Afgørelsen er meddelt efter 21 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 1.

Transkript

1 Wienerberger A/S Petersminde Teglværk Assensvej Stenstrup CVR-nr Miljø og Råstoffer Kontaktperson: Gitte Gro Direkte tlf.: Den 11. februar 2019 Journalnr.: 18/25979 Afgørelse om at ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding på dele af matr. nr. 9b Stenstrup By, Stenstrup, 3 Kirkeby By, Kirkeby, 5i Lunde By, Lunde og 8i Kirkeby By, Kirkeby i Svendborg Kommune ikke er omfattet af krav om miljøvurdering Afgørelsen er meddelt efter 21 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 1. Det ansøgte projekt optræder på lovens bilag 2, pkt. 2a, Region Syddanmark har derfor gennemført en screening af det ansøgte projekt. Screeningen er gennemført med henvisning til de i lovens bilag 6 relevante kriterier. Region Syddanmark har på baggrund af den gennemførte screening vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport i forbindelse med ansøgningen om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på matr.nr. dele af matr. nr. 9b Stenstrup By, Stenstrup, 3 Kirkeby By, Kirkeby, 5i Lunde By, Lunde og 8i Kirkeby By, Kirkeby i Svendborg Kommune Begrundelse for afgørelsen 1. Anlæggets karakteristika 2. Anlæggets placering 3. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning Anlæggets karakteristika Petersminde Teglværk søger om tilladelse til at indvinde gulbrændende ler på et areal der er udlagt til erhvervsmæssig indvinding af rødbrændende ler. Der er meddelt tilladelse til at indvinde rødbrændende ler på arealet den 30. august Ansøger har foretaget en detaljeret kortlægning af projektarealet og fundet at forekomsten af gulbrændende 1 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Side 1 af 5

2 ler er af en sådan mægtighed, at den har økonomisk interesse. Der søges om, at indvinde det gulbrændende ler i forlængelse af det rødbrændende ler, for at sikre optimal udnyttelse af råstofressourcen og sådan at arealet kun skal efterbehandles en gang. Indvindingen af det gulbrændende ler vil foregår med en gravemaskine 2-4 m under det rødbrændende ler. En del af det gulbrændende ler vil blive gravet under grundvandsspejl. Leret køres til teglværk på traktor med sættevogn. Der graves i en til tre perioder årligt af ca. 4-6 ugers varighed. Intern køre- og adgangsvej etableres (midlertidigt) i nødvendigt omfang med brændte teglsten og udlægning af køreplader for at minimere støvdannelse og udtræk af jord på adgangsvej. Projektet er beliggende i landzone og arealet samt naboarealer dyrkes som konventionelt landbrug. Der vil derfor også være landbrugsmaskiner i anvendelse i området. Anlæggets placering Projektarealet er beliggende i landzone, med ca. 250 m til nærmeste ejendom. Arealet er i dag konventionelt dyrket landbrugsjord. Jorden vil ikke kunne dyrkes i perioden hvor der indvindes råstoffer. Området vil løbende blive efterbehandlet til natur med søer og arealet vil efterfølgende blive taget ud af landbrugsdrift. Det ansøgte graveareal ligger uden for gældende bygge- og beskyttelseslinjer. Der anvendes eksisterende adgangsåbning mod syd via Smedegårdsvej til Assensvej. Den øverste meter råstof under muldlaget er oxideret ler (rødbrændende), som ikke yder grundvandet væsentlig naturlig beskyttelse, derefter er der 2-4 m blåler (gulbrændende). I statens grundvandskortlægning og regionens miljøvurdering, vurderes der at være meter ler over det primære grundvandsmagasin. Den ansøgte råstofindvinding vurderes derfor ikke at udgøre en trussel for grundvandets naturlige beskyttelse, kvalitet eller kvantitet. Projektarealet ligger i et åbent landbrugslandskab uden store landskabelige værdier. Der er ingen landskabsudpegning, fredninger eller bygge- og beskyttelseslinjer inden for området. Art og kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning Det er sandsynligt at der vil være en påvirkning af omkringboende på grund af øget trafik. Trafikken på offentlige veje kan ikke reguleres via råstoftilladelsen. Der vil være aktivitet på arealet i en til 3 perioder årligt af 4-6 ugers varighed. I disse perioder vil der være en gravemaskine og en lastbil i brug. Aktiviteten skal overholde vilkår i Ekstern støj fra virksomheder vejledning nr , der stilles vilkår herom i tilladelsen. Side 2 af 5

3 Projektarealet er beliggende i landzone, der er ingen ejendomme op til arealet. Indvindingen vil ikke medføre væsentlig påvirkning af beskyttede naturområder, beskyttet flora eller fauna, kulturelle eller landskabelige forhold. De identificerede påvirkninger forventes ikke at være væsentlige enkeltvis eller samlet. Den samlede miljøpåvirkning betegnes ikke som kompleks. Projektet medfører velkendte påvirkninger, som er almindelige ved denne type af projekter, og som kan beskrives. Derudover er påvirkningerne til at håndtere, ved indpasning af afværge-foranstaltninger i forbindelse med fastsættelse af vilkår i en tilladelse til råstofindvinding, heri fastsættes der vilkår til støj og støv mm. Der er landbrugsdrift i området med deraf afledt brug af maskiner. Der er ikke flere råstofgrave eller andre kendte projekter der kan ses i kumulation med det ansøgte projekt. Konklusion De landskabelige forhold vil blive påvirket, idet råstofindvindingen fjerner dele af landskabet. Efter endt indvinding skal der foretages en reetablering af arealet til natur med søer. Den landskabelige påvirkning såvel under som efter råstofindvinding forventes både enkeltvist og kumulativt at påvirke landskabet i nogen grad. Der vil være støj fra råstofindvindingen i dagtimerne i de perioder der er aktivitet. Støjpåvirkningen vurderes at kunne overholde de vejledende støjgrænser for de nærmeste boliger i åbent land, og vil i øvrigt blive reguleret gennem indvindingstilladelsen. Transporten med råstoffer fra arealet vil sandsynligvis påvirke beboere i omegnen. Påvirkningerne forventes hverken enkeltvist eller samlet, i forhold til nærværende ansøgning at være væsentlige. Det er regionens vurdering, at resultatet af screeningen af det ansøgte projekt ikke giver anledning til at antage at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, da projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter eller vedtagne planer, antages at få nogen væsentlig påvirkning af miljøet. Side 3 af 5

4 Partshøring Region Syddanmark har foretaget en partshøring i medfør af forvaltningslovens 2 19, stk. 1. Formålet med høringen er, at regionen træffer den endelige afgørelse på et fuldt oplyst grundlag. Høringen forløb i perioden 7. januar 2019 til den 4. februar 2019 hvor udkastet blev sendt i høring til følgende: Ansøger: Wienerberger A/S Petersminde att. Kerstin Polozek Kerstin.polozek@wienerberger.dk Lodsejer: Hvidkilde Gods att. Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn hvidkilde@hvidkilde.dk Svendborg Kommune, att. Jakob Nørby jakob.norby@svendborg.dk Øhavsmuseet: ohavsmuseet@ohavsmuseet.dk Svendborg Kommune (Team natur) har bemærket at de er enige i konklusionen. Regionen har ikke modtaget andre bemærkninger. Klagevejledning Region Syddanmarks afgørelse efter miljøvurderingslovens 21 kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageberettigede er: Miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet skal indsendes elektronisk via klageportalen, som man finder et link til på forsiden af Nævnenes Hus, hvor man logger ind med f.eks. NEM-ID. Klagen videresendes gennem klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i klageportalen. For behandling af klagen skal der betales et gebyr. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på kr. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis medhold i klagen. En evt. klage skal være tilgængelig for Region Syddanmark i klageportalen senest den 11. marts 2019 kl Ansøger får besked, hvis der klages over afgørelsen. 2 Bekendtgørelse af forvaltningsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 med senere ændringer. Side 4 af 5

5 Klage har ikke opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til undertegnede gerne med henvisning til journal nr. og titel på tilladelsen. Med venlig hilsen Gitte Gro Geolog Bilag: Skema til brug ved screening af projekter på bilag 2 inkl kortbilag. Kopi til parter: Ansøger: Wienerberger A/S Petersminde att. Kerstin Polozek Kerstin.polozek@wienerberger.dk Lodsejer: Hvidkilde Gods att. Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn hvidkilde@hvidkilde.dk Svendborg Kommune, att. Jakob Nørby jakob.norby@svendborg.dk Øhavsmuseet: ohavsmuseet@ohavsmuseet.dk Myndigheder: Miljøstyrelsen: mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforening: dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening: dof@dof.dk Friluftsraadet: fr@friluftsraadet.dk Side 5 af 5

6 Skema til brug ved screening af projekter på bilag 2 Kriterier iht. bilag 6 i lov nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) Nedenstående skema omfatter kriterier jf. bilag 6 til bestemmelse af, hvorvidt projekter omfattet af bilag 2 skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering. Oplysningerne i skemaet er baseret på oplysninger fra ansøger om projektets karakteristika mm. i ansøgningen om tilladelse til at indvinde råstof. Endvidere er statslig, regional og kommunal planlægning samt oplysninger indkommet ved høring af berørte myndigheder og naboer til projektområdet inddraget. Tilgængelige oplysninger om projektområdet fra relevante registre og geografiske informationssystemer så som Danmarks Miljøportal, PlansystemDK og MiljøGIS er inddraget i vurderingerne. Projektets karakteristika Projektbeskrivelse jf. ansøgningen Petersminde Teglværk søger om tilladelse til at indvinde gulbrændende ler på et areal der er udlagt til at erhvervsmæssig indvinding af rødbrændende ler. Der er meddelt tilladelse til at indvinde rødbrændende ler på arealet den 30. august Ansøger har foretaget en detaljeret kortlægning af projektarealet og fundet at forekomsten af gulbrændende ler er af en sådan mægtighed at den har økonomisk interesse. Indvindingen af det gulbrændende ler skal finde sted i forlængelse af det rødbrændendeler for at sikre optimal udnyttelse af råstofressourcen og sådan at arealet kun skal efterbehandles en gang. Indvindingen af det gulbrændende ler vil foregår med en gravemaskine 2-4 m under det rødbrændende ler, En del af det gulbrændende ler vil blive gravet under grundvandsspejl. Bygherre navn, adresse, mail og telefonnummer Bygherres kontaktperson, mail og telefonnummer Projektets placering og arealbehov i ha Leret køres til teglværk på traktor med sættevogn. Intern køre- og adgangsvej etableres (midlertidigt) i nødvendigt omfang med brændte teglsten og udlægning af køreplader for at minimere støvdannelse og udtræk af jord på adgangsvej. Wienerberger A/S, Petersminde Teglværk Assensvej Stenstrup Kerstin Polozek, tlf.: , Kerstin.Polozek@wienerberger.dk Lundevej 2A, 5771 Stenstrup i Svendborg Kommune: Del af matr. nr. 9b Stenstrup By, Stenstrup Del af matr. nr. 3 Kirkeby By, Kirkeby Del af matr. nr. 5i Lunde By, Lunde 1

7 Del af matr. nr. 8i Kirkeby By, Kirkeby I alt 9,6 ha Oversigtskort Målestok 1:

8 Oversigtskort Målestok 1:5.000 Projektets behov for råstoffer type og mængde i anlægs- og driftsfasen Projektets behov for vand kvalitet og mængde i anlægsfasen og driftsfasen Projektet går ud på at indvinde op til m 3 ler årligt, der transporteres til teglværk. Der er ikke behov for råstoffer hverken i anlægs- eller driftfasen. Ingen behov for vand i hverken anlægs- eller driftsfasen. Der kan dog være behov for at vande kørselsveje i tørre perioder. 3

9 Mængden og typen af affald som følge af projektet i anlægs- og driftsfasen Mængden og typen af spildevand som følge af projektet i anlægs- og driftsfasen Kriterium Er der andre ejere end bygherre? Er der andre projekter eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (kumulative forhold) Forudsætter projektet etablering af yderligere vandforsyningskapacitet Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger? Overskrides de vejledende grænseværdier for støj? Vil anlægget give anledning til vibrationsgener? Der produceres ingen affald som følge af projektet, hverken i anlægs- eller driftfasen. De kørende maskiner serviceres og tankes udenfor graveområdet. Der produceres ingen spildevand som følge af projektet. Ja Bør undersøges Nej Bemærkninger Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Hvidkilde Gods Fåborgvej Svendborg Dele af 9b Stenstrup By, Stenstrup, 3 Kirkeby By, Kirkeby, 51 Lunde By, Lunde og 8i Kirkeby By, Kirkeby. Projektet er beliggende i landzone og arealet samt naboarealer dyrkes som konventionelt landbrug. Der vil være derfor være landbrugsmaskiner i anvendelse i området. Der graves i en til tre perioder årligt af ca 4-6 ugers varrighed. Ingen behov for for at etablere vandforsyning. Bortskaffelse af eventuelt affald skal ske ifølge Svendborg Kommunes regler. Eventuelle små mængder husholdningsaffald bringes til teglværk og bortskaffes med dagrenovationsordningen. Oliefiltre m.v. bortskaffes med serviceværksteds affaldsordning. Projektet skal overholde vilkår i Ekstern støj fra virksomheder vejledning nr , der stilles vilkår herom i tilladelsen. Der er 250 meter til nærmeste ejendom. Kørsel med tunge maskiner vil lokalt give vibrationer. Der er dog tale om en meget lokal påvirkning da køretøjer i lergraven kører på blødt underlag. Der forventes at anvende en enkelt læssemaskine og en traktor med sættevogn til at transportere råstofferne til teglværket. Overkørsel til offentlig vej og kørsel udenfor graveområdet administreres af Svendborg Kommune. Det vurderes at projektet ikke vil give anledning til vibrationsgener ved nærmeste beboelse der ligger 250 m væk fra projekt- 4

10 arealet. Vil anlægget give anledning til støvgener? Råstofindvinding og transport med råstoffer er en kilde til støvemission, der kan have stor midlertidig indflydelse på den lokale luftkvalitet. Graden af støvemission vil variere fra dag til dag og være afhængig af aktivitetsniveauet, de specifikke aktiviteter, jordtypen samt de meteorologiske forhold (nedbør, vindretning og -hastighed). Specielt vil der i perioder med tørt vejr og megen vind være størst risiko for at kunne påføre naboer støvgener. Afværgeforanstaltninger der kan reducere støvgener, vil være en del af råstoftilladelsen, f.eks. i form af udlægning af køreplader, vanding i tørre perioder og rengøring af eksterne køreveje, hvorfor støv ikke er vurderet at være en væsentlig miljøgene. Vil anlægget give anledning til lugtgener? Der vil ikke være afledte lugtgener Vil anlægget give anledning til lysgener? Anlægget vil ikke give anledning til lysgener. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld? Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening? Vil projektet udgøre en risiko for vandforurening (grundvand og overfladevand)? Råstofindvinding er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Anlægget forventes ikke at udgøre en særlig risiko for uheld. Indvinder skal sikre at alt udstyr holdes i forsvarlig stand, således at risikoen for spild fra maskiner minimeres. Det forventes, at luftforurening i forbindelse med råstofindvindingen og transport med råstofferne vil kunne holdes indenfor de vejledende grænseværdier for luftforurening. Spredningsforholdene i området vurderes at være gode. Råstofgraven vil ligge inden for OSD, men uden for indsatsområde for nitrat og udenfor vandværks indvindingsomland Det nærmest vandværk er Lunde Ny Vandværk, Svendborg Vand, med omkring 1,25 km til den nærmest boring. Grundvandstrømmen vurderes at være vestligt i de dybere grundvandsmagasiner. Lertykkelsen vurderes at være mellem 15 og 30 m i området. Nærmest private vandindvinding ligger omkring 500 m mod vest. Råstofindvindingen vil fjerne først 1 m af den udvaskede ler under muld- 5

11 laget og herefter 2-4 m kalkholdig ler. Med baggrund i de forholdsvis store afstande til vandindvindingerne og det tykke lerdække vurderes råstofindvindingen ikke at udgøre en risiko for forurening af grundvand eller at være i strid med drikkevandsinteresserne i området. Projektets placering Kriterium Forudsætter projektet ændring af den eksisterende arealanvendelse? Forudsætter projektet ændring af en eksisterende lokalplan for området? Forudsætter projektet ændring af kommuneplanen? Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner? Vil projektet udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer? Ja Bør undersøges Nej Bemærkninger Arealet er i dag dyrket landbrugsjord. Jorden vil ikke kunne dyrkes i perioden hvor der indvindes råstoffer. Området vil løbende blive efterbehandlet. Efterbehandlingen vil blive til natur med søer og arealet vil efterfølgende blive taget ud af landbrugsdrift. Det ansøgte graveareal ligger uden for gældende bygge- og beskyttelseslinjer. Der anvendes eksisterende adgangsåbning. Der er ingen vedtaget lokalplan for området. Arealet er udlagt til graveområde for rødbrændende ler i Region Syddanmarks Råstofplan. Projektet forudsætter accept af regionsrådets udvalg for miljø og råstoffer. Området er udlagt til regionalt graveområde (for rødler) i Råstofplan 2012 og videreført til Råstofplan 2016, hvorfor det ikke burde give anledning til ændringer i Svendborg Kommunes kommuneplan. Området er beliggende i landzone og ikke omfattet af en gældende lokalplan. Råstofindvinding er en irreversibel proces og råstoffer kan naturligvis kun indvindes en gang. Efter endt indvinding efterbehandles arealet og vil på sigt blive taget ud af den regionale graveplan. Vil projektet udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets og grundvand? Projektet vil ikke hindre en fremtidig anvendelse af områdets grundvand Indebærer projektet en mulig påvirkning af sårbare vådområder? Der ligger en mindre lergravssø på arealet. Der holdes en afstand på 10 m til vandhullet som herefter vurderes ikke at blive påvirket af lergravningen. Det skal vurderes om den eksisterende gravesø skal indpasses og 6

12 inddrages i efterbehandlingen af projektarealet. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? Projektarealet ligger ikke indenfor kystnærhedszonen. Forudsætter projektet rydning af skov? Projektet forudsætter ikke rydning af skov. Vil projektet være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker? Projektet vil ikke være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker. Tænkes projektet placeret i Vadehavsområdet? Projektet tænkes ikke placeret i Vadehavsområdet. Kan projektet påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder nationalt? Kan projektet påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder internationalt (Natura 2000)? Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV? Projektet vil ikke påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder nationalt. Der er ca 3 km til NATURA2000 habitatområde nr. 241, Rødme Svinehaver, beliggende sydsydvest for det ansøgte areal. Projektet vurderes ikke at påvirke habitatområdet. Ifølge Naturdata på Miljøportalen indeholder området ikke beskyttede arter. Forventes området at rumme danske rødlistearter? Der er ingen kendskab til at projektarealet rummer rødlistearter. Kan projektet påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer for overfladevand allerede er overskredet? Kan projektet påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer for grundvand allerede er overskredet? Der er ikke kenndskab til at miljøkvalitetsnormer for overfladevand er overskredet i området. Der skal afgraves oxideret ler, som ikke yder grundvandet væsentlig naturlig beskyttelse, derefter 2-4 m blåler. Der er i statens grundvandskortlægning og regionens miljøvurdering vurderet at være meter ler over det primære grundandsmagasin. Den ansøgte råstofindvinding vil således ikke udgøre en trussel for grundvandets naturlige beskyttelse, kvalitet eller kvantitet. 7

13 Kan projektet påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer for naturområder allerede er overskredet? Kan projektet påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer for boligområder (støj/lys og luft) allerede er overskredet? Tænkes projektet etableret i et tæt befolket område? Kan projektet påvirke historiske landskabstræk? Kan projektet påvirke kulturelle landskabstræk? Kan projektet påvirke arkæologiske værdier/landskabstræk? Kan projektet påvirke æstetiske landskabstræk? Kan projektet påvirke geologiske landskabstræk? Projektarealet er beliggende i landzone, der er ca. 250 m til nærmeste ejendom. Terrænkoten vil blive sænket ca 3-6 m, og der vil blive efterladt flere søer på arealet. Arealet vil gå fra landbrugsdrift til natur med søer hvilket i nogen grad vil påvirke det overordnede indtryk af landskabet. Der er ingen kulturhistoriske interesser/kulturmiljøer, der påvirkes af anlægget. På den del af arealet, hvor der ikke tidligere har været indvundet råstoffer, er der risiko for at støde på fortidsminder under arbejdet. Det påhviler ansøger at kontakte Øhavsmuseet for yderligere undersøgelse. Projektarealet ligger i et åbent landbrugslandskab uden store landskabelige værdier. Der er ingen landskabsudpegning, fredninger eller bygge- og beskyttelseslinjer inden for området. Da der allerede findes småsøer i området vil der ikke være væsentlige geologiske landskabstræk, der påvirkes af projektet. Arten og kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal 9,6 ha Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen Ingen - få Kriterium Ja Bør undersøges Nej Bemærkninger 8

14 Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning? Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige enkeltvis? Området vurderes ikke at være sårbart overfor den forventede miljøpåvirkning. Der stilles vilkår for indvinding af råstoffer i tilladelsen der imødegår eventuelle miljøpåvirkninger som f. eks forurening. De identificerede påvirkninger forventes ikke at være væsentlige hverken enkeltvis eller samlet. Det er sandsynligt at der vil være en påvirkning af omkringboende på grund af øget trafik. Trafikken på offentlige veje kan ikke reguleres via råstoftilladelsen. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige samlet? Se ovenstående. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen? Råstofindvindingen er meget lokal, og der vil ikke være en påvirkning over kommunegrænsen, grundet afstanden. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande? Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen? Er påvirkningen af miljøet varig? Er påvirkningen af miljøet hyppig? Er påvirkningen af miljøet irreversibel? Den samlede miljøpåvirkning betegnes ikke som kompleks. Det konkrete projekt medfører velkendte påvirkninger, som er almindelige ved den type af projekter, og som kan beskrives. Derudover er påvirkningerne til at håndtere ved indpasning af afværgeforanstaltninger i forbindelse med fastsættelse af vilkår i en tilladelse til råstofindvinding, heri fastsættes der vilkår til støj og støv mm. Miljøpåvirkningen fra indvindingen af råstoffer og transport vil ske med stor sandsynlighed. Den landskabelige påvirkning vil være varig og ikke reversibel, hvorimod påvirkningen mht. trafik, støj, støv fra råstofindvindingen mv. ikke vil være varig. Transporten med råstoffer vil vare i den periode hvor der foretages råstofindvinding på arealet. Påvirkningen er således ikke varig, men hyppig i indvindingsperioderne. Indvindingen af råstoffer vil ændre landskabet, idet der muligvis ikke sker en genskabelse af det oprindelige landskab da terrænniveauet sænkes med 3-6 m.. 9

15 Er der andre kumulative forhold? Er det, jf. ansøgningen, muligt at begrænse indvirkningerne? Der er landbrugsdrift i området med derad afledt brug af maskiner. Der er ikke flere råstofgrave eller andre kendte projekter der kan ses i kumulation med det ansøgte projekt. Det er formålet med råstofloven, at råstofferne skal indvindes i udlagte graveområder. Derfor er det som udgangspunkt ikke muligt at begrænse indvirkningerne på landskabet. Men det er muligt at stille relevante vilkår for efterbehandlingen, således at landskabet efterfølgende kan bruges til det ønskede formål. Konklusion Kriterium Ja Nej Bemærkninger Råstofindvindingen etableres på 9,6 ha beliggende i landzone. Indvindingen vil ikke medføre væsentlig påvirkning af beskyttede naturområder, beskyttet flora eller fauna, kulturelle eller landskabelige forhold. Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det ansøgte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport? De landskabelige forhold vil blive påvirket, idet råstofindvindingen fjerner dele af landskabet. Efter endt indvinding skal der foretages en reetablering af arealet til natur med søer. Den landskabelige påvirkning såvel under som efter råstofindvinding forventes både enkeltvist og kumulativt at påvirke landskabet i nogen grad. Der vil være støj fra råstofindvindingen i dagtimerne i de perioder der er aktivitet. Støjpåvirkningen vurderes at kunne overholde de vejledende støjgrænser for de nærmeste boliger i åbent land, og vil i øvrigt blive reguleret gennem indvindingstilladelsen. Transporten med råstoffer fra arealet vil sandsynligvis påvirke beboere i omegnen. Påvirkningerne forventes ikke enkeltvist i forhold til nærværende ansøgning at være væsentlige. Det er regionens vurdering, at resultatet af screeningen af det ansøgte projekt ikke giver anledning til at antage at 10

16 der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, da projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter eller vedtagne planer, antages at få nogen væsentlig påvirkning af miljøet. Dato: 4. januar 2019 Sagsbehandler: Gitte Gro Geolog 11