Konvertering fra kul til biomasse
|
|
|
- Gunnar Lindholm
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Konvertering fra kul til biomasse Boiler Technology Conference Scandic Copenhagen Hotel, 6 th of December 2018 CARSTEN ERSKOV HENDRIKSEN NOVEMBER 2018
2 Ørsted 1 develops energy systems that are green, independent and economically viable Revenue (2017): EUR 8.0bn EBITDA (2016): EUR 3.0bn ~5,900 employees Major Shareholders: Danish State 50.1% Seas NVE 9.5% Capital Group >5% Active in Scandinavia, United Kingdom, Germany, The Netherlands, USA and Taiwan Wind Power Distribution & Customer Solutions Bioenergy Global leader in offshore wind with 3.8GW installed Active in all parts of the value chain - develop, construct, own and operate offshore wind farms Significant and attractive build-out plan of 5GW towards 2022 Ambition of 11-12GW installed offshore wind capacity by 2025 Largest power distributor in Denmark with 1 mill. customers Largest energy solutions provider in Denmark with 900,000 residential and industrial customers Developing green, innovative and cost efficient customer solutions #1 in Danish heat and power generation with 25% of market Converting heat and power plants from coal and gas to biomass Innovative waste-to-energy technology (Renescience) Energy storage solutions Note 1 Ørsted was named DONG Energy A/S until DONG Energy A/S was a merger in 2006 of six Danish production and distribution companies of power, heat, oil and gas 2
3 Ørsteds termiske kraftværker Kraftvarmeværker (Bio masse) Kraftvarmeværker (Fossile brændsler) Varmeværker Reserve/spidslast anlæg Herning Studstrup Kyndby Svanemøllen Asnæs H.C. Ørsted Esbjerg Skærbæk Avedøre 3
4 Historisk baggrund for biomassekonvertering af kraftvarmeværker i Danmark CO 2 -reduktion i Danmark kan opnås ved at erstatte kulbaseret kraftvarme med vind, biomasse og naturgas Politisk aftale fra 1993 med pålæg om at anvende 1.4 million tons biomasse (hovedsagelig halm) til kraftvarmeproduktion i år 2000 Begrænset national og international erfaring med biomasseforbrænding i stor skala i 1993 Stort program for udvikling og demonstration af halmfyring blev iværksat Måldato
5 Ørsted Bioenergi vil stoppe anvendelse af kul i 2023 Biomassekonvertering muliggør stop for anvendelse af kul fra 2023 Ørsted brændselsforbrug: Første større kraftværksselskab som stopper med anvendelse af kul Sætter yderligere handling bag Ørsteds vision om at lede den grønne omstilling 3% 1% 7% 26% 27% 18% 6% 24% 26% 42% Varmekunderne støtter en tidlig udfasning af kul 1% 1% 27% 95% 66% 48% 46% 1% 30% % Waste Biomass Natural gas Oil Coal Kul kan blive anvendt i force majeure situationer 5
6 PJ Anvendelse af vedvarende energi i Danmark 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0, Heat Pumps Waste Biogas Wood Straw Solar Wind Biomasse (halm og træ) udgjorde 11% af det samlede energiforbrug i 2016 Vedvarende energi udgjorde i alt 25% af det samlede energiforbrug i
7 Hvilke parametre er af betydning for valg af løsning for biomassekonvertering Alder Størrelsen af anlægget i forhold til varmegrundlag Kedelteknologi og fyringsanlæg Brændsel 7
8 MWh/h Hvad betyder størrelsen af anlægget i forhold til varmegrundlag 1? Fiktiv varmevarighedskurve maksimal effektbehov 300 MJ/s Time Eksempler fra Ørsteds kraftvarmeværker: AVV2, Avedøreværket blok 2 HEV, Herningværket SSV3, Studstrupværket blok 3 AVV1, Avedøreværket blok 1 SKV3, Skærbækværket blok 3 ASV2, Asnæsværket blok 2 ESV3, Esbjegværket blok 3 Minimum last er afgørende for hvor stor dækning, der kan opnås: 8 Noter: Min. effekt Timer MJ/s timer/år Forudsætter at anlæggets hovedsagelig drives i modtryksdrift og designes til varmegrundlaget, som det er tilfældet med de regulatoriske rammer, som er gældende i Danmark
9 Kedelteknologi og fyringsanlæg 1 Tvangsgennemløbskedler (Benson kedler) Beholderkedler Typisk støvfyrede => Støvfyring med træpiller med genbrug af eksisterende valsemøller 2 => (Støvfyring med tørring og formaling af træflis) => Tilsatsfyring med halm Støvfyrede samme muligheder som tvangsgennemløbskedler => Alternativt at ombygge helt eller delvist til ristefyring Fluid bed => Tilsatsfyring med halm => Fyring med træflis => (Fyring med træpiller) Ristefyring => Fyring med træflis => Fyring med halm => Tilsatsfyring med træpiller 9 Noter: 1 Mulige teknologier og brændselskombinationer. Dertil kommer en række andre krav, f.eks. materialer, tilsætningsstoffer og denox-teknologier 2 Ørsted har ingen erfaringer med anvendelse af tromlemøller til biomassefyring
10 Oversigt over danske biomassefyrede kraftvarmeværker Anlæg Teknologi Idriftsat Noter på biomasse Køge kraftvarmeværk blok 7 Ristefyring og støvfyring af træflis 1987 Haslev kraftvarmeværk Ristefyring af halm 1989 Rudkøbing kraftvarmeværk Ristefyring af halm 1990 Slagelse kraftvarmeværk Ristefyring af halm 1990 Grenå kraftvarmeværk Cirkulerende fluid-bed kul og halm 1992 Taget ud af drift Måbjerg biokedel Ristefyring af halm og træflis 1993 Masnedø kraftvarmeværk Ristefyring af halm og træflis 1996 Ensted biokedel Ristefyring af halm og træflis 1998 Skrottet Køge kraftvarmeværk blok 8 Ristefyring og støvfyring af træflis og støv 1999 Assens kraftvarmeværk Ristefyring af træflis 1999 Maribo-Sakskøbing kraftvarmeværk Ristefyring af halm 2000 Avedøreværket blok 2 biokedel Ristefyring af halm 2002 Studstrupværket blok 4 Tilsatsfyring af halm til kul 2002 Anlæg i reserve Herningværket Ristefyring af træflis og og støvfyring af træpiller 2002 Avedøreværket blok 2 hovedkedel Støvfyring af træpiller 2002 Randers kraftvarmeværk Ristefyring af træflis 2002 Amagerværket blok 2 Støvfyring af træ- og halmpiller 2003 Anlæg i reserve Fynsværket blok 9 Ristefyring af halm 2009 Amagerværket blok 1 Støvfyring af halm- og træpiller 2009 Primært træpiller Avedøreværket blok 1 Støvfyring af træpiller 2016 Studstrupværket blok 3 Støvfyring af træpiller og halm tilsatsfyring 2016 Primært træpiller Hillerød kraftvarmeværk Ristefyring af træflis 2016 Østkraft kraftvarmeværk Ristefyring af træflis 2016 Skærbækværket blok 40 Ristefyring af træflis 2016 Affald Varme Århus Ristefyring af halm og træflis 2016 Amagerværket bio 4 Cirkulerende fluid-bed med træflis 2019 Helsingør Kraftvarmeværk Ristefyring af træflis 2019 Asnæsværket blok 6 Bubling-bed med træflis 2019 Noter Anlæg med fed text: Bygget eller drevet af Ørsted/DONG Energy A/S eller fusionerede selskaber Anlæg i kursiv: Tvangsgennemløbskedler, øvrige er beholderkedler 10
11 Biomasse er som brændsel væsentligt forskelligt fra kul Askeindholdet i kul er højere end i biomasse Emissionsgivende stoffer er lave i biomasse: N NO x S SO 2 KCl påvirker kedelkomponenterne negativt. Derfor søges K indbundet, så problemerne reduceres. Si + Al + KCl Al-Si-K-forbindelser + HCl Lavere brændværdi -> logistikudfordringer Træpiller og halm er vandsugende -> kræver lukkede lagre Kemiske forskelle mellem kul og biomasse Kul Træpiller Halm Træflis Aske 12% 1% 4,5% 1% N 1,6% 0,2% 0,7% 0,3% S 1,2% 0,015% 0,15% 0,05% K 0,1% 0,08% 1,0% 0,1% Cl 0,1% 0,015% 0,4% 0,02% Si 3,2% 0,2% 0,8% 0,1% Al 1,5% 0,02% 0,01% 0,02% Formalingsegenskaber Fysiske egenskaber finere materiale, mere støv under håndtering Eksplosionsegenskaber højere K st -værdi Biologisk aktivitet og reaktive indholdsstoffer, især for træflis 11 KKT Brændsler og Forbrænding
12 Udfordringer primært støvfyret kedel med high-dust SCR denox teknologi eksempel fra Avedøreværkets blok 2 Brændsel Støv Møller Korrosion Deaktivering denox katalysator 12
13 Biomasse på Avedøreværket Udfordringer med støv ved håndtering af træpiller
14 Biomasse på Avedøreværket CFD-modellering af støveksplosion 14
15 Biomasse på Avedøreværket Kulmøller ombygget til formaling af træpiller Sigte Bord og valser Gearkasse
16 Tilsætning af additiv indbinder Kalium Avedøre 2 Reaktioner Aluminum silicates (coal fly ash): Sulfur: Coal fly ash 2KCl+Al 2 O 3 + n SiO 2 +H 2 O K 2 O.Al 2 O 3.nSiO HCl 2KCl + SO 3 + H 2 O K 2 SO HCl
17 Tilsætning af additiv tør kulflyveaske Avedøre 2 Reducerer tilsmudsning, slaggedannelse og korrosion without coal fly ash with coal fly ash 830 MW th tower boiler Steam data 300 bar, 560/560 C Corner fired 16 burners in four levels Dry fly ash at level 3
18 Additiv reducerer deaktivering af denox katalysatoren Reaktioner
19 Sammenfatning Teknologioverblik Kulstøvfyrede tvangsgennemløbskedler kan ombygges til 100% træpiller eller træstøvfyring fra formalet flis, hvis kedlens design er egnet (f.eks. deling i overheder skot, materialevalg i overhedere). Hvis kedlen har high dust SCR denox anlæg forudsættes tilsætning af additiv (kulflyveaske el.lign) for at reducere korrosion, tilslagning og deaktivering af katalysator (denox) Kulstøvfyrede beholderkedler kan evt. ombygges til hel eller delvis ristefyring med 100% træpiller/træflis med same betingelser i øvrigt som tvangsgennemløbskedler 1 Ristefyrede kedler eller fluid-bed (BFB eller CFB) kan anvendes til 100 % træflis 1 Ristefyrede kedler er det foretrukne valg til 100 % halmfyring 1. Noter: 1 Forudsat at anlæggets design, materialevalg og denox teknologi i øvrigt er egnet til brændslet 19
20 20 Tak for opmærksomheden!
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45
Den danske biomassesatsning til dato
Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse
Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen
Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen ENERGI E2 A/S, Teglholmsgade 8, 2450 København SV, Denmark Disposition ENERGI E2 Klorid-korrosion Deaktiverer denox
BWE - En Global Aktør
BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 [email protected] Det vil jeg
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering
Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014
Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017
BÆREDYGTIG BIOMASSE DET LANGE PERSPEKTIV, MARKED, TEKNOLOGI OG FREMTID DONG Energy 4. oktober 2017 DONG Energy går forrest i energiomstillingen Global markedsleder indenfor havvind Biomasse Nul Kul fra
NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker
NOTAT Projekt Energistyrelsen - Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker Kunde Energistyrelsen Notat nr. 01 Dato 2014-01-10 Til Fra Kopi til Anders Højgaard Kristensen Jens Nansen Paulsen
Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv
ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;
FJERNVARME PÅ BIOMASSE
HALMENS DAG 2016 FJERNVARME PÅ BIOMASSE HVILKEN ROLLE FÅR HALM? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme [email protected] 25. april 2016 INDHOLD Fjernvarmeanalysen fra 2014 Fjernvarmen er kommet
Stategier for opladning af elbiler
Stategier for opladning af elbiler Ph.D. Jakob Munch Jensen Udviklingsingeniør, DONG Energy, Danmark Oversigt DONG Energy Edison projektet Elmarkedet Ladestrategier 2 Oversigt DONG Energy Edison projektet
Burmeister & Wain Energy A/S
Burmeister & Wain Energy A/S Your partner for steam power by Hans Peder Svensgaard Product Sales Manager The Danish Fuel history 50ties Lignite and Peat (lower grades of coal) Oil 60ties 70ties 80ties
Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen
Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk
IDA National energiplan Elsystemer
IDA National energiplan Elsystemer 2. jan 29 Ingeniørhuset Kbh. Betina Knudsen, Vattenfall Nordic Agenda Vattenfalls klima målsætning Initiativer for at nå klima målsætning Største udfordringer 2 The Investment
DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse
DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch
BREF-DAGEN. November 2013
BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45
Kan vi flyve på vind? Energinet.dk 1
Kan vi flyve på vind? 05-11-2016 Energinet.dk 1 outline Introduktion Energinet.dk Velkommen til organisk kemi biofuel byggesten Gaslager Mega Mega lager Kan vi få det til at ske? 2 Om Energinet.dk 05-11-2016
Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål
Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål
Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler
Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..
Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker
Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse
Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark
Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse
Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen
Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi
Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-
Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt
Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion
Bioenergi Strategi. Niels Henriksen DONG Energy
Bioenergi Strategi Niels Henriksen DONG Energy Aktiviteter i Europa Fuldt ejet gastransmissionsledning Delvist ejet gastransmissionsledning Gastransmissionsledning ejet af andre Langeled LANGELED ORMEN
85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution
85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?
Biomass Wood pellets (EPC) Biomass Wood chips (EPC)
Year Customer Type of Plant Capacity 2017 4000 m3 silo 2019 2015 2018 Vattenfall A/S Uppsala Sweden DONG Energy Thermal Power A/S (ØRSTED) Skærbækværket 2016 DONG Energy Thermal Power A/S Herningværket
Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse
Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology
DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.
September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,
Experiences of Region Zealand
Bioenergy promotion Experiences of Region Zealand Tyge Kjær - [email protected] Roskilde University Denmark Introduction Solrod / Solrød Experience of Solrod Municipality Topic: General background - Opportunities
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem
Waste and District Heating Aarhus
Waste and District Heating Aarhus x Waste and District Heating Waste and District Heating Aarhus Staff Department of Climate Action Waste WasteCenter District heating A tariff financed company Politically
PUBLIC Skærbækværket - Indkøb af bæredygtigt biomasse Sammen om varmen - Temamøde TVIS og DONG Energy den 24. november 2016
Skærbækværket - Indkøb af bæredygtigt biomasse Sammen om varmen - Temamøde TVIS og DONG Energy den 24. november 2016 24. november 2016 Bioenergy & Thermal Power Indhold 1. Indkøb af træflis til Skærbækværket
De overordnede konklusioner fra den nationale biomasseanalyse. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet
SEP Fyn De overordnede konklusioner fra den nationale biomasseanalyse Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Energiplan Fyn, kick-off 10. april, 2014, Tøystrup gods, Fyn Dansk energipolitik - milepæle Year
Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015
Biomasse på kraftværker Michael Schytz, DONG Energy Thermal Power Marts 2015 DONG Energy Thermal Power planlægger at øge brugen af biomasse i Danmark Værker i Danmark Pipeline for konverteringer Centrale
Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor?
Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Dato: 2014-04-29 Jonas Dahl [email protected] Røg?? => Partikler + Vanddråber Partikler fra forbrænding Partikler fra forbrænding PM 10
Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030
Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe
Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011
Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium
Inbicon Demonstrationsanlæg
x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget
Burmeister & Wain Energy A/S
Presentation of BWE Your partner for steam power - Burmeister & Wain Energy A/S Multi fuel boilers in power plants- May 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK-2800 Kgs. Lyngby Denmark
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy
85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil
Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden!
Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Kedelspecialist Ivan Rechter og proceskemiker Niels Ole Knudsen Afdelingen for bioenergi og termisk kraftvarmeproduktion 1 COWI
BIO4 AMAGERVÆRKET. Ny biomassefyret kraftværksblok 6. dec HOFOR A/S Joseph W. Rasmussen Viceprojektchef BIO4
BIO4 AMAGERVÆRKET Ny biomassefyret kraftværksblok 6. dec. 2018 HOFOR A/S Joseph W. Rasmussen Viceprojektchef BIO4 E-mail: [email protected] M: +45 2795 5221 BIO 4 BÆREDYGTIG ENERGIPRODUKTION Præsentation Indflyvning
Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca
Aftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af biovarme fra Avedøreværkets blok 2
Dato: 30. januar 2013 Sag: 12/16004 Varme Sagsbehandler: MEL/ Aftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af biovarme fra Avedøreværkets blok 2 Resumé 1. DONG Energy Thermal Power A/S (DONG Energy),
Fremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet
Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Milepælene i dansk energipolitik Year Target Political status 2020 50 %
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET
Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked
Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme [email protected] 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Produktionsanlæg. Side 3. Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4. Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5
1 Indholdsfortegnelse Produktionsanlæg. Side 3 Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4 Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5 Emissioner fra varmecentraler... Side 6 Kedler og driftstimer varmecentraler...
Fremtiden for el-og gassystemet
Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk [email protected] Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk
INTELLIGENT HEAT GRIDS. by Energy Service and Grundfos
INTELLIGENT HEAT GRIDS by Energy Service and Grundfos SURPLUS HEATING RENEWABLES TRADITIONAL Clean energy calls for intelligent heat grids UTILIZATION OF VARIOUS ENERGY SOURCES PRODUCTION AND DISTRIBUTION
Aalborg Energie Technik a/s
Aalborg Energie Technik a/s Ingeniørvirksomhed med ca. 100 ansatte Leverer, servicerer og driver biomassefyrede kedelanlæg og kraft(varme)værker i størrelsesorden 25-170 MW t Størstedelen af projekterne
Fra halm til gas. på de store kraftværker. Af Torben Skøtt
2. årgang Nummer 7 April 2005 i Forskning i Bioenergi Fra halm til gas 1 Standarder for biobrændsler 3 Biomassefyrede kraftvarmeværker 4 Seks millioner kubikmeter biogas går tabt 6 Kritik af nyt videncenter
Energi i fremtiden i et dansk perspektiv
Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor
