FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

Transkript

1 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt repræsentative respondenter i Danmark. I alt har 981 respondenter deltaget i undersøgelsen, der blev gennemført i april Resultaterne er vægtet i forhold til køn og uddannelse, og stikprøven er dermed repræsentativ for populationen. Undersøgelsen formål er at afdække forbrugernes holdninger til forbrugerpolitiske emner, hvor beslutningerne hovedsageligt træffes i Europa Parlamentet. Vi har spurgt til 7 forskellige emner: Forbrugernes holdninger til deres egne oplysninger på internettet 83 % af respondenterne føler, at de i en vis grad har kontrol med de oplysninger, som de deler på E-Boks. Af dem føler 58 % af respondenterne i høj grad eller meget høj grad, at de har kontrol med de oplysninger, som de deler på E-boks. På Facebook føler 55 %, at de i en vis grad har kontrol med oplysninger som deles på siden, og ca. 12 % føler i høj grad eller meget høj grad at de har kontrol med de oplysninger, som deles på Facebook. 86 % af respondenterne er bekendt med, at private virksomheder indsamler oplysninger om deres adfærd på tværs af hjemmesider. 1 % af respondenterne mener, at virksomhederne vil være bedst til at beskytte deres personlige oplysninger i fremtiden, hvor 34 % mener, at myndighederne vil være bedst til at beskytte deres personlige oplysninger i fremtiden. Forbrugernes holdninger til priser på telefoni 49 % giver udtryk for, at politikerne i EU skal bestemme priserne på mobiltelefoni og dataforbrug, når de bruger dem i udlandet. 23 % mener, at virksomhederne skal bestemme priserne. Forbrugernes holdninger til dankort og bankkonti 85 % mener, at forbrugerne har krav på at kunne få en gebyrfri bankkonto. 90 %, dvs. ni ud af ti, giver udtryk for, at det til en vis grad er rimeligt, at Dankortet får særbehandling i forhold til andre betalingskort, som f.eks. MasterCard og VISA. Forbrugernes holdninger til fødevareområdet 61 % af respondenterne vil ikke købe kød fra klonede dyr, hvor 57 % ikke vil købe kød fra afkom af klonede dyr.

2 58 % mener, at brugen af medicin i landbrugets kødproduktion bør begrænses, 17 % mener, at det bør udfases over tid, og 16 % mener, at det bør forbydes her og nu. 2 % giver udtryk for, at det ikke bekymrer dem. Forbrugernes holdninger til problemkemi 93 % svarer, at det indgår i deres overvejelser, når de køber ind, om der er kemiske stoffer i produkterne, som er mistænkte for sundhedsskadelige virkninger. 52 % mener, at anvendelsen af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, som er mistænkte for sundhedsskadelige virkninger bør forbydes nu, mens 35 % mener, at det bør udfases over tid. 13 % synes, at det er i orden, så længe man overholder de gældende grænseværdier. 90 % mener, at Danmark skal fortsætte sin udvikling med at have mere restriktive love end EU,, og at Danmark skal gå foran på kemikalieområdet i forhold til EU. Forbrugernes holdninger til købeloven Hvad angår reklamationsretten mener 41 %, at reklamationsretten på en ny bil bør være 4 år, mens hver femte (19 %) mener at reklamationsretten bør være 6 år. Hver femte (22 %) synes, at reklamationsretten på 2 år er i orden. Angående vaskemaskiner mener 38 %, at reklamationsretten bør være 4 år, hvorimod 43 % synes, at det er i orden med 2 år. Hver anden (52 %) giver udtryk for, at reklamationsretten på 2 år for TV er i orden, mens hver tredje (33 %) mener, at reklamationsretten bør forlænges til 4 år. Forbrugernes holdninger til en evt. frihandelsaftale mellem EU og USA 67 % mener, at en frihandelsaftale med USA kun bør indgås, hvis forbrugerbeskyttelsen ikke forringes, mens hver femte (20 %) giver udtryk for, at mindre forringelser er OK, hvis det er prisen for at opnå en i øvrigt god aftale. 2 % mener, at forbrugerbeskyttelsen er mindre vigtig og at frihandelsaftalen er vigtigst. 59 % finder forbrugerbeskyttelse emnet meget vigtigt i forbindelse med forhandlingerne mellem EU og USA. 15 % mener, at udsigten til billigere priser er meget vigtigt i forhandlingerne mellem EU og USA.

3 Figur 1 - I høj grad føler du, at du har kontrol med de oplysninger, som du deler på nedenstående internetsider? - E-boks Næsten hver fjerde (23 %) føler, at de i meget høj grad har kontrol med de oplysninger, som de deler på E-boks. Lidt over hver tredje (35 %) føler i høj grad, at de har kontrol, mens andelen af respondenter som slet ikke føler, at de har kontrol med oplysninger som de deler på E-boks er på 5 %. Næsten hver tiende (12 %) svarer ved ikke. Figur 2 - I høj grad føler du, at du har kontrol med de oplysninger, som du deler på nedenstående internetsider? - Facebook Andelen er respondenter, som føler, at de i meget høj grad har kontrol over oplysninger som de deler på Facebook er på 5 %. Ca. hver tredje (28 %) svarer, at de slet ikke føler, at de har kontrol over oplysninger som de deler på Facebook. Næsten hver femte (17 %) svarer ved ikke.

4 Tabel 1 - I høj grad føler du, at du har kontrol med de oplysninger, som du deler på nedenstående internetsider? - E-boks Under år år år Over 60 I alt år år I meget høj 27,6 % 24,3 % 28,1 % 25,9 % 17,8 % 23,2 % grad I høj grad 29,3 % 40,8 % 34,8 % 33,5 % 33,6 % 34,7 % I nogen grad 24,1 % 12,5 % 14,6 % 18,8 % 23,7 % 19,2 % I mindre grad 5,2 % 9,2 % 5,6 % 6,7 % 6,2 % 6,6 % Slet ikke 3,4 % 1,3 % 6,2 % 4,2 % 6,2 % 4,8 % Ved ikke 10,3 % 11,8 % 10,7 % 10,9 % 12,4 % 11,5 % I alt For at undersøge om der er forskel mellem de forskellige aldersgruppers besvarelser, krydser vi aldersgrupper med spørgsmålet om respondenterne føler, at de har kontrol med oplysninger som de deler på E-Boks. Umiddelbart er der ikke tegn på store forskelle mellem de forskellige aldersgruppers besvarelser. Tabel 2 - I høj grad føler du, at du har kontrol med de oplysninger, som du deler på nedenstående internetsider? - Facebook Under 25 år år år år Over 60 I alt år I meget høj grad 24,1 % 3,3 % 2,8 % 4,6 % 3,1 % 4,7 % I høj grad 22,4 % 9,2 % 6,7 % 5,9 % 5,1 % 7,2 % I nogen grad 15,5 % 27,6 % 18,5 % 15,9 % 15,8 % 18,1 % I mindre grad 25,9 % 39,5 % 26,4 % 23,0 % 19,8 % 25,2 % Slet ikke 12,1 % 17,1 % 35,4 % 34,7 % 27,7 % 28,2 % Ved ikke 0,0 % 3,3 % 10,1 % 15,9 % 28,5 % 16,5 % I alt Hvad angår Facebook er der derimod klare forskelle mellem aldersgruppernes besvarelser. Som det fremgår af Tabel 2, føler hver fjerde (24,1 %) under 25 år, at de har kontrol med de oplysninger som de

5 deler på Facebook. For de øvrige aldersgrupper er denne andel lavere. Til gengæld er det hver ottende (12,15) af de unge, som føler at de slet ikke har kontrol med oplysninger som de deler på Facebook, hvorimod andelen af respondenter som slet ikke føler, at de har kontrol med de oplysninger som de deler på Facebook, er højere for de andre aldersgrupper. F.eks. føler hver tredje (35,4 %) af respondenterne i aldersgruppen år slet ikke at de har kontrol med oplysninger, som de deler på Facebook. Andelen i års aldersgruppen er 34,7 % og for over 60 år aldersgruppen er andelen på 27,7 %. Figur 3 - Er du bekendt med, at private virksomheder indsamler oplysninger om din adfærd på tværs af hjemmesider? 86 % af respondenterne giver udtryk for, at de er bekendt med, at private virksomheder indsamler oplysninger om deres adfærd på tværs af hjemmesider, hvor 11 % svarer, at de ikke vidste om indsamling. 3 % svarer Ved ikke. Figur 4 - I hvor høj grad har du tillid til, at oplysninger om dig ikke offentliggøres eller videregives imod din vilje? - Facebook 41 % af respondenterne angiver, at de slet ikke har tillid til, at oplysninger om dem ikke offentliggøres eller videregives imod deres vilje på Facebook. Andelen af respondenterne som har tillid i meget høj eller høj grad er på sammenlagt 4 %.

6 Figur 5 - I hvor høj grad har du tillid til, at oplysninger om dig ikke offentliggøres eller videregives imod din vilje? - Patientjournal Hver fjerde har i meget høj grad tillid til, at deres oplysninger på Patientjournalen ikke offentliggøres eller videregives imod deres vilje. Andelen af respondenterne som har i høj grad tillid til deres oplysninger ikke offentliggøres eller videregives på Patientjournalen er 38 %. Kun 4 % har ikke tillid til, at deres oplysninger ikke videregives eller offentliggøres imod deres vilje på Patientjournalen. Figur 6 - I hvor høj grad har du tillid til, at oplysninger om dig ikke offentliggøres eller videregives imod din vilje? - Google Hvad der angår Google, har kun 1 % af respondenterne i meget høj grad tillid til, at oplysninger om dem ikke offentliggøres eller videregives imod deres vilje. Hele 36 %, dvs. lidt over hver tredje har slet ikke tillid til, at oplysninger om dem offentliggøres eller ikke videregives imod deres vilje.

7 Figur 7 - I hvor høj grad har du tillid til, at oplysninger om dig ikke offentliggøres eller videregives imod din vilje? - E-boks For E-Boks vedkommende er det kun 4 %, der svar slet ikke til, om de har tillid til, at oplysninger om dem ikke offentliggøres eller videregives imod deres vilje. Hver fjerde (24 %) svarer at de i meget høj grad har tillid, mens 38 % svarer, at de i høj grad har tillid til at oplysninger om dem ikke offentliggøres, eller videregives imod deres vilje på E-Boks. Figur 8 - Hvem vil være bedst til at beskytte dine personlige oplysninger i fremtiden? Til spørgsmålet om hvem der vil være bedst til at beskytte personlige oplysninger fremtiden, svarer halvdelen, at det vil være dem selv. Hver tredje mener, at det vil være myndigheder, der vil være bedst til at beskytte personlige oplysninger i fremtiden, mens det kun er 1 %, der mener at det vil være virksomhederne.

8 Figur 9 - Bruger du gratis tjenester som Facebook, Skype, Google+ osv.? Figur 10 - Vil du stadig benytte dig af disse tjenester, hvis du skulle betale for dem? Figur 11 - Hvem skal bestemme priserne på mobiltelefoni og dataforbrug (internet på telefon), når du er i udlandet? Til spørgsmålet om, hvem der skal bestemme priserne på mobiltelefoni og dataforbrug, når man er iudlandet, svarer næsten halvdelen (49 %) af respondenterne, at det er politikerne i EU, der skal bestemme, mens næsten hver fjerde (23 %) angiver, at det er telebranchen. Næsten hver fjerde (23 %) svarer ved ikke til spørgsmålet. 4 % af respondenterne har andre bud på, hvem der vil være bedst til at beskytte personlige oplysninger i fremtiden. Svarene fremgår på følgende side.

9 Hvem skal bestemme priserne på mobiltelefoni og dataforbrug (internet på telefon), når du er i udlandet? - Andre (angiv venligst) Politisk pres på telebranchen forbrugerne uvildigt organisation Konkurrencemyndighederne mig Folketinget Politikerne skal sikre de rette betingelse for fri konkurrence på mobilmarkedet. De skal dog ikke blande sig i selve priserne Jeg kender kke til nogle instanser, men der må da være nogen.. udbud forbrugerne Fri konkurrence som er gennemskuelig Den fri konkurrence mig Folketinget Det skal være et samarbejde ml. forbrugerorg. og tele branchen markedet En kombination af politikerne og telebranchen det frie marked landes egne politikere Udbud og efterspørgsel Markedskræfter regeringen konkurrence Politikerne i Verden folketinget En kombination af telebrancken og EU En kombination af branchen og politikerne Forbrugerråd Samspil mellem flere Politikere Markedet befolkningen Betalingen burde være den samme overalt, så måtte teleselskaberne udligene indbyrdes Markedet myndihederne i det land som man bor i fast Markedet danske politikere Politikerne skal fastsætte rammerne for prisfastsættelsen en uvilde myndighed/f mig større konkurrence i telebranchen håber jeg fører til bedre priser Fri Politikere OG telebranchen Myndighederne Politikere i DK

10 Figur 12 - I Danmark kan man ikke få udbetalt løn eller offentligt ydelser i kontanter, og man skal derfor have minimum en bankkonto til disse udbetalinger. Mener du, at forbrugerne bør have krav på at kunne få en gebyrfri bankkonto? 85 % af respondenterne giver udtryk for, at forbrugerne bør have krav på at kunne få en gebyrfri bankkonto, mens næsten hver ottende (12 %) mener, at forbrugerne ikke har krav på at kunne få en gebyrfri bankkonto. Figur 13 - Bruger du Dankortet? Figur 14- I hvor høj grad finder du det rimeligt, at Dankortet får sær behandling i forhold til andre betalingskort, som f.eks. MasterCard og Visa?

11 Næsten otte ud af ti (78 %) mener, at det er rimeligt, at Dankortet får sær behandling i forhold til andre betalingskort. Ud af dem mener 45 % i meget høj grad eller høj grad, at det er rimelig, mens 10 % finder det ikke rimeligt, og 12 % svarer ved ikke. Figur 15- Vil du købe kød fra klonede dyr? kloning er genetisk kopiering af et dyr. 16 % af respondenterne vil købe kød fra klone dyr, mens hele 61 % svarer Nej. Næsten hver fjerde (24 %) svarer ved ikke. Tabel 3 - Vil du købe kød fra klonede dyr? kloning er genetisk kopiering af et dyr. Under år år år Over 60 I alt år år Ja 43,1 % 18,4 % 13,5 % 12,1 % 13,6 % 15,7 % Nej 41,4 % 53,3 % 64,0 % 66,9 % 60,7 % 60,6 % Ved ikke 15,5 % 28,3 % 22,5 % 20,9 % 25,7 % 23,8 % I alt Andelen er respondenterne der svarer nej til køb af kød af klonede dyr er over 50 % for alle aldersgrupper, undtagen for aldersgruppen under 25 år. Her svarer 43 %, at de vil købe kød fra klonede dyr, mens andelen for de andre aldersgrupper er lavere. 43,1 % i aldersgruppen Under 25 år svarer ja til at købe kød fra klonede dyr.

12 Figur 16 - Vil du købe kød fra afkom af klonede dyr? Næsten hver sjette (57 %) vil ikke købe kød fra afkom af klonede dyr, mens næsten hver tredje (27 %) svarer Ved ikke. Tabel 4 - Vil du købe kød fra afkom af klonede dyr? Under 25 år år år år Over 60 I alt år Ja 43,1 % 17,8 % 14,0 % 13,4 % 14,1 % 16,2 % Nej 39,7 % 50,0 % 60,7 % 63,6 % 57,3 % 57,3 % Ved ikke 17,2 % 32,2 % 25,3 % 23,0 % 28,5 % 26,5 % I alt Mens det er under halvdelen, der svarer nej til at købe kød fra afkom af klonede dyr for aldersgruppen Under 25 år, er dette tal for de andre aldersgrupper halvdelen eller over halvdelen. Som det fremgår af tabellen svarer 43 % af unge under 25 år ja til køb af kød fra afkom af klonede dyr, er dette tal lavere for lavere for andre aldersgrupper. Figur 17 - Hvad er din holdning til brugen af medicin i landbrugets kødproduktion?

13 Næsten seks ud af ti (58 %) mener, at brugen af medicin i landbrugets kødproduktion bør begrænses, mens17 % mener, at det bør udfases over tid. 16 % mener, at det bør forbydes nu. Figur 18 -Indgår det i dine overvejelser, når du køber ind, om der er kemiske stoffer i produkterne som er mistænkte for sundhedsskadelige virkninger? 6 % af respondenterne angiver, at kemiske stoffer i produkterne som er mistænkt for sundhedsskadelige virkninger aldrig indgår i deres overvejelser. Hos 38 % af respondenterne indgår denne overvejelse altid, mens det for over halvdelen (56 %) indgår nogle gange. Figur 19 -Finder du det acceptabelt, at der anvendes kemiske stoffer i forbrugerprodukter, som er mistænkte for sundhedsskadelige virkninger? Lidt over halvdelen (52 %) af respondenterne angiver, at anvendelse af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, som er mistænkte for sundhedsskadelige virkninger bør forbydes nu. Hver tredje (35 %) mener, at anvendelsen bør udfases over tid, mens 13 % mener, at anvendelsen er i orden, så

14 længe man overholder de gældende grænseværdier. Figur 20 - Danmark er de seneste år gået foran på kemikalieområdet i forhold til EU, og har forbudt udvalgte hormonforstyrrende stoffer, bl.a. bisphenol a i sutteflasker, parabener i plejeprodukter. Skal Danmark fortsætte denne udvikling med at have mere restriktive love end EU? Ni ud af ti (90 %) mener, at Danmark skal fortsætte udviklingen med at have mere restriktive love end EU på kemikalieområdet. Tabel 5 -Er du bekendt med, hvor mange års reklamationsret, der gælder for nedenstående produkter? Bil Vaskemaskine Mobiltelefon TV 2 år 64,50 % 86,70 % 88,30 % 91,00 % 4 år 6,70 % 1,80 % 0,70 % 2,00 % 6 år 2,00 % 0,30 % 0,20 % 0,00 % 8 år 0,30 % 0,20 % 0,00 % 0,00 % 10 år 0,70 % 0,60 % 0,10 % 0,00 % Ved ikke 25,70 % 10,30 % 10,70 % 7,00 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % For vaskemaskiner, Mobiltelefon og TV svarer næsten 9 ud af 10, at reklamationsretten for de nævnte produkter er 2 år (vaskemaskiner 86,7 %, mobiltelefon 88,3 %)og TV 91 %). For biler er dette tal noget lavere til to ud af tre (64,5 %). Det er også i den gruppe, at de fleste svarer Ved ikke til hvad reklamationsretten på en bil er.

15 Figur 21 - Reklamationsret for alle nævnte produkter er 2 år. Hvor lang tid synes du, at reklamationsretten burde være på nedenstående produkter? - Ny bil Næsten hver femte (19 %) mener, at reklamationsretten for en ny bil bør være 6 år. 41 % giver udtryk for at reklamationsretten på en bil bør være 4 år, hvorimod 22 % mener, at 2 års reklamationsret for en ny bil er i orden. Figur 22- Hvor lang tid synes du, at reklamationsretten burde være på nedenstående produkter? - Ny vaskemaskine 38 % af respondenterne angiver, at reklamationsretten for en ny vaskemaskine bør være 4 år, hvorimod hver tiende (10 %) mener, at reklamationsretten br være 6 år. Under halvdelen (43 %) giver udtryk for, at reklamationsretten på 2 år for en ny vaskemaskine er i orden.

16 Figur 23 - Hvor lang tid synes du, at reklamationsretten burde være på nedenstående produkter? - Ny Mobiltelefon Tre ud af fire (67 %) af respondenterne mener, at reklamationsretten på en ny mobiltelefon bør være 2 år, hvorimod lidt under hver fjerde (23 %) mener, at reklamationsretten på en ny mobil telefon bør være 4 år. Figur 24 - En frihandelsaftale mellem EU og USA skal kun indgås, hvis: Næsten tre ud af fire mener, at en frihandelsaftale mellem EU og USA skal kun indgås, hvis forbrugerbeskyttelsen ikke forringes. Derimod går ca. hver femte (20 %) indenfor mindre forringelser, hvis det er prisen for at opnå en i øvrigt god aftale. 2 % giver udryk for, at frihandelsaftalen er vigtigst, forbrugerbeskyttelsen er mindre vigtig.

17 Figur 25 - I hvor høj grad finder du følgende emner vigtige i forhandlingerne mellem EU og USA? - Forbrugerbeskyttelse 92 % af respondenterne finder emnet Forbrugerbeskyttelse vigtigt eller meget vigtigt i forhandlingerne mellem EU og USA.! % finder emnet ikke vigtigt i forhandlingerne. Figur 26- I hvor høj grad finder du følgende emner vigtige i forhandlingerne mellem EU og USA? - Udsigt til flere jobs

18 Næsten ni ud af ti (88 %) finder udsigten til flere jobs, som et vigtigt eller meget vigtigt emne i forhandlingerne mellem EU og USA. 1 % finder emnet ikke vigtigt. Figur 27 - I hvor høj grad finder du følgende emner vigtige i forhandlingerne mellem EU og USA? - Udsigt til billigere priser Lidt over halvdelen (53 %) af respondenterne finder det vigtigt eller meget vigtigt, at udsigten til billigere priser er et af de vigtige emner i forhandlingerne mellem EU og USA.