Patientvejledning. Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling
|
|
- Merete Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientvejledning Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling
2 Hurtig hjerterytme, hjerteflimmer, forkammerflimmer og atrieflimmer er alle betegnelser for samme hjerterytmeforstyrrelse. Hos os kalder vi det atrieflimmer. Atrieflimmer kan behandles effektivt med ablation også kaldet RFA-behandling eller radiofrekvens ablation. Det er en behandling, som kan gøre langt de fleste symptomfrie uden medicin og give livskvaliteten tilbage. Aorta Øvre hulvene Lungearterier Lungevener Pulmonalklap Venstre forkammer Højre forkammer Mitralklap Nedre hulvene Muskelvæg Højre hjertekammer Venstre hjertekammer Hjertetsanatomi 2
3 Hvad er atrieflimmer? Atrieflimmer er den hyppigste hjerterytme forstyrrelse. Omkring 2 % af befolkningen i Skandinavien har atrieflimmer. Risikoen for at udvikle atrieflimmer øges betydeligt med alderen, og mere end hver 10. dansker over 70 år lider af atrieflimmer. Lidelsen forekommer også hyppigere hos folk med diabetes, forhøjet blodtryk, visse stofskifte sygdomme eller andre hjertesygdomme. Uregelmæssige elektriske impulser opstår på forskellige steder i forkammeret og forstyrrer den normale hjerterytme Udover at mange oplever en nedsat livskvalitet, øger hjerteflimmer også risikoen for blodpropper i hjernen og udvikling af hjertesvigt. Hvordan udløses atrieflimmer? Atrieflimmer udløses oftest pga. ekstra slag fra hjertets forkamre. Ekstraslagene opstår oftest i nærheden af lungevenerne, der leder det iltede, friske blod fra lungerne tilbage til hjertet. De elektriske impulser forstyrrer den normale, regelmæssige hjerterytme, så forkamrene flimrer imens selve hjertekamrene slår hurtigt og uregelmæssigt. Hvad er symptomerne på atrieflimmer? De mest almindelige symptomer på atrieflimmer er hjertebanken, uregelmæssig puls, åndenød, træthed, svimmel hed og brystsmerter. Ved atrieflimmer kan hjertet undertiden slå op til slag pr. minut mod normalt slag i minuttet. Mange oplever så mange gener, at de ikke kan arbejde eller foretage dagligdags opgaver. Resultatet af forstyrrelsen kan blive en øget hastighed af impulserne til hjertekamrene og dermed en hurtigere puls 3
4 Der findes tre typer atrieflimmer Relativt korte anfald Varer ofte mindre end 1 døgn, men kan i visse tilfælde vare i op til 1 uge. Det går altid over af sig selv. Længere anfald Går ikke over af sig selv uden behandling. Kan oftest behandles med elektrisk stød i bedøvelse (DCkonvertering ) eller visse former for medicin. Kronisk artrieflimmer Her kan den normale hjerterytme ikke genetableres med medicin eller stød. Hvordan stilles diagnosen? Speciallægen kan diagnosticere atrieflimmer vha. et elektrokardiogram (EKG). Hvis der ikke aktuelt er atri e- flimmer, kan man foretage en langtids-ekg-optagelse, ofte over flere døgn (R-test eller Holter monitorering) for at fange et anfald. Speciallægen kan være i tvivl om, om et EKG viser atrieflimmer. Andre rytme forstyrrelser fx atrieflagren kan ligne det, men behandlingen kan være en anden. Det er grunden til, at vi gerne vil se et eller flere EKG-er under anfald. Hvad er behandlingen af atrieflimmer? Behandlingen af atrieflimmer afhænger af symptomernes sværheds grad og typen af atrieflimmer. Nogle kan behandles med medicin, men en del kan ikke behandles tilfredsstillende med medicin enten pga. utilstrækkelig effekt, uacceptable bivirkninger eller hvis personen af anden grund ikke ønsker langvarig medicinsk behandling. Til disse personer kan vi tilbyde en Radiofrekvensablation (RFA-behandling ). RFA-behandling er blevet standardbehandling inden for atrieflimmer. Formålet med RFA-behandling er at neutralisere de unormale impuls dannelser i de hjertemuskelceller, som er skyld i hjertetrytme forstyrrelsen. Mange vil herefter være helbredt for hurtig hjerterytme. Forundersøgelse Inden beslutningen om behandling for atrieflimmer er du enten henvist fra en speciallæge i kardiologi, er tilknyttet en hjertemedicinsk afdeling eller set af en af vores speciallæger i kardiologi. Speciallægen vil gerne se et eller flere EKG-er optaget under anfald. Det er en fordel, at vi får lov til at rekvirere journal uddrag fra de steder, hvor du evt. tidligere er behandlet. 4
5 Når vi har set disse data, kan vi hurtigt rådgive dig om, hvilken behandling der er bedst egnet for dig. Hvis du ønsker at få lavet en RFAbehandling gennemgår speciallægen forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig, og vi taler om, hvad du kan forvente dig af behandlingen. Vi lægger vægt på et godt samarbejde med dine sædvanlige læger og sygehus afdelinger, og vi samarbejder ofte med dem om for- og efterbehandlingen. Forventninger Behandlingen foregår dels i fuld bedøvelse samt i lokalbedøvelse. Ved RFA-behandling sker der en lokal varmeudvikling i det væv, som skal neutraliseres. Du kan i forbindelse med dette opleve korte perioder med ubehag eller smerte i brystkassen. Hvis det er mere, end du kan være med til, skal du sige til, så kan vi give dig mere lokalbedøvelse, eller du kan blive fuld bedøvet. Under behandlingen sidder der hele tiden en sygeplejerske hos dig. De første par uger efter behandlingen kan du opleve en vis uro i brystet, herefter aftager symptomerne oftest. Den endelige effekt af behandlingen kan du først forvente efter ca. 3 måneder. Ca. 30 % af dem, som bliver behandlet, skal igennem 2 operationer, før det optimale resultat er opnået. Ved anfaldsvis atrieflimmer kan langt de fleste (80% eller mere) forvente at blive enten helt fri for anfald eller opleve markant færre og mildere anfald uden behov for medicin. Knapt 20% vil over en kortere årrække få behov for at supplere med medicin eller at gennem gå endnu en RFA-behandling. Hvis din atrieflimmer er længerevarende og har krævet stød eller medicin for at slå om til normal rytme, er forventningerne til behandlingen noget mere varierende og afhænger af andre forhold ved hjerte og kredsløb. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden behandlingen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Da behandlingen foregår under delvis bedøvelse, skal du møde fastende. Fastereglerne finder du i folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Op til behandlingen har du i en kortere eller længere periode taget blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper. Du skal følge neden- 5
6 Ablationskatetre Hot spots Behandlede områder omkring lungevenerne RFA - radiofrekvens ablation Tynde katetre føres fra lysken gennem blodåresystemet til det venstre forkammer. Her varmebehandles de områder, som er årsag til din atrieflimmer. stående afhængigt af hvilken type af medicin, du tager: Hvis du tager Marevan eller Marcoumar skal du sammen med din læge stile imod INR tal på 2-3 (med mindre andet er aftalt) og fortsætte denne behandling hele vejen igennem forløbet Hvis du tager et middel fra gruppen NOAC : Pradaxa, Eliquis eller Xarelto skal du fortsætte som vanligt til og med dagen før behandlingen. På selve operationsdagen må du ikke tage morgendosis af medicinen, som skal udsættes til umiddelbart efter RFA-behandlingen er overstået Al anden medicin må du tage som vanlig inden RFA-behandling (med mindre andet er aftalt). Efter RFAbehandlingen aftaler du med speciallægen, hvilken medicin du skal have fremover. Indlæggelse Du bliver indlagt i forbindelse med RFA-behandlingen. Når du møder, får du taget blodprøver og EKG. Skal du have lavet RFA-behandling tidligt på dagen, skal du forvente at møde ind til de sidste forberedelser aftenen før. Du kan forvente at komme hjem dagen efter RFA-behandlingen. 6
7 Du og gerne en pårørende får en samtale med sygeplejersken, inden du skal hjem. Her taler I om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem angående medicin osv. Det fore går ofte efter morgenmaden, og du vil derefter kunne tage hjem. Behandlingen Hvor lang tid varer behandlingen? RFA-behandlingen varer sammenlagt mellem 3 og 4 timer. Ultralydsskanning af hjertet Vi starter med at lave en ultralydsundersøgelse af hjertet gennem spiserøret. Dette foregår i fuld bedøvelse med et fiberskop og varer få minutter. Dette er for at sikre, at der ikke trods korrekt blod fortyndende behandlling har dannet sig en blodprop på indersiden af venstre forkammer. Det sker heldigvis meget sjældent, men er det tilfældet, må RFAbehandlingen udsættes. Når denne undersøgelse er færdig, lettes bedøvelsen langsomt, imens speciallægen fortsætter forberedelserne til selve RFA-behandlingen. RFA-behandlingen Selve RFA-behandlingen foregår i delvis bedøvelse, hvor du er let sovende. Du får smertestillende og beroligende medicin undervejs, som du har behov for. Der indføres tre plastrør i den store blodåre i lysken. De fungerer som porte til de katetre, som efter følgende indføres fra blodårerne i lysken og op til hjertet. Katetrenes position kan ses vha. røntgengennemlysning. Derudover anvendes et særskilt kortlægnings system, som skaber et kort over forkammerets anatomiske og elektriske detaljer. Efter grundig kortlægning starter den egentlige RFA-behandling, hvor special lægen punktvis opvarmer vævet til omkring 65 grader i nogle sekunder hvert sted. På den måde isoleres de muskelfibre, der starter og vedligeholder atrieflimmer systematisk. Der varmebehandles (ablateres) almindeligvis sammenlagt minutter før de skadelige, impuls dannende hjertemuskelceller er neutraliserede. Herefter tester vi ved forskellige manøvrer, at det planlagte resultat er opnået. Vi venter 20 minutter for at sikre, at de behandlede områder ikke gendanner sig. I så fald ablaterer vi igen, indtil målet er nået. Ved selve varmebehandlingen kan du opleve korte episoder med ubehag i form af spænding, varme eller egentlig smerte i brystkassen. Du skal i så fald sige til, så kan vi holde pause, hvorefter ubehaget straks forsvinder og bedøvelsen kan suppleres, før vi fortsætter. 7
8 Under RFA-behandlingen bliver din grundlæggende blodfortyndende behandling suppleret med heparin. Plastrørene i lysken fjernes umiddelbart efter behandlingen, og hullet lukkes ved, at speciallægen eller syge plejersken trykker mod huden i nogle minutter. Der kommer til slut plaster på sårene. Herefter bliver du kørt ind på opvågningsstuen. Efter behandlingen Når du er vågen og frisk igen efter behandlingen, taler du med speciallægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Vi ser til plastrene og huden i lysken for blødning, hævelse, og vi taler med dig om ømhed. Du kan evt. opleve træthed, kvalme eller let trykken i brystet. På opvågningsstuen skal du ligge på ryggen i sengen i 2 timer efter behandlingen. Det er for at nedsætte risikoen for blødning fra indstiksstedet i lysken. Hovedgærdet må kun hæves ganske lidt. Det kan føles anstrengende, men du taler med syge plejersken om, hvordan vi bedst hjælper dig. Det kan være små ting, som kan give lindring eller du kan evt. få smerte stillende medicin. Efter ca. 2 timer bliver du kørt tilbage på afdelingen, hvor du får noget at spise og drikke. Herefter skal du op at gå lidt omkring, og du skal have hjælp/ følge af personalet, da du evt. kan være lidt svimmel eller utilpas. Derefter kan du sidde eller frit gå forsigtigt rundt i dit eget tøj. Du har under hele indlæggelsen overvågning på (telemetri), så personalet kan følge din hjerterytme på en skærm. Efter udskrivelsen Smerter Du må forvente at have lidt smerter, trykken og murren i brystkassen de første dage efter behandlingen især ved dyb vejrtrækning eller i liggende stilling. Medicin Du aftaler med speciallægen hvilken medicin, du skal have efter RFA-behandlingen, og du får en oversigt med hjem. Oftest skal du fortsætte uændret med din hjerterytmestabiliserende medicin, som du fik før behandlingen i yderligere 3 måneder. Ligeledes skal du formentlig fortsætte med den blodfortyndende medicin (Marevan, Marcoumar, Pradaxa, Waran, Warfarin, Eliquis eller Xaretto) i mindst 3 måneder efter behandlingen. 8
9 Ændringer i din medicin bør kun foretages i samråd med din praktiserende læge, som også er velkommen til at kontakte os. Specielt er det vigtigt, at du kun ophører med den blodfortyndende medicin, hvis du har aftalt det med din læge. Sår / bad Dagen efter (24 timer efter behandlingen) kan du fjerne plasteret og tage brusebad. Misfarvning af huden Du kan forvente at få et blåt mærke i lysken ved indstiksstedet. Generne og misfarvningen forsvinder af sig selv. Hjertebanken eller atrieflimmer Du kan opleve kortvarigt hjertebanken eller perioder i løb med atrieflimmer / hjertebanken efter behandlingen. Dette kan skyldes en irritation af hjerte muskulaturen pga. behandlingen og forsvinder stort set altid med tiden med mindre der igen opstår egentlig arterieflimmer (se nedenfor). Hvis du får hjertebanken / atrieflimmer anbefaler vi følgende Skriv ned når du oplever det - hyppighed, varighed og symptomer Hvis symptomerne er de samme, som før behandlingen, kan du afvente, at anfaldet holder op af sig selv Hvis symptomerne er anderledes end tidligere, skal du kontakte din egen læge for at få taget et elektrokardiogram (EKG) Hvis anfaldet er uudholdeligt eller varer mere end 24 timer, bør du indlægges på dit hjemsygehus med henblik på at få hjerterytmen reguleret med medicin eller med stød Ved hyppige tilbagefald efter RFAbehandlingen kan det blive nødvendigt med en mere virksom hjertemedicin i en periode for at stabilisere hjerterytmen. Din egen læge kan henvise til hjemsygehus med henblik på ændring i medicinen. Oftest vil vi foreslå amiodaron-kur (Cordarone, Cordan) i en 3 måneders periode. Dette kan de fleste tåle uden væsentlige bivirkninger. Kørsel og transport Du kan køre bil dagen efter RFAbehandlingen. Med hensyn til lufttransport anbefaler vi, at du venter med at flyve til 48 timer efter RFAbehandlingen. Aktivitet / daglige gøremål Almindelige daglige gøremål kan du genoptage umiddelbart. Restriktioner De første 2 døgn efter behandlingen skal du undgå løft af tunge ting. Du må derefter gradvist tage hårdere fat i løbet af den kommende uges tid. Arbejde og sygemelding Du kan genoptage dit vanlige arbejde 2-7 dage efter behandlingen. Tal med speciallægen om, hvad du skal forvente i din situation. 9
10 Opfølgning Ca. 3 måneder efter RFA-behandling skal du til opfølgende samtale på dit hjemsygehus eller hos din sædvanlige hjertespecialist. Har du oplevet hjertebanken, så tag dit skema med, hvor du har noteret hyppighed mm. Mulige bivirkninger og komplikationer Der er altid lille risiko for bivirkninger eller komplikationer. Vi vil i så tilfælde behandle dig eller anvise dig hvor og hvordan de afhjælpes. Den samlede risiko for komplikation og bivirkning til indgrebet er ca. 2 %. Blodansamling Bivirkninger er overvejende milde og forbigående gener i form af blodansamling eller blåt mærke ved indstiks stedet i lysken. Skader på spiserøret I sjældne tilfælde er der også beskrevet potentielt farlige skader på spiserøret, som efterfølgende kræver specialist behandling. Forsnævring af lungevener Endelig var der tidligere en lille risiko for forsnævring af lungevener, men med moderne udstyr er denne risiko forsvindende lille. RFA-behandling for atrieflimmer indebærer ikke i sig selv en risiko for hjertets elektriske ledningssystem, men det ses en sjælden gang imellem, at en succesfuld behandling for atrieflimmer afdækker en underliggende meget langsom hjerterytme, der senere må behandles med pacemaker. Blodansamling i hjertet Meget sjældent kommer der under RFA-behandlingen blodansamling i hjertesækken, som kan blive nødvendigt at suge ud med dræn akut. Dette kan yderst sjældent nødvendiggøre akut operation. Forbigående blodprop Derudover er der yderst sjældent rapporteret om mindre eller forbigående blodprop i hjernen. 10
11 Egne notater 11
12 Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf herning@aleris-hamlet.dk Besøg os på København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf kobenhavn@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket Aleris-Hamlet Hospitaler 5. udgave november Udarbejdet af RWO / KJK / BMI. Revideres november Godkendt af kvalitetsledelsen
Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflimmer
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflimmer Hurtig hjerterytme, hjerteflimmer, forkammerflimmer og atrieflimmer er alle betegnelser for samme hjerterytmeforstyrrelse.
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets
Læs mereRadiofrekvensablation (varmebehandling) af atrieflimren
Radiofrekvensablation (varmebehandling) af Lungeveneablation (varmebehandling) af (RFA ved ) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere
Læs merePatientvejledning. Årebrok. Varicocele
Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok
Læs mereRFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)
RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs merePatientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Læs merePatientvejledning. Fedtknude
Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Læs merePatientvejledning. Springfinger
Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber
Læs merePatientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel
Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs merePatientvejledning. Skæv næseskillevæg
Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden
Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med
Læs merePatientvejledning. Børnepolypper
Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.
Læs merePatientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne
Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte
Læs merePatientvejledning. Indadvendte brystvorter
Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort
Læs merePatientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer
Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er
Læs merePatientvejledning. Nerveknude. I foden
Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon
Læs merePatientvejledning. Fistel. Ved endetarm
Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs merePatientvejledning. Byld. Ved endetarm
Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til
Læs mereRadiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser
Radiofrekvensablation (varmebehandling) af Ablation (varmebehandling) af andre end atrieflimren (Radiofrekvensablation) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm,
Læs mereRadiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser
Radiofrekvensablation (varmebehandling) af Ablation (varmebehandling) af andre end atrieflimren (Radiofrekvensablation) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet
Læs merePatientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten
Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis
Læs mereLukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af PFO)
Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om behandlingen. Personalet vil
Læs merePatientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi
Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose
Patientvejledning Fjernelse af svedkirtler - Hyperhidrose En del mennesker lider af uforklarlige årsager af for meget svedproduktion i armhulerne, og det kan være socialt invaliderende. I første omgang
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Sterilisation. Mænd
Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,
Læs merePatientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde
Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs merePatientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet
Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.
Læs merePatientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.
Læs merePatientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten
Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor
Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet
Læs mereAblation (varmebehandling) af atrieflagren (Radiofrekvensablation)
Ablation (varmebehandling) af atrieflagren Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om behandlingen. Personalet vil gøre sit
Læs merePatientvejledning. Snorken. Snorkeoperation
Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs merePatientvejledning. Ankelstabiliserende operation
Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs mereBørn og operation. Patientvejledning
Børn og operation Patientvejledning Denne folder indeholder nogle praktiske oplysninger til jer forældre, når jeres barn skal bedøves og opereres. Folderen er et supplement til folderen Generel vejledning
Læs merePatientvejledning. Halscyste
Patientvejledning Halscyste En halscyste er et væskefyldt hulrum. Cysten kan opstå i hulrum, der allerede er anlagt i fostertilværelsen. Cysten kan vokse og give anledning til betændelse og bør derfor
Læs merePatientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte
Patientvejledning Rekonstruktion af brystvorte Efter at have fået rekonstrueret dit bryst, kan du få genskabt brystvorten. Vi kan lave en ny brystvorte af huden fra dit bryst. Det foregår i lokalbedøvelse.
Læs merePatientvejledning. Skæv penis. Krummerik
Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller
Læs merePatientvejledning. Forsnævret urinrør. Striktur af urethra
Patientvejledning Forsnævret urinrør Striktur af urethra Forsnævret urinrør ses relativ hyppigt. Det kan være medfødt, men oftest opstår forsnævring af urinrøret som følge af skader mod urinrøret eller
Læs merePatientvejledning. Årebrok. Varicocele
Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok
Læs merePatientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn
Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder
Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs merePatientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve
Patientvejledning Kort penisbånd Frenulum breve Det lille bånd, der sidder på undersiden af penis mellem hovedet og skaftet, kan være for kort. Det kan være medfødt eller opstå pga. arvæv. Det rammer op
Læs merePatientvejledning. Hæmoride. THD behandling
Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge
Læs mereRFA Radiofrekvensablation
RFA Radiofrekvensablation 2 Sidst revideret d. 3. april 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5 4. Generel information...
Læs merePatientvejledning. Vandbrok. Hydrocele
Patientvejledning Vandbrok Hydrocele Et vandbrok føles som en glat og rund, gummiboldagtig knude på testiklens plads. Det er ikke farligt og sjældent er der direkte smerter, men hos nogen kan de blive
Læs merePatientvejledning. Børn. og operation
Patientvejledning Børn og operation Denne folder indeholder nogle praktiske oplysninger til jer forældre, når jeres barn skal bedøves og opereres. Folderen er et supplement til folderen Generel vejledning
Læs merePatientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm
Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves
Læs merePatientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse
Patientvejledning Blokade Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Anlæggelse af blokade med binyrebarkhormon og lokal bedøvelse sker for at dæmpe en irritationstilstand i og omkring væv. Du kan få lagt
Læs merePatientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af livmoderhulen Hysteroskopi En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoder hulen. Man kan ved denne undersøgelse direkte se sygdomsforandringer i livmoderhulen
Læs merePatientvejledning. CT-scanning
Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme
Læs merePatientvejledning. Kosmetisk næseoperation
Patientvejledning Kosmetisk næseoperation En uharmonisk næse kan være når: Næsen er skæv Næsen føles for stor til ansigtet Næsetippen dominerer ansigtet Næseryggen er krum Næsen er for bred Næsetippen
Læs merePatientvejledning. Springfinger
Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs merePatientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen
Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i
Læs merePatientvejledning. Åreknuder. Skumbehandling
Patientvejledning Åreknuder Skumbehandling Åreknuder (varicer) er udvidede, slyngede, synlige og følelige blodårer (vener) i underhuden på lår og underben. Hvis blodårerne / venerne har en diameter større
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs merePatientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Læs merePatientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled
Patientvejledning Håndledsartroskopi Kikkertundersøgelse af håndled Hvis du har smerter i håndleddet, kan man med en kikkertoperation i håndleddet - en såkaldt håndledsartroskopi - se ind i håndleddet
Læs merePatientvejledning. Skæv penis. Krummerik
Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller
Læs merePatientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation
Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug
Læs mereHjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI)
Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om
Læs merePatientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel
Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En
Læs mereAtrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1
Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren
Læs merePatientvejledning. Sculptra. Cosmetic
Patientvejledning Sculptra Cosmetic Sculptra er ikke en filler, men en Volumizer, der gør din hud naturligt tykkere ved at stimulere hudens naturlige bindevævsdannende celler og derved opbygge huden indefra.
Læs merePatientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi
Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik
Læs merePatientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm
Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation
Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på
Læs merePatientvejledning. Struma. Forstørret skjoldbruskkirtel
Patientvejledning Struma Forstørret skjoldbruskkirtel Enhver forstørrelse af skjoldbruskkirtlen kaldes struma. Det er næsten altid en godartet tilstand. Skjoldbruskkirtlen er placeret på forsiden af halsen
Læs merePatientvejledning. Fedtknude
Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Læs merePatientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder
Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.
Læs merePatientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)
Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.
Læs merePatientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok
Patientvejledning Bugvægsbrok navlebrok, sårbrok Af flere årsager kan der opstå et svagt område i bugvæggen, hvor der over tid udvikler sig en frembuling af bughinden gennem bugvæggen. Dette kaldes et
Læs merePatientvejledning. Sterilisation. Mænd
Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,
Læs merePatientvejledning. Forhudsforsnævring
Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring
Læs mereLukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af PFO)
Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere dig om forholdene i forbindelse med behandlingen.
Læs merePatientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion
Patientvejledning Slap hud på inderlår hudreduktion Løs hud på lårene skyldes ofte et større vægttab eller blot det faktum, at huden med alderen mister sin elasticitet og bliver slap. Slap hud på lårene
Læs merePatientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test
Patientvejledning Klinisk Mammografi Triple-test En klinisk mammografi er en speciel form for billeddiagnostisk undersøgelse af brystet, som kan afsløre selv meget tidlige stadier af brystkræft. På Aleris-
Læs merePatientvejledning. Sklerosering af blodkar. Cosmetic
Patientvejledning Sklerosering af blodkar Cosmetic Mange oplever med alderen at blodkarrene på benene bliver mere tydelige og fremtrædende. Faktisk er mange, både unge og voksne, generet at dette. Udover
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden
Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med
Læs merePatientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn
Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,
Læs merePatientvejledning. Mannitol test. Lungeundersøgelse for astma
Patientvejledning Mannitol test Lungeundersøgelse for astma Undersøgelsen er en provokationstest, der kan sandsynlig gøre, om du har astma. Ved undersøgelsen inhalerer du Mannitol, der frembringer en reaktion,
Læs mereVelkommen til Aleris-Hamlet. Malebog
Velkommen til Aleris-Hamlet Malebog Du kan læse bogen sammen med din mor og far og høre lidt om, hvordan det er at være på hospitalet. Bagefter kan du male tegningerne. I dag skal du på hospitalet og opereres.
Læs merePatientvejledning. Refluks. Syreopløb Spiserørsbrok
Patientvejledning Refluks Syreopløb Spiserørsbrok Refluks betyder tilbageløb af mavesyren op igennem spiserøret og skyldes, at spiserørets lukkemuskel ikke fungerer ordentlig. Det kaldes også spiserørsbrok.
Læs mereFedtknude PATIENTVEJLEDNING
22 Fedtknude PATIENTVEJLEDNING Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Læs merePatientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod
Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager
Læs merePatientvejledning. Gummy smile. Tandkødssmil Cosmetic
Patientvejledning Gummy smile Tandkødssmil Cosmetic Tandkødssmil - også kaldet gummy smile - kan behandles med ganske lidt Botox / Azzalure. Er du generet af, at man kan se for meget af dit tandkød i overmunden,
Læs merePatientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne
Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte
Læs mere