Guide: Slip for Wi-Fi problemerne

Transkript

1 Guide: Slip for Wi-Fi problemerne Problemer med dit trådløse netværk? Vi fortæller, hvordan du sætter et stabilt netværk op til dine trådløse apparater og ordner problemerne med det net, du allerede har. 14. maj 2015 Af Tomas Nilsson, MOBIL.NU Det er ikke kun på mobilnettene, at trafikken stiger, og enhederne bliver flere. Flere og flere dimser fra tablets og computere til TV-apparater, køleskabe og elmålere kræver, at du har et godt trådløst netværk derhjemme. Teknikken kaldes Wi-Fi og har den officielle betegnelsen IEEE Den oprindelige version af standarden kunne kun klare 2 Mbit/s., men nye varianter er kommet til, og tophastigheden indikeres af de bogstaver, der følger efter tallene. B betyder 11 Mbit/s, G 54 Mbit/s, N op til 300 Mbit/s og AC op til 1300 Mbit/s. Visse routere kan nå op på endnu højere hastigheder ved at bruge flere kanaler parallelt. Trods det bliver det trådløse netværk ofte en flaskehals, og det er svært at få fuldt udbytte af et bredbånd på 20 Mbit/s eller mere uden at koble en computer til med kabel. Hastighederne er teoretiske konstruktioner, og et G -netværk med gode antenner på de rette steder kan ofte give bedre ydeevne end en dårligt placeret AC-router. Hvis du har frit udsyn eller tynde vægge mellem access-punktet og dine apparater, giver en opgradering fra G til N eller AC godt resultat hvis der er forhindringer for signalet, er det bedre at bruge pengene på flere accesspunkter. Regn med, at signalet i bedste fald når meter indendørs på længere afstand daler hastigheden og pålideligheden hurtigt. Trådbundet for at aflaste I trådbundne netværk er der switches, der gør, at trafikken kobles effektivt mellem de enheder, der kommunikerer. Filmen, der streames fra nettet til TVet, forstyrrer for eksempel ikke den backup, der samtidig foregår mellem computeren og netværksdisken så længe apparaterne er tilsluttet med kabel. I trådløse netværk skal alle enheder i stedet dele begrænset plads på frekvensen. Jo flere apparater, du og dine naboer bruger, desto dårligere bliver ydeevnen. En effektiv metode til at forbedre det trådløse netværk kan faktisk være at bruge kabler i større udstrækning. Printeren, der står lige ved siden af routeren eller endnu bedre, ydeevnekrævende enheder som TV-boks eller netværksdisk kan måske tilsluttes med kabel i stedet og på den måde frigøre båndbredde til dit Wi-Fi. De fleste trådløse netværk sender på frekvenser omkring 2,4 GHz et område, Wi-Fi deler med både Bluetooth og forstyrrende kilder som alarmsensorer og mikrobølgeovne. Nye routere med undtagelse af de billigste modeller understøtter yderligere kanaler på 5 GHz-båndet. De højere frekvenser bremses mere af vægge og lofter, men eftersom du får færre konkurrenter om pladsen i luften, kan ydeevnen blive betydeligt bedre.

2 Antennetypen afgørende Antenner til Wi-Fi kan deles op efter frekvenser. Der er dels særlige 2,4- eller 5 GHz-antenner, dels dual bånd -antenner, der kan klare alle frekvenser. Forskellige antennekonstruktioner giver forskellig forstærkning antenneudbytte. Antenneudbyttet måles i dbi en logaritmisk skala, hvor man sammenligner antennen med en teoretisk konstruktion, der har et lige stort antenneudbytte i alle retninger. Et antenneudbytte på 3 dbi fordobler signalstyrken, og 14 dbi giver hele 25 gange forstærkning. De mest almindelige antennetyper er vertikaler, panelantenner, yagiantenner og paraboler. Vertikalerne er cirkelstrålende antenner for eksempel de pinde, der sidder fastmonteret på de fleste billige routere. Antennerne er cirkelstrålende på det horisontale plan, men sender ikke lige op eller lige ned og kan på den måde koncentrere udeffekten og give et antenneudbytte på op til 9 dbi. Det er altså en god antenne, hvis du skal dække en etage og kan placere antennen ret centralt. Spreder sig som en kegle Panelantenner kan til en vis del rettes i en bestemt retning, og signalet spreder sig udad som en kegle ofte omkring grader både horisontalt og vertikalt. Perfekt til at placere i et hjørne indendørs, eller på væggen hvis du vil have dækning i en bestemt retning i haven. Vertikaler og panelantenner er passende til at dække områder, hvor du vil bruge mobilen, computeren og andre Wi-Fi-enheder. For at skabe en stabil forbindelse mellem to faste punkter for eksempel to huse på hver sin side af en vej eller noget andet, der forhindrer i at trække kabler, er paraboler og yagiantenner et bedre valg. De koncentrerer signalet til en endnu smallere stråle fra omkring 30 grader ned til 10 grader hos antenner med rigtig højt antenneudbytte. I antennes produktinformation kan man ofte finde et såkaldt strålingsdiagram. Det viser graderne i forskellige retninger og gør det enklere at vælge en model, der passer til dine behov. Antennen tilsluttes accesspunktet med koaxialkabel og SMA- eller N-stik. Koaxialkabel med lavt tab er dyrt, klodset og svært at montere stik på, så det er en god strategi at placere accesspunktet så tæt på antennen som muligt og i stedet trække lidt længere netværkskabel. Cirkelstrålende antenner fås fra cirka 160 kroner, mens en større retningsbestemt antenne kan koste op mod kroner. Delene i et trådløst net Accesspunkt Accesspunkter udgør basestationerne i trådløse netværk. Et net kan bestå af et enkel accesspunkt indbygget i en router til hjemmebrug eller af hundredvis af enheder spredt ud på et hotel eller et indkøbscenter. Enkle accesspunkter har en fastmonteret, ofte cirkelstrålende antenne, mens mere avancerede modeller kan diske op med den bedste antenne til det pågældende sted.

3 Mange accesspunkter benytter en teknik, der kaldes Power Over Ethernet (POE). Så slipper du for at sætte dit accesspunkt op tæt på en stikkontakt netdelen placeres ved switchen eller routeren, og strømmen går via netværkskablet. Priserne ligger omkring kroner. Router Den mest almindelige løsning på at sætte Wi-Fi op derhjemme er en router med indbygget trådløst accesspunkt. Routeren gør det muligt at tilslutte mange apparater til internettet via en fælles IPadresse. Det øger også sikkerheden ved at gøre det sværere udefra at se, hvad der er på dit lokale netværk. Visse routere har yderligere indbyggede funktioner som modem, firewall og server til medie og backup. Routere til hjemmebrug koster fra en hundredelas og op til cirka kroner. Bro Hvis du vil koble et apparat, der ikke har trådløst netværk, til et Wi-Fi, skal du bruge en bro. Broen har ofte en webbrugerflade, men der er også modeller med en app eller et computerprogram, hvor du kan vælge hvilket netværk, du vil tilslutte til og taste netværksnøgle og andre indstillinger ind. Når det hele er konfigureret, klarer broen sig selv, og du kan bruge apparater som printere eller netværksharddiske eller flere enheder samtidig via en switch. Koster cirka 400 kroner. Repeater En repeater fungerer som en bro og et accesspunkt sammenkoblet i en dåse. Repeateren forlænger rækkevidden på netværket, men kræver et rimeligt signal der, hvor den sidder, og belaster samtidig det primære accesspunkt. Det giver dårligere ydeevne sammenlignet med at sætte et rent accesspunkt op med kabeltilslutning til netværket. Priser fra cirka kroner. Adapter En adapter eller netværkskort er et alternativ til en bro, hvis du vil gøre en trådbunden computer trådløs. I årene inden, Wi-Fi blev standard i bærbare computere, var det almindeligt med adaptere, der passede ind i en særlig kortplads i computeren nu dominerer USB-tilsluttede varianter. Udover stationære computere kan man koble TV-bokse, netværksharddiske og visse printere op via en USBadapter. Koster cirka 200 kroner. Sæt et stabilt Wi-Fi op fra bunden 1. Undersøg stedet og test om et accesspunkt er nok. Hvor stort et område skal nettet dække? Består væggene af rare materialer som træ- eller gipsplader, eller handler det om armeret beton? Sæt et net op som prøve med en enkel router og mål med en mobil-app for eksempel Wifi Analyzer om signalet er stærk over det hele, eller om der er huller i dækningen. Lejligheder med åben planløsning eller små villaer i træ kan ofte klare sig med et accesspunkt. Du kommer langt med en god trådløs router, der er placeret centralt prøv dig frem for at finde den placering af routeren, der giver bedst dækning.

4 2. Identificer det, der hindrer signalet. Hvis du ikke får signal i hele huset med et accesspunkt find ud af hvilken væg eller bjælkelag det er, der blokerer signalet. Derefter handler det om at vælge en løsning, der giver god dækning på hver side af forhindringen. Hvis gulvet hindrer, er en cirkelstrålende antenne på hver etage måske løsningen. Består problemet i en bærende væg midt i huset, kan en panelantenne på hver side af vægge klare ærterne. 3. Når hardwaren er på plads, gælder det om at finde de rette frekvenser. Visse routere og accesspunkter vælger automatisk den kanal, der giver bedst ydeevne. Du kan også bruge en mobilapp til at se, hvor der er plads i luften. Hvis du kun har et accesspunkt, kan du frit vælge den mindst belastede kanal. Bruger du flere accesspunkter, skal du placere dem på kanaler, der ikke overlapper hinanden. Bortset fra kanalen skal accesspunktet have samme indstillinger, når det gælder netværksnavn og kryptering ellers kan dine enheder ikke automatisk vælge det stærkeste signal. 4. Krypter nettet. Aktiver WPA2, slå APS fra og vælg en netværksnøgle, der er svær at gætte. Funktioner som at skjule netværksnavnet eller kun at tillade visse Mac-adresse højner ikke sikkerheden. Mister signalet Problem: Visse apparater mister signalet og fungerer først igen, hvis du genstarter routeren/ accesspunktet. Løsning: Et almindeligt problem er, at accesspunktet benytter højere frekvenser, end de trådløse enheder understøtter. Hvis accesspunktet er indstillet til automatisk at vælge kanal, kan det vælge en frekvens, der ikke understøttes af et af dine apparater. Det er ofte kanalerne 12 og 13, der volder problemer. Den bedste løsning er at sørge for, at både accesspunkt og router er indstillet på samme region Europa. Alternativet er at låse accesspunktet til en kanal, der fungerer. Dårlig dækning og fast router Problem: Routeren giver dårlig dækning, men kan ikke flyttes, eftersom den er koblet til fiber/tv-net/ telefonstik. Løsning: Hvis du har fået en router med accesspunkt og modem eller mediekonverter i samme enhed, kan det være svært at flytte den til en bedre position for antennen.at forlænge fra et tele- eller TV-net kan gøre ydeevnen dårligere, og fiberkabler er ret dyre. Tjek først om antennen kan tages af. I så fald kan en forlængelse og en ny antenne give bedre signal. Er det ikke muligt så slå de trådløse funktioner fra i routeren og træk et netværkskabel til et separat accesspunkt.

5 Langsomt på visse tidspunkter Problem: Det trådløse netværk bliver trægt efter klokken 17. Løsning: Prøv at finde frekvenser, hvor du slipper for at dele med naboen. Gå over til 5 GHz-båndet eller vælg en anden kanal til dit netværk for eksempel ved at indstille routeren til automatisk at vælge den bedste kanal. Kan ikke logge ind Problem: Du kan ikke logge ind på netværket med en ny computer. Løsning: Visse styresystemer har spærret muligheden for at bruge den gamle WEP-kryptering. Brug WPA2 for bedre sikkerhed. Trådløs sikkerhed Med trådløse netværk følger risikoen for at en uvedkommende kan komme ind på dit netværk i bedste fald bare for at snylte på din opkobling, men måske også for at stjæle information eller gøre ulovlige ting fra en adresse, der fører tilbage til dig. Derfor er det vigtigt at slå de sikkerhedsfunktioner, der er tilgængelige, til. Den oprindelige sikkerhedsstandard for Wi-Fi hed WEP (Wired Equivalent Privacy). WEP-krypteringen kan knækkes på et par minutter med gratis programmer, så selvom mange enheder stadig understøtter teknikken, skal man undgå WEP. Da man blev bekendt med sikkerhedsmanglerne i WEP, introduceredes WPA (Wi-Fi Protected Access), der blev efterfulgt af den endnu mere sikre version WPA2. WPA2 giver høj sikkerhed forudsat at dit kodeord er svært at gætte. Mange routere og accesspunkter understøtter også WPS (Wi-Fi Protected Setup) en teknik, der gør det enkelt at koble enheder til med en enkel pinkode eller et tryk på en knap på routeren. WPS øger risikoen for, at din netværksnøgle falder i de forkerte hænder, så for at opnå den bedst mulige sikkerhed, skal du slå WPS fra. Kanaler Der findes 14 kanaler til Wi-Fi på 2,4 GHz-båndet, hvoraf 13 kan bruges i Europa. 5 GHz-båndet giver yderligere mindst fire kanaler i de fleste accesspunkter. Nærliggende kanaler overlapper hinanden i frekvens, så hvis du har flere accesspunkter og vil have den bedste ydeevne, skal du placere dem på kanalerne 1, 6 og 11; 2, 7 og 12, eller 3, 8 og 13.