PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN For Bostedet Brunebjerg

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN For Bostedet Brunebjerg BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Bostedet Brunebjerg Brunebjerg Kolding Hjemmeside: Leder: Eydrit R. Michelsen Praktikansvarlig: Winnie Lyngsø Olesen Institutionstype / foranstaltning. Antal børn/unge/voksne. Aldersgruppe. Antal stuer / afdelinger. Åbningstid. Bostedet Brunebjerg er en døgninstitution for voksne udviklingshæmmede og drives efter servicelovens 108. Bostedet er normeret til 20 beboere i alderen 18 år og opefter. Bostedet har tre levegrupper med hver sit team af pædagoger tilknyttet. Det faste personale kan kontaktes via telefon fra kl. 8:00-21:00. Antal ansatte, i alt: Leder Souschef / afdelingsledere Pædagoger Lærere Pædagogmedhjælpere Social- og sundhedsassistenter Studerende Andre Bostedet har 16 fastansatte. 1 socialpædagogisk uddannet leder 12 socialpædagoger 1 deltidsansat rengøringsassistent 1 deltidsansat kontorassistent 1 deltidsansat pedel Desuden modtager vi årligt 1-2 praktikanter i første praktik og 2 praktikanter i anden og tredje praktik. Derudover har vi en gruppe af tilkaldevikarer og personlige ledsagere. 1

2 TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE: Andre faggrupper som institutionen samarbejder med. Beskyttet værksted Nordhøj og Multiflex Læger og speciallæger Tandlæger Fysioterapeuter Ortopæder Psykiater Psykolog SUK og AOF Kommunen Sundhedssektoren Det lokale miljø Pårørende Seminariet Optikere og øjenlæge Kulturhuset Apoteker Ørelæger M.fl. FORMÅL: Institutionens lovgrundlag. Bostedet Brunebjerg arbejder ud fra Serviceloven. Vi lægger stor vægt på brugerindflydelse, selv, og medbestemmelse. En gang årligt udarbejdes handleplan for den enkelte beboer. KARAKTERISTIK AF BRUGERGRUPPEN: Beskrivelse af den/ de aktuelle børne- / brugergruppe. Beboergruppen er pt. i alderen 23 år og opefter. Vi arbejder med et bredt udsnit af diagnoser og har pt. en levegruppe, hvor der er fokus på psykiatri. Derudover kan nævnes: Epilepsi Demens Hørehandicap Downs Syndrom ARBEJDSMETODER: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder Det pædagogiske arbejde på Bostedet Brunebjerg har afsæt i vores fire etiske principper, som er beskrevet på vores 2

3 og begrundelse herfor hjemmeside. Derudover arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang til beboerne. Der tages udgangspunkt i den enkeltes ønsker, behov og ressourcer samt at udvikle nye kompetencer og færdigheder. Vi arbejder bl.a. ud fra følgende metoder: Kuno Beller tests Neuroscreeninger Funktionsanalyse Demensskema STUDERENDES PLACERING: I hvilken gruppe / afdeling placeres den studerende og er det afhængigt af praktikperioden? Den studerende vil hovedsagligt være tilknyttet Vinkelhuset og have en praktikvejleder fra dette team. UDDANNELSESPLAN for de tre praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14 stk. 2, formulere en uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen (se bilag 7 og 8 bagest i skemaet) Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs- og færdighedsområder (CFK er), som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder inden for, i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode knytter sig et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Har institutionen flere afdelinger, hvor studerende kan gå i praktik, udfyldes én uddannelsesplan pr. afdeling. INSTITUTIONEN SOM PRAKTIKSTED: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Hvordan ser den studerendes arbejdsplan ud? Er der særlige arrangementer som den studerende skal deltage i? Er der særlige tiltag som tilbydes den studerende? Særlige forventninger: Vi forventer, at den studerende kan møde inden for nedenstående mødetider. Vi forventer, at den studerende tager ansvar for egen læring og er aktiv i.f.t. tilrettelægning af vejledningstimer, deltager i teammøder, husmøder og p-møder, hvor den studerende normalvis har sit eget punkt. Arbejdsplan: Når den studerende starter i praktik, vil der foreligge en arbejdsplan, som den studerende følger. Arbejdstiderne ligger hovedsageligt i tidsrummet 8-15 og Der skal påregnes arbejde i weekender og på helligdage. For de studerende i 2. og 3. praktik vil der også være enkelte døgnvagter. Arrangementer: Den studerende vil få mulighed for at deltage 3

4 på festivaler, relevante kurser, evt. handlemøder, sommerfest og et julearrangement. Særlige tiltag: I vores Bosted System har den studerende mulighed for at dele en særlig iagttagelse eller stille undrende spørgsmål til resten af personalet. Til det er der oprettet et særligt punkt. PRAKTIKVEJLEDNING: Hvem er praktikvejleder(e) og hvilken uddannelse? Hvordan og hvornår gives der vejledning? Praktikansvarlig: Winnie Lyngsø Olesen (pædagog og uddannet praktikvejleder diplom) Marijanne Andersen (pædagog og uddannet praktikvejleder pixiuddanelsen) Vejledning: Den studerende tilbydes i gennemsnit en times vejledning pr uge. Det vil som oftest være med den vejleder, den studerende er tilknyttet, men kan også være med andet fagligt personale. Vejledning planlægger vejleder og studerende ud fra arbejdsplanen. Vi forventer, at den studerende laver en dagsorden, som afleveres til vejleder i god tid, således at vejleder har mulighed for at forberede sig. Det er den studerende, der skriver referat og sender det til vejleder og resten af teamet. Det er vores erfaring, at det er et godt arbejdsredskab for de studerende at skrive logbog, derfor opfordrer vi til at dette gøres. Der er på hver vagt mulighed for at bruge ca. 15 min på dette. SPECIALISERINGSTILBUDDET: Hvilke specialiseringsmuligheder kan institutionen tilbyde? (udfyld endvidere skema om specialisering). Mennesker med nedsat funktionsevne. Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer 4

5 KONTAKT TIL SEMINARIET: Beskrivelse af organiseringen af samarbejdet med seminariet. Indkald: Den studerendes vejleder deltager så vidt muligt på den studerendes første studiedag, hvor vejleder er inviteret. Praktikdokument: Den studerende udarbejder sammen med vejleder praktikdokumentet mellem Bostedet Brunebjerg og den studerende. Dokumentet skal godkendes af den studerende, vejleder og seminariet og underskrives. Den studerende sørger for, at seminariet har modtaget praktikdokumentet senest to dage før første indkald. Praktikansvarlig: Som udgangspunkt er det den udvalgte vejleder, der har kontakten til seminariet, det kan dog altid hentes hjælp ved de praktikansvarlige på Bostedet Brunebjerg. FORBESØGET: Hvordan tilrettelægges forbesøget for den studerende? Den studerende skal min. en måned før praktikstart kontakte bostedet for at lave aftale om et forbesøg. På forbesøget får den studerende en kort rundvisning og der laves en aftale omkring arbejdsplan. UDDANNELSESPLAN Praktikperiode 1 / 2. semester Den pædagogiske relation: 1.Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet)? 2.Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? 3. Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og Krav til den studerende: Vi forventer, at den studerende før praktikstart udarbejder sine videns.- personlige,- samt faglige mål. Disse mål bliver gennemgået på første vejledningstime og rettes til, hvis vejleder finder det nødvendigt. Ligeledes vil der på førstevejledning være mulighed for at gennemgå praktikdokumentet og evt. spørgsmål til Bostedet. Den studerende og vejleder arbejder kontinuerligt med læringsmålene både på vejledning og i dagligdagen. Et godt arbejdsredskab for den studerende er i den forbindelse at gøre brug af logbogen. Vi forventer, at den studerende deltager 5

6 hvordan skal de indløses? 4. Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? 5. Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? 6. Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? aktivt i den daglige pædagogiske praksis på Bostedet. Det er vejleder, der skriver midtvejsevaluering og den studerende, der sender det til seminariet. Endelig udtalelse bliver gennemgået på en af de sidste vejledningstimer. 7. Evaluering og udtalelse. UDDANNELSESPLAN Praktikperiode 2/ 3. semester Den pædagogiske institution: 1 Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet)? 2 Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? 3 Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? 4 Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? 5 Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? 6 Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Krav til den studerende: Vi forventer, at den studerende før praktikstart udarbejder sine videns.- personlige,- samt faglige mål. disse mål bliver gennemgået på første vejledningstime og rettes til, hvis vejleder finder det nødvendigt. Ligeledes vil der på førstevejledning være mulighed for at gennemgå praktikdokumentet og evt. stille spørgsmål til bostedet. Den studerende og vejleder arbejder kontinuerligt med læringsmålene både på vejledning og i dagligdagen. Et godt arbejdsredskab for den studerende er i den forbindelse at gøre brug af logbogen. Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og selvstændigt i den daglige pædagogiske praksis på bostedet og er loyal overfor fælles beslutninger. Det er også i denne praktik, at den studerende begynder at forholde sig til institutionens samarbejdsrelationer og eksterne samarbejdspartnere. Vi forventer, at den studerende i 2. praktikperiode: Er åben og modtagelig for det den studerende oplever. 6

7 7 Evaluering og udtalelse. Aktivt forsøger at sætte sig ind i den pædagogiske praksis. Er iagttagende, lyttende og spørgende. Er i stand til at involvere sig med beboere og personale. Er i stand til at formulere sig tydeligt og forståeligt. Er i stand til at sætte personlige grænser. Det er vejleder, der skriver midtvejsevaluering og den studerende, der sender det til seminariet. Endelig udtalelse bliver gennemgået på en af de sidste vejledningstimer. UDDANNELSESPLAN Praktikperiode 3 / 6. semester Den pædagogiske profession: Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet)? 1 Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? 2 Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? 3 Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? 4 Hvornår og hvordan har den studerende mulighed for at arbejde med sin specialisering? 5 Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? 6 Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af Krav til den studerende: Vi forventer, at den studerende før praktikstart udarbejder sine videns.- personlige,- samt faglige mål. Disse mål bliver gennemgået på første vejledningstime og rettes til, hvis vejleder finder det nødvendigt. Ligeledes vil der på førstevejledning være mulighed for at gennemgå praktikdokumentet og evt. stille spørgsmål til Bostedet. Den studerende og vejleder arbejder kontinuerligt med læringsmålene både på vejledning og i dagligdagen. Et godt arbejdsredskab for den studerende er i den forbindelse at gøre brug af logbogen. Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og selvstændigt i den daglige pædagogiske praksis på Bostedet og er loyal overfor fælles beslutninger. For studerende i 3. praktikperiode har vi samme forventninger som til studerende i 2. praktikperiode, samt følgende: Er reflekterende over egen rolle og forholder sig kritisk til egen praksis. Er reflekterende over for, hvad der foregår i faglige relationer på Bostedet. Skal kunne indgå i en 7

8 praktikdokumentet? 7 Evaluering og udtalelse. diskussion/dialog for derigennem at få indblik i de forskelligheder, der er i en personalegruppe. Medvirke til at træffe beslutninger på trods af forskellige holdninger. Tage selvstændigt initiativ i den pædagogiske praksis. Det er vejleder, der skriver midtvejsevaluering og den studerende, der sender det til seminariet. Endelig udtalelse bliver gennemgået på en af de sidste vejledningstimer. Dato for udfyldelse: 31.januar 2011 Udfyldt af: Marijanne Andersen og Winnie Lyngsø Olesen 8

9 Tillæg 14.2 Lovstof Bilag 7. Praktikuddannelse 1. Signalement Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. 2. Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. 9

10 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. 10

11 Bilag 8 Specialisering 1. Signalement Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Mennesker med nedsat funktionsevne a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. 11

12 g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise. 12

13 Bilag 9 Det tværprofessionelle element 1. Signalement Det tværprofessionelle element bidrager til uddannelsens målsætning ved, at den studerende på baggrund af kendskab til egen og andre professioners faglighed og identitet kvalificerer sig til at samarbejde med relevante professionsaktører uden for professionsområdet med henblik på at kvalificere og nytænke den tværprofessionelle indsats. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan: a) etablere og indgå i samarbejde med andre professioner med henblik på at kvalificere og koordinere den pædagogiske indsats i en samfundsmæssig sammenhæng, b) medvirke til, at brugerens perspektiv inddrages og er i centrum for den tværprofessionelle indsats, c) inddrage faglig ekspertise fra relevante professionsområder, d) skabe og udvikle tværprofessionelle netværk og ligeværdige samarbejdsrelationer, e) anvende og kommunikere viden om den pædagogiske professions ansvarsområde, kompetencer, værdier og etik og f) anvende centrale teorier, begreber og metoder, herunder kan reflektere over professionsrelevante dilemmaer i det tværprofessionelle arbejde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Den pædagogiske professions ansvar og kompetence i løsning af de tværprofessionelle opgaver, herunder værdier, etik og kernefaglighed. b) Viden om en eller flere andre professioners ansvar, værdier, etik og kernefaglighed som eksemplarisk princip. c) Lovgrundlag for tværprofessionelt samarbejde, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. d) Teorier, metoder og vidensformer til analyse, refleksion og evaluering af handlemuligheder og perspektiver i forhold til den tværprofessionelle indsats. e) Tværprofessionelle samarbejdsteorier, metoder og forskningsresultater. 13

14 f) Teorier og læringsformer til at skabe og udvikle tværprofessionelt netværk. 14