Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Transkript

1 Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut

2 Projektets formål At forbedre data- og informationsniveauet og støtte lokale aktiviteter i brugen af briketter / biomassepiller (ikke træ) til energiformål ved at: - få kontakt med nøgle-aktører indenfor branchen - vurdere bedste praktiske eksempler og beskrive projekter - organisere regionale workshops - publicere en håndbog for initiativtagere - oprette en webside: - øge brugernes bevidsthed om alternative biomasser - inddrage politiske & administrative beslutningstagere - foreslå et mærkningssystem for biomassepiller/briketter - give data og informationer på de 7 nationale sprog

3 Partnere i 7 EU lande German Biomass Research Centre (DBFZ), Leipzig Austrain Bioenergy Centre (Bioenergy 2020+), Wielselburg Technical Research Institute of Sweden (SP), Borås Technical Research Centre of Finland (VTT), Jyväskylä Teknologisk Institut sammen med ANDRITZ Feed & Biofuel Comitato Termotecnico Italiano (CTI), Milano Energía y Medio Ambiente S.L. (Protecma), Gijon

4 7 regioner i Europa Txt

5 Nøgle-aktører i Danmark Leverandør af råvarer: Dansk Landbrug, AarhusKarlshamn, CPKelco, Carlsberg etc. Producent af pelleterings-/briketteringsudstyr: ANDRITZ Feed & Biofuel, C.F. Nielsen Pilleproducent: DLG, DanGrønt, Dansk Træemballage A/S, etc Brændselsdistributør: Hjaltelin Agro, DLG, etc Leverandør af kedelanlæg: B&W Vølund, Twin Heat, BAXI, Reka, Linka etc Energiproducenter: Vattenfall A/S, Verdo A/S, DONG Energy A/S, Dansk Fjernvarme Rådgivere/forskere: Teknologisk Institut, AgroTech, Dansk JordbrugsForskning, INBIOM Myndigheder: Energistyrelsen, Regionerne Brancheorganisationer: DS Håndværk & Industri, DI Energibranchen

6 Politiske målsætninger i Danmark 30% mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug i 2020 (Kilde: National handlingsplan for vedvarende Energi i Danmark, juni Energistyrelsen)

7 Råvarer i Danmark Halm, hamp, miscanthus fra landbruget, ca 2,5 mill tons/år Kornafrens, pektinaffald, carragenanaffald, sheaaffald, rapskager, mask fra bryggerier, tobaksaffald, kaffeskaller, ærteskaller, kartoffelaffald, roepulp som industrielt biomasseaffald, 0,4-0,5 mill tons TS/år. Men noget går til foder.

8 Blandingspiller Carragenan- / Sheaaffald Txt

9 Forbrændingsegenskaber - recepter - Gode recepter kan laves med kendskab til askekemien - Biomasse kan blandes så man ændrer på: 1. Slaggedannelse 2. Belægning på hedeflader 3. Korrosive egenskaber

10 Bedste praktiske eksempel forbrænding Verdo A/S i Randers Randers Kraftvarmeværk blev bygget i 1982 som et 100% kulfyret anlæg, som forsyner Randers by med elektricitet og fjernvarme. KV-anlægget var oprindeligt ejet af Randers Kommune, men det er i dag ejet af virksomheden Verdo A/S. El ydelse 52 MW, varmeydelse 112 MJ/s Verdo A/S tror på grøn energi produceret fra CO2 -neutrale brændsler. Den bedste måde at demonstrere dette på er at investere i biomasseproduktion og biomassekonvertering.

11 Bedste praktiske eksempel forbrænding Verdo A/S i Randers Brændslerne er: Træflis, træpiller, tør biomasse og meget lidt kul om vinteren Tør biomasse er industrielt biomasseaffald CO2 emission 2005: tons CO2 emission 2010: tons CO2 emission 2011: tons (forventet) Målet er 100% biomasseforbrug året rundt.

12 Bedste praktiske eksempel pelletering Køge Biopillefabrik Mere end 60% af den biomasse, der bliver brugt af Vattenfall A/S består af husholdningsaffald og industrielt affald, som ellers ikke ville blive brugt. Biprodukter fra skovindustrien udgør 30%, mens det resterende primært udgør biprodukter fra landbruget (kilde: Vattenfall A/S) Køge Biopillefabrik har en kapacitet på tons halmpiller/år. Kornafrens bruges også som råmateriale, op til 20%, blandet med halm. Kvaliteten af kornafrens varierer fra år til år afhængig af, om høsten var våd eller tør, og afhængig af vækstbetingelserne i løbet af sommeren. Halmpillerne bruges af Vattenfall selv, så der er ikke et marked for halmpiller i Danmark. Der er ikke tilsvarende anlæg andre steder i Europa

13 En projektmulighed i Assens Den lukkede træpillefabrik i Assens kan ombygges til produktion af halmpiller blandet med andre råvarer. I projektet er vi i kontakt med ejeren. Markedet for afsætning af blandingspiller er afgørende for om projektet gennemføres. En kalkulation af pilleprisen giver følgende:

14 Økonomien i en renoveret halmpillefabrik En pillefabrik med bygning, uden tørreanlæg / lager koster ca1000 kr/tons produceret Med produktion på tons piller/år er investeringen 60 mill kr, afskrivning 12 år. På en eksisterende fabrik skal der renoveres for ca 50% af nyprisen, incl købspris Mandskab koster 75 kr/tons (2 mand), vedligehold 67 kr/tons produceret Driftstid 7600 timer/år. Elforbrug 100kWh/tons. Pris 0,50 kr/kwh. Udgift 3,0 mill kr Råvare 1: tons halm a 500 kr/tons Råvare 2: tons kornafrens a 450 kr/tons Fortjeneste 8% Pillepris ab værk: 785 kr/tons Transport til slutbruger: 75 kr/tons Pris hos slutbruger incl moms: 1100 kr/tons

15 Videre arbejde Mere kontakt med nøgle-aktører Workshop januar 2012 for nøgle-aktører i Danmark Advisory Group indbydes til møde i Stockholm Initiativtagernes håndbog udgives Projektet afsluttes 1. maj er aktiv efter projektet

16 Projektets lange perspektiv - at få øget opmærksomheden om brugen af alternative biomasser - at få øget salget af kedler der kan bruge alternative biomasser - at få lavet standarder / mærkningssystem sammen med CEN TC 335

17 Gammelkendt råvare - halm Txt