AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder"

Oliver Justesen
7 år siden
Visninger:

1 CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration valgdeltagelsen falder Yosef Bhatti, Ph.d.-studerende Styregruppemedlem, Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Kasper Møller Hansen, Professor Styregruppemedlem, Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: kmh@ifs.ku.dk Web: Nydanskeres valgdeltagelse er faldet dramatisk det seneste årti. I dag stemmer kun lidt over en tredjedel af vores medborgere af fremmed herkomst eller kun omkring halvt så mange som etniske danskere. Udviklingen er bekymrende, da lav deltagelse kan betyde manglende følelse af ejerskab og i sidste ende manglende efterlevelse af de politiske beslutninger. CVAP Aktuel Graf Serien

2 Den demokratiske integration af nydanskere har tidligere været betragtet som en af Danmarks store integrationssucceser. Sådan er det ikke længere. Hvor indvandrere og efterkommere de sidste år har fået større tilknytning til arbejdsmarkedet, og vi har set fremgang på mange andre integrationsparametre, går det tilbage for den demokratiske integration. Ved det seneste kommunalvalg stemte 64 procent af befolkningen i de 44 undersøgte kommuner. Tallet dækker imidlertid over store forskelle mellem grupper i samfundet. Blandt etnisk danskere stemte næsten 68 procent, mens de tilsvarende tal for indvandrere og efterkommere var henholdsvis 37 og 36 procent. Nydanskere stemmer altså kun lidt over halvt så hyppigt som etniske danskere. Selv blandt indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab var valgdeltagelsen kun på henholdsvis 47 og 36 procent. Figur 1: Valgdeltagelse fordelt på herkomst samt statsborgerskab Ikke alene er nydanskeres valgdeltagelse lav. Den har også været nedadgående. Ser man fx på København, er nydanskernes valgdeltagelse faldet med 11,4 procentpoint de seneste 12 år, hvorimod de etniske danskeres deltagelse har været relativ stabil. Med andre ord kan faldet i den københavnske valgdeltagelse alene forklares med nydanskeres faldende aktivitet ved

3 stemmeurnerne. I landets andenstørste kommune er billedet heller ikke videre positivt. Nydanskernes valgdeltagelse i Århus er faldet hele 17 procentpoint, mens de etniske danskere har oplevet et mere moderat fald på 4 procentpoint. Igen ser vi altså, at nydanskere falder længere og længere bagud i forhold til resten af befolkningen. Figur 2: Ændringen i valgdeltagelsen for danskere og nydanskere i procentpoint i landets to største kommuner Det måske mest bekymrende er, at efterkommere ikke har højere deltagelse end indvandrere. Efterkommere har typisk haft deres opvækst i Danmark og har gået i danske skoler. Det er altså meget der tyder på, at den negative sociale arv fra forældrene (indvandrerne) ikke brydes for den unge generation af nydanskere. Den demokratiske integration har det altså i store træk skidt. Man kan selvfølgelig spørge sig selv, hvorvidt det er et problem. Først og fremmest går den manglende deltagelse naturligvis mest udover grupperne selv. Undlader man at stemme, får ens synspunkter mindre vægt i det politiske system. De politikere, man sympatiserer med, mister stemmer, og politikerne vil alt andet lige være mindre tilbøjelige til at tage hensyn til ens synspunkter, da man ikke kan sanktionere deres handlinger.

4 Der er imidlertid også grund til at være bekymret som samfund. Ligelig deltagelse bliver ofte betragtet som et normativt ideal, og man risikerer, at de politiske beslutninger mister deres legitimitet, hvis der er grupper, som systematisk melder sig ud af den politiske proces. Og grupperne, som ikke stemmer, vil i endnu mindre grad føle ejerskab til de politiske beslutninger. I sidste ende kan det mistede ejerskab skabe en fremmedgørelse overfor det demokratiske system og dens beslutninger og i yderste konsekvens medføre manglende efterlevelse af de kollektive beslutninger. Derudover er skabelsen af et demokratisk B-hold et brud med en central dansk tradition og succes. Danmark har historisk haft en enestående evne til at integrere alle samfundsgrupper i demokratiet. Et eksempel på dette er Dansk Folkeparti, der har formået at mobilisere borgere med lav politisk interesse, som typisk ikke stemmer i lande som fx Sverige. Dette har været en af grundene til, at vi i Danmark som et af de eneste lande har kunnet fastholde en stabil valgdeltagelse. Der er ingen simpel forklaring på faldet i nydanskeres valgdeltagelse. Normalt er deltagelse kraftigt påvirket af det, man kalder socio-demografiske karakteristika altså ens sociale placering i samfundet og ens alder, køn m.v. Vi har imidlertid det seneste årti set, at bl.a. nydanskeres erhvervsfrekvens er steget, hvilket umiddelbart skulle være fordrende for den demokratiske integration. Nogle iagttagere fremhæver, at der især i en række ghettoområder er ved at udvikle sig en anti-demokratisk kultur, hvor borgerne af bl.a. religiøse ledere opfordres til ikke at deltage i den demokratiske proces. Andre fremhæver, at tonen i integrationsdebatten det seneste årti er blevet hårdere, og at særligt de partier som nydanskere traditionelt har stemt på er rykket markant til højre på værdipolitikken. Dette har gjort, at en stor del vælgere har følt sig forældreløse i det politiske system. En tredje mulighed er, at mange nydanskere i stigende grad mangler det positive sociale pres for at stemme fra venner og familie, som de fleste etniske danskere har, fordi deres omgivelser heller ikke stemmer. Tusindkroners spørgsmålet er, hvad vi kan gøre ved det. Først og fremmest må man naturligvis appellere til grupperne selv. Det er i deres interesse at stemme og deres pligt som borgere at engagere sig i det demokratiske system. Vi kan som samfund støtte gruppernes deltagelse gennem oplysning og ved at gøre politisk information let tilgængelig for borgerne. Fx har man i USA med succes gennemført forsøg med at sende informationspjecer om forstående valg til borgernes privatadresser. Man kan også søge at forbedre borgernes motivation til at stemme. I flere lande har man fx finansieret partipolitisk uafhængige grupper, der specifikt søger at øge motivationen til at stemme blandt grupper med lav deltagelse som fx unge, marginaliserede fra arbejdsmarkedet og minoriteter (man har enkelte lignende organisationer i Danmark, men de er få). Det sker blandt andet gennem oplæg på uddannelsesinstitutioner og frivillige, der møder borgerne i deres nærmiljø.

5 Vi kommer nok heller ikke udenom at se på den primære politiske socialisering i skolerne. Der er ingen tvivl om, at den danske folkeskole allerede gør en stor indsats for at undervise vores unge i samfundsforhold. Men måske er det alligevel noget, vi skal have endnu mere fokus på i fremtiden. At efterkommere stemmer lige så lidt som indvandrere tyder på, at den negative sociale arv fra forældrene pt. ikke modvirkes tilstrækkeligt af socialiseringen i skolerne (dette gælder i øvrigt ikke kun nydanskere, men også for etnisk danskere af forældre som ikke stemmer). Uddannelsessystemet er det mest oplagte sted, man kan motivere unge, der ikke har en naturlig motivation til at stemme hjemmefra. Endelig har de politiske partier et stort ansvar og et incitament til at afhjælpe problemet. Den lave valgdeltagelse blandt indvandrere og efterkommere burde være af stor interesse for de politiske partier, som med deres opstilling af kandidater og deres opsøgende valgkamp har en egeninteresse i at mobilisere sofavælgere. Om ikke andet kan det give et spinkelt håb for fremtiden, at det spirende demokratiske B-hold af blandt andet nydanskere i stigende grad er et uopdyrket marked, der indeholder mange potentielle vælgere for partierne. Hvis udviklingen fortsætter, vil det være rationelt for partierne at flytte en stadig større del af deres kampagneindsats til at mobilisere valgmæssigt udsatte grupper, hvilket forhåbentlig kan være med til at bremse tendensen. At motivere alle borgere til at stemme er vigtigt i et samfundsperspektiv, da det at stemme, indebærer en accept af demokratiet og derfor også af de fælles beslutninger, der foretages. Demokratiet er den mest grundlæggende fællesnævner i samfundet, og demokratisk integration er således et af de vigtigste elementer for at sikre sammenhængskraften i landet. Demokratisk integration af nydanskere og grupper af etniske danskere med lav deltagelse bør derfor have en central placering i den aktuelle samfundsdebat. Kilde: Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen (2010) Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata, København: Institut for Statskundskab:

Relaterede dokumenter

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter