Kultur-og Fritidsudvalget

Transkript

1 Kultur-og Fritidsudvalget Referat Mødedato: Torsdag den 26. november 2015 Mødetidspunkt 15:30 : Sluttidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.11/rådhuset Per Møller Jensen, Gudrun Bjerregaard, Anders Bertel, Mads Panny, Ib Bjerregård, Michael Nøhr, Carsten Stenrøjl Mads Panny, Carsten Stenrøjl

2 Kultur-og Fritidsudvalget Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Kulturskolen Viborg - Udviklingsplan Bane- og lysanlæg (bevillingssag) Frigivelse af midler til forberedelse af sorteringsanlæg på Hovedbiblioteket Hald Ege Hallen fremsender revideret vedtægt til godkendelse Fornyet henvendelse fra den selvejende institution Løgstrup Hallen vedr. anvendelse af lokalerne i Løgstrup Hallen Bruunshåb Papfabrik - Projekt vedr. pavillion Økonomisk ledelsesinformation opgjort med udgangen af oktober Vedr. behandling af sag fra mødet 1. okt. 2015, "Kunstkonserveringen (orienteringssag)" Mødeliste for Kultur- og Fritidsudvalget (fast punkt) Meddelelser og gensidig orientering...18 Underskriftsside

3 Kultur-og Fritidsudvalget Kulturskolen Viborg - Udviklingsplan Sagsnr.: 15/66426 Sagsansvarlig: Steen Lindgaard SAGSFREMSTILLING I forbindelse med lederskifte på Kulturskolen Viborg iværksættes arbejdet med udviklingen af en udviklingsplan for Kulturskolen Viborg. Kulturskoleleder Lene Rikke Bresson deltager under behandling af punktet, og præsenterer planen Fra musikskole til kulturskole. Planen tager sigte mod at imødekomme en række aktuelle udfordringer i forhold til Kulturskolens elevgrundlag, organisation og samarbejdsflader. BILAG 1 Åben Kulturskolen Viborg - Udviklingsplan - Oversigt /15 INDSTILLING Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter udviklingsplanen på baggrund af præsentationen, at Kultur- og Fritidsudvalget tager udviklingsplanen til efterretning. BESLUTNING I KULTUR-OG FRITIDSUDVALGET DEN Fraværende: Mads Panny, Carsten Stenrøjl Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at udviklingsplan for Kunstskolen Viborg tages til efterretning. 2

4 Kultur-og Fritidsudvalget Bane- og lysanlæg (bevillingssag) Sagsnr.: 12/ Sagsansvarlig: Ole Brandt Pedersen SAGSFREMSTILLING Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde den 26. november 2015 med følgende sagsfremstilling: Viborg Idrætsråd har tidligere udarbejdet plan for investering i bane-, kunstgræsbane- og lysanlæg efter aftale med Kultur- og Fritidsudvalget. Der foreligger pt. to planer: Planen for perioden (2016) og plan for Viborg Kommune har i investeringsoversigterne for hele perioden indarbejdet rådighedsbeløb, som muliggør realiseringen af Viborg Idrætsråds forslag til investeringer på området indtil 2016, og projekterne fra perioden er stort set gennemført. Der forekommer dog afvigelser mellem planen og bevillingerne i budgetårene, og i budgettet for 2016 er indeholdt rådighedsbeløb, som vedrører forslag, som var indeholdt i planen for Samlet set er der overensstemmelse mellem plan og investeringsoversigt, ligesom det bemærkes, at der har været eksempler på, at projekter er rykket frem eller tilbage begrundet i tekniske, praktiske eller økonomiske forhold. Aktuelt er der i budgettet for afsat følgende rådighedsbeløb: 2016: Lys- og baneanlæg Kunststofbaneanlæg Lysanlæg v/kunstbaneanlæg på Liseborg 2019: Lys- og baneanlæg kr kr kr kr. Herudover er er der i Byrådets budget afsat kr. til investeringer på området i hvert af årene 2020 og Status på planen for er, at der er to projekter, der ikke er realiseret, nemlig nyanlæg af bane i Mammen og nyanlæg af bane i Bruunshåb. Til begge projekter er der i Idrætsrådets indstilling afsat kr. Projektet i Mammen har været drøftet med klubben og med Idrætsrådet, og vurderingen er, at der ikke er behov for at etablere en ny bane, men der er behov for optimering af det eksisterende anlæg ved opkøb af et mindre areal på ca m2 og ved afhjælpning af drænproblemer, efterrenovering m.v. Herudover er der et parkeringsproblem, som forudsættes afhjulpet. Samlet anlægsudgift beløber sig til ca kr. Projektet i Bruunshåb undersøges pt., idet Skov- og Naturstyrelsen i første omgang har meddelt, at projektet ikke kan realiseres på det anlæg, hvor det var planlagt til at ligge. Sagen drøftes pt. med Styrelsen, ligesom evt. alternative løsninger undersøges. Der er ikke behov for at frigive anlægsbevilling til projektet pt., idet løsningen er uafklaret. 3

5 Kultur-og Fritidsudvalget Herudover bemærkes, at der i idrætsrådets plan for var indarbejdet projekt for kunstgræsbane til realisering i , og bevilling hertil indgik i budgettet for Projektet blev imidlertid fremrykket, således at anlægsarbejdet blev realiseret i Til finansiering heraf anvendtes rådighedsbeløb i 2015, hvorfor rådighedsbeløbet i 2016 blev forudsat anvendt til en række andre anlægsarbejder, således som foreslået af Viborg Idrætsråd i plan for Der resterer kun anlægsudgift til lysanlæg på Liseborg, som følge af, at anlægget anvendes til fodbold på eliteniveau. Hertil er afsat rådighedsbeløb på kr. i Endelig bemærkes, at det er aftalt, at Viborg Idrætsråds udgifter til udarbejdelse af planerne på området inkl. afklaring med hver enkelt forening, dækkes af bevillingen. Anlægsudgiften hertil beløber sig til kr. Med baggrund i ovenstående samt Viborg Idrætsråds forslag til investeringer i 2016 foreslår forvaltningen, at der frigives anlægsbevilling til følgende projekter: Projekt: Lys til elitebrug på kunststofbaneanlæg på Liseborg* Anlægssum Egenbetaling Kommunal Brutto andel Mammen baneanlæg, parkering m.v Viborg Idrætsråds forslag til investeringer i 2016: - Karup Kølvrå IK, nyt lysanlæg Foulum IF, nyt lysanlæg Hersom Bjerregrav IF, lysanlæg Ravnsbjerg IF, lysanlæg Houlkær IF, renovering lys Løgstrup IF, renovering lys Møldrup IF, renovering lys Rødkærsbro, renovering lys Ulbjerg IF, renovering lys Skals FF, renovering lys Karup-Kølvrå 07, renovering lys Viborg B67, renovering, bane Hersom Bjerregrav IF, renovering bane Overlund GF, renovering bane Viborg Idrætsråd, plan for investeringer på området Uforudsete udgifter samt færdiggørelse af projekter I alt lys og baneanlæg, ekskl. Liseborg Samlet anlægsudgift, inkl. Liseborg *Egenfinansiering indgår i tidligere frigivne bevilling til projektet. Restrådighedsbeløbet på i alt kr. henstår herefter til frigivelse, når resterende projekter er afklaret. Det bemærkes, at der er tale om den rene kommunale udgift, idet det som aftalt med Viborg Idrætsråd, forudsættes, at foreningerne selv bidrager med 10 % af anlægssummen til banerenoveringer og med 25 % til opgaver på lysanlæggene, inkl. nye lysanlæg, hvor anlægsudgiften gennemsnitligt beløber sig til kr. pr. lysanlæg. Egenbetaling fremgår i ovenstående oversigt. 4

6 Kultur-og Fritidsudvalget Endvidere bemærkes, at projekterne som hovedregel realiseres i Viborg Kommunes regi, idet grundarealer, hvorpå banerne er beliggende, normalt er ejet af Viborg Kommune. BILAG 1 Åben Viborg Idrætsråds redegørelse vedr. undersøgelse af boldbaner og lysanlæg /15 INDSTILLING Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet, at der gives en anlægsudgiftsbevilling på kr. til investeringer i lys- og kunststofbaneanlæg jf. ovenstående tabel med rådighedsbeløb i 2016, at der gives en anlægsindtægtsbevilling på kr. til investeringer i lys- og kunststofbaneanlæg jf. ovenstående tabel med rådighedsbeløb i 2016, at nettoudgiften på i alt kr. i 2016 finansieres ved nedsættelse af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten i 2016 til projektet Kunststofbaneanlæg, samt at der gives en anlægsudgiftsbevilling på kr. til lys til elitebrug på kunstgræsanlæg på Liseborg jf. specifikationen i sagen til kontoen Lysanlæg v/kunstbaneanlæg på Liseborg med rådighedsbeløb i 2016, at udgiften på kr. i 2016 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2016 til projektet Lysanlæg v/kunstbaneanlæg på Liseborg. BESLUTNING I KULTUR-OG FRITIDSUDVALGET DEN Fraværende: Mads Panny, Carsten Stenrøjl Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet, at der gives en anlægsudgiftsbevilling på kr. til investeringer i lys- og kunststofbaneanlæg jf. ovenstående tabel med rådighedsbeløb i 2016, at der gives en anlægsindtægtsbevilling på kr. til investeringer i lys- og kunststofbaneanlæg jf. ovenstående tabel med rådighedsbeløb i 2016, at nettoudgiften på i alt kr. i 2016 finansieres ved nedsættelse af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten i 2016 til projektet Kunststofbaneanlæg, samt at der gives en anlægsudgiftsbevilling på kr. til lys til elitebrug på kunstgræsanlæg på Liseborg jf. specifikationen i sagen til kontoen Lysanlæg v/kunstbaneanlæg på Liseborg med rådighedsbeløb i 2016, at udgiften på kr. i 2016 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2016 til projektet Lysanlæg v/kunstbaneanlæg på Liseborg. 5

7 Kultur-og Fritidsudvalget Frigivelse af midler til forberedelse af sorteringsanlæg på Hovedbiblioteket Sagsnr.: 15/67492 Sagsansvarlig: Finn Christiansen SAGSFREMSTILLING De fleste større folkebiblioteker i Danmark har etableret sorteringsanlæg til håndtering af fysiske biblioteksmaterialer. Rationalet ved sorteringsanlæg er, at det er relativt omkostningstungt at have personale til at håndtere afleveret materiale. Derfor vil et sorteringsanlæg over en årrække kunne tjene sig ind. Det er forventeligt, at Viborg Bibliotekerne inden for ganske få år, får mange flere lånere, udlån og materialer, som skal håndteres på Hovedbiblioteket. Dette fordi, at Viborg Bibliotekerne netop har indledt forhandlinger med Mercantec om at fungere som gymnasiets bibliotek, når de i 2018/2019 flytter til Banebyen. Således vil Viborg Bibliotekerne fra 2018, komme til at varetage alle gymnasiet biblioteksaktiviteter, og dermed øge besøgstal samt materialegennemstrømningen betragteligt. Såfremt kontrakten mellem Mercantec og Viborg Bibliotekerne falder på plads, er det en forudsætning for samarbejdet, at der etableres et sorteringsanlæg på Hovedbiblioteket, senest i Materialehåndteringen på Hovedbiblioteket vil således være gearet til Mercantecs materialer. Forberedelse af sorteringsanlæg på Hovedbiblioteket I forbindelse med etablering af et sorteringsanlæg kræves bl.a. en del bygningsændringer på Hovedbiblioteket, som bør påbegyndes, så snart kontrakten med Mercantec er underskrevet. Den samlede anlægsudgift til forberedelse af sorteringsanlægget forventes at være på kr. Bevillingen foreslås finansieret at ikke-forbrugte midler på politikområde Kultur i INDSTILLING Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller, at der bevilges kr. til forberedelse af sorteringsanlæg på Hovedbibliotek, såfremt Mercantec og Viborg Bibliotekerne indgår kontrakt om biblioteksbetjening, at bevillingen finansieres af ikke-forbrugte midler på politikområde Kultur i BESLUTNING I KULTUR-OG FRITIDSUDVALGET DEN Fraværende: Mads Panny, Carsten Stenrøjl Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at der bevilges kr. til bygningsmæssige forberedelse for sorteringsanlæg på Hovedbibliotek, såfremt Mercantec og Viborg Bibliotekerne indgår kontrakt om biblioteksbetjening, at bevillingen finansieres af ikke-forbrugte midler på politikområde Kultur i

8 Kultur-og Fritidsudvalget Hald Ege Hallen fremsender revideret vedtægt til godkendelse Sagsnr.: 12/45446 Sagsansvarlig: Ole Brandt Pedersen SAGSFREMSTILLING Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde den 26. november 2015 med følgende sagsfremstilling: Den selvejende institution Hald Ege Hallen har fremsendt reviderede vedtægter til godkendelse hos Viborg Kommune. Det anføres, at vedtægten ønskes justeres dels på grund af, at de gamle vedtægter trængte til at bliver reviderede, og dels fordi Hald Ege Hallen forventer at gennemføre en større om- og udbygning i , som medfører behov for, at vedtægten revideres. Som bilag er vedhæftet følgebrev fra Advokatfirmaet Jakobsen af 27. oktober 2015 og heri er anført de væsentligste ændringer: - Navnet er ændret til Hald Ege Idrætscenter - Formålet er ændret, så det kan rumme nye aktiviteter - Årsrapporten skal fremover udsendes til repræsentantskabet sammen med indkaldelsen til det ordinære repræsentantskabsmøde - På repræsentantskabsmødet kan der ikke stemmes ved fuldmagt - Der er ryddet op i antallet af foreninger, der kan vælge medlemmer til repræsentantskabet, da flere foreninger er ophørt. Nye foreninger kan godkendes jfr. forslag til ny vedtægt - Bestyrelsens opgaver er tilpasset de nye aktiviteter - Der er indarbejdet mulighed for digital kommunikation Det oplyses, at de nye vedtægter blev vedtaget med kvalificeret flertal på repræsentantskabsmøde i den selvejende institution Hald Ege Hallen 19. maj Det oplyses endvidere, at på samme repræsentantskabsmøde blev bestyrelsen bemyndiget til at igangsætte projektering og udvidelse af Hald Ege Idrætscenter. Forvaltningen har vurderet de nye vedtægter for Hald Ege Idrætscenter, og forvaltningen har ikke bemærkninger til vedtægterne. Det indstilles, at disse godkendes. BILAG 1 Åben Hald Ege Idrætscenter - Brev af 27. oktober 2015 fra Advokatfirma Jakobsen /15 vedr. nye vedtægter 2 Åben Nye vedtægter for Hald Ege Idrætscenter - maj /15 3 Åben Gamle vedtægter for Hald Ege Hallen (fond) /15 INDSTILLING Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet, at den fremsendte reviderede vedtægt for den selvejende institution Hald Ege Idrætscenter godkendes. 7

9 Kultur-og Fritidsudvalget BESLUTNING I KULTUR-OG FRITIDSUDVALGET DEN Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet, at den fremsendte reviderede vedtægt for den selvejende institution Hald Ege Idrætscenter godkendes. 8

10 Kultur-og Fritidsudvalget Fornyet henvendelse fra den selvejende institution Løgstrup Hallen vedr. anvendelse af lokalerne i Løgstrup Hallen Sagsnr.: 15/51022 Sagsansvarlig: Ole Brandt Pedersen SAGSFREMSTILLING Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sidst sagen på mødet den 3. september Af sagsfremstillingen fremgik bl.a.: Den selvejende institution Løgstrup Hallen har fremsendt brev af 26. juni 2015 med forslag om ny anvendelse af lokaler i Løgstrup Hallen. Baggrunden er, at Viborg Kommune flytter ud af den del af lokalerne, som har været udlejet til Børnehaven Myretuen og hallen har sammen med Løgstrup Gymnastik- og Idrætsforening overvejet, hvorledes disse lokaler kan indgå i idrætsforeningens aktiviteter. Samtidig anføres, at idrætsforeningen har et klubhus, som ligger lige ved hallen og hvor omklædningsfaciliteterne trænger hårdt til renovering. Renoveringen vil anslået koste ca. 1 mio. kr. Det anføres, at klubhusets placering ikke er optimal efter den seneste udbygning af hallen. Det foreslås derfor, at klubhuset nedrives og at der etableres nye og tidssvarende omklædningsfaciliteter i hallens bygningskompleks i en ny tilbygning til hallen. Alternativt peges på en løsning, hvor der etableres nye omklædningsfaciliteter i den del af hallen, som har været udlejet til Børnehaven Myretuen. Det oplyses, at denne løsning vil være lidt billigere, men at den ikke er hensigtsmæssig set i forhold til boldbanernes placering i anlægget. KPF-arkitekter har vurderet anlægsøkonomien i projektet. Etablering af 4 nye omklædningsrum, dommeromklædning, sauna m.v., i alt 210 m2, vurderes at beløbe sig til kr. excl. moms. Årlig driftsudgift incl. lånefinansiering kr. Etablering i de tidligere udlejede lokaler til børnehaven vil iflg. hallens vurdering koste ca kr. Herudover er anført forslag om, at de udlejede lokaler kan anvendes til klub-, møde- og spinninglokaler. Udgiften til ombygningen er vurderet til kr. excl. moms. Hvis denne del af projektet realiseres, vurderes det, at lokalerne kan anvendes i timer årligt og såfremt alle timer er lokaletilskudsberettigede, vil dette udløse et maksimalt lokaletilskud på kr. Hertil bemærker forvaltningen dog, at såfremt projektet realiseres, skal der foretages en nærmere vurdering af det tilskudsberettigede aktivitetsniveau i lokalerne. Såfremt løsningen med etableringen af omklædningsfaciliteter i de lokaler, der er ledige efter børnehavens udflytning vælges, bemærkes, at driftsudgifter vedr. omklædningsrum ikke vil udløse lokaletilskud efter gældende regler for tilskud til selvejende idrætshaller i Viborg Kommune. Det er vurderet, at udgiften til nedrivning af klubhuset beløber sig til kr. Etablering og renovering af parkeringspladser i forlængelse heraf beløber sig til kr. Forvaltningen har undersøgt mulighederne for at få tilskud til nedrivning fra statslige puljer, men da ejendommen i stort omfang driftsfinansieres via kommunale lokaletilskud, er det ikke muligt at få tilskud fra denne pulje. I ansøgningen anføres, at den selvejende institution har midler til rådighed for gennemførelse af bygningsprojekterne, men at hallen skal have lejeindtægt fra brugerne for brug af lokalerne, og 9

11 Kultur-og Fritidsudvalget såfremt der etableres klublokaler eller motionslokaler, vil foreningen have en forventning om, at denne leje er lokaletilskudsberettiget. Endvidere anføres, at foreningen selv skal finde midler til nedrivning af det eksisterende klubhus og til husleje i nye faciliteter i hallen. I forlængelse heraf bemærkes, at Viborg Kommune pt. yder et årligt lokaletilskud til drift af klubhuset på kr. Forvaltningen kan oplyse, at B&U bekræfter, at lokalerne i hallen fraflyttes. Forvaltningen foreslår, at det meddeles ansøgeren, at ansøgningen indgår sammen med øvrige ansøgninger i puljen vedr. mindre anlægsinvesteringer, idet det samtidig anføres, at ansøgerne må afklare den samlede økonomi og finansieringsmodel for hele projektet. Fraværende: Ib Bjerregård Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at meddele ansøgeren, at ansøgningen indgår sammen med øvrige ansøgninger i prioriteringen af tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalgets pulje vedr. mindre anlægsinvesteringer, idet ansøgeren samtidig anmodes om at afklare den samlede økonomi og finansieringsplan for hele projektet. Den selvejende institution Løgstrup Hallen har i forlængelse heraf fremsendt brev af 28. oktober Hallen har i forlængelse af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning fra mødet 3. september 2015 arbejdet videre med projektet. Projektet er beskrevet i brevet, og det anføres, at projektet består af en række delelementer: Nedrivning af klubhus: Løgstrup Hallen påtager sig at forestå nedrivning. Anlægsudgift vurderet til kr. og der søges om anlægstilskud på kr. til denne opgave. Udvidelse og renovering af parkeringsplads: Der ansøges om anlægstilskud til renovering og omlægning af parkeringsplads i forlængelse af, at klubhuset nedrives. Der søges om anlægstilskud på kr., som vurderes at være udgiften til denne opgave. Nye omklædningsfaciliteter: Det foreslås, at der etableres nye omklædningsfaciliteter jfr. tidligere henvendelse. Anlægsudgiften beløber sig til kr. og der ansøges om et anlægstilskud på kr. til dette anlægsarbejde. Klublokaler m.v. i børnehavens lokaler: Børnehavens tidligere lokaler foreslås anvendt til klublokaler, spinning, møder og andet. Det anføres, at det også forventes, at der vil være plads til eksempelvis lokalhistorisk forening, festlokale m.m. Samlet udgift til ombygning udgør kr. Den samlede anlægsudgift til projektet udgør således ca. 4 mio. kr. og der søges om samlede anlægstilskud på 1,6 mio. kr. Hertil kommer, at der søges om lokaletilskud til meraktiviteter. Idet klubben og hallen forestiller sig, at det nuværende lokaletilskud til klubhuset, som udgør ca kr. suppleres med et nyt tilskud til dækning af renter og afdrag til medfinansiering af de dele, som hallen selv står for. Det foreslås, at Kultur- og Fritidsudvalget besøger Løgstrup Hallen og her mødes med bestyrelserne for hallen og for Løgstrup Gymnastik- og Idrætsforening. Forvaltningen bemærker, at Kultur- og Fritidsudvalget tidligere har besluttet, at ansøgningen kunne indgå i prioriteringen af mindre anlægsinvesteringer indenfor kultur- og fritidsområdet. Denne pulje har 10

12 Kultur-og Fritidsudvalget dog normalt anlægstilskud på op til 1 mio. kr., og derfor foreslås, at da projektet har en noget større økonomisk ramme, indgår det i prioriteringen af anlægsprojekter i forbindelse med budgetlægningen for BILAG 1 Åben Henvendelse af 28. oktober 2015 fra Løgstrup Hallen vedr. anvendelse af lokaler /15 INDSTILLING Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler den selvejende institution Løgstrup Hallen, at projektet indgår i prioriteringen af forslag til anlægsinvesteringer i den kommende budgetlægning for perioden og at Kultur- og Fritidsudvalget tager imod invitation til at besøge Løgstrup Hallen, idet møde aftales med hallen i første halvår BESLUTNING I KULTUR-OG FRITIDSUDVALGET DEN Fraværende: Mads Panny, Carsten Stenrøjl Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at meddele den selvejende institution Løgstrup Hallen, at projektet indgår i prioriteringen af forslag til anlægsinvesteringer i den kommende budgetlægning for perioden , og at Kultur- og Fritidsudvalget tager imod invitation til at besøge Løgstrup Hallen, idet møde aftales med hallen hurtigst muligt i

13 Kultur-og Fritidsudvalget Bruunshåb Papfabrik - Projekt vedr. pavillion Sagsnr.: 15/68427 Sagsansvarlig: Steen Lindgaard SAGSFREMSTILLING Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde den 26. november 2015 med følgende sagsfremstilling: Bruunshåb Papfabrik har henvendt sig til forvaltningen med henblik på at afklare mulighederne for realisering af et anlægsprojekt, som har været under udvikling siden Projektet sigter mod at etablere faciliteter, der understøtter Bruunshåb Papfabriks produktions- og formidlingsaktiviteter i en selvstændig pavillon, idet det pga. fredningsforhold ikke er muligt at etablere de nødvendige funktioner i den gamle fabriksbygning. Byrådet har i 2009 givet tilsagn om medfinansiering til en ny publikums- og servicebygning. Baggrund: I forbindelse med budget 2009 blev der afsat kr. fra udviklingspuljen til realisering af projektet under forudsætning af, at Bruunshåb Papfabrik ville kunne rejse et tilsvarende beløb. Forvaltningen har i efteråret 2015 været i dialog med papfabrikkens formand Kristian Johansen omkring projektet. Det har ikke været muligt for papfabrikken at finde opbakning fra fonde m.v. til projektet. Baggrunden er, at Bruunshåb Papfabrik er en erhvervsdrivende fond og eksterne bidragydere yder ofte ikke tilskud til den slags fonde. Papfabrikken har dog indsamlet ca kr., som er anvendt til renovering af de fredede bygninger. Bruunshåb Papfabrik har derfor henvendt sig til forvaltningen for at søge afklaring på, hvorvidt projektet vil kunne realiseres i det reducerede projekt indenfor den af Byrådet afsatte økonomiske ramme. Bruunshåb Papfabrik har forelagt forvaltningen et skitseprojekt med en forventet anlægsøkonomi på ca. 3.3 mio. kr., hvortil der søges om frigivelse af anlægstilskuddet på 2,75 mio. kr. Restfinansieringen forudsættes dækket af Bruunshåb Papfabrik, således at den samlede egenfinansiering incl. indsamlede midler til renovering af de fredede bygninger udgør ca. 1,5 mio. kr. Forvaltningen foreslår skitseprojektet funktionelt tilpasset anvendelse i sammenhæng med Naturpark Viborg, samt økonomisk i forhold til den afsatte anlægsramme, idet det på baggrund af dialog med bl.a. projektledelsen vedr. Naturpark Viborg vurderes, at det vil være muligt at tilpasse projektet således, at det vil kunne understøtte en bredere målgruppe end det oprindelige projekt. Et tilpasset projekt vil således kunne omfatte lokaler til brug for skoletjeneste, offentlige toiletter, besøgscenter for Naturpark Viborg m.v., - udover at dække Bruunshåb Papfabriks behov for opvarmede lokaler. Et sådant revideret projekt vil forudsætte, at beslutningen fra 2009, om at Bruunshåb Papfabrik skal tilvejebringe et beløb svarende til det kommunale tilsagn, revurderes. BILAG 1 Åben Bruunshåb Gl. Papfabrik - Byrådssag af 4. november 2009, inkl. bilag /15 INDSTILLING Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller, 12

14 Kultur-og Fritidsudvalget at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter sagen, at Kultur- og Fritidsudvalget på baggrund af drøftelse tager stilling til, hvorvidt sagen skal sendes til videre behandling i Økonomiudvalget. BESLUTNING I KULTUR-OG FRITIDSUDVALGET DEN Fraværende: Mads Panny, Carsten Stenrøjl Forvaltningen oplyste på mødet, at der til ekstern finansiering til renoveringen af de fredede bygninger på Bruunshåb Papfabrik er skaffet ca kr. På baggrund heraf og de på mødet faldne bemærkninger, beslutter Kultur- og Fritidsudvalget, at sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget, idet udvalget tilkendegiver, at Kultur- og Fritidsudvalget er positivt indstillet overfor, at bevillingen på kr. frigives til projektet, idet projektet dels ses som element i udviklingen af projektet Naturpark Viborg og dermed også ses som projekt, der kan bidrage som egenfinansiering i forbindelse med ansøgninger om ekstern finansiering fra fonde mv. til Naturpark Viborg projektet og dels kan løse Bruunshåb Papfabriks behov for publikums- og servicebygning. 13

15 Kultur-og Fritidsudvalget Økonomisk ledelsesinformation opgjort med udgangen af oktober 2015 Sagsnr.: 15/12049 Sagsansvarlig: Trine Christensen SAGSFREMSTILLING Økonomiudvalget behandlede i møde 23. februar 2011, proceduren for fremtidige budgetopfølgninger. Det blev besluttet, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation. Ledelsesinformationen for 2015 pr. 31. oktober 2015 kan danne grundlag for en gennemgang på udvalgsmødet - der beskrives nærmere i selve ledelsesinformationsbilaget (bilag 1). BILAG 1 Åben Økonomisk ledelsesinformation ultimo oktober /15 INDSTILLING Direktøren for Kultur, Service & Event foreslår, at udvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. oktober BESLUTNING I KULTUR-OG FRITIDSUDVALGET DEN Fraværende: Mads Panny, Carsten Stenrøjl Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at den udarbejdede ledelsesinformation pr. 31. oktober 2015 tages til efterretning. 14

16 Kultur-og Fritidsudvalget Vedr. behandling af sag fra mødet 1. okt. 2015, "Kunstkonserveringen (orienteringssag)" Sagsnr.: 15/67304 Sagsansvarlig: Ole Brandt Pedersen SAGSFREMSTILLING Udvalgsmedlem Ib Bjerregaard har fremsendt anmodning om optagelse af sag på dagsordenen for mødet 26. november 2015: I anmodningen anføres: Som varslet på sidste udvalgsmøde under meddelelser fremsendes hermed anmodning jfr. gældende regler om optagelse af punkt på næste udvalgsmøde. Med baggrund i formand Per Møller Jensens udlevering af det lukkede dagsordenspunkt på forrige udvalgsmøde til Viborg Stifts Folkeblad og den efterfølgende åbning af punktet ønskes til næste møde i udvalget optaget et punkt på dagsordenen, der beskriver og besvarer følgende: Hvad er reglerne for udlevering af materiale fra lukkede punkter til pressen, herunder beskrivelse af hvilke regler og love der eventuelt er overtrådt og konsekvensen for at overtræde dem. Tillige ønskes redegjort for hvilke instanser, der skal efterse om reglerne overtrædes. Endelig ønskes redegjort for reglerne omkring åbning af punkter, der er behandlet som lukkede punkter på udvalgsdagsordener. Hvem har kompetencen til at åbne punkterne og hvor findes hjemmelen til at punktet efter forrige møde blev åbnet? Forvaltningen vedlægger notatet vedr. Offentlighed i forhold til det politiske arbejde herunder reglerne for at referere fra byråds- og udvalgsmøder for lukkede døre. Notatet er udarbejdet i 2012 af Viborg Kommunes juridiske afdeling. Notatet blev i marts 2014 udsendt til Byrådet. Endvidere vedlægges forretningsordenen for Kultur- og Fritidsudvalget. Forvaltningen vil på mødet redegøre nærmere for reglerne set i forhold til den i henvendelsen beskrevne konkrete sag, som blev behandlet på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 1. oktober BILAG 1 Åben Notat vedr. Offentlighed i forhold til det politiske arbejde /15 2 Åben Forretningsorden for Kultur- og Fritidsudvalget /14 3 Åben Notat til omdeling på møde i Kultur- og Fritidsudvalget /15 INDSTILLING Til drøftelse. BESLUTNING I KULTUR-OG FRITIDSUDVALGET DEN Fraværende: Mads Panny, Carsten Stenrøjl På mødet omdeltes notat af 25. november 2015 vedr. de i sagen rejste spørgsmål. Notatet vedhæftes sagen som bilag 3. 15

17 Kultur-og Fritidsudvalget Punktet blev drøftet, idet forvaltningen supplerende kunne oplyse, at formuleringen vedr. forvaltningslovens 27 i det omdelte notat, er revideret i forhold til formuleringen af denne paragraf i notatet, som er vedhæftet som bilag 1 til sagen. 16

18 Kultur-og Fritidsudvalget Mødeliste for Kultur- og Fritidsudvalget (fast punkt) Sagsnr.: 15/46408 Sagsansvarlig: Lene Grønbæk SAGSFREMSTILLING Der er udarbejdet revideret mødeliste for Kultur- og Fritidsudvalget, bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelsesloven 16 stk. 1, litra f). Revideret mødeliste vedlagt som bilag 1. BILAG 1 Åben Revideret mødeliste 10/ Kultur- og Fritidsudvalget /15 INDSTILLING Direktøren for Kultur, Service & Events indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til den reviderede mødeliste. BESLUTNING I KULTUR-OG FRITIDSUDVALGET DEN Fraværende: Mads Panny, Carsten Stenrøjl Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at den reviderede mødeliste godkendes. 17

19 Kultur-og Fritidsudvalget Meddelelser og gensidig orientering Sagsnr.: 14/74517 Sagsansvarlig: Ole Brandt Pedersen SAGSFREMSTILLING 1. Meddelelser fra formanden 2. Meddelelser og gensidig orientering 3. Vedr. Foreningsdrevne motionscenter/foreningsfitness Henvendelse af 26. oktober 2015 fra DGI/DIF vedr. Foreningsdrevne motionscentre vedlægges som bilag 1. Brev af 5. november 2015 til landets kommuner fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsen vedlagt som bilag 2. Vejledning om uddeling af støtte til folkeoplysende foreninger vedlagt som bilag 3. Resume af Copenhagen Economics rapport Fører støtte til fitness og dans til forvridning af konkurrencen? vedlagt som bilag 4. Henvendelse af 12. november fra DGI Midtjylland vedr. Kommunal opbakning til foreningsfitness ja tak vedlægges som bilag Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning? Henv. fra VFOS vedlagt som bilag Århus 2017 Status 6. Opdatering af Wada s dopingliste Høringsbrev og opsummering af ændringer i 2016-listen vedlagt som bilag 7. BILAG 1 Åben Henvendelse af fra DGI / DIF vedr. Foreningsdrevne motionscentre /15 2 Åben Brev af 5. november 2015 til landets kommuner fra Konkurrence og /15 Forbrugerstyrelsen 3 Åben Vejledning om uddeling af støtte til folkeoplysende foreninger /15 4 Åben Resume af Copenhagen Economics rapport Fører støtte til fitness og dans til /15 forvridning af konkurrencen? 5 Åben Henv. af fra DGI Midtjylland vedr. "Kommunal opbakning til /15 foreningsfitness - ja tak..." 6 Åben Henv. fra VFOS vedr. tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning /15 7 Åben Brev af 12. november 2015 fra Kulturministeriet vedr. opdatering af dopinglisten.pdf /15 BESLUTNING I KULTUR-OG FRITIDSUDVALGET DEN Fraværende: Mads Panny, Carsten Stenrøjl Orientering taget til efterretning. 18

20 Kultur-og Fritidsudvalget Underskriftsside Per Møller Jensen Gudrun Bjerregaard Anders Bertel Mads Panny Ib Bjerregård Michael Nøhr Carsten Stenrøjl 19

21 Bilag: 1.1. Kulturskolen Viborg - Udviklingsplan - Oversigt Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

22 Kulturskolen Viborg Strategi 2015: Fra musikskole til kulturskole Rammen Kulturskolens DNA Udviklingen Strategiske forandringsprojekter Retningen Delmål/Fagskolemål Kulturskolemål Mission Vi giver borgerne i Viborg kommune glæden ved at skabe, udøve og opleve kunst og kultur. Ledestjerne: Shining eyes Ambitionen er, at der er lys i øjnene på Kulturskolens ansatte og elever. Målgrupper Alle kommunens borgere, herunder særligt: Daginstitutioner Folke-, fri- og privatskoler Gymnasier Øvrige uddannelsesinstitutioner Andre kulturinstitutioner Førskole- og skoleelever Unge Familier Voksne Seniorer Virksomheder Kulturskolens centrale funktioner Udvikling af årshjul for medarbejderudviklingsaktiviteter, herunder team-building, fagpædagogiske dage og MUS Indarbejdelse af budgetstyring, KPI'er og løbende forbedringer (trivsel, kvalitet og effektivitet) i hele organisationen Udvikling af model for samarbejde med folke-, fri- og privatskolerne (by og land) Indarbejdelse af den nye overenskomst for musikskoler Fastlæggelse af nyt crossover-aktivitetsudbud for kulturskoleåret 2016/17 Udarbejdelse af markedsføringsplan og ny prisstruktur Udarbejdelse af beslutningsoplæg vedr. talentudvikling Udarbejdelse af beslutningsoplæg vedr. nye fagskoler: 'Gaming' og 'Dans' Billedkunstskolen Fastlæggelse af nyt aktivitetsudbud (skabe, udøve, opleve samt korte, mellemlange, lange) for kulturskoleåret 2016/17 Delmål Omprioritering af DKK i årsbudget 2016 Ny organisation på plads gennem en fair proces Musik- og teatersalen er del af Kulturskolen Kasserneområdet indviet med et brag af en event Ny overenskomst på plads gennem en fair proces Min. 10 positive omtaler i pressen i løbet af 2016 Min likes på Facebook inden udgangen af 2016 I samarbejde med B&U: min. 1 profilskole klar til 2016/17 Fagskolemål Elevtal 2016/17 > 2015/16 Vision og strategiske mål Vi er kendt for kvalitet og opfindsomhed - både fagligt og pædagogisk - og tiltrækker anerkendte kunstnere og kulturpædagoger fra ind- og udland Vi er én sammenhængende enhed indadtil og udadtil Vi tegner Viborg nationalt på kulturskoleområdet Alle fagskoler er XGKgodkendte og statsstøttet Kulturskolen en velfungerende del af fødekæden Kulturskolen fungerer som integreret enhed i kommunen Økonomiske mål Overskud DKK 0 i 2016 Elevtal 2016/ /16 Værdier Kulturskolen tager afsæt i kommunens værdier: Mangfoldighed Ordentlighed Dygtighed Mod Den dobbelte udfordring Vi skal vedvarende skabe mere for mindre med fokus på trivsel, kvalitet og effektivitet. Dramaskolen Fastlæggelse af nyt aktivitetsudbud (skabe, udøve, opleve samt korte, mellemlange, lange) for kulturskoleåret 2016/17 Fagskolemål Elevtal 2016/17 > 2015/16 Andre mål Potentialet i crossoveraktiviteter er fuldt udnyttet Fagligt fokus Kulturskolen tilbyder et rum for faglig fordybelse med primært fokus på holdundervisning/-aktiviteter, hvor såvel bredden som talenterne kan skabe, udøve og opleve kunst og kultur, opdelt i: Korte forløb Mellemlange forløb Lange forløb Øvrige aktiviteter, herunder soloundervisning, skal understøtte disse. Organisationskultur Vi har en kultur, hvor vi spiller hinanden gode, og hvor den enkelte medarbejder tager medansvar for den fælles og egen faglighed, pædagogik og trivsel. Endvidere er købmandskab en naturlig del af vort mindset. Det betyder bl.a., at det er Kulturskolen, der indgår alle aftaler om aktiviteter, der gør brug af ansatte ved Kulturskolen og Kulturskolens faciliteter. Lærerprofil Kulturskolens lærere skal være praktiserende kunstnere og dygtige pædagoger inden for deres fagområde. Endvidere skal de have lysten og evnen til at yde professionel service overfor eleverne samt til at tiltrække elever til Kulturskolen. Forfatterskolen Fastlæggelse af nyt aktivitetsudbud (skabe, udøve, opleve samt korte, mellemlange, lange) for kulturskoleåret 2016/17 Musikskolen Fastlæggelse af nyt aktivitetsudbud (skabe, udøve, opleve samt korte, mellemlange, lange) for kulturskoleåret 2016/17 Etablering af teamstruktur Textil- og designskolen Fastlæggelse af nyt aktivitetsudbud (skabe, udøve, opleve samt korte, mellemlange, lange) for kulturskoleåret 2016/17 Fagskolemål Elevtal 2016/17 > 2015/16 Fagskolemål Elevtal 2016/ /16 Fagskolemål Elevtal 2016/17 > 2015/16 Note vedr. 'Rammen' Rammen er fundamentet for, hvordan Kulturskolen Viborg drives og udvikles. Rammen skal afspejle sig i alle Kulturskolens beslutninger og dispositioner samt aktiviteter både udadtil og indadtil. Det vil sige i måden, vi udøver ledelse, organiserer os, underviser, markedsfører os, behandler vores elever og alliancepartnere mm. Alle ansatte - ledere, koordinatorer og medarbejdere - har et medansvar for at sikre, at dette sker, og for at hjælpe hinanden tilbage på sporet, når vi er på afveje. Sådan bruges strategien Strategien er lederteamets og den enkelte medarbejders guide, når der skal træffes beslutninger, disponeres og handles i det daglige. Lederteamet følger op på strategien en gang om måneden og justerer strategien en gang i kvartalet. MEDudvalget inviteres til at levere input hertil.

23 Bilag: 2.1. Viborg Idrætsråds redegørelse vedr. undersøgelse af boldbaner og lysanlæg Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

24 Redegørelse vedr. undersøgelse af boldbaner og lysanlæg - april

25 Forord / Baggrund I 2009 og 2011 har Viborg Idrætsråd udarbejdet undersøgelser af behovet for nyanlæg og renovering af fodboldbaner og lysanlæg i Viborg Kommune. Enkelte af anlægsopgaverne i den seneste undersøgelse er endnu under forberedelse/udarbejdelse. Efter aftale mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Viborg Idrætsråd er nu gennemført en ny analyse i fællesskab med klubberne. Denne analyse bygger videre på de to førstnævnte analyser, således at de aftaler, der er indgået i forbindelse med disse analyser fortsat er gældende. Disse forhold er ikke medbragt i denne analyse, der udelukkende ser fremad. Konklusion Konklusionen på 2015 undersøgelsen kan ses af nedenstående oversigtstabel. Den anbefaler anlægs- og renoveringsopgaver for et samlet beløb på kr heraf en kommunal andel på kr KKIK (nyt lysanlæg) Foulum IF (nyt lysanlæg) Hersom B (nyt lysanlæg) Ravnsbjerg (lysafklaring) Mammen IF (drænafklaring) Houlkær IF (renovering af lys) Løgstrup GIF (renovering af lys) Møldrup (renovering af lys) Rødkærsbro (renovering af lys) Ulbjerg (renovering af lys) Skals FF (renovering af lys) KK 07 (renovering af lys) B67 (renovering bane) Hersom B (renovering bane) Overlund (renovering bane) B67 (ny bane) Diverse 2018-undersøgelse SUM Heraf kommunal medfinansiering Det bør bemærkes at indstillingen er prioriteret tidsmæssigt i forhold til behov. Dvs. at de klubber med størst behov får opgaverne løst først. Endvidere har klubberne været med til at prioritere, hvilke opgaver, der ønskes løst først. Det har fx medført, at lysanlæg og renovering heraf er højest prioriteret. Såfremt, der opstår yderligere udgifter på nogle 2

26 anlægsopgaver, udsættes opgaverne fra neden. Det skal særligt klubberne være MEGET opmærksomme på i deres læsning af Viborg Idrætsråds indstilling. Bilag 1 viser Viborg Idrætsråds detaljerede indstilling til Kulturudvalget på baggrund af analysen. Bag indstillingen ligger der en grundig proces, som der redegøres for i det følgende. Der vil også blive argumentet for valg, der er taget undervejs. Om processen Bag undersøgelsen ligger følgende proces: og 2011 undersøgelserne af behovet for boldbaner og lysanlæg, herunder de løbende drøftelser mellem Idrætsråd og Kulturudvalg 2. I forbindelse med ovennævnte drøftelser står det klart, at det er hensigtsmæssigt med en ny undersøgelse igen i , da der fortsat er et behov (omend mindre) for at renoveringer og nyanlæg. 3. Møde 1 for alle fodboldklubber i byrådssalen på rådhuset (3. november 2014) november udsendes spørgeskema til fodboldklubber (svar 14. januar 2015) 5. Påbegyndelse af behandling af data 6. Besigtigelse af lysanlæg (17. februar) 7. Besigtigelse af baner (23. februar) 8. Møde 2 mellem klubber og Viborg Idrætsråd (26. marts) 9. Viborg Idrætsråds bestyrelse udarbejder indstilling (d. 8. april) 10. Rapport fremsendes til Kulturudvalget (14. april) 11. Drøftelse mellem Kulturudvalget og Viborg Idrætsråd (30. april) 12. Orientering om indstilling for klubber (7. maj) 13. Budgetforhandlinger 14. Redegørelse til klubberne vedr. status efter budgetforlig (okt/nov) Møde 1 med fodboldklubber: analysemodel og valgsituationer På møde 1 drøftede vi med foreningerne, hvordan vi kunne undersøge, hvilke klubber, der har størst behov for renovering/nyanlæg. Som udgangspunkt for denne diskussion blev foreningerne præsenteret for den analysemodel, der er brugt ved de to tidligere undersøgelser. Grundlæggende var der fortsat enighed omkring metodikken og holdbarheden heri, og derudover blev enkelte nuancer bragt i spil til det videre arbejde. Målet med formlen er at undersøge, hvor mange af klubbens spillere, der i gennemsnit benytter en bane per time (i åbningstiden). Dette tal for belægning af klubbens baner er meget centralt i undersøgelsen, da tallet fortæller, hvor stort et pres der er på anlægget, og dermed giver et billede af klubbernes forskellige behov. På møde 1 blev klubberne enige om at benytte følgende formel til at udregne klubbernes banebelægning: 3

27 X = (truppens spillere * træningstimer) + (truppens hjemmekampe * kamptid/30 uger) Antal baner En stort set tilsvarende formel er udarbejdet for, hvor mange spillere, der i gennemsnit benytter en LYSbane per time (i åbningstiden). Lysbaner er typisk i brug i 4/10 af året. Bag ligningerne ligger en lang række beslutninger og overvejelser. I det følgende beskrives de forskellige beslutninger. Spillere Antal: Klubberne har selv angivet deres antal af medlemmer. (Tallene er kontrolleret af Viborg Idrætsråd via tal fra DBU Jylland. Uoverensstemmelser er afklaret med klubberne). Beregningsperiode: Medlemmer er opgjort som kontingentbetalere i Klubsamarbejder: I de tilfælde, hvor klubberne indgår i klubsamarbejde, har klubberne alene angivet deres egne medlemmer. Det antages, at klubberne deles om at lægge baner til klubsamarbejde i et forhold, der nogenlunde svarer til deres relative andel af spillere i samarbejdet. Befolkningsudvikling: Antal medlemmer er endvidere ganget med en faktor for befolkningsudviklingen. Det blev i fællesskab med fodboldklubberne besluttet, at regne på behovet, som det vil se ud i Hvis den by/det skoledistrikt, som klubben ligger i, fx vokser med 10 pct. frem til 2023, antages klubbens antal af medlemmer at stige med tilsvarende 10 pct. Brugstimer Antallet af spillere er efterfølgende blevet ganget med deres respektive antal af træningsog kamptimer. Der er lavet standard tal for hvor mange timer de forskellige spillere træner afhængig af deres alder, køn og niveau. Standardtal for træningstimer blev udarbejdet, da stikprøver viste en række unøjagtigheder i klubbernes egne svar. Baner Antal: Klubberne har selv angivet deres antal af baner. (Tallene er kontrolleret af Viborg Idrætsråd via tal fra tidligere anlægsundersøgelse i Viborg Kommune. Uoverensstemmelser er afklaret med klubberne). Opvisningsbaner: Alle baner tæller som én bane. Dermed tæller træningsbaner på lige fod med opvisningsbaner. Det betyder, at medlemmer gange brugstimer divideres med alle klubbens baner - ikke kun med klubbens træningsbaner. Konsekvensen er, at det bliver op til klubberne lokalt at prioritere, hvis man ønsker en bane, der er lidt mere fredet, så den er særligt god til kampe. 4

28 Skolebaner: Omkring antallet af baner i de enkelte klubber, så har vi været i en række situationer, hvor der inden for en vis radius har været skolebaner. I den forbindelse er følgende valgt: Skolebaner inden for en radius af 500 m. betragtes som lig en almindelig bane (det må så sikres, at klubberne har fuldt ret til at benytte disse) Skolebaners værdi halveres per 500 m. afstand til klubhus Skolebaners værdi halveres yderligere ved krydsning af og/eller vandring langs asfalteret vej Konklusion på møde 1: Der blev på møde 1 enighed om at anvende grundprincipperne i den ovenfor nævnte formel. Der var med andre ord enighed om at man via medlemmer gange brugstimer divideret med klubbens baner kunne identificere klubbernes belægningstalt om 8 år, og at dette er en væsentlig indikator for behovet for renovering og nyanlæg. På mødet drøftedes endvidere spørgsmålet om klubbernes egenbetaling. Her indstillede klubberne følgende niveau til Viborg Idrætsråd: Vejledende egenbetaling for foreningerne a. Nyanlæg og renovering af baner 10 % b. Nyanlæg og renovering af lysanlæg 25 % Egenbetaling kan max udgøre kr per anlægsopgave Møde 2 med fodboldklubberne: principper & prioritering På møde 2 drøftede vi principper og prioriteringen af de forskellige behov med foreningerne. Kunstgræsbaner I forlængelse af den løbende dialog med Kultur- og Fritidsudvalget har Viborg Idrætsråd meddelt, at det ikke ligger i kortene, at der på nuværende tidspunkt skal etableres flere kunstgræsbaner og slet ikke efter den % finansieringsmodel, som er brugt på de kunstbaner, der etableres som følge af de hidtidige fodboldanalyser. Viborg Idrætsråd og Kultur- og Fritidsudvalget ønsker først at få viden om behov og brugsudvikling på disse baner, før der tages stilling til eventuelle nye kunstgræsbaner, herunder en fremtidig finansieringsmodel, der også viser rimelighed i forhold til andre idrætsgrenes behov. Flere klubber har imidlertid søgt om midler til kunstgræsbaner. Derfor har sekretariatet bedt klubberne om at diskutere, hvad der skal til for, at en klub altid har ret til en kunstgræsbane (altså uanset det objektive behov i klubben og det samlede behov i kommunen). Denne diskussion er særlig relevant i perioden frem til der eksisterer en viden om behov og brugsudvikling på de nyligt etablerede baner. Klubberne bevægede sig i denne diskussion i retning af en model med en egenfinansiering på ca. 70 %, samt 5

29 opbakning fra naboklubber, herunder at det er en fordel for en ansøgning, hvis der er en vis afstand til nærmeste kunstgræsbane. I bestyrelsens følgende debat i sagen var behovsspørgsmålet af væsentlig betydning kombineret med hensynet til andre idrætsgrene og driftsudgifterne til kunstgræsbaner. Således mener idrætsrådet ikke, at det på nuværende tidspunkt er rimeligt med en model, hvor klubber altid har ret til en kunstgræsbane uanset behov. Klubbernes drøftelser og villighed i fht. parametre som egenfinansiering og samarbejde med naboklubber gør dog, at idrætsrådet er villig til at se nærmere på en given ansøgning, der scorer højt på disse parametre og samtidigt har relativt stort eget behov i sammenligning med øvrige klubber, der ikke allerede har en kunstgræsbane. Endvidere kan afstand til nærmeste kunstbane også betyde noget i vurderingen af en sådan ansøgning. Prioritering Foreningerne blev præsenteret for den hidtidige prioriteringsrækkefølge, jf. de indkomne ansøgninger (anonymt) og tidligere undersøgelser. Herefter drøftede deltagerne gruppevis den interne prioritering mellem kategorierne, hvorefter alle indleverede en klubliste. På baggrund heraf har Idrætsrådet drøftet sagen og arbejdet ud fra følgende prioriteringsliste: (1) Farlige ting (2) Etablering af lys til klubber uden lys (3) Renovering af lys (4) Renovering af baner (5) Etablering af nyt lys i klubber med stort behov, jf. data (6) Etablering af nye baner i klubber med stort behov, jf. data (7) Etablering af nye kunstbaner, jf. kunstbanedrøftelse (8) Renovering/etablering af boldhegn mv. (9) Flytning af baner/kampbaner Punkterne (8) og (9) indgår ikke i prioriteringen med mindre der i (8) er tale om farlige ting. Vedr. (9) henvises til afsluttende afsnit Særlige forhold. Anbefalingerne har været en vejledende faktor i Viborg Idrætsråds indstilling. Force Majeure I forbindelse med de tidligere fodboldanalyser har der været en klar aftale mellem klubberne, idrætsrådet og Kultur- og Fritidsudvalget, og vi har fulgt indstillingen. I løbet af årene har vi oplevet, at der er klubber, der er kommet i problemer fx i forbindelse med stormskader på lysmaster. Og der har ikke været mandat til at hjælpe i disse sager. 6

30 Efter drøftelsen af denne problemstilling har klubberne tildelt Viborg Idrætsråd et Force Majeure mandat, således at Idrætsrådet i dialog med Kultur- og Fritidsudvalget kan imødekomme Force Majeure problemstillinger løbende. Dog således, at Force Majeure ikke kan skyldes en pludselig vækst i en klubs medlemstal eller lignende. Samtidig er der enighed om, at de i indstillingen prioriterede klubønsker ikke udgår, men blot forsinkes jf. de økonomiske ressourcer. Besigtigelse af lysanlæg og baner Viborg Idrætsråd har suppleret beregninger og kontrolmekanismer med en besøgsrunde, hvor vi besøgte samtlige de klubber, der afgav ønsker om henholdsvis renovering af bane og/eller renovering af lys. Formålet med besøgsrunden var at sammenligne kvaliteten af de forskellige anlæg, samt relevansen af de forskellige renoveringsønsker. Anlæggene er efterfølgende inddelt i følgende kategorier: Rød: dårlig lys med flere sorte kegler, evt. farligt Gul: Svagt men brugbart lys, delvist kegler Grøn: Acceptabelt lys, evt. slitage på anlægget I forbindelse med besigtigelsen af baner besøgte administrationen i selskab med en anlægsgartner samtlige anlæg. Behov, opgavens omfang og ca. pris blev drøftet med anlægsgartneren. Renoveringsopgaverne er inddelt i følgende kategorier: Rød: dårlig bane, uegnet til fodbold Gul: Ujævn bane, dog brugbar Grøn: Acceptabel bane, evt. delvis slitage Ovenstående kategoriseringer er centrale i Idrætsrådets indstilling. Indstilling Følgende data er således til rådighed i forhold til en prioritering af ønskerne: Belægningstallet i 2023 Belægningstallet vedr. lysbaner i 2023 Kategorisering af behov for renovering af lysanlæg (rød, gul, grøn) Kategorisering af behov for renovering af baner (rød, gul, grøn) Estimerede priser på opgaverne Særlige forhold Bilag 1 præsenterer Viborg Idrætsråds indstilling. 7

31 Det bemærkes at indstillingen er prioriteret tidsmæssigt i forhold til behov. Dvs. at såfremt, der opstår yderligere udgifter på nogle anlægsopgaver, udsættes opgaverne fra neden. Det skal særligt klubberne være MEGET opmærksomme på i deres læsning. I forhold til indstillingen skal følgende særligt bemærkes: 2016 I 2016 er der afsat kr på det kommunale budget, jf. sidste fodboldundersøgelse. Der foreslås en række nyanlæg af lys, samt renoveringer af baner og lysanlæg. Særligt bemærkes, at renoveringen af banerne i B 67 bør igangsættes allerede i 2015 med finansiering i 2016, idet klubben har markante kapacitetsudfordringer siden flytningen til Finneruphøjhallen. Endvidere bemærkes, at Idrætsrådet foreslår en afklaring af drænforholdene på særlig udfordret areal i Mammen IF, samt an afklaring af om de senere års teknologiske udvikling kan betyde, at det er muligt at etablere et lysanlæg til Ravnsbjerg IF i Hald Ege. De objektive behov berettiger entydigt til en lysbane, men i historikken ligger en afgivelse jf. de særlige naturforhold, der gør sig gældende i området I 2017 foreslås afsat kr Der anlægges en ny bane for B 67. Det foreslås, at Viborg Kommune allerede nu går i dialog med klubben med henblik på mulige placeringer i området. Området er særdeles bakket, og det er formentligt nødvendigt at indkøbe jord derfor foreslås en høj banepris I 2018 foreslås afsat kr I beregningerne for den samlede økonomi i rapporten ligger, at den overvejende del af dette beløb kunne være medfinansiering af en ny kunstgræsbane, jf. de i rapporten beskrevne drøftelser og klubbernes ansøgning om kunstgræsbaner. Dog bemærkes samtidig, at det ikke ligger i kortene med nye kunstgræsbaner. Således er i indstillingen angivet diverse for økonomien i Dette kunne fx omhandle etablering af lysanlæg i Hald Ege eller force majeure, som vi har haft en række eksempler på i de seneste år. Endvidere foretages en ny fodboldundersøgelse, hvor særligt behovet for kunstgræsbaner undersøges i lyset af den opnåede viden om behov og brugsmønstre på de etablerede kunstgræsbaner. 8

32 Øvrige forhold fremkommet i undersøgelsen I forbindelse med udarbejdelsen af undersøgelsen, er der fremkommet en række øvrige forhold. Disse præsenteres til kulturudvalgets orientering. Flytning af klub Trojka har søgt om at flytte hele fodboldklubben ud fra et ønske om, at skole, hal, friluftsbad og fodboldklub ligger lige ved siden af hinanden. Ansøgningen er uden for denne analyses beføjelser, og projektet sendes således videre til Kultur- & Fritidsudvalgets behandling, jf. de kommunale budgetforhandlinger og større anlægsprojekter. Projektet har en økonomisk ramme på minimum + 5. mio. kr.. Den endelige økonomi vil afhænge af omfanget af de sociale rammer og nødvendige omklædningsfaciliteter. Projekter kræver yderligere behandling. Foulum IF har søgt om at flytte kampbanen fra de yderste arealer på anlægget til tæt ved hallen med henblik på at skabe sammenhæng mellem cafeteria og kampbanen. Idrætsrådet har forståelse for projektet, men vurderer samtidig at rigtigt mange klubber ville kunne have ønsker i samme kategori, og at det således kan føre til meget væsentlige udgifter, hvis der skabes præcedens via imødekommelse. Endvidere må opgaven set i lyset af andre fodboldklubbers og øvrige idrætsgrenes ønsker vurderes som værende af mindre afgørende sportslig betydning. Lysanlæg vedligehold I forbindelse med undersøgelsen af lysanlæggene har vi lagt vægten på lyskvaliteten. Idrætsrådet vurderer, at der med fordel kan igangsættes en gennemgang samtlige kommunens lysanlæg mhp. at sikre brug af lavenergipærer (driftsbesparelser), samt undersøge lyskasserne for rust, mv.. En overvejelse i den sammenhæng kunne være at lade sig inspirere af den ordning, der var gældende i den tidligere Viborg Kommune. Ordningen indebar, at Energi Viborg besigtigede samtlige lysanlæg årligt. Besigtigelsen var finansieret af Viborg Kommune, hvorimod evt. forbedringer blev finansieret af klubberne. Ordningen sikrede løbende vedligehold samt at evt. farlige forhold blev udbedret. 9

33 Indstilling Klub Opgave Udgift Kommunal Klub Opgave Udgift Kommunal Klub Opgave Udgift Kommunal KKIK Nyanlæg lys B 67 ** Nyanlæg bane Diverse Foulum Nyanlæg lys Fodboldundersøgelse Hersom Nyanlæg lys Ravnsbjerg Afklaring lys Mammen IF Afklaring dræn Houlkær Renov. lys Løgstrup Renov. lys Møldrup Renov. lys Rødkærsbro Renov. lys Ulbjerg Renov. lys Skals FF Renov. lys KK07 Renov. lys B67 * Renov. bane Hersom B. Renov. bane Overlund Renov. bane * B 67 uden egenbetaling, jf. flytningsaftale ** Arealerne er meget bakkede. Derfor må forventes ekstra * Diverse indeholder bl.a. et potentiale i fht. Force majeure, omkostninger til jordarbejde. Ravnsbjerg IF, Mammen IF og kunstgræsbaner. * Fodboldundersøgelsen 2018 vil have fokus på kunstgræsbaner Udgift i alt, kr. Heraf kommunal del, kr. Samlet ansøgningssum kr kr kr.

34 Overblik (2015) Renovering - lys Nyanlæg - lys Nyanlæg - Kunst (75-25 % model) Boldhegn (etab./reno) årstal Klub Pris årstal Klub Pris årstal Klub Pris årstal Klub Pris 2016 Løgstrup Foulum IF ingen bev. Stoholm (k) ingen bev. Vejrumbro Møldrup KKIK ingen bev. Rødkærsbro (k) ingen bev. Rødkærsbro Rødkærsbro Afklaring Ravnsbjerg ingen bev. Trojka (k) ingen bev. Skals FF Ulbjerg Afklaring Mammen IF ingen bev. Skals (k) Skals FF Hersom B KK ingen bev. Bjerringbro IF IKKE UNDERSØGT, JF. ANALYSE 2016 Houlkær ingen bev. KKIK Ordforklaring Ordforklaring Ordforklaring Ordforklaring Dårligt lys m. flere sorte kegler, evt. farligt Ekstrem høj belægning - planlægning ekstrem vanskelig Farligt Svagt, men brugbart lys - delvise kegler Meget høj belægning - planlægning meget vanskelig Væsentligt nedsllidt Acceptabelt lys, evt. slitage på anlægget Høj belægning - planlægning mulig I brug og ufarligt Renovering - baner Nyanlæg - baner Nyanlæg - Kunst (andre parametre) Flytning af baner årstal Klub Pris årstal Klub Pris årstal Klub Pris årstal Klub Pris 2015 B B Stoholm (k) ingen bev. Foulum Hersom B Rødkærsbro (k) ingen bev. Trojka Overlund ingen bev. Hersom B. (1/2) Trojka (k) ingen bev. Bjerringbro Skals (k) ingen bev. KKIK KAN UNDERSØGES, JF. ANALYSE Ordforklaring Ordforklaring Ordforklaring Ordforklaring Dårlig bane, uegnet til fodbold Ekstrem høj belægning - planlægning ekstrem vanskelig Eksisterende areal skal have anden anvendelse Ujævn bane, dog brugbar Meget høj belægning - planlægning meget vanskelig Lokalsamfundsønske. Uden for denne analyses beføjelser. Acceptabel bane, evt. delvis slitage Høj belægning - planlægning mulig Klubben kan uproblematisk fortsætte på nuværende baner

35 Bilag: 4.1. Hald Ege Idrætscenter - Brev af 27. oktober 2015 fra Advokatfirma Jakobsen vedr. nye vedtægter Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

36

37

38 Bilag: 4.2. Nye vedtægter for Hald Ege Idrætscenter - maj 2015 Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

39

40

41

42

43

44

45

46 Bilag: 4.3. Gamle vedtægter for Hald Ege Hallen (fond) Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

47

48

49

50

51

52

53 Bilag: 5.1. Henvendelse af 28. oktober 2015 fra Løgstrup Hallen vedr. anvendelse af lokaler Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

54

55

56

57 Bilag: 6.1. Bruunshåb Gl. Papfabrik - Byrådssag af 4. november 2009, inkl. bilag Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

58

59

60

61

62

63 Bilag: 7.1. Økonomisk ledelsesinformation ultimo oktober 2015 Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

64 Økonomisk ledelsesinformation Pr. 31. oktober 2015

65 Økonomisk ledelsesinformation: Introduktion Den økonomiske ledelsesinformation er opgjort pr. politikområde. Den viser: - Det korrigerede budget. - Det forventede årsresultat i indeværende regnskabsår. - Forventet afvigelse i forhold til korrigeret budget. - Det hidtidige forbrug i indeværende regnskabsår. - Hvor stor en del af det korrigerede budget, der er forbrugt i indeværende regnskabsår. - Forbrugsprocenten i sidste regnskabsår: Hvor meget forbruget på samme tidspunkt af året udgjorde af årsforbruget. Den økonomiske ledelsesinformation er baseret på både dranst 1 (driftsudgifter) og dranst 2 (statsrefusioner).. På den grafiske præsentation ses det korrigerede budget og det forventede årsresultat. Det forventede årsresultat er lig med den seneste budgetopfølgning. I kommentarerne vil man kunne læse, hvis årsresultatet forventes at afvige væsentligt fra budgettet. Derudover vil der kunne være andre kommentarer, der forklarer de viste tal. Side 2

66 Økonomisk Ledelsesinformation Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Mio. kr. Korr. budget Forventet årsresultat Forventet afv. i forhold til korr. budget ( + = merforbr) Forbrug pr. 31. okt. Forbrugs - % 2015 i forhold til korr. budget Forbrugsprocent 2014 Kultur 84,2 83,4-0,8 73,6 87,4% 86,5% Folkeoplysning og idræt 80,6 77,9-2,7 72,0 89,3% 91,4% Kommentarer: På politikområde kultur, er forbrugsprocenten en smule større i 2015 end på samme tidspunkt i På Folkeoplysning og Idræt er forbrugsprocenten en smule mindre. Dette skyldes bl.a., at der er overført et stort overskud fra 2014, som endnu ikke er forbrugt. Endvidere kan der være tale om forskydninger konteringsmæssigt. Det forventede mindreforbrug på årsresultatet på Folkeoplysning og idræt skyldes færre aktiviteter på fritidsområdet med deraf følgende mindre udgifter til lokaletilskud. side 3

67 Økonomisk Ledelsesinformation Anlæg (ekskl. forsyningsvirksomheder ) (1) Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomheder) Mio. kr. Korr. budget Forventet årsresultat Forventet afv. i forhold til korr. budget ( + = merforbr) Forbrug pr. 31. okt. Forbrugs - % 2015 i forhold til korr. budget Forbrugsprocent 2014 Anlæg i alt (ekskl. ældreboliger) 462,0 350,0-111,9 262,2 56,8% 79,4% Generelt forv. mindreforbr. -25,0-25,0 Børne- og Ungdomsudvalget 115,1 114,3-0,9 77,4 67,3% 72,1% Kultur- og Fritidsudvalget 50,6 33,2-17,5 18,8 37,2% 73,0% Teknisk Udvalg 112,7 82,7-30,0 40,3 35,7% 59,0% Ældre- og Sundhedsudv. (ekskl. ældreb.) 25,6 17,0-8,6 10,0 39,0% 92,1% Kommentarer: Generelt forventes overførsel af anlægsbeløb fra at blive på samme niveau, som de overførsler, der er sket fra dvs. ca. 175 mio. kr. (inkl. jordforsyning) Den højere forbrugsprocent i 2014 på Kultur-området skyldes tilskud til bl.a. Bjerringbro Idrætspark, Halprojekter i Møldrup og Skals, boldbaner i Borup og Nørremarken samt forbedring af faciliteter i Viborg Stadionhal. Desuden kan af større anlægsbeløb nævnes opstart af Generation Handball og omindretning af Viborg Bibliotekerne. side 4

68 Økonomisk Ledelsesinformation Anlæg (ekskl. forsyningsvirksomheder) (2) Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomheder) Mio. kr. Korr. budget Forventet årsresultat Forventet afv. i forhold til korr. budget ( + = merforbr) Forbrug pr. 31. okt. Forbrugs - % 2015 i forhold til korr. budget Forbrugsprocent 2014 Økonomi- og Erhvervsudvalget (alm. anlæg) 105,0 92,7-12,4 95,4 90,8% 100,9% Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 33,0 27,0-5,9 15,3 46,3% 72,0% Klima- & Miljøudvalget 15,5 3,8-11,7 3,1 19,8% 6,6% Beredskabskommissionen 4,4 4,4 0,0 2,0-34,4% Ældreboliger 14,5 10,1-4,4 7,6 52,4% 96,5% Kommentarer: Se foregående side. side 5

69 Bilag: 8.2. Forretningsorden for Kultur- og Fritidsudvalget 2014 Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 74052/14

70 Januar 2014 Forretningsorden for de stående udvalg Forretningsorden for Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget er et stående udvalg, nedsat i henhold til 6 og 16 i Styrelsesvedtægt for Viborg Kommune Valg af formand og næstformand 1 Stk. 1. På det første møde i udvalgets funktionsperiode (det konstituerende møde) - der indkaldes af det udvalgsmedlem, der har den længste byrådsanciennitet 1 - vælger udvalget sin formand og næstformand. Valgene sker ved flertalsvalg, jf. styrelseslovens 24, stk. 1. Stk. 2. Hvis formanden er midlertidigt fraværende, overtager næstformanden formandshvervet. Udtræder formanden af udvalget, vælger udvalget en ny formand ved flertalsvalg. Tilsvarende vælger udvalget en ny næstformand ved flertalsvalg, hvis næstformanden udtræder af udvalget. Stk. 3. Udvalget kan til enhver tid omkonstituere sig ved valg af ny formand og næstformand. Mødevirksomhed 2 Stk. 1. Udvalgets møder er ikke offentlige. Stk. 2. Udvalget fastsætter selv sin årlige mødeplan under behørig hensyntagen til det af Byrådet godkendte udkast til overordnet politisk mødestruktur for det pågældende år. Stk. 3. Ekstraordinært møde afholdes, når formanden finder det nødvendigt, eller når det forlanges af et flertal af udvalgets medlemmer. Stk. 4. Hvis et medlem er forhindret i at deltage i et udvalgsmøde, meddeler medlemmet dette til formanden eller til udvalgets sekretær inden mødets afholdelse. 3 Stk. 1. Udvalget kan tillade såvel ansatte i Kommunens tjeneste som andre personer at overvære møderne med henblik på en sags oplysning. Stk. 2. Borgmesteren har ret til at deltage i udvalgets møder dog uden stemmeret. I forbindelse med alle udvalgsmøder optages et fast punkt på dagsordenen med følgende formulering: Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder. 4 Indkaldelse til møde Stk. 1. Formanden er ansvarlig for forberedelse, indkaldelse og ledelse af udvalgets møder. 5 1 Valget af formand ledes af det udvalgsmedlem, der har den længste byrådsanciennitet dvs. den, der sammenlagt længst har været medlem dels af byrådet for den nye Viborg Kommune, dels byrådet/kommunalbestyrelsen for en eller flere af sammenlægningskommunerne. Hvis flere af udvalgets medlemmer har samme byrådsanciennitet, indkaldes og ledes det konstituerende møde af det udvalgsmedlem, der er ældst i alder. Valget af næstformand ledes af den nyvalgte formand eller i dennes forfald af det udvalgsmedlem, der har ledet formandsvalget. 1

71 Stk. 2. Indkaldelse til ordinære møder sker ved udsendelse af udkast til dagsorden til udvalgets medlemmer senest 4 hverdage forud for mødet. Sammen med udkast til dagsorden udsendes det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen. Dagsordensudkastet sendes endvidere til orientering til de øvrige byrådsmedlemmer samt offentliggøres på Kommunens hjemmeside med de begrænsninger, der følger af bestemmelser om tavshedspligt m.v. Stk.3. Ved indkaldelse til ekstraordinært møde giver udvalgsformanden i videst muligt omfang udvalgsmedlemmerne underretning om de sager, der skal behandles på mødet. Hvis et udvalgsmedlem senest 8 dage forud for et ordinært møde har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter formanden denne sag på dagsordenen til førstkommende møde. 6 Beslutninger og beslutningsprotokol 7 Stk. 1. Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Alle beslutninger træffes ved stemmeflertal. Stk. 2. Der kan ikke træffes beslutning i sager, som ikke er optaget på dagsordenen (tillægssag), medmindre alle tilstedeværende medlemmer er enige herom. Stk. 3. Formanden kan på udvalgets vegne afgøre sager, der ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Borgmesteren underrettes forudgående om afgørelsen af sager, som ikke tåler opsættelse. Stk. 4. Formanden orienterer senest på førstkommende ordinære udvalgsmøde udvalget om sager, som formanden på udvalgets vegne har afgjort iht. 7, stk. 3, 1. pkt. 8 Stk. 1. Der føres en protokol over udvalgets møder, hvori dagsordenen for mødet og de trufne beslutninger indføres. Stk. 2. Oplysning om fraværende medlemmer anføres i beslutningsprotokollen. Det skal desuden fremgå af protokollen, hvilke sager de enkelte medlemmer har deltaget i forhandlingen af og afstemningen om. Stk. 3. For den enkelte sag skal voteringens udfald fremgå af protokollen. Stk. 4. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen, og kan ved sagens fremsendelse til et andet udvalg, Byrådet eller en anden myndighed ledsage denne med en skriftlig begrundelse for sit standpunkt. Udvalgsformanden kan fastsætte en frist for medlemmets aflevering af en sådan skriftlig begrundelse. Stk. 5. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert medlem kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at sagen ønskes indbragt til afgørelse af Byrådet. 9 Delegation 10 Udvalg kan delegere beslutningskompetence til formanden eller Forvaltningen. Delegationen kan til enhver tid tilbagekaldes. Habilitet 11 Stk. 1. Udvalget træffer beslutning om, hvorvidt et medlems interesse i en sag er af en sådan beskaffenhed, at medlemmet er udelukket fra at deltage i udvalgets forhandling og afstemning om sagen (inhabilitet). Hvis et medlem er inhabilt, skal den pågældende forlade mødelokalet, mens sagen behandles. Medlemmet kan dog deltage i udvalgets behandling og afstemning om habilitetsspørgsmålet. Stk. 2. Et medlem skal underrette formanden forud for mødet, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet. 2

72 Forståelse af forretningsordenen, ikrafttræden m.v. 12 Udvalgets medlemmer er forpligtet til foreløbigt at rette sig efter formandens afgørelse med hensyn til forståelsen af forretningsordenens bestemmelser, men spørgsmålet kan indbringes for udvalget på dettes næste møde Ethvert medlem af udvalget kan for dette indbringe ethvert spørgsmål om formandens virksomhed, og formanden skal meddele udvalget de oplysninger, dette forlanger. Formanden er i enhver henseende undergivet udvalgets beslutning Stk. 1. Denne forretningsorden er godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget 07. januar 2014 og 28. januar Stk. 2. Ændringer i eller tillæg til denne forretningsorden, skal behandles på 2 ordinære udvalgsmøder. Kultur- og Fritidsudvalget, den 28. januar 2014 Udvalgsformand Per Møller Jensen Sekretær Lars Stentoft 3

73 Bilag: 8.3. Notat til omdeling på møde i Kultur- og Fritidsudvalget Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

74

75

76

77 Bilag: 8.1. Notat vedr. Offentlighed i forhold til det politiske arbejde Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

78

79

80

81

82 Bilag: 9.1. Revideret mødeliste 10/ Kultur- og Fritidsudvalget Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

83 28. oktober /46408 Mødeliste 2015 Kultur- og Fritidsudvalget Med på listen. Udvalgsmøder, arrangementer, konferencer og møder mv., som har været nævnt på Kulturog Fritidsudvalgets møder. Dato på nye tiltag er anført med rødt Dato Tidspunkt Aktivitet Sted Godkendelse Litra F* KFU-møde M1.11/Rådhuset Kunstgræsbane projektmøde Liseborg, Viborg KFU-møde M4.3/Rådhuset Konference: Den åbne skole og biblioteket Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, København Besigtigelsestur idrætsanlæg KFU-møde Bjerringbro Idrætspark -> Alhedehallen Frederiks -> Stoholm Fritids- og Kulturcenter -> Viborg FF anlæg Kirkebækvej M1.17/Rådhuset Kulturpolitisk Topmøde 2015 Skraaen i Nordkraft/Aalborg Møde med Café Livre og Rødkærsbro Rødkærsbro Hallen Studietur Viborg Elite Nordre Skole/Viborg KFU-møde Kulturklubfest/Kultur og M1.4/Rådhuset Peter Larsen Kaffe/Viborg Idrætsfonden Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 2015 Scandinavian Congress Center/Århus KFU-møde Viborg Lounge KFU Studietur Edinburgh/Newcastle Repræsentantskabsmøde Viborg Lounge Viborg Idrætsråd Indvielse Bjerringbro Bjerringbro Idrætspark Idrætspark KFU-møde M1.4/Rådhuset Rejsegilde Uhrebanen Uhre Motorbane/Karup Indvielse Skals Hallen Skals Idræts- og Svømmehal KFU-møde Viborg Stadion Center Indvielse kunstgræsbaneanlæg Frederiks Indvielse Sønæs Alhede Hallerne Frederiks Sønæs/Viborg KFU-møde M1.11/Rådhuset Viborg Atletik og Motion Viborg Atletikstadion 75 års jubilæum KFU-møde M1.11/Rådhuset KFU-møde M1.11/Rådhuset Kulturstyrelsens Årsmøde Hotel Nyborg Strand/Nyborg Møde med Danmarks Herning Fotomuseum Møde med de selvejende Skals Idrætscenter idrætshaller Fællesmøde med TU M1.4/Rådhuset * Denne kolonne anvendes kun, hvis der er tale om en aktivitet, hvor udvalget specifikt har godkendt (eller forventer at godkende), at deltagelse i aktiviteten berettiger til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter Litra F. I denne kolonne angives dato for det møde, hvor godkendelsen fandt sted. I samme kolonne angives i parentes navnet på det byrådsmedlem, som har anmodet om, at aktiviteten godkendes iht. Litra F. Hvis forvaltningen har fremsat forslag om godkendelse, skrives (Forvaltning). Eksempel: (Svend Pedersen).

84 28. oktober / KFU-møde Viborg Stadion Center Fællesmøde med TU M1.4/Rådhuset KFU-møde M1.11/Rådhuset * Denne kolonne anvendes kun, hvis der er tale om en aktivitet, hvor udvalget specifikt har godkendt (eller forventer at godkende), at deltagelse i aktiviteten berettiger til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter Litra F. I denne kolonne angives dato for det møde, hvor godkendelsen fandt sted. I samme kolonne angives i parentes navnet på det byrådsmedlem, som har anmodet om, at aktiviteten godkendes iht. Litra F. Hvis forvaltningen har fremsat forslag om godkendelse, skrives (Forvaltning). Eksempel: (Svend Pedersen).

85 Bilag: Brev af 5. november 2015 til landets kommuner fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsen Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

86 Viborg Kommune Prinsens Alle Viborg Dato: 5. november 2015 Sag: METS-14/ /CHM, HBF Offentlig støtte til foreninger Kære Lasse Sigen Jacobsen Et konkurrencedygtigt marked kræver, at offentlig støtte til foreninger ikke er med til at skabe urimelige vilkår for private virksomheder, der opererer på samme marked. Vi har gennem længere tid modtaget henvendelser fra private fitnesscentre og danseskoler vedrørende den offentlige støtte, som bl.a. kommunerne giver til landets fitness- og danseforeninger. Vi offentliggør i dag en rapport udarbejdet af Copenhagen Economics, som omhandler den offentlige støttes effekter på konkurrencen på fitness- og danseområdet. Rapporten kan ses her og du kan læse et resume af den i det vedlagte bilag. Vi vil på baggrund af rapportens konklusioner ikke undersøge området yderligere på nuværende tidspunkt. Men det er vigtigt, at I er opmærksomme på at skabe de bedste rammer for konkurrencen, så I ikke kommer til at forvride konkurrencen mellem foreningerne og de private virksomheder. Flere kommuner har efterspurgt vejledning på området. Vi har derfor udarbejdet vedlagte vejledning, der kan give inspiration til, hvordan den offentlige støtte kan uddeles i fremtiden. Vejledningen er også offentliggjort på vores hjemmeside. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej Valby Tlf Fax CVR-nr EAN-nr [email protected] ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Vi vil gerne give jer mulighed for at høre mere om konkurrencehensynet. Vi vil derfor afholde en række informationsmøder rundt omkring i landet, hvor vejledningen vil blive uddybet, og hvor dine medarbejdere kan få klare svar på deres spørgsmål. Vi vender tilbage til jer, når mødedatoerne er fastlagt. Med venlig hilsen Carsten Smidt Vicedirektør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Spørgsmål kan stilles til: Christel Machholdt Arnstedt på / [email protected] Helena Berg Forchhammer på / [email protected]

87 Bilag: Vejledning om uddeling af støtte til folkeoplysende foreninger Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

88 Vejledning om uddeling af støtte til folkeoplysende foreninger 1. Folkeoplysende støtte Kommunalbestyrelsen er ifølge folkeoplysningsloven forpligtet til at uddele støtte til folkeoplysende foreningsarbejde for at sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i den frie folkeoplysende virksomhed. Folkeoplysningsområdet er bredt og omfatter bl.a. idrætsaktiviteter, herunder fitness og dans. Nogle af de aktiviteter, som er støtteberettigede efter folkeoplysningsloven, udbydes også af private virksomheder. Mens de folkeoplysende foreninger kan få forskellige former for støtte, udbyder de private virksomheder deres aktiviteter på normale markedsvilkår. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ønsker at vejlede kommunerne om, hvordan man inddrager hensynet til konkurrencen ved fastsættelsen af den lokale tilskudsmodel for folkeoplysende foreninger. Ved at være opmærksomme på hensynet til konkurrencen, kan kommunerne være med til at skabe eller bibeholde en god og sund konkurrence mellem de forskellige udbydere og derved bl.a. fremme tilbuddene til borgerne. Nærværende vejledning tager udgangspunkt i fitness- og danseområdet, men kan også bruges på andre folkeoplysningsområder. Da de enkelte kommuner fastsætter tilskudsmodellerne ud fra deres lokale forhold, er det forskelligt, hvordan kommunerne uddeler den folkeoplysende støtte i praksis. Vejledningen bør læses med dette for øje. De to vigtigste budskaber i vejledningen Inddrag hensynet til konkurrencen ved uddeling af støtte til folkeoplysende foreningsarbejde Undersøg markedet før støtten uddeles, så der kan tages hensyn til konkurrencen og de private virksomheder 2. Det konkurrenceretlige aspekt Konkurrenceloven Konkurrenceloven har til formål at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse. Det skal ske gennem sikring af en virksom konkurrence til gavn for virksomheder og forbrugere. Loven omfatter enhver form for erhvervsvirksomhed også støtte ved hjælp af offentlige midler til erhvervsvirksomhed og indeholder bl.a. regler om konkurrenceforvridende offentlig støtte. Konkurrenceforvridning kan fx opstå, når en virksomhed får offentlig støtte og dermed opnår en økonomisk fordel, som andre virksomheder på markedet ikke har adgang til. I

89 SIDE 2 så fald vil konkurrencen kunne blive forvredet mellem de virksomheder, der får støtte, og dem der ikke får. Reglerne om konkurrenceforvridende støtte Hvis en offentlig støtte både er konkurrenceforvridende og ulovlig i henhold til offentlig regulering, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbyde, at støtten skal bringes til ophør eller tilbagebetales til staten. Det følger af konkurrencelovens 11 a, stk. 1. Påbud kan udstedes, når støtten direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen og ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering. Afgørelsen af om en ydet støtte er lovlig træffes som udgangspunkt af vedkommende minister eller den kommunale tilsynsmyndighed, jf. 11 a, stk. 3. Støttens betydning for konkurrencen Offentlig støtte, der er lovlig, er ikke nødvendigvis fornuftig. En lovlig støtte medvirker ikke nødvendigvis til at fremme en effektiv anvendelse af samfundets ressourcer. Folkeoplysningsloven forpligter kommunen til at anvise lokaler til folkeoplysende aktiviteter samt at yde tilskud, herunder lokaletilskud, til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Kommunen kan derudover beslutte at yde tilskud, herunder lokaletilskud, til aktiviteter for personer over 25 år. Folkeoplysningsloven giver endvidere kommunen mulighed for at yde forhøjet tilskud til fx særlige aktivitetsformer og personer med særlige behov, jf. folkeoplysningslovens 19, stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler, at kommunen inddrager hensynet til konkurrencen, når den træffer beslutninger om ydelse af forhøjet tilskud. Det er fx væsentligt at holde for øje, om ydelse af forhøjet tilskud til en bestemt aktivitetsform eller persongruppe kan have mulige konkurrenceforvridende følgevirkninger for de private virksomheder, der tilbyder den samme aktivitetsform. Hvis konkurrencen forvrides til fordel for de folkeoplysende foreninger, er der risiko for, at de private virksomheder afholder sig fra at træde ind på markedet eller forlader det. Det kan i sidste ende medføre et begrænset udbud af den pågældende aktivitet på markedet. Det kan også resultere i en mindre geografisk dækning, færre forskellige tilbud i kommunen og mindre nyudvikling af aktivitetstilbud alt sammen til ulempe for borgerne. Det er derfor væsentligt at finde en balance mellem hensynet til at sikre gode og billige folkeoplysende idrætstilbud mv. i det frivillige foreningsliv og hensynet til at sikre rimelige konkurrencevilkår for de private virksomheder. Hvor der kan være mulige konkurrenceforvridende følgevirkninger for private virksomheder, skal kommunen endvidere være særligt opmærksom på folkeoplysningslovens krav til formål og foreningsdannelse, når den støtteberettigede forening vurderes, jf. folkeoplysningsbekendtgørelsens 2, stk Hvordan inddrager I konkurrencehensynet i praksis? Ved beslutningen om hvilke aktivitetsformer og persongrupper, som kommunen vil give forhøjet tilskud til, er det en god ide først at undersøge markedet.

90 SIDE 3 Et vigtigt forhold i den forbindelse er at undersøge det eksisterende udbud af en pågældende aktivitetsform i kommunen og de priser, den udbydes til. Det gælder både for folkeoplysende foreninger og private virksomheder. Det er også relevant at undersøge graden af brugeroverlap og geografisk overlap mellem den pågældende aktivitetsform og det eksisterende udbud hos folkeoplysende foreninger og private virksomheder. Det kan fx vise sig, at aktivitetsformen allerede udbydes til lave priser af flere foreninger og private virksomheder i kommunen. Kommunen kan i den forbindelse overveje, om der så er behov for at give et forhøjet tilskud til denne aktivitetsform. Ved undersøgelsen af markedet kan I bl.a. overveje spørgsmålene i Boks 1.1. Boks 1.1 Relevante spørgsmål ved undersøgelse af markedet Er der andre folkeoplysende foreninger i kommunens område eller nærområde, som tilbyder den samme aktivitetsform? Hvor mange er der tale om? Hvad er prisniveauet? Er de eksisterende priser så lave, at de fleste borgere har mulighed for at betale? Er der private virksomheder i kommunens område eller nærområde, som tilbyder den samme aktivitetsform? Hvor mange er der tale om? Hvad er prisniveauet? Er de eksisterende priser så lave, at de fleste borgere har mulighed for at betale? Hvor langt er der mellem de foreninger og private virksomheder, som tilbyder den samme aktivitetsform? Har I fået klager over tidligere uddelt støtte til aktivitetsformen fra de private virksomheder? Hvis aktivitetsformen allerede er udbudt, er der så overlap mellem brugerne, eller retter aktiviteterne sig til forskellige brugergrupper? Er der forskel på brugernes alder (fx seniorer, unge, børn mv.)? Udbyder de private virksomheder samme træningsfaciliteter, hold mv.? Udbydes aktiviteterne i samme tidsrum (fx morgenhold, aftenhold, weekendhold)? Hvad svarer det påtænkte støttebeløb til i prisforholdet mellem de eksisterende foreninger og private virksomheder?

91 SIDE 4 Eksempel på inddragelse af konkurrencehensynet Et eksempel på de ovennævnte overvejelser tager udgangspunkt i, at en kommune er ved at revidere dens lokale tilskudsmodel for folkeoplysende foreninger og skal afklare, om den vil give forhøjet tilskud til yoga-aktiviteter i kommunen. Kommunen undersøger derfor det eksisterende udbud i kommunen og konstaterer, at der er 8 folkeoplysende foreninger, 5 private fitnesscentre og 3 private yogaklubber, der udbyder yoga. Et tjek på deres hjemmesider viser, at priserne generelt er forholdsvist lave. Kommunen konstaterer videre, at de 8 folkeoplysende foreninger ligger spredt rundt omkring i kommunen, mens de 5 fitnesscentre og 3 yogaklubber primært ligger i centrum. Den vurderer, at størstedelen af kommunens borgere har mulighed for at gå til yoga inden for en forholdsvis kort afstand af deres bopæl enten hos en folkeoplysende forening, et fitnesscenter eller en yogaklub. Ud fra antallet, beliggenheden og priserne for de eksisterende udbud af yoga-aktiviteter i kommunen, vurderer den, at langt størstedelen af borgerne allerede har gode muligheder for at gå til yoga. Det tyder derfor på, at der ikke umiddelbart er behov for at give forhøjet tilskud til yoga-aktiviteter i kommunen. Det viser sig dog, at 6 ud af de 8 foreninger kun udbyder yoga til unge mellem år, mens målgruppen hos de private fitnesscentre og yogaklubber er i alderen år. Kommunen vurderer derfor, at der kan være et behov for at give forhøjet tilskud til yoga for personer over denne aldersgrænse. Kommunen har generelt stort fokus på at aktivere de ældre borgere i kommunen, og den vedtager derfor at give forhøjet tilskud til yogaaktiviteter, der udbydes til personer over 60 år. 4. Kontaktinfo Spørgsmål til vejledningen eller konkurrencereglerne er velkomne og kan rettes til:» Christel Machholdt Arnstedt på tlf eller mail [email protected]» Helena Berg Forchhammer på tlf eller mail [email protected] Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, november 2015

92 Bilag: Resume af Copenhagen Economics rapport Fører støtte til fitness og dans til forvridning af konkurrencen? Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

93 Dato: 5. november 2015 Sag: METS-14/ Resume af Copenhagen Economics rapport Fører støtte til fitness og dans til forvridning af konkurrencen? 1. Indledning Kommunerne kan efter folkeoplysningsloven 1 yde tilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge under 25 år og folkeoplysende voksenundervisning mv. Støtten gives bl.a. til fitnessforeninger og foreningsdrevne danseskoler og består typisk i aktivitets- og lokaletilskud eller anvisning af gratis lokaler. Fitnessforeningerne og de foreningsdrevne danseskoler kan derudover få tildelt støtte efter udlodningsloven 2. Udlodningsmidlerne 3 fordeles af specialorganisationerne under DGI og DIF, herunder Foreningsfitness I/S, DGI Dans og Musik og Danmarks Sportsdanserforbund. Støtten består typisk i form af gratis rådgivning, tilskud til uddannelse/kurser, organisering af turneringer og formidling af rentefrie lån. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennem en årrække fået henvendelser fra flere kommercielle fitnesscentre og danseskoler, som mener, at den støtte, der gives via folkeoplysningsmidler og udlodningsmidler, forvrider konkurrencen. Styrelsen har derfor bedt Copenhagen Economics om at undersøge omfanget og effekterne af den offentlige støtte, der gives til foreningerne. Copenhagen Economics har i oktober 2015 udarbejdet en rapport på baggrund af den indledende undersøgelse. I det følgende gives et resume af rapporten. Den kan desuden læses i sin helhed på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside: 2. Undersøgelsen Copenhagen Economics gennemførte i marts 2015 en spørgeskemaundersøgelse blandt 12 udvalgte kommuner. Formålet hermed var at afdække omfanget og effekterne af den støtte, som kommunerne giver til fitnessforeninger og de foreningsdrevne 1 Bekendtgørelse af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (nr. 854 af 11. juli 2011). 2 Bekendtgørelse af lov om udlodning af oveskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål (nr. 115 af 31. januar 2015). 3 Udlodningsmidler blev tidligere kaldt tips- og lottomidler.

94 danseskoler i medfør af folkeoplysningsloven. Undersøgelsen blev udformet som en stikprøve. Til brug for undersøgelsen gennemførte Megafon en spørgeskemaundersøgelse af danskernes brug af fitness og dans. Formålet hermed var at afdække brugernes kriterier for deres valg af fitnesscenter eller danseskole og deres vilje til at skifte fra en kommerciel til en foreningsdrevet aktør og omvendt. I alt deltog respondenter i undersøgelsen. 3. Rapportens konklusioner Risikoen for forvridning af konkurrencen er ifølge rapporten størst, når følgende fire betingelser er opfyldt: 1. Støtten er af væsentligt omfang. 2. De kommercielle aktører og foreningerne ligger tæt ved hinanden. 3. En stor gruppe af brugere er villige til at skifte mellem en kommerciel aktør og en forening. 4. De udbudte aktiviteter er ensartede på tværs af kommercielle aktører og foreninger. Copenhagen Economics har derfor undersøgt omfanget af den offentlige støtte til fitnessforeninger og de foreningsdrevne danseskoler, det geografiske overlap samt bruger- og produktoverlappet. På den baggrund opstiller rapporten tre hovedkonklusioner: 1. Der er for både fitness og dans kun begrænset risiko for konkurrenceforvridning på nationalt plan. 2. Der er risiko for lokal forvridning af konkurrencen mellem de foreningsdrevne og kommercielle fitnesscentre. 3. Der er moderat risiko for lokal forvridning af konkurrencen mellem de foreningsdrevne og kommercielle danseskoler. Hovedkonklusionerne uddybes i det følgende. 1. Dans og fitness på nationalt plan Rapporten konkluderer, at der kun er en begrænset risiko for konkurrenceforvridning på nationalt plan. Det skyldes hovedsageligt støttens begrænsede samlede omfang på årligt hhv. 9,5 mio. kr. for fitness og 7,9 mio. kr. for dans 4. I forhold til fitness, bygger konklusionen videre på, at både det geografiske overlap og produktoverlappet mellem fitnessforeninger og kommercielle fitnesscentre er begrænset. 4 Tallene er for året

95 I forhold til dans, bygger konklusionen videre på, at både brugeroverlappet og produktoverlappet mellem danseforeninger og kommercielle danseskoler er begrænset. Dertil kommer, at brugerne af danseforeninger og kommercielle danseskoler lægger vægt på forskellige ting ved deres valg. Konklusionerne for både fitness og dans skal ses i forhold til, at børn og unge, der modtager det højeste støttebeløb som følge af lovgivningen, i dag ofte benytter kommercielle tilbud, mens voksne hyppigere benytter foreningerne. Det tyder på, at problemet ikke er særlig udbredt. Konklusionerne skal videre ses i lyset af, at eventuel lokal konkurrenceforvridning afhænger af lokale forhold og skal analyseres herefter. 2. Fitness på lokalt plan Omfanget af støtte Støtten per medlem i en fitnessforening under Foreningsfitness kan være betydelig. For de yngste medlemmer (under 25 år) kan støtten udgøre op til 25% af prisen på et medlemskab i et kommercielt fitnesscenter. Det er dog ikke alle foreninger, der modtager alle (eller nogen) former for tilskud og støtte, og de enkelte støttebeløb kan variere meget foreningerne i mellem. Det skyldes blandt andet, at folkeoplysningsmidler tildeles efter lokale prioriteringer i de enkelte kommuner. Geografisk overlap Der er et betydeligt geografisk overlap mellem en andel af de kommercielle fitnesscentre og fitnessforeningerne. Ca. 10% af de kommercielle fitnesscentre ligger inden for 3 km af en fitnessforening, og ca. 30% ligger inden for 5 km af en fitnessforening. Afstanden er væsentlig, fordi nærhed til bopælen er en af de vigtigste parametre i fitnessbrugeres valg af fitnesscenter. Rapporten konkluderer derfor, at der er væsentlige geografiske overlap mellem de foreningsdrevne og kommercielle fitnesscentre. Brugeroverlap Der er et betydeligt brugeroverlap mellem kommercielle fitnesscentre og fitnessforeninger. For brugerne af fitnessforeninger har organisationsformen en større betydning, idet halvdelen af brugerne angiver, at de ville foretrække at skifte til et andet foreningsdrevet center, hvis deres nuværende fitnessforening lukkede. Det kan betyde, at en andel af disse brugere slet ikke ville dyrke fitness uden for foreningsverdenen. For 43% af brugerne i fitnessforeninger har organisationsformen dog ingen betydning. Brugerne af kommercielle fitnesscentre og foreninger vægter desuden de samme parametre højt i deres valg af fitnesscenter; afstand til bopæl, pris og fleksible åbningstider. En forskel mellem brugerne af kommercielle fitnesscentre og fitnessforeninger er medlemmernes aldersfordeling. Der tegner sig et billede af, at 3

96 unge under 30 år typisk træner i kommercielle centre, mens de ældre brugere træner i foreningerne. Der findes imidlertid også en stor fællesmængde, da ca. halvdelen af medlemmerne i begge typer centre ligger i aldersgruppen år. Produktoverlap Der er stor variation i produktudbuddet blandt kommercielle fitnesscentre og fitnessforeninger. Produktoverlappet er mest markant mellem fitnessforeningerne og de mindste kommercielle centre, der typisk findes uden for de større byer. De fleste brugere af kommerciel fitness bruger imidlertid de større fitnesscentre (f.eks. FitnessWorld og Fitness.dk), der kun har et mindre produktoverlap med fitnessforeninger. Der er dermed kun et meget lille produktoverlap mellem de foreningsdrevne fitnesscentre og de større kommercielle centre, som typisk ligger i større byer. Overordnet er der imidlertid stor forskel på serviceniveauet i foreningsdrevne og kommercielle fitnesscentre, idet serviceniveauet i de foreningsdrevne typisk er lavere end serviceniveauet i de kommercielle. Konklusion På baggrund af undersøgelsen vurderes det, at der er risiko for lokal konkurrenceforvridning mellem fitnessforeninger og kommercielle fitnesscentre. Denne risiko er særligt udtalt for de mindste kommercielle fitnesscentre, som typisk er placeret uden for de større danske byer, og som typisk har et væsentligt produktoverlap med lokale fitnessforeninger. Risikoen er størst for fitnessbrugere under 25 år, der typisk modtager en højere offentlig støtte end brugere over 25 år. 3. Dans på lokalt plan Omfanget af støtte Støtten per medlem i en danseforening under Danmarks Sportsdanserforbund kan være betydelig. For de yngste medlemmer (under 25 år) kan støtten udgøre op til ca. 40% af prisen på et medlemskab i en kommerciel danseskole (ca kr.). Det er dog ikke alle danseforeninger, der modtager alle (eller nogen) former for tilskud og støtte, og de enkelte støttebeløb kan variere meget foreningerne i mellem. Det skyldes bl.a., at folkeoplysningsmidler tildeles efter lokale prioriteringer i de enkelte kommuner. Støtten til en forening under DGI Dans og Musik, som modtager alle former for tilskud og støtte, er lavere end støtten til foreninger under Danmarks Sportsdanserforbund. For de yngste medlemmer vil støtten dermed ikke udgøre mere end knap 15% af prisen på et medlemskab i en kommerciel danseskole. 4

97 Geografisk overlap Ca. 34% af alle kommercielle danseskoler ligger i en kommune, hvor der også er en forening under Danmarks Sportsdanserforbund, og 97% af de kommercielle danseskoler ligger i en kommune, hvor der også er en forening under DGI Dans & Musik. Det er dog værd at understrege, at overlappet med foreningerne under Danmarks Sportsdanserforbund er det væsentligste, og at hele 66% af de kommercielle danseskoler ikke har et sådant overlap i hjemkommunen. Brugeroverlap 24% af brugerne i de foreningsdrevne danseskoler ville foretrække at skifte til en anden foreningsdrevet danseskole, hvis deres nuværende danseskole lukkede. Det kan betyde, at en andel af disse brugere slet ikke ville danse uden for foreningsverdenen. For 67% af brugerne i de foreningsdrevne danseskoler har organisationsformen ingen betydning, mens 4% endda ville foretrække at skifte til en kommerciel danseskole. Men brugerne af kommercielle danseskoler og foreninger vægter forskellige parametre højt i deres valg af danseskole. Fx vægter foreningsbrugerne det sociale samvær højest, mens brugerne af kommercielle danseskoler vægter kvaliteten af undervisningen højest - og kun 13% af brugerne af de kommercielle og foreningsdrevne danseskoler nævner prisen som en vigtig parameter for deres valg af danseskole. Samlet set er der kun et moderat overlap mellem brugerne i kommercielle danseskoler og brugerne i foreningsdrevne danseskoler, da brugerne vægter forskellige ting højt i deres valg af danseskole. Aldersfordelingen er også væsentligt forskellig mellem de kommercielle og foreningsdrevne skoler. På trods af kun et moderat brugeroverlap mellem kommercielle og foreningsdrevne danseskoler, ville en meget stor andel af de kommercielle brugere være villig til at skifte til en forening. Organisationsformen i sig selv har tilsyneladende en meget lille betydning, når de øvrige valgkriterier er opfyldt, dvs. kvaliteten, afstanden til bopæl og udbuddet af danseformer. Produktoverlap Der er store forskelle på danseskolerne i Danmark. Først og fremmest er der forskelle i udbuddet af danseformer, turneringsdeltagelse og kvaliteten af undervisningen. 5

98 De fleste kommercielle danseskoler har et udbud af danseformer, der kan kategoriseres som både bredde- og elitedans, og de fleste tilbyder turneringsdeltagelse og professionelle undervisere. Inden for de foreningsdrevne danseskoler er der store forskelle i udbuddet af danseformer. Både danseskoler under Danmarks Sportsdanserforbund og under DGI Dans og Musik udbyder breddedans, mens kun Danmarks Sportsdanserforbund deltager i turneringer og tilbyder elitedans og undervisning på højt niveau. I det omfang kommercielle danseskoler udbyder breddedans, er der et vist overlap til de foreninger under DGI Dans og Musik, som også udbyder dette, men ellers findes det største produktoverlap i følge denne sammenligning med Danmarks Sportsdanserforening Konklusion På baggrund af undersøgelsen vurderes det, at der er moderat risiko for lokal konkurrenceforvridning mellem kommercielle danseskoler og danseforeninger. Denne risiko er særligt udtalt for danseforeninger under Danmarks Sportsdanserforbund, som dels modtager højere støtte end foreninger under DGI Dans og Musik, og dels har et større produktoverlap med de kommercielle danseskoler (dvs. større sammenfald i udbuddet af danseformer og turneringsdeltagelse). Risikoen er størst i forhold til foreningsbrugere under 25 år, der typisk modtager en højere støtte end brugere over 25 år. Når det alligevel vurderes, at risikoen for forvridning kun er moderat, skyldes det, at der er relativt store forskelle mellem brugerne af danseforeninger og brugerne af kommercielle danseskoler, idet de vægter forskellige parametre højt i deres valg af danseskole. 6

99 Bilag: Henvendelse af fra DGI / DIF vedr. Foreningsdrevne motionscentre Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

100

101

102 Bilag: Henv. af fra DGI Midtjylland vedr. "Kommunal opbakning til foreningsfitness - ja tak..." Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

103

104

105

106 Bilag: Henv. fra VFOS vedr. tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

107

108

109 Bilag: Brev af 12. november 2015 fra Kulturministeriet vedr. opdatering af 2016-dopinglisten.pdf Udvalg: Kultur-og Fritidsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

110 Adressaterne på vedlagte høringsliste Kulturministeriet Nybrogade København K Tel : Fax : [email protected] Web : november 2015 Høring over udkast til bilag til bekendtgørelse om fremme af dopingfri idræt Hermed fremsendes udkast til bilag 1 til bekendtgørelse om fremme af dopingfri idræt. Listen skal erstatte bekendtgørelsens bilag 1 og udgør en opdatering af WADA's dopingliste, der træder i kraft pr. 1. januar Listen vil blive indarbejdet i bekendtgørelsen sammen med den ændringsbekendtgørelse, som har været sendt i høring i perioden 27. maj 2015 til 17. juni 2015, men som endnu ikke er udstedt og trådt i kraft. Den 1. januar 2016 vil bekendtgørelsens titel være bekendtgørelse om fremme af integritet i idrætten. Eventuelle bemærkninger til udkastet til bilag til bekendtgørelsen skal være Kulturministeriet i hænde senest fredag den 4. december 2015, kl Høringssvar bedes sendt til [email protected] Kulturministeriet skal beklage den korte høringsfrist. Til orientering lægges foruden listen notat opsummerende støre ændringer i forhold til 2015-listen. Med venlig hilsen Amalie Vinde Vrettos Medier, Folkeoplysning & Idræt Dok nr. 15/

111 Opsummering af væsentligste ændringer i 2016-listen over forbudte stoffer og metoder. Det internationale agentur for antidoping (WADA) har oplyst, at de væsentligste ændringer på listen er: Stoffer og metoder forbudt til enhver tid (i- og udenfor konkurrence) S2. Peptidhormoner, vækstfaktorer, beslægtede stoffer og mimetics Leuprorelin erstatter triptorelin og er et mere universelt eksempel på et stof, som øger frigivelsen ( releasing factors ) af choriongonadotropin og luteiniserende hormon. S4. Hormonelle og metaboliske modulatorer Insulin-mimetics inkluderende alle insulin-receptor agonister er tilføjet. Meldonium (mildronate) er tilføjet, da det er bevist, at det bruges i præstationsfremmende øjemed af atleter. S5. Diuretika og sløringsstoffer Det er blevet understreget at administration af kulsyreanhydrase hæmmere i øjnene (optalmisk brug) er tilladt. Stoffer og metoder forbudt i konkurrence S6. Stimulerende stoffer: Det er blevet understreget at clonidin er tilladt. Stoffer forbudt i specifikke sportsgrene P1: Alkohol: På anmodning af Federal International de Motocyclisme (FIM) er forbundet blevet slettet fra listen over forbund, hvor alkohol er forbudt. FIM vil adressere brugen af alkohol gennem deres egne regler. Dok nr. 15/