Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2015

Transkript

1 Furesø Egedal Forsyning A/S Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2015

2 Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport for Indledning Anlægsopbygning Udledningstilladelse Renseanlæggets kapacitet Stofmæssig kapacitet Hydraulisk kapacitet Belastning Stofbelastning Hydraulisk belastning Aflastninger Udlederkrav og udledte stofmængder Organisk stof (BOD, COD og SS) Kvælstof Fosfor Tungmetaller Historisk udledte stofmængder Spildevandsafgift Restprodukter Ristestof Sand Slam Forbrugsstoffer Kulstofkilde Jernklorid (PIX 13) Polymerforbrug Fornyelser/opgraderinger på renseanlægget Besøg og rundvisninger Analyseresultater fra eksternt laboratorium Tilløbsprøver og tilløbskoncentrationer Beregnet belastning i tilløbet Udløbsprøver og udløbskoncentrationer Forsidebillede: Stavnsholt Renseanlæg, ny gasmotorinstallation Marts 2016 Doc ID: Side: 1 af 21

3 1. Indledning Stavnsholt Renseanlæg modtager spildevand og regnvand fra hele den tidligere Farum Kommune. Det rensede spildevand ledes til Furesø. Denne årsrapport giver et indblik i Stavnsholt Renseanlægs driftsresultater for Anlægsopbygning Stavnsholt Renseanlæg er et avanceret anlæg med følgende rensetrin: Mekanisk forrensning ved riste, sand-/fedtfang og forklaringstank Biologisk rensning med aktivslam, omfattende nitrifikation, denitrifikation og biologisk fosfor-fjernelse. Kemisk simultanfældning af fosfor ved tilsætning af jernsulfat. Efter-denitrifikation i et Biostyr-anlæg med kulstofkildedosering Efterpolering og fældning af suspenderet stof og fosfor i et Actiflo-anlæg Udrådning af primær- og biologisk-kemisk slam i rådnetank, ved produktion af biogas, der udnyttes til el- og varmeproduktion. Opkoncentrering og afvanding af udrådnet slam, der bortkøres til forbrænding. 1.2 Udledningstilladelse I 2013 fik Stavnsholt Renseanlæg en ny midlertidig udledningstilladelse, hvori visse forhold blev ændret, herunder: Anlæggets forureningsmæssige kapacitet ved spidsbelastninger blev hævet fra PE BOD til PE BOD, mens den gennemsnitlige stofmæssige kapacitet og den hydrauliske kapacitet blev fastholdt. Poolprøvekontrollen for Total-P udgik, idet mængden af udledt Total-P beregnes på baggrund af de 24 årlige udløbsprøver. Analyseprogrammet er udvidet med krav om supplerende analyse af opløst nikkel, kobber, kobolt og zink på såvel tilløbs- som udløbsprøver. For driftsåret 2015 var denne tilladelse gældende. Alle krav til det rensede vand er overholdt med god margen. Furesø Kommune har i 2015 udstedt en ny udledningstilladelse dateret 10. december Denne nye udledningstilladelse vil være gældende for driftsåret 2016 og frem. Marts 2016 Doc ID: Side: 2 af 21

4 2. Renseanlæggets kapacitet Renseanlæggets har en stofmæssig kapacitet, der bestemmer hvor meget forurening anlægget kan håndtere og en hydraulisk kapacitet, der bestemmer hvor meget vand, der kan ledes igennem renseanlægget. 2.1 Stofmæssig kapacitet Renseanlæggets stofmæssige kapacitet, jf. udledningstilladelse af 30. december 2013, fremgår af Tabel 1. Tabel 1: Renseanlæggets stofmæssige kapacitet Parameter Middel kapacitet (60% fraktil) Maks. kapacitet (85% fraktil) kg/d PE* ) kg/d PE* ) BOD COD SS Total N Total P * ) : I PE = 60 g BOD, 120 g COD, 72 g SS, 12 g Total N, 3 g Total P Renseanlæggets gennemsnitlige kapacitet målt på BOD er PE BOD, mens renseanlæggets maks. kapacitet målt på BOD er PE BOD. Den gennemsnitlige kapacitet er givet af procestanksvolumen og slammængden i de biologiske rensetrin, mens beluftningskapaciteten bestemmer den maksimale stofmæssige kapacitet. Denne ekstra beluftningskapacitet sikrer, at renseanlægget på enkelt døgn kan behandle op til PE BOD. 2.2 Hydraulisk kapacitet Anlæggets hydrauliske kapacitet fremgår af Tabel 2. Tabel 2: Renseanlæggets hydrauliske kapacitet Q middel Døgnflow Gennemsnit m 3 /d Årsvandmængde Maks sum m 3 /år Q maks,tør Timeflow Maks. Tørvejr 450 m 3 /h Q maks,regn Timeflow Maks. Regn 650 m 3 /h Marts 2016 Doc ID: Side: 3 af 21

5 3. Belastning Ved renseanlæggets belastning skelnes mellem stofbelastning (forurening) og hydraulisk belastning (vandmængde), idet disse to hovedparametre varierer uafhængigt af hinanden. 3.1 Stofbelastning Der er i 2015 udtaget 12 flowproportionale prøver i tilløbet til renseanlægget til bestemmelse af stofbelastningen. Den gennemsnitlige belastning i tilløbet til renseanlægget er opgjort til: ca PE BOD svarende til ca. 940 kg BOD/d. ca PE COD svarende til ca kg COD/d ca PE SS svarende til ca kg SS/d. ca PE Total N svarende til ca. 270 kg Total N/d ca PE Total P svarende til ca. 33 kg Total-P/d Figur 1 viser variationen i belastningen for BOD, COD og SS. kg/d Design kap. maks. COD BOD SS COD Design kap. middel COD Design kap. middel BOD og SS Design kap. maks. SS Design kap. maks BOD jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måned Figur 1: Belastningsvariationer og designkapacitet for BOD, COD og SS SS-belastningen (blå søjler) har overskredet den gennemsnitlige designkapacitet for SS på 5 ud af 12 prøver, hvoraf to af prøverne har overskredet den maksimale kapacitet på kg SS. COD-belastningen (grønne søjler) har overskredet den gennemsnitlige designkapacitet for COD på 3 ud af 12 prøver, hvoraf én prøve har overskredet maks. kapaciteten på kg COD. Marts 2016 Doc ID: Side: 4 af 21

6 Anlæggets tilløbsprøver viser en stor og atypisk variation for BOD, COD og SS. Årsagen til de store variationer er ukendt. Det virker dog mere sandsynligt, at de udtagne tilløbsprøver ikke er repræsentative, eller at der er problemer med analyserne, end at variationerne er reelle variationer i anlæggets belastning. Forskellene mellem belastningen af BOD, COD og SS, og deres indbyrdes forhold understøtter denne formodning. Figur 2 viser variationerne i belastningen for Total-N og Total-P. kg/d Design kap. maks. Total N Design kap. middel Total N Total N Total P Design kap. middel Total P Design kap. maks. Total P 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måned Figur 2: Belastningsvariationer og designkapacitet for kvælstof og fosfor Belastningen med Total N (blå søjler) har i 3 af 12 prøver overskredet den gennemsnitlige designkapacitet, mens anlæggets maksimale designkapacitet er overskredet i én af disse prøver. Kapaciteten for Total-P har ikke været overskredet i Renseanlæggets udlederkrav har på trods af den tilsyneladende overbelastning ikke været overskredet på noget tidspunkt Modtaget fedt og slam Siden 2013 modtages fedt fra fedtfangene på Ølstykke Renseanlæg og Fredensborg Renseanlæg. Derudover modtages slam fra samletanke og septiktanke. Fedtet og slammet leveres til modtagestationen, hvorfra det pumpes ind i renseanlægget. Mængden af tilkørt fedt og slam er yderst begrænset og kan derfor ikke forklare de tilsyneladende meget store belastningsvariationer. Mængderne af tilkørt fedt og slam fremgår af Marts 2016 Doc ID: Side: 5 af 21

7 Tabel 3: Tilkørte fedt og slammængder År Volumen m³/år m³/år m³/år Siden 2012 har autocampere kunnet aflevere deres toiletvand på renseanlægget. Belastningen herfra er yderst begrænset Tilledningen af udvalgte metaller Siden 2014 er tilløbs- og udløbsprøver analyseret for koncentrationen af kobber (Cu), cobolt (Co), nikkel (Ni) og zink (Zn) på opløst form. µg/l m3/d Cu opløst Co opløst Ni opløst Zn opløst Tilløbsflow Måned Figur 3: Belastningsvariationer for opløste tungmetaller - kobber (Cu), cobolt (Co), nikkel (Ni) og zink (Zn) sammenholdt med tilløbsflow Det fremgår af figuren ovenfor, at der er stor variation i de tilledte koncentrationer, og at variationerne ikke er flowafhængige. På baggrund af tilløbsprøverne og årsvandmængden (1,7 mio. m 3 ) er mængden af de tilledte tungmetaller beregnet. Disse fremgår af nedenstående tabel. Marts 2016 Doc ID: Side: 6 af 21

8 Tabel 4: Gennemsnitlige koncentrationer og tilledte masser for opløste metaller. Tungmetal (opløst) Koncentration (µg/l)* Mængde (kg/år) Kobber (Cu) 13,9 24 Cobolt (Co) 0,5 0,8 Nikkel (Ni) 31,1 53 Zink (Zn) 11,6 20 * De gennemsnitlige koncentrationer er udregnet som det vægtede gennemsnit af de 10 midterste døgnmængder (ud af 12 prøver). 3.2 Hydraulisk belastning Der er i 2015 behandlet i alt m³ spildevand på renseanlægget. Den samlede nedbørsmængde i 2015 har været på 812 mm. Den højeste månedlige nedbørsmængde, på i alt 104 mm, er registreret i november måned. Nedbøren er dermed noget højere end de forgående år, og mængden af behandlet spildevand er den højeste siden Aflastninger Der er i årets løb aflastet omkring m 3 spildevand til Furesøen. Det aflastede spildevand er forrenset, idet det forinden har passeret risteanlæg, sandfang samt tre regnvandsbassiner, hvor hovedparten af det partikulære stof (SS) er bundfældet. Det bundfældede SS er efter regnhændelserne ledt ind på renseanlægget Prøvetagning og beregninger Ved overløb udtages der automatisk flowproportionale prøver, idet 50 ml prøve udtages for hver 36 m 3 vand der aflastes. Ved små overløb er mængden af opsamlet overløbsvand meget lille, hvilket resulterer i, at stofkoncentrationerne i det aflastede vand ikke kan bestemmes af laboratoriet. De aflastede mængder kvælstof og fosfor er beregnet ud fra de flowvægtede koncentrationer for Total-N og Total-P, for de vandprøver hvor tilstrækkeligt vand har kunnet opsamles. Mængden af aflastede stoffer er dog baseret på den samlede aflastede vandmængde Aflastede stofmængder Den månedlige behandlede spildevandsmængde, aflastet vandmængde og nedbør fremgår af nedenstående figur. Marts 2016 Doc ID: Side: 7 af 21

9 Stavnsholt Renseanlæg m 3 /måned mm/måned Behandlet vandmængde Aflastning Nedbør 120,0 100, ,0 60, , ,0 0 0,0 Figur 4: Behandlet spildevandsmængde, aflastninger samt nedbørsmængder Samlet er der i 2015 aflastet ca. 176 kg fosfor og ca kg kvælstof. Tabel 5 viser aflastningerne fra de seneste 5 år. Tabel 5: Spildevandsmængde, nedbør, aflastet vand, fosfor- og kvælstofmængde År Behandlet Spildevandsmængde m 3 /år Nedbør mm Aflastninger m 3 /år Aflastet Total-P kg/år Aflastet Total-N kg/år Det fremgår af tabellen, at der ikke er entydig sammenhæng mellem nedbørsmængden og den aflastede vandmængde. Dette skyldes variation i karakteren af nedbøren, hvilket har stor betydning for opmagasineringsmuligheder i ledninger og bassiner opstrøms og på renseanlægget. Endvidere fremgår det, at der er en rimelig sammenhæng mellem aflastet vandmængde og udledt mængde Total-P og Total-N. Sammenholdes data fra 2015 med data fra 2014 ses, at den aflastede vandmængde er ca. 3,6 gange større i Der er udledt ca. 2,7 gange mere Total-P og ca. 2,9 gange mere Total-N. Marts 2016 Doc ID: Side: 8 af 21

10 3.3.3 Vurdering af årsager til øgede aflastede stofmængder Årsagen til at den aflastede spildevandsmængde i 2015 har været væsentligt større end de foregående år er, At regnmængden i 2015 har været større end i de foregående år At regnvand fra kaserneområdet er blevet tilsluttet spildevandssystemet i oplandet til Stavnsholt Renseanlæg for at beskytte Vassingerødløbet. At to hovedpumpestationer (HP1 og HP2) i oplandet til Stavnsholt Renseanlæg er blevet renoveret og optimeret, hvilket har resulteret i færre aflastninger opstrøms disse pumpestationer. Større vandmængder ledes derfor ned til renseanlægget, hvor der ved hydraulisk overbelastning aflastes. Det forventes, at regnvand fra kaserneområdet efter nærmere aftale med Furesø Kommune fremover igen tilledes Vassingerødløbet, hvorved den hydrauliske belastning af Stavnsholt Renseanlæg reduceres. Recipientbelastningen af vand aflastet på Stavnsholt Renseanlæg vil pga. forrensning i riste samt sand- og fedtfang, samt henstand og sedimentation i regnvandsbassinerne være væsentligt lavere end en tilsvarende aflastning af opspædet spildevand i oplandet. 4. Udlederkrav og udledte stofmængder Der er 2015 udtaget i alt 24 flowproportionale spildevandsprøver i udløbet fra renseanlægget. Kontrolværdierne, C, er beregnet ud fra analyseresultaterne fra de 24 prøver. Samhørende værdier for gældende udlederkrav og opnåede kontrolværdier er vist i tabellen nedenfor. Kontrollen er udført efter DS Tabel 6: Udlederkrav og kontrolværdier beregnet ud fra 24 udløbsprøver Parameter Udlederkrav Kontrol (DS 2399) Kontrolværdi C BOD 5 MOD 10 mg/l Transportkontrol 1,20 mg/l COD 40 mg/l Transportkontrol 18,5 mg/l SS 30 mg/l Tilstandskontrol 5,0 mg/l Total-N Hele året 3,5 mg/l Sommer 2,8 mg/l 0,15 mg/l 180 kg/år Transportkontrol 0,85 mg/l 0,82 mg/l 0,055 mg/l 109 kg/år Total-P Transportkontrol Maks. / år Udledning af fosfor med det rensede spildevand er beregnet til 109 kg, hvilket svarer til ca. 60 % af den tilladte mængde på 180 kg fosfor/år. Nedenstående Tabel 7 viser udlederkrav og kontrolværdier for kvælstof og fosfor for perioden Marts 2016 Doc ID: Side: 9 af 21

11 Tabel 7: Udlederkrav og kontrolværdier for kvælstof og fosfor, År Kvælstof (mg/l) Fosfor Udlederkrav Kontrolværdi Udlederkrav Kontrolværdi C C ,5 / 2,8 * 2,6 / 1,6 180 ** 206, ,5 / 2,8* 1,7 / 1,1 180 ** 120, ,5 / 2,8* 1,3 / 1,1 180 ** 106, ,5 / 2,8* 1,6 / 1,6 180 ** 123, ,5 / 2,8* 1,8 / 1,0 180 ** 117, ,5 / 2,8* 1,35 / 1, ** 91, ,5 / 2,8* 1,31 / 1, ** 86, ,5 / 2,8* 1,77 / 1, ** 104, ,5 / 2,8* 1,60 / 1, ** 104, ,5 / 2,8* 1,01 / 1, ** 75, ,5 / 2,8* 0,94 / 0,94 0,15 / 180 *** 0,034 / 63, ,5 / 2,8* 0,85 / 0,82 0,15 / 180 *** 0,055 / 108,8 * Fra er udlederkravet for kvælstof 3,5 mg/l for hele året og 2,8 mg /l for sommerperioden ** Al-kontrol kg/år (poolprøver 52 afløbsprøver) 180 kg/år *** Udledningstilladelse dateret 30/ : Al-kontrol kg/år p.b.a. 24 afløbsprøver 180 kg/år og max. 0,15 mg/l Variationen i organisk stof (BOD, COD og SS), og i kvælstof og fosfor er beskrevet kort i det følgende. 4.1 Organisk stof (BOD, COD og SS) Variationen i udløbskoncentrationerne for organisk stof (hhv. BOD mod., COD og SS) fremgår af Figur 5. Koncentrationerne har i hele perioden ligget tilfredsstillende lavt og langt under kravværdierne. For renseanlæg generelt ses typisk udløbskoncentrationer på mg/l COD afhængigt af, hvilke industrier der leder spildevand til det pågældende renseanlæg. Nedenstående figur viser, at COD-koncentrationen i udløbet fra Stavnsholt Renseanlæg typisk har ligget under mg/l, og at udlederkravet på 40 mg/l er overholdt med stor margin. Marts 2016 Doc ID: Side: 10 af 21

12 mg/l Kravværdi COD COD BOD SS 30 Kravværdi SS Kravværdi BOD 5 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måned Figur 5: Udlederkrav og udløbskoncentrationer for BOD mod., COD og SS 4.2 Kvælstof Udløbsværdierne for Total N, ammonium-kvælstof (NH 4 -N) og nitratkvælstof (NO 3 -N) fremgår af Figur 6. mg/l 4,5 4,0 Total-N NO3-N NH3-N 3,5 Kravværdi Total N (hele året) 3,0 2,5 Kravværdi Total N (sommer) 2,0 1,5 Kontrolværdi Total N (hele året) og (sommer) 1,0 0,5 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måned Figur 6: Udløbskoncentrationer for kvælstof Kontrolværdierne for Total-N for hele året og for sommerperioden er beregnet til henholdsvis. 0,85 og 0,82 mg N/l, hvilket er langt under udlederkravet på henholdsvis 3,5 og 2,8 mg N/l. Biostyr-anlægget, hvor den afsluttende kvælstoffjernelse foregår, har kørt stabilt hele året. Marts 2016 Doc ID: Side: 11 af 21

13 4.3 Fosfor Analyseresultaterne, beregnede kontrolværdier og udlederkrav for fosfor (Total-P) og ortofosfat (PO 4 -P) fremgår af nedenstående figur. mg/l 0,180 Total-P PO4-P 0,160 0,140 Kravværdi Total P 0,120 0,100 0,080 0,060 Kontrolværdi Total P 0,040 0,020 0,000 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måned Figur 7: Udlederkrav og udløbskoncentrationer for fosfor (enkeltdøgn) Udløbskoncentrationen for Total-P varierer, men på et meget lavt niveau typisk under 0,1 mg/l. Det ses, at variationen for Total-P til en vis grad, men ikke entydigt, hænger sammen med variationen i koncentrationen for PO 4 -P. Dette kan skyldes: en variation af uomsætteligt opløst poly-fosfat, der ikke kan nedbrydes biologisk, og ikke kan fældes med PIX 113 (jernklorid), en variation i SS-koncentrationen i afløbet fra renseanlægget. Det fremgår af Figur 5, der bl.a. viser variationen i SS-koncentrationen, at der ikke ses samme variationsmønster som for Total-P. Variationen hænger derfor antageligt overvejende sammen med spildevandets indhold af poly-fosfat fra tilløbet til renseanlægget. På andre renseanlæg, der ikke har et skærpet udlederkrav til Total-P, er poly-fosfat normalt ikke et problem. Dette skyldes, at udlederkravet typisk er på 0,5 1,5 mg/l Total-P, hvilket svarer til koncentrationer, der er 4-10 gange højere end udlederkravet for Stavnsholt Renseanlæg. Udledt fosformængde i 2015 er opgjort til 109 kg Total-P. Kravet på 180 kg P er således overholdt med stor margin. Opgørelsen er baseret på den behandlede vandmængde i 2015 og den beregnede flowvægtede fosforkoncentration for de 24 enkeltdøgnsprøver. Marts 2016 Doc ID: Side: 12 af 21

14 I den daglige drift følges afløbskvaliteten tæt ved hjælp af en kombineret PO 4 -P og Total-P online-måler, placeret i udløbet fra renseanlægget. 4.4 Tungmetaller I forhold til tidligere år er analyseprogrammet for afløbsprøverne suppleret med analyse af tungmetallerne kobber (Cu), cobolt (Co), nikkel (Ni) og zink (Zn) på opløst form. µg/l m3/d 50 Cu opløst Co opløst Ni opløst Zn opløst Afløbsflow Måned Figur 8: Udledt spildevandsflow, samt koncentrationer af opløst kobber (Cu), cobolt (Co), nikkel (Ni) og zink (Zn) Det fremgår af figuren ovenfor, at koncentrationsvariationerne for de opløste tungmetaller er store, og at de ikke har entydig sammenhæng med den behandlede spildevandsmængde. 4.5 Historisk udledte stofmængder De seneste års udledte vand- og stofmængder fremgår af nedenstående tabel. Tabel 8: Udledte vand- og stofmængder for peioden År Vandmængde m 3 BOD kg Total-N kg Total-P kg Marts 2016 Doc ID: Side: 13 af 21

15 5. Spildevandsafgift Renseanlæg betaler spildevandsafgift, ud fra den udledte forureningsmængde af organisk stof, kvælstof og fosfor. Kun prøver hvor alle tre parametre er analyseret samtidig må benyttes til beregningen af stofmængderne. Den udledte forureningsmængde er for hver af de tre parametre opgjort som summen af kvartalsopgørelserne. De udledte stofmængder og den beregnede spildevandsafgift fremgår af nedenstående Tabel 9. Tabel 9: Udledte stofmængder og spildevandsafgift Forurening Stof Enhedspris kr./kg Mængde kg Afgift kr. Organisk Stof BOD 5mod 16, Kvælstof Total-N Fosfor Total-P , Samlet spildevandsafgift Næsten halvdelen af spildevandsafgiften (47 %), er relateret til udledningen af kvælstof, mens organisk stof og fosfor står for hhv. 35 % og 17 %. Tabel 10: Årlige spildevandsafgifter basseret på vand- og forureningsmængder År Tabel 10 på næste side viser udviklingen i spildevandsafgifterne. Derudover sammenlignes betalt afgift med den afgift, der skulle have været betalt, hvis koncentrationerne i det udledte spildevand ville svare til udlederkravene. Spildevandsmængde (m 3 /år) Betalt afgift (kr./år) Afgift pr. vandmængde (kr./m 3 ) Rensning til Udlederkrav * (kr./år) , , , , , , , , , , , , , , *: Krav frem til 2004: BOD=15 mg/l, N=8 mg/l, P=0,25 mg/l Krav fra 2004 til 2013: BOD=10 mg/l, N=3,5/2,8 mg/l, P=0,1 mg/l (180 kg/år) Krav siden 2014: BOD=10 mg/l, N=3,5/2,8 mg/l, P=0,15 mg/l (180 kg/år) Marts 2016 Doc ID: Side: 14 af 21

16 Stigningen i spildevandsafgiften i 2015 skyldes dels den øgede spildevands- og stofmængde og dels øgede enhedspriser for spildevandsafgiften. 6. Restprodukter 6.1 Ristestof Der foreligger ikke en opgørelse over mængden af bortkørt ristestof i Ristestof er kørt til forbrænding. 6.2 Sand Der foreligger ikke en opgørelse over mængden af bortkørt sand i Sandet er kørt til vask og genanvendelse. 6.3 Slam Primærslam og biologisk-kemisk slam udrådnes i renseanlæggets rådnetank, hvorefter det afvandes ved centrifugering. Herefter køres slammet til BIOFOS, hvor det forbrændes. I 2015 er der bortørt ton slam med et gennemsnitligt tørstofindhold på 31,9 %. Tabel 11: Stofbelastning, slamproduktion og tørstofprocenter År Stofbelastning Slammængde Tørstof Slammængde (kg BOD 5mod /år) (ton slam) (%) (ton TS) ,3 Ca ,6 Ca ,7 Ca ,2 Ca ,7 Ca kg ,2 Ca kg ,8 Ca kg ,9 Ca kg ,9 Ca. 405 Det fremgår, at den bortkørte slammængde er lidt højere i 2015 end i 2014, hvilket skyldes anlæggets øgede stofbelastning. Der fokuseres løbende på driftsoptimering i forhold til kemikalieforbrug, kulstofkildeforbrug, og rådnetanksdriften for øget gasproduktion og dermed størst mulig reduktion af den slammængde, der skal bortskaffes Slamkvalitet Der er ikke udtaget slamprøver til analyse på slutafvandet slam i Den seneste analyserapport er udtaget d. 16. december Rapporten viser, at koncentrationen af krom, og de miljøfremmede stoffer LAS og NPE er højere end de kvalitetskrav, der stilles for udbringning af slam på land- Marts 2016 Doc ID: Side: 15 af 21

17 brugsjord. Det skal nævnes, at krom og NPE dog ligger meget tæt på kravværdierne. 7. Forbrugsstoffer 7.1 Kulstofkilde For at kunne overholde renseanlæggets skrappe udlederkrav for Total-N, er det nødvendigt at dosere en let omsættelig kulstofkilde. Der doseres kulstof to steder på renseanlægget: i biologiens denitrifikationstank i Biostyr-anlægget (efterdenitrifkation), Tabel 12: Forbrug af eksternt kulstof i 2015 Doseringssted Mængde m 3 /år Denitrifikationstanken (DT) 18,6 Biostyranlægget (BS) 58,9 Forbrug i alt 77,5 Doseringen af kulstof styres begge steder ud fra NO 3 -N on-line målere. Udviklingen i forbruget af eksternt kulstof fremgår af nedenstående tabel, hvoraf det fremgår at forbruget af de seneste år har været stigende. Tabel 13: Årsforbrug af eksternt kulstof År Mængde m 3 /år , , , , , ,5 7.2 Jernklorid (PIX 13) Jernklorid anvendes som fældningskemikalie til fjernelse af fosfor. Der doseres jernklorid to steder på renseanlægget: i tilløbet til de biologiske procestanke i Actiflo-anlægget (efterpolering) Tabel 14: Forbrug af jernklorid i 2015 Doseringssted Mængde m 3 /år Biologiske trin 137,7 Actiflo-anlægget 41,2 I alt 178,9 Marts 2016 Doc ID: Side: 16 af 21

18 Doseringen af jernklorid styres begge steder af PO 4 -P on-line målere. Af Tabel 15 fremgår, at forbruget af jernklorid de seneste år har været svagt faldende. Tabel 15: Årsforbrug af jernklorid År Mængde m 3 /år Polymerforbrug Polymer anvendes til opkoncentrering af tørstof. Det tilsættes i Actiflo-anlægget, til forafvanding af biologisk slam før rådnetanken før slamafvandingen ved centrifugen I Actiflo-anlægget anvendes en polymer på pulverform, der er 100 % aktiv, mens polymeren der tilsættes i forbindelse med slamafvanding er flydende og kun indeholder 50 % aktivstof. De seneste års forbrug af polymer fremgår af nedenstående tabel. Tabel 16: Forbrug af polymer Actiflo-anlægget Slamafvanding År Kg handelsvare (100 % aktiv) Kg handelsvare (50 % aktiv) * * Tal er behæftet med stor usikkerhed Polymerforbruget i Actiflo-anlægget udgør kun ca. 15 % af det samlede polymerforbrug, mens forbruget til slamafvandingen udgør ca. 85 %. (regnet som aktivstof), Fra 2011 til 2012 er polymerforbruget til slamafvandingen reduceret med ca. 20 %, hvilket skyldes installation af en ny forafvander. Fra 2012 til 2013 er polymerforbruget yderligere blevet reduceret med ca. 34 %, hvilket skyldes driftsoptimering af den nye forafvander og centrifugen der anvendes til slutafvanding af det udrådnede slam. Marts 2016 Doc ID: Side: 17 af 21

19 I 2015 er polymerforbruget steget med %. Primær årsag hertil er, at mængden af behandlet spildevand og mængden af produceret slam i 2015 er steget. 8. Fornyelser/opgraderinger på renseanlægget I 2015 er der udført følgende fornyelser/opgraderinger/installationer: Gasmotoren er færdiginstalleret og indkørt. 2 nye riste i tilløbet til renseanlægget (Meva Duoscreen) 1 ny skruevaskepresse til håndtering af ristegods (Meva) 1 ny sandvasker (Meva) Ombygning af PLC i forbehandlingen Tørreanlæg og slamsilo til tørret slam er fjernet 1 ud af 3 recirkulationspumper er udskiftet Filter til genbrugsvand er udskiftet Begge NO 3 -N målere i Biostyr-anlægget har fået skiftet styringsenhed. 9. Besøg og rundvisninger Der har i 2015 været besøg med rundvisning på renseanlægget af 9 skoleklasser fra folkeskoler 6 skoleklasser fra gymnasier 8 virksomheder/firmaer Marts 2016 Doc ID: Side: 18 af 21

20 10. Analyseresultater fra eksternt laboratorium 10.1 Tilløbsprøver og tilløbskoncentrationer Dato Ind Ind COD CODf BODm Tot-N NH 3 -N Tot-P Alkal. SS Cuf Cof Nif Znf m 3 /d m 3 /h mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mmol/l mg/l µg/l µg/l µg/l µg/l 05-jan ,3 37 5,64 7, ,9 0, ,4 03-feb ,1 49 9,17 9, ,0 0, mar ,0 54 7,55 9, ,2 0,26 8 2,1 15-apr , ,60 7, ,6 0,7 19 3,9 11-maj , ,40 10, ,0 0, jun , ,00 10, ,0 0,46 8,6 7,5 06-jul ,1 31 4,77 5, ,0 0,47 3, aug ,1 54 4,22 10, ,0 0, sep , ,40 11, ,0 0,65 7, okt ,0 65 9,24 10, ,0 0, nov ,5 69 9,32 11, ,0 0, dec ,6 29 7,37 6, ,8 0, Antal prøver Middelværdi x ,6 50,3 8,7 9, ,0 0,53 76,2 13,2 Spredning s ,3 12,8 2,9 2, ,6 0,18 164,7 10,8 Maximum ,0 69,0 13,4 11, ,0 0,81 590,0 34,0 Minimum ,1 29,0 4,2 5, ,9 0,25 3,9 1,4 Marts 2016 Doc ID: Side: 19 af 21

21 10.2 Beregnet belastning i tilløbet Dato Flow COD CODf BODm SS TOT-N TOT-P Forholdstal m3/d kg/d kg/d kg/d kg/d kg/d kg/d COD/BOD BOD/SS COD F /TN BOD/TN BOD/TP 05-jan ,3 0,8 3,4 4,1 41,5 03-feb ,2 0,3 4,1 5,1 39,7 05-mar ,7 0,4 3,1 2,0 19,2 15-apr ,7 0,3 3,9 3,7 20,8 11-maj ,4 0,7 4,5 3,2 24,3 10-jun ,3 0,5 3,6 3,0 20,3 06-jul ,8 0,6 2,9 3,9 34,4 03-aug ,4 0,8 3,4 3,4 65,4 09-sep ,3 3,8 2,9 3,8 35,2 07-okt ,8 0,6 3,9 4,0 30,6 03-nov ,6 0,7 3,2 2,8 28,7 11-dec ,5 0,3 2,2 2,4 14,9 Middelværdi x ,2 0,8 3,4 3,5 31,3 Spredning s ,1 0,8 1,0 0,6 0,8 13,7 Maximum ,7 3,8 4,5 5,1 65,4 Minimum ,2 0,3 2,2 2,0 14,9 Belastning målt i PE x x+s % fraktil Design % fraktil Design Personer 60% fraktil Marts 2016 Doc ID: Side: 20 af 21

22 10.3 Udløbsprøver og udløbskoncentrationer Dato Ud Temp COD BODm Tot-N Tot-N N-"krav" NH 3 -N NO 3 -N BIO-N Tot-P Tot-P P-"krav" PO 4 -P ph Alkal. SS Ilt Cu Cuf Co Cof Ni Nif Zn Znf 2015 m 3 /d C mg/l mg/l mg/l kg/d kg/d mg/l mg/l mg/l mg/l kg/d kg/d mg/l mmol/l mg/l % µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l 05-jan ,3 23 1,8 0,70 4,1 20,5 0,010 0,05 0,64 0,026 0,15 1,5 0,004 7,64 4,3 6,3 94,4 3,0 2,0 2,0 0,56 56,0 41,00 20,0 8,5 20-jan ,8 20 1,3 0,65 4,1 22,1 0,100 0,02 0,53 0,034 0,21 1,6 0,002 8,60 3,5 3,6 98,6 2,0 1,0 22,0 18,0 03-feb ,4 23 1,5 0,73 3,2 15,5 0,015 0,08 0,64 0,048 0,21 1,1 0,005 8,20 4,3 < 0,2 100,9 10,0 1,6 2,0 1,30 17,0 14,00 18,0 12,0 17-feb ,9 22 1,8 0,90 2,6 10,2 0,065 0,07 0,77 0,087 0,25 0,7 0,006 7,90 4,7 2,0 101,8 4,0 1,7 2,0 1,70 35,0 30,00 24,0 15,0 05-mar ,0 20,0 1,4 2,0 4,1 7,1 0,760 0,65 0,60 0,101 0,20 0,5 0,009 7,80 3,4 2,7 103,4 3,0 1,8 2,0 0,84 19,0 20,00 14,0 13,0 17-mar ,4 26 1,8 1,01 3,2 11,0 0,042 0,13 0,84 0,058 0,18 0,8 0,014 7,70 4,6 4,0 102,2 2,0 2,2 3,0 1,70 32,0 23,00 19,0 14,0 31-mar ,0 16 1,6 0,69 4,3 22,1 < 0,003 0,31 0,38 0,057 0,36 1,6 0,002 7,40 2,3 4,6 95,4 2,0 2,3 2,0 0,33 28,0 19,00 17,0 10,0 15-apr ,3 20 1,7 0,81 3,8 16,6 0,010 0,21 0,59 0,057 0,27 1,2 0,003 7,90 2,8 3,4 95,2 2,0 1,9 2,0 0,98 23,0 16,00 16,0 6,8 29-apr ,8 25 2,2 1,64 5,7 12,1 0,250 0,60 0,79 0,165 0,57 0,9 0,010 7,40 4,4 3,6 96,0 2,0 1,8 2,0 1,50 61,0 41,00 16,0 7,8 11-maj ,9 25 1,2 0,95 2,7 9,8 0,076 0,26 0,62 0,046 0,13 0,7 0,009 7,70 4,1 3,9 94,0 3,0 1,1 4,0 1,50 39,0 26,00 17,0 4,4 26-maj ,8 25 2,1 0,98 3,2 11,5 0,069 0,14 0,77 0,077 0,25 0,8 0,006 7,80 4,2 4,8 97,8 4,0 2,0 2,0 1,40 51,0 43,00 8,0 7,7 10-jun ,1 23 0,8 1,55 4,4 9,8 0,113 0,58 0,86 0,058 0,16 0,7 0,009 7,80 4,6 4,2 102,4 4,0 1,9 2,0 1,70 27,0 24,00 8,0 8,5 22-jun ,6 23 0,9 1,56 9,8 22,1 0,480 0,37 0,71 0,044 0,28 1,6 0,015 7,10 3,9 4,9 95,5 2,0 1,8 10,0 1,20 33,0 14,00 23,0 6,0 07-jul ,2 22 1,6 0,99 5,2 18,4 0,300 0,18 0,50 0,054 0,28 1,3 0,013 7,80 3,7 4,4 1,0 1,3 2,0 1,50 27,0 11,00 7,0 5,1 23-jul ,5 19 1,1 1,00 2,2 7,8 0,044 0,27 0,68 0,063 0,14 0,6 0,009 8,10 3,4 3,4 95,0 2,0 1,1 3,0 1,10 25,0 17,00 11,0 5,5 03-aug ,7 18 0,8 1,02 2,7 9,3 0,041 0,30 0,68 0,035 0,09 0,7 0,011 7,60 3,5 3,5 101,0 < 1,0 0,3 2,0 1,40 20,0 15,00 12,0 8,1 28-aug ,6 24 0,9 0,94 3,0 11,1 0,091 0,23 0,61 0,060 0,19 0,8 0,007 7,10 3,7 3,8 92,6 < 1,0 < 0,04 2,0 0,063 29,0 0,27 7,0 < 0,5 09-sep ,8 17 0,7 0,71 0,9 4,3 0,029 0,13 0,55 0,067 0,08 0,3 0,007 8,00 2,8 1,3 99,3 3,0 1,0 2,0 1,4 13,0 11,0 19,0 6,7 24-sep ,9 17 1,9 0,56 1,7 10,6 < 0,003 < 0,005 0,55 0,148 0,45 0,8 0,014 7,96 2,7 5,6 87,1 7,0 1,2 2,0 0,023 30,0 0,16 25,0 0,9 07-okt ,3 23 1,2 1,09 3,1 10,0 0,072 0,14 0,88 0,045 0,13 0,7 0,025 8,10 4,5 5,0 102,9 10,0 1,7 3,0 2,4 280,0 240,0 11,0 8,8 19-okt ,8 22 1,9 0,93 2,7 10,4 0,024 0,06 0,84 0,075 0,22 0,7 0,032 7,80 3,9 2,5 96,1 1,0 1,0 3,0 1,3 120,0 92,00 9,0 6,8 03-nov ,4 23 1,8 1,61 4,7 10,2 0,101 0,71 0,80 0,093 0,27 0,7 0,066 8,20 4,7 3,9 100,6 2,2 2,2 2,7 2,0 110,0 88,00 11,0 8,1 26-nov ,9 13 0,9 0,61 3,8 22,2 < 0,003 0,25 0,36 0,072 0,46 1,6 0,006 7,40 2,5 8,4 102,0 5,0 3,0 2,0 0,3 25,0 21,0 18,0 9,5 11-dec ,8 24 0,6 0,99 5,4 19,0 0,020 0,06 0,91 0,074 0,40 1,4 0,022 7,90 4,6 8,9 106,7 3,0 1,3 1,0 1,0 40,0 30,0 12,0 8,6 Middelværdi x ,4 1,03 3,8 13,5 0,1 0,2 0,7 0,069 0,25 0,96 0,013 7,8 3,80 4,1 98 Spredning s ,38 1,7 5,5 0,2 0,2 0,2 0,033 0,12 0,39 0,013 0,3 0,75 1,9 4 Maximum ,01 9,8 22,2 0,8 0,7 0,9 0,165 0,57 1,58 0,066 8,6 4,70 8,9 107 Minimum ,56 0,9 4,3 0,003 0,0 0,4 0,026 0,08 0,31 0,002 7,1 2,30 0,2 87 Antal udløbsprøver Kontrolværdi hele året, C (efter DS ,47 1,20 0,85 0,055 5,0 98,3 Kontrolværdi sommer 0,82 Udlederkrav hele året ,5 0,10 30 min.60 Udlederkrav sommer 2,8 Overholdt JA JA JA JA JA JA Side: 21 af 21