natura 2000 plan. Kommunen vurderer, at udvidelsen (som ansøgt) ikke forringer områdets naturtyper, under forudsætning af de stillede vilkår overholdes. Det vurderes ligeledes, at udvidelsen ikke medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter (eller deres levesteder), som de internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget på baggrund af. 50

51 8. Bedste tilgængelige teknik Miljøteknisk redegørelse For ansøgninger efter husdyrgodkendelseslovens 12 skal ansøger udarbejde en redegørelse for anvendelse af bedst tilgængelig teknik inden for områderne: Foder Staldindretning Forbrug af vand og energi Opbevaring af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning, samt Management (godt landmandskab) Redegørelsen skal indeholde et resumé af de væsentligste af de eventuelle alternativer, som ansøger har undersøgt. Ansøgningen skal også indeholde oplysninger om anvendelse af BAT til reduktion af ammoniakemission og udvaskning af nitrat, samt oplysninger om, hvordan et eventuelt fosforoverskud og udledning af fosfor nedbringes. 12 svine- og fjerkræbrug er omfattet af de europæiske minimumsregler for BAT, der er en udmøntning af reglerne i EU's IPPC-direktiv. EU udgav i den forbindelse i 2003 en såkaldt BREF, der er et referencedokument, som på et detaljeret plan gennemgår relevante BAT-teknikker for disse brug. BREFdokumentet er pt. under revision i EU. I Danmark arbejdes der med en formulering af brancenormer for BAT. Mange BAT tiltag beskrevet i BREF-dokumentet, er allerede indarbejdet i de generelle regler på landbrugsområdet i Danmark og flere er på vej. Et velkendt BAT-krav er f.eks. kravet om mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab. Udover BREF, skal kommunens vilkår om BAT tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens teknologibeskrivelser. Kravet om BAT gælder for både eksisterende og nyetablerede dele af anlægget, når der søges om godkendelse af en ændring eller udvidelse. Ansøgers BAT redegørelse vedlagt som i bilag 6. Kommunens bemærkninger og vurderinger Kommunens BAT niveau: Nedenstående er beregnet kommunens BAT-niveau for ammoniak og fosfor. BAT ammoniak To-klimastald: Smågrise (7,2 30 kg) på delvist fast gulv i eksisterende stald 6500 grise x 0,043 = 279,5 kg NH4 Vægt korrektion: (32 7,2) x (20,95 + 0,177 x (32 + 7,2) = 691,6/628 = 1, ,5 x 1,101 = 307,72 kg NH 3 -N 51

52 Beregning af emissionen for nyanlæg: 6500 smågrise x 0,0366 x 1,101 = 261,92 kg NH 3 -N Faktisk emission i nudrift aflæst i ansøgningen: 246,82 kg NH 3 -N Ammoniak emissionen i nudrift er mindre end den beregnede emissionsgrænseværdi for eksisterende stalde, samt mindre end den beregnede emissionsgrænseværdi for nyanlæg. Ifølge Miljøstyrelsens Vejledning for emissionsgrænseværdier for BAT, skal ammoniakemissionsgrænseværdien i de tilfælde fastsættes til at være emissionsgrænseværdien for nyanlæg Emissionsgrænseværdien vurderes derfor at være den beregnede grænseværdi for ny etablering, nemlig 261,92 kg. Farestald og Løbe- og drægtighedsstald Søer i eksisterende stalde Farestald, kassestier, delvis spaltegulv: 0,75 Løbe/drægtighedsstald, løsgående, delvisspalte: 2,11 I alt: 2, stipladser x 2,86 = 1573 kg NH 3 -N Da der allerede anvendes ammoniakreducerende teknikker i drægtighedsstalden, som gør, at ammoniakemissionen er mindre end det beregnede og mindre end emissionsgrænseværdien for nyanlæg, skal emissionsgrænseværdien for nyanlæg anvendes. 2,53 x 550 stipladser i eksisterende stalde = 1391,5 kg NH 3 -N Slagtesvinestald Slagtesvin i eksisterende stald Drænet + spalter (33/67) kg 150 slagtesvin x 0,40 = 60 kg NH4 Vægtkorrektion: (107-30) x 20,95+0,177 x (107+30) = 3480,3/3190 = 1, x 1,091 = 65,16 kg NH 3 -N Poltestald Polte i eksisterende stald Drænet gulv +spalter (33/67) kg 275 polte x 0,40 = 110 Vægtkorrektion: (107-50) x (20,95+0,177 x (107+50)) = 2778,1/3190 = 0, x 0,8709 = 95,8 kg NH 3 -N NY To-klimastald Smågrise 7,2 32 kg smågrise x 0,0366 = 409,92 Vægtkorrektion: (32 7,2) x (20,95 + 0,177 x (32 + 7,2) = 691,6/628 = 1, ,92 x 1,101 = 451,32 kg NH3-N 52

53 Ny/ombygget farestald Søer 36 stipladser x 2,53 = 91,08 kg NH 3 -N BAT-ammoniak emissionsgrænseværdien i alt: =2.356,78 kg NH 3 -N Den samlede ammoniak emission for anlægget er på 1706,39 kg NH 3 -N. BAT kravet for ammoniak er dermed opfyldt. BAT emissionsgrænseværdien for fosfor 425 slagtesvin og polte: 10,48 DE x 20,5 kg P = 214, søer: 127,91 DE x 23,0 kg P = 2941, smågrise: 88,86 DE x 27,8 kg P = 2470,31 I alt 227,25 DE = 5627,08 kg P I ansøgt drift har husdyrgodkendelse.dk beregnet, at der produceres 5497,15 kg P. BATemissionsgrænseværdien for fosfor er dermed overholdt. Fravalgt BAT Fravalgte teknologier er beskrevet i bilag 6 i ansøgers BAT redegørelse Kommunens vurdering i forhold til BAT I henhold til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens personale, at registrere energi- og ressourceforbrug samt forbrug og anvendelse af handels- og husdyrgødning. Endvidere at have procedurer for at sikre renholdelse og vedligeholdelse af bygninger og inventar, at planlægge gødskning af markerne korrekt samt at have en nødfremgangsmåde ved evt. uheld. Miljøstyrelsen har udarbejdet en række vejledninger i opnåelige emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik for forskellige dyretyper og besætningsstørrelser. Der er angivet niveauer for både nybyggeri og renoveringer samt for eksisterende staldanlæg. (Vejledningerne kan findes på Favrskov Kommune vurderer, at husdyrbrug som overholder den beregnede emissionsgrænseværdig, beregnet efter de nævnte vejledninger, overholder kravet til BAT, som krævet i 23 i Husdyrgodkendelsesloven 1. Kommunen har med baggrund i ansøgers redegørelse for staldindretning, foder, opbevaring af husdyrgødning, køling af gylle, udbringning af husdyrgødning, forbrug af vand og energi, management og egenkontrol vurderet niveauet for BAT. Derud over har kommunen vurderet ejendommens beregnede emissioner af ammoniak og fosfor i forhold til de vejledende emissionsgrænseværdier. Samlet set vurderer kommunen, at med de stillede vilkår, lever det ansøgte op til BAT. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 04/

54 9. Generelle forhold 9.1 Meddelelse af miljøgodkendelse af husdyrbruget Ellerupvej 20 Favrskov Kommune godkender i henhold til 12, stk. 2 i Lov nr af 4. december 2009 med senere ændringer om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug svinebruget på landbrugsejendommen beliggende på matr. nr. 6b Møgelby By, Søby, Ellerupvej 20, 8450 Hammel. Godkendelsen omfatter anlægget og svineproduktionen på Ellerupvej 20. CHR nummer samt udspredning af husdyrgødning under CVR nummeret Godkendelsen er betinget af at vilkårene under afsnit 2 overholdes. Denne miljøgodkendelse træder i kraft den dato dyreholdet øges. Godkendelsen omfatter de miljømæssige forhold, der er beskrevet i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug 2 og i Bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug 3 samt i Vejledningen om tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug 4 og Habitatbekendtgørelsen 5 dvs. forhold af betydning for det eksterne miljø. Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsarealer, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. Godkendelsen omfatter udelukkende ejendommens erhvervsdel og forholdet til husdyrbrugslovgivningen. Godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning skal søges separat. Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. 9.2 Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Såfremt ejer eller driftsherre af bedriften Ellerupvej 20, 8450 Hammel ønsker at udskifte de eksisterende arealer der modtager gylle med nye arealer, er der pligt til at meddele Kommunen om udskiftningen. 2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr.1486 af 04/12/ Bekendtgørelse om tilladelse mv. af husdyrbrug, nr. 294 af 31/03/ Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen. Tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (dec. 2006) samt supplement (dec. 2007). 5 Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj

55 Kommunen skal herefter foretage en vurdering af om udskiftningen kan ske i henhold til 15 i godkendelsesbekendtgørelsen for mindre sårbare arealer, eller om der skal udarbejdes en ny 11 godkendelse (for mere sårbare arealer) Oplysninger om udskiftning af arealer skal være Kommunen i hænde før planårets begyndelse dvs. senest den 1. august. Ejer eller driftsherre har pligt til at ansøge Kommunen om at foretage udvidelser af produktionen og ændringer i anlæggets udformning, såfremt disse afviger fra de givne oplysninger, der fremgår af miljøgodkendelsen. Kommunen skal herefter vurdere, om de ønskede ændringer udløser krav om et tillæg til miljøgodkendelsen efter godkendelsesbekendtgørelsens 12 stk. 3. Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, det har fundet sted. Henvendelsen skal ske til Favrskov Kommune, Natur og Miljø og skal indeholde oplysninger om den nye ejers navn, adresse og den nye bedrifts CVR. nr. 9.3 Tilsyn og retsbeskyttelse Med denne godkendelse følger der 8 års retsbeskyttelse på de vilkår, der er nævnt i godkendelsen frem til den 11. december Egenkontrolvilkår er undtaget fra denne beskyttelse. Favrskov Kommune kan tage godkendelsen op til revurdering indenfor de 8 år og om nødvendigt meddele påbud eller forbud jævnfør Husdyrgodkendelseslovens 40 stk. 2. Således skal kommunen, hvis husdyrbruget eller afsætningen af husdyrgødning medfører, eller det skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold, meddele påbud med hjemmel i husdyrgodkendelseslovens 39. Det samme er tilfældet, hvis der sker væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik således, at der skabes mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller hvis der af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Favrskov Kommune har som tilsynsmyndighed ret til på ethvert tidspunkt at kontrollere, at vilkårene for miljøgodkendelsen overholdes. 9.4 Revurdering af miljøgodkendelse Tilsynsmyndigheden skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år tage den samlede godkendelse op til revurdering og om nødvendigt at ændrer vilkårene heri. Den første regelmæssige revurdering skal foretages 8 år efter denne godkendelsesdato, dvs. i Herudover skal en 11 godkendelse tages op til revurdering i tilfælde af, at forurening fra ejendommen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudsiges, eller der er skabt teknisk mulighed for at nedbringe emissionerne betydeligt eller andre forhold nævnt i husdyrgodkendelseslovens 40. Det skal bemærkes, at tilsynsmyndigheden altid kan revidere vilkårene i en godkendelse for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. 55

56 Vilkår for revurdering af 11 godkendelser meddeles som påbud efter husdyrgodkendelsloven 39 og Gyldighed Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens dato. Med udnyttet menes der, at bygge- og anlægsarbejder er iværksat. Den fulde årsproduktion behøver ikke at være opnået før senest 3 år efter godkendelsesdatoen. Såfremt godkendelsen ikke har været helt udnyttet i 3 på hinanden følgende år, betragtes det som kontinuitetsbrud, og så bortfalder den del, der ikke har været udnyttet. 9.6 Offentliggørelse Høring Udkast til miljøgodkendelse blev 10. juli 2012 sendt til høring hos naboer og skønnede parter i sagen jf. forvaltningslovens 19, ansøger selv og en række organisationer og private personer, samt personer og organisationer, der har anmodet herom. Der var en frist på 3 uger. Der er indkommet bemærkninger til udkastet fra ansøger som havde bemærkninger til vilkår , og vedr. præcisering af hvor meget gødning der må udbringes på markerne. Favrskov Kommune vurderer, at vilkårene ikke skal ændres da det er vigtigt i forhold til arealvurderingerne at det er præciseret hvor mange kg N og P der må udbringes. Høring af den genbehandlede sag Udkast til miljøgodkendelse blev 19. november 2014 sendt til høring hos naboer og skønnede parter i sagen jf. forvaltningslovens 19, ansøger selv og en række organisationer og private personer, samt personer og organisationer, der har anmodet herom. Der var en frist på 3 uger. Der er indkommet bemærkninger til udkastet fra Danmarks Naturfredningsforening Favrskov Bestyrelse (DN-Favrskov). Der var bemærkninger til luftrensningen, der fremgik at det var uklart hvor meget der skulle renses da der både blev skrevet 53% og 71%. Favrskov Kommune kan her bemærke at tallene er udtryk for to forskellige ting. I vilkåret side 13 står der at 53% af den maksimale ventilationskapacitet skal gå gennem luftrensningsanlægget. Og side 33 står der, at beregninger viser, at den valgte opsætning af anlægget resulterer i, at 71% af ammoniakken fra stalden, renses fra. Der var desuden bemærkning fra DN-Favrskov om luftrensningen kører kontinuerligt. Favrskov Kommune kan her bemærke at der på side 33 står at anlægget kører kontinuerligt og at renseanlægget i varme perioder suppleres af 2 andre ventilatorer. DN-Favrskov spørger desuden til om den opsamlede N-mængde fra ventilationsluften skal indgå i det samlede N-regnskab for bedriften. Ifølge Miljøstyrelsens online Wiki-vejledning er det ikke et krav. Endelig har DN-Favrskov bemærkninger til, at der er et areal der har en hældning der overstiger 12 grader ned mod Gelbækken. Det bliver bemærket at kommunen har skrevet at der er en udyrket bræmme mellem 56

57 arealet og vandløbet. DN spørger om det udyrkede areal kan genopdyrkes og foreslår at der i så fald stilles vilkår om at der etableres en bræmme, eller vilkår om at jordbehandling skal ske parallelt med vandløbet. Favrskov Kommune kan dog konstatere at der fra arealet, med hældning over 12 grader, og hen til vandløbet er ca. 40 meter og at arealet er ejet af anden lodsejer. Favrskov Kommune fastholder vurderingen, at vandløbet er tilstrækkelig beskyttet mod overfladisk afstrømning. Offentliggørelse af godkendelsen Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering Favrskov Kommunes hjemmeside torsdag den 16. august 2012 med en klagefrist på 4 uger - dvs. 13. september 2012 inden arbejdstidsophør kl Offentliggørelse af den genbehandlede godkendelse Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering Favrskov Kommunes hjemmeside den 11. december 2014 med en klagefrist på 4 uger - dvs. 8. januar 2015 inden arbejdstidsophør kl Klagevejledning Godkendelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til Husdyrgodkendelsesloven, kan inden 4 uger efter afgørelsens annoncering, dvs. inden 8. januar 2015 påklages til Miljøklagenævnet. Godkendelsen er offentliggjort ved annonce på Favrskov Kommunes hjemmeside den 11. januar Klageberettiget er ansøger, miljøministeren, de klageberettigede organisationer, samt enhver, der har væsentlig, individuel interesse i sagens udfald jf. husdyrgodkendelseslovens 84, 85, 86 og 87. Eventuel klage stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, men indsendes skriftligt til Favrskov Kommune, Skovvej 20, 8382 Hinnerup eller pr. mail til [email protected], som herefter videresender klagen med sagens akter. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Gebyret opkræves, når nævnet har modtaget klagen fra Favrskov Kommune. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres, ophæves, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. For yderligere information om gebyrordningen henvises til Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, hvor der kan findes en vejledning om ordningen. Det ansøgte er ikke omfattet af Husdyrgodkendelseslovens 38 og 40 om forbud og påbud, eller 22 og 27, stk. 1. nr. 3 og stk. 2 om placering i det åbne land uden tilknytning til eksisterende byggeri, jf. Husdyrgodkendelseslovens 80 og 81 stk. 3. Etableringen af det nye staldanlæg sker i forbindelse med en eksisterende bygningsmasse. En evt. klage har derfor ikke opsættende virkning, med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Hvis afgørelsen udnyttes i klageperioden, eller mens en eventuel klage behandles af Natur- og Miljøklagenævnet, sker dette på ansøgers egen regning og risiko. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene (søgsmål), jf. Husdyrgodkendelseslovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. 57

58 Med venlig hilsen Bente Solsø Dommert Agronom 58

59 Følgende er inden meddelelse af godkendelsen tilsendt udkast til afgørelse til kommentering samt efterfølgende meddelt om godkendelsen: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Langelandsvej 8, 8940 Randers SV. E-post: [email protected] Moesgård Museum, Moesgård Alle, 8270 Højbjerg, [email protected] Enhver med væsentlig individuel interesse: Ansøger: Jørgen Juhl, Ellerupvej 20, 8450 Hammel, [email protected] Ansøgers konsulent: Anne Kirkegaard, LMO, [email protected] Naboer inden for konsekvensradiussen for lugt på 606 meter: Ejere og beboere på Ellerupvej 4, 8450 Hammel Ejere og beboere på Ellerupvej 20, 8450 Hammel Beboerne på, Ellerupvej 24, 8450 Hammel Beboerne på, Ellerupvej 28, 8459 Hammel Ejere og beboere på Gl. Viborgvej 62, 8450 Hammel Ejere og beboere på Gl. Viborgvej 60, 8450 Hammel Ejere og bebeboere på Møgelbyvej 20, 8450 Hammel Ejere og bebeboere på Møgelbyvej 21, 8450 Hammel Ejere og bebeboere på Møgelbyvej 22, 8450 Hammel Ejere og bebeboere på Møgelbyvej 23, 8450 Hammel Ejere og bebeboere på Møgelbyvej 24, 8450 Hammel Ejere og bebeboere på Møgelbyvej 27, 8450 Hammel Ejere og bebeboere på Møgelbyvej 30, 8450 Hammel Ejere og beboere på Viborgvej 299, 8450 Hammel Vandværk: Svenstrup Vandværk v. Hans Jørgen Bech, Vadstedvej 180, 8450 Hammel Ejere af forpagtet jord: Jette Holm, Møgelbyvej 22, 8450 Hammel Birthe Øjenholt, Skovladen 1, 8882 Fårvang Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V, [email protected] Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V, [email protected]. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K, [email protected]. Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 86 lokale foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Favrskov, Alfred Borg, Solsortevej 2, 8320 Hinnerup, E-post: [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Favrskov. E-post: [email protected] Danmarks sportsfiskerforbund. Distrikt 4. v. Jakob Kjær Madsen, [email protected] Friluftsrådet, lokalafdeling, Kredsformand Eske Thøgersen, Randers, [email protected] Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 87 landsdækkende foreninger: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bresten, [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. [email protected] 59

60 10. Lovgrundlag og vejledninger Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr af 20. december 2006 med senere ændringer. (husdyrgodkendelsesloven) Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 med senere ændringer. Bekendtgørelse nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer (godkendelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage. (husdyrgødningsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse nr. 951 af 3. juli 2013 med senere ændringer. (naturbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26. juni (miljøbeskyttelsesloven) Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer. (habitatbekendtgørelsen) Bekendtgørelse af lov nr. 932 af 24. september 2009) om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner (randzoneloven) Lov nr. 553 af 1. juni 2011 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og forskellige andre love (Samleloven for Grøn vækst initiativer). Bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Bekendtgørelse nr af 11. december 2007om spildevandstilladelser m.v. Bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Bekendtgørelse om badevand og badeområder nr. 939 af 18/09/2012 (badevandsbekendtgørelsen) Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om forurenet jord med senere ændringer (Jordforureningsloven) DS/EN1717 om tilbagestrømningssikring Rørcenteranvisning 015. Vejledning til bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT): Husdyrbrug med konventionelt hold af søer med pattegrise til fravænning (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, Miljøstyrelsen; Maj Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT): Husdyrbrug med konventionelt produktion af slagtesvin (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, Miljøstyrelsen; Maj Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT): Husdyrbrug med konventionelt produktion af smågrise (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, Miljøstyrelsen; Maj Miljøstyrelsens Teknologiblad: Køling af gylle i stalde til søer og smågrise, version nr. 1 af 26. januar af Miljøstyrelsens Teknologiblad: Fosforindhold i sofoder, version 1 af 25. maj 2011 Ekstern støj fra virksomheder, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 fra november Vandplan for Randers Fjord. Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune. 60

61 Bilag 2: Fosforrisiko vurdering Arealer beliggende i Favrskov Kommune. Orange flade: lavbundsarealer. Lyseblå flade: terrænhældning 6-12 grader. Grøn flade: terrænhældning over 12 grader. Favrskov Kommune har vurderet, om der er særlige risikoarealer, der kan give anledning til, at der skal stilles supplerende vilkår til begrænsning af fosfortabet i forbindelse med driften af arealerne. Silkeborg Kommune har ligeledes vurderet arealerne, beliggende i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommunes vurderingen er vedlagt i bilag 8. Alle arealer beliggende i Favrskov Kommune ligger inden for oplandet til Gjern Å, som afvander til Tange sø og derfra ad Gudenåens hovedløb videre til Randers Fjord. Arealerne beliggende i Favrskov Kommune er: 1-0, 1-1 Hældni, 4-0, 5-0, 6-0, 6-1 Hældn og 11-0, det er i alt 42,52 ha. Ansøger har oplyst, at alle arealer består af sandblandet lerjord, og at de alle er drænet. Store dele af arealerne 1-1 Hældni og 5-0 har hældning over 6 grader med fald mod mindre vandløb, som løber til Gjern Å. Det meste af Areal 6-1 hældn har hældning over 12 grader, med fald mod Gelbækken. Alle arealer ligger mindre end 50 meter fra vandløbene. Mindre dele af de før omtalte arealer og hele areal 4-0 er lavbundsareal og/eller udpeget som potentiel natur/tidligere lavbundsareal. Favrskov Kommune vurderer, at på grund af, at arealerne 1-1 Hældni, 4-0, 5-0 og 6-1 Hældn er beliggende vandløbsnær og med hældning mod vandløb samt beliggende på tidligere lavbundsareal, er der risiko for tab af fosfor, via makroporer og dræn. Der er ved alle arealer en udyrket bræmme mellem arealerne og vandløbet, hvorfor det vurderes, at det vil hindre erosion direkte fra arealerne til vandløbene. Det vurderes, at den primære tabsvej derfor er via makropore og dræn. Det bedste virkemiddel til minimering af risiko for tab af fosfor, vurderes at være en reduktion af fosforoverskuddet på arealerne. Favrskov Kommune har derfor bedt ansøger om at flytte de 4 arealer fra fosforklasse I til fosforklasse III, og har stillet vilkår om maksimalt fosforoverskud på bedriftsniveau. 61

62 Bilag 3: Situationsplan Maskinhus Ny vaskeplads Ny farestald og smågrisestald Poltestald Situationsplan for byggeriet efter genbehandlingen af sagen. 62

63 Situationsplan for byggeriet godkendt i godkendelsen meddelt 16. august Byggeriet skal udføres som vist på situationsplanen på siden

64 Bygningsbeskrivelse Bygningsbeskrivelse Grundplan nudrift Grundplan ansøgt Bygningshøjde Taghældning Bygningsmaterialer og farver nudrift ansøgt drift (m 2 ) (m 2 ) (m) målt til tagryg 1 Poltestald 1 Uændret Ca. 125 Uændret Ca. 5 m 20 grader Røde mursten, gråt eternittag 2 Diverse stald 2 Uændret Ca. 270 Uændret Ca. 5 m 20 grader Hvid pudset væg, gråt eternittag 3 Farestald 3 Uændret Ca. 750 Uændret Ca. 5 m 20 grader Røde mursten, lys gavltrekant og gråt eternittag 4 Maskinhus 4 Ny farestald Ca. 300 Uændret Ca. 7 m 20 grader Grønne metalplader og gråt eternittag. Dieselolietank, pesticider og smøreolier. Flyttes i ansøgt drift til nyt maskinhus. 5 Løbe- og drægtighedsstald 4 Uændret Ca Uændret Ca. 8 m 20 grader Røde mursten og elementvægge med søsten. Gråt eternit 6 Klimastald 5 Uændret Ca. 610 Uændret Ca. 5,5 m 20 grader Røde mursten på vestgavl. Elementvægge med søsten og grå eternit 7 7 Ny klimastald Ca. 800 Ca. 8 m 20 grader Elementvægge med søsten og gråt eternittag 8 8 Nyt maskinhus Ca. 450 Ca. 8 m 20 grader Dieselolietank, pesticider og smøreolier. Flyttes i ansøgt drift til nyt maskinhus. 9 Gylletank 9 Uændret 800 m3 Uændret 10 Gylletank 10 Uændret 2000 m3 Uændret 11 Fortank 11 Uændret 12 Fortank 12 Uændret 13 Fortank 13 Uændret 14 Vaskeplads 14 Sløjfes Ca. 40 m2 Sløjfet Ny fortank 16 Forrum 16 Uændret WC 17 Diverse 17 Uændret Fyringsolietank 18 Affald, døde grise 18 Uændret Døde grise flyttes ud til offentlig vej ved afhentning. Her ligger de på spalter og under kappe indtil afhentning Ny gylletank Ny vaskeplads Ca. 40 m stk. fodersiler 21 8 stk. fodersiloer Siloerne er hvide af glasfiber med galvaniserede ben og ca. 7 m høje. 64

65 Bilag 4: Placering af udbringningsarealer 65

66 Bilag 5: Kort over transportveje for gylle 66

67 Bilag 6: Ansøgers BAT- redegørelse Generelt om Bedste Tilgængelige Teknik, BAT BAT betyder Best Available Techniques (Bedst Tilgængelige Teknik) og er en fællesbetegnelse for teknik, som kan begrænse forurening fra stalde eller lager. Teknik, der har opnået betegnelsen BAT, er også vurderet med hensyn til miljø, økonomi (nybyggeri) og dyrevelfærd. Indenfor staldsystemer foreligger der henholdsvis BAT- blade og BAT-kandidater. BAT-blade er en samling af byggeblade med vejledende beskrivelser af tekniske løsninger, som kan begrænse forurening fra husdyrproduktionen. BAT-kandidater indeholder beskrivelser af løsninger, som er forbundet med store omkostninger mv. For 11 ansøgninger skal der foreligge en redegørelse centreret om de staldsystemer og staldteknologier, hvor der er udarbejdet BAT-blade. Der skal redegøres for brugen af bedst tilgængelig staldteknologi både for nye og eksisterende staldafsnit. Såfremt der i eksisterende stalde ikke anvendes bedste staldteknologi, skal der redegøres for, hvornår stalden vil blive renoveret. De nævnte BAT forhold er beskrevet under de enkelte afsnit For 12 ansøgninger skal der foreligge en redegørelse, som skal indeholde følgende punkter: Management: Beskrivelse af hvilke ledelses- og kontrolrutiner der anvendes for at styre husdyrbrugets miljøforhold herunder de anvendte teknologier. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik indenfor områderne: Foder, staldindretning, forbrug af vand og energi, opbevaring af husdyrgødning, udbringning af husdyrgødning. Fjerkræ/svin: BAT indenfor management(godt landmandsskab) er i BREF(referencedokument for de bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensivt fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en række områder. De nævnte BAT forhold er beskrevet under følgende afsnit: Management: Management på ejendommen handler om at tilrettelægge arbejdet, så produktionen kører optimalt, samtidig med at forurening begrænses og anvendelsen af hjælpestoffer minimeres. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT-standardkrav vedr. management. I henhold til EU s BREF notat af juli 2003 er godt landmandskab en vigtig del af BAT. I henhold til dokumentet er det BAT at: Identificerer og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale. Føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne. Have en nødfremgangsmåde til at håndterer ikke planlagte emissioner og hændelser. Iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftklar stand, samt at faciliteterne holdes rene. Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt Planlægge gødning af markerne korrekt. 67

68 På ejendommen anvendes følgende ledelses- og kontrolrutiner med henblik på styring af husdyrbrugets miljøforhold: Alle ansatte introduceres grundigt til nye arbejdsopgaver. De ansatte deltager i lovpligtige efteruddannelseskurser. Alle ansatte indgår i teams, hvor sammensætningen af erfarne og nyansatte skal sikre oplæringen. Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Der udarbejdes effektivitetsrapporter over forbruget af foder Der vil blive ophængt beredskabsplan, der beskriver forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, udslip af gylle eller brand. Staldene gennemgås dagligt med henblik på at opdage lækager. Der foretages løbende service på ventilationsanlæg/foderanlæg, elkabler og pumper af aut. installatør. Der foretages løbende service på gyllekølingssystem. Alle elinstallationer efterses hvert 5. år. Der foretages rengøring af stalde og ventilationsanlæg efter fastlagt plan. Anlæg og tekniske installationer renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad, at det sikre korrekt brug og effekt. Gyllebeholderne følger reglerne for kontrol minimum hvert 10. år. Slanger og sprøjteudstyr kontrolleres for utætheder forud for brug. Der føres logbog over flydelaget på gyllebeholderen. Der føres sprøjtejournal. Alle aktiviteter planlægges grundigt. Anlægget er indrettet på en logistisk optimal måde for transporter til og fra ejendommen såvel som den interne fordeling. Affald fjernes løbende fra ejendommen. Aftale med firma om rottebekæmpelse på ejendommen. Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning i form af mark og gødningsplan. Planen anvendes til at dokumentere husdyrbrugets størrelse og forbrug af gødning. Dette er lovkrav i Danmark Der udtages jordprøver ca. hver 5. år som analyseres for bl.a. fosfor- og kalkindhold for at følge jordens fosforindhold. Fodring: BAT for fosfor: Fosfor Der er 127,9 DE søer * 23 kg P/DE = 2942 kg P. Der er 88,9 DE smågrise * 27,8 kg P/DE = 2471 kg P Der er 10,5 DE slagtesvin og polte, som alle regnes for slagtesvin, * 20,5 kg P/DE = 215 kg P. I alt 5628 kg P. BAT niveauet er overholdt. Generelt vedr. fodring: Der udarbejdes løbende foderplaner, hvorved fodringen optimeres, og næringsstofindholdet i husdyrgødningen nedsættes. Ved foderplanlægning anvendes den nyeste viden indenfor området. Management E-kontrol. Med disse ledelsesværktøjer har driftslederen et nøjagtigt overblik over dyrenes aktuelle fodringsbehov og kan med denne viden optimere sin fodring og minimere næringsindholdet i husdyrgødningen. 68

69 Fodersiloer indrettes, så støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås med cyklon eller anden støvbegrænsende foranstaltning. Inden for svinebrug forefindes følgende foderteknologier: Af EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ fra juli 2003 er det under foderteknologier angivet, at fytasetilsætning og fasefodring er bedst tilgængelig teknik. Følgende vejledende råproteinindhold og fosforindhold gælder for BAT-svinefoder: Svin Fodringsfase Indhold af råprotein (% i foder ) Total fosforindhold (% i foder) 2 Fravænnede grise < 10 kg ,75-0,85 Smågrise < 25 kg 17,5-19,5 0,60-0,70 Slagtesvin kg ,45-0, kg ,38-0,49 Søer Drægtighed ,43-0,51 Diegivende ,57-0,65 Fytase i svinefoderet sikrer en god fosforoptagelse i dyret, således at en eventuel forøgelse af dyrkningsjordens fosfortal kan undgås. Fasefodring. Ved fasefodring anvendes flere foderblandinger for bedre at ramme dyrenes aktuelle behov for næringsstoffer i en bestemt periode. På denne måde øges fodringseffektiviteten og næringsstofmængden i gødningen nedsættes. (3 blandinger til smågrise og 2-3 blandinger til slagtesvin giver en fosforreduktion på 1 2kg fosfor/ha. To blandinger til søer sparer ca. 4kg fosfor/ha). På ejendommen er der valgt følgende fderteknologier: (herunder beskrivelse af den miljømæssige effekter af de valgte foderteknologier) Der tilsættes fytase til foderet. Fytase tilsat foderet øger dyrenes udnyttelse af fosfor i foderet. Fosfor er et livsnødvendigt næringsstof for svin. For at minimere fosforudskillelsen fra svin kan der tilsættes enzymet fytase, således at fytatbundet fosfor bliver tilgængelig for svinene, og hermed reduceres udledningen af fosfor via husdyrgødning til miljøet. Der praktiseres fasefodring af grisene, og der anvendendes således flere blandinger af foder. Ved gennemførelse af fasefodring sikres at grisene tildeles foder, hvor næringsstofferne er tilpasset netop deres størrelse og behov. Herved er der mulighed for en optimal udnyttelse af foderets næringsstoffer, hvorved mængden af uudnyttede næringsstoffer mindskes. På baggrund af dette sikres det, at mængden af ammoniak og udskilt kvælstof og fosfor i gødning og urin holdes på så lavt niveau som muligt. Der er 2 faser til søerne, mulighed for op til 3 faser til smågrisene og 1 fase til polte/slagtesvin. Mængden af fosfor i foderet til søerne i løbe- og drægtighedstalden reduceres til 4,5 g P/FE. Staldindretning: 69

70 Indenfor svinebrug findes følgende BAT-blade: BAT til drægtige søer er køling af kanalbund + liniespil (BAT-blad nr ) BAT til diegivende søer er faresti med delvis spaltegulv (BAT-blad nr ) BAT til smågrise er to-klimastald med delvist spaltegulv (BAT-blad nr ) BAT til slagtesvin bl.a. delvis spaltegulv (BAT-blad nr ) BAT til slagtesvin bl.a. delvist splategulv med skraber og køling af kanalbund (BAT-blad nr ) BAT til slagtesvin bl.a. luftvasker med syre, rensning af 60 procent afgangsluft (BAT-blad nr ) Indenfor svinebrug findes følgende BAT-kandidat-blade: Slagtesvin Svovlsyrebehandling af gylle i stalde med delvist spaltegulv (nr ) Slagtesvin Svovlsyrebehandling af gylle i stalde med drænet gulv (nr ) Slagtesvin Luftvasker med syre, rensning af al afgangsluft (nr ) Indenfor svinebrug findes følgende staldteknologier: Gyllekøling køling af kanalbund (10-30% ammoniakreduktion) Gylleforsuring.(70 % ammoniakreduktion i svinestalde) Kemisk Luftvasker(30-95% ammoniakreduktion) Biologisk luftvasker (30-70 % ammoniakreduktion vælges ofte hvor der også er et lugtproblem) Biofilter (30 70 % lugtreduktion) Eksisterende stalde De eksisterende stalde er overvejende med delvis spaltegulv og er således allerede BAT. Der er kemisk luftrensning i drægtighedsstalden. Ved en eventuel fremtidig renovering vil det til den tid blive vurderet om det er muligt at tage yderligere BAT-teknik i anvendelse. Nye stalde Den nye smågrisestald indrettes med gyllekøling hvorfra al varmen kan bruges. På ejendommen er følgende staldteknologer fravalgt: Forsuring:. Der installeres ikke forsuringsanlæg idet der er tale om en eksisterende stald hvor der ikke er sikkerhed for at betonen i gyllekanalerne har en god holdbarhed overfor syrepåvirkningen. Samtidig er energiforbruget ved drift af et forsuringsanlæg opgjort til min kwh hvilket vurderes ikke at være proportionalt i forhold til miljøgevinsten. Renovering eksisterende stald: Af reglerne for BAT fremgår, at såfremt der i en eksisterende stald ikke anvendes bedste tilgængelige staldteknologier, skal der redegøres for, hvornår stalden/staldene vil blive renoveret således, at den/de kommer til at leve op til niveauet for bedste tilgængelige staldsystem. 70

71 Til ovenstående kan anføres, at en del af svineproduktionen foregår i eksisterende stalde, som ikke renoveres i forbindelse med revurderingen. Indførelse af BAT vil kræve en total renovering af alle stalde, og en sådan renovering vurderes at være uproportionalt. Der er således i øjeblikket ingen planer om renovering af eksisterende staldanlæg inden for den 8 årige periode, hvorefter kommunalbestyrelsen skal foretage den første regelmæssige revurdering af det miljøgodkendte. Ved en kommende renovering vil BAT blive tænkt ind i staldene. Forbrug af vand og vandbesparende foranstaltninger: Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er det BAT at reducere vandforbruget ved at udføre følgende: rengøring af dyrestald og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller hver batch. Til svineopstaldning løber spulevand typisk ned i gyllesystemet, og det er derfor vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. I fjerkræstalde er det også vigtigt at finde balancen mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild. registrering af vandbrug gennem måling af forbrug detektering og reparation af lækager. Der anvendes følgende tiltag på ejendommen med henblik på vandbesparelse: Vask af stalde Ved vask af stalde anvendes iblødsætning, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Der anvendes endvidere vandbesparende dyser. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser samt vandbesparende dyser reducerer vandforbruget ved vask. Vanding af dyr Der anvendes vandkopper i staldene, som ikke medfører spild af vand i samme omfang som drikkeventiler. Der anvendes drikkekar i staldene, som ikke medfører spild af vand i samme omfang som drikkeventiler. Overbrusningsanlæg Optimeret styring af overbrusningsanlæg. Anvendelse af vandbesparende dyser Vandrør og slanger i stalde Der er etableret stophaner på alle vandslanger. Staldene kontrolleres dagligt for utætheder på vandrør og små reparationer udføres med det samme. Registrering af vandforbrug Vandforbruget opgøres en gang om året i forbindelse med årsregnskabet. I forbindelse med udvidelsen vil der blive opsat vandur på vandpumpen, så overforbrug kan undgås. Forbrug af energi og energibesparende foranstaltninger: Energiforbruget afhænger af de driftmæssige forhold på den enkelte ejendom, herunder hvilke teknologiske løsninger, der anvendes til begrænsning af forurening. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT- standardkrav vedr. energiforbrug. 71

72 Ifølge EU s referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion er det BAT at anvende følgende: Optimering af udformningen af ventilationssystemet i mekanisk ventilerede stalde for at tilvejebringe god temperaturkontrol samt opnå minimumsventilation om vinteren. Undgåelse af modstand i ventilationssystemer gennem hyppig eftersyn og rengøring af luftkanaler og fans. Anvende lavenergi-belysning. Ved opførelse af det nye staldanlæg er der fokuseret på de nedenfor beskrevne energibesparende løsninger. I eksisterende stalde vil der i takt med den løbende udskiftning blive valgt tilsvarende løsninger, hvor disse er mulige at integrere. Flere af tiltagene er allerede iværksat i eksisterende stalde. Lys: Lyset slukkes når staldene forlades. Der anvendes lysstofrør i alle stalde. Der etableres dagslysstyring, der slukker lyset, når der kommer tilstrækkeligt med sollys ind. Automatikken sørger for, at lamperne ikke hele tiden tændes og slukkes. Som regel slukkes lyset først, når der har været tilstrækkeligt sollys i et par minutter. Lyskilder i staldanlægget vil blive styret automatisk ved tilslutning til ur, der regulerer hvornår lyset skal slukkes om aftenen og tændes om morgenen. Der etableres et naturligt godt lys ved ovenlysvinduer i ny/nye stald/e. Udendørs belysning er censorstyret. Ventilation: I valget af ventilationsanlæg vil der blive fokuseret på en ventilator til den nye stald, der kan yde flest m3 luft pr. kwh, min. 30 kwh. Trinløs regulering af luftmængden via frekvensregulering af ventilationsanlæggets elmotorer. Som minimum vil der være en frekvensreguleret (trinløs) motor pr. staldafsnit, der kan ventilere efter behov. Frekvensregulering af ventilatoren giver den mest energieffektive drift. Ventilationsanlægget vil blive rengjort jævnligt og mindst 1 gang om året. Ved rengøring fjernes snavs mv. der kan yde modstand og forøge strømforbruget. Ventilationen vil blive styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og el-forbruget. Temperatur- og luftfugtighedsfølere vil blive kontrolleret jævnligt. Isolering af loftet i ny stald, hvilket reducerer behovet for ventilation i sommerhalvåret. Der er p.t. ikke planer om at udskifte ventilationsanlægget i de eksisterende stalde. Vil der blive behov for det, vil der blive valgt et strømbesparende system, såfremt det er foreneligt med ventilationsbehovet i staldene. Køle/fryseanlæg Køleskabe til opbevaring af medicin er A-mærket Udfodring: Dimensioneringen er korrekt. Anlægget efterses og vedligeholdes jævnligt 72

73 Transport: Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. Varme: Der anvendes lavenergivarmepærer i varmelamperne til smågrise. Smågrisestalden etableres med gulvvarme under overdækningen I smågrisehulerne etableres der rumvarme til at styre temperatur og fugt. Temperaturen i stalden har stor indflydelse på energiforbruget til opvarmning. Ved reduktion af starttemperaturen i en traditionel klimastald til smågrise kan energiforbruget reduceres med op til 50 % ved at sænke temperaturen fra 32 til 26 C, Temperaturen i smågrisestalden søges holdt på 23 grader. I sostaldene er der fokus på at holde temperaturen på 18 grader, som er den anbefalede minimums temperatur. Der anvendes gulvvarme i farestalden frem for varmeplader, der afgiver en masse spildvarme til spalter og gylle. Der etableres gyllekøling i den ny stald hvilket medfører en produktion af varme. Den producerede varme udnyttes til opvarmning af bygninger, der har behov for varme. Dermed reduceres energiforbruget til opvarmning betragteligt i staldene som helhed. Varmeoptagere i varmepumper rengøres jævnligt for støv. Nye bygninger der opvarmes vil blive isolerede. Kuldebroer undgås ved nyt byggeri ved rigtig isolation. Der er god isolering af transmissionsledninger til varmt vand. Fremløbstemperatur reguleres i forhold til udetemperaturen. Energimidt har gennemgået ejendommen for evt. energibesparende foranstaltninger. Det vurderes at den ansøgte produktion på baggrund af ovenstående tiltag lever op til kravet om BAT. Opbevaring af husdyrgødning: Der er anvendt følgende teknikker i forbindlelse med opbevaring af gylle: Der er velfungerende flydelag på beholderne. Der føres lovpligtig logbog for beholdere med flydende husdyrgødning jf. de beskrevne regler i vejledning Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning med tilhørende skemaer. Herved sikres en løbende kontrol af at flydelaget opfylder kravene. De eksisterende gylllebeholdere er etableret med naturligt flydelag, hvilket er BAT mht. dække af gyllebeholdere jf. EU-BREF referencedokument til BAT. Beholderne er opført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne er dimensioneret i forhold til kapaciteten, således at den kan modstå påvirkninger i forbindelse med omrøring, overdækning og tømning. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Det sikres endivdere at der senest 14 dage efter omrøring/udbringning er genetableret flydelag. Udbringning af husdyrgødning: BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. F.eks.: - regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage), - udbringningsmetoder (f.eks. ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), 73

74 - krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur (sort jord og græs indenfor bufferzoner til 7 arealer), - krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, - krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer, - og krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha, - krav til efterafgrøder På ejendommen udbringes husdyrgødningen på følgende vis: Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Gyllen analyseres for indhold af kvælstof og fosfor. Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Gyllen nedfældes typisk til vårsæd og slangeudlægges i vintersæd. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal, hvor der efterfølgende er fare for afstrømning til vandløb, søer eller lign.. Der er ingen stærkt hældende arealer ned til vandløb og søer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Det vurderes, at de anvendte udbringningsteknikker lever op til BAT. Når der udbringes husdyrgødning og suppleres op til NaturErhvervsstyrelsens norm med handelsgødning, er der forbrugt % mindre kvælstof end økonomisk optimal mængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødningen. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik, placering i sædskiftet og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest mulig og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. Ligeledes vil stigende afgrødepriser flytte afgrødernes økonomisk optimale kvælstofniveau højere op, og dermed kræve bedre udnyttelse af husdyrgødning på bedriftens arealer. Udbringning af husdyrgødningen sker hovedsageligt i foråret. Generelt udbringes husdyrgødningen under hensyn til afgrødernes vækstperiode og behov, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Gylle som udbringes på sort jord nedfældes. Det vurderes ikke aktuelt med gyllenedfældning i vintersæd, da det ofte vil være forbundet med mange køreskader på afgrøderne. Vedrørende vurdering af BAT-blade skal der altid tages højde for eventuelle sideeffekter - f.eks. skal en teknik til reduktion af ammoniakemission vurderes i forhold til arbejdsmiljø og ressourceforbrug, ligesom det skal vurderes, hvorvidt der med indførelsen af teknikken opstår andre uhensigtsmæssigheder, som f.eks. emission af andre forurenende gasser og lugt. Det skal ligeledes vurderes, om der er risiko for forringet dyrevelfærd ved indførelse af teknologien. Da arbejdet med beskrivelserne af BAT blev igangsat valgte miljøstyrelsen at undlade beskrivelser af markteknik, fodring, mv. fordi det blev vurderet, at danske landmænd allerede havde implementeret BAT som føl- 74

75 ge af forbedrede metoder. Den eksisterende lovgivning om f.eks. etablering af flydelag på gylletanke, udbringning af gylle med slanger, begrænsning af vandspild osv. er et eksempel. BAT redegørelsen for denne ansøgning tager udgangspunkt i vejledningens oplysningskrav samt en præcisering fra Miljøstyrelsen d. 28. januar

76 Bilag 7: Ansøgers beredskabsplan Beredskabsplan For Møgellund v/jørgen Juhl 76

77 Indholdsfortegnelse Side TELEFONNUMRE BRAND- OG EVAKUERING OVERLØB AF GYLLE KEMIKALIE- OG OLIESPILD STOPHANER /HOVEDAFBRYDERE STRØMSVIGT TRANSPORT AF BEKÆMPELSESMIDLER. Bilag A Kort over ejendommen Bilag B Kort over udløbspunkter fra dræn til vandløb

78 TELEFONLISTE MØGELLUND Jørgen Juhl Nielsen Ellerupvej Hammel Mobil Privat Fax Anne-Li Kongsted Arbejde direkte Mb Rasmus Bruus Anca Mihaele Scripcariu Caroline Juhl Kongsted Cathrine Juhl Kongsted Danish Agro Foderstof HK Hornsyld Foderstof Fax DLG ordre Randers DLG Hinnerup Foderstof S Fax LANDBOMIDTØST LANDBOFOR- ENING Jørgen Juul Jensen Jens Torp SØHØJLANDETS REGNSKABSKONTOR Keld Sloth Ninna Pedersen NORDEA HADERSLEV Ole G Andersen Hans Iversen Søften Ejendomskonsulent Planteavlskonsulent Fax Mb Mb Fax Budget/Regnskab Bogføring Mb Fax LANDBOMIDTØST SVIN Fax SYDØSTJYSK VIKARSERVICE Vikar Fax ANBÆK MASKINSTATION maskinstation Anders Ejvind Mb Mb BENT B. BERTHELSEN entreprenør Mb SJERIKS MURERFORRETNING murer Mb OLE S TØMRERFORRETNING tømrer Mb NABOER: Doris og Poul Martin Andersen Yrsa og Andrew Kjøge Annegrethe og Finn Pedersen Jette Holm Lotte og Erik Anders Graae Erling Hasager Janni og Hans Henrik

79 TELEFONLISTE Johannes Rask Sopolt Fax Palle Lund Niels Peter Nielsen Henrik Thuesen DANISH CROWN servicetelefon SPF Midtjysk svinetransport Leverings nr: Smågriseaftager 7 kg s Mb Smågriseaftager Mb kg s Smågriseaftager Mb 30 kg s Tast selv Søer & Slagtesvin NORDTHERM varmepumpe POUL ERIK JENSEN Elektriker Skjørring VVS VVS v/allan GJERN TØMMERHANDEL XL-BYG HAMMEL Tømmerhandel Tømmerhandel THORSØ MASKINFORRETNING LADING MASKINFORRETNING BRDR. TOFT A/S HAMMEL DÆKCENTER P LINDBERG A/S ECHBERG foderanlæg AP Company Big Dutchman foderanlæg Ikadan MHJ Agroteknik a/s Karsten Sørensen SKOV ventilation TOPALARM THORSØ BIOGAS Anders Lars HATTING ORDRESVAR DANVET Blåkildevej 170, 9500 Hobro Michael Albin Larsen Gitte Drejer Maskinforretning Smed/maskinforr. Maskinforretning Dæk Maskinforretning Aflastningsstald Staldinventar Øvrige anlæg Sotavler Luftrenser Ventilation Skader på køretøj Nr Biogas Sæd Dyrlæger: Fax Fax Mb Fax Fax Fax Fax Fax Mb Mb Fax Fax Fax Fax Stoholm APOTEK apotek Fax DAKA Destruktion DAKA RANDERS

80 Denne beredskabsplan er udarbejdet som en del af ejendommens miljøgodkendelse med det Formål, at stoppe og begrænse evt. uheld med konsekvenser for det omgivne miljø. Planens indhold skal være kendt af gårdens ansatte mm. og udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand, ol. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året og skal være let tilgængelig og synlig. Beredskabsplanen findes i staldkontoret. Kopi af beredskabsplanen findes i kontoret i stuehuset. Kort materiale. Bagerst er der et oversigtskort over ejendommen mm. med angivelse af: Mark- og drikkevandsboringer/brønde Kemikalielager (f.eks. bekæmpelsesmidler, handelsgødning, svovlsyre til forsuring) Dieseltanke og olietanke (overjordiske og nedgravede) Drænbrønde / regnvandsbrønd / afløb Udløbspunkter til vandløb / jord fra dræn Slukningsmateriel og åndedrætsværn Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v. vt. fald/kote mod vandløb/dræn/brønde og boringer Trykflasker/oplag af f.eks. F-gas, stationære F-gasbeholdere, svejseanlæg m.v. - Flugtveje for dyr/ frigørelse mm. Husk Ved store uheld ring altid 1-1-2, ved mindre uheld ring altid til miljømyndighederne. Er man i tvivl ring Efter brand mm. tag kontakt med miljømyndighederne med hensyn til genopbygning af stald mm. 80

81 TELEFONNUMRE Nærmeste telefon på ejendommen står i Stuehus og har nr: Miljømyndighed kontaktes på telefon dag eller nat Falck kontaktes på telefon dag eller nat Brandvæsen kontaktes på telefon 112 dag eller nat Lægehuset Gjern kontaktes på telefon dag eller nat Tandlægevagt kontaktes på telefon dag eller nat Landbocenteret kontaktes på telefon dag eller nat Dyrlæge kontaktes på telefon dag eller nat Foderstofforretning kontaktes på telefon dag eller nat Elektriker kontaktes på telefon dag eller nat Smeden kontaktes på telefon dag eller nat VVS kontaktes på telefon dag eller nat Ventilationsfirma kontaktes på telefon dag eller nat 81

82 BRAND- OG EVAKUERINGSINSTRUKS Ved brand der ikke kan slukkes ved egen hjælp. Tilkald brandvæsenet - RING oplys: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra Hvad er der sket og at det er en gårdbrand Er der tilskadekomne - hvor mange Er dyrene kommet ud art og antal der evt. er fanget Kontakt ejeren,. på tlf Iværksæt rednings- og slukningsarbejde hvis det er muligt og forsvarligt, herunder fjernelse og evakuering af dyr, olie, trykflasker, gødning og kemikalier Placering af slukningsmateriel er angivet på oversigtskortet. Hvis det ikke er muligt at slukke branden - forsøg at begrænse den ved lukning af døre og vinduer Modtag brandvæsenet og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet oplys endvidere: Evt. tilskadekomne eller dyr der ikke er reddet i sikkerhed Hvor det brænder Brandens omfang Hvor der er adgangsveje På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen: 82

83 OVERLØB AF GYLLE INSTRUKS Ved større overløb af gylle eller ved brud på gylletanken - RING 112 oplys: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud Om der er risiko for forurening af vandløb, eller drikkevandsboring Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne Kontakt ejeren, på tlf Kontakt miljømyndighederne ved tlf. Forsøg opdæmning for at undgå, at gylle løber til drænbrønd placeret.. (se bilag 1). Opdæmningen kan evt. foretages med jord, halmballer ol. afhængig af mængden af gylle. Er gyllen løbet til dræn skal der laves en opdæmning af vandløbet med en bigballe (se bilag 1) Medhjælp/fodermester på tlf: se telefonliste Modtag brandvæsenet/miljømyndighederne og udlever denne mappe med sammen med kortmaterialet På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen: 83

84 KEMIKALIE- OG OLIESPILD INSTRUKS Ved større overløb af mælk, kemikalier og olie - RING 112 oplys: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra Hvad der er sket, hvad og hvor meget der er løbet ud Om der er risiko for forurening af vandløb,drikkevand Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne Kontakt ejeren, på tlf Kontakt miljømyndighederne ved tlf. Forsøg opdæmning for at undgå, at det løber til drænbrønd placeret.. (se vedlagte kort). Opdæmningen kan evt. foretages med jord, halmballer ol. afhængig af mængden og art. Er f.eks. olie løbet til dræn kan man lave en opdæmning af vandløbet med en bigballe (se vedlagte kort) Hvis kemikalier eller olie er løbet i vandløbet vil det påvirke dambrug på.. Medhjælp/fodermester på tlf : Se telefonliste Modtag brandvæsenet/miljømyndighederne og udlever denne mappe med sammen med kortmaterialet På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen: I bygning 17 samt i kemikalierummet findes der savsmuldspakker og kattegrus der kan benyttes til at opsuge spildte væsker. 84

85 STOPHANER / HOVEDAFBRYDERE Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v. skal ligeledes noteres på kortet over ejendommen. Vand Hovedhane sidder i målebrønd ved forrum Bygning 17. I stor farestalden sidder stophane ved foderkasse 1 I lille farestald sidder stophane ved foderkasse 1og 36 I øvrige stalde sidder stophane ved indgangen til stalden Elektricitet Hovedafbryder sidder ved terrasse gavl stuehus -tavle sidder i bygning 17 Nye sikringer opbevares i Bygning

86 STRØMSVIGT INSTRUKS Vurder om dyr vil lide under træk fra nødopluk eller varme. Tjek alle stalde og se, om nødoplukket er åben. Begræns trækgener og varmeudvikling (overbrusning). Kontroller at der ikke sker forurening som følge af manglende strøm til pumper ol. Ved strømsvigt på over ca. 2 timer, ring til _ og forhør om varigheden af udfaldet. EnergiMidt 86

87 Transport af Bekæmpelsesmidler Sørg for sikker transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. Bekæmpelsesmidler skal under transport være sikret mod stød og uheld. En lukket tæt plastkasse (eks. en køleboks) er velegnet. Medbringe en spand/sæk med fint savsmuld til opsugning af spildt middel samt en skovl og f.eks. plasticposer/plastspand til en hurtig indsats. Uanset koncentrationen kan et spild på mindre end ca. 2 liter med en hurtigt indsats fjernes fra jorden. Medbring altid en mobiltelefon således at det er muligt at hurtigst at tilkalde hjælp ved held. Hvor der arbejdes med bekæmpelsesmidler, skal der være førstehjælpeudstyr og øjenskyllemiddel til rådighed Meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler skal overalt opbevares forsvarligt under lås. Øvrige bekæmpelsesmidler skal opbevares forsvarligt. For alle midler gælder, at de opbevares utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer m.v. Derudover gælder følgende: Kemikalerummet skal være godt ventileret, tørt og frostfrit med god belysning. Der skal findes et sugende materiale f.eks. savsmuld til opsamling af spild. Døre skal være forsynet med en støbt kant, der kan tilbageholde eventuelt spild. Gulve skal være tætte og uden afløb. 87

88 Bilag A Kort over ejendommen 88

89 Bilag 8 Silkeborg Kommunes Høringssvar Favrskov Kommune Torvegade Hammel Mail: [email protected] 22. marts 2012 Udtalelse om arealer beliggende i Silkeborg Kommune i forbindelse med 11 godkendelse af svineproduktionen på Ellerupvej 20, 8450 Hammel. Favrskov Kommune har modtaget ansøgning om 11 godkendelse af husdyrbruget Ellerupvej 20, 8450 Hammel. Favrskov Kommune har den 10. januar 2012 sendt ansøgning om udvidelse af kvægholdet i høring hos Silkeborg Kommune i henhold til 21 stk. 1 i bekendtgørelse af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Silkeborg Kommune er blevet bedt om at vurdere, om der er konflikter i forbindelse med udspredning af husdyrgødning på arealerne i Silkeborg Kommune. Det oplyste: 1) Ejendommen har en nuværende produktion på 500 søer, 6500 smågrise og 400 slagtesvin/polte svarende til 155 dyreenheder (DE). Der søges om en produktion på 550 søer, smågrise 150 slagtesvin og 275 polte svarende til 227 DE. en udvidelse på 72 DE 2) Der indgår 5 marker på i alt ca. 42,18 ha som udspredningsarealer i Silkeborg Kommune. Arealerne er ejede/forpagtede arealer, Figur 1 viser en oversigt over arealerne beliggende i Silkeborg Kommune. 3) Dyretrykket på de ejede/forpagtede arealer er oplyst i ansøgningen til at være 1,38 DE/ha i ansøgt drift. 4) Ejendommen Ellerupvej 20 ligger ca. 36 m fra kommunegrænsen. 89

90 Silkeborg Kommunes vurdering: 1) Natur Husdyrbruget ligger ca. 36 m fra kommunegrænsen nordøst for Gjern inde i Favrskov Kommune. Selve arealerne ligger i det østlige hjørne af kommunen. Se kortene her under, den gule ring indikerer, hvor selve gården ligger. Figur 1 - Beliggenheden af ejendommen. 90

91 Anlæggets påvirkning af beskyttet natur Anlægget ligger tæt på beskyttede naturområder i Silkeborg Kommune. Der er foretaget beregninger af depositionen i de 3 nærmeste områder. Natur og beregningspunkter fremgår af nedenstående kort og depositionerne fremgår af nedenstående tabel. Figur 2 - Deposition beregningspunkter numrene henviser til tabel 1, stjernen angiver hvortil der er lavet beregning. 91

92 Tabel 1 - Depositions beregninger i de på kortet angivne naturpunkter. Natur punkt Kildes andel af merdeposition i Kildes andel af totaldeposition i naturpunktet naturpunktet andele) Total merdeposition i naturpunktet (kildes andel + de andre kilders 1. Overdrev 0,0 0,0 0,1 0,1 2. Kultureng 0,2 0,2 0,4 0,9 3. Mose/skov 0,1 0,1 0,2 0,4 Totaldeposition i naturpunkt (kildes andel + de andre kilders andele) Overdrev (lok nr. l ov; l ov; l ov; l ov) Overdrevene er senest besigtiget i 2006 af Århus Amt. Ved besigtigelsen fremstod de som afgræssede, svagt gødskede og omgivet af skov og marker. Overdrevene sydvest for ejendommen indeholder partier med kvælstoffølsom natur. Der er blandt andet registreret stor forekomst af guldblomme, samt en lang række karakteristiske overdrevsarter som vellugtende gulaks, kamgræs, lægeærenpris, timian m.fl. Planteliste kan ses på Tålegrænsen for overdrev er kg N/ha/år 6. De fineste partier af overdrevene vurderes at have en tålegrænse i den lave ende af intervallet, hvorimod resten af overdrevsarealet, som af Århus Amt beskrives som svagt gødskede, vurderes at have en tålegrænse i den midterste ende af intervallet. Baggrundsbelastningen varierer lokalt. Den generelle baggrundsbelastning i Silkeborg Kommune er beregnet til 18 kg N/ha/år (DMU, 2006). Total-depositionen på overdrevet tættest på ejendommen er beregnet til 0,1 kg N/ha/år. Da overdrevene samlet set beskrives som svagt gødskede vurderes det, at en totaldeposition på 0,1 kg N/ha/år fra den ansøgte produktion ikke vil medføre væsentlige ændringer i overdrevenes tilstand. Eng og Mose (lok. nr. l en og l mo) Eng- og moselokaliteterne er senest besigtiget af Århus Amt i Der er tale om kultureng og højstaudemose med ingen eller få næringsfølsomme arter. En samlet planteliste for lokaliteterne kan ses på Tålegrænsen for enge og moser er kg N/ha/år 1. Lokaliteternernes tålegrænse vurderes at ligge i den høje ende af intervallet, da engvegetationen er domineret af kulturgræsser og mosevegetationen er domineret af dunhammer, lysesiv, stor nælde m.fl. Baggrundsbelastningen varierer lokalt. Den generelle baggrundsbelastning i Silkeborg Kommune er beregnet til 18 kg N/ha/år (DMU, 2006). Total-depositionen i engområdet er beregnet til 0,9 kg N/ha/år. Selvom baggrundsbelastningen varierer lokalt vurderes det, at en totalbelastning på 0,9 kg N/ha/år som ansøgt ikke vil medføre en forringelse af den ovenfor nævnte eng og mose, da lokaliteternes tålegrænser ikke overskrides. Mose l mo 6 Ammoniakmanualen,

93 I Silkeborg Kommune, ca. 750 meter nordøst for ejendommen, ligger der en sø og et større delvist tilgroet moseområde. Moseområdet er besigtiget af Århus Amt i Ved besigtigelse er der ikke fundet specielt næringsfølsomme arter. Den totale deposistion er beregnet 0,4 kg N/ha/år i et tilsvarende naturområde, som ligger tættere på ejendommen. En totaldepositionen på maks 0,4 kg N/ha/år vurderes ikke at medføre væsentlige ændringer for søen eller moseområdet. Internationale beskyttelsesområder Nærmeste Natura2000 område, beliggende i Silkeborg Kommune, er Habitatområdet Gudenå og Gjern Bakker, som ligger ca. 4 km vest for ejendommen. På grund af afstanden vil habitatområde med sikkerhed ikke blive påvirket af den ansøgte udvidelse. 2. Nitrat til grundvand Ingen af de 5 arealer ligger inden for nitratfølsomme indvindingsområder, eller vandværksoplande. Der er ingen grundvandsboringer i nærheden af nogen af arealerne. Det er derfor Silkeborg Kommunes vurdering, at den ansøgte drift ikke vil påvirke grundvandet i Silkeborg Kommune negativt. 3. Overfladevand Udspredningsarealerne i Silkeborg Kommune ligger i oplandet til Tange Sø. Udspredningsarealerne afvander via Troddyb Bæk og Gjern Å til Tange Sø og via Gudenåen til Randers Fjord (Tabel 2 og figur 3). En meget lille del af mark nr. 7 afvander til Hjarddal Bæk, men da denne afvander til, og har en mindre målsætning end Gjern Å og desuden er rørlagt, er det kommunens vurdering at vurdering i forhold til Gjern Å er tilstrækkeligt til at beskytte Hjarddal Bæk. 93

94 Figur 3 - Oversigt over udspredningsarealerne i Silkeborg Kommune og de nærmeste vandløb (røde og lilla streger). Kommunegrænsen er aftegnet med lyserød streg. Tabel 2 Detaljeret oversigt over afvanding fra udspredningsarealer i Silkeborg Kommune til nærrecipient (vandløb/sø) og til kystområde. Målsætning for det pågældende vandløb er markeret med hævet skrift. Marknummer Areal ha Nærmeste vandløb Søoplande Kystområde 7-0, 7-1 og ,78 Troddyb Bæk (C målsat*) Tange Sø Randers Fjord 9-0 og ,4 Gjern Å, (A målsat**) I alt 42,18 *Lav lempet målsætning, vand-afledning ** Høj skærpet målsætning, særligt interesseområde 94

95 Beskrivelse - Vandløb Troddyb Bæk er C målsat og Gjern Å er A målsat (skærpet målsætning med Naturvidenskabelige interesseområder) og beskyttet af 3 beskyttet vandløb i naturbeskyttelsesloven. Vandløb anses generelt ikke for at være følsomme overfor tilførsel af næringsstoffer. Direkte afstrømning af husdyrgødning kan dog skade levevilkårene for flora og især fauna i vandløbene. Det er dog kommunens vurdering, at der ikke er væsentlig risiko for påvirkning af målsatte vandløb eller andre vandområder som følge af direkte afstrømning af husdyrgødning, da der er ca. 220 m til nærmeste åbne vandløb (Gjern Å), selvom der er hældning på over 6º mellem arealerne og åen, så vil der pga. afstanden samt beplantning ikke være risiko for direkte afstrømning til Gjern Å Udspredningsarealerne - jordbundsforhold Udspredningsarealerne er alle lerblandede sandjorde. Alle markerne er drænede og på mark 7-0 og 7-1 er der mindre områder med P-klasse II (lavbund), dette er indtastet i ansøgningssystemet. Tabel 3. Oversigt over potentielle risiko-arealer mht. fosfortab på arealerne. Mark nr. ha Jordbund 7-0 8, , , ,49 Lerblandet sandjord Lerblandet sandjord Lerblandet sandjord Afstand til Vandløb knap 1 km knap 1 km knap 1 km Vandløb navn drænet Afvander til sø Trodyb bæk Ja Tange Sø Trodyb bæk Ja Tange Sø Trodyb bæk Ja Tange Sø Lerblandet sandjord 224 m Gjern Å Nej Tange Sø 10-0 Lerblandet 11,91 sandjord 226 m Gjern Å Nej Tange Sø *gennemsnit af tre målinger Afvander til fjord P- tal* Fosforklasse Risiko Randers Fjord II: 1,59 ha Høj Randers Fjord Høj Randers Fjord II: 0,26 ha Høj Randers Fjord 2,9 Randers Fjord 1,9 Påvirkning og Næringsstoffer fra arealerne Det drejer sig om 5 arealer og 42,18 ha, arealerne drives alle med et S4 sædskifte. Der er en nitrat udvaskning ud af rodzonen på 53,9 kg N/ha, reduktionspotentialet er 82 % i det givne opland. Det betyder, at der vil være en årlig tilførsel af nitrat til Randers Fjord på 409,2 kg N/år ((42,18 ha x 53,9 kg N/ha/år)x 0,18). Der er et fosfor overskud på 9,8 kg P/ha/år, og der tilføres hvert år Tange sø og Randers Fjord 413,4 kg P (9,8 kg P/ha x 42,18 ha) fra arealerne beliggende i Silkeborg Kommune. Mark 7,7-1 og 8 vurderes at have en høj risiko for tab af fosfor til vandmiljøet. Dette begrundes med følgende: Markerne ligger i et område der ifølge historiske kort her været meget vådt, med mindre vandhuller, moseområder og grøfter. På to af markerne er der områder med lavbund, og de er i dag stadig kraftigt drænede og med rørlagte vandløb se figur 4. Det er kommunens vurdering, at der fra disse arealer er høj risiko for tab af fosfor til Troddyb bæk, denne risiko øges ved det forholdsvis store overskud på 9.8 kg P/ha. Middel - lav Middel - lav 95

96 Figur 4 - Oversigtskort over mark 7-1, 7-1 og 8-0 (pink flade), drænområder (lyserøde tern), drænledninger (stiplet rød linje), rørlagte vandløb (rød streg) og lavbundsområder (blå-grøn flade). Mark 9 og 10 vurderes at have en Medium risiko for tab af fosfor til vandmiljøet Afstanden fra de markerne til lavbunds profilen i ådalen er under 200 m. Fra markkanten og ned til ådalen er der hældninger på 6-12º og over 12º. Mark 10 grænser op til (med et lille overlap) et større område i fosforklasse I-III (se figur 5). Målinger af fosfortal på markerne viser at der er lave fosfortal på markerne og da markerne ikke er drænede er det kommunens vurdering at der ikke vil være risiko for tab af fosfor på trods af de høje fosforoverskud. 96

97 Figur 5 - Oversigtskort med mark 9-0 og 10-0 (pink flade), P-klasse I-III (grøn flade) og lavbund (blågrønflade). Blå streg er kommunegrænsen. Alle arealerne afvander til Tange Sø og Randers Fjord. De afvander derved til vandområder der er overbelastet med fosfor, se beskrivelser af begge vandområder herunder. Det er kommunens vurdering, at mark 7, 7-1 og 8 sidestilles med drænede lerjorde og fosfortal over 6, de skal derfor flyttes til P-klasse III i itansøgningssystemet, da de 3 marker har høj risiko for tab af fosfor til vandmiljøet. Mark 9 og 10 vurderes at have en lav risiko for tab af fosfor til vandmiljøet, da markerne ikke er drænede, og der er lave P-tal på de to marker. Beskrivelse - Tange Sø og Randers Fjord Tange Sø: De ansøgte udspredningsarealer ligger i oplandet til Tange Sø, som er en del af Gudenåens vandsystem med udløb i Randers Fjord 97

98 Søbeskrivelse og oplandskarakteristik Tange Sø er med 5,41 km² en efter danske forhold meget stor sø. Den ligger med areal i både Silkeborg-, Viborg og Favrskov kommuner. Søen er opstået i forbindelse med opstemning ved anlæggelse af Tangeværket i årene Søen ligger i Gudenåens hovedløb og modtager primært vand fra denne og i mindre omfang fra Tange Å og Borre Å. Derudover løber flere små vandløb til søen. Fra Tange Sø strømmer Gudenåen videre til Randers Fjord. Søen har et oplandsareal på 1790 km², hvoraf 67 % er dyrket. Resten består primært af skov (17 %), natur, andre vandområder og befæstede eller bebyggede arealer. Søen er ikke omfattet af Natura 2000 eller fredninger. Søen er karakteriseret som søtype 9 i den statslige vandplanlægning, hvilket vil sige en kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet sø. Middeldybden er 2,8 m, maks. dybden er godt 6 m, og vandets opholdstid (den tid det tager at skifte alt vandet i søen ud) er ca. 10 dage. Målsætning I den statslige vandplan for Randers Fjord er Tange Sø målsat med et godt økologisk potentiale og et krav til den øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer på 25 μg/l. Klorofyl er det kvalitetskrav, som anvendes i vandplanen som udtryk for vandets kvalitet og indholdet af svævealger i søvandet. Det er svævealger som fx blågrønalger, der gør søvandet uklart i de fleste søer. Algevæksten i søer er primært forårsaget af plantenæringsstofferne kvælstof og fosfor. I vandplanen er fastsat et niveau for støtteparametrene fosfor og kvælstof på henholdsvis 0,07 mg P/l og 0,96 mg N/l. Tange Sø er målsat som badevandsområde i kommuneplanen for Silkeborg Kommune. Miljømålet og badevandsmålsætningen anses ikke for at være helt opfyldt, men indvandring af vandremuslingen i Gudenå-systemet har ført til en forbedring af vandets gennemsigtighed. Tilstand Naturstyrelsen, som står for overvågningen af miljøtilstanden i Tange Sø, har ikke besøgt søen, men det fremgår af det tekniske baggrundsnotat til vandplanen, at søen med et klorofylindhold på 48 μg/l (sommergennemsnit) i 2002 er i moderat tilstand. Tange Sø er gennem flere årtier blevet forurenet med næringsstoffer og organisk materiale. Der er gjort en stor indsats i oplandet til søerne i Gudenå-systemet for at formindske udledningen af næringsstoffer fra renseanlæg og dambrug. Effekten af disse tiltag er dog ikke slået helt igennem ved Tange Sø, bl.a. fordi de opstrøms liggende søer endnu ikke har opnået en stabil miljøtilstand. Den reducerede fosfortilførsel har ført til et fald i søvandets fosforkoncentration fra 0,20 mg P/l i til 0,127 mg P/l i Faldet i kvælstofkoncentrationen er derimod lavt fra 1,8 mg N/l i til 1,6 mg N/l i Klorofylkoncentrationen er i samme periode faldet fra 69 μg/l til 48 μg/l, og der er en sket en svag forbedring af sigtdybden (fra 0, 8 m i til 1,1 m i 2002). Ved vegetationsundersøgelsen i Tange Sø i 2002 blev der registreret 11 arter af undervandsplanter, og dybdegrænsen for rodfæstede planter i søen blev målt til 1,5 m. Badevandsmålsætningen anses ikke for opfyldt, fordi der kan optræde perioder om sommeren, hvor blågrønalger forhindrer en tilfredsstillende badevandskvalitet. Belastning og indsatsbehov Belastningen til søen kommer fra et meget stort opland, og miljøet i søen er meget påvirket af Gudenåen, som tilfører store vandmængder og næringsstoffer fra det åbne land, rensningsanlæg, dambrug, regnvandsudledninger og spredt bebyggelse. Ifølge vandplanen forudsættes en indsats ved baseline i 2015 på 1248 kg P/år på grund af allerede planlagte eller gennemførte tiltag. 98

99 Ifølge vandplanen synes der ikke at være behov for yderligere indsats overfor den eksterne belastning for at opfylde miljømålet, når indsatsen frem mod 2015 og tiltag i opstrøms liggende søer medregnes. Det vurderes dog ud fra de foreliggende data, at der er en intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Datagrundlaget er utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen. Det fremgår, at der skal foretages en nærmere vurdering af søens tilstand, når det er klarlagt, hvordan en løsningsmodel for passage ved søen skal udformes. Af retningslinje 35 i vandplanen fremgår, at kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Silkeborg Kommune vurderer, at det med den aktuelle fosforkoncentration i søen (2002-data) er væsentligt at sikre, at der ikke er væsentlig risiko for yderligere tilførsel af fosfor, idet der er behov for at få den interne belastning bragt under kontrol. Dette vil blive lagt til grund ved administration af husdyrområdet, indtil der er skabt klarhed over den fremtidige passage ved Tange Sø. Samme vurdering med hensyn til fosfor anlægges af hensyn til at sikre en tilfredsstillende badevandskvalitet. Randers Fjord Dele af Randers Fjord er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15, EF-habitatområde nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord og Ramsar-område. Grund Fjord og den inderste del af Randers Fjord er udlagt med generel målsætning i Regionplan Fra Uggelhuse og til Udbyhøj har fjorden skærpet målsætning i Regionplan Det skyldes, at denne del af fjorden har status som internationalt naturbeskyttelsesområde. Fra Uggelhuse er Randers Fjord en del af EF- habitatområde nr. 14 "Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord". Fra Mellerup og til Udbyhøj er fjorden en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsar-område nr. 11. Hele oplandet til Randers Fjord udgør 3256 km². Ifølge en opgørelse fra Århus Amt blev fjorden i 2004 tilført i alt ca tons kvælstof og ca. 130 tons fosfor. Silkeborg Kommune har ikke kendskab til nyere opgørelser. Målsætningen for Randers Fjord er ikke opfyldt, idet miljøtilstanden er kraftigt påvirket af for store tilførsler af næringsstoffer til fjorden og dens opland. Belastning med fosfor fra spildevand og landbrugsarealer i Silkeborg Kommune er medvirkende årsag til, at målsætningen ikke er opfyldt. For at opnå en bedre miljøtilstand skal tilførslerne af kvælstof og fosfor reduceres. Ifølge sårbarhedskortlægningen i forbindelse med husdyrloven er Randers Fjord et meget sårbart område med hensyn til belastning med kvælstof. Ifølge statens nitratklassekortlægning er kvælstoftilbageholdelsen % i Silkeborg Kommune og 82 % i området hvor udspredningsarealerne ligger, så der i medfør det generelle beskyttelsesniveau ikke skal stilles kvælstof-krav til ansøgninger i Silkeborgområdet. Med en kvælstoftilbageholdelse på 82 % i oplandet til Tange sø, kan det forventes at 9,7 kg N/ha/år eller i alt ca. 409,2 kg N/år nå frem til Randers Fjord. Silkeborg Kommune vurderer, at statens kortværk og nitratklasser pt. udgør nyeste viden på området, og med et kvælstofreduktionspotentiale indenfor intervallet på % finder kommunen ikke, at der i relation til habitatområdet Randers Fjord er grundlag for at stille krav om at nedbringe kvælstofbelastningen fra hele eller dele af udspredningsarealet på grund af lokale forhold. Det vurderes, at de generelle harmoniregler er tilstrækkelige i den konkrete sag i forhold til beskyttelse af Randers Fjord i forhold til kvælstof. 99

100 Fosforoverskud Oplandet til Randers Fjord, som ligger indenfor Silkeborg Kommune, er på Statens kortværk registreret som opland til Natura 2000-område, der er overbelastet med fosfor. Det fremgår af den konkrete vurdering af risiko for direkte afstrømning og udsivning af fosfor fra de ansøgte udspredningsarealer til søerne opstrøms Randers Fjord, at risikoen for afstrømning er lav men udsivning af fosfor fra udspredningsarealerne til vandområderne er høj på alle arealerne beliggende i Silkeborg Kommune med den oplyste drift. Ved vurderingen er i alle tilfælde lagt vægt på nærhed til vandområderne, skrånende partier på udspredningsarealerne mod vandområder, graden af dræning og arealernes beskaffenhed i øvrigt. Silkeborg Kommune vurderer, at der med de stillede vilkår om at 3 af markerne skal anbringes i P-klasse III, og derned fosfor balance, ikke vil være risiko for, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil forringe vandmiljøet i Randers Fjord på grund af tilførsel af fosfor. Idet der lægges afgørende vægt på fosfor overskuddet, og at markerne bl.a. er drænede. Kommunen vurderer derfor, at der ikke vil være risiko for forringelse af miljøet i Randers Fjord fra det ansøgte projekt i kumulation med andre projekter på grund af tilførsel af fosfor når de 3 arealer flyttes til P-klasse III. Konklusion overfladevand Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for kvælstof og fosfor i oplandet til de af loven omfattede, beskyttede vandområder er overholdt for de ansøgte arealer til udspredning af husdyrgødning. Ifølge statens kortlægning er oplandet Randers Fjord omfattet af et tilbageholdelsespotentiale for kvælstof på %. Hvorfor Randers Fjord ikke kan forventes væsentlig påvirket som følge af kvælstofoverskuddet fra det ansøgte projekt. Der er gennemført en konkret vurdering af risiko for tab af fosfor til samtlige berørte vandløb, søer, fjord og kystområde, som de ansøgte udspredningsarealer afvander til. Med det nuværende ansøgte projekt med det høje fosforoverskud, er det Silkeborg Kommunes vurdering at der på 3 af arealerne (7, 7-1 og 8) beliggende i Silkeborg er en høj risiko for tab af fosfor til vandmiljøet men med indarbejdelse af de stillede vilkår vil der ikke vil være risiko for påvirkning af Natura 2000-områder, Ramsar-områder eller vandområder med væsentlige lokale, regionale eller nationale interesser i øvrigt. Med overholdelse af de givne vilkår er der i øvrigt ikke risiko for direkte afstrømning af husdyrgødning til vandløb eller søer, fordi der ikke indgår andre stærkt skrånende partier, vandlidende lavbundsarealer eller andre mulige transportveje for husdyrgødning i umiddelbar tilknytning til åbne vandløbene. Det forventes at Favrskov fortager den samlede habitat vurdering af alle arealer inklusiv de arealer beliggende i Silkeborg Kommune. Vilkår: Areal 7-0, 7-1 og 8-0 skal flyttes til fosfor-klasse III, der stilles vilkår til maksimalt fosfor overskud på bedrift niveau. 4. Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Der findes muligvis spidssnudet frø, stor vandsalamander, markfirben, flagermus og odder på velegnede levesteder omkring ejendommen. Det ansøgte vurderes ikke at påvirke de beskyttede naturområder i Silkeborg Kommune, som ligger i nærheden af ejendommen eller kvaliteten af andre mulige levesteder for disse arter. Udbringningsarealerne og deres nære omgivelser vurderes ikke at udgøre oplagte levesteder for de nævnte arter. Det ansøgte vurderes således ikke at have negative konsekvenser for de nævnte arter. 100

101 5. Samlet Konklusion Det er Silkeborg Kommunes samlede vurdering at der, med de stillede vilkår, ikke vil ske væsentlig påvirkning af overfladevand, grundvand eller naturområder i Silkeborg Kommune fra det beskrevne projekt. Hvis der er spørgsmål er du velkommen til at kontakte undertegnede. Venlig hilsen Maria Karm Biolog 101