Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv

Transkript

1 Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv Forbrugerpolitiske ønsker januar 2016 Indledning Udviklingen går stærkt i disse år. Internettet, smartphones og tablets har gjort forbrugerne mobile og revolutioneret måden vi handler og kommunikerer på. Digitaliseringen og globaliseringen har også forandret markedet og magtforholdet mellem forbrugere og virksomhed. Danske forbrugere er i EU's absolutte superliga, når det handler om at bruge internettet og om at e-handle. De handler både i butikken og på nettet og på alle tidspunkter af døgnet og det er underordnet, om butikken er dansk eller udenlandsk. De sammenligner priser på mobiltelefonen og skriver brugeranmeldelser, som læses af tusindevis af andre, hvis servicen ikke lever op til forventninger og omvendt. Udfordringen i dag er ikke forbrugere, der er for forsigtige, men forbrugere, der mister overblikket over deres rettigheder og aftaleforhold. Virkeligheden anno 2016 ser anderledes ud end dengang de fleste danske forbrugerlove blev skrevet. Derfor er der brug for at kaste et kritisk blik på om de eksisterende regler er gode nok eller der er brug for nye initiativer. Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv er langt fra enige om alt. Men vi er enige om, at gode forbrugerforhold er vigtige for både forbrugere og virksomheder og vi er enige om, at vi gerne vil bidrage som aktive medspillere i udformningen af fremtidens forbrugerpolitik. Nedenfor ses nogle af de ønsker vi har til et nyt forbrugerpolitisk udspil fra regeringen. Bedre regulering i Danmark og EU ved at inddrage berørte parter Forbrugerpolitikken er vigtig for både forbrugere og virksomheder. Den bedste og mest effektive regulering fås ved at inddrage de berørte parter i reguleringen. Ikke kun til sidst ved en sen høring, men ved en løbende dialog gennem hele processen. Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv ser bestemt ikke ens på alt, men det er vores erfaring, at regler som bygger på dialog og fælles forståelse fungerer langt bedre i virkeligheden. Vi vil gerne bidrage aktivt og konstruktivt. Behovet for inddragelse gælder ikke kun ved tilblivelsen af nationale regler men også tilblivelsen af EU-regler. EU fylder stadig mere på forbrugerområdet, men den danske EUbeslutningsproces er ofte lukket og interessenter inddrages sjældent i forbindelse med at danske embedsmænd deltager i forhandlingerne i Rådets eller Kommissionens arbejdsgrupper. Der er heller ikke noget dansk setup, der følger forhandlingerne i Europa-Parlamentet. Side 1/9 Dato: xx. januar Sagsnr.: SAG

2 Den manglende interessentinddragelse på dette tidlige stadie betyder, at konsekvenserne af forslagene for forbrugerne og virksomhederne ikke altid er tilstrækkelig belyst før beslutningerne træffes, hvilket er uheldigt. At berørte parter, herunder Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv, betragtes som medspillere og i god tid inddrages i den løbende udvikling af forbrugerpolitikken i alle faser. At der bliver større åbenhed og dialog med interessenter i alle faser af EUbeslutninger om fremtidige forbrugerregler. Deleøkonomi på bæredygtigt grundlag Deleordninger skyder op på en lang række områder og omfatter bl.a. abonnementsordninger på babytøj, genbrugstøj, deling af værktøj og køkkenudstyr, samkørsel, boligbytte ved ferier, udlejning af private lejligheder og værelser, kør med, taxiordninger m.v. Deleøkonomi kan være med til at begrænse forbruget af ressourcer og udnytte ekstra kapacitet. Det kan desværre også være en måde at omgå regler om forbrugerbeskyttelse, skattebetaling, arbejdsmiljøregler m.v. Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv ser positivt på deleøkonomien, men mener også det er vigtigt, at ordningerne ikke kan misbruges til at omgå formelle regler som eksempelvis forbrugerbeskyttelsesreglerne. Der er derfor brug for at få igangsat et arbejde, der sikrer både forbrugere og virksomheder i forbindelse med deleøkonomien. At der igangsættes et udvalgsarbejde med deltagelse af bl.a. Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv, der kan give konkrete anvisninger på hvordan forbrugerreglerne overholdes i deleøkonomien og huller i den nuværende lovgivning kan udfyldes. Forenkling og modernisering af informationskrav Aftalebetingelser ved f.eks. nethandel bliver længere og længere og dermed sværere at overskue, og mange forbrugere bliver irriterede og accepterer uden at læse dem, hvilket i værste fald kan betyde, at de i praksis siger ja til dårligere rettigheder, end de havde forventet. For virksomhederne kan det omvendt være en udfordring at leve op til de mange informationskrav, som findes i flere forskellige love. Eksempelvis indførte den nye forbrugeraftalelov en række nye informationsforpligtelser, som skal opfyldes ved nethandel. Målet er forbrugerbeskyttelse, men resultatet er til en vis grad blevet et uoverskueligt og vanskeligt sæt regler at håndtere i praksis. Der er brug for en forenkling af informationskravene, herunder eventuelt en skelnen mellem need to know og nice to know. Side 2/9

3 Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv vil gerne bidrage aktivt til et sådant arbejde, som eksempelvis kunne igangsættes ved at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af både forbruger- og erhvervsrepræsentanter. At gøre det lettere for forbrugere og virksomheder ved at forenkle informationskravene efter need-to-know/nice-to-know princippet, hvor de vigtigste ting i en aftale fremhæves. At der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv, der udarbejder forslag til hvordan en sådan sondring kan laves på forskellige områder. Revision af cookie-reglerne Cookie-reglerne skulle fungere som forbrugerbeskyttelse, men er desværre endt som et irritationsmoment for mange forbrugere. Det giver samtidig bøvl for virksomhederne. Der er brug for at undersøge om det er muligt at ændre reglerne inden for EU-rammerne, så de kan fungere som reel forbrugerbeskyttelse. Der er brug for at drøfte hvilke typer cookies, der skal kræve samtykke og hvilke, der ikke gør, for der er risiko for ligegyldighed, når der skal gives samtykke til alt. Ligeledes er der brug for at drøfte hvilke oplysninger, forbrugerne skal have, også når det ikke kræver samtykke. At der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af forbruger- og erhvervsrepræsentanter, der skal definere krav til samtykke og information mht. cookies. Big data og øget fokus på privacy Digitaliseringen har givet helt nye muligheder for at indsamle, behandle og bruge data og det åbner nye muligheder for at drive forretning, herunder mulighed for at give personaliseret og målrettet kundeservice. Forbrugertillid er afgørende for både forbrugere og virksomheder, herunder forbrugernes tillid til, at deres kundedata og persondata behandles sikkert og fortroligt. Det er vigtigt at der er gennemsigtighed så forbrugerne ved, hvilke data der indsamles og hvordan de benyttes og at der er givet samtykke, hvis brugen går ud over det almindelige. Samtidig er det vigtigt, at der sikres en balance så mulighederne for at bruge kundedata til at målrette og forbedre kundeservice og styrke forretningen ikke ødelægges. Persondatareglerne er komplicerede og også lavet i en anden tid, hvilket gør det svært for virksomhederne at vide hvordan de skal forholde sig i konkrete situationer. Her vil konkrete anvisninger i form af best practice guides m.v. være en hjælp. Side 3/9

4 Derudover er der brug for at informere og uddanne forbrugerne, så de bliver bedre rustet til at beskytte deres personlige oplysninger. Fx er der brug for at informere om, hvordan forbrugerne kan søge uden at lægge cookies eller informere dem om mulighederne for privatlivsindstillinger på sociale medier. At der udarbejdes standarder og best practice for den information virksomhederne skal give deres kunder. Vi vil gerne deltage i dette arbejde. At der udarbejdes best practice for offentlig og private virksomheders brug af Privacy by Design, hvor privatlivsbeskyttelse tænkes ind i designet af den tekniske løsning. At forbrugerne uddannes i at kunne sikre sig selv. Et godt nyt forbrugerklagesystem Det danske forbrugerklagesystem er blevet ændret markant og der er nu indført mediation i alle forbrugerklagesager. Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv ser forskelligt på ændringerne, men vi lægger vægt på, at klagesystemet skal opleves som fair for begge parter. Vi vil gerne bidrage aktivt til at hjælpe det nye forbrugerklagesystem godt på vej men det fordrer, at vi inddrages. Vi ser derfor gerne en formel inddragelse der ligner den, der gælder i Forbrugerklagenævnet. at der nedsættes en referencegruppe, der skal følge den nye mediationsløsning i Forbrugerklagenævnet. Gruppen skal have afsæt i de organisationer, der har sæde i FKNs forretningsudvalg, herunder Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk. En ny købelov der følger med tiden En stadig stigende del af vores køb sker online og i netbutikker i andre EU-lande. I det hele taget har verden ændret sig meget og det er nødvendigt at se på, om købeloven fortsat er tidssvarende. EU-Kommissionen har allerede bebudet et forslag om en harmonisering af centrale køberetlige regler for onlinehandel i forbindelse med strategien for det digitale indre marked. Købeloven er utrolig vigtig for både forbrugere og virksomheder. Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv har forskellige ønsker til indholdet af en ny købelov, men vi er enige om, at Danmark skal være aktiv og præge arbejdet i EU. Vi opfordrer derfor til, at der i tilfælde af, at der skal ske ændringer i købeloven nedsættes et lovforberedende udvalg, der kan sikre dansk indflydelse på arbejdet i EU såvel som en modernisering af den danske købelov. Side 4/9

5 At der nedsættes et lovforberedende udvalg med deltagelse af berørte parter, herunder Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv, der skal forberede en eventuel ny købelov. At Danmark arbejder aktivt i EU og at udvalget inddrages i drøftelserne om forslag til nye forbrugerregler i EU. Bookingportalernes brug af prisklausuler gør overnatning dyrere På rejsemarkedet har digitaliseringen og globaliseringen også haft en stor effekt. Forbrugerne kan sidde i sofaen og skræddersy deres rejser og de gør det i stor stil. Når der skal vælges overnatning orienterer de sig i dag i høj grad via bookingportaler som hotels.com, booking.com, Expedia m.fl. Konsekvensen af denne adfærd er, at hoteller og andre leverandører af overnatningsfaciliteter er blevet afhængige af at indgå samarbejde med bookingportalerne, hvis de skal nå ud til deres kunder. Bookingportalerne giver et hurtigt overblik for forbrugerne og er en naturlig udvikling, men de har desværre en bagside. Mange af de populære bookingportaler er ejet af kun to store spillere, Expedia og Priceline, og de tager op til 25 pct. af værelsesprisen for at formidle en overnatning. De har indsat prisklausuler i aftalerne med overnatningsstederne, der forbyder hotellerne at sælge hotelværelser billigere på deres egen hjemmeside end den pris, som bookingportalen sælger værelset til. Det sætter konkurrencen ud af spil og medfører et unødvendigt højt prisniveau, når hotellerne ikke engang på deres egen hjemmeside kan give bedre tilbud. Prisklausuler hæmmer konkurrencen og er forbudt på andre områder. I Tyskland har den tyske konkurrencemyndighed domstolsprøvet sagen om prisklausuler, og sagen er taget op i en lang række europæiske lande herunder Sverige, Frankrig, Italien og Schweiz. Desværre har de danske konkurrencemyndigheder ikke fulgt trop, men har i stedet valgt at henvise til den aftale, som de svenske, franske og italienske konkurrencemyndigheder har forhandlet på plads med Booking.com. Det anføres, at hotellerne bare kan undlade at indgå samarbejde med bookingportalerne og at disse kan bidrage til at skærpe konkurrencen mellem hotellerne og i sidste ende betyde, at forbrugerne får lavere priser og en bedre kvalitet for pengene. Samtidigt henvises der til de tilsagn der er blevet givet fra bookingportalerne. De tilsagn der er afgivet er helt utilstrækkelige, fordi de ikke forbyder prisklausuler mellem bookingportaler og hoteller, men alene mellem bookingportaler. Det betyder at den skadelige praksis reelt ikke afhjælpes. Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk opfordrer de danske og europæiske konkurrencemyndigheder til at gøre som de tyske og gribe ind for at sikre gennemsigtighed og en mere effektiv konkurrence. Side 5/9

6 Hvis bookingportalerne får lov til fortsat at anvende prisklausuler ift. hotellerne betyder det, at forbrugerne ikke får adgang til den bedste pris, som markedet ellers ville kunne tilbyde. Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk noterer med tilfredshed at EU-kommissionen behandler prisklausuler (parity clauses) i deres offentlige konsultation om online platforme, men forholder sig skeptisk overfor om dette vil resultere i konkrete regler inden for en overskuelig årrække. At de danske konkurrencemyndigheder på linje med blandt andet de tyske igangsætter en undersøgelse af bookingportalernes brug af prisklausuler over for hoteller og overnatningssteder. At den danske regering lægger pres på EU-Kommissionen for at få klare fælles europæiske fakta for effekterne af prisklausuler i bookingsportalernes kontrakter og i øvrigt at få denne skadelige praksis forbudt. Bedre værn mod identitetstyveri Identitetstyveri rammer både forbrugere og virksomheder. I dag står forbrugerne, hvis identitet misbruges, med det psykiske ubehag og de praktiske problemer, mens virksomhederne står med det økonomiske tab. Lovgivningsmæssigt har man søgt at løse problemet ved at give ofrene mulighed for at skifte CPR-nummer. Det er dog en meget indgribende model. Der skal findes en mindre indgribende løsning, der hjælper både forbrugerne og de erhvervsdrivende i kampen mod identitetstyvene. Den skal være nem og billig for begge parter. Vi er opmærksomme på, at et nyt register, der skal beskytte forbrugere og virksomheder mod id-tyveri er under etablering, men vi kender endnu ikke det nærmere indhold. At der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv, der kan komme med forslag, der kan bekæmpe identitetstyveri. Dette er især nødvendigt, hvis Digitaliseringsstyrelsen ophører med at facilitere Interessentforum for Identitetstyveri. Reel håndhævelse af forbrugerreglerne i hele EU Selv om mange forbrugerregler er EU-baserede, er håndhævelsen af forbrugerreglerne ikke lige effektiv alle steder. Det betyder, at forbrugerne ikke får de rettigheder, de har krav på, og at virksomhederne udsættes for unfair konkurrence. Det er brug for større fokus på håndhævelse af forbrugerreglerne og det skal have konsekvenser, hvis myndighederne i et EU-land ikke følger op på anmodninger fra myndigheder i et andet. Side 6/9

7 EU-Kommissionen har bebudet en snarlig revision af CPC-forordningen, som er reglerne for samarbejdet mellem håndhævelsesmyndighederne, og Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv opfordrer til en aktiv dansk indsats. At Danmark arbejder for en reel håndhævelse af forbrugerreglerne i EU. At CPC-netværket skal styrkes. At der fastlægges frister som sikrer, at en håndhævelsesmyndighed i ét EU-land skal følge op, hvis der kommer en henvendelse om en overtrædelse fra en myndighed i et andet. At Danmark skal arbejde for, at Kommissionen sikrer, at der bliver fulgt op på dette. Ens gebyrloft for alle kort Dankortsystemet tjener forbrugere og detailhandel godt, fordi det er et af verdens mest omkostningseffektive betalingskortsystemer. Større brug af dyrere betalingskort vil øge detailhandelens omkostninger og presse forbrugerpriserne op. Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk hilser derfor EU s forordning om interbankgebyrer velkommen, da forordningen sigter mod at løse de markedsfejl, der i dag betyder, at dyre kort vinder frem på bekostning af billige. Forslaget regulerer dog kun en del af det samlede gebyr forretningerne betaler for kortbetalinger. Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv havde gerne set et loft over det samlede gebyr, som forretninger betaler. I forordningen lægges der op til, at det maksimale provisionsloft på 0,20 pct. af betalingerne nedsættes i medlemsstater, der har billigere debetkortsystemer, for at reglerne skal få den ønskede effekt. Dette er netop tilfældet med dankortsystemet, hvor Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk skønner, at provisionsbetalingerne til den kortudstedende bank kun beløber sig til omkring halvdelen af det maksimale provisionsloft på 0,20 pct. Hvis der ikke sker en tilpasning af provisionsloftet til den danske markedssituation, vil bankerne fortsat have et stort økonomisk incitament til at fremme dyrere internationale debetkort på bekostning af Dankort, til skade for forbrugere og detailhandel. At loftet for provision til den kortudstedende bank for alle kort nedsættes til niveauet i dankortsystemet. Bevarelse af et omkostningseffektivt betalingsmarked Gennemsigtighed og transparens er helt afgørende for at sikre et effektivt og billigt betalingskortmarked. De nuværende danske regler for overvæltning, den såkaldte Splitmodel, har haft en positiv effekt på det danske betalingsmarked, idet flere danskere har fravalgt at betale med kreditkort til fordel for de billigere debetkort. Side 7/9

8 Splitmodellen giver mulighed for, at gebyrer for betaling med dyrere kreditkort kan overvæltes på forbrugeren og derved synliggøre de skjulte omkostninger. Som en del af den nye EUregulering forbydes overvæltning af alle gebyrer for kort reguleret under MIF-forordningen. Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv mener, at det er helt afgørende, at reguleringen af interbankgebyrer får en direkte positiv effekt på lavere priser for indløsning af kortgebyrer for forretningerne for at kunne opveje nogle af de negative effekter forbuddet mod overvæltning vil have på det danske betalingskortmarked. Det er derfor helt afgørende, at priserne på betalingskortmarkedet følges nøje, for at sikre en positiv effekt på priserne af interbankgebyret. At det sikres, at faldet i indløsningsvirksomhedernes omkostninger medfører et tilsvarende fald i de transaktionsgebyrer der opkræves fra detailhandelen Lavere priser for direkte debitering Det er i dag kun Nets der med produktet Betalingsservice har adgang til at foretage direkte debiteringer på alle danske bankkonti. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i flere rapporter slået fast, at denne markedsposition misbruges til at opkræve urimeligt høje gebyrer. Således er alle stordrifts- og digitaliseringsfordele (e-boks mv.) i en længere årrække gået til Nets og bankerne, mens prisen pr. betaling for forbrugere, detailhandel og offentlige institutioner er blevet holdt konstant. På længere sigt forventes den teknologiske udvikling og de nye EU-regler at skabe bedre konkurrence på området, men det er helt afgørende, at der på kort sigt skabes vilkår, så kunderne ikke fortsat skal betale overpriser. At der tages stilling til, hvordan overpriser for direkte debitering kan forhindres. Innovation og konkurrence i trygge rammer På trods af mange nye produkter er store dele af betalingsmarkedet stadigt afskærmet fra reel konkurrence. Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv hilser derfor det reviderede betalingstjenestedirektiv velkomment, hvor nye regler om tredjepartsudbydere skal åbne hele betalingsmarkedet op for innovation og priskonkurrence. De nye regler om tredjepartsudbydere medfører dog både muligheder og risici for forbrugere og detailhandel. Side 8/9

9 EU-reglerne kan ikke stå alene, hvis der skal skabes mulighed for innovation og konkurrence på en måde som er tilstrækkeligt betryggende for brugerne af de nye produkter. At der nedsættes en udvalg, der skal analysere, hvordan reglerne om tredjepartsudbydere kan skabe innovation og konkurrence på en betryggende måde. Side 9/9