Ansøgning om tilladelse til udledning af rejektvand ved oprensning af Fæstningskanalen

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Ansøgning om tilladelse til udledning af rejektvand ved oprensning af Fæstningskanalen Baggrund og formål Der ansøges hermed om tilladelse til påvirkning af forurenende stoffer i aflejret sediment i forbindelse med oprensning i Fæstningskanalen samt at udlede rejektvand fra det oprensede sediment. Ansøgningen vil berøre Miljøbeskyttelsesloven 27 stk. 2 og 28 stk. 1. Oprensningen vil blive udført med en skånsom metode, hvor sediment suges op og pumpes væk i slange. Ved valgte metoden vil kun en mindre del af sedimentet blive blandet op i kanalvandet, iforhold til andre metoder som f. eks. hvor sediment graves op med skovl. Det er nødvendigt at tilsætte flokkuleringsmiddel ved afvandet af sedimentet for at fjerne så meget vand som muligt inden transport af sedimentet igennem byen. Perioden for oprensningen vil være januar frem til 1. april 2018, og igen 1. sep frem til 1. april Igen 1. sep til 1. april december 2017 Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Anders Pedersen Oplysninger Lokalitetens adresse Fredningsnummer Arbejde Ejeroplysninger Driftsansvarlig Entreprenør og ansøger Frederikssundsvej vest for Fæsningskanalen matr. 2h og 3729 Husum, København. Oprensning af Fæstningskanalen Vestvoldens voldgrav Naturstyrelsen Boveskovgård Dyrehaven Klampenborg Kontaktperson: Sven Norup snj@nst.dk / Telefon: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik Islands Brygge 37 Postboks København S Kontaktperson: Anders Riiber Høj gn4q@tmf.kk.dk / Telefon: KMC Nordhavn Nordsøvej Nordhavn Kontaktperson: Anders Pedersen ZN8G@tmf.kk.dk / Telefon: KMC Nordhavn Nordsøvej Nordhavn EAN nummer

2 Projektet Københavns Kommune ønsker at oprense en del af Vestvoldens fæstningskanal, som er beliggende i København. Projektområde Projektområdet inkluderer hele kanalens længde beliggende i Københavns Kommune, og strækningen er ca m lang. Det er prioriteret at starte med at rense op fra Åkandevej i øst til bygningsværk U11 i nord. Kanalen lukkes af ved Åkandevej og ved batardeauet i vest, hvor den allerede er lukket i dag. Dette er markeret med røde tværstreger på figur 1. Der løber ikke vand ud i Utterslev Mose under oprensningen. Ved Frederikssundsvej etableres en afvandingsplads, angivet med blåt på figur 1, hvor der bliver opstillet afvandingscontainere og et anlæg til tildeling af polymer. Fra afvandingscontainerne vil rejektvandet blive tilbageført til kanalen. U 11 Figur 1. Projektområde. De røde tværstreger viser, at kanalen lukkes af ved Åkandevej kanalens indgang til Utterslev Mose og ved batardeauet. Strækningen, der ønskes renset op i første omgang, er markeret med grønt: fra Åkandevej op forbi udløbet U11. Areal til afvanding af sediment etableres ved kanalen ud for Frederikssundsvej, hvilket er markeret med blåt. Oprensningen Vandstanden sænkes ca. 0,5 m inden opstart, så der er plads til større vandmængder ved regnskyl. Ved ekstreme regnhændelser vil oprensningen blive indstillet, og det vil herefter blive vurderet, om der skal åbnes til Utterslev Mose. Inden oprensningen vil større fisk på strækningen blive fisket op og sat ud på den anden side af afspærringen. Fiskeøkologisk Laboratorium i Helsingør står for denne del af projektet. Selve oprensningen vil blive foretaget af KMC Nordhavn, Byen Fysik, Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Det foregår ved, at en gravemaskine med et påmonteret sugehoved suger sedimentet op. Herefter ledes det via slanger til afvandingscontainerne, der er placeret i arbejdsområdet. Gravemaskinen kører på pontoner, figur 2, således at maskinen enten kan flyde eller køre på bunden med et meget lavt tryk på underlaget. En nærmere beskrivelse fremgangsmåde er beskrevet i figur 3. På figur 4 er beskrevet hvordan der pumpes fra buffercontainer videre gennem cyklon, hvor polymer tilsættes, videre til afvandingscontainer hvor vand og sediment adskilles. Side 2 af 9

3 Figur 2. Maskinen som kan køre eller sejle i kanalen og suge vand og sediment op Figur 3. Procesbeskrivelse af metode for oprensning af sediment ved Fæstningskanalen. Side 3 af 9

4 Figur 4. Illustration over hvordan vand med sediment bliver blandet med polymer i cyklon, og videre i afvandingscontainer, og til sidst vil rejektvand løbe fra containerne. En midlertidig arbejdsplads inklusive oplag af 8-10 afvandingscontainere anlægges ved Frederikssundsvej, jf. figur 5. I løbet af arbejdsdagen fyldes containerne. I den efterfølgende aften og nat afvandes de, så de næste dag kan blive fragtet med lastbil til KMC Nordhavn for at blive tømt. Derefter fragtes containeren tilbage til arbejdsområdet og fyldes på ny. Det kan blive nødvendigt at opsætte en buffercontainer mellem maskinen og pladsen, hvis det viser sig, at maskinen ikke kan pumpe sedimentet hele vejen til afvandingspladsen. En placering af containeren kunne være ved kanal tæt på Bystævnet ved cykelbroen, her er der grønt areal på begge sider af stien. Side 4 af 9

5 Figur 5. Kort over arbejdsplads ved Frederikssundsvej. Når oprensningen er afsluttet, vil der igen blive åbnet for vandgennemstrømningen i kanalen, og de midlertidige arbejdspladser nedlægges. Der åbnes langsomt op for at undgå ophvirvlet og flytning af sediment. Udledning af vand Sediment pumpes fra kanalen via slanger til en buffercontainer, hvor større elementer frasorteres. Derfra pumpes sedimentet via cyklon, hvor et aktivt polymer iblandes, til afvandingscontainerne. Dette gøres for at tilbageholde mest muligt af det opgravede sediment i containeren. Det forventes, at det vil være muligt at fylde 6-10 containere om dagen, der hver har kapacitet til at rumme omkring tons afvandet sediment. Containerne har et volumen på ca. 30 m 3 og fyldes erfaringsmæssigt 2 til 3 gange med vand og sediment og afvandes, før disse er fulde med sediment. Fra containerne vil en slange blive trukket til en mindre container i kanalen, hvor overskydende vand ledes tilbage. Containeren vil stå over vandniveau i kanal så vandet løber ud over kanal. Til container er der en slange så det er muligt at pumpe vand tilbage til buffercontainer. Ved at reducere vandindholdet i containerne mindsker det antallet af lastbiler, som skal fragte containere frem og tilbage mellem Fæstningskanalen og KMC i Nordhavn. Kanalvand med sediment forventes at have ca % tørstof, derfor skal der pumpes m 3 sedimentholdigt vand gennem hver container, for at få ca. 12 m 3 afvandet slam med et vandindhold på ca. 50 %. Det betyder, at m 3 vand sendes tilbage til kanalen pr. container pr. døgn. Hvis det antages, at størstedelen af vandet løber tilbage til kanalen i den periode, der pumpes som er fra kl. 7 til 17 vil der i løbet af en 9-timers periode være en maksimal beregnet belastning på omkring 60 l s -1, hvis der pumpes til 10 containere med lav tørstofprocent (ca. 5 %) på en dag. Dette er en maksimal beregnet værdi, der antager, at det indpumpede materiale afvandes lige så hurtigt, som det pumpes ind. Containerens volumen på 30 m 3 sætter grænser Side 5 af 9

6 for tilpumpningen. Derfor vil der komme perioder, hvor hver container står og afvander uden tilpumpning i løbet af dagen, og dermed langt mindre tilløb af rejektvand til kanalen. Ved højere tørstofprocent (10 %) og pumpning til 6 containere på en dag vil maksimalværdien være ca. 30 l s -1. Afvanding vil være fordelt over hele døgnet dog med mindre intensitet, når containeren står og afvander, efter der er stoppet for pumpningen. Flokkuleringsmiddel KMC ønsker at anvende den aktive polymer BoFloc D 6137 K i forbindelse med oprensning af Fæstningskanalen. Datablad og indholdsblad for BoFloc D 6137K er vedlagt som bilag 1. Tabel 1. Indholdsstoffer i BoFloc D 6137 K angivet af producent. Stof Indhold Ethanaminium, N,N,Ntrimethyl-2-[(1-oxo- >85 % 2propane-1-yl)oxy] Amidosulfonsyre < 2,5 % Adipinsyre < 2,5 % Acryl amid < 500 ppm Der anvendes ideelt en 0,1-0,2 % opløsning af produktet BoFloc svarende til 0,2 g/liter i Den tank hvor polymeren blandes op i er på 850 l, her blandes der en opløsning på 0,1 til 0,2 %. Det er fra denne tank polymer pumpes fra ind i cyklon til blanding med vand og sediment. Doseringen af polymer styres manualet på pumpen. Dosering af aktiv polymer vil være direkte relateret til den mængde tørstof, der er i vandet. Jo højere tørstofprocent der er i vandet, jo højere koncentration af polymer skal der til, for at slammet flokkulerer. Ved højt tørstofindhold skal der ikke pumpes så store mængder materiale igennem systemet for at nå målet med 12 tons afvandet slam (tørstof 50 %) pr. container. Modsat vil der ved et lavt tørstofindhold skulle tildeles mindre stof pr. m 3 oppumpet vand, til gengæld skal der pumpes mange flere m 3 materiale igennem, så forbruget at polymer pr. ton slam kan være højere her. Ved test af polymeren på en prøve fra kanalen blev der brugt en koncentration på polymeren på ca. 20 ppm. Det forventes, at der vil blive anvendt 0,2-0,5 kg BoFloc D 6137 K pr. ton afvandet slam. Hvis alle 10 containere fyldes med 12 ton afvandet slam, vil der blive brugt omkring kg pr. dag. Side 6 af 9

7 Visuel kontrol ved tilsætningen af polymer Der udføres visuel kontrol når der pumpes vand igennem systemet. Der tages prøve i spand lige efter opblanding af polymer, her ses om sediment flokkulere og adskilles fra vandet, se figur 6. Figur 6. Venstre del, modul der sættes på slange mellem cyklon og afvandingscontainer til udtagning af test for polymertilsætning. Højre del, test af polymertilsætning, her ses tydeligt at vand, øverst, og sediment nederst er adskilt. Spandprøve udføres i opstart hele tiden, en gang i minuttet, indtil sediment og vand adskilles hurtigt uden at vandet bliver mælkehvidt. Herefter en gang for hvert 15. minut. Rejektvand løber ud af containerne i slanger. Slangerne samles og rejektvandet vil løbe ud i en mindre container i kanal. Containerens kanter er over vandstand i kanal, og vil løber udover kanal. Ses vandet på vej til at blive sort eller mælkehvid vil vand fra container blive pumpet tilbage til buffercontainer, og kommer hermed igen igennem systemet. Personen der passer tilsætningen vil være i kontakt med maskinfører der melder ind om maskinen suger i områder med meget sediment. Ved at tilse buffercontaineren, lave spandprøver efter tilsætning af polymer og tilse hvordan vand og sediment adskilles i afvandingscontainerne fås hele tiden et billede om tilsætningen er korrekt. Herudover kan man se på rejektvand som sidste sikkerhed for at tilsætningen er korrekt. Tilsættes der for lidt polymer vil man kunne se det hurtigt i spandprøve og senere i rejektvand, og når koncentrationen er rettet vil det hurtigt igen blive klart. Man vil derfor kun se den reaktion med at rejekt vand kan blive mørkere under pumpningen. Efter pumningen er stoppet vil rejektvandet være klart idet det er meget korte tidrum en evt. fejl tildeling vil foregå. Derfor er rejektvand altid klart når containeren står og afvander natten over. Rejektvand kan tilbagepumpes Rejektvand samles fra afvandingscontainerne og føres ud i en container i kanalen. Containeren er på ca. 4 m 3 og dens kant vil være over vandniveau i kanal. Herved vil rejektvandet ikke løbe på kanalens sider og man forhindre at brinker vil eroderes. Der vil også være den mulighed, hvis rejektvandet bliver mørkt eller mælkehvidt, at pumpe vandet fra containeren tilbage til buffercontaineren og igennem systemet igen, indtil rejektvand igen er klart med optimal tildeling af polymer. Miljøpåvirkning Tabel 2 angiver beregnet maksimale koncentration af tre indholdsstoffer ved to forskellige koncentrationer af polymeren. Side 7 af 9

8 Tabel 2. Koncentration af indholdsstoffer i polymer BoFloc D 6137 K. Indhold beregnet ud fra en tilsætning af polymer på 20 ppm, som forventes at være normaltilsætningen, og et meget højt niveau på 50 ppm, som kun forventes at skulle tilsættes ved meget høj tørstofprocent. Polymer Amidosulfonsyre Adipinsyre Akryldamid ppm mg/l mg/l ug/l 20 <0,5 <0,5 <10 50 <1,25 <1,25 <25 Figur 7 viser et tværsnit af kanalen, som den ser ud ved Frederikssundsvej. Sænkes vandstanden 0,5 m, forventes vandindholdet at være ca. 27 m 3 pr. m.. Antages det, at rejektvandet hurtigt vil blandes med vand fra 200 m af kanalen, vil det udledte vand blive opblandet med ca m 3 i kanalen. Maksimaludledningen vil være fra 10 containere og mellem 50 og 110 m 3 pr. stk. pr. døgn, hvilket betyder, at det forventes at 500 til m 3 rejektvand vil blive udledt til kanalen pr. døgn. Dette giver, at rejektvandet straks vil fortyndes mellem 5 og 11 gange. Fortyndingen kan dog forventes højere ved mindre rejektvand pr. døgn og opblanding med større volumen af kanalen. Figur 7. Et tværsnit af fæstningskanalen, der også viser volumen efter dybde. Volumen forventes at være ca. 35 m 3 pr. m kanal ved normal vandstand og 27 m 3 pr. m kanal, hvis vandstand sænkes ca. 0,5 m. Tabel 3. PNEC-værdier for Adipinsyre og Amidosulfonsyre sammenlignet med udledning af rejektvand fra afvandingscontainer Bilag 2. Beregnet værdi for acrylamid er taget med Bilag 4. Adipinsyre Amidosulfonsyre Acrylamid PNEC fra bilag 2 og 4 mg/l mg/l ug/l Aqua (Tilfældigt udslip) 0,46 0,48 Aqua (ferskvand) 0,484 0, Beregnet værdi Ufortyndet ved 20 ppm Polymer <0,5 <0,5 <10 Ufortyndet ved 50 ppm Polymer <1,25 <1,25 <25 Fortyndet 5 gange ved 20 ppm Polymer <0,1 <0,1 <2 Fortyndet 5 gange 50 ppm Polymer <0,25 <0,25 <5 Fortyndet 11 gange 20 ppm Polymer <0,045 <0,045 <0,9 Fortyndet 11 gange 50 ppm Polymer <0,114 <0,114 <2,3 Side 8 af 9

9 Af produktets sikkerhedsdatablad bliver de to komponenter Adipinsyre og Amidosulfonsyre fremhævet som farlige komponenter i produktet. Der er blevet gennemført tests på hhv. fisk, hvirvelløse dyr og alger. Der er fundet en LC 50 -værdi for fisk på mg/l og EC 50 >50 mg/l for hvirvelløse dyr. Derfor må stofferne vurderes som kun at have middel akut giftighed. Nedbrydning Polymeren anses for at være let bionedbrydelig. Ved ph-værdier >6 nedbrydes polymeren som følge af hydrolyse til >70 % efter 28 dage.. Bilag 2 og 3. Kationiske polymer anses for at have en hurtig og kraftig reaktion med organisk stof og vil hurtigt sætte sig og bindes på det organiske stof. Derfor bliver en meget høj andel af den kationiske polymer tilbageholdt i sedimentet Bilag 3: Adipinsyre anses for let bionedbrydelig >70 % nedbrudt efter 28 dage Bilag 2. Sulfaminsyre er en moderat stærk syre, K a = 1.01 x I vandig opløsning hydrolyserer sulfaminsyre langsomt til ammoniumbisulfat. Acrylamid anses som let bionedbrydelig og ses 100 % nedbrudt efter 28 dage. Bilag 4. Ved måling af acrylamid fra afvanding af sediment, ved et pilotprojekt udført på en anden lokalitet, blev der fundet en koncentration på 22 µg l -1 i rejektvandet fra afvandingscontainerne. Dagen efter kunne man ikke måle acrylamid i den pågældende kanal, Se mere i Bilag 5. Det udledte vand forventes at have samme karakter som det resterende vand i Fæstningskanalen. Det vurderes, at risikoen for udledning af flokkuleringsmidler til Fæstningskanalen vil være minimal. Størstedelen af slammet forventes at være organisk materiale, hvortil flokkuleringsmidlet bindes. Den lille mængde af stoffet, som måtte blive udledt, forventes straks at bindes til organisk stof tæt på udløb eller at blive nedbrudt hurtigt. Endelig er det værd at huske på, at der under oprensningen lukkes af mod Utterslev Mose og den del af Fæstningskanalen, som ikke berøres. Det vil sige, at der udledes til et "lukket system". Ansøger På den baggrund ansøger KMC Nordhavn, Byens Fysik, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, Byens Drift om tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven 27 stk. 2 og 28 stk. 1. til oprensning af sediment og udledning af rejektvand fra afvanding af sediment fra Fæstningskanalen. Bilag Bilag 1 Sammensætning af BoFloc D 6137 K Bilag 2 Sikkerhedsblad for BoFloc D 6137 K Bilag 3 Beskrivelse af miljøeffekt af kationer fra SNF Frankrig Bilag 4 Sikkerhedsblad acrylamid Bilag 5 Måling af acrylamid ved brug af polymer ved afvanding af sediment Bilag 6 Orientering fra Byens Drift omkring areal til afvanding Bilag 6 Svar fra Naturstyrelsen angående orientering om brug af areal Bilag 7 Godkendelse af brug at våbenplads til brug for afvandingscontainere fra Slot og Kulturstyrelse Side 9 af 9