Regler for jordbearbejdning
|
|
|
- Nora Bech
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk
2 Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter... 2 Undtagelser... 3 Kartoffelavl... 3 Kolbe- og kernemajs... 3 Efterafgrøder... 3 Roer... 3 Gartneriafgrøder og havefrø... 3 Skriftlig aftale med offentlig myndighed om, at der ikke må anvendes sprøjtemidler... 5 Vedplanter... 5 Forbud mod omlægning af fodergræs... 6 Græsomlægning... 6 Økologiske bedrifter... 6 Afgrødetyper der betragtes som fodergræs... 7 Andre forhold og anbefalinger...7 1
3 De dyrkningsrelaterede tiltag forbyder jordbearbejdning om efteråret forud for forårssåede afgrøder samt omlægning af fodergræs i visse perioder. Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder Jordbearbejdning defineres i denne sammenhæng, som aktiviteter i marken, der har til hensigt at bearbejde jorden eller afgrødestubbe. Reglerne har indflydelse på strategien for jordbearbejdning og for sædskiftet. Restriktionerne gælder kun for jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Følgende aktiviteter anses ikke som jordbearbejdning: høst, kalkning og tromling. Nedfældning af gylle på udlægsgræs efter korn eller helsæd betragtes heller ikke som jordbearbejdning. Stubbearbejdning og pløjetidspunkt REGEL: Forud for en forårssået afgrøde må der ikke foretages jordbearbejdning i efteråret efter høst og frem til den 1. november på lerjord (JB 5-11) og frem til den 1. februar på sandjord (JB 1-4). JB 12 jorde skal indplaceres som den jordtype, den minder mest om i tekstur. BEMÆRK: En stubbearbejdning lige efter høst og forud for forårssåede afgrøder stort set ikke har nogen effekt på udbyttet heller ikke selvom halmen er snittet. Reglerne betyder, at pløjningen i mange tilfælde, specielt på lerjord, vil blive foretaget senere på året end hidtil. Det betyder umiddelbart ikke noget for udbyttet, men der er en kortere periode, hvor det er tilladt, og derfor en øget risiko for strukturskader pga. kørsel under våde forhold. Ukrudtsbekæmpelse REGEL: Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø efter høst er først tilladt fra den 1. oktober. BEMÆRK: Reglerne får ikke så stor indflydelse på forekomst og bekæmpelse af frøukrudt. Frø af de fleste arter af græsser og tokimbladet ukrudt overlever dårligst, når de får lov at ligge længst muligt i stubben efter høst. Kvik kan fortsat bekæmpes effektivt med glyphosat før høst og igen fra den 1. oktober. Muligheden for at bekæmpe tidsler, grå bynke og følfod effektivt i stub bliver derimod begrænset, da de kan have stoppet væksten inden den 1. oktober. Økologiske bedrifter Autoriserede økologiske bedrifter er ikke omfattet af forbuddet mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. 2
4 Undtagelser Kartoffelavl Uanset jordtypen må autoriserede læggekartoffelavlere og avlere af spisekartofler foretage jordbearbejdning fra den 1. november på arealer, hvor der i næste dyrkningssæson skal dyrkes kartofler. På arealer, hvor der har været dyrket alle typer af kartofler, må der samme efterår altid foretages jordbearbejdning fra den 1. november. Kolbe- og kernemajs Arealer hvor der har været dyrket kolbe- eller kernemajs er ikke omfattet af reglerne. Efterafgrøder Arealer, hvor der etableres efterafgrøder (gælder for afgrødekode 968 og i 2012 gælder det også for 969), er ikke omfattet af reglerne om forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Hvis det er vigtigt at foretage en stubbearbejdning lige efter høst, så er det tilladt, hvis du efterfølgende etablerer efterafgrøder. De skal etableres senest den 1. august, dog senest den 20. august for korsblomstrede. Efterafgrøden må tidligst destrueres den 20. oktober eller den 1. marts ved udlæg i majs. Det kan være aktuelt at så efterafgrøder ud over de lovpligtige forud for forårssåede afgrøder, fordi en effektiv efterafgrøde konkurrerer med ukrudt, opsamler kvælstof og er god for vildtet. Efterafgrøder gør det også nemmere at pløje under fugtige forhold. Disse ekstra efterafgrøder kan spares op til senere planperioder. Roer Arealer hvor der har været dyrket roer, er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning samme efterår. Gartneriafgrøder og havefrø Arealer, hvor der samme år har været dyrket visse gartneriafgrøder, er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning (se tabel 1 på næste side). 3
5 Tabel 1. Gartneriafgrøder der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning. Gartneriafgrøder, der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning 400 Asier 432 Krydderurter, andre 401 Asparges 503 En- og toårige planteskoleplanter 402 Bladselleri 513 Jordbær 403 Blomkål 544 Snitblomster og snitgrønt 404 Broccoli 122 Kommenfrø 408 Efterårs- og vinter hvidkål 123 Valmuefrø 406 Grønkål 124 Spinatfrø 407 Gulerødder 125 Bederoefrø 429 Jordskok 126 Andet markfrø til udsæd 409 Kinakål 651 Dildfrø 410 Knoldselleri 652 Kinesisk kålfrø 411 Løg (Kepa) 653 Karsefrø 412 Pastinak 654 Roquettefrø 413 Persillerod 655 Radisfrø 415 Porrer 656 Bladbedefrø, rødbedefrø 416 Rosenkål 657 Grønkålsfrø 417 Rødbeder 658 Gulerodsfrø 418 Rødkål 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 420 Salat 660 Persillefrø 422 Spinat 661 Kørvelfrø 405 Squash 662 Majroefrø 423 Sukkermajs 663 Pastinakfrø 421 Tidlig hvid- og spidskål 664 Skorzonerrodfrø 420 Ærter, frisk konsum 665 Havrerodfrø 432 Krydderurter 666 Purløgfrø 450 Andre grønsager 667 Timianfrø 501 Stauder 668 Blomsterfrø 669 Andet havefrø 4
6 Skriftlig aftale med offentlig myndighed om, at der ikke må anvendes sprøjtemidler Arealer, hvor der ifølge skriftlig aftale med en offentlig myndighed ikke må anvendes sprøjtemidler, er ikke omfattet af reglerne. Vedplanter Arealer hvor der samme år har været dyrket flerårige vedplanter, eller hvor der det følgende år dyrkes flerårige vedplanter, er ikke omfattet af reglerne. 5
7 Forbud mod omlægning af fodergræs Græsomlægning REGEL: Omlægning af fodergræsmarker til en anden afgrøde må ikke finde sted i perioden fra den 1. juni til den 1. februar. Fodergræsmarker på JB 7-9 må dog pløjes fra den 1. november, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde. Fodergræs må omlægges til fodergræs eller grønkorn med græsudlæg indtil den 15. august. På ejendomme omfattet af undtagelsen for 2,3 DE pr. ha må græs i omdrift kun ompløjes ì perioden 1. marts til 1. juni. BEMÆRK: Det er ikke længere muligt at have vintersæd til modenhed efter fodergræs. Det er dog tilladt at nedvisne omdriftsgræs efterfulgt af direkte sået vintersæd. Vær opmærksom på, at opfylde kravet om 70 pct. græs, græsefterafgrøder eller roer om efteråret på 2,3 DE-undtagelsesbrug. På lavbundsarealer kan det være interessant at omlægge fodergræs til fodergræs, men det skal ske inden den 15. august. Økologiske bedrifter Autoriserede økologiske bedrifter er ikke omfattet af forbuddet mod omlægning af fodergræs. 6
8 Hvis der tages slæt på et areal med fodergræs efter den 1. juni, må arealet ikke ompløjes før den 1. februar, dog 1. november på JB 7-9. Det gælder ikke, hvis fodergræs omlægges til grønkorn med græsudlæg eller til fodergræs inden den 15. august. Afgrødetyper der betragtes som fodergræs Afgrødekode Afgrøder 173 Kløver til slæt (inkl. til eget foder) 255 Permanent græs, under 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år 256 Permanent græs, over 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år 257 Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år 258 Permanent græs, ø-støtte 260 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 261 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 262 Lucerne og lucernegræs m. over 50 pct. lucerne (omdrift) 263 Græs uden kløver (omdrift) Andre forhold og anbefalinger Undgå at pløje dybt, hvis der er kalket, således at kalken forbliver i de øvre jordlag. Stubbearbejdning og efterårspløjning kan forøge udvaskningen med 26 kg kvælstof pr. ha sammenlignet med forårspløjning. Det viser flerårige forsøg på JB 6 med ensidig vårbyg uden husdyrgødning. 7
9
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, [email protected] D +45 8740 5427 Forsidefoto
Regler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2016 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, [email protected] D +45 8740 5427 Forsidefoto
Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
BEK nr 828 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. august 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-4112-000004 Senere ændringer
Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte
Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For
104 Rajgræsfrø, ital. 1. år efterårsudlagt græs eller an ja. 103 Rajgræsfrø, ital. græs eller an ja
roedek Navn Navn på kat Omdrift Noter 1 Vårbyg vårbyg ja 2 Vårhvede vårhvede ja 3 VårHavre vårhavre ja 4 Blanding af vårsåede kornarter vårsået blan ja 5 Majs til modenhed majs ja 6 Vårhvede, brødhvede
Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017
Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge
Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Indhold. Opgørelse af afgrødefordeling 2017 NOTAT. Direkte Betalinger J.nr Ref. tobfel Den 6. juni 2017
NOTAT Direkte Betalinger J.nr. 17-22120-000022 Ref. tobfel Den 6. juni 2017 Opgørelse af afgrødefordeling 2017 Dette notat indeholder en opgørelse af fordelingen af afgrøder i Danmark i 2017 opgjort på
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Indhold. Opgørelse af afgrødefordeling 2019 NOTAT. J.nr Ref. tobfel Den 6. juni 2019
NOTAT J.nr. 19-22120-000088 Ref. tobfel Den 6. juni 2019 Opgørelse af afgrødefordeling 2019 Dette notat indeholder en opgørelse af fordelingen af afgrøder i Danmark i 2019 opgjort på grundlag af de arealer,
Indhold. Opgørelse af afgrødefordeling 2016
Opgørelse af afgrødefordeling 2016 Dette notat indeholder en opgørelse af fordelingen af afgrøder i Danmark i 2016 opgjort på grundlag af de arealer, der er anmeldt i Fællesskemaet til og med den 17. maj
Indhold. Opgørelse af afgrødefordeling 2018 NOTAT. J.nr Ref. tobfel Den 29. maj 2018
NOTAT J.nr. 18-22120-000105 Ref. tobfel Den 29. maj 2018 Opgørelse af afgrødefordeling 2018 Dette notat indeholder en opgørelse af fordelingen af afgrøder i Danmark i 2018 opgjort på grundlag af de arealer,
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande
Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200
Sammenhæng mellem lovafgrøder og grønne krav (opdat. 3.12.2014)
Sammenhæng mellem lovafgrøder og grønne krav (opdat. 3.12.2014) Tolkning mellem grønne krav sker løbenede Væsentligste ændringer Der er fra Naturerhverv videregivet en liste til erhvervet der viser sammenhæng
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Gødskning efter N-min-metoden
Gødskning efter N-min-metoden 2009 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi [email protected] Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler
Plantedirektoratet Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 05. oktober 2009
Efterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Sådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
planteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN DIQUAT Middelnavn, registreringsnr.,
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Efterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt [email protected]
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Forenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Afgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
MADSPIL FRUGT OG GRØNT
MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin
Mobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015
GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne
Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
2. Humusbalance og undersøgelse af jordens indhold af humus
Freistaat Sachsen Cross Compliance 2013 Information über die einzuhaltenden anderweitigen Verpflichtungen Oversættelse I Side 79 86 I 2. Humusbalance og undersøgelse af jordens indhold af humus 2.1 Grænseværdi
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl
REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
