Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød

Transkript

1 Indhold: 2001 Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 1. Generelt Renseresultater for anlæggene Belastning af renseanlæggene Nye udledningstilladelser Besøg Generelt vedr. driften på renseanlæggene Spildevandsafgift Slamdisponering Vedbæk Renseanlæg Belastning af renseanlægget Overholdelse af afløbskravet Slamegenskaber Slambehandling Kirkeskoven Renseanlæg Belastning af renseanlægget Overholdelse af afløbskravet Slambehandling Rundforbi Renseanlæg Belastning af renseanlægget Overholdelse af afløbskravet Slambehandling Dronninggård Renseanlæg Belastning af renseanlægget Overholdelse af afløbskravet Slambehandling Forsidebillede: Den nye slamafvandingsbygning c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 1 af 31

2 Årsrapporten er inddelt i 2 hovedafsnit. Det første afsnit indeholder en generel og overordnet information om alle fire renseanlæg. Det andet afsnit er opdelt i underafsnit for hvert enkelt renseanlæg og beskriver nøjere driften og specifikke hændelser. En detaljeret oversigt over driftsanalyser er angivet i bilagsrapporten. 1. Generelt 1.1 Renseresultater for anlæggene Udlederkravene for Vedbæk, Kirkeskoven, Rundforbi samt Dronninggård renseanlæg har været overholdt i I afsnittene vedrørende de enkelte renseanlæg er variationerne over året nærmere beskrevet Kg P/d Vedbæk Kirkeskoven Rundforbi Dronninggård Renseanlæg Indløb Udløb Kravværdi Figur 1 Total fosfor i tilløb og afløb 2001 for renseanlæggene i Søllerød Kommune I figur 1 er den totale mængde af fosfor, der er udledt fra de enkelte renseanlæg, vist i forhold til den tilladelige mængde. Kravværdien baseret på 1,5 mg P/l er overholdt for alle fire renseanlæg. Som det fremgår, udleder Vedbæk, Kirkeskoven og Rundforbi renseanlæg mindre fosfor end kravværdien tillader. Dronninggård Renseanlæg udleder præcis den mængde, som er tilladt. Dette skyldtes en enkelt hændelse med kraftig slamflugt fra anlægget i oktober måned. c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 2 af 31

3 1.2 Belastning af renseanlæggene Ved vurderingen af renseanlæggenes belastning skelnes mellem stofbelastning (forurening) og hydraulisk belastning, idet disse to hovedparametre varierer uafhængig af hinanden. I nedenstående tabel er såvel den hydrauliske som den forureningsmæssige belastning opgjort i forhold til procesgarantien. Gennemsnitsværdier i 2001 Dronninggård Forureningsbelastning kg BOD/d Svarende til PE* Forudsætning for procesgaranti Middel BOD kg/d svarende til PE Hydraulisk belastning Middel m 3 /døgn Middel m 3 /md. Total m 3 /år Forudsætning for procesgaranti Hydraulisk belastning m 3 /d Q enkelt døgn Q gennemsnit Vedbæk Rundforbi Kirkeskoven Søllerød Kommune i alt Behandlet spildevand pr. person I/PE/døgn * PE = personækvivalenter Tabel 1 Belastningstal 2001 for renseanlæggene i Søllerød Kommune I 2001 var den hydrauliske belastning på de fire renseanlæg 2,96 mio. m 3 spildevand. Til sammenligning blev der i 2000 behandlet 3,11 mio. m 3 spildevand. Nedbørsmængden i 2001 var 900 mm. Til sammenligning lå forbruget af drikkevand i 2001 på mio. m 3 vand. Den gennemsnitlige hydrauliske belastning på Vedbæk Renseanlæg har i 2001 ligget på m 3 /d, hvilket ligger 50% over den garanterede mængde på m 3 /d. For Rundforbi Renseanlæg har den gennemsnitlige hydrauliske c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 3 af 31

4 belastning ligget på m 3 /d. Den garanterede behandlede mængde er 950 m 3 /d. Rentvandsforbruget i forhold til den totalt behandlede vandmængde er vist i figur 2. Den resterende vandmængde er hhv. dræn- og regnvand samt indsivning. Vandmængdefordeling 2001 Spildevand Regn vand Figur 2 Fordeling af behandlet vandmængde Mængden af forurening opgøres som antal personækvivalenter (PE). I 2001 er den samlede belastning på renseanlæggene opgjort til PE, hvilket er en forøgelse på 61% i forhold til 2000, hvor forureningsbelastningen var på PE. Belastningen på Vedbæk Renseanlæg har generelt ligget højere end den designgivne belastning. Desuden har der i fire prøver været konstateret meget høje analyseværdier. På både Rundforbi og Dronninggård renseanlæg har der enkelte dage været tilledt en forureningsmængde svarende til PE. Dette er en meget stor overbelastning af anlæggene, som er designet til hhv og PE. Disse hændelser influerer kraftigt på middelværdien af den årlige belastning. Hvis disse ikke indgik i beregningen, ville den gennemsnitlige belastning for hhv. Rundforbi og Dronninggård renseanlæg være på PE og PE. Dette er stadigvæk højere end procesgarantien. De enkelte hændelser vil blive omtalt nærmere i afsnittet om de enkelte renseanlæg. Fordelingen af belastningen på de fire renseanlæg er angivet i figur 3. Udviklingen i belastning fra fremgår af figur 4. c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 4 af 31

5 Belastningsfordeling 2001 Vedbæk Rundforbi Kirkeskoven Dronninggaard Figur 3 Fordeling af belastningen til de forskellige renseanlæg PE År Vedbæk Kirkeskoven Rundforbi Dronninggård Figur 4 Udviklingen i belastning i PE Mængden af aflastninger sammenholdt med regnmængden pr. år er vist i figur 5. c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 5 af 31

6 Aflastning m3 pr. år År Regn mm pr. år Vedbæk Kirkeskoven Rundforbi Dronninggård Regn Figur 5 Årlige aflastninger fra renseanlæggene i Søllerød i Nye udledningstilladelser Københavns Amt meddelte den 20. juli 1999 Søllerød Kommune reviderede udledningstilladelser for Vedbæk, Dronninggård, Rundforbi og Kirkeskoven renseanlæg. Miljøstyrelsen har med brev af 15. januar 2001 stadfæstet tilladelserne med nogle mindre ændringer. Revisionen er begrundet med et ønske om at forbedre administrationsgrundlaget for amtets tilsyn med renseanlæggene i medfør af miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og 9. Der er generelt ikke tale om væsentlige opstramninger af rensekravene, hvorimod forholdene omkring aflastninger skærpes. Skærpningen for de enkelte anlæg er omtalt i afsnittet under de enkelte anlæg. 1.4 Besøg Der har i år 2001 været besøg af følgende på Vedbæk Renseanlæg: Søllerøds venskabskommune, Ystad, var på besøg den 19. september. Delegationen omfattede to driftsledere fra kommunens renseanlæg samt deres kommuneingeniør. En delegation fra Vandforsyningen i Lazdijai i Litauen besøgte den 8. november Vedbæk Renseanlæg. Et billede af delegationen er vist i figur 6. c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 6 af 31

7 Figur 6 Delegation fra Litauen 2. Generelt vedr. driften på renseanlæggene Der er for de enkelte anlæg vedlagt tabeller og grafer over de opnåede udløbsresultater. Derudover er der vedlagt data over forureningsbelastningen på de fire renseanlæg. Graferne og tabellerne viser de krav, myndighederne stiller til anlæggenes udledning (Kravværdier) og de faktiske udledningsværdier, dvs. de opnåede resultater (Kontrolværdier). Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at overskridelse af enkelte analyseresultater accepteres, når blot de beregnede kontrolværdier er under kravværdierne. De viste grafer er alle dannet på baggrund af udløbsdata analyseret af amtet. 2.1 Spildevandsafgift I 1997 er der som led i de grønne afgifter indført en afgiftsbetaling på udledning af spildevand fra renseanlæg. Afgiften skal betales af renseanlæg, som er tilsluttet mere end en ejendom. Afgiften betales som følger: 20 pr. kg kvælstof 11 pr. kg BI 5 mod 110 pr. kg fosfor c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 7 af 31

8 Betalingen sker til Told og Skat kvartalsvis, med en endelig opgørelse en gang årligt. I tabel 2 er opgivet spildevandsafgiften for 2001 baseret på amtets analyser for de fire renseanlæg i Søllerød Kommune. Baseret på analyseværdier i 2001 Baseret på kontraktmæ ssig rensning af spildevand et Vedbæk r/a Kirkeskoven r/a Rundforbi r/a Dronninggård r/a I alt Kvælstof Årlig afgift 5,25 m/l kg ,9 mg/l kg ,1 mg/l 9633 kg ,2 mg/l kg mg/l Fosfor Årlig afgift 0,68 mg/l kg ,42 mg/l 232,8 kg ,49 mg/l 180,4 kg ,29 mg/l 435 kg ,5 mg/l BI 5 Årlig afgift 2,6 mg/l kg ,15 mg/l 3.374,2 kg ,5 mg/l 937 kg mg/l kg mg/l Afgift for Tabel 2 Spildevandsafgifter for renseanlæggene i Søllerød Kommune baseret på forurenings- og flowmængderne i 2001 Spildevandsafgiften er beregnet for henholdsvis det faktiske gennemsnit, som der lovmæssigt skal afregnes efter, samt de kontraktmæssige afløbskrav. Det fremgår, at der opnås en betydelig besparelse på knap , idet renseanlæggene drives med et lavere gennemsnitligt udløbskoncentration end det kontraktmæssige krav. c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 8 af 31

9 Spildevandsafgifter 2001 Kvælstof Fosfor Organisk stof Figur 7 Spildevandsafgiften fordelt på forurenende stoffer Det skal bemærkes, at afgiften for kvælstof er meget høj på de tre mindre renseanlæg i forhold til Vedbæk Renseanlæg. Dette skyldes, at der ikke er kvælstoffjernelse på de tre renseanlæg. Der ligger derfor en betragtelig besparelse ved at nedlægge Kirkeskoven samt Dronninggård renseanlæg og lede spildevandet til Lundtofte Renseanlæg til videre rensning. 2.2 Slamdisponering I Slambekendtgørelse af 16. juli 1997 er der indført regler om afskæringsværdier for fire miljøfremmede stoffer i slammet. Disse fire stoffer kaldes hhv. LAS, NPE, PAH samt DEHP. De gældende afskæringsværdier for de fire stoffer fremgår af tabel 3. Hedeselskabet har i hele 2001 varetaget den videre slamdisponering af slammet fra de fire renseanlæg i Søllerød. Der er udtaget prøver til analyse af miljøfremmede stoffer på Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Analyseresultatet er angivet i tabel 3. Slammet fra de to renseanlæg udbringes fortsat på landbrugsjord. Der er ikke udtaget prøver til analysering af miljøfremmede stoffer for Kirkeskoven Renseanlæg i 2001, idet slammet er kørt til RGS 90 for videre forarbejdning. c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 9 af 31

10 Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Afskæringsværdier 2001 DEHP 17 8,7 50 LAS < NPE 2, PAH 2,8 1,8 3 Tabel 3 Indhold af miljøfremmede stoffer i slam fra Søllerød Kommunes renseanlæg for 2001 (mg/kgts) Slammet fra både Vedbæk og Rundforbi renseanlæg overholder afskæringsværdierne gældende i I den nye Slambekendtgørelse af 20. januar 2000 er afskæringsværdierne for de miljøfremmede stoffer skærpet, som annonceret i den gamle bekendtgørelse, pr. 1. juli Dette er dog ikke gældende for NPE, idet det ønskes, at udfasningen af NPE får en chance. Derfor er afskæringsværdien kun skærpet fra 50 til 30 mg/kg TS pr. 1. juli Herefter skærpes det til oprindelige udmeldte 10 mg/kg TS pr. 1. juli Skærpelsen af kravet til NPE pr. 1. juli 2002 vil give problemer med afhændelsen af slammet fra Rundforbi Renseanlæg til landbruget. Samtlige prøver af slammet, som er analyseret for miljøfremmede stoffer, har overskredet det nye krav på 10 mg NPE/kg TS. c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 10 af 31

11 3. Vedbæk Renseanlæg 3.1 Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2001 foreligger der 14 analyserapporter fra tilløbet til Vedbæk Renseanlæg. Vedbæk Renseanlæg har i 2001 gennemsnitligt været belastet med en forurening der svarer til PE, hvilket svarer til en overbelastning af renseanlæggets kapacitet på ca. 38%. Renseanlægget er dimensioneret til en middelbelastning på knap PE. I figur 8 og 9 er vist hhv. variationen i belastningen i BOD og suspenderet stof samt kvælstof og fosfor. Som det fremgår er der forekommet markante overskridelser af kapaciteten på anlægget. Hvor det i de forrige år har været mest markant mht. suspenderet stof, forekommer der nu konstante overskridelser af samtlige parametre (suspenderet stof, COD, BOD, kvælstof samt fosfor). Belastningen for hhv. COD og suspenderet stof har ligget helt oppe på hhv og PE. Overbelastningen har ikke medført en ringere rensning af spildevandet. Det har dog medført en væsentlig større slamproduktion end den dimensionerede og også en c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 11 af 31

12 mindre slamstabilitetsgrad, som kan medføre større lugtgener på renseanlægget kg/d BOD SS jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato BOD SS Figur 8 Belastningsvariation for BOD og SS. De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget af hhv. BOD og SS kg/d Fosfor Kvælstof jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Kvælstof Fosfor Figur 9 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor. De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 12 af 31

13 Der er på Vedbæk Renseanlæg blevet behandlet 1,67 mio. m 3 spildevand i 2001, hvilket ligger i niveau med Der har været aflastet m 3 fra regnvandsbassinerne, hvilket svarer til ca. 4,8% af den behandlede vandmængde. Vedbæk Renseanlæg må over 5 år gennemsnitligt højst aflaste 4,5% af den udledte spildevandsmængde. Kravet kontrolleres årligt for de seneste 5 år - første gang pr. 1. januar Overholdelse af afløbskravet I tabel 4 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Vedbæk Renseanlæg i Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 19,2 mg/l Transport BOD 5mod 15 mg/l 2,1 mg/l Transport SS 30 mg/l 6,3 mg/l Transport Total kvælstof 8 mg/l 4,1 mg/l Transport Total fosfor 1,5 mg/l 0,53 mg/l Transport Tabel 4 Kontrolværdier og afløbskrav for Kvælstof 7 6 mg/l Fosfor 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Fosfor Kvælstof Figur 10 Afløbskvalitet mht. kvælstof og fosfor. De vandrette streger angiver udløbskravet for hhv. kvælstof og fosfor Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 10. Som det fremgår af tabel 4 samt figur 10 har Vedbæk Rense- c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 13 af 31

14 anlæg overholdt samtlige krav. Der er ikke forekommet enkeltoverskridelser af kravværdierne hverken for kvælstof eller fosfor. Dette er sket på trods af, at renseanlægget konstant har været overbelastet såvel hydraulisk som stofmæssigt. Der har ikke været noget at bemærke vedrørende driften på Vedbæk Renseanlæg. Renseanlægget har kørt særdeles stabilt. 3.3 Slamegenskaber Renseanlæggets procestanke har været drevet ved et tørstofindhold på 4-5 kg SS/m 3. Slamegenskaberne i luftningstanken har været tilfredsstillende. 3.4 Slambehandling Det gennemsnitlige tørstofindhold i slamkagen ud af den mekaniske presse har været på gennemsnitlig 18%. Den totale slammængde, som er kørt væk fra renseanlægget, har i 2001 været på t. Der er i 2001 udført en bygning til containere, således at slammet kan køres bort direkte efter afvanding. Herved undgås det vandoptag, der fandt sted under den tidligere lagring i slamlageret. Dette vil kunne reducere den bortkørte slammængde ca. 15% og samtidig lette slamhåndteringen. Bygningen blev dog først taget i brug i løbet af efteråret 2001, så den fulde reduktion af den bortkørte slammængde har ikke kunne ses i år Et billede af den nye slamafvandingsbygning er vist nedenfor samt på forsiden. Der er desuden i den forbindelse etableret en hyggekrog til medarbejderne. c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 14 af 31

15 Figur 11 Den nye slamafvandingsbygning c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 15 af 31

16 4. Kirkeskoven Renseanlæg 4.1 Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2001 foreligger der 14 analyserapporter fra tilløbet til Kirkeskoven Renseanlæg. Kirkeskoven Renseanlæg har i 2001 gennemsnitligt været belastet med en forurening der svarer til PE, hvilket svarer til ca. 91% af forudsætningen for procesgarantien. Dette svarer til belastningen i de foregående år, hvor den har ligget mellem PE. I figur 11 og 12 er vist hhv. variationen i belastningen med BOD og suspenderet stof samt kvælstof og fosfor. Som det fremgår er der forekommet en konstant overskridelse af kapaciteten på anlægget for suspenderet stof. c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 16 af 31

17 kg/d SS BOD jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato BOD SS Figur 12 Belastningsvariation for BOD og SS. De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. SS og BOD Kvælstof 70 kg/d jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Fosfor Kvælstof Fosfor Figur 13 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor. De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor Der er på Kirkeskoven Renseanlæg blevet behandlet m 3 spildevand i 2001, hvilket svarer til en reduktion på knap 10% i forhold til c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 17 af 31

18 Der har været aflastet m 3 opspædet spildevand fra regnvandsbassinerne til Søllerød Sø samt m 3 via Furesøledningen til Øresund. Den registrerede mængde til Søllerød Sø svarer til 0,7% af den behandlede vandmængde. Der er registreret aflastninger 30 dage fra Kirkeskovens Renseanlæg, når der tages hensyn til, at der skal være mere end 24 timer mellem en enkelt aflastning. Kirkeskov Renseanlæg tillades fra 1. januar 2003 over 5 år en overløbshyppighed for aflastninger til Søllerød Sø på 10 gange om året, og søen tillades tilledt max. 9 kg tot-p/år, dog således at kontrollen med de årlige udledte mængder gøres vejledende. Der skal udføres prøveudtagninger under aflastninger, og aflastede mængder udenom renseanlægget til Øresund skal registreres senest pr. 1. januar Overholdelse af afløbskravet I tabel 5 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Kirkeskoven Renseanlæg i Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 27,8 mg/l Transport BOD 5, mod 15 mg/l 5,1 mg/l Transport Suspenderet stof 30 mg/l 8,6 mg/l Transport Total fosfor 1,5 mg/l 0,37 mg/l Transport Tabel 5 Kontrolværdier og afløbskrav for 2001 c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 18 af 31

19 2 1,8 1,6 1,4 Kravværdi 1,2 mg/l 1 0,8 0,6 0,4 0,2 Kontrolværdi 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Fosfor Figur 14 Afløbskvalitet forfor. Den røde vandrette streg angiver afløbskravet for fosfor, og den blå stiplede streg angiver kontrolværdien Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 13. Som det fremgår af tabel 5 samt figur 13 har udløbskoncentrationerne ligget langt under kravet. Anlægget havde et driftsuheld pga. PLC nedbrud den januar. Dette medførte udledning til Søllerød Sø i en begrænset periode af urenset spildevand. 4.3 Slambehandling Alt slam fra både Kirkeskoven samt Dronninggård Renseanlæg er stabiliseret i rådnetanken. Slammet er derefter afvandet i en sibåndspresse. Det gennemsnitlige tørstofindhold i slamkagen har været på 18%. Den totale slammængde inkl. slam fra Dronninggård Renseanlæg, som er kørt væk fra renseanlægget, har i 2001 været på 761 t ved et tørstof på 18% TS. Slammet køres til videre behandling hos RGS 90. c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 19 af 31

20 5. Rundforbi Renseanlæg 5.1 Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2001 foreligger der 18 analyserapporter fra tilløbet til Rundforbi Renseanlæg. Rundforbi Renseanlæg har i 2001 gennemsnitligt været belastet med en forurening der svarer til PE, hvilket overskrider forudsætningen for procesgarantien på PE. Den markante overskridelse af stofbelastningen skyldes to hændelser. Den første skete i perioden august, hvor belastningen af COD og BOD lå helt oppe på hhv PE og PE. SS-belastningen var på PE. Den anden hændelse indtraf den 12. november. Her var belastningen mest markant på COD, der lå på PE. Belastningen på hhv. BOD samt SS lå på PE og PE. Hvis der ses bort fra disse hændelser, har den gennemsnitlige belastning været på PE, hvilket stadigvæk overskrider procesbetingelserne. De voldsomme overskridelser skyldes en ulovlig tilledning. Det har ikke umiddelbart været muligt at identificere, hverken hvad det var eller hvem der havde udledt. Der findes ikke nogen industrier i oplandet, som kunne være oplagte, som mulige udledere. c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 20 af 31

21 De to hændelser blev fundet ved den daglige analyse af tilløb og afløb på renseanlægget. Der blev konstateret høj ammoniumkoncentration, og tilløbs- samt afløbsprøver blev derefter sendt til analyse på akkrediteret laboratorium kg/d SS BO jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato BOD SS Figur 15 Belastningsvariation for BOD og SS. De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. BOD og SS kg/d Fosfo Kvælstof jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Kvælstof Fosfor c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 21 af 31

22 Figur 16 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor. De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor Der er på Rundforbi Renseanlæg blevet behandlet m 3 spildevand i 2001, hvilket svarer til spildevandsmængden i Der har været aflastet m 3 spildevand fra regnvejrsbassinerne, hvilket svarer til 4,2% af den behandlede spildevandsmængde. Især i august og september har der været store aflastninger. Der blev registreret 22 aflastninger i På Rundforbi Renseanlæg tillades en overløbshyppighed på 10 gange om året, dog således at kravet kan skærpes, såfremt udledningen stadig er til hindring for opfyldelse af målsætningen for vandløbet. Kravet kontrolleres som et gennemsnit over 5 år første gang i år Overholdelse af afløbskravet I tabel 6 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Rundforbi Renseanlæg i Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 31 mg/l Transport BOD 5 8 mg/l 2,7 mg/l Tilstand Suspenderet stof 20 mg/l 7,6 mg/l Transport Ammonium Sommer Vinter 1 mg/l 3 mg/l 0,2 mg/l 1,8 mg/l Tilstand Tilstand Total fosfor 1,5 mg/l 0,41 mg/l Transport Tabel 6 Kontrolværdier og afløbskrav for 2001 c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 22 af 31

23 mg/l Kravværdi NH3 3 Kravværdi 2 Fosfor 1 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Fosfor NH3 Figur 17 Afløbskvalitet mht. ammonium og fosfor. De vandrette streger angiver udløbskravet til hhv. ammonium og fosfor Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 16. Som det fremgår har Rundforbi Renseanlæg overholdt kravet for fosfor på samtlige analyseprøver. Kravet på 1 mg NH 4 -N/l om sommeren er også overholdt i samtlige udtagne prøver. Der er derimod forekommet markante enkelte overskridelser af vinterkravet på 3 mg/l. Dette er sket i første kvartal af Overskridelsen skyldtes to uafhængige hændelser, hvor spjældet til udtagning af overskudsslam ved en fejltagelse stod åben. Første gang skyldtes det et mekanisk uheld og anden gang en menneskelig forglemmelse. Begge gange forårsagede uheldet, at luftningstankene delvist blev tømt for slam. Ved det første uheld blev problemet ikke umiddelbart konstateret, idet driftsanalyserne på renseanlægget viste, at ammonium lå under 1 mg N/l. Det var derfor først ved modtagelsen af analyseresultatet fra levnedsmiddelkontrollen, at man fik kendskab til dels driftsproblemet, dels problemet vedr. driftsanalyserne. I den efterfølgende periode blev der dagligt analyseret på et spektrofotometer på renseanlægget. Resultaterne blev sammenlignet med et akkrediteret laboratorium. Det blev konstateret, at Quick-testen, som oprindelig var blevet anvendt på renseanlægget, ikke kunne benyttes. c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 23 af 31

24 Der er derfor stillet et spektrofotometer til rådighed for renseanlægget, således at der kan udføres mere nøjagtige analyser. Som led i den daglige driftsrutine udtages der dagligt driftsanalyser fra afløbet på Rundforbi Renseanlæg, hvor prøverne bliver analyseret for ammonium. Driftspersonalet har nu et værktøj til overvågning af renseanlægget og det vil være muligt for personalet at reagere med det samme, hvis der forekommer driftsforstyrrelser. I midten af marts måned glemte driftspersonalet at lukke for spjældet til overskudsslam. Dette medførte igen en tømning af luftningstanken for slam. Nu var man i midlertidig opmærksom på problemet, så der blev umiddelbart efter iværksat pumpning af slammet fra primærtankene, samtidigt blev der kørt nitrificerende slam fra Vedbæk til luftningstanken, så det var muligt at få genetableret nitrifikationen indenfor 14 dage. Renseanlægget har på nær i de to omtalte perioder været drevet med en koncentration af ammonium i afløbet på under kravværdien. Handlingsplan Normalt udtages der prøver fra afløbet 12 gange årligt af Københavns Amt samt 12 gange årligt af Søllerød Kommune. Prøverne bliver alle analyseret på et akkrediteret laboratorium. Sigtedybden i efterklaringstanken måles dagligt. I forbindelse med de driftsforstyrrelser, som er forekommet på Rundforbi Renseanlæg inden for det sidste år, er der opstillet prøveudtagere i hhv. tilløb og afløb. Prøveudtagere udtager prøver dagligt. Tilløbsprøverne opbevares i en uge, således at det er muligt at undersøge dem for stofindhold og eventuel hæmning i tilfælde af driftsproblemer på anlægget. Afløbsprøverne bliver dagligt analyseret for ammonium samt orto-fosfat. Disse analyser foretages på spektrofotometer. Driftspersonalet vil straks kontakte den ansvarlige procesingeniør på Krüger for videre aktion samt informere Søllerød Kommune. Denne procedure er ligeledes indført på Vedbæk Renseanlæg, mens der på Kirkeskoven samt Dronninggård rensean- c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 24 af 31

25 læg kun vil blive udtaget daglige stikprøver fra afløbet. I forbindelse med to ulovlige tilledninger til renseanlægget i efteråret, som medførte en kraftig overbelastning, fungerede handlingsplanen. Der blev samme morgen konstateret en uregelmæssighed og de nødvendige prøver blev analyseret og det var muligt at tage aktion hurtigt. Amtet blev desuden informeret samme dag. 5.3 Slambehandling Både primærslam og biologisk overskudsslam stabiliseres i rådnetanken og drænes på slambede. Den bortkørte slammængde har ligget på ca. 180 t slam ved et tørstofindhold på ca. 37%. c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 25 af 31

26 6. Dronninggård Renseanlæg 6.1 Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2001 foreligger der 14 analyserapporter fra tilløbet til Dronninggård Renseanlæg. Dronninggård Renseanlæg har i 2001 gennemsnitligt været belastet med en forurening der svarer til PE, hvilket er en forøgelse i forhold til de foregående år og en overskridelse af forudsætningen for procesgarantien på PE. Den meget store overskridelse af anlæggets kapacitet skyldes en enkelt hændelse den 12. december, hvor anlægget blev tilledt en belastning på PE. Dette er selvfølgelig en ulovlig tilledning. På trods af den utrolige overbelastning overholdt anlægget udlederkravet den pågældende dag. Hvis denne hændelse blev udeladt var den gennemsnitlige belastning over året på PE, hvilket svarer til belastningen i de foregående år. I figur 16 og 17 er vist hhv. variationen i belastningen med BOD og suspenderet stof samt kvælstof og fos- c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 26 af 31

27 for. Som det fremgår er der forekommet hyppige overskridelser af kapaciteten på anlægget kg/d BOD jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato SS BOD SS Figur 18 Belastningsvariation for BOD og SS. De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. SS og BOD kg/d Kvælstof Fosfor 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Kvælstof Fosfor Figur 19 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor. De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 27 af 31

28 Der er på Dronninggård Renseanlæg blevet behandlet m 3 spildevand i 2001, hvilket svarer til spildevandsmængden i de foregående år. Der har været aflastet m 3 spildevand fra regnvandsbassinerne til Furesøen, hvilket svarer til ca. 9% af den behandlede spildevandsmængde. Især i august og september har der været store aflastninger. Der blev registreret 30 aflastninger i 2001 til Furesøen. Den aflastede mængde til Øresund via Øresundsledningen var på m 3. På Dronninggård Renseanlæg tillades fra 1. januar 2003 over 5 år en overløbshyppighed for aflastninger til Furesøen på 10 gange årligt, og der må gennemsnitligt højst aflastes 34 kg tot-p/år, dog således at kontrollen med de årligt udledte mængder gøres vejledende. Der skal udføres prøveudtagninger under aflastninger, og aflastede mængder udenom renseanlægget til Øresund skal registreres senest pr. 1. januar Overholdelse af afløbskravet I tabel 7 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Dronninggård Renseanlæg i Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 44,7 mg/l Transport BOD 5 15 mg/l 9,5 mg/l Transport Suspenderet stof 30 mg/l 20 mg/l Transport Total fosfor 1,5 mg/l 0,76 mg/l Transport Tabel 7 Kontrolværdier og afløbskrav for 2001 c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 28 af 31

29 mg/l Kontrolværdi Kravværdi 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Dato Fosfor Figur 20 Afløbskvalitet mht. fosfor. De vandrette streger angiver hhv. udløbskravet samt den beregnede kontrolværdi Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 18. Som det fremgår har Dronninggård Renseanlæg overholdt kravene på nær i prøven udtaget den 29. oktober. Den 15. oktober blev der på Dronninggård Renseanlæg konstateret, at det biologiske slam havde fået en sort farve. Der blev samtidigt målt en lav sigtedybde i efterklaringstanken. Driftspersonalet havde pga. lav slamkoncentration i det biologiske anlæg ikke udtaget overskudsslam i en periode. På grundlag af slammets sorte farve samt driftspersonalets forklaring var konklusionen, at slammet havde været udsat for anaerobe forhold i efterklaringstanken. pga. ophobning af slam i denne. Dette stemte også overens med, at blæserne, som forsynede luftningstanken med luft, ifølge driftspersonalet virkede tilfredsstillende. Den 29. oktober var slammet stadigvæk sort. Driftspersonalet havde i den mellemliggende periode prøvet at køre nyt podeslam til anlægget, idet de mente det drejede sig om en forgiftning. Dette medførte en højere c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 29 af 31

30 slamkoncentration end under normal drift og derved en formindsket hydraulisk kapacitet. I amtets prøve udtaget d oktober var alle krav overskredet markant, hvilket skyldtes en kraftig slamflugt. Ved kraftige eller langvarige regnskyl sker der en tilbagestuvning af vand fra regnvandsbassinet til renseanlægget. som normalt ikke giver anledning til problemer. Den 29. oktober var det dog et problem, idet de anaerobe forhold i luftningstanken havde medført dårlige slamegenskaber med en lav sigtedybde i efterklaringstanken. Ved tilbagestuvningen af vandet fra regnvandsbassinet skete der derfor en opblanding af slammet i efterklaringstanken, hvilket gav anledning til den meget kraftige slamflugt. Det blev herefter konstateret, at blæserne kørte ved et for højt modtryk. En kontrolmåling i luftningstanken viste, at på trods af en kraftig synlig luftindblæsning, var iltkoncentrationen meget lav. Dette betød derfor, at dele af luftningstanken havde fungeret under anaerobe forhold, hvilket medførte sort slam. En udskiftning af diffusorstenene blev øjeblikkelig iværksat, og allerede få dage efter så slammet mere normalt ud. I amtets prøve udtaget den 10. oktober overholdt anlægget alle krav. En kontrolprøve udtaget af driftspersonalet den 17. oktober viste, at kravet til total fosfor var overholdt, men at kravet til SS var overskredet. Dette skyldtes, at slammet var blevet ophobet i efterklaringstanken pga. det manglende slamudtag. Stikprøver udtaget jævnt fordelt i perioden oktober viser alle, at kravet til opløst fosfor har været overholdt. Der er desuden, som led i driftsrutinerne, udført 2 timers bundfaldstest, som alle viste et acceptabelt bundfald. Der har derfor hverken før eller efter været konstateret en slamflugt, som konstateret ved hændelsen den oktober, på trods af den ringe sigtedybde. Den efterfølgende prøve udtaget den 6-7. november, efter diffusorrørene var udskiftet, viste, at samtlige krav igen blev overholdt. c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 30 af 31

31 6.3 Slambehandling Alt slam fra Dronninggård Renseanlæg pumpes direkte fra efterklaringstanken til Kirkeskovens Renseanlæg til videre stabilisering og afvanding. c:\windows\temp\kloak årsrapport.doc\pip\sub Side: 31 af 31