Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14

15 Sammenfattende redegørelse For VVM-redegørelse og miljøvurdering af kommuneplantillæg for Vesterhav Syd Havmøllepark November 2015 [udkast vers ] Side 15

16 Titel: Vesterhav Syd Havmøllepark Bygherre: Energinet.dk Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Forfatter/rådgiver: Energinet.dk, COWI År: 2015 ISBN nr. xxx Må citeres med kildeangivelse. 2 Sammenfattende redegørelse Side 16

17 Indhold 1. Indledning Den videre proces Offentlig høring Resumé og vurdering af høringssvar vedr. anlæg på land Resumé og vurdering af høringssvar vedr. anlæg på havet Resumé og vurdering af høringssvar, generelt Høringens indflydelse på afgørelsen Anlæg på land Anlæg på havet Forventet afgørelse Afgørelsen Forventet udformning af kommuneplantillæg Retningslinjer Forventet udformning af VVM-tilladelsen Forventet udformning af Etablerings-tilladelsen Begrundelse for afgørelsen Miljøhensyn i afgørelsen Afværgeforanstaltninger Anlæg på land Anlæg på havet Alternativer Overvågning Bilag 1 oversigt over høringssvar Bilag 2 korte og lange resuméer Sammenfattende redegørelse 3 Side 17

18 1. Indledning Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden Energiaftalen er en afgørende forudsætning for at kunne dække en stadig større del af energiforbruget i Danmark med vedvarende energi. Parterne bag aftalen er enige om, at omstillingen til et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi hviler på troværdige, stabile og langsigtede rammer om den danske energipolitik. Aftalen sigter bl.a. mod, at energi skal gøre Danmark mindre sårbar over for de svingende og stigende priser på fossile brændsler, som den globale befolkningstilvækst og klodens svindende ressourcer skaber. Energiaftalen har som mål at bidrage til at fremtidssikre det danske samfund ved at skabe en grøn økonomi i vækst. Aftalens initiativer peger bl.a. frem mod et langsigtet mål om at energiforsyningen i 2050 skal være baseret på vedvarende energi, samtidig med, at en fortsat høj forsyningssikkerhed sikres. Aftalen skaber sikre rammer for Danmarks energipolitiske retning i de kommende år, ligesom aftalen tilvejebringer et grundlag for at foretage de nødvendige investeringer i bl.a. vedvarende energi. I november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen på baggrund af Havmølleudvalgets 1 screening seks områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for opstilling af havmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg med tilhørende udbygning af elnettet på land. De seks områder er Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm. Det fremgår af den politiske aftale, at møllerne placeres i områder 4-10 km fra land. 1 Havmølleudvalget er et udvalg nedsat med det formål at finde egnede placeringer for fremtidens udbygning med havmøller. Udvalget består af Energistyrelsen (formand), Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, Risø-DTU og Energinet.dk. 4 Sammenfattende redegørelse Side 18

19 Sæby Vesterhav Nord Vesterhav Syd Sejerø Smålandsfarvandet Bornholm Denne proces resulterede i at et udbud af kystnære havvindmølleparker nu gennemføres. Dette udbud er et såkaldt multisiteudbud af havvindmølleparker, hvor der sammenlagt kan opstilles op til i alt 350 MW. Der kan bydes ind med op til 200 MW på hvert af de seks forskellige områder, bortset fra Bornholm, hvor der kun kan indpasses 50 MW. Grundet den kystnære placering kan intet område indeholde mere end 200 MW, og alle parkerne vil blive placeret mindst 4 km fra land. Det kystnære udbud er omfattet af værditabsordningen og køberetsordningen. Produktionen fra 200 MW svarer til elforbruget i ca husstande. De kystnære placeringer af havvindmølleparkerne er primært fastlagt ud fra et ønske om at holde omkostningerne til udbygningen og dermed borgeres og virksomheders elregning nede. Det er generelt billigere at bygge kystnært end længere ude på havet, da havdybderne generelt er lavere og fundamentsomkostningerne dermed mindre. Desuden mindskes omkostningerne til drift og vedligehold, når sejltiden ud til møllerne er kortere. Nettilslutningsomkostningerne vil typisk være lavere, hvis kablerne til land er kortere. Landvindmøller er generelt billigere end havvind, men pga. naboeffekter er mulige projektområder begrænset. Sammenfattende redegørelse 5 Side 19

20 En tilbudsgiver har mulighed for at byde på og vinde samtlige 350 MW på f.eks. 2-3 placeringer, hvilket forventes at give stordriftsfordele og dermed billigere bud. Havvindmøllerne vil blive opsat i de områder, hvor der indkommer de mest fordelagtige bud fra tilbudsgiverne. Det er derfor ikke sandsynligt, at der vil blive opstillet havmøller i alle seks områder. For at havmølleparkerne kan realiseres, kræves tilladelser, som forudsætter gennemførelse af såkaldte VVM-redegørelser (Vurdering af Virkninger på Miljøet), herunder gennemførelse af nødvendige forundersøgelser som grundlag for VVM-redegørelserne. Da projekterne omfatter såvel energianlæg på havet som på land, varetages myndighedsarbejdet fælles mellem Energistyrelsen og Naturstyrelsen. VVM-redegørelse og miljørapport for Vesterhav Syd Havmøllepark har sammen med forslag til kommuneplantillæg været i 2. høringsperiode fra den 5. maj 2015 til den 30. juni 2015, hvor projektet også har været i høring ved berørte myndigheder. Denne sammenfattende redegørelse behandler de indkomne høringsvar for VVM-redegørelsen fra denne 2. høringsperiode. Energianlæg på havet er i henhold til bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2012 om vurdering af virkning på miljøet ved projekter om etablering af elproduktionsanlæg altid VVM-pligtigt. Derfor skal der udarbejdes en VVM-redegørelse for hele havmølleprojektet. Naturstyrelsen har delt VVM-myndighed med Energistyrelsen, hvor Energistyrelsen er myndighed for anlæggene på havet, mens Naturstyrelsen er myndighed for anlæggene på land. Det tidligere Klima- Energi- og Bygningsministeriet (nu Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet) har pålagt Energinet.dk at varetage vurderingen af virkninger på miljøet (VVM) for Vesterhav Syd Havmøllepark med tilhørende ilandføringsanlæg og anlæg på land. Naturstyrelsen har på baggrund af anmeldelse fra Energinet.dk og i overensstemmelse med dette pålæg og ifølge 3 i VVMbekendtgørelse nr af 6/ også truffet afgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt. Energinet.dk er således bygherre på projektet. Ifølge VVM-bekendtgørelsens 17 er VVM-redegørelsen dog udarbejdet efter tidligere gældende VVM-bekendtgørelse nr af 15/12/2010, da projektet er anmeldt til Naturstyrelsen før 1. januar Naturstyrelsen har således truffet afgørelse om VVM-pligt i henhold til bekendtgørelsen fra 2010 og udarbejdet kommuneplantillæg for projektets landanlæg. Indholdet af den sammenfattende redegørelse skal ifølge VVM-bekendtgørelsens 12, stk. 2 (nr. 764 af 23/ ) omfatte: 1. Indholdet af den forventede afgørelse, herunder de vigtigste begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for den forventede afgørelse, herunder hvordan miljøhensynet er integreret i afgørelsen, og hvordan miljøvurderingen, udtalelser og bemærkninger, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. 2. Om fornødent en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger til at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de værste skadelige virkninger. 3. Oplysning om hvordan og i hvilket omfang virkninger på miljøet som følge af anlæggets etablering og tilstedeværelse forventes overvåget. 6 Sammenfattende redegørelse Side 20

21 4. Udkast til VVM-tilladelsen, herunder udkast til de eventuelle tilladelser og godkendelser, som helt eller delvist erstatter VVM-tilladelsen, jf. 8. Såfremt Vesterhav Syd Havmøllepark skal realiseres vil etableringstilladelse blive meddelt af Energistyrelsen for så vidt angår anlægsprojektet på havet. Tilladelse til etablering af elproduktionsanlægget samt tilhørende internt ledningsnet gives efter 25 i VE-loven (LBK nr. 122 af 6/2/2015). Etableringstilladelsen vil i givet fald indeholde vilkår og eventuelle afværgeforanstaltninger, som skal minimere de potentielt negative effekter af projektet på havet, og som sikrer, at Vesterhav Syd Havmøllepark holder sig inden for rammerne af VVM-redegørelsen for området. Da det med afgørelsen af udbuddet af kystnære havvindmølleparker vil blive afgjort, hvorvidt Vesterhav Syd Havmøllepark vil blive etableret, gives etableringstilladelsen først efter, at udbuddet er afgjort og samtidig med at der indgås koncessionsaftale med en vinder af udbuddet. Dette forventes at ske i foråret En evt. afgørelse om meddelelse af etableringstilladelse skal i henhold til BEK nr. 68 af 26/01/ offentliggøres af Energistyrelsen med oplysning om: 1) Indholdet af afgørelsen og de vilkår, der eventuelt er knyttet hertil. 2) De vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for afgørelsen, herunder oplysninger om den offentlige høringsproces. 3) Om fornødent en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger til at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de værste skadelige virkninger. Sammenfattende redegørelse 7 Side 21

22 2. Den videre proces Naturstyrelsen fremsender denne sammenfattende redegørelse til Ringkøbing- Skjern Kommune sammen med kopi af indkomne indsigelser og bemærkninger, hvormed kommunalbestyrelsen får lejlighed til at udtale sig inden Naturstyrelsen træffer endelig afgørelse om udstedelse af kommuneplanretningslinjer for projektet. Den sammenfattende redegørelse indeholder en beskrivelse af, hvordan udtalelser og bemærkninger, der er indkommet under høringen, er taget i betragtning inden den endelige afgørelse. En eventuel udtalelse fra kommunalbestyrelsen skal være Naturstyrelsen i hænde inden den 8. januar 2016 Bemærkninger kan sendes pr. mail [email protected], alternativt pr. brev, gerne mærket med sagsnummer NST Den sammenfattende redegørelse indeholder også et udkast til en VVM-tilladelse med tilhørende vilkår. Såfremt Naturstyrelsen efter endt høring og ud fra en samlet afvejning af projektets landanlægs formål og miljøpåvirkninger vurderer, at projektet skal fremmes, vil Naturstyrelsen meddele VVM-tilladelse til at gennemføre projektets landanlæg på nærmere angivne vilkår. VVM-tilladelsen vil indeholde nærmere bestemte vilkår og eventuelle afværgeforanstaltninger, som skal minimere de potentielt negative effekter af projektet på land. Det endelige kommuneplantillæg, VVM-redegørelsen, VVM-tilladelsen for landanlæg samt en sammenfattende redegørelse vil samtidig blive offentliggjort med angivelse af mulighed for klage. Energistyrelsen vil ligeledes godkende VVM-redegørelsen i forbindelse med udstedelse af etableringstilladelse for anlæggene på havet efter afgørelse af udbud for de kystnære havmøller med nærmere vilkår i medfør af 25 i Lovbekendtgørelse nr. 122 af 06/02/2015 om fremme af vedvarende energi (VEloven). Herefter vil projektet kunne realiseres. Såfremt der meddeles etableringstilladelse til projektet på havet, vil denne blive offentliggjort med angivelse af mulighed for klage. 8 Sammenfattende redegørelse Side 22

23 3. Offentlig høring Forslag til kommuneplantillæg inkl. miljørapport, VVM-redegørelse og ikke teknisk resumé for etablering af Vesterhav Syd Havmøllepark, har været sendt i offentlig høring i perioden 5. maj 2015 til den 30. juni Der er i høringsperioden indkommet 87 høringssvar henholdsvis fra 2 kommuner, 3 myndigheder, 16 interessenter og 66 lodsejere. Oversigt ses i bilag 1. Høringssvarene er resumeret i bilag 2. Høringssvarene er sammenfattet og kommenteret i det følgende ud fra følgende emner: Kapitel 3.1 Resumé og vurdering af høringssvar vedr. anlæg på land: A. Tracé/linjeføring og kabelstation B. Visuelle forhold og landskab C. Landrelateret plante- og dyreliv Kapitel 3.2 Resumé og vurdering af høringssvar vedr. anlæg på havet: D. Visuelle forhold og landskab E. Ejendomsforhold F. Turisme og rekreative interesser G. Støjpåvirkninger og sundhed H. Erhverv og beskæftigelse I. Alternative løsninger J. Signaler (lys, radarer, radiokæder og fyrsignaler) K. Maritimt dyreliv og natur L. Placering/udformning af havvindmøllepark Kapitel 3.3 Resumé og vurdering af høringssvar, generelt: M. Proces N. Andet Sammenfattende redegørelse 9 Side 23

24 3.1 Resumé og vurdering af høringssvar vedr. anlæg på land Vurdering af indkomne bemærkninger og forslag, opdelt efter emne (A) Tracé/linjeføring og kabelstation Resumé Bemærkninger Konsekvens I forhold til ilandføringen af kablet er der flere forslag og holdninger: - foreslår at ilandføringen samles i den nordligste af de to tracéer (7L) - imod ilandføring i det nordligste tracé gennem Tyvmose pga. natur og bebyggelse (12I, 58L) - den nordligste ilandføring harmonerer dårligt med at den nordøstlige del af havmølleparken udgår (12I) - anbefaler det sydligste tracé, der er bredere og mindre bevokset og bebygget (58L) - ønsker, at der kun anvendes den sydlige korridor, da den vil være til mindst gene for sommerhusejerne og naturen (23L, 12I) - Sundhedsstyrelsens sikkerhedszone ift magnetfelter er svær at overholde i det nordlige tracé (23L) - mener, at opgravning og kabelanlæg vil ødelægge området omkring Klegod (9L) - foreslår ilandføring ved havnen i Hvide Sande (9L) Anmoder om koordinering med Kystdirektoratet ift. den kystnære del af kablerne af hensyn til nuværende kystbeskyttelse og fremtidige forhold (3M) Det er ikke hensigtsmæssigt, at ilandføringen sker ved Hvide Sande. Dette vil medføre længere søkabler samt landkabler inden det kan kobles på ved en kabelstation ved Søndervig Station. Derudover vil der være en yderligere udfordring at skulle føre de op til 6 kabler fra Hvide Sande gennem Holmsland. For at sikre fleksibilitet for en kommende koncessionshaver i forbindelse med placering af møller bør begge ilandføringspunkter fastholdes. Kabellægningen forventes fra kysten og op til Holmsland Klitvej 181 at ske som underboring. Ved kabellægning vil sundhedsstyrelsens forsigtigheds-principper blive fulgt. Endelig kabel-korridor forventes at blive maks. 50 meter. I forbindelse med endelig placering af kabel vil der blive indgået dialog med Kystdirektoratet Begge kabeltraceer fastholdes i kommuneplantillægget. Planlægningen af kabeltraceet skal koordineres med etableringen af Søndervig feriecenter. Der skal tages kontakt til kystdirektoratet og tages hensyn til kystbeskyttelse. I forhold til kabelstationens placering er der følgende bemærkninger: - positiv over for den skitserede placering ved station Søndervig (7I) - positivt, at der ikke længere planlægges transformerstationer på Holmsland Klit (12I) - forundring over, at der ikke fra kommunen har været påpeget alternative placeringer (64L) - I forhold til stationsanlæg er der kommet følgende bemærkninger: - forslag om at stationen i Lem Kær om nødvendigt udvides mod nord eller øst af hensyn til støj og visuelle gener (3L) - hvis station Lem Kær udvides ønskes diger forhøjet til 3-4 m jf. gældende lokalplan (3L) - påpeger at den private fællevej til station Lem Kær er dårligt Kabelstationen skal af hensyn til spændingsniveau og nettab m.v. placeres så kystnært som muligt (i forhold til havmølleparken). Det er i VVM'en vurderet at en placering af kabelstation på Holmsland vil medføre væsentlig landskabelig påvirkning. Ved at placere en ny kabelstation ved Station Søndervig er den landskabelige påvirkning reduceret i en afvejning med funktionalitet og økonomi. Ændringerne på Lem Kær transformerstation vil ske inden for det nuværende areal. Konkret udformning af anlæg sker først i forbindelse med den endelige projektering efter udbud er afsluttet. Anlæg udformes i henhold til VVM-tilladelsens vilkår og plangrundlag for området. Ingen konsekvenser for projektet. Kabelstationen fastholdes ved Station Søndervig. Ingen konsekvens for projektet. 10 Sammenfattende redegørelse Side 24

25 vedligeholdt, og at hidtidige kontakter til Vestjyske Net og Energinet.dk har været forgæves (3L) I forhold til traceet af land kablet er der indkommet følgende: - forslag om at kablet lægger langs Ringkøbingvej gennem Dejbjerg Plantage (7I) - omstændeligt og ufornuftigt at føre kablet hele vejen uden om Natura 2000-området (Ringkøbing Fjord) er ikke ordentligt begrundet eller undersøgt (58L) - kablet bør føres uden om sårbare naturområder eller krydses ved underboring - diger og vandløb bør også underbores. (7I) Flere høringssvar har ønsker om nedtagning af eksisterende luftledninger i området (7I, 16I, 45L, 57L) Endelig placering af kabel vil ske i dialog med de berørte lodsejere og vil i så vidt muligt omfang blive placeret så det genere den enkelte lodsejer mindst muligt. Kablerne vil blive placeret med en vis afstand til eksisterende bebyggelse. Nedtagning af luftledning er ikke en del af projektet. Det er den kommende koncessionsvinder der skal lægge og eje kablerne til Søndervig Station og det er således ikke muligt at dele kapacitet med lokale netselskaber. Hvis ikke de sårbare naturområder kan undgås ved det endelige kabeltrace vil disse blive underboret i det omfang det vurderes nødvendigt for at undgå en påvirkning af områderne. Vandløb vil ligeledes blive underboret. Ingen konsekvens for projektet. I forhold anden lovgivning gør Vejdirektoratet opmærksom på gæsteprincippet samt vejlovgivningens regler, og gør særligt opmærksom på krydsning af statsvej og planlagt vej i området (1M). Energinet.dk er opmærksom på, at gæsteprincippet er gældende for ledninger og vil i det omfang det er muligt undgå at ligge i vej eller inden for byggelinjen. Enkelte steder vil dette måske ikke kunne undgås f.eks. i forbindelse med krydsning af veje, der vil i så fald blive indgået aftale med vejmyndigheden. Ved krydsning af statsvej og planlagt vej vil dette ske efter aftale med VD. I forbindelse med endelig fastlæggelse af kabelrute skal indgås aftaler omkring placering af kabler i og nær vej samt i forbindelse med krydsning af veje der skal ansøges herom og kablerne vil blive lagt i forhold til de vilkår der sættes. I så fald vil kablerne ligge efter gæsteprincip eller på gæstevilkår. Der vil ske en koordinering mellem bygherre og 1M Der skal indgås dialog og aftale omkring krydsning af veje. Der skal indsendes ansøgning herom. Flere gør opmærksom på, at Søndervig Landevej, Kystvejen samt Badevej er meget trafikalt belastede, og at de større anlægsarbejder vil skabe problemer, også på grund af andre store anlægsarbejder i området (1L, 12L, 44L, 53L, 63L). Anlægsarbejder tilrettelægges efter kontakt til vejmyndigheden (Ringkøbing-Skjern Kommune). Her vil behovet for eventuelle nærmere hensyn til anlægsperiodens tidspunkt, arbejdstider og vejreguleringer og skiltning indgå. Inden anlægsarbejdet igangsættes rettes henvendelse til vejmyndigheden (Ringkøbing- Skjern Kommune). En lodsejer gør indsigelse mod kabellægning henover sin ejendom (64L) Endelig placering af kabel vil ske i dialog med de berørte lodsejere og vil i så vidt muligt omfang blive placeret så det genere den enkelte lodsejer mindst muligt og i en vis afstand til eksisterende bebyggelse. Ingen konsekvens for projektet. (B) Visuelle forhold og landskab Resumé Bemærkninger Konsekvens Flere er bekymret over synligheden i landskabet af kabelstationen ved Søndervig (1L, 12L, 44L, 53L) Kabelstationen er rykket ind i landet til station Søndervig for ikke at medføre en væsentlig påvirkning af det bevaringsværdige landskab på Holmsland. Udvidelsen af anlægget vil være synligt, men ikke medføre en væsentlig påvirkning af landskabelige interesser. Anlægget vil blive afskærmet med beplantning. Ingen konsekvens for projektet. Sammenfattende redegørelse 11 Side 25

26 (C) Landrelateret plante- og dyreliv Resumé Bemærkninger Konsekvens Bekymring for konsekvenser for natur, konkret: - hejrekoloni (15L, 65L, 20L, 54L, 58L, 63L), - fredede dyrearter i de berørte områder, blandt andet hasselmus (2L, 35L, 61L) - markfirben (58L) - råvildt (15L) - underboring er formentlig ikke muligt i længder over 300 m og dermed ikke tilstrækkeligt til at undgå påvirkning af klitlandskabet, der har en længde af 1000 m (58L) (15L, 20L, 65L, 54L, 58L) påpeger, at VVM'en ikke nævner hejrekolonien og at det bør undersøges. Anlægsarbejdet for kabellægning er vurderet ikke at have væsentlig indvirkning på fauna. Enkelte steder hvor der er sårbar natur vil der blive gennemført ved underboring for at undgå en eventuel påvirkning ved underboring vil der ikke være aktivitet over jorden på den strækning. Underboring kan ske på en længere strækning end 300 m. I forbindelse med anlægsarbejdet vil der blive indført tiltag for at reducere påvirkning på flora og fauna. Efter etablering vurderes der ikke at være påvirkning. Der stilles vilkår om fremgang for anlægsarbejde og de afværgeforanstaltninger der skal sikres i anlægsperioden for fauna og sårbare naturområder. (1I) gør opmærksom på, at undersøgelsesområdet ligger op ad flere NATURA 2000-områder, der også inkluderer EU's fuglebeskyttelse og habitatbeskyttelse (fremhæver Tipperne) (58L) mener at undersøgelser af dyr, flagermus og andre arter er overfladiske og påpeger at området ligger tæt på Natura 2000 områder Der er gennemført foreløbig vurdering af Natura 2000 områder og fugle på udpegningsgrundlaget. Det er vurderet at der ikke er væsentlig påvirkning af Natura 2000 området og derfor er der ikke udarbejdet fuld konsekvensvurdering. Ingen konsekvens for projektet. 12 Sammenfattende redegørelse Side 26

27 3.2 Resumé og vurdering af høringssvar vedr. anlæg på havet Vurdering af indkomne bemærkninger og forslag, opdelt efter emne (D) Visuelle forhold og landskab Resumé Bemærkninger Konsekvens Der er indkommet en del bemærkninger ang. de visuelle påvirkninger af havmøller på land. Bemærkningerne vedrører følgende aspekter: - væsentlig visuel påvirkning langs kysten ift. landskab, havudsigt, solnedgang og oplevelsesværdi (1L, 64L, 6L, 10L, 11L, 12L, 14L, 9I, 16L, 5M, 17L, 18L, 19L, 20L, 11I, 12I, 22L, 23L, 28L, 29L, 30L, 31L, 16I, 32L, 33L, 34L, 36L, 38L, 39L, 40L, 41L, 42L, 15I, 43L, 44L, 45L, 7I, 46L, 47L, 48L, 49L, 50L, 51L, 52L, 53L, 10I, 60L, 63L, 66L) - alt for dominerende i horisonten over klittoppene og ødelægge oplevelsen af det uberørte klit- og hedelandskab (11I, 12I, 17L, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L, 66L), har vedlagt supplerende visualiseringer - bekymring for skyggevirkninger over hele området i solnedgang (62L). - bekymring for, at havmølleparken vil ændre oplevelsen af bebyggelsen i området (58L) - henstiller til at bevare landskabet i sin nuværende uspolerede form (6L) - området er beskyttelsesværdigt (1I, 65L, 54L) og udpeget i kommuneplanen som sådant (64L) - mener at projektet vil have en markant og negativ påvirkning på landskabet (1I, 2L, 14L, 19L, 24L, 35L, 40L, 58L, 66L) og vil være ødelæggende for det geologiske landskab (1I) samt det kulturhistoriske landskab (1I, 2L, 15L, 20L, 35L, 58L) - vil ændre landskab fra rekreativt landskab til et industrilandskab (1I, 27L, 65L, 54L, 58L) og mener at beskrivelsen af kystlandskabets karakter er for generel og forkert (58L) - titlen som Danmarks bedste strand vil ikke længere være aktuel (1L, 12L, 44L, 53L) - henstilles til, at økonomiske, tekniske og æstetiske forhold afbalanceres i forhold til hinanden (10I) og ikke devaluerer hensynet til naturen (6L), ligesom der efterlyses argumentation for valget (20L) - afværgeforanstaltninger savnes (2L, 35L, 58L) - projektet bør underlægges samme krav som private projekter i kystnærhedszonen og indenfor strandbeskyttelseslinjen (51L) Enkelte bemærkninger omhandler Beslutningen om at lade et kystnært udbud indgå som del af det energipolitiske forlig af marts 2012 afspejler et politisk ønske om at holde omkostningerne til udbygningen og dermed borgeres og virksomheders elregning nede. Det er forventeligt, at det er billigere at bygge kystnært end længere ude på havet, da havdybderne generelt er lavere og fundamentsomkostningerne dermed reduceres. En øget havdybde fra m til m kan isoleret set betyde mere end en fordobling af omkostninger til fundering. Desuden mindskes omkostningerne til drift og vedligehold, når sejltiden ud til møllerne er kortere. Nettilslutningsomkostningerne vil typisk være lavere. Derudover er det politisk er besluttet at pålægge det kystnære udbud et prisloft. Dette for at sikre, at det kystnære udbud ikke bliver for dyrt. Placeringen af havmølleparken er besluttet af Folketinget på baggrund af et resultat af Havmølleudvalgets screening af de danske farvande for egnede placeringer til kystnære havmølleprojekter. På baggrund af dette er der desuden politisk besluttet at parkerne skal flyttes mindst 4 km fra land for at mindske de visuelle gener. Områderne er udpeget efter høring i de nærmeste kommuner. Det kan ikke undgås, at opstilling af den kystnære havmøllepark vil påvirke de visuelle og landskabelige forhold på land. Møllernes synlighed i landskabet er undersøgt i VVMredegørelsen / miljørapporten på baggrund af visualiseringer fra en række punkter i baglandet, herunder i klart vejr, gråvejr og diset vejr, samt i nattemørke. Der er på baggrund af VVM-redegørelsen sket en arealmæssig tilpasning, så den nordøstlige del af området udtages. Dette reducerer den landskabelige påvirkning i det uforstyrrede landskab nord for Søndervig. Havmølleparken vil kunne ses på lange afstande, og det 14 km lange projektområde vil udfylde en stor del af synsfeltet flere steder fra land. Lokalt vil der være forskel på synligheden af havmøllerne. Det er især kysten, de høje klitter og det nærmeste kystlandskab, der vil blive væsentligt påvirket, hvilket gælder såvel 3MW og 10 MW møller. Også fjordlandskabet omkring Vest Stadil Fjord og den nordvestlige del af Ringkøbing Fjord vil blive væsentligt påvirket, mens det øvrige fjorddominerede landskab vil blive moderat påvirket. Længere nordøst i området vil påvirkningen være mindre. Mølletype, møllestørrelse og opstillingsmønster er ikke kendt på nuværende tidspunkt, men afgøres først når og hvis der indgås koncessionsaftale. Af hensyn til landskabsoplevelsen stilles det som vilkår i etableringstilladelsen, at møllerne skal opføres med samme højde, udseende og type. Endvidere skal de opstilles i et letopfatteligt geometrisk mønster og derved fremtræde som en vejafgrænset gruppe. Der tilføjes desuden et vilkår i etableringstilladelsen, om at det bør tilstræbes at stille færre men større møller op. Sammenfattende redegørelse 13 Side 27

28 forholdet til kysten: - projektet bør forholde sig til de naturlige forhold samt kystbeskyttelsesaktiviteter i området (3M) - efterlyser undersøgelse af indflydelsen på den sårbare sandkyst (19L) samt hvordan projektet vil påvirke havstrømsforhold og den deraf følgende erosion af klitterne (18L) Det vurderes, at der ikke vil være skyggekast fra møllerne, da de står min. 4 km ude fra kysten. En del af høringssvarene vedrører vindmøllernes belysning. Bemærkningerne vedrører følgende aspekter: - Bekymring over gener fra de planlagte lysafmærkninger (1I, 1L, 64L, 6I, 12L, 27L, 44L, 53L), herunder udsynet fra kysten (1I, 6L, 8L, 13L 16L, 19L, 16I, 23L, 30L, 36L, 43L, 47L, 50L, 51L, 63L) samt ift. ny restaurant og oplevelsescenter (6L) - Bekymring over de kraftige røde blink, når det er mørkt (6L, 13L, 63L), referer til bilag A i deres indsigelse (6L) - Bekymring for, at lyset vil oplyse hus indvendigt (13L) - Mener, at der mangler afværgeforanstaltninger (65L, 54L, 58L) - Anvendelse af nyeste og mindst generende teknologi for at mindste lysgener (5I, 7I, 8I, 23L, 58L) På grund af den lovpligtige lysafmærkning af havmøllerne vil den visuelle påvirkning også omfatte lysene, der vil kunne ses over havet i skumringen, om natten og i dårligt vejr. Der er dog ny teknologi på vej som måske kan afprøves på disse nye parker. Koncessionshaver skal gå i dialog med Trafikstyrelsen om mulighederne. Projektet følger gældende lovgivning fra Trafikstyrelsen, men det stilles som vilkår, at koncessionshaver indgår dialog med Trafikstyrelsen om at tillade andre løsningsmuligheder. I forhold til VVM-redegørelsens visualiseringer er følgende bemærkninger: - De udarbejdede visualiseringer er ikke korrekte (2L, 35L, 38L, 58L, 61L) og der efterlyses nye, mere virkelighedstro visualiseringer (58L, 63L) - (21L) finder ikke, at de visuelle konsekvenser er behandlet seriøst, når det er vurderet at der kan være væsentlig påvirkning - Oplevelsen af møllerne i nærzonen er forkert beskrevet (6L, 58L) - stiller spørgsmålstegn ved zonernes opdeling, og fremhæver at en anden opdeling med f.eks. en 15 km nærzone i stedet for 6 km vil give andre konklusioner (58L) - Det er en væsentlig mangel, at VVMredegørelsen slet ikke har medtaget billeder fra landsiden (15L, 65L, 17L, 26L, 54L, 58L, 63L) - Visualiseringen kan ikke bruges til noget, da de endelige møllernes udformning og deres tekniske data er ukendte, og at projektet derfor bør udskydes (15L, 54L) - Visualiseringerne kan ikke erstatte oplevelsen af at stå på stranden, når der ingen erfaring er med kystnære vindmøller i Danmark (6L) - Mener at den visuelle påvirkning af vindmøllerne er underdrevet (6L), ligesom der stilles spørgsmålstegn ved zonernes opdeling (58L) Der kan være forskellige måder at udarbejde visualiseringer på. Visualiseringerne er udført med udgangspunkt i at vise et så realistisk indtryk af omfanget af mølleparken og der er gjort ekstra ud af at fremhæve møllerne på de visualiseringer, hvor de ikke var helt så tydelige. Visualiseringerne er udført af et professionelt firma, der har erfaring inden for dette. Påvirkning af landskab og visuelle forhold er vurderet at være væsentlig i de kystnære områder. At ændre visualiseringerne vurderes derfor ikke at kunne ændre vurderingen af påvirkningen, da den allerede er på det højeste niveau i vurderingsskalaen. Af hensyn til landskabsoplevelsen stilles det som vilkår i etableringstilladelsen, at møllerne skal opføres med samme højde, udseende og type. Endvidere skal de opstilles i et letopfatteligt geometrisk mønster og derved fremtræde som en vejafgrænset gruppe. Der tilføjes desuden et vilkår i etableringstilladelsen, om at det bør tilstræbes at stille færre men større møller op. 14 Sammenfattende redegørelse Side 28

29 (E) Ejendomsforhold Resumé Bemærkninger Konsekvens Der er en del af de indkomne bemærkninger, der omhandler: - ejendomsværditab som følge af projektet (1I, 2I, 64L, 10L, 11I, 13L, 65L, 15L, 16L, 16I, 17L, 15I, 19L, 20L, 12I, 22L, 27L, 29L, 30L, 31L, 32L, 33L, 36L, 40L, 42L, 45L, 47L, 48L, 49L, 50L, 52L, 54L, 55L, 58L, 60L, 62L, 63L) samt at ejendomsværdiforringelsen på længere sigt have betydning for ejendomsskatte-indtægterne fra området (1I, 63L) - har ikke kendskab til at 3 møller ved Hvide Sande fra 2012 skulle have påvirket sommerhussalg eller ejendomsværdier (2I) - ødelæggende økonomisk konsekvens for Lyngvig Camping (1I) - tab i lejeindtægt af sommerhuse (36L) - usælgelige huse (64L, 16L, 29L, 31L, 36L, 63L), samt at formålet med at købe hus vil være forsvundet (16L, 19L, 36L) - forventelige erstatningskrav (værditabsordningen) (64L, 13L, 31L, 32L, 41L, 42L, 49L) - påpeger, at der ikke er tidligere erfaringer at læne sig op ad (65L, 54L, 58L), mens (13L) henviser til tidligere undersøgelser - Efterlyser oplysning om havmølleparken til fremtidige sommerhuskøbere (31L), ligesom ejendomsmæglere bør tage højde for vindmølleprojektet i deres prissætning (40L) Etablering af vindmøller, herunder havmøller kan påvirke ejendomspriserne. Det er dog vurderet til ikke at være af væsentlig betydning for de socioøkonomiske forhold. Værditabsordningen giver mulighed for, at naboer til vindmøllerne kan få dækket tab på deres beboelsesejendommes værdi som skyldes vindmøllernes påvirkning. Opstilleren af kystnære havvindmøller er dermed forpligtet til at betale for værditab der overstiger 1 pct. af beboelsesejendommens værdi. Værditabets størrelse fastsættes af Taksationsmyndigheden på grundlag af en individuel vurdering heraf. I forhold til den enkeltes privatøkonomi vil et forventet pristab på beboelsesejendomme således kunne anmeldes i henhold til værditabsordningen, hvor der vil blive foretaget en konkret vurdering af påvirkningen af den anmeldte beboelsesejendom i forhold til det konkrete projekt. Ingen yderligere konsekvens for projektet. Vindmølleudbyder skal indkalde til offentligt møde med orientering om værditabs- og køberetsordning. Mødet vil blive annonceret, ligesom udbudsmateriale vil være tilgængeligt på internettet. Efter det offentlige møde kan der inden for en frist på 8 uger anmeldes krav om værditab. Mht. til værditabsordningen er der følgende kommentarer: - spørger til prisen for mistet herlighedsværdi og ro, og påpeger, at tabet af herlighedsværdi kommer i første række og faldende sommerhuspriser i anden række (29L) I forhold til køberetsordningen er der følgende bemærkninger: - mener at køberetsordningen for lokale bør tilpasses projektet, og mener ikke reglerne er tilpasses de kystnære placeringer indenfor 4 til 20 km fra kysten (58L) - reglerne for anparter i havvindmøller bør ændres, så sommerhusejere også får køberet (16L) Gældende regulering af værditabsordningen og køberetsordningen fremgår af Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), lov nr. 122 af 6. februar Værditabsordningen har til formål at kompensere naboer til vindmølleprojekter for et eventuelt værditab af deres beboelsesejendom. Det er Taksationsmyndigheden, der er en uafhængig myndighed, der vurderer et eventuelt værditab og fastsætter erstatning derefter. Kun værditab grundet støjgener, skyggekast eller visuel påvirkning, på mere end 1 % af ejendommens samlede værdi udbetales. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, men kan indbringes for domstolene. Afstandskriteriet på 6 x møllehøjden er alene en grænse for hvilke grundejere, der kan anmelde værditab gratis. For grundejere længere væk skal indbetales et depositum, der refunderes i tilfælde af tilkendelse af værditab. Køberetsordningen pålægger vindmølleopstilleren at udbyde minimum 20 % af andelene i et vindmølleprojekt til lokalbefolkningen med bopæl i CPR-registret i en kommune lokaliseret mindre end 16 km fra parken. Det er opstilleren af vindmøllerne, der skal stå for udbuddet. Ordningen administreres af Energinet.dk i samarbejde med opstilleren. Ingen konsekvens for projektet. Vindmølleudbyder skal indkalde til offentligt møde med orientering om værditabs- og køberetsordning. Mødet vil blive annonceret, ligesom udbudsmateriale vil være tilgængeligt på internettet. Efter det offentlige møde kan der inden for en frist på 8 uger anmeldes krav om værditab. Sammenfattende redegørelse 15 Side 29

30 (F) Turisme og rekreative interesser Resumé Bemærkninger Konsekvens Følgende bemærkninger relaterer sig til projektets påvirkning af turismen i området: - havmølleprojektet vil være til skade for turismen og udlejningen af sommerhuse (1I, 6L, 7L, 8L, 10I, 10L, 11I, 12I, 12L, 13L, 14L, 65L, 16I, 16L, 17L, 3I, 15I, 20L, 21L, 22L, 25L, 26L, 27L, 29L, 30L, 31L, 32L, 33L, 36L, 37L, 39L, 40L, 41L, 42L, 43L, 45L, 46L, 47L, 48L, 49L, 50L 52L, 54L, 55L, 58L, 60L, 62L, 63L), som er en meget vigtig indtægtskilde for kommunen (1I, 5M, 18L). Henviser til undersøgelser heraf (1I, 5I, 6L, 12L, 44L, 53L). - er uenige i vurderingen af påvirkningen af turisterhvervet i VVM-redegørelsen (9I, 11I, 12I, 16I, 17L, 15I, 22L, 32L, 33L, 40L, 42L, 45L, 48L, 52L, 60L) - tvivlsom overfor tyskernes valg af området fremover (20L, 65L, 54L, 58L) - savner (bedre) dokumentation for påvirkningen og stiller spørgsmålstegn ved redegørelsens indhentede oplysninger (6L, 10I, 11I, 12I, 17L, 20L, 21L, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 44L, 2L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L, 63L) - ønsker at der indgår objektive vurderinger/beregninger af betydningen for turistindustrien (9I, 15L, 16I, 17L, 15I, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 33L, 40L, 42L, 45L, 48L, 52L, 60L) - påpeger at etableringen af de eksisterende tre store møller i området ikke har påvirket turismen (5I) - bekymret for risikoen for olieudslip, som vil ramme turismen og fiskerne (15L, 20L, 58L) - sportsturisme bliver ramt dobbelthårdt (ødelagt rekreativ værdi såvel som ingen adgang til området) (1I) - økonomisk ødelæggende for Nr. Lyngvig Camping (1I) - finder ikke, at møllecruises til Horns Rev er sammenlignelig, da de ikke er rettet mod familier, som dominerer vestkystturismen (1I, 58L) - finder at møllecruises er forkert beskrevet og ikke kan sammenlignes med Vesterhav syd (58L) I forhold til stedets rekreative kvaliteter: - ønskes disse bevaret (57L) - vindmølleparken vil være ødelæggende for naturen og oplevelsen heraf (1I, 1L, 8L, 9I, 11L, 11I, 12I, 12L, 16I, 17L, 15I, 19L, 20L, 22L, 23L, 24L, 26L, 28L, 29L, 30L, 31L, 32L, 33L, 34L, 36L, 40L, 42L, 43L, 44L, 45L, 47L, 48L, 49L, 50L, Påvirkningen på turismen vurderes primært at være knyttet til det visuelle indtryk. Undersøgelser viser, at holdningen til havmøller er meget varieret på tværs af forskellige segmenter, og der tegner sig ikke noget klart billede. Ingen konsekvens for projektet. 16 Sammenfattende redegørelse Side 30

31 52L, 53L, 59L. 60L, 61L, 62L), herunder særligt at uforstyrrede naturoplevelser ødelægges (18L) samt strande /badestrande ødelægges (4I, 29L) - efterspørger argument for hvorfor dette skal ødelægges (50L, 57L) - savner grundigere undersøgelse af - møllerne som industrimiljø, vil fremstå i stærk i kontrast til vestkystens rekreative miljø og natur (15L, 19L, 58L) (G) Støjpåvirkning og sundhed Resumé Bemærkninger Konsekvens Flere har bekymring om negative støjpåvirkninger, herunder også den lavfrekvente støj (1I, 64L, 18L, 27L, 38L, 40L, 47L, 50L, 51L), også i anlægsfasen (1I) Støjberegninger i VVM-redegørelsen / miljørapporten viser at, at støjniveauet i driftsfasen vil være væsentligt under gældende grænseværdier ved kysten. Ingen konsekvens for projektet. Flere finder de foretagne støjberegninger mangelfulde/ukorrekte: - da vindhastighederne ofte er højere end 6 og 8 m/s som er brugt ved beregningerne (15L, 23L, 65L, 38L, 54L, 58L) - da det ikke er forudsat at sommerhuse har mindre lydisolerende facader end typiske facader (23L) - undrer sig over, at der er anvendt beregninger og ikke målinger fra eksisterende mølleparker (23L) Støjbelastningen beregnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s, dvs. middelvindhastighed. Det skyldes bl.a. at ved højere vindhastigheder overstiger baggrundsstøjen fra vinden støjen fra møller. Da støjniveauet er væsentligt under grænseværdier allerede ved kysten, er det ikke relevant hvilken facadeisolering bebyggelserne i området har. Der er ikke tilsvarende kystnære havmølleparker at inddrage måleresultater fra. Ingen konsekvens for projektet. Flere har bekymring for helbredspåvirkninger fra havmølleparken: - bekymring for, at støjen er helbredsskadelig (1I, 50L) - bekymring for at mikrobølger fra møllerne kan forårsage søvnbesvær (39L) - mener at projektet børafvente resultatet af den igangsatte sundhedsundersøgelse i Danmark for at afklare omfanget af effekten af støjgener fra vindmøller (1I) Støjberegningerne ved bebyggelser i området er væsentligt under gældende grænseværdier, og dermed er risikoen for helbredspåvirkninger meget lille eller usandsynlig. Ingen konsekvens for projektet. Sammenfattende redegørelse 17 Side 31

32 (H) Erhverv og beskæftigelse Resumé Bemærkninger Konsekvens En række bemærkninger omhandler frygten eller forventningen om en række konsekvenser for erhverv og beskæftigelse som følge af havmølleparken: - området vil uddø som følge af mistede arbejdspladser (1I, 15L, 24L, 25L, 47L, 55L) - negativ påvirkning af fiskerierhvervet (25L) - nedgang for turismeerhvervet (1I) - negativ konsekvens for handelslivet (1I, 47L) - mener ikke, at de få nye arbejdspladser i vil kunne opveje tabet af turismeerhvervet (24L) - mener, at arbejdspladserne under ingen omstændigheder kan holdes op imod, hvordan anlægsarbejdet vil påvirke turismen og de mange afledte jobs (1L, 12L, 44L, 53L) - stiller spørgsmålstegn ved om projektet kan bruge lokal arbejdskraft (1L, 12L, 44L, 53L) - spørger til, hvad der sker efter anlæggelsesarbejderne, ift. beskæftigelse (24L) - den lovede tilvækst i beskæftigelsen vil blive modgået af et fald i turismen (1L, 11I, 12I, 12L, 16I, 17L, 15I, 22L, 32L, 33L, 40L, 42L, 44L, 45L, 48L, 52L, 53L, 60L, 63L) - påpeger, at havvindmøllepark er mere attraktiv end kystnære vindmøller (31L) - gør opmærksom på, at der er opført nye butikker i på trods af opførsel af tre store vindmøller (5I) - sætter spørgsmålstegn ved undersøgelsens validitet og om henvisningen til 100 arbejdspladser ved Anholt kan sammenlignes (15L, 65L, 54L, 58L) Havmølleparkens område er reduceret mod nordøst, hvilket reducerer påvirkningen af fiskeriet og råstofindvindingen i området. Det vurderes på bagrund af VVM-redegørelsens undersøgelser, at projektet vil have en positiv effekt på beskæftigelsen i området - herunder anlægsarbejder og efterfølgende drift af havmølleparken. Ingen konsekvens for projektet. (I) Alternative løsninger Resumé Bemærkninger Konsekvens (49L) foreslår, at man bør besøge lignende etablerede parker, for at iagttage fejltagelserne. (49L) foreslår, at det tænkes ind, at den teknologiske udvikling sandsynligvis vil betyde en pensionering af vindmøller, som erstattes af mere bæredygtige energiteknologier. Udbuddet af kystnære havvindmøller er en del af energiaftalen fra 2012, hvor der blev sat en målsætning om 50% vindenergi i Et af midlerne til at nå denne målsætning var bl.a. ved udbuddet af kystnære havvindmøller, der skulle levere mindre omkostningstung energi til forbrugerne. Alt andet lige vurderes kystnære vindmøller at have lavere omkostninger end havvindmøller længere ude på havet. Dels pga. lavere dybder, kortere kabler, samt kortere sejlruter og dermed mindre vedligeholdelses omkostninger. Se desuden svaret til punkt (D). Ingen konsekvens for projektet. 18 Sammenfattende redegørelse Side 32

33 (63L) foreslår, at der inden en evt. endelig vedtagelse af projektet, udføres en prøveopstilling i 1:1, der skal blive stående gennem et år, så lokalbefolkningen og politikerne kan få indtryk af, hvordan udsigten i givet fad vil blive, da det er svært at forstille sig 220 m vindmøller på 4 km afstand. (63L) mener det vil være en lille udgift i forhold til projektets størrelse.) Prøveopstilling vil ikke blive gennemført. Ingen konsekvens for projektet. (J) Signaler (lys, radarer, radiokæder og fyrsignaler) Resumé Bemærkninger Konsekvens Flere henleder opmærksomheden på: - eventuelle radiokæder i området (2M) - signalet fra Nr. Lyngvig fyr (58L) - risikoen for falsk ekko ift. navigation med fare for kollision (58L) De nævnte punkter er clearet med relevant myndighed. Ingen konsekvens for projektet. (K) Maritimt dyreliv og natur Resumé Bemærkninger Konsekvens Flere er bekymret for påvirkningen af dyreliv - bekymring om påvirkning af trækfugle langs vestkysten (1I, 2L, 6L, 65L, 15L, 17L, 20L, 31L, 35L, 38L, 54L, 58L, 61L) - beder om ikke at ødelægge et af Nordens vigtigste habitater (6L) - forslag om at vindmøllerne flyttes længere væk (til havs) for at undgå påvirkning af fugle og fugletræk (6L, 17L) - bekymret for at havmølleparken vil skræmme fiskene i området væk (15L) - bekymring for øget risiko for olieudslip ved ulykker, som kan ramme natur- og dyreliv (15L, 20L, 65L, 54L, 58L) - mener at projektet strider mod naturbeskyttelses-bestemmelser ift. kystlinjefredning, Ramsar og Natura 2000 (41L) - mener ikke at undersøgelserne af dyr og plantearter er grundig nok (1I, 2L, 15L, 17L, 20L, 35L, 38L, 54L, 58L, 61L) Havmølleparkens område er reduceret mod nordøst bl.a. for at reducere påvirkningen af sortænder. Med denne arealtilpasning er det vurderet i VVMredegørelsen, at fugle herunder trækfugle i området kun påvirkes i mindre eller ubetydelig grad. Som del af VVM-redegørelsen er det undersøgt og konkluderet, at parken ikke vil have indflydelse på den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder i Natura 2000 områderne (Ramsar og fugle-beskyttelsesområder). Ingen konsekvens for projektet. Sammenfattende redegørelse 19 Side 33

34 (L) Placering/udformning af havmøllepark Resumé Bemærkninger Konsekvens En del er uforstående og imod placeringen af havmølleparken: - placeringen generelt (29L, 51L), især når projektet giver mulighed for op til 20 km fra kysten (16I) - pga. ødelæggende konsekvenser for lokalområdet (1L,2L, 12L, 15L, 20L, 35L, 44L, 53L, 58L) - dominere natur og eksisterende bygningsmasse (2L, 20L, 35L, 58L) - ud for et af landets tættest befolkede sommerhusområder (29L) - ud for Klegod (64L) - ud for Holmlands Klit, nordlige del (25L) begrundelsen om, at man ikke må opstille møller nord for Søndervig pga. fredet klitlandskab, når det er tilfældet i område omkring Nr. Lyngvig fyr (37L) - da det alene synes begrundet i økonomiske hensyn (11I, 12I, 65L, 16I, 17L, 15I, 20L, 22L, 32L, 33L, 40L, 42L, 45L, 48L, 52L, 54L, 58l, 60L, 66L) En række har forslag til alternativ placering/udformning af projektområdet: - Ikke ved Holmsland Klit/ Et andet sted (17L) - andre steder ved vestkysten med færre sommerhuse (6I) - ved Cheminova (30L) - landmøller langs nord- og østsiden af Ringkøbing Fjord (24L) - længere væk/langt væk fra kysten (10I, 62L) - 20 vindmøller placeret ca. 8 km fra land (164L) - de indre danske farvande, havvindmølleparker (17L) - ved Horns Rev (16I, 17L, 26L, 63L) eller Krigers Flak (17L) - Vesterhav Nord (1I, 31L) - Sæby, Sejerø Bugt, Smålandshavet ved Skælskør, og Bornholm (1I) - Nordsjællands nordvest kyst (3L) - omkring Lyngvig fyr eller eksempelvis nord for Søndervig (64L) - ud for Hvide Sande Havn (64L, 30L) - Kystnær placering, men med den sydligste mølle ud for Lyngvig fyret (1I) - ikke på tange i den nordøstlige del af området (6I) - Mener ikke at de 4 km er ufravigelige (64L) - Længere væk fra kysten (2L, 3L, 4I, 6I, 9I, 10I, 11L, 164L, 14L, 15L, 16I, 19L, 28L, 30L, 35L, 47L, 49L, 57L, 59L, 61L, 62L) km fra kysten (10L, 49L, 50L) - Min 20 km fra kysten (2L, 4L, 5L, 8L, 13L, 14L, 15L, 17L, 15I, 19L, 20L, 11I, 12I, 20L, 22L, 23L, 26L, 27L, 65L, 29L, 31L, 32L, 16I, 33L, 35L, 40L, 42L, 43L, 45L, 46L, 48L, 49L, 51L, Det er politisk besluttet i Folketinget i forbindelse med Energiforliget i 2012, at der skal planlægges for kystnære havmølleparker. Placeringen af havmølleparken er et resultat af Havmølleudvalgets screening af de danske farvande for egnede placeringer til kystnære havmølleprojekter. Områderne er udpeget efter høring i de nærmeste kommuner. Udpegningen af placeringen for de seks mulige kystnære havvindmølleparker er blevet foretaget efter nøje koordinering af interesser og optimering af udnyttelse af havarealet. De specifikke arealinteresser er blevet vurderet i forhold til mulighederne for udbygning. Ved Vesterhav Syd er det i forbindelse med screeningen vurderet, at de forskellige arealinteresser kan sameksistere. Der er ikke fundet anledning til at aflyse udbuddet. Fra politisk side er det besluttet at de kystnære, og billigere, vindmøller prioriteres. Se desuden svar på afsnit (D) Af hensyn til landskabsoplevelsen stilles det som vilkår i etableringstilladelsen, at møllerne skal opføres med samme højde, udseende og type. Endvidere skal de opstilles i et letopfatteligt geometrisk mønster og derved fremtræde som en vejafgrænset gruppe. 20 Sammenfattende redegørelse Side 34

35 52L, 54L, 55L, 60L, 61L, 63L) - flyttes så langt ud på havet som ved Horns Rev (11I, 12I, 16I, 17L, 15I, 20L, 22L, 32L, 33L, 36L, 40L, 42L, 45L, 48L, 52L, 60L, 66L) - Som deciderede havmøller (1I, 7L, 65L, 54L, 56L) - Indskrænket projektområde (58L) - Let opfatteligt geometrisk mønster (58L) - en lineær opstilling som er placeret vinkelret på kystlinjen (58L) - de negative påvirkninger bør reduceres mest muligt (1I) (7I) foreslår, at man reducerer havmøllernes visuelle synlighed mht. afstand, belysning, farve og opstillingsmønster. (64L) mener ikke at der tages højde for, at der på nuværende tidspunkt ikke er truffet beslutninger om mølletype, fundamentstype eller opstillingsmønster. (56L) mener ideen er god, men at havmølleparken skal tilpasses det smukke natur- og turistområde meget bedre. Sammenfattende redegørelse 21 Side 35

36 3.3 Resumé og vurdering af høringssvar, generelt Vurdering af indkomne bemærkninger og forslag, opdelt efter emne (M) Proces Resumé Bemærkninger Konsekvens Flere efterspørger vurderinger af alternative placeringer af havmølleparken før der træffes beslutning (15L, 10I, 17L, 20L, 21L, 11I, 12I, 22L, 65L, 32L, 16I, 33L, 40L, 41L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 54L, 58L, 59L, 60L) - herunder særligt i det politisk vedtagne undersøgelsesområde 4-20 km fra kysten (64L, 14L, 38L 58L) Efter den endelige udpegning af områderne blev en mere detaljeret kortlægning af området foretaget, i overensstemmelse med det foreskrevne i screeningen af områderne. Den detaljerede kortlægning gik mere i dybden med de arealinteresser, der findes i området. Særligt hensynet til skibstrafikken og dermed sejladssikkerheden havde betydning for den nuværende placering Ingen konsekvens for projektet. Flere savner dokumentation for, hvordan en kystnær placering af Havmøllepark Syd vil påvirke PSO afgiften frem for en placering længere ude på havet, og mener ikke at det er en besparelse, der står mål med de fremtidige påvirkninger af den kystnære placering (17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) Ønsker grundigere vurdering af antal berørte mennesker og visuelle forstyrrelser i 'worst case-scenario', jf. den socioøkonomiske baggrundsrapport (6L) Der er gennemført en række undersøgelser og gennemført omfangsrig vurdering af projektets påvirkning på menneskers sundhed og den visuelle påvirkning. Der er ikke fundet anledning til at aflyse udbuddet. Ingen konsekvens for projektet Flere indlæg har synspunkter på afvejningen af hensyn i redegørelsen og i beslutningen om havmølleparken: - Menneskelige hensyn er overset i projektet i forhold til natur og landskab osv. (29L) - Forkert at der tages mere hensyn til dyreliv og økonomi, end de lokale og turisterne (10L) - For stor vægt på energi og anlægsøkonomi og manglende helhedsvurdering (10L, 38L, 58L) - Uklart, hvor stor betydning den visuelle påvirkning af naturområdet tillægges (6L) - Processen bærer præg af en entydig teknisk og økonomisk indgangsvinkel, som mangler helhedsvurderinger og manglende ekspertise til at vurdere undersøgelserne (2L, 65L, 35L, 54L, 58L) - Opfordring til at tage konsekvensundersøgelser og de store landskabelige påvirkninger alvorlige Det er politisk besluttet i Folketinget i forbindelse med Energiforliget i 2012, at der skal planlægges for kystnære havmølleparker. Placeringen af havmølleparken er et resultat af Havmølleudvalgets screening af de danske farvande for egnede placeringer til kystnære havmølleprojekter. Områderne er udpeget efter høring i de nærmeste kommuner. Udpegningen af placeringen for de seks mulige kystnære havvindmølleparker er blevet foretaget efter nøje koordinering af interesser og optimering af udnyttelse af havarealet. De specifikke arealinteresser er blevet vurderet i forhold til mulighederne for udbygning. Ved Vesterhav Syd er det i forbindelse med screeningen vurderet, at de forskellige arealinteresser kan sameksistere. Der er ikke fundet anledning til at aflyse udbuddet. Fra politisk side er det besluttet at de kystnære, og billigere, vindmøller prioriteres. Se desuden svar på afsnit (D) Ingen konsekvens for projektet 22 Sammenfattende redegørelse Side 36

37 (9I, 17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) Manglende geologiske undersøgelser i området 8-20 km fra kysten (17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L, 66L) Disse områder indgår ikke i det energipolitiske forlig og er derfor ikke en del af undersøgelsen. Ingen konsekvens for projektet Flere gør opmærksom på manglende afværgeforanstaltninger for miljø, mennesker og landskab i VVMredegørelsen (15l, 20L, 58L) VVM-redegørelsen behandler en række afværgeforanstaltninger og der indføres vilkår i etableringstilladelsen om opstilling af møllerne. VVM-tilladelsen og etableringstilladelsen vil indeholde vilkår i forhold til at afværge de påvirkninger, det er vurderet at skulle reduceres for, at der kan meddelelse tilladelse til projektet. VVM-redegørelsens opdeling i blot 3 kategorier (mindre, moderat, væsentlig) ift. påvirkningen virker for upræcis (2L, 20L, 35L, 58L) Der ligger flere rapporter bag ved hver enkelt afgørelse. Kategorierne er en opsummering af væsentlige konklusioner. Ingen konsekvens for projektet VVM redegørelsen findes ikke-retvisende og direkte misvisende på væsentlige punkter (61L), blandt andet menes påvirkningen af ejendomsvurderingen ikke at kunne ske alene vha. interviews (66L) VVM-redegørelsens vurderinger bygger på faglige begrundelser og undersøgelser. Ingen konsekvens for projektet Flere finder ikke, at der er lokal opbakning til projektet på grund af projektets miljøpåvirkninger og finder, at befolkningens holdning er blevet forkert gengivet i redegørelsen og af landspolitikere (2L, 64L, 6L, 16L, 16I, 17L, 15I, 20L, 11I, 12I, 21L, 22L, 24L, 32L, 33L, 35L, 40L, 41L, 42L, 45L, 48L, 52L, 60L) VVM-redegørelsens vurderinger bygger på faglige begrundelser og undersøgelser. Der er ikke fundet anledning til at aflyse udbuddet. Fra politisk side er det besluttet at de kystnære, og billigere, vindmøller prioriteres. Se desuden svar på afsnit (D) Ingen konsekvens for projektet Flere mener ikke, at sammenligningen mellem Vesterhav Syd og Horns Rev er holdbar (16I, 17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 31L, 33L, 37L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) VVM-redegørelsens vurderinger bygger på faglige begrundelser og undersøgelser. Konklusionen bygger på vurdering af projektet for Vesterhav Syd Havmøllepark. Ingen konsekvens for projektet Sammenfald mellem redegørelser for Vesterhav Syd og Vesterhav Nord indikerer, at man ikke er gået særligt i dybden med undersøgelser (1I) VVM-redegørelsens vurderinger bygger på faglige begrundelser og undersøgelser i de konkrete projektområder. Konklusionen bygger på vurdering af projektet for Vesterhav Syd Havmøllepark. Det er en beklagelse, at der er sket fejl i skriveprocessen. Ingen konsekvens for projektet Flere ser en risiko for interessekonflikt pga.: - Samme myndigheder er både godkendende myndigheder og bygherre (2L, 20L, 65L, 35L, 54L, 58L) - Mulig inhabilitet, da styrelserne har haft en bunden opgave (61L) Energistyrelsen og Naturstyrelsen deler ansvaret for godkendelsen af VVM-rapporten, som er udført af uafhængige konsulenter. Der førers tilsyn med at vinder af udbuddet overholder de opsatte vilkår. Opgaven er stillet fra politisk side om at kører et udbud for kystnære havvindmøller. Konklusioner i VVM-redegørelsen tages til efterretning i den videre proces, og danner bl.a. baggrund for vilkår i etableringstilladelsen samt evt. specificering af muligt område. Ingen konsekvens for projektet Sammenfattende redegørelse 23 Side 37

38 Flere opfordrer til en professionel og faglig objektiv undersøgelse og projektering (2L, 6L, 15L, 65L, 17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 35L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 54L, 58L, 60L), gerne udarbejdet af virksomheder, som er uvildige og uafhængige af danske politiske og privatøkonomiske interesser (63L) VVM-redegørelsens vurderinger bygger på faglige begrundelser og undersøgelser i de konkrete projektområder. Konklusionen bygger på vurdering af projektet for Vesterhav Syd Havmøllepark. Ingen konsekvens for projektet Følgende omhandler Ringkøbing-Skjern Kommunes rolle: - Kommunen kan ikke opfylde hensigterne i Porten til Vesterhavet og samtidig støtte en realisering af Vesterhav Syd Havmøllepark (6L) - Kommunen svigter sommerhusejerne (16l, 31L) - Forstår ikke kommunens opbakning og opfordrer byrådet til at trække tilbage (6L) - Henviser til, at andre kommuner har takket nej (13L, 16L) I udbuddet af kystnære havvindmøller har man sikret lokal opbakning ved kommunal opbakning. Man må antage at kommunen repræsenterer de borgere, der bliver berørt, og sikre kommunale interesser. Ingen konsekvens for projektet Manglende hensyn til det politiske energiforlig af (17L) Det oprindelige energiforlig fra 2012 lød på 500 MW vindmøller heraf 50 MW som forsøgsmøller. Ved vækstaftalen 2014 blev dette reduceret til 400 MW heraf 50 MW forsøgsmøller. Så udbuddet af 350MW kystnære havvindmøller tager hensyn til forliget Ingen konsekvens for projektet Nogle indlæg omhandler borgermøde om havmølleparken: - Negativ oplevelse af borgermøde (2L, 65L, 35L, 54L, 58L) - Opfordrer til effektive offentlige høringer (58L) - Uhensigtsmæssigt for sommerhusejere at afholde møder på hverdage (17L) Dette er noteret Ingen konsekvens for projektet Det er svært at finde oplysninger om projektet (59L) Jf. gældende lovgivning er al tilgængelig information og materiale offentliggjort på Naturstyrelsens og Energistyrelsens hjemmeside, som er praksis i Danmark. Ingen konsekvens for projektet Mener det er en politisk forudsætning med befolkningens opbakning (2L, 15L, 35L, 58L), samt at borgernes indsigelser derfor bør vægte ligesom de lokaløkonomiske interesser (19L). (2L, 6L, 11I, 12I, 15L, 65L, 16I, 17L, 15I, 21L, 22L, 24L, 32L, 33L, 35L, 40L, 42L, 45L, 48L, 52L, 54L, 58L, 60L) føler ikke kommunen har taget indsigelser alvorlige. En del bemærkninger finder borgerinddragelsen mangelfuld (2L, 11I, 12I, 15L, 65L, 16I, 17L, 15I, 22L, 32L, 33L, 35L, 40L, 41L, 42L, 45L, 48L, 52L, 54L, 58L, 60L, 61L). Enkelte finder processen så mangelfuld, at den bør gå om (2L, 35L, 61L) I udbuddet af kystnære havvindmøller har man sikret lokal opbakning ved kommunal opbakning. Man må antage at kommunen repræsenterer de borgere, der bliver berørt, og sikre kommunale interesser. Der er igennem hele processen forsøgt at inddrage borgere. Der er blevet afholdt 2 borgermøder i lokalområdet. Samt 2 høringsfaser. Ingen konsekvens for projektet Mener ikke at alle berørte parter er Jf. gældende lovgivning er al tilgængelig information og materiale offentliggjort på Naturstyrelsens og Ingen konsekvens for projektet. 24 Sammenfattende redegørelse Side 38

39 inddraget (36L, 9I) eller at borgernes indsigelser er vægtet korrekt (66L) Energistyrelsens hjemmeside, som er praksis i Danmark. (N) Andet Resumé Bemærkninger Konsekvens Flere udtrykker stor skepsis mod projektet (6I, 6L, 11I, 12I, 16I, 17L, 15I,22L, 32L, 33L, 40L, 42L, 45L, 48L, 52L, 60L) (6I) mener at projektet vil give langt flere negative konsekvenser end positive. VVM-redegørelsens vurderinger bygger på faglige begrundelser og undersøgelser. Der er ikke fundet anledning til at aflyse udbuddet. Ingen konsekvens for projektet. Mener, at der bør vælges en havvindmøllepark (31L), ligesom i andre nabolande (58L) VVM-redegørelsens vurderinger bygger på faglige begrundelser og undersøgelser. Der er ikke fundet anledning til at aflyse udbuddet. Ingen konsekvens for projektet. Støtter op om projektet (4M, 5I) I forhold til magnetfelter finder (23L) det bekymrende at man i Danmark har en lempeligere sikkerhedszone i forhold til andre lande og påpeger, at der forskes en del i sygelighed ved påvirkning af magnetfelter, som kan betyde, at den nuværende sikkerhedszone vil vise sig at være for lille. Ved kabellægning vil sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincipper blive fulgt. Endelig kabel-korridor forventes at blive maks. 50 meter. Ingen konsekvens for projektet. (1L, 12L, 44L, 53L) mener, at fire års etableringsproces med gener i området skal opvejes af vindmølleparkens korte levetid på 30 år. Eksisterende landskabspleje bør respekteres (49L) Møllerne skal være i drift inden 2020, så anlægsfasen vil ikke være 4 år, men snarere ca. 2½ år, og anlægsarbejdet vil ske forskellige steder og ikke være samme sted gennem hele anlægsperioden. Anlægsarbejderne udføres inden for rammerne af VVMtilladelsens vilkår og gældende beskyttelseslovgivning. Ingen konsekvens for projektet. Mener ikke, at prisen for el, produceret af havvindmølleparken, tages i betragtning i de afledte forhold (21L, 41L) Mener ikke, det er brugbart at bruge redskaber og referencer, som hidtil er brugt til enten havmøller eller landmøller, hvorfor der bør afventes resultater fra en testopstilling (58L) VVM-redegørelsens vurderinger bygger på faglige begrundelser og undersøgelser. Der er ikke fundet anledning til at aflyse udbuddet. Ingen konsekvens for projektet. (16L) opfordrer til, at der burde indføres regler for, at det ikke kan tillades at opstille havvindmøller ud for områder, hvor der optræder store koncentrationer af sommerhuse, netop som det forekommer i Søndervig og på Holmsland Klit. Det er politisk besluttet i Folketinget i forbindelse med Energiforliget i 2012, at der skal planlægges for kystnære havmølleparker. Placeringen af havmølleparken er et resultat af Havmølleudvalgets screening af de danske farvande for egnede placeringer til kystnære havmølleprojekter. Områderne er udpeget efter høring i de nærmeste kommuner. Ingen konsekvens for projektet. Sammenfattende redegørelse 25 Side 39

40 (17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) har forståelse for, at kommunen bakker op omkring Hvide Sande Havns bestræbelser på at få del i "vindmølleeventyret", men mener ikke en beliggenhed længere ude fra kysten vil ændre på havnens muligheder. Det er politisk besluttet i Folketinget i forbindelse med Energiforliget i 2012, at der skal planlægges for kystnære havmølleparker. Placeringen af havmølleparken er et resultat af Havmølleudvalgets screening af de danske farvande for egnede placeringer til kystnære havmølleprojekter. Områderne er udpeget efter høring i de nærmeste kommuner. Ingen konsekvens for projektet. (6L) mener, at en realisering af Vesterhav Syd Havmøllepark med udgangspunkt i den socioøkonomiske baggrundsrapport, opfylder betingelserne for den definerede 'worst-case situation', uanset valg af møllestørrelse. Parken vil dermed få en placering, hvor den påvirker flest muligt. (6L) mener det er særdeles usikkert om Vesterhav Syd Havmøllepark overhovedet vil være en gevinst for Hvide Sande VVM-redegørelsens vurderinger bygger på faglige begrundelser og undersøgelser. Der er ikke fundet anledning til at aflyse udbuddet. Ingen konsekvens for projektet. 26 Sammenfattende redegørelse Side 40

41 4. Høringens indflydelse på afgørelsen Høringssvarene omhandler en række forhold for projektets anlæg på såvel havet som på land. En stor del af høringssvarene argumenterer imod at opføre havmølleparken med forskellige begrundelser, herunder konsekvenserne for landskabelige, økonomiske, rekreative og turistmæssige interesser. En del af høringssvarene er positive over for møller på havet, men ønsker havmølleparken flyttet længere fra kysten. 4.1 Anlæg på land Flere høringssvar omhandler den konkrete linjeføring af kabler i forhold til konkrete ejendomsforhold. Den konkrete udformning af projektet sker først ved den endelige projektering. Den endelige placering af kabel vil ske i dialog med de berørte lodsejere og vil så vidt muligt blive placeret så det generer den enkelte lodsejer mindst muligt. Naturstyrelsen vurderer, at de supplerende bemærkninger og høringssvar ikke ændrer på den samlede stillingtagen til projektets hovedforslag, og at VVMredegørelsen giver et retvisende billede af projektets indflydelse på miljøet. 4.2 Anlæg på havet På baggrund af de indkomne høringssvar vurderer Energistyrelsen ikke, at der er grundlag for at ændre på det område som Vesterhav Syd Havmøllepark kan placeres inden for. Det er politisk besluttet i Folketinget i forbindelse med Energiforliget i 2012, at der skal planlægges for kystnære havmølleparker. Placeringen af havmølleparken er et resultat af Havmølleudvalgets screening af de danske farvande for egnede placeringer til kystnære havmølleprojekter. Områderne er udpeget efter høring i de nærmeste kommuner. Udpegningen af placeringen for de seks mulige kystnære havvindmølleparker er blevet foretaget efter nøje koordinering af interesser og optimering af udnyttelse af havarealet. De specifikke arealinteresser er blevet vurderet i forhold til mulighederne for udbygning. Ved Vesterhav Syd er det i forbindelse med screeningen vurderet, at de forskellige arealinteresser kan sameksistere. Der er ikke fundet anledning til at aflyse udbuddet. Sammenfattende redegørelse 27 Side 41

42 Af hensyn til den landskabelige påvirkning vil Energistyrelsen indarbejde vilkår i etableringstilladelsen der sikrer, at alle havmøllerne inden for området opføres med samme højde, udseende og type, og at havmøllerne skal opstilles i et let opfatteligt geometrisk mønster og derved fremtræde som en velafgrænset gruppe. Det tilføjes desuden som vilkår, at det bør tilstræbes at stille færre, men større møller op. Med hensyn til belysning følger projektet gældende lovgivning fra Trafikstyrelsen, men det stilles som vilkår at koncessionshaver indgår dialog med Trafikstyrelsen om at tillade andre løsningsmuligheder. 28 Sammenfattende redegørelse Side 42

43 5. Forventet afgørelse 5.1 Afgørelsen Naturstyrelsen træffer afgørelse i sagen vedr. kabel- og stationsanlæg på land på baggrund af det offentliggjorte kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse og miljøvurdering, de indkomne høringssvar samt eventuelle udtalelser til den sammenfattende redegørelse. Afgørelsen har hjemmel i VVMbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr af 6/ om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Afgørelsen vil omfatte udstedelse af tillæg til kommuneplanen for Ringkøbing- Skjern Kommune og meddelelse af VVM-tilladelse til bygherre, Energinet.dk. Der må ikke uden Naturstyrelsens skriftlige samtykke ske ændringer, ophævelser eller lignende af retningslinjerne i kommuneplantillægget, som er udstedt af Naturstyrelsen. Dette betyder, at kommunen ved en kommende kommuneplanrevision ikke må ophæve kommuneplantillægget. Kommuneplantillægget må ikke slettes i Plansystem.dk. Energistyrelsen træffer afgørelse om etableringstilladelse for havmølleparkens anlæg på havet med hjemmel i Bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2012 om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering mv. af elproduktionsanlæg på havet. 5.2 Forventet udformning af kommuneplantillæg Fremtidige planforhold fastlægges med nedenstående retningslinjer som følgende kommuneplantillæg: Tillæg nr. 53 til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Retningslinjer Med udstedelsen af kommuneplantillægget for landanlæggene til Vesterhav Syd Havmøllepark tilføjes nedenstående retningslinjer til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Der fastlægges hermed følgende retningslinjer: 1. Der udlægges en reservation til tilkobling af en kystnær havmøllepark til det overordnede elnet i form af et nedgravet kabeltrace, som vist på kortet (Figur 8-1 til Figur 8-3). Sammenfattende redegørelse 29 Side 43

44 2. Inden for reservationen til kabeltraceet må der ikke etableres bygninger, anlæg, beplantning eller foretages planlægning, der kan forhindre tilkoblingen eller forhindre adgang til kabler i tracéet. 3. Kabeltraceet skal koordineres med planerne for Søndervig Feriecenter. 4. Som en del af tilkoblingen kan der etableres en kystnær kabelstation. Stationen etableres som en udvidelse af sen eksisterende station ved Søndervig. Området er reserveret, som vist på kortet (Figur 8-4). 5. Kabelstationen kan etableres med et areal på op til m 2. Stationsbygning, transformere og kompenseringsspoler må maksimalt have en højde på 7 m, mens bygningens grundareal maksimalt må være 250 m 2. Derudover kan der være konstruktioner og master på op til 22 m. 6. Der skal etableres afskærmende beplantning eller lignende omkring kabelstationen. Anlægget skal placeres i terrænet, så den visuelle påvirkning bliver mindst mulig, og terrænet skal evt. tilpasses, så det understøtter den afskærmende beplantning. Beplantning skal ske med hjemmehørende egnstypiske arter. 30 Sammenfattende redegørelse Side 44

45 Sammenfattende redegørelse 31 Side 45

46 32 Sammenfattende redegørelse Side 46

47 Sammenfattende redegørelse 33 Side 47

48 34 Sammenfattende redegørelse Side 48

49 5.3 Forventet udformning af VVM-tilladelsen VVM-tilladelsen for Vesterhav Syd Havmøllepark landanlæg forventes at indeholde følgende vilkår: Landanlæggene i forbindelse med vindmølleparken Vesterhav Syd skal etableres inden for de fysiske og miljømæssige rammer og forudsætninger, som er angivet i kommuneplantillæg nr. 53 til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan og VVM-redegørelsen for det valgte hovedforslag. VVM-tilladelsen for Vesterhav Syd Havmøllepark landanlæg forventes at indeholde følgende vilkår: Generelle vilkår 1. Anlægsarbejdet skal tilrettelægges på basis af beredskabsplaner, der tager mest mulig hensyn til det omkringliggende miljø. Ved etablering af arbejdsveje og arbejdsarealer skal der tages vidtgående hensyn til naturværdierne i området. Dette kan fx indebære, at der ved kørsel i områder med følsom natur og arealer med blød bund skal udlægges køreplader. Vilkår for jordkabelanlæg og stationsanlæg 2. Detailprojektering af linjeføring for kabellægning skal ske under særlig hensyntagen til naturtyper og arealanvendelse i de berørte områder, som kan påvirkes varigt af gravearbejder og særlig opmærksomhed må henledes på eventuelle heder, overdrev og by/ferie-fritidsfunktioner. 3. Alle vandløb og vådområder skal underbores. Der skal underbores i en afstand fra vandløbets bred på minimum 10 m, dog 20 m ved særligt følsom natur. Underboringen skal holde en afstand på mindst 1 m til den regulativmæssigt fastsatte bundkote for vandløbet. 4. Stationsanlæg skal placeres, så de kan blive bedst mulig afskærmet visuelt af terræn og beplantning, særligt i forhold til de landskabelige og rekreative værdier. Bilag IV-arter 5. Flagermus: De potentielle levesteder for flagermus bør undgås i detailprojekteringen af kabeltracéet. Hvis der skal ske fældning af beplantning, som kan være egnet levested for flagermus, skal der ske en konkret besigtigelse eller fældningen skal ske i perioden 1. september til 1. november. 6. Birkemus: Hvis der skal graves i områder med en kendt eller mulig forekomst af birkemus, skal jorden altid retableres efter anlægsarbejder Sammenfattende redegørelse 35 Side 49

50 m.m., og i sådanne områder bør anlægsarbejderne begrænses til at foregå i perioderne 15. maj-15. juni eller 1. september-1. oktober. 7. Markfirben: Beskyttet natur som klitter og overdrev, som kan være levested for markfirben skal undgås ved justeret linjeføring eller underboring. 8. Når kabeltracé er detailprojekteret, gennemgås det af kyndige eksperter i april/maj for eftersøgning af aktuelle levesteder for markfirben. Hvis det er muligt, finjusteres tracéet af hensyn til disse levesteder. Alternativt etableres permanente eller midlertidige yngle-/rasteområder i nærheden af de yngle- /rasteområder, som påvirkes direkte i anlægsfasen. 9. Stor vandsalamander, spidssnudet frø og strandtudse: Beskyttede vandløb og vådområder skal underbores. Derudover skal der under detailprojekteringen, i forbindelse med finjustering af kabeltraceets placering, foretages en ekspertvurdering af, hvorvidt dyr er eller kan være til stede, således at der kan træffes de nødvendige afværgeforanstaltninger. Kabelgrave skal lukkes så hurtigt som muligt. Mulighed for etablering af erstatningsvandhuller langs kabelstrækningen skal undersøges. Tilladelsen gives pba. kommuneplantillæg nr. 53 til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan og VVM-redegørelsen. 5.4 Forventet udformning af Etableringstilladelsen Etableringstilladelsen for Vesterhav Syd Havmølleparks marine del forventes at indeholde følgende vilkår: Etablering af kabler i kystområdet skal ske i koordination med Kystdirektoratet i relation til eksisterende og fremtidig kystbeskyttelse i de aktuelle områder. Der skal ved ilandføring tages hensyn til den mulige naturlige kysttilbagerykning i området. Havvindmøllerne skal opstilles i et let opfatteligt geometrisk mønster og optræde i landskabet som en velafgrænset gruppe. Alle havvindmøller skal være af samme type og have samme højde og være ens af udseende. For at mindske den visuelle påvirkning kan man tage højde for en række afværgeforanstaltninger. Det bør tilstræbes, at der opstilles højtydende havvindmøller. Desuden bør der tilstræbes en placering så langt fra kysten som muligt. Såfremt der ved anlægsaktiviteter sker spredning af havbundssedimenter, f.eks. i forbindelse med opgravninger eller nedspuling, skal spildet så vidt muligt reduceres gennem anvendelse af metoder og materiel som sikrer Best Environmental Practice. Den faktiske sedimentspredning i forhold til tid, sted og metode aftales med miljømyndighederne. En forudsætning er, at 36 Sammenfattende redegørelse Side 50

51 miljømyndighederne kan godkende den faktiske sedimentspredning. Det må forventes, at anlægsaktiviteter forårsager undervandsstøj. Af hensyn til Danmarks forpligtelse til at beskytte marine pattedyr mod skadelige effekter af undervandsstøj gælder følgende vilkår: a. Der skal ved ramning og andre støjende aktiviteter som minimum iværksættes afværgeforanstaltninger i form af ramp-up samt anvendelse af ping ere og sælskræmmere med det formål, at bl.a. marine pattedyr søger ud af det støjplagede område. b. Den såkaldt akkumulerede Sound Exposure Level (SEL) må ikke overstige en tærskelværdi på 183 db. [I beregning af akkumuleret SEL på baggrund af det prognosticerede kildestøjniveau kan det forudsættes, at effektiv brug af pinger og sælskræmmer kan bortskræmme marine pattedyr op til 2 km] c. Ved ramning af monopæle skal Energistyrelsens Guideline underwater noise følges i opfyldelsen af dette vilkår. Endvidere skal fremgangsmåden, både inden installation og under installationen af pælene, også følges. Der kan desuden blive stillet krav om overvågningsprogram i denne forbindelse. Hvis anlægsarbejdet samtidig udføres på Vesterhav Syd, Nord og/eller Horns Rev 3 skal støjgrænsen forsat overholdes. d. Angivelse af hvilke støjdæmpende foranstaltninger, der planlægges taget i anvendelse i henhold til prognose og hvilke, der planlægges holdt i reserve for det tilfælde, at prognosen viser sig at underestimere støjen. Koncessionshaver skal fastlægge retningslinjer for transport, herunder faste transportveje ind og ud af mølleområdet både i luften og til søs, der kan bidrage til at reducere støj- og forstyrrelseseffekten især af hensynet til marine pattedyr og områdets fuglebestande. Koncessionshaver skal følge regler i havmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 3. juli 2013, herunder bekendtgørelse nr. 32 af 7. januar 2011 om dumpning af optaget havbundsmaterialer (klapning), samt regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, herunder regler i bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om støj fra vindmøller. Vindmølleparken kan få indflydelse på Forsvarets radarsystemer i området. Derfor, kan det blive nødvendigt med afværgeforanstaltninger. Ved vurderingen af, hvorvidt en vindmøllepark forstyrrer luftovervågningsradarer, vil Forsvaret anvende de procedurer som fremgår af publikationen EUROCONTROL Guidelines on How to Assess the Potential Impact of Wind Turbines on Surveillance Sensors. Koncessionshaver skal udfylde og indsende spørgeskemaet i Annex E i publikationen EUROCONTROL Guidelines on How to Assess the Potential Impact of Wind Turbines on Surveillance Sensors. I tilfælde af at havvindmølleparken leder til ændringer i kvaliteten af den nuværende radarovervågning, hvilket afgøres af Forsvaret, skal koncessionshaver indgå aftale med Forsvaret om nødvendige afværgeforanstaltninger så som opdatering af hardware, herunder om nødvendigt anskaffelse af supplerende radarer, og software. Sådanne foranstaltninger foretages for koncessionshavers regning. På Forsvarets forlangende kan dette tinglyses som servitut på havmølleparken. Der skal gennemføres et marinarkæologisk forundersøgelsesprogram. Beslutning om undersøgelsernes omfang vil blive truffet af Kulturstyrelsen på basis af et specificeret undersøgelses- og budgetoplæg, som bygherre rekvirerer fra Moesgaard Museum. Sammenfattende redegørelse 37 Side 51

52 En marinarkæologisk forundersøgelse gennemføres for bygherrens regning og i medfør af 29 g, stk. 4 i museumsloven. Møllefundamenter skal udformes på en kollisionsvenlig måde, således at unødige skader på skibe undgås ved eventuel påsejling. Det er op til bygherre/rådgiver at godtgøre, at valgt fundament er sikkert. Såfremt der planlægges brug af betydelige mængder råstofindvinding fra havet skal koncessionshaver informere Naturstyrelsen ([email protected]), så tidligt i processen som muligt, om forventede mængde og område, jf. lov om råstoffer lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013, samt om man forventer at udnytte fællesområderne, auktionsområder eller andre områder. Møller, der er højere end 100 meter over havet, skal inden etableringen anmeldes til og godkendes af Trafikstyrelsen, jf. 67 a i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr af 28. august Trafikstyrelsen udsteder herefter en attest på projektet, som indeholder kravene til lysafmærkningen. Se afmærkningskravene til vindmøller i BL 3-11 (Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller), med tilhørende vejledning, som findes på Anmeldelsen foregår til [email protected]. Der opfordres til, at koncessionshaver, så vidt muligt, anvender alternativ og mindre forstyrrende afmærkning. Dette skal søges aftalt med Trafikstyrelsen. Koncessionshaver afholder udgifter til afmærkning af hensyn til sejlads og luftfart. 38 Sammenfattende redegørelse Side 52

53 6. Begrundelse for afgørelsen Projektets formål er, at sikre grundlaget for en kystnær havmøllepark med kapacitet til elproduktion på op til 200 MW i det endelige projektområde ved Vesterhav Syd. Desuden skal der etableres strømførende forbindelse af havmølleparken til det eksisterende el-net på land. På baggrund af resultaterne af VVM-redegørelsen samt de indkomne høringssvar fra den offentlige høring er der grundlag for at vælge hovedforslaget, som beskrevet i VVM-redegørelsen. VVM-redegørelsen viser, at projektet ikke vil forhindre, at der kan opnås gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget for det marine Natura 2000-område, som ligger nærmest undersøgelses-området for Vesterhav Syd Havmøllepark - område nr. 220: Sandbanker ud for Thorsminde. Området ligger ca. 12 km nord for undersøgelses-området for havmølleparken. Området er udpeget for at beskytte naturtypen: sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand. De arter, der optræder på udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder, som er relevante i forhold til påvirkninger af anlæg, drift og demontering af Vesterhav Syd Havmøllepark er spættet sæl, gråsæl og marsvin. De nærmeste habitatområder, hvor arterne er en del af udpegningsgrundlaget, er Sammenfattende redegørelse 39 Side 53

54 habitatområde nr. 78: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde og habitatområde nr. 255: Sydlige Nordsø. Med anvendelsen af afværgeforanstaltninger, som angivet i afsnit 6.2, vurderes det, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af hverken sæler eller marsvin. For kabel- og stationsanlæg på land vurderes det, at anlægget ikke vil medføre væsentlig påvirkning af det Natura 2000-område nr. 68: Skjern Å, der krydses ved hjælp af styret underboring. Det vurderes ligeledes, at de nærmeste Natura 2000-områder, der ligger i en afstand af minimum 1,2 km fra undersøgelsesområdet, ikke påvirkes væsentligt som følge af projektet. Disse områder er Natura 2000-område nr. 69: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, Natura 2000-område nr. 67: Borris Hede og Natura område nr. 66: Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. VVM-redegørelsen viser ligeledes, at projektet ikke vurderes at have indvirkning i en grad, der vil påvirke den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Projektet vil medføre væsentlige påvirkninger af dele af kystlandskabet og medføre visuelle konsekvenser for beboere og turister i området. Den landskabelige påvirkning er reduceret ved at undlade havmøller i den nordøstlige del af havmølleområdet ud for Holmsland Klitby, idet de landskabelige interesser er særligt udtalte nord for Søndervig, hvor landskabet er uforstyrret af elementer/anlæg. For at afbøde de væsentligste negative konsekvenser stilles i vilkår om at havmøllerne inden for området skal etableres med samme højde, udseende og type, og i et letopfatteligt geometrisk mønster. På grund af den lovpligtige lysafmærkning af havmøllerne vil den visuelle påvirkning også omfatte lysene, der vil kunne ses over havet i skumringen, om natten og i dårligt vejr. Projektet følger gældende lovgivning fra Trafikstyrelsen, men der er ny teknologi på vej som måske kan afprøves på disse nye parker. Derfor stilles det som vilkår, at koncessionshaver indgår dialog med Trafikstyrelsen om at tillade andre løsningsmuligheder. 6.1 Miljøhensyn i afgørelsen I VVM-redegørelsen er der redegjort for miljøpåvirkningerne som vil kunne forekomme ved projektets gennemførelse. I forbindelse med VVM-processen er der foretaget en række miljøvurderinger og dette har affødt et behov for at foretage arealmæssige tilpasning af det område, der kan anvendes til opstilling af havmøller. På baggrund af disse vurderinger er det endelige projektområde reduceret, så det nordøstlige område er udtaget. Med denne projekttilpasning varetages følgende miljøhensyn: Påvirkningen af sortænder er reduceret, så der kun sker en mindre påvirkning af bestanden. 40 Sammenfattende redegørelse Side 54

55 Den landskabelige påvirkning af det uforstyrrede landskab nord for Søndervig er reduceret. Påvirkningen af nærliggende råstofindvindingsområde er reduceret, så der ikke skal sejles uden om havmøllerne. Påvirkningen af fiskerierhvervet er reduceret, da trawlfiskeri efter tobis kan foregå i dette område. Udover de konkrete miljøhensyn varetaget gennem tilpasningen af projektområdet, varetages følgende hensyn: Den visuelle påvirkning reduceres ved, at området skal etableres med samme højde, udseende og type, og i et letopfatteligt geometrisk mønster. For at mindske den visuelle påvirkning pga. havmøllernes lysafmærkning stilles det som vilkår, at koncessionshaver indgår dialog med Trafikstyrelsen om at tillade andre løsningsmuligheder. Ny teknologi er på vej som måske kan afprøves på disse nye parker. Nye stationsanlæg på land skal placeres i de dele af undersøgelsesområderne, der vurderes at blive påvirket i mindre grad. Placering af en ny kabelstation er fastlagt til en placering ved eksisterende Station Søndervig, således at reduktionen til ét kabel og transformeringen til 150 kv kan ske her. Herved undgås nye tekniske anlæg i det bevaringsværdige landskab på østsiden af Holmsland Klit. Sammenfattende redegørelse 41 Side 55

56 6.2 Afværgeforanstaltninger I VVM-redegørelsen er beskrevet en række afværgeforanstaltninger, der har til formål at undgå, minimere eller afbøde projektets miljømæssige påvirkninger. Afværgeforanstaltningerne fremgår dels som projektforudsætninger og herudover som vilkår i Naturstyrelsens VVM-tilladelse for anlæg på land og Energistyrelsens etableringstilladelse for anlæg på havet. 42 Sammenfattende redegørelse Side 56

57 Afværgeforanstaltningerne omfatter bl.a. forhold omkring fundering, jordarbejder, underboringer, beskyttelses af naboarealer m.m. og vil være relevante i forskelligt omfang afhængigt af det endelige projekts udformning Anlæg på land I VVM-tilladelsen for kabel- og stationsanlæg på land er der indskrevet afværgeforanstaltninger fastsat i VVM-redegørelsen for så vidt angår: - Underboring af vandløb og sårbare naturområder, anvendelse af køreplader for at skåne natur og eventuelle ikke kortlagte arkæologiske fortidsminder. - Der skal udføres arts- og lokalitetsspecifikke afværgetiltag for flagermus, oddere, markfirben, birkemus og bilag IV padder. - Anlægsarbejdet tilrettelægges således, at der i størst mulig udstrækning tages hensyn det omkringliggende miljø ved bl.a. at udarbejde beredskabsplaner for at mindske risiko for spild og uheld. - Den kystnære kabelstation placeres ved Station Søndervig og der skal etableres afskærmende beplantning omkring den nye station Anlæg på havet I etableringstilladelsen for havmølleparken på havet er der indskrevet afværgeforanstaltninger fastsat i VVM-redegørelsen for så vidt angår: - reduktion af støj i anlægsfasen ved ramning af monopæle i anlægsfasen, der kan forhindre skadelige påvirkninger hos marsvin og sæler - havmøllerne må ikke opstilles inden for den nordøstlige del af området, der udtages af mølleparken. Det er dog muligt at placere kabler i en del af det udtagne område, jf. kort havmøllerne skal opstilles i et let opfatteligt geometrisk mønster og optræde i landskabet som en velafgrænset gruppe - havmøllerne inden for området skal etableres med samme højde, udseende og type - ny teknologi ift. lysafmærkning kan afprøves Sammenfattende redegørelse 43 Side 57

58 7. Alternativer Der er i VVM-redegørelsen redegjort for, hvorfor det pågældende hovedforslag er valgt. Der har for Vesterhav Syd Havmøllepark ikke været vurderet på alternative projektudformninger. Det projekt, der realiseres på baggrund af en etableringstilladelse fra Energistyrelsen og VVM-tilladelse fra Naturstyrelsen, vil således være det beskrevne hovedforslag med de arealmæssige tilpasninger som fremgår ovenfor af afsnit Sammenfattende redegørelse Side 58

59 8. Overvågning Der henvises til VVM-tilladelsen og Etableringstilladelsen hvad angår overvågning og vilkår vedrørende miljømæssige afværgeforanstaltninger. Sammenfattende redegørelse 45 Side 59

60 9. Bilag 1 oversigt over høringssvar De modtagne bemærkninger og forslag er inddelt og behandlet i kapitel 3 under følgende emner: Kapitel 3.1 Resumé og vurdering af høringssvar vedr. anlæg på land: A. Tracé/linjeføring og kabelstation B. Visuelle forhold og landskab C. Landrelateret plante- og dyreliv Kapitel 3.2 Resumé og vurdering af høringssvar vedr. anlæg på havet: D. Visuelle forhold og landskab E. Ejendomsforhold F. Turisme og rekreative interesser G. Støjpåvirkninger og sundhed H. Erhverv og beskæftigelse I. Alternative løsninger J. Signaler (lys, radarer, radiokæder og fyrsignaler) K. Maritimt dyreliv og natur L. Placering/udformning af havvindmøllepark Kapitel 3.3 Resumé og vurdering af høringssvar, generelt: M. Proces N. Andet Oversigt over indkomne bemærkninger og forslag Myndigheder Nr. Afsender Dato Ingen bemærkninger Emner (1M) Vejdirektoratet Planlægning og Myndighed (Aalborg) Afgivet af Daniel A. Slot, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø (A) 46 Sammenfattende redegørelse Side 60

61 (2M) (3M) (4M) (5M) Erhvervsstyrelsen, Afgivet af Lisbeth Karin Lindberg Hansen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø Kystdirektoratet, Afgivet af miljøkoordinator Signe Marie Ingvardsen, Højbovej 1, 7620 Lemvig Ringkøbing-Skjern Kommune, Afgivet af Borgmester Iver Enevoldsen Land, By og Kultur- Planlægning Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Skive Kommune Teknisk Forvaltning, Plan og Byg, Planlægning, Afgivet af arkitekt og formand for Feriefonden Jørgen Christensen, Rådhuspladsen 2, Postboks 509, 7800 Skive Privatadresse af feriehus: Badevej 20, 6950 Søndervig (J) (A, D) (N) (D, F) Interessenter Nr. Afsender Dato Ingen bemærkninger Emner (1I) Advokatgruppen, Afgivet af Gitte Nedergaard, Åboulevarden 31,5, 8000 Aarhus C, På vegne af: Nørre Lyngvig Camping I/S Holmsland Klitvej 81, 6960 Hvide Sande (B, C, D, E, F, G, H, K, L, M) (2I) Estate BoligCenter Vestjylland, Afgivet af ejendomsmægler Alfred Berg, Torvegade 5e, 6950 Ringkøbing (E) (3I) Pensionsgruppen, Afgivet af salgsdirektør/indehaver Poul Lyngholm, (F) (4I) (5I) (6I) (7I) (8I) (9I) (10I) Total el & hvidevarer ApS, Afgivet af Brian Guldberg, Genvejen 20 A, 7451 Sunds Hvide Sande Service Group (HSSG), Afgivet af Esben Thomey Kristensen, Fossanæsvej 22, 6960 Hvide Sande Søndervig Beboerforening, Afgivet af formand Ellen Marie Vestergaard, Tranekærvej 96, 7400 Herning Danmarks Naturfredningsforening, Ringkøbing-Skjern, Afgivet af Poul Holst Johansen Hvide Sande Havn, Afgivet af havnedirektør Steen Davidsen, Fossanæsvej 22, 6960 Hvide Sande Friluftsrådet Midt-Vestjylland, Afgivet af kredsformand Jens Hasager Kirk, Drosselvej 4, 6880 Tarm Akademiraadet, Afgivet af Akademiraadets formand Johnny Svendborg og Akademiraadets Landskabsudvalgs formand Hanne Bat Finke Kgs. Nytorv 1, 2. tv., i porten, 1050 København K (F, L) (F, H, N) (D, L, M, N) (A, D, L) (D) (D, F, L, M) (D, F, L, M) (11I) Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit Afgivet af formand Thue Amstrup-Jørgensen, Birkhøjen 52, 8382 Hinnerup (A, D, E, F, H, L, M, N) Sammenfattende redegørelse 47 Side 61

62 (12I) Lyngvejens Grundejerforening, Afgivet af formand Lars Fløe Nielsen, Færøgade 4, 6950 Ringkøbing Medlem af "Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit", og står bag deres indsigelse (11I) (A, D, E, F, H, L, M, N) (13I) (14I) (15I) (16I) Sivbjerg-Fyrmarken Grundejerforening, Fyrmarken 149, 6960 Hvide Sande, Afgivet af Jan Bøgested, Søndervænget 5a, 6650 Brørup, Ringkøbing-Skjern Kommune, Land, By og Kultur, Afgivet af Julie Storm Stausholm, Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Grundejerforeningen "Mågedalen", Houvig, 6950 Ringkøbing Afgivet af bestyrelsesformand Preben Greibe Tilslutter sig indsigelsen af "Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit", fra , (11I) Klegod Grundejerforening, Afgivet af næstformand Ivan Thomsen, Udsigten 35, 7550 Sørvad Tilslutter sig desuden indsigelsen af "Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit", fra , (11I) (L) (A) (D, E, F, H, L, M, N) (A, B, D, E, F, H, L, M, N) Lodsejere Nr. Afsender Dato Ingen bemærkninger Emner (1L) Anders Kirkegaard, Sletten 9, Søndervig, 6950 Ringkøbing/ Griffenfeldsgade 5, 2. th., 2200 København N (A, B, D, F H, L, N) (2L) Askov Boutrup, Chr. Winthersvej 85, 7500 Holstebro (C, D, F, K, L, M) (3L) (4L) (5L) (6L) (7L) (8L) (9L) (10L) (11L) Bente Bomholt og John Hansen Skraldhedevej 9, Velling, 6950 Ringkøbing Birgit og Asger Nielsen Wolle Friks Vej 67, 6950 Ringkøbing Bodil Brus Vibevej 2, 7330 Brande Åbent brev og underskriftindsamling, sommerhusejere på Holmsland Klit, Skrevet til borgmester og byråd i Ringkøbing-Skjern Kommune Afgivet af: Irene Plats, Bybækvej 10, 7120 Vejle Ø, I alt 246 underskrivere. Danna Lange, Lunden 19, 6940 Lem Anni og Lars Banke, P. snejkersvej 55, 6950 Søndervig Erna Pilgaard, Bækvej 9, 6950 Ringkøbing Sommerhusejer af Lyngdraget 29, Klegod Finn Torslow, Lyngvejen 80, Klegod, 6950 Ringkøbing Gitte Knudsen, Bakkedraget 48, 6940 Lem (A, L) (L) (L) (D, F, K, L, M, N) (A, F, L) (D, F, L) (A) (D, E, L, M) (D, F, L) (12L) Hanne Kirkegaard, Sletten 9, Søndervig, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Parkvej 52, 2830 Virum (A, C, D, F, H, L, N) (13L) Hans Bundgaard, Kræ Degnsvej 49, Klegod Privatadresse: Bangsvej 54, 7430 Ikast (F, D, E, L, M) 48 Sammenfattende redegørelse Side 62

63 (14L) Ole Overgaard og Pia Carnera, Holmsborgvej 66, 6950 Søndervig Privatadresse: Gardes Alle 27, 2900 Hellerup (D, F, L, M) (15L) Inga & Leif Jørgensen, Lyngdraget 22, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Sofievej 1, Snejbjerg (C, D, E, F, G, H, K, L, M) (16L) Carsten K. Larsen, Ydertoften 2, 7400 Herning (D, E, F, M, N) (17L) Hasse Lander, Klitvinget 26, 6950 Ringkøbing Tilslutter sig desuden indsigelsen af "Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit", fra , (11I) (D, E, F, H, I, K, L, M, N) (18L) (19L) Kirsten Marker, Hesteskoen 11, 8600 Silkeborg Thora Christiansen, Holmsborgvej 72, 6950 Søndervig Privatadresse: Gartnervænget 44, 8680 Ry (D, F, G, L) (D, E, F, L, M) (20L) Jens Smedegaard Andersen, Lerchenweg 3, Wedel, Tyskland & Hanne Sonja Smedegaard Andersen, Lyngvejen 82, Klegod Privatadresse: Dalgas Plads 7A, 2. 3., 7400 Herning / (C, D, E, F, K, L, M) (21L) Geert Sønderskov Andersen, Holmsborgvej 19, Søndervig, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Skåde Højgårdsvej 54, 8270 Højbjerg (D, F, M, N) (22L) Jakob Laursen, Jens Jensensvej 50, Søndervig, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Jægervænget 10, 7100 Vejle (D, E, F, H, L, M, N) (23L) Lars Kamuk Jacobsen og Else Kretzschmar, Lyngdraget 73, Klegod, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Hannerupgårdsvej 23, 5230 Odense M (A, D, F, G, L, N) (24L) Elisabeth og Flemming Sigh, Nordsø Ferievej 66, Klegod Privatadresse: Svanevej 23, 5492 Vissenbjerg (D, F, H, L, M) (25L) (26L) Ingrid Rørbæk, Ternevej 18, 4000 Roskilde Susan Baerens, Engskolevej 36, 2730 Herlev (F, H, L) (C, D, F, L) (27L) Jesper P. Frier, Jens Jensens Vej 36, 6950 Søndervig Privatadresse: Peter Bonnéns Vej 77, 7430 Ikast (D, E, F, G, L) (28L) Johannes Kjærgaard, Holmsborgvej 2, Holmsland Privatadresse: Lindegade 19, 6823 Ansager (D, F, L) (29L) Kirsten og Jørgen Søgaard Hansen, Lyngdraget 16, Klegod Privatadresse: Enebærvej 2, 6920 Videbæk (D, E, F, L, M) (30L) Karsten Knudsen, Holmsborgvej 80, 6950 Ringkøbing (D, E, F, L) (31L) Jørgen Hansen, Landsmosevej 33, Pjedsted, 7000 Fredericia (D, E, F, H, K, L, M) (32L) Kurt Leth, Jens Jensensvej 59, Søndervig, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Siriusvej 59, 8270 Højbjerg Tilslutter sig desuden indsigelsen af "Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit", fra , (11I) (D, E, F, H, L, M, N) Sammenfattende redegørelse 49 Side 63

64 (33L) Lene og Asbjørn Bach, Fladsbjergvej 120, Klegod, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Fjordtoften 2, 7120 Vejle Ø Tilslutter sig desuden indsigelsen af "Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit", fra , (11I) (A, D, E, F, H, L, M, N) (34L) Lene og Niels Østergaard, Fladsbjergvej 45 og 61, Klegod, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Flinthøjen 77, 8382 Hinnerup (D, F) (35L) Lis Boutrup, Chr. Winthersvej 85, 7500 Holstebro (C, D, K, L, M) (36L) Lone K. Larsen, Ydertoften 2, Lind, 7400 Herning (D, E, F, L, M) (37L) (38L) (39L) Manfred Schultz og Tove Lyngaa, Nordsø Ferievej 68, Klegod, 6950 Ringkøbing Hanne Søgaard Christensen og Dan Brøsch Jensen, Lyngvejen 100, Klegod, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Hoffmannsvej 30, 8220 Brabrand Niels Hugo Hagelskjær, Wolle Friksvej 73 og 75, Søndervig, 6950 Ringkøbing (F, L, M) (D, G, K, M) (D, F, G) (40L) Kirsten og Jens Nielsen, Wolle Friksvej 65, Søndervig, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Gudenåvej 5, 7400 Herning Tilslutter sig desuden indsigelsen af "Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit", fra , (11I) (D, E, F, G, H, L, M, N) (41L) Bente og Preben Buur Nielsen, Stormkløven 14, Klegod, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Vestre Skovvej 22b, 8240 Risskov (D, F, K, M, N) (42L) Poul Erik Bækgaard, Fladsbjergvej 182, Klegod, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Lægårdvej 50, 7500 Holstebro Tilslutter sig desuden indsigelsen af "Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit", fra , (11I) (D, E, F, H, L, M, N) (43L) Mogens Skou, Lyngvejen 128, Klegod, 6950 Ringkøbing Privatadresse: 7300 Jelling (D, E, F, L) (44L) Ragnhild Kirkegaard, Sletten 9, Søndervig, 6950 Ringkøbing, Privatadresse: Irisvej 10, 3500 Værløse (A, B, D, F, H, L, N) (45L) Rikke og Jens Knudsen, Fladsbergvej 59, Klegod, 6950 Ringkøbing, Privatadresse: Sdr. Villavej 41, 7100 Vejle Tilslutter sig desuden indsigelsen af "Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit", fra , (11I) (A, D, F, H, L, M, N) (46L) Svend Aage Hoppe, Lindevej 3, 6950 Ringkøbing (D, F, L) (47L) Thomas Knudsen, Bakkedraget 48, 6940 Lem (D, E, F, G, H, L) (48L) Uffe Bausager, Fladsbjergvej 260, Klegod, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Kildevangen 69, 8382 Hinnerup Tilslutter sig desuden indsigelsen af "Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit", fra , (11I) (D, E, F, H, L, M, N) (49L) Carl Løvschal, Sommerhusejer i Klegod på Holmsland Klit, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Vestertorp 33b, 7400 Herning (D, E, F, I, L, N) (50L) Dora Jensen, Holdvej 37, Søndervig, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Hostrups Allé 19, 6700 Esbjerg (D, E, F, G, L) 50 Sammenfattende redegørelse Side 64

65 (51L) Bjarne Oldager Kusnitzoff, Ejendomsnummer 15016, P. Snejkersvej 14, Søndervig, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Solsikkevænget 7, 8464 Galten (D, G, L) (52L) Annamarie Tebering, Stormkløven 22, Klegod, 6950 Ringkøbing, Privatadresse: Gassehaven 24, Gl. Holte, 2840 Holte Tilslutter sig indsigelsen af "Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit", fra , (11I) (A, D, E, F, H, L, M, N) (53L) Agnethe Kirkegaard, Sletten 9, Søndervig, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Virum Torv 7, 2. th., 2830 Virum (A, B, D, F, H, L) (54L) Anne Mette Dan-Weibel, Jens Jensens Vej 42, Søndervig, 6950 Ringkøbing (C, D, E, F, G, H, K, L, M) (55L) (56L) (57L) Bodil Kjær, Holmsborgvej 28, 6950 Ringkøbing Claus Kalhøj, Badevej 45 og Holmsland Klitvej 154, Søndervig, 6950 Ringkøbing, & Elisa Kalhøj, Marehalmen 48, Søndervig, 6950 Ringkøbing Hans Hartebeck, Jens Jensensvej 38, Søndervig, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Egernvej 31, 6000 Kolding (E, F, H, L) (L) (A, F, L) (58L) Lars Schwartz Hansen og Karin Rode, Lyngdraget 48, Klegod, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Rungsted Plads 15, 2. tv., 2200 København N (A, C, D, E, F, G, H, J, K, L, M, N) (59L) Peder Johansen, Blåbærvej 22, 7330 Brande (F, L, M) (60L) Susanne og Poul Væggemose, Lystenlund 47, Lystenlund 47, 8355 Solbjerg Tilslutter sig desuden indsigelsen af "Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit", fra , (11I) (D, E, F, H, L, M, N) (61L) Steen Jørgensen, Wolle Friks Vej 7, Søndervig, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Nøjsomhedsvej 23, 8220 Brabrand (C, D, F, K, L, M) (62L) Thomas Hvidberg Nielsen, Sommerhus i Klegod ved Holmsland Klit, Privatadresse: Klanghøj 77, 8670 Låsby (C, D, E, F, L) (63L) Svend Melsen Pedersen, Jens Jensens Vej 31, Søndervig, 6950 Ringkøbing Privatadresse: Engskolevej 36, 2730 Herlev (A, C, D, E, F, H, I, L, M) (64L) Vincit Advokater, Afgivet af Tina Grønning, Trondhjems Plads 3, 4., 2100 København Ø På vegne af: Michael Kaa Andersen, Holmsland Klitvej 201, 6960 Hvide Sande (matr. nr. 199b, Søgård hgd.) (A, D, E, G, L, M) (65L) Sagførerne, Afgivet af Jørgen Christian Dan-Weibel, advokat, partner, møderet for Højesteret Møllegårdsvej 1, 8240 Risskov (C, D, E, F, G, H, K, L, M) (66L) Louise L. Lading, Strandparken 4, 4000 Roskilde (D, L, M) Sammenfattende redegørelse 51 Side 65

66 2. Bilag 2 korte og lange resuméer Resumé af høringssvar vedr. anlæg på land (A) Tracé/linjeføring og kabelstation Resumé Fra høringssvar I forhold til ilandføringen af kablet er der flere forslag og holdninger: - foreslår at ilandføringen samles i den nordligste af de to tracéer (7L) - imod ilandføring i det nordligste tracé gennem Tyvmose pga. natur og bebyggelse (12I, 58L) - den nordligste ilandføring harmonerer dårligt med at den nordøstlige del af havmølleparken udgår (12I) - anbefaler det sydligste tracé, der er bredere og mindre bevokset og bebygget (58L) - ønsker, at der kun anvendes den sydlige korridor, da den vil være til mindst gene for sommerhusejerne og naturen (23L, 12I) - sundhedstyrelsens sikkerhedszone ift magnetfelter er svær at overholde i det nordlige tracé (23L) - mener, at opgravning og kabelanlæg vil ødelægge området omkring Klegod (9L) - foreslår ilandføring ved havnen i Hvide Sande (9L) Anmoder om koordinering med Kystdirektoratet ift. den kystnære del af kablerne af hensyn til nuværende kystbeskyttelse og fremtidige forhold (3M) (7I) forslår, at kabeltracéet gennem Dejbjerg Plantage lægges langs Ringkøbingvej for at minimere indgrebet i plantagen. Kablet bør lægges så langt fra vejen, at løvtræsbæltet langs vejen bevares. (9L) ønsker at føringen i land bør ske ved havnen i Hvide Sande, hvor der i forvejen er nogle andre hensyn end natur, fred og ro. (12I, 58L) modsætter sig forslaget om den nordlige ilandføring af søkablet gennem Tyvmose, da området rummer sårbar natur og er tæt bebygget. (12I) mener opretholdelsen af den nordlige ilandføring vil harmonere dårligt med, at det er besluttet at undlade opstilling af møller i det nordøstlige ben af undersøgelsesområdet. (58L) mener kabelføringen ikke vil kunne undgå at ramme skovområder og bebyggelses inden for sikkerhedsafstanden, og anbefaler man bruger den bredere og mindre bevokset og bebygget sydlige korridor. (3M) anmoder om, at etableringen af kablerne (i den kystnære del) sker i koordination med Kystdirektoratet i relation til eksisterende og fremtidig kystbeskyttelse i de aktuelle områder. (3M) gør opmærksom på at de ikke kan garantere, at den nuværende kystbeskyttelse af den Jyske Vestkyst vil fortsætte i samme grad i fremtiden, hvorfor det er vigtig, at der tages hensyn til den mulige naturlige kysttilbagerykningen i området, og påpeger, at det er særligt relevant ved den kystnære del, hvor ilandføring af søkablerne foretages. (23L) mener man bør mindske påvirkningen på markfirben, følsom fauna og lokalbefolkningen. I den forbindelse, vurderes det, at kabelføringen gennem den nordlige korridor, vil medføre mange gener, da den tilsyneladende kommer til at gå tæt på husene i området, således at sundhedsstyrelsens sikkerhedszone kun lige akkurat kan opretholdes. Det menes derfor at man bør tage denne korridor højtideligt. (23L) finder det meget bekymrende, da man i Danmark har en meget lempelig sikkerhedszone i forhold til andre lande så som Sverige og Schweiz. (23L) påpeger, at der forskes en del i sygelighed ved påvirkning af magnetfelter, og det kan ad åre betyde, at den nuværende sikkerhedszone vil vise sig at være for lille. (23L, 12I) ønsker, at der kun anvendes den sydlige korridor, da den vil være til mindst gene for sommerhusejerne og naturen. (9L) mener, at de planlagte anlæg vil ødelægge hele området omkring Klegod, både det færdige anlæg og opgravning mv. I forhold til kabelstationens placering er der følgende bemærkninger: - positiv over for den skitserede placering ved station Søndervig (7I) - positivt, at der ikke længere planlægges transformerstationer på Holmsland Klit (12I) - undren over, at der ikke fra kommunen har været påpeget alternative placeringer (64L) (7I) tilslutter sig forslaget om, at den nye kabelstation skal placeres ved Station Søndervig for at undgå en væsentlig visuel påvirkning af det kystnære landskab på Holmsland Klit. (12I) finder det positivt, at der ikke længere planlægges transformerstationer på Holmsland Klit. (64L) undrer sig over, at man fra kommunalt hold ikke har tænkt i alternative løsninger vedr. placering af ny kabelstation, som der i redegørelsen lægges op til at kunne etableres ved den eksisterende station Søndervig. 52 Sammenfattende redegørelse Side 66

67 I forhold til koblingsstationerne er der kommet følgende bemærkninger: - forslag om at stationen i Lem Kær om nødvendigt udvides mod nord eller øst af hensyn til støj og visuelle gener (3L) - hvis station Lem Kær udvides ønskes diger forhøjet til 3-4 m jf gældende lokalplan (3L) - påpeger at den private fællevej til station Lem Kær er dårligt vedligeholdt, og at hidtidige kontakter til Vestjyske Net og Energinet.dk har været forgæves (3L) I forhold til traceet af land kablet er der indkommet følgende: - forslag om at kablet lægger langs Ringkøbingvej gennem Dejbjerg Plantage (7I) - omstændeligt og ufornuftigt at føre kablet hele vejen uden om Natura 2000-området (Ringkøbing Fjord) er ikke ordentligt begrundet eller undersøgt (58L) - kablet bør føres uden om sårbare naturområder eller krydses ved underboring - diger og vandløb bør også underbores. (7I) Flere høringssvar har ønsker om nedtagning af eksisterende luftledninger i området (7I, 16I, 45L, 57L) (3L) ønsker, at en eventuel yderligere udvidelse af transformerstationen Lem Kær, sker mod nord eller øst, såfremt det ikke kan ske inden for nuværende areal, med begrundelse for at minimere visuelle gener og støjgener fra pågældende matr. nr. mest muligt, samt for at undgå yderligere forringelse af ejendomsværdi. (3L) ønsker, at hvis der skal ske udvidelse af området for Lem Kær Station, skal de omkringliggende diger forhøjes til 3-4 meter (som er nævnt i nuværende lokalplan). (3L) påpeger, at den private fællesvej ved Lem Kær Station, igen er blevet yderligere forringet, idet stationen bruger den private fællesvej til tung lastbiltransport, arbejdskørsel og afvandingskanal af overfladevand fra byggepladsen i forbindelse med nuværende udvidelse af stationen. (3L) gør opmærksom på tidligere påtalte ødelæggelse af vejen overfor Vestjyske Net og kontakt til EnergiNet mht. reparation af den fælles privatvej, at der endnu intet er sket. Reperationen ønskes igangsat, i og med den skal benyttes til og fra arbejde hver dag. (58L) mener at arealanvendelsen på land er omstændig og ufornuftig, fordi man er nødt til at føre kabler hele vejen rundt om et Natura 2000 område. (58L) mener en alternativ placering ville kunne skabe en langt bedre arealanvendelse. (58L) mener ikke dette er begrundet eller undersøgt i redegørelsen. (16I) ønsker at hvis mølleparken gennemføres med de nødvendige landanlæg, skal kabellægningen have så meget kapacitet, at de eksisterende højspændingsledninger på Holmsland Klit, kan jordlægges. (16I) opfordrer til, at Naturstyrelsen kontakter det stedlige el-selskab for koordinering heraf. (45L) forventer, såfremt projektet realiseres, at højspændingsledninger jordlægges samtidig med den nye kabellægning. (7I) ønsker at det i forbindelse med krydsningen af Skjern Å, bør undersøges, om eksisterende mastebårne højspændingsledninger, der krydser åen i området, kan underbores sammen med vindmøllekablet. (57L) forstår ikke, hvorfor kysten skal forurenes, ved at el-master på land nedtages og kablerne lægges i jorden. (7I) refererer til, at det fremgår af forslagene, at der skal tages hensyn til særligt sårbare naturområder. (7I) påpeger, at disse hensyn bør imødekommes, ved at lægge kablerne uden om sårbare områder udpeget i kabelkorridoren, eller at passere områderne ved at underbore. (7I) finder desuden, at også diger og vandløb skal underbores. I forhold anden lovgivning gør Vejdirektoratet opmærksom på gæsteprincippet samt vejlovgivningens regler, og gør særligt opmærksom på krydsning af statsvej og planlagt vej i området (1M). (1M) gør opmærksom på, at gæsteprincippet er gældende for ledninger i (eller over) vej og private arealer, med mindre ledningsejeren har betalt for at have ledningen liggende i arealet, eller der eksplicit er indgået en aftale med grundejeren om, at gæsteprincippet ikke finder anvendelse. (1M) påpeger at gæsteprincippet er et spørgsmål, som alene afklares mellem grundejer og ledningsejer. (1M) påpeger, at når en vejs optagelse på vejplan er under forberedelse, eller byggelinjer til sikring af vejen er under udarbejdelse, eller en eksisterende vej er omfattet af byggelinje, kan en byggelinjedispensation komme på tale. Dispensation fra byggelinjen gives på vilkår om fjernelse eller ikke-fordyrelse, gæstevilkår. En ledning kan ikke ligge efter gæsteprincippet i byggelinjeareal, men derimod på gæstevilkår. Ved krydsning af vej (vejareal) skal der derudover gives en gravetilladelse. Ledningen kommer i vej til at ligge efter gæsteprincippet. (1M) henviser til vejlovens bestemmelser, 32-36, vedr. ledningsanlægsforhold til planlagte og eksisterende veje. (1M) påpeger at vejinteresser hverken er afhængige af et budgetmæssigt grundlag eller reservationer efter planloven. (1M) gør opmærksom på, at hvis der er tale om et projekt fra en anden myndighed, skal der ikke søges om byggelinje-dispensation, men der skal ske en projektkoordinering de to myndigheder imellem. (1M) gør opmærksom på at krydsning af eksisterende statsvej forudsættes at ske efter konkret ansøgning og tilladelse på vilkår, herunder at vejen ikke opgraves således at ledningen må forudsættes f.eks. underskudt. Desuden påpeges det, at krydsning af ledninger skal ske vinkelret på vejen og at parallelføring langs vejen ikke sker i vejens areal i åbent land og kræver i givet fald tilladelse på vilkår i areal omfattet af vejens byggelinje. (1M) gør opmærksom på, at Vejdirektoratet har en nord-syd gående vejplanlinje, som fremgår af kommuneplanlægningen, og som den nu planlagte ca. 300m ledningskorridor dels krydser på strækningen, og dels ligger parrallet med mellem Tarm og Skjern. Ledningsanlæg i areal med vejplaner forudsættes at krydse så vinkelret som muligt og ikke parallelt i eller tæt på vejplanlinjen. (Se bilag for kort) (3L) ønsker, at der inden påbegyndelsen af en udvidelse af transformerstation, bliver indgået en bindende aftale om, at bygherre eller anden offentlig myndighed bliver forpligtet til at reetablere den private fællesvej, samt overtage den fremtidige vedligeholdelse af den nuværende private fællesvej. Flere gør opmærksom på, at Søndervig Landevej, Kystvejen samt Badevej er meget trafikalt belastede, og at de større anlægsarbejder vil skabe problemer, også på grund af andre store anlægsarbejder i området (1L, 12L, 44L, 53L, 63L). (1L, 12L, 44L, 53L) påpeger, at der i sommerhalvåret er en enorm trafikal belastning af området (Søndervig Landevej, Kystvejen samt Badevej) - hvilket blandt andet skyldes, at der ingen alternative veje findes til disse hovedfærdselsårer, som følge af den smalle tange mellem fjord og hav. (1L, 12L, 44L, 53L) påpeger, at større anlægsarbejde, der strækker sig over ca. 4 år, vil skabe trafikale problemer i området. (1L, 12L, 44L, 53L) gør opmærksom på, at der er planlagt et større anlægsarbejde i samme område vedrørende etableringen af Nordeuropas største badeland (Søndervig Feriepark). (63L) mener ikke, at den smalle landevej på Holmsland Klitvej og andre veje som i forvejen er fuldt udnyttet i turisæsonen, kan rumme øget trafik fra store køretøjer til opførelsen og vedligeholdelsesopgaver. Sammenfattende redegørelse 53 Side 67

68 En lodsejer gør indsigelse mod kabellægning henover sin ejendom (64L) (64L) protesterer mod ilægning af kabler henover Holmsland Klitvej 201, matr. nr. 199b, Søgård hgd, Holmsland Klit. (B) Visuelle forhold og landskab Resumé Fra høringssvar Bekymret over synligheden i landskabet (1L, 12L, 44L, 53L) (1L, 12L, 44L, 53L) er bekymret for, at det tekniske anlæg/kabelstationen efter en væsentlig udbygning - arealmæssigt såvel som i højden - bliver meget synlig i landskabet nord for Søndervig Landevej. (C) Landrelateret plante- og dyreliv Resumé Fra høringssvar Bekymring for konsekvenser for natur, konkret: - hejrekoloni (15L, 65L, 20L, 54L, 58L, 63L), - fredede dyrearter i de berørte områder, blandt andet hasselmus (2L, 35L, 61L) - markfirben (58L) - råvildt (15L) - underboring er formentlig ikke muligt i længder over 300 m og dermed ikke tilstrækkeligt til at undgå påvirkning af klitlandskabet, der har en længde af 1000 m (58L) (15L, 20L, 65L, 54L, 58L) påpeger, at redegørelsen ikke nævner kolonien og at det bør undersøges. (1I) gør opmærksom på, at undersøgelsesområdet ligger op ad flere NATURA 2000-områder, der også inkluderer EU's fuglebeskyttelse og habitatbeskyttelse (fremhæver Tipperne) (58L) mener at undersøgelser af dyr, flagermus og andre arter er overfladiske og påpeger at området ligger tæt på Natura 2000 områder (63L) er bekymret for, at den nordlige kabelføring gennem klitterne og landskabet vil indebære ødelæggelse af gammel klitplantage med 15 m høje graner og hejrekoloni. (15L, 20L, 65L, 54L, 58L) er bekymret for den fredede fiskehejrekoloni vil blive forstyrret i forbindelse med kabelføringen, som er planlagt tæt på eller igennem kolonien. (15L, 20L, 65L, 54L, 58L) gør opmærksom på, at fiskehejren er fredet i Danmark og er på den globale rødliste over truede dyrearter. (15L, 20L, 65L, 54L, 58L) påpeger, at redegørelsen ikke nævner kolonien og at det bør undersøges. (15L) er bekymret for om råvildt som færdes i området vil blive berørt, som følge af havvindmølleparken. (2L, 35L, 61L) er bekymrede for de fredede dyrearter i de berørte områder (bl.a. hasselmus), og mener ikke, der i redegørelsen bliver taget tilstrækkeligt højde for projektets indvirkning på den landbaserede fauna. (58L) mener, at habitatdirektivet for markfirben bør respekteres. (58L) påpeger at kabelføringen går gennem et klitlandskab, og vil medføre en væsentlig påvirkning af æglægningssteder for markfirben. (58L) gør opmærksom på, at der ikke er foreslået afværgeforanstaltninger ud over en underboring. (58L) gør opmærksom på, at underboringen kun kan foretages 300 m ad gangen, mens området har en længde på ca m med meget få veje og vil muligvis kræve en til flere opgravninger og derved brud på habitatdirektivet. (1I) gør opmærksom på, at undersøgelsesområdet ligger op ad flere NATURA 2000-områder, der også inkluderer EU's fuglebeskyttelse og habitatbeskyttelse, og fremhæver Tipperne, som er beskyttet af Ramsarkonventionen. Da området har stor international betydning for fugle, som også har været fredet i over hundrede år og er Nordeuropas største fuglereservat. (1I) fremhæver forsigtighedsprincippet, som tilsiger, at udbygninger af vindmølleparker må afvente klarlægning af indvirkning på dyrelivet i de berørte beskyttede Natura 2000-områder. (58L) mener, der mangler undersøgelser af forekomster af dyr, og at undersøgelserne af flagermus og andre arter er for upræcise og overfladiske. (58L) påpeger, at området ligger tæt op af store Natura 2000 områder og er mange kilometer bredt og langt. Det virker derfor overfladisk kun at undersøge 22 bevoksninger i et begrænset tidsrum. (58L) mener ikke, at undersøgelserne er fyldestgørende og giver ikke et virkeligt billede af områdets dyr, og ønsker at dette undersøges nærmere. 54 Sammenfattende redegørelse Side 68

69 Resumé af høringssvar vedr. anlæg på havet (D) Visuelle forhold og landskab Resumé Fra høringssvar Der er indkommet en del bemærkninger ang. de visuelle påvirkninger af havmøllerne. Bemærkningerne vedrører følgende aspekter: - væsentlig visuel påvirkning langs kysten ift. landskab, havudsigt, solnedgang og oplevelsesværdi (1L, 64L, 6L, 10L, 11L, 12L, 14L, 9I, 16L, 5M, 17L, 18L, 19L, 20L, 11I, 12I, 22L, 23L, 28L, 29L, 30L, 31L, 16I, 32L, 33L, 34L, 36L, 38L, 39L, 40L, 41L, 42L, 15I, 43L, 44L, 45L, 7I, 46L, 47L, 48L, 49L, 50L, 51L, 52L, 53L, 10I, 60L, 63L) - alt for dominerende i horisonten over klittoppene og ødelægge oplevelsen af det uberørte klit- og hedelandskab (11I, 12I, 17L, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L), har vedlagt supplerende visualiseringer - bekymring for skyggevirkninger over hele området i solnedgang (62L). - bekymring for, at havmølleparken vil ændre oplevelsen af bebyggelsen i området (58L) - henstiller til at bevare landskabet i sin nuværende uspolerede form (6L) - området er beskyttelsesværdigt (1I, 65L, 54L) og udpeget i kommuneplanen som sådant (64L) - mener at projektet vil have en markant og negativ påvirkning på landskabet (1I, 2L, 14L, 19L, 24L, 35L, 40L, 58L) og vil være ødelæggende for det geologiske landskab (1I) samt det kulturhistoriske landskab (1I, 2L, 15L, 20L, 35L, 58L) - vil ændre landskab fra rekreativt landskab til et industrilandskab (1I, 27L, 65L, 54L, 58L) og mener at beskrivelsen af kystlandskabets karakter er for generel og forkert (58L) - titlen som Danmarks bedste strand vil ikke længere være aktuel (1L, 12L, 44L, 53L) - henstilles til, at økonomiske, tekniske og æstetiske forhold afbalanceres i forhold til hinanden (10I) og ikke devaluerer hensynet til naturen (6L), ligesom der efterlyses argumentation for valget (20L) - afværgeforanstaltninger savnes (2L, 35L, 58L) - projektet bør underlægges samme krav som private projekter i kystnærhedszonen og indenfor strandbeskyttelseslinjen (51L) (1L, 64L, 6L, 10L, 11L, 12L, 14L, 9I, 16L, 5M, 17L, 18L, 19L, 20L, 11I, 12I, 22L, 23L, 28L, 29L, 30L, 31L, 16I, 32L, 33L, 34L, 36L, 38L, 39L, 40L, 41L, 42L, 15I, 43L, 44L, 45L, 7I, 46L, 47L, 48L, 49L, 50L, 51L, 52L, 53L, 10I, 60L, 63L) er bekymret over den visuelt negative påvirkning og ødelagte/forstyrrede havudsigt, solnedgang, landskab og oplevelsesværdien heraf. (50L) er bekymret for at deres sommerhus med havudsigt vil blive ødelagt at de store vindmøller, hele døgnet. (11I, 12I, 17L, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) gør opmærksom på, at sammenslutningen, for yderligere at påvise de uheldige visuelle konsekvenser har fået lavet yderligere visualiseringer, der viser, hvordan 220 meter høje havmøller vil opleves set fra et åbent hedelandskab bag klitterne (det åbne landskab mellem Fladsbjergvej og Opstrupsvej i Klegod). (6L) mener at VVM redegørelsen bekræfter med al tydelighed et skrækscenarie om, at havmølleparken vil få en meget dominerende og forstyrrende indflydelse på landskabet. (6L) mener at det ikke kun vil være ødelæggende for udsynet og oplevelsen, men også fjerne formålet med at besøge og opholde sig ved kysten. (11I, 12I, 17L, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) konkluderer, at møllerne vil være alt dominerende i horisonten over klittoppene og ødelægge oplevelsen af det uberørte klit- og hedelandskab. (Se bilag for visualiseringer) (58L) er bekymret for at havmølleparken vil ændre oplevelsen og udseende af bebyggelsen, da møllerne vil være synlige mod vest fra hele området og når man ser hen over et hus eller bebyggelse mod vest, vil alle husene have teknisk installation sat oven på bebyggelsen, hvilket understreger at få vindmøllerne på længere afstand fra kysten, for at mindske den visuelle påvirkning. (58L) referer til redegørelsen, som beskriver, at klitlandskabet er i god tilstand, men at karakteren forringes, hvor der er sommerhuse og mener det er en meget generel og for Vesterhav syd forkert beskrivelse. (6L) ønsker at bevare den danske vestkyst i sin nuværende uforstyrrede form, og understreger værdien af den uspolerede kystlinje som aktiv for hele Danmark. (6L) anmoder om at droppe Vesterhav Syd Havmøllepark, for at bevare kysttrækningen, og ikke efterlade den som ét stort teknisk anlæg (1I) gør opmærksom på, at kystlandskabet og området omkring undersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havvindmøllepark, er et landskab der grundet sin egenart og betydning for hele Danmark er fredet for store områders vedkommende og har været det i over tredive år. (64L) gør opmærksom på Ringkøbing Skjern kommunes politiske opbakning står i kontrast til, at der af VVM-redegørelsen og miljørapporten fremgår, at det berørte område ifølge kommunalplan er udpeget som bevaringsværdigt landskab. (2L, 35L, 58L) mener at områdets store kvalitet, som er den fuldendte naturoplevelse, vil ødelægges af havmøllerne. (1I) påpeger også, at det er et landskab man i årtier har beskyttet mod påvirkning fra større menneskeskabte anlæg, og hvor opførsel af selv små sommerhuse har været undergivet omhyggelig regulering, og fredningen har haft til formål at bevare og formidle landskabets samlede geologiske og kulturhistoriske fortælling. (1I) påpeger desuden at landskabet i og omkring Ringkøbing Fjord er udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdigt, og at det er de vide og uforstyrrede udsigter over hav og kyst, der giver den uforstyrrede natur og landskabet dets rekreative karakter. (1I) påpeger, at den størrelsesmæssigt dominerende effekt vil være forøget af, at de største vindmøller grundet andre negative virkninger foretrækkes frem for de mindre vindmøller. (65L, 54L) påpeger, at sommerhusområdet, klitlandskabet og fjordlandskabet (ikke kun det nordvestlige), der ifølge VVM-undersøgelsen, er beskyttelsesværdigt, vil blive påvirket i væsentlig grad. (1L, 12L, 44L, 53L) påpeger, at Søndervig Strand er kåret til landets bedste strand, bl.a. med begrundelse i sandstranden og naturoplevelsen man får på stranden og mener at der ingen tvivl er om, at titlen som Danmarks bedste strand ikke længere vil være aktuel. (10I) hilser bæredygtige energiformer velkommen, som en integreret del af det danske landskab. (10I) er overordentligt optagede af visionsbåret og overordnet stillingtagen til indplacering af den form for industrielle anlæg både i byerne, landskaberne og på havet og tror på, at man gennem omhyggelig planlægning, hvor økonomiske, tekniske og æstetiske forhold er ballanceret i forhold til hinanden, kan opnå både udvikling af velfærden og passe på vores landskaber. (6L) mener kommunen tilsidesætter ethvert hensyn til naturen og devaluerer kyststrækningens kreative oplevelser og værdien heraf. (2L, 35L, 58L) savner afværgeforanstaltninger som kan redde den fuldendte natur i området. (20L) mener at planmyndigheder undgår at gå ind i en argumentation for, hvorfor landskabelige ødelæggelser kan forsvares netop i dette område, og mener herunder, at det undgås at afveje dem med mulige alternativer. Sammenfattende redegørelse 55 Side 69

70 (51L) mener, at en mulig etablering af en vindmøllepark ud for den jyske vestkyst bør have som mål at minimere gener for naturen, som når lodsejere søger tilladelse til etablering af veje, bebyggelser og jordreguleringer, og en placering af den enkelte mølle med tilhørende kabelføring som minimum burde være underlagt de samme krav. Enkelte bemærkninger omhandler forholdet til kysten: - projektet bør forholde sig til de naturlige forhold samt kystbeskyttelsesaktiviteter i området (3M) - efterlyser undersøgelse af indflydelsen på den sårbare sandkyst (19L) samt hvordan projektet vil påvirke havstrømsforhold og den deraf følgende erosion af klitterne (18L) (3M) gør opmærksom på, at man bør forholde sig til de naturlige forhold, samt de kystbeskyttelsesaktiviteter der forekommer i området. (19L) stiller spørgsmål ved, at man ikke kender havvindmøllernes indflydelse på den sårbare sandkyst, ved den planlagte placering. (18L) spørger, om det er undersøgt, hvordan det vil påvirke havstrømsforhold og den deraf følgende erosion af klitterne. En del af høringssvarene vedrører vindmøllernes belysning. Bemærkningerne vedrører følgende aspekter: - Bekymring over gener fra de planlagte lysafmærkninger (1I, 1L, 64L, 6I, 12L, 27L, 44L, 53L), herunder udsynet fra kysten (1I, 6L, 8L, 13L 16L, 19L, 16I, 23L, 30L, 36L, 43L, 47L, 50L, 51L, 63L) samt ift. ny restaurant og oplevelsescenter (6L) - Bekymring over de kraftige røde blink, når det er mørkt (6L, 13L, 63L), referer til bilag A i deres indsigelse (6L) - Bekymring for, at lyset vil oplyse hus indvendigt (13L) - Mener, at der mangler afværgeforanstaltninger (65L, 54L, 58L) - Anvendelse af nyeste og mindst generende teknologi for at mindste lysgener (5I, 7I, 8I, 23L, 58L) (1L, 64L, 12L, 27L, 44L, 53L) er bekymret over vindmøllerne i sig selv, samt lys, refleksioner og natbelysning derfra, vil medføre gener. (1I) er bekymret for at rotationen fra vindmøllernes vinger vil medføre konstant forstyrrelse. (1I) er bekymret over permanent hvidt lys fra havvindmøllerne. (6I) er bekymret for forstyrrelse af indirekte lys fra havvindmøllerne. 1I, 6L, 8L, 13L 16L, 19L, 16I, 23L, 30L, 36L, 43L, 47L, 50L, 51L, 63L) er bekymret over gener fra de planlagte lysafmærkninger på havvindmøllerne. (6L, 8L, 16L, 30L, 16I, 36L, 43L, 47L, 50L, 51L) er bekymret for at de planlagte lys på havvindmøllerne, vil forstyrre udsynet mod havet fra kysten. (19L) er bekymret over, at ens opmærksomhed ved udsynet over havet, vil falde på de blinkende lys fra havvindmøllerne. (1I, 23L) er bekymret over den visuelle påvirkning lysblink vil have hele døgnet. (23L) er i den forbindelse bekymret over genernes betydning for beboerne i området, samt alle gæster på stranden og klitterne. (6L) mener ikke havvindmølleparkens rødblinkende lamper, vil være forenelig med en højtbeliggende restaurant og dertilhørende oplevelsescenter. (6L, 13L) er bekymret over de kraftige røde blink, når det er mørkt. (6L) referer til bilag A i deres indsigelse, hvor der efter 6,47 min. kan ses, hvor frygtelig belysningen på et mølleanlæg tager sig ud efter mørkets frembrud. (63L) er bekymret for, at man i lokalområdet vil miste total mørke om natten pga. lysafmærkningerne fra havvindmøllerne. (13L) er bekymret over, at lysafmærkningerne vil oplyse deres hus indvendigt. (58L) mener at der mangler afværgeforanstaltninger mht. lys på møllerne, i VVM redegørelsen, som ikke menes nævner betydelige afværgeforanstaltninger for at undgå påvirkningen fra lys opsat på møllerne. (65L, 54L) mener, at VVM-redegørelsen burde indeholde begrundede overvejelser for løsninger, der kan reducere skadevirkningen af de visuelle gener, og efterspørger at disse bliver lavet nu. (5I, 7I, 8I, 23L) opfordrer til at inddrage den nyeste viden og teknologi bag radarstyret lystafmærkning af vindmøllerne, så lys kun vil være tændt når flyt/helikoptere er i nærheden. (58L) påpeger at man muligvis kan undgå lys fra erfaringer fra andre havmølleparker ed bedre kommunikation med luftfarten med mere opdaterede og udviklede markeringssystemer. I forhold til VVM-redegørelsens visualiseringer er følgende bemærkninger: - De udarbejdede visualiseringer er ikke korrekte (2L, 35L, 38L, 58L, 61L) og der efterlyses nye, mere virkelighedstro visualiseringer (58L, 63L) - (21L) finder ikke, at de visuelle konsekvenser er behandlet seriøst, når det er vurderet at der kan være væsentlig påvirkning - Oplevelsen af møllerne i nærzonen er forkert beskrevet (6L, 58L) - stiller spørgsmålstegn ved zonernes opdeling, og fremhæver at en anden opdeling med f.eks. en 15 km nærzone i stedet for 6 km vil give andre konklusioner (58L) - Det er en væsentlig mangel, at VVMredegørelsen slet ikke har medtaget billeder fra landsiden (15L, 65L, 17L, 26L, 54L, 58L, 63L) - Visualiseringen kan ikke bruges til noget, da de endelige møllernes (2L, 35L, 38L, 61L) mener, at de i redegørelsen udarbejdede visualiseringer ikke er korrekte. (61L) mener i forlængelse heraf, at der foreligger en misvisende præsentation af den påvirkning som projektet vil betyde, og dermed et beslutningsgrundlag der ikke kan danne grundlag for en vedtagelse. (58L) mener ikke, at visualiseringerne af møllerne er virkelighedstro, og at havmøllernes udseende varierer meget afhængig af hvorfra de bliver belyst af solen. (58L) mener VVM redegørelsens visualiseringer viser helt hvide møller, som kun opnås i tidlig morgensol fra øst, og der ønskes visualiseringer fra alle tidspunkter på dagen. (58L) påpeger, at der i redegørelsens visualiseringer er valgt en himmel som er blå og hvid, som synes tilpasset møllerne farve, hvilket kun opnås tidligt om morgenen. (58L) påpeger, at der ikke udført visualiseringer i andre vejrtyper, forskellige årstider eller tidspunkter på dagen, som kan ændre opfattelsen af havmølleparken, og derfor en meget entydig, begrænset og uvirkelig visualisering generelt. (58L) mener visualiseringerne er forkerte i forhold til hvordan mennesket ser det (42 mm), da der i redegørelsen er brugt 50 mm. (58L) beder om at alle visualiseringer udføres ved 42 mm. (63L) mener, at den udarbejdede VVM redegørelse og visualisering bør kasseres og en ny udarbejdes. (21L) mener ikke den visuelle påvirkning af landskab og havudsigt, og deraf rekreative og naturmæssige oplevelse af kystområdet som negativ konsekvens, er behandlet i redegørelsen på en ærlig og seriøs måde. Det er i VVM'en vurderet at der kan være en væsentlig påvirkning i de kystnære områder. Det er i VVM'en vurderet at der kan være en væsentlig påvirkning i de kystnære områder (bl.a. Nærzonen). Møllerne vil være synligere længere inde i landet også, men have en moderat til mindre påvirkning alt efter hvor det ses fra Indkomne bemærkninger: (58L) mener at oplevelsen af møllerne i nærzonen er forkert beskrevet, og at synligheden grundet landskabets flade karakter og møllernes højde, vil gøre dem synlige overalt i landskabet. 56 Sammenfattende redegørelse Side 70

71 udformning og deres tekniske data er ukendte, og at projektet derfor bør udskydes (15L, 54L) - Visualiseringerne kan ikke erstatte oplevelsen af at stå på stranden, når der ingen erfaring er med kystnære vindmøller i Danmark (6L) - Mener at den visuelle påvirkning af vindmøllerne er underdrevet (6L), ligesom der stilles spørgsmålstegn ved zonernes opdeling (58L) (58L) mener beskrivelsen i VVM redegørelsen er forkert. (6L) undrer sig over, at kommunen anvender "synet af det brusende Vesterhav og den uendelige horisont" samt "det uspolerede Vesterhav" som argumentation i ansøgningen om et nært forestående turismeudviklingsprojekt, når kommunen samtidigt har givet sin fulde opbakning til det kystnære vindmølleanlæg, der bliver en markant visuel ændring af udsynet til Vesterhavet. (17L) mener det er en væsentlig mangel, at VVM-redegørelsen slet ikke har medtaget billeder fra landsiden, der visualiserer de planlagte møllers indvirkning på landskabet og oplevelsen heraf, især når man foreslår en meget kystnær placering på kun ca. 4 km. (26L) mener, at der i redegørelsen, mangler visualiseringer af, hvordan havmøllerne opleves set fra stranden. (15L, 65L, 54L, 58L, 63L) mener, at der mangler visualiseringer af havvindmølleparken set fra sommerhusområdet. (65L, 54L) mener, at møllernes udformning og deres tekniske data er ukendte, da de endnu kun er på tegnestadiet. (65L, 54L) mener derfor, at beregningerne beror på tidligere erfaringer, gisninger og ønsketænkning. (65L, 54L) mener, at projektet derfor bør udskydes, til man kender den pågældende mølletype, da der er for stor usikkerhed om, hvorvidt kravene kan overholdes mht. bl.a. lys, støj, rotorhastighed og udseende.' (6L) påpeger, at ingen i Danmark har erfaring med kystnære havvindmøller, og at Vesterhav Syd havmøllepark derfor må betragtes som et eksperiment, og at visualiseringer aldrig vil kunne erstatte oplevelsen af at stå på stranden og skue ud over 20/66 kystnære havmøller med asynkront roterende vinger. (6L) mener dette er et skrækscenarie, som de aldrig ønsker at skulle opleve. (6L) referer til redegørelsen, hvor der står at påvirkningen af mellemzonen er moderat, og grunden er, at der er usikkerhed om, hvorvidt havvindmøllerne vil være synlige. (6L) påpeger i den forbindelse at de tre 137 meter høje vindmøller på Nordhavnen i Hvide Sande tydeligt kan ses, når man kommer kørende ad Søndervig Landevej ved Øster Nørby, samt refererer til at Nr. Lyngvigs Fyr på 58 m også kan ses. (6L) er derfor overbeviste om, at påvirkningen fra havmølleparken vil være væsentlig i hele eller store dele af mellemzonen. (Se bilag for kort-illustrationer) (6L) mener at den usikkerhed, der ligger til grund for at kategorisere påvirkningen af mellemzonen som moderat og ikke som væsentlig, kunne være imødekommet ved at benytte Hvide Sande-møllerne som reference. (58L) påpeger at nærzonens afgrænsning er for lille og forkert angivet, og refererer til VVM redegørelsen, som inddeler i tre zoner, hvor nærzonens afgrænsning er inden for en afstand af 6 km fra møllerne. Der refereres desuden til Energistyrelsens udgivelse fra 2012, Kystnære havvindmølleplaceringer, hvor nærzonens afgrænsning, ved en møllehøjde på 220 m, er fastlagt til 15 km. (58L) mener en 15 km nærzone ved Vesterhav syd vil betyde at møllernes påvirkning bliver langt større end først antaget, og rækker helt ind over Natura 2000-områder. (58L) opfordrer den gældende myndighed til se på en korrekt zoneangivelse. (E) - Ejendomsforhold Resumé Fra høringssvar Der er en del af de indkomne bemærkninger, der omhandler: - ejendomsværditab som følge af projektet (1I, 2I, 64L, 10L, 11I, 13L, 65L, 15L, 16L, 16I, 17L, 15I, 19L, 20L, 12I, 22L, 27L, 29L, 30L, 31L, 32L, 33L, 36L, 40L, 42L, 45L, 47L, 48L, 49L, 50L, 52L, 54L, 55L, 58L, 60L, 62L, 63L) samt at ejendomsværdiforringelsen på længere sigt have betydning for ejendomsskatte-indtægterne fra området (1I, 63L) - har ikke kendskab til at 3 møller ved Hvide Sande fra 2012 skulle have påvirket sommerhussalg eller ejendomsværdier (2I) - ødelæggende økonomisk konsekvens for Lyngvig Camping (1I) - tab i lejeindtægt af sommerhuse (36L) - usælgelige huse (64L, 16L, 29L, 31L, 36L, 63L), samt at formålet med at købe hus vil være forsvundet (16L, 19L, 36L) - forventelige erstatningskrav (værditabsordningen) (64L, 13L, 31L, (1I) advarer mod tabet af herlighedsværdien og reducering af rekreativ værdi på alle sommerhusejendomme i nærheden af vindmøllerne, både inden for nærzonen og mellemzonen. Den primære grund til at købe hus i området er nydelsen af den uspolerede natur, hvilket medfører formindskelse af ejendommens værdi. (13L, 27L, 30L, 33L, 36L, 62L) er bekymret for tab af den rekreative herlighedsværdi af sommerhusområdet. (15L, 65L, 54L, 58L) påpeger, at alle tidligere erfaringer viser at huse placeret tæt på synlige vindmøller, falder i værdi, og er derfor bekymret for at ejendomsværdier falder som følge af dette havvindmølleprojekt. (13L, 36L) fremhæver at huset er købt for det smukke landskab/natur. (65L, 54L, 58L) påpeger, at ejendomme langs kysten vil blive påvirket mere af et ødelagt kystområde end ellers sammenlignelige huse. (65L, 54L, 58L) mener ikke, at der er taget højde for dette i VVM-redegørelsen og skal belyses. (63L) er bekymret for, at projektet vil medføre en ulyst til at købe ejendomme i området, som menes er begyndt at vise sig. (63L) er bekymret for at projektet vil give lavere ejendomsvurderinger, mindre grundskyld og lavere skatteindtægt for både kommune og staten. (1I) advarer desuden mod, at incitamentet til at købe sommerhus nær undersøgelsesområdet hel vil bortfalde og påvirke sommerhuspriserne i nedadgående retning og på længere sigt have betydning for ejendomsskatteindtægterne fra området. (2I) erfarer, at sommerhuskøbere ikke har delt kritikernes skepsis, for havvindmølleprojektet og dets placering, og at man ikke har haft potentielle sommerhuskøbere, som har opgivet at købe sommerhus i området, pga. den planlagte havvindmøllepark. (36L) er bekymret for at deres sommerhus, som følge af projektet ikke, kan lejes ud. (64L, 16L, 36L) er bekymret for at projektet vil reducere deres muligheder for senere at omsætte deres ejendom. (2I) refererer til 3 opsatte vindmøller i Hvide Sande i 2012, ved et sommerhusområdet. I den forbindelse har man ikke hørt om problemer fra sommerhusejere eller købere, og at værdierne skulle være faldet. Det samme gælder parcelhuse i Hvide Sande. Sammenfattende redegørelse 57 Side 71

72 32L, 41L, 42L, 49L) - påpeger, at der ikke er tidligere erfaringer at læne sig op ad (65L, 54L, 58L), mens (13L) henviser til tidligere undersøgelser - Efterlyser oplysning om havmølleparken til fremtidige sommerhuskøbere (31L), ligesom ejendomsmæglere bør tage højde for vindmølleprojektet i deres prissætning (40L) (1I) advarer mod, at en eventuel etablering af havvindmølleparken vil få en betydelig økonomisk konsekvens, som vil have ødelæggende betydning for Nr. Lyngvig Camping, med betydelig reduceret salgsværdi og et markant fald af gæster. (1I) konkluderer, at det vil medføre et milliontab, der kan true forretningens overlevelse. (16L, 19l, 36L) påpeger, at som følge af havvindmølleprojektet, vil deres formål med at købe sommerhus, være forsvundet. (31L, 49L) er bekymret for at projektet vil medføre erstatningskrav fra sommerhusejere i lokalområdet. (64L, 32L, 41L, 42L) påpeger at en evt. tilladelse til etablering af projektet, vil medføre krav om erstatning for værditab tab på hus/grund, som følge af havvindmølleprojektet. (13L) påpeger, at man agter at betale de kroner for at få en kommission til at vurdere værditabet og vil, hvis det går dem imod, forsøge at få lov til at få afgørelsen omstødt ved domstolene. (65L, 54L, 58L) påpeger, at der aldrig tidligere er bygget havmøller så tæt på kysten og bebyggelse, og man derfor ikke kender værditabets størrelse. (13L) påpeger, at undersøgelser fra tilsvarende vindmølleprojekter viser, at det koster under en procent af hele projektbeløbet at placere dem 20 km fra kysten, hvilket vil begrænse modstand fra sommerhusejere og sagsanlæg i forbindelse med tab af ejendomsværdi. (31L) påpeger at ejendomsmæglerne ikke vil oplyse mulighederne for etablering af Kystnærevindmøllepark, når de sælger et sommerhus i lokalområdet med begrundelsen, at man ikke kan advare mod noget som ikke er besluttet, og mener at sommerhuskøbere burde oplyses bedre. (40L) påpeger, at ejendomsmæglerne ved prissættelse af deres sommerhus, ikke vil vurdere en sandsynlig salgspris, inden de ved om havmølleparken bliver en realitet. Mht. til værditabsordningen er der følgende kommentarer: - hvad er prisen for mistet herlighedsværdi og ro, og påpeger, at tabet af herlighedsværdi kommer i første række og faldende sommerhuspriser i anden række (29L) I forhold til køberetsordningen er der følgende bemærkninger: - ordningen for lokale bør tilpasses de kystnære placeringer (58L) - lave reglerne for tilskud til havvindmøller om, så sommerhusejere også er omfattet (16L) (29L) sætter spørgsmålstegn til, hvad prisen er for mistet herlighedsværdi og ro, i forbindelse med erstatning af ejendomsværdi. (29L) påpeger, at tabet af herlighedsværdi kommer i første række og faldende sommerhuspriser i anden række. (58L) mener køberetsordningen for lokale bør tilpasses projektet, og mener ikke reglerne er tilpasses de kystnære placeringer indenfor 4 til 20 km fra kysten. (58L) mener det kunne bremse en eventuel undersøgelse af alternative placeringer, fordi investeringsgrundlaget forsvinder, hvis møllerne flyttes ud til 20 km grænsen eller længere væk. (58L) mener de involverede myndigheder og politikere bør informeres om denne problemstilling og reglen bør revideres, samt der bør laves en helhedsvurdering af ordningen. (58L9 mener ikke redegørelsen gør opmærksom på denne problemstilling. (16L) opfordrer til, at politikerne må lave reglerne for tilskud til havvindmøller om, så det ikke er muligt for de fastboende, via interessen for køb af anparter, at gå mod tusindvis af sommerhusejerne i de områder, hvor de kystnære havvindmøller kan placeres. (F) Turisme og rekreative interesser Resumé Fra høringssvar Følgende bemærkninger relaterer sig til projektets påvirkning af turismen i området: - havmølleprojektet vil være til skade for turismen og udlejningen af sommerhuse (1I, 6L, 7L, 8L, 10I, 10L, 11I, 12I, 12L, 13L, 14L, 65L, 16I, 16L, 17L, 3I, 15I, 20L, 21L, 22L, 25L, 26L, 27L, 29L, 30L, 31L, 32L, 33L, 36L, 37L, 39L, 40L, 41L, 42L, 43L, 45L, 46L, 47L, 48L, 49L, 50L 52L, 54L, 55L, 58L, 60L, 62L, 63L), som er en meget vigtig indtægtskilde for kommunen (1I, 5M, 18L). Henviser til undersøgelser heraf (1I, 5I, 6L, 12L, 44L, 53L). - er uenige i vurderingen af påvirkningen af turisterhvervet i VVMredegørelsen (9I, 11I, 12I, 16I, 17L, 15I, 22L, 32L, 33L, 40L, 42L, 45L, 48L, 52L, 60L) (1I) advarer mod, at en eventuel etablering vil være ødelæggende for lokalbefolkningen og de tusindvis af turister, som hvert år besøger området i og omkring undersøgelsesområdet og mener at det vil medføre en markant formindsket indtjening fra turismen i lokalområdet. (1I) mener at projektet vil ødelægge det geologiske og kulturhistoriske landskab, og dermed områdets rekreative værdi, vil have betydelig negativ betydning for turistindustrien som området er afhængig af. (6I) ønsker ikke, at der stilles møller op ud for Søndervig, begrundet med området som turistmagnet og de mange sommerhuse. (6L) mener, at konkludere at en kystnær vindmøllepark med 20/66 vindmøller, placeret lige midt i destinationens allerfineste attraktion, som publikumsmagnet, er useriøst og referer til citat fra Jørgen Iversen fra borgermødet d. 21 maj (6L) mener at Vesterhav Syd havmøllepark står i stærk kontrast til kystturisternes væsentligste motiver for at vælge Danmark og herunder Søndervig og Holmsland Klit som feriedestination, og fraråder derfor en realisering af projektet. (6L) påpeger, at destinationens naturmæssige herlighedsværdi er af afgørende betydning for kystturismen i Ringkøbing-Skjern Kommunen, og referer til figur 2.2 i deres indsigelse. (6L) påpeger, at Vesterhav Syd Havmøllepark står i stærk kontrast til kystturisternes væsentligste motiver for at vælge Danmark og herunder Søndervig og Holmsland Klit som feriedestination, og opfordrer derfor borgmesteren og byrådet til at forkaste projektet. (7L) påpeger den specielle naturs positive betydning for mennesker og turister, og understreger den unikke naturs værdi, som ønskes uspoleret. (10I) mener, at den foreslåede placering af havmølleparken, vil forringe den oplevelsesmæssige værdi af 58 Sammenfattende redegørelse Side 72

73 - tvivlsom overfor tyskernes valg af området fremover (20L, 65L, 54L, 58L) - savner (bedre) dokumentation for påvirkningen og stiller spørgsmålstegn ved redegørelsens indhentede oplysninger (6L, 10I, 11I, 12I, 17L, 20L, 21L, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 44L, 2L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L, 63L) - ønsker at der indgår objektive vurderinger/beregninger af betydningen for turistindustrien (9I, 15L, 16I, 17L, 15I, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 33L, 40L, 42L, 45L, 48L, 52L, 60L) - påpeger at etableringen af de eksisterende tre store møller i området ikke har påvirket turismen (5I) - bekymret for risikoen for olieudslip, som vil ramme turismen og fiskerne (15L, 20L, 58L) - sportsturisme bliver ramt dobbelthårdt (ødelagt rekreativ værdi såvel som ingen adgang til området) (1I) - økonomisk ødelæggende for Nr. Lyngvig Camping (1I) - finder ikke, at møllecruises til Horns Rev er sammenlignelig, da de ikke er rettet mod familier, som dominerer vestkystturismen (1I, 58L) - finder at møllecruises er forkert beskrevet og ikke kan sammenlignes med Vesterhav syd (58L) I forhold til stedets rekreative kvaliteter: - ønskes disse bevaret (57L) - vindmølleparken vil være ødelæggende for naturen og oplevelsen heraf (1I, 1L, 8L, 9I, 11L, 11I, 12I, 12L, 16I, 17L, 15I, 19L, 20L, 22L, 23L, 24L, 26L, 28L, 29L, 30L, 31L, 32L, 33L, 34L, 36L, 40L, 42L, 43L, 44L, 45L, 47L, 48L, 49L, 50L, 52L, 53L, 59L. 60L, 61L, 62L), herunder særligt at uforstyrrede naturoplevelser ødelægges (18L) samt strande /badestrande ødelægges (4I, 29L) - efterspørger argument for hvorfor dette skal ødelægges (50L, 57L) - savner grundigere undersøgelse af - møllerne som industrimiljø, vil fremstå i stærk i kontrast til vestkystens rekreative miljø og natur (15L, 19L, 58L) både klitlandskab, kystlinje og horisont, så de nuværende satsninger på naturturisme og oplevelseslandskaber vil blive påvirket med fare for yderligere økonomisk marginalisering af Vestkysten, som udkantsområde, og at det ikke vil være et bæredygtigt resultat af langsigtet planlægning. (13L) påpeger et tab af faste tyske turister, som hvert år lejer sommerhuset, bl.a. pga. den væsentlige landskabspåvirkning. (14L) påpeger, at områdets natur og rekreative værdier er helt afgørende for turisterhvervet i området og den fortsatte udvikling heraf, og påpeger at den foreslåede placering af havmølleparken medfører ødelæggelse af oplevelsen af det flade landskab og udsigten over havet samt den uforstyrrede solnedgang (65L, 20L, 54L, 58L) påpeger, at tyskere er meget kritiske over for vindmøller i deres egen nærhed og bygger selv havvindmølleparker parker langt ude på vandet for ikke at ødelægge naturen og de rekreative områder. (65L, 20L, 54L, 58L) mener, at de store tekniske anlæg, vil få turister til at vælge andre steder, hvor det åbne hav stadig kan opleves. (37L) gør opmærksom på, at man har mange bekendte i Nordtyskland, som overvejer deres feriefremtid på Holmsland Klit, hvis møllerne bliver opstillet. (63L) påpeger, at turisterne ikke kommer til Vesterhavet for at opleve industrianlæg. (1I) påpeger via kilde fra Visit Denmark, at turisme er en meget vigtig indtægtskilde for såvel kommune som befolkning. (1I) refererer til videnskabelige undersøgelser af hvilken påvirkning såvel land- som havvindmøller har på mennesker i almindelighed og turister i særdeleshed, og konkluderer herpå at enhver land eller kystnær vindmøllepark har negativ betydning for turismen, og mener at den negative virkning på turismen må forventes at indtræde allerede i etableringsfasen og blive forøget over tid. (1I) refererer til videnskabelige undersøgelser der viser, at der efter etableringsfasen vil ske et væsentligt fald i besøgende turister i området som følge af væsentlig negativ påvirkning på landskabet. (5I) gør opmærksom på undersøgelser, som viser, at turisterne kommer til Hvide Sande for at se og opleve en levende havn, og påpeger som medarrangør af bl.a. Åben Havn, Fiskeauktioner for turister mm., at vindmøller og turister ikke er hinanden modsætninger, og påpeger, at mange tyskere forventer at se vindmøller i Vestjylland, når de er på ferie. (5M, 18L) gør opmærksom på, at området ved Søndervig, Hvide Sande og Ringkøbing er et meget besøgt natur- og turistområde. (6L) påpeger ifølge reference, at områdets naturmæssige herlighedsværdi er af afgørende betydning for kystturismen i Ringkøbing-Skjern Kommune. (6L) referer til den tyske protestgruppe, Freier Horizont, som siger at modstanden mod vindmøller på rekreative destinationer i Tyskland er stærkt stigende. (6L) mener i den forbindelse, at tyskere der udgør 2/3 af feriegæsterne i Ringkøbing-Skjern Kommune, er nøjagtig lige så skeptiske/venligtsindede over for vindmølleparker som andre. (6L) referer til Bilag B i deres indsigelse, som består af links til igangværende og omdiskuterede vindmølleprojekter i Tyskland (9I, 17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) er uenige i planmyndighedernes konklusioner, som er anført i baggrundsrapporten "socioøkonomi", vedr. projektets påvirkning af turisterhvervet i området. + henvis til metodeafsnittet ang. turismeberegninger. (16L) mener ikke, at turistchefen udviser respekt for turisterne. (9I, 17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) mener planmyndigheder uden videre tager turistforeningens subjektive og udokumenterede udsagn for pålydende og bruger det som et væsentligt argument for, at Havmøllepark Syd ikke påvirker turismen, - måske endda har en positiv indvirkning. Man finder denne påstand besynderlig, da Ringkøbing Fjord markedsfører sig på uberørte klitlandskab og frie udsyn over havet, og Ringkøbing-Skjern Kommune på at være "Naturens Rige". (65L, 54L, 58L) mener, at emnet kun er overfladisk og subjektivt nævnt i redegørelsen, og det bedes undersøges, da hele eksistensgrundlaget for området omkring Vesterhav Syd er de tyske turister. (21L, 41L) mener ikke, at der i VVM redegørelsen er medtaget en vurdering af afledte økonomiske belastninger, vedr. gener for turismen, som i dag er en betragtelig indkomstkilde i kommunen. (41L) påpeger, at der i materialet til rådighed fremgår, at der forventes stigende turistinteresse fra feriegæster, men mener ikke på nogen måde dette er dokumenteret. (41L) påpeger, at det er en kendt sag, at flere og flere i nabolandene tager afstand fra vindmøller, og at ingen vil holde ferie i områder, hvor udsynet bliver ramt af havmøller. (5I) gør opmærksom på, at turismen fortsat er i fremgang efter opførelsen af de tre 140 m høje vindmøller i 2012 ved Nordstranden i Hvide Sande by. (15L) er bekymret for risikoen for olieudslip, som den kystnære placering vil øge risikoen for ved bl.a. ulykker, og er bekymret for konsekvensen heraf vil ramme turismen, surfere, dykkere, badestranden og fiskere. (20L, 58L) er bekymret for risikoen for olieudslip, som den kystnære placering vil øge risikoen for ved bl.a. ulykker, og er bekymret for konsekvensen heraf vil ramme turistlivet. (1I) fremhæver, at sportsturister, som eksempelvis surfere og windsurfere, som bliver i området i en længere periode, vil blive dobbeltramt; dels på den ødelagte rekreative værdi, og dels vil de ikke kunne surfe i eller ved vindmøllerne. (1I) advarer mod, at der konkret for Nr. Lyngvig Camping er tale om camping- strandturisme og dermed et 'følsomt marked'. Hvis ikke pladsen og omgivelserne lever op til de ønskede standarder, fravælges pladsen, hvilket vil være økonomisk ødelæggende for Nr. Lyngvig Camping. (1I) gør opmærksom på, at Nr. Lyngvig Camping allerede nu har fundet det nødvendigt at indstille enhver investering i produktudviklingen i campingpladsen, indtil der er truffet beslutning om havmølleparken. Det har resulteret i afskedigelse af to medarbejdere. Desuden gøres der opmærksom på, at gældsafvikling prioriteres frem for udvikling, idet en eventuel etablering forventes at blive økonomisk ødelæggende for pladsen. Sammenfattende redegørelse 59 Side 73

74 (1I) påpeger, at der i VVM-redegørelsen indeholder et afsnit om mulig vindmølleturisme med Horns Rev som eksempel, og at det bør tilføjes, at Horns Rev er verdens største vindmøllepark, som vil blive foretrukket som turistattraktion, frem for Vesterhav Syd Havvindmøllepark. Der gøres opmærksom på, at der vil være tale om dagturister og ikke kyst/strandturisme, som området ved Hvide Sande er kendt for. (1I) mener derfor, at det naturligvis ikke kan forventes, at enhver vindmøllepark vil medføre turisme af nævneværdigt omfang. (58L) mener, at møllecruisene er beskrevet forkert i VVM redegørelsen og ikke kan sammenlignes med Vesterhav Syd. (58L) påpeger, at de nævnte møllecruise primært er til fag-turisme, med særlig interesse i havvindmøllerne, som f.eks. ingeniører, samarbejdspartnere eller nye kunder, som sejles ud til parken. Mener derfor ikke turene bærer præg af familieture, som området langs vestkysten ellers er tilrettelagt efter og mest besøgt af. (63L) mener, at VVM redegørelsen mangler dokumentation vedr. oplysninger fra lokale turistforening og ejendomsmæglere, omkring hvilken økonomisk indflydelse vindmølleparken har på turismen. (63L) mener ikke det er dokumenteret i VVM redegørelsen, hvilken indflydelse vindmølleparken har for tabet af de rekreative oplevelser, både for lokale beboere, sommerhus-beboere samt turister fra ind- og udland. (17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) tror ikke på den lokale mæglers udsagn. (13L) stiller spørgsmålstegn ved de to ejendomsmægler, man har fået til at vurdere om priserne på huse falder i området, samt om det vil få indflydelse på udlejning, hvilket de har svaret nej til. (13L) stiller spørgsmål, ved hvem der har udvalgt og betalt de to mægler, og hvorfra at de har deres viden herom. (17L, 21L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 41L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) mener, at de socioøkonomiske effekter af havmølleparken, for så vidt angår turismen og ejendomsværdier, er mangelfuldt beskrevet/behandlet i redegørelsen. (6L, 10I) mener, at baggrundsundersøgelserne rummer store mangler i forhold til inddragelse af de socioøkonomiske effekter af havmølleparken. (10I) mener at havet og udsigten til horisonten tilhører alle. (21L, 41L) mener ikke, at der i VVM redegørelsen er medtaget en vurdering af afledte økonomiske belastninger, vedr. fald i de berørte sommerhuses værdi. (15L) mener en havmøllepark kun 4 km fra land vil ødelægge turismen, og mener at turisme er meget overfladisk og subjektiv nævnt i redegørelsen. Undersøgelserne burde derfor laves om. (17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) mener at referencen til Blåvand om de turistmæssige konsekvenser, er usaglig og useriøs, da der er tale om et helt andet projekt med meget mindre møller langt fra kysten. (16I) ønsker at der indgår objektive vurderinger/beregninger af betydningen for turistindustrien, og ikke kun udsagn om tyske turisters udeblivende henvendelser vedrørende vurdering af tre vindmøller på stranden i Hvide Sande. (16L) stiller spørgsmålstegn til, hvem der har betalt turistanalyserne og rapporterne, der refereres til i redegørelsen. (9I, 17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) ønsker at beslutningsgrundlaget baseres på objektive og saglige vurderinger af påvirkninger på turisterhvervet, vha. faglige og objektive undersøgelser fra anerkendte analyse- og forskningsinstitutioner. (9I, 17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) opfordrer til at iværksætte en nærmere objektiv undersøgelse af de turistmæssige konsekvenser baseret på et nærmere kendskab til turisternes ønsker og forventninger i forbindelse med deres besøg i området. (20L, 65L, 54L, 58L) påpeger, at tyskere er meget kritiske over for vindmøller i deres egen nærhed og bygger selv havvindmølleparker parker langt ude på vandet for ikke at ødelægge naturen og de rekreative områder. (20L, 65L, 54L, 58L) mener, at de store tekniske anlæg, vil få turister til at vælge andre steder, hvor det åbne hav stadig kan opleves. (65L, 54L, 58L) mener, at emnet kun er overfladisk og subjektivt nævnt i redegørelsen, og det bedes undersøges, da hele eksistensgrundlaget for området omkring Vesterhav Syd er de tyske turister. (16I) er uforstående over for den minimale beskrivelse i VVM-redegørelsen, af de rekreative forhold, som menes at have stor og afgørende betydning for turisternes valg af feriedestination. (16I) mener, at der i redegørelsen mangler dokumentation for, hvad turisterne lægger vægt på, når det gælder valg af feriedestination. (4I, 29L) er bekymret for ødelæggelse af berørte strande/badestrande. (18L) gør opmærksom på områdets i dag unikke natur ved havet, og påpeger strandområdet (50L, 57L) stiller spørgsmål til, hvorfor den uspolerede/unikke rekreative natur skal ødelægge, og hvad er kan være argumentet for at gøre det. (18L) stiller i den forbindelse spørgsmål til, hvorfor man vælger at placere havvindmølleparken præcis det sted, der er tæt bebygget, og hvor det påvirker mange mennesker. (15L, 19L, 58L) mener møllerne som industrimiljø, vil fremstå i stærk i kontrast til vestkystens rekreative miljø og natur. 60 Sammenfattende redegørelse Side 74

75 (G) Støjpåvirkning og sundhed Resumé Fra høringssvar Bekymring om negative støjpåvirkninger, herunder også den lavfrekvente støj (1I, 64L, 18L, 27L, 38L, 40L, 47L, 50L, 51L), også i anlægsfasen (1I) Flere finder de foretagne støjberegninger mangelfulde/ukorrekte: - da vindhastighederne ofte er højere end 6 og 8 m/s som er brugt ved beregningerne (15L, 23L, 65L, 38L, 54L, 58L) - da det ikke er forudsat at sommerhuse har mindre lydisolerende facader end typiske facader (23L) - undrer sig over, at der er anvendt beregninger og ikke målinger fra eksisterende mølleparker (23L) Flere har bekymring for helbredspåvirkninger fra havmølleparken: - bekymring for, at støjen er helbredsskadelig (1I, 50L) - bekymring for at mikrobølger fra møllerne kan forårsage søvnbesvær (39L) - mener at projektet børafvente resultatet af den igangsatte sundhedsundersøgelse i Danmark for at afklare omfanget af effekten af støjgener fra vindmøller (1I) (1I) er bekymret over om lokalområdet vil blive påvirket negativt i etableringsfasen af anlægsarbejde og den deraf øgede støj. (18L, 27L, 38L, 40L, 47L, 50L, 51L) er bekymrede for, at der vil være lydgener, som vil berøre mennesker i lokalområdet. (64L) er bekymret for de støjgener projektet vil medføre i alle projektets faser. (1I, 50L) mener at havvindmølleparken vil påvirke mange med konstant støj, bl.a. lavfrekvent støj. (1I) advarer mod, at konstant støj er helbredskadeligt for mennesker, hvilket vil medføre søvnbesvær i nattetimerne og øger sandsynligvis risikoen for forhøjet blodtryk, slagtilfælde og andre hjertekarsygdomme. (50L) påpeger at lavfrekvent støj er sundhedsskadelig. (1I, 4I, 51L) er bekymret for vindforholdene i lokalområdet, hvor vestenvinden vil øge støjen på land. (23L) mener, at da vindhastighederne er væsentligt højere mange dage om året ved Klegod, mangler der beregninger ved vindhastigheder på 10-14m/sek. Hvis sådanne beregninger foretages vurderes det, at støjen må komme over de tilladelige 20dB, hvilket vil medføre, at projektet ikke kan holde sig inden for de tilladelige grænseværdier med mindre havvindmøllerne flyttes længere ud på havet. (15L, 23L, 65L, 38L, 54L, 58L) mener støjniveauet fra beregningerne i redegørelsen ikke er sammenlignelige med virkeligheden, da støjniveauet i redegørelsen er foretaget ved vindhastigheder på 6-8 m/s, og påpeger en højere gennemsnitlig vindhastighed ved Hvide Sande. (23L) påpeger, at støjen øges jo højere vindmøllerne er, og stiller spørgsmål til, hvordan man kan regne med at de ikke vil give generende støj, da man ikke tidligere har haft så høje vindmøller så tæt på land i Danmark (15L) mener støjberegningerne burde foretages på ny. (38L) mener ikke at VVM-redegørelsen understøtter oplægget fra borgermødet mht. de udarbejdede støjberegninger. (23L) undrer sig over, at man anvender beregninger og ikke målinger, når man opgiver støjpåvirkningen, og hvorfor man ikke måler støjniveauet ved eksisterende vindmølleparker. (23L) undrer sig over, at der ikke ved beregningerne af den lavfrekvente støj, er forudsat lyddæmpning for sommerhuse som har en anden lyddæmpning, da det vil berøre mange sommerhuse. (23L) mener derfor, at man kan forvente en dårligere lyddæmpning end ved en typisk facade, og det påpeges, at man ofte opholder sig udendørs, når man er i sit sommerhus. (1I, 50L) mener at havvindmølleparken vil påvirke mange med konstant støj, bl.a. lavfrekvent støj. (1I) advarer mod, at konstant støj er helbredskadeligt for mennesker, hvilket vil medføre søvnbesvær i nattetimerne og øger sandsynligvis risikoen for forhøjet blodtryk, slagtilfælde og andre hjertekarsygdomme. (1I) ønsker, at der foretages undersøgelser af effekterne af vindmøllestøj efter at de senere års debat har stillet alvorlige spørgsmålstegn hertil. Der refereres til, at der er igangsat sundhedsundersøgelse i Danmark for at afklare omfanget af effekten af støjgener fra vindmøller. (1I) konkluderer, at man bør vente på sundhedsundersøgelsens resultat, før en eventuel udbygning af vindmølleparken sættes i gang. (50L) påpeger at lavfrekvent støj er sundhedsskadelig. (39L) er bekymret for at mikrobølger fra møllerne vil forsager besvær med nattesøvn. (H) Erhverv og beskæftigelse Resumé Fra høringssvar En række bemærkninger omhandler frygten eller forventningen om en række konsekvenser for erhverv og beskæftigelse som følge af havmølleparken: - området vil uddø som følge af mistede arbejdspladser (1I, 15L, 24L, 25L, 47L, 55L) - negativ påvirkning af fiskerierhvervet (25L) - nedgang for turismeerhvervet (1I) - negativ konsekvens for handelslivet (1I) konstaterer, at etableringen vil medføre et nettotab af arbejdspladser. (1I) påpeger, at der vil være et tab af arbejdspladser ved begrænsningen af trawlerfiskeriet i undersøgelsesområdet, og at det vil medføre økonomisk tab for fiskerne og reducere antallet af lokale jobs medmindre fiskeriet kan flyttes til andre områder. (15L) er bekymret for, at havvindmølleparken vil skræmme fiskene væk og derved få konsekvens for fiskeindustrien. (25L) er bekymret for, om projektet vil få negativt indflydelse på fiskerierhvervet, som påpeges er vigtigt for området. (1I, 55L) er bekymret for, at en etablering af havvindmølleparken vil medføre tab af arbejdspladser og på lang sigt vil resultere i et betydeligt fald i arbejdspladser i lokalområdet. (24L) spørger om man ikke er bange for at miste arbejdspladser, hvis mølleparken får en negativ effekt på investeringerne i området, samt på natur-turismen. Sammenfattende redegørelse 61 Side 75

76 (1I, 47L) - mener ikke, at de få nye arbejdspladser i vil kunne opveje tabet af turismeerhvervet (24L) - mener, at arbejdspladserne under ingen omstændigheder kan holdes op imod, hvordan anlægsarbejdet vil påvirke turismen og de mange afledte jobs (1L, 12L, 44L, 53L) - stiller spørgsmålstegn ved om projektet kan bruge lokal arbejdskraft (1L, 12L, 44L, 53L) - spørger til, hvad der sker efter anlæggelsesarbejderne, ift. beskæftigelse (24L) - den lovede tilvækst i beskæftigelsen vil blive modgået af et fald i turismen (1L, 11I, 12I, 12L, 16I, 17L, 15I, 22L, 32L, 33L, 40L, 42L, 44L, 45L, 48L, 52L, 53L, 60L, 63L) - påpeger, at havvindmøllepark er mere attraktiv end kystnære vindmøller (31L) - gør opmærksom på, at der er opført nye butikker i på trods af opførsel af tre store vindmøller (5I) - sætter spørgsmålstegn ved undersøgelsens validitet og om henvisningen til 100 arbejdspladser ved Anholt kan sammenlignes (15L, 65L, 54L, 58L) (47L) er bekymret for, at butikker må lukke og mange derfor vil blive arbejdsløse. (63L) mener ikke, at de forholdsvis få nye arbejdspladser som måske vil komme, vil kunne opveje tabet af turistrelateret indtjening, som har vokset sig stor gennem ca. 50 år. (24L) stiller spørgsmål til, hvad der sker i fremtiden, når anlægsarbejderne er overstået, og referer ifølge TV- MidtVest til at investeringen i den kystnære feriepark allerede er igangsat, og at det skulle skabe beskæftigelse i form af 600 arbejdspladser for de kommende år i anlægsarbejde. (31L) påpeger, at en havvindmøllepark kan gøres attraktiv for både turisterne og de lokale, som man påstår kan få op til 35 ekstra arbejdspladser, fremfor ved kystnære vindmøller. (31L) mener en havvindmøllepark kan give mange flere arbejdspladser, såsom mht. sejlads, og at det vil være mere ressourcekrævende. (1I) advarer mod, at en nedgang i turistantallet, vil givet et betydeligt tab af lokale arbejdspladser. (1I) påpeger, at der vil komme en øjeblikkelig indtægtsnedgang blandt lokale handelsdrivende, og at den over tid vil kunne konstateres et fald i efterspørgsel efter håndværkere, som følge af at bl.a. sommerhuse i området vil blive benyttet mindre til udlejning. (17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) påpeger, at kommunen tror på vækst i erhvervslivet, men ser bort fra de negative konsekvenser for turismen og beskæftigelsen, der vil være affødt af projektet. (1L, 12L, 44L, 53L) stiller spørgsmålstegn ved, om den lokale arbejdskraft besidder de rette kompetencer til arbejdet, eller om arbejdskraften vil blive hentet udefra. (1L, 12L, 44L, 53L) mener, at arbejdspladserne under ingen omstændigheder kan holdes op imod, hvordan anlægsarbejdet vil påvirke turismen og de mange afledte jobs. (1I) mener, at det der i høringsfasen har været fremført fra lokalpolitisk side, at etablering af havmølleparken vil skabe arbejdspladser, er uovervejet, og det modsat vil medføre et tab af arbejdspladser. (1I) påpeger i forlængelse heraf, at det ikke kan afvises, at der vil blive skabt arbejdspladser i etableringsfasen, men mener, at det må forventes at blive udført af tilrejsende, faglærte med-arbejdere og ikke af lokale, og at det kun vil være en midlertidig opblomstring af jobs. (5I) gør opmærksom på, at efter opførelsen af de tre 140 m høje vindmøller i 2012 ved Nordstranden i Hvide Sande by, skyder nye butikker forsat op på havnen i Hvide Sande, i både 2014 og (15L, 65L, 54L, 58L) påpeger de 100 arbejdspladser, der er beskrevet i redegørelsen, og tager udgangspunkt i Anholt Havmøllepark, er baseret på en større havmøllepark og ikke er en kystnær havmøllepark. Det menes derfor at de har dermed forskellige forudsætninger. (15L, 65L, 54L) mener det bør forklares nærmere, hvordan man kan lave 100 arbejdspladser, da det virker urealistisk. (58L) mener, at de 100 arbejdspladser virker som ønsketænkning og bør tilpasses virkeligheden. (I) Alternative løsninger Resumé Fra høringssvar (49L) foreslår, at man bør besøge lignende etablerede parker, for at iagttage fejltagelserne. (49L) foreslår, at man bør besøge lignende etablerede parker, for at iagttage fejltagelserne. (49L) foreslår, at det tænkes ind, at den teknologiske udvikling sandsynligvis vil betyde en pensionering af vindmøller, som erstattes af mere bæredygtige energiteknologier. (49L) foreslår, at det tænkes ind, at den teknologiske udvikling sandsynligvis vil betyde en pensionering af vindmøller, som erstattes af mere bæredygtige energiteknologier. (63L) foreslår, at der inden en evt. endelig vedtagelse af projektet, udføres en prøveopstilling af møllerne, så lokalbefolkningen og politikerne kan få indtryk af, hvordan udsigten i givet fald vil blive (63L) foreslår, at der inden en evt. endelig vedtagelse af projektet, udføres en prøveopstilling i 1:1, der skal blive stående gennem et år, så lokalbefolkningen og politikerne kan få indtryk af, hvordan udsigten i givet fald vil blive, da det er svært at forstille sig 220 m vindmøller på 4 km afstand. (63L) mener det vil være en lille udgift i forhold til projektets størrelse. 62 Sammenfattende redegørelse Side 76

77 (J) Signaler (lys, radarer, radiokæder og fyrsignaler) Resumé Fra høringssvar Flere henleder opmærksomheden på: - eventuelle radiokæder i området (2M) - signalet fra Nr. Lyngvig fyr (58L) - risikoen for falsk ekko ift. navigation med fare for kollision (58L) (2M) gør opmærksom på eventuelle radiokæder i området, som kan, hvis vindmøller er placeret i en radiokædes sigtelinje, forringe signalet væsentligt. Der gøres desuden opmærksom på, at vindmøller bør placeres mindst 200 m fra disse sigtelinjer. (2M) gør opmærksom på, at de enkelte operatører af radiokæder har selvstændig indsigelsesret over for planmyndighederne, og materiale angående opstilling af vindmøller og vindmølleparker, bør sendes direkte til relevante operatører. (58L) påpeger, at Nr. Lyngvig fyr indgår i en national fyr-kæde, som er opretholdt med henblik på sikkerhed og navigation for sejlere, og at møllernes store udstrækning langs kysten vil forvirre og forstyrre fyrets lyssignal og øge risikoen for kollision. (58L) mener ikke dette er nævnt i redegørelsen. (58L) er bekymret for, at møllerne vil forstyrre navigation og øge risikoen for kollison. Der refereres til andre havmølleparker som viser radarstråling fra skibe, rammer vindmølletårne og reflekteres tilbage som falsk ekko. (58L) mener ikke, at dette er undersøgt i redegørelsen, og at risikoen kunne formindskes ved en placering længere fra kysten end 4 km. (K) Maritimt dyreliv og natur Resumé Fra høringssvar Flere er bekymret for påvirkningen af dyreliv - bekymring om påvirkning af trækfugle langs vestkysten (1I, 2L, 6L, 65L, 15L, 17L, 20L, 31L, 35L, 38L, 54L, 58L, 61L) - beder om ikke at ødelægge et af Nordens vigtigste habitater (6L) - forslag om at vindmøllerne flyttes længere væk (til havs) for at undgå påvirkning af fugle og fugletræk (6L, 17L) - bekymret for at havmølleparken vil skræmme fiskene i området væk (15L) - bekymring for øget risiko for olieudslip ved ulykker, som kan ramme natur- og dyreliv (15L, 20L, 65L, 54L, 58L) - mener at projektet strider mod naturbeskyttelses-bestemmelser ift. kystlinjefredning, Ramsar og Natura 2000 (41L) - mener ikke at undersøgelserne af dyr og plantearter er grundig nok (1I, 2L, 15L, 17L, 20L, 35L, 38L, 54L, 58L, 61L) (15L, 20L, 61L) er bekymret for at fugletræk langs vestkysten vil blive forstyrret, og at Danmark bør bevare trækfugle og undgå at forstyrre deres ruter. (15L, 17L, 20L, 61L) mener ikke, at der er foretaget grundige undersøgelser vedr. trækfugle i redegørelsen. (31L) er bekymret for projektets negative påvirkning på trækfugle ved en så kystnær placering. (65L, 54L, 58L) påpeger, at kystlinjen fra vadehavet og op langs vestkysten er et af Europas vigtigste områder for trækfugle. Ifølge Bonn-konventionens vandfugleaftale bør Danmark bevare og undgå at forstyrre livsmiljøerne for trækfugle og deres ruter. (65L, 38L, 54L, 58L) mener placeringen af en 14 km lang kystnær havmøllepark mellem to store Natura 2000-områder vil skade fugletrækket i området. (6L) appellerer til at Vesterhav Syd Havmøllepark forkastes, da de kystnære vindmøller i bedste fald vil forstyrre og eventuelt skræmme fugle og fugletræk bort og i værste fald vil aflive et stort antal fugle, da parken tænktes placeret i et område der grænser helt op til Natura 2000-områder i både nord og syd. Bemærkninger (6L) beder derfor om, at man ikke ødelægger et af Nordens vigtigste og mest enestående habitater. (15L) er bekymret for, at havvindmølleparken vil skræmme fiskene i området væk. (17L) gør på baggrund af telefonsamtale med projektleder for Horns Rev 3 Søren Juul Larsen d opmærksom på, at trækfuglene kun vil blive påvirket i en ganske ubetydelig grad ved placering af selv store møller på revet, hvor der vil være ca. 20 km til kysten, og at fugle foretrækker at foretage træk over land eller forholdsvis tæt ved land langs kysterne. (17l) påpeger, at hvis havvindmøllerne flyttes ud til en afstand af km fra kysten, så vil fuglene blive påvirket/ramt i mindre udstrækning. (15L, 20L, 65L, 54L, 58L) er bekymret over risikoen for olieudslip, som den kystnære placering vil øge risikoen for ved bl.a. ulykker, og er bekymret for om det vil ramme natur- og dyrelivet. (1I) ønsker, at påvirkningerne af dyrelivet lige ved og i undersøgelsesfeltet, undersøges grundigt, og at en beslutning om evt. etablering af havvindmølleparken bør afvente resultatet af disse undersøgelser. (1I, 2L, 35L) mener, at redegørelsens afsnit om den potentielle indvirkning på det dyreliv, der skal beskyttes, er kortfattet, og ønsker at se konklusion på, hvad vindmølleparken måtte betyde for trækfugle. (15L, 17L, 20L, 61L) mener ikke, at der er foretaget grundige undersøgelser vedr. trækfugle i redegørelsen. (65L, 38L, 54L, 58L) ønsker dette belyst nærmere end det fremgår i redegørelsen. Sammenfattende redegørelse 63 Side 77

78 (L) Placering/udformning af havmøllepark Resumé Fra høringssvar En del er uforstående og imod placeringen af havmølleparken: - placeringen generelt (29L, 51L), især når projektet giver mulighed for op til 20 km fra kysten (16I) - pga. ødelæggende konsekvenser for lokalområdet (1L,2L, 12L, 15L, 20L, 35L, 44L, 53L, 58L) - dominere natur og eksisterende bygningsmasse (2L, 20L, 35L, 58L) - ud for et af landets tættest befolkede sommerhusområder (29L) - ud for Klegod (64L) - ud for Holmlands Klit, nordlige del (25L) - begrundelsen om, at man ikke må opstille møller nord for Søndervig pga. fredet klitlandskab, når det er tilfældet i område omkring Nr. Lyngvig fyr (37L) - da det alene synes begrundet i økonomiske hensyn (11I, 12I, 65L, 16I, 17L, 15I, 20L, 22L, 32L, 33L, 40L, 42L, 45L, 48L, 52L, 54L, 58l, 60L) En række har forslag til alternativ placering/udformning af projektområdet: - Ikke ved Holmsland Klit/ Et andet sted (17L) - andre steder ved vestkysten med færre sommerhuse (6I) - ved Cheminova (30L) - landmøller langs nord- og østsiden af Ringkøbing Fjord (24L) - længere væk/langt væk fra kysten (10I, 62L) - 20 vindmøller placeret ca. 8 km fra land (164L) - de indre danske farvande, havvindmølleparker (17L) - ved Horns Rev (16I, 17L, 26L, 63L) eller Krigers Flak (17L) - Vesterhav Nord (1I, 31L) - Sæby, Sejerø Bugt, Smålandshavet ved Skælskør, og Bornholm (1I) - Nordsjællands nordvest kyst (3L) - omkring Lyngvig fyr eller eksempelvis nord for Søndervig (64L) - ud for Hvide Sande Havn (64L, 30L) - Kystnær placering, men med den sydligste mølle ud for Lyngvig fyret (1I) - ikke på tange i den nordøstlige del af området (6I) - Mener ikke at de 4 km er ufravigelige (64L) - Længere væk fra kysten (2L, 3L, 4I, 6I, 9I, 10I, 11L, 164L, 14L, 15L, 16I, 19L, 28L, 30L, 35L, 47L, 49L, 57L, 59L, 61L, 62L) km fra kysten (10L, 49L, 50L) - Min 20 km fra kysten (2L, 4L, 5L, 8L, 13L, 14L, 15L, 17L, 15I, 19L, 20L, 11I, 12I, 20L, 22L, 23L, 26L, 27L, 65L, 29L, 31L, 32L, 16I, 33L, 35L, 40L, 42L, 43L, 45L, 46L, 48L, 49L, 51L, 52L, 54L, 55L, 60L, 61L, 63L) (20L) stiller spørgsmål til, hvem der har fastlagt det skraverede område, der er til debat til opstillingen af havmøllerne, og hvem der har besluttet, at der ikke skal undersøges et andet område længere ude på vandet. (16I) er uforstående overfor, at når projektet har givet mulighed for placering op til 20 km fra kysten, at det så ikke er bragt i spil. (51L) mener, at en afstand på 4 km til kysten vil medføre betragtelige negative miljøkonsekvenser. (1L,2L, 12L, 15L, 20L, 35L, 44L, 53L, 58L) mener, at en kystnær vindmøllepark 4 km fra kysten vil få ødelæggende konsekvenser for lokalområdet. (29L) forstår ikke, at en af landets tættest befolkede sommerhusområder skal belemres med kystnære havvindmøller for at føre strømmen til andre egne af landet. (2L, 20L, 35L, 58L) mener desuden, at vindmøllerne vil dominere naturen og den eksisterende bygningsmasse. (64L) protesterer mod en evt. placering af vindmøllepark 4-5 km fra landområdet ved Klegod. (25L) mener, at en placering af en fra kysten synlig havvindmøllepark ud for den nordlige del af Holmslands Klit, er en forkert løsning. (37L) undrer sig over, at man ikke må opstille møller nord for Søndervig, fordi der findes et fredet klitlandskab, men at man godt må opstille møller uden for det fredede område omkring Nr. Lyngvig fyr. Der spørges hvad forskellen er på de to områder. (17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) mener, at VVM-redegørelsen alene tager afsæt i, at havmølleparken skal placeres inden for det angivne undersøgelsesområde, alene begrundet i økonomiske forhold, herunder en forventet mindre produktionspris for strøm på grund af den kystnære placering. (20L, 65L, 54L, 58L) mener, at det økonomiske aspekt for placeringen virker alt for tungtvejende og entydig, og mener der bør laves en mere afbalanceret helhedsvurdering af projektet og den deraf følgende placering. (17L) gør opmærksom på den enestående natur ved Holmslands Klit og den skønhed de yderste klitrækker med forstrand og havet, udgør, og ønsker derfor anden placering. (6I) foreslår andre steder ved vestkysten end ud for Søndervig, hvor opstillingen af havvindmøller ikke vil have samme negative konsekvenser, med færre sommerhuse som ligger inde i landet. (30L) foreslår området ved Cheminova hvor der allerede findes industri, som alternativ placering af vindmøller. (24L) foreslår placering af landmøller langs nord- og østsiden af Ringkøbing Fjord, som alternativ placering, med argumenterne: 1. prisen vil være lavere ifølge EnergiNet. 2. langs østsiden er der allerede opstillet talrige møller i landskabet ved fjorden. 3. vindenergien til de høje møller er sandsynligvis den samme som på vest-siden af klitterne. 4. antallet af arbejdspladser til lokalbefolkningen vil givetvis blive større, da der skal anvendes traditionelle færdigheder i stedet for specialiserede off-shore-arbejdere til et byggeri på havet. 5. antallet af lokale arbejdspladser ved vindmølle-turisme, som borgmesteren satser på, vil givetvis være større end ved havmøller, da man er uafhængig af vejr og år(24l) foreslår placering af landmøller langs nord- og østsiden af Ringkøbing Fjord, som alternativ placering, med argumenterne: 1. prisen vil være lavere ifølge EnergiNet. 2. langs østsiden er der allerede opstillet talrige møller i landskabet ved fjorden. 3. vindenergien til de høje møller er sandsynligvis den samme som på vest-siden af klitterne. 4. antallet af arbejdspladser til lokalbefolkningen vil givetvis blive større, da der skal anvendes traditionelle færdigheder i stedet for specialiserede off-shore-arbejdere til et byggeri på havet. 5. antallet af lokale arbejdspladser ved vindmølle-turisme, som borgmesteren satser på, vil givetvis være større end ved havmøller, da man er uafhængig af vejr og årstid. 6. teknisk har man allerede nu i VVM-redegørelsen peget på en flytning af kabelstationsanlæggene til området nord for fjorden. 7. Teknisk reduceres længden af kabelføringerne, som allerede nu går langs Fjordens østkyst. 8. Man undgår at risikoen for en negativ påvirkning af natur-turismen på Holmslands Klit. 6. teknisk har man allerede nu i VVM-redegørelsen peget på en flytning af kabelstationsanlæggene til området nord for fjorden. 7. Teknisk reduceres længden af kabelføringerne, som allerede nu går langs Fjordens østkyst. 8. Man undgår at risikoen for en negativ påvirkning af natur-turismen på Holmslands Klit. (10I) er bekymret for at den foreslåede placering af havmølleparken vil betyde en massiv påvirkning af en 15 km lang og meget værdifuld kystlinje, og som med andre industrielle anlæg, eksempelvis boreplatformene, menes det helt generelt, at havvindmøller skal placeres så langt fra kysten, at det ikke påvirker horisontlinjen langs de følsomme strækninger, som store dele af landets kyster udgør. (10I) foreslår, at man laver mere samlede placeringer af energianlæg i dette i forvejen vindmølle-intense område, og at de placeres længere ude på havet, fri af kysten. (62L) foreslår at man placerer havmølleparken længere væk fra kysten, reducerer antallet af møller, optimerer højden og generelt reducerer generne. (164L) foreslår 20 vindmøller placeret ca. 8 km fra land. (17L) foreslår en placering i de indre danske farvande til havvindmølleparker. (26L, 16I, 63L) foreslår, at havmølleparken flyttes til de øvrige havmøller ved Horns Rev. (17L) forslår at man udbygger videre ud fra Horns Rev 3, hvor Vattenfall Vindkraft har fået opgaven med etablering af 400 MW, eller alternativt udbygge videre på Krigers Flak. 64 Sammenfattende redegørelse Side 78

79 - flyttes så langt ud på havet som ved Horns Rev (11I, 12I, 16I, 17L, 15I, 20L, 22L, 32L, 33L, 36L, 40L, 42L, 45L, 48L, 52L, 60L) - Som deciderede havmøller (1I, 7L, 65L, 54L, 56L) - Indskrænket projektområde (58L) - Let opfatteligt geometrisk mønster (58L) - en lineær opstilling som er placeret vinkelret på kystlinjen (58L) - de negative påvirkninger bør reduceres mest muligt (1I) (7I) foreslår, at man reducerer havmøllernes visuelle synlighed mht. afstand, belysning, farve og opstillingsmønster. (64L) mener ikke at der tages højde for, at der på nuværende tidspunkt ikke er truffet beslutninger om mølletype, fundamentstype eller opstillingsmønster. (56L) mener ideen er god, men at havmølleparken skal tilpasses det smukke natur- og turistområde meget bedre. (1I) sammenligner redegørelsen for Vesterhav Syd og Nord, og konkluderer, at der er langt større negativ påvirkninger ved at lægge vindmølleparken i Vesterhav Syd-feltet. (1I) foreslår derfor Vesterhav Nord-feltet som alternativ placering. (1I) foreslår områderne: Sæby, Sejerø Bugt, Smålandshavet ved Skælskør, og Bornholm, som alternative placeringer. (1I) påpeger, at det for alle fire områder gælder, at de planlagte landanlæg er mindre, hvilket vil fremme økonomien i projekterne. (1I) fremhæver at områderne ved Sejerø Bugt, Smålandshavet ved Skælskør og Bornholm, synes at være placeret længere fra land, hvilket vil reducere de negative påvirkninger. (3L) foreslår Nordsjællands nordvest kyst, som alternativ placeringsmulighed for vindmøller. (64L) foreslår kommunens egne arealer omkring Lyngvig fyr eller eksempelvis nord for Søndervig, som mulige alternative placering af vindmøller. (64L, 30L) foreslår en placering ud for Hvide Sande Havn, som mulig alternativ placering af vindmøller. (1I) mener, at såfremt havvindmølleparken tillades etableret kystnært, vil en placering, hvorefter den sydligste mølle placeres ud for Lyngvig fyret være mindst generende for kystturismen i Sdr. Lyngvig. (6I) mener, at der ikke skal gives tilladelse til opstilling af vindmøller i den tange, som ligger i den nordøstlige del af området, som der er ansøgt om. (64L) mener ikke placering af havvindmølleparken 4 km fra land, er et ufravigeligt krav i henhold til VVMredegørelsen. (64L) mener ikke, at der ud over at placeringen er økonomisk interessant for de der etablerer vindmøller, er begrundelse for ikke at placere havmøller f.eks. 20 km ude i havet. (46L) mener, at anlægsudgifterne vil være de samme om havvindmøllerne ligger 4 eller 20 km fra land, da havdybden er den samme. (2L, 3L, 6I, 11L, 14L, 15L, 28L, 30L, 16I, 35L, 49L, 57L, 59L, 62L) ønsker, at havmøllerne placeres længere fra kysten end den påtænkte afstand, eller ved alternativ placering. (61L) mener at det er sandsynligt at en flytning af møllerne længere ude på havet vil fordyre projektet, men påpeger, at det er prisen, der må betales for at bevare et unikt miljø. (9I, 10I, 164L, 37L, 47L) ønsker, at havvindmølleparken placeres længere ude på havet end den planlagte afstand, fri af kysten. (19L) mener ikke, at havvindmøller så høje som højbroen på Storebæltsbroen hører hjemme så tæt på land. (4I) ønsker en alternativ placering af havvindmølleprojektet. (10L) ønsker, at havmølleparken placeres min km fra kysten. (49L, 50L) ønsker, at havmølleparken placeres min. 10 km fra kysten. (2L, 4L, 5L, 8L, 13L, 14L, 15L, 17L, 19L, 20L, 11I, 12I, 22L, 23L, 26L, 27L, 65L, 29L, 31L, 32L, 16I, 33L, 35L, 40L, 42L, 15I, 43L, 45L, 46L, 48L, 51L, 52L, 54L, 55L, 60L, 61L, 63L) ønsker at havmølleparken placeres min. 20 km fra kysten. (43L, 46L) mener, at den merpris som flytningen til 2o km fra kystlinjen er minimal, set i betragtning af hvilken skadepåvirkning en havmøllepark vil få for natur og turismen. (46L) mener ikke, at en servicering af havvindmøller 4 km fra land vil være anderledes eller dyrere end ved 20 km fra land. (1I) ønsker, at undersøgelsesområdet rykkes længere ud på havet, og mener ikke at vindmøller bør være kystnære, og påpeger, at havvindmøller bør stå ude på havet. (49L) henviser til Energistyrelsen har offentliggjort Kystnære havmøller i Danmark. Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten, juni 2012, hvor formålet med arbejdet var / er at finde egnede placeringer til kystnære havmølleprojekter. (49L) mener, at indenfor 20 km fra kysten ikke behøver at være helt ind til 4 km, og ikke i netop et eftertragtet rekreationsområde, som bidrager til Danmarks økonomi og turistindtægter. (1I) mener at møllerne skal placeres langt fra kysten, og mener at kystnære havvindmøller har langt flere ulemper end fordele for alle andre end vindmølleejere og er et teknologisk tilbageskridt som ikke bør støttes. (36L) ønsker, at havmølleparken flyttes så langt ud på havet som ved Horns Rev. (17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) vil være positiv over for en havmøllepark med møllehøjder og en placering som for Horns Rev 1. (7L, 65L, 54L, 56L) ønsker, en placering af havmølleparken, hvor den ikke gør skade på naturen, eksempelvis langt ude på havet. (58L) mener, at arealanvendelsen til havmølleparken på vandet, er for stort i forhold til antallet af møller, man ønsker at sætte op, og uden hensyn til miljøpåvirkningerne. (58L) opfordrer til, at man udarbejder en præcis plan for opstillingsmønstret, så man mindsker miljøpåvirkningerne ved f.eks. at koncentrere møllerne omkring Hvide Sande Havn. (58L) mener, at det er Naturstyrelsens og Energistyrelsens ansvar at kontrollere dette forhold. (58L) mener ikke opstillingsmønstre følger anbefalinger i følge Energistyrelsens egne anbefalinger i udgivelsen Kystnære Havmølleplaceringer fra 2012, som er det grundlag hvorpå politikerne har taget beslutning om kystnære havmølleparker. Her anbefales det, at havmøllerne opstilles i et let opfatteligt mønster samt i en enkel geometrisk opstilling. (58L) mener ikke en sådan opstilling er mulig ved Vesterhav Syd, da området har en mere trekantet form med to separate områder der peger mod nord. (58L) påpeger at kysten ud for Vesterhav syd er en lige linje og opstillingsmønstret bør derfor være en lineær opstilling som er placeret vinkelret på kystlinjen. (58L) mener parken bør fremstå som et letlæseligt rektangulært område, der fremhæver og forstærker kystens karakteristika og landskab. (1I) mener, at hvis Vesterhav Syd Havmøllepark tillades etableret, bør de negative virkninger reduceres mest muligt. (7I) foreslår, at man reducerer havmøllernes visuelle synlighed mht. afstand, belysning, farve og opstillingsmønster. (64L) mener ikke, at der tages højde for, at der på nuværende tidspunkt ikke er truffet beslutninger om mølletype, fundamentstype eller opstillingsmønster. Sammenfattende redegørelse 65 Side 79

80 Konkrete forslag til alternativ placering: - Kystnær placering, men med den sydligste mølle ud for Lyngvig fyret (1I) - Ikke på tange i den nordøstlige del af området (6I) - Mener ikke at de 4 km er ufravigelige (64L) - Længere væk fra kysten (2L, 3L, 4I, 6I, 9I, 10I, 11L, 164L, 14L, 15L, 16I, 19L, 28L, 30L, 35L, 47L, 49L, 57L, 59L, 61L, 62L) km fra kysten (10L, 49L, 50L) - Min 20 km fra kysten (2L, 4L, 5L, 8L, 13L, 14L, 15L, 17L, 15I, 19L, 20L, 11I, 12I, 20L, 22L, 23L, 26L, 27L, 65L, 29L, 31L, 32L, 16I, 33L, 35L, 40L, 42L, 43L, 45L, 46L, 48L, 49L, 51L, 52L, 54L, 55L, 60L, 61L, 63L) - Bør flyttes så langt ud på havet som ved Horns Rev (11I, 12I, 16I, 17L, 15I, 20L, 22L, 32L, 33L, 36L, 40L, 42L, 45L, 48L, 52L, 60L) - Som deciderede havmøller (1I, 7L, 65L, 54L, 56L) - Indskrænket projektområde (58L) - Let opfatteligt geometrisk mønster (58L) - En lineær opstilling som er placeret vinkelret på kystlinjen (58L) - De negative påvirkninger bør reduceres mest muligt (1I) Øvrige bemærkninger: - Ang. mølletype, fundamentstype eller opstillingsmønster (64L) - En dokumentation for, hvordan en kystnær placering af Havmøllepark Syd vil påvirke PSO afgiften (17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) - (56L) mener ideen er god, men at havmølleparken skal tilpasses det smukke natur- og turistområde meget bedre. (1I) mener, at såfremt havvindmølleparken tillades etableret kystnært, vil en placering, hvorefter den sydligste mølle placeres ud for Lyngvig fyret være mindst generende for kystturismen i Sdr. Lyngvig. (6I) mener, at der ikke skal gives tilladelse til opstilling af vindmøller i den tange, som ligger i den nordøstlige del af området, som der er ansøgt om. (64L) mener ikke placering af havvindmølleparken 4 km fra land, er et ufravigeligt krav i henhold til VVMredegørelsen. (64L) mener ikke, at der ud over at placeringen er økonomisk interessant for de der etablerer vindmøller, er begrundelse for ikke at placere havmøller f.eks. 20 km ude i havet. (46L) mener, at anlægsudgifterne vil være de samme om havvindmøllerne ligger 4 eller 20 km fra land, da havdybden er den samme. (2L, 3L, 6I, 11L, 14L, 15L, 28L, 30L, 16I, 35L, 49L, 57L, 59L, 62L) ønsker, at havmøllerne placeres længere fra kysten end den påtænkte afstand, eller ved alternativ placering. (61L) mener at det er sandsynligt at en flytning af møllerne længere ude på havet vil fordyre projektet, men påpeger, at det er prisen, der må betales for at bevare et unikt miljø. (9I, 10I, 164L, 37L, 47L) ønsker, at havvindmølleparken placeres længere ude på havet end den planlagte afstand, fri af kysten. (19L) mener ikke, at havvindmøller så høje som højbroen på Storebæltsbroen hører hjemme så tæt på land. (4I) ønsker en alternativ placering af havvindmølleprojektet. (10L) ønsker, at havmølleparken placeres min km fra kysten. (49L, 50L) ønsker, at havmølleparken placeres min. 10 km fra kysten. (2L, 4L, 5L, 8L, 13L, 14L, 15L, 17L, 19L, 20L, 11I, 12I, 22L, 23L, 26L, 27L, 65L, 29L, 31L, 32L, 16I, 33L, 35L, 40L, 42L, 15I, 43L, 45L, 46L, 48L, 51L, 52L, 54L, 55L, 60L, 61L, 63L) ønsker at havmølleparken placeres min. 20 km fra kysten. (43L, 46L) mener, at den merpris som flytningen til 2o km fra kystlinien er minimal, set i betragtning af hvilken skadepåvirkning en havmøllepark vil få for natur og turismen. (46L) mener ikke, at en servicering af havvindmøller 4 km fra land vil være anderledes eller dyrere end ved 20 km fra land. (1I) ønsker, at undersøgelsesområdet rykkes længere ud på havet, og mener ikke at vindmøller bør være kystnære, og påpeger, at havvindmøller bør stå ude på havet. (49L) henviser til Energistyrelsen har offentliggjort Kystnære havmøller i Danmark. Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten, juni 2012, hvor formålet med arbejdet var / er at finde egnede placeringer til kystnære havmølleprojekter. (49L) mener, at indenfor 20 km fra kysten ikke behøver at være helt ind til 4 km, og ikke i netop et eftertragtet rekreationsområde, som bidrager til Danmarks økonomi og turistindtægter. (1I) mener at møllerne skal placeres langt fra kysten, og mener at kystnære havvindmøller har langt flere ulemper end fordele for alle andre end vindmølleejere og er et teknologisk tilbageskridt som ikke bør støttes. (36L) ønsker, at havmølleparken flyttes så langt ud på havet som ved Horns Rev. (17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) vil være positiv over for en havmøllepark med møllehøjder og en placering som for Horns Rev 1. (7L, 65L, 54L, 56L) ønsker, en placering af havmølleparken, hvor den ikke gør skade på naturen, eksempelvis langt ude på havet. (58L) mener, at arealanvendelsen til havmølleparken på vandet, er for stort i forhold til antallet af møller, man ønsker at sætte op, og uden hensyn til miljøpåvirkningerne. (58L) opfordrer til, at man udarbejder en præcis plan for opstillingsmønstret, så man mindsker miljøpåvirkningerne ved f.eks. at koncentrere møllerne omkring Hvide Sande Havn. (58L) mener, at det er Naturstyrelsens og Energistyrelsens ansvar at kontrollere dette forhold. (58L) mener ikke opstillingsmønstre følger anbefalinger i følge Energistyrelsens egne anbefalinger i udgivelsen Kystnære Havmølleplaceringer fra 2012, som er det grundlag hvorpå politikerne har taget beslutning om kystnære havmølleparker. Her anbefales det, at havmøllerne opstilles i et let opfatteligt mønster samt i en enkel geometrisk opstilling. (58L) mener ikke en sådan opstilling er mulig ved Vesterhav Syd, da området har en mere trekantet form med to separate områder der peger mod nord. (58L) påpeger at kysten ud for Vesterhav syd er en lige linje og opstillingsmønstret bør derfor være en lineær opstilling som er placeret vinkelret på kystlinjen. (58L) mener parken bør fremstå som et letlæseligt rektangulært område, der fremhæver og forstærker kystens karakteristika og landskab. (1I) mener, at hvis Vesterhav Syd Havmøllepark tillades etableret, bør de negative virkninger reduceres mest muligt. (64L) mener ikke, at der tages højde for, at der på nuværende tidspunkt ikke er truffet beslutninger om mølletype, fundamentstype eller opstillingsmønster. (17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) savner en dokumentation for, hvordan en kystnær placering af Havmøllepark Syd vil påvirke PSO afgiften frem for en placering længere ude som eksempelvis Horns Rev. (17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) gør opmærksom på, at de over for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg, har fremført, at en kystnær placering kun betyder en minimal besparelse for den samlede havmølleudbygning - formentlig under 1 %, sammenlignet med en placering længere ude. (17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) mener det er en besparelse, der ikke står mål med de påvirkninger i al fremtid, som den kystnære placering medfører. 66 Sammenfattende redegørelse Side 80

81 Resumé af høringssvar vedr. anlæg på havet (M) Proces Resumé Fra høringssvar Flere efterspørger vurderinger af alternative placeringer af havmølleparken før der træffes beslutning (15L, 10I, 17L, 20L, 21L, 11I, 12I, 22L, 65L, 32L, 16I, 33L, 40L, 41L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 54L, 58L, 59L, 60L) - herunder særligt i det politisk vedtagne undersøgelsesområde 4-20 km fra kysten (64L, 14L, 38L 58L) Flere savner dokumentation for, hvordan en kystnær placering af Havmøllepark Syd vil påvirke PSO afgiften frem for en placering længere ude på havet, og mener ikke at det er en besparelse, der står mål med de fremtidige påvirkninger af den kystnære placering (17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) Ønsker grundigere vurdering af antal berørte mennesker og visuelle forstyrrelser i 'worst case-scenario', jf. den socioøkonomiske baggrundsrapport (6L) Flere indlæg har synspunkter på afvejningen af hensyn i redegørelsen og i beslutningen om havmølleparken: - Menneskelige hensyn er overset i projektet i forhold til natur og landskab osv. (29L) - Forkert at der tages mere hensyn til dyreliv og økonomi, end de lokale og turisterne (10L) - For stor vægt på energi og anlægsøkonomi og manglende helhedsvurdering (10L, 38L, 58L) - Uklart, hvor stor betydning den visuelle påvirkning af naturområdet tillægges (6L) - Processen bærer præg af en entydig teknisk og økonomisk indgangsvinkel, som mangler helhedsvurderinger og (64L) protesterer mod, at der ikke er lagt et forslag i høring, som medinddrager samtlige de muligheder, som forliget åbner op for. (14L) mener ikke, at det har været muligt at arbejde med alternativer som normalt ved VVM-redegørelser, da det politisk blev besluttet kun at lade én placering indgå. (38L) mener, at der mangler undersøgelser af placeringsmuligheder, og gør opmærksom på, at undersøgelserne kun er foretaget 4-10 km fra kysten og burde ifølge beslutning fra folketinget i 2012, at gå helt ud til 20 km. Der bedes om undersøgelser af dette. (38L) mener ikke, at der har været foretaget undersøgelser omkring placering længere væk fra kysten. (58L) påpeger, at orientering af politikere mangler, og at planerne for Vesterhav Syd endnu ikke endelig vedtaget. Derfor bør myndighederne vurdere miljøkonsekvenserne og stadig arbejde med mulige alternativer, mens planerne er under forberedelse og de behandles politisk. (58L) mener ikke, at Folketingets klimaudvalg kender til de konkrete planer for Vesterhav Syd med en placering kun 4 km ude i vandet og en udstrækning på 14 km langs kysten, men kun kender til den overordnede mulighed for placeringer indenfor 4-20 km. (58L) mener ikke, at politikerne, som nu skal vurdere og tage beslutning om projektet, har de nødvendige objektive redskaber til rådighed, som en offentlig beslutningsproces kræver. (58L) påpeger at placeringen ikke er fastlåst, da projektet ikke er godkendt endnu, og at de nye oplysninger, som dem der peges på i VVM redegørelsen, burde have udløst undersøgelser af alternative placeringer. Derfor ønskes det politisk fastlagte areal undersøgt 4-20 km fra kysten. (15L, 10I, 17L, 20L, 21L, 11I, 12I, 22L, 65L, 32L, 16I, 33L, 40L, 41L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 54L, 58L, 59L, 60L) efterspørger beskrivelser og konsekvensvurdering af alternative placeringer, som ikke er tilstrækkeligt undersøgt i redegørelsen. (58L) gør desuden opmærksom på, at EU kommissionen tidligere har opfordret til at sikre, at VVMdirektivet overholdes, og at der stilles krav om begrundede beslutninger og en obligatorisk vurdering af rimelige alternativer. (15L, 58L) mener, at en placering af havmølleparken 20 km fra kysten sandsynligvis vil løse de negative miljøpåvirkninger. (58L) ønsker dette undersøgt og begrundet. (17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) savner en dokumentation for, hvordan en kystnær placering af Havmøllepark Syd vil påvirke PSO afgiften frem for en placering længere ude som eksempelvis Horns Rev. (17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) gør opmærksom på, at de over for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg, har fremført, at en kystnær placering kun betyder en minimal besparelse for den samlede havmølleudbygning - formentlig under 1 %, sammenlignet med en placering længere ude. (17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) mener det er en besparelse, der ikke står mål med de påvirkninger i al fremtid, som den kystnære placering medfører. (6L) ønsker en grundigere vurdering af det 'worst case-scenario' i forhold til antallet af mennesker, der berøres og omfanget af visuelle forstyrrelser, jf. VVM redegørelsens socioøkonomiske baggrundsrapport. (29L) gør opmærksom på, at der ved mødet d. 21. maj 2015, blev snakket meget om påvirkninger på fugle, fisk, landskaber osv., men ikke om, hvad projektet har af konsekvenser for de mennesker (sommerhusejere), der sætter pris på den fred og ro, det giver at nyde den uberørte natur (29L) gør opmærksom på, at mange gik derfra med en følelse af, at udtrykket 'mennesket først' helt er overset i planerne om Vesterhav Syd Vindmøllepark. Mener det er forkert, at der tages mere hensyn til dyreliv og økonomi, end de lokale og turisterne (10L) (38L) mener, at projektet primært er vægtet ud fra et rent omkostnings- og anlægsmæssigt synspunkt, og mener ikke at meromkostningen ved at placere møllerne på en afstand af 20 km fra kysten, er blevet redegjort for. (10I) mener, at den kystnære placering alene begrundes i energi- og anlægsteknisk økonomiske forhold hvilket anses som værende en uambitiøs energipolitik uden sans for samfundsmæssig æstetik og helhedssyn. (58L) konstaterer, at alle anbefalinger er tilsidesat og placeringen er vurderet ud fra andre parmetre end dem som er krævet. Der gøres opmærksom på, at dette ikke er undersøgt i redegørelsen. Det påpeges at placeringen ikke er fastlåst, da projektet ikke er godkendt endnu. (6L) mener at det er særdeles uklart, hvor stor betydning den visuelle påvirkning af naturområdet tillægges i den samlede VVM redegørelsen, hvilket der ønskes svar på. (2L, 65L, 35L, 54L, 58L) mener processen bærer præg af en entydig teknisk og økonomisk indgangsvinkel, som mangler helhedsvurderinger og manglende ekspertise til at vurdere undersøgelserne. (9I, 17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) mener, at formålet med VVM- Sammenfattende redegørelse 67 Side 81

82 manglende ekspertise til at vurdere undersøgelserne (2L, 65L, 35L, 54L, 58L) - Opfordring til at tage konsekvensundersøgelser og de store landskabelige påvirkninger alvorlige (9I, 17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) Manglende geologiske undersøgelser i området 8-20 km fra kysten (17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) Flere gør opmærksom på manglende afværgeforanstaltninger for miljø, mennesker og landskab i VVMredegørelsen (15l, 20L, 58L) VVM-redegørelsens opdeling i blot 3 kategorier (mindre, moderat, væsentlig) ift. påvirkningen virker for upræcis (2L, 20L, 35L, 58L) VVM redegørelsen findes ikke-retvisende og direkte misvisende på væsentlige punkter (61L) Flere finder ikke, at der er lokal opbakning til projektet på grund af projektets miljøpåvirkninger og finder, at befolkningens holdning er blevet forkert gengivet i redegørelsen og af landspolitikere (2L, 64L, 6L, 16L, 16I, 17L, 15I, 20L, 11I, 12I, 21L, 22L, 24L, 32L, 33L, 35L, 40L, 41L, 42L, 45L, 48L, 52L, 60L) redegørelsen må være, at planmyndighederne tager konsekvenserne af de miljøfaglige vurderinger og ændrer eller opgiver projektet. (9I) mener, at der i redegørelsen underkendes dele af redegørelsen konklusioner. (9I, 17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) er uforstående overfor, at planmyndighederne ikke forholder sig til de alvorlige miljøpåvirkninger, og ikke går ind i argumentation for, hvorfor sådanne landskabelige ødelæggelser kan forsvares i netop dette område. Det menes at planmyndighederne undgår at afveje dem med mulige alternativer. (17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) påpeger, at der ikke er foretaget geologiske undersøgelser i området 8-20 km fra kysten. (15L, 58L) gør opmærksom på manglende afværgeforanstaltninger i redegørelsen. Der redegøres for meget store miljøpåvirkninger, men ingen væsentlige afværgeforanstaltninger, og dem der er beskrevet, menes ikke, at løse de beskrevne miljøpåvirkninger. (20L) mener afværgeforanstaltningerne i redegørelsen, mangler en fastlæggelse af, hvordan de skal opfyldes. (20L) stiller spørgsmål til det ikke-tekniske resume afsnit 8 "Afværgeforanstaltninger og Overvågning", om hvorledes det er planlagt at sørge for at det tilstræbes: - at der opstilles højtydende havmøller således at antallet af møller reduceres. - at havmøllerne placeres så langt fra land som muligt. - at belysningen tilpasses så de visuelle forhold forbedres, hvis det kan tilpasses iht. de konkrete krav. (58L) påpeger, at formålet med VVM er at få belyst konsekvenser for mennesker og miljø så tidligt som muligt i et projekt, og mener dermed det er muligt at få overvejelser om miljø ind i den politiske beslutningsproces og få reduceret miljøpåvirkningen. (58L) mener ikke, at de beskrevne konsekvenser for mennesker og miljø, som fremgår af VVM redegørelsen, er blevet reduceret med redegørelsens afværgeforanstaltninger. (58L) mener ligeledes ikke, at overvejelserne om miljø er taget med i den politiske beslutningsproces, og miljøpåvirkningen er ikke blevet reduceret i den politiske beslutningsproces. (58L) opfordrer til, at myndighederne overholder og opfylder formålet med VVM redegørelsen. (2L, 20L, 35L, 58L) ser kritisk på, at man i redegørelsen kun skelner mellem 3 kategorier (mindre, moderat, væsentlig) og mener den virker for upræcist i forhold til hvor stor miljøpåvirkningen vil være. (2L, 20L, 35L, 58L) mener derfor, at det er vigtigt at få påvirkningens størrelsen bedre belyst og mener, at redegørelsen på dette punkt er for upræcis. (61L) mener, at VVM redegørelsen ikke er retvisende og må betegnes som direkte misvisende på væsentlige punkter. (2L, 65L, 35L, 54L, 58L) mener at, projektets store miljøpåvirkninger med synlige møller ind over beskyttede områder gør, at der er en naturlig modstand mod projektet, samt en tydelig faldende opbakning, hvilket medfører at den politiske forudsætning ikke er opfyldt. (2L, 65L, 35L, 38L, 54L, 58L) mener i forlængelse heraf, at befolkningens og specielt 7500 sommerhusejeres holdning til projektet er forkert beskrevet i redegørelsen. (6L) mener ikke at sommerhusejere i Søndervig og på Holmsland Klit har haft mulighed for at tilkendegive deres protest. (6L) har ikke været en del af den "tidlige massive lokalpolitiske opbakning", Steen Gade (MF, SF), refereret til TV-indslag. (16L, 17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) påpeger og henviser til citat fra den 28. nov. 2012, hvor den tidligere radikale Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard udtaler: Jeg er meget tilfreds med den store lokale opbakning fra de udvalgte områder. (16L) mener ikke ministeren er blevet udstyret med hele sandheden fra Ringkøbing-Skjern Kommune om den lokale opbakning, og undrer sig over, at kommunen ikke medtager sommerhusejernes bekymringer i orienteringen af ministeren og diverse styrelser. (17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) påpeger, at denne opbakning ikke er fuldt ud til stede, og at kommunen og borgmesteren har valgt at se bort fra sommerhusejernes skepsis på projektet. Det menes ikke at 'sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit' har været igennem en offentlig debat, som har givet mulighed for at påvirke og argumentere imod beslutningen bl.a. ønsket om at rykke havmølleparken 20 km ud. (21L, 41L) mener at, oplysninger til ministeren om opbakning fra området er forkert, når der tages i betragtning, at oplysningsmøder blev afholdt på hverdage, hvor det var vanskeligt for udefrakommende at møde frem. (21L, 41L) påpeger, at det drejer sig om 7000 sommerhuse i det berørte område. (64L) gør opmærksom på, at der på borgermødet afholdt den. 21. maj, kunne konstateres, at der minimum var 3000 sommerhusejere, som er imod projektet. Det menes derfor ikke, der er lokal opbakning til projektet hos de berørte. (24L) synes det er bemærkelsesværdigt, at andre kystkommuner med stor afhængighed af turismeindtægter, bl.a. Jammerbugt Kommune, er kommet til den stik modsatte konklusion, end borgmesteren for Ringkøbing-Skjern Kommune og har kunnet fremhæve, at der bag havmølleprojektet i hans kommune er en enestående stor lokal opbakning. (24L) mener det ligeledes er bemærkelsesværdigt, at de omkring 2500 ejere af de berørte arealer på 68 Sammenfattende redegørelse Side 82

83 Holmslands Klit ikke tilslutter sig denne opbakning, men tværtimod er overbevist om, at såvel ejere som lejere fremover vil fravælge møllekysten på Holmlands Klit til fordel for kyststrækninger uden for området. (6L) mener, at konklusionerne om at havmøllerne på havnen er populære, samt at havmøllerne således også må forventes at blive det, er ulogisk. Flere mener ikke, at sammenligningen mellem Vesterhav Syd og Horns Rev er holdbar (16I, 17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 31L, 33L, 37L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) Sammenfald mellem redegørelser for Vesterhav Syd og Vesterhav Nord indikerer, at man ikke er gået særligt i dybden med undersøgelser (1I) Flere ser en risiko for interessekonflikt pga: - Samme myndigheder er både godkendende jmyndigheder og bygherre (2L, 20L, 65L, 35L, 54L, 58L) - Mulig inhabilitet, da styrelserne har haft en bunden opgave (61L) Flere opfordrer til en professionel og faglig objektiv undersøgelse og projektering (2L, 6L, 15L, 65L, 17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 35L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 54L, 58L, 60L), gerne udarbejdet af virksomheder, som er uvildige og uafhængige af danske politiske og privatøkonomiske interesser (63L) (31L, 16I, 37L) mener ikke, refereret til redegørelsen, at man kan sammenligne Horns Rev med Vesterhav Syd, som er placeret tættere på kysten og møllerne er højere. (16I) mener redegørelsen mangler en økonomisk analyse af sammenlignende omkostninger ved evt. udvidelse af Horns Rev-parken, og refererer til Energinet tidligere har udarbejdet en sammenlignende analyse af landbaserede møller kontra havmøller med konklusionen, at der er samfundsmæssige besparelser ved etablering af landmøller. (17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) mener sammenligningen med Horns Rev havmøllerne (110 m høje og placeret 15 fra kyst), og Nysted havmøllerne (110 meter høje og placeret 10 km fra kysten), er usaglig og ikke seriøs, da den visuelle påvirkning er helt anderledes end 220 meter høje møller kun 4 km fra kysten, hvilket derfor frygtes at have en større negativ effekt på ejendomsværdien. (6L) mener at sammenligningen med Horns Rev 1, ikke er relevant som erfaring, da der er tale om 100- m høje havmøller placeret km fra kysten, og det kræves, at alle paralleller til Horns Rev 1 fjernes fra VVM vurderingen. (17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) påpeger, at økonomien for landanlæg ved Vesterhav Nord og Syd ikke er sammenlignet med en evt. udbygning ved Horns Rev. (1I) mener, at ordlyden i redegørelsen for Vesterhav Syd og Vesterhav Nord minder meget om hinanden, hvilket menes at antyde at man ikke er gået særligt i dybden med undersøgelser af eksempelvis påvirkning af dyrelivet, og refererer til redegørelsen for Horns Rev 2, der dels behandler påvirkede dyrearter hver for sig i detaljer, og dels sammenholder undersøgelser med viden om påvirkningen fra vindmølleparken Horns Rev 1. (2L, 20L, 65L, 35L, 54L, 58L) mener, at når de samme myndigheder er både godkendende myndigheder og bygherre opstår der interessekonflikter. (2L, 20L, 65L, 35L, 54L) gør opmærksom på, at EU kommissionen de seneste år har haft særlig fokus på interessekonflikter. (2L, 20L, 65L, 35L, 54L) mener det bør undersøges nærmere, om det kan have konsekvenser for vurderingen af VVM redegørelsen. (61L) mener, at de involverede styrelser er inhabile, og mener at embedsværket har haft en bundet opgave, hvor resultatet af VVM-redegørelsen ikke må stå i vejen, har været en del af opgaven. (61L) mener, at i en sag som denne, hvor de involverede myndigheders roller som henholdsvis myndighedsudøver og driftsherre er så kolliderende, skal undersøgelserne underbygges af uafhængige aktører, hvilket ikke menes er sket. (2L, 15L, 65L, 35L, 54L, 58L) mener at, det er vigtigt at Naturstyrelsen og de forskellige styrelser foretager en professionel og faglig objektiv undersøgelse og projektering, hvis de ønsker at opretholde deres tillid til befolkningen. (6L) oplevede, at der på borgermødet var argumenter mod projektet, som blev opfattet som egoistiske og visionsløse, og oplevede et lokalpolitisk bagland, som på baggrund af landspolitiske grønne målsætninger ser muligheden for at skabe en kortsigtet økonomisk gevinst for Ringkøbing-Skjern Kommune. (58L) mener, at der bør gøres opmærksom på krav om objektivitet og upartiskhed over for beslutningsprocessen af de involverede myndigheder. (58L) ønsker, at der stilles krav om objektivitet og upartiskhed over for beslutningstagerne og opfordrer de involverede myndigheder til ikke at forblindes af urealistisk ønsketænkning. (58L) mener den generelle holdning til møller er forkert beskrevet i VVM redegørelsen, og referer til, at der i redegørelsen beskriver yngre menneskers positive syn på møller. (58L) mener ikke redegørelsen formål er at udtrykke personlige holdninger eller god/dårlig smag. (58L) mener offentlige myndigheder bør holde sig til statens egen rådgiver i æstetiske spørgsmål, Akademirådet. (58L) mener at beskrivelsen af holdning til møller bør koordineres med de forskellige myndigheder og beskrives sandfærdigt. (58L) mener, at der mangler en samlet økonomisk vurdering, med objektiv ekspertise og helhedsvurderinger af projektet, hvor projektet ses i en større sammenhæng og ikke udelukkende fokuserer på det fastsatte kwpris mål. (58L) mener dette bør undersøges mere til bunds og at det i redegørelsen fremstår overfladisk, objektivt (der menes muligvis subjektivt) og usagligt. (58L) mener, at undersøgelserne og den store mængde af data i redegørelsen er overfladisk og forkert vurderet i redegørelsens konklusioner. (58L) mener, at der mangler uafhængig ekspertise på flere områder til at vurdere undersøgelserne, og at der mangler fagligt objektive helhedsvurderinger. (58L) mener, at de beskrevne konklusioner ikke stemmer overens med redegørelsens øvrige undersøgelser. Her refereres til miljøpåvirkningerne, som er vurderet mindre i konklusionerne end i undersøgelserne. (63L) mener at projekter, som har afgørende indflydelse på store rekreative områder og store økonomiske konsekvenser for lokalbefolkningen og turister i området, bør VVM-undersøgelser mv. udarbejdes af virksomheder, som er uvildige og uafhængige af danske politiske og privatøkonomiske interesser. (17L, 20L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) mener vedr. ejendomsværdi, at hvis planmyndighederne i en VVM redegørelse fremfører vurderinger, bør disse være baseret på uvildige Sammenfattende redegørelse 69 Side 83

84 kilder og en objektiv tilgang og ikke subjektive vurderinger. (17L) mener at VVM-redegørelsen for Vesterhav Syd, bærer præg af forudfattede holdninger, og den er underbygget af en række udokumenterede udsagn for at tilpasse redegørelsen til politikernes ønsker. Følgende omhandler Ringkøbing-Skjern Kommunes rolle: - Kommunen kan ikke opfylde hensigterne i Porten til Vesterhavet og samtidig støtte en realisering af Vesterhav Syd Havmøllepark (6L) - Kommunen svigter sommerhusejerne (16l, 31L) - Forstår ikke kommunens opbakning og opfordrer byrådet til at trække tilbage (6L) - Henviser til, at andre kommuner har takket nej (13L, 16L) Manglende hensyn til hensyn til det politiske energiforlig af (17L) Nogle indlæg omhandler borgermøde om havmølleparken: - Negativ oplevelse af borgermøde (2L, 65L, 35L, 54L, 58L) - Opfordrer til effektive offentlige høringer (58L) - Uhensigtsmæssigt for sommerhusejere at afholde møder på hverdage (17L) Det er svært at finde oplysninger (59L) Mener det er en politisk forudsætning med befolkningens opbakning (2L, 15L, 35L, 58L), samt at borgernes indsigelser derfor bør vægte ligesom de lokaløkonomiske interesser (19L). (2L, 6L, 11I, 12I, 15L, 65L, 16I, 17L, 15I, 21L, 22L, 24L, 32L, 33L, 35L, 40L, 42L, 45L, 48L, 52L, 54L, 58L, 60L) føler ikke kommunen har taget indsigelser alvorlige. En del bemærkninger finder borgerinddragelsen mangelfuld (2L, 11I, 12I, 15L, 65L, 16I, 17L, 15I, 22L, 32L, 33L, 35L, 40L, 41L, 42L, 45L, 48L, 52L, 54L, 58L, 60L, 61L). Enkelte finder processen så mangelfuld, at den bør gå om (2L, 35L, 61L) (6L) beder om at Ringkøbing-Skjern Kommune svare på, hvordan de vil forene deres opbakning til Vesterhav Syd Havmøllepark og samtidig markedsføre sig med områdets natur og det brusende, uspolerede Vesterhav som kommunens absolutte hovedattraktion. (6L) gør opmærksom på, at man selv har forsøgt at få et svar fra borgermesteren og kommunen (se indsigelses Bilag B). (6L) mener ikke, at Ringkøbing-Skjern Kommune kan opfylde hensigterne i Porten til Vesterhavet og samtidig støtte en realisering af Vesterhav Syd Havmøllepark. (16L) mener, at sommerhusejerne i Søndervig og på Holmsland Klit bliver svigtet af Ringkøbing-Skjern Kommune. (31L) mener, at der foregår manipulation fra lokalpolitisk og til dels landspolitisk side. (6L) undrer sig over, at et enigt byråd kan træffe en beslutning, der er i mod kommunens største aktiv synet af det brusende, uspolerede Vesterhav. (6L) beder byrådet og borgmesteren om at trække deres opbakning tilbage, og forstår ikke, at de som lokale der har fået ansvaret for at værne om naturarven, ikke går forrest. (13L, 16L) gør opmærksom på, at Holstebro og Jammerbugt Kommune har afslået at give tilladelse til havmølleparker på grund af de negative påvirkninger. (17L) mener, at Energistyrelsen har undladt at tage hensyn til det politiske energiforlig af , hvor det politisk besluttedes at koncentrere udbygningen af de nu reducerede 300 MW af økonomiske grunde. (17L) påpeger, at politikernes ønske i forligsteksten om at koncentrere og reducere udbygningen, skulle føre til, at Naturstyrelsen og Energistyrelsen reviderer planlægningsgrundlaget og planlægger én møllepark på 300 MW i stedet for to på 200 MW. (17L) henviser til forligsteksten. (17L) mener, at man i planlægningsarbejdet har overset politikernes ønske om at koncentrere udbygningen for at reducere udbygningsomkostningerne. (17L) mener derfor, at planlægningen bør revideres, så man planlægger ud fra en væsentlig større kapacitet på 300 MW i stedet for 200 MW i Vesterhav Syd, hvorved hele processen med VVM redegørelsen skal begynde forfra. (58L) påpeger at der i forbindelse med VVM redegørelsen er krav om effektive offentlige høringer. (2L, 65L, 35L, 54L, 58L) gør opmærksom på en negativ oplevelse af borgermøde og mener essensen af projektet blev fordrejet (placeringen for tæt på land). Styringen foregik uprofessionelt, med for meget tid brugt på irrelevante argumenter og temaer (17L) gør indsigelse mod, at et møde blev holdt en hverdagsaften i vinterperioden, hvor færrest mulige sommerhusejere ville være i området. (59L) mener, at det som berørt beboer i området har været svært at finde oplysninger og er usikre på miljøpåvirkning, udseende og støj. (2L, 15L, 35L, 58L) mener, at det er en politisk forudsætning med befolkningens opbakning omkring havvindmølleprojektet. (19L) mener, et så indgribende projekt kræver imødekommelse af borgernes indsigelser, og ikke kun lægge vægt på lokaløkonomiske interesser. (17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) gør opmærksom på, at der har været forsøgt en dialog med Ringkøbing-Skjern kommune / Borgmesteren og har påpeget de uheldige konsekvenser for sommerhusejerne og turisterhvervet, som menes, den kystnære placering indebærer. (17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) påpeger, at kommunen har valgt at se bort fra deres indvendinger og har tilkendegivet over for de statslige myndigheder, at der er fuld opbakning i lokalområdet til den kystnære placering, hvilket ikke er tilfældet. (24L) mener, at borgmesteren fravælger at lytte og referere til sommerhusbeboerne i området. (6L) gør opmærksom på, at de på ingen måde har været eller er en del af den massive lokalpolitiske opbakning. (2L, 21L, 35L) mener, inddragelse af de berørte har været mangelfuld ved bestemmelse af placering af havmølleparken. (61L) mener, at placeringen er sket uden, at der er foretaget inddragelse af blandt andet de berørte sommerhusejere eller disses interesseorganisationer. (61L) mener at uagtet der ikke som i planloven er en lovforeskrevet høringsprocedure, er der alligevel tale om en negligering af hensynene til de der bliver berørt af projektet, og at grundlæggende retsprincipper for borgerinddragelse er tilsidesat. (61L) mener ikke, at den høring der finder sted nu, kan erstatte den oprindelige manglende inddragelse af de berørte. (61L) mener, at det er forudsigeligt at samtlige indsigelser vil blive afvist, da projektet allerede er besluttet og fastlagt. (2L, 15L, 65L, 35L, 54L, 58L) mener, at områdets lodsejre og brugere er tilsidesat i beslutningsprocessen. (2L, 65L, 35L, 54L, 58L) mener i forlængelse heraf, at der ikke er taget hensyn til de bemærkninger, som blev indsendt i februar Der er argumenteret med nyttebetonede og tekniske argumenter, beskrevet i et svært tilgængelig fagsprog. (2L, 35L, 61L) mener, at hensynet til de berørte er blevet negligeret, og at projektet derfor enten skal 70 Sammenfattende redegørelse Side 84

85 annulleres eller 'gå om', og at der i så fald skal ske borgerinddragelse fra første færd Mener ikke at alle berørte parter er inddraget (36L, 9I) eller at borgernes indsigelser er vægtet korrekt (66L) (36L) mener, at kommunen har begrænset antallet af deltagere fra især sommerhusejere ved at undlade at fortælle, hvornår mødet skulle afholdes. (36L) mener ikke, at man har mulighed for at blive hørt, og referer desuden til, at hvis man ikke er optaget i folkeregisteret i Ringkøbing-Skjern Kommune, kan man ikke købe en anpart i projektet. (36L) føler, at sommerhusejere bliver holdt som 'gidsler' i processen, og mener ikke man har nogen indflydelse på sagen (9I) mener ikke, at kommunen har opfyldt sine forpligtelser til at inddrage alle berørte parter i forbindelse med projektet. (66L) I forbindelse med en høring over den såkaldte "screeningsrapport" over mulige kystnære havmølleområder rundt om i landet har daværende klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard været i dialog med borgmestrene i kommunerne ud til de områder, hvor der planlægges kystnære havmøller for at sikre, at der er lokal opbakning til planerne. Ministeren har den udtalt: Jeg er meget tilfreds med den store lokale opbakning fra de udvalgte områder og også glad for, at så mange lokale borgere og virksomheder får mulighed for at blive medejere af de nye kystmøller." Denne opbakning kan jeg som sommerhusejer overhovedet ikke genkende for Havmøllepark Vesterhav Syd. Kommunen og Borgmesteren har valgt helt at se bort fra sommerhusejerne skepsis overfor projektet i det nuværende oplæg. Som sommerhusejer har det ikke været muligt at påvirke projektet og argumentere imod beslutningen af etablering af havmøllepark Vesterhav Syd. I forbindelse med idefasen indgav jeg samt mange andre sommerhusejer på Holmslands Klit indsigelse mod projektet. I denne indsigelse foreslog jeg ligesom andre sommerhusejer at flytte havmølleparken 20 km ud i Vesterhavet for at mindske de miljømæssige påvirkninger projektet medfører. Denne indsigelse er ikke blevet inddraget i VVM processen, hvilket er meget kritisabelt og imod hensigten med lovgivningen. (N) Andet Resumé Fra høringssvar Flere udtrykker stor skepsis mod projektet (6I, 6L, 11I, 12I, 16I, 17L, 15I,22L, 32L, 33L, 40L, 42L, 45L, 48L, 52L, 60L). (6I) mener at projektet vil give langt flere negative konsekvenser end positive. Mener, at der bør vælges en havvindmøllepark (31L), ligesom i andre nabolande (58L) Støtter op om projektet (4M, 5I) I forhold til magnetfelter finder (23L) det bekymrende at man i Danmark har en lempeligere sikkerhedszone i forhold til andre lande og påpeger, at der forskes en del i sygelighed ved påvirkning af magnetfelter, som kan betyde, at den nuværende sikkerhedszone vil vise sig at være for lille. (17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) påpeger, at blandt de mange sommerhusejere på Holmsland Klit, er der stor skepsis over for projektet i dets nuværende form. (6L) forstår, at den kystnære vindmøllepark skal bidrage til at indfri politiske mål jf. energiforliget af marts 2012, og at alternativet er et nul-alternativ og ikke en alternativ placering længere fra kysten. Indsigelsen er derfor en appel om, at projektet ikke realiseres. (6I) har den opfattelse, at projektet vil give langt flere negative konsekvenser, også økonomisk, end positive. 31L) mener, at området bør sættes i licitation til en havvindmøllepark, så man kan kombinere både turismeindtjening og bevare områdets skønhed for både sommerhusejere og fastboende, og sikre naturen. (58L) mener ikke, at kystnære havmølleparker følger udviklingen når man ser på nabolandende, hvor havvindmølleparker er placeret mindst 12 km fra kysten. (58L) påpeger, at udviklingen i andre lande er baseret på en respektfuld afstand fra kysten, og at det derfor virker respektløst, uhensigtsmæssigt og kortsigtet at lave såkaldte kystnære havmølleparker. (4M) anbefaler at arbejde videre med planlægningsprocessen for Vesterhav Syd Havvindmøllepark, hvilket er besluttet af Økonomi- og Erhvervsudvalget d (5I) støtter en havmøllepark i Vesterhav Syd området. (4M) mener at projektet er foreneligt med fjord- og kystlandskabet set i lyset af de positive aspekter, der er ved projektet. (23L) finder det bekymrende at man i Danmark har en meget lempelig sikkerhedszone ift. magnetfelter i forhold til andre lande så som Sverige og Schweiz. - påpeger, at der forskes en del i sygelighed ved påvirkning af magnetfelter, og det kan ad åre betyde, at den nuværende sikkerhedszone vil vise sig at være for lille. (1L, 12L, 44L, 53L) mener, at fire års etableringsproces i området skal opvejes af vindmølleparkens korte levetid på 30 år. Eksisterende landskabspleje bør respekteres (49L) (1L, 12L, 44L, 53L) mener, at fire års etableringsproces i området skal opvejes af vindmølleparkens korte levetid på 30 år. (49L) påpeger, at projektet bør følge og underlægge sig den i forvejen eksisterende landskabspleje, der løbende arbejdes hårdt på at efterfølge. Sammenfattende redegørelse 71 Side 85

86 Mener ikke, at prisen for el, produceret af havvindmølleparken, tages i betragtning i de afledte forhold (21L, 41L) Mener ikke, det er brugbart at bruge redskaber og referencer, som hidtil er brugt til enten havmøller eller landmøller, hvorfor der bør afventes resultater fra en testopstilling (58L) (16L) opfordrer til, at der burde indføres regler for, at det ikke kan tillades at opstille havvindmøller ud for områder, hvor der optræder store koncentrationer af sommerhuse, netop som det forekommer i Søndervig og på Holmsland Klit. (17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) har forståelse for, at kommunen bakker op omkring Hvide Sande Havns bestræbelser på at få del i "vindmølleeventyret", men mener ikke en beliggenhed længere ude fra kysten vil ændre på havnens muligheder. (6L) mener, at en realisering af Vesterhav Syd Havmøllepark med udgangspunkt i den socioøkonomiske baggrundsrapport, opfylder betingelserne for den definerede 'worst-case situation', uanset valg af møllestørrelse. Parken vil dermed få en placering, hvor den påvirker flest muligt. (6L) mener det er særdeles usikkert om Vesterhav Syd Havmøllepark overhovedet vil være en gevinst for Hvide Sande (21L, 41L) mener ikke, at prisen for el, produceret af havvindmølleparken, tages i betragtning i de afledte forhold, og påpeger at der i dag i overvejende grad importeres el til det danske marked fra atomkraft og kulkraftværker i udlandet, og at meget af den dansk producerede strøm også fra vindmøller sælges til udlandet med store tab. (58L) mener, at man bør afvente resultater fra testmøller, da VVM redegørelsens redskaber og referencer til analysen hidtil er brugt til enten havmøller eller landmøller. (58L) påpeger, at det er første gang man laver VVM redegørelse til kystnære havmøller som er en helt ny formel for vindmølleopsætning. (58L) mener, at de tidligere tiders materiale og udregninger mht. støj, visuelle hindringer mm. ikke er holdbare for kystnære vindmøller, idet de befinder sig i en gråzone. (58L) mener, at man bør afvente en eventuel testopstilling inden man kan modtage sandfærdig data og udføre korrekte undersøgelser, og mener ikke dette er nævnt eller undersøgt. (16L) opfordrer til, at der burde indføres regler for, at det ikke kan tillades at opstille havvindmøller ud for områder, hvor der optræder store koncentrationer af sommerhuse, netop som det forekommer i Søndervig og på Holmsland Klit. (17L, 11I, 12I, 22L, 32L, 16I, 33L, 40L, 42L, 15I, 45L, 48L, 52L, 60L) har forståelse for, at kommunen bakker op omkring Hvide Sande Havns bestræbelser på at få del i "vindmølleeventyret", men mener ikke en beliggenhed længere ude fra kysten vil ændre på havnens muligheder. (6L) mener, at en realisering af Vesterhav Syd Havmøllepark med udgangspunkt i den socioøkonomiske baggrundsrapport, opfylder betingelserne for den definerede 'worst-case situation', uanset valg af møllestørrelse. Parken vil dermed få en placering, hvor den påvirker flest muligt. (6L) mener det er særdeles usikkert om Vesterhav Syd Havmøllepark overhovedet vil være en gevinst for Hvide Sande 72 Sammenfattende redegørelse Side 86

87 Sammenfattende redegørelse 73 Side 87

88 Haraldsgade København Ø Tlf.: (+45) Side 88

89

90 Returadresse Land, By og Kultur Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing UDKAST Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Att; Gert Agger Sagsbehandler Julie Storm Stausholm Direkte telefon E-post Dato Den XX. XXXX 2016 Sagsnummer Dette brev er sendt pr. mail til Gert Agger, samt cc. til Stine R. Nielsen, Høringssvar vedrørende Naturstyrelsens udkast til sammenfattende redegørelse for Vesterhav Syd Havmøllepark Ringkøbing-Skjern Kommune modtog den 27. november 2015 udkast til sammenfattende redegørelse for høring af Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse for Vesterhav Syd Havmøllepark. Sagen har været politisk behandlet på Byrådsmøde den 12. januar Ringkøbing-Skjern Kommune anbefaler, at projektet realiseres og at Naturstyrelsen udsteder Kommuneplantillæg nr. 53 og meddeler VVM-tilladelse til Vesterhav Syd Havmøllepark. Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer til, at lokalplan nr. 200 et område til ferie- og fritidsformål ved Houvig Klitvej, Søndervig (Søndervig Feriepark) friholdes for det gennemløbende kabeltrace og at traceet flyttes. Det er problematisk, at kabeltraceet ligger indenfor lokalplanen for Søndervig Feriepark, da ferieparken er et af de projekter, hvortil Staten har givet tilladelse i forbindelse med forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. I den forbindelse er der blandt andet også givet dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i den sydlige del af projektområdet for Søndervig Feriepark. Ringkøbing-Skjern Kommune anmoder om, at traceet begrænses til de nødvendige 50 meter i bredden langs Søndervig Landevej og at traceet lægges syd for landevejen. Ligeledes skal Kommuneplantillæg nr. 53 bibeholde retningslinjen som tager højde for, at havmølleparkens kabeltrace skal koordineres med planerne for Søndervig Feriepark. Ringkøbing-Skjern Kommune indgår fortsat gerne i en dialog herom. Ringkøbing-Skjern Kommune finder det uhensigtsmæssigt, at kabeltraceet griber ind i udlagte potentielle langsigtede byudviklingsområder øst for Skjern og nord for Ringkøbing. Ringkøbing-Skjern Kommune forudsætter, at kablerne placeres og indpasses i forhold til udlagte potentielle langsigtede byudviklingsområder. Der bør indarbejdes vilkår som sikrer, at kabelføringen respekterer områderne og at placeringen af kablerne foregår i dialog med Ringkøbing-Skjern Kommune, på samme måde som der er stillet vilkår til, at kystdirektoratet skal kontaktes i forbindelse med den endelige kabellægning. I forhold til ovenstående anmoder Ringkøbing-Skjern Kommune om, at VVM-tilladelsens punkt 2 ændres til Detailprojektering af linjeføring for kabellægning skal ske under særlig hensyntagen til nuværende og evt. kommende arealanvendelse samt til naturtyper i de berørte Side 90

91 områder, som kan påvirkes varigt af gravearbejder og særlig opmærksomhed må henledes på eventuelle heder, overdrev og by/ferie-fritidsfunktioner. Ligeledes anmodes om, at det 300 meter brede kabeltrace ophæves eller erstattes af et væsentlig smallere deklarationsbælte så snart kabellægningen er gennemført eller såfremt havmølleprojektet ikke realiseres. Venlig hilsen I forbindelse med behandlingen af en sag kan det være nødvendigt, at Kommunen indsamler, behandler og videregiver personoplysninger, der er nødvendige for sagens behandling. Ifølge persondataloven har du og andre, der er nævnt i sagen, blandt andet ret til at bede om indsigt i disse oplysninger, ret til at gøre indsigelser mod, at oplysningerne behandles, ret til at berigtige oplysningerne samt ret til at klage over behandlingen til Datatilsynet. Forvaltningsloven og offentlighedsloven giver normalt også mulighed for at få indsigt i sagen, og du har altid ret til at udtale dig. Side 91

92

93 Detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune - udviklingsmuligheder og scenarier November 2015 Side 93

94 Side 94

95 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 Metode, begreber og definitioner 6 Præsentation af udviklingsscenarier 9 1. Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande 31 Ringkøbing-området 34 Skjern-området 51 Tarm-området 61 Videbæk-området 74 Holmland Klit-området Detailhandelen Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalancen Den overordnede konkurrencesituation Udviklingstendenser i detailhandelen 161 Bilag 1: Forslag til udlæg af arealer til detailhandelsformål i Ringkøbing-Skjern Kommune Bilag 2: Branchefortegnelse detailhandel Bilag 3: Branchefortegnelse kundeorienterede servicefunktioner Side 95

96 Side 96

97 Forord Ringkøbing-Skjern Kommune har i samarbejde med en følgegruppe og Institut for Center-Planlægning (ICP) gennemført en analyse af detailhandelen i kommunen. Analysens formål er at skabe et grundlag for vurderinger af detailhandelens udviklingsmuligheder i de forskellige dele af kommunen. Rapporten er udtryk for ICP s anbefalinger og vurderinger. Følgegruppen bestod blandt andet af repræsentanter for Ringkøbing Handelsforening, Skjern Handelsforening, Tarm Handelsforening, Videbæk Handel og Erhverv, Foreningen Havnen Hvide Sande, Søndervig Centerforening, Spjald Erhverv og By, Bork Havn Handelsforening, Erhvervscentret Ringkøbing Fjord Erhvervsråd, Ringkøbing Fjord Turisme, Kulturelt Samråd og Landdistriktsrådet. I forbindelse med kvalificeringen har følgegruppen bidraget med udviklingsscenarier og muligheder for detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune samt deltaget i kvalificeringen af analysens anbefalinger og konklusioner. Undersøgelsen er gennemført i overensstemmelse med Land, By og Kulturs kerneopgave Vi skaber sammen med borgere og virksomheder løsninger og muligheder for godt og aktivt liv i by og på land. De overordnede succeskriterier for undersøgelsen, har været i samarbejde og samskabelse med interessenterne, - at komme med forslag til, hvordan vi skaber attraktive, levende, grønne og funktionelle byer for borgere, virksomheder og gæster, - at skabe grundlag for den fremtidige erhvervs-, byudvikling og eventuelt bykoncentration, - at komme med forslag og anbefalinger der fremmer vækst og udvikling. Herunder komme med forslag til butikker, service- og støttefunktioner, aktiviteter mv, der kan indpasses i de enkelte byer, og komme med forslag til hvordan kommunen og de enkelte byer udnytter mulighederne i forhold til udbudspunkter som Herning, Holstebro og Esbjerg, - at skabe grundlag for udarbejdelse af kommuneplan, lokalplaner mv. herunder komme med forslag vedrørende revision af kommuneplanens detailhandelsstruktur. Denne rapport skal læses som et opslagsværk, hvor ICP s anbefalinger, SWOT-analyser og forslag til ændring af centerafgrænsninger, nye bymidtefunktioner og udviklingspotentialer etc. gennemgås under de enkelte byer. Mere overordnede temaer behandles særskilt. 5 Side 97

98 Metode, begreber og definitioner Metoder, begreber og definitioner Nedenfor gives en kort introduktion om metoden, herunder dataindsamlingen og definitioner i detailhandelsanalysen. Geografisk opdeling af Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommune indeholder 4 hovedcenterbyer, bl.a. Skjern- Tarm, som i denne analyse behandles som to særskilte byer. Detailhandelen i Ringkøbing-Skjern kommune er således i forbindelse med afrapporteringen opdelt på 5 forskellige handelsområder: Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Tarm og Holmsland Klit. Bytyper Hovedcenterbyer Kommunens hovedcenterbyer er samlet set de vigtigste og største byområder, hvor den største koncentration af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret udvalgsvarehandel og de overordnede servicefunktioner (sygehus, domstol og statslige funktioner) er placeret. Byerne er endvidere karakteriseret ved store og større arbejdspladser og erhverv, butiksområder til dagligvare- og udvalgsvarehandel, skoler, fritidstilbud og offentlig og privat service. Hovedcenterbyerne rummer samlet set funktioner og tilbud, som opfylder behovene i en almindelig hverdag for indbyggerne og oplandet, som også rækker ud over kommunegrænsen. Hovedcenterbyerne er samlet set kommunens primære drivkraft og udviklingsdynamo. Lokalcenterbyer Lokalcenterbyerne har vidt forskellig størrelse, men rummer i hovedsagen grundskole, detailhandelsforsyning og lokale erhvervs- og håndværksvirksomheder. Enkelte lokalcenterbyer har derudover skole med overbygning, store erhvervsvirksomheder, fritidstilbud og offentlig og privat service. Derudover har enkelte lokalcenterbyer kompetencer, der rækker ud over kommunegrænsen. Landsbyer Landsbyer er hovedsagligt bosætningsbyer med begrænset dagligvarehandel og servicetilbud, men med lokale samlingssteder for fritid og arrangementer (haller/forsamlingshuse). En del landsbyer har derudover skolevirksomhed, der rækker ud over kommunegrænsen (højskoler og efterskoler). Landdistriktet Øvrige byer, herunder mindre sammenhængende bebyggelse, som ikke er afgrænsede i kommuneplanen, er en del af landdistriktet/det åbne land. Antal butikker Alle butikker i kommunen er registreret i forbindelse med en rekognoscering, der blev foretaget i juni Butikkerne er registreret med navn, adresse og branchegruppe. 6 Side 98

99 Branchegrupper Metode, begreber og definitioner Alle butikker er overordnet kategoriseret inden for dagligvarer og udvalgsvarer samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Dagligvarebutikkerne er discountbutikker (Netto, Fakta, Aldi, Rema 1000 m.fl.) og supermarkeder (Meny, SuperBrugsen, Spar, Dagli Brugsen m.fl.). Desuden indgår mindre butikker som kolonialbutikker, minimarkeder, døgnkiosker, kiosker på tankstationer og tobaksforretninger samt fødevarespecialbutikker som bagere, slagtere, blomster- og ostehandlere. Endelig er der andre dagligvarebutikker som parfumerier og Matas. Udvalgsvarebutikker er butikker, der f.eks. forhandler tøj, sko, køkkenudstyr og gaveartikler, hjemmeelektronik, hårde hvidevarer m.v., smykker, lamper, telefoner, optik, bøger, cykler, farve/tapet, tæpper, lædervarer, legetøj mv. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper er udtømmende defineret i Planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. (I analysen er møbelbutikker kategoriseret som udvalgsvarebutikker, mens byggemarkeder er medtaget i gruppen af butikker med særlig pladskrævende varer). Inden for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er det i denne analyse alene enheder, der har et egentligt salgslokale, der er medtaget. Således er f.eks. bilforhandlere med et mindre kontor og et uoverdækket p-areal til biludstilling ikke medtaget. En komplet branchefortegnelse fremgår af bilag 1. Bruttoareal ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Ringkøbing-Skjern kommune, hvilket er fuldt tilstrækkeligt til at dække analysens formål. I nogle butikker har indehaveren bistået med de faktiske oplysninger og i enkelte tilfælde er arealopmålingen suppleret med oplysninger fra OIS. Bruttoarealet defineres som i Planloven. Således omfatter det alle salgsarealer og arealer til brug for produktion og/eller opbevaring af varer eller remedier, der er nødvendige for butiksdriften, herunder salgsarealer, produktionsarealer, lagerlokaler, teknikrum, kølerum og lignende. I ICP s bruttoopgørelse indgår også personalefaciliteter, som ifølge planloven kan fratrækkes bruttoarealet. Forbrug metode Borgernes forbrug af dagligvarer og udvalgsvarer er beregnet på de fem hovedområder på baggrund af ICP s specialkørsler fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse, der baserer sig på interviews med husstande. I Forbrugsundersøgelsen er husstandenes samlede årlige forbrug af varer og tjenesteydelser nedbrudt på omkring grupper. Der er således tale om en meget detaljeret beregning af husstandenes forbrug. Oplysningerne fra forbrugsundersøgelsen er bl.a. kombineret med oplysninger om husstandsstørrelser, forbrugernes indkomster samt det nuværende og 7 Side 99

100 Metode, begreber og definitioner fremtidige befolkningstal dels i hele kommunen, dels i de enkelte byer og områder. Tallene for forbruget skal ses som alle husstandes samlede forbrug i hele året 2014 og 2029, i den forbindelse er anvendt Ringkøbing-Skjern Kommunes Befolkningsprognose Omsætning - metode Oplysningerne om butikkernes omsætning i 2014 er for hver enkelt butiks vedkommende forsøgt indhentet ved direkte henvendelse til butiksindehaverne. For de butikker, der ikke har ønsket at oplyse omsætningen, har ICP måttet skønne omsætningen. Omsætningen er opgivet incl. moms. I opgørelsen indgår kun detailhandelsomsætning. Således indgår alene kioskvarer i tankstationer. I slagterbutikker er frataget catering og diner transportable samt i for eksempel bager og apotek er frataget udsalg til andre enheder. Det er alene apotekers omsætning inden for frihandelsvarer, der er medtaget. Herudover er kun medtaget detailhandelsomsætning til salg til private, som vedrører den enkelte butik. Omsætningen er for de enkelte butikker opdelt i de 4 hovedbranchegrupper dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Således sælger blandt andet discountbutikker, supermarkeder og varehuse varer inden for alle fire branchegrupper. Øvrige kundeorienterede servicefunktioner Der er foretaget en kortlægning af, hvilke servicefunktioner i øvrigt, herunder offentlige institutioner eller tilbud i øvrigt, der ligger i stueplan i bymidterne. Der er tale om f.eks. restauranter, caféer, take aways og andre former for bespisning, funktioner inden for finansielle ydelser som f.eks. banker, forsikringsselskaber og ejendomsmæglere, forskellige former for behandlere som frisører, skønhedsklinikker, massører, læger, tandlæger etc. Ligeledes er der tale om biografer og andre former for forlystelser og endelig om en lang række kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt som turistbureauer, advokatvirksomheder, køreskoler, bedemænd etc. For så vidt angår restauranter, caféer o.l., er der foretaget en vurdering af deres attraktion, ligesom de nærmere er beskrevet i forhold til deres profil. En komplet branchefortegnelse fremgår af bilag 2. Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i en kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for handelsbalancen eller dækningsgraden. Handelsbalancen viser således, om der er overskud eller underskud i forholdet mellem omsætningen og forbruget, og kan således godt overstige 100%. Handelsbalancen er med andre ord et bruttotal, som ikke afspejler, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere, forbrugernes e-handel og forbrugere bosat i andre områder. 8 Side 100

101 Ringkøbing bymidte Præsentation af udviklingsscenarier 9 Side 101

102 Præsentation af udviklingsscenarier På baggrund af 1. workshop med Følgegruppen samt en efterfølgende diskussion med Ringkøbing-Skjern Kommune er der udpeget en række områder, der skal udfoldes, dels generelt dels for relevante byer og områder i Ringkøbing-Skjern Kommune. Nedenstående beskrives de forskellige udviklingsscenarier og strategier samt de analyser og vurderinger, der bl.a. gennemføres. For Ringkøbing, Skjern, Tarm, Videbæk, Hvide Sande, Spjald og Søndervig beskrives og vurderes overordnet to udviklingsscenarier. Det vurderes, hvorledes byerne vil udvikle sig såfremt der arbejdes med en strategi om bevidst at koncentrere butikker og funktioner i bymidterne eller omkring den detailhandelsmæssige tyngde i byerne. Dette holdes op mod en strategi, der er mindre styret og i højere grad lader udviklingen foregå, hvor der opstår ønsker og/eller muligheder. Turismens betydning for detailhandelen i Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Tarm, Hvide Sande, Søndervig, Spjald og Bork Havn kvantificeres. I den forbindelse vurderes det også overordnet, hvilken betydning større projekter som Søndervig Feriepark og etableringen af Kraft har for udviklingen af detailhandlen og bymidterne. Muligheder for et strategisk e-handelssamarbejde, herunder fælles portal, fælles organisation og infrastruktur samt integration af fysisk butik og e- handel beskrives overordnet. For Troldhede vurderes de overordnede konsekvenser, såfremt dagligvarebutikken flyttes til en anden placering tættere på eller mere hensigtsmæssigt i forhold til den overordnede trafik. Under gennemgangen af de enkelte byer vurderes det, hvad der fungerer godt og mindre godt i forhold til en detailhandelsmæssig udvikling. Der gives dels en vurdering af kommunens overordnede centerstruktur (bymidter, aflastningscentre, nuværende og kommende lokalcentre samt områder til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer). ICP kommer f.eks. med forslag til hvilke centerområder der kan afgrænses anderledes end i dag samt forslag til, hvilke centerområder, der bør op- eller nedprioriteres. Ligeledes kan der gives forslag til nye centerområder. De detailhandelsmæssige muligheder for Bork Havn beskrives. Ud fra umiddelbart tilgængelige oplysninger vurderes, hvilket potentiale og hvilken betydning turismen har for en detailhandelsmæssig udvikling. Der foretages en overordnet vurdering af, hvad en eventuelt kommende omfartsvej vil betyde for detailhandelen i Skjern og Tarm. Endelig beskrives udviklingsmulighederne for tematiseret detailhandel overordnet. 10 Side 102

103 Søndervig Centret Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder 11 Side 103

104 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Hovedanbefalinger Som det centrale i denne detailhandelsanalyse ses her ICP s hovedanbefalinger og ICP s vurdering af detailhandelens udviklingspotentialer. Efterfølgende præsenteres den bagvedliggende SWOT-analyse samt en uddybning af en række særlige fokuspunkter. Endelig gives en status på detailhandelen og bl.a. turisternes betydning for detailhandelen. I forbindelse med at tiltrække flere borgere og virksomheder til Ringkøbing- Skjern Kommune er attraktive bymidter og gode indkøbsmuligheder generelt væsentlige. Samtidig kan en aktiv bosætnings- og erhvervspolitik også være med til at sikre underlaget for kommunens butikker. Detailhandelen og styrkelsen af bymidterne skal derfor ses i sammenhæng med bosætnings- og erhvervspolitikken i kommunen. Hovedcenterbyerne i Ringkøbing-Skjern Kommune skal tilbyde et dybt og bredt udbud af især udvalgsvarer. Byerne skal bl.a. udnytte de turismemæssige, e-handelsmæssige og samarbejdsmæssige muligheder og de forholdsvis lange afstande til de nærmeste større byers detailhandel. For at styrke detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune bedst muligt er det vigtigt, at alle aktører (f.eks. detailhandlerne, interesseorganisationer, Ringkøbing-Skjern Kommune, Erhvervscentret Ringkøbing Fjord Erhvervsråd, ejendomsbesidderne, turismeerhvervet, foreningslivet og frivillige organisationer) aktivt samarbejder og tager fælles ansvar for at løse de enkelte opgaver. Nogle opgaver bør som udgangspunkt løses af Ringkøbing-Skjern Kommune, mens ansvaret for andre opgaver ligger hos detailhandelen eller en af de andre aktører i kommunen. Andre opgaver kan igen kun løses i et samarbejde mellem forskellige interessenter. Det er ICP s anbefaling, at detailhandelen sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune i fremtiden skal arbejde for: At der satses på bymidterne i hovedcenterbyerne. Bymidterne har været udsat for konkurrence fra f.eks. aflastningsområderne, hvilket har betydet, at kundestrømmene i bymidterne blev formindsket. Man står på en brændende platform, og skal nu entydigt arbejde for en detailhandels- og oplevelsesmæssig udvikling i bymidterne. At skabe attraktive, koncentrerede og levende bymidter, - Der rummer mange butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner som bespisningsmuligheder, behandlere og læger, offentlige funktioner og kulturelle funktioner der er væsentlige for at sikre at bymidten er attraktiv for både lokale kunder og turister. - Hvor udbuddet og bylivet koncentreres bl.a. ved indskrænkning af nogle bymidter (se under de enkelte hovedcenter- og lokalcenterbyer). - Der er meget væsentlige, positive elementer i arbejdet for at sikre, at kommunen er en attraktiv bosætningskommune også for vidensarbejdere. Dette vil være med til at sikre et kundeunderlag til en fortsat udvikling af detailhandelen. - Der kan være drivere for en generel erhvervsmæssig vækst, idet en stigende befolkning sikrer et attraktivt erhvervsmæssigt og beskæftigelsesmæssigt klima. At større dagligvarebutikker lokaliseres tæt på hovedstrøgene i bymidterne, så de bedst muligt støtter det nuværende udbud af butikker. 12 Side 104

105 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder At detailhandelen med udvalgsvarer i bymidterne målrettet styrkes og sikres ved professionelt at søge at tiltrække flere stærke butikskoncepter til bymidterne i hovedcenterbyerne. At etablere flere og nye oplevelser i forbindelse med shopping, gerne inden for f.eks. bespisning, kulturelle tilbud, motion, fitness og sundhed i øvrigt samt at ligeledes placeres offentlige og private funktioner i øvrigt i bymidterne som støtte til det kommercielle udbud (se liste i bilag 3). At skabe og facilitere et forpligtende samarbejde mellem aktørerne i bymidterne - detailhandelen, de øvrige kundeorienterede servicefunktioner, ejendomsbesidderne, de frivillige organisationer, iværksætterlaget og Ringkøbing-Skjern Kommune. At målrette fleksibilitet og rummelighed i de fremtidige arealudlæg så bymidterne styrkes. At bymidternes historiske identitet og særkende sikres. At de unikke butikker og butiksmiljøer i bymidterne fremhæves. At sikre en let tilgængelighed til bymidterne og optimale bevægelsesmønstre gennem bymidterne for gående og bilister, ved at optimere adgangsvejene, og ved at etablere p-pladser meget tæt på bymidterne. At sikre fælles åbningstider i bymidterne i hovedcenterbyerne. At bymiljøerne i bymidterne understøttes med investeringer, der sikrer nærværende og levende byrum. At lokalcentre og dagligvarebutikker til et områdes lokale forsyning ikke etableres uden, at der er redegjort for behovet og konsekvenserne for bymidterne. At opretholde den eksisterende dagligvaredetailhandel i lokalcenterbyerne og i landsbyerne. Jernbanegade i Skjern 13 Side 105

106 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Detailhandelens og bymidternes udviklingsmuligheder Nedenstående skal ses som de væsentligste kommunale og private indsatsområder for en fortsat udvikling af bymidterne. Der er dels tale om en række generelle udviklingspotentialer for kommunens detailhandel generelt, dels en række udviklingspotentialer for især hovedcenterbyerne. ICP ser følgende generelle udviklingspotentialer: Etableringen af helstøbte og koncentrerede bymidter vil forøge bymidternes og dermed byernes attraktion både over for kommunens borgere, potentielle tilflyttere og over for turisterne. Især i den vestlige del af kommunen er det turismens stigende betydning, der skal forløses ved en målrettet indsats på at udvikle byerne, så de hele tiden er relevante som mål for indkøb, underholdning og oplevelser. Butikkerne og bymidterne skal hele tiden vurdere, om en målrettet satsning på e-handel vil kunne løfte omsætningen og samtidig styrke forbrugernes tilknytning til de fysiske butikker. I forhold til turisterne ses der, især for nogle butikker et betydeligt potentiale i forhold til en e-handelssatsning. Der skal etableres et entydigt centrum i bymidterne, der kan fungere som naturligt samlingspunkt for alle borgere i og omkring byerne. I bymidterne i hovedcenterbyerne og Søndervig er der mulighed for at styrke bespisningsområdet. Der kan være tale om enheder, der satser på lokale råvarer og lokal identitet, enheder der har en sund og grøn profil og endelig restaurantkæder i midtpris-segmentet (Bones, Flammen etc.). Der skal i de enkelte byer være ensartede, kundevenlige åbningstider. Søndagsåbent, som minimum i turistsæsonen, bør være en selvfølge i hovedcenterbyerne i den vestlige del af kommunen og Søndervig. Der bør i et samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune ansættes en citykoordinator, der sikrer, at bymidterne hele tiden udvikles, så de er attraktive for kommunens borgere, tilflyttere og de mange turister. ICP ser følgende udviklingspotentialer for de enkelte byer: I Ringkøbing skal muligheden for at etablere en H&M centralt i bymidten undersøges. Der skal arbejdes for en kommerciel sammenbinding af bymidten og havnen. Der skal sikres en attraktiv fysisk og mental forbindelse fra bymidten til KRAFT. Bymidtens helstøbte, historiske præg og unikke kulturmiljø skal bevares og understreges. I Skjern skal den kommercielle kobling mellem Østergade og Jernbanegade sikres. Der skal forsat arbejdes på at opretholde den attraktive detailhandel. Det skal sikres, at forbrugerne har kendskab til, at mange interessante mærker forhandles i bymidten. Bespisningsmulighederne bør generelt opgraderes. Der skal være fokus på det ekstra turistmæssige potentiale som en evt. Nationalpark Skjern Å og f.eks. Ringkøbing-Skjern Museum økomuseum kan give. I Tarm skal der arbejdes for, at DagliBrugsen i højere grad kan støtte den øvrige detailhandel - evt. ved en flytning. Der skal arbejdes målrettet med at gøre tomme lejemål aktive, gerne i samarbejde med frivillige organisationer, kunstnere etc. Det skal sikres, at de mange besøgende på Tarm Marked i højere grad besøger bymidten. Desuden 14 Side 106

107 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder skal der generelt arbejdes for at koncentrere butikkerne og andre kundeorienterede servicefunktioner i bymidten. I Videbæk skal detailhandelens lokale forankring understreges. Udbuddet af butikker, caféer og restauranter og andre kundeorienterede servicefunktioner skal koncentreres omkring byens hovedstrøg, således at udstrækningen ikke bliver for lang og der ikke opstår huller i gadeforløbet. Byen skal ses som det relevante lokale alternativ til et besøg i Herning eller i de større byer i Ringkøbing-Skjern Kommune. I Hvide Sande skal den detailhandelsmæssige udvikling koncentreres i den sydlige bymidte. Udbuddet af butikker, restauranter, underholdning og andre bymæssige funktioner skal fortættes centralt i denne del af bymidten. Den detailhandelsmæssige udvikling nord for slusen bør begrænses. Der bør ikke gives mulighed for at etablere butikker på Otto Pedersvej. Der bør arbejdes på at øge bymidtens kommercielle og oplevelsesmæssige opkobling til vandet. Der skal etableres flere p- muligheder tæt på bymidten. I Søndervig skal den detailhandelsmæssige udvikling i bymidten - især i området på og omkring Badevej - prioriteres højt. Detailhandel i Søndervig Feriepark bør kun udvikles i begrænset omfang. I både lokalcenterbyerne og i landsbyerne er det væsentligt, at især dagligvarebutikkerne arbejder med at styrke den lokale profil f.eks. med tilstedeværelse i det lokale foreningsliv og i bybilledet etc. Implementering af undersøgelsens anbefalinger Der er oplevet stor velvilje og interesse fra mange interessenter for at få indflydelse på, hvorledes kommunens bymidter udformes og derfor bør processen videreføres. I tråd med ovenstående anbefalinger fra ICP vil der kunne udarbejdes konkrete handlingsplaner for den fremtidige udvikling af detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune som helhed og for de enkelte byer. Det anbefales derfor at fortsætte dialogen med aktørerne i de enkelte byer, for om muligt, at sikre et fælles billede af hvilke beslutninger, der bedst tilgodeser de forskellige aktører og byerne. I denne dialog bør anbefalingerne diskuteres og prioriteres for til sidst at munde ud i konkrete handlingsplaner for de enkelte byer. I den forbindelse er det væsentligt, at der fastlægges en ansvarsfordeling mellem aktørerne. Man kan eventuelt nedsætte nogle arbejdsgrupper, der skal varetage konkrete problemstillinger. Tovholder for arbejdsgrupperne kunne eksempelvis være Ringkøbing-Skjern Kommune eller en citymanager/koordinator. Citymanageren/koordinatoren skal på længere sigt bl.a. sikre det brede, strategiske samarbejde mellem de forskellige interessenter i byerne og på tværs af byerne i samarbejde med citycheferne og sikre, at attraktive butikskæder og andre funktioner etablerer sig i bymidterne. Ligeledes bliver det væsentligt, at Citymanageren/koordinatoren sikrer kontinuitet i arbejdet med at udvikle byernes attraktion. Som eksempel har man i Esbjerg Kommune gennem en længere periode haft et bymidtesamarbejde med deltagelse af politikere og embedsmænd fra Esbjerg Kommune og en lang række repræsentanter fra erhvervslivets organisationer. Dette forum har behandlet små og store problemstillinger omkring 15 Side 107

108 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder bymidtens udvikling i hhv. Esbjerg, Ribe og Bramming bymidter. Esbjerg Kommune har fungeret som sekretariat for samarbejdet. Status på detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune I Ringkøbing-Skjern Kommune er der ca. 370 butikker. Heraf er 70 % af butikkerne udvalgsvarebutikker. I 2014 var den samlede omsætning på ca. 2,8 mia. kr. inkl. moms. Butikkerne har et samlet bruttoareal på m 2, heraf er 60 % disponeret til udvalgsvarebutikker. Samlet set har butikkerne en attraktion på middel, der er dog forskel på de enkelte områder. Lidt under halvdelen af butikkerne er medlem af en kæde. Bredgade i Videbæk Forbrug Forbrugerne i Ringkøbing-Skjern Kommune havde et samlet forbrug af detailhandelsvarer i 2014 på knap 2,7 mia. kr. inkl. moms fordelt med godt 1,5 mia. kr. på dagligvarer og knap 1,2 mia. kr. på udvalgsvarer. Det samlede befolkningstal i Ringkøbing-Skjern Kommune forventes at falde med 6 % i perioden 2014 til fra ca personer til personer. Dagligvareforbruget i Ringkøbing-Skjern Kommune forventes at være svagt vigende i perioden 2014 til I samme periode forventes udvalgsvareforbruget at stige 13 % til ca. 1,3 mia. kr. i Handelsbalance Handelsbalancen er forholdet mellem den faktiske omsætning i butikkerne i kommunen og det samlede forbrug hos borgerne i kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer var i % for hele kommunen, mens forholdet for udvalgsvarer var 101 %. Tallene viser, at dagligvareomsætningen i kommunens butikker samlet er 11% højere end dagligvareforbruget hos borgerne i kommunen. 16 Side 108

109 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder På udvalgsvareområdet er der balance i forholdet mellem udvalgsvareomsætningen og udvalgsvareforbruget i kommunen. Den samlede handelsbalance dækker dog over store forskelle imellem de enkelte områder i kommunen. Både Holmsland Klit og Ringkøbing har især på dagligvarer et højt niveau på henholdsvis 233 % og 107 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i Holmsland Klit er 133 % højere end forbruget i Holmsland Klit. Dette skyldes det væsentlige bidrag fra turisterne i området. Omvendt har områderne Skjern, Tarm og Videbæk på dagligvarer en handelsbalance omkring 95 %, hvilket overordnet indikerer en god balance. På udvalgsvarerne er handelsbalancen 184 % i Holmsland Klit og 115 % i Ringkøbing, hvilket i høj grad skyldes turisme. I Skjern er handelsbalancen for udvalgsvarer 113 %, mens den er forholdsvis lav i Tarm - 41 %. Det skyldes, at en del forbrugere fra Tarm får dækket deres behov for udvalgsvarer i Skjern. Samlet set ligger handelsbalancen for hele Skjern og Tarm området på 84 % på udvalgsvarer, hvilket konkurrencesituationen taget i betragtning er et acceptabelt niveau. I Videbæk ligger handelsbalancen på 65 % for udvalgsvarer. Den relativt korte afstand til det større udbud i Herning har indflydelse på handelsbalancen i Videbæk. Turismens betydning og potentiale Generelt har turismen overordentlig stor betydning for detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Inden for detailhandelen er det beregnet og vurderet, at turisterne bidrager med ca. 300 mio. kr. i omsætning inden for dagligvarer og ca. 350 mio. kr. inden for udvalgsvarer. Dette svarer til henholdsvis ca. 18 % af den samlede dagligvareomsætning i kommunen og ca. 30 % af kommunens samlede udvalgsvareomsætning. I forbindelse med vurderingerne af det fremtidige potentiale har ICP bl.a. modtaget input fra lokale feriehusudlejere, Ringkøbing-Skjern Kommune, VisitDenmark samt Dansk Kyst- og Naturturisme. Beregningerne og vurderingerne er foretaget på baggrund af en række forudsætninger om bl.a. udbygningen af ferieboliger, udviklingen i det generelle forbrug af dagligvarer og udvalgsvarer samt ferieboligernes udlejningsgrad. Det er generelt forudsat, at kommunens sommerhusområder udbygges fuldt ud inden at Søndervig Feriepark etableres med bl.a. 500 ferieboliger og et vandland og at der etableres 200 ferieboliger ved Bjerregård. at forbruget af dagligvarer og udvalgsvarer pr. turist vil stige med hhv. 0,25 % pr. år og 1,25 % pr. år frem til Denne stigning ligger på linje med den stigning, der har kunnet konstateres i forbruget pr. person de seneste 35 år. Detailhandelens turismemæssige omsætningspotentiale er beregnet for et scenarie, hvor den årlige stigning i husenes udnyttelsesgrad målt som udlejningsuger og antal personer i husene stiger med 1,5 % pr. år frem til Side 109

110 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Mio. kr. incl. moms i 2014-priser Dagligvarer Udvalgsvarer Figur 1.2 Detailhandelens turismemæssige omsætningspotentiale (mio. kr. incl. moms i 2014-priser) Som det fremgår, vil det turismemæssige omsætningspotentiale i alt stige til ca mio. kr. incl. moms i 2014-priser såfremt den årlige udnyttelsesgrad stiger med 1,5 % pr. år. Konkurrencesituationen intensiveres I forhold til de tre betydeligste fysiske konkurrenter: Herning, Holstebro og Esbjerg må der forventes en skærpet konkurrence. Der er betydelige detailhandelsprojekter på vej i Holstebro og Esbjerg, og HerningCentret og området omkring centret er inden for de senere år blevet styrket betragteligt. Omvendt er de tre byer også med til at styrke den generelle interesse omkring det Midt- og Vestjyske område i forhold til f.eks. turisme, erhvervsudvikling og bosætning. Ser man alene på detailhandelsområdet, er det dog ICP s vurdering, at de tre byer i højere grad fremover vil være konkurrenter til detailhandelen i Ringkøbing-Skjern, idet forbrugerne til stadighed bliver mere mobile og mere fokuserede på de store udbud. Sker der en lempelse af Planlovens detailhandelsbestemmelser, kan dette betyde, at de store byer i endnu højere grad end hidtil vil tiltrække især store, attraktive udvalgsvarebutikker. Omvendt kan byerne i Ringkøbing-Skjern med en målrettet satsning på de lidt mindre, men koncentrerede og autentiske bymidter med mere menneskelige og nærværende dimensioner måske tiltrække kunder fra de større byer. Angiveligt er der i dag en del kunder fra især Herning og Holstebro i Søndervig og Ringkøbing. 18 Side 110

111 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Overordnet Centerstruktur Der er udlagt bymidter i hovedcenterbyerne: Ringkøbing, Skjern-Tarm, Videbæk samt i Hvide Sande og de seks lokalcenterbyer Lem, Spjald, Vorgod- Barde, Tim, Troldhede og Kloster samt de kommende lokalcenterbyer Borris og Søndervig. Bymidten i Hvide Sande er delt i tre områder. Der er desuden udlagt tre lokalcentre i Ringkøbing: Fjordcentret, Skælbækcentret og Mergelvejscentret samt Høgevejcentret i Videbæk og endelig Bork Havn. Desuden er der udlagt aflastningscentre med Herningvejcentret i Ringkøbing, Ringvejscentret i Skjern og Åboulevardcentret i Tarm. Endelig er der en række steder i hovedcenterbyerne udlagt områder til butikker til et lokalområdes daglige forsyning. Ud over dette er der udlagt betydelige arealer til særligt pladskrævende butikker i dels ovennævnte byer dels i en lang række landsbyer. Figur 1.3 Centerstruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune (Note: planteknisk udgør Skjern og Tarm én hovedcenterby) Det er ICP s overordnede vurdering, at den nuværende centerstruktur fungerer tilfredsstillende og sikrer borgerne og turisterne god forsyning med dagligvarer relativt tæt på bopælen og udvalgsvarer i hovedcenterbyerne. Der er en tydelig forskel på udbuddet i hovedcenterbyerne og lokalcenterbyerne. Set i et fremtidigt perspektiv er de tre aflastningscentrene nok blevet for markante især på dagligvaresiden, ligesom det er tilfældet med lokalcentret på Høgevej i Videbæk. 19 Side 111

112 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Generelt skal der dokumenteres et behov og redegøres for de detailhandelsmæssige konsekvenser, inden der udlægges områder i hovedcenterbyerne til et områdes lokale forsyning. Det er ICP s vurdering, at antallet af områder, der er udlagt til særligt pladskrævende butikker, bør begrænses for at sikre færre men stærkere områder (se Bilag 1). Mange af de udlagte områder er uden indhold og vil formentlig aldrig blive udnyttet til formået. De mange centerområder kan være med til at sprede udbuddet, så det i forbrugernes øjne synes mindre, end det er. ICP har desuden en række anbefalinger til ændring af afgrænsningen af bymidterne og nedlæggelse af centerområder. Disse bliver behandlet under gennemgangen af de respektive byer. SWOT I forbindelse med SWOT-analysen er det forsøgt indkredset, hvori Ringkøbing-Skjern Kommunes langsigtede konkurrencefordele primært består. Umiddelbart er den mest indlysende af fordelene beliggenheden med et af landets største turistområder med en let adgang til en natur, der spænder fra Vesterhav over fjordmiljøer til oplevelser omkring Skjern Å-systemet. Samlet set tiltrækker disse i dag i omegnen af personer, der tilsammen præsterer mere end 5 mio. overnatninger i kommunen årligt. Den forholdsvis store afstand til større udbudspunkter er også en væsentlig fordel. F.eks. er afstanden fra Skjern til HerningCentret ca. 45 km og afstanden fra Ringkøbing til HerningCentret er ca. 50 km. Afstanden fra Skjern til Holstebro er km og fra Ringkøbing til Holstebro km. Videbæk ligger lidt mere udsat i forhold til konkurrencen fra Herning, hvor der er 25 km til HerningCentret. Endelig er der ca. 50 km fra Tarm til Esbjerg. Ringkøbing bymidte den velbevarede købstad, kombineret med beliggenheden ved Ringkøbing Fjord er også en langsigtet konkurrencefordel. Skjern har med beliggenheden ved den evt. fremtidige Nationalpark Skjern Å mulighed for at tiltrække flere turister med sin attraktive bymidte. Også de nærliggende byer vil have muligheder for at få glæde af en evt. kommende nationalpark især hvis der etableres et informationscenter mellem byerne Skjern og Tarm, der bl.a. kan være med til at lede de besøgende ind til de to byer. Hvide Sande er en levende fiskeri- og erhvervshavn, der kombinerer disse erhverv med en meget væsentlig turisme. Søndervig er et levende centrum for turismen i den nordlige del af Holmsland Klit. Trods få fastboende er det lykkedes at skabe et stort udbud, der flittigt benyttes af turister og lokale bl.a. pga. de attraktive åbningstider. Etableringen af Søndervig Feriepark vil yderligere cementere denne position. Kommunen er præget af relativt små byer, hvor Ringkøbing har knap indbyggere, Skjern knap 8.000, Videbæk og Tarm med godt indbyggere og Hvide Sande med ca indbyggere er de største. Dette gør grundlæggende kommunens detailhandel mere sårbar, da der er en grænse for, hvor stort kundeunderlaget er for den lokale detailhandel. 20 Side 112

113 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Nedenstående skema viser de overordnede styrker, svagheder, muligheder og trusler for detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune: Styrker: Svagheder: Attraktive, relativt koncentrerede Relativt små hovedcenterbyer. bymidter med menneskelige dimensioner. Små udbud i forhold til f.eks. Herning, Holstebro og Esbjerg. Generelt god dagligvareforsyning I fire hovedcenterbyer Skjern også i landsbyerne. undtaget - ligger det største dagligvareudbud Lang afstand til større detailhandelsudbudnelle løsrevet fra den funktio- bymidte. Dette vurderes at Mange turister især langs vestkystennes omsætning, diversitet og bylivet svække kundetrafikken, bymidter- i bymidterne. Muligheder: Trusler: Tiltrække flere turister, forlænge sæsonen, etablere flere overnatningsmuligheder generelt, etablere flere turismebaserede oplevelser som f.eks. KRAFT, Søndervig Feriepark Risiko for at bymidterne svækkes og tømmes for liv, såfremt der ikke satses målrettet på en koncentration af butikker og andre servicefunktioner i bymidterne. etc. Forventet fald i befolkningstallet. Udvikle turismen i den østlige del Fald i nettoindpendling. af kommunen f.eks. omkring Skjern Å og etablere flere overnatningsmuligheder f.eks. omkring Skjern Å Styrkelsen af Holstebro, Esbjerg og Herning. i nærheden af Skjern, Tarm og Borris. Stigende e-handel. Målrettet søge beklædningsbutikker til unge til hovedcenterbyerne. Målrettet arbejde for at skaffe kædebutikker til bymidterne i hovedcenterbyerne. Som minimum have ensartede åbningstider i de enkelte hovedcenterbyer. Etablere forpligtende samarbejde mellem butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner, de frivillige organisationer, ejendomsbesidderne, kommunen m.fl. Ansætte en eller flere citymanager(e) til bl.a. at facilitere ovenstående. Styrke borgernes tilknytning til bymidterne ved at flytte private og offentlige servicefunktioner som f.eks. bibliotek, borgerservice og kulturtilbud til centrale beliggenheder. Gør det attraktivt at bo i kommunen, øg antallet af arbejdsplader. Udnytte e-handel. Figur 1.4 Overordnet SWOT for detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune 21 Side 113

114 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder I dag er der generelt et godt byliv og detailhandelsudbud i hovedcenterbyerne. Bymidterne i hovedcenterbyerne forekommer generelt funktionelt koncentrerede. De generelt store afstande i kommunen byerne imellem er med til at sikre, at stort set alle lokalcenterbyer har en større dagligvarebutik, der i større eller mindre grad forsyner byen og det umiddelbare opland. Desuden er der en række landsbyer, hvor der er en attraktiv dagligvareforsyning i kraft af et mindre supermarked eller minimarked. Generelt er også udvalgsvarebutikkerne attraktive i hovedcenterbyerne, omend byernes størrelse dog sætter en begrænsning for, hvilke butikstyper der generelt ønsker at etablere sig. Afhængigheden af turismen kan gøre detailhandelen ekstra sårbar over for vejrlig, skift i de globale konjunkturer etc. Turismen tegner sig i dag for % af omsætningen i butikkerne i kommunen og med de projekter inden for turisme som f.eks. KRAFT, Søndervig Feriepark etc., der er undervejs, vil turismen i fremtiden betyde endnu mere for detailhandelen i kommunens butikker. Derfor er det generelt væsentligt, at turisme og detailhandel tænkes sammen og at detailhandelen udvikles, så turisterne betjenes optimalt. Der bør etableres et forpligtende samarbejde mellem butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner, de frivillige organisationer, ejendomsbesidderne, turisterhvervet, kommunen m.fl. både i de enkelte byer og på tværs af kommunen. Til at facilitere dette arbejde kan der ansættes en citymanager. Det arbejde, som ovenstående kræver, kan ikke varetages på frivillig basis gennem en cityforening eller lign. Det er væsentligt, at en citymanager har et kommercielt og kundeorienteret fokus samt et bredere strategisk fokus på udvikling af bymidterne. Eksempler på byer, som aktivt arbejder med både bymiljø, sammenhænge i bymidten og samarbejde i bymidten er Vejle og til dels Holbæk. 22 Side 114

115 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Torvet i Ringkøbing Butikscentre arbejder målrettet med at tiltrække de rette koncepter. Dette kunne i de fem hovedcenterbyer udføres af f.eks. en citymanager. Som minimum bør de enkelte byer operere med ensartede åbningstider, der nemt kan kommunikeres ud til både lokale og turister. For at sikre kundestrøm i de centrale bymidter er det væsentligt, at så mange offentlige og private funktioner som muligt er placeret i bymidterne. Her tænkes især på biblioteker/multimediehuse, kulturelle tilbud, medborgerhuse og sundhedshuse, fitnesscentre, frisører etc. Scenarier koncentration eller mindre styret placering af butikker Principielt kan kommunens detailhandel og detailhandelsstruktur udvikles ud fra to forskellige udviklingsscenarier hhv. koncentration og en mindre styret udvikling. Koncentration I dette scenarie søges detailhandelen koncentreret i de nuværende centerområder med hovedvægten på bymidterne i hovedcenterbyerne. Således vil dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker blive placeret i bymidterne. De større dagligvarebutikker med deres mange daglige kunder i bymidterne vil støtte den eksisterende udvalgsvaredetailhandel, der i forbindelse med dagligvareindkøb vil benytte bymidternes øvrige butikker. Dette vurderes at ville styrke bylivet i bymidterne. Det kan betyde, at der etableres nye butikker i bymidterne og både udvalgsvarebutikker, restauranter, caféer og andre former for kundeorienterede servicefunktioner vil få bedre driftsvilkår. 23 Side 115

116 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Eksempler på kommuner, der har satset på en udvikling i bymidterne kan ses i Vejle (Danmarks Bedste Handelsby 2014), Skanderborg og Roskilde (Danmarks Bedste Handelsby 2012). En entydig satsning på bymidterne vurderes at være et aktiv i forhold til turismen. I forhold til øget bosætning vil det også være et aktiv, da en attraktiv bymidte er en væsentlig parameter, når man vælger at bosætte sig i et område. Bymidten er hele byens ansigt udadtil og tømmes bymidten for liv, vil det få negative konsekvenser for hele byen. I bymidterne i Søndervig, Bork Havn og Spjald er bylivet og udbuddet mere facetteret end i de øvrige lokalcenterbyer og landsbyerne og etablering af f.eks. en dagligvarebutik uden for bymidten ville kunne have markante negative konsekvenser for bylivet og de kommercielle funktioner. Omvendt kan fokusering på bymidten måske betyde, at enkelte dagligvarebutikker samt storbutiksformater inden for udvalgsvarer, der søger eksterne placeringer, vil vælge ikke at etablere sig i Ringkøbing-Skjern Kommune. Storegade i Tarm Det vurderes dog, at der formentlig kun vil være meget få tilfælde, hvor dette vil kunne forekomme. Mindre styret udvikling I dette scenarie giver man, inden for Planlovens rammer, i højere grad mulighed for at etablere butikker, hvor der måtte opstå ønsker herom. Vælger man i mindre udstrækning at styre butiksudviklingen mod bymidterne og i højere grad give mulighed for butikker f.eks. ved de større indfaldsveje, vil forbrugerne i mindre omfang end i dag benytte udbuddet i bymidterne, bl.a. fordi de sjældnere skal til bymidten for at købe f.eks. dagligvarer. Dette vil betyde, at bylivet vil blive fattigere på funktioner, der kommer tomme butikslokaler og bymidten vil miste attraktion og forslumme. Forslumningen vil få omfattende negative konsekvenser for hele byen. Dette kan betyde, at f.eks. turister og potentielle nye bosættere fravælger byerne. 24 Side 116

117 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder I byer som Herning (der nu anvender et tocifret millionbeløb på at opgradere bymidten), samt i Kolding, Esbjerg og Odense kan dette ses i forskellige grader og på forskellige stadier. Omvendt kan en mindre styret tilgang til planlægningen betyde, at butikker der f.eks. ikke kan betale huslejen i bymidterne, kan få mere lempelige vilkår andre steder i kommunen og på den måde berige kommunens butiksliv generelt. Ændrede åbningstider Det er vigtigt, at man målrettet søger at fastholde de kunder, der allerede i dag handler i kommunens butikker, da konkurrencen fra især Herning, Esbjerg og Holstebro vil blive intensiveret. Derfor er det vigtigt, at f.eks. bymidterne i Ringkøbing og Skjern bestræber sig på bedst muligt at kunne matche konkurrenterne på alle parametre. Det er som nævnt i den forbindelse meget væsentligt, at detailhandelen i de enkelte hovedcenterbyer som minimum har ensartede åbningstider, så kunderne ikke oplever en halvlukket bymidte både i hverdagen, lørdag eftermiddag og søndag. Jo større og mere turistpræget et udbudspunkt er, jo længere åbningstider forventer kunderne, også i weekenden og om søndagen. Flere bymidtefunktioner service og oplevelser En stigende e-handel især inden for udvalgsvarer - vil lægge pres på udvalgsvaredetailhandelen. Det er derfor meget væsentligt, at man i planlægningen og byudviklingen sikrer, at andre bymidtefunktioner som service, underholdning og oplevelser i fremtiden i højere grad placeres i bymidten hvor de er med til at sikre bymidternes attraktion og relevans for både lokale forbrugere og turister. På trods af en stigende e-handel vil den sociale side af shopping dog fortsat eksistere, men forbrugerne vil i højere grad stille krav til oplevelser i forbindelse med købet. Der vil være krav om, at der skal være oplevelser i bymidtens offentlige rum. Et aktivt bymiljø med skiftende aktiviteter med byrumselementer som for eksempel en mobil bypark, skøjtebane, fodboldturnering, marked som i Tarm, grønttorv med salg af lokale produkter og koncerter samt mere permanente aktiviteter som kulturoplevelser (museer, teater spillesteder og biograf), bibliotek/multimediehus og offentlig service som borgerservice hører til i bymidten. Oplevelser i byrummet både de skiftende og de permanente aktiviteter er af stor værdi for detailhandelen i hovedcenterbyerne. De er med til at sætte fokus på bymidterne som et interessant udbudspunkt og er med til at tiltrække potentielle kunder fra oplandet samt turister. Man kan bl.a. forestille sig at etablere smagsprøver på KRAFT, Ringkøbing-Skjern Museum økomuseum samt en evt. Nationalpark Skjern Å på relevante steder som en del af bymidternes tilbud til især besøgende udefra. Herved åbnes for synergier mellem bylivet og oplevelser, som tager udgangspunkt i naturens kræfter. Som eksempel på ovenstående kan nævnes etableringen af Lego-House i Billund, der skal koble bymidten bedre sammen med Legoland og LEGO-brandet. 25 Side 117

118 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder En kulturel indsats, der er koordineret med f.eks. handelslivet og andre interessenter i bymidterne kan være med til at øge fokus på bymidterne, hvilket giver mulighed for en positiv afsmitning på detailhandelen. Ligeledes vil funktioner som fitness, legeland og bowling mv. i bymidterne give kunderne nogle andre oplevelser, der ikke alene vil øge opholdstiden, men også vil styrke handelen og hele bymidten. Det er ikke kun oplevelsesbetonende funktioner, der er vigtige i bymidterne, behovsorienterede servicefunktioner som for eksempel, frisører, pengeinstitutter, ejendomsmæglere, læger og andre behandlere er ligeledes vigtige at placere i bymidterne. Udespisning udgør en stadig større andel af danskernes forbrug og har en stigende betydning for et indkøbssteds attraktion også set i forhold til turisme. Specielt caféer er med til at give en bymidte mere liv og er med til at skabe en anden indkøbsoplevelse. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i en bymidte væsentligt. Især i Ringkøbing, Hvide-Sande og Søndervig er spisestederne en meget væsentlig del af bylivet. En yderligere raffinering, fokusering på lokale råvarer og fødevarer, midt-pris segmentet samt konceptualisering af udbuddet kunne være med til at gøre det mere interessant i forhold til turisterne. Sådan kan KRAFT udfoldes. Det er meget væsentligt, at de forskellige aktører i hele kommunen samarbejder om at tiltrække nye kædekoncepter til især bymidterne i hovedcenterbyerne og Søndervig f.eks. ved hjælp af en citymanager eller lignende. Når en kædebutik overvejer en etablering, ses først og fremmest på størrelsen af udbudspunktet, hvilke konkurrenter der findes og hvilke synergier, der kan skabes, det potentielle oplands størrelse, tilgængeligheden og afstande til 26 Side 118

119 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder kædens øvrige butikker. Her vil den betydelige turisme mange steder kunne veje op i forhold til byernes og oplandenes relativt begrænsede størrelse. Fælles e-handelsplatform og infrastruktur i Ringkøbing-Skjern ICP ser e-handel som en mulighed for ekspansion, som alle butikker må overveje løbende. Butikkerne og bymidterne skal hele tiden vurdere, om en målrettet satsning på e-handel vil kunne løfte omsætningen og samtidig styrke forbrugernes tilknytning til de fysiske butikker. I forhold til turisterne, ses der især for nogle butikker, et betydeligt potentiale, i forhold til en e-handelssatsning. En række danske byer har enten et e-handelssamarbejde eller har haft et. Der tegner sig et billede af, at en e-handelsportal med tilknyttet infrastruktur er meget vanskelig at drive i handelsstandsforeningsregi. Et samarbejde med f.eks. et mediehus betyder, at begge parter kan have forretningsmæssige fordele, der betyder, at driftsøkonomien kan fordeles på flere interessenter. En succesfuld fælles e-handelsplatform kan sikre en bys eller kommunes detailhandel større synlighed i det digitale landskab. Et område med betydelig turisme som f.eks. Ringkøbing-Skjern kan udnytte muligheden for også at servicere turisterne, når de er taget hjem. Hvad angår en fælles infrastruktur, hvor kunden handler i flere butikker på samme hjemmeside, er holdningen i dag, at dette meget vanskeligt kan lade sig gøre både rent økonomisk og rent praktisk. Kan der etableres en forretningsmodel, hvor et samarbejde mellem en logistikvirksomhed, en e-handelsportal og evt. en kommune kan betyde, at alle parter opnår en synergieffekt, vil også logistikdelen på en e-handelsplatform kunne tilkobles. (se i øvrigt kapitel 7.) SMART CITY I forhold til Smart City, der overordnet dækker over, hvorledes man anvender informationsteknologi til at skabe kvalitet og effektivitet i forbindelse med privat og offentlig service i byerne, kan man måske overveje, at lave en Ringkøbing-Skjern-app. Her kan turister og lokale søge oplysninger om byerne, butikkerne og bylivet, der omvendt kan profilere sig med både fysiske butikker og webshops. Området endnu i sin vorden og ICP anbefaler, at man følger udviklingen på området nøje. (se i øvrigt kapitel 7.) Tematiseret detailhandel Det er ICP s vurdering, at tematisering af detailhandelen på forskellige niveauer kan være med til at gøre byer interessante i kortere eller længere perioder. De kan også være med til at tiltrække flere og andre typer turister, end dem man i dag har, men der er generelt delte meninger om, i hvilket omfang, det giver blivende vækst. Etableringen af KRAFT og evt. Nationalpark Skjern Å kan måske anvendes som en idé til at udvikle den nuværende detailhandel med en ekstra dimen- 27 Side 119

120 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder sion. Eksempelvis kan der måske tænkes en tematisering i V. Strandgade inden for f.eks. antikviteter, galleri og brugskunst i forbindelse med at sammenbinde Ringkøbing bymidte med havnen. (se i øvrigt kapitel 7) Fremtidigt arealbehov og centerstruktur Areal til nye dagligvare- og udvalgsvarebutikker i Ringkøbing-Skjern Kommune skal for at understøtte den nuværende struktur bedst muligt udlægges centralt i bymidterne i hovedcenterbyerne samt i bymidterne i lokalcenterbyerne, så synergien og den særlige fortættede stemning fastholdes. Frem til 2029 ventes det, at dagligvareforbruget blandt kommunens borgere vil falde med 2 %, mens udvalgsvareforbruget forventes at stige med 13 %. Da yderligere % af det samlede udvalgsvareforbrug i perioden forventes at blive omsat gennem e-handel, giver dette ikke anledning til markante arealudlæg. Dette skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at både dagligvareog udvalgsvarebutikkerne i dag har en relativt lav omsætning pr. m 2 og at omsætningen vil kunne øges betragteligt på de nuværende arealer. Omvendt er det vurderet, at der frem mod 2029 tilføres kommunens butikker en stigning i omsætningen fra turister på ca. 400 mio.kr. incl. moms i priser. På trods af et generelt mindre arealbehov i fremtiden er det dog også væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer med beliggenheder, hvor detailhandelen vil efterspørge dem. Det er derfor ICP s vurdering, at den rummelighed, der fremgår af Kommuneplan i langt de fleste tilfælde vil kunne dække behovet frem til For at styrke bymidterne i hovedcenterbyerne er det væsentligt, at arealudlægget primært foregår her. Generelt er det ICP s vurdering, at lokalcenterbyerne bør have mulighed for et samlet areal til dagligvarer og udvalgsvarer på minimum m 2. I Lem og Spjald er den nuværende ramme anvendt. Ringkøbing-Skjern Kommune bør søge at åbne for yderligere arealudlæg, så detailhandelen kan udvikles. 28 Side 120

121 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Hotel Smedegården i Lem Arealrammen i aflastningscentrene kan ifølge Planlovens detailhandelsbestemmelser ikke udvides. Derfor skal arealrammen fra Kommuneplan videreføres frem til Dette betyder, at der alene kan etableres yderligere detailhandel i Ringvejcentret i Skjern. ICP foreslår, at Fjordcentret i Ringkøbing ikke udvides ud over de nuværende to butikker. ICP foreslår, at Skelbækcentret i Ringkøbing nedlægges som lokalcenter og overgår alene til et område for særlig pladskrævende varer. ICP foreslår, at Mergelvejcentret i Ringkøbing nedlægges, da området i dag delvis betjenes lokalt fra Fakta på Rindumgårdsvej. Skal den nordlige del af byens dagligvareforsyning forbedres, kan det overvejes at etablere et lokalcenter ved Holstebrovej, men det skal forinden dokumenteres, at dette ikke får negative konsekvenser for bymidten. Høgevejcentret bør ikke udvides af hensyn til bylivet i bymidten i Videbæk. For at koncentrere udbuddet i hovedcenterbyerne foreslås det, at en række områder, der i dag er udlagt til særligt pladskrævende varegrupper, nedlægges til dette formål. Det foreslås desuden, at udlægget til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer i området Vesterkær/Enghavevej i Ringkøbing begrænses, så området i højere grad med tiden kan overgå til andre mere bymæssige formål bl.a. i forbindelse med etableringen af KRAFT. For at understøtte muligheden for udvikle erhvervslivet i lokalcenterbyerne er der generelt givet mulighed for at etablere særligt pladskrævende butikker i byerne. For at sikre en koncentration, foreslås en række områder dog nedlagt. For at understøtte koncentrationsbestræbelserne vil ICP foreslå, at der ikke åbnes mulighed for at etablere butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer i landsbyerne. En nærmere gennemgang af forslaget til arealudlæg findes i bilag Side 121

122 Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder 30 Side 122

123 Ringkøbing bymidte Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande 31 Side 123

124 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Nedenstående indeholder vurderinger og anbefalinger til de enkelte handelsoplande og byer i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunen er opdelt i 5 handelsoplande Ringkøbing, Videbæk, Skjern, Tarm og Holmsland Klit jf. figur 2.1. Handelsoplandene er defineret ud fra, hvor det vurderes, at forbrugerne overordnet køber hovedparten af deres udvalgsvarer enten i Ringkøbing-Skjern Kommune eller/og i de større byer uden for kommunen som f.eks. Holstebro og Herning. Overordnet tager ICP s vurderinger og anbefalinger afsæt i byernes og bymidternes kvaliteter og deres styrke i forhold til forbrugerne. De valgte oplande skal mere anskues som et udtryk for et område, hvor hovedcenterbyerne bør tiltrække en væsentlig del af forbrugerne. Figur 2.1 Handelsområder i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune har fem hovedcenterbyer og seks lokalcenterbyer samt kommende lokalcenterbyer. Der er desuden udlagt tre lokalcentre i Ringkøbing samt et i Videbæk og Bork Havn. Centerstrukturen for Ringkøbing-Skjern Kommune er illustreret i nedestående figur. 32 Side 124

125 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Figur 2.2 Centerstruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune Note: planteknisk udgør Skjern og Tarm én hovedcenterby 33 Side 125

126 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Ringkøbing-området Handelsområdet og oplandet til Ringkøbing by er defineret på nedenstående kort. Området består af områderne omkring Ringkøbing, Spjald, Lem, Hee, Tim og Vedersø. Figur 2.3. Ringkøbing-området Ringkøbing er i kommuneplanen udpeget som hovedcenterby og Spjald, Lem og Tim er udpeget som lokalcenterbyer. Desuden ligger der dagligvarebutikker i Stadil og Grønbjerg. 34 Side 126

127 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande I Ringkøbing byområde ligger foruden bymidten og aflastningscentret ved Herningvej tre lokalcentre: Skælbækcentret, Mergelvejscentret og Fjordcentret. Figur 2.4. Nuværende centerstruktur i Ringkøbing by Der er udlagt arealer til særligt pladskrævende varegrupper omkring Herningvej og umiddelbart vest for Ringkøbing bymidte. Desuden ligger der betydelige arealer i lokalcenterbyerne, i landsbyerne og i landområderne generelt. I Ringkøbing-området ligger der 129 butikker, heraf ligger lidt over halvdelen i Ringkøbing bymidte, hvor der er en stor koncentration af især udvalgsvarebutikker. Udvalgsvarebutikker udgør 71 % af butikkerne i Ringkøbing området. Den samlede omsætning var knap 1,1 mia. kr. i 2014, heraf udgør udvalgsvareomsætningen ca. 45 %. 35 Side 127

128 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Figur 2.5. Butikker i Ringkøbing by Bruttoarealet udgør samlet set m 2, hvilket svarer til ca. 38 % af det samlede bruttoareal til butikker i Ringkøbing-Skjern Kommune. 64 % af bruttoarealet til butikker i Ringkøbing området udgøres af udvalgsvarebutikker. I Ringkøbing området er der registreret 59 kundeorienterede servicefunktioner i bymidterne, langt de fleste ligger i Ringkøbing. De er vurderet til at have en gennemsnitlig attraktion omkring middel (2,9) på en skala fra 1 til 5. I Ringkøbing området bor der knap personer med et samlet detailhandelsforbrug beregnet til 974 mio. kr. i Forbruget forventes at stige med ca. 6 % i perioden 2014 til Dagligforbruget er beregnet til 553 mio. kr. i 2014 og forventes at være næsten uændret frem til Handelsbalancen for dagligvarer i Ringkøbing området ligger på 107 % og for udvalgsvarer på 115 %, hvilket i høj grad kan tilskrives turismen. 36 Side 128

129 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Ringkøbing SWOT I nedenstående SWOT-analyse indkredses Ringkøbing bys detailhandelsmæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. Figur 2.6 Overordnet SWOT for detailhandelen i Ringkøbing by Styrker: Svagheder: Attraktiv, relativt koncentreret bymidte. God dagligvareforsyning. Langt til større detailhandelsudbud. Væsentlig turisme. Historisk, hyggelig bymidte med et oprindeligt præg. Bymidten ligger op til havnen. Muligheder: Sats målrettet på detailhandels- og oplevelsesmæssig udvikling i bymidten. Forsøg at etablere en H&M. Søg storbutikskoncepter inden for udvalgsvarer til Skolegrunden og Herningvej 7B (gl. KIWI). Markedsføre sig i forbindelse med KRAFT, Søndervig Feriepark etc. Målrettet søge beklædningsbutikker til det yngre publikum. Målrettet arbejde for at skaffe kædebutikker til bymidten. Som minimum have ensartede åbningstider. Etablere forpligtende samarbejde mellem butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner, de frivillige organisationer, ejendomsbesidderne, kommunen m.fl. Ansætte en citymanager til bl.a. at facilitere ovenstående. Styrke borgernes tilknytning til bymidten ved bl.a. at flytte servicefunktioner som bibliotek og borgerservice til centrale beliggenheder. Tilføre privat og offentlig service til bymidten. Udnytte kulturevents mv. Gør det attraktivt at bo i Ringkøbing, øg antallet af arbejdspladser. Udnytte e-handel. Lille udbud i forhold til f.eks. Herning og Holstebro. Byens største dagligvareudbud ligger langs Herningvej og bymidten støttes således ikke optimalt med den kundetrafik som dette afføder også uden for turistsæsonen. Den kommercielle kobling til havnen er relativt svag. Trusler: Forventet fald i befolkningstallet. Fald i nettoindpendling. Styrkelsen af Holstebro og Herning Styrkelse af Aflastningscenter på Herningvej. Spredning af butiksudbuddet Etablering af dagligvarebutikker uden for bymidten Stigende e-handel. Øget mobilitet. 37 Side 129

130 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Nygade i Ringkøbing Scenarier koncentration eller mindre styret etablering af butikker i Ringkøbing by Detailhandelen og detailhandelsstrukturen kan udvikles ud fra to forskellige udviklingsscenarier benævnt hhv. koncentration og mindre styret udvikling. Koncentration En udvikling, hvor man søger at koncentrere den detailhandelsmæssige udvikling Ringkøbing i bymidte, vil betyde, at bymidtens funktion som områdets største udbudspunkt sikres. Såfremt der planlægges for, at nye butikskoncepter både inden for dagligvarer og udvalgsvarer kan etableres i bymidten, sikres det, at bymidten kan fremstå som det største og mest attraktive udbud i området, hvilket vurderes at have positive effekter for bl.a. bosætning og på den måde også en fremtidig erhversudvikling Mindre styret udvikling En mindre styret udvikling vil betyde, at især større dagligvarebutikker og i et vist omfang større udvalgsvarebutikker vil blive etableret mere spredt rundt om i byen, bl.a. ved indfaldsvejene til byen. Dette vil indebære en skærpet konkurrencesituation både for bymidtens butikker og for butikkerne i Aflastningscentret. Dette kan betyde, at butikker i bymidten lukker, kundestrømmen i bymidten bliver mindre og mangfoldigheden i bylivet reduceres. Samlet set vil byen således miste attraktion med mulighed for en deraf følgende negativ påvirkning af såvel erhvervsudvikling som bosætning. En øget etablering af dagligvarebutikker ved hovedindfaldsvejene vil omvendt betyde, at f.eks. forbrugere i området ved et nyt lokalcenter ved rundkørslen på Holstebrovej vil få forbedret deres lokale indkøbsforhold. 38 Side 130

131 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Anbefalinger Det anbefales at koncentrere detailhandelen i bymidten. Den detailhandelsmæssige udvikling i bymidten skal prioriteres højt, herunder skal det prioriteres, at der arbejdes for bedre kommerciel sammenbinding af bymidten og havnen via V. Strandgade. Det grønne område ved Bryggen udvikles til detailhandel og andre kundeorienterede servicefunktioner. Det skal sikres, at hele Nygade integreres i den centrale bymidte. Det skal undersøges, om det er muligt at etablere en udvalgsvarebutik på op til m 2 meget centralt i bymidten. Ligeledes bør egnede placeringer til større dagligvarebutikker udpeges. Skolegrunden anvendes til større udvalgsvarebutikker inden for f.eks. boligudstyr. Bymidten afgrænses som vist nedenstående i fig Udvikling af bymidten prioriteres frem for udvikling i aflastningscentret ved Herningvej. Der skal sikres en attraktiv fysisk og mental forbindelse fra bymidten til KRAFT. Lokalcenterområderne Skælbækcentret og Mergelvejscentret nedlægges. Det kan overvejes, om der skal åbnes mulighed for et egentligt lokalcenter ved rundkørslen ved Holstebrovej, hvor Fakta i dag ligger. Området til særligt pladskrævende varer omkring Vesterled begrænses, så der ikke udlægges flere butikker i området. Områder til særligt pladskrævende varegrupper i Ringkøbing by i øvrigt opretholdes. Figur 2.7. Forslag til ændringer i centerstruktur i Ringkøbing by Vesterkær/Enghavevej foreslås løbende at overgå til andre byforål Evt. etablering af nyt lokalcenter? Lokalcenter Mergelvejcentret foreslås nedlagt Lokalcenter Skelbækcentret foreslås nedlagt Ribovej foreslås nedlagt til særlig pladskrævende varegrupper Note: For forslag til ændringer i bymidten se fig Side 131

132 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Det bør undersøges, om der kan etableres en bedre kommerciel sammenbinding af bymidten og havnen via V. Strandgade. En bedre sammenbinding vil betyde, at havnens rekreative kvaliteter bliver mere synlig for flere besøgende. I den forbindelse skal det undersøges, hvorledes det grønne område ved Bryggen udvikles til detailhandel og andre kundeorienterede servicefunktioner. Dette vil kunne få en afledt effekt og betydning for at bevare, videreudvikle, fremtidssikre og styrke bymidten som en levende og attraktiv bymidte for såvel fastboende som turister. Der arbejdes på et projekt omkring trafiksanering og forskønnelse af den nordlige del af Nygade. For at kunne tiltrække f.eks. H&M skal det undersøges, om det er muligt at etablere en butik på op til m 2 meget centralt i bymidten. Idéen skal forelægges H&M. En koncentration af udbuddet i bymidten vil betyde, at der i højere grad end i dag vil kunne opstå synergieffekter mellem de forskellige butikker, spisesteder o. lign. I forhold til at opnå synergi mellem bymidten og KRAFT bør der arbejdes på at sikre en let og inspirerende fysisk kobling imellem dem. Det skal sikres at nye storbutikker lokaliseres, så de støtter bymidten bedst muligt. Derfor anbefales det, at Skolegrunden anvendes til større udvalgsvarebutikker f.eks. Sengespeciallisten, Drømmeland, Elgiganten, Harald Nyborg etc. Det bør dog sikres, at der ikke etableres butikker mindre end 500 m 2 og at der ikke etableres beklædningsbutikker, der hører hjemme i den centrale del af bymidten. Bymidten på Herningvej afgrænses øst for den gl. Kiwi Minipris. Dette lejemål kan evt. anvendes til en stor udvalgsvarebutik. Udvikling af bymidten prioriteres frem for udvikling i Aflastningscentret ved Herningvej. Lokalcenterområderne Skælbækcentret og Mergelvejscentret nedlægges. Skælbækcentret ligger for tæt på bymidten og Mergelvejscentret har mistet relevans med etablering af en dagligvarebutik ved Rindumgårds Allé. I forlængelse heraf bør det overvejes, om der skal åbnes mulighed for et lokalcenter ved rundkørslen ved Holstebrovej. De nærmere konsekvenser af dette for f.eks. bymidtens butikker bør belyses. Området til særligt pladskrævende varer omkring Vesterled umiddelbart vest for bymidten begrænses, så der ikke udlægges flere butikker i området. Enkelte områder til særligt pladskrævende varegrupper i Ringkøbing by foreslås nedlagt som vist i ovenstående figur. Man kan vælge en udvikling, hvor butikkerne i bymidten ligger mere spredt. Dette vil dog indebære, at den kundestrøm, som der i dag især er i Nygade og Algade og som bl.a. SuperBrugsen er med til at generere, ikke optimalt kan bruges til at gøre det samlede udbud mere synligt. Dette vil betyde, at udviklingsmulighederne for detailhandelen i Ringkøbing by begrænses i forhold til, hvis man søger at koncentrere udbuddet af butikker og undersøger muligheden for at tiltrække H&M til byen i en meget central placering. Det er væsentligt, at Ringkøbing bymidtes særlige karakter med dens historie og de oprindelige lave huse bevares. 40 Side 132

133 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Bymidteafgrænsning og udviklingsområder På nedenstående kort er vist den nuværende bymidteafgrænsning, den statistisk udarbejdede bymidteafgrænsning, de kommercielle og offentlige servicefunktioner i stueplan, byudviklingsområderne samt ICP s forslag til indsnævring af bymidten. Figur 2.8 Ringkøbing bymidte med forslag til ændringer Skolegrunden V. Strandgade Bryggen Turismens omsætningsmæssige betydning Det vurderes, at turisme i dag bidrager til omsætningen i byen med ca. 75 mio. kr. incl. moms inden for dagligvarer og ca. 150 mio. kr. incl. moms inden for udvalgsvarer. Dette ventes i 2029 at være steget til ca.100 mio. kr. for dagligvarer og godt 200 mio. kr. for udvalgsvarer. Etableringen af KRAFT med årlige besøgende vil have en positiv indflydelse på detailhandelsomsætningen i byen. KRAFT vil være med til at sætte Ringkøbing på landkortet og flere også fra turistdestinationer i Holstebro og Varde Kommuner vil besøge Ringkøbing. Omvendt vil mange besøgende i KRAFT være meget målrettede, og vil alene vælge at besøge KRAFT på deres tur til Ringkøbing. Koblingen mellem bymidten og kraft er væsentlig. En transformation og omdannelse af erhvervsområdet som er beliggende mellem bymidten og KRAFT bør være et fokusområde. Det vurderes, at såfremt man fra f.eks. Ringkøbing Handelsforenings side markedsfører sig sammen med KRAFT, vil man ad den vej kunne opnå en øget omsætning på op til i alt 15 mio. kr. i 2014-priser. Dette kræver dog, at der er nem og uhindret adgang direkte fra KRAFT til bymidten. 41 Side 133

134 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Forslag til nye funktioner I dag er der et levende byliv i Ringkøbing i sommerhalvåret. Især det fortsatte arbejde med at gøre turistsæsonen længere og etableringen af Søndervig Feriepark vurderes at ville medføre, at aktiviteten i vinterhalvåret øges. Etableringen af KRAFT vil naturligvis også bidrage til dette. Der vil dog stadig være en sæsonmæssig udfordring for mange koncepter. Generelt vurderes det, at butiksudbuddet og udbuddet af andre kundeorienterede servicefunktioner ligger på et relativt høj niveau byens og oplandets størrelse taget i betragtning. Det er ICP s vurdering, at man bør søge at interessere H&M for en placering centralt i bymidten. Ligeledes bør man målrettet søge at interessere flere konceptbutikker inden for beklædning f.eks. Only, Designersmarket etc. Desuden bør man overveje, om der er butikskoncepter med indbyggede oplevelsesmæssige dimensioner som f.eks. lokale fødevarer etc., der kan etableres i bymidten. Inden for bespisning er det ICP s vurdering, at man bør prøve at interessere konceptualiserede restauranter i lav- til mellemprislejet. Her tænkes på Jensens Bøfhus, Flammen eller Bones. Herudover vil det være relevant at søge at udnytte mulighederne for at etablere restaurantkoncepter baseret på lokale råvarer eventuelt i kombination med detailsalg af produkterne. Som nævnt er det helt afgørende, at alle butikker som minimum arbejder med fælles åbningstider. I sæsonen gerne lange åbningstider. Generelt skal butikkerne have åbent i minimum hele sæsonen fra primo april til ultimo oktober. 42 Side 134

135 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Spjald De væsentligste butikker i Spjald er SuperBrugsen, Ramsing og Spjaldbo. SuperBrugsen og Ramsing ligger i bymidten, Spjaldbo ligger tæt på bymidten og støtter således også denne. Foruden disse butikker ligger der enkelte andre butikker som kiosk, bager og genbrugsbutik i bymidten. Desuden ligger der enkelte kundeorienterede funktioner i øvrigt. SWOT I nedenstående SWOT-analyse indkredses Spjalds detailhandelsmæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. Figur 2.9 Overordnet SWOT for detailhandelen i Spjald Styrker: Svagheder: Relativt stort opland. Lille udbud i forhold til f.eks. Ringkøbing, Attraktiv SuperBrugsen. Videbæk og Holstebro. Spjaldbo og Ramsing vurderes at Fragmenteret udbud. have et større opland end hvad byen i øvrigt har. Muligheder: Trusler: Nyetableringer skal foregå i bymidten Støttefunktioner i bymidten. Gør det attraktivt at bo i Spjald, øg antallet af arbejdspladser. Betydelig gennemfartstrafik. Udnytte e-handel. Vigende befolkningstal i markedsområdet. Fald i nettoindpendling til kommunen. Stigende e-handel. Øget mobilitet. 43 Side 135

136 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Scenarier koncentration eller mindre styret etablering af butikker i Spjald Detailhandelen og detailhandelsstrukturen kan udvikles ud fra to forskellige udviklingsscenarier benævnt hhv. koncentration og mindre styret udvikling. Koncentration En udvikling, hvor man søger at koncentrere den detailhandelsmæssige udvikling i Spjald bymidte, vil betyde, at man sikrer bymidtens mindre butikker og andre kundeorienterede funktioner de bedste muligheder for overlevelse. ICP vurderer, at der kun i mindre omfang vil være interesse for at etablere yderligere butikker i byen. ICP vurderer ikke, at der vil være et tilfredsstillende kundeunderlag for f.eks. en discountbutik uden væsentlige konsekvenser for SuperBrugsen. Men skulle f.eks. en discountbutik være interesseret i at etablere sig i Spjald, er det væsentligt at dette sker i bymidten, så bylivet sikres. Mindre styret udvikling Etableres en større dagligvarebutik uden for bymidten, vil dette betyde en meget skærpet konkurrencesituation for SuperBrugsen. Kundestrømmen i bymidten vil mindskes markant med mindre synlighed for de øvrige butikker til følge. Anbefalinger Spjald Det anbefales at koncentrere detailhandelen. Den detailhandelsmæssige udvikling skal foregå i bymidten. Bymidten afgrænses som vist nedenstående i fig Et område i bymidten mellem SuperBrugsen og Engvang kan indgå i en kommende byudvikling. Det er dog tvivlsomt, om der realistisk og rentabelt vil kunne etableres byfunktioner i området. Områder til særligt pladskrævende varegrupper i Spjald indsnævres, så det afgrænses til området vest for Spjaldgårdvej. 44 Side 136

137 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Bymidteafgrænsning På nedenstående kort er vist den nuværende bymidteafgrænsning, de kommercielle og offentlige servicefunktioner i stueplan samt ICP s forslag til indsnævring af bymidten. Figur 2.10 Detailhandelsstrukturen med forslag til ændringer Byudviklingsområde ved gl. bank? Område til særlig pladskrævende butikker vest for Spjaldgårdsvej foreslås nedlagt ICP vil foreslå, at bymidten skrumpes mod syd, og at man undersøger muligheden for at etablere byfunktioner i området ved den gamle bank nord for Engvej. Turismens omsætningsmæssige betydning Det vurderes, at turisme i dag kun i begrænset omfang bidrager til omsætningen i Spjald. Samlet set vurderes det, at turisternes andel af omsætningen er mindre end 10 % af den samlede omsætning i bymidten. Frem til 2029 ventes denne omsætning fra turister ikke at stige markant. Det vurderes, at turismeomsætningen realistisk ikke vil kunne blive væsentlig forøget ud over den almindelige turistmæssige udvikling. Forslag til nye funktioner To af kommunens meget betydelige butikker inden for boligindretning Spjaldbo og Ramsing ligger i byen. Som en mulig udviklingsstrategi kunne man søge at etablere andre butikker inden for boligindretning og livsstil i umiddelbar nærhed af de to butikker. 45 Side 137

138 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Lem I Lem bymidte ligger der fem butikker og en række kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt. En betydelig butik i bymidten er Slot Møbler. Desuden ligger der to mindre dagligvarebutikker (bager og blomsterhandel) samt to genbrugsbutikker. Dagli Brugsen, der er byens betydeligste dagligvarebutik, ligger uden kommerciel kontakt til bymidten. Foruden butikkerne ligger der enkelte kundeorienterede funktioner i øvrigt. SWOT I nedenstående SWOT-analyse indkredses Lems detailhandelsmæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. Figur 2.11 Overordnet SWOT for detailhandelen i Lem Styrker: Svagheder: Relativt stort opland. Slot Møbler, der vurderes at have et meget betydeligt opland. Dagli Brugsen støtter ikke bymidten optimalt. Lille udbud i forhold til f.eks. Ringkøbing, Skjern og Herning. Muligheder: Nyetableringer skal foregå i bymidten. Etablering af støttefunktioner i bymidten. Stor indpendling til arbejdspladser. Udnytte e-handel. Gør det attraktivt at bo i Lem, øg antallet af arbejdspladser. Trusler: Vigende befolkningstal i markedsområdet. Fald i nettoindpendling til kommunen. Stigende e-handel. Øget mobilitet. DagliBrugsen i Lem 46 Side 138

139 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Scenarier koncentration eller mindre styret etablering af butikker i Lem Detailhandelen og detailhandelsstrukturen kan udvikles ud fra to forskellige udviklingsscenarier benævnt hhv. koncentration og mindre styret udvikling. Koncentration En udvikling, hvor man søger at koncentrere den detailhandelsmæssige udvikling i Lem bymidte, vil betyde, at man sikrer bymidtens mindre butikker og andre kundeorienterede funktioner de bedste muligheder for overlevelse, bl.a. pga. muligheden for et øget samspil og støtte. ICP vurderer, at der kun i mindre omfang vil være interesse for at etablere yderligere butikker i byen. ICP vurderer ikke, at der vil være et tilfredsstillende kundeunderlang for f.eks. en discountbutik uden væsentlige konsekvenser for Dagli Brugsen. Men skulle f.eks. en discountbutik være interesseret i at etablere sig i Lem, er det væsentligt, at dette sker i bymidten, så bylivet sikres. Man kunne forestille sig et scenarie, hvor f.eks. en discountbutik ønsker at etablere sig ved rute 11 ca. 2 km fra bymidten. Mindre styret udvikling Etableres en større dagligvarebutik uden for bymidten, vil dette formentlig betyde at Dagli Brugsen må lukke. Kundestrømmen i bymidten vil trods Dagli Brugsens beliggenhed også mindskes, hvilket vil have konsekvenser for bylivet. Skal der udpeges et område i bymidten til styrkelse af denne, er det ICP s anbefaling, at man ser på karréen omkring Møllestræde. Anbefalinger Lem Det anbefales at koncentrere detailhandelen. Den detailhandelsmæssige udvikling skal foregå i bymidten gerne i forbindelse med en omdannelse af karréen omkring Møllestræde. Bymidten afgrænses som vist nedenstående i fig Områder til særligt pladskrævende varegrupper skal alene ligge øst for bymidten. Bymidteafgrænsning På nedenstående kort er vist den nuværende bymidteafgrænsning, de kommercielle og offentlige servicefunktioner i stueplan samt ICP s forslag til indsnævring af bymidten. 47 Side 139

140 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Figur 2.12 Lem bymidte med forslag til ændringer Muligt byudviklingsområde ved Møllestræde Forslag til nye funktioner Det bør undersøges, om der kan etableres fællesskabsorienterede servicefunktioner i bymidten. Dette kan f.eks. placeres i karréen omkring Møllestræde. 48 Side 140

141 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Tim Der er to butikker i Tim bymidte en Dagli Brugsen samt en urmager. Uden for bymidteafgrænsningen ligger der i Hovedgaden ved Holstebrovej desuden bl.a. en tankstation, en bilforhandler og en genbrugsbutik. Herudover har byen et byggemarked. SWOT I nedenstående SWOT-analyse indkredses Tims detailhandelsmæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. Figur 2.10 Overordnet SWOT for detailhandelen i Tim Styrker: Svagheder: Attraktiv Dagli Brugsen. Bymidten er foruden Dagli Brugsen Attraktivt byggemarked. stort set tømt for indhold. Koncentration af butikker ved Hovedgaden/Holstebrovej. Svagt stigende befolkningstal frem mod Muligheder: Udnytte e-handel. Gør det attraktivt at bo i Tim, øg antallet af arbejdspladser. Trusler: Fald i nettoindpendling til kommunen. Stigende e-handel. Øget mobilitet. Anbefalinger Tim Bymidten bør afgrænses, som det fremgår af nedenstående figur 2.13 Områder til særligt pladskrævende varegrupper skal alene udgøres af det udlagte område langs Holstebrovej. Bymidteafgrænsning På nedenstående kort er vist den nuværende bymidteafgrænsning, de kommercielle og offentlige servicefunktioner i stueplan samt ICP s forslag til indsnævring af bymidten. 49 Side 141

142 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Figur 2.13 Tim bymidte med forslag til ændringer 50 Side 142

143 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Skjern-området Handelsområdet og oplandet til Skjern by er defineret som på nedenstående figur. Området består af områderne omkring Skjern, Stauning, Rækker Mølle, Faster og Borris. Figur 2.14 Skjern-området Skjern er sammen med Tarm i kommuneplanen udpeget som hovedcenterby og Borris er udpeget som kommende lokalcenterby. Desuden ligger der dagligvarebutikker i Stauning og Rækker Mølle og Astrup. 51 Side 143

144 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande I Skjern byområde ligger foruden bymidten aflastningscentret ved Arnborgvej. Figur 2.15 Nuværende centerstruktur Skjern by Der er desuden udlagt meget betydelige arealer til særligt pladskrævende varegrupper i byens nordlige del. Desuden ligger der arealer i Stauning, Astrup, Borris og Rækker Mølle. I Skjern området ligger der 80 butikker, heraf ligger 60 % i Skjern bymidte, hvor der er en stor koncentration af især udvalgsvarebutikker. Udvalgsvarebutikker udgør 74 % af butikkerne i Skjern området. Den samlede omsætning var 627 mio. kr. i 2014, heraf udgjorde udvalgsvareomsætningen ca. 48 %. Bruttoarealet udgør samlet set m 2, heraf udgør udvalgsvarearealet 71 %. I Skjern området er der registreret 46 kundeorienterede servicefunktioner i bymidterne, heraf 44 i Skjern bymidte. De er samlet set vurderet til at have en gennemsnitlig attraktion under middel (2,5). I Skjern området bor der lidt over personer med et forventet fald i befolkningstallet på knap personer frem til Det samlede detailhandelsforbrug er beregnet til 617 mio. kr. og forventes stort set at være uændret i perioden 2014 til Dagligforbruget er beregnet til 350 mio. kr. i 2014 og forventes at falde med ca. 20 mio. kr. frem til Side 144

145 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Figur 2.16 Butikker i Skjern by Handelsbalancen for dagligvarer i Skjern området ligger på 93 % og for udvalgsvarer på 113 %. I Skjern byområde ligger bymidten og aflastningscentret samt en række 53 Side 145

146 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Skjern SWOT I nedenstående SWOT-analyse indkredses Skjern bys detailhandelsmæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. Figur 2.17 Overordnet SWOT for detailhandelen i Skjern by Styrker: Svagheder: Attraktiv, relativt koncentreret bymidte. God dagligvareforsyning. Stærk dagligvarebutik centralt i bymidten Mange attraktive beklædningsbutikker. Bredt udbud af udvalgsvarer. Langt til større detailhandelsudbud. Hyggelig bymidte. Mulighed for inde-ude miljø. Koncentration af store udvalgsvarebutikker i aflastningscenter ved Arnborgvej. Muligheder: Butikker, oplevelser og kundeorienterede servicefunktioner skal ligge i bymidten. Skab bedre kommerciel sammenhæng mellem Østergade og Jernbanegade via Møllegade. Generel styrkelse af detailhandelen i Østergade. Målrettet arbejde for at skaffe flere kædebutikker til bymidten. Udvikling af turisme ved Skjern Å. Etablere forpligtende samarbejde mellem, butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner, de frivillige organisationer, ejendomsbesidderne, kommunen m.fl. Ansætte en citymanager til bl.a. at facilitere ovenstående. Udnytte e-handel. Gør det attraktivt at bo i Skjern, øg antallet af arbejdspladser. En del døde facader i bymidten. Lille udbud i forhold til f.eks. Herning og Holstebro. Mange dagligvarebutikker uden for bymidten. Trusler: Spredning af butikker, servicefunktioner m.v. Etablering af større dagligvarebutikker i den for bymidten Fald i befolkningstallet. Stigende e-handel. Øget mobilitet. 54 Side 146

147 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Torvet i Skjern Scenarier koncentration eller mindre styret etablering af butikker i Skjern by Detailhandelen og detailhandelsstrukturen kan udvikles ud fra to forskellige udviklingsscenarier benævnt hhv. koncentration og mindre styret udvikling. Koncentration Såfremt scenariet er en udvikling med koncentration af den detailhandelsmæssige udvikling i Skjern bymidte, vil bymidtens funktion som områdets største udbudspunkt blive sikret. Hvis der planlægges for, at ny detailhandel skal etableres i bymidten, sikres det, at bymidten kan fremstå som det største og mest attraktive udbud i området både inden for dagligvarer og udvalgsvarer. En satsning på bymidten kan være afgørende positiv for både bosætning og erhvervsudvikling. Det er vigtigt, at placeringen af de enkelte butikker er tilpasset omgivelserne, således at balancen i centerstrukturen ikke tipper. Bymidten skal fortsat være det mest interessante indkøbssted for forbrugerne i forhold til udvalgsvarehandel. Mindre styret udvikling En mindre styret udvikling vil betyde, at især større dagligvarebutikker og i et vist omfang større udvalgsvarebutikker vil blive etableret mere spredt i byen bl.a. ved indfaldsvejene til byen. Dette vil indebære en skærpet konkurrencesituation både for bymidtens butikker, og for butikker i de øvrige eksisterende centerområder. Dette kan betyde, at butikker i bymidten lukker, kundestrømmen i bymidten bliver mindre og mangfoldigheden i bylivet reduceres. Samlet set vil byen således miste attraktion med mulighed for en deraf følgende negativ påvirkning af såvel erhvervsudvikling som bosætning. 55 Side 147

148 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande En øget etablering af dagligvarebutikker i boligområderne vil omvendt betyde, at forbrugere i det lokale område vil få forbedret de lokale indkøbsforhold. Anbefalinger Skjern by Det anbefales at koncentrere detailhandelen. Den detailhandelsmæssige udvikling i Skjern bymidte skal prioriteres frem for udvikling i Aflastningscentret ved Arnborgvej. Bedre kommerciel sammenkobling af Østergade og Jernbanegade. Styrkelse af detailhandelen i Østergade. Områderne til særligt pladskrævende varer koncentreres primært omkring Arnborgvej og Ringvejen. Figur Forslag til ændringer i centerstruktur i Skjern by Centerområde Transportvej foreslås nedlagt Centerområde Engdraget foreslås nedlagt Centerområde Bredgade Nord foreslås nedlagt Centerområde Østergade Midt foreslås nedlagt Note: For forslag til ændringer i bymidten se fig Skjern er begunstiget af at have et stort opland og relativt langt til større udbud. Den korte afstand mellem Skjern og Tarm på under 5 km betyder, at detailhandelen begge steder har indflydelse på hinanden. Skjern har generelt et langt større og stærkere udbud af udvalgsvarer end Tarm. Hermed tiltrækker Skjern en del kunder fra Tarms handelsopland. Samlet set har de to handelsoplande omkring indbyggere og et samlet udvalgsvareforbrug på ca. 450 mio. kr. i Side 148

149 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Man bør arbejde på at koncentrere detailhandelen og de kundeorienterede servicefunktioner i Skjern bymidte yderligere. Især bør der skabes en bedre kommerciel sammenkobling mellem Østergade og Jernbanegade. Dette skal ses i sammenhæng med en generel styrkelse af detailhandelen i Østergade især i området omkring Møllegade. Det kunne gøres ved at arbejde på at aktivere den døde facade i Møllegade, så der skabes en mere naturlig rundgang i bymidten, og således at kundestrømmen fra den største dagligvarebutik i bymidten udnyttes optimalt for den resterende detailhandel i bymidten. Ligeledes bør der arbejdes på at aktivere de døde facader på Bredgade. Byudviklingen bør i første omgang foregå så centralt som muligt, så udviklingen sker indefra og ud. Herudover kunne det være en mulighed at etablere en større udvalgsvarebutik på Bredgade i området omkring stationen. Udvikling af bymidten prioriteres frem for udvikling i Aflastningscentret ved Arnborgvej. Ligeledes bør etablering af yderligere dagligvarebutikker søges placeret i bymidten. Aflastningscentret ved Arnborgvej skal fortsat indeholde den type udvalgsvarebutikker, der er vanskelige at indpasse i bymidten blandt andet på grund af store arealkrav. Arealet til særligt pladskrævende butikker bør så vidt det er muligt koncentreres omkring Arnborgvej og Ringvejen for at opnå størst mulig synergi. Etablering af en omfartsvej omkring Skjern og Tarm ventes ikke at få markante konsekvenser for hverken aflastningscentrene eller bymidterne i de to by. Konsekvenserne vurderes dog at være mindst i bymidterne, da fjerntrafikken omkring de to byer også i dag går uden om bymidterne. Bymidteafgrænsning På nedenstående kort er vist den nuværende bymidteafgrænsning, den statistisk udarbejdede bymidteafgrænsning, de kommercielle og offentlige servicefunktioner i stueplan. Figur 2.19 Skjern bymidte Udviklingsmuligheder Østergade/Møllegade Udviklingsmuligheder Bredgade Det er ICP s vurdering, at afgrænsningen af Skjern bymidte ikke bør ændres. 57 Side 149

150 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Turismens omsætningsmæssige betydning Turismen har på nuværende tidspunkt ikke væsentlig betydning for detailhandelen i Skjern. Holger Danske placeret centralt på Torvet i Skjern har givetvis betydet nogle flere besøgende til byen. Laksefiskeriet ved Skjern Å er også med til at tiltrække besøgende til området. Ligeledes tiltrækker legeparken WOW-Park nord for Skjern turister til Skjern området. Det vurderes, at turisme i dag bidrager til omsætningen i byen med under 10 mio. kr. incl. moms inden for dagligvarer og ca mio. kr. incl. moms inden for udvalgsvarer. Dette ventes i 2029 at være steget til godt 10 mio. kr. for dagligvarer og ca. 60 mio. kr. for udvalgsvarer. Især en udvikling af Skjern Å som naturdestination måske kommende Nationalpark forventes at få flere turister til området. Etableringen af et velkomstcenter mellem Skjern og Tarm vil give en række synergimuligheder i området. Forslag til nye funktioner Skjern bymidte har et godt lokalt opland og skal fortsat kunne tilbyde et bredt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer til handelsområdet til Skjern. Byen har allerede i dag et godt, bredt udbud af udvalgsvarer, og der vurderes ikke at være deciderede brancher, der mangler i byen. Især niveauet for beklædningsbutikkerne er højt. Her er et bredt udbud af både herre- og damebeklædningsbutikker med en gennemsnitlig høj attraktion. For fortsat at være attraktiv bør Skjern arbejde på at tiltrække flere kendte kædekoncepter som for eksempel Bestseller koncepterne Vero Moda og Jack & Jones samt Bianco og Louis Nielsen. Desuden bør man overveje, om der er butikskoncepter med indbyggede oplevelsesmæssige dimensioner som f.eks. lokale fødevarer etc., der kan etableres i bymidten. Lokalt forankrede spisesteder med fokus på lokale råvarer kan understøtte områdets særpræg. 58 Side 150

151 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Borris Der er i dag to butikker i Borris bymidte: Dagli Brugsen samt en genbrugsbutik. Desuden ligger der f.eks. et pizzeria samt et hotel. I byen i øvrigt ligger der bl.a. en cykelhandel. SWOT I nedenstående SWOT-analyse indkredses Borris detailhandelsmæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. Figur 2.20 Overordnet SWOT for detailhandelen i Borris Styrker: Svagheder: Dagli Brugsen. Relativt lille markedsområde. Nylig områdefornyelse. Bundgårds Hotel. Muligheder: Videre udvikling af laksefiskeriet i Skjern Å. Mulig Nationalpark. Udnytte e-handel. Gør det attraktivt at bo i Boris, øg antallet af arbejdspladser. Trusler: Fald i befolkningstal frem mod Fald i nettoindpendling til kommunen. Stigende e-handel. Øget mobilitet. Borris bymidte 59 Side 151

152 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Anbefalinger Borris Flytte indgangspartiet på Dagli Brugsen, så der er indgang fra Torvet. Bymidten opretholdes med sin nuværende afgrænsning. Området til særligt pladskrævende varegrupper ved Åstedvej bør nedlægges. Bymidteafgrænsning På nedenstående kort er vist den nuværende bymidteafgrænsning, der foreslås opretholdt. Figur 2.21 Borris 60 Side 152

153 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Tarm-området Handelsområdet og oplandet til Tarm by er defineret som vist i nedenstående figur. Området består af områderne omkring Tarm, Ådum og Bork Havn. Fig Tarm-området Tarm er sammen med Skjern i kommuneplanen udpeget som hovedcenterby og Bork Havn er udpeget som lokalcenter. Desuden ligger der dagligvarebutikker i Ådum, Hemmet og Lyne. 61 Side 153

154 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande I Tarm byområde ligger foruden bymidten aflastningscentret ved Åboulevarden. Fig Nuværende centerstruktur i Tarm by Der er desuden udlagt arealer til særligt pladskrævende varegrupper nord for aflastningscentret ved Åboulevarden samt i byens sydlige ende ved Vardevej. Der er ikke i de to områder butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. 62 Side 154

155 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande I Tarm området ligger der 43 butikker, heraf ligger 37 % i Tarm bymidte. Udvalgsvarebutikker udgør 70 % af butikkerne i Tarm området. Den samlede omsætning var 307 mio. kr. i 2014, heraf udgjorde udvalgsvareomsætningen 25 %. Bruttoarealet udgør samlet set m 2, heraf udgjorde udvalgsvarebruttoarealet halvdelen. Figur 2.24 Butikker i Tarm by 63 Side 155

156 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Bruttoarealet udgør samlet set m 2, heraf udgør udvalgsvarearealet halvdelen. I Tarm området er der registreret 43 kundeorienterede servicefunktioner i bymidterne, heraf 26 i Tarm og 17 i Bork Havn. I Bork Havn er de kundeorienterede servicefunktioner er vurderet til at have en højere gennemsnitlig attraktion end i Tarm. Samlet set er området vurderet til at have en gennemsnitlig attraktion under middel (2,6). I Tarm området bor der knap personer med et forventet fald i befolkningstallet på 4 % frem til Det samlede detailhandelsforbrug er beregnet til 427 mio. kr. og til at stige med 25 mio. kr. i perioden 2014 til Dagligforbruget er beregnet til 242 mio. kr. i 2014 og forventes at være uændret frem til Handelsbalancen for dagligvarer i Tarm området ligger på 95 % og for udvalgsvarer på 41 %. Tarm SWOT I nedenstående SWOT-analyse indkredses Tarm bys detailhandelsmæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. Figur 2.25 Overordnet SWOT for detailhandelen i Tarm by Styrker: God dagligvareforsyning i aflastningscentret. Acceptabelt udbud i bymidten. Gode udvalgsvarebutikker i bymidten. Nyetablerede kædebutikker i bymidten. Sundhedscenter Vest og Vestjysk Gymnasium Tarm ligger tæt på bymidten Muligheder: Yderligere koncentration af funktionerne i bymidten. Biblioteket kunne flyttes til Storegade. Fasthold eksisterende butikker. Udnyt potentialet fra de årligt besøgende til Tarm Marked. Etablere forpligtende samarbejde mellem, butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner, de frivillige organisationer, ejendomsbesidderne, kommunen m.fl. Ansætte en citymanager til bl.a. at facilitere ovenstående. Udnytte e-handel. Gør det attraktivt at bo i Tarm, øg antallet af arbejdspladser. Svagheder: Spredt udbud af både detailhandel og servicefunktioner. Dagligvarebutikken i bymidten ligger adskilt fra udvalgsvarebutikkerne. En del døde facader i bymidten. Kort afstand til Skjern. Lille udbud i forhold til f.eks. Herning og Holstebro. Trusler: Fald i befolkningstallet. Stigende e-handel. Øget mobilitet. 64 Side 156

157 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Tarm Scenarier koncentration eller mindre styret etablering af butikker i Tarm by Detailhandelen og detailhandelsstrukturen kan udvikles ud fra to forskellige udviklingsscenarier benævnt hhv. koncentration og mindre styret udvikling. Koncentration Detailhandelen i Tarm er i dag spredt mellem aflastningscentret ved Åboulevarden, hvor de største dagligvarebutikker ligger og bymidten med et mindre supermarked og en hovedgade, hvor butikkerne i dag ligger spredt. Detailhandelen i Tarm er præget af den relativt korte afstand på under 5 km til Skjern. Skjern har et langt større udbud af især udvalgsvarebutikker og tiltrækker kunder fra Tarm. Denne korte afstand til et større udbudspunkt giver nogle naturlige begrænsninger i udviklingen af detailhandelen i Tarm. Tarm skal dog fortsat kunne tilbyde et godt, bredt udbud af dagligvarer og standardiserede udvalgsvarer til næroplandet. Hvis Tarm i fremtiden arbejder på at koncentrere dagligvare- og udvalgsvarebutikkerne yderligere, vil detailhandelen fremstå stærkere med deraf følgende større muligheder for større synergi. Mindre styret udvikling En mindre styret udvikling vil betyde, at især større dagligvarebutikker vil blive etableret ved indfaldsvejene til byen. Dette vil indebære en skærpet konkurrencesituation for bymidtens butikker. Dette kan være kraftigt medvirkende til, at butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner i bymidten lukker, kundestrømmen i bymidten bliver mindre og den mangfoldighed, der i dag er tilstede i bylivet, reduceres. Samlet set vil byen således miste attraktion med mulighed for en deraf følgende negativ påvirkning af såvel erhvervsudvikling som bosætning. 65 Side 157

158 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Anbefalinger Tarm by Det anbefales at koncentrere detailhandelen, servicefunktionerne og binde disse bedre sammen med sundhedscentret og gymnasiet. Yderligere koncentration af dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker og servicefunktioner i bymidten prioriteres frem for udvikling i aflastningscentret ved Åboulevarden. Fastholdelse og styrkelse af detailhandelen i Storegade. Områderne til særligt pladskrævende varer koncentreres omkring Åboulevarden. Man bør arbejde på at koncentrere detailhandelen og kundeorienterede servicefunktioner i Tarm bymidte yderligere. For at støtte detailhandelen i Tarm bymidte bedst muligt, bør man have fokus på at sikre den daglige kundestrøm i bymidten. Det sikres bedst ved at fastholde og koncentrere de funktioner, der allerede er i bymidten. 66 Side 158

159 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Figur 2.26 Forslag til ændringer i centerstruktur i Tarm by Centerområde Vester Kvartervej/Vardevej foreslås nedlagt Note: For forslag til ændringer i bymidten se fig En eventuel etablering af yderligere dagligvarebutikker i Tarm skal søges placeret centralt i bymidten ved Storegade. De største dagligvarebutikker ligger i dag i aflastningscentret, og de vil være vanskelige at flytte tættere på bymidten. Derfor må man sikre den daglige kundestrøm i bymidten ved at tilføre så mange andre kundeorienterede servicefunktioner som muligt. Biblioteket kunne eventuelt flyttes til en mere central placering tættere på Storegade, ligesom funktioner som lægecenter, 67 Side 159

160 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande sports- og foreningsaktiviteter bør placeres så centralt i Tarm bymidte som muligt. Generelt bør udvikling af bymidten prioriteres frem for udvikling i aflastningscentret ved Åboulevarden. Aflastningscentret ved Åboulevarden skal fortsat indeholde udvalgsvarebutikker, der er vanskelige at indpasse i bymidten blandt andet på grund af store arealkrav. Arealet til særligt pladskrævende butikker bør, så vidt det er muligt, koncentreres omkring aflastningscentret ved Åboulevarden. Etablering af en omfartsvej omkring Skjern og Tarm ventes ikke at få markante konsekvenser for hverken aflastningscentrene eller bymidterne i de to by. Konsekvenserne vurderes dog at være mindst i bymidterne, da fjerntrafikken omkring de to byer også i dag går uden om bymidterne. Bymidteafgrænsning På nedenstående kort er vist den nuværende bymidteafgrænsning, den statistisk udarbejdede bymidteafgrænsning og de kommercielle og offentlige servicefunktioner i stueplan. Det er ICP s vurdering, man bør indsnævre Tarm bymidte mod syd ved Tarm Bæk. Generelt bør detailhandelen så vidt muligt koncentreres i Storegade. Figur 2.27 Tarm bymidte ændring af bymidteafgrænsning 68 Side 160

161 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Turismens omsætningsmæssige betydning Turismen har på nuværende tidspunkt ikke væsentlig betydning for den almindelige detailhandel i Tarm by. Dette på trods af der afholdes markedsdage 13 onsdage i løbet af sommeren, som tiltrækker besøgende. Det vurderes, at turisme i dag bidrager til omsætningen i byen med under 10 mio. kr. incl. moms for både dagligvarer og udvalgsvarer. Dette ventes i 2029 at være steget til mio. kr. for både dagligvarer og udvalgsvarer. En udvikling af Skjern Å som naturdestination måske kommende Nationalpark forventes at få flere turister til området. Etableringen af et velkomstcenter mellem Skjern og Tarm vil give en række synergimuligheder i området og derved også i et mindre omfang bidrage til detailhandelen i Tarm. Herudover bør man fortsat arbejde på at forsøge at udnytte potentialet af de besøgende til Tarm marked i Tarm bymidte. Detailhandelen og de kundeorienterede servicefunktioner i Tarm skal dog primært servicere handelsområdet Tarm. Forslag til nye funktioner Etableringen af det stærke dagligvareudbud i Åboulevardcentret og den korte afstand til det væsentlige udbud i Skjern betyder, at Tarm bymidte er et relativt svagt udbudspunkt både hvad angår dagligvarer, udvalgsvarer og servicefunktioner. Netop den korte afstand til det større udbud i Skjern kombineret med en øget koncentrationstendens, hvor kunderne er villige til at køre længere for et større udbud, er medvirkende til, at Tarm bør arbejde meget målrettet på at fastholde og koncentrere det udbud af dagligvare- og udvalgsvarebutikker, der allerede findes i byen. Desuden bør man overveje, om der er butikskoncepter med indbyggede oplevelsesmæssige dimensioner som f.eks. lokale fødevarer etc., der kan etableres i bymidten. 69 Side 161

162 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Bork Havn SWOT I nedenstående SWOT-analyse indkredses Bork Havns detailhandelsmæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. Figur 2.28 Overordnet SWOT for detailhandelen i Bork Havn Styrker: Dagli Brugsen. Mange sommerhuse Mange turister Bork Vikingehavn Surfermiljøet Svagheder: Lille lokalt markedsområde. Udbuddet forekommer meget spredt i forhold til dets størrelse. Muligheder: Tættere sammenbinding af dagligvarebutikken og Bryggen Ensartede åbningstider Tiltræk flere turister Opgradering af butikker og servicefunktioner Trusler: Fald i befolkningstal frem mod Øget konkurrence fra f.eks. Nørre Nebel Scenarier koncentration eller mindre styret etablering af butikker i Bork Havn Detailhandelen og detailhandelsstrukturen kan udvikles ud fra to forskellige udviklingsscenarier benævnt hhv. koncentration og mindre styret udvikling. Koncentration Udbuddet i Bork Havn vil kunne koncentreres på havnen omkring Bryggen, hvor udbuddet i dag er bredest. Dette kræver, at der åbnes mulighed for at etablere en større dagligvarebutik på op til m 2, så der vil være en mulighed for f.eks. at flytte den eksisterende dagligvarebutik. Desuden skal der åbnes mulighed for, at det samlede detailhandelsareal forøges til max m 2 og mulighed for, at andre servicefunktioner som restauranter o. lign. vil få mulighed for at etablere sig i koncentrationen. Det vil især være en styrkelse, hvis den store dagligvarebutik ligger i umiddelbar forbindelse med det øvrige udbud. En koncentration af udbuddet vil betyde, at der i højere grad end i dag vil kunne opstå synergieffekter mellem de forskellige butikker, spisesteder o. lign. Mindre styret udvikling Man kan vælge at forsætte en udvikling, hvor butikkerne ligger mere spredt. Dette vil dog indebære, at den kundestrøm, som den store dagligvarebutik 70 Side 162

163 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande genererer, ikke optimalt kan bruges til at gøre det samlede udbud mere synligt. Dette vil betyde, at udviklingsmulighederne for detailhandelen i Bork Havn begrænses i forhold til, hvis den store dagligvarebutik kunne placeres i forbindelse med de øvrige butikker, spisesteder etc. Skal der ske fysiske ændringer i Bryggen, bør man opnå større sammenhæng i det samlede udbud samt skabe større sammenhæng mellem Bryggen og vandet. Bryggen i Bork Havn Anbefalinger Bork Havn Det er ICP s vurdering, at mulighederne for at udvikle detailhandelen og bylivet omkring Bork Havn helt afhænger af, i hvilket omfang det er muligt at tiltrække flere turister primært i form af flere overnatninger i området bl.a. gennem etablering af flere sommerhuse i området. En udvikling kræver dog, at butikker, restauranter og andre servicefunktioner opgraderes og samlet udvider og samordner deres åbningstid, så relevansen for turister og andre forbrugere styrkes. Lykkes dette, er der et betydeligt potentiale, der i væsentlig grad vil kunne optages inden for de eksisterende rammer, men der kan overvejes flytninger og mindre udvidelser af arealet til detailhandel. Detailhandelen kan i højere grad måske tematiseres omkring friluftsliv, herunder vandring, cykling, fiskeri og naturoplevelser. 71 Side 163

164 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Bymidteafgrænsning På nedenstående kort er vist den nuværende afgrænsning af lokalcenter Bork Havn, der foreslås opretholdt. Figur 2.29 Bork Havn Udbuddet i Bork Havn består af en større dagligvarebutik, der ligger på Kirkehøjvej sammen med DanLand, Campingpladsen og minigolfbanen. West- Wind har en større, solitært beliggende butik. På Bryggen ligger der fem butikker samt ni restauranter, caféer og andre kundeorienterede servicefunktioner. Endelig er der museumsbutikken i Bork Vikingehavn. Nogle butikker og servicefunktioner er attraktive, men en del af både butikkerne og de øvrige funktioner vil kunne forbedres. I forhold til størrelsen forekommer udbuddet en smule fragmenteret. Der er i dag enkelte tomme lokaler i Bork Havn samt butikker, der i dag kun har meget begrænset åbningstid. Forslag til nye funktioner Her kunne etableres butikker med kunsthåndværk, cykeludlejning (ligger i dag hos Feriepartner) og butikker eller servicefunktioner, der fokuserer på friluftsliv eksempelvis i forlængelse af surfertemaet. Desuden bør man overveje, om der er butikskoncepter med indbyggede oplevelsesmæssige dimensioner som f.eks. lokale fødevarer etc., der kan etableres i bymidten. Som nævnt er det helt afgørende, at butikkerne arbejder med fælles åbningstider og generelt har åbent i minimum hele sæsonen fra primo april til ultimo oktober. 72 Side 164

165 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Skal der for alvor komme synergieffekter mellem udbuddet i Bork Havn og attraktioner som Bork Vikingehavn, Fahl Kro, Bork Legeland og Bork Musikfestival med ca gæster dagligt i fire dage, er det væsentligt, at butiksudbuddet ligger på et højere niveau end det er tilfældet i dag. Som minimum skal man sikre, at der der tydeligt gøres opmærksom på udbuddet i Bork Havn ved ovenstående funktioner. Turismens omsætningsmæssige betydning Det vurderes, at turisme i dag bidrager til omsætningen i Bork Havn med mio. kr. incl. moms. Dette ventes i 2029 at være steget til mio. kr. Hemmet I Hemmet består udbuddet af en Dagli Brugsen og en genbrugsbutik. Dagli Brugsen ligger i landsbyen ca. 150 m fra rute 423, Tarmvej, hvorfra butikken ikke er synlig. Det vurderes, at Dagli Brugsens overlevelse bedst sikres ved, at den flyttes ud til rute 423 f.eks. ved Garant. 73 Side 165

166 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Videbæk-området Handelsområdet og oplandet til Videbæk by er defineret på nedenstående kort. Området består af områderne omkring Videbæk, Vorgod, Fjelstervang og Nr. Vium. Figur 2.30 Videbæk-området Videbæk er i kommuneplanen udpeget som hovedcenterby og Vorgod-Barde og Troldhede er udpeget som lokalcenterbyer. Desuden ligger der en dagligvarebutik i Fjelstervang. 74 Side 166

167 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Figur 2.31 Nuværende centerstruktur i Videbæk by I Videbæk byområde ligger der foruden bymidten et lokalcenter, der rummer områdets betydeligste dagligvarebutik samt et område, der er udlagt til særligt pladskrævende varegrupper omkring Herningvej og øst for bymidten. I Videbæk området ligger der 33 butikker, heraf ligger 55 % i Videbæk bymidte. Udvalgsvarebutikker udgør 64 % af butikkerne i Videbæk. Figur 2.32 Butikker i Videbæk by Den samlede omsætning var 345 mio. kr. i 2014, heraf udgjorde udvalgsvareomsætningen ca. 34 %. Bruttoarealet udgør samlet set m 2, heraf udgør udvalgsvarearealet 41 %. I Videbæk området er der registreret 20 kundeorienterede servicefunktioner alle beliggende i Videbæk bymidte. De er samlet set vurderet til at have en gennemsnitlig attraktion på et middel niveau. 75 Side 167

168 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande I Videbæk området bor der lidt over personer med et forventet fald i befolkningstallet på knap 7 % frem til Det samlede detailhandelsforbrug er beregnet til 417 mio. kr. og til at falde med 10 mio. kr. perioden 2014 til Dagligforbruget er beregnet til 237 mio. kr. i 2014 og forventes at falde med 4 % frem til Handelsbalancen for dagligvarer i Videbæk området var på 96 % og 65 % på udvalgsvarer i Videbæk SWOT I nedenstående SWOT-analyse indkredses Videbæk bys detailhandelsmæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. Figur 2.33 Overordnet SWOT for detailhandelen i Videbæk by Styrker: Svagheder: Attraktiv, relativt koncentreret bymidte. God dagligvareforsyning. Relativt langt til større detailhandelsudbud. Lille udbud i forhold til f.eks. Herning. Det meget betydelige lokalcenter med ABC Lavpris på Høgevej ligger langt fra bymidten. Muligheder: Markedsføre sig i forbindelse med Vestjysk Kunstpavillon, WOW- Park, Økomuseum og Jyllands Park Zoo. Som minimum have ensartede åbningstider, evt. et sæt for de store dagligvarebutikker og et sæt for de øvrige butikker. Etablere forpligtende samarbejde mellem f.eks. butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner, de frivillige organisationer, ejendomsbesidderne, kommunen m.fl. Styrke borgernes tilknytning til bymidten ved bl.a. at flytte biblioteket til en central beliggenhed i bymidten. Udnytte e-handel. Gør det attraktivt at bo i Videbæk, øg antallet af arbejdspladser. Trusler: Øget spredning af butiks- og serviceudbuddet. Fald i befolkningstallet på 7% frem mod Fald i nettoindpendling til kommunen. Stigende e-handel. Øget mobilitet. 76 Side 168

169 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Scenarier koncentration eller mindre styret etablering af butikker i Videbæk by Detailhandelen og detailhandelsstrukturen kan udvikles ud fra to forskellige udviklingsscenarier benævnt hhv. koncentration og mindre styret udvikling. Koncentration Vælger man at koncentrere den detailhandelsmæssige udvikling i Videbæk bymidte, vil det sikre bymidtens funktion som områdets største udbudspunkt og det vil være vigtigt i kampen om at sikre og måske udvikle det nuværende udbud. En attraktiv bymidte vil være væsentlig i bestræbelserne på at gøre Videbæk til en mere attraktiv bosætningsby f.eks. i forhold til Herning-området. Dette vil også kunne have afsmitning på den generelle erhvervsudvikling i byen. Det vurderes, at detailhandelen i Videbæk især inden for udvalgsvarer - i højere grad end i de øvrige hovedcenterbyer er udsat for konkurrence især fra Herning, der ligger ca. 25 km væk. Dette betyder også, at bymidtens 11 udvalgsvarebutikker har brug for den kundestrøm, som findes mellem de to store dagligvarebutikker SuperBrugsen og Netto. I dag har byen en udvalgsvaredetailhandel, der ligger på et noget højere niveau, end hvad man ellers ser i byer af tilsvarende størrelse. Planlægges der for, at nye butikker både inden for dagligvarer og udvalgsvarer kan etableres i bymidten, sikres det bedst muligt, at bymidten kan fremstå som det største og mest attraktive udbud i området. Mindre styret udvikling En mindre styret udvikling vil betyde, at især større dagligvarebutikker og måske større udvalgsvarebutikker vil blive etableret ved indfaldsvejene til byen. Dette vil indebære en skærpet konkurrencesituation for bymidtens butikker. En etablering af f.eks. en dagligvarebutik, hvor Gl. Kongevej rammer omfartsvejen, vil på den ene side betyde, at forbrugere i den nordvestlige del af byområdet får forbedret deres lokale indkøbsforhold. Men det faktum, at der allerede er udlagt i et lokalcenter på Høgevej, hvor byens betydeligste dagligvarebutik ligger, betyder, at bymidtens dagligvarebutikker ikke helt har den omsætning, som de kunne forventes at have, hvilket betyder, at de er sårbare over for konkurrence. Dette kan være kraftigt medvirkende til, at butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner i bymidten lukker, kundestrømmen i bymidten bliver mindre og den mangfoldighed, der i dag er tilstede i bylivet, reduceres. Samlet set vil byen således miste attraktion med mulighed for en deraf følgende negativ påvirkning af såvel erhvervsudvikling som bosætning. 77 Side 169

170 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Anbefalinger Videbæk by Det anbefales at koncentrere detailhandelen. Den detailhandelsmæssige udvikling skal foregå i bymidten. Netto kan udvides. Videbæk Bibliotek kunne flyttes til en mere central placering. Der skal skiltes markant fra f.eks. Vestjysk Kunstpavillon til bymidten. Bymidten afgrænses som vist nedenstående i fig Området til særligt pladskrævende varer fortsætter uændret. For at styrke Videbæk bymidte i forhold til ABC Lavpris på Høgevej ville det være en fordel, hvis Netto i bymidten kan udvides i sin nuværende placering. Det kunne være en fordel, hvis biblioteket blev flyttet og blev en integreret del af bymidten. Sammen med biblioteket kunne der etableres andre fællesskabsorienterede faciliteter. Bredgade i Videbæk 78 Side 170

171 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Bymidteafgrænsning På nedenstående kort er vist den nuværende bymidteafgrænsning, den statistisk udarbejdede bymidteafgrænsning, de kommercielle og offentlige servicefunktioner i stueplan samt ICP s forslag til indsnævring af bymidten. Figur 2.34 Videbæk bymidte Turismens omsætningsmæssige betydning Det vurderes, at turisme i dag bidrager til omsætningen i byen med mio. kr. incl. moms, hvilket er mindre end 10 % af den samlede detailhandelsomsætning i hele byen. I 2029 vurderes denne omsætning at være steget til mio. kr. I dag er der f.eks. attraktioner som Vestjysk Kunst pavillon, WOW-Park og især Jyllands Park Zoo, der er blandt Danmarks mest besøgte turistattraktioner med omkring årlige besøgende, der er turistmæssige attraktioner i området. Dette kan detailhandelen i Videbæk måske udnytte bedre gennem samarbejder med turistattraktionerne omkring markedsføring. Sker dette, vil turistomsætningen formentlig kunne hæves, men det vurderes dog, at potentialet formentlig stadig vil være begrænset. Forslag til nye funktioner Generelt vurderes det, at butiksudbuddet og udbuddet af andre kundeorienterede servicefunktioner ligger på et relativt høj niveau byens og oplandets størrelse taget i betragtning. Umiddelbart er det vanskeligt at pege på brancheområder, hvor detailhandelsudbuddet i bymidten ikke svarer til, hvad man bør kunne forvente. De nuværende butikker, hvoraf to er kombinationsbutikker af herrebeklædning/sport og boghandel/legetøj fremstår stort set alle som attraktive og veldrevne. Der er både inden for herrebeklædning, køkkenudstyr og optik tale om kædebutikker. 79 Side 171

172 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Det bør dog overvejes, om der er butikskoncepter med indbyggede oplevelsesmæssige dimensioner som f.eks. lokale fødevarer etc., der kan etableres i bymidten. Det er ICP s vurdering, at man i bymidten skal have opmærksomhed på, hvis der opstår tomme lokaler. En fælles indsats i byen for at udleje disse skal have høj prioritet. I dag er udbuddet godt, men i en by af Videbæks størrelse og placering i forhold til f.eks. Herning, er udvalgsvareudbuddet også udsat for en vis konkurrence. Som nævnt er det helt afgørende, at alle butikker i bymidten som minimum arbejder med fælles åbningstider eventuelt fælles åbningstider for de to store dagligvarebutikker og fælles åbningstider for de resterende butikker. Endelig skal at nævnes, at Videbæk med sin attraktive bymidte og detailhandel har et potentiale som bosætningssted i forhold til bl.a. Herning. 80 Side 172

173 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Troldhede Der er i dag to butikker i Troldhede bymidte: Min Købmand samt en radio/tv-butik med begrænset åbningstid. De to butikker ligger på Dalgas Gade og Åkjærsvej. SWOT I nedenstående SWOT-analyse indkredses Troldhedes detailhandelsmæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. Figur 2.35 Overordnet SWOT for detailhandelen i Troldhede Styrker: Svagheder: Min Købmand. Bymidten er foruden Min Købmand stort set tømt for indhold. Relativt lille markedsområde. Muligheder: Flytning af eksisterende dagligvarebutik til en beliggenhed ved Nr. Viumvej nord for byen. Udnytte e-handel. Gør det attraktivt at bo i kommunen, øg antallet af arbejdspladser. Trusler: Fald i befolkningstal på 11 % frem mod Fald i nettoindpendling til kommunen. Stigende e-handel. Øget mobilitet. Min Købmand i Troldhede Anbefalinger Troldhede Dagligvarebutikken kan evt. flyttes, så den ligger ved Nr. Viumvej i byens nordlige udkant. Såfremt bymidten opretholdes, bør den afgrænses som det fremgår af nedenstående figur 2.36 Området til særligt pladskrævende varegrupper omkring Gåsdalsvej/Blichersvej nedlægges. 81 Side 173

174 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Min Købmand har i dag ikke optimale driftsvilkår i den nuværende placering. En placering tæt på trafikken fra industriområdet samt en ny butik med attraktive p-forhold kunne øge muligheden for også på længere sigt at opretholde dagligvareforsyningen i byen. Flyttes butikken, bør centerområdet nedlægges eller afgrænses som vist nedenstående. Bymidteafgrænsning På nedenstående kort er vist den nuværende bymidteafgrænsning, butikkerne samt ICP s forslag til eventuel indsnævring af bymidten og eventuel nedlæggelse af området til særligt pladskrævende varer ved Gåsdalsvej/Bli- chersvej. Figur 2.36 Troldhede bymidte Mulig placering for Min Købmand Centerområde Gåsdalvej/Blichersvej foreslås nedlagt Eventuel flytning af Min Købmand 82 Side 174

175 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Vorgod-Barde Der ligger ikke butikker i bymidten i Vorgod. I Barde ligger der, foruden kiosken i forbindelse med Shell-tanken, tre mindre butikker. Bymidteafgrænsning På nedenstående kort er vist den nuværende bymidteafgrænsning samt anbefalinger. Anbefalinger Vorgod-Barde Bymidten i Vorgod bør nedlægges. Figur 2.37 Vorgod-Barde bymidte Evt. nyt lokalcenter Nedlæg Vorgod bymidte 83 Side 175

176 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Det kan overvejes, om der skal gives mulighed for at udlægge areal til et lokalcenter på m 2 i Barde ved Herningvej. For at interessere en dagligvareoperatør, bør den maksimale størrelse på dagligvarebutikken sættes til m 2. I den forbindelse skal man overveje, hvilke detailhandelsmæssige fordele og ulemper der er forbundet med dette. Fordelene er, at befolkningen i markedsområdet, der skønsmæssigt har et samlet befolkningstal på omkring personer, kan få forbedret deres lokale indkøbsforhold for dagligvarer. Dette kan have positiv indflydelse på f.eks. mulighederne for at øge bosætningen i området. Omvendt vurderes det, at en butik på op til m 2 vil tage den væsentligste del af sin omsætning fra især dagligvarebutikkerne i Videbæk, herunder Videbæk bymidte. Dette vil betyde ringere driftsvilkår for bl.a. SuperBrugsen og Netto. Derfor anbefales det, at der ikke arbejdes videre med forslaget. Såfremt det alligevel besluttes at arbejde videre med forslaget, bør konsekvenserne af en etablering af et lokalcenter beregnes og vurderes nærmere, inden der træffes en endelig beslutning. 84 Side 176

177 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Holmsland Klit-området Handelsområdet og oplandet til detailhandelsudbuddet langs Holmsland Klit er defineret på kortet side 13. Området består af hele kyststrækningen herunder områderne omkring Hvide Sande og Søndervig. Figur 2.38 Holmsland Klit-området Hvide Sande er i kommuneplanen udpeget som hovedcenterby. Søndervig og Kloster er udpeget som lokalcenterbyer. Desuden ligger der en større dagligvarebutik i Bjerregård samt en række kiosker i tilknytning til campingpladserne langs Vestkysten. 85 Side 177

178 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Figur 2.39 Nuværende centerstruktur i Hvide Sande by Bymidten i Hvide Sande er delt på tre selvstændigt afgrænsede områder, der ligger relativt spredt i byområdet. Der er udlagt to mindre områder til særligt pladskrævende butikker i den nordlige udkant af Hvide Sande byområde og to områder henholdsvis nord og syd for Kloster. I Holmsland Klit-området ligger der 87 butikker, heraf ligger 34 % i Hvide Sande bymidte og 29 % i Søndervig bymidte. Udvalgsvarebutikker udgør 66 % af butikkerne i Holmsland Klit-området. Den samlede omsætning var 483 mio. kr. i 2014, heraf udgør udvalgsvareomsætningen 38 %. Bruttoarealet udgør samlet set m 2, heraf udgjorde udvalgsvarebruttoarealet 45 %. 86 Side 178

179 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Figur 2.40 Butikker i Hvide Sande by I Holmsland Klit-området er der registreret 46 kundeorienterede servicefunktioner, 22 i Hvide Sande bymidte og 24 i Søndervig bymidte. Samlet set er området vurderet til at have en gennemsnitlig attraktion lidt over middel (3,2). 87 Side 179

180 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande I Holmsland Klit-området bor der lidt over personer med et forventet fald i befolkningstallet på 1 % frem til Det samlede detailhandelsforbrug er beregnet til 228 mio. kr. og til at stige med 20 mio. kr. i perioden 2014 til Dagligforbruget er beregnet til 129 mio. kr. i 2014 og forventes at være stort set uændret frem til Handelsbalancen for dagligvarer i Holmsland Klit-området er 233 % på dagligvarer og 184 % for udvalgsvarer. Den høje handelsbalance skyldes i høj grad turismen i området. Hvide Sande SWOT I nedenstående SWOT-analyse indkredses Hvide Sande bys detailhandelsmæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. Figur 2.41 Overordnet SWOT for detailhandelen i Hvide Sande Styrker: Svagheder: Meget væsentlig turisme i store dele af året. Den sydlige del af bymidte, er attraktiv og relativ koncentreret. Relativt langt til større detailhandelsudbud. Den to sydlige bymidters beliggenhed ved vandet. En sydlig bymidte, der forener sin historie og nutid som fiskeriby med et attraktivt tilbud til turisterne en oprindelig uspoleret by. Mange gode butikker. Muligheder: Stort fremtidigt turismepotentiale. Satse på byens oprindelige præg som en aktiv fiskeriby. Styrke udbuddet af bespisning. Etablere forpligtende samarbejde mellem f.eks. butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner, de frivillige organisationer, ejendomsbesidderne, kommunen m.fl. Styrke borgernes tilknytning til den sydlige bymidte ved bl.a. at flytte biblioteket til en central beliggenhed i bymidten. Udnytte e-handel. Gør det attraktivt at bo i Hvide Sande, øg antallet af arbejdspladser. Kun én større dagligvarebutik i den sydlige bymidte. Problematiske parkeringsforhold i højsæsonen i den sydlige bymidte. Mangler et attraktivt og levende strøg med butikker og spisesteder mv. Trusler: Afhængighed af turisme. Stagnerende befolkningstal. Fald i nettoindpendling til kommunen. Stigende e-handel. Øget mobilitet. 88 Side 180

181 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Hvide Sande Scenarier koncentration eller mindre styret etablering af butikker i Hvide Sande by Detailhandelen og detailhandelsstrukturen kan udvikles ud fra to forskellige udviklingsscenarier benævnt hhv. koncentration og mindre styret udvikling. Koncentration Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at bymidten i dag består af tre bymidter. I den nordlige bymidte omkring Parallelvej, ligger der bl.a. tre store dagligvarebutikker: SPAR, Fakta og Aldi, der tilsammen udgør hele Holmsland Klit-områdets betydeligste dagligvarekoncentration målt på omsætning. Denne bymidte støtter kun meget beskedent udvalgsvarebutikkerne, bylivet og diversiteten i den sydlige bymidte. I den bymidte, der ligger omkring Nørregade, ligger der kun to butikker: en butik, der forhandler fiskegrej samt en museumsbutik. Desuden ligger der en række kundeorienterede servicefunktioner som f.eks. et museum/akvarium. Ligeledes nord for udløbet fra Ringkøbing Fjord ligger en mindre butikskoncentration omkring Troldbjergvej med bl.a. en meget attraktiv fiskebutik samt en meget attraktiv beklædnings-/sportsbutik. I den sydlige bymidte ligger hovedparten af udvalgsvarebutikkerne, restauranterne og det levende og pulserende byliv med kontakt til havnemiljøet. Vælger man at koncentrere den detailhandelsmæssige udvikling i Hvide Sandes sydlige bymidte, vil man sikre bymidtens funktion som områdets betydeliste udbudspunkt. Mindre styret udvikling En mindre styret udvikling vil måske betyde, at især større dagligvarebutikker ville kunne etableres ved indfaldsvejene til byen, måske mod syd, hvor antallet af ferieboliger bl.a. øges ved Bjerregård. 89 Side 181

182 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Dette kan være kraftigt medvirkende til, at butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner i bymidten får forringede driftsvilkår, kundestrømmen i bymidten bliver mindre og den mangfoldighed, der i dag er tilstede i bylivet, reduceres. Anbefalinger Hvide Sande Det anbefales at koncentrere detailhandelen. Den detailhandelsmæssige udvikling skal koncentreres i den sydlige bymidte. De to nordlige bymidter nedlægges. Den sydlige bymidten forekommer trods koncentrationen - som åben i sin overordnede struktur. Der bør arbejdes på at fortætte udbuddet af butikker og andre bymæssige funktioner centralt i bymidten. I den lukkede boghandel centralt i bymidten bør der etableres en funktion, der er turismeorienteret. Den detailhandelsmæssige udvikling nord for slusen bør begrænses. Der bør ikke gives mulighed for at etablere butikker på Otto Pedersvej. For bl.a. at øge bymidtens kommercielle og oplevelsesmæssige opkobling til vandet, bør der sikres et område til detailhandel og andre bymæssige formål ved at udvide bymidten mod nordvest bag SPAR. Man bør overveje at inddrage hele området syd for Hvide Sande Kirke til p-areal for bymidten. Området ved Otto Pedersvej kan ligeledes inddrages til p-areal og forbindes med bymidten via en gangbro. 90 Side 182

183 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Figur 2.42 Forslag til ændringer i centerstruktur i Hvide Sande by Område Parallelvej /Danevej foreslås nedlagt til særligt pladskrævende varegrupper Udviklingen i centerområde Parallelvej foreslås begrænset til den nuværende anvendelse Udviklingen i den midterste del af bymidten begrænses til den nuværende anvendelse Note: for forslag til ændringer i Hvide Sand bymidte Syd se fig Der er i dag generelt et attraktivt butiksudbud og udbud af andre bymidteorienterede funktioner som f.eks. restauranter og isbarer i Hvide Sande bymidte. I hele byområdet ligger der i alt fire fiskeforretninger. Der er 17 udvalgsvarebutikker, heraf er der seks butikker, der profilerer sig på sports- og fritidsbeklædning, men i høj grad også forhandler både dame-, herre- og børnetøj generelt. Desuden er der butikker inden for f.eks. dame- og herrebeklædning, køkkenudstyr, gaveartikler og legetøj. Inden for bespisning er der to markante, store restauranter samt enkelte mindre isbarer, pizzeria og pølsebod. 91 Side 183

184 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Hvide Sande bymidte syd På nedenstående kort er vist den nuværende afgrænsning af den sydlige bymidte, den statistisk udarbejdede bymidteafgrænsning samt de kommercielle og offentlige servicefunktioner i stueplan samt forslag til udvidelse af bymidten. Figur 2.43 Hvide Sande bymidte Syd P-areal? Byudviklingsområde Lukket boghandel P-areal? Det vurderes, at der i dag ikke er potentiale til at udvide detailhandelsarealet væsentligt. Man bør som nævnt satse på at fortætte funktionerne centralt i bymidten. På længere sigt kan det dog være attraktivt at have muligheden for et udvide bymidten mod nordvest inden for det markerede område, da koblingen til vandet er ét af bymidtens væsentligste aktiver. Turismens omsætningsmæssige betydning Det vurderes, at turisme i dag bidrager til omsætningen i Hvide Sande bymidter med mio. kr. incl. moms inden for dagligvarer og mio. kr. incl. moms inden for udvalgsvarer. I 2029 vurderes denne omsætning at være steget til knap 110 mio. kr. inden for dagligvarer og mio. kr. inden for udvalgsvarer. Forslag til nye funktioner/udviklingsmuligheder Der bør etableres flere p-muligheder f.eks. syd for Hvide Sande Kirke eller ved Otto Pedersvej. Dette kræver, at området omkring Otto Pedersvej forbindes med bymidten via en gangbro. 92 Side 184

185 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Generelt vurderes det, at butiksudbuddet og udbuddet af andre kundeorienterede servicefunktioner ligger på et relativt høj niveau byens og oplandets størrelse taget i betragtning. Umiddelbart er det vanskeligt at pege på brancheområder, hvor detailhandelsudbuddet i bymidten ikke svarer til, hvad man bør kunne forvente. Det bør dog overvejes, om der er butikskoncepter med indbyggede oplevelsesmæssige dimensioner som f.eks. lokale fødevarer etc., der kan etableres i bymidten. Herudover vil det være relevant at søge at udnytte mulighederne for at etablere restaurantkoncepter baseret på lokale råvarer eventuelt i kombination med detailsalg af produkterne. Dette gøres f.eks. allerede i et par fiskeforretninger i byområdet. Der kunne endvidere etableres et par mindre, egentlige caféer/spisesteder måske med fokus på sandwich, smoothies og/eller sushi. Ejendommen Stormgade 1 (gl. boghandel) bør anvendes til en turismeorienteret funktion, der forener en oplevelse omkring f.eks. fødevarer (lokale fødevarer, øl, slik etc.) med handel og mulighed for bespisning. Det er ICP s vurdering, at man i bymidten skal have opmærksomhed på, hvis der opstår tomme lokaler. En fælles indsats i byen for at udleje disse skal have høj prioritet. Som nævnt er det helt afgørende, at alle butikker i bymidten som minimum arbejder med fælles åbningstider. 93 Side 185

186 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Søndervig De væsentligste butikker i Søndervig er supermarkedet Meny samt koncentrationen af primært udvalgsvarebutikker omkring Søndervig Centret. Meny er områdets eneste større dagligvarebutik og forsyner området, herunder også turister fra Vedersø Klit, uden for kommunen. Butikkerne i Søndervig har en væsentlig konkurrencefordel, idet de generelt har åbent hele ugen og længere åbningstider end de omkringliggende udbudspunkter, hvilket trækker kunder fra et større opland. Ikke blot turister men også fastboende i og uden for kommunen. Foruden butikkerne ligger der en række kundeorienterede servicefunktioner primært koncentreret på Lodbergsvej. Her ligger også aktivitets- og underholdningscentret Beach Bowl, som tilbyder en lang række inden- og udendørs aktiviteter. Derudover afholdes Søndervig Sandskulpturfestival, som årligt afvikler en international konkurrence, som skaber stor opmærksomhed. SWOT I nedenstående SWOT-analyse indkredses Søndervigs detailhandelsmæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. Figur 2.44 Overordnet SWOT for detailhandelen i Søndervig bymidte Styrker: Svagheder: Attraktiv, relativt koncentreret bymidte. Ingen discountbutik. Stor dagligvarebutik midt i bymidten, der sikrer kundetrafikken. Pænt udbud af restauranter. Attraktive åbningstider. Muligheder: Trusler: Sats målrettet på detailhandels- og kundeorienterede servicefunktioner i bymidten. Helt afhængig af sæson og turisme. Søndervig Feriepark stigende forbrug. 94 Side 186

187 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Søndervig - Lodbergsvej Scenarier koncentration eller mindre styret etablering af butikker i Søndervig by Detailhandelen og detailhandelsstrukturen kan udvikles ud fra to forskellige udviklingsscenarier benævnt hhv. koncentration og mindre styret udvikling. Koncentration En udvikling, hvor man søger at koncentrere den detailhandelsmæssige udvikling i Søndervig inden for bymidteafgrænsningen, vil betyde, at bymidtens funktion som et attraktivt udbudspunkts mangfoldighed opretholdes. Såfremt der planlægges for nye butikskoncepter både inden for dagligvarer og udvalgsvarer, bør disse etableres inden for den nuværende bymidteafgrænsning. Således sikres det, at den nuværende detailhandel ikke udtyndes, ligesom det er med til at styrke udbudspunktets attraktion. Etablering af detailhandel i det kommende Søndervig Feriepark bør begrænses til funktioner, der knytter sig til ferieparken, så man undgår en udvanding af de eksisterende butikker. En koncentration af udbuddet i bymidten vil betyde, at der i højere grad end i dag vil kunne opstå synergieffekter mellem de forskellige butikker, spisesteder o. lign. Mindre styret udvikling Man kan vælge en udvikling, hvor butikkerne i bymidten ligger mere spredt og at der i en højere grad udvikles detailhandel i forbindelse med etableringen af Søndervig Feriepark. Dette vil dog indebære en udtynding i den eksisterende bymidte, da den nuværende kundestrøm i bymidten mindskes. 95 Side 187

188 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Anbefalinger Søndervig Den detailhandelsmæssige udvikling i bymidten skal prioriteres højt. Detailhandel i Søndervig Feriepark bør udvikles i begrænset omfang. Detailhandelsudviklingen bør primært ske i på og omkring Badevej. Der bør arbejdes med forbedring og synliggørelse af de eksisterende p-muligheder. Udvikling i bymidten På nedenstående kort er vist den nuværende bymidteafgrænsning, de kommercielle og offentlige servicefunktioner i stueplan samt byudviklingsområderne. Den primære udvikling i detailhandelen bør ske inden for den eksisterende bymidteafgrænsning i de udviklingsområder ved Badevej, så de støtter bymidten bedst muligt. Detailhandel bør i meget begrænset omfang etableres i Søndervig Feriepark, således at det henvender sig til gæsterne i ferieparken f.eks. en mindre kiosk. Figur 2.45 Søndervig bymidte Udviklingsmuligheder Badevej Søndervig Feriepark 96 Side 188

189 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Turismens omsætningsmæssige betydning Det vurderes, at turismen i dag bidrager til omsætningen i byen med mio. kr. incl. moms inden for dagligvarer og mio. kr. incl. moms inden for udvalgsvarer. Dette ventes i 2029 at være steget til mio. kr. for dagligvarer og mio. kr. for udvalgsvarer. Forslag til nye funktioner Generelt vurderes det, at butiksudbuddet og udbuddet af andre kundeorienterede servicefunktioner ligger et attraktivt niveau. En discountbutik i Søndervig vil betyde, at kunderne vil få et større udvalg af dagligvarer i bymidten og styrke udbudspunktet som helhed. Det er dog ICP s vurdering, at en dagligvarebutik yderligere i Søndervig vil have væsentlige konsekvenser for det nuværende supermarkeds omsætningsmuligheder. Derfor er overvejelser omkring udlæg til en større dagligvarebutik tidligst relevant, når området er fuldt udbygget med sommerhuse og har nået sit fulde potentiale. Desuden bør man overveje, om der er butikskoncepter med indbyggede oplevelsesmæssige dimensioner som f.eks. lokale fødevarer etc., der kan etableres i bymidten. Inden for bespisning er det ICP s vurdering, at man bør prøve at fokusere på at få flere moderne spisesteder som f.eks. sandwich- og smoothiebar. Herudover vil det være relevant at søge at udnytte mulighederne for at etablere restaurantkoncepter baseret på lokale råvarer eventuelt i kombination med detailsalg af produkterne. 97 Side 189

190 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Kloster Der ligger to butikker i Kloster bymidte: Dagli Brugsen og Kloster Design. Desuden ligger der bl.a. en café. I forhold til Kloster skal også nævnes Vestkystens Gårdbutik, der ligger i området umiddelbart nord for byen. DagliBrugsen i Kloster SWOT I nedenstående SWOT-analyse indkredses Klosters detailhandelsmæssige styrker, svagheder, muligheder og trusler. Figur 2.46 Overordnet SWOT for detailhandelen i Kloster Styrker: Svagheder: God Dagli Brugsen. Lille opland. Kloster Design trækker mange turister. Fragmenteret udbud. Muligheder: Nyetableringer skal foregå i bymidten. Anvende Kloster Design som driver. Udnytte e-handel. Gør det attraktivt at bo i Kloster, øg antallet af arbejdspladser. Trusler: Vigende befolkningstal i markedsområdet. Fald i nettoindpendling til kommunen. Stigende e-handel. Øget mobilitet. Anbefalinger Kloster Den detailhandelsmæssige udvikling skal foregå i bymidten. Bymidten afgrænses, så den samles mod nord, som vist nedenstående i fig Områder til særligt pladskrævende varegrupper i Kloster nedlægges 98 Side 190

191 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande Bymidteafgrænsning På nedenstående kort er vist den nuværende bymidteafgrænsning, de kommercielle funktioner samt ICP s forslag til indsnævring af bymidten. Figur 2.47 Kloster bymidte med ændringer Centerområder til særlig pladskrævende varegrupper i den sydlige del af Kloster nedlægges Bymidten afgrænses, så den samles mod nord, hvor de tre funktioner i forvejen ligger. Forslag til nye funktioner Det kan overvejes, om Kloster Designs helt specielle oplevelsesunivers med butik og lav-selv-lys kan være driver for andre kreative funktioner f.eks. galleri med malerskole etc. Man kunne på den måde tematisere udbuddet i byen. 99 Side 191

192 Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande 100 Side 192

193 Algade, Ringkøbing Detailhandelen 101 Side 193

194 Detailhandelen I nærværende afsnit vil detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune blive beskrevet nærmere. ICP har medio 2015 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen, indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2014 samt bruttoareal, ligesom den enkelte butiks kædestatus er registreret. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, er behandlet særskilt sidst i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt pladskrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang med hensyn til bruttoareal og antal butikker, hvilket sker under forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper. 102 Side 194

195 Geografisk opdeling af Ringkøbing-Skjern Kommune Detailhandelen Geografisk er analyseresultaterne opdelt på 5 hovedområder: Ringkøbing, Skjern, Tarm, Holmland og Videbæk. Resultaterne i de fem hovedområder er yderligere inddelt så vidt det er muligt i bymidter, hovedcenterbyerne i øvrigt samt hovedområdet i øvrigt Opdelingen af Ringkøbing-Skjern Kommune vises i figur 3.1. Figur 3.1 Områder i Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing Ringkøbing Ringkøbing bymidte Ringkøbing by i øvrigt Spjald bymidte Lem bymidte Tim bymidte Kloster bymidte Ringkøbing i øvrigt Skjern Skjern bymidte Skjern by i øvrigt Borris bymidte Skjern i øvrigt Tarm Tarm bymidte Tarm by i øvrigt Bork Havn Tarm i øvrigt Holmsland Klit Hvide Sande bymidte Hvide Sande by i øvrigt Søndervig bymidte Holmsland Klit i øvrigt Videbæk Videbæk bymidte Videbæk by i øvrigt Troldhede bymidte Vorgod-Barde bymidte Videbæk i øvrigt 103 Side 195

196 Detailhandelen Antal butikker Der er i alt 372 butikker i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2015, heraf er 70 % af butikkerne udvalgsvarebutikker, svarende til 259 butikker, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Antal butikker fordelt på brancher i 2015 i Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing bymidte Ringkøbing by i øvrigt Spjald bymidte Lem bymidte Tim bymidte Kloster bymidte Ringkøbing-området i øvrigt Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning Bolig udstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Ringkøbing i alt Skjern bymidte Skjern by i øvrigt Borris bymidte Skjern-området i øvrigt Skjern i alt Tarm bymidte Tarm by i øvrigt Bork Tarm-området i øvrigt Tarm i alt Hvide Sande bymidte Hvide Sande by i øvrigt Søndervig bymidte Holmsland Klit i øvrigt Holmsland Klit i alt Videbæk bymidte Videbæk by i øvrigt Troldhede bymidte Vorgod-Barde bymidte Videbæk-området i øvrigt Videbæk i alt Ringkøbing-Skjern Kommune i alt Side 196

197 Detailhandelen Ringkøbing Skjern Tarm Holmsland Klit Ifølge detailhandelsanalysen fra 2009 lå der 356 butikker i Ringkøbing- Skjern Kommune, dermed er antallet af butikker steget med 4 % i Der er primært sket en stigning i antallet af beklædningsbutikker, således er der registreret 26 beklædningsbutikker flere i 2014 i forhold til I Ringkøbing ligger der i alt 129 butikker, hvilket udgør 35 % af det samlede antal butikker i kommunen. I Ringkøbing bymidte er der 69 butikker, heraf udgør udvalgsvarebutikkerne hovedparten (78 %). Udvalgsvarebutikkerne består primært af beklædningsbutikker. De 15 dagligvarebutikker består af supermarkedet SuperBrugsen, discountbutikkerne Aldi og Netto, apotek, materialister samt en række dagligvarespecialbutikker som bagere, slagter, fiskebutik, delikastessebutikker og blomsterhandlere. I Ringkøbing by i øvrigt ligger der 26 butikker, disse ligger primært i aflastningsområdet på Skaadsmosevej og Herningvej. Bymidterne Spjald, Lem, Tim og Kloster har alle en større dagligvarebutik og enkelte udvalgsvarebutikker. I Skjern ligger der i alt 80 butikker, heraf udgør udvalgsvarebutikkerne 74 %. I Skjern bymidte ligger den største koncentration af butikker svarende til 48 butikker i alt. Hovedparten af butikkerne i bymidten er udvalgsvarebutikker, primært beklædningsbutikker. De 12 dagligvarebutikker er bl.a. supermarkedet SuperBrugsen og discountbutikkerne Fakta og Kiwi Minipris, apotek, materialist samt en række dagligvarespecialbutikker som slagter, bager, blomster og kiosker. I Skjern by i øvrigt ligger der 21 butikker, heraf 17 udvalgsvarebutikker. Udvalgsvarebutikkerne består primært af boligudstyrsbutikker. I Boris ligger der en enkelt dagligvarebutik og en boligudstyrsbutik i form af en genbrugsbutik. I Skjern i øvrigt ligger der 9 butikker, heraf 5 udvalgsvarebutikker. I Tarm bymidte ligger der 16 butikker, heraf 10 udvalgsvarebutikker. De 6 dagligvarebutikker består af supermarkedet Dagli Brugsen, apotek samt en række dagligvarespecialbutikker som bager, blomster og vin. I Tarm bymidte i øvrigt ligger der 7 butikker, heraf 5 udvalgsvarebutikker. Her ligger der to dagligvarebutikker ved Åboulevarden, et stort Løvbjerg supermarked samt discountbutikken ABC Lavpris. I Bork ligger der 10 butikker, heraf en enkelt dagligvarebutik. Blandt udvalgsvarebutikkerne finder man bl.a. to Westwind-butikker. I Tarm i øvrigt ligger der 10 butikker, heraf 6 udvalgsvarebutikker. I Hvide Sande bymidte ligger der 30 butikker, heraf 20 udvalgsvarebutikker. Bymidten i Hvide Sande er delt i den sydlige bymidte, bymidten omkring Nørregade og den nordlige bymidte omkring Parallelvej. I den sydligste bymidte ligger der 22 butikker, heraf 17 udvalgsvarebutikker. I bymidten omkring Nørregade ligger der to udvalgsvarebutikker. I den nordlige bymidte omkring Parallelvej ligger der 6 butikker, heraf 5 dagligvarebutikker bl.a. supermarkedet SPAR og discountbutikkerne Fakta og Aldi. I Søndervig bymidte ligger der 25 butikker, heraf er 84 % udvalgsvarebutikker. Der er 4 dagligvarebutikker, et enkelt større supermarked samt 3 dagligvarespecialbutikker. Beklædningsbutikker udgør knap halvdelen af udvalgsvarebutikkerne. 105 Side 197

198 Detailhandelen I Holmsland Klit i øvrigt ligger der primært en række dagligvarebutikker bestående af mindre købmænd og kiosker ofte i forbindelse med en campingplads. I Videbæk området ligger der i alt 33 butikker, heraf udgør udvalgsvarebutikker 64%. I Videbæk bymidte ligger der 18 butikker, svarende til 55 % af områdets butikker. I Videbæk bymidte ligger der 11 udvalgsvarebutikker, heraf 5 beklædningsbutikker og 4 butikker med øvrige udvalgsvarer. Blandt dagligvarebutikkerne ligger supermarkedet SuperBrugsen, discountbutikken Netto, kiosk, apotek samt dagligvarespecialbutikker som bager og blomsterhandler. I Videbæk by i øvrigt ligger der et større supermarked ABC Lavpris samt 4 udvalgsvarebutikker. I Troldhede bymidte ligger der en mindre købmand samt en radio butik. I Vorgod-Barde bymidte ligger ingen butikker inde i bymidten. I Videbæk i øvrigt ligger der 3 dagligvarebutikker en købmand, en servicestation og en dyrefoderbutik samt 5 udvalgsvarebutikker. Videbæk Figur 3.2 Antal butikker i de fem områder fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer Ringkøbing Skjern Tarm Holmsland Klit Videbæk Dagligvarer Udvalgsvarer 106 Side 198

199 Butikkernes attraktion Detailhandelen For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse og helhedsvurdering af hver enkelt butiks attraktion. Der er i vurderingen blandt andet taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment. Herudover spiller faktorer som butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning, renholdelse og kommerciel fremtoning herunder skilte og facader ind på vurderingen af den enkelte butiks attraktion. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion, men er foretaget på baggrund af ICP s mangeårige erfaring i vurderinger af butikkernes attraktioner i hele Danmark. 107 Side 199

200 Detailhandelen Tabel 3.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion 2015 Ringkøbing bymidte Ringkøbing by i øvrigt Spjald bymidte Lem bymidte Tim bymidte Kloster bymidte Ringkøbing i øvrigt Af tabel 3.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i de 4 hovedbranchegrupper. Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 3,5 3,1 3,2 2,8 3,1 3,2 3,4 3,2-3,1 3,3 3,2 * * * * - 2,8 * 2,7-2,7 - * * * - - * * * * - - * * 2,7 2,5 * * - 2,6 Ringkøbing i alt 3,1 3,0 3,1 2,8 3,1 3,0 Skjern bymidte Skjern by i øvrigt Borris bymidte Skjern i øvrigt 3,1 2,9 3,2 2,4 3,0 3,0 3,5 2,8 * * * 2,9 * * - * - * 2,5 1,8 - * * 2,1 Skjern i alt 3,0 2,8 3,1 2,5 2,8 2,9 Tarm bymidte Tarm by i øvrigt Bork Havn Tarm i øvrigt 3,0 2,5 3,0 1,7 2,7 2,7 * * * * * 2,3 * * * * * 2,5 2,5 2,2 * * * 2,3 Tarm i alt 3,1 2,4 2,7 2,1 2,7 2,6 Hvide Sande bymidte Hvide Sande by i øvrigt Søndervig bymidte Holmsland Klit i øvrigt 3,5 3,3 3,4 2,8 3,2 3,3 3,6 2,8 2,3 2,5 4,0 3,1 3,8 3,0 3,2 2,8 3,0 3,2 2,3 2,5 * * * 2,3 Holmsland Klit i alt 3,1 3,0 3,2 2,6 3,2 3,1 Videbæk bymidte Videbæk by i øvrigt Troldhede bymidte Vorgod-Barde bymidte Videbæk i øvrigt 3,5 3,3 3,5 2,8 3,2 3,3 * * * * - 2,8 * * - * - * * 2,3 2,2 - * * 2,3 Videbæk i alt 3,4 2,6 2,6 2,3 2,9 2,9 Ringkøbing-Skjern Kommune i alt 3,2 2,9 3,0 2,6 3,0 3,0 * Attraktionen kan ikke vises grundet diskretionshensyn. Der skal være minimum 3 butikker inden for gruppen. 108 Side 200

201 Detailhandelen Den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger på middel. Der er dog stor forskel på attraktionsniveauerne i de enkelte områder og brancher. Butikkerne i Hvide Sande bymidte og Videbæk bymidte har de højeste gennemsnitlige attraktioner på 3,3. Figur 3.3 viser attraktionens spredning i Ringkøbing-Skjern Kommune i alt. Figur 3.3 Attraktionens spredning i % i Ringkøbing-Skjern Kommune i alt 45% 40% 39% 35% 30% 25% 20% 15% 29% 25% 10% 5% 4% 3% 0% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Ringkøbing-Skjern Kommune har samlet set en gennemsnitlig attraktion på middel. Således har 28 % af butikkerne en høj eller meget høj attraktion i Ringkøbing-Skjern Kommune, mens 33 % har en lav eller meget lav attraktion. Der er dog stor forskel på attraktionerne i de enkelte bymidter. Nedenstående figur 3.4 til 3.8 viser spredningen i attraktionerne i de 5 bymidter. 109 Side 201

202 Detailhandelen I Ringkøbing bymidte er den gennemsnitlige attraktion over middel for både udvalgsvarer og især dagligvarer. 44 % af butikkerne i Ringkøbing bymidte har en høj eller meget høj attraktion, mens 26 % har en lav eller meget lav attraktion. Figur 3.4 Attraktionens spredning i % i Ringkøbing bymidte 45% 40% 42% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 25% 30% 5% 0% 1% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj 2% I Skjern bymidte har 25 % af butikkerne en høj eller meget høj attraktion, mens 27 % af butikkerne har en lav eller meget lav attraktion, Figur 3.5 Attraktionens spredning i % i Skjern bymidte 60% 50% 48% 40% 30% 20% 21% 19% 10% 6% 6% 0% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj 110 Side 202

203 Detailhandelen I Tarm bymidte har 63 % af butikkerne en attraktion på middel. 31% har en lav eller meget lav attraktion. 6 % af butikker er vurderet til at have en høj attraktion. Figur 3.6 Attraktionens spredning i % i Tarm bymidte 70% 60% 50% 40% 63% 30% 25% 20% 10% 6% 6% 0% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj I Hvide Sande bymidte har 47 % af butikkerne en attraktion på middel. Der er hverken butikker med en meget lav eller meget høj attraktion. 43 % af butikkerne er vurderet til at have en høj attraktion. Figur 3.7 Attraktionens spredning i % i Hvide Sande bymidte 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 10% 47% 43% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj 111 Side 203

204 Detailhandelen I Videbæk bymidte er der hverken butikker der er vurderet til at have en attraktion, der er meget høj eller meget lav. 44 % af butikkerne er vurderet til at have en middel attraktion og 39 % en høj attraktion. Figur 3.8 Attraktionens spredning i % i Videbæk bymidte 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 17% 44% 39% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj 112 Side 204

205 Detailhandelen Kædetilknytning Kædebutikkerne har en vis betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. Et udbudspunkts styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. Kædebutikker har nogle fordele for et udbudspunkt i at kunne tilbyde kundeservice som for eksempel landsdækkende bytteservice, gavekort, ensartede butikker samt mulighed for et større markedsføringsprogram end en enkeltstående, uprofileret butik. Omvendt kan uprofilerede butikker på en helt anden måde tilpasse sortiment og personlig service til lokale forhold og kan medvirke til, at et indkøbssted ikke bare ligner alle de andre. Figur 3.9 viser andelen af kædebutikker i de fem bymidter Ringkøbing, Skjern, Tarm, Hvide Sande, Videbæk samt for Ringkøbing-Skjern Kommune i alt. Figur 3.9 Andel af kædebutikker i % % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 57% 54% 56% 43% 46% 44% 50% 50% 56% 54% 44% 46% Ringkøbing Skjern Tarm Hvide Sande Videbæk Kommunen i alt Kæde Uafhængig I Ringkøbing bymidte er 43 % af butikkerne med i et kædesamarbejde. Kædeandelen er højest i Hvide Sande, hvor halvdelen af butikkerne er medlem af et kædesamarbejde. 113 Side 205

206 Detailhandelen Bruttoarealer ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Ringkøbing-Skjern Kommune. Bruttoarealet er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer, lager- og personalerum. I forhold til Planlovens bestemmelser kan personalerum dog fratrækkes fra bruttoarealet. Bruttoarealerne er opgjort efter butikkens hovedbranche, det vil sige, at for eksempel i dagligvarebutikker med aktiviteter inden for flere branchekategorier bliver bruttoarealet henvist til hovedbranchen dagligvarer, mens omsætningen bliver fordelt på de 4 branchegrupper dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. ICP har opgjort bruttoarealet for samtlige aktive butikker i Ringkøbing- Skjern Kommune, men der kan herudover periodevis være enkelte butikslejemål, der er under ombygning eller ændring. Figur 3.10 viser det samlede bruttoareal fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer i de fem områder. Figur 3.10 Bruttoareal fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer Ringkøbing Skjern Tarm Holmsland Klit Videbæk Dagligvarer Udvalgsvarer 114 Side 206

207 Detailhandelen Ringkøbing bymidte Ringkøbing by i øvrigt Spjald bymidte Lem bymidte Tim bymidte Kloster bymidte Ringkøbing i øvrigt Tabel 3.3 Bruttoareal i Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 i m 2 Tabel 3.3 viser bruttoarealerne for butikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Ringkøbing i alt Skjern bymidte Skjern by i øvrigt Borris bymidte Skjern i øvrigt Skjern i alt Tarm bymidte Tarm by i øvrigt Bork Havn Tarm i øvrigt Tarm i alt Hvide Sande bymidte Hvide Sande by i øvrigt Søndervig bymidte Holmsland Klit i øvrigt Holmsland Klit i alt Videbæk bymidte Videbæk by i øvrigt Troldhede bymidte Vorgod-Barde bymidte Videbæk i øvrigt Videbæk i alt Ringkøbing-Skjern Kommune i alt Side 207

208 Detailhandelen Der er i alt m 2 bruttoareal til detailhandel i Ringkøbing-Skjern Kommune, heraf er 60 % svarende til m 2 disponeret til udvalgsvarebutikker. I Ringkøbing bymidte er der m 2 bruttoareal til butikker, hvoraf 61 % ligger i udvalgsvarebutikker. I Ringkøbing bymidte i øvrigt, som inkluderer aflastningscentret, er der m 2 bruttoareal til butikker, heraf udgør arealet til udvalgsvarebutikker 64 %. Ringkøbing I Spjald bymidte er der m 2 bruttoareal til butikker, hvoraf udvalgsvarebutikker udgør m 2. I Lem bymidte er der m 2 bruttoareal til butikker, hvoraf m 2 ligger i boligudstyrsbutikker. I Ringkøbing området er der i alt m 2 bruttoareal til butikker, hvilket svarer til 38 % af det samlede bruttoareal til butikker i Ringkøbing-Skjern Kommune. 64 % af bruttoarealet til butikker i Ringkøbing området udgøres af udvalgsvarebutikker. I Skjern bymidte er der m 2 bruttoareal til butikker, hvoraf 55 % ligger i udvalgsvarebutikker. I Skjern by i øvrigt, som inkluderer aflastningscentret, er der m 2 bruttoareal til butikker, heraf udgør arealet til udvalgsvarebutikker 85 %. Skjern I Skjern området er der i alt m 2 bruttoareal til butikker, heraf udgør arealet til udvalgsvarebutikker knap 71 %. I Tarm bymidte er der m 2 bruttoareal til butikker, hvoraf lidt over halvdelen ligger i udvalgsvarebutikker. I Tarm by i øvrigt, som inkluderer aflastningscentret, er der m 2 bruttoareal til butikker, hvoraf 46 % ligger i udvalgsvarebutikker. Tarm I Tarm området er der i alt m 2 bruttoareal til butikker, heraf udgør arealet til udvalgsvarebutikker knap halvdelen. I Hvide Sande bymidte er der m 2 bruttoareal til butikker, hvoraf 42 % ligger i udvalgsvarebutikker. I Hvide Sande by i øvrigt, er der m 2 bruttoareal til butikker, hvoraf 55 % ligger i udvalgsvarebutikker. Holmsland Klit I Søndervig bymidte er der m 2 bruttoareal til butikker, hvoraf 47 % ligger i udvalgsvarebutikker. I Holmsland Klit området er der i alt m 2 bruttoareal til butikker, heraf udgør arealet til udvalgsvarebutikker 41 %. I Videbæk bymidte er der m 2 bruttoareal til butikker, hvoraf 41 % ligger i udvalgsvarebutikker. I Videbæk by i øvrigt, er der m 2 bruttoareal til butikker, hvoraf 34 % ligger i udvalgsvarebutikker. Videbæk I Videbæk området er der i alt m 2 bruttoareal til butikker, heraf udgør arealet til udvalgsvarebutikker 45 %. 116 Side 208

209 Størrelsesprofil Detailhandelen Til brug for en vurdering af en bymidtes kapacitet samt attraktion er de enkelte butikkers størrelse vurderet i forhold til deres branche. ICP har kategoriseret dem efter, om det er en meget lille, lille, stor eller meget stor butik i forhold til andre butikker i samme branche. Samlet set er 22 % af butikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune små eller meget små i forhold til deres branche, mens 21 % af butikkerne er store eller meget store i forhold til branchen, jf. figur Dermed er over halvdelen af butikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune vurderet til at have en størrelse som er meget generel for den branche som butikken befinder sig i. Figur 3.11 Størrelsesprofil for samtlige butikker i Ringkøbing-Skjern Kommune 60% 57% 50% 40% 30% 20% 21% 17% 10% 0% 1% Meget lille Lille Mellem Stor Meget stor 4% Nedenstående figur 3.12 til 3.16 viser størrelsesprofilerne for butikkerne i bymidterne i Ringkøbing, Skjern, Tarm, Hvide Sande og Videbæk. I Ringkøbing bymidte er der ingen butikker, der er kategoriseret meget store. 23 % af butikkerne er små eller meget små i forhold til branchen, mens 19 % er kategoriseret som store. Figur 3.12 Størrelsesprofil for Ringkøbing bymidte 70% 60% 58% 50% 40% 30% 20% 21% 19% 10% 0% 2% Meget lille Lille Mellem Stor Meget stor 117 Side 209

210 Detailhandelen I Skjern bymidte er der ingen butikker, der er kategoriseret til meget små, mens 21 % er kategoriseret som er små. Langt de fleste butikker er kategoriseret som mellem størrelse, mens 4 % af butikkerne er kategoriseret som meget store i forhold til branchen. Figur 3.13 Størrelsesprofil for Skjern bymidte 70% 60% 50% 40% 65% 30% 20% 10% 21% 10% 4% 0% Meget lille Lille Mellem Stor Meget stor I Tarm bymidte er der ingen butikker, der er kategoriseret meget små og eller meget store. 19 % af butikkerne er kategoriseret som små og omvendt er der 12 % som er kategoriseret store. Figur 3.14 Størrelsesprofil for Tarm bymidte 80% 70% 60% 50% 40% 69% 30% 20% 10% 19% 12% 0% Meget lille Lille Mellem Stor Meget stor 118 Side 210

211 Detailhandelen I Hvide Sande bymidte er der ingen butikker, der er kategoriseret meget små og eller meget store. 27 % af butikkerne er kategoriseret som store og 20 % som små i forhold til branchen. Figur 3.15 Størrelsesprofil for Hvide Sande bymidte 60% 50% 53% 40% 30% 27% 20% 20% 10% 0% Meget lille Lille Mellem Stor Meget stor I Videbæk bymidte er der hverken butikker, der er meget små eller meget store. Langt de fleste butikker er kategoriseret til at være af mellem størrelse (67 %) og 28 % er kategoriseret som værende store i forhold til branchen. Figur 3.16 Størrelsesprofil for Videbæk bymidte 70% 60% 50% 40% 67% 30% 28% 20% 10% 0% 5% Meget lille Lille Mellem Stor Meget stor 119 Side 211

212 Detailhandelen Beklædningsbutikkernes pris- og aldersprofil Ud over en vurdering af den enkelte butiks attraktion, har ICP vurderet beklædningsbutikkernes pris- og aldersprofil. På den måde skabes et overblik over, hvor velforsynet bymidten er i de forskellige pris- og aldersgrupper. Prisprofilen er kategoriseret ud fra en 5-trins skala med et spænd fra den meget lave prisprofil typisk butikker, hvor der er gjort opmærksom på, at det er et lavt prisniveau for at trække kunder til til den meget høje prisprofil, hvor prismærkningen er diskret eller ikke eksisterende. En meget høj prisprofil findes kun i meget få tilfælde i Danmark som for eksempel i de internationale luksusbutikker som Gucci, Hermes og Louis Vuitton. Kategoriseringen sker ud fra, hvilken forventning forbrugeren må have ved mødet med butikken. Aldersprofilen relaterer sig til den eller de primære aldersgrupper, som butikken henvender sig til. Beklædningsbutikkernes pris- og aldersprofil er lavet for byer med min. 5 beklædningsbutikker, heri er skobutikker og genbrugsbutikker ikke inkluderet. I figur 3.17 ses pris- og aldersprofilen for damebeklædningsbutikkerne i Ringkøbing bymidte, mens figur 3.18 viser pris- og aldersprofilen for herrebeklædningsbutikkerne i Ringkøbing bymidte. Hver enkelt streg i figurerne viser alders- og prisprofilen for de enkelte butikker i udbudspunktet. Hvide Sande 120 Side 212

213 Detailhandelen Der er i alt 14 dametøjsbutikker i Ringkøbing bymidte, heriblandt er der 4 butikker, som både sælger herre- og dametøj samt børnetøj. Aldersprofilen for damebeklædningsbutikkerne i Ringkøbing bymidte koncentreret omkring aldersgrupperne år. Derudover er der en del butikker der, henvender sig til aldersgrupperne over 50 år, mens der kun er få butikker til aldersgruppen 10 til 20 år. Prisprofilen i Ringkøbing bymidte er præget af koncentrationen af beklædningsbutikker med en prisprofil omkring middel. Figur 3.17 Pris- og aldersprofil for damebeklædningsbutikkerne i Ringkøbing bymidte 121 Side 213

214 Detailhandelen Der er i alt 5 herretøjsbutikker i Ringkøbing bymidte og 4 butikker som både forhandler herre- og dametøj samt børnetøj. Aldersprofilen for herretøjsbutikkerne i Ringkøbing bymidte er koncentreret omkring år. Ligesom prisprofilen for dametøjsbutikkerne har en væsentlig del af butikkerne en prisprofil omkring middel. Figur 3.18 Pris- og aldersprofil for herrebeklædningsbutikkerne i Ringkøbing bymidte 122 Side 214

215 Detailhandelen Der er i alt 9 dametøjsbutikker i Skjern bymidte med dametøj i bymidten, heriblandt er der 2 butikker med børnetøj. Som det ses i figur 3.19, er aldersprofilen for damebeklædningsbutikkerne i Skjern bymidte koncentreret omkring aldersgrupperne år. Derimod er der kun en enkelt butik, der henvender sig til aldersgruppen 15 til 25 år. Prisprofilen i Skjern bymidte er præget af koncentrationen af beklædningsbutikker med en prisprofil omkring middel. Figur 3.19 Pris- og aldersprofil for damebeklædningsbutikkerne i Skjern bymidte 123 Side 215

216 Detailhandelen Der er i alt 8 butikker med damebeklædning i Hvide Sande bymidte, heriblandt flere outdoor butikker, som både forhandler herre- og dametøj samt børnetøj. Som det ses i figur 3.20 er aldersprofilen for damebeklædningsbutikkerne i Hvide Sande bymidte er langt de fleste koncentreret omkring aldersgrupperne år. Derimod er der ingen, der henvender sig til aldersgruppen under 5 år. Prisprofilen i Hvide Sande bymidte er præget af koncentrationen af beklædningsbutikker med en prisprofil lige omkring middel. Figur 3.20 Pris- og aldersprofil for damebeklædningsbutikkerne i Hvide Sande bymidte 124 Side 216

217 Detailhandelen Der er i alt 9 butikker med damebeklædningsbutikker i Søndervig bymidte, heriblandt flere outdoor butikker, som både forhandler herre- og dametøj samt børnetøj. Som det ses i figur 3.21, er aldersprofilen for beklædningsbutikkerne i Søndervig bymidte primært koncentreret omkring aldersgrupperne år. Derimod er der ingen, der henvender sig til aldersgruppen under 5 år. Prisprofilen i Søndervig bymidte er præget af koncentrationen af beklædningsbutikker med en prisprofil lige omkring middel. Figur 3.21 Pris- og aldersprofil for damebeklædningsbutikkerne i Søndervig bymidte 125 Side 217

218 Detailhandelen Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2014 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at oplyse omsætningen, har ICP måttet skønne omsætningen. Andelen af den samlede omsætning i kommunen, som er skønnet af ICP, er ca. 10 %. Af tabel 3.4 fremgår de indsamlede omsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn er det for en række af områderne ikke muligt at vise omsætningstallene, ligesom omsætningen i andre områder kun kan vises helt overordnet. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Den samlede detailhandelsomsætning i Ringkøbing-Skjern Kommune var ca. 2,8 mia. kr. i 2014, heraf var ca. 41 % udvalgsvareomsætning. Den samlede dagligvareomsætning i Ringkøbing-Skjern Kommune var knap 1,68 mia. kr. i 2014, mens den samlede udvalgsvareomsætning var knap 1,16 mia. kr. I Ringkøbing bymidte var den samlede omsætning 426 mio. kr., heraf udgør udvalgsvareomsætningen knap halvdelen, svarende til 213 mio. kr. I Ringkøbing by i øvrigt, hvor bl.a. aflastningscentret ligger, er den samlede omsætning på 423 mio. kr., heraf udgør udvalgsvareomsætningen 43 %. I de mindre bymidter Spjald, Lem, Tim og Kloster er der sammenlagt en omsætning på ca. 112 mio. kr. Samlet set havde Ringkøbing området en omsætning på knap 1,1 mia. kr., hvilket svarer til 38 % af Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede omsætning. I Skjern bymidte og Skjern by i øvrigt var den samlede omsætning 582 mio. kr., heraf udgør udvalgsvareomsætningen lidt over halvdelen. Samlet set havde Skjern området en omsætning på 627 mio. kr. I Tarm bymidte og Tarm by i øvrigt var den samlede omsætning 238 mio. kr., heraf udgjorde udvalgsvareomsætningen 22 %. Samlet set havde Tarm området en omsætning på 307 mio. kr. I Hvide Sande bymidte var den samlede omsætning 235 mio. kr., heraf udgør udvalgsvareomsætningen 35 %, hvilket svarer til 84 mio. kr. I Hvide Sande by i øvrigt var den samlede omsætning 70 mio. kr., heraf udgør udvalgsvareomsætningen 54 %. I Søndervig bymidte ligger den samlede omsætning på 136 mio. kr. Samlet set havde Holmsland Klit området en omsætning på 483 mio. kr. I Videbæk bymidte og Videbæk by i øvrigt var den samlede omsætning på 307 mio. kr., heraf udgør udvalgsvareomsætningen en tredjedel. Samlet set havde Videbæk området en omsætning på 344 mio.kr. Ringkøbing Skjern Tarm Holmsland Klit Videbæk 126 Side 218

219 Detailhandelen Ringkøbing bymidte Ringkøbing by i øvrigt Spjald bymidte Lem bymidte Tim bymidte Kloster bymidte Ringkøbing i øvrigt Tabel 2.4 Omsætning 2014 fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt * 131 * 423 * * * * - * * * - * - * * * - - * * * * - - * * * * Ringkøbing i alt Skjern bymidte Skjern by i øvrigt Borris bymidte Skjern i øvrigt * * - * - * * * - * * 31 Skjern i alt Tarm bymidte Tarm by i øvrigt Bork Tarm i øvrigt * * * * * 26 * * * * * 43 Tarm i alt Hvide Sande bymidte Hvide Sande by i øvrigt * * * 70 Søndervig bymidte * * * * * 136 Holmsland Klit i øvrigt * * * * * 43 Holmsland Klit i alt Videbæk bymidte Videbæk by i øvrigt * * * 307 Troldhede bymidte Vorgod-Barde bymidte Videbæk i øvrigt * * - * - * * * * * * 16 Videbæk i alt Ringkøbing-Skjern Kommune i alt *) Kan af anonymitetshensyn ikke oplyses Figur 3.16 viser andelen af omsætning i Ringkøbing-Skjern Kommune i alt fordelt på brancher. 127 Side 219

220 Detailhandelen Figur 3.22 Omsætning Ringkøbing-Skjern Kommune 2014 fordelt på brancher 9% 19% 13% 59% Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Figur 3.23 Omsætning fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer Ringkøbing Skjern Tarm Holmsland Klit Videbæk Dagligvarer Udvalgsvarer 128 Side 220

221 Detailhandelen E-handel Butikkerne er blevet spurgt om, hvorvidt de har online salg på nettet, foruden den fysiske butik. Nedenståeende figurer viser resultatet af undersøgelsen af e-handelens udbredelse blandt detailhandelen. Ifølge figur 3.24 har 37 % af butikkerne salg af varer på nettet. Det er primært udvalgsvarebutikkerne, som har e-handel. 40 % af de adspurgte udvalgsvarebutikker har e-handel, hvorimod 28 % af dagligvarebutikkerne har e-handel i Ringkøbing-Skjern Kommune. Niveauet på udbredelsen af e-handel i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger på niveau med undersøgelser som ICP tidligere har genneført i andre kommuner. Til sammenligning ligger den samlede udbredelse af e-handel blandt butikkerne i f.eks. Helsingør Kommune på 36 % og 37 % i Ringsted Kommune. Ligeledes er e-handel også mest udbredt blandt udvalgsvarebutikker i andre kommuner. I Helsingør Kommune og Ringsted Kommune er andelen af udvalgsvarebutikker der har e-handel henholdsvis 44 % og 43 %. Figur 3.24 Udbredelsen af E-handel blandt butikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune fordelt på udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker 120% 100% 80% 60% 72% 60% 63% 40% 20% 0% 28% 40% 37% DV UV I alt Ja Nej 129 Side 221

222 Detailhandelen Langt de fleste butikker, som har e-handel, er en del af et kædesamarbejde. Blandt butikkerne som er udenfor et kædesamarbejde, er der 21 %, der har e- handel. Derimod er der 58 % af butikkerne, som er en del af et kædesamarbejde, som har e-handel. Udbredelsen af e-handel blandt butikkerne udenfor et kæde samarbejde ligger på samme niveau i Ringkøbing-Skjern Kommune som ICP s tidligere analyser. Således var e-handelens udbredelse i butikkerne udenfor et kædesamarbejde 21 % i Helsingør Kommune og 22 % i Ringsted Kommune. E-handelens udbredelse blandt butikker i et kædesamarbejde ligger 4-5 procentpoint højere i Ringkøbing-Skjern end i Helsingør og Ringsted.. Figur 3.25 Udbredelsen af E-handel blandt butikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune i forhold til kædesamarbejde. 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 79% 21% Butikker uden kædesamarbejde 42% 58% Butikker med kædesamarbejde Nej Ja 130 Side 222

223 Detailhandelen Størstedelen af udvalgsvarebutikkerne, som er en del af et kædesamarbejde, har e-handel. 67 % af butikkerne, som er en del af et kædesamarbejde, har e- handel. Tilsvarende er det 40 % af dagligvarebutikkerne. Udbredelsen af e-handel blandt udvalgsvarebutikkerne der er i et kædesamarbejde er fuldt på niveau med ICP s tidligere analyser. Andelen af dagligvarekæderne som har e-handel ligger dog noget højere. Dette skyldes bl.a at en stor del af dagligvarekæderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er en del af Coop-kæden, som driver onlinebutikken Coop.dk. Figur 3.26 Udbredelsen af E-handel blandt butikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune som er med i et kædesamarbejde fordelt på hovedbrancher 120% 100% 80% 33% 60% 40% 60% 67% Nej Ja 20% 40% 0% Dagligvarer Udvalgsvarer 131 Side 223

224 Detailhandelen Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. Herudover er møbelbutikker ligeledes defineret som særligt pladskrævende. Hvis en forhandler af særligt pladskrævende varer har mere end et ubetydeligt salg af andre varegrupper, er den at opfatte som en almindelig udvalgsvarebutik. Derfor er alle møbelbutikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune kategoriseret som boligudstyrsbutikker, da de også sælger lamper, tæpper m.v. I kommunen er der i alt 36 forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper. Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særligt pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere. Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Over halvdelen af forhandlerne af særligt pladskrævende varegrupper ligger i Ringkøbing området. Der er 17 bilforhandlere i Ringkøbing-Skjern Kommune. De er primært koncentreret i Ringkøbing området ved aflastningscentret ved Skaadmosevej og Herningvej, hvor der ligger en række større bilforhandlere. Derudover er der en koncentration af forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper i Skjern omkring Ringvejen. Der er 8 byggemarkeder i Ringkøbing-Skjern Kommune, som ligeledes primært er koncentreret i Ringkøbing området ved aflastningscentret ved Skaadmosevej og Herningvej samt i Skjern omkring Ringvejen. Tabel 3.5 Antal forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper fordelt på typer samt bruttoareal Antal Areal m 2 Bilforhandlere m. salgslokale Byggemarkeder/byggematerialer Planteskoler Andet Ringkøbing-Skjern Kommune i alt Side 224

225 Detailhandelen Kundeorienterede servicefunktioner Sammen med butikkerne udgør de kundeorienterede servicefunktioner en bymidtes attraktion. Ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Servicefunktionerne er med til at gøre bybilledet mere varieret. Servicefunktioner som pengeinstitutter og frisører m.v. har oftest en facade uden meget liv og kan derfor være problematiske for kundernes oplevelse af bymidten. De udfylder dog nogle af de hverdagsfunktioner, der er nødvendige for kunderne. Dermed er servicefunktionerne medvirkende til at tiltrække kunderne til en bymidte. Samlet for alle servicefunktioner er, at de udfylder et behov for en service og giver kunden en oplevelse. Både behov og oplevelser er vigtige for funktionerne i en bymidte. Det er dog forskelligt i hvor høj grad en servicefunktion opfylder et behov og giver en oplevelse for forbrugerne. De typisk serviceorienterede funktioner er for eksempel bank, læge og renseri, som i høj grad opfylder et behov, men ofte ikke er den store oplevelse. Omvendt er funktioner som biograf, teater og museum i høj grad oplevelsesorienterede. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i bymidterne i Ringkøbing-Skjern Kommune Disse er vist i tabel Side 225

226 Detailhandelen Tabel 3.6 Kundeorienterede servicefunktioner Ringkøbing bymidte Spjald bymidte Lem bymidte Tim bymidte Kloster bymidte Bar/spise Pengeinst./ ejd.mgl. Frisør/ sol./læge Bio/Museum Anden service Kundeorienterede servicefunktioner i alt Ringkøbing i alt Skjern bymidte Borris bymidte Skjern i alt Tarm bymidte Bork Tarm i alt Hvide Sande bymidte Søndervig bymidte Holmsland Klit i alt Videbæk bymidte Troldhede bymidte Vorgod-Barde bymidte Videbæk i alt Kundeorienterede servicefunktioner i alt Der er i alt 214 kundeorienterede servicefunktioner i stueplan i bymidterne i Ringkøbing-Skjern Kommune. I Ringkøbing bymidte ligger der 59 kundeorienterede servicefunktioner, hvoraf 36 % er frisører, skønhedspleje, solcenter mv., 31 % er restauranter eller andre spisesteder samt bodegaer m.v. og 22 % er pengeinstitutter, ejendomsmæglere mv. Øvrige oplevelser i bymidten er en biograf, Ringkøbing-Skjern Museum og et bibliotek. I Skjern bymidte ligger der 44 kundeorienterede servicefunktioner. Frisører, skønhedspleje, solcenter udgør 30 %, Restauranter eller andre spisesteder samt bodegaer m.v. udgør 27 %, pengeinstitutter, ejendomsmæglere mv. udgør 16 %. Der er en stor andel af andre kundeorienterede servicefunktioner i Skjern bymidte heriblandt begravelsesforretninger, køreskole og borgerservice. 134 Side 226

227 Detailhandelen I Tarm bymidte er der 26 kundeorienterede servicefunktioner, heraf er 38 % frisører, 23 % mens 23 % er bespisning, 15 % er pengeinstitutter, ejendomsmæglere m.v. Derudover er der en række andre servicefunktioner bl.a. køreskole. I Hvide Sande bymidte ligger der 22 kundeorienterede servicefunktioner, hvoraf 41 % af kundeorienterede servicefunktioner i Ringkøbing bymidte er spisesteder samt bodegaer m.v., 27 % er pengeinstitutter, ejendomsmæglere mv., mens 18 % er frisører, skønhedspleje, solcenter mv.. I Søndervig bymidte ligger der 24 kundeorienterede servicefunktioner, hvoraf 63 % er spisesteder samt bodegaer m.v., mens 8 % er henholdsvis frisører, skønhedspleje, solcenter mv. og pengeinstitutter, ejendomsmæglere mv. De andre services udgøres primært af sommerhusudlejnings bureauer. I Videbæk bymidte ligger der 20 kundeorienterede servicefunktioner. Ca. 35 % er pengeinstitutter, ejendomsmæglere mv, 30 % er frisører, skønhedspleje, solcenter mv og 20 % er bespisning. 135 Side 227

228 Detailhandelen ICP har foretaget en vurdering af attraktionen af hver enkelt kundeorienteret servicefunktion på en skala fra 1-5, hvor 1 er en meget lav attraktion og 5 er en meget høj attraktion. Attraktionen er en vurdering af en kundes opfattelse af servicefunktionen. Tabel 3.7 Gennemsnitlige attraktioner for kundeorienterede servicefunktioner Ringkøbing bymidte Spjald bymidte Lem bymidte Tim bymidte Kloster bymidte Bar/spise Pengeinst./ ejd.mgl. Frisør/ sol./læge Bio/Museum Anden service Kundeorienterede servicefunktioner i alt 2,9 3,4 2,6 3,7 * 2,9 * - * - * 2,8 * * * - * 2, Ringkøbing i alt 2,8 * 2,6 3,7 2,5 2,9 Skjern bymidte 2,5 2,9 2,4 * 2,0 2,4 Borris bymidte * * Skjern i alt * * * * * 2,5 Tarm bymidte 2,3 3,0 2,1-2,0 2,3 Bork Havn 2,8 2,9 - * 3,1 3,0 Tarm i alt 2,6 3,0 2,1 * 3,3 2,6 Hvide Sande bymidte 3,2 3,5 3,3 * * 3,2 Søndervig bymidte 3,1 * * - 3,4 3,2 Holmsland Klit i alt 3,1 3,3 3,3 * 3,3 3,2 Videbæk bymidte 2,8 3,4 2,8-2,7 3,0 Troldhede bymidte Vorgod-Barde bymidte Videbæk i alt 2,8 3,4 2,8-2,7 3,0 Kundeorienterede servicefunktioner i alt 2,8 3,2 2,6 3,6 2,6 2,8 *) Kan af anonymitetshensyn ikke oplyses I Ringkøbing-Skjern Kommune er den gennemsnitlige attraktion af bespisning vurderet til at have en attraktion lidt under middel. Hvide Sande er vurderet til at have den højeste gennemsnitlige attraktion for bespisning i kommunen med en gennemsnitlig attraktion på 3,2. I Ringkøbing bymidte er de gennemsnitlige attraktioner for servicefunktionerne omkring middel. Der er dog stor forskel på gennemsnittet i de enkelte typer af servicefunktioner i bymidten. Pengeinstitutter og biograf/museum m.v. har en gennemsnitligt attraktion lidt over middel, mens spisesteder samt frisører og anden sundhed har gennemsnitlig en attraktion lidt under middel. 136 Side 228

229 Detailhandelen Den gennemsnitlige attraktion er højest for servicefunktionerne i Hvide Sande og Søndervig med 3,2. Udespisning udgør en stadig større andel af danskernes forbrug. Bespisningsmulighederne har en stigende betydning for et udbudspunkts attraktion og tiltrækningskraft. Specielt caféer og frokostrestauranter er med til at give såvel lokale kunder som turister en anden indkøbsoplevelse samtidig med at de øger opholdstiden væsentligt. Omvendt giver restauranter og natteliv som barer og diskoteker en bymidte en anden dimension og skaber liv i bymidten også uden for detailhandelens almindelige åbningstider. Nedenstående tabel 3.8 viser de forskellige typer af spisesteder i bymidterne. Tabel 3.8 Bespisning i bymidterne Restauranter Caféer/ Sandwich Is Grill/ Take Away Bodega, bar, diskotek I alt Ringkøbing Skjern Tarm Hvide Sande Søndervig Videbæk Ringkøbing i alt *) Hoteller uden restaurant er ikke medtaget 137 Side 229

230 Detailhandelen 138 Side 230

231 Befolknings- og forbrugsforhold 139 Side 231

232 Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Forbruget er beregnet for borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune og inkluderer ikke forbrug fra f.eks. turister og indpendlere. Forbruget er opgjort for 5 områder, som er illustreret i Figur 5.1. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 5.1 Områder i Ringkøbing-Skjern Kommune. 1. Ringkøbing 2. Holmsland Klit 3. Tarm 4. Skjern 5. Videbæk 140 Side 232

233 Datagrundlag og horisontår Befolknings- og forbrugsforhold Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2014 samt horisontåret Herudover er den seneste befolkningsprognose for Ringkøbing-Skjern Kommune anvendt. Befolknings- og indkomstforhold Figur 5.2 viser den ventede udvikling i befolkningstallet i Ringkøbing- Skjern Kommune. Der bor i alt personer i Ringkøbing-Skjern Kommune. Heraf bor i Ringkøbing området. I Skjern området bor personer, i Tarm området personer og personer i Videbæk området. I Holmsland Klit området bor der personer. Samlet set forventes befolkningstallet i Ringkøbing-Skjern Kommune at falde med 6 % i perioden 2014 til Således forventes der i 2029 at være personer i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er dog stor forskel på udviklingen i befolkningstallet i de enkelte områder i kommunen. I Skjern området forventes et befolkningsfald på 10 %, mens der i Holmsland Klit forventes et befolkningsfald på 1 %. I områderne Ringkøbing og Tarm forventes der et befolkningsfald på 4 %, mens der i Videbæk forventes et befolkningsfald på 7 %. Figur 5.2 Udviklingen i befolkningstallet i Ringkøbing-Skjern Kommune (antal personer) Ringkøbing Skjern Tarm Videbæk Holmsland Side 233

234 Befolknings- og forbrugsforhold Niveauer for husstandsindkomst Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Den gennemsnitlige husstandsstandsstørrelse i Ringkøbing-Skjern Kommune er 2,25 personer, hvilket er over landsgennemsnittet på 2,15. Den gennemsnitlige husstandsindkomst fordelt på i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger omkring landsgennemsnittet med kr. i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor landsgennemsnittet er ca kr. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af detailhandelsvarer beregnet for 2014 og Dagligvareforbruget hos borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune ses i figur 5.3. Figur 5.3 Udviklingen i dagligvareforbrug 2014 til 2029 (i mio. kr.) Ringkøbing Skjern Tarm Videbæk Holmsland Klit I Ringkøbing-Skjern Kommune var dagligvareforbruget i 2014 ca. 1,5 mia. kr., hvilket forventes at falde med ca. 2 %, som svarer til et fald på 32 mio. i 2029, hvilket skyldes det forventede befolkningsfald på 6 %. I Skjern området, som forventer det største befolkningsfald var dagligvareforbruget 350 mio. kr. i 2014, hvilket forventes at falde ca. 22 mio. til 328 mio. kr. i Holmsland Klit området er det eneste område, hvor der forventes en stigning i dagligvareforbruget, her forventes forbruget at stige 2 %, hvilket svarer til 3 mio. kr. i Side 234

235 Befolknings- og forbrugsforhold Dagligvareforbrug i alt mio. kr mio. kr. Figur 5.4 Udviklingen i udvalgsvarebrug 2014 til 2029 (i mio. kr.) Ringkøbing Skjern Tarm Videbæk Holmsland Klit I Ringkøbing-Skjern Kommune var udvalgsvareforbruget i mio. kr., hvilket ventes at stige til mio. kr. i 2029 svarende til en stigning på knap 11 %. I Ringkøbing området forventes udvalgsvareforbruget at stige med knap 15 %, hvilket svarer til en stigning på 62 mio. kr. Udvalgsvareforbrug i alt mio. kr mio. kr. 143 Side 235

236 Befolknings- og forbrugsforhold Nedenstående figurer 5.5, 5.6 og 5.7 viser forbruget af henholdsvis beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 5.5 Udviklingen i forbruget af beklædning 2014 til 2029 (i mio. kr.) Ringkøbing Skjern Tarm Videbæk Holmsland Klit Det samlede forbrug af beklædning var 307 mio. kr. i Ringkøbing-Skjern Kommune i Dette forventes at stige 9 % til 334 mio. kr. i Ringkøbing-Skjern Kommunes forbrug af beklædning i alt mio. kr. 334 mio. kr. 144 Side 236

237 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 5.6 Udviklingen i forbruget af boligudstyr 2014 til 2029 (i mio. kr.) Ringkøbing Skjern Tarm Videbæk Holmsland Klit Det samlede forbrug af boligudstyr var 597 mio. kr. i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2014, hvilket forventes at stige med 16 % til 694 mio. kr. i Ringkøbing-Skjern Kommunes forbrug af boligudstyr i alt mio. kr. 694 mio. kr. 145 Side 237

238 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 5.7 Udviklingen i forbruget af øvrige udvalgsvarer 2014 til 2029 (i mio. kr.) Ringkøbing Skjern Tarm Videbæk Holmsland Klit Forbruget af øvrige udvalgsvarer i Ringkøbing-Skjern Kommune var 247 mio. kr. i 2014, hvilket forventes at stige til 269 mio. kr. i 2029 svarende til en stigning på 9 %. Ringkøbing-Skjern Kommunes forbrug af øvrige udvalgsvarer i alt mio. kr mio. kr. 146 Side 238

239 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 5.8 Udviklingen i det samlede detailhandelsforbrug 2012 til 2017 (i mio. kr.) Ringkøbing Skjern Tarm Videbæk Holmsland Klit Det samlede detailhandelsforbrug i Ringkøbing-Skjern Kommune var knap 2,7 mia. kr. i Det forventes at stige ca. 4 % i perioden 2014 til knap 2,8 mia. kr. i Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede detailhandelsforbrug i alt mio. kr mio. kr. 147 Side 239

240 Befolknings- og forbrugsforhold 148 Side 240

241 Handelsbalancen 149 Side 241

242 Handelsbalancen Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis daglig- og udvalgsvarer beregnet for Ringkøbing-Skjern Kommune. Handelsbalancen I Ringkøbing-Skjern Kommune var handelsbalancen for dagligvarer på 111% i 2014, mens handelsbalancen for udvalgsvarer var 101 %. Dagligvareomsætningen i Ringkøbing-Skjern Kommune er således 11 % højere end det samlede dagligvareforbrug i kommunen. Hermed er der en del forbrugere, som er bosat uden for Ringkøbing-Skjern Kommune, der handler dagligvarer i butikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Dagligvarer bliver normalt købt så tæt på bopælen som muligt. Den relativt høje handelsbalance på dagligvarer skyldes primært en øget dagligvareomsætning fra de mange sommerhuse i Søndervig og Hvide Sande. Udvalgsvareomsætningen i Ringkøbing-Skjern Kommune er 101 % og mere eller mindre på niveau med udvalgsvareforbruget i kommunen. Som det ses i tabel 5.1, er der dog forskel på de forskellige branchegrupper. Ringkøbing-Skjern Kommune tiltrækker mange turister, men omvendt søger en del borgere fra Ringkøbing-Skjern Kommune de større udvalgsvareudbud uden for Ringkøbing-Skjern Kommune. Især inden for boligudstyr er der branchegrupper som for eksempel møbler og elektronik, hvor udbuddet er større uden for kommunen. Omvendt medvirker de mange sommerhusgæster til en øget omsætning inden for beklædningsbranchen og inden for dagligvare- og øvrige udvalgsvarebranchen. Figur 5.1 Omsætning/forbrug i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2008 og 2014 i % 120% 110% 100% 90% 80% 70% 60% Dagligvarer Udvalgsvarer 150 Side 242

243 Handelsbalancen Tabel 5.1 Omsætning/forbrug i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2014 i % Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Udvalgsvarer i alt Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Trods konkurrence fra større byer og en stigende e-handel er handelsbalancen for udvalgsvarer steget i perioden og er på 101%. Dagligvarer er faldet svagt, men har fortsat en handelsbalance på 110 %. Den samlede handelsbalance dækker over stor forskelle imellem de enkelte områder i Ringkøbing-Skjern Kommune. Således ses i figur 5.2, at handelsbalancen for dagligvarer i Holmsland Klit ligger meget højt på 233 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i Holmsland Klit er 133 % højere end forbruget i Holmsland Klit. Dette skyldes det væsentlige bidrag fra turisterne i området. Ringkøbing har også en positiv handelsbalance for dagligvarer på 107 %. Omvendt har områderne Skjern, Tarm og Videbæk en handelsbalance på henholdsvis 93 %, 95 % og 96 %. Figur 5.2 Handelsbalancen for dagligvarer i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2014 i % 250% 233% 200% 150% 100% 107% 93% 95% 96% 111% 50% 0% Ringkøbing Skjern Tarm Videbæk Holmsland Klit Handelsbalance dagligvarer Total 151 Side 243

244 Handelsbalancen I figur 5.3 vises handelsbalancen for udvalgsvarer fordelt på de enkelte områder i Ringkøbing-Skjern Kommune. På udvalgsvarer er handelsbalancen 184 % i Holmsland Klit og 115 % i Ringkøbing, hvilket i høj grad skyldes turismen. I Skjern er handelsbalancen 113 %; omvendt er den forholdsvis lav i Tarm på 41 %. Det skyldes, at en del forbrugere fra Tarm får dækket deres behov for udvalgsvarer i Skjern. Samlet set er handelsbalancen for Skjern og Tarm området på 84 %. I Videbæk ligger handelsbalancen på 65 % for udvalgsvarer. Dermed handles en væsentlig del af udvalgsvarerne uden for Videbæk området. Figur 5.3 Handelsbalancen af udvalgsvarer i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2014 i % 200% 184% 150% 100% 115% 113% 65% 101% 50% 41% 0% Ringkøbing Skjern Tarm Videbæk Holmsland Klit Handelsbalance udvalgsvarer Total 152 Side 244

245 HerningCentret er en meget markant spiller Den overordnede konkurrencesituation 153 Side 245

246 Den overordnede konkurrencesituation Der sker fortsat en intensivering af konkurrencen mellem de store udbudspunkter i Midt- og Vestjylland samtidig med at e-handelen vokser. Det forventes, at forbrugernes mobilitet fortsat vil være høj, således at de er villige til at køre langt for det rigtige udbud og de bedste oplevelser. De væsentligste udbudspunkter i forhold til Ringkøbing er detailhandelen i Herning, Holstebro, Esbjerg og i nogen grad Varde. Figur 6.1 Mest betydende udbudspunkter for Ringkøbing 154 Side 246

247 Den overordnede konkurrencesituation Nedenstående figur 6.2 viser antallet af butikker i Ringkøbing bymidte sammenlignet med de største konkurrerende udbudspunkter i Herning, Holstebro og Esbjerg. Ringkøbing bymidte har væsentligt færre butikker end de konkurrerende udbudspunkter. Figur 6.2 Antal butikker i de betydende udbudspunkter Ringkøbing Varde Holstebro Esbjerg Herning Dagligvarebutikker Udvalgsvarebutikker * Herning bymidte inkl. HerningCentret 155 Side 247

248 Den overordnede konkurrencesituation Holstebro Holstebro bymidte har en af Danmarks ældste gågader, Nørregade. I bymidten finder man et stort udvalg af butikker koncentreret omkring Nørregade. I forlængelse af Nørregade ligger NørreportCentret, som har ca. 25 butikker. I Holstebro bymidte findes ca. 150 butikker fordelt i en række gader med flere, attraktive torvedannelser. Antallet af udvalgsvarebutikker udgør 95 % af butikkerne i bymidten. Byen har et godt bymiljø og er fem gange blevet kåret som Danmarks flotteste handelsby. I udkanten af byen ligger et storbutiksområde med blandt andet Bilka, Harald Nyborg og Toy R Us. I Holstebro er der planer om at etablere et shoppingcenter i bymidten på ca m 2 med nye butikker. Det vurderes, Holstebro er en væsentlig konkurrent til især Ringkøbing og Videbæk. Et kommende shoppingcenter i Holstebro bymidte vil skærpe konkurrencen yderligere. Nørregade, Holstebro 156 Side 248

249 Esbjerg Den overordnede konkurrencesituation Esbjerg bymidte er koncentreret omkring Kongensgade. I bymidten ligger der omkring 165 butikker, heraf er 78 % udvalgsvarebutikker. Beklædningsbutikker udgør lidt over halvdelen af udvalgsvarebutikkerne. I bymidten finder man også omkring 109 kundeorienterede servicefunktioner, hvoraf 41 er restauranter, caféer ol. Halvdelen af butikkerne i Esbjerg bymidte er kædebutikker. Især inden for mode og boligudstyr har bymidten man en høj andel af kædebutikker. Det vurderes, at detailhandelsomsætningen i Esbjerg bymidte i 2012 lå på godt 1,2 mia. kr. I foråret 2017 forventes citycentret Broen at åbne i Esbjerg bymidte. Centret kommer til at indeholder ca. 70 butikker fordelt på ca m 2. Shoppingcentret vil styrke Esbjerg bymidte som en attraktiv handelsby. Esbjerg vil blive en mere markant konkurrent og i højere grad trække forbrugere fra oplandet. Kongensgade i Esbjerg 157 Side 249

250 Den overordnede konkurrencesituation Herning Herning bymidte er koncentreret omkring gaderne Østergade og Bredgade. I Herning ligger der ca. 120 butikker, heraf udgør udvalgsvarebutikkerne ca. 85 %, hvor der primært er tale om beklædningsbutikker. Øst for Herning bymidte ligger HerningCentret med 58 butikker ca. 1 km fra bymidten. I HerningCentret er 91 % af de 58 butikker udvalgsvarebutikker, primært beklædningsbutikker. HerningCentret er udvidet og renoveret i 2012 og i 2011 blev den nærliggende A-Z udvidet til en Bilka. Herning har mange kædebutikker både i bymidten, men især i HerningCentret, kædeandelen er henholdsvis 64 % og 79 %. Detailhandelen i Herning er således spredt mellem bymidten med en hyggelig gågade og HerningCentret, der kan tilbyde mange attraktive kædebutikker, spisesteder mv. i et overdækket shoppingmiljø. Både i Herning bymidte og HerningCentret er der et stort antal beklædningsbutikker, som dækker over en bred pris- og aldersprofil. Det vurderes, at Herning især trækker kunder fra den østlige del af Ringkøbing-Skjern området omkring Videbæk. Herning Kommune indviede i 2014 et stort nyt hovedbibliotek centralt i bymidten 158 Side 250

251 Varde Den overordnede konkurrencesituation Varde bymidte er en ældre handelsby der ligger ca. 30 km. syd for Tarm. Varde bymidte består af Vestergade, Nygade og Kræmmergade. Der er i alt ca. 65 butikker i Varde bymidte, heraf er omkring 75 % udvalgsvarebutikker. Beklædningsbutikkerne udgør godt 25 % af det samlede antal butikker i bymidten. Omkring 45 % af butikkerne er medlem af en kæde. Varde bymidte Hovedcenterbyerne i Ringkøbing-Skjern Kommune er væsentlig mindre end de omkringliggende udbudspunkter; Herning, Holstebro og Esbjerg, som har et væsentligt større udbud af butikker, heriblandt mange beklædningsbutikker og kædebutikker. Ringkøbing-Skjern Kommunes konkurrencefordel er primært beliggenheden med et af landets største turistområder og den forholdsvis store afstand til større udbudspunkter fra hovedcenterbyerne dog er Videbæk lidt mere udsat i forhold til konkurrence fra Herning. Helt grundlæggende er kommunens detailhandel mere sårbar i forhold til de konkurrerende udbudspunkter, da der er en grænse for, hvor stort kundeunderlaget er for den lokale detailhandel i hovedcenterbyerne. Derfor er det ICP s vurdering at hovedcenterbyerne vil have svært ved at konkurrere på et stort udvalg af butikker. Hovedcenterbyerne i Ringkøbing-Skjern Kommune kan derimod fokusere på samspilsmuligheder med mellem de attraktive handelsmiljøer i bymidterne i kombination med turistattraktioner såsom den evt. fremtidige Skjern Å Nationalpark, Søndervig Feriepark, Ringkøbing-Skjern Museum-økomuseum og KRAFT i Ringkøbing. 159 Side 251

252 Den overordnede konkurrencesituation Øgede åbningstider (søndagsåbent) kan også være med til at gøre især de hovedcenterbyer som er præget af turisme, mere attraktive for forbrugere i oplandet uden for Ringkøbing-Skjern Kommune. Man kan også se det samlede detailhandelsudbud i Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Herning, Varde og Esbjerg kommuner som nogle væsentlige faktorer i bestræbelserne på at tiltrække turister, arbejdspladser og nye indbyggere til det Midt- og Vestjyske område. 160 Side 252

253 Chillibeans i Sao Paolo sælger sjove livsstilsprodukter Udviklingstendenser i detailhandelen 161 Side 253

254 Udviklingstendenser i detailhandelen En række forhold vil markant påvirke detailhandelen i de nærmeste år. Discountbutikker I forbindelse med de senere års stærke priskonkurrence har discountbutikken (f.eks. Netto, Rema 1000 eller Lidl), som markedsfører sig prisaggressivt, opnået en omsætning på omkring 40 % af den totale kolonialsektor. Rema 1000 Samtidig har discountbutikken fået en udbredelse, hvor den nu forekommer i alle byer over indbyggere, samt i mere end tre fjerdedele af byerne mellem og indbyggere. Discountbutikken dækker så stor en andel af forbruget på dagligvareområdet, at den i mange mindre byer og markedsområder fungerer som en nærbutik, som i sit udviklingsforløb som butikstype efterhånden har forøget sit butiksareal, udvidet sit sortiment og forbedret sit serviceniveau. Det må forventes, at discountbutikkernes antal og betydning vil øges, hvilket vil ske på bekostning af især mindre supermarkeder, minimarkeder, kiosker og fødevarespecialbutikker. Planloven Planlovens intensioner er både at styrke detailhandelen i bymidten samtidig med, at man skal sikre en god lokal forsyning med dagligvarer tæt på boligerne. Planloven fastlægger, at arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by, samt at dagligvarebutikker maksimalt må have et samlet bruttoareal på m 2 og udvalgsvarebutikker m 2. Det er en mulighed, at planloven inden længe revideres. I den forbindelse er det væsentligt at understrege, at det stadig bør være hensynet til koncentration og styrkelse af bymidterne, der styrer detailhandelsplanlægningen. Lukkeloven I 2012 blev reglerne om lukketider i detailhandelen ophævet helt, undtagen på enkelte specielle dage og helligdage. 162 Side 254

255 Udviklingstendenser i detailhandelen Især muligheden for generelt forlænget åbningstid og søndagsåbent vil være positivt for de større butikker og for detailhandelen i de større udbudspunkter, der kan samordne åbningstiderne. Dette kan betyde, at butikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt vil opleve et skærpet konkurrencebillede. Ser man på erfaringerne siden liberaliseringen, er det især dagligvarebutikkerne og udvalgsvarebutikkerne i shoppingcentre og i aflastningscentrene, der har benyttet sig af muligheden for f.eks. at holde åbent søndag. Det er ICP s vurdering, at såfremt bymidterne ikke er parate til at tage denne kamp op, vil shoppingcentrene vinde markedsandele på bekostning af de traditionelle bykerner og de større udbudspunkter vil vinde markedsandele på bekostning af de mindre udbudspunkter. E-handel E-handel har igennem de senere år været voldsomt stigende, og kan måske blive en mulig trussel mod den fysiske detailhandel også i Ringkøbing- Skjern Kommune. De varer, som danskerne køber mest af på internettet, er tøj, elektronik, bøger, musik og film. Der findes ikke entydig statistik, der belyser, hvilken betydning nethandel har for den traditionelle detailhandel, ligesom der ikke er nogen klar skillelinje mellem e-handel, traditionel postordre og varer, der bestilles over nettet, men afhentes i en butik. Det vurderes, at den samlede omsætning for fysiske varer i Danmark var omkring 25 mia. kr. i Samlet set vurderes det, at e-handel med udvalgsvarer udgør ca. 15 % af den samlede udvalgsvareomsætning i Danmark. Det er vanskeligt at forudsige, hvor stor en andel e-handel vil få af den fysiske detailhandel. Men den øgede e-handel vil påvirke den fysiske detailhandel og dermed detailhandelsstrukturen i Danmark. Standardvarer forventes i højere grad at blive købt på nettet, mens de køb, der overlades til de fysiske butikker, er køb, hvori der er iblandet en oplevelse. Derfor vil sanserne i langt højere grad blive sat i spil. Kunderne vil kunne se, føle, dufte, høre, smage og prøve varen, samtidig med, at der ønskes en personlig service. E-handel vil blive en integreret del af de fysiske butikker. For at imødekomme kundernes krav til at kunne handle når det passer dem, vil detailhandlere i stigende grad være at finde online. Det vil blive udbredt at have onlinestandere i butikkerne, hvorfra kunderne kan bestille et bredere sortiment end det, der kan ses og opleves i butikken. Det er et fænomen, som allerede i dag gør sig gældende i butikker som f. eks Bilka, Føtex, Bolia og Stadium. 163 Side 255

256 Udviklingstendenser i detailhandelen Mulighed for bestilling af varer i Stadium Muligheden for at bestille online i butikken giver mindre arealbehov, men stiller ikke nødvendigvis mindre krav til butikspersonalet, som skal hjælpe kunderne og rådgive omkring bestillinger. Omni channel (kombination og sammensmeltning af den fysiske platform og e-handel) vil i fremtiden være med til at udviske grænserne mellem den fysiske butik og online. Den nye generation af forbrugere vil vokse op med omni channel og vil i fremtiden ikke skelne, om varen er købt på nettet eller i de fysiske butikker, men vil fokusere på oplevelsen, varemærket og prisen. Det er derfor vigtigt, at butikkerne i især hovedcenterbyerne arbejder på, at det er en oplevelse at besøge den fysiske butik. Herudover vil det være relevant for en række butikker, som bl.a. har turister som kunder, at udnytte e-handelen som en mulighed for at fastholde turisterne som kunder, også når de er taget hjem. Se endvidere nedenfor i afsnittet om en fælles e-handels-platform. Såfremt der ikke gøres noget aktivt og ekstraordinært, vil man år frem i tiden opleve, at der i rigtig mange steder ikke længere kan siges at være en udvalgsvareforsyning, der nogenlunde dækker de fleste husholdningers grundlæggende behov. Her vil alene være de helt standardiserede udvalgsvarebutikker tilbage. Der i dag er der ca. 210 byer med mere end indbyggere, der har en udvalgsvareforsyning på et vist niveau, men hvis 50 % af udvalgsvarehandelen går via e-handel i 2025, vil kun de 28 største byer kunne tilbyde et dybt og bredt udbud af udvalgsvarer. En øget e-handel betyder, at en væsentlig del af forbruget vil blive dækket ved køb uden for de fysiske butikker. Det vil betyde, at konkurrencesituationen yderligere bliver skærpet for alle udbudspunkter. E-handel og de fysiske butikker Den øgede udbredelse af e-handel vil naturligvis ændre den måde, forbrugerne handler og tænker på. Der vil fortsat være behov for fysiske butikker, da shopping indeholder et socialt element. Shopping består af to elementer, der ligger noget funktionelt i handlingen og der er en social side. 164 Side 256

257 Udviklingstendenser i detailhandelen Den sociale side vil fortsat eksistere og dermed behovet for de fysiske butikker, men forbrugerne vil i højere grad stille krav til oplevelser i forbindelse med købet. Rollen for detailhandlerne ændrer sig de skal skabe oplevelser. De fysiske butikker skal kunne give disse oplevelser og yde service. Butikkerne vil i fremtiden måske i højere grad stå for oplevelser og introduktioner i forbindelse med produkter. Standardvarerne vil i højere grad overgå til nettet. Sanserne skal sættes i spil, kunderne vil se, føle, dufte, høre, smage og prøve hvilket adskiller de fysiske butikker fra nettet. Et godt eksempel på dette er markedsdage, der er med til at skabe en oplevelse for kunden i bymidten. Totaloplevelsen får i fremtiden større betydning for de fysiske butikker. Her spiller personalet og servicen en stor rolle. Men også indretningen af butikkerne kan få stor betydning i fremtiden. Bymidterne vil blive et mødested og der vil man i fremtiden kunne finde alle former for servicefunktioner. Afhentning af online varer i John Lewis i England Onlinehandel vil blive en integreret del af butikkerne. For at imødekomme kundernes krav til at kunne handle når det passer dem, vil detailhandlere i stigende grad være at finde online. Der vil være mindre butikker i sekundære placeringer, der har webshop som sin primære omsætningskilde, men hvor de kunder, der vil se produkterne i 1:1, har mulighed for dette. 165 Side 257

258 Udviklingstendenser i detailhandelen Omni channel i UGG Det vil blive udbredt at have onlinestandere i butikkerne, hvorfra kunderne kan bestille et bredere sortiment end det, der kan ses og opleves i butikken. Det er et fænomen, som allerede i dag gør sig gældende i udvalgte butikker som f. eks Bilka, Bolia og Stadium. I det hele taget vil grænserne mellem online handel og de fysiske butikker være sværere at skelne imellem. Muligheden for at bestille online i butikken giver mindre arealbehov, men stiller ikke nødvendigvis mindre krav til butikspersonalet, som skal hjælpe kunderne og rådgive omkring bestillinger. Omni-channel (sammensmeltning af den fysiske platform og e-handel) vil i fremtiden være med til at udviske grænserne mellem den fysiske butik og online. Den nye generation af forbrugere vil vokse op med omni-channel og vil i fremtiden ikke skelne, om varen er købt på nettet eller i de fysiske butikker, men vil fokusere på oplevelsen, på varemærket og prisen. Bymidten som mødested Shopping er blevet en udflugt, en social foreteelse og en oplevelse. Shopping er ikke kun opfyldelse af et enkelt behov for en vare. Mens dagligvarer i højere grad bliver købt tæt på bopælen, er kunderne mere villige til at køre længere for det rigtige udbud af udvalgsvarer og oplevelser. Til gengæld opholder de sig så længere i udbudspunktet. Det er derfor af stor betydning, at byerne bliver bedre til at udforme og tilbyde et aktivt bymiljø, som giver kunderne en helhedsoplevelse med kulturtilbud, bespisning, gademusikanter og andre bløde værdier som vand, belysning, beplantning og kunst. Bymidten skal fungere som et attraktivt mødested for alle borgere, turister og besøgende fra oplandet. Det bliver derfor væsentligere, at bymiljøet visuelt skal være hyggeligt og rart at færdes i. Her kan blandt andet torvepladser markerer sig som samlingssted med træer, udeservering, torvedage, bænke, historie og bymiljø. En anden faktor, der kan være med til at øge bymidtens attraktion yderligere, er flere opholdsrum og naturlige oaser, hvor besøgende og kunder har lyst til at opholde sig uden nødvendigvis at skulle have penge op af lommen. 166 Side 258

259 Udviklingstendenser i detailhandelen Bymiljøet består også af kundernes oplevelse af en gåtur i byen. Her er det vigtigt at opnå den rette balance mellem en fuldstændig varefri gågade og et forhindringsløb mellem skilte og udstillingskasser. Udespisning Fastfood, take-away og udespisning forventes generelt i de kommende år at erstatte en stadigt større del af forbrugernes indkøb af fødevarer. Sticks n Sushi Det faktum, at andelen af husstande med en person i dag udgør næsten 40 % af samtlige husstande i Danmark kombineret med fokus på, at det gode liv i dag er et urbant liv med karriere, frihed og valgmulighed til spontant at gøre, hvad man har lyst til, har betydet, at markedet for udespisning, færdigretter og halvfabrikata er steget voldsomt. Det, forbrugerne anvender til udespisning, udgør ca. 25 % af det samlede forbrug af dagligvarer. Det tilsvarende tal i USA er mere end 50 %. Der hersker generel enighed om, at andelen i Danmark vil stige, men i hvilken grad, vil afhænge af de generelle konjunkturer, modestrømninger og holdninger til madlavning. Betydning af kæder på udvalgsvareområdet Kædevirksomheder har i de seneste år fået en stærkt stigende del af markedet, og i dag præges lejemålene i butikscentrene og centralt i de største bymidter af butikker, som ejes og styres centralt. 167 Side 259

260 Udviklingstendenser i detailhandelen Traditionel Vero Moda butik Det må forventes, at de egentlige kæder vil få en stærkt øget betydning, og at medlemmerne i frivillige kæder og indkøbsforeninger må underkaste sig en stærkere central styring for at kunne imødegå konkurrencen fra de egentlige kædevirksomheder. Især inden for udvalgsvaresektoren vil stærke koncentrationstendenser i fremtiden gøre sig mere gældende, både med hensyn til beliggenhed og organisationsform. Vero Moda pop-up on-line shop i Aarhus Den økonomiske styrke, det kræver, at omstille de nuværende butikker fra at være rene fysiske butikker til at være del af en handelsplatform, hvor den fysiske butik er helt integreret i e-handelsløsningen og omvendt, er betragtelig. Denne styrke vil primært være til stede i kapitalkæderne, der har det strategiske, ledelsesmæssige og økonomiske overskud til en konvertering af hele handelsplatformen. 168 Side 260

261 Udviklingstendenser i detailhandelen Fælles e-handelsplatform og -infrastruktur Flere danske byer har enten et e-handelssamarbejde eller har haft et. De e- handels-portaler, der er kendskab til, er eller har oftest været drevet af den lokale handelsstandsforening eller en medievirksomhed som Berlingske Medier, der foruden shopringskjern.dk også driver en lignende portal i Aarhus. ICP har i forbindelse med at afdække mulighederne og begrænsningerne bl.a. været i kontakt med handelschefer, butikscenteroperatører og FDIH (ehandelsbranchens interesseorganisation). Shopringskjern.dk Der tegner sig et billede af, at en e-handelsportal med tilknyttet infrastruktur er meget vanskelig at drive i handelsstandsforeningsregi. Der er store vanskeligheder med at skabe tilstrækkelig opbakning om sitet, de mindre butikker har ofte ikke overskuddet til at lægge varer op og sikre tilstrækkelig kvalitet i præsentation, billeder etc. De nationale og internationale kædebutikker ønsker meget ofte ikke at deltage, det er kostbart at sikre sitet synlighed på Google og detailhandlere, der allerede har en web-shop, ønsker ofte ikke at deltage, da de allerede selv betaler driften af egen web-shop. Et samarbejde med f.eks. et mediehus betyder, at begge parter kan have forretningsmæssige fordele, der betyder, at driftsøkonomien kan fordeles på flere interessenter. En succesfuld fælles e-handelsplatform kan sikre en bys eller kommunes detailhandel større synlighed i det digitale landskab. Den kan også sikre, at producenter eller lokale e-handelsoperatører kan blive mere synlige på en fælles platform og på den måde være med til at styrke billedet af et stort, samlet udbud i byen eller kommunen. Endelig kan områder med betydelig turisme som f.eks. Ringkøbing-Skjern udnytte muligheden for også at servicere turisterne, når de er taget hjem. Skal en fælles e-handelsplatform blive succesfuld, er det væsentligt, at sitet er meget synligt og kendt lokalt og meget synligt på Google. Det er væsentligt, at mange detailhandlere, web-shops og producenter bakker op både med tilstedeværelse, god kvalitet og relevans i vareudvalget og præsentationen og stadig udskiftning af varer. Det er også meget væsentligt, at kæderne i høj grad er tilstede på sitet. Hvad angår en fælles infrastruktur, hvor kunden handler i flere butikker på samme hjemmeside, er holdningen i dag, at dette meget vanskeligt kan lade sig gøre både rent økonomisk og rent praktisk. Udfordringerne er bl.a., at 169 Side 261

262 Udviklingstendenser i detailhandelen processen efter kundens køb er vanskelig og omkostningstung at håndtere, såfremt kunderne har købt varer fra flere forskellige butikker i samme køb. Man skal dog ikke afvise, at såfremt der kan etableres en forretningsmodel, hvor et samarbejde mellem en logistikvirksomhed, en e-handelsportal og evt. en kommune kan betyde, at alle parter opnår en synergieffekt, vil også logistikdelen på en e-handelsplatform kunne tilkobles. Set i lyset af den betydelige turisme i Ringkøbing-Skjern Kommune kan en fællesportal være et stærkt kort at give turisterne med hjem. Igen er det meget væsentligt, at der er mange butikker, der bakker op og at sitet er meget synligt på Google. Beliggenhed Generelt er beliggenheden blevet den altafgørende faktor i detailhandelens vurderinger i forbindelse med investeringer i nye butikker. For mange brancher er f.eks. huslejen for butikslokalerne af mindre betydning end kravet til en god beliggenhed. Inden for beklædningsområdet vil tendenserne til en centralisering af udbuddet være størst. Forbrugernes krav om et stort og varieret udbud af varer og butikker, når de skal købe beklædning, betyder, at de vil søge mod de større udbud. Dette kan generelt ses som en trussel mod de relativt små udbud i Ringkøbing-Skjern kommune. Udviklingsmæssige initiativer i bymidterne Den detailhandelsmæssige udvikling, hvor de driftsmæssige forhold, koncentrationstendenser og forbrugernes generelle indkøbsmønster har betydet, at dele af bymidterne tømmes for kommercielle funktioner og dermed for en væsentlig del af livet i gaderne, har medført, at der i en række nordamerikanske og europæiske byer er iværksat offentlige/private initiativer i bydele eller lokalområder, der skal være med til at sikre liv, vækst og attraktive bymiljøer med butikker og andre byfunktioner. Generelt kaldes initiativerne BID (Business Improvement Districts). Der er generelt tale om byer, der er væsentligt større end Ringkøbing, i lande hvor offentlige initiativer i forbindelse med byudvikling i mindre skala ofte er sjældnere, end det er tilfældet i Skandinavien. Tanken bag begrebet er, at det offentlige f.eks. kommunen opkræver en ejendomsskat (dækningsafgift), der så i et vist omfang kanaliseres tilbage til f.eks. forskønnelse, start af butikker og markedsføring af lokale initiativer i en del af bymidten eller et beboelseskvarter. Skal dette iværksættes i Danmark, kræves der naturligvis, at der er lovhjemlet ret til dette. I en dansk sammenhæng arbejdes der i Københavns Kommune med et forsøg med "Kvartermanagere" og i flere byer, er der ansat en person i kommunalt regi, der skal sikre, at de optimale funktioner og oplevelser kommer til bymidten (eller flere bymidter) og forankres der som en del af en mere overordnet erhvervspolitisk satsning. I shoppingcentre er der ansatte til at varetage både den fælles drift, sikre det rette kommercielle indhold og markedsføre dette. Det er måske herfra, at inspirationen til ovennævnte stammer. 170 Side 262

263 Udviklingstendenser i detailhandelen I Frederiksgade i Aarhus har der i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, en række erhvervsorganisationer, udlejere og virksomheder været arbejdet med at bringe gaden tilbage i aarhusianernes bevidsthed efter en årrække med tilbagegang og tomme butikslokaler. Man har iværksat et projekt, hvor man angiveligt med bæredygtighed som omdrejningspunkt, har fået trukket lejere til flere tomme lokaler. Det bør overvejes, om ovennævnte i en eller anden form kan anvendes i forbindelse med en udvikling og styrkelse af de fem hovedcenter byer i Ringkøbing-Skjern Kommune. Dette kunne være en fælles Citykoordinatoren der med fokus på hovedbyerne kunne facilitere et forpligtende samarbejde i og imellem byerne om udviklingen af bymidterne. Tematiseret detailhandel Det brancheområde, der umiddelbart anvender tematiseret detailhandel mest, er bilforhandlere, med slogans som Bilernes By og Bilernes Ø, Bilbyen i Skjern. Der er dog også andre former. Der er eksempler på gader i København, hvor der ligger mange antikvitets- og genbrugsbutikker (Ravnsborggade, Nørrebro) og gallerier (Rørholmsgade, Københavns indre by). I Sydtyskland ligger byen Metzingen, der er forvandlet til eet stort outlet-center. Endelig findes der f.eks. en række byer i Danmark og udlandet, der profilerer sig på at være bogbyer eller har gjort det. Typisk er der her tale om brugte bøger. Som eksempel kan nævnes Hay-On-Wye i Wales, Fjærland ved Sognefjorden i Norge og Torup i Nordsjælland. Der er ifølge International Organisation of Book Towns ca. 20 byer rundt om i verden. Fjærland i Norge, hvor bøger er temaet Det er ICP s vurdering, at tematisering på forskellige niveauer bestemt kan være med til at gøre byer interessante i kortere eller længere perioder. De kan også være med til at tiltrække flere og andre typer turister, end dem man i dag har. 171 Side 263

264 Udviklingstendenser i detailhandelen Arrangementerne giver omtale og kan være med til at profilere et område, men der er generelt meget delte meninger om, i hvilket omfang det giver blivende vækst. Etableringen af KRAFT kan måske anvendes som en tankemæssig indgangsvinkel til at udvikle den nuværende detailhandel med en ekstra dimension. SMART CITY Smart City er stadig i sin vorden i Danmark. Begrebet dækker over, hvorledes man anvender informationsteknologi til at skabe kvalitet og effektivitet i forbindelse med privat og offentlig service i byerne og på den måde skaber bæredygtige og omkostningseffektive løsninger ved at inddrage brugere og gøre dem til aktive medborgere. Smart City begrebet er især blevet anvendt til at gøre forsyning og affaldshåndtering mere effektiv og borgernær, i forbindelse med trafiktiltag, der sikrer fremkommeligheden i især de større byer samt i egentlig borgerinddragelse. Ser man det i et detailhandelsmæssigt perspektiv, er erfaringerne meget begrænsede. Nogle forskere mener, at Smart City begrebet især skal ses i sammenhæng med, at man i højere grad gør borgerne/forbrugerne mere ansvarlige for deres egen bys ve og vel. Man har også set eksempler på, at f.eks. nødlidende butikker, caféer ol. via Facebook har appelleret til kunderne om støtte. Borgerne har så crowd funded f.eks. ved køb af tilgodebeviser og har på den måde lånt butikken likvide midler, der måske kan være med til at sikre butikken overlevelse. Forbrugeren er blevet til ansvarlig borger, føler sig tættere på butikken eller caféen, kommer der oftere for at handle og føler sig ansvarlig for dens overlevelse. Nogle byer f.eks. Næstved, Helsingør og shoppingcentre f.eks. Bruuns Galleri i Århus har udviklet en City app, der f.eks. guider dig til p-pladser og til butikkerne via Google maps, hvilket især måske er relevant i Hvide Sande og Ringkøbing byer. Desuden leverer den ved hjælp af beacons og ibeacons (blue tooth teknologi, der tracker kunderne) målrettede tilbud fra de butikker forbrugeren passerer på sin vej gennem byen og f.eks. målrettede reklamer på byens interaktive storskærme. Byens butikker, caféer ol. kan f.eks. også reklamere på app en. Endelig kan man under SMART CITY også nævne elektronisk parkeringshenvisning 172 Side 264

265 Bilag 1 Forslag til udlæg af arealer til detailhandelsformål i Ringkøbing-Skjern Kommune Side 265

266 Fremtidigt arealbehov og centerstruktur Beliggenheden af detailhandel vil også i fremtiden have en stor betydning. Generelt søger butikker sammen med andre, for at de kan udnytte den synergieffekt, en koncentration af butikker giver. Arealudlæg til nye butikker bør således foretages så centralt og så koncentreret som muligt, så synergien og den særlige fortættede stemning fastholdes. Samtidig skal de fremtidige arealudlæg sikre, at forbrugerne i de enkelte områder i Ringkøbing- Skjern Kommune bliver serviceret på det rigtige niveau og får begrænset afstand til indkøb. Bymidterne i hovedcenterbyerne skal både sikre borgerne en attraktiv dagligvare- og udvalgsvareforsyning, mens lokalcenterbyerne primært skal sikre borgerne en god, lokal dagligvareforsyning. Frem til 2029 ventes det, at dagligvareforbruget blandt kommunens borgere vil falde med 2 %, mens udvalgsvareforbruget forventes at stige med 13 %. Da e-handelen i samme periode ventes, at stige med 10-15%-point, bliver forbrugsstigningen udlignet af denne. Omvendt ventes det, at der tilføres kommunens butikker en stigning i omsætningen fra turister på ca. 400 mio.kr. incl. moms i 2014-priser Ovennævnte udvikling skal ses i lyset af forventningen om en begrænset stigning i forbruget af dagligvarer pr. person samt forventningen om et vigende befolkningstal i Ringkøbing-Skjern Kommune frem til Det samlede bruttoareal for butikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune var knap m 2 i Her var ca m 2 bruttoareal til dagligvarer og ca m 2 bruttoareal til udvalgsvarer. Liberaliseringen af lov om butikstid, der trådte i kraft 1. oktober 2012, har haft og vil generelt have en tendens til, at omsætningen tidsmæssigt vil kunne udbredes og således vil behovet for yderligere areal blive mindre. På trods af et generelt mindre arealbehov i fremtiden er det dog også væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer specielt i bymidterne, der ligger, hvor detailhandelen vil efterspørge dem. Dagligvarebutikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune har i dag en gennemsnitlig omsætning på ca kr./m 2 bruttoareal og udvalgsvarebutikkerne har en gennemsnitlig omsætning på knap kr./m 2. Disse tal er udtryk for en lav omsætning pr. m 2. Dette byder bl.a., at man frem mod 2029 generelt vil have et relativt begrænset behov for nye arealer til detailhandel, da omsætningen vil kunne øges betragteligt på de nuværende arealer. Omvendt kan der være nye butikstyper som for eksempel giver mulighed for at prøve varen, nye udstillingskoncepter og nylokaliseringer, hvilket indebærer, at butikker kan have behov for mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Personale og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. I vurderingen af det fremtidige arealudlæg er der taget højde for øget udbredelse af e-handel, for den generelt skærpede konkurrencesituation og en generel forudsætning om, at udviklingen går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Det er således ICP s vurdering, at den rummelighed, der fremgår af Kommuneplan i langt de fleste tilfælde vil kunne dække behovet frem til Side 266

267 Tabel 1. Arealudlæg i bymidterne i hovedcenterbyerne (bruttoareal i m 2 ) Arealudlæg Detailhandel Samlet arealramme i alt 2015 (m 2 Restareal frem til ) frem til Ringkøbing bymidte Skjern bymidte Videbæk bymidte Tarm bymidte Hvide Sande bymidte For at styrke bymidterne i hovedcenterbyerne er det væsentligt, at arealudlægget primært foregår her. I Kommuneplan er bymidterne i Skjern og Tarm behandlet under eet. I nærværende opgørelse er arealudlægget fra Kommuneplan fordelt nogenlunde forholdsmæssigt i forhold til det nuværende areal til detailhandel. Dagligvarebutikkerne kan have et bruttoareal på maksimalt m 2 plus 200 m 2 til personalefaciliteter og udvalgsvarebutikkerne kan have et bruttoareal på m 2 plus 200 m 2 til personalefaciliteter. Tabel 2. Arealudlæg i bymidterne i lokalcenterbyerne (bruttoareal i m 2 ) Detailhandel i alt 2015 (m 2 ) Samlet arealramme frem til 2029 Arealudlæg Restareal frem til 2029 Kloster bymidte Lem bymidte Spjald bymidte Tim bymidte Troldhede Vorgod/Barde Borris Bork Havn Søndervig Generelt er det ICP s vurdering, at bymidterne i lokalcenterbyerne med bymidter bør have mulighed for at samlet areal til dagligvarer og udvalgsvarer på minimum m 2. I Lem og Spjald er den nuværende ramme anvendt. Ringkøbing-Skjern Kommune bør søge at åbne for yderligere arealudlæg, så detailhandelen kan udvikles. I Troldhede og Hemmet foreslås det, at den eksisterende dagligvarebutik flyttes uden for bymidten. Den nuværende bymidte indsnævres. I Vorgod/Barde bør den nuværende bymidte nedlægges. Det kan evt. overvejes, om der skal gives mulighed for et lokalcenter ved Herningvej. Søndervig er ved Lokalplan 370 udlagt som lokalcenterby med bymidte. Side 267

268 Tabel 3. Arealudlæg i aflastningscentrene (bruttoareal i m 2 ) Arealudlæg Detailhandel Samlet arealramme i alt 2015 (m 2 Restareal frem til ) frem til Herningvejcentret, Ringkøbing Ringvejcentret, Skjern Åboulevardcentret, Tarm Arealrammen i aflastningscentrene kan ifølge Planlovens detailhandelsbestemmelser ikke udvides. Derfor skal arealrammen fra Kommuneplan videreføres frem til Dette betyder, at der alene kan etableres yderligere detailhandel i Ringvejcentret i Skjern. Tabel 1.4 Arealudlæg i lokalcentre (bruttoareal i m 2 ) Detailhandel i alt 2015 (m 2 ) Samlet arealramme frem til 2029 Arealudlæg Restareal frem til 2029 Fjordcentret, Ringkøbing Skelbækcentret, Ringkøbing Mergelvejcentret, Ringkøbing Høgevejcentret, Videbæk ICP foreslår, at Fjordcentret i Ringkøbing ikke udvides ud over de nuværende to butikker. ICP foreslår, at Skelbækcentret nedlægges som lokalcenter og overgår alene til et område for særlig pladskrævende varer. ICP foreslår, at Mergelvejcentret nedlægges, da området i dag delvis betjenes lokalt fra Fakta på Rindumgårdsvej. Skal den nordlige del af byens dagligvareforsyning forbedres, kan det overvejes at etablere et lokalcenter i området ved Fakta på Rindumgårdsvej/-Holstebrovej. Høgevejcentret bør ikke udvides af hensyn til bylivet i bymidten i Videbæk. Særligt pladskrævende varer Der er i dag 36 butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer i Ringkøbing-Skjern Kommune. Disse er primært byggemarkeder, bilforhandlere, planteskole og lign., og har et samlet bruttoareal på ca m 2. Der er i dag 17 bilforhandlere med et egentligt salgslokale og 8 byggemarkeder/handel med byggematerialer. Det skal bemærkes, at 15 af de butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer, ligger uden for områder, der er udlagt til formålet. Forbrugerne er langt mere målrettede, når der skal købes langvarige forbrugsgoder. Indkøbsmønsteret er et andet for de særligt pladskrævende varer og store udvalgsvarer som for eksempel biler, både og campingvogne, end det er for andre udvalgsvarer. Især bilforhandlere er ikke nær så afhængige af en placering sammen med andre butikstyper, men primært alene sammen med andre bilforhandlere. Derfor er det ikke et markedsmæssigt krav, at man udlægger arealer til handel med biler i sammenhæng med andre butikstyper. Generelt søger butikker i dag beliggenheder, hvor de kan ligge sammen med andre og på den måde tiltrække flere kunder. Inden for de seneste år er facadegrunde langs overordnede veje blevet populære beliggenheder, dels på grund af synligheden og eksponeringen dels på grund af den trafikalt gode beliggenhed i forhold til kunder med bil. Side 268

269 Den trafikale tilgængelighed vurderes fremover at blive meget væsentlig for disse butikstyper, da de oftest har et stort opland. Herudover er det vigtigt, at man arbejder på at koncentrere de særligt pladskrævende butikker, da især bilforhandlere har en god synergieffekt af at være placeret tæt på hinanden. Det kan være vanskeligt at planlægge for særligt pladskrævende varegrupper, da der formelt ikke er en øvre grænse for de enkelte enheders størrelse. Der er en tendens til, at bilforhandlere samler sig i færre men større bilhuse, der typisk repræsenterer flere bilmærker. Hermed er synlighed og tilgængelighed vigtige parametre i lokaliseringen. Tabel 1.5 Arealudlæg til særlig pladskrævende varer i hovedcenterbyerne 2029 (bruttoareal i m 2 ) Samlet Rammeområde Særlig pladskrævende i alt 2015 (m 2 ) arealramme til særlig pladskrævende frem til 2029 Arealudlæg Restareal frem til 2029 Hvide Sande, Parallelvej* 23ce Hvide Sande, Gytjevej 23be Hvide Sande, Parallelvej/Danevej* Ringkøbing, Vesterkær/Enghavevej Ringkøbing, Herningvej/Holmegårdsvej 23er003 36er020, 36er er ce081, 36of001, Ringkøbing, 36er082, 36er117, Skådsmosevej/Sjællandsgade 36rf Ringkøbing, Ribovej* 36er Ringkøbing, Ndr. 36er062 Ringvej/Ormstoftvej Ringkøbing, Ndr. 36er107 Ringvej/Holstebrovej* Ringkøbing, Vestre 36er114 Ringvej/Holstebrovej** Ringkøbing, Falkevej 36er Ringkøbing, Birkmosevej 36er Skjern, Engdraget* 39er010, 39be Skjern, 39er004 Holstebrovej/Transportvej* Skjern, Erhvervsparken 39er008, 39er Skjern, Vardevej Syd 39ce099, 39er Skjern, Bredgade Nord* 39ce Skjern, 39er012 Ringvejken/Smedevej Skjern, Svinget/Nygade 39er Skjern, Østergade midt* 39be Skjern, 39er005 Ringvejen/Industrivej Nord Skjern, Ringvejen/Østergade 39er048 Øst Skjern, Trykkerivej/Jægervej 39er050, 39er Tarm, Nørremarksvej 47er Tarm, Vester Kvartervej/Vardevej* Videbæk *): centerområdet foreslås nedlagt **): centerområdet udlægges evt. til lokalcenter 47er er007, 53er025, 53er030, 53er029, 53er024, Side 269

270 For at koncentrere udbuddet i hovedcenterbyerne foreslås det, at en række områder, der i dag er udlagt til særlig pladskrævende varegrupper, nedlægges til dette formål. Det foreslås desuden, at udlægget til butikker, der forhandler pladskrævende varer i området Vesterkær/Enghavevej i Ringkøbing begrænses, så området i højere grad med tiden kan overgå til andre mere bymæssige formål. Der foreslås generelt en øvre arealgrænse for de enkelte butiksenheder på m 2. Tabel 1.6 Arealudlæg til særlig pladskrævende varer i lokalcenterbyerne o.l (bruttoareal i m 2 ) Samlet arealramme Særlig Arealudlæg Rammeområde til særlig pladskrævende Restareal i alt 2015 (m 2 pladskrævende frem ) frem til 2029 til 2029 Kloster, 26er003 Klostervej/Bandsbyvej Kloster, 26be018 Klostervej/Nyropsvej* Kloster, 26er019 Klostervej/Strædevej* Kloster, Klostervej Syd* 26er Lem, Smed 27er021, 27er022 Hansensvej/Bredgade* Lem, Bredgade/Lemvej 27er019, 27er024, 27ta023, 27er Spjald, Holstebrovej, 41er007, 41er024 Spjaldgårdvej Tim, Svendgårdsvej 48er Tim, Høbrovej* 48er Troldhede, 50er013 Gåsdalvej/Blichersvej* Troldhede, 50er006 Industrivej/Idrætsalle Vorgod/Barde, 54be014 Kongevejen/Torvegade Borris, 04er002, 04er003 Kornvænget/Flodgårdsvej Borris, Vestergade 04be Borris, Skolevænget 04be Borris, Åstedvej* 04be *): centerområdet foreslås nedlagt For at understøtte muligheden for udvikle erhvervslivet i lokalcenterbyerne er der generelt givet mulighed for at etablere særlig pladskrævende butikker i byerne. Men for at understøtte en koncentration, foreslås antallet af områder reduceret. I Spjald foreslås det, at området til særlig pladskrævende varegrupper indsnævres, så det afgrænses til området vest for Spjaldgårdvej. Der foreslås generelt en øvre arealgrænse for de enkelte enheder på m 2. Side 270

271 Tabel 1.7 Arealudlæg til særlig pladskrævende varer i landsbyerne (bruttoareal i m 2 ) Samlet arealramme Særlig Rammeområde til særlig pladskrævende I alt 2015 (m 2 pladskrævende frem ) til 2029 Arealudlæg Restareal frem til 2029 Astrup, Borrisvej* 01er Hee, byområde* 16be Hover, byområde vestdel* 21be No, byområde* 32be No, Heagervej* 00er Rækker Mølle, Sæddingvej* 37er Stadil, byområde* 42be Stauning, Kirkebyvej* 43er Torsted, byområde* 49be Vedersø, byområde* 51be Velling, byområde* 52be Ølstrup, byområde* 56be *): centerområdet foreslås nedlagt For at understøtte bestræbelserne på at koncentrere butikkerne færre steder, så der kan opstå synergier vil ICP foreslå, at der ikke åbnes mulighed for at etablere butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer i landsbyerne. Side 271

272 Side 272

273 Bilag 2 Branchefortegnelse - detailhandel Side 273

274 1. DAGLIGVARER Servicestationer med kiosksalg Købmænd og døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst m Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Detailhandel med drikkevarer Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd 2. BEKLÆDNING Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Bilag 2 Side 2 Side 274

275 Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordre eller internetforretninger, hvis salgslokale 3. BOLIGUDSTYR El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning, hvis salgslokale Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Radio- og tv-forretninger Detailhandel med isenkram og glas Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Farve- og tapetforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere, ydre enheder og software Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Detailhandel med brugte varer i forretninger Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale Detailhandel med køkken og badeværelseselementer Låsesmede, hvis salgslokale Bilag 2 Side 3 Side 275

276 4. ØVRIGE UDVALGSVARER Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Detailhandel med musik- og videooptagelser Forhandlere af musikinstrumenter Detailhandel med bøger Detailhandel med aviser og papirvarer, herunder kontorartikler og plakater Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer Optikere Fotoforretninger Detailhandel med frimærke- og mønter Forhandlere af sports- og campingudstyr Detailhandel med spil og legetøj Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale 5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne mv Planteforhandlere og havecentre Møbelforretninger *) Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Bilag 2 Side 4 Side 276

277 Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 2 Side 5 Side 277

278 Bilag 2 Side 6 Side 278

279 Bilag 3 Branchefortegnelse for kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt Side 279

280 1. RESTAURANTER MV Hoteller med restauranter Konferencecenter og kursusejendomme Hoteller uden restauranter Restauranter Cafeterier, pølsevogne, grillbarer Selskabslokaler Forsamlingshuse mv Værtshuse, bodegaer mv Diskoteker og natklubber Kaffebarer Catering og diner transportable 2. PENGEINSTITUTTER Postvæsen Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Skadesforsikringsvirksomhed Ejendomsmæglere 3. FRISØRER, LÆGER MV Praktiserende læger Alment praktiserende læger Praktiserende tandlæger Fysioterapeutiske klinikker og praktiserende fysioterapeuter Kiropraktorer Fodplejere Kuranstalter, naturlæger mv Dyrlæger Bilag 3 Side 2 Side 280

281 Frisørsaloner Skønheds- og hudpleje Sol- og motionscentre mv. 4. BIOGRAFER MV Biografer Teater- og koncertvirksomhed Forlystelsesparker Folkebiblioteker Museer 5. ANDEN SERVICE Udgivelse af dagblade med eget trykkeri Bogtrykkerier og offsettrykkerier Autoreparationsværksted Dækservice Vandrehjem Campingpladser Feriecentre Andre faciliteter til korttidsophold Turistbureauer Rejsebureauer, turarrangerende Rejsebureauer, billetudstedende Ferieboligudlejning Biludlejning Advokatvirksomhed Fotografer Offentlig administration Politiet Køreskoler mv. Bilag 3 Side 3 Side 281

282 Fagforeninger Andre organisationer og foreninger i øvrigt Botaniske og zoologiske haver Idræts- og svømmehaller Andre sportsanlæg Idrætsklubber Lotteri og anden spillevirksomhed Selvbetjeningsvaskerier mv Renserier mv Bedemænd Begravelsesvæsen Bilag 3 Side 4 Side 282

283

284 Side 284

285 Side 285

286 Side 286

287 Side 287

288 Side 288

289 Side 289

290

291 Oversigt over skolernes udgifter til DR-turen 10. december Skole Alkjærskolen Hvor mange elever sendte din skole afsted? 212 var med på turen til København, og 143 var med til koncerten i Skjern med Hr. Skæg den 17. september Hvor mange lærere sendte din skole afsted, og hvad bliver den samlede regning for lærernes løn? 14 Da hjemkomsttidspunktet udvidede/forøgede længden af den normale arbejdsfredag for de deltagende lærere med 10 timer i alt, afregnes hver af de deltagende lærere med i alt 10 timers overtid i skoleåret 2015/16. Hvor stor en del bliver udbetalt og hvor stor en del bliver afspadseret? Overtiden afregnes i henhold til gældende overenskomst og udbetaling sker ved skoleårets afslutning. Den samlede udgift skønnes at blive ca ,- kr Skolen havde også udgifter til entré og forplejning Hvor meget kostede det din skole? Indtil videre har skolen ingen udgifter haft til entré. Skolens samlede udgifter til forplejning mm. beløb sig til i alt ,- kr. inkl. moms. Bemærkninger Amagerskolen 293 elever fra klasse samt to specialklasser. 35 lærere og pædagoger deltog i arrangementet. Alle timer bliver omlagt og indregnet i årsnormen. Der udbetales lejrskoletillæg efter gældende regler. Frokost fredag for overnattende elever og voksne kr. Entre til Den Blå Planet, Experimentariet, Louisiana, Søfartsmuseet samt frugt og vand til eleverne: ,50 kr. Resten af udgifterne er ikke gjort op endnu, da ikke alle regninger er 1 Side 291

292 Bork Skole Vi kombinerede turen med den lejrskole for 5. og 6. klasse der i forvejen laves hvert år: På lejrskolen var der 27 elever af sted. Fra klasse var der 23 elever af sted, 54 elever ialt var indskrevet i kl. den 18/9 6. stk. personale var afsted i alt, de voksne har alle fået tillagt tjenestetid efter lejrskolenormen (14 timer) + haft en kompenserende afspadseringsdag Al tidsforbrug er indregnet i årsnormen, så der er ingen udbetalinger vedr. tjenestetiden. De 6 medarbejdere har afspadseret én dag, klasserne havde fri samme dag, så der var ingen vikaromkostninger. Borris Skole Antal elever - 63 Antal lærere - 5 og 5 forældre Lærerne får 11,35 timer til afspadsering, og der gives undervisningstillæg til 15 timer samt ulempetillæg 5,75. modtaget. Forplejning kr. 4131,- (Halvdelen af forplejningen vedrører lejrskoleelever, den udgift ville vi alligevel have haft.) Entreer kr. 180,- Andre udgifter: Entre til Nationalmuseet samt Den Blå Planet. Forplejning: Skolens støtteforening tog sig af forplejningen. Dagskolen 15 elever ud af 17 (1 elev var fritaget, 1 elev var syg) Vi havde 6 lærere, 1 SSPmedarbejder (også funktion som 2. chauffør), 1 klubmedarbejder (1. chauffør) og undertegnede. Lærerne og SSPmedarbejderen aflønnedes med 14 timer for dagen. Det vil sige 98 lærerløntimer i alt. Det har ikke medført ekstra lønudgifter for lærerne, idet medarbejderne har afspadseret timerne i indeværende periode. Chaufføren er aflønnet for medgået tid 18,5 timer (incl. afhentning og tilbagekørsel af bussen, rengøring m.v.) = kr ,- Der er brugt kr ,- på forplejning. Faster Skole 62 ud af 66 elever deltog 8 ansatte deltog. Afregning 14 timer. Timerne er indregnet i årsnormen (altså ingen umiddelbar ekstraudgift) Morgenmad: 1550 kr. Frokost: 2800 kr. Aftensmad: 3954 kr. 2 Side 292

293 Fjelstervang Skole 65 elever i 2. 6 klasse. 5 lærere og skolelederen og 5 forældre. Hee Skole 58 Med sig havde den en byrådspolitiker, fem frivillige forældre fire lærere og en skoleleder. Holmsland Skole Fra Holmsland Skole deltog 49 elever. 4 lærere+ forældre og skoleleder deltog. Alle lærernes timer bliver omlagt og regnet ind i årsnormen og giver således ingen direkte udgifter. For de fire lærere blev det 9 timer ekstra i forhold til den normale arbejdstid. Der bliver ikke udbetalt nogle ekstra kroner og øre, idet timerne omlægges inden for normperioden. Lærerne havde fået tid til DR-turen indregnet i årsnormen. Ekstra tillæg (efter 17) blev udbetalt. Entre: 2205 kr. TOTAL: kr. (146 kr. pr. deltager) Ingen elevbetaling; skolen har betalt alt. Egenbetaling op 150 kr. pr. elev i alt Udgifter til mad var på kr. Entre til Experimentariet og Den Blå Planet i alt kr. Overnatning er indtil videre betalt fra centralt hold, men udgiften vil blive fordelt mellem skolerne. Hee Skole besøgte Nationalmuseet. Har endnu ikke modtaget regningen, men regner med ca kr. Hee Skoles støtteforening tog sig af forplejningen og af is til alle. Skolen betalte elevernes entre til Den Blå Planet og til Arbejdermuseet. (Jeg har ikke de nøjagtige priser for dette, og eftersom sekretæren ikke er her inden efterårsferien, kan jeg ikke give de præcise beløb) 3 Side 293

294 Hvide Sande Skole 148 elever 17 lærere Samlet tidsforbrug er på ca 150 timer inkl. Modregning for aflyste timer. Som udgangspunkt bliver alt afspadseret, men det betyder ikke, at de er gratis, fordi andre så skal have betaling for timerne. Højmark Skole Vi sendte 54 af 54 = 100% Vi sendte 6 lærere afsted. Der har kun været en mindre ekstra udgift, se næste punkt. Kirkeskolen 338 elever 32 lærer, 15 forældre og 3 ledere De får ulempegodtgørelse før kl 6.00 og efter kl , men det er et mindre beløb ca. 1188,-kr i alt til alle 6. Timerne er indregnet i årsnormen og bliver dermed omlagt, så elever, såvel som lærere har fri på et andet tidspunkt. Der udbetales timedagpenge (kolonitillæg og 17-6 tillæg) i alt ,81 kr. Medarbejdertiden inkl. Overtidstillæg ville andrage ca kr. hvilket vi undgår ved at placere en fridag i forbindelse med St. Bededagsferien herved kompenseres elever og personale for mertiden. Administratio ,80 kr. To værkstedsforløb på Louisianna kostede ca. 1050,-kr. Der var ikke entre. Forplejningen blev sponseret af støtteforeningen og lokale virksomheder, og så havde en flok forældre bagt boller og kage. Entreudgifter i alt: 9.643,50 kr. Forplejning i alt: 879,61 Så alt i alt var det meget begrænset, hvad vi havde af udgifter til turen. Og vi har haft meget positive tilbagemeldinger fra vores forældre og elever om, at det var en rigtig god tur og en god oplevelse. 4 Side 294

295 Lem Stationsskole 177 elever 16 lærere, 3 pædagoger og 2 ledere. Der er udbetalt lejrskoletillæg for de lærere der var afsted torsdag fredag i alt 2.991,78 kr. og diæter til samme i alt 3.456, 00 kr. Ulempegodtgørelse for timer før 6 og efter 17 for de lærere der var afsted fredag i alt ca kr. undervisningstillæg på kr. Selve løndelen timelønnen dækkes som nævnt ved næste punkt. nens og ledelsens tid er ikke medregnet. 7 timer var indregnet i årsnormen til pædagogisk dag som så ikke bliver afholdt. Og de øvrige timer gives som en ekstra fridag (besluttet af bestyrelsen), hvilket vi her på skolen har delt over 4 kvarte dage hvor vi lukker skolen til middag ved 1. skoledag, motionsdagen, juleafslutning og sommer afslutning alle fredage hvor vi aflyser 2,5 arbejdstimer. Forplejning blev der brugt kr. og kr. på entre udgifter. I alt kr. i udgifter. Nr. Vium Troldhede Skole 83 elever i klasse. 12 lærere. Beløbet er ikke opgjort i kr. og ører, men hver især bliver lærerne afregnet med døgntaksten for lejrskole - 14 timer. Reelt set er dette ikke nogen ekstraudgift, da vi i dette skoleår har omlagt vores lejrskole. Alle timer bliver omlagt og regnet ind i årsnormen Sandwich: 3800 kr. ½ l vand: 0 kr. blev sponsoreret af Din Købmand, Troldhede!! J Entre Den blå Planet : 2905 kr. I alt kr kr. Rindum Kjærgaard Deltog med 25 elever fra 3-7 kl. som deltog i koncerten, rundvisning på DR (selv arrangeret) og besøg på den Blå Der var 9 lærere/pædagoger med. Har ikke haft lønudgifter men lavet en afspadsering som var det en lejrskole. Dvs. 14 timer. Se ovenstående Vi har brugt 4000, - til forplejning på turen. Entre den Blå Planet : 800,- 5 Side 295

296 Planet. Ringkøbing Skole 590 elever I alt 51 ansatte var med heraf var der 10, der deltog begge dage. Rækker Mølle Skolen Skjernåskolen På Rækker Mølle Skolen havde vi 10 afbud ud af ca. 108 elever. 50 elever. Skolen har et merforbrug på timer på ca. 500 timer. Tallet er eksklusiv den arbejdstid, der ellers skulle være præsteret på dagen, ligesom der også er taget højde for at modregne en anden tur til KBH på 9. årgang, som alternativt skulle have været afholdt i dette skoleår den gennemføres ikke p.g.a. den fælles tur. 500 timer svarer i lønudgifter på ca ,- hertil kommer en udgift til timedagpenge til de overnattende på ca ,- Vi sendte 10 voksne med (lærer/pædagoger/skoleleder) 26 voksne (24 personale og 2 forældre) Der er udbetalt lejrtillæg til personalet 2*166,21 kr. Skolen holder lukket den 4/1 2016, så der samlet set kan ske en afspadsering på i alt 88 ansatte x 7 timer i gennemsnit hvorved udgiften til merforbruget og timedagpengene indhentes. Med andre ord forventes der ikke ekstra lønudgifter, idet timerne afspadseres. Tidforbrug bliver indregnet i årsnormen dvs. at man får fri på et andet tidspunkt. Der bliver ikke udbetalt overarbejdspenge Lærere: Der er ikke udbetalt løn, men timerne er omlagt og regnet ind i årsnormen Pædagogisk personale har fået timer til afspadsering Der har ikke været elevbetaling. Tingene er ikke endelig opgjort idet der ikke foreligger faktuelle regninger på alle elementer. Men det forventes at: Entreudgifter vil være på ca ,- Forplejning vil være på ca ,- Endnu er det os ubekendt, hvorvidt vi bliver trukket for et ukendt beløb for udgifter til overnatning og morgenmad eller det finansieres fra de samlede midler, der er bevilget politisk. Vi har brugt ca kr. til entré og aftensmad på McDonalds Tivoli: Turpas og entre = kr.(excl moms) Indtægt fra Vennekredsen = kr. til entrebilletter i Tivoli 6 Side 296

297 Spjald Skole 240 elever 96% 19 lærere og 8 pædagoger Alle var afsted ca. 18 timer. Stauning Skole 70 elever 7 lærere som alle har haft ca. 10 timers overtid, samt tjeneste efter kl overtidsbetaling mm. ca kr. Der afspadseres for lærernes vedkommende 9 timer ud af de 18. Alle timer bliver omlagt og regnet ind i årsnormen (altså praktisk taget ingen ekstra udgifter) De bliver formentlig udbetalt. Danhostel Copenhagen: 76 * linnedpakker 76 * dagensret (aftensmad) 76 * lunchpakker I alt kr. (excl moms) Forplejning til busturen: Frugt, kiks og juice: 423,36 kr. (excl moms) Elevegenbetaling: (50x100) kr. Mad kr. Entrè og rundvisninger Entre den blå planet: (84 stk. a 35 kr.) kr. Forplejning ca kr. Tarm Skole 537 elever fra 2. til 9. årgang. Heraf var 54 elever i 9. årgang i forvejen i København på lejr- 26 lærere. Vi har ikke det nøjagtige beløb: De, der overnattede, er afregnet med 14. timer pr. påbegyndt døgn. De, der var af sted én dag, er Entré: Kr (Design Museum Danmark: Kr , Tøjhusmuseet: Kr , Glyptoteket: 7 Side 297

298 skole: Stødte til torsdag middag, da 7. og 8. årgang ankom. I alt deltog ca. 98% af eleverne. Forældre deltog som frivillige. Tim Skole 185 elever i kl. (meget tæt på 100 %). afregnet med den medgåede tid. Tiden indgår i årsplanlægningen og aktiviteten/tilbuddet betragtes som ekskursion/lejrskole. Dermed ikke nogen særlig merudgift. 15 stk. personale ingen ekstra lønudgift ud over ulempetillæg (som udgør 25% af en timeløn i perioden mellem kl og igen fra kl de er hjemme på skolen igen). Der bliver ikke udbetalt ekstra timeløn, da tiden blev afspadseret mandag den 21. september 2015 Kr , Experimentariet: Kr , Nationalmuseet: Kr ). Øvrige aktiviteter var der gratis adgang til. Forplejning: Tarm Handelsforening sponsorerede pizzasnegle, pølsehorn, frugt og vand til alle deltagere både torsdag og fredag. Dermed ingen forplejningsudgift. Heller ikke egenbetaling. Zoologisk Have:720 kr. Glyptoteket: kr. Christiania: kr. Nationalmuseet:??? kr. (har endnu ikke modtaget en regning) Forplejning: Eleverne havde madpakker med til frokost. Vores støtteforening havde bagt pizzasnegle og pølsehorn til alle. Din Bilpartner i Stadil havde sponsoreret ekstra vand til alle 8 Side 298

299 samt en pose bolsjer til alle busser. Daglig Brugsen i Tim havde sponsoreret et stykke frugt til alle. Tim Elservice (v. Kasper Hansen) havde sponsoreret juice til alle. Aftensmaden kostede i alt kr. (heraf sponsorerede vores støtteforening kr., så skolens udgift var kun på 436 kr.) Videbæk Skole Vorgod-Barde Skole Videbæk Skole sendte 370 elever fra 2. til og med 9. klasse afsted til København. 93 elever i kl. 18 elever i 6. kl, som kom til Kbh. på vejen hjem fra Lejrskole på Bornholm. 6. kl deltog i koncerten ikke i museumsbesøg. (En elev var fritaget efter Lejrskole, da vedkommende skulle blive på Bornholm weekenden over efter aftale med forældrene) Det må være så tæt 21 stk. personale. Jeg har ikke beløbet i kr./øre, men hver lærer bliver afregnet med døgntaksten for lejrskole. 8 stk. personale. Jeg har ikke beløbet i kr./øre, men hver lærer blev afregnet med døgntaksten for Lejrskole (14 timer) Alle timer er omlagt og regnet ind i årsnormen. På nær løn til en af de deltagende personaler, som afregnes med timeløn, bliver alle timer omlagt og regnet ind i årsnormen (altså praktisk taget ingen ekstra udgifter) Entre: 14525,00 kr. Entreen er indtil videre betalt af skolen Sandwich kr. Frugt 100 kr. Vand 208 kr. Is kr. Materialer til kage mv. 95,92 kr. Elev egenbetaling (93x75) 6.975,00 kr. 9 Side 299

300 på 100% som man kommer Ådum Skole 65 elever deltog på turen. Kun 2 elever deltog ikke; dette på grund af planlagt ferie. 6 stk. personale deltog; incl. skoleleder. Som kompensation for den lange arbejdsdag, er der henover året planlagt et antal dage, hvor dagen er forkortet i forhold til det gængse afslutningstidspunkt. Der udbetales således ikke løn ud over normallønnen. Udgifter til mad: 1920 kr. samt frugt 420 kr. Udgift til Experimentariet: 1890 kr. Den Blå Planet: 1015 kr. Yderligere udgift til Skoletjenesten på Nationalmuseet og indgang på Arbejder Museet. Beløbene kendes ikke endnu. 10 Side 300