ADMINISTRATIONSGRUNDLAG -

Transkript

1 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE ADMINISTRATIONSGRUNDLAG SPILDEVAND Principper og retningslinjer for kommunens myndighedsarbejde inden for spildevandsområdet. teknik & miljø

2 1. INDLEDNING BAGGRUND FOR KOMMUNENS HÅNDTERING AF SPILDEVANDSSAGER DEN GÆLDENDE LOVGIVNING GENERELLE KRAV OG REGLER SAGSBEHANDLING AF SPILDEVANDSSAGER EJENDOMME BELIGGENDE INDENFOR KLOAKOPLAND Sagsforløb og tidsfrister ved kloakering Udsættelse af påbud eller dispensation fra kloakering EJENDOMME BELIGGENDE UDENFOR KLOAKOPLAND Baggrund for påbud om forbedret spildevandsrensning Sagsforløb og tidsfrister ved etablering af forbedret spildevandsløsning Udsættelse af påbud eller dispensation fra forbedret spildevandsløsning SELVHJÆLPSHANDLINGER POLITIANMELDELSER RENSELØSNINGER I DET ÅBNE LAND MULIGHEDER FOR ØKONOMISK HJÆLP BILAG S. 2/17

3 1. INDLEDNING Administrationsgrundlaget er vedtaget af Stevns Kommunes Plan-, Miljø- og Teknikudvalg. Administrationsgrundlaget for spildevandsafgørelser fastlægger principper og retningslinjer for kommunens myndighedsarbejde inden for spildevandsområdet. Tidligere procedurer, der er vedtaget politisk, er indarbejdet i administrationsgrundlaget. Administrationsgrundlaget dækker ikke forvaltningen af tilladelser over for erhverv med industrispildevand eller Store anlæg over 30 PE (personækvivalenter). Arbejdet er lovbestemt og terminer, miljømål og metoder er langt hen af vejen fastlagt i Statslige Vandområdeplaner og i Stevns Kommunes Spildevandsplan , alligevel er der flere måder hvorigennem indsatsen kan gennemføres. Administrationsgrundlaget skal synliggøre, hvordan kommunen arbejder med opgaven, og være med til at skabe en fælles forståelsesramme mellem politikere, borgere, rådgivere og kommunens sagsbehandlere på området, og sikre at der for så vidt muligt sker en ensartet behandling af sagerne om forbedret spildevandsrensning. Der lægges stor vægt på dialog med borgerne og enhver afgørelse skal baseres på en konkret vurdering. Derudover skal der altid tages hensyn til de almindelige forvaltningsretlige krav, eksempelvis om proportionalitet og lighed. Bagerst i dokumentet følger en ordforklaring på de begreber anvendt i administrationsgrundlaget. 2. BAGGRUND FOR KOMMUNENS HÅNDTERING AF SPILDEVANDSSAGER Miljømålsloven 1 blevet vedtaget i 2003, hvor EU s vandrammedirektiv 2 er indarbejdet i dansk lovgivning og danner grundlaget for statens vandplanlægning herunder amternes Regionsplaner (2005). Miljømålsloven er for anden vandplanperiode erstattet af Lov om vandplanlægning 3. De første vandplaner omfattede perioden , og de nuværende vandområdeplaner omfatter perioden I de statslige vandområdeplaner er der angivet, i hvilke områder Stevns Kommune er forpligtet til at sikre en forbedret spildevandsrensning. Inden for de enkelte områder fastlægger Vandområdeplanerne rensekravene O, SO, OP og SOP (se ordforklaring i bilag) for at begrænse udledning af næringsstoffer m.v. fra den spredte bebyggelse i åbent land. Det er således ikke kommunen, men derimod staten, der fastlægger kravet til spildevandsrensning i de enkelte vandområder. I lov om vandplanlægning er der fastlagt et indsatsprogram for de enkelte vandområder. I medfør af indsatsbekendtgørelsen 4, skal kommunalbestyrelsen inden for kommunens geografiske område gennemføre de foranstaltninger, der inden for kommunernes myndighedsområde er fastlagt i indsatsbekendtgørelsens bilag 1-4. (bl.a. indsatskrav i forbindelse med forbedret spildevandsrensning i det åbne land). Kommunen skal igennem spildevandsplanlægningen sikre, at vandplanens indsatskrav opfyldes enten ved at gennemføre en kloakering eller ved at give påbud om forbedret spildevandsrensning til de ejendomme, der ikke lever op til rensekravene i områder hvor der stilles rensekrav. I Stevns Kommunes spildevandsplan er det fastlagt hvilke områder, der er planlagt kloakeret, og i hvilke områder, der vil blive givet påbud om forbedret spildevandsrensning. Kommunerne skal løbende udarbejde 1 Bekendtgørelse nr. 199 af , af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder 2 EU-direktiv af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger 3 Bekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017 af lov om vandplanlægning 4 Bekendtgørelse nr af 15. december 2017 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, 5 S. 3/17

4 reviderede spildevandsplaner. Spildevandsplanen må ikke stride mod vandplanerne, og skal sikre, at vandplanernes målsætninger føres ud i livet. Kommunen skal i øvrigt ved administration af lovgivningen efter indsatsbekendtgørelsen; Forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandsområder og grundvandsforekomster, samt sikre at miljømål for overfladevande og grundvandsforekomster opfyldes. Kommunen skal som før nævnt sikre, at spildevandsindsatsen bliver gennemført eksempelvis. gennem udstedelse af påbud om forbedret spildevandsrensning. Der er lovhjemmel i miljøbeskyttelsesloven 5 til at give påbud om forbedret spildevandsrensning. Efter Miljøbeskyttelsesloven 30, kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af et spildevandsanlæg, hvis det ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Kommunen er forpligtet til at sikre, at spildevand, som minimum bliver renset til de renseklasser, som er fastlagt i vandområdeplanerne. Hvis et spildevandsanlæg på en ejendom ikke lever op til rensning i forhold til rensekravene (O, SO, OP eller SOP) i vandområdeplanerne og kommunens spildevandsplan, så fungerer anlægget ikke miljømæssigt forsvarligt. I et område, hvor der er rensekrav skal der, for at spildevandsanlægget fungerer miljømæssigt forsvarligt og opfylder rensekravet, etableres ydereligere rensning efter bundfældningstanken. (Se afsnit om tilladelser samt afsnit om renseløsninger). Hvis spildevandsanlægget på en ejendom ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt kan kommunen, efter en konkret vurdering af ejendommens spildevandsforhold, give påbud om forbedret spildevandsrensning. Når påbuddet er givet, kan ejeren af ejendommen efterkomme påbuddet ved at etablere en af kommunen godkendt renseløsning, der som minimum opfylder rensekravet. Der kan efter en konkret vurdering gives tilladelse til enten udledning, nedsivning eller opsamling af spildevand. Tilladelser til udledning af spildevand gives efter miljøbeskyttelseslovens 28 og nedsivning eller opsamling af spildevand gives efter miljøbeskyttelseslovens DEN GÆLDENDE LOVGIVNING Tilladelser til tilslutning, udledning, nedsivning, samt påbud om tilslutning eller forbedret spildevandsrensning gives efter spildevandsbekendtgørelsen 6. Der er fem tilfælde, hvor der kan gives påbud om ændring af spildevandsforhold: 1) Der er ført stik frem til grundgrænsen: Jævnfør miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 4 er der tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til skel. 2) Der er forurenende udledning til vandmiljøet: Jævnfør Miljøbeskyttelsesloven 30, stk. 5, kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af et spildevandsanlæg, hvis det ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt 5 Bekendtgørelse nr af 3. september 2018 af lov om miljøbeskyttelse 6 bekendtgørelse 6 nr af 12. december 2017, om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. med senere ændringer S. 4/17

5 3) Der er konstateret uhygiejniske forhold: Jævnfør 12 i miljøreguleringsbekendtgørelsen 7, kan Kommunalbestyrelsen give påbud om, at forurening skal nedbringes, eller at uhygiejniske forhold skal begrænses eller ophøre 4) For at sikre grundvandet: Jævnfør miljøbeskyttelsesloven 24 kan Kommunalbestyrelsen give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand 5) Hvis spildevandet ledes til offentlige veje eller grøfter: Jævnfør Vejloven 82 må spildevand ikke ledes ud på veje eller grøfter og ledninger langs offentlig veje. Dette administrationsgrundlag forholder sig i det efterfølgende primært til punkt 1 og 2, der omhandler tilslutning til spildevandsledning og forurening af vandmiljøet. 4. GENERELLE KRAV OG REGLER Stevns Kommune arbejder ud fra den til enhver tid gældende vandplan / vandområdeplan og anden lovgivning på området. For udledning af spildevand gælder: 1) Forringelse af den nuværende tilstand af overfladevand eller grundvand skal forebygges. 2) Der må ikke gives tilladelse til at øge direkte eller indirekte forurening af overfladevand, med mindre det vil føre til en øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelsen ikke gives, eller tilladelsen kan begrundes i væsentlige samfundsmæssige forhold 3) Tilstanden i vandløb, søer, grundvandsforekomster og kystvande skal leve op til de fastlagte miljømål. Det bør sikres, at der ikke meddeles tilladelser og godkendelser til hinder for, at disse områder opnår god tilstand. Tilladelser, godkendelser mv. til aktiviteter som understøtter klimatilpasningsindsatser får høj prioritet. 4) Forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. Spildevand fra ejendomme under 30 PE skal som minimum renses svarende til den renseklasse, der er gældende for oplandet. Det gælder, hvis spildevandet bidrager til forureningen af vandløb og søer, hvor målsætningen ikke er opfyldt. 5. SAGSBEHANDLING AF SPILDEVANDSSAGER Spildevandsplanen udarbejdet af kommunen fastlægger, hvordan Stevns Kommune skal overholde de krav, der stilles i vandområdeplanerne. For opfyldelse af kravene skelnes der mellem områder indenfor kloakopland og udenfor kloakopland, hvor kloakoplandene defineres i spildevandsplanerne. Indenfor kloakoplande skal grundejere tilslutte ejendommens spildevand til en ledning der fører til et offentligt renseanlæg, på ejendomme udenfor kloakopland, skal borgeren selv sørge for at lave en løsning for forbedret spildevandsrensning. Sidstnævnte er som oftest udenfor byerne hvorfor det også betegnes som åbent land-sager. 7 bekendtgørelse 7 om miljøregulering af visse aktiviteter nr. 467 af 23. maj 2016, S. 5/17

6 5.2. Ejendomme beliggende indenfor kloakopland De fleste ejendomme i byer og landsbyer på Stevns er tilsluttet det offentlige kloaknet. Det er KLAR Forsyning der forestår det praktiske arbejde med at etablere og drifte kloaksystemet i Stevns Kommune. Det sker i tæt samarbejde med kommunens spildevandsmedarbejdere. På Stevns har vi tre typer offentlig kloakering: 1) Separatkloakering: Hvor både spildevand og regnvand håndteres af forsyningen, det løber i hver sin ledning ude i vejen. Regnvandet ledes tilbage til naturen og spildevandet løber til renseanlæg. 2) Spildevandskloakering: Hvor forsyningen kun håndterer spildevandet, der løber i én ledning til renseanlæg. Regnvandet skal borgerne selv sørge for at håndtere på egen grund, i eksempelvis. faskiner eller udledning til eksempelvis dræn. 3) Fælleskloakering: Hvor spildevand og regnvand fra ejendommene løber i samme ledning til renseanlæg. Dette er en tidligere anvendt form for kloakering, og kommunen bestræber sig på at få separatkloakeret disse områder, da det er uhensigtsmæssigt at der løber store mængder regnvand til renseanlæggene. Ved ekstreme regnskyl er der desuden risiko for overløb fra ledninger som også fører kloakvand Sagsforløb og tidsfrister ved kloakering I forbindelse med at KLAR Forsyning går i gang med projektering af et nyt område der skal kloakeres, informeres de berørte grundejere. Der afholdes borgermøder i området, hvor både forsyningen og kommunen deltager og holder oplæg om projektet. Forsyningsselskabet forestår og bekoster, at der bliver etableret ledninger udenfor grundejernes side af skellet altså gravearbejdet i vejen, samt reetablering af vejarealer. Når Forsyningen melder klar, skal grundejer betale tilslutningsbidraget til KLAR Forsyning. I 2018 er tilslutningsbidraget ,00 kr for spildevand og ,00 kr. for tilslutning af både regn- og spildevand. Ejendomme der får omlagt fra fælleskloakering til separatkloakering, betaler ikke tilslutningsbidrag, da de allerede er tilsluttet KLAR Forsynings spildevandsledning. Varsel Når forsyningens arbejde med den praktiske del er færdig, og der er ført stik frem til ejendommene, sender Stevns Kommune et varsel af et efterfølgende et påbud til borgerne. Heri angives en frist for hvornår borgerne skal tilslutte sig det nye stik, eller hvornår der skal ske separering af regn og spildevand på egen grund forinden tilslutning. I varslingsperioden der er en måned, har borgerne mulighed for at komme med indsigelser mod det varslede påbud og eventuelt søge om udsættelse og mulighed for afdragsordning (se afsnit om afdragsordning). Påbud Efter varslingsperioden påbydes ejendommen tilsluttet den nye kloak, med mindre oplysninger der er afgivet i varselsperioden kan begrunde, at påbuddet skal frafaldes. Der er ikke mulighed for at påklage påbuddet til andre myndigheder eksempelvis. Miljø- og Fødevareklagenævnet, men der kan lægges sag an civilretsligt. Samlet set får grundejerne ét år til at efterkomme påbuddet. Den enkelte grundejer skal selv tage kontakt til en autoriseret kloakmester der skal udføre arbejdet med kloakering. Kloakmesteren udfører den del af kloakeringen der er på egen grund, med at koble spildevand og eventuelt regnvand på de nye ledninger. Et påbud betragtes som efterkommet når ejendommen er tilsluttet forsyningens ledning og kommunen har modtaget en færdigmelding samt en målsat tegning fra en autoriseret kloakmester. Herefter rettes BBR-afløbskoden, så den svarer til den aktuelle spildevandsløsning. S. 6/17

7 Hvis ejendommen forud for kloakering havde egen renseløsning som eksempelvis bundfældningstank, oplyser kommunen KLAR Forsyning om, at ejendommen skal udtages af den offentlige tømningsordning således, at der ikke længere betales for tømning af tanken. Der skal i stedet betales vandafledningsbidrag (62,00 kr/m 3 i 2018). En måned før påbuddet udløber, udsendes der en påmindelse til grundejer, om at efterkomme påbuddet indenfor tidsfristen. Hvis det påbudte ikke er gennemført inden for påbudsfristen, vil ejeren modtage en indskærpelse/rykker hvor i der informeres om, at hvis ikke påbuddet efterkommes, vil kommunen foretage en politianmeldelse. Forud for en politianmeldelse forsøges altid på dialog med ejendommens ejer og eventuelt kloakmester. I særlige tilfælde kan der laves en selvhjælpshandling (se afsnit om selvhjælpshandling) Udsættelse af påbud eller dispensation fra kloakering Som udgangspunkt kan man ikke undlade at blive kloakeret, når forsyningsselskabet har ført stik frem til ejendommen, eller undlade at separere spilde- og regnvand, men der kan dog være helt særlige tilfælde, hvor man kan opnå en dispensation fra denne hovedregel. Det er Stevns Kommune, som myndighed, der meddeler dispensationen. Dispensationen vil være tidsbegrænset og indebære krav om, at fuld kloakering skal gennemføres i forbindelse med fremtidig renovering af ejendommen og kloaksystemet. Dispensation fra kloakering, hvis der er et nyere spildevandsanlæg på ejendommen Hvis der findes et velfungerende og godkendt privat spildevandsanlæg på ejendommen, kan Stevns Kommune i en overgangsperiode, give dispensation fra påbud om tilslutning til ny kloak. For godkendte nedsivningsanlæg gælder, at der de første 10 år af anlæggets levetid, kan søges om dispensation for at benytte anlægget i samlet set 20 år. For godkendte pileanlæg med membran gælder, at der de første 20 år kan dispenseres i samlet set 30 år. For hhv. minirenseanlæg, beplantet filteranlæg og øvrige anlæg hvor der kan tages prøver af udledningen, kan der indtil anlæggene er 20 år, dispenseres. Dispensationen gælder indtil de årlige prøver viser at anlæggene ikke længere fungerer hensigtsmæssigt. Hvis der gives dispensation fra kloakering i en overgangsperiode, betales der ikke vandafledningsbidrag i denne periode, ligesom at der først betales tilslutningsbidrag når der føres stik ind. Udsættelse af påbud, hvis ejendommen er i dårlig stand Stevns Kommune kan i helt særlige situationer udsætte påbud om tilslutning til kloak hvis ejendommen er i så ringe en stand, at der ikke er beboelse på ejendommen, ejendommen er sat til salg, eller hvis ejer eksempelvis er flyttet på plejehjem, og ikke er i stand til at forestå en kloakering af ejendommen. I sådanne tilfælde skal ejer af ejendommen kunne dokumentere overfor kommunen, at der ikke er en aktiv vandforsyning på ejendommen, eksempelvis ved at vandværkerne har lukket for vandet, og eksisterende renseløsning af spildevand skal være frakoblet/plomberet. Kommunen ligger et notat på BBR om, at der er en verserende påbudssag, om tilslutning af ejendommens spildevand til forsyningens ledninger. Påbuddet skal opfyldes af ny ejer efter overtagelse af ejendommen, eller hvis der sker gennemgribende renovering/genopførelse af ejendommen. Dispensation for separering af regnvand fra spildevand: S. 7/17

8 Dispensation eller udsættelse af påbud om fritagelse for hele eller dele af regnvandsseparering, sker efter en konkret vurdering af forholdene på ejendommen. Nedenfor er listet en række eksempler på, hvortil der kan meddeles en dispensation: 1) Hvis det vurderes at nedsivning af regnvand kan skade bygninger, hvis vand kan trænge ind af kældervægge og kældergulv. Som oftest hvis nedsivningen er tvunget til at ske for tæt på bygninger og ikke overholder afstandskravene. 2) Hvis nedløbsbrønde ligger særligt utilgængelige og hvor regnvandsmængden fra nedløbsbrønden vurderes at være ubetydelig. 3) Hvis ejendommen er opført med indvendige tagnedløb, og det er uforholdsvist dyrt og vanskeligt at separatkloakere, f.eks. hvis regn- og spildevand løber sammen under huset, eller hvis det kræver ændringer i tagkonstruktionen at separere. 4) Der kan dispenseres for separering af vand fra omfangsdræn f.eks. i situationer, hvor der er spildevandsafløb i kælderen eller spildevandsfaldstammer løber igennem kælderen. 5) Ved særligt kompliceret byggeri kan der være tilfælde, hvor det er teknisk kompliceret at gennemføre en separatkloakering. Det kan f.eks. være, at man skal gennem et uforholdsmæssigt omfattende gravearbejde og efterfølgende reetablering af belægningsarealer mv. En ansøgning om dispensation for eksempelvis kompliceret byggeri, skal i videst muligt omfang ledsages af en redegørelse for mulige løsninger for udførelse af hel eller delvis separering på ejendommen, samt et prisoverslag fra entreprenør. Stevns Kommune vurderer sammen med KLAR Forsyning om redegørelsen for mulige løsninger og prisoverslaget fra entreprenøren er realistiske. Vurderingen foretages bl.a. ved besigtigelse af den konkrete ejendom og drøftelse med grundejeren og entreprenøren Ejendomme beliggende udenfor kloakopland Der vil som udgangspunkt blive givet et påbud om forbedret rensning, hvis ejendommen ligger i et område med rensekrav fastsat i vandområdeplanerne eller der udledes spildevand fra en ejendom til et vandområde, der ikke opfylder sin målsætning Baggrund for påbud om forbedret spildevandsrensning Der er tre forhold der skal være opfyldt, for at kommunen kan give et påbud om etablering af egen renseløsning for forbedret spildevandsrensning: 1) ejendommens afløbsforhold og udledning skal være fastlagt 2) ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det omhandlede nedstrøms vandområde 3) der skal være dokumentation for, at det omhandlede nedstrøms liggende vandområde er forurenet af spildevand i et omfang, der gør, at miljømålet for vandområdet ikke er opfyldt (fastsat i bekendtgørelse om miljømål, udstedt i medfør af lov om vandplanlægning). Fastlæggelse af afløbsforhold Til vurdering af, om der er grundlag for påbud om forbedret spildevandsrensning på en ejendom, vil der være en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Indledningsvist fremsendes et skema til grundejer, hvor ejendommens afledningsforhold bedes oplyst. Disse spørgeskemaer er sammen med kommunens oplysninger fra BBRregistret, gamle sager med oplysninger om eksisterende afløbsforhold, eksisterende kortmateriale med drænledninger samt afstand, koter og faldforholdene fra ejendommen til recipienten, med til at klarlægge afløbsforholdene. S. 8/17

9 I særlige tilfælde hvor der opstår tvivl om, hvortil spildevandet udledes, kan der gennemføres en egentlig kortlægning af udledningen på stedet, eventuelt ved anvendelse af sporstofundersøgelse eller lignende. Dette er generelt udført i forbindelse med spildevandsplanlægning for det åbne land. Ejendommens bidrag til forurening Når kommunen skal vurdere, om der er dokumentation for at recipienten er forurenet med spildevand, er det tilstrækkeligt at anvende vandområdets tilstandsvurdering og miljømål i den seneste vandområdeplan. Det afgørende for om der kan indledes en påbudssag er, at der i statens registreringer er spildevandsbelastning af vandløb og/eller søer, direkte eller indirekte fra ejendommen. Kommunen skal jf. Miljøstyrelsens vejledning på området, give påbud til alle, der udleder spildevand inden for et givet opland samtidig og uanset om udledningen sker til drænsystemet langt fra udledningspunktet Det kan være vanskeligt at måle enkeltejendommes bidrag til forurening af nedstrøms vandområder, der ikke opfylder målsætningen om forbedret vandkvalitet på grund af spildevandsforurening. Det fremgår af vejledning til spildevandsbekendtgørelsen og af flere domme, at størrelsen af den enkelte ejendoms bidrag til vandområdet er underordnet. Derfor gælder det, at det ikke er afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af det omhandlende vandområde er stort eller lille. Desuden kan modtageren af påbuddet ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret gennem konkrete målinger eller analyser. Kommunen fritager derfor ikke enkelte ejendomme på baggrund af en konkret måling af forureningen i vandløbet eller på baggrund af afstanden til udløb til vandområdet. Dokumentation for at vandområdet er forurenet med spildevand Spildevandsindsatsen skal gennemføres for at opnå god økologisk tilstand i helt konkrete vandløb og søer, hvor det efter Miljøstyrelsens vurdering er spildevandsudledninger, der er årsag til, at miljøtilstanden ikke er god. Når kommunen skal vurdere, om der er dokumentation for at recipienten er forurenet med spildevand, er det derfor tilstrækkeligt at anvende den tilstandsvurdering og de miljømål der fremgår af nyeste vandområdeplaner Sagsforløb og tidsfrister ved etablering af forbedret spildevandsløsning Varsel af påbud Når kommunen konstaterer at en ejendom skal forbedre rensningen af spildevandet, udsendes indledningsvist et skriftligt varsel. Varslingsperioden er en måned. Sammen med varslet modtager grundejeren også en folder omkring spildevand i det åbne land. Folderen indeholder information om hvorfor vi giver påbud om forbedret spildevandsrensningen og en kort gennemgang af forløbet samt en gennemgang af de mest almindelige typer af spildevandsanlæg hvortil miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning. I varslet er der også en miljøteknisk redegørelse, hvor kommunen beskriver afløbsforholdene, herunder hvilken recipient spildevandet udledes til. Varslet indeholder også et tilbud om kontraktligt medlemskab af KLAR Forsyning, samt information om muligheden for særligt trængte borgere for at søge om at opnå fristforlængelse og mulighed for afdragsordning hos KLAR Forsyning. (se afsnit om Muligheder for økonomisk hjælp). I varslingsperioden har borgerne mulighed for at komme med indsigelser mod det varslede påbud og eventuelt ansøge om at blive omfattet af afdragsordning og fristudsættelse. S. 9/17

10 Påbud Efter varslingsperioden vurderer kommunen eventuelle indsigelser til varslet. Såfremt der fortsat er grundlag for påbuddet, udsende et påbud om forbedret spildevandsrensning. Alternativt frafaldes eller udsættes påbuddet. Der er ikke mulighed for at påklage påbuddet til andre myndigheder eksempelvis. Miljø- og Fødevareklagenævnet, men der kan lægge sag an civilretsligt. Sammenlagt har grundejer ét år til at etablere en ny renseløsning der opfylder rensekravet for området. Det er grundejer der skal tage kontakt til en autoriseret kloakmester, der skal forestå etableringen af renseløsningen, og forud for dette, indsende en ansøgning til kommunen. Kommunen skal vurdere ansøgningen og meddele tilladelse til det ansøgte, forud for etablering. Når kloakmesteren har etableret anlægget skal der sendes en færdigmelding og som udført -tegning til kommunen. Herefter rettes BBR således den rigtige spildevandsløsning fremgår. 1) En måned før påbuddets udløb sendes et påmindelse til grundejeren om, at fristen for at efterkomme påbuddet nærmer sig og at der skal indsendes en ansøgning om etablering af renseløsning snarest. 2) Hvis det påbudte ikke er gennemført inden for påbudsfristen, vil ejeren modtage en rykker/henstilling om at få etableret en bedre renseløsning for ejendommens spildevand. 3) Efterkommes påbuddet stadig ikke, indgives en politianmeldelse Forud for en politianmeldelse indledes altid en dialog med ejendommens ejer og eventuelt kloakmester, om en mulig løsning. Varsel- og påbudsfrist ved sager i det åbne land kan være en anden, hvis det for eksempel drejer sig om akut forurening, rotter eller uhygiejniske forhold. Varslet kan helt undlades, hvis en øjeblikkelig afgørelse er nødvendig. Øvrige tilladelser Ved etablering af visse renseløsninger skal der indhentes flere tilladelser. Eksempelvis pileanlæg kræver også en landzonetilladelse, idet anlægget syner en del i landskabet Udsættelse af påbud eller dispensation fra forbedret spildevandsløsning Ved dødsbo, tvangsauktioner, nedbrændt hus eller lignende kan der søges om udsættelse af påbud om spildevandsrensning i det åbne land. Det kræver, at der ikke sker en miljømæssig belastning, og at det heller ikke skaber uhygiejniske forhold at påbuddet ikke efterkommes. Der kan gives udsættelse af et påbud i det åbne land, hvis ejendommen er til salg/ubeboet, samt er erklæret ubeboelig/ kondemneringsmoden. Hvis der skal gives udsættelse af påbud, skal det være overvejende sandsynligt, at bebyggelsen ikke vil bestå som beboelse, når den nuværende beboer fraflytter ejendommen. For at få dispensation skal drikkevandsforsyningen til ejendommen afproppes eller vandværket skal have lukket for vandet så der ikke længere ledes vand til ejendommen. Desuden skal spildevandsledningerne afproppes/ eksisterende spildevandsløsning sløjfes. Hvis der gives udsættelse vil sagen blive noteret i BBR som en verserende miljøsag, så en kommende køber af ejendommen ved, at der skal etableres en ny godkendt spildevandsløsning, når beboelsen tages i brug Selvhjælpshandlinger Hvis påbud ikke efterkommes, er det næste skridt til håndhævelse af påbuddet, en selvhjælpehandling. Kommunen har politisk besluttet, at anvende selvhjælpshandlinger når påbud ikke efterkommes, hvor det er S. 10/17

11 fysisk og praktisk muligt. Selvhjælpshandlinger er primært med borgernes samtykke, men det kan være nødvendigt at lave et tvangs indgreb. Sidstnævnte er sidste udvej, når eksempelvis KLAR Forsyning drifter et helt renseanlæg, fordi en enkelt borger ikke vil lade sig kloakere, eller hvis den nuværende spildevandsløsning udgør en akut miljørisiko. I disse tilfælde kan der ikke ventes på at sagen bliver behandlet ved politiet. Ved udførelse af en selvhjælpshandling tages der indledningsvist kontakt til grundejeren enten telefonisk eller skriftligt, hvor der oplyses om muligheden for at kommunen foretager en selvhjælpshandling. Hvis grundejer indvilliger i selvhjælpshandlingen, aftaler kommunen med to lokale kloakmestre, at de skal byde på opgaven hvorefter kommunen accepterer det billigste tilbud. Grundejer har herefter 14 dage til at finde en anden kloakmester, der vil udføre arbejdet (for ejers egen regning). Har ejer ikke fundet en anden kloakmester inden for de 14 dage sættes kloakmesteren i gang med at etablere et spildevandsanlæg. Når arbejdet er gennemført fremsender kloakmesteren en færdigmelding og faktura til kommunen. Regning på det udførte arbejde sendes videre til ejer til betaling. Har grundejer ikke mulighed for at betale, bliver regningen sendt til inddrivelse ved SKAT Politianmeldelser Når et påbud om kloakering eller etablering af renseløsning ikke efterleves, indledes en dialog med grundejer og eventuelt dennes kloakmester, hvor Teknik og Miljø eventuelt sammen med Borgerservice forsøger at finde frem til en løsning. I de fleste tilfælde vil kommunen typisk kunne gennemføre påbuddet med en selvhjælpshandling. I helt særlige tilfælde kan der være forhold på en ejendom som umuliggør adgang eller på anden vis gør, at det ikke er muligt at gennemføre en selvhjælpshandling. I sådanne tilfælde vil der blive indgivet politianmeldelse. Efter en politianmeldelse overgår sagsbehandlingen til politimyndigheden. Kommunen har ingen indflydelse på politiets behandling af sagen, men typisk kan politimyndigheden udstede tvangsbøder indtil tilslutning til kloak eller en forbedret spildevandsrensning er gennemført. Politimyndigheden kan i yderste konsekvens også vælge fængselsstraf, men oftest vil sagen formentlig blive hjemvist til kommunen til fornyet behandling. Der vil være en orientering af Plan- Miljø- og Teknikudvalget i tilfælde af politianmeldelse Renseløsninger i det åbne land Der findes en del muligheder for etablering af egen renseløsning i det åbne land. De er meget forskellige i både opbygning, krav til vedligehold, pris og størrelse og i forhold til hvilke rensekrav de kan opfylde. Der skal søges hos Stevns Kommune om etablering af alle typer anlæg, og arbejdet skal forestås af en autoriseret kloakmester. Efter etablering af anlægget, skal der indsendes en fyldestgørende færdigmelding samt en målsat tegning, førend anlægget kan siges at være et etableret godkendt anlæg. Der gives normalt tilladelse til spildevandsanlæg, der etableres efter Miljøstyrelsens retningslinjer beskrevet i vejledninger fra Miljøstyrelsen og hvis de lever op til de for området gældende rensekrav. For anlæg hvortil der ikke eksisterer en vejledning, kræves der dokumentation for at anlæggene lever op til de gældende rensekrav og ikke udgør en forureningsrisiko. Disse anlæg vil kunne få tilladelse med skærpede vilkår til prøvetagning. S. 11/17

12 I områder i det åbne land der selv skal forestå rensning af spildevandet, der har rensekrav (O, SO, OP, SOP) er kravet som udgangspunkt, at der indledningsvist etableres en CE-mærket bundfældningstank med tre kamre på min 2 m³. Derefter skal afløbet fra bundfældningstanken ledes til en renseløsning, som eksempelvis kan være en af de nedenstående, afhængig af den renseklasse der er krav om i oplandet. Bundfældningstank Ved bundfældningstanke, (trixtanke eller septiktanke), forstås flerkammertanke hvor der foregår en simpel mekanisk rensning. Spildevandet ledes gennem bundfældningstanken således de faste bestanddele bundfælder sig, før spildevandet ledes til videre behandling eller udledes. Det tilbageholdte slam skal opbevares, og der vil ske en vis nedbrydning af stoffet, indtil tanken tømmes. Bundfældningstanke er omfattet af den obligatoriske tømningsordning også hvis de er etableret i forbindelse med anden renseløsning som eksempelvis pileanlæg eller minirenseanlæg. Tømning af bundfældningstanken koster 795 kr. incl. Moms (2018). Denne form for mekanisk rensning opfylder ingen af spildevandsbekendtgørelsens rensekrav inden udledning og må derfor kun tilledes vandområder uden rensekrav. Nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg opfylder alle renseklasser. Anlægget består af en bundfældningstank, en pumpebrønd og to fordelerrør på hver typisk 15 m, som bliver gravet ca. 60 cm ned i jorden. Spildevandet fra husholdningen løber ud i bundfældningstanken, som tilbageholder alle de faste dele i spildevandet. Fra bundfældningstanken ledes vandet videre til en pumpebrønd, som sørger for, videre udledning til fordelerrørene. Fra fordelerrøret siver vandet langsomt ned gennem en sandmile og videre gennem jordlagene og bliver renset. Nedsivningsanlæg må ikke kobles på eksisterende drænledninger, men skal sive ned i jorden. Udgifter forbundet med nedsivningsanlæg (2018): Bundfældningstank: kr. Nedsivningsanlæg: kr. Strøm til pumpen: 200 kr./år Tømningsordning: 795 kr.år Spildevandsafgift: 0,75 kr./m 3 Minirenseanlæg Et minirenseanlæg opfylder alle renseklasser afhængig af hvilken model, du vælger. Renseanlægget graves ned i jorden, og kun dækslet er synligt. Anlægget kræver ingen vedligeholdelse men det er lovpligtigt til at have en serviceaftale om et årligt tilsyn af anlægget. Anlægget består af en bundfældningstank, et minirenseanlæg og en pumpebrønd. Spildevandet fra din husstand ledes til bundfældningstanken. Fra bundfældningstanken ledes vandet videre til selve minirenseanlægget. Her bliver vandet renset ved hjælp af mikroorganismer, hvorefter det ledes ud til et dræn eller vandløb. Udgifter forbundet med minirenseanlæg (2018): Bundfældningstank: kr. Minirenseanlæg: kr. Serviceaftale: ca kr Strøm til pumpen: kr./år Tømningsordning: 795 kr.år Spildevandsafgift: 1,95 2,40 kr./m 3 (afhængigt af renseklasse der skal opfyldes) S. 12/17

13 Pileanlæg Et pileanlæg opfylder alle renseklasser, men er meget pladskrævende (min. ca. 200 m 2 ). Der er to typer pileanlæg: et med og et uden membran. I pileanlægget uden membran vil en del af spildevandet nedsive, mens resten optages af pilen, og betegnes også som et nedsivningsanlæg. Se 'Nedsivningsanlæg' ovenfor. Pileanlægget med membran har ingen udledning, da pilene optager og fordamper alt spildevandet. Pileplanterne optager næringsstofferne og vand fra anlægget og fordamper det gennem ved og blade. Der er ikke afløb fra anlægget og derfor er korrekt dimensionering i forhold til husstandens størrelse og nedbørsforhold meget vigtigt. Anlægget kræver pasning i form af beskæring af pileplanterne og obligatorisk tømning af bundfældningstank. Etablering af pileanlæg kræver ud over spildevandstilladelse, også en landzonetilladelse. Udgifter forbundet med pileanlæg med membran (2018): Bundfældningstank: kr. Pileanlæg: kr. Strøm til pumpen: 200 kr./år Tømningsordning: 795 kr./år Rodzoneanlæg Et rodzoneanlæg renser til renseklasse O. Forinden rodzoneanlægget skal spildevandet passere en bundfældningstank, og løber til en indløbsfaskine videre ind i selve anlægget der består af et beplantet grusfilter, hvor mikroorganismer omsætter de organiske partikler. På toppen af rodzoneanlægget plantes tagrør, for at røddrene fra disse, kan transportere ilt ned i sandet. Fra selve rodzonedelen ledes spildevandet til en udløbsfaskine, og via en reguleringsbrønd videre ud. Udgifter forbundet med rodzoneanlæg (2018): Bundfældningstank: kr. Rodzoneanlæg: kr. Strøm til pumpen: 200 kr./år Tømningsordning: 795 kr./år Spildevandsafgift: 2,40 kr/m 3 Beplantet filteranlæg Anlægget lever op til renseklasse O og SO, men der kan bygges et fosforfældningsmodul på så det opfylder alle rensekrav (SOP, OP). Spildevandet ledes først gennem en bundfældningstank. Fra bundfældningstanken ledes spildevandet ud i fordelerrørene, der er placeret i et sandlag i en lukket membran. Rensningen sker ved at spildevandet siver to gange gennem sandlaget, før det opsamles i bunden af anlægget, og udløbet fra anlægget føres ud i dræn. Over membranen med sandlaget er der træflis. Heri plantes Iris og tagrør og andre planter der har rødder der fører ilt ned i sandet, så der opstår et miljø der renser spildevandet. Udgifter forbundet med beplantet filteranlæg (2018): Bundfældningstank: kr. Beplantet filteranlæg: kr. Strøm til pumpen: 200 kr./år Tømningsordning: 795 kr./år Spildevandsafgift: 1,65 2,40 kr./m 3 (afhængigt af renseklasse der skal opfyldes) S. 13/17

14 Sandfilteranlæg Sandfilteranlæg opfylder renseklasse O og SO. Anlægget ser ud som en lille vold og er dækket af et lag jord. Anlægget består af en bundfældningstank, en pumpebrønd, fordelerrør, et drænrør og et sandfilter. Selve anlægget kan være gravet lidt ned i jorden. Bund og sider er foret med en tæt plastikdug. Hullet bliver fyldt med filtersand. Øverst i filtersandet ligger fordelerrør og nederst er placeret et drænrør. Spildevandet løber ud i bundfældningstanken, hvorfra det via pumpebrønden bliver ledt over i fordelerrøret. Vandet siver ned gennem sandet, hvor det renses, inden det løber i drænrør og udledes. Udgifter forbundet med sandfilteranlæg (2018): Bundfældningstank: kr. Sandfilteranlæg: kr.(filtersandet er dyrt) Strøm til pumpen: 200 kr./år Tømningsordning: 795 kr.år Spildevandsafgift: 2,4 kr./m 3 Lukket samletank Alt spildevand fra huset samles i en lukket tank uden afledning og uden forudgående bundfældningstank. Tanken skal tømmes og indholdet afleveres efterfølgende på et centralt renseanlæg. Der skal ligge en kontrakt med slamsugerfirma for tømning af tanken så det sikres at den tømmes inden den overfyldes. En samletank er på sigt en dyr spildevandsløsning, da der afregnes pr. afleveret m³ på renseanlægget og der også er udgifter til tømning og transport. Løsningen kan bedst betale sig i eksempelvis sommerhuse eller kolonihaver. Etableringsomkostninger for samletank er ca kr alt efter størrelse. Kontraktligt medlemskab af forsyningen Et kontraktligt medlemskab betyder, at Stevns Spildevand A/S etablerer og driver en renseløsning hos dig som grundejer, der opfylder kravet i kommunens påbud. Grundejer betaler samme pris for afledning af spildevandet, som hvis man boede i byen 62 kr./m 3 (2018). Grundejer skal også selv forestå øvrige driftsomkostninger der er varierende alt efter hvilken renseløsning forsyningen vælger. Fælles private spildevandsanlæg I nogle områder/landsbyer kan der være en lokal interesse for at etablere et fælles spildevandsanlæg, drevet på privat basis. Hvis en gruppe borgere ønsker, at gå sammen om at eje og drive et anlæg, så skal de i god tid indgå i dialog med kommunen om projektet. Dette skyldes, at større projekter kræver en del administrativt myndighedsarbejde, da mange forhold skal undersøges før en sådan løsning eventuel kan komme på tale. Fælles private spildevandsanlæg kræver blandt andet, at der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen. kan også være behov for, at der forudgående søges og meddeles en landzonetilladelse til eksempelvis pileanlæg. Når et område er udtaget til at skulle tilsluttes offentlig kloak, har borgerne i det berørte opland mulighed for, at gå sammen i et fælles privat spildevandslaug og selv forestå en renseløsning. Hvis borgerne ønsker dette, skal de være på plads med det juridiske ved etablering af lauget, og have indsendt en ansøgning inden KLAR Forsyning er påbegyndt projektering af kloakeringen i det pågældende opland. Det er ud fra at KLAR Forsyning ikke skal bruge økonomiske midler på at planlægge et kloakeringsprojekt, der ikke kan tjene sig hjem ved betaling tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag. Er KLAR Forsyning først gået i gang med planlægningsdelen, er det for sent for grundejerne at søge. S. 14/17

15 5.7. Muligheder for økonomisk hjælp Der kan være forskellige muligheder for at få økonomisk hjælp, eller lån, til de udgifter der følger, når kommunen påbyder at forbedre spildevandsforholdene. I nogle situationer kan det også være muligt, at få en forlænget tidsfrist og en afdragsordning. De muligheder der findes kan afhænge af hvilken type kloakarbejde, der skal foretages på den konkrete ejendom. Herunder er en opgørelse af de forskellige muligheder. Afdragsordning og forlængelse af påbudsfrist: En statslig ordning, til hjælp ved både spildevandskloakering og ved etablering af egen renseløsning. Man kan søge om, at komme i betragtning til en afdragsordning, hvis den samlede husstandsindkomst ikke overstiger kr. tillagt kr. pr. hjemmeboende barn under 18 år op til 4 børn (2018). Hvis kommunen træffer afgørelse om adgang til ordningen, optager borgeren lån hos KLAR Forsyning og tilbagebetaler over 20 år. Påbudsfristen forlænges til 3 år. Der er ikke mulighed for at søge om afdragsordning i sager om separatkloakering eller påbud meddelt på baggrund af uhygiejniske forhold. Lån til betaling af tilslutningsbidrag eller kloakeringsarbejde: Man kan som pensionist eller efterlønsmodtager er der mulighed for lån til betaling af tilslutningsbidraget til KLAR Forsyning, hvis der er friværdi i ejendommen. Kontraktligt medlemskab: En mulighed ved påbud om etablering af egen renseløsning er, at KLAR Forsyning etablerer og driver en renseløsning hos den pågældende grundejer, der opfylder kravet i kommunens påbud. Kloakering af en ejendom kan også være en løsning KLAR Forsyning kan benytte. S. 15/17

16 6. BILAG Begreber anvendt i sagsbehandling af spildevandssager. Husspildevand Alt vand der afledes fra beboelse, både toiletter og fra vask og bad. Tag- og overfladevand er ikke husspildevand ligesom spildevand fra virksomheder ikke er medtaget. Disse kræver særskilt tilladelse for afledning. Kloakopland Et kloakopland er kloakerede ejendomme indenfor et fastlagt opland der står beskrevet i spildevandsplanen. Renseklasser Miljøstyrelsen har inddelt oplande i renseklasser efter hvad der skal opfyldes for spildevandsrensningen, for at de nedstrøms vandområder opfylder målsætningen om forbedret vandkvalitet. Når en grundejer er blevet gjort opmærksom på, hvordan kravet til rensning af spildevandet er, kan grundejeren vælge sin renseløsning. De fire renseklasser er: Renseklasse SOP SO OP O Krav til renseløsning Reduktion af kvælstof, organisk stof og fosfor Reduktion af kvælstof og organisk stof Reduktion af organisk stof og fosfor Reduktion af organisk stof Almen vandforsyning Almene vandforsyningsanlæg er vandværker, der forsyner mindst ti ejendomme med drikkevand. Autoriseret kloakmester Kloakmesteren skal være registreret hos Sikkerhedsstyrelsen, ellers kan kommunen ikke godkende en færdigmelding. Varsel Førend der udsendes et påbud, skal det varsles skriftligt med en varselsfrist. Indenfor varselsfristen, har borgeren lov til at komme med indsigelser og nye oplysninger til sagen, samt bede om aktindsigt. Påbud Ved et påbud fastlægger kommunen en ny retstilstand for den pågældende person, ejendom eller virksomhed, der får påbuddet. Et påbud skal altid gives med hjemmel i den paragraf der vil blive overtrådt, hvis ikke påbuddet efterkommes. Færdigmelding Når kloakarbejdet er udført, skal der udarbejdes en færdigmelding, hvor der er tegninger og kloakmesterens stempel og underskrift for korrekt udført arbejde fremgår. Det er grundejers dokumentation for at et eventuelt påbud er korrekt efterkommet. Klage Påbud (efter Miljøbeskyttelseslovens 30) om etablering af egen renseløsning eller kloakering, kan ikke påklages til noget nævn. S. 16/17

17 Sagsanlæg/ civilretsligt søgsmål Afgørelse om påbud kan prøves ved domstolene ved at grundejer selv lægger sag an. Det skal gøres inden 6 måneder fra der er givet påbud, eller på anden måde er truffet afgørelse. (jf. 101 i Miljøbeskyttelsesloven) PE (Personækvivalenter). En betegnelse for normtal for den mængde kvælstof, fosfor og organisk stof én person udleder på et år. Kapaciteten af et standartanlæg til rensning af spildevand fra én husstand er 5PE. 1 PE er 21,9 kg organisk stof/år (målt som biokemisk iltforbrug, BI 5 ), 4,4 kg total N/år eller 1,0 kg total P/år. Spildevandstakster Takster i forbindelse med KLAR Forsynings håndtering af spildevand, fremgår af deres hjemmeside Priserne fastsættes af KLAR Forsyning og godkendes hvert år, af kommunalbestyrelsen. Spildevandsafgift Afgiftssatser er statsligt bestemt og fremgår af Spildevandsafgiftsloven, og reguleres hvert år (Bekendtgørelse nr. 1323, af 11. november 2016 om afgift af spildevand). S. 17/17