POLITIK. Ugebrevet MANDAG Morgen

Transkript

1 POLITIK Underdanmark har forladt Socialdemokratiet 56 pct. af arbejderne vil nu stemme borgerligt - Socialdemokratiet står stærkere blandt unge med studentereksamen end blandt unge uden - Borgerlige partier har i 90 erne øget deres tilslutning med 150 pct. blandt arbejdere, der bor til leje - Vælgerskreddet er lige så dramatisk som Glistrups fremmarch i 70 erne Socialdemokratiet er ved at blive et middelklasseparti. Ikke fordi middelklassen strømmer til, men fordi arbejderne fortsat flygter. Det er den vigtigste historie, der kan fortælles på basis af en undersøgelse af vælgernes vandringer, som Mandag Morgen har foretaget i samarbejde med ACNielsen AIM og professor Jørgen Goul Andersen forud for partiets ekstraordinære kongres i weekenden. Socialdemokratiet har tabt omkring hver femte vælger siden kanonvalget i Frafaldet er imidlertid betydeligt større end som så blandt partiets traditionelle støtter: Arbejderne, de ledige, efterlønnerne og lejerne betragter ikke længere Socialdemokratiet som deres parti. De uforholdsmæssigt store tab i disse grupper opvejes af status quo eller fremgang blandt højere funktionærer, selvstændige og deres ægtefæller, herunder landbruget. Landbrugsminister Henrik Dam Kristensen kan som noget nyt glæde sig over, at henved hver tiende landmand er en partifælle. Et meget sigende udtryk for udviklingen er, at partiet i dag står en spids stærkere blandt unge årige med studentereksamen end blandt unge, der ikke er nået så langt i uddannelsessystemet. Men tilslutningen når kun op på 22 pct. Jeg har aldrig i min tid som valgforsker set tal som disse, siger Jørgen Goul Andersen, der er professor i politisk videnskab ved Aalborg Universitet. Skreddet i Socialdemokratiets vælgerkorps er mere dramatisk end de vandringer, som Fremskridtspartiet satte igang for 25 år siden.... Det bliver følgerne også. Vi står med et borgerligt flertal blandt arbejderne - og et særdeles markant borgerligt flertal blandt arbejdere under 40 år. Hvis det varer ved, er det f.eks. svært at se, hvordan Socialdemokratiet skal kunne bevare sit monopol i fagbevægelsen på bare lidt længere sigt, siger Goul Andersen.

2 Tabel 1: Socialdemokratiet har tabt 22 procentpoint af arbejderstemmerne siden 1994, men holder stillingen blandt højere funktionærer og selvstændige. Blandt vælgere ude af erhverv (pensionister o.l.) har S tabt 6 procentpoint af stemmerne. Arbejderflugten fra Socialdemokratiet fortsætter Partivalg og -præference i forskellige stillingsgrupper, , pct. Stillingsgruppe FV90 FV94 AIM96 AIM97 Ændr Arbejder Venstrefløj Socialdem Borgerlig Lavere funktionær Venstrefløj Socialdem Borgerlig Højere funktionær Venstrefløj Socialdem Borgerlig Selvstændig 2 Venstrefløj Socialdem Borgerlig Note 1 : Herunder medregnet andre partier, som har tilslutning fra 2 pct. af arbejderne, 1 pct. blandt de lavere funktionærer og 0 pct. i de to øvrige grupper. Note 2 : Herunder medhjælpende ægtefælle. Anm.: Tallene for 1990 og 1994 bygger på valgundersøgelserne, hvortil Gallup stod for interviewingen. Gallup afgrænser arbejdere og højere funktionærer en anelse mere snævert i forhold til lavere funktionærer. Det kan trække arbejdernes tilslutning til de borgerlige partier en spids i vejret, mens højere funktionærers tilslutning til de borgerlige trækkes en spids ned. Effekten er dog beskeden og 1994: Valgundersøgelserne og 1997: ACNielsen AIM. I det følgende præsenteres de mest centrale resultater af undersøgelsen. Den bygger på telefoninterviews med repræsentativt udvalgte vælgere, som ACNielsen AIM har foretaget i perioderne 27/5-20/6 og 4/8-20/ Borgerlige arbejdere, der stemmer Arbejdernes bevægelse mod højre kunne første gang rigtig konstateres ved 1994-valget. Valget gav historisk lave tal for arbejderpartiernes tilslutning blandt arbejderne. De borgerlige har vundet yderligere terræn siden, og tilsyneladende rykker de frem år for år: Der er nu ifølge AIM-målingen klart borgerligt flertal blandt de danske arbejdere, jvf. tabel 1. Kun hver tredje arbejder ville ifølge AIM-undersøgelsen stemme socialdemokratisk, hvis der var valg nu, og hertil kommer, at også venstrefløjen er gået tilbage. De borgerlige partiers stemmeandel blandt arbejderne er næsten fordoblet, fra 30 til 56 pct. Selv med alle tænkelige forbehold, og selvom man tager højde for, at 1990 var et jubel-valg for Socialdemokratiet blandt arbejderne, kommer man ikke uden om at betegne dette skifte som historisk. Hos de lavere funktionærer er det også gået tilbage for såvel Socialdemokratiet som venstrefløjen, men ikke stort mere end i befolkningen som helhed. Højredrejningen både i befolkningen som helhed og blandt arbejdere har hele tiden været generationsbestemt, anført af fødselsårgangene fra slutningen af 60 erne og fremover. Men samtidig med at denne borgerlige generation fylder mere og mere, har den også påvirket de lidt ældre, så højredrejningen nu er slået fuldt igennem i alle aldersgrupper op til år. Blandt arbejdere betyder det, at 63 pct. af arbejderne under 40 år nu vil stemme borgerligt - med forkærlighed for V, K og Z, jvf. tabel 2. Kun 27 pct. vil stemme socialdemokratisk og kun 10 pct. på venstrefløjen.

3 Tabel 2: Kun godt hvert fjerde arbejder vil stadig stemme socialdemokratisk. Tabel 3: Hver anden af de tilbageværende arbejdsløse ville stemme borgerligt, hvis der var valg nu. Højredrejning mest markant hos unge arbejdere Partipræference blandt arbejdere, opdelt efter alder, 1997, pct. Alder/partivalg F+Ø A B+D+Q V+K O+Z Andet Soc. ialt år år ACNielsen AIM. Ingen trøst fra ledige, efterlønnere og lejere To af Socialdemokratiets vigtigste politiske markeringer er at nedbringe arbejdsløsheden og at fastholde efterlønnen. Man kunne forvente, at det ville have appel til de arbejdsløse samt til den aldersgruppe, der står umiddelbart foran at skulle gå på efterløn, eller til de årige, der har forladt arbejdsmarkedet for at gå på efterløn eller førtidspension m.v. Det har det ikke. Partivalget blandt arbejdsløse er vist i tabel 3. Kun en tredjedel af de arbejdsløse ville i dag stemme på Socialdemokratiet, og halvdelen ville stemme borgerligt. Hver anden arbejdsløse stemmer borgerligt Partivalg og -præference blandt arbejdsløse, , pct. Blok Valget 1990 Valget 1994 AIM 1996 AIM 1997 Ændr Venstrefløj Socialdemokratiet Borgerlig og 1994: Valgundersøgelserne og 1997: ACNielsen AIM. Meget bedre står det ikke til hos dem, der er gået på efterløn eller står umiddelbart foran at skulle gøre det. Som det fremgår af tabel 4, ville kun 37 pct. af de årige stemme på et socialistisk parti, hvis der var folketingsvalg i morgen, og blandt de årige er tallet så lavt som 30 pct. Blandt de årige, der har forladt arbejdsmarkedet, er situationen ikke stort bedre - her mønstrer Socialdemokratiet og venstrefløjen tilsammen 35 pct., resten vil stemme borgerligt. Tabel 4: Efterlønnere og efterlønskandidater har ikke belønnet Socialdemokratiet for forsvaret af efterlønnen. Utak er efterlønnernes løn Partipræference, årige og årige uden for arbejdsmarkedet, 1997, pct. Alder partivalg F+Ø A B+D+Q V+K O+Z Andet Soc. ialt årige årige årige, forladt arb.mark ACNielsen AIM. Også lejerne svigter Socialdemokratiet. I 1990 stemte 2/3 af lejerne på et arbejderparti - nu vil halvdelen stemme borgerligt. Socialdemokratiets andel er faldet fra 48 til 34 pct. Partiet kan så glæde sig over, at der ikke spores nogen masseflugt af vælgere blandt

4 Tabel 5: Borgerligt flertal blandt lejerne hænger delvis sammen med deres aldersfordeling. De unge og de ældre er mere borgerlige og bor oftere til leje. ejerne. Se tabel 5. Både udviklingen for lejere og ejere er en anelse påvirket af, at den unge, højre-drejede generation er overrepræsenteret blandt lejerne, mens den midaldrende, venstredrejede generation er overrepræsenteret blandt boligejerne. Men selv blandt arbejdere, der bor til leje, noteres de borgerlige partier nu for en tilslutning på 48 pct., hvor tallet i en længere årrække frem til 1990 lå stabilt omkring de 20 pct. Borgerligt flertal blandt lejerne for første gang Partivalg og partipræference blandt ejere og lejere, , pct. Blok Valget 1990 Valget 1994 AIM 1997 Ændr Lejerbolig Venstrefløj Socialdemokratiet Borgerlig Ejerbolig Venstrefløj Socialdemokratiet Borgerlig og 1994: Valgundersøgelserne. 1997: ACNielsen AIM Vælgerreserven kan ændre billedet lidt I undersøgelsen fra ACNielsen AIM svarer kun 57 pct. af de vælgere, der stemte socialdemokratisk i 1994, at de ville stemme socialdemokratisk igen, hvis der var valg i morgen. Langt de fleste af de frafaldne - 30 procentpoint ifølge AIMundersøgelsen - befinder sig dog i ved ikke/sofa-gruppen. Det er udtryk for en frustration og tvivl, som også findes hos de fleste andre partiers vælgere netop nu - bare ikke i så høj grad. Det betyder, at Socialdemokratiet har lidt flere vælgere, der muligvis kan mobiliseres. Hvis det sker, vil det også ændre lidt på den sociale fordeling af partiets vælgerkorps - arbejderne fylder f.eks. godt op blandt dagens tvivlere og sofagruppen. Lykkes det for socialdemokraterne at mobilisere sine tidligere arbejdervælgere, skrumper det borgerlige forspring ind fra de ydmygende 56 pct. til 52 pct., idet Socialdemokratiet så opnår 34 pct. i denne gruppe og venstrefløjen 11 pct. Det skal også understreges, at tilslutningen til Socialdemokratiet og venstrefløjen generelt ligger en tand lavere i denne stikprøve end i de seneste meningsmålinger (se f.eks. månedens opinion bagest i dette ugebrev). Mange interviews er foretaget i slutningen af maj/begyndelsen af juni, kort efter afgiftsforliget med venstrefløjen. Forskellen begrænser sig dog til et par procentpoint, og det forstyrrer således ikke billedet af, at Socialdemokratiet står helt usædvanlig svagt i de grupper, man traditionelt har baseret sig på, og blandt de svage grupper, man i dag søger at appellere til.

5 Figur 1: Hvis Socialdemokratiet kan mobilisere de usikre vælgere fra sidst, kan man genvinde halvdelen af tabet siden Socialdemokratiets tilslutning - valg og meningsmålinger Tilslutning ved folketingsvalgene Meningsmålinger siden valget i 1994 Procent 40 Procent Socialdemokratiet:! Aktuel tilslutning (AIM) 28,3 pct.! Mobiliseringsreserve +2,9 pct.! Potentiel tilslutning 31,2 pct.! Tilslutning blandt førstegangsvælgere 25 pct Folketingsvalg: Danmarks Statistik. Meningsmålinger: Mandag Morgens vejede opinionsindeks, Månedens opinion. Nye centrum-venstrevælgere holder kurven stabil Socialdemokratiets samlede vælgertilslutning har ifølge meningsmålingerne stabiliseret sig omkring de 30 pct., jvf. figur 1. I 1995, 1996 og 1997 er Socialdemokratiet ikke på noget tidspunkt blevet noteret for over 32 pct. i vælgertilslutning - dog har partiet en vælgerreserve, der kan gøres op til 2,9 pct. - jvf. tekstboksen. Bunden i S-tilslutningen blev nået efter Rushdie-sagen i november/december 1996 med 28,8 pct. Tilslutningen har således været ganske stabil. En vælgertilslutning på dette lave niveau er set før. I størstedelen af i 80 erne lå Socialdemokratiet på samme tal. Den afgørende forskel består i, at konkurrencen dengang kom fra en stærk venstrefløj med op til 20 pct. af stemmerne. I dag er De socialdemokratiske reservister 30 pct. af Socialdemokratiets vælgere i 1994 ved ikke, hvad de vil stemme i dag - eller de foretrækker at lade helt være. Derfor er det centralt at overveje størrelsen af partiets mobiliseringsreserve. Rent teknisk beregnes de enkelte partiers reserver som forskellen mellem partiets aktuelle styrke i meningsmålingerne og dets styrke, hvis alle tvivlere og sofavælgere, der stemte i 1994, kunne bringes til at møde frem og stemme på samme parti igen. Det viser sig, at Socialdemokratiet i så fald ville stå til 2,9 pct. mere end i de aktuelle meningsmålinger. Det vil sige, at det ville udligne halvdelen af partiets tab siden sidste valg. Det skal dog nævnes, at Gallup i forvejen søger at presse en partipræference ud af tvivlerne, at Sonar og GfK Observas undersøgelser, hvor man spørger et mere eller mindre fast panel, opererer med meget små ved ikke-procenter. Det kan være en del af forklaringen på, at nærværende AIM-måling giver Socialdemokratiet mindre end det, de står til andre steder. Til trods for disse forbehold viser tallene dog entydigt, at Socialdemokratiet, under forudsætning af en "jævnbyrdig" indsats i valgkampen, har en del at vinde i forhold til de aktuelle meningsmålinger. Et lignende forhold kunne ses i 93-94, hvor partiet også lå dårligt i meningsmålingerne, men hentede meget af det tabte hjem ved 1994-valget. Et klart vidnesbyrd om, at der var en mobiliseringsreserve, kom ved kommunalvalget i 1993, hvor tilslutningen i meningsmålingerne øgedes med ca. 2 procentpoint, for så at stige et par procentpoint yderligere under selve valgkampen. Kommunalvalget til november vil vise, om Socialdemokratiet kan håbe på en gentagelse.

6 venstrefløjen helt tandløs, og udfordringerne kommer udelukkende fra højre. Det ses også illustrationen af de vælgernes vandringer til og fra Socialdemokratiet. Se figur 2. Figur 2: Socialdemokratiet har tabt 9,3 pct. til de borgerlige siden 1994, mens 3,8 pct. er gået den anden vej. Hvor er de socialdem. 94-vælgere i dag? Soc.dem. i 1994 I dag: F+Ø: 3,7 pct. A: 56,5 pct. B+D: 2,3 pct. C: 1,6 pct. V: 2,9 pct. O+Z: 2,5 pct. Andet: 0,6 pct. Sofa/v.i.: 29,8 Hvor kommer dagens socialdemokrater fra? Stemte i 1994: Soc.dem. i dag F+Ø: 2,8 pct. A: 88,4 pct. B+D: 1,8 pct. C: 0,7 pct. V: 1,0 pct. O+Z: 0,3 pct. Andet: 0,1 pct. Sofa/v.i.: 1,8 pct. Nye vælg.: 2,7 AIM-telefonsurvey gennemført for ugebrevet Mandag Morgen i dagene samt I alt svarpersoner. Baseret på respondentens nuværende svar om stemmeafgivning i Afvandringen er mest sket til højre: 4 pct. er gået til venstrefløjen, 7 pct. til VKZO - hvor Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti i øvrigt har taget næsten lige så mange vælgere som Venstre. Hertil kommer et par pct. til midterpartierne. Tilgangen fra VKZO er ubetydelig - størstedelen af Socialdemokratiets beskedne tilgang af vælgere kommer fra venstrefløjen, CD og de Radikale. Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse i 1996 er tabene til højre i dag blevet endnu mere markante.