Patientvejledning. Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientvejledning. Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling"

Transkript

1 Patientvejledning Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling

2 Hurtig hjerterytme, hjerteflimmer, forkammerflimmer og atrieflimmer er alle betegnelser for samme hjerterytmeforstyrrelse. Hos os kalder vi det atrieflimmer. Atrieflimmer kan behandles effektivt med ablation også kaldet RFA-behandling eller radiofrekvens ablation. Det er en behandling, som kan gøre langt de fleste symptomfrie uden medicin og give livskvaliteten tilbage. Aorta Øvre hulvene Lungearterier Lungevener Pulmonalklap Venstre forkammer Højre forkammer Mitralklap Nedre hulvene Muskelvæg Højre hjertekammer Venstre hjertekammer Hjertetsanatomi 2

3 Hvad er atrieflimmer? Atrieflimmer er den hyppigste hjerterytme forstyrrelse. Omkring 2 % af befolkningen i Skandinavien har atrieflimmer. Risikoen for at udvikle atrieflimmer øges betydeligt med alderen, og mere end hver 10. dansker over 70 år lider af atrieflimmer. Lidelsen forekommer også hyppigere hos folk med diabetes, forhøjet blodtryk, visse stofskifte sygdomme eller andre hjertesygdomme. Uregelmæssige elektriske impulser opstår på forskellige steder i forkammeret og forstyrrer den normale hjerterytme Udover at mange oplever en nedsat livskvalitet, øger hjerteflimmer også risikoen for blodpropper i hjernen og udvikling af hjertesvigt. Hvordan udløses atrieflimmer? Atrieflimmer udløses oftest pga. ekstra slag fra hjertets forkamre. Ekstraslagene opstår oftest i nærheden af lungevenerne, der leder det iltede, friske blod fra lungerne tilbage til hjertet. De elektriske impulser forstyrrer den normale, regelmæssige hjerterytme, så forkamrene flimrer imens selve hjertekamrene slår hurtigt og uregelmæssigt. Hvad er symptomerne på atrieflimmer? De mest almindelige symptomer på atrieflimmer er hjertebanken, uregelmæssig puls, åndenød, træthed, svimmel hed og brystsmerter. Ved atrieflimmer kan hjertet undertiden slå op til slag pr. minut mod normalt slag i minuttet. Mange oplever så mange gener, at de ikke kan arbejde eller foretage dagligdags opgaver. Resultatet af forstyrrelsen kan blive en øget hastighed af impulserne til hjertekamrene og dermed en hurtigere puls 3

4 Der findes tre typer atrieflimmer Relativt korte anfald Varer ofte mindre end 1 døgn, men kan i visse tilfælde vare i op til 1 uge. Det går altid over af sig selv. Længere anfald Går ikke over af sig selv uden behandling. Kan oftest behandles med elektrisk stød i bedøvelse (DCkonvertering ) eller visse former for medicin. Kronisk artrieflimmer Her kan den normale hjerterytme ikke genetableres med medicin eller stød. Hvordan stilles diagnosen? Speciallægen kan diagnosticere atrieflimmer vha. et elektrokardiogram (EKG). Hvis der ikke aktuelt er atri e- flimmer, kan man foretage en langtids-ekg-optagelse, ofte over flere døgn (R-test eller Holter monitorering) for at fange et anfald. Speciallægen kan være i tvivl om, om et EKG viser atrieflimmer. Andre rytme forstyrrelser fx atrieflagren kan ligne det, men behandlingen kan være en anden. Det er grunden til, at vi gerne vil se et eller flere EKG-er under anfald. Hvad er behandlingen af atrieflimmer? Behandlingen af atrieflimmer afhænger af symptomernes sværheds grad og typen af atrieflimmer. Nogle kan behandles med medicin, men en del kan ikke behandles tilfredsstillende med medicin enten pga. utilstrækkelig effekt, uacceptable bivirkninger eller hvis personen af anden grund ikke ønsker langvarig medicinsk behandling. Til disse personer kan vi tilbyde en Radiofrekvensablation (RFA-behandling ). RFA-behandling er blevet standardbehandling inden for atrieflimmer. Formålet med RFA-behandling er at neutralisere de unormale impuls dannelser i de hjertemuskelceller, som er skyld i hjertetrytme forstyrrelsen. Mange vil herefter være helbredt for hurtig hjerterytme. Forundersøgelse Inden beslutningen om behandling for atrieflimmer er du enten henvist fra en speciallæge i kardiologi, er tilknyttet en hjertemedicinsk afdeling eller set af en af vores speciallæger i kardiologi. Speciallægen vil gerne se et eller flere EKG-er optaget under anfald. Det er en fordel, at vi får lov til at rekvirere journal uddrag fra de steder, hvor du evt. tidligere er behandlet. 4

5 Når vi har set disse data, kan vi hurtigt rådgive dig om, hvilken behandling der er bedst egnet for dig. Hvis du ønsker at få lavet en RFAbehandling gennemgår speciallægen forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig, og vi taler om, hvad du kan forvente dig af behandlingen. Vi lægger vægt på et godt samarbejde med dine sædvanlige læger og sygehus afdelinger, og vi samarbejder ofte med dem om for- og efterbehandlingen. Forventninger Behandlingen foregår dels i fuld bedøvelse samt i lokalbedøvelse. Ved RFA-behandling sker der en lokal varmeudvikling i det væv, som skal neutraliseres. Du kan i forbindelse med dette opleve korte perioder med ubehag eller smerte i brystkassen. Hvis det er mere, end du kan være med til, skal du sige til, så kan vi give dig mere lokalbedøvelse, eller du kan blive fuld bedøvet. Under behandlingen sidder der hele tiden en sygeplejerske hos dig. De første par uger efter behandlingen kan du opleve en vis uro i brystet, herefter aftager symptomerne oftest. Den endelige effekt af behandlingen kan du først forvente efter ca. 3 måneder. Ca. 30 % af dem, som bliver behandlet, skal igennem 2 operationer, før det optimale resultat er opnået. Ved anfaldsvis atrieflimmer kan langt de fleste (80% eller mere) forvente at blive enten helt fri for anfald eller opleve markant færre og mildere anfald uden behov for medicin. Knapt 20% vil over en kortere årrække få behov for at supplere med medicin eller at gennem gå endnu en RFA-behandling. Hvis din atrieflimmer er længerevarende og har krævet stød eller medicin for at slå om til normal rytme, er forventningerne til behandlingen noget mere varierende og afhænger af andre forhold ved hjerte og kredsløb. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden behandlingen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Da behandlingen foregår under delvis bedøvelse, skal du møde fastende. Fastereglerne finder du i folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Op til behandlingen har du i en kortere eller længere periode taget blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper. Du skal følge neden- 5

6 Ablationskatetre Hot spots Behandlede områder omkring lungevenerne RFA - radiofrekvens ablation Tynde katetre føres fra lysken gennem blodåresystemet til det venstre forkammer. Her varmebehandles de områder, som er årsag til din atrieflimmer. stående afhængigt af hvilken type af medicin, du tager: Hvis du tager Marevan eller Marcoumar skal du sammen med din læge stile imod INR tal på 2-3 (med mindre andet er aftalt) og fortsætte denne behandling hele vejen igennem forløbet Hvis du tager et middel fra gruppen NOAC : Pradaxa, Eliquis eller Xarelto skal du fortsætte som vanligt til og med dagen før behandlingen. På selve operationsdagen må du ikke tage morgendosis af medicinen, som skal udsættes til umiddelbart efter RFA-behandlingen er overstået Al anden medicin må du tage som vanlig inden RFA-behandling (med mindre andet er aftalt). Efter RFAbehandlingen aftaler du med speciallægen, hvilken medicin du skal have fremover. Indlæggelse Du bliver indlagt i forbindelse med RFA-behandlingen. Når du møder, får du taget blodprøver og EKG. Skal du have lavet RFA-behandling tidligt på dagen, skal du forvente at møde ind til de sidste forberedelser aftenen før. Du kan forvente at komme hjem dagen efter RFA-behandlingen. 6

7 Du og gerne en pårørende får en samtale med sygeplejersken, inden du skal hjem. Her taler I om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem angående medicin osv. Det fore går ofte efter morgenmaden, og du vil derefter kunne tage hjem. Behandlingen Hvor lang tid varer behandlingen? RFA-behandlingen varer sammenlagt mellem 3 og 4 timer. Ultralydsskanning af hjertet Vi starter med at lave en ultralydsundersøgelse af hjertet gennem spiserøret. Dette foregår i fuld bedøvelse med et fiberskop og varer få minutter. Dette er for at sikre, at der ikke trods korrekt blod fortyndende behandlling har dannet sig en blodprop på indersiden af venstre forkammer. Det sker heldigvis meget sjældent, men er det tilfældet, må RFAbehandlingen udsættes. Når denne undersøgelse er færdig, lettes bedøvelsen langsomt, imens speciallægen fortsætter forberedelserne til selve RFA-behandlingen. RFA-behandlingen Selve RFA-behandlingen foregår i delvis bedøvelse, hvor du er let sovende. Du får smertestillende og beroligende medicin undervejs, som du har behov for. Der indføres tre plastrør i den store blodåre i lysken. De fungerer som porte til de katetre, som efter følgende indføres fra blodårerne i lysken og op til hjertet. Katetrenes position kan ses vha. røntgengennemlysning. Derudover anvendes et særskilt kortlægnings system, som skaber et kort over forkammerets anatomiske og elektriske detaljer. Efter grundig kortlægning starter den egentlige RFA-behandling, hvor special lægen punktvis opvarmer vævet til omkring 65 grader i nogle sekunder hvert sted. På den måde isoleres de muskelfibre, der starter og vedligeholder atrieflimmer systematisk. Der varmebehandles (ablateres) almindeligvis sammenlagt minutter før de skadelige, impuls dannende hjertemuskelceller er neutraliserede. Herefter tester vi ved forskellige manøvrer, at det planlagte resultat er opnået. Vi venter 20 minutter for at sikre, at de behandlede områder ikke gendanner sig. I så fald ablaterer vi igen, indtil målet er nået. Ved selve varmebehandlingen kan du opleve korte episoder med ubehag i form af spænding, varme eller egentlig smerte i brystkassen. Du skal i så fald sige til, så kan vi holde pause, hvorefter ubehaget straks forsvinder og bedøvelsen kan suppleres, før vi fortsætter. 7

8 Under RFA-behandlingen bliver din grundlæggende blodfortyndende behandling suppleret med heparin. Plastrørene i lysken fjernes umiddelbart efter behandlingen, og hullet lukkes ved, at speciallægen eller syge plejersken trykker mod huden i nogle minutter. Der kommer til slut plaster på sårene. Herefter bliver du kørt ind på opvågningsstuen. Efter behandlingen Når du er vågen og frisk igen efter behandlingen, taler du med speciallægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Vi ser til plastrene og huden i lysken for blødning, hævelse, og vi taler med dig om ømhed. Du kan evt. opleve træthed, kvalme eller let trykken i brystet. På opvågningsstuen skal du ligge på ryggen i sengen i 2 timer efter behandlingen. Det er for at nedsætte risikoen for blødning fra indstiksstedet i lysken. Hovedgærdet må kun hæves ganske lidt. Det kan føles anstrengende, men du taler med syge plejersken om, hvordan vi bedst hjælper dig. Det kan være små ting, som kan give lindring eller du kan evt. få smerte stillende medicin. Efter ca. 2 timer bliver du kørt tilbage på afdelingen, hvor du får noget at spise og drikke. Herefter skal du op at gå lidt omkring, og du skal have hjælp/ følge af personalet, da du evt. kan være lidt svimmel eller utilpas. Derefter kan du sidde eller frit gå forsigtigt rundt i dit eget tøj. Du har under hele indlæggelsen overvågning på (telemetri), så personalet kan følge din hjerterytme på en skærm. Efter udskrivelsen Smerter Du må forvente at have lidt smerter, trykken og murren i brystkassen de første dage efter behandlingen især ved dyb vejrtrækning eller i liggende stilling. Medicin Du aftaler med speciallægen hvilken medicin, du skal have efter RFA-behandlingen, og du får en oversigt med hjem. Oftest skal du fortsætte uændret med din hjerterytmestabiliserende medicin, som du fik før behandlingen i yderligere 3 måneder. Ligeledes skal du formentlig fortsætte med den blodfortyndende medicin (Marevan, Marcoumar, Pradaxa, Waran, Warfarin, Eliquis eller Xaretto) i mindst 3 måneder efter behandlingen. 8

9 Ændringer i din medicin bør kun foretages i samråd med din praktiserende læge, som også er velkommen til at kontakte os. Specielt er det vigtigt, at du kun ophører med den blodfortyndende medicin, hvis du har aftalt det med din læge. Sår / bad Dagen efter (24 timer efter behandlingen) kan du fjerne plasteret og tage brusebad. Misfarvning af huden Du kan forvente at få et blåt mærke i lysken ved indstiksstedet. Generne og misfarvningen forsvinder af sig selv. Hjertebanken eller atrieflimmer Du kan opleve kortvarigt hjertebanken eller perioder i løb med atrieflimmer / hjertebanken efter behandlingen. Dette kan skyldes en irritation af hjerte muskulaturen pga. behandlingen og forsvinder stort set altid med tiden med mindre der igen opstår egentlig arterieflimmer (se nedenfor). Hvis du får hjertebanken / atrieflimmer anbefaler vi følgende Skriv ned når du oplever det - hyppighed, varighed og symptomer Hvis symptomerne er de samme, som før behandlingen, kan du afvente, at anfaldet holder op af sig selv Hvis symptomerne er anderledes end tidligere, skal du kontakte din egen læge for at få taget et elektrokardiogram (EKG) Hvis anfaldet er uudholdeligt eller varer mere end 24 timer, bør du indlægges på dit hjemsygehus med henblik på at få hjerterytmen reguleret med medicin eller med stød Ved hyppige tilbagefald efter RFAbehandlingen kan det blive nødvendigt med en mere virksom hjertemedicin i en periode for at stabilisere hjerterytmen. Din egen læge kan henvise til hjemsygehus med henblik på ændring i medicinen. Oftest vil vi foreslå amiodaron-kur (Cordarone, Cordan) i en 3 måneders periode. Dette kan de fleste tåle uden væsentlige bivirkninger. Kørsel og transport Du kan køre bil dagen efter RFAbehandlingen. Med hensyn til lufttransport anbefaler vi, at du venter med at flyve til 48 timer efter RFAbehandlingen. Aktivitet / daglige gøremål Almindelige daglige gøremål kan du genoptage umiddelbart. Restriktioner De første 2 døgn efter behandlingen skal du undgå løft af tunge ting. Du må derefter gradvist tage hårdere fat i løbet af den kommende uges tid. Arbejde og sygemelding Du kan genoptage dit vanlige arbejde 2-7 dage efter behandlingen. Tal med speciallægen om, hvad du skal forvente i din situation. 9

10 Opfølgning Ca. 3 måneder efter RFA-behandling skal du til opfølgende samtale på dit hjemsygehus eller hos din sædvanlige hjertespecialist. Har du oplevet hjertebanken, så tag dit skema med, hvor du har noteret hyppighed mm. Mulige bivirkninger og komplikationer Der er altid lille risiko for bivirkninger eller komplikationer. Vi vil i så tilfælde behandle dig eller anvise dig hvor og hvordan de afhjælpes. Den samlede risiko for komplikation og bivirkning til indgrebet er ca. 2 %. Blodansamling Bivirkninger er overvejende milde og forbigående gener i form af blodansamling eller blåt mærke ved indstiks stedet i lysken. Skader på spiserøret I sjældne tilfælde er der også beskrevet potentielt farlige skader på spiserøret, som efterfølgende kræver specialist behandling. Forsnævring af lungevener Endelig var der tidligere en lille risiko for forsnævring af lungevener, men med moderne udstyr er denne risiko forsvindende lille. RFA-behandling for atrieflimmer indebærer ikke i sig selv en risiko for hjertets elektriske ledningssystem, men det ses en sjælden gang imellem, at en succesfuld behandling for atrieflimmer afdækker en underliggende meget langsom hjerterytme, der senere må behandles med pacemaker. Blodansamling i hjertet Meget sjældent kommer der under RFA-behandlingen blodansamling i hjertesækken, som kan blive nødvendigt at suge ud med dræn akut. Dette kan yderst sjældent nødvendiggøre akut operation. Forbigående blodprop Derudover er der yderst sjældent rapporteret om mindre eller forbigående blodprop i hjernen. 10

11 Egne notater 11

12 Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf herning@aleris-hamlet.dk Besøg os på København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf kobenhavn@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket Aleris-Hamlet Hospitaler 5. udgave november Udarbejdet af RWO / KJK / BMI. Revideres november Godkendt af kvalitetsledelsen

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflimmer

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflimmer Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflimmer Hurtig hjerterytme, hjerteflimmer, forkammerflimmer og atrieflimmer er alle betegnelser for samme hjerterytmeforstyrrelse.

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets

Læs mere

Radiofrekvensablation (varmebehandling) af atrieflimren

Radiofrekvensablation (varmebehandling) af atrieflimren Radiofrekvensablation (varmebehandling) af Lungeveneablation (varmebehandling) af (RFA ved ) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere

Læs mere

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Patientvejledning. Blærepolypper

Patientvejledning. Blærepolypper Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.

Læs mere

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,

Læs mere

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Fedtknude Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Springfinger Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber

Læs mere

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En

Læs mere

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte

Læs mere

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort

Læs mere

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er

Læs mere

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Nerveknude. I foden Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon

Læs mere

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til

Læs mere

Radiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser

Radiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser Radiofrekvensablation (varmebehandling) af Ablation (varmebehandling) af andre end atrieflimren (Radiofrekvensablation) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm,

Læs mere

Radiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser

Radiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser Radiofrekvensablation (varmebehandling) af Ablation (varmebehandling) af andre end atrieflimren (Radiofrekvensablation) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet

Læs mere

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis

Læs mere

Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af PFO)

Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af PFO) Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om behandlingen. Personalet vil

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose Patientvejledning Fjernelse af svedkirtler - Hyperhidrose En del mennesker lider af uforklarlige årsager af for meget svedproduktion i armhulerne, og det kan være socialt invaliderende. I første omgang

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,

Læs mere

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Ablation (varmebehandling) af atrieflagren (Radiofrekvensablation)

Ablation (varmebehandling) af atrieflagren (Radiofrekvensablation) Ablation (varmebehandling) af atrieflagren Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om behandlingen. Personalet vil gøre sit

Læs mere

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Børn og operation. Patientvejledning

Børn og operation. Patientvejledning Børn og operation Patientvejledning Denne folder indeholder nogle praktiske oplysninger til jer forældre, når jeres barn skal bedøves og opereres. Folderen er et supplement til folderen Generel vejledning

Læs mere

Patientvejledning. Halscyste

Patientvejledning. Halscyste Patientvejledning Halscyste En halscyste er et væskefyldt hulrum. Cysten kan opstå i hulrum, der allerede er anlagt i fostertilværelsen. Cysten kan vokse og give anledning til betændelse og bør derfor

Læs mere

Patientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte

Patientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte Patientvejledning Rekonstruktion af brystvorte Efter at have fået rekonstrueret dit bryst, kan du få genskabt brystvorten. Vi kan lave en ny brystvorte af huden fra dit bryst. Det foregår i lokalbedøvelse.

Læs mere

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller

Læs mere

Patientvejledning. Forsnævret urinrør. Striktur af urethra

Patientvejledning. Forsnævret urinrør. Striktur af urethra Patientvejledning Forsnævret urinrør Striktur af urethra Forsnævret urinrør ses relativ hyppigt. Det kan være medfødt, men oftest opstår forsnævring af urinrøret som følge af skader mod urinrøret eller

Læs mere

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok

Læs mere

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Patientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve

Patientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve Patientvejledning Kort penisbånd Frenulum breve Det lille bånd, der sidder på undersiden af penis mellem hovedet og skaftet, kan være for kort. Det kan være medfødt eller opstå pga. arvæv. Det rammer op

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation

RFA Radiofrekvensablation RFA Radiofrekvensablation 2 Sidst revideret d. 3. april 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5 4. Generel information...

Læs mere

Patientvejledning. Vandbrok. Hydrocele

Patientvejledning. Vandbrok. Hydrocele Patientvejledning Vandbrok Hydrocele Et vandbrok føles som en glat og rund, gummiboldagtig knude på testiklens plads. Det er ikke farligt og sjældent er der direkte smerter, men hos nogen kan de blive

Læs mere

Patientvejledning. Børn. og operation

Patientvejledning. Børn. og operation Patientvejledning Børn og operation Denne folder indeholder nogle praktiske oplysninger til jer forældre, når jeres barn skal bedøves og opereres. Folderen er et supplement til folderen Generel vejledning

Læs mere

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves

Læs mere

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Patientvejledning Blokade Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Anlæggelse af blokade med binyrebarkhormon og lokal bedøvelse sker for at dæmpe en irritationstilstand i og omkring væv. Du kan få lagt

Læs mere

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi Patientvejledning Kikkertundersøgelse af livmoderhulen Hysteroskopi En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoder hulen. Man kan ved denne undersøgelse direkte se sygdomsforandringer i livmoderhulen

Læs mere

Patientvejledning. CT-scanning

Patientvejledning. CT-scanning Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme

Læs mere

Patientvejledning. Kosmetisk næseoperation

Patientvejledning. Kosmetisk næseoperation Patientvejledning Kosmetisk næseoperation En uharmonisk næse kan være når: Næsen er skæv Næsen føles for stor til ansigtet Næsetippen dominerer ansigtet Næseryggen er krum Næsen er for bred Næsetippen

Læs mere

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Springfinger Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber

Læs mere

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse

Læs mere

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i

Læs mere

Patientvejledning. Åreknuder. Skumbehandling

Patientvejledning. Åreknuder. Skumbehandling Patientvejledning Åreknuder Skumbehandling Åreknuder (varicer) er udvidede, slyngede, synlige og følelige blodårer (vener) i underhuden på lår og underben. Hvis blodårerne / venerne har en diameter større

Læs mere

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes

Læs mere

Patientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled

Patientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled Patientvejledning Håndledsartroskopi Kikkertundersøgelse af håndled Hvis du har smerter i håndleddet, kan man med en kikkertoperation i håndleddet - en såkaldt håndledsartroskopi - se ind i håndleddet

Læs mere

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller

Læs mere

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug

Læs mere

Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI)

Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om

Læs mere

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

Patientvejledning. Sculptra. Cosmetic

Patientvejledning. Sculptra. Cosmetic Patientvejledning Sculptra Cosmetic Sculptra er ikke en filler, men en Volumizer, der gør din hud naturligt tykkere ved at stimulere hudens naturlige bindevævsdannende celler og derved opbygge huden indefra.

Læs mere

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik

Læs mere

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på

Læs mere

Patientvejledning. Struma. Forstørret skjoldbruskkirtel

Patientvejledning. Struma. Forstørret skjoldbruskkirtel Patientvejledning Struma Forstørret skjoldbruskkirtel Enhver forstørrelse af skjoldbruskkirtlen kaldes struma. Det er næsten altid en godartet tilstand. Skjoldbruskkirtlen er placeret på forsiden af halsen

Læs mere

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Fedtknude Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok Patientvejledning Bugvægsbrok navlebrok, sårbrok Af flere årsager kan der opstå et svagt område i bugvæggen, hvor der over tid udvikler sig en frembuling af bughinden gennem bugvæggen. Dette kaldes et

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,

Læs mere

Patientvejledning. Forhudsforsnævring

Patientvejledning. Forhudsforsnævring Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring

Læs mere

Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af PFO)

Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af PFO) Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere dig om forholdene i forbindelse med behandlingen.

Læs mere

Patientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion

Patientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion Patientvejledning Slap hud på inderlår hudreduktion Løs hud på lårene skyldes ofte et større vægttab eller blot det faktum, at huden med alderen mister sin elasticitet og bliver slap. Slap hud på lårene

Læs mere

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test Patientvejledning Klinisk Mammografi Triple-test En klinisk mammografi er en speciel form for billeddiagnostisk undersøgelse af brystet, som kan afsløre selv meget tidlige stadier af brystkræft. På Aleris-

Læs mere

Patientvejledning. Sklerosering af blodkar. Cosmetic

Patientvejledning. Sklerosering af blodkar. Cosmetic Patientvejledning Sklerosering af blodkar Cosmetic Mange oplever med alderen at blodkarrene på benene bliver mere tydelige og fremtrædende. Faktisk er mange, både unge og voksne, generet at dette. Udover

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med

Læs mere

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,

Læs mere

Patientvejledning. Mannitol test. Lungeundersøgelse for astma

Patientvejledning. Mannitol test. Lungeundersøgelse for astma Patientvejledning Mannitol test Lungeundersøgelse for astma Undersøgelsen er en provokationstest, der kan sandsynlig gøre, om du har astma. Ved undersøgelsen inhalerer du Mannitol, der frembringer en reaktion,

Læs mere

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog

Velkommen til Aleris-Hamlet. Malebog Velkommen til Aleris-Hamlet Malebog Du kan læse bogen sammen med din mor og far og høre lidt om, hvordan det er at være på hospitalet. Bagefter kan du male tegningerne. I dag skal du på hospitalet og opereres.

Læs mere

Patientvejledning. Refluks. Syreopløb Spiserørsbrok

Patientvejledning. Refluks. Syreopløb Spiserørsbrok Patientvejledning Refluks Syreopløb Spiserørsbrok Refluks betyder tilbageløb af mavesyren op igennem spiserøret og skyldes, at spiserørets lukkemuskel ikke fungerer ordentlig. Det kaldes også spiserørsbrok.

Læs mere

Fedtknude PATIENTVEJLEDNING

Fedtknude PATIENTVEJLEDNING 22 Fedtknude PATIENTVEJLEDNING Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager

Læs mere

Patientvejledning. Gummy smile. Tandkødssmil Cosmetic

Patientvejledning. Gummy smile. Tandkødssmil Cosmetic Patientvejledning Gummy smile Tandkødssmil Cosmetic Tandkødssmil - også kaldet gummy smile - kan behandles med ganske lidt Botox / Azzalure. Er du generet af, at man kan se for meget af dit tandkød i overmunden,

Læs mere

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte

Læs mere