Krav til information, betingelser for dyrkning samt krav til håndtering af spildplanter, frø og høstede afgrøder ved dyrkning af GM-bederoer
|
|
- Edith Brøgger
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Krav til information, betingelser for dyrkning samt krav til håndtering af spildplanter, frø og høstede afgrøder ved dyrkning af GM-bederoer I denne oversigt er opstillet de specifikke krav til information af naboer, dyrkning, håndtering af spildplanter m.v. der gælder ved dyrkning af GM-bederoe. Kravene er fastsat i bekendtgørelse nr. 176 af 28. februar 2008 om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder og stammer derfra. Kravene er opdelt efter om afgrøden skal bruges til frø-/ fremavl eller til produktion af fødevarer/foder. 1
2 Avl af GM-bederoefrø Information om dyrkning Du skal give information om avl af GM-bederoefrø inden for en afstand af m fra marken. Der skal være mindst m til en nabomark, hvor der produceres konventionelle eller økologiske roefrø. Hvis din nabo dyrker konventionelle eller økologiske roer til almindelig produktion, skal der være mindst 10 m mellem markerne, da det forudsættes at naboen bekæmper stokløberne på sin mark. Tabel 1. fra en mark med avl af GM-bederoefrø og til en konventionel eller økologisk nabomark med bederoe til frøavl eller til almindelig produktion. Bederoe Min. afstand til nabomark med avl af konv. eller øko. bederoefrø Min. afstand til nabomark med alm. produktion af konv. eller øko. bederoe Avl af GMbederoefrø m 10 m Dyrkningsintervaller Der skal gå mindst 8 hele kalenderår, inden der efter avl af GM-roefrø igen kan dyrkes konventionelle eller økologiske roer på marken, uanset om det er til frøavl eller til almindelig produktion. Det skyldes det frøspild, der vil være fra blomsterstænglerne før og under høsten, og at bederoefrø kan overleve i jorden i mange år. 2
3 Avl af GM-bederoefrø fortsat Figur 1. Dyrkningsintervallet er det antal hele kalenderår, som marken skal være fri for avl af GM-bederoefrø, før der må dyrkes konventionelle og økologiske bederoer til frøavl eller almindelig produktion, se eksemplet nedenfor af GM- Høst af GM- af konv. roefrø roefrø øko. eller til bederoefrø frøavl Bekæmpelse af spildplanter m.v. Du skal bekæmpe stokløbere inden blomstring samt bekæmpe spildplanter på marken og omkringliggende arealer. Rengøring Maskiner, transportmidler, lagre m.v. skal rengøres efter håndtering, transport, oplagring og lignende af GM-bederoefrø, GM-roer samt øvrigt plantemateriale, der stammer derfra. 3
4 Dyrkning af GM-bederoe til produktion af fødevarer/foder Information om dyrkning Du skal give information om dyrkning af GM-bederoer til almindelig produktion til de nærmeste naboer. Der skal være mindst 10 m til naboens konventionelle og økologiske roemark uanset om denne producerer roefrø eller roer til produktion. Det skyldes, at du skal bekæmpe eventuelle stokløbere i din mark. Dyrkningsintervaller Der skal gå mindst 8 hele kalenderår efter dyrkning af GM-roer til almindelig produktion, før der på samme mark må avles konventionelle eller økologiske bederoefrø. Det skyldes, at bederoefrø kan overleve i jorden i mange år. Der skal gå mindst 3 hele kalenderår efter dyrkning af GM-roer til almindelig produktion, før der på samme mark må dyrkes konventionelle eller økologiske roer til produktion. Det er fordi, der skal bekæmpes stokløbere og spildplanter på marken. Tabel 2. Mindste antal hele kalenderår før en mark med almindelig produktion af GMbederoe efterfølgende må dyrkes med konventionelle eller økologiske bederoer til frøavl eller til almindelig produktion. Dyrkningsintervaller i hele kalenderår Bederoe Antal år før avl af konv. eller øko. bederoefrø Antal år før alm. produktion af konv. eller øko. bederoe Alm. produktion af GM-bederoe 8 år 3 år 4
5 Dyrkning af GM-bederoe til produktion af fødevarer/foder fortsat Figur 2. Dyrkningsintervallet er det antal hele kalenderår, som marken skal være fri for dyrkning af GM-bederoer, før der må dyrkes konventionelle eller økologiske bederoer, se eksemplet nedenfor Alm. produktion af Alm. produktion af af konv. eller GMbederoe eller øko. konv. øko. bederoe roefrø Bekæmpelse af spildplanter m.v. Du skal bekæmpe stokløbere inden blomstring samt bekæmpe spildplanter på marken og omkringliggende arealer. Rengøring Maskiner, transportmidler, lagre m.v. skal rengøres efter håndtering, transport, oplagring og lignende af GM-bederoefrø, GM-roer samt øvrigt plantemateriale, der stammer derfra. 5
Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder 1)
BEK nr 1559 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhverstyrelsen, j.nr. 15-3010-000002 Senere
Læs mereBekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede. afgrøder.
Bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2005 Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder 1) I medfør af 3, stk. 1-3, 4-6, 7, stk. 1-2, og stk. 4, 12, stk. 2, 14, stk. 4, 16, stk. 1, 18
Læs mereUDKAST 7. oktober 2004
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 39 O UDKAST 7. oktober 2004 Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder I medfør af 3, stk. 1-3, 4-6, 7, stk. 1-2,
Læs mereVejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder
Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning
Læs mereMarts 2008. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet
Vejledning for konventionelle og økologiske jordbrugere der har lidt er økonomisk tab på grund af forekomst af genetisk modificeret (GM) materiale i deres afgrøde Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereVejledning for dyrkere af genetisk modificerede (GM) afgrøder og ansatte på jordbrugsbedrifter med dyrkning af GMafgrøder
Vejledning for dyrkere af genetisk modificerede (GM) afgrøder og ansatte på jordbrugsbedrifter med dyrkning af GMafgrøder Marts 2008 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon
Læs mereGMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen
GMO - regler og godkendelse GMO konference 2011 Danmarks Landboungdom Af Bruno Sander Nielsen GMO er gennemreguleret Der må i EU ikke markedsføres en GMO eller produkter produceret herfra med mindre der
Læs mereVejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder
Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder Oktober 2016 Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder Oktober 2016 Tekst og redaktion: NaturErhvervstyrelsen
Læs mereVejledning for maskinstationer, transportvirksomheder. der håndterer genetisk modificerede afgrøder
Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede afgrøder Oktober, 2016 Vejledning for maskinstationer, transport-virksomheder m.v., der håndterer genetisk
Læs mereVejledning for jordbrugere der har lidt økonomisk tab på grund af forekomst af GM-materiale i deres konventionelle og økologiske afgrøde
Vejledning for jordbrugere der har lidt økonomisk tab på grund af forekomst af GM-materiale i deres konventionelle og økologiske afgrøde Oktober 2016 Vejledning for jordbrugere der har lidt økonomisk tab
Læs mereNotat høringssvar i forbindelse med. udkast til bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 155 Offentlig Plantedirektoratet KJK Den 19. november 2004 J.nr.: PD 0112-8 BSC/PBE Notat høringssvar i forbindelse med udkast til bekendtgørelse om
Læs mereVejledning om dyrkning af GM-afgrøder
Vejledning om dyrkning af GM-afgrøder Oktober 2016 Vejledning om dyrkning af GM-afgrøder Oktober 2016 Redaktion: NaturErhvervstyrelsen EU & Landbrug Miljø & Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V
Læs meremodificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale
Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober 2016 Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober
Læs mereRapport fra udredningsgruppen. vedrørende. Sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder.
Rapport fra udredningsgruppen vedrørende Sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder. Udarbejdet af: Karl Tolstrup, Danmarks JordbrugsForskning Sven Bode Andersen,
Læs mereVejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale
Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning for leverandører
Læs mereScenarios for co-existence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture
Scenarios for coexistence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture A synthesis report prepared by AnneKatrin Bock, Karine Lheureux, Monique LibeauDulos, Hans Nilsagård,
Læs mereGMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til
GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde
Læs mereResultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015
Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 15 Udarbejdet af Niels Holmgaard, jordbrugsteknolog studerende, maj 16. Praktikant ved DSV Frø Danmark A/S. Hermed præsenteres resultaterne
Læs mereØkonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann
Mere robuste bedrifter ved nabosamarbejder Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Formål med nabosamarbejde Bør være en del af bedriftens forretningsplan Udnytte synergier: Økonomisk Produktionsmæssigt
Læs mereBekendtgørelse af lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder
LBK nr 28 af 04/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 13. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-0122-000031 Senere ændringer
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereØkologi uden konventionel gødning og halm
Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.
Læs mereKontrol af rester af prosulfocarb
Kontrol af rester af prosulfocarb Plantekongres i Herning d. 18. januar 2017 Annette Grossmann Fødevarestyrelsens kontrol af pesticidrester i fødevarer Fødevarestyrelsen udtager ca. 2500 prøver af frugt,
Læs mereOpdatering af Udredningen fra 2003. Karl Tolstrup, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Supplerende rapport fra Udredningsgruppen vedrørende Sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder Opdatering af Udredningen fra 2003 Udarbejdet af Udredningsgruppen:
Læs mereREGERINGEN ERKENDER AT GMO-SAMEKSISTENS ER UMULIGT OG SPREDNING ER UUNDGÅELIGT
REGERINGEN ERKENDER AT GMO-SAMEKSISTENS ER UMULIGT OG SPREDNING ER UUNDGÅELIGT Greenpeace kommentarer til udkast til: Bekendtgørelse om kompensation for tab på grund af visse forekomster af genetisk modificeret
Læs mereDet Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen
Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereBilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 25. maj 2005
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber Billeder om ulighed LÆRINGSMÅL 1. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt e er, hvor i verden vi bor, og
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereFagligt bidrag vedrørende dyrkning af GM-afgrøder af raps, majs, kartofler, bederoer, hvede og byg.
Fagligt bidrag vedrørende dyrkning af GM-afgrøder af raps, majs, kartofler, bederoer, hvede og byg. Forfattere: Birte Boelt, Annie Enkegaard, Preben Bach Holm, Peter Kryger Jensen, Johannes Ravn Jørgensen
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest
Maskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest Rensning, tørring og lagring af korn på økologiske bedrifter Rensning, tørring og lagring af korn på økologiske bedrifter Status af Jens J. Høy og Peter Mejnertsen,
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereGM-MADEN ER GIVET FRI - MEN HVOR BLIVER KUNDERNE AF?
GM-MADEN ER GIVET FRI - MEN HVOR BLIVER KUNDERNE AF? Peter Sandøe og Jesper Lassen Center for Bioetik og Risikovurdering Københavns Universitet, LIFE www.bioethics.life.ku.dk PROBLEM Indtil 2005 politisk
Læs mereØkologi nøgletal 2018 (GHI)
Økologi og Næsgaard Mark Næsgaard Mark dækker fint alle økologers behov for logbog. Derfor er det også oplagt at anvende Næsgaard Mark eller Næsgaard Mobile som økolog, så man altid har sin logbog ved
Læs mereGMO til Danmark. Nr. 23 juni 2004. Eksperter uenige om spredning kan undgås og om Danmark er klar til GMO
Nr. 23 juni 2004 GMO til Danmark Eksperter uenige om spredning kan undgås og om Danmark er klar til GMO Nye EU-regler åbner for genmodificerede afgrøder > Spredningsrisiko skal håndteres men det bliver
Læs mereDyrkningsafstande og sameksistens
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 34 Offentligt Dyrkningsafstande og sameksistens Preben Bach Holm Institut for Genetik og Bioteknologi Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereSorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 246 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereKWS foder- og energiroer
KWS foder- og energiroer 14 www.kws.dk Kære grovfoderproducent De senere år har udbytter og kvalitet i majs til helsæd været varierende. I den forgangne sæson blev kvaliteten heldigvis god de fleste steder.
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07116/Dep sagsnr: 25723 Den 16. april 2014 FVM 268 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereVedr. bestillingen Opdatering af det faglige bidrag vedrørende dyrkning af GM-afgrøder af raps, majs, kartofler, bederoer, hvede og byg
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedr. bestillingen Opdatering af det faglige bidrag vedrørende dyrkning af GM-afgrøder af raps, majs, kartofler,
Læs mereHva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø
Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig
Læs mere2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion
2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion Omlægning* til økologisk jordbrugsproduktion skal omfatte hele din bedrift. Dette kapitel handler om tidsfristerne for omlægning*, hvordan du
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereDB II Check MARK v/økologikonsulent Per Jensen
DB II Check MARK v/økologikonsulent Per Jensen Disposition Definition DBII Hvad er DBII tjek Mark Dataindsamling Processen Registrering af Data bedste og hurtigste. Resultater fra DBII v./ Maskinkonsulent
Læs mereBekendtgørelse om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder 1)
BEK nr 452 af 16/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 11-0114-000002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereRevurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen. Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES
Revurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES Purløg Pesticider, hvorfor? Fordi vi skal have tiden til at gå? Fordi nu har vi investeret i en marksprøjte?
Læs mereKøbenhavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereKAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?
KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Vurdering af behov for fortsat overvågning af forsøgsparcel på Sofiehøj, VKST, Lolland
Læs mereSortsvalg til 2017 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Observationssorter
Sortsvalg til 2017 Spred risikoen Når der bestilles roefrø, er det en god regel at vælge mindst to forskellige sorter. Har du et større areal så vælg gerne 3-4 sorter fra forskellige forædlere. Flere sorter
Læs mereBekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)
Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1) I medfør af 1, stk. 1, 2 og 4 og 4, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles
Læs merelængere kampagner kræver lagerfaste roer
Vinter 2017/18 3. årgang nr. 1 i Danmark Side 8 længere kampagner kræver lagerfaste roer Side 4 4 skarpe fra Sesvanderhave Side 6 Forsøg En nødvendighed med udfordringer Dorthe Kappel fra AgroCon analyserer
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT
ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereKWS foder- og energiroer seeding the future since 1856
KWS foder- og energiroer 2018 seeding the future since 1856 Kære grovfoderproducent 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874. Så kan det ikke længere undre nogen, at det
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereBekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i )
Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i ) I medfør af 1, stk. 1 og stk. 3, nr. 2 og 8, jf. 1 stk. 1, i lov om frø, kartofler
Læs mereRangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet
Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereJacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE
Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN
Læs mereVarmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000
Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo
Læs mereSortsvalg til 2018 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til?
Sortsvalg til 2018 Spred risikoen Når der bestilles roefrø, er det en god regel at vælge mindst to forskellige sorter. Har du et større areal så vælg gerne 3-4 sorter. Flere sorter (genetikker) spreder
Læs mereBekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten) 1)
BEK nr 943 af 11/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. september 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-0114-000004 Senere
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00151:/dep sagsnr:28111 Den 17. oktober 2014 FVM 326 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereBekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)
BEK nr 106 af 29/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-8025-000337 Senere ændringer
Læs mereDel af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01494 og 2010-20-24-01248/ Dep sagsnr. 20496 Den 23. april 2013 FVM 142 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereFAKTA Anmeldte arbejdsulykker i landbruget
FAKTA Anmeldte arbejdsulykker 2011-2015 i landbruget 3. marts 2017 J.nr ach/kui AFC Arbejdsulykker i landbruget Dette faktaark giver baggrundsoplysninger om anmeldte arbejdsulykker inden for landbruget.
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 642 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 642 Offentligt Komitésag MFVM 278 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Draft Commission Implementing Regulations (EU) No SANTE/xxx/2017 of XXX amending Implementing
Læs mereVejledning til Mine Roemarker. Indtegning og registrering af dine roemarker
Vejledning til Mine Roemarker Indtegning og registrering af dine roemarker Indholdsfortegnelse Forord... 2 Kom i gang med indtegning af Mine roemarker... 3 Markoversigt og registrering af roemark... 3
Læs mereSortsvalg til 2019 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til?
Sortsvalg til 2019 Spred risikoen Når der bestilles roefrø, er det en god regel at vælge mindst to forskellige sorter. Har du et større areal så vælg gerne 3-4 sorter. Flere sorter (genetikker) spreder
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereVejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø
1 af 5 Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø Rådsmødet den 25. august 1999 1. Resumé Foreningen af Danske Havefrøgrossister har på vegne af tre frøgrossister anmeldt en aftale med
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK
ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK Maren Korsgaard, Demonstrationsprojektet Økologisk Frugt- og Bærproduktion, Landbrugets Rådgivningscenter, Danmark
Læs mereIndfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,
Læs mereSpinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Spinat til frøavl Frø af spinat anvendes til udsæd i haver og på større arealer til produktion til friskvaremarkedet eller til konservesindustrien. Størstedelen af den danske frøproduktion
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs mereTidsler, melder og raps
Tidsler, melder og raps Sådan bekæmpes de! Sakskøbing, 6. februar 2018 1 Tidsler, melder og raps Sådan bekæmpes de! Dette kan du gøre allerede nu Bladdække Raps 1 uge efter 3. sprøjtning 520-2016/2017
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01109/Dep. sagsnr. 12932 Den 8. december 2011 FVM 974 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereKOPI TIL ORIENTERING. Påbud om efterbehandling af arealer, der er berørt af utilsigtet udsætning af genetisk modificeret raps
Dansk Landbrug Sydhavsøerne Agrovej 1 4800 Nykøbing Att.: Bo JM Secher (bms@dlsyd.dk) og Olav Høegh (olh@dlsyd.dk) Nordic Seed Kornmarken 1 8464 Galten Att.: Ole Lykke (olly@nordicseed.com) Pesticider
Læs mereMonterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine
Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mere