LIV OG RELIGION 9 Grundbog

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå LIV OG RELIGION 9 Grundbog Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; Mette Tunebjerg Dette er en pdf-fil med Liv og religion 9, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videredistribueres

2 LIV OG RELIGION GRUNDBOG 9 CARSTEN BO MORTENSEN JOHN RYDAHL METTE TUNEBJERG GYLDENDAL

3 Liv og religion 9. Grundbog af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl & Mette Tunebjerg 1. udgave, 2. oplag Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Henrik Juul Faglig redaktion: Jens Balle Billedredaktion: Jessie Stafort Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Lars Petersen Billedliste side 192 Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2007 ISBN Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Liv og religion 9 består af: Grundbog Lærerens bog Systemets hjemmeside, der fortløbende opdateres og udvides:

4 INDHOLD Er der noget i livet, der er helligt? 4 Tema 1: Er det i orden at krænke andres følelser? 9 Tema 2: Billedforbud 17 Tema 3: Gud er stor? 25 Tema 4: Symboler på det hellige 30 Tema 5: Har det betydning for dig? 33 Kulturmøde 38 Tema 1: Religionsmøde i Danmark 47 Tema 2: Krige i religionernes navn 51 Tema 3: Integration 58 Tema 4: Leicester 64 Tema 5: Konkrete konflikter 66 Kirken i det moderne samfund 72 Tema 1: Den rummelige folkekirke 80 Tema 2: Kirken i staten 84 Tema 3: En moderne kirke 88 Tema 4: Kirken et hus i byen 92 Lad dig friste og 96 Tema 1: Forelskelse frister! 108 Tema 2: Skal man modstå fristelser? 117 Tema 3: Er det syndigt at falde i fristelse? 121 Tema 4: Du bli r hva du spiser? 126 Hvad er lidelse? 132 Tema 1: Er Gud retfærdig? 141 Tema 2: Katastrofen 146 Tema 3: Kamp mod lidelse 150 Tema 4: Sygdom 154 Menneske, teknologi og natur 162 Tema 1: Er det i orden at slå ihjel? 168 Tema 2: Er det i orden at lege skaber? 177 Tema 3: Er det i orden at lege hersker? 184

5 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? Ærefrygt Ærefrygt betyder, at man som menneske både er taknemmelig over, at Gud har skabt livet og bevidst om, at man har brug for Gud for at få et godt liv. Samtidig er man bange for at komme i unåde og blive ramt af Guds vrede. Derfor bøjer eller ydmyger man sig frivilligt for Gud i den tro, at han vil én det bedste. Under pietismen i 1700-tallet gik man meget op i, at man skulle føle for troen og gøre den inderlig. Det blev bl.a. illustreret med et hjerte, der var i brand. Modsatte side: The Weather Project. Installation af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson i den store turbinehal på museet Tate Modern i Londan Religionerne og det hellige Ingen ved nøjagtigt hvor mange religioner, der findes i verden, men det er flere tusinde, og de giver alle sammen deres bud på, hvad der er helligt i tilværelsen. Ordet hellig kommer af ordet hel, der betyder sund og fuldstændig. Det hellige er dermed noget, der er godt, og som man derfor skal værne om. De forskellige religioner giver forskellige forklaringer på, hvad det gode er, og hvordan man bedst kan leve livet. Religionerne mener hver især, at de ligger inde med den sande udlægning af livets værdi, og det er denne værdi, der gør livet værd at leve og det gode helligt. Samtidig er det hellige både større og stærkere end mennesket, og da ordet hel også kan betyde både straf, og det som er skjult, vil religiøse mennesker opfatte det som klogt både at tilbede og frygte det hellige. Derfor siger man ofte, at det at tilhøre en religion eller at være religiøs er det samme som at føle sig bundet til en magt uden for én selv en magt som har stor indflydelse på den måde, man forstår og lever sit liv. Den religiøse eller den, som anser noget bestemt for at være helligt, lader sit liv styre af det hellige og prøver at lade det hellige komme til udtryk i sit liv. Vi siger ofte, at mennesker, som for alvor går op i noget bestemt, brænder for en sag, og de, der også forstår at engagere andre i sagen, brænder igennem. Alt er tilladt intet er helligt At mange mennesker regner forskellige ting eller begreber for at være hellige, er dog ikke det samme som, at de rent faktisk er hellige. Det, som nogle anser for at være godt og sundt, kan andre opleve som usundt og skadeligt. Og det, som nogle frygter, kan være aldeles ufarligt. 4

6

7 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? Paulus Paulus var oprindelig jøde og med til at forfølge de første kristne, men han blev senere omvendt og derefter den vigtigste person i forbindelse med kristendommens udbredelse. Det er Paulus, der har skrevet de ældste tekster i Det nye Testamente. Synd I kristen sammenhæng betyder synd at vende sig bort fra Gud altså at leve med en forestilling om, at man ikke er afhængig af Gud. Tilbage i 1970 erne var der et berømt slogan, der hed: Alt er tilladt intet er helligt! På det tidspunkt havde mange mennesker i Nordvesteuropa og USA en forestilling om, at alt det med tro og religiøsitet var ved at være et overstået kapitel i historien. Man troede, at mennesket havde nået et udviklingstrin, hvor der ikke længere var behov for religion og tro. At alt var tilladt betød, at ethvert menneske kunne tænke, sige og gøre, hvad det ville. Det var ikke bundet af noget og dermed også fri for bindinger, til religionerne og det hellige, der blev opfattet som en spændetrøje i livet. Sloganet, om at alt er tilladt, blev bl.a. lavet i opposition til et citat fra Bibelen, hvor apostlen Paulus i et brev til menigheden i Korinth skiver følgende: Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Paulus gør her menigheden opmærksom på, at mennesket altid står i valget mellem det gode og det onde, når det skal gøre et eller andet. Derfor er det aldrig lige meget, hvad man vælger at gøre. Nok kan vi som mennesker gøre, hvad vi vil, fordi vi er skabt til at kunne noget forskelligt, men noget er ifølge Paulus bedre end andet. Og det er menneskets opgave at gøre det gode og det rigtige. 6

8 Paulus ville med andre ord mene, at det er det gode og det rigtige, der er helligt, netop fordi det er godt og rigtigt, mens det onde og forkerte i hans øjne er syndigt. For ham er det hellige og det syndige altså hinandens modsætninger. At noget er syndigt betyder, at det er adskilt fra det gode. Ordet synd kommer af ordet sund, der er et udtryk for adskillelse mellem to stykker land fx Øresund mellem Danmark og Sverige. I religiøs forstand betyder det at adskille sig fra eller vende ryggen til det hellige fx Gud. På dansk har vi altså et sjovt sprogligt sammenfald mellem det gode og det onde eller mellem det hellige, som kom af ordet sund i betydningen helt rask og perfekt og det syndige, som kom af ordet sund i betydningen adskillelse. De to begreber er således gennem sproget forbundet som to sider af samme sag. Man kan sige, at det religiøse menneske både er bundet til det hellige og til det syndige, eller at der i udtrykket ligger, at mennesket både kan være godt og ondt. OPGAVE A Tag udgangspunkt i de to slogans: Alt er tilladt intet er helligt og Alt er tilladt men ikke alt gavner og skriv et essay, hvor du forholder dig til, hvilket af de to slogans, du er mest enig i. Er det mest rigtigt, at alt er tilladt, eller at noget er mere vigtigt eller rigtigt end andet? Skriv derefter om en person, du kender eller har hørt om, som går eller gik meget op i en bestemt ting og vurder, om det at brænde for en sag har noget med hellighed at gøre. OPGAVE A Kunsten og det hellige Til en udstilling i den store turbinehal på museet Tate Modern i London var den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson i 2003 blevet bedt om at levere de værker, der skulle udstilles. Museumsfolkene blev noget overraskede, da Eliasson kun leverede tre genstande: en orange halvcirkel i træ, et kæmpe spejl og en plasticslange med en masse små huller i. Hans idé var, at spejlet skulle placeres i loftet, og at den orange halvcirklen skulle monteres på endevæggen lige under spejlet. Plasticslangen skulle trækkes langs hallens vægge, således at der kunne sendes vanddamp og røg ud af de små huller. På den måde lykkedes det kunstneren at skabe en atmosfære af såvel morgenstemning med solopgang og morgendug som en aftenstemning med solnedgang og aftendis. Udstillingen blev et stort tilløbsstykke, og mange mennesker blev så benovede over det, de så, at de spontant lagde sig ned på gulvet i den store hal for bedre at kunne suge oplevelsen af kunstværket til sig. På billeder fra udstillingen kunne 7

9 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? Mange museumsgæster lagde sig spontant ned på gulvet, da de så Eliassons sol på Tate Modern. OPGAVE B Se på billederne fra udstillingen og noter på et stykke papir, hvad du kommer til at tænke på, når du ser Eliassons kunstværk. Skriv derefter et digt, som indfanger stemningen i det, du har tænkt. Læs dit digt igennem og vurder, om det rummer noget om det hellige. Sammenlign derefter det du har skrevet med sangen af Frans af Assisi (arbejdsark 1). det næsten se ud som om, at folk beder til eller underkaster sig den symbolske udgave af Solen. Andre nøjedes med at udtrykke sig i ord, og flere sagde, at det var som at gå mod himlen eller livets ende, når man bevægede sig ned gennem den lange turbinehal mod Solen. Alle var de enige om, at Eliasson med sit kunstværk havde fat i noget, der var større end det, de tre genstande og rummet hver for sig rummede. Olafur Eliasson havde kaldt sit kunstværk for The Weather Project og bidrog derved til den meget omfattende miljødebat, som har udspillet sig gennem de sidste 25 år. Ved at gøre Solen til det helt centrale omdrejningspunkt, og spille på at den både går op og ned, kom der på samme tid en stemning af undergang og håb ind i udstillingen. Solen er både en nødvendig forudsætning for liv på Jorden og en dødsens farlig fjende, der med sine stråler kan ødelægge alt liv på Jorden, hvis mennesket med sin forurening af naturen ødelægger de beskyttende lag i atmosfæren. OPGAVE B 8

10 TEMA 1 ER DET I ORDEN AT KRÆNKE ANDRES FØLELSER? Spørger man tilfældige mennesker, om de er hellige, vil hovedparten af dem svare: Nej! Modsat vil det være, hvis man i stedet spørger dem, om de synes, der er noget i tilværelsen, som er vigtigere end andet, eller om de kan pege på noget, som de opfatter som uerstatteligt. Lægger man i stedet ud med at spørge folk, om de er medlem af et bestemt trosfund, vil stort set alle svare ja. Hele 83 % af befolkningen er nemlig medlemmer af den danske folkekirke og omkring 6 % er muslimer, mens resten fordeler sig blandt øvrige religioner. De er fx jøder, buddhister, hinduer eller sikher. I alt er der repræsenteret omkring 100 forskellige religioner i Danmark. Kun et meget lille mindretal er ateister uden et religiøst tilhørsforhold og er altså slet ikke medlem af noget trossamfund. Alligevel opfatter hovedparten af dem, der er medlem af et trossamfund, ikke sig selv som hverken religiøse eller hellige. Gruppen af folkekirkemedlemmer vil til nød svare, at de er kristne, men mange skynder sig i tillæg hertil at sige, at de ikke tror på fx det med, at Jesus gik på vandet eller det med jomfrufødslen, men at de tror på deres egen måde. De tror altså på et eller andet, som de ikke helt kan sætte ord på. Det er svært at sætte ord på forholdet til det hellige, fordi det hellige er omgærdet af tabu. At noget er omgærdet af tabu betyder, at man bevidst eller ubevidst ved, at der er noget, det er forbudt at tale om, sige, komme i nærheden af, røre ved eller omgås. Forbuddet kan enten være udstedt af en usynlig magt, som er større end én selv, af herskeren i et land (evt. en diktator), af ens forældre eller af ens egen underbevidsthed. Mange børn kender fx til, at deres forældre har sagt, at de ikke måtte bande, fordi det lød grimt, eller at der var bestemte børn, de ikke måtte lege med, fordi deres forældre syntes, at Tabu Ordet tabu kommer fra Polynesien og betyder urørligt, forbudt og farligt. Her blev begrebet brugt i forbindelse med hellige personer, ting eller steder, som almindelige mennesker ikke måtte komme i nærheden af. Gjorde de det alligevel udløste det straks ulykke eller død i samfundet, hvorefter forholdet til guderne skulle genoprettes. 9

11 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? OPGAVE C Diskuter i fællesskab eller i mindre grupper, hvilke tabuer I kender til. Forklar hvorfor, der ikke må tales om de enkelte tabuer. der var et eller andet galt med dem. Af samme grund var disse børn ofte de mest spændende, ligesom man tit fik lyst til at bande. At noget er gjort til tabu betyder, at det er forbundet med noget farligt, men dermed kan det også blive lidt spændende og tiltrækkende. OPGAVE C Læser man i Bibelen opdager man hurtigt, at det første tabu bl.a. handler om sex. Da Gud havde skabt Adam og Eva placerede han dem i Edens Have og gav dem alle havens frugter til føde. Kun frugterne fra Træet til kundskab om godt og Adam og Eva, Af Fernando Botero. 10

12 ondt måtte de ikke spise af. Dette forbud gjorde disse frugter særligt interessante. Derfor endte det som bekendt med, at Adam og Eva spiste af dem. Og resultatet var i første omgang, at de opdagede, at de var nøgne altså to forskellige køn, samt at de kunne formere sig og blive til flere. Derpå dækkede de deres kønsdele til og fik deres straf af Gud. Fra den dag var mennesket dødeligt og skulle ikke mere leve evigt. Ud over at handle om sex, handler Bibelens første tabu også om mad og moral. Der er noget bestemt, Adam og Eva ikke må spise. Såkaldte spiseforbud er kendt i mange religioner, der bl.a. forbinder maden med begreberne rent og urent. Mest kendt er nok jødernes og muslimernes forbud mod at spise svinekød, fordi svin i disse religioner opfattes som urene dyr. Et andet kendt eksempel er hinduernes forbud mod at spise okse- og kalvekød, men her er begrundelsen den modsatte nemlig at koen i Indien opfattes som et helligt dyr. I kristendommen finder der ingen spiseforbud. I Edens Have fik Adam og Eva godt nok kun frugt og grønt, men efter syndfloden udvidede Gud spisekortet, så Noa og hans familie også måtte spise udvalgte dyr. Senere i Det nye Testamente går Jesus imidlertid langt videre, idet han belærer sine disciple om, at intet af det, der kommer ind i et menneske udefra, kan være urent. Alt det urene, siger Jesus, kommer inde fra mennesket selv. Med ophævelsen af spiseforbuddet kommer der i kristendommen mere fokus på forholdet mellem godt og ondt. Her er kristendommens pointe, at mennesket altid vil være fanget i dilemmaet mellem godt og ondt, men at troen på Gud kan hjælpe det med at vælge det gode, selv om det aldrig vil lykkes fuldt ud. Det er det, der kommer til udtryk i Det dobbelte Kærlighedsbud, hvor det hedder, at man skal elske sin Gud og sin næste som sig selv. Inden for kristendommen er det et krav til mennesket, at de altid skal lade deres handlinger styre af kærligheden, samtidig med at synet på mennesket er sådan, at mennesket aldrig vil kunne leve op til dette krav pga. Adam og Evas syndefald. Det er det forhold, filosoffen Søren Kierkegaard har kaldt troens paradoks. Rent og urent Begreberne rent og urent bruges ofte som retningslinjer for, hvordan medlemmer af en religion skal opføre sig. Reglerne giver et fællesskab. Det, som er urent, skal man holde sig fra eller undlade af gøre, mens det rene er det, man må. Ofte er dyr, blod og sex på bestemte tidspunkter urene. Kommer man i berøring med det urene, skal man igennem forskellige renselsesritualer, før man igen kan optages i fællesskabet. Inden for islam kaldes rent for halal og urent for haram, men, det rene i jødedommen benævnes kosher. OPGAVE D Oplist, i mindre grupper eller hver for sig, ting som man i princippet godt kunne spise, men som I alligevel ikke spiser hjemme. Forklar, hvorfor I ikke spiser disse ting, og hvorfor de måske gør det andre steder. Diskuter, hvorfor man ikke må rende nøgen rundt på gaden i Danmark. OPGAVE D 11

13 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? OPGAVE E Indskriv på et tanke-træ, hvad du kommer til at tænke på, når du hører ordet krænkelse. Undersøg i ordbøger og leksika, om du har fået alle aspekter af ordets betydning med og tilføj dem, du eventuelt mangler. Skriv også synonymer. Diskuter i mindre grupper, i hvilke situationer forskellige mennesker kan føle sig krænkede, og skriv dem ned, I bliver enige om. Religiøse krænkelser OPGAVE E Allerede i løbet af de første år af det 21. århundrede blev vi i Danmark vidner til tre krænkelser med religiøst islæt. Den første handlede om sandaler, den anden om en præst, der ikke troede på Gud og den tredje om nogle tegninger. Kvicklys Jesussandaler I foråret 2003 lancerede butikskæden Kvickly nogle nye klipklap-sandaler med billeder af Jomfru Maria og Jesus. Sandalerne var knapt kommet på hylderne før en gruppe præster og en af landets biskopper gennem læserbreve, radio og tv protesterede over, at man på den måde fik folk til at træde på Jomfru Maria og Jesus. De kaldte det blasfemi og ville have Kvickly til at tage sandalerne væk fra hylderne. I Kvicklys bestyrelse har de måske kendt det gamle ordsprog om, at man ikke skal blive uvenner med de hellige, for ellers er fanden løs i hvert fald blev sandalerne taget af hylderne med det samme og uden diskussion. Kvicklys badesandaler med motiver af Jesus og Jomfru Maria, som således blev trådt på, når man brugte dem. 12

14 Grosbøll-sagen Senere samme måned var der et interview i Weekendavisen, hvor en præst fra Nordsjælland i overskriften udtalte, at han ikke troede på Gud. Dette affødte en voldsom reaktion ikke blot fra mange af hans præstekolleger, men også fra almindelige mennesker, som var forargede over, at en præst kunne finde på at udtale sig på en måde, som efter deres mening kunne underminere hele kirken og den kristne tro. Den store opstand medførte, at biskoppen over Helsingør Stift midlertidig fratog præsten retten til at være præst og iværksatte en undersøgelse af, hvad han havde sagt og skrevet i sine bøger og prædikener. Præsten, Thorkild Grosbøll, fik mulighed for at trække sine ord tilbage, men fastholdt, at han ikke som almindeligt fornuftigt menneske kunne tro bogstaveligt på fortællingerne om, at Gud skulle have skabt hele Verden og holder den oppe, som der står i Bibelen. Af den grund var han tæt på at miste sin stilling for altid. Han fik dog undervejs i sagen også støtte fra andre kolleger, Præsten, Thorkild Grosbøll, bliver interviewet af en række journalister efter et møde med biskoppen over Helsingør Stift. 13

15 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? Blasfemi Ordet blasfemi betyder bagtalelse og bruges mest i forbindelse med hån af andres tro eller religion, hvilket er strafbart i Danmark efter to paragraffer i straffeloven: 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. som sagde, at hvis Grosbøll skulle fyres af den grund, ville der mindst være 1/3 af folkekirkens præster, som også skulle have deres afsked. Noget af det underlige ved hele sagen var, at det synspunkt, Grosbøll står for, ikke er spor nyt. Det er et spørgsmål som teologer i forlængelse af oplysningstiden har drøftet i flere hundrede år, uden at nogen har taget anstød af det. Det handler sandsynligvis om, at diskussionen i overvejende grad har været holdt som en faglig diskussion, som først nu når medierne. Som Grosbøll blev citeret i avisen, satte han sagen på spidsen og underminerede dermed fuldstændig troen på Gud. I den forudgående diskussion om religionskritik er pointen dog blot, at der er ting i Bibelen, man ikke kan tro på i bogstavelig forstand, hvis man vil bevare sin forstand intakt. Derimod er der rig mulighed for at læse mange af Bibelens fortællinger som billedlige udlægninger af, hvordan tilværelsen hænger sammen, og det giver bedre mulighed for at kombinere tro og fornuft. At insistere på, at Bibelen og andre religiøse skrifter skal læses og opfattes bogstaveligt, kaldes fundamentalisme. Og problemet ved en sådan læsemåde er, at man kan komme til at tro mod bedre vidende. Sagen mod Grosbøll stod på i tre år og endte med, at han under skærpet tilsyn fra biskoppen over Roskilde Stift kunne få lov at vende tilbage og virke som præst. Muhammedkrisen Mens de to første sager var til at overskue, havde den tredje nær væltet hele Danmark omkuld, da nogle karikaturtegninger i Jyllands-Posten satte store dele af den muslimske verden i brand. Forhistorien var den, at en dansk forfatter havde skrevet en børnebog om den muslimske profet Muhammeds liv. Efter sigende havde han svært ved at finde en tegner, som ville illustrere bogen, fordi de var bange for muslimers reaktion på tegninger af Muhammed. Dette tolkede forfatteren som et udtryk for, at den danske ytringsfrihed var truet, og han henvendte sig til Jyllands- Posten herom. 14

16 Avisen var efter sigende enig i problematikken og fik herefter 12 tegnere til at bidrage med tegninger i avisen for at sætte sagen til debat. Nogle af tegnerne havde valgt at tegne forfatteren Kåre Blütgen, der vil lære danskerne om islam, mens andre havde tegnet profeten Muhammed. På en af dem var han illustreret med en bombe i turbanen, som et udtryk for, at han og alle andre muslimer var terrorister. En tredje havde tegnes sig selv, som en tegner, der var bange for at tegne Muhammed. Tegningerne blev trykt i efteråret 2005 og gav i første omgang kun anledning til mindre debatter, men pludselig i begyndelsen af 2006 kom der voldsomme protester mod Danmark og boykot af danske varer i en masse muslimske lande først i Mellemøsten og siden i Afrika og Asien. Demonstrationerne udviklede sig på et tidspunkt så voldsomt, at både danske flag og ambassader blev brændt af i bl.a. Syrien og Libanon. Ytringsfrihed Ytringsfrihed betyder, at man må tænke, sige og skrive, hvad man vil. Som sådan er ytrings-friheden en del af de borgerlige menneskerettigheder, som er grundlaget for vestlige demokratier. Ytringsfrihedens offentlige grænse går ved blasfemi og injurie. Injurier er en slags ærekrænkelse, hvor man offentligt nedgør en person med noget, som ikke er sandt. Personligt kan man indskrænke sin egen ytringsfrihed ved ikke at tale om det, som er tabubelagt. 15

17 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? OPGAVE F Find i mindre grupper på en række udsagn, som ligger på grænsen til at være blasfemi eller injurie og prøv selv at definere grænsen mellem ytringsfrihed, blasfemi og injurie. Diskuter på den baggrund det rimelige i, at nogle følte sig krænkede over hver af de tre sager om Kvicklys sandaler, præsten der ikke troede på Gud og muhammedtegningerne (find evt. først muhammedtegningerne på internettet, så I kan se dem). Diskuter det fornuftige i, at Kvickly tog sandalerne ud af handelen, at præsten har fået lov at fortsætte sit arbejde, og at Anders Fogh Rasmussen ikke ville give muslimerne en undskyldning. Og Danmark var i en periode ude i den største udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig. Fra almindelige mennesker på gaden til embedsmænd og blandt ministre blev sagen drøftet over flere måneder, og selv den amerikanske præsident Georg Bush udtalte sig på et tidspunkt om sagen. Fra flere muslimske landes side krævede man, at den danske statsminister skulle gribe ind og forbyde eller blot tage afstand fra tegningerne, mens Anders Fogh Rasmussen på sin side hævdede, at han i et demokrati som det danske ikke kunne blande sig i folks ytringsfrihed på samme måde, som regenter i forskellige diktaturer kan. Gennem denne sag blev Danmark og danskerne med ét slag medlemmer af den globaliserede verden, hvor informationer og problemer kan sprede sig ud over hele verden på få sekunder. På grund af denne udvikling kan man være nødt til at gennemtænke flere konsekvenser af det, man siger og gør, end det tidligere har været nødvendig, når en tegning i dansk avis kan sætte den halve verden i brand. OPGAVE F Lav en undersøgelse i jeres lokalområde af, hvad folk synes om de tre sager (arbejdsark 2). Jyllands-Postens tegninger gav anledning til protester mod Danmark i store del af den muslimske verden. 16

18 TEMA 2 BILLEDFORBUD Et af Allahs 99 skønne navne (As-Salam, der betyder Freden ) skrevet med kalligrafi. Forbud mod at fremstille billeder af guden, eller det som er helligt, forekommer i flere religioner. Det strengeste forbud findes inden for islam, men noget lignende kendes inden for jødedom og kristendom. Islam Inden for islam har man to slags billedforbud. Et der angår billeder af Gud, og et der angår billeder af mennesker og dyr. Det første er det vigtigste, da det står direkte i Koranen. Her hedder det i kapitel (sûra) 16:75: Frembring da ingen billeder eller lignelser af Allah, thi Allah ved (alle ting), men I ved intet. I indledningen på den muslimske tidebøn hedder det, at Gud er stor! Det betyder mere præcist, at Gud i muslimernes bevidsthed er så stor, at han omfatter alt og er grænseløs men også tættere ved det enkelte menneskes egen halspulsåre end personen selv. Derfor er logikken, at man ikke vil kunne undgå at begrænse Gud og dermed lave et forvrænget billede af ham, 17

19 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? Idol Ordet idol betyder billede eller form, og det dækker over, at man gengiver det, man finder helligt i form af et billede, en figur eller genstand, som man derefter tilbeder. I vore dage gøres levende popog sportsstjerner til idoler, der på det nærmeste tilbedes og hvis mening, mange følger. Her ses Dansen om guldkalven, ca. 1635, af Nicolas Poussin. hvis man prøver at fange ham ind på et billede eller i en skulptur. Og det vil være en hån mod Gud. Derfor skal man afholde sig fra det, da man ellers vil få en forkert opfattelse af Guds væsen. Samtidig er logikken i billedforbuddet at bevare skellet mellem Gud og verden samt at fastholde Gud som den, der har det afgørende ord i forholdet mellem Gud og mennesker. Gud er ikke en, man kigger på som på et billede. I stedet har muslimerne 99 forskellige navne for Gud. De skal være med til at give de troende en fornemmelse af Guds storhed. Ifølge mytologien er der oven i de 99 navne ét mere, men det er så vidunderligt, at det end ikke kan skrives. Til denne opfattelse knytter sig et par andre skriftsteder nemlig sûra 2:232 og 9:61, hvor det bl.a. hedder: Driv ikke spot mod Allahs tegn, og De, som taler ilde om Allahs Sendebud, vil få en smertelig straf. Det er tolkningen af sådanne skriftsteder, der kan være med til at forklare en del af opstanden mod tegningerne i Jyllands-Posten. Hadith og det andet billedforbud Ved siden af Koranen har muslimer en række hadith-samlinger. Det er beskrivelser af, hvordan profeten Muhammed levede sit liv og forstod Koranen. Nogle af disse skrifter er skrevet af folk, som kendte profeten, mens andre er skrevet på bag- Hverdagsliv i en oase. Persisk minitavle fra 1500-tallet. 18

20 Eksempel på islamisk udsmykning med ornamentik og kalligrafi på Klippemoskeen i Jerusalem. OPGAVE G Oplist nogle af de idoler, I selv har og tal om, hvorfor I kan lide dem. grund af en fortalt tradition. Det er i nogle af dem, det står, at Muhammed har udstedt et forbud mod overhovedet at lave billeder og skulpturer af noget, som er levende. Hans begrundelser herfor skulle have været, at mennesker ikke skal forsøge at gøre Gud skabelseskunsten efter. Herudover ville Muhammed forhindre, at billederne eller selve kunstneren skulle blive genstand for tilbedelse i stedet for Gud. Op gennem historien har der inden for islam, på samme måde som inden for kristendommen, været forskellige opfattelser af disse forbud. Helt tilbage fra 1200-tallet findes der således i forskellige dele af den muslimske verden såkaldte miniature-billeder med både mennesker og dyr på dog således at profeten for det meste er afbildet uden ansigt eller med en hvid klat dér, hvor ansigtet skulle have været. Fra både Persien og Indien findes dog billeder af profeten, hvor også ansigtet kan ses. Der findes også dele af Koranen og enkelte udgravninger af moskeer, som har været dekorerede. Og der har været en udbredt tradition for at se gennem fingre med afbildninger, når det havde et pædagogisk og lødigt formål i forhold til oplæring af børn og i forbindelse med legetøj. Således er det tilladt for muslimske børn at lege med dukker. De må dog ikke have karakter af idoler. Som alternativ til de figurative billeder har der i den muslimske verden udviklet sig en imponerende dekorationskunst med ornamentik og kalligrafi. Find i aviser, blade og tv eksempler på, at pop- og sportsstjerne optræder i reklamer eller med meninger om et eller andet. Diskuter det fornuftige i, at købe en bestemt vare eller tage et bestemt politisk standpunkt, fordi det anbefales af ens idol. Diskuter hvilke risici, der kan være ved at følge sit idol i alt, hvad vedkommende siger og gør. Diskuter hvilke forskelle, der er mellem en gud og et idol. OPGAVE G 19

21 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? OPGAVE H Ud over at være god og mægtig er Gud i jødedommen også farlig og frygtelig. Afdæk fordele og ulemper for religionen ved at tillægge Gud begge egenskaber. Diskuter hvilke fordele og ulemper, religionen kan have af et billedforbud. Diskuter hvilke fordele og ulemper, billedforbuddet kan have for den troende. Jødedom Også inden for jødedommen er der et billedforbud. Det står som det andet af De ti Bud i Anden Mosebog kap. 20: Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled. På samme måde som hos muslimerne er tanken altså den, at Gud er mægtig, retfærdig og barmhjertig. I Det gamle Testamente, hvor fortællingen om De ti Bud står, viser Gud sig først og fremmest som en stemme fra Himlen. Det sker første gang, da han ved sit ord skaber hele verden og alt i den. Her hedder det flere gange: Gud sagde:, hvorefter det, han siger, sker. Det er også Guds røst, der vækker Abraham og får ham til at drage af sted mod det forjættede land, som Gud lover ham. Lidt anderledes er det i fortællingerne om Moses. Her benytter Gud sig ofte af et visuelt udtryk i kombination med sin stemme. Da han første gang henvender sig til Moses, er det således i en brændende tornebusk, mens han under flugten gennem ørkenen vejleder Moses i en støvsky om dagen og en ildsøjle om natten. Og da Moses skal have overdraget De ti Bud, viser Gud sig som et frygteligt uvejr med lyn, torden og røg på Sinajbjerget. Typisk for alle disse fremtrædelsesformer er det, at de er forbundet med mystik. Tornebusken tager ikke skade af ilden; der er ingen vind til at drive ildsøjlen og skystøtten frem gennem ørkenen, og uvejret over Sinajbjerget er helt lokalt. Disse fænomener er i Det gamle Testamente med til at understøtte gudens hellighed og utilnærmelighed. Og Gud siger da også til Moses, at han skal holde folket fra bjerget, når han stiger ned på det, da de ellers vil dø af at være for tæt på hellige. OPGAVE H 20

22 Kristendommen I den kristne selvforståelse er kristendommen en udløber af jødedommen. Derfor er den jødiske bibel også blevet en del af den kristne. Her kaldes den jødiske bibel for Det gamle Testamente, mens det specifikt kristne kaldes for Det nye Testamente. Af den grund er billedforbuddet i første omgang også blevet en del af kristendommen. Den helt afgørende forskel på jødedom og kristendom er opfattelsen af Jesus. Blandt profeterne i Det gamle Testamente er der en forventning om, at Gud vil sende en frelser til Jorden for at genoprette Israel som den stormagt, det ifølge Bibelen var under kong David. Et af eksemplerne på denne forventning finder man i Haggajs bog, kap. 2, v : Herrens ord kom for anden gang til Haggaj på den fireogtyvende dag i måneden: Sig til Judas statholder Zerubbabel: Jeg vil få himlen og jorden til at skælve. Jeg omstyrter kongetroner, jeg tilintetgør folkenes stærke riger. Jeg vælter vognene med deres mandskab, hestene med deres ryttere styrter, de falder for hinandens sværd. På den dag, siger Hærskarers Herre, tager jeg dig, min tjener Zerubbabel, Shealtiels søn, siger Herren, og gør dig til en seglring, for dig har jeg udvalgt, siger Hærskarers Herre. Med historierne om Jesus fødsel, død og opstandelse tolkede nogle jøder denne profeti som opfyldt, idet de opfattede Jesus som Guds søn, der var blevet sendt til Jorden for i skikkelse af et menneske bedre at kunne vejlede menneskerne i, hvordan de bedst kunne leve livet. I kristendommen opfattes Jesus altså som værende både et helt menneske, med alt hvad det indebærer og som hel Gud. Ved at opfatte Jesus som Gud var det hellige pludselig blevet synligt, hvorfor der ikke længere kunne være problemer i, at lave billeder af Gud. Ved at den usynlige gud blev synlig i et menneske, blev de to ting forbundet. Det siges endda direkte i Det nye Testamente, at Jesus er Guds ikon (2. Kor. 4,4). Der var tilsyneladende ikke billeder i de første kirker, men som tiden gik udviklede kirken en rig billedtradition. Billederne skulle hjælpe almindelige mennesker med at forstå de bibelske fortællinger og de kristne pointer. Især når Ikon Ordet ikon betyder et helligt billede eller et billede af det hellige. 21

23 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? Ikonoklasme Ordet ikonoklasme betyder ødelæggelse af billeder eller billedstorm. Begrebet stammer fra en gammel kirkestrid om brug af billeder fra det Osmaniske Rige (nuværende Tyrkiet) mellem år 726 og 843 samt fra reformationen i begyndelsen af 1500-tallet. Her ses Den hellige treenighed, ca. 1420, af Andrei Rublev. kristendommen vandt indpas i lande, hvor man ikke talte latin var dette et problem, fordi alt i kirken foregik på dette sprog. I den forbindelse havde billederne altså i høj grad en pædagogisk funktion. Inden for den kristne tradition har der dog gennem historien været diskussion om brugen af billeder og især afbildninger af Jesus, fordi traditionen i nogles øjne udviklede sig til, at folk ikke kunne skelne mellem billedet som et udtryk for Gud fra Gud selv. For mange almindelige mennesker blev det billedet i sig selv, der bragte mennesket frelse, hvis man bad og ofrede til det, og sådan måtte det ifølge nogle præster ikke være. Den ikonoklastiske strid Efter at den romerske kejser Konstantin i år 313 havde erklæret kristendommen for statsreligion i Romerriget, flyttede han nogle år senere hovedstaden fra Rom til Konstantinopel (det nuværende Istanbul i Tyrkiet). Efter Romerrigets deling i øst og vest i 359 og dets fald i år 479 udviklede østriget sig til et selvstændigt rige: Det Byzantinske Rige, hvor man både lod sig inspirere af den gamle græske og egyptiske kultur. Herudaf opstod det ikonmaleri, som fortsat er meget udbredt i den græsk-ortodokse udgave af kristendommen. Med islams opståen og udbredelse i Mellemøsten fra midten af 600-tallet blussede diskussionerne omkring brugen af billeder dog op igen, fordi muslimerne anklagede de kristne for afgudsdyrkelse, når de havde så mange billeder. Dette gav i mere end 100 år anledning til en længere strid om brugen af billeder, fordi nogle mente, at Moselovens andet bud om ikke at lave gudebilleder også skulle overholdes i inden for kristendommen, selv om det var en jødisk regel. Og på trods af at Gud i form af Jesus havde vist sig i levende live for de kristne ifølge Det nye Testamente. At Gud gennem Jesus havde gjort sig synlig for menneskerne gjorde selvfølgelig, at man kunne lave billeder af ham, men striden førte alligevel til, at helgenbilleder og andre ikoner officielt var forbudt i perioden mellem 726 og 843. I den periode blev der kun lavet små ikonmalerier, fordi de hurtigt skulle kunne skaffes af vejen. 22

24 Reformationen I den vestlige del af kirken havde allerede den gamle kirkefader Augustin argumenteret for at tage billedforbuddet ud af De ti Bud, fordi han ikke så noget problem heri. Gud var som nævnt selv blevet synlig i Jesus, og Jesus havde selv ladet sit ansigtstræk sidde på et stykke stof, som en kvinde, Veronika, havde tørret hans ansigt med, da han måtte slæbe sit kors ud til Golgata. Dette klæde med Jesus ansigt på opbevares den dag i dag i Torino i Italien og opfattes som ikonernes ikon, selv om historien ikke kan bevises. Legenden om Veronika, som på latin kommer af Vera icon og betyder det sande billede, opstod først i 1100-tallet. Skt. Veronika, ca Af Hans Memling. 23

25 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? Katekismus Ordet katekismus betyder at give undervisning. Luthers lille katekismus indeholdt en gennemgang af trosbekendelsen, Fadervor, De ti Bud og sakramenterne. Den dannede grundlag for skolens religionsundervisning helt frem til midten af 1900-tallet. OPGAVE I Find i bøger, blade eller på internettet et eller flere billeder, som kan virke provokerende eller stødende på nogle. Beskriv billederne med ord og vis begge dele til nogle andre. Lad dem vurdere, hvad der virker mest stødende. Vurder betydningen af ord og billeder ud fra to slogans: Et billede kan sige mere end 1000 ord. Et enkelt ord kan give anledning til 1000 billeder i ens hoved. Senere i forbindelse med reformationen af kirken i 1500-tallet opstod der igen diskussion om brugen af billeder i kirkerne. Nogle af reformatorerne var på samme måde som ikonoklasterne voldsomt imod billeder, mens hovedmanden bag reformationen den tyske munk Martin Luther var mere forbeholden. Han mente egentlig ikke, at der var noget ondt i billederne i sig selv, men var som de andre skeptisk over for især den katolske kirkes brug af madonnabilleder og -statuer, fordi de blev brugt til at opnå personlig frelse ved at bede til dem. I forbindelse med formuleringen af sin katekismus valgte Luther dog at følge Augustin og udelade det andet af De ti Bud. I stedet delte han det sidste bud i to, så der fortsat kunne være ti. Selv om det først og fremmest var Luthers udgave af kristendommen, der kom til at præge udviklingen af kirken i Danmark, endte det med, at hovedparten af kalkmalerierne i de danske kirker blev kalket over, så væggene efter reformationen fremstod enkle og hvide. Det hang især sammen med Luthers pointering af, at det i kristendommen kun var ordet, der var helligt. Siden er mange af kalkmalerierne via restaurering dog igen kommet frem på kirkevæggene. OPGAVE I Læs Martin Andersen Nexøs fabel Ulven og fårene (arbejdsark 3). Vurder på den baggrund, om hele snakken om Gud og det hellige er en ren illusion. Restaurering af overmalet kalkmaleri i Fanefjord Kirke på Møn,

26 TEMA 3 ER GUD STOR? Inden for jødedom, kristendom og islam beskrives Gud som almægtig. Der er ikke det, Gud ikke kan klare. Han har både skabt verden og mennesket, og de troende opfatter ham som god og ufejlbarlig. I jødedommen bærer Gud navnet Jahve, der betyder noget i retning af Han er, Han er til stede, Han lader vinden blæse eller Han sender lyn ned. I Koranen kaldes Gud blot for Allah, hvilket er det arabiske ord for Gud. Til venstre: Isenheimalteret (midtersektion), Af Mathias Grunewald. Til højre: Kristus som sejrherre over synd og død, Af Maerten van Heemskerck. 25

27 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? OPGAVE J Læs de 99 navne (arbejdsark 4), som tillægges Allah, og diskuter hvilket indtryk, det giver af guden. Giv en karakteristik af den kristne gud ud fra de to billeder af Jesus s. 25, og diskuter hvilke kvaliteter, de hver især kan have for de troende. Inden for islam defineres Gud altså ikke som andet end Gud, men han tillægges til gengæld en række egenskaber i forbindelse med tildelingen af hele 99 navne. I kristendommen er det lidt anderledes, fordi Gud her beskrives på tre forskellige måder: dels som en far i Himlen, dels som hans søn Jesus, der blev født som et menneske på Jorden og dels som en usynlig ånd, Helligånden. Ifølge kristendommen er dette ikke udtryk for, at der findes tre guder. Tværtimod er der tale om tre forskellige sider af den samme gud, som på forskellig vis gør noget ved mennesket. OPGAVE J Diskuter forskelle og ligheder mellem den kristne og den islamiske gudsopfattelse. Elias alter Når folk fra forskellige kulturer mødes, kan der også ofte tale om et møde mellem forskellige trosopfattelser og dermed mellem forskellige religioner. Dette har op gennem historien affødt mange kampe mellem forskellige guder. Ifølge en legende blev kristendommen således først indført i Danmark, da en tysk munk over for den danske vikingekonge Harald Blåtand kunne bære en glødende jernkugle i sin bare hånd uden at brænde sig. Det tog kongen som bevis på, at biskoppens gud var meget stor og stærk, hvorfor han selv gerne ville beskyttes af ham. Derfor erklærede han, at han selv og hele hans folk overgik til kristendommen. Forestillingen om kamp mellem forskellige guder beskrives også i Det gamle Testamente. I Første Kongebog kan man læse om, hvordan Israel efter en længere periode med de store stærke konger David og Salomo faldt fra hinanden og blev til mindre riger med forskellige konger, der ikke alle sammen troede på Gud. Således troede kong Akab fx mere på den gamle frugtbarhedsgud Ba al end på Gud. Ifølge Bibelen sendte Gud derfor en straf i form af tørke ind over landet, så der blev hungersnød. Efter en tid sendte han tillige sin profet Elias til landet. Han skulle på Guds vegne demonstrere sin magt for kongen, så han omvendte sig. Elias mødte op hos Akab og udfordrede hans Ba al-profeter. Hver især skulle de slagte en tyr og lægge 26

28 den på et alter som offer til deres gud, men de måtte ikke selv sætte ild til bålet. Det skulle ske gennem påkaldelse af guden. Det gik kong Akab med til, da han havde 450 profeter i sin stald, mens Elias var helt alene. Tidligt om morgenen den næste dag udvalgte Akabs profeter en tyr og slagtede den. Derefter påkaldte de Ba al, men til middag var der ingenting sket. I løbet af eftermiddagen tog deres råben til, og de endte i en hysterisk ekstase, hvor de snittede sig selv med knive og sabler for at få guden til at sætte ild i bålet, men selv da det begyndte at blive mørkt, var der fortsat ingenting sket. Derefter var det Elias tur. Han havde genopbygget Herrens alter og lagde sin slagtede tyr til rette på bålet. Derefter overhældte han tre gange dyret med vand, så også brændet blev I 2001 fik den svenske billedhugger Ingvar Cronhammer opført sin skulptur Elia i Herning. Skulpturen er inspireret af fortællingen om Elias alter fra Det gamle Testamente. Billedet er en model af skulpturen, mens den færdige skulptur kan ses på internettet: 27

29 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? OPGAVE K Læs Anden Mosebog kap.19 og sammenhold det med Cronhammers billede af Elias alter (s. 27). Giv en karakteristik af den gud, der tegner sig i tekst og billede. Læs følgende fortællinger i Bibelen eller på nettet, Skabelsesberetningen kap. 1-3 Salme 74, vers Salme 104 vers 1-9 og 26 Skriv på den baggrund en ny udgave af fortællingen om verdens skabelse, hvor kampmotivet er i centrum. helt vådt. På den måde skulle der ikke være nogen tvivl om Guds styrke. Derefter påkaldte han Gud, og fra en skyfri himmel slog lynet pludselig ned og fortærede såvel dyret som brændet og hele alteret. Hverken kong Akab eller Israels folk var herefter i tvivl om, hvem der var deres Gud, og de falske profeter blev efterfølgende henrettet. Sådanne dramatiske kampe mellem religionerne findes flere steder i Det gamle Testamente bl.a. i forbindelse med Moses kamp mod Farao og de egyptiske guder, men også i forbindelse med verdens skabelse, hvor Gud selv kæmper mod kaosmagterne bl.a. i form af havuhyret Livjatan, også kaldet urdybet. OPGAVE K Jesus og magten I Det nye Testamente har Jesus hovedrollen, og han kæmper ikke på samme dramatiske måde med sine modstandere. Han beskrives for det meste som en rolig og afbalanceret mand, der primært bruger ordet som sit våben for ad den vej at få folk til at omvende sig. Samtidig udfører han dog en række undere, der indirekte er med til at demonstrere hans guddommelige magt. Jesus underne kan dele op i fire typer: 1. Naturundere, hvor Jesus gør noget, som strider mod naturlovene eksempelvis at gå på vandet eller at mætte 5000 mennesker med 5 fisk og 2 brød. 2. Helbredelsesundere, hvor Jesus alene med ord eller berøring helbreder ellers uhelbredeligt syge mennesker eksempelvis da han beder en lam mand rejse sig for at tage sin båre og gå hjem, eller da han giver en blind synet igen ved at røre ved hans øjenlåg. 3. Dødeopvækkelser, hvor Jesus vækker ellers afdøde personer til live igen eksempelvis synagogeforstanderens Jairus datter eller den romerske officers tjener. 4. Dæmonuddrivelser, hvor Jesus fordriver onde ånder, som har besat andre mennesker. 28

30 Modsat disse magtdemonstrationer lader Jesus sig mod slutningen af Det nye Testamente tage til fange for at blive afhørt, pint, dømt til døden og korsfæstet. Dette er der ikke meget magt over snarere kan det virke ynkeligt, men pointen i Det nye Testamente er, at Jesus gør det for at vise mennesket, at han som Gud også er med dem i døden. Det gør han ifølge kristendommen af to grunde. For det første for at demonstrere, at døden ikke er farlig eller har magt i sig selv. Det kommer frem ved, at Jesus ifølge den bibelske fortælling opstår fra de døde, hvilket af kristne opfattes som hans ultimative magtdemonstration. Og for det andet for at frelse mennesket. At Jesus ofrede sig selv tolkes af de kristne på den måde, at han derved tog alle menneskets synder på sig og sonede dem. Dermed var der ikke længere behov for, at mennesket skulle ofre til Gud for at få tilgivelse. I stedet skulle man samles om nadveren og mindes Gud. På den måde forvandlede de kristne det jødiske alter fra at være et offerbord til at blive et spisebord. Jesus uddriver djævel fra besat mand i Gerasa. Romersk loftsmaleri, ca Saint Martin Zillis Kirken, Schweiz. OPGAVE L Vælg hver især en underberetning (arbejdsark 5) og forklar, hvordan Jesus demonstrerer sin magt i fortællingen. Diskuter, hvordan de forskellige underberetninger kan være billeder på Gudsriget. OPGAVE L 29

31 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? TEMA 4 SYMBOLER PÅ DET HELLIGE Symboler kan defineres som noget, der står i stedet for noget andet. I antikken var symbolet et bevis for, at man havde indgået en bindende aftale fx en handel eller en forlovelse. Når det var sket, brækkede man typisk en mønt, en ring eller et metalhjerte i to stykker. Ved senere at sammenholde de to stykker kunne man gennem symbolet dokumentere at aftalen havde fundet sted. Egentlig er betydningen af ordet symbol, at man kaster noget sammen fx de to dele af en mønt eller en ring. I dag siger vi, at der er kastet forskellige former for betydning sammen i symbolerne, hvilket gør, at de får forskellige følelser frem i folk, som har et forhold til dem. Mange mennesker har således et særligt forhold til deres fædreland. Det var fx fædrelandsfølelse, der fik mange dan- 30

32 skere til at blive vrede, da man i Syrien og Libanon begyndte at brænde danske flag og ambassader af, som reaktion på Jyllands-Postens karikaturtegninger i begyndelsen af Typisk kan et lands flag altså have symbolsk værdi, fordi det minder folk om, hvad det vil sige at høre til i en bestemt sammenhæng i dette tilfælde, hvad det ville sige at være dansker og en del af det danske folk. På samme måde har mange mennesker et særligt forhold til deres modersmål. Således hørte man tidligere, at folk som havde været ude at rejse i mange år eller var emigreret til fremmede egne af verden spontant begyndte at græde, når de igen hørte nogen tale deres oprindelige sprog. Religiøse symboler OPGAVE M Symboler på det hellige Det hellige beskrives ofte som den kraft, der tilfører verden liv både i fysisk og åndelig forstand, men som det samtidig er umuligt at indfange og fastholde. I kristendommen er det hellige en ånd nærmere bestemt Helligånden. Det var den, der som en susen gik gennem det hus, hvor Jesus disciple sad i deres fortvivlelse efter at Jesus i forlængelse af sin opstandelse var faret til himmels på Kristi Himmelfartsdag og dermed igen havde forladt dem. For at give disciplene nyt mod satte Helligånden sig billedligt talt som ildtunger på deres hoveder og inspirerede dem dermed til at brænde for den opgave, Jesus havde givet dem nemlig at udbrede kendskabet til hans liv og lære. Og således skal Helligåndens virke netop forstås: at indgyde mennesker tro. Grundbetydningen af ordet ånd er på hebraisk: luft i bevægelse. Som sådan bruges ordet i begyndelsen af Bibelen, hvor Gud blæser livsånde ind i mennesket, så det bliver et levende væsen, der efterfølgende hele tiden må trække vejret for at holde sig i live ved at udveksle ånde med omgivelserne. Noget lignende findes i den græske mytologi, hvor det er kærligheden, der bliver blæst til live i forbindelse med Symbolsk udgave af det kristne kors med himmelsk lys. OPGAVE M Undersøg ved opslag i leksika eller via et interview med en præst, hvilken symbolik der ligger i korset og vurder, hvordan symbolikken kommer til udtryk i ovenstående billede. Undersøg på lignende vis, hvilken symbolik, der ligger i de øvrige religioners kendetegn. 31

33 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? OPGAVE N Vælg en af salmerne (arbejdsark 6-10), og lav en analyse af lysets symbolske betydning heri. Giv derefter et bud på hvorfor lyset og Solen har så stor symbolsk værdi. Aun-tegn Livshjul gudinden Afrodites fødsel. Og i hinduismen finder man også forstillingen i begrebet atman, der også betyder, luft, vind og åndedræt, og som derfor regnes for det inderste livsprincip, det, der giver mennesket liv, og forbinder det med sine omgivelser. På engelsk hedder ånd spirit, og på fransk hedder det esprit. Begge disse ord stammer fra det latinske ord spiritus, som vi på dansk også kender i betydningen alkohol. Det latinske ord betyder i lighed med det hebraiske vindpust, og det dækker over en usynlig kraft med stor virkning. Vinden kan man ikke få at se hedder det i en dansk børnesang, men at den har stor kraft, når den udartet til orkan, ved enhver. At også spiritus er en kraft med stor virkning, ved de, som har prøvet at indtage for store mængder af den. På denne baggrund kan man sige, at det hellige især i den jødisk-kristne tradition kommer til udtryk i symbolerne ild og luft. OPGAVE N Halvmåne Davidsstjerne Gud blæser livsånde i mennesket. Mosaik fra

34 TEMA 5 HVAD HAR BETYDNING FOR DIG? Totem Ordet totem dækker over, hvad en bestemt gruppe mennesker opfatter som helligt og dermed, hvad der binder dem sammen i et fællesskab. Blandt nordamerikanske prærieindianere kom dette fællesskab billedligt til udtryk i totempælen, som var lavet af træ og havde udskæringer af de dyr, som stammen fandt hellige, og som de derfor følte sig i slægtskab med. Pælen kunne være op til ti meter høj og var altid placeret i midten af indianernes lejr. Den dannede centrum for fællesskabet og var dermed også med til at give struktur til den måde, lejren blev opbygget på. Plan over en indianerstammes teltlejr, som også viser hvordan de opfattede verden. Inderst er børnenes verden, anden ring er ungdommens verden, mens yderste ring er de voksnes verden. Åbningerne i lejren er hele tiden forskudt 90, så det onde ikke kan trænge i lejren. Rummet uden for lejren tilhører de gamle, ånderne og bisonokserne. Det er her, man går på jagt og her, man dør. 33

35 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? Den franske maler, Henri Matisse, malede i 1910 sit billede Dansen med inspiration fra et gammelt slavisk ritual, hvor stammens unge pubertetspiger hvert forår skulle danse for ældsterådet til en af dem faldt død om af udmattelse for på den måde at sikre stammens overlevelse. Der var altså tale om en slags frugtbarhedsritual, hvor menneskerne skulle give noget tilbage til naturen, for at sikre fortsat god høst og frugtbarhed blandt stammens kvinder. 34 Intet I romanen Intet af Janne Teller fra år 2000 hører man om en skoleklasse, hvor en af drengene hen over en sommerferie bliver smidt ud af skolen. Hverken forældrene eller kommunen har tilsyneladende sørget for, at han bliver placeret et andet sted, for da de øvrige elever begynder i skole igen, sidder han oppe i familiens blommetræ og råber til sine kammerater, at de er godt dumme, at de gider gå i skole. Ifølge drengen er der nemlig ingenting i verden, der har betydning, hvorfor man lige så godt kan sidde hele dagen i et træ og spise blommer. I starten forsøger de øvrige børn at ignorere ham, men efterhånden begynder nogle af dem at diskutere med ham og komme med eksempler på ting, som har betydning for dem. Det tilbageviser drengen imidlertid, og som tiden går ender flere og flere af børnene med at bliver provokeret af synspunktet. Derfor beslutter de sig for, at de i et gammelt nedlagt savværk uden for byen vil lave en samling af alt det, som har allermest betydning for hver af dem, og så vise det til Pierre Anthon, som drengen hedder. De vælger at gøre det på den måde, at hver af dem, skal vælge en ting, som en af de andre skal bidrage med. I begyndelsen er det kun nogle simple genstande, som fodbolde, øreringe og nye sko, de beder hinanden om, men

36 langsomt eskalerer det, så nogle skal aflevere deres kæledyr, mens klassens muslimske dreng må af med sit bedetæppe. Senere bliver det endnu værre, da en af drengene vil have en pige til at aflevere sin mødom. Han må så selv efterfølgende af med den finger, han tog mødommen med, og dermed er sagen om betydningen eller det hellige endt i noget voldeligt og blodigt. Nået så vidt bliver børnenes projekt opdaget af de voksne, og politiet bliver involveret. På den måde kommer bunken af genstande, der har betydning også pressen for øre, og pludselig er børnene i offentlighedens søgelys, hvilket ender med, at et kunstmuseum i New York vil købe deres samling for flere millioner. Dermed synes Pierre Anthon at have fået ret. Hvis det, kammeraterne har samlet ind, ikke er mere værd, end at det er til salg for et par millioner, kan det ikke have nogen særlig betydning. Denne pointe giver anledning til uvenskab mellem børnene. På et tidspunkt ender det med et korporligt slagsmål, og den pige, som har holdt mest fat i diskussionen med Pierre Anthon, skriger undervejs så voldsomt, at de andre tror, hun er blevet sindssyg. Det får imidlertid bogens fortæller til at kontakte Pierre Anthon, som på intet tidspunkt har villet se børnenes samling. Og knapt når hun at fortælle ham, at Sofie, som pigen hedder, er blevet gal, før Pierre Anthon springer ned fra sit blommetræ og suser ud til savværket på sin cykel. Da fortælleren når tilbage til savværket, er Pierre Anthon igen i færd med at håne kammeraternes samling af betydning og deres salg af den, men pludselig springer Sofie i raseri over ham, og hun følges af resten af gruppen, som gennembanker Pierre Anthon til døde, fordi de synes, det er ham, der er skyld i al balladen. Samme nat brænder savværket på mystisk vis ned til grunden, og ingen finder nogensinde ud af, hvad der er sket. Til gengæld får hver af de involverede af Sofie en lille æske med aske fra det nedbrændte savværk og dermed lidt rester af deres afdøde kammerat. Sophia Navnet Sofie stammer fra det gamle græske ord sophia, der betyder visdom. Vis var den, der havde insigt i tilværelsens sammenhænge, havde erkendt tingenes væsen og handlede derefter. OPGAVE O Diskuter historien Intet i lyset af oplysningerne om syndebukken på s. 36. Vurder i forlængelse heraf, om man som menneske er nødt til at have noget af betydning, for at livet kan give mening, og hvilken rolle vold spiller i den sammenhæng. Skriv hver især 3-5 ting, begreber eller personer op, som I anser for at være helt afgørende, uundværlige og uerstattelige i jeres liv og som I vil kæmpe for at bevare. Sæt jer derefter sammen to og to og præsentér jeres valg for hinanden. Bliv enige om tre afgørende ting. Sæt jer derefter sammen fire og fire og lav samme øvelse. Præsentér derefter de enkelte gruppers resultater for hinanden. OPGAVE O 35

37 ER DER NOGET I LIVET, DER ER HELLIGT? Syndebuk Begrebet syndebuk stammer fra Det gamle Testamente, hvor det optræder i 3. Mosebog kap. 16 under afsnittet om forsoningsdagen den jødiske Jom Kippur. Under forsoningsfesten ofrede jøderne for fred, forsoning og tilgivelse. Det skete dels gennem almindelige brændofre, men også ved at man i form af en stor byld af klude i symbolsk forstand bandt alle folkets synder på ryggen af en buk og jagede den ud i ørkenen, hvor den så gik til. I vore dag bruges begrebet syndebuk om en eller flere personer, som af en større gruppe tillægges skylden for større eller mindre problemer inden for et fællesskab og straffes herfor. I andre tilfælde kan en person selv påtage sig skylden for et givet problem, selv om vedkommende ikke er skyldig, og dermed blive syndebuk. I mange kristnes opfattelse var Jesus den ultimative syndebuk. Den varme stol og den tomme Mange mennesker kender begrebet den varme stol, fordi de i forskellige varianter har været udsat for den som pædagogisk øvelse i skolen. Her kan ideen bl.a. være, at elever på skift bliver sat i en særlig stol den varme mens alle andre elever sidder på stole i en rundkreds uden om. Derefter skal den, der sidder i den varme stol gøre rede for noget, som har personlig betydning for vedkommende eller svare på spørgsmål om sin opførsel over for de andre i klassen. Mange lærere har været glade for denne øvelse, fordi den har givet dem et bedre kendskab til eleverne eller været effektiv til at justere deres opførsel og dermed givet et bedre socialt klima i klassen. Modsat har mange elever hadet den varme stol, fordi de oplevede øvelsen som en krænkelse af deres personlighed og privatliv. Denne pædagogiske ide har lærerne langt fra hentet i Bibelen tværtimod. I Bibelen er pointen nemlig den modsatte: at den varme stol skal holdes tom. Det er direkte forbudt at placere nogen i den. Det fortælles i Bibelen, at Moses efter at havde befriet israelitterne fra slaveriet og modtaget stentavlerne med De ti Bud også fik nøje instruktion om, hvordan han og resten af folket skulle ære Gud, mens de vandrede i ørkenen, og når de nåede frem til det forjættede land. En del af instruktionen handlede om, at de skulle bygge et tempel. Mens de var i ørkenen, skulle det være af stof, så det kunne pakkes ned som et telt, mens det skulle bygges af sten, når de nåede frem. Templet skulle have en forgård, hvor de daglige ofringer skulle finde sted, og selve templet skulle have to rum, hvoraf det inderste blev kaldt det allerhelligste. Tanken var, at det var her, guden havde sin jordiske bolig. Det eneste, der måtte være i det allerhelligste rum, var Pagtens Ark med De ti Bud, og kun en gang om året var det tilladt for ypperstepræsten at bevæge sig ind i rummet for at stænke offerblod over arken, som der også gives en nøje beskrivelse af i Mosebøgerne. Øverst på arken skulle der ifølge teksten sidde to keruber (engle) og vogte over stentavlerne. Deres form skulle danne 36

38 noget, der kunne ligne en stol, og den er senere blevet kaldt nådestolen, hvilket betyder, at den er et udtryk for Guds magt og hellighed. Derfor er ingen andre end Gud værdig til at sidde i den. Ved at holde stolen fri kunne man bevare mystikken omkring det hellige, som i denne forståelse aldrig vil kunne fanges ind af hverken ting, billeder eller i ord. Senere fortælles det i Bibelen, at Pagtens Ark under kongerne David og Salomo stod i stentemplet i Jerusalem. At være konge ville her sige at være direkte udvalgt af Gud og det forpligtede. I lighed med nådestolen på Pagtens Ark havde kongerne derfor en trone, som de kun brugte en gang om året ved tronbestigelsesfesten. Symbolsk set skulle de i takt med naturens afgrøder en gang om året afgå ved døden og genindtage pladsen som konge, hvis Gud ville det. Blev de godkendt, måtte de denne ene gang om året sidde i tronstolen, som ellers skulle være tom. OPGAVE P Det forjættede land Det forjættede land dækker over det gode sted, som Gud lovede Abraham og hans folk, hvis de modsat lovede at ære Gud som den eneste Gud i verden og leve efter hans bud. OPGAVE P Læs musikgruppen TV-2 s sang Rejsen til Rio på gruppens hjemmeside, og diskuter pointen om, at friheden forsvinder som frihed, hvis den bliver total. Diskuter i forlængelse heraf pointen om den tomme stol og vurder, hvilke fordele der kan være ved, at det hellige holdes skjult og usynligt. Undersøg, hvad der gør danskerne til verdens lykkeligste folk og diskuter, om disse ting kan betragtes som hellige (arbejdsark 11). Rekonstruktion af den tomme tronstol fra det jødiske tempel. 37

39 KULTURMØDE Hvad er kultur? Ikke alle mennesker er ens. Vi lever på forskellige måder og har forskellige forestillinger og tanker. Det gør sig fx gældende i en skoleklasse eller i et villakvarter. Men forskellene bliver som regel større, jo længere væk man bevæger sig. I Jylland gør man til tider noget andet end på Sjælland, og i Tyskland gør man noget andet end i Danmark. Særlig tydelig bliver forskellen, hvis man sammenligner over meget store afstande: kinesere og danskere. Man kan sige, at kinesisk kultur er anderledes end dansk kultur. Kultur handler også om en fornemmelse af at høre til. Mennesker svæver ikke bare rundt uden forankring. Vi ser helst os selv som en del af noget. Dette krav om et tilhørsforhold kan mennesker få opfyldt i kulturen. Vi føler med andre ord, at vi hører til i en given kultur. Kulturer er ikke faste størrelser, kulturer udvikler sig løbende, for selvom mennesker har en fornemmelse af at høre til i en kultur, så er der små grupper (subkulturer), som hver især ønsker at trække i en bestemt retning. For selvom man taler samme sprog, så er det ikke sikkert, man har den samme forestilling om, hvilken rolle fx religionen skal spille i samfundet. Ordforklaring Det er ikke nemt at definere begrebet kultur. Man kan forsøge på disse to måder: Idrætskultur i Danmark: DHL-stafetten i Århus. Kultur som et koralrev... Kultur kan sammenlignes med et koralrev. Koraldyr lever på en ophobet banke af døde koraldyrs skeletter. Ved at koralrevet hele tiden bebos af forskellige nye koraldyr, så bygges der hele tiden videre på kulturens fundament det gamle koralrev. 38

40 Koralrevet er altså rammen om koraldyrenes liv, og på samme måde har vi mennesker brug for en samfundskonstruktion, hvor vi udfolder os kulturelt. Men som koralrevet konstant bliver beboet af nye koraldyr, så der opstår nye kulturer, forandrer menneskers kulturelle konstruktioner sig også hele tiden. Nye kulturer bygger således på de foregående, men kan tage helt nye former. Kultur er altså ikke et statisk (stillestående) begreb, men derimod et dynamisk begreb. Kultur bevæger sig. Man kan også sige, at kultur handler om fælles sprog, tænkning, kunst, videnskab, religion, historie, traditioner, forestillinger og institutioner, som man opbygger på koralrevet. Kultur omfatter således en gruppe mennesker, der befolker et koralrev, og deres åndelige og materielle frembringelser. Kultur overleveres til næste generation, som fortolker den ind i sin tid. Tai Chi er en kinesisk kampkunst med rødder i daoismen. Den udøves oftest uden modstander i langsomme, glidende bevægelser som en slags meditation. I Kina praktiseres idrætten som folkegymnastik i parker mv. Kultur som adfærd... Kultur kan også kaldes den adfærd, man som menneske lærer som medlem af hele eller dele af samfundet. Man kan således tale om fx en rockerkultur eller skolekultur. Det handler om den måde, man har indrettet sig på i disse foreninger, sammen- 39

41 KULTURMØDE OPGAVE A Overvej hvilke kulturer I selv tilhører eller blot kender. Skriv dem ned og notér eller tegn, hvilke kendetegn de har. slutninger eller enheder det er gruppens identitet. Ofte kalder man disse grupper for subkulturer (under-kulturer). I andre sammenhænge forbindes kultur tæt med menneskets finere frembringelser som kunst, fx musik, teater, museer osv. Dette omtales ofte som finkultur. OPGAVE A I mange foreninger (sportsklubber eller fritidsaktiviteter) er der en særlig kultur. Giv konkrete eksempler fra jeres hverdag. Disse spørgsmål kan hjælpe jer i gang: Hvad gør I, når I mødes til træning eller lignende? Er der faste traditioner? Er der et særligt sprog? Hvem bestemmer? Hvad sker der, når der er kamp? Er der en særlig beklædning eller kendetegn? Er der skrevne og uskrevne regler? Spørg familie, venner eller tilfældige mennesker, hvad de forstår ved begrebet kultur. Sammenlign deres svar med definitionen på kultur i dette kapitel. Vurder, om almindelige mennesker har en klar forestilling om begrebet kultur. Skriv en samlet konklusion på ca. ét A4-ark. I dette kapitel forstås kulturmøde som et møde mellem forskellige kulturer, fx den arabiske kulturs møde med den vestlige kultur. Skal det være helt korrekt, så burde der stå de arabiske kulturers møde med de vestlige kulturer. Eksempelvis er sydeuropæisk og nordeuropæisk kultur på mange måder forskellige, hvilket fx kan gøre det svært at blive enige om dyrevelfærd i EU-sammenhæng. Det er altså hensigten at se nærmere på det møde mellem mennesker, hvor forskellen er tydelig. Dette kapitel handler særligt om den del af kulturen, som har med religionerne at gøre. For hvad sker der, når forskellige religioner mødes? I forbindelse med problemstillingen kulturmøde skal man huske at skelne mellem kultur og religion. Som nævnt i definitionen af begrebet kultur, så er religion kun en delmængde af kultur. Religionen er en integreret del af det over- 40

42 ordnede begreb kultur. Men umiddelbart er det lettere at sætte lighedstegn mellem kultur og religion, således at fx alle jøder har den samme kultur. De gør nogle specielle jødiske ting. Problemet er blot, at der er stor kulturel forskel på en amerikansk jøde og en tyrkisk. En amerikansk jøde kan være fuldstændig optaget af den amerikanske livsstil i form af fastfood, rapmusik osv., mens den tyrkiske jøde i stedet foretrækker tyrkisk folkemusik og aldrig ville sætte sine fødder på en burgerbar. Jøder har altså den samme religion, men ikke nødvendigvis den samme kultur. Derfor er det vigtigt at se fordomsfrit på kulturerne. Ikke alle muslimer ønsker, at kvinder bærer tørklæde eller omskæres, men nogle gør. Ligesom ikke alle muslimer ønsker, at tyve får hugget hånden af, men enkelte gør. Denne sidestilling af begreberne religion og kultur kan føre til mange misforståelser, og det kan gøre samværet mellem mennesker mere besværligt. Amish folk i USA s østlige stater er kristne, og dog er deres liv væsentligt forskelligt fra andre amerikanske kristnes. OPGAVE B Læs artiklen Det evige tørklæde (arbejdsark 1). Er muslimske kvinders brug af tørklæde med til at gøre kulturmødet sværere? Tag stilling til om der i Danmark skal laves særlige regler for brug af tørklæde. OPGAVE B Disse misforståelser som fx at alle muslimer mener, at kvinder skal bære tørklæde kan gøre integration og kulturmøde sværere, fordi der opstår en tendens til at sætte indvan- 41

43 KULTURMØDE Koranen om tørklæder Sig til de troende mænd, at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd det er mere passende for dem. Gud er visselig vidende om alt, hvad de gør. Og sig til de troende kvinder, at de skal sænke deres blik og bevare deres dyd, at de ikke skal udstille deres naturlige skønhed og deres smykker (zîna) uden hvad i almindelighed må være synligt at de skal tildække deres halsudskæring (djaib) og ikke vise deres skønhed (zîna) for andre end deres ægtefælle, deres far og svigerfar, deres sønner og ægtefælles sønner, deres brødre og nevøer, deres kvindelige slægtninge og deres slavinder, de mænd, der måtte være tilknyttet familien og (på grund af alder eller sygdom) ikke føler seksuelt begær, og de børn, der endnu ikke er seksuelt bevidste. Og de bør ikke henlede opmærksomheden på deres skjulte skønhed ved at rasle med deres ankelringe. Oh I troende! Vend jer angergivent til Gud, at det må gå jer godt. Sura 24,30-31: OPGAVE C Nævn nogle fordele og ulemper ved forskellige kulturmøder. Et positivt kulturmøde hæmmes ofte af manglende viden om hinanden. Diskuter, hvordan vi kan ændre dette. drere i bås. Det er ikke ualmindeligt at høre, at muslimske kvinder skal bære tørklæde, fordi det står i Koranen. I Koranen står der kun, at kvinder skal tildække halsudskæringen. Det er der mange, der gør ved at bruge et hovedtørklæde. Tørklædet har igennem tiden i lige så høj grad været brugt for at beskytte sig mod vejr og vind. Sådanne misforståelser er et problem, fordi mennesker fra forskellige dele af verden får mere og mere med hinanden at gøre. Både på grund af den såkaldte globalisering, hvor mennesker rejser mere og har øget samhandel, og på grund af forfølgelser, krige og konflikter, hvor mennesker flygter til mere fredelige steder. Forskellige kulturer bliver altså viklet ind i hinanden over alt på kloden. Rejser man ud med forkert viden, så hæmmer det naturligt kulturmødet. Og modtager man fremmede mennesker med forudfattede holdninger, så hæmmer det integrationen. At mennesker i højere grad mødes på tværs af kulturer burde medføre større forståelse for hinanden. Men sker det uden viden og oplysning, så kan resultatet være det stik modsatte: større intolerance. OPGAVE C Viden om religion Hvorfor er det vigtigt at vide noget om religioner? Igennem stort set hele skoleforløbet møder danske elever faget kristendomskundskab, som skal ruste dem til at kunne forholde sig til de forskellige religioner og deres rolle i hverdagen og samfundet. Tidligere troede man, at religionerne ville lide en stille død i takt med at mennesker fik mere viden og indsigt. Man mente, at fornuften ville sejre over troen på en fjern guddom, som ikke kunne bevises. Sådan gik det ikke. Religionerne har i dag i mange lande en lige så fremtrædende plads i kulturerne som altid. Senest er det lykkedes nogle kristne friskoler at sætte en debat i gang om, hvorvidt Darwins evolutionslære skal være den eneste forklaring på livets udvikling i biologitimerne. De ønsker den kristne skabelsesberetning integreret i skolens biologiundervisning. 42

44 Den engelske sociolog Anthony Giddens hævder, at det moderne samfund er præget af værdiopløsning. Der findes altså ikke længere noget, som har værdi for alle. Det enkelte menneske har i stedet sit eget sæt af værdier. De mennesker, der har svært ved at leve sådan, kan hente sammenhæng i fx kristendommen den giver en samlet forklaring på livet, der skal leves. At religioner i det hele taget stadig har tag i folk, skyldes måske, at mennesker i det moderne samfund bl.a. bruger religion til at skabe sig en identitet. En del danskere har derudover den følelse, at det nationale fællesskab smuldrer som følge af globaliseringen. Derfor er nationalisme også en mulighed for at skabe sig en identitet og derved tryghed og sammenhæng i en stor verden. Nationalisme kan også iværksættes ved at opruste på det religiøse område, altså fx ved at blive mere kristen. Der er naturligvis andre måder at håndtere en globaliseret verden på, end ved at blive nationalist eller troende. Ofte opfattes andre kulturer som spændende, til andre tider anderledes og mærkelige. Men mennesker mødes på forskellige måder. Og for at forstå kulturerne, så må man have en klar viden om religionerne og deres indvirkning på menneskerne. OPGAVE D I teksten hævdes, at bl.a. kristendommen giver en samlet forklaring på livet. Diskuter, hvad denne forklaring kan gå ud på? Globalisering Begrebet globalisering handler om, at verden bliver mindre og mindre. Naturligvis ikke fysisk, for radius på Jorden er stadig 6378 km ved Ækvator. Det skyldes derimod, at det bliver nemmere og nemmere at komme i kontakt med hinanden over både korte og lange afstande. Det gælder både inden for handel, kommunikation, sprog, kultur osv. Man kan også sige, at tid og sted er blevet ophævet man mødes elektronisk og virtuelt. OPGAVE D McWorld versus Jihad Eksperter i globalisering har kaldt den helt gennemgående konflikt i verden for McWorld versus Jihad. McWorld skal forstås som den tendens til, at alt i verden skal være inspireret af amerikansk livsstil. Det skal være muligt at spise burgere fra McDonald s overalt, drikke Coca- Cola i den fjerneste jungle og se MTV i alle lande. Børn i alle lande synger med på de samme Disney-sange blot på deres eget sprog. Transithaller i lufthavne er ofte bygget op på samme måde. Der er tale om en verdensomspændende og en meget kapitalistisk udvikling hen mod, at mennesker bliver mere ens. Som et modsvar ses Jihad. Jihad kan egentlig oversættes til at bestræbe sig på eller anstrenge sig for at være en god muslim. Nationalisme Begrebet nationalisme handler om overdreven kærlighed til eget fædreland og ofte had til eller undervurdering af andre lande. 43

45 KULTURMØDE Et typisk dansk kolonihavehus og Mickey og Minnie Mouse i Hong Kong Disneyland. Jihad vs. McWorld? OPGAVE E Prøv at finde flere eksempler på tendenser til henholdsvis global ensretning og kulturers forsøg på at bevare deres særpræg. Spørgsmål til diskussion: Hvilke årsager kan der være til ønsket om global ensretning? Hvorfor er der kraftig modstand mod dette? Vurder fordele og ulemper ved nostalgisk at ville bevare sin oprindelige kultur. Men i denne forbindelse skal begrebet forstås løsrevet fra islam, som et ønske om at bevare alt det særlige ved kulturen, da man mener, at ens egen kultur er den bedste og de andre blot trænger til at få øjnene op for dette. Man orienterer sig mod det lokale og det nære, og ofte er man tilbageskuende og nostalgisk. Alting var meget bedre i gamle dage. Tendensen ses over alt i verden. I mange lande findes partier eller bevægelser, som ønsker at forsvare det særlige ved deres lands eller områdes oprindelige kultur. Som et værn mod det massive pres fra McWorld opstår således en slags kulturfundamentalisme. I deres værste form er begge tendenser et problem, fordi de begrænser muligheden for at udvikle et ægte demokrati, hvor tolerance og ligeværd er i fokus. OPGAVE E 44

46 Clash of Civilizations I 1993 forudsagde amerikaneren Samuel P. Huntington, at konflikt mellem kulturer og sammenstød mellem civilisationer (Clash of Civilizations) ville blive det nye verdenspolitiske problem efter Den Kolde Krigs afslutning ved Berlinmurens fald i At han til dels fik ret er nemt at konstatere, når man tænker på terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001, USA s invasion af Afghanistan og Irak og lignende verdenspolitiske begivenheder. Et af problemerne ved Huntingtons fremtidsanalyse er, at den giver en meget forsimplet beskrivelse af ca. otte forskellige civilisationer i verden. Fx er den afrikanske civilisation en samlet enhed ligesom den vestlige og den hinduistiske. Der er ikke lagt vægt på de store forskelle, der eksempelvis findes i Afrika. Et andet problem er, at den kan ses som en selvopfyldende profeti. Huntingtons teorier bliver også læst af amerikanske politikere, som ikke har haft svært ved at formulere parolen: Vesten mod resten. Så når fronterne trækkes op, ruster man sig i begge lejre og sammenstødet er en realitet. Det ses fx hos den pakistansk-engelske forfatter Tariq Ali, der, som en kommentar til blandt andre Huntington, har skrevet bogen Kapitalisme Begrebet kapitalisme handler om, at mennesker bør have uindskrænket mulighed for at lade deres kapital (penge) arbejde og derved tjene mere. Det skal blandt andet ske gennem muligheden for fri foretagsomhed og fri konkurrence. Man kan kalde kapitalisme for økonomisk liberalisme. Fundamentalisme Begrebet fundamentalisme handler om en gruppes forsøg på at skabe sig et fast holdepunkt, ofte i form af en religiøs tro. Man ønsker et fast fundament. Fundamentalisme sidestilles ofte med fanatisme, men det er ikke nødvendigvis det samme. Imperialisme Begrebet imperialisme handler om et lands stræben efter verdensmagt, både hvad angår fx økonomi og råstoffer. Imperialisme kan også være ønsket om at beherske og kontrollere fremmede lande og folk. Colonial Bastard (The Poet Jesper Berg in Syria) er malet af Martin Bigum i

47 KULTURMØDE OPGAVE F Se grundigt på billedet s. 45. Arbejd med en analyse af billedet (arbejdsark 2). Den Kolde Krig Begrebet Den Kolde Krig er betegnelsen for den periode, der fulgte efter 2. verdenskrig. At krigen var kold handler om, at supermagterne Sovjetunionen og USA gensidigt truede hinanden med altødelæggende atomvåben. Varm blev krigen kun i nogle regionale krige, fx Vietnam-krigen. Den Kolde Krig begyndte i 1946, da englænderen Winston Churchill hævdede, at der var gået et jerntæppe ned gennem Europa. Den sluttede med Berlin-murens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning kort tid efter. Fundamentalismernes sammenstød. Han hævder, at både USA særligt med George W. Bush som præsident og Osama bin Laden er fundamentalistiske. Hans tanke er, at den amerikanske imperialisme er lige så fundamentalistisk som islamismen. Kulturmødet kan altså ses både som et positivt møde med mennesker, der lever på forskellige måder, men også som et sammenstød, der fører til krig, racisme og generel intolerance. I dette kapitel er der forskellige temaer, som behandler begge sider af kulturmødet. OPGAVE F Civilisation Begrebet civilisation handler om et folks eller et samfunds udviklingstrin, set i forhold til barbariet. Huntingdon hævder, at USA med George W. Bush som præsident er fundamentalistisk på linje med Osama bin Laden. 46

48 TEMA 1 RELIGIONSMØDE I DANMARK I Danmark bliver der ikke ført statistik over hvor mange mennesker, der bekender sig til hvilken religion. Det skyldes, at man opfatter tro som en privat sag. Derfor kan man ikke få nøjagtige tal på religionernes størrelser. Alligevel er det muligt at føre statistik over religioner i Danmark, men tallene baserer sig på et skøn. Der er ingen tvivl om, at kristendommen er den dominerende religion i Danmark set ud fra antallet af medlemmer af folkekirken, der tæller ca. 83 % af den danske befolkning. At man er medlem af folkekirken, er ikke nødvendigvis udtryk for, at man er aktivt troende, idet der i mange familier blot er tradition for, at børn døbes i kirken. For mange er brylluppet i kirken nok også mere et udtryk for en romantisk forestilling om at gå op ad kirkegulvet, end et udtryk for ønsket om at blive viet for øjnene af Gud. Den samme sekulariserede omgang med religionen gør sig i nogen udstrækning gældende for jøder, muslimer m.fl. I boksen på side 49 ses det, at katolicismen er den næststørste kristne retning i Danmark efter protestantismen. Katolicismen er en del af den verdensomspændende katolske kirke med paven i Rom som absolut leder. I Danmark har den sit hovedsæde ved domkirken Sankt Ansgar i Bredgade i København. Sammen med de ortodokse kristne udgør katolikker og protestanter det man kan kalde mainstream-kristendommen, som suppleres af forskellige mindre grupper. Betegnelsen anden kristen religion dækker således over mere alternative kristne trosretninger som fx Jehovas Vidner, Pinsebevægelsen, Jesu Kristi Kirke af de Sidste Dages Hellige, Det danske Baptistsamfund m.fl. Muslimerne er heller ikke en samlet gruppe. Der findes ca. 114 moskeer i Danmark og størstedelen af dem er enten meget tæt knyttet til lokalsamfundet eller har brugere, som primært kommer fra det samme land. Tyrkere går i moske Sekularisering Begrebet sekularisering handler om verdsliggørelse, det vil sige samfundets og menneskets frigørelse fra kirkens grundlag. (Se også s. 78). Den ortodokse kirke Den ortodokse kirke kaldes også for græsk-ortodoks, græsk-katolsk eller blot Østkirken. Det skyldes, at den østeuropæiske kirke brød med den romersk-katolske kristendom i Den ortodokse kirke regeres af et antal patriarker (de øverste biskopper), som har hver sit område. Både ortodokse kristne og katolikker ser Jomfru Maria som en central person i troen. 47

49 KULTURMØDE Sikher i Danmark fejrer 400-års dagen for deres hellige skrift, Guru Granth Sahib. Shia- og sunnimuslimer Forskellen på shia- og sunnimuslimer stammer fra tiden lige efter Muhammeds død, hvor hans efterfølger (kaliffen) skulle udpeges. Shia-muslimer anser kun den 4. kalif, Ali, som Muhammeds retmæssige efterfølger, fordi han var i familie med Muhammed shia betyder egentlig Alis parti. Ca. 10 % af alle muslimer er shiamuslimer og de fleste bor i dag i Iran og Irak. De resterende 90 % er sunnimuslimer. Denne store gruppe anser alle de fire første kaliffer for retledte. Sunnier tror både på disse fire personers og Muhammeds anvisninger til de troende (sunna). sammen med andre tyrkere osv. Kun få moskeer henvender sig til alle muslimer. Det væsentligste skel går mellem shia- og sunnimuslimer, hvoraf der er flest sunnimuslimer i Danmark. Der findes endvidere sikher (maks personer) og flere forskellige retninger inden for buddhismen, som har etableret templer rundt omkring i Danmark, fx i Stenløse, Dragør og de større byer i landet. Der findes også et mindre antal hinduer, som bl.a. har samlingssted i Skovlunde. Ud af de ca jøder, som man mener lever i Danmark, er langt de fleste bosat i København og omegn. Det absolut centrale sted for jøder er da også synagogen i Krystalgade i København. Endelig er der mange danskere, som har forkastet de traditionelle religioner og i stedet bekender sig til forskellige nye trosretninger såsom New Age, Scientology, o.lign. Der har på det seneste også fundet en genopdagelse af de nordiske guder sted. Denne tro går under betegnelsen Forn Sidr, men tæller næppe særlig mange mennesker. Religionsmøde Hvilke tanker kan man gøre sig i forhold til religionsmødet, dvs. når repræsentanter fra to eller flere religioner møder hinanden? På baggrund af statistikker kan man sige, at Danmark 48

50 Ceremoni i Sankt Ansgar Kirke, den katolske domkirke i Bredgade, København. som udgangspunkt er et kristent land, men at man som dansker i højere grad end tidligere må forholde sig til andre religioner enten som følge af indvandring eller fordi stadig flere etniske danskere skifter tro. Danmark har aldrig været en stor kolonimagt. Vi har ganske vist haft små kolonier i Dansk Vestindien og Trankebar, men i omfang var de ubetydelige sammenlignet med fx Frankrig og Englands kolonier. Store kolonimagter har derfor opbygget et klarere forhold til andre kulturer på godt og ondt. I England og Frankrig har der været uroligheder på grund af kulturelle forskelle, men man har langt tidligere end Danmark måtte indse, at mennesker med en anden kulturel og religiøs baggrund i større eller mindre grad var en del af samfundet. Indtil for ca år siden havde Danmark derimod en meget homogen (dvs. ensartet) befolkning, hvor næsten alle talte det samme sprog, havde de samme traditioner og frem for alt havde den samme religion. Det har ændret sig meget i dag. Kulturmødekonflikten handler måske også om, at det er ved at gå op for danskerne, at tiderne har ændret sig. Og at vi som samfund ikke rigtig ved, hvad vi skal stille op, når fx muslimer ønsker en begravelsesplads til deres døde, eller spørger om det er muligt at få et særligt bederum i lufthavnen. Måske Moskeer i Danmark 59 lægmoskeer. Har funktion som et slags kulturhus, hvor der også foregår andre aktiviteter end de religiøse. 37 organisationsmoskeer. Henvender sig til særlige nationaliteter. De fleste er for tyrkere. 11 shia-moskeer. Henvender sig til shiamuslimer. 7 sheikmoskeer. Henvender sig til alle muslimer. Kilde: Lene Kühle: Moskeer i Danmark islam og muslimske bedesteder, Forlaget Univers. Religionerne i tal Antal indbyggere i Danmark: ca (2002) Kristne ca. 4.5 mio Protestanter, medlemmer af folkekirken Katolikker ca Ortodokse ca Anden kristen retning ca Jøder ca Muslimer ca Religioner fra Østen ca Buddhister, hinduer m.fl. Anden religion ca Rest ca Ingen religion eller alternativ tro Kilde: Tim Jensen, religion.dk, 2. december

51 KULTURMØDE OPGAVE G Diskuter, hvilken status ikkekristne religioner bør have i Danmark. Husk at overveje alle religioner. Udvid eventuelt opgaven ved at spørge almindelige mennesker på gaden. OPGAVE H Statistikken på arbejdsark 3 viser udviklingen i antallet af medlemmer af folkekirken. Analysér tallene: Hvordan har medlemsprocenten udviklet sig i den danske folkekirke? Hvor mange medlemmer af folkekirken vil der ca. være i år 2020, hvis tendensen fortsætter? Hvor i landet er der henholdsvis et højere og lavere antal medlemmer end gennemsnittet? Giv et bud på, hvorfor det er således? skyldes det en frygt for, at mennesker med en anden kultur skal overtage landet gennem deres forskellige krav og ønsker. Eller en irritation over at skulle føje andre. Denne debat skulle efter sigende ikke være lige så problematisk i fx England, hvor man mere naturligt giver plads til de forskellige kulturer og dermed religioner. Der er altså blevet flere religioner og flere kulturer i Danmark. Og det er sikkert en tendens, som vil fortsætte de kommende år, fordi verden er blevet mere globaliseret. Vi hører meget mere om andre religioner end tidligere og frem for alt møder vi, både her i landet og på rejser rundt i verden, mennesker, som tror på noget andet. For nogle virker det skræmmende, for andre tiltrækkende. Langt de fleste lytter formentligt blot interesseret med, men enkelte vil måske skifte tro, da dette er blevet langt lettere som følge af den tiltagende globalisering. OPGAVE G H I OPGAVE I Diskuter, hvilke årsager der kan være til at flere og flere danskere skifter tro? Kulturmøde på Nørrebrogade i København. 50

52 TEMA 2 KRIGE I RELIGIONERNES NAVN Krig er uundgåeligt forbundet med at dræbe. Men hvordan kan religiøse mennesker slå ihjel i guddommens navn, når troen på samme guddom ofte kredser om tilgivelse, forsoning, respekt, barmhjertighed og kærlighed til andre mennesker? Dette tema handler om kulturmødet forstået som sammenstød, konflikt eller krig. Der er flere eksempler på, at krige er blevet udkæmpet med tro og religion som drivkraft. Mest oplagt er det nok at nævne middelalderens korstoge, hvor kristne og muslimer i flere omgange kæmpede om byen Jerusalem. Konflikten i Nordirland, hvor katolikker og protestanter strides, kan også nævnes. Også den aktuelle krig mod terrorismen har klare religiøse undertoner eller måske snarere overtoner. Jerusalem er en vigtig by for både jøder, kristne og muslimer. Her fejrer katolske studerende Jesus indtog i Jerusalem Palmesøndag. I baggrunden ses jødernes hellige pilgrimsmål Grædemuren samt muslimerne helligdom Klippemoskeen, der er bygget på den klippe hvorfra Muhammed fór til himmels. 51

53 KULTURMØDE Under middelalderens korstog fik krigerne aflad for deres synder, når de dræbte hedninge i Det Hellige Land. Her ses franske soldater, der har belejret i en arabisk by i OPGAVE J Byen Jerusalem har gennem tiden været centrum for krige mellem religioner og er fortsat årsag til konflikter. Find ud af, hvorfor det forholder sig således. Søg i leksikon, fagbøger på skolebiblioteket og på internettet. At politiske interesser i form af magt og indflydelse formentlig altid spiller ind, når der udkæmpes krige, er vigtigt at holde sig for øje. Religionen er ofte ikke den eneste årsag til sammenstødene. Senere i kapitlet er der et tema, hvor udvalgte religionskonflikter behandles. I dette tema er det eksempler på religioners syn på krig, der er til diskussion. OPGAVE J Krig og kristendommen Der er masser af passager i Det nye Testamente, som går imod brugen af krig og vold. I Mattæus-evangeliet kap. 5, kan man læse følgende: I har hørt, at der er sagt til de gamle: Øje for øje og tand for tand. Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Man 52

54 kan desuden sige, at hele Jesus liv og hans død på korset var én lang opfordring til ikke-vold og fjendekærlighed. I boksen her på siden ses flere eksempler. Derimod er det nemmere at finde passager i Det gamle Testamente, som kan tolkes i retning af, at det er i orden at bruge voldelige midler. Her findes tekster, som direkte opfordrer israelitterne til at dræbe fjender, fx 5. Mos. 20, Og jødernes historie er derfor også til dels præget af blodige sammenstød med andre stammer. Så hvordan er det gået til, at der er udkæmpet krige i kristendommens navn? I de første århundreder efter Jesus død var de kristne en forfulgt minoritet i det store Romerrige, og som følge deraf udviklede de en pacifisme, dvs. et ønske om fred, som var i tråd med Jesus forkyndelse. At være pacifist betyder at afstå fra at bruge vold. De første kristne vendte den anden kind til. Men da kristendommen i løbet af 300-tallet blev statsreligion i Romerriget, så blev de kristne pludselig en del af statsapparatet. Og med tiden kom man naturligt i situationer, som førte til krige. Både som en del af magtapparatet i Romerriget og efter dets opløsning i Det østromerske rige og Frankerriget. Derfor udvikledes tanken om den retfærdige krig. Fordi mennesket er syndigt, vil der opstå krige, og det vil være nødvendigt at gå på kompromis med Jesus forkyndelse. Krige kunne af de kristne altså nu accepteres, hvis følgende betingelser var opfyldt: Bibelen om fjender I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn, Matt. 5, Hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise. Rom. 12, 20 Det femte bud: Du må ikke begå drab 2. Mos. 20, Krigen skal føres af de mennesker, der har fået tildelt magten af Gud (se også Romerbrevet 13, 1-7). 2. Der skal være en retsmæssig årsag til, at man griber til våben. Det skal altså være en forsvarskrig. 3. Krigen skal være den sidste udvej. 4. Der skal være et rimeligt forhold mellem krigens gode og dårlige konsekvenser. Både pacifisme og den retfærdige krig kan altså forsvares inden for den kristne tænkning. Derimod er det svært at finde grundlag for hellig krig eller korstog mod andre magter eller religioner, hvor det er ønsket at udslette fjenden. Det store spørgsmål er altså, hvornår man forlader den ret- 53

55 KULTURMØDE OPGAVE K Diskuter, om en krig overhovedet kan være retfærdig. Diskuter også, hvorfor det ikke er muligt for kristne mennesker at efterleve Jesus krav om, at man skal vende den anden kind til, når man bliver slået. færdige krig forstået som forsvarskrigen og går videre til angrebskrigen. Op gennem kristendommens historie har der været eksempler på noget, der ligner angrebskrig, fx korstogene i middelalderen. Om hellig krig er en forsvars- eller angrebskrig handler derfor om øjnene, der ser. Og hvis man i gryden med tro og religion også blander politik, nationale følelser, økonomi og magtfulde statsledere, så bliver billedet meget grumset. For i hvor høj grad er der tale om en krig ført i religionens navn? Eller er det andre faktorer, der fører til krige og ødelæggelser? OPGAVE K OPGAVE L Kontakt om muligt et antal muslimer. Spørg dem om deres forhold til den lille jihad. Lad dem give deres bud på grænsen mellem forsvar og angreb i forhold til tro. Spørg endvidere om de mener, at Osama bin Laden driver forsvars- eller angrebskrig. Søg på internettet, fx. eller eller opsøg lokale muslimer. Krig og islam Når talen falder på islam og krig, er det ofte forbundet med begrebet jihad. Ordet oversættes som regel til hellig krig, men det er meget mere end det. I en mere bred betydning er jihad anstrengelse eller stræben. Man taler om den store jihad og den lille jihad. Den store jihad handler om den personlige indsats for at leve på den rette måde. Den lille jihad er den (eventuelt voldelige) indsats for at forsvare liv, ejendom, familie og tro. Fordi den lille jihad handler om at forsvare et familie- eller trosfællesskab, så er der naturligvis uenighed blandt muslimer om, hvornår denne trussel er så stor, at man må kæmpe mod den fredeligt eller voldeligt. Et spørgsmål inden for islam er, om jihad kun kan tolkes som et forsvar for religionen, eller om den lille jihad også kan bruges til angreb på anderledes troende. I Koranen kan man læse følgende: Og kæmp for Allahs sag mod dem, som bekæmper jer, men vær ikke angribere, thi Allah elsker ikke angriberne. (sura 2, 191). Skal man prøve at se det fra Osama bin Ladens side, så mener han, at USA er angriberen, fordi der er amerikanske soldater i Saudi-Arabien tæt på den hellige by Mekka. På den anden side er der ikke tale om en egentlig invasionsstyrke. Derudover ser Osama bin Laden og andre fundamentalister også strengt på den tilfældige omgang med den rette tro, som mange mennesker i det moderne samfund har. Man skal efter deres mening leve i overensstemmelse med 54

56 Koranens tekst. Det er altså formentlig et forsvar for troen, der driver Osama bin Laden. Andre muslimer vil mene, at han overskrider grænsen for den lille jihad. De ser ham som en angriber, som blot kaster mere benzin på bålet. Unge indonesiske muslimer protesterer i 2002 mod et muligt amerikansk angreb på Irak. Herover Osama bin Laden. OPGAVE L Som i kristendommen er der i islam en grundtanke, der taler om universel mission. Det er simpelthen meningen, at andre mennesker skal se lyset og omvende sig til kristendommen eller islam. Men hvordan skal denne mission foregå? I islams tidlige år (600-tallet) var der ingen tvangsomvendelse, men jøder og kristne kunne leve videre med deres religioner mod at acceptere islams overherredømme og derudover betale en særlig skat og derved være under islams beskyttelse. I Koranen står der om tvang: Der må ikke være tvang i religionen, thi sandheden er visselig let at skelne fra løgnen. (sura 2, 257). Så hvis man skal missionere, skal det ske med gode argumenter for troen. På den anden side kan man blive i tvivl om de fredelige hensigter, når man læser det såkaldte sværdvers: Når 55

57 KULTURMØDE OPGAVE M Diskuter i hvilken grad terrorisme er motiveret af religion forstået som de citater, der er nævnt i dette tema. Se problemstillingen i forhold til forskellige religioner. OPGAVE N Lav en mindre skriftlig opgave, som handler om krig i Guds navn. Vælg en begivenhed og søg information og billeder i bøger og på internettet. Undersøg fx bombeattentatet i Oklahoma 1995 eller terroraktionen i Tokyos undergrundsbane De to ansgreb mod World Trade Center (1993 og 2001) kan også vælges. de hellige måneder så er til ende, dræb da afgudsdyrkerne, hvor I finder dem (sura 9, 5). Denne passage skal ses i forhold til de første muslimers konflikt med ikke-muslimske arabere i byen Mekka. Men verset kan nemt bruges i nutidige konflikter af fx Osama bin Laden. Islam er altså på den ene side en fredelig religion, som kun forsvarer sig, hvis den angribes, og på anden side en missionerende, offensiv religion. Nogenlunde som det er tilfældet med kristendommen. Allerede i islams tidligste leveår var der sammenstød med jøder i byen Medina, hvortil Muhammed og hans tilhængere var flygtet fra Mekka. Senere var der de voldsomme sammenstød med de kristne korsfarere i striden om Jerusalem. Når radikale muslimer som fx Osama bin Laden har erklæret krig mod USA og Israel, ser de det som en forlængelse af denne krig. USA er de nye korsfarere og staten Israel er den gamle fjende fra Medina. Allahs fjender er og bliver de samme og de skal bekæmpes, fordi de truer det muslimske fællesskab, også kaldet ummaen. Den islamiske verden er under angreb, og derfor er det i orden at kalde til den lille jihad. Selvom der har været mange stridigheder mellem jøder, kristne og muslimer, så opfatter muslimer ikke jøder og kristne som vantro. I islam omtales disse som Bogens Folk, fordi lighederne på flere områder er tydelige. De har alle modtaget Guds åbenbaringer gennem bøger. Det er grundlæggende den samme gud, de tre religioner hengiver sig til, om end der er variationer i opfattelsen. Og derudover er de tre religioner fælles om store dele af urhistorien, som findes i Det gamle Testamente. De vantro er derimod polyteister (folk der tilbeder flere guder), buddhister og hinduer. Til trods for denne enighed, så er det tankevækkende, at nogle af de voldsomste religionskrige er udkæmpet af netop disse tre religioner. Måske skal årsagen slet ikke findes i religionerne, men snarere i politiske og sociale forhold. Terrorisme og krig mod Vesten kan også tænkes som et udslag af manglende identitet efter mange års besættelse af vestlige kolonimagter de arabiske lande fik langsomt mere og mere selvstændighed, da kolonitidens glansperiode for alvor sluttede efter 2. verdenskrig. Fx var Irak i større eller mindre grad underlagt britisk herredømme fra 1920 til 1958, hvilket bl.a. gav USA og England 56

58 særdeles gode olieaftaler frem til Den iranske Revolution i Derudover er fattigdom og sociale problemer uden tvivl med til at forstærke hadet til de velstillede lande i Vesten. OPGAVE M I september 2006 kom det til en alvorlig krise mellem kristendommen og islam, da pave Benedikt 16. i en tale citerede en samtale mellem den kristne byzantinske kejser Manuel II og en persisk lærd. Denne samtale fandt sted i Paven citerede følgende: Vis mig, hvad nyt Muhammed har tilført, og så vil du kun finde onde og umenneskelige ting, såsom hans ordre til at bruge sværdet til at udbrede den tro, han prædikede. Store dele af den muslimske verden brød sig ikke om, at islam endnu engang blev beskrevet som krigerisk. Mange muslimer følte sig stødt og mente, at paven opførte sig som en korsfarer for kristendommen. Dette er et godt eksempel på, hvordan religioner kan komme i konflikt over spørgsmål som vold, krig og mission. Pave Benedikt 16. var professor i dogmatik ved flere tyske universiteter, inden han blev pave i Hans brede teologiske forfatterskab gjorde ham til en af den romersk-katolske kirkes mest respekterede teologer samtidig med, at hans markant konservative linje mødte stærk kritik fra forskelligt hold. OPGAVE N 57

59 KULTURMØDE Integration L = Landets kultur S = Landets samfundsstruktur I = Indvandrerkultur Før integration L S I Assimilation L S I Integration L S I Ikke-integration L Akkomodation S S I L I I TEMA 3 INTEGRATION I mødet mellem forskellige kulturer tales der meget om integration. Når mennesker fra fjerne lande af den ene eller anden grund flytter til Danmark, så rejser spørgsmålet om integration sig. Men hvad forstås ved integration? Hvilke roller skal de involverede kulturer spille i integrationen? Hvordan skal den foregå, og hvilken karakter skal den have? Meningerne er delte. Assimilation Her er det synspunktet, at de tilrejsende skal indordne sig under de gældende normer og traditioner. De skal lære sproget og derudover have en viden om og forståelse for det danske samfund, den danske mentalitet og den danske historie. Sagt med andre ord, så skal de nye danskere langt hen ad vejen afskrive dele af deres egen kultur og leve, som de fleste danskere gør. At nye borgere skal tilpasse sig det eksisterende, kaldes assimilation. I spørgsmålet om religiøs overbevisning, er det forventningen, at de ikke i udpræget grad lufter den i hverdagen, selvom der naturligvis er religionsfrihed i landet. I nogle lande, fx Holland, skal nye borgere bestå en særlig prøve, hvis de skal gøre sig håb om overhovedet at blive integreret. Således bliver adgangsbilletten til integrationen meget konkret: bestået eller ikke-bestået. Integration Modsat er der det synspunkt, at forskellige kulturer kan leve side om side. Her er overbevisningen, at det netop er forskelligheden, der er styrken. Kulturerne kan lære af hinanden og inspirere hinanden under samme samfundsstruktur. Det skal selvfølgelig ske under gensidig respekt og overholdelse af de grundlæggende demokratiske principper. Integration skal foregå, men på begge parters betingelser, hvilket er indholdet i begrebet integration. 58

60 En muslimsk studine. Bemærk rosetten på studenterhuen. OPGAVE O Diskuter følgende spørgsmål: Hvor meget kan man forlange, at tilflyttere indordner sig? Hvor meget skal de oprindelige indbyggere i landet strække sig i mødet med nye borgere i samfundet? Skal man overhovedet indordne sig og strække sig? Skal kulturerne overhovedet blandes? OPGAVE P Ikke-integration Endelig er der danskere, som mener, at der slet ikke skal foregå nogen integration. Mennesker fra andre kulturer skal dybest set ikke være i landet. De skal rejse hjem til deres område. Kulturmøde er noget, der foregår på afstand og ikke ved at bosætte sig hos hinanden. Er der krig og nød i fremmede lande, skal man hjælpe dem, hvor de er og ikke ved at invitere dem til Danmark. Akkomodation Mellem disse yderpunkter findes der naturligvis andre forståelser af, hvordan integration skal foregå. Det kunne også tænkes, at man som tilflytter hverken vil assimilere eller integrere sig, fordi man i virkeligheden ønsker at drive mission i det fremmede. Man ønsker altså at ændre det samfund, man kommer til, så det passer til egne idealer. Dette kaldes akkommodation. Lav fire ultrakorte forklaringer på: 1. Assimilation 2. Integration 3. Ikke-integration 4. Akkommodation. Brug grundbogens tekst. Opsøg tilfældige mennesker på gaden og undersøg, hvilket af de fire syn på tilflytteres indlemmelse i samfundet, almindelige danskere foretrækker. Forklaringer læses højt for de mennesker, der skal interviewes. Noter svarene og lav statistik på dem, når I kommer hjem. OPGAVE O P 59

61 KULTURMØDE OPGAVE Q Diskuter følgende udsagn: Er det i Danmark mere i orden, at en amerikaner ikke lærer at tale dansk end at en somalier ikke gør det? Diskuter både hvad I selv synes, og hvad I tror den almindelige folkelige opfattelse er. Begrund jeres svar! Hizb al-tahrir Hizb al-tahrir er en international organisation, der blev stiftet i 1953 i Palæstina. Det er et politisk parti, der har islam som den bærende ideologi. Man arbejder for oprettelsen af en selvstændig islamisk stat et såkaldt kalifat som ledes af en kalif (Muhammeds stedfortræder som Allahs repræsentant på Jorden). Denne stat skal styres efter sharia, som er en streng islamisk lovgivning. Organisationen er blevet forbudt i flere lande i Mellemøsten og Europa på grund af fjendtlige udtalelser især mod jøder. Muslimske syn på integration Hvad angår muslimer i Danmark som er langt den største gruppe af religiøse minoriteter i landet kan deres syn på integration kort forklares således: I begyndelsen, da de første indvandrere (de såkaldte gæstearbejdere (senere fremmedarbejdere) i erne) kom til Danmark, var de ikke særlig interesserede i at blive integreret i det danske samfund. Det skyldtes, at de ville rejse hjem igen, når de havde sparet nok penge sammen. Det skete dog ikke. I stedet flyttede deres familier til Danmark, og deres børn begyndte i slutningen af 1980 erne at organisere sig i forskellige foreninger, fx Foreningen af Studerende Muslimer (FASM). I disse foreninger var man interesseret i integration, men vel at mærke en integration, hvor samfundet anerkender og respekterer deres ret til at være troende muslimer. I 1990 erne voksede der i Danmark en ny forening frem under navnet Hizb al-tahrir, som kan oversættes til Det Islamiske Frihedsparti. Her var holdningen, at muslimer ikke skal integreres i det danske samfund. De mener, at islam vil blive udvandet, hvis den integreres i et vestligt, demokratisk samfund. OPGAVE Q En vellykket integration? En væsentlig del af en vellykket integration handler om at få et arbejde. Og måske i endnu højere grad om at få en uddannelse. På arbejdspladser og uddannelsessteder mødes mennesker om en opgave, der skal løses. Hvis man svinger sammen, bliver kultur, tro og hudfarve mindre vigtigt. At gå på arbejde kan i sig selv være positivt for integrationen, fordi mødet med andre mennesker fremmer evnen til at tale sproget og forstå de traditioner, der er i det land, man er kommet til. Man kan også vælge at se vigtigheden af integrationen ud fra et økonomisk synspunkt. Hvis der er lav arbejdsløshed, så er det ærgerligt at se en gruppe mennesker stå ude på sidelinjen, fordi de ikke er integreret i samfundet. Kom de ind på 60

62 arbejdsmarkedet, ville produktionen stige og samfundet blive rigere forhåbentlig til gavn og glæde for alle i samfundet. Den danske folkeskole kan betragtes som et af de allervigtigste integrationssteder. I skolen er der mulighed for, at børn fra forskellige kulturer og med forskellige religioner mødes og lærer at omgås hinanden. Dette møde kan fjerne de værste fordomme. Man kan derfor påstå, at det hæmmer integrationen, når der findes skoleklasser, stort set uden etnisk danske børn i. I sommeren 2006 forsøgte en skole på Vesterbro i København at lave delte klasser i forbindelse med morgensamling. Etnisk danske børn for sig og etnisk udenlandske børn for sig. Det vakte stor debat, og til sidst valgte kommunalpolitikerne i København at forbyde skolen at fortsætte med denne opdeling. Det vil givetvis også fremme integrationen, hvis flere unge etniske danskere gifter sig og får børn med unge indvandrere og efterkommere af indvandrere. Kærlighed er en meget stærk faktor i spørgsmålet om integration. Dagligliv på Nørrebro i København. 61

63 KULTURMØDE Parallelle samfund Der er en fare for, at der i et land som Danmark er ved at vokse to parallelle samfund frem. Et hvor danskere med anden etnisk baggrund bosætter sig i de samme boligkvarterer, ser de samme udenlandske kanaler via satellit (fx Al-Jazeera), i høj grad taler et andet sprog end dansk, mødes i særlige foreninger osv. Her over for står det almindelige danske samfund, hvor der naturligvis primært tales dansk, man ser tv-kanaler som DR1, DR2, TV2 m.fl., og man lever et almindeligt liv på de stille villaveje og i sportsklubberne. Disse to samfund har altså kun et minimum af berøring, fx når der købes ind i Netto. Man har ikke særlig mange fællesoplevelser. De to grupper kender ikke hinanden godt nok, 62

64 og de føler ikke, at de kan bruge hinanden til noget. Man kan sige, at dette problem kan være med til at svække det, man kan kalde sammenhængskraften i samfundet. Et samfund har brug for denne sammenhængskraft, så indbyggerne føler, at de er medlemmer af et fællesskab. Det gælder både i større og mindre sammenhænge. I samfundets mindre enheder, fx en arbejdsplads, er det vigtigt, at medarbejderne ikke opfatter hinanden som fremmede. Det hjælper hverken på trivsel og produktion. Som nævnt tidligere er der også en fare for et skolesystem, der er præget af opdeling. Som eksempel på en større sammenhæng kan nævnes det at betale skat. At betale skat giver mest mening, når man føler en sammenhæng med det, skattekronerne bruges til og de mennesker, der får gavn af dem. Et samfund uden sammenhængskraft er et samfund i begyndende opløsning. OPGAVE R S Når et menneske af den ene eller anden grund flytter eller flygter til et andet land, så er der groft forenklet sagt to måder at håndtere denne nye situation på. Enten kaster man sig optimistisk ud i de nye muligheder, der tilbydes. Eller også forsøger man at klamre sig til det, man kender i forvejen, fordi alt det nye virker uoverkommeligt at tilegne sig. I forhold til religionerne kan man vove den påstand, at mennesker bliver mere religiøse, når de møder en ny og fremmed kultur med en fremmed religion som den dominerende. Eller bliver mere religiøse, når de isoleres i en gruppe uden alt for meget berøring med resten af samfundet. Så når man er en minoritet, kan det være en del af overlevelsen at skabe sig en religiøs identitet. Religion og tro udgør altså en særlig problemstilling i integrationen i et nyt samfund. Det kan forklares ved, at et menneskes tro ofte er meget personlig og bygger på nogle ganske særlige erfaringer helt fra barndommen. Dem giver man ikke gerne slip på. Så når der stilles spørgsmålstegn ved et menneskes tro, vil dette menneske ofte forsøge at forsvare sig selv og sin tro fx ved at blive mere troende. Det gælder formentlig både for jøder og muslimer i Danmark som for kristne i ikke-kristne lande. OPGAVE R Prøv at beskrive andre ting, hvor det er vigtigt, at der er en sammenhængskraft i samfundet og hvor det ikke er så vigtigt om man er jøde, kristen eller muslim. Eller om man er etnisk dansker, tyrker eller kineser. OPGAVE S Gå om muligt ud og iagttag på gaden eller i butikker, i hvor høj grad etniske danskere og personer med anden etnisk baggrund snakker sammen, følges ad eller på anden måde laver noget sammen. 63

65 KULTURMØDE Den anglikanske kirke Den anglikanske kirke er den engelske statskirke. I løbet af 1500-tallet voksede den frem som en mellemting mellem katolicisme og protestantisme. Den adskiller sig bl.a. fra katolicismen ved, at kongen eller dronningen af England er kirkens overhoved og ikke Paven. OPGAVE T Prøv at finde årsager til, hvorfor andelen af ikke-kristne mennesker i Leicester forventes at stige i de kommende år. TEMA 4 LEICESTER I den engelske by Leicester finder man et sjældent eksempel på, at mange forskellige religioner trives godt sammen. Der bor ca mennesker i Leicester og omkring 40 % tilhører etniske minoriteter, hovedsageligt fra tidligere engelske kolonier i Indien, Pakistan og det østlige Afrika. Disse minoriteter fordeler sig på forskellige religioner, især islam, hinduisme og sikhisme. Resten af befolkningen er kristne, hvoraf de fleste tilhører den anglikanske kirke, men der er også en del katolikker. Man regner med, at ca. 50 % af byens befolkning i 2011 vil være indvandrere og efterkommere af indvandrere. Den religiøse mangfoldighed vil altså vokse i de kommende år. OPGAVE T I 2006 var 7 danske biskopper og 13 bestyrelsesmedlemmer fra stiftssamarbejdet Folkekirke og religionsmøde på besøg i Leicester, Englands mest multireligiøse by. Formålet var at lære om forebyggelse af konflikter og styrkelse af sammenhængskraften i et multi-religiøst samfund. I næsten 10 år har der i Leicester været et såkaldt inter-religiøst råd. Det er et særligt råd, hvor alle de forskellige religioner mødes i en religionsdialog. Sikher, muslimer, kristne og hinduer mødes jævnligt for at tale sammen uanset om der er problemer eller ej. Andre aktiviteter kan være fællesspisning og fodboldkampe mellem præster og imamer. I den forbindelse benyttede de lokale aviser på et tidspunkt muligheden for at se religion fra den sjove side. Man lavede tegninger, hvor der på præsternes målmandstrøje stod Jesus saves, mens der på imamernes stod Allah scores. Imamerne vandt 5-0. I det hele taget er det pointen, at man lærer hinanden at kende på tværs af religionerne. Hvis der opstår problemer af religiøs eller kulturel karakter, så har man et sted, hvor man kan kommunikere og forsøge at løse dem. Og efter sigende er en af gevinsterne, at kriminaliteten i Leicester er blandt de laveste i England. En af grundene til at dialogen fungerer så godt i Leicester kan være, at ingen af religionerne kan siges at være dominerende. Der er stadig flest kristne mennesker i byen, men på 64

66 grund af det store antal ikke-kristne bliver religionerne mere ligeværdige. I Leicester er der 28 moskeer, en del hindu- og sikhtempler og naturligvis mange kirker. Et af hindutemplerne er placeret i en tidligere kirke. Man er således ikke bange for at give plads til hinanden. Til gengæld bragte man ikke de berømte Muhammed-tegninger i den lokale avis, Mercury. I stedet trykte man en blank side, fordi man ikke ville støde nogle af byens religiøse minoriteter. Som Andrew Wingate (Rådgiver for den anglikanske biskop i Leicester) sagde: Vi dyrker selvcensur, og det gør aviserne også. Aviserne i Leicester mener, at ytringsfriheden skal bruges ansvarligt. I Leicester ser det ud til, at det på grund af religionsdialogen er lykkes at skabe samhørighed i lokalsamfundet til trods for stor forskellighed. Det er en by, hvor der i høj grad finder et kulturmøde sted. Byen har sikkert mange problemer at slås med, men som følge af fællesskab, venskab og ligeværdighed mellem religionerne er brodden taget ud af de traditionelle konflikter, som kan forekomme, når kulturer og religioner mødes. Måske handler det langt hen ad vejen om den gamle sandhed: Samtale fremmer forståelsen. Mange religioner sætter sit præg på Leicesters hustage. OPGAVE U Læs artiklen Biskopper: Imam-møder mod terror (arbejdsark 4). Overvej følgende spørgsmål: Tror du/i, at sådanne møder vil gøre gavn? Er der nogen, der kunne tænkes at være imod sådanne møder? OPGAVE U 65

67 KULTURMØDE Unge fra Kashmir bliver stoppet af indiske sikkerhedsstyrker i byen Srinagar. TEMA 5 KONKRETE KONFLIKTER I konflikter mellem lande og kulturer er der ofte flere problemstillinger til stede. Der kan være politiske årsager, såsom hvem der skal have magt og indflydelse. Der kan være sociale årsager, fx fattigdom og nød. Der kan også være økonomiske interesser på spil, adgang til olie eller andre råstoffer. Endelig kan der være religiøse årsager til, at en konflikt og måske endda en krig bryder ud. 66

68 De følgende eksempler rummer formentligt flere af de førnævnte årsager, men i denne sammenhæng skal der fokuseres på den religiøse konflikt. Kashmir Kashmir er et område, som ligger på grænsen mellem Indien og Pakistan. Overordnet set er der en konflikt mellem det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. Konflikten har sine rødder i tiden omkring Englands storhedstid som kolonimagt. Englænderne besad Indien, som gik under betegnelsen The Brightest Jewel of the Imperial Crown. Indien var Englands stolthed. Op gennem første halvdel af 1900-tallet måtte englænderne dog erkende, at de fik sværere og sværere ved at holde på deres juvel, Indien. Utilfredsheden voksede nedefra i det indiske samfund. Kolonien Indien var på dette tidspunkt sammensat således, at der var ca. 70 % hinduer og 25 % muslimer. Muslimerne var bange for, at de ville få det endnu værre under et hinduistisk styre end under det britiske. Derfor krævede muslimerne at få deres egen stat. Efter 2. verdenskrig (1947) deltes kolonien i to selvstændige stater: Det hinduistiske Indien og det muslimske Pakistan. Indisk Kashmir I den indiske del af Kashmir (som hedder Jammu og Kashmir) bor der 7,7 mio. mennesker (1991). 64 % af befolkningen er muslimer, mens 32 % er hinduer. Resten er sikher, buddhister og kristne. Muslimerne bor især i den centrale del af delstaten omkring hovedstaden Srinagar, mens hinduerne hovedsageligt bor i det sydlige sletteland, Jammu. 67

69 KULTURMØDE IRA og Sinn Fein IRA (Irish Republican Army) blev dannet i tiden omkring den irske frihedskamp , hvor den spillede en afgørende rolle. I 1931 blev IRA forbudt og har siden kæmpet videre i form af terroraktioner. IRA har en politisk del, et politisk parti, som går under navnet Sinn Fein. Efter at fredsforhandlingerne begyndte i midten af 1990 erne med IRA som deltager, voksede det såkaldte Real IRA frem. Dette rigtige IRA ønskede gennem bombesprængninger at holde liv i konflikten. Dermed var problemerne dog ikke ryddet af vejen. De forskellige fyrster i den gamle koloni kunne selv vælge, hvilket land de ville høre til. I Kashmir var fyrsten hindu, til trods for at ca. 75 % af befolkningen var muslimer. Fyrsten i Kashmir ønskede egentlig sin helt egen stat, men da Pakistan invaderede Kashmir, fik det hindufyrsten til at vælge Indien. Derved var konflikten en realitet. De mange muslimer følte sig tvunget ind under indisk overherredømme, og Pakistan kunne ikke bare se til fra sidelinjen. Det kom til kampe, som i første omgang stoppede, da der i 1949 blev etableret en såkaldt delingslinje tværs gennem Kashmir. En mindre del af området endte faktisk på kinesiske hænder, idet Kina er den nordlige nabo. Efterfølgende har der været krigshandlinger mellem Indien og Pakistan i 1965 og Den mest alvorlige konflikt mellem hinduer og muslimer fandt sted i 1989, hvor kidnapningen af en indisk politikers datter førte til, at over 100 muslimske demonstranter blev skudt af indiske styrker. Bag kidnapningen stod JKLF (Jammu and Kashmirs Liberation Front) en militant muslimsk gruppe, som ønsker uafhængighed af både Indien og Pakistan. I tiden op til i dag er der flere gange blevet raslet alvorligt med sablerne på grund af spørgsmålet om, hvad der skal ske med Kashmir. Det er i den forbindelse værd at fremhæve, at både det muslimske Pakistan og det hinduistiske Indien i dag besidder atomvåben. Alt i alt er der ingen tvivl om, at frygten for at blive undertrykt på grund af religionen er en af de væsentligste grunde til, at ingen af parterne ønsker at give sig. Både Indien og Pakistan prøver at beskytte deres trosfæller i det religiøst sammensatte Kashmir. Religionen har altså fået en meget central rolle i denne konflikt mellem to lande og to kulturer med forskellige sprog og levevis. Nordirland I Nordirland er der tale om en konflikt mellem katolikker og protestanter. Det er altså et sammenstød mellem to grupper inden for den samme religion, nemlig kristendommen. Også denne konflikt har sine historiske rødder. I forbindelse med reformationen i 1500-tallet valgte England protes- 68

70 tantismen, hvorimod Irland forblev katolsk. I 1603 gjorde England naboøen Irland til en koloni. Som følge deraf var der mange englændere, der udvandrede til især det nordirske område, hvor de fik tilbudt katolske jordbesiddelser. Af den grund er det blevet sådan, at ca. 60 % af befolkningen i Nordirland er protestanter, mens 40 % er katolikker. Efter århundreders gnidninger blev Irland i 1921 en delvis selvstændig stat (endelig selvstændighed fik man først i 1949) med katolicismen som den dominerende trosretning. Dog måtte man love ikke at gøre krav på det protestantisk dominerede Nordirland, der blev knyttet tæt sammen med Storbritannien (England). Den første nordirske premierminister James Craig skulle efter sigende have sagt følgende om Fireårig dreng slår på tromme i forbindelse med Oranje-ordenens årlige march i Nordirlands provins Ulster den 12. juli. 69

71 KULTURMØDE Nordirland: En protestantisk stat for et protestantisk folk En provokerende udtalelse, men konflikten var tilsyneladende i første omgang løst. I tiden efter 2. verdenskrig foregik der en vis undertrykkelse af katolikker i Nordirland. Fx skulle man have en ejendom for at kunne stemme det var der langt flere katolikker end protestanter, der ikke havde, hvorved de var sat uden for indflydelse. Katolikker havde de dårligste boliger og de dårligste jobs. Men de to religiøse grupper levede side om side uden kontakt med hinanden. Man gik ikke i de samme kirker og børnene gik ikke i de samme skoler. Man undgik hinanden, og der var i virkeligheden to kulturer, der levede tæt op ad hinanden. I 1969 kom det til direkte borgerkrig, da protestanter OPGAVE V Læs artiklen Internationale citater: Nordirland (arbejdsark 5). Hvordan kommer man i følge artiklen videre i forsøget på at skabe varig fred? Mur i den sydlige del af Belfast, som viser nogle af IRA s faldne. 70

72 angreb katolske kvarterer, hvorefter katolikkerne svarede igen. Konfrontationen var et resultat af, at katolikkerne ønskede mere indflydelse ved kommunalvalg det ville protestanterne ikke være med til. I årene der fulgte blev britiske soldater sat ind, og konflikten blev optrappet med nedskydninger af katolikker, som fik IRA (Irish Republican Army) til at ty til terroraktioner i både Nordirland og England. En voldsspiral var etableret med religionen som en væsentlig del af brændstoffet. Konflikten i Nordirland handler altså både om nationalisme og tro. Den handler om, hvor man ønsker at høre til og hvad man tror på. Hvert år d. 12. juli gennemfører Oranje-ordenen en march gennem blandt andet byen Portatown. Denne march er et minde og en hyldest til protestanten Wilhelm af Oraniens (konge af England) sejr i 1690 over den katolske James 2. (tidligere konge af England). Marchen går gennem katolske kvarterer og er derved for mange katolikker en klar provokation, hvilket har betydet, at det ofte er kommet til optøjer i forbindelse med denne årlige march. På den måde spiller historien ind i religionskonflikten. Fra midten af 1990 erne begyndte en langsom proces hen mod fred i Nordirland. Der blev oprettet et lokalt selvstyre, som har repræsentanter fra både katolsk og protestantisk side. Der er blevet løsladt fanger fra begge lejre, og de britiske tropper er trukket tilbage. Et af de væsentligste problemer i fredsprocessen har dog været at få IRA til at aflevere deres våben. Det skete i 2005, hvor Sinn Fein opgav væbnet konflikt som mulig strategi. Politikere, der forhandler om fred, gør uden tvivl ofte deres bedste, men spørgsmålet er, om ikke en langvarig fred først indtræffer, når protestanter og katolikker mødes fredeligt på gadeplan. Skellene skal ophæves, således at børnene kan gå i den samme skole, de voksne mødes i foreninger, unge protestanter gifter sig med unge katolikker osv. De to befolkningsgrupper skal med andre ord integreres, så religionen kommer til at spille en mindre rolle, når man mødes. Det er i høj grad den udfordring, Nordirland står overfor i disse år. OPGAVE X Sangen Sunday, Bloody Sunday handler om d. 30. januar 1972, hvor britiske faldskærmssoldater skød og dræbte 14 katolikker i forbindelse med en borgerrettighedsmarch i byen Londonderry i Nordirland. Dagen blev efterfølgende døbt Bloody Sunday. Læs og analyser teksten til U2- sangen Sunday, Bloody Sunday (arbejdsark 6). Læs teksten og find passager, som fortæller om begivenhederne 30. januar Find derefter passager, som kan kædes sammen med kristendommen. Vurder også, hvilken holdning U2 har til konflikten i Nordirland. Lyt eventuelt til sangen, hvis det er muligt at få fat i den. Vurder, hvordan musikken understøtter teksten. Sangen findes på U2- albummet War. OPGAVE Y Der findes andre religiøse konflikter end de to nævnte. Find, i et leksikon eller andre bøger på skolebiblioteket, information om konflikten i Palæstina. Prøv at sammenligne med konflikten i Nordirland og Kashmir. Hav særligt fokus på de religiøse årsager til konflikten. OPGAVE V X Y 71

73 KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Kirke Kirke betyder det som hører Herren til. I Det nye testamente bruges ordet i betydningen forsamling (dvs. menighed) eller dem der er kaldt ud, dvs. dem der er kaldt ud og samlet af Guds ord. OPGAVE A I boksen på s. 73 står nogle menneskers svar på, hvad kirken er for dem. Diskuter udsagnene hvad er det egentlig, der bliver sagt. Samtal i grupper eller i klassen om forskellige syn på kirken. Den kristne kirke i Europa Den kristne kirke har eksisteret i 2000 år, og den har gennemgået mange forandringer i løbet af disse år. Der findes flere retninger inden for kristendommen, og der findes retninger inden for retningerne. De to største retninger er katolicismen og protestantismen. Katolicismen er størst i de sydeuropæiske lande, mens protestantismen er størst i de nordeuropæiske lande. Nogle lande kaldes kristne lande, fordi kirken og staten i mange år har været tæt forbundne sådan er det med de europæiske lande. I Danmark og Europa har kristendommen i mange år været den officielle religion og har samtidig haft en meget magtfuld status i samfundene. Harald Blåtand omvendte sig selv og hele Danmark til kristendommen i år 960. Kirken er af stor betydning for millioner af mennesker bl.a. som religiøst fællesskab, som værdifundament, som lokalt trosfællesskab og som repræsentant for kristendommen. OPGAVE A Religionskritik At kritisere religion kan være mange forskellige ting. Det kan fx være, at stille spørgsmålstegn ved nogle af de regler eller fortællinger, der findes i religionen. Det kan også være at forholde sig kritisk til den rolle, religionen har i samfundet eller at man forkaster al tanke om, at der kan findes noget guddommeligt. I dag kan man i vores samfund kritisere snart sagt alt, 72

74 Kirken kan have meget forskellige udtryk. Ofte hænger arkitekturen sammen med det omkringliggende miljø. Hvad vil det sige at være kirke? Kirken er et rum, som byder på samvær og oplevelser, der giver løft i forhold til hverdagen, og som står i modsætning til en ellers flimrende, urolig virkelighed. Kirken er et sted hvor man finder ro. En oase, hvor den lineære tid ophæves, hvor vi kan synke indad, nedad og søge opad i én og samme bevægelse hver for sig og med hinanden. Vi behøver ikke præstere, beskue eller forholde os. Vi kan bare være, som vi er og mødes i ritualet, sangen og ordet. Og give os selv lov til at tro på kærligheden, som den vigtigste kraft af alle. Kvindelig sognemedhjælper hvad man har lyst til og mulighed for. Men sådan har det ikke altid været. I de fleste af de år den kristne kirke har eksisteret, har den været meget magtfuld og ikke tolereret kritik. Det betyder, at enhver, der har stillet spørgsmålstegn ved kirken og religionen, har været ude i et temmelig farligt ærinde, der kunne koste dem livet. Først omkring det 20. århundrede, var der nogle, der for alvor vovede at sige religion og religiøsitet imod. Og i takt med at samfundene i Europa blev mere frie og demokratiske, steg kritikken af den herskende religion, kristendommen. Friheden og demokratiet betød nemlig, at kritikerne ikke længere var truet på livet, når de sagde deres mening. Kirken er det sted, hvor jeg er døbt, konfirmeret og gift, og hvor mine børn er døbt og konfirmeret. Det er også det sted, hvor jeg en dag skal begraves fra. Mandlig kirkegænger Kirken er mit helle. Kvindelig kirkegænger Kirken er et vigtigt historisk rum. Mandlig historiker Kirken er de kristnes hus. Kvindelig muslim 73

75 KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Kritik Religionskritik: Kritikken er rettet mod religion og religiøsitet generelt. Kirkekritik: Kritikken er rettet mod den kristne kirke som institution og kan også være rettet mod kirkens tolkning af kristendommen. Autoritet En autoritet er den, som har magten. Enevælde Enevælde betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1500-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. Den enevældige konge råder over hele statsmagten. Oplysningstiden Oplysningstiden er en periode i Europas historie fra ca I disse år opstod der en kritik af kirken og samfundet, bl.a. fra forskellige filosoffer. Filosofferne stillede ikke spørgsmålstegn ved, om der fandtes en gud, men var i stedet kritiske over for kirken og dens autoritet og rigdom. Tankerne med oplysning handlede bl.a. om, at det enkelte menneske skulle være vidende og oplyst og således blive bedre i stand til at være menneske i samfundet. Tidligere i historien har man ikke på samme måde tænkt mennesket som et individ, men mere som en del af et fællesskab. Derfor var disse tanker meget nye og anderledes. Magthaverne, kongen og kirken, var ikke begejstrede! Oplysningstidens tanker om det enkelte menneske og dets kritik af autoriteterne, har haft meget stor betydning for, hvordan de europæiske samfund udviklede sig til demokratier. Oplysningstidens religionskritik handlede bl.a. om at kritisere religionens forestillinger om undere, mirakler, himmelfart osv. Sådanne forestillinger blev dømt ulogiske og ufornuftige. Samtidig blev kirken kritiseret for at være alt for magtfuld og rig. OPGAVE B OPGAVE B Hvorfor blev kirken i mange år ikke kritiseret? Skriv forskellige årsager ned og tal om dem. Skriv i notatform ned, hvad oplysningsfilosofferne står for i deres religionskritik. Findes der institutioner, der i dag er svære eller umulige at kritisere? Religion er menneskeskabt Ca. 100 år efter oplysningstiden var der flere store religionskritikere i Tyskland. Ludwig Feuerbach ( ) var en af disse. Feuerbach mente, at behovet for en religion og en gud opstår, når mennesker føler sig mislykkede eller ufuldkomne. Forestillingen om en gud, der styrer alt, hjælper på disse følelser, mente Feuerbach. En anden af de berømte tyske religionskritikere var Karl Marx ( ). Han var enig med Feuerbach, men tilføjede bl.a., at religionen var et udtryk for, hvor dårligt samfundet fungerede. Marx betragtede religion, som noget mennesket havde opfundet for at kunne holde ud at leve i dårlige sam- 74

76 Filosoffer om religion Marx har udtalt, at religion er opium for folket. Nietzsche ( ) var en tysk filosof, der erklærede Gud for død og kritiserede kristendommen. OPGAVE C Skriv med dine egne ord ned, hvad Feuerbach og Marx religionskritik gik ud på. Diskuter deres synspunkter. fund, hvor de blev undertrykt af overklassen. Når livet i samfundet behandlede et menneske elendigt, kunne mennesket søge trøst i religionen og tanken om himmerige. Marx religionskritik er derfor lige så meget en samfundskritik, og han mente, at den dag samfundet behandler alle mennesker lige og godt, vil religionen ikke længere eksistere. Når man hører Feuerbach og Marx kritik i dag, synes den måske ikke at være så voldsom, men da de fremsagde den i 1800-tallet, var den revolutionerende og for mange meget provokerende. OPGAVE C 75

77 KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND En af de danske guldaldermalere, Constantin Hansen, er ophavsmand til dette berømte maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling under vedtagelsen af Danmarks første grundlov i Ateisme Som direkte modsætning til religion opstod i 1800-tallet en religionskritisk bevægelse, som kaldtes ateisme. Ateisme betyder ikke-gud og ateister tror ikke på, at der eksisterer guder. Der findes mange forskellige ateister og derfor også mange grunde til at benægte, at der findes guder. En begrundelse er, at Gud ikke kan bevises det sande er det, vi faktisk kan se, høre og mærke. En ny tid I 1849 fik Danmark sin første grundlov og samtidig med det, skete der store ændringer i samfundet. Alle mennesker blev principielt lige i politisk forstand. Det betød, at dem, de tidligere magthavere havde kaldt pøblen, nu var en del af folket! Der blev gjort mange tanker om at være et land og et samlet folk, som man bl.a. kan se ved de mange fædrelandssange, der blev skrevet i perioden. 76

78 Det er også med grundloven, at kirken blev til en folkekirke. Efter reformationen i 1536 blev kongen kirkens overhoved. Kongen overtog meget af kirkens jord og ejendomme, og kirken blev en statskirke. Også i dag er kirken en statskirke. Ordet folkekirke lyder dog noget anderledes og mere demokratisk end statskirke, fordi det betyder, at kirken er folkets kirke. I den nye grundlov var der paragraffer, der sikrede religionsfrihed og trosfrihed i Danmark. Det betød, at det enkelte menneske fik mulighed for at vælge, om man ønskede medlemskab af folkekirken eller ej. Tidligere var de, der boede i staten, naturligt og uden spørgsmål medlem af statskirken, men fra 1849 fik man altså en valgmulighed. Langt størstedelen af befolkningen nemlig 98 % blev dog ved at være medlem af folkekirken. OPGAVE D Undersøg hvad forskellen er på pøblen og folket. Hvorfor mener du, at man har haft brug for en kirke, der var en folkekirke? Begrund og diskutér i grupper eller i klassen. Skriv en definition af ordene trosfrihed og religionsfrihed ned og snak om begreberne hvad er egentlig forskellen? OPGAVE D Hvad skal vi med religion og kirke? Den voksende kritik af kirke og religion, samt vedtagelse af grundlov og demokrati, betød store omvæltninger for kirken i det 20. århundrede. Kirken og religionen blev noget, man kunne diskutere og stille spørgsmålstegn ved. Der opstod andre trossamfund, som kunne udfordre folkekirken, og samtidig blev det almindeligt at forholde sig kritisk til Gud, religion og kirke. Indtil 1975 havde det været skolens opgave at forkynde kristendommen for alle børn i skolen. I 1975 blev forkyndelse kirkens egen sag og skolens opgave blev i stedet at give kundskaber om religion. Kirkerne var heller ikke så velbesøgte. Man talte om de tomme kirker om søndagen og hvordan kunne kirken være en folkekirke, når folket ikke dukkede op? Samtidig blev flere andre religioner mere tydelige i Danmark. En del muslimske flygtninge og indvandrere kom til Danmark og medbragte deres tro, og flere og flere danskere rejste til udlandet fx til østen og tog en ny religion med hjem. Et sådant pres på kirken udefra betød, at der opstod et behov for, at kirken begyndte at fortælle folk, hvorfor den var 77

79 KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND I sidste del af det 20. århundrede talte man meget om de tomme kirker. Sekularisering Sekularisering betyder, at det hellige forsvinder ud af samfundslivet. Kirkens autoritet er ophævet og dens indflydelse på samfundet og det enkelte menneske, er begrænset. I sekulariserede samfund er der to verdener en religiøs og en ikke-religiøs, som eksisterer hver for sig. I ikke-sekulariserede samfund er faktisk alt omfattet af det religiøse (se også s. 47). vigtig, og hvorfor det var vigtigt, at folk stadig var medlemmer af kirken. Kirken måtte også finde ud af, hvordan den forholdt sig til andre religioner og deres tilstedeværelse i Danmark. På trods af udfordringerne og kriserne forblev langt de fleste danskere medlemmer af folkekirken. Stat og kirke Stat og kirke er tæt forbundet i Danmark. Præstene er ansat af staten og får udbetalt deres løn af staten. Vi har en kirkeminister, der har tilsyn med kirken, og landets regent er selvskrevet medlem af kirken. Alle medlemmer betaler derudover kirkeskat. Samfundet følger mere eller mindre kirkeåret ved at holde fri og lukket på kirkens helligdage. I dag diskuteres det meget, om kirken fortsat skal være en statskirke eller om kirke og stat skal skilles ad. Da kirke og stat har været ét siden 1536 er det en stor diskussion og beslutning. 78

80 Kirken og religionen er i dag noget, man både kan diskutere og stille spørgsmålstegn ved også inden for billedkunst. Ovenfor ses The Screaming Pope fra 1953, der er malet af den engelske kunstner Francis Bacon.

81 KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND OPGAVE E Læs artiklen af Jan Lindhardt (arbejdsark 1) og skriv ned, hvordan Gud beskrives og forstås af biskoppen. Undersøg artiklens fremstilling af, hvordan kærlighed skal forstås og hvilken betydning det har i kristendommen. Diskuter i klassen fremstillingen af Gud og kærlighed i Lindhardts artikel. Hvad kan kritiseres i artiklen? Teologi Teologi er læren om og studiet af Gud og tro. Når der findes forskellige teologiske retninger betyder det, at der findes forskellige syn på og tolkninger af religionen. Indre Mission Indre Mission er stiftet i 1861 og er en folkekirkelig missionsbevægelse. Indre Mission laver missionsarbejde, der ønsker at genkristne samfundet, og har fokus på fromhed og levende, personlig tro. Indre Mission har et konservativt, fundamentalistisk syn på Bibelen og holder på kirkens gamle traditioner og værdier. TEMA 1 DEN RUMMELIGE FOLKEKIRKE Til gudstjenester i kirkerne, i menighedsråd, i debatbøger og i medierne vil man kunne læse mange forskellige syn på troen i den danske folkekirke. Man vil også kunne læse forskellige syn på kirken. Det er fordi, at den danske folkekirke er kendetegnet ved, at der er plads til mange forskellige fortolkninger af kristendommen. Disse fortolkninger er løbende til diskussion. Der er en generel enighed om, at der skal være plads til uenigheder, når blot der er enighed om det grundlæggende. Men det er ikke altid, at der er enighed om det grundlæggende, og det er heller ikke altid, at der er enighed om, hvor rummelig folkekirken kan og skal være. OPGAVE E Forskellige retninger Præsterne i folkekirken er lige så forskellige, som alle andre mennesker er. Der findes et utal af måder at betragte og forstå kristendommen og kirken på. Disse kaldes for teologiske retninger. 80

82 Forskellige teologiske bevægelser har spillet en rolle på forskellige tidspunkter i historien. Fx ser man i nutidens USA en styrkelse af den konservative teologi, hvor man vender tilbage til en fundamentalistisk form for kristendom, hvilket bl.a. har medført attentater på abortklinikker og læger, der udfører abort. Herhjemme har vi også forskellige kristne, teologiske retninger og disse eksisterer side og side i den danske folkekirke, selv om de er uenige om mange ting. Som eksempler på teologiske retninger i folkekirken i Danmark er Indre Mission, Tidehverv, grundtvigianisme m.fl. OPGAVE F Af og til kommer uenighederne meget tydeligt frem, fx når nogle sager kommer i medierne. En præst ved navn Leif Bork Hansen har flere gange været i medierne, fordi han har et særligt syn på, hvad der er hans pligt som præst og som menneske. Leif Bork Hansen har flere gange været med til at skjule flygtninge, der egentlig er blevet udvist af Danmark, hvilket er ulovligt. Det har han gjort, fordi han følte, at det var det eneste rigtige, han kunne gøre. OPGAVE G OPGAVE F Undersøg mere om, hvad Indre Mission, Tidehverv og Grundtvigianisme er brug leksika, bøger fra skolebiblioteket og internettet. Sammenlign de tre retninger. Undersøg også, hvad Indre Mission, Tidehverv og grundtvigianismen er blevet kritiseret for (arbejdsark 2). OPGAVE G Læs artiklen om Leif Bork Hansen (arbejdsark 3) og forklar, hvorfor I tror, han handler, som han gør. Prøv at finde så mange argumenter som muligt for og imod Leif Bork Hansens handlinger og skriv dem ned. Diskuter derefter i grupper eller i klassen, og afprøv mange forskellige argumenter. Skal man altid hjælpe mennesker på flugt? 81

83 KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Tidehverv Tidehverv er egentlig et dansk teologisk tidsskrift, men er også navnet på en retning inden for dansk teologi. Den første udgave af tidsskriftet kom i Tidehverv mener, at mennesket intet selv kan gøre for at få frelse, frelsen er alene Guds ansvar. Grundtvigianisme Grundtvigianisme er betegnelsen for en folkekirkelig retning, der bygger på Grundtvigs opfattelse af kristendom. Grundtvig var præst, historiker, politiker, digter og pædagog og hans syn på kristendommen var mere positivt end tidligere tiders: Hans menighed skulle lære og høre om håbet i kristendommen og glæden ved livet og opstandelsen. Homoseksuelle i folkekirken Er tiden inde til kirkelige vielser af homoseksuelle, så der i kirken bliver ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle? Eller er vielser af homoseksuelle helt uforenelige med Bibelen? Et flertal i Folketinget vil ikke ændre lovgivningen og tillade kirkelige vielser af homoseksuelle, med mindre ønsket kommer fra kirken selv og kirken er slet ikke sikker på, hvad den mener og ønsker. Spørgsmålet om vielser af homoseksuelle i folkekirken er noget, der er blevet diskuteret meget og der er vidt forskellige holdninger til sagen. I dag kan homoseksuelle få velsignet deres partnerskab i kirken, hvis den enkelte præst ønsker at foretage en sådan. Men de kan ikke blive gift/viet på samme måde, som heteroseksuelle kan. Selve vielsen kan altså ikke foregå i kirken. Man kan i stedet få vielsen ordnet på rådhuset og efterfølgende blive velsignet i kirken. Nogle præster fra kirkens højrefløj er imod vielse af homoseksuelle. De mener, at Bibelen forbyder sex mellem to af samme køn, og at velsignelse af et ægteskab udelukkende gælder for mand og kvinde. Præster fra kirkens højrefløj (bl.a. Indre Mission og Luthersk mission) har udgivet en folder, hvor de videregiver deres holdninger til homoseksuelle: I hele Biblen fra 1. Mosebog til Johannes Åbenbaring, kan vi se to elementer i den kærlighed/seksualitet, som Gud accepterer. Den foregår 1) i ægteskabet 2) mellem en mand og en kvinde. Al anden seksualitet, som falder uden for denne ramme, afvises af Biblen. I denne folder gøres det meget klart, at homoseksualitet ikke er foreneligt med kristendommen og Bibelens ord, og at kirkelig velsignelse eller vielse er helt uacceptabelt. Homoseksualitet opfattes som forkert og unaturligt. Andre præster i folkekirken mener noget ganske andet. De mener, at Bibelens ord om homoseksualitet er forældede og tilhører en tid og en kultur, som ikke er mere. Disse præster vil have, at kirken skal rumme alle mennesker både heteroseksuelle og homoseksuelle: 82

84 Fundamentalistisk skriftsyn Fundamentalistisk skriftsyn er, når troende forstår deres hellige skrifter som helt sande og ufejlbarlige. Alle større religioner har i dag tilhængere, som kan betegnes som fundamentalister. OPGAVE H Læs de to citater på s. 82 og 83 grundigt og diskutér, hvad de fortæller om synet på homoseksuelle mennesker. Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om en kirkelig velsignelse/vielse af bøsser og lesbiske deler vandene i kirkelige kredse. Den kirkelige højrefløj har markeret sig klart i debatten og har truet med kirkesplittelse. Den henviser til skriften og traditionen. Men højrefløjen har også besvær med kvindelige præster og er alligevel forblevet i folkekirken. Under alle omstændigheder må højrefløjen gøre op med sig selv, hvor meget den kan tåle, og Folkekirken må tilsvarende finde ud af, hvad den vil. Det er uholdbart at fortsætte den nuværende praksis. Det er halvhjertet, at Folkekirken tillader bøsser og lesbiske at være præster i Folkekirken og at bøsser og lesbiske kan få deres partnerskab velsignet i kirken hvis ikke man samtidig vedtager et autoriseret ritual og åbne for registrering af homoseksuelle par i kirken"(ivan Ebbe Larsen). Fra Danske præster og biskopper om kirkelige vielser af homoseksuelle Uenigheden om homoseksuelle i kirken er et godt eksempel på, hvor vidt forskellige holdninger, der rummes i folkekirken. Dog er netop spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder i kirken noget, der virkelig splitter de to fløje og hvor uenigheden måske en dag kan føre til splittelse. Diskuter, hvordan I synes det passer med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen. Hvordan kan uenigheden om homoseksualitet skabe stor splittelse i kirken? Overvej og diskuter, om noget i Bibelen kan blive forældet og ikke gælde mere? Skriv en artikel for og en artikel i mod et vielsesritual af homoseksuelle i kirken. Læs artiklerne højt for klassen og forhold jer til dem. OPGAVE H 83

85 KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND TEMA 2 KIRKEN I STATEN I grundlovens 6 står, at dronningen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Siden kristendommen kom til Danmark omkring år 1000, har kirke og stat været hinandens konkurrenter, når det handlede om magten i samfundet. Kirken havde den klare fordel at have gud på sin side. Efter reformationen i 1536 skete der en meget vigtig ændring i forholdet mellem stat og kirke: Kongen blev kirkens formelle overhoved, og staten overtog mange af kirkens ejendomme og meget af kirkens jord (hvilket var temmelig meget: 40 % af Danmarks landbrugsjord). Senere overgik al kirkens ejendom til staten. Med grundloven af 5. juni 1849 kom der helt konkrete bestemmelser om kirken og dens placering og rolle i staten. Med disse bestemmelser forpligtigede staten sig til at understøtte kirken. Folkekirken og grundloven Grundloven, der er Danmarks forfatning, indeholder bl.a. syv bestemmelser om folkekirken og andre religionsforhold. Disse bestemmelser viser, hvordan staten i Danmark betragter kirken, men de er også udtryk for, at kirken er en statskirke, der er underlagt loven og det demokratiske styre. De syv paragraffer i loven lyder således: 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. 84

86 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. Stat og kirke i dag Man må altså tro, som man vil i Danmark, men man er ikke tvunget til at være medlem af noget trossamfund. Alligevel er der en særlig forbindelse mellem folkekirken og staten. Særligt 4 fortæller, at folkekirken og den evangelisk-lutherske tro har en særstatus. Det betyder, at der ikke er religionslighed i Danmark. Det diskuteres i perioder bl.a. i kirke, politik og medier, om folkekirkens særstatus skal bibeholdes eller om stat og kirke helt skal skilles ad. Diskussionen handler bl.a. om: Grundloven En forfatning eller en grundlov indeholder de grundlæggende bestemmelser for statens organisation og styre. Forfatningen indeholder love og rettigheder. OPGAVE I Læs uddraget af interviewet med religionshistoriker Tim Jensen (arbejdsark 4), og skriv ned, hvad hans vigtigste pointer er. Forsøg derefter at argumentere for det modsatte synspunkt at kirke og stat fortsat skal være forbundne og vurder hvilket argument, der er det stærkeste. manglen på lighed mellem trossamfundene religionen er for tæt knyttet til stat og dermed politik folkekirken er en væsentlig og bevaringsværdig del af dansk kultur og danske værdier folkekirken egentlig er folkets kirke folkekirken er for rummelig til at være en egentlig kirke folkekirkens betydning for de ca. 80 % af befolkningen, der er medlemmer OPGAVE I Argumenterne for, at kirken og staten fortsat skal være forbundne, er mange og forskellige. At kirken og staten i mange år har været forbundet er et hyppigt fremført argument: at Danmark kun kan forstås som Danmark, hvis det er knyttet til folkekirken og det værdigrundlag, som kirken har. De to institutioner har været en del af hinanden i så mange år, at hvis man skiller de to ad, ødelægger man dem begge. 85

87 KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Gudstro i Danmark Andel af danskere, der siger, at de tror på Gud er faldet drastisk fra 1948 til % % % % % % Kilde: "Gudstro i Danmark i 50 år et tværfagligt forskningsprojekt Morten Thomsen Højsgaard m.fl. Uden værdi, holdning og tro, går det ikke skriver biskop Jan Lindhardt, der sammen med mange flere, er fortaler for at stat og kirke er forbundet. Han mener, at staten vil gå til grunde, hvis den ikke har (folkekirkens) værdier at læne sig op ad. OPGAVE J Kirken i tal Omkring 1850 var 98 % af den danske befolkning medlem af folkekirken. Der var så at sige ikke nogle alternativer de kom først netop fra 1850 erne og op gennem det 20. århundrede. Kirken blev udfordret af kritik og af nye trossamfund, som kunne tilbyde noget andet end kirken. OPGAVE K L M OPGAVE J Forhold jer til citatet af Jan Lindhardt: Uden værdi, holdning og tro, går det ikke. Hvad betyder det egentlig? OPGAVE K Lav et søjlediagram, der viser folkekirkens medlemstals fra (arbejdsark 5). Hvad viser diagrammet? Diskuter forskellige bud på, hvorfor det ser ud, som det gør. Diskuter, om I mener det kunne ændre sig og hvorfor/ hvordan? 86

88 OPGAVE L Diskuter hvorfor antallet af danskere, der siger, at de tror på Gud er faldet så meget siden I 2003 var 83,8 % medlemmer af folkekirken, mens 62 % tilkendegav, at de troede på Gud hvordan kan det hænge sammen? Kan man være medlem af en kirke/et trossamfund uden at tro på Gud? Hvis ja: Diskuter hvilke begrundelser, der ellers kan være for at være medlem? OPGAVE M Læs artiklen Folkekirken går fortsat tilbage og skriv ned i kort form, hvad sociologen og samfundsdebattøren Henrik Dahl og teologen Kaj Bollmanns synspunkter er (arbejdsark 6). Diskuter og sammenlign synspunkterne med jeres egne. Lav jeres egen undersøgelse i klassen (og evt. parallelklassen): Hvor mange er medlem af et trossamfund? Hvor mange er medlem af folkekirken? Hvor mange tror på en gud? Opstil resultatet i procenter og sammenlign med tallene på kopisiden. 87

89 KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND OPGAVE N Diskuter og skriv ned, hvordan kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum gøres mere moderne? Kom med konkrete tanker og ideer til en modernisering af kirken/moskeen/synagogen eller et andet helligt rum, skriv og tegn jeres ideer ned. Kan der være problemer ved at gøre gudstjenester moderne? Diskuter og begrund. Spørg evt. fem forskellige mennesker og inddrag deres svar i jeres diskussion. Folkekirken Dronning Folketing Kirkeministerium Biskop Stiftsamt TEMA 3 EN MODERNE KIRKE? En kirke, der er 2000 år gammel, bærer på mange traditioner og regler. Mange af dem er genkendelige og måske uundværlige for dem, der kommer i kirken. Kommer man i kirken en gang i mellem, ved man nogenlunde, hvad der foregår, og det kan være trygt at vide. Men der er også mange, der beskylder kirken for at være umoderne og kedelig, og for ikke at henvende sig til dem. Det er naturligvis et rigtig stort problem for kirken, der er nødt til at have en menighed, der har lyst til at komme i kirken. Har kirken ingen medlemmer, så er der ingen kirke. Også i andre trossamfund, fx islam og jødedom, kan unge mennesker godt føle sig sat uden for det, som foregår ved de traditionelle gudstjenester gudstjenesterne kan virke gammeldags og kedsommelige. Nogle præster og kirker er gået i gang med at gøre noget ved sagen. De forsøger at møde de unge og gøre kirken til noget andet end det traditionelle. Andre mener, at kirken skal være, som den altid har været, så kirkebesøget bliver en pause fra hverdagslivet. OPGAVE N Provst Præst Provstiudvalg Menighedsråd Menighed 88 Hvem har lavet kirken? Ja, hvem har egentlig lavet kirken, og hvem bestemmer over kirken? I dagligdagen er kirken en institution, der er styret af politikere i Folketinget og embedsmænd i Kirkeministeriet. Der er centrale regler for, hvordan kirken skal fungere og der vælges et menighedsråd hvert fjerde år, der har ansvaret for den enkelte kirke. Menighedsrådet repræsenterer menigheden, dvs. brugerne af kirken. Derudover har biskopper, provster og præster også noget at skulle have sagt. Hver enkelt kirke fungerer derfor på sin egen måde, samtidig med at den følger visse fælles regler.

90 De gamle regler, ritualer og traditioner, som findes i kirken, er opstået, mens kirken er blevet til. Nogle traditioner er meget gamle, fx brugen af Fadervor, som er en bøn, der står i Det nye Testamente, og som menes at være Jesus egen bøn. Dåben er også et af de meget gamle ritualer, og i kirken mener man, at dåben er indstiftet af Gud selv. Andre traditioner har kirken taget til sig op igennem historien, fx at præsten prædiker over en tekst, at der synges fælles salmesang, og at man bliver viet i kirken. Kirken er altså skabt af elementer fra de gamle tekster, traditioner, dogmer og trends i forskellige historiske perioder. Udendørs gudstjeneste i Dyreborg Skov ved Faaborg. OPGAVE O Undersøg de forskellige instanser i diagrammet på s. 88. Diskuter, om folkekirken bør forandre sig eller ej. Hvad ville være godt/skidt ved det? OPGAVE O 89

91 KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Brorsons Kirke OPGAVE P Diskuter initiativerne i Brorsons Kirke på Nørrebro. Læs citatet af sognepræst Per Ramsdal, og diskuter, hvad det er, han mener. Er I enige? Begrund. Brorsons Kirke på Nørrebro i København laver gudstjenester og kirkelige arrangementer, der henvender sig direkte til børn og unge. Fx har kirken en gudstjeneste, der kaldes freestylegudstjeneste. Denne type gudstjeneste er tilrettelagt af og for unge mellem 13 og 17 år. Gudstjenesten består af happenings, bønneskrivning på SMS, forskellige aktiviteter rundt i kirkerummet, rap og hiphop mm. Der er både plads til at tale sammen, til at tænde et lys for fred og til at samle tankerne. Kirken arrangerer også rockgudstjenester, hvor rockbands spiller og præsten taler mellem numrene. Selvom tilskuerne normalt klapper efter numrene, når rockbands spiller, har kirken besluttet sig for at bibeholde den kirkelige tradition med ikke at klappe. Til gengæld får bandet normalt lov til at spille et par ekstranumre, når gudstjenesten er forbi, hvor der gerne må klappes. Børn og unge i området kan henvende sig til kirken, hvis de gerne vil være med til at arrangere gudstjenester. Mange af ideerne til gudstjenesterne kommer således fra børnene/de unge selv. Sognepræsten, der startede kirkens initiativer for børn og unge, hedder Per Ramsdal og hans tanke er, at der i Brorson Kirke skal opstå møder mellem børn og unges moderne og nutidige liv og kristendommen, der er en 2000 år gammel religion. Jeg er meget bevidst om, at vi ikke kan skrive Bibelen om, og det er der jo heller ikke nogen grund til at gøre. Det 2000-årige gamle kristne budskab kan vi stadig bygge vores liv på, også her i et nye årtusind. Men det er vigtigt, at vi formidler dette budskab ind i den tid, vi lever i og ind i den kultur, vi har, og i det sprog, som vi taler. Ellers er der stor fare for, at budskabet ikke bliver modtaget. Fra Ungdomskirke ideer og inspiration fra Brorson Kirken af Per Ramsdal OPAVE P 90

92

93 KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Lov om anmeldelser af fødsler og dødsfald 1. Fødsler og dødsfald, der finder sted her i landet eller om bord på skibe eller luftfartøjer, hvis første ankomststed derefter er en dansk havn eller lufthavn, skal anmeldes til folkekirkens ministerialbøger. 2. Anmeldelse af fødsel skal foretages af barnets forældre, for barn uden for ægteskab af moderen. Stk. 2. Anmeldelse af dødsfald skal foretages af afdødes ægtefælle, hvis samlivet bestod, og ellers af hans børn over 18 år eller af hans forældre i den nævnte rækkefølge. TEMA 4 KIRKEN ET HUS I BYEN I næsten alle byer i Danmark findes en eller flere kirker. Det betyder, at det almindelige møde med statskirken ofte foregår i en lokal sognekirke. Selv om sognekirken er en del af statskirken, er den også en selvkørende institution i byen. Den lokale kirke eller sognekirken har frihed til at være sig selv og gøre flere ting på egen måde. I hver kirke er der et menighedsråd, der er demokratisk valgt af borgerne i sognet. Menighedsrådet leder, sammen med sognepræsten, den lokale kirke, står for vedligehold, ansætter personalet i kirken og er repræsentanter for sognets borgere. Et menighedsråd skal bestå af mindst seks og højst femten medlemmer Kirkens opgaver Kirkens opgaver er mange, men først og fremmest at forkynde den evangelisk-lutherske kristendom. Kirken skal også gennemføre de ritualer, som hører til kirkens arbejde, fx gudstjenester, dåb, konfirmation, vielser og begravelser. Desuden Krogstrup Kirke ved Frederikssund er opført i det 12. århundrede. 92

94 står kirken for et administrativt arbejde vedrørende anmeldelser af fødsler og dødsfald i Danmark. Kirken skal også sørge for, at selve kirkerummet og kirkens omgivelser vedligeholdes og renoveres. Stavnsholt Kirke i Farum er tegnet af den berømte arkitekt Otto von Spreckelsen og bygget i Præstens arbejde En præst er uddannet teolog og det betyder, at han eller hun har læst teologi på universitetet og bagefter gået på pastoralseminariet. Præsten leder og udfører alle kirkelige handlinger og ritualer i kirken, står for gudstjenesterne og skriver prædikenerne. I samarbejde med menighedsrådet er det som oftest præsten, der er leder af kirken og derfor er den enkelte sognepræst en vigtig person for kirken og dens virke. En del af præstens arbejde er at have kontakt til det omgivende samfund, bl.a. ved at tilbyde hjælp til folk, som trænger til det. Præstens arbejde er derfor også at øve sjælesorg og at samtale med mennesker. En præst har tavshedspligt. 93

95 KIRKEN I DET MODERNE SAMFUND Sammen med dåben udgør nadveren den evangelisk-lutherske kirkes hellige ritualer. En stor del af præstens arbejde er altså offentligt og synligt gudstjenester, kirkelige handlinger, konfirmandundervisning mm. Men en del af præstens tjeneste foregår også mere bag kulissen, fx ved sygebesøg, samtaler, hjemmealtergang. OPGAVE Q Læs artikel Kirken lever ikke kun om søndagen (arbejdsark 7). Hvad betyder artiklens overskrift? Hvorfor gør kirken sig disse anstrengelser for at få folk i kirken? Diskuter, om kirkens aktiviteter er gavnlige og/eller skadelige for kirken. Forsøg at finde argumenter for begge dele. Hvad er kirken for et hus? Kirken er et sted for kristne, der ønsker at deltage i traditioner og ritualer forbundet med den kristne tro. Det er et hus for dem, der ønsker at få forkyndt kristendommen og derfor er kirken Guds og menighedens hus. Men det kan også være meget mere. Mange kirker har mange aktiviteter og fungerer på mange måder som forsamlingshus. Der kan være børneog ungdomsaktiviteter som klub, kor og cafémøder og der kan være babysalmesang for forældre og deres små børn. Flere kirker arrangerer også foredrag og forskellige kirkekoncerter. OPGAVE Q 94

96 Andre former for trossamfund i landskabet I Danmark er der over 80 forskellige godkendte trossamfund. Når et trossamfund er godkendt, har det bl.a. ret til at vie medlemmerne. Langt størstedelen af de godkendte trossamfund er kristne under en eller anden form. Det største kristne trossamfund er dog folkekirken. Men der er naturligvis også andre godkendte religioner i Danmark, og mange af disse holder til i deres bedehuse. De to største trossamfund efter kristendommen er islam og jødedommen. Mange steder i landet findes der moskeer, men indtil videre kun en enkelt, der er blevet bygget som moske. Den ligger i Hvidovre og tilhører trossamfundet Ahmaddiya, der dog af mange opfattes som ikke-muslimer. Oftest har moskeer til huse i villaer, lejligheder, gamle forretningslokaler o.lign. og fremstår udadtil ikke som moskeer. De fungerer først og fremmest som bederum, men de danner også ramme om religiøs undervisning, vielser, sammenkomster og begravelser. I de fleste moskeer er en imam tilknyttet. Imam er betegnelsen på den, der leder bønnen. Det kan være enten en af de ældste og erfarne i meningheden eller en særligt uddannet imam, kaldet en retslærd imam. En imam holder prædikener i forbindelse med fællesbønnen, fredagsbøn og kan vejlede menigheden i den islamiske livsførelse. Imamen kan også holde koranskole, hvor han lærer børn og voksne af begge køn at læse Koranen på arabisk. De danske jøder har i dag kun en synagoge i Danmark, som findes i København. Synagogen besøges af jøder fra hele landet. Det jødiske samfunds religiøse overhoved, overrabbineren, står for de religiøse ritualer såsom omskærelse, bryllup og begravelse. Derudover underviser og vejleder han i religiøse spørgsmål. Ordet synagoge betyder forsamlingshus. Synagogen er altså både et religiøst og et socialt hus. Der er gudstjeneste tre gange om dagen, men langt de fleste mennesker kommer til gudstjenesten lørdag morgen. Efter denne gudstjeneste er der ofte fællesspisning og samvær. OPGAVE R Besøg den lokale kirke og/eller moske (om muligt synagoge eller tempel). Undersøg hvad der foregår, hvem der kommer der, hvordan der ser ud og hvad der foregår (arbejdsark 8). OPGAVE R 95

97 LAD DIG FRISTE OG... Hvad er fristelse? Isreklame fra Frisko, som spiller på ideen om de syv dødssynder. OPGAVE A Giv i fællesskab eksempler på, hvad I hver især har været fristet af og fået eller ikke fået. En fristelse er normalt noget attraktivt. Mennesker fristes af forskellige ting, som de godt kunne tænke sig, enten fordi de mangler det, de fristes af, eller fordi man vurderer, at den pågældende ting kan gøre livet bedre for én. Modsat forbindes fristelser også ofte med noget dårligt. At falde for en fristelse kan føre én på afveje og få negative konsekvenser. Kan man slet ikke styre sig i forhold til de fristelser, man møder på sin vej, hedder det sig, at man er blevet slave af sit eget begær. Og at være begærlig opfattes almindeligvis ikke som noget positivt. Faktisk minder det mere om det, man i middelalderen kaldte dødssynder. Nogle af de mest typiske ting, mennesker begærer, er: penge, magt, lykke, tryghed, kærlighed, sex, opmærksomhed, mad, forbrug mv. Således er der inden for de seneste år opstået et nyt begreb i dansk sprog powershopping som dækker over, at man på rekordtid bruger et hav af penge på ting, som ofte er ligegyldige for én. Et af de tydeligste eksempler på dobbeltheden i begrebet fristelse kunne for nogle år siden ses i en reklame fra isfirmaet Frisko, der lancerede en ny serie af is, som var navngivet efter middelalderens dødssynder. Mange mennesker fristes med jævne mellemrum til at købe en is, fordi det giver en behagelig kulde i munden på varme sommerdage, og fordi is tilfører kroppen sukker, der smager sødt og godt. Samtidig ved de fleste udmærket, at is også er usundt pga. sukkeret, og fordi nogle is samtidig indeholder fedt. I værste fald kan overdreven indtagelse af sukker og fedt nemlig føre til både sygdom og død. OPGAVE A 96

98 Romeo og Julie I Verona i Italien boede for mange år siden to meget rige og ansete familier (Capulet og Montague), som af grunde, der havde fortonet sig, var blevet så dødeligt uvenner, at de, der støttede hver af familierne, ikke kunne færdes på gaden uden at råbe skældsord efter hinanden. Ved en stor fest hos familien Capulet blev familierne imidlertid viklet ind i hinanden. En af de inviterede havde nemlig taget sønnen fra familien Montague med til festen, fordi Romeo, som han hed, var vildt forelsket i en af de piger, som også var inviteret. For ikke at blive opdaget havde Romeo og nogle af de andre unge mænd taget halvmasker for ansigtet, hvilket ikke var ualmindeligt ved sådanne fester på den tid. Så kunne man nemlig gøre kur til pigerne uden at tabe ansigt, hvis de skulle gå hen og afvise én. Der er kun en måde at slippe af med en fristelse at give efter for den. Oscar Wilde, irsk forfatter

99 LAD DIG FRISTE OG... Plakat for moderne filmversion af Shakespeares gamle drama om Romeo og Julie. Baz Luhrmanns: Romeo + Juliet fra Romeo var dog dårligt kommet ind til festen, før han blev slået af en anden og langt dybere forelskelse i en pige, som dog hurtigt viste sig at være datteren i familien Capulet, hvilket umiddelbart gjorde hans forelskelse umulig. Alligevel flirtede han hele aftenen med hende, så hun kom til at fatte sympati for ham. Da festen sluttede kunne Romeo ikke få sig til at gå hjem. Han ville være sammen med sin nye kærlighed. Derfor vendte han om og klatrede over muren, der løb rundt om familien Capulets bolig. Fra haven kunne han gennem vinduet se Julie, som stod og pressede sin kind mod ruden. Lidt efter kom hun ud på balkonen, hvor hun stod og kiggede længselsfuldt op mod stjernerne, mens hun sukkede. Romeo kunne fornemme hendes åndedræt og følte, at hun på forunderlig vis gik i et med hele universet, der forenede dem. Hans lyst til hende voksede, og han havde svært ved at styre sig. Så da Julie efter lidt tid pludselig erklærede sin kærlighed til ham ud i den mørke nat, gav han sig straks til kende. Først blev hun selvfølgelig forskrækket og var ved at afvise ham, men forelskelsen overmandede hende, og de talte sammen til daggryet nærmede sig. Og inden de skiltes, havde de aftalt at gifte sig allerede næste dag. På vejen hjem rundede Romeo det nærliggende kloster for at få en munk, han kendte, til at forestå brylluppet. Det lykkedes, og den følgende dag blev de viet i al hemmelighed. Senere samme dag mødtes en gruppe slægtninge fra hver af de to familier tilfældigt hinanden på gaden og kom op at skændes. Det udviklede sig så voldsomt, at Julies fætter, Tybalt, slog Romeos bedste ven, Mercutio, ihjel på åben gade. Umiddelbart efter kom Romeo selv forbi stedet, og han blev selvfølgelig chokeret over, hvad der var sket. Alligevel forsøgte han, pga. sit nye slægtskab med familien Capulet, at gyde olie på vandene og især fordi han vidste, at Julie holdt meget af sin fætter. Det endte dog med, at situationen eskalerede, fordi vennerne på begge sider piskede stemningen op. På den måde kom Tybalt og Romeo også i kamp, hvorved Tybalt blev dræbt af et stød fra Romeos kårde. Den store tumult havde selvfølgelig fået nogen til at alarmere fyrsten og hans soldater, som kom og genskabte ro og 98

100 orden. Også de to familier ankom, og begge var de chokerede over, hvad der var sket. Efter en kortlægning af sagen, dømte fyrsten Romeo til forvisning fra Verona, inden næste dags morgen. Han ville aldrig igen se ham inden for byens mure. Udvisningen var en katastrofe for Romeo, fordi det betød, at han ikke længere kunne få sin elskede at se. Det gjorde ham fortvivlet og modløs, hvorfor han var parat til at tage sit eget liv, hvilket munken dog fik talt ham fra. I stedet klatrede han, da mørket faldt på, igen over muren til familien Capulets ejendom for at tage afsked med Julie. Det blev en hed afsked, som varede hele natten. Få dage efter, at Romeo havde forladt byen, erklærede Julies far, at han havde fundet en mand af bedste familie til hende, da det var på tide, hun blev gift. Julie blev chokeret over oplysningen og prøvede af alle kræfter at tale sin far fra hans forehavende. Hun ville ikke tvangsgiftes men leve sit liv med den, hun elskede, og som hun jo allerede var gift med. Det kunne hun dog ikke sige noget om, hvorfor hun prøvede med alle mulige andre undskyldninger bl.a. at man ikke kunne holde en glædesfest, når der lige havde været dødsfald i familien, og når den døde end ikke var blevet begravet. Ingenting bed dog på faderen, og brylluppet blev fastsat til den følgende uge. I sin fortvivlelse søgte Julie råd hos munken, som straks lagde en plan. Dagen før sit bryllup skulle Julie drikke en bedøvelsesvæske, som munken gav hende. Den ville få hende til at se død ud i 28 timer. På den måde ville brylluppet ikke kunne gennemføres, og Julie ville blive anbragt i familiens mausoleum på kirkegården. Her tilbød munken at bryde ind om natten, når hun vågnede, og smugle hende ud af byen, så hun kunne blive forenet med Romeo. Han lovede samtidig at give Romeo besked, så han kunne forberede sig på det glædelige gensyn. Om end Julie var noget skeptisk ved at skulle indtage bedøvelsesdrikken hun kunne jo ikke med sikkerhed vide, om munken var i ledtog med hendes forældre og i stedet havde puttet gift i flasken gik hun med på munkens plan. På dagen for brylluppet lå Julie som død, da hendes tjenerinde kom ind for at vække hende og gøre hende klar til bryl- Bryllup Paulus beskriver i sine breve, hvordan ægteskabet gør mand og kvinde til et kød, dvs. hvordan mand og kvinde i ægteskabet bliver forbundet. I den katolske kirke er bryllup et af i alt syv sakramenter, dvs. hellige handlinger. I den evangelisklutherske kirke anses det dog ikke for at være et sakramente, da det ikke menes at have indflydelse på troen. 99

101 LAD DIG FRISTE OG... Kærlighed Kærlighed forbinder mennesker. Det kan den gøre på forskellig vis, og man kan derfor også tale om, at kærlighed kommer til udtryk på forskellig vis: erotik, venskab, forelskelse, familiebånd, kærlighed til viden (filosofi), medmenneskelighed osv. Modsatte side: En meget berømt scene fra Shakespeares skuespil, Romeo og Julie, er den såkaldte balkonscene, hvor Romeo klatrer op til Julies værelse, og de bliver forelskede. Denne tegning viser scenen i en ældre teateropførelse i Royal Court Theatre i London. luppet. Det vakte selvfølgelig stor opstand og postyr, at bruden af uforklarlige årsager var afgået ved døden på selve bryllupsdagen, men der var ikke andet at gøre end at bringe hende ned i familiens mausoleum ved siden af hendes fætter. Rygtet om Julies død løb imidlertid hurtigere end munkens meddelelse til Romeo om, at det hele blot var en hemmelig plan. Den budbringer, munken havde sendt af sted, blev nemlig overfaldet og dræbt af landevejsrøvere, hvorfor han aldrig nåede frem. I stedet fortvivlede Romeo, da han hørte, at hans elskede var død. Han følte ikke, der var mere at leve for og købte en flaske gift af den apoteker, han boede til leje hos. Derefter besluttede han at ville tage en sidste afsked med sin elskede, inden han drak flaskens indhold og lagde sig til at dø ved siden af hende. Om natten listede Romeo sig ind i byen og kom hurtigt til kirkegården. Mens han var ved at bryde døren til mausoleet op, blev han anråbt. Det var den mand, som Julie skulle have været gift med, der også var ude ved graven for at lægge blomster og sørge. Paris, som manden hed, anså af gode grunde Romeo, som han ikke kendte, for at være ligrøver og drog straks sin kårde, men da Romeo var en fremragende fægter, tabte Paris kampen og døde. Derefter kunne Romeo uhindret bryde ind i mausoleet og tage afsked med Julie. Han erklærede her sin kærlighed en sidste gang, kyssede hendes læber og lagde sig på gulvet ved siden af hende, hvorefter han drak giften og døde. Kort tid efter ankom munken til kirkegården for at lukke Julie ud af mausoleet, og han blev noget forskrækket over at se, at døren allerede var brudt op, og at der brændte lys i mausoleet. Så opskræmt var han, at han slet ikke så den døde Paris, men han tog sig fortvivlet til hovedet, da han så Romeo ligge livløs ved siden af Julie. I samme øjeblik begyndte Julie at røre på sig. Munken forsøgte at aflede hendes opmærksomhed, men det lykkedes ikke. Da hun så den døde Romeo på gulvet, skreg hun af smerte, trak sin daggert frem og begik selvmord, inden munken kunne nå at reagere. Tragedien var total. I det samme hørte munken støj uden for mausoleet og gik ud. Paris havde haft en væbner med ud til kirkegården, men han havde ikke kunnet nå at gribe ind under kampen mellem 100

102

103 LAD DIG FRISTE OG... OPGAVE B Drøft i mindre grupper de forskellige former for fristelser, der er i historien, og afgør i fællesskab, hvad bagsiden af de enkelte fristelser er, hvis der er en sådan. Diskuter det realistiske i, at en ulykkelig forelskelse kan føre til selvmord. Sammenhold billedet på s. 101 med teksten og diskuter, om der er en sammenhæng mellem begreberne forelskelse, forførelse og fristelse. Skriv hver især et bud på, hvad forskellen på de tre begreber er. Diskuter, om det altid er nødvendigt med en voldsom tragedie før en forsoning kan komme i stand. Paris og Romeo, hvorfor han i stedet var løbet efter hjælp hos fyrsten, der nu ankom til kirkegården sammen med repræsentanter til de to stridende familier. Da sagens rette sammenhæng efter munkens forklaring gik op for de to familier, blev de fyld af sorg og var utrøstelige. De havde totalt mistet livsmodet og kunne ikke se mening med noget som helst. Den situation udnyttede fyrsten imidlertid til at formidle en forsoning mellem familierne, som i hans øjne kun havde den mulighed i fællesskab at dyrke mindet om deres afdøde børn. Da det tidligere fjendskab mellem dem heller ikke længere gav mening, gjorde de som fyrsten foreslog og rejste hver især et minde om den anden families barn. OPGAVE B Fristelse: begær efter det gode liv I balkonscenen i fortællingen om Romeo og Julie står der, at Romeos begær efter Julie blev forøget, fordi han følte sig forbundet med hende gennem åndedrættet. I religionspsykologien siger man, at ordet begær dækker over den lyst et menneske har til at realisere det gode liv. Som menneske længes man med andre ord efter det, man ikke har, hvis det vurderes som godt. Man kan også sige det på den måde, at mennesket tit føler, at det mangler noget, for at livet kan opleves som perfekt. Denne mangel udløser et behov, som kan tilføje livet større nydelse. Og behovet afføder et begær mod det, som man tror, vil give én tilfredsstillelse. Derefter kan man så udføre de handlinger, der skal til for at skaffe én det, man begærer eller fristes af. Djævelens Advokat I filmen, Djævelens Advokat, fra 1997 spiller Keanu Reeves en ung lovende advokat, der, pga. sin succes som anklager i en lille provinsby, pludselig får et tilbud fra et stort advokatfirma om at komme til New York, hvor en storslået karriere venter ham. Ud over selve jobbet frister advokatfirmaet Kevin, som den unge advokat i filmen hedder, med en meget høj løn, 102

104 Den unge succesrige advokat står sammen med sin kommende chef på en slags terrasse uden gelænder højt oppe over New Yorks gader. Scenen henviser til Djævelens tredje fristelse af Jesus på taget af templet i Jerusalem, hvor Djævelen prøver at lokke Jesus til at kaste sig ud fra taget for at se, om Gud vil redde ham. Fra Mangel til Det gode liv Mangel anerkendelse, magt, en stor luksuriøs lejlighed, dyre biler samt en rig omgangskreds med mange smukke kvinder. Dette fremgår af en jobsamtale som Kevin er til hos firmaets magtfulde leder John Milton spillet af Al Pacino. Jobsamtalen finder sted på toppen af firmaets skyskraber i New York, og stedet virker nærmest sygeligt, da der ikke er opsat nogen form for gelænder omkring det terrasselignende sted. Går man for langt ud til kanten hvilket Milton hele tiden gør er der altså stor risiko for at falde ned og slå sig ihjel. Pointen med denne scene er at bringe tankerne hen på fortællingen om fristelsen af Jesus i ørkenen fra bl.a. Lukasevangeliets kapitel 4. Her er Jesus gået ud for at være alene i ørkenen, så han kan koncentrere sig om at lade mentalt op til sin store missionsopgave, der skal få folk til at tro på Gudsriget. Efter 40 dages koncentration får han besøg af Djævelen, der forsøger at lokke ham over på sin side i stedet for på Guds. Det gør han bl.a. ved at stille ham en række goder i udsigt. Men selv om Jesus på det tidspunkt er tynget af sult og tørst, modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk. I Bibelteksten er pointen bl.a., at man som menneske hele tiden skal vurdere de muligheder, man stilles overfor og tænke sig godt om, inden man vælger, hvad man vil. Feed back = Ny oplevelse af mangel Behov Begær Handling Nydelse Det gode liv 103

105 LAD DIG FRISTE OG... Milton med sin datter Christabella. Senere lader han hende ligge helt nøgen på sit skrivebord, som et offerlam på alteret, for at friste den unge succesrige advokat, Kevin. Formålet med det rituelle samleje er at skabe et rigtigt djævlebarn, idet Kevin, uden at være klar over det, er Miltons søn og dermed Christabellas bror. Det samme gør Kevin i filmen. I sin fantasi gennemgår han det scenarium, der vil udspille sig, hvis han siger ja til det fristende tilbud. Hans kone Mary Ann (Charlize Theron) vil være ellevild af begejstring, fordi de så vil kunne gøre alt det, de har drømt om. Og selv vil han vade fra den ene succes til den anden, blive berømt og tjene stadigt flere penge. Men i forlængelse af disse positive tanker begynder de negative at tage over. Arbejdet vil komme til at tage så meget af hans tid, at der kommer problemer i ægteskabet. Af den grund vil der være risiko for, at han forelsker sig i en anden kvinde, hvorfor det kan ende helt galt for ham. Og for at sætte hovedet på sømmet fortæller hans fantasi ham, at lederen af det store firma i virkeligheden er hans ukendte far, som er i ledtog med selve Djævelen, og som kun er ude på at lokke ham i en fælde. Den går ud på, at få ham til avle et barn med sin egen søster den skønne advokatkollega Christabella der spilles af danske Connie Nielsen. Denne afgørende scene udspiller sig på faderens kontor. Milton har arrangeret sit skrivebord som et 104

106 alter og fået Christabella til at lægge sig fristende til rette for Kevin, så det rituelle samleje kan finde sted i faderens påsyn. Lykkes det, vil Kevin for alvor miste sin sjæl, mens Milton har formået at føre sin djævelske slægt videre gennem sine egne børn. På den måde får filmen næsten mytisk karakter på samme måde som fortællingen om Romeo og Julie. OPGAVE C Fristelser i Bibelen I Bibelen optræder begrebet fristelse ofte som en prøvelse, hvor Gud vil teste, om de troende er trofaste mod ham. Den første fristelse, man hører om i Bibelen, står allerede i skabelsesberetningen, hvor Gud forbyder Adam og Eva at spise af et bestemt træ i Edens Have. Den fristelse var, som det fremgår af historien for stor for menneskerne. Derfor opfattes mennesket i kristendommen som syndigt. Det kan ikke af egen drift lade være med at vende ryggen til Gud og leve på en anden måde end den der er Guds vilje. Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er skrevet som modfortællinger til historier i Det gamle Testamente. Det var en af måderne, hvorpå de kristne op gennem tiden har forsøgt at vise, at jøderne havde misforstået forholdet til Gud. Modfortællingen til syndefaldsmyten, som historien om Adam og Eva kaldes, er fortællingen om Jesus i ørkenen. Ved at modstå de fristelser, som Djævelen her udsætter Jesus for, bliver han et modbillede til Adam og Eva og dermed en slags forbillede for alle kristne. På samme måde som Jesus modstod fristelserne, skal alle andre også gøre det netop fordi fristelser i den jødisk/kristne forståelse af tilværelsen altid har en negativ bagside. Af samme grund udgør fristelserne også en væsentlig del af den centrale kristne bøn: Fadervor. Fadervor er ifølge Bibelen lavet af Jesus selv og givet til de troende som den eneste bøn, der er nødvendig at bede for en kristen. Her hedder det bl.a.: Led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. I bønnens logik er der, som det ses, en tydelig sammenhæng mellem fristelser og ondskab. Fristelser fører til ulykke OPGAVE C Afdæk i fællesskab, hvad det er for fristelser, som hovedpersonen i sin fantasi forestiller sig at blive udsat for. Diskuter risikoen for, at de ulemper, som hovedpersonen forestiller sig, er reelle. Se evt. filmen, Djævelens Advokat, og diskuter, hvad I mener, der får den unge advokat, Kevin, til at afstå fra at forsvare og få frikendt en anklaget, som han føler sig overbevist om er skyldig. Læs folkevisen Agnete og Havmanden (arbejdsark 1). Afdæk i mindre grupper, hvad det er, der frister Agnete til at følge havmanden, og hvad det senere er, der får hende til at forlade ham igen, samt hvilke konsekvenser det får. 105

107 LAD DIG FRISTE OG... OPGAVE D Undersøg i diverse leksika (bl.a. et symbolleksikon) og på nettet den symbolske betydning af begrebet vej/vejen og find ud af, hvordan forskellige bud på den rette vej forholder sig til de fristelser, som tilværelsen byder på. Mdsatte side: Illustration fra 1300-tallet af de tre fristelser, som Djævelen udsætter Jesus for i ørkenen. og ondskab, og derfor beder de troende om at undgå diverse fristelser. Indirekte står der i bønnen, at det er Gud, der anlægger den vej, de troende bevæger sig på gennem livet. Derfor er det også op til Gud, om de troende skal ledes i retning af fristelserne eller uden om. Derimod kan man ud af bønnen se, at man inden for kristendommen er bevidste om, at det er det enkelte menneske, der selv afgør, om det vil falde for de forskellige fristelser, det møder på sin vej eller lade dem ligge og afstå. Det er bl.a. det, fortællingen om Jesus i ørkenen skal hjælpe til. Ud over fortællingen om fristelserne i ørkenen er der også et par centrale fortællinger i Det gamle Testamente, hvis hovedpersoner bl.a. er tænkt som forbilleder for de troende. Den ene er fortællingen om Abraham, der af Gud får besked på at ofre sin eneste søn, og den anden er fortællingen om Job, der ender som en brik i et væddemål mellem Gud og Djævelen og bliver udsat for alverdens lidelser. I disse to fortællinger indgår der ikke umiddelbart fristelser, som vi normalt forstår dem, men i jødisk/kristen forstand handler disse fortællinger om den grundlæggende fristelse nemlig den om at vende Gud ryggen og dermed gøre sig skyldig i synd. Synd betyder netop at vende Gud ryggen og ramme ved siden af det kristne må. I begge fortællinger udsætter Gud sine to udvalgte for umenneskelige prøvelser i den første gennem en ordre, i den anden ved at lade Djævelen lege kispus med Job, så han udsættes for alle tænkelige lidelser bortset fra døden. Han mister børn, husdyr, slaver og hele sin formue og udsættes for alverdens sygdomme, hvorefter hans venner også undsiger ham. Pointen i begge historier er imidlertid at både Abraham og Job klarer prøvelserne Abraham ved at adlyde Guds ordre, hvorved han ender med at få lov at beholde sin søn i live, Job ved at fastholde sin tro på Gud, hvorved han får alt, hvad Djævelen har taget fra ham, tifold tilbage. OPGAVE D 106

108

109 LAD DIG FRISTE OG... TEMA 1 FORELSKELSE FRISTER! De fleste unge og voksne har prøvet at være forelsket, og alle er enige om, at det er en dejlig følelse, men også at den har en tendens til at fordreje hovedet på én. Et ordsprog siger ligefrem, at forelskelse eller kærlighed gør blind. At være forelsket vil sige, at være tiltrukket af et andet menneske i en sådan grad, at man ikke kan få vedkommende ud af hovedet igen. Og man er ofte villig til at gøre alverdens ting, som man ellers ikke ville have gjort, for at vække den elskedes opmærksomhed, så forelskelsen kan blive gensidig. Hvad det er, der udløser en forelskelse, er der ingen, der ved. Biokemikere mener godt nok, at de kan registrere en bestemt sammensætning af stoffer i hjernen, når man er forelsket, men der er ikke mange, der finder forklaringen om kærlighed som biokemi hverken særlig romantisk eller poetisk. De fleste, som har prøvet at være forelsket, beskriver det nærmest som om, forelskelse er noget, man bliver ramt af. Den kan slå ned i én som lyn fra en klar himmel, hvilket i et andet ordsprog kommer til udtryk, når man siger, at der var tale om 108

110 kærlighed ved første blik. Andre gange kan man have jævnlig omgang med en person gennem længere tid uden at registrere noget, hvorefter man pludselig ser noget nyt i personen, som man ikke har lagt mærke til før, og som gør én forelsket og rundt på gulvet. I den forbindelse taler man om at være blevet ramt at Amors pile. I princippet siger man, at kærligheden er grænseløs. Man kan blive forelsket i hvem som helst uanset nationalitet, hudfarve, alder, tro, social status og køn, men i praksis viser det sig ofte at være anderledes. Mange må sande at ordsproget om, at lige børn leger bedst, er rigtigt. Og såvel litteratur som film er fyldt med fortællinger om ulykkelig kærlighed, hvor to elskende af forskellige grunde ikke kan få hinanden. Det være sig en rig og en fattig, en gammel og en ung, to af samme køn, to af forskellig race eller forskellig tro. Typisk handler disse fortællinger på samme måde som i Shakespeares skuespil om Romeo og Julie om, at de elskendes baggrund og miljø er for forskelligt til, at deres samliv kan fungere, hvorfor forelskelsen må bryde sammen eller de elskende må bryde med hinanden. Forelskelsen og kærligheden har altså også en bagside nemlig skilsmisse og kærestesorg. OPGAVE E Diskuter det fornuftige i at indgå ægteskab, når skilsmisseprocenten er så stor, som den er. Diskuter også, hvilke konsekvenser den store skilsmisseprocent har for de involverede såvel positive som negative. Medtag ikke kun det skilte par, men også øvrige familiemedlemmer og venner i jeres drøftelse. Lav to små sketches, der viser, hvordan to unge mennesker ikke kan få hinanden af forskellige religiøse grunde. OPGAVE E Vielser og skilsmisser Danmarks Statistik 2005 Par Vielser i alt Heraf kirkelige vielser Skilsmisser

111 LAD DIG FRISTE OG... René Magritte: De elskende, 1928 Fremmedgørrelse At være fremmed for noget er det samme som at føle sig på afstand og at være udenfor. Føler man sådan, bliver man almindeligvis utilpas og får det dårligt. At være fremmedgjort vil sige, at man ikke følger sig tilpas i sine almindelige omgivelser eller med sig selv. Af forskellige årsager kan man komme til at føle sig fremmed i sin egen familie og blandt sine tidligere venner og værst af alt i forhold til sig selv og sit eget liv. OPGAVE F Se på billederne og diskuter, hvad der karakteriserer kysset på hver af dem. Hvordan adskiler det sig fra et almindeligt kys? Skriv en novelle som folder den situation ud, som et af billederne viser. Novellen skal have det viste kys som omdrejningspunkt og inddrage en eller flere fristelser. Kysset Et af de meget konkrete udtryk for forelskelse og kærlighed er, når man kysser. Kysset er et udtryk for gensidig ømhed og et signal om, at man i særlig grad kan lide hinanden. Men også kysset kan som kærligheden i det hele taget have en bagside. OPGAVE F Dødskysset Også inden for religionernes verden kendes kyssets centrale betydning men her er det mest kyssets negative funktion, der er i fokus. Her forbindes det nemlig i høj grad med begrebet forræderi. Verdenshistoriens måske mest berømte eller berygtede kys er det, som disciplen Judas gav Jesus, da han afslørede ham for ypperstepræsternes soldater skærtorsdag nat, så Jesus blev taget til fange. I fortællingen om Judas forræderi spilles der på kyssets hellighed. Det skal i princippet symbolisere den ubetingede kærlighed mellem Jesus og hans discipel, men får i fortællingen den stik modsatte virkning, idet det bliver anledningen til Jesus død. Deraf navnet: dødskysset. 110

112 Samtidig ligger det indbygget i den bibelske selvforståelse af livet, at man aldrig slipper godt fra at forråde det hellige. Knapt har Judas forrådt Jesus før han overmandes af samvittighedskvaler i en sådan grad, at han føler sig tvunget til at levere sin bestikkelsesløn tilbage til ypperstepræsterne og tage livet af sig selv. Også inden for andre trosformer og livsopfattelser benytter man sig af dødskysset, som en symbolsk handling. Det gælder fx den italienske mafia. OPGAVE G Giv en række forskellige eksempler på, hvad forræderi kan være i dag, og hvorledes man kan fristes til at være forræderisk. Giv samtidig en række eksempler på, hvad samvittighed er. OPGAVE G Giotto di Bondones maleri, Judaskysset, fra 1305 viser den episode i Bibelen, hvor disciplen Judas ved at kysse Jesus på kinden afslører ham for det jødiske præsteskabs soldater. Episoden har givet anledning til begrebet dødskys. 111

113 LAD DIG FRISTE OG... Billedet, Shadows out of Hell, blev fundet i et af Saddam Husseins paladser, efter USA m.fl. besatte Irak i Kærlighed og kristendom I de fleste religioner er også kærligheden vigtig. Det kan fx være som et overordnet livsprincip, som et karaktertræk ved den gud, man tilbeder, eller som en mellemmenneskelig relation. Kristendommen har således ikke patent på kærligheden, sådan som det ofte fremstilles, men kristendommen er speciel derved, at det er den eneste religion, der direkte definerer sin Gud som kærlighed. Det sker i Første Johannesbrev kap. 4 v. 8, hvor det direkte hedder: Gud er kærlighed. Her er Gud blevet til et begreb eller en relation mellem sig selv og mennesket, men det er kun et af de mange gudsbilleder, der er i kristendommen. Andre steder beskrives Gud som skaberen, som ødelæggeren eller som den omsorgsfulde men også strenge og retfærdige far mv. At kærligheden i kristendommen har en anden status end i fx jødedommen, som den er opstået af, kan man se i den samtale Jesus i Matthæusevangeliet kap. 22 v har med en af de skriftkloge jøder. Jødedommen baserer her sin tro på Moseloven og for at afsløre Jesus som en kætter, spørger den skriftkloge Jesus, hvad det højeste bud i loven er. Hertil svarer Jesus med det, der siden er blevet kaldt det dobbelte kærlighedsbud i kristendommen, og som er en sammensætning af to skriftsteder i Moseloven: 5 Mos. 6,5: Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke, og 3 Mos. 19,18:... du skal elske din næste som dig selv. I princippet er dette ikke uforeneligt med jødedommen, hvor kærligheden til Gud og næsten også er vigtig, men i kristendommen gøres kærligheden til det vigtigste, mens man tilsvarende kan sige, at det i jødedommen er Guds retfærdighed og i islam den frivillige lydighed mod eller underkastelse af Allah, der er vigtigst. Alligevel er såvel kærligheden som barmhjertigheden og nåden også egenskaber ved Gud inden for islam, hvilket kan ses af de mange navne, der er for Gud i islam og af fortællingerne i Koranen, hvor Allah både optræder som den kærlige, barmhjertige og den nådige Gud. Hos Paulus, som er den mest kendte af de første kristne missionærer, står kærligheden helt centralt, som det princip 112

114 Gud råder efter, og som derfor bør styre verdens gang og menneskets adfærd. Således skriver han fx i sit brev til menigheden i Korinth, at kærligheden sammen med troen og håbet er de grundlæggende principper i kristendommen, men at kærligheden rangerer over de to andre. Og senere i samme brev skriver han, at kærligheden tror alt og tåler alt (1 Kor. 13, 1-13). Med denne prioritering er kristendommen imidlertid også løbet ind i et etisk problem. I et af De 10 Bud (som godt nok står i Moseloven, der i sit udgangspunkt er jødisk, men samtidig er en del af den kristne bibel), står der, at man ikke må begære sin næstes hus og sin næstes hustru. Det betyder, at man ikke skal være misundelig over eller tragte efter det, andre har herunder andres mænd og koner. Dette bud kan være meget svært at overholde, hvis ens grundlæggende livsværdi er kærligheden, og man uforvarende bliver ramt af en forelskelse i en andens mand eller kone. Forelskelse er som bekendt en variant af eller forstadie til kærlighed, og hvis kærligheden er grundlæggende for det gode liv, skal man altså ikke forsøge at modarbejde sin forelskelse men derimod leve den ud. Modsat har en sådan udlevelse af kærligheden både Scene fra filmen, Hvem er bange for Virginia Woolf, fra 1966, der beskriver magtkamp og jalousi i et ægteskab. 113

115 LAD DIG FRISTE OG... OPGAVE H Beskriv relationerne mellem de to personer på hvert af billederne (s ), samt hvordan forskellige former for fristelser kan påvirke relationerne. Diskuter hvem af personerne, der har magten på hvert af billederne og beskriv, hvilken form for magt der er tale om, og hvordan den bruges. Opsøg den lokale præst og spørg, hvordan han/hun forholder sig til dilemmaet mellem: 1. ikke at måtte begære sin næstes hustru 2. at kirken velsigner flergangsægteskaber, når man i vielsesritualet lover at elske og ære hinanden til døden skiller en. Fokuser også på hvordan præsten argumenterer for sin holdning. utroskab, skilsmisse, sorg og lidelse som konsekvenser, hvorfor holdningen til skilsmisser og indgåelse af andengangsægteskaber har givet anledning til uenigheder inden for folkekirken. Nogle præster nægter at vie folk, der ønsker at blive gift i kirken for anden gang. De hæfter sig ved, at ægtepar i kirken over for Gud erklærer deres troskab mod hinanden indtil døden skiller dem, hvorfor ægteskabet i disse præsters hoveder er en engangforeteelse. Andre præster finder det ikke i modstrid med det kristne budskab, at man bliver skilt og gifter sig flere gange gennem et liv. For dem er ægteskabet først og fremmest en samfundsmæssig ordning, der har til formål at etablere familier, hvor børn kan komme til verden og vokse op i tryghed. Disse præster lægger mere vægt på den form for kærlighed, der kaldes næstekærlighed, og som ikke har noget med forelskelse og erotik at gøre. Næstekærligheden er den grundlæggende tillid til og glæde ved omgangen med andre mennesker, som ligger i kristendommens budskab. OPGAVE H David og Batseba Året efter, ved den tid kongerne plejer at indlede felttog, sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hær. De hærgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba. David blev tilbage i Jerusalem. 114

116 Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. Deroppefra fik han øje på en kvinde, der var ved at tage bad. Hun var meget smuk. David sendte bud og forhørte sig om kvinden, og han fik det svar, at det var Batseba, Eliams datter, hittitten Urias' kone. David sendte så bud efter hende. Hun kom ind til ham, og han lå med hende; hun havde netop renset sig efter sin menstruation. Bagefter gik hun hjem. Men kvinden var blevet gravid, og hun sendte bud til David og fortalte ham, at hun var blevet gravid. Så sendte David bud til Joab: Send hittitten Urias til mig! Det gjorde Joab, og da Urias var kommet, spurgte David ham, hvordan det stod til med Joab og med hæren og med krigen. Derpå sagde David til Urias: Gå nu ned til dit hus og vask støvet af dine fødder. Urias forlod da kongens hus, og en gave fra kongen blev sendt efter ham. Men Urias gik ikke hjem; han lagde sig ved porten til kongens hus blandt de andre, der stod i hans herres tjeneste. Da David fik at vide, at Urias ikke var gået hjem, sagde han til ham: Du har en lang rejse bag dig; hvorfor går du så ikke hjem? Urias svarede David: Både arken og israelitterne og Jean-Léon Gérôme: Batseba,

117 LAD DIG FRISTE OG... OPGAVE I Kortlæg i fællesskab relationerne mellem David, Batseba og Urias. Lav hver især en skriftlig genfortælling af historien, hvor I vælger at se begivenhederne fra en af de tre personers synspunkt. Vælger du fx Batseba som fortæller, skal du genfortælle historien, som du mener, hun har oplevet den. I må ikke lave om på historiens faktiske forhold men gerne indlægge forklaringer på, hvorfor jeres person gjorde, som tilfældet var. Du kan finde hjælp på arbejdsark 2 til dine analyser. Læs historierne op for hinanden og sæt i fællesskab de tre personer i rækkefølge, alt efter hvor dårligt I mener, de opfører sig. Rækkefølgen skal begrundes. judæerne bor i grenhytter, og min herre Joab og dine mænd, herre konge, har slået lejr på den bare jord. Skulle jeg så tage hjem, spise og drikke og ligge med min kone? Så sandt du lever: Jeg gør det ikke! David sagde til Urias: Så bliv her i dag, i morgen lader jeg dig gå. Urias blev så i Jerusalem den dag. Dagen efter indbød David ham til middag og drak ham beruset. Alligevel gik han ikke hjem om aftenen, men gik ud og lagde sig blandt sin herres folk. Næste morgen skrev David et brev til Joab og sendte det med Urias. I brevet stod der: Sæt Urias i forreste linie, hvor kampen er hårdest, og lad ham i stikken, så han kan blive dræbt. Joab, der havde holdt øje med byen, satte Urias på det sted, hvor han vidste, at der stod tapre krigere. Da nu mændene i byen gjorde udfald mod Joab, faldt en del af Davids folk; også hittitten Urias døde. Joab sendte bud til David om hele slagets gang, og han indskærpede sendebuddet: Når du har aflagt beretning til kongen om hele slagets gang, så farer kongen måske op i vrede og siger til dig: Hvorfor kæmpede I så nær byen? I måtte da vide, at der ville blive skudt oppe fra muren. Hvem var det, der slog Abimelek, Jerubbeshets søn, ihjel? Var det ikke en kvinde, som smed en kværnsten ned på ham fra muren i Tebes, så han døde? Hvorfor kom I den mur så nær? I så fald skal du sige: Også din tjener hittitten Urias døde. Så tog buddet af sted og kom og fortalte David alt, hvad Joab havde pålagt ham; han sagde til David: Selv om mændene fik overtaget og rykkede ud mod os på åben mark, drev vi dem tilbage til byporten. Men da bueskytterne begyndte at skyde på os fra muren, blev nogle af kongens folk dræbt; også din tjener hittitten Urias døde. Da sagde David til buddet: Sig til Joab: Det skal ikke bekymre dig. Sværdet fortærer både den ene og den anden. Nej, forstærk angrebet på byen og riv den ned! På den måde skal du sætte mod i ham. Da Urias' kone hørte, at hendes mand var død, holdt hun ligklage over sin mand. Men da sørgetiden var omme, hentede David hende hjem til sig; han giftede sig med hende, og hun fødte ham en søn. Men det, David havde gjort, var ondt i Herrens øjne. OPGAVE I 116

118 TEMA 2 SKAL MAN MODSTÅ FRISTELSER? I Bibelen findes to helt grundlæggende fortællinger om det at modstå eller falde i fristelse. Den første er fortællingen om syndefaldet i Det gamle Testamente, og den anden er fortællingen om Jesus fristelse i ørkenen. Den første handler om, at Djævelen i form af en slange, lokker Eva til at spise en frugt fra det eneste træ i Edens Have, som Gud har forbudt hende og Adam at røre. Alle andre bær og frugter måtte de spise, men ikke frugterne fra træet til kundskab om godt og ondt. Det er altså ikke pga. sult, at Eva lader sig lokke, men Gud har udstedt et forbud, og denne omstændighed benytter slangen som anledning til at friste Eva, der lader sig lokke til at spise af træet og efterfølgende trækker Adam med i faldet. På den måde overtræder de i fællesskab Guds forbud. De gør sig skyldige i ulydighed og bliver efterfølgende straffet. De undsiger Gud for at opnå den guddommelige indsigt i forskellen på godt og ondt. Man kan også sige, at de opnår friheden til at tænke selv. Eller at historien er fortællingen om, hvordan mennesket har fået sin bevidsthed og dermed, hvorfor mennesket adskiller sig afgørende fra dyrene. Prisen for at falde i synd og vende Gud ryggen for at få denne indsigt og frihed var imidlertid, at mennesket blev dødeligt, og at lidelsen blev en del af verden. Det pointeres i det kristne menneskesyn ved, at mennesket netop ikke er Gud og derfor ikke er i stand til at styre godt og ondt. Modsat kan man sige, at det var syndefaldet, der affødte menneskelivet, som vi kender det. Før syndefaldet var verden og mennesket statiske størrelse, der ikke udviklede sig. De var skabt en gang for alle og tænkt til at leve evigt, fordi tiden ikke gik, som vi nu kender det. I Bibelens anden grundfortælling om fristelse hører vi om, at Jesus, da han som voksen er blevet døbt i Jordanfloden, isolerer sig i ørkenen. Her lader Jesus op til de følgende tre års missionsprojekt, hvor han har til hensigt at overbevise jøderne om, at den måde, de forstår og bruger Moseloven på, er forkert i forhold til den måde, Gud havde tænkt det. Synd Synd er et religiøst begreb, der betyder at vende ryggen til Gud. Ved at gøre det signalerer man, at man er herre over sit eget liv og selv kan styre det. Man kan klare sig selv og har ikke behov for støtte fra en højere magt. I middelalderen blev hovmodet eller det at være overlegen i forhold til sine omgivelser, livet og Gud anset for den største synd. I dag taler man inden for den protestantiske kristendom ikke om store og små synder, fordi Luther gjorde op med den katolske forestilling om, at man som menneske kunne blive frelst ved at gøre bestemte gerninger. For ham var synden alene det at undsige Gud. 117

119 LAD DIG FRISTE OG... Typologi Ordet typologi kommer af det græske ord typos, der betyder type. Typologi er en særlig måde at læse Bibelen på. Metoden går ud på at finde parallelle historier i det nye og gamle Testamente. På den måde bliver fortællingerne i Det gamle Testamente billedlige forudsigelser af det, der sker i Det nye Testamente, eller modsigelser af dette testamentes pointer. OPGAVE J Læs 1 Mos. 2,4 og Luk. 4,1 i Bibelen eller på nettet ( og diskuter følgende: Hvad er det for et syn på mennesket, der kommer til udtryk i de to fortællinger? Hvordan ville verden ifølge kristendommen have set ud, hvis ikke Adam og Eva havde spist af Kundskabens Træ? Hvad er fristelsernes funktion i de to fortællinger? Hvad skal der ifølge fortællingerne til, for at mennesket kan kontrollere fristelser. Mange af fortællingerne i Det nye Testamente er lavet på en sådan måde, at de kommenterer eller modsiger fortællinger i Det gamle Testamente. Fortællingen om Jesus i ørkenen gør begge dele. Ørkenen er et billede på det mørke og kaos, der herskede forud for skabelsen. Hvad, Jesus har til hensigt, er altså et nyt skabelsesprojekt. Det ses bl.a. i de senere fortællinger, hvor Jesus fx ifølge Johannesevangeliet siger, at han kan genopbygge templet i Jerusalem på tre dage, selv om det har taget 46 år at bygge det (Joh. 2, 13-22). Med dette hentydede han ifølge den kristne logik til sin egen opstandelse, som skete på tredjedagen efter hans død. Men fortællingen er også et modbillede til fortællingen om Adam og Evas fald. Som mennesker var de ikke i stand til at modstå Djævelens fristelser, hvorfor døden og lidelserne kom ind i verden. Modsat er Jesus i den kristne forståelse på samme tid helt menneske og hel Gud. Derfor er han stærkere end Djævelen, der oven i købet får lov at angribe Jesus, efter at han har været i ørkenen i 40 dage uden mad og drikke. Han må altså i modsætning til Adam og Eva have været helt afkræftet. Alligevel modstår han Djævelens fristelser og sender ham væk med uforrettet sag. OPGAVE J Synd og frihed i islam og kristendom Sammenholder man pointerne fra Bibelen med parallelfortællingerne i Koranen, opdager man en interessant forskel i synet på mennesket. I den kristne forståelse er mennesket underlagt synden, forstået på den måde, at mennesket ikke af egen kraft kan undlade at synde. På grund af Adam og Evas syndefald er alle senere mennesker syndige, hvilket vil sige, at de er afhængige af Guds nåde for at få et godt liv. Anderledes er det inden for islam. Her brød Adam og Eva også Guds forbud, men Allahs straf herfor var mildere end den kristne Guds. At ursynden gjorde mennesket dødeligt, er de to religioner enige om, men inden for islam betød det, at mennesket herefter selv blev herre over, om det ville handle 118

120 godt eller ondt. For en muslim er der således mange veje at gå i livet, men der er kun én, der er den rigtige og det er Koranens. Gennem Koranen har Gud ifølge islam vejledt mennesket om, hvordan det bedst kan leve sit liv. Om det gør det eller ej, er til gengæld den enkelte muslims egen sag, men Allah holder øje med alle, således at det enkelte menneskes evne til at have levet sit liv i overensstemmelse med Koranens anvisninger gøres op på dommens dag. Og resultatet af denne opgørelse afgør ens skæbne i forhold til den videre færd i Himlen eller Helvede. Det kristne menneske tilkæmpede sig i princippet en fri vilje ved syndefaldet. Alligevel er den dog ikke helt fri. Nok kan den kristne selv vurdere, hvad han/hun vil gøre, men fordi det enkelte menneske ikke har Guds indsigt, mangler det også overblikket til at gennemskue livets mening. Derfor vil man ifølge kristendommen bestandigt gå galt i byen med 119

121 LAD DIG FRISTE OG... Hovmod Hovmod betyder overlegenhed og dækker over, at man sætter sine egne tanker, interesser og behov over alt andet. Man lader hånt om Guds betydning, samtidig med at man ikke tager hensyn til andre mennesker. OPGAVE K Giv eksempler på områder i tilværelsen, hvor menneskets frie vilje kan råde uden at være underlagt nogen form for begrænsning. sit liv og hele tiden rode sig ind i den illusion, at man kan skabe sit eget liv ved at koncentrere sig om sig selv. Dette er det samme som at gøre sig selv til gud og dermed at vende Gud ryggen eller at synde. Denne fristelse til hovmod er den frie vilje ikke i stand til at modstå ifølge kristendommen tværtimod er det den frie vilje der ægger til det. Her har mennesket brug for Guds hjælp. Det har det også, når det mod sin vilje fristes til at gøre det onde, selv om det godt ved, det er ondt. I sit brev til menigheden i Rom indfanger Paulus kristendommens syn på menneskets evige dilemma i formuleringen: For jeg forstår ikke mine handlinger. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg (Rom. 7, 15 og 19). OPGAVE K Sammenlign syndefaldsberetningen i Bibelen og Koranen (arbejdsark 3) med hensyn til: Hvad forbuddet går ud på. Hvilke konsekvenser det vil have, at overtræde forbuddet. Hvad det er, der frister Adam og Eva til at overtræde forbuddet. Hvordan Gud reagerer på Adam og Evas overtrædelse. Hvad straffen går ud på. Diskuter om I mener, at mennesket, hvis det anstrenger sig nok, har mulighed for at undgå at blive fristet til at synde eller opføre sig ondt. Tyrkisk maleri fra 1610 af Adam og Evas uddrivelse fra Paradiset. Undersøg eventuelt den symbolik der ligger i påfuglen og ilden om deres hoveder. 120

122 TEMA 3 ER DET SYNDIGT AT FALDE I FRISTELSE? Spørger man en ateist, om det er syndigt at falde i fristelse, er svaret klart nej. For ateisten findes der ingen højere guddommelig magt, som styrer livet på Jorden, og derfor er der heller ingen at synde imod. Ateisten vil sige, at mennesket er en biologisk organisme, der pga. sit udviklingstrin har fået bevidsthed om sig selv, og som derfor kan forholde sig til sig selv og andre. Det betyder bl.a., at man som menneske i modsætning til dyrene ikke kun er underlagt sine instinkter, men kan give udtryk for sine oplevelser og følelser og i nogen udstrækning planlægge sit liv efter det. I forlængelse heraf vil der for ateisten i princippet være frit valg i forhold til hvilke værdier, man skal basere sit liv på. De vælges alene på grundlag af menneskelige overvejelser og dermed med fornuften. Derfor vil en del ateister anbefale, at man forsøger at realisere alle de fristelser, som kan tilføre livet større nydelse dog under forudsætning af, at det man gør ikke påfører andre lidelse af psykisk eller fysisk art eller er i strid med loven. Andre ateister vil i modsætning hertil pege på et liv i nøjsomhed og i pagt med naturen. For dem kan det handle om ikke at fråse og drive rovdrift på naturen, men i stedet nøjes med at forbruge, hvad man basalt har behov for. Repræsentanter for dette synspunkt vil ofte være vegetarer. I sin yderste konsekvens kan man dog fra et ateistisk synspunkt også vælge det onde i form af død og ødelæggelse som sine grundlæggende værdier. Den pointe blev bl.a. som en reaktion på 1. verdenskrigs rædsler sat på spidsen af forfatteren Tom Kristensen i romanen Hærværk fra 1930: Her lader han en af bipersonerne skrive et digt, der lyder: Ateisme Ordet ateisme betyder uden gud og dækker over en forståelse af livet, hvor overnaturlige kræfter ikke spiller nogen rolle. Ateister bygger i stedet deres tilværelse på forhold, som der er god grund til at tro på fx videnskabelig indsigt. Hedonisme Ordet hedonisme betyder lyst eller nydelse. Det dækker over den opfattelse, at meningen med livet er nydelse. Mennesket har en række lyster og behov, som det gælder om at få opfyldt. Lykkes det, vil man nyde livet, som dermed bliver godt. Modsat gælder det om, at undgå alt det, man ikke har lyst til, og som kan medføre lidelse. Asiatisk i vælde er angsten. Den er modnet med umodne år. Og jeg føler det dagligt i hjertet, som om fastlande dagligt forgår. 121

123 LAD DIG FRISTE OG... Otto Dix: De syv dødssynder, Billedet indeholder en henvisning til hver af de syv dødssynder. Undersøg om du kan finde dem. Vegetar En vegetar er en person, der af religiøse, sundhedsmæssige eller etiske grunde primært spiser grøntsager (vegetabilsk føde). Der er forskellige grader af vegetarer. I den blideste form (semivegetarisme) spiser man ud over grøntsager også fisk og fjerkræ, mens vegetarer kun tillader mejeriprodukter og i nogle tilfælde æg. I sin strengeste form (veganere) spises kun grøntsager. Man anslår, at der findes 1 % vegetarer i Danmark. OPGAVE L Læs digtet og diskuter, om man overhovedet kan tillade sig at give udtryk for sådanne ønsker, som jo kunne gå i opfyldelse, og hvad der i modsat fald skulle forhindre det. Men min angst må forløses i længsel og i syner af rædsel og nød. Jeg har længtes mod skibskatastrofer og mod hærværk og pludselig død. Jeg har længtes mod brændende byer og mod menneskeracer på flugt, mod opbrud, som ramte alverden og et jordskælv, som kaldtes Guds tugt. OPGAVE L 122

124 Middelalderens dødssynder Anderledes tog det sig ud i middelalderen. Her havde den katolske kirke udpeget en række handlinger, som blev kaldt dødssynder. At der var tale om dødssynder betød, at hvis man ikke nåede at få tilgivelse for den begåede synd, inden man døde, ville man aldrig komme til at udstå sin straf i skærsilden. Frikøb fra synd kunne bl.a. ske gennem den såkaldte afladshandel, hvor man ved at give penge til kirken, kunne få nedskrevet sin straf i skærsilden. Det var en af de ting, der gjorde, at den tyske munk Martin Luther i begyndelsen af 1500-tallet forsøgte at ændre kirken. I hans øjne havde kirken med sin afladshandel gjort sig til dommer over liv og død, hvilket kun tilkom Gud. Som bekendt lykkedes det ikke for Luther at ændre den katolske kirke. Han blev i stedet udelukket af kirken for derefter at blive ophavsmand til en ny forgrening af kristendommen nemlig den protestantiske som den danske folkekirke er en del af. Inden for den katolske kirke definerede man omkring år 600 syv dødssynder: 1. Hovmod overlegenhed Når man sætter sine egne tanker og interesser over alt andet og underkender Gud. 2. Grådighed gerrighed/havesyge Ønsket om at have og få mere end andre. Når materielle ting bliver vigtigere end mennesker. Dødssynd Dødssynderne var i middelalderen en type synder, der var så alvorlige, at de ikke kunne sones i skærsilden. Derfor var det vigtigt at få tilgivelse for dem, mens man levede. Det kunne bl.a. ske gennem køb af aflad. Skærsild Forestillingen om skærsilden blev opfundet i middelalderen. Den beskrives som det sted, hvor mennesker bliver straffet for deres synder og dermed får sonet dem, inden de kan komme i Himlen. Aflad At købe aflad vil sige at få tilgivelse for en synd, man har begået og dermed slippe for straf i skærsilden. Afladshandelen begyndte omkring år 1050, hvor man havde brug for penge til at bygge nye kirker. Senere kunne man også få aflad for at deltage som kriger i de første korstog mod muslimerne. 3. Utugt umættelig nydelse/liderlighed At slippe selvkontrol. Overdreven trang til seksuel nydelse. 4. Misundelse Nå man ikke under andre det gode. 5. Fråseri Overforbrug og misbrug af materielle og sociale forhold: ting, mad, underholdning, fester. 123

125 LAD DIG FRISTE OG... Dødssyndemanden. Kopi af et kalkmaleri i Tirsted Kirke på Lolland. Det viser på samme måde som maleriet på s. 122 de syv dødssynder og hver af syndernes tilknytning til bestemte steder på kroppen. Bandlysning At blive lyst i band vil sige at blive udelukket fra et fællesskab. I middelalderen opererede den katolske kirke med en stor og en lille band. Ved den lille band var man udelukket fra at modtage sakramenterne fx nadveren ved den store, blev man smidt helt ud af kirken og mistede derved muligheden for Guds frelse. 6. Vrede Begær efter hævn. Fysisk og verbal aggression. 7. Dovenskab ladhed Ugidelighed og ligegyldighed over for omgivelserne (og dermed Gud). I middelalderen var livet som munk eller nonne i et kloster den sikreste måde at undgå at falde i fristelse på. Ordet kloster betyder indelukke, og pointen i et liv som munk eller nonne var at isolere sig, så man kunne hellige hele sit liv til Gud. Her var ingen rigere end andre, alle løste de samme opgaver, man gik i ens klædedragt, maden var sparsom, og man kom ikke i nærheden af repræsentanter for det andet køn. På den måde blev man i klostret skånet for de værste fristelser, og man aflagde typisk et fromhedsløfte om kyskhed, fattigdom og afholdenhed. Også klosterlivet var dog en torn i øjet på Luther. I hans forståelse af kristendommen handlede det for mennesket ikke om at isolere sig med Gud, men derimod at bekræfte sit for- 124

126 Katolsk kloster nær byen Prades i Pyrenæerne. Ordet kloster betyder indelukke og henviser til, at man som munk eller nonne oprindeligt skulle isolere sig, så man ikke blev fristet af forskellige attraktive ting i verden. Man skulle koncentrere sig om Gud, og derfor er mange klostre placeret i meget naturskønne omgivelser. Klostret på billedet, som stadig fungerer som kloster for en lille søsterorden, ligger højt oppe i bjergene. Klostermurene viser tydeligt indelukkethed, men der er fint udsyn mod himlen og de smukke bjerge rundt om. OPGAVE M hold til Gud gennem næstekærligheden, og det kunne man kun gøre ved at være udadvendt, sådan som fx tiggermunkene var det. Derfor blev klostrene i Danmark nedlagt i forlængelse af reformationen. Det kristne liv skulle efter Luthers opfattelse ikke være et liv i ensomhed med Gud men et liv i samspil med næsten. Den danske biskop Jan Lindhardt hævder, at det, som i middelalderen blev anset for at være syndigt eller dårlig opførsel, nu om dage regnes for en dyd eller god opførsel. Som eksempel fremhæver han, at den moderne psykologi har gjort det til noget sundt, at komme af med sin vrede i stedet for at brænde inde med den, uanset hvad andre måtte mere herom. Og som andre eksempler nævner han den høje procent for utroskab i danske ægteskaber med skilsmisse til følge og den stadigt stigende grådighed efter at eje mere og især mere end naboen, som efter hans opfattelse på det nærmeste har udviklet sig til en folkesport i Danmark. Diskuter under hvilke betingelser, man med god samvittighed kan nyde de fristelser, der ligger i hver af de syv dødssynder. Beskriv hvor grænsen går for at gøre de enkelte ting. Diskuter hver af de syv dødsynder og tag stilling til, om den omtalte adfærd efter jeres mening i dag regnes for god eller dårlig opførsel. Lav eventuelt en lille sketch som illustrerer hvor grænsen går, eller hvornår den er overskredet i forhold til hver af dødssynderne. OPGAVE M 125

127 LAD DIG FRISTE OG... TEMA 4 BLI R DU, HVA DU SPISER? Marmorstatuen af Afrodite (Venus) er udført ca f. Kr. og blev fundet i 1820 på den græske ø, Milos. Den er en af Louvre-museets største attraktioner. Sammen med sex, penge og magt hører det vi putter i munden nok til blandt de største fristelser. I nyere tid har der i den vestlige verden været en tendens til, at flere og flere mennesker bliver overvægtige. Værst ser det ud i USA og Sydeuropa, men ifølge Sundhedsstyrelsen er hvert syvende danske skolebarn i dag overvægtig, og udgifterne til helbredelse af forskellige livsstilssygdomme som fx fedme er i stigende grad en belastning for sundhedssystemet og dermed hele samfundsøkonomien. Disse forhold affødte for nogle år siden kampagnen: Du blir, hva du spiser!, som skulle gøre danskerne opmærksomme på problematikken og give dem gode og sunde spisevaner. Det sidste skete med kampagnen: Seks om dagen, som ikke havde noget med sex at gøre, selv om der blev spillet på det ikke mindst på en af de tilhørende plakater. Derimod skulle kampagnen lære os at spise mindst seks stykker frugt og grønt om dagen svarende til 600 gram. Når sådanne kampagner overhovedet er nødvendige, hænger det selvfølgelig sammen med, at man i store dele af verden har fået både tid og råd til at spise mere, samt at man både som barn og voksen bevæger sig langt mindre end tidligere, fordi det ikke er nødvendigt for at opretholde livet. Bl.a. af disse grunde har mange skoler rundt om i Danmark indført såvel sundhedsuger som motionsdage som faste indslag i skoleåret. Og bag det hele fornemmer man den gamle fornuftige leveregel: En sund sjæl i et sundt legeme. Ordsproget, som det almindeligvis bruges, peger på en sammenhæng mellem kroppen og sjælen eller psyken det man i lægevidenskaben kalder en psykosomatisk sammenhæng men i virkeligheden er denne leveregel misvisende, fordi det kun er udtryk for et delvist citat. Som det bruges i dag, får man den opfattelse, at sjælen først kan blive sund, hvis kroppen er det, men oprindeligt blev vendingen formuleret sådan, at det er bønnen, der er forudsætningen for såvel en sund sjæl som en sund krop. 126

128 Opstilling med frugt. Prøv at vende bogen på hovedet. Psykosomatisk Ordet soma er græsk og betyder legeme. Psykosomatisk betyder derfor sammenhæng mellem psyken eller sjælen og legemet eller kroppen. I lægevidenskaben har man konstateret, at en række kropslige sygdomme i virkeligheden opstår på grund af psykiske problemer. Ordsproget blev første gang skrevet af den romerske filosof Juvendis, der levede fra år , og det lød som følger: Du skal bede for at få en sund sjæl i et sundt legeme. Hvad, den romerske filosof argumenterede for, var, at man skulle lære at bede på den rette måde, hvis man ville have et godt og sundt liv. Her var der altså ikke en på forhånd givet forbindelse mellem sjæl og krop. Det var to adskilte og forskellige dele af mennesket. Derimod handler problemet omkring maden selvfølgelig også helt banalt om, at det usunde mad ofte smager langt 127

129 LAD DIG FRISTE OG... OPGAVE N Diskuter, om I mener, der er en sammenhæng mellem sjælen og kroppen. Diskuter endvidere kostvaners indflydelse herpå. Diskuter, om de stigende udgifter i sundhedsvæsenet til helbredelse af såkaldte livsstilssygdomme, som fx fedme, kan siges at: 1. være selvforskyldte og dermed med rimelighed burde betales af patienterne selv i stedet for at være gratis som andre uforskyldte sygdomme. 2. være udtryk for at man har givet efter for fristelse. bedre end det sunde. Man skal mande sig op til at spise sundt, mens man umiddelbart fristes af det usunde: slik, kager, sodavand og ting med fedt i altså det søde og det fede frem for det sure og det bitre. En større undersøgelse fra Landbohøjskolen underbygger denne påstand. Her lod man en række forsøgspersoner smage på fem forskellige udgaver af den samme ret i vilkårlig rækkefølge. Eneste variation i retten var fedtprocenten, og forsøgspersonerne, som ikke på forhånd vidste, hvad forsøget gik ud på, skulle i forlængelse af smagstesten give retterne karakter efter, hvor godt, de syntes, retterne smagte. Selv om der selvfølgelig var variationer i den måde forsøgspersonerne bedømte de enkelte retter på, var den samlede karaktergivning entydig. Den ret med mest fedt i havde fået flest point, mens den ret med mindst fedt i havde fået færrest. OPGAVE N Mad og religion At mad spiller en central rolle også inden for mange religioner, er der masser af eksempler på. Således har man inden for såvel jødedom som islam, buddhisme og hinduisme både spise- og drikkeforbud i forskelligt omfang, måske for at markere madens evne til at friste mennesket til at vende sig bort fra guddommen eller det hellige. Ved at udstede forbud mod dele af det, som kan spises, vies maden en særlig opmærksomhed, som også pr. automatik giver den status. Den bliver interessant og dermed en potentiel fristelse. I kristendommen findes der, i modsætning til de øvrige fire verdensreligioner, ingen spiseforbud. Her vendes pointen om madens urene karakter på hovedet, så det urene ikke er noget, der kommer ind i mennesket udefra, men derimod noget der kommer fra menneskets indre. Her er det urene noget etisk, altså måder at opføre sig på. Hvad, der i kristendommen kommer udefra, er Gud i skikkelse af Helligånden, som inspirerer til tro. Derfor har man i kirken ændret det gamle jødiske offerbord alteret til et spisebord, hvor man under gudstjenesterne i symbolsk form indtager Kristi legeme 128

130 og blod som et rituelt måltid. Der skal minde den troende om den rigtige måde at leve livet på, sådan som det kommer til udtryk i Det nye Testamente nemlig som et tilgivende og næstekærligt menneske. I fortællingen om Isaks ofring fra Det gamle Testamente gør jøderne op med de gamle frugtbarhedsreligioners praksis med at ofre mennesker til guderne. Fortællingen om Jesu korsfæstelse i Det nye Testamente gør de kristne op med jødernes forestilling om, at Gud overhovedet har brug for eller stiller krav om, at mennesket bringer ofre til ham. I kristendommen vendes tingene således også her på hovedet, idet det i kristendommen er Gud, der ofrer sig for menneskerne. OPGAVE O Myten om den overdækkede mad I den græske mytologi findes en myte om madens relation til guderne. Den tager sit udgangspunkt i, at det er en halvgud titanen Prometheus der i samarbejde med kærlighedsgudinden, Afrodite, har skabt mennesket. Prometheus var pot- Det verdensberømte vægmaleri, Den sidste nadver ( ), blev malet af Leonardo da Vinci i klostret Santa Maria delle Grazie i Milano. OPGAVE O Lav et lille tableau, hvor I viser overgangen fra frugtbarhedsreligion over jødedom til kristendom. Fremstil tre altre i et selvvalgt men bestemt størrelsesforhold, således at der på det første alter ofres et menneske, på det andet et dyr, mens det tredje laves som et spisebord. Skriv derefter tre to små historier, der fortæller om de ceremonier, hvori de tre altre indgår. 129

131 LAD DIG FRISTE OG... Gæstevenskab Begrebet om gæstevenskab stammer fra den oldgræske og romerske kultur, hvor det var god skik at udvise gæstfrihed. Selv ubekendte gæster, skulle man byde velkommen og sørge for på bedste vis. Gjorde man det ikke, blev man straffet af guden Zeus, der bl.a. har tilnavnet Xenios, der betyder den gæstevenlige. Hybris I den græske mytologi er der indlagt en bestemt retfærdig i tilværelsen, som skal sikre, at ingen mennesker gør oprør mod guderne eller gør sig uberettiget til herre over andre mennesker gennem overlegenhed eller hovmodig adfærd. Gør man det alligevel, begår man hybris og bliver så efterfølgende ramt af nemesis, som er den gudinde, der skal sikre at retfærdigheden opretholdes. temager og skabte derfor mennesket af ler, men på grund af sin status som halvgud, formåede han ikke selv at give figurerne liv. Dertil måtte han have hjælp af en gud, og fordi han var voldsomt stolt af sin frembringelse og elskede den over alt på Jorden, valgte han at spørge kærlighedsgudinden Afrodite. Han mente, at det ville give den mest perfekte skabning, og det var præcis, hvad det gjorde. Faktisk blev overguden Zeus med jævne mellemrum direkte jaloux og irriteret på menneskerne over de glæder, de gav hinanden, og over de problemer, de med jævne mellemrum gav guderne. Derfor sendte han hyppigt diverse straffe ned over menneskerne. At menneskerne var lavet så godt, at de gjorde guderne rangen stridig, glædede selvfølgelig Prometheus, men han havde ondt af menneskerne, når Zeus straffede dem. Derudover var Prometheus vred over, at mennesket, for at slippe for yderligere straffe, hver dag skulle slide og slæbe for føden og samtidig ofre det bedste af udbyttet til guderne, mens de selv måtte nøjes med det næstbedste. Derfor tog han på et tidspunkt initiativ til et forsoningsmåltid mellem guderne og menneskerne, men dybest set handlede invitationen om at gøre Zeus til grin. For at vise sin gode vilje og gæstfrihed ofrede Prometheus en stor okse, der skulle serveres som en del af middagen. Under udskæringen var Prometheus meget omhyggelig, så alt blev sorteret efter dets egenskab. Derefter arrangerede han det hele på to store fade, således at det ene blev fyldt med de bare knogler og den uspiselige del af indmaden, mens det andet blev fyldt med alt det lækre kød. Derefter overdækkede Prometheus fadet med knoglerne med den lækreste glinsende fedt, så det skulle tage sig appetitligt ud, mens han over kødet lagde oksens opskårne mavesæk, som lugtede fælt. Da alle var ankommet, bød Prometheus velkommen, og i gæstevenskabets ånd bad han Zeus vælge det fad, som guderne skulle spise af. For at markere forskellen mellem guder og halvguder lader myten selvfølgelig Zeus gennemskue Prometheus list, så han valgte det fad med det gode kød, hvorefter menneskerne måtte gnave sig igennem det glinsende fedt og de uspiselige knoglerne. Mens måltidet stod på gjorde Zeus gode miner til slet spil, men inderst inde var han rasende over, at Prometheus havde 130

132 OPGAVE P Beskriv de forskellige roller maden spiller i myten. Diskutér den pointe, der ligger i madens dobbelthed det ydre udseende og den indre kvalitet og sæt pointen i relation til begrebet fristelse. Træk evt. paralleller til andre områder af tilværelsen. begået den frækhed at tro, at han kunne narre selveste Zeus. Derfor tog han, da måltidet var slut, ilden med sig op på bjerget, Olympen, hvor guderne holdt til, så menneskerne ikke længere havde lys og varme om natten og ikke kunne tilberede deres mad over et bål. Det var den straf, der kom til at overgå menneskerne, fordi dets skaber satte sig op mod overguden og på den måde begik hybris og brød gæstevenskabets regler. Senere lykkedes det Prometheus at stjæle ilden tilbage og smugle den ned fra Olympen igen, men som straf for denne udåd sendte Zeus alverdens ulykker i form af sygdomme, ulykker, uvenskaber, krig og død ned over Jorden. Diskuter, om der også i dag er skrevne eller uskrevne regler for, hvordan man behandler sine gæster. Drøft hvilken rolle maden og måltidet spiller i dansk kultur, herunder hvordan gæster vil opfatte det, hvis man byder dem et elendigt måltid. OPGAVE P 131

133 HVAD ER LIDELSE? OPGAVE A Find begreber, der minder om lidelsesbegrebet og find begreber, der er modsætninger til lidelse. Prøv at forklare forskellene og lighederne, og hvorfor du har valgt de begreber, du har. OPGAVE B Prøv i grupper at filosofere over og diskutere, hvordan der kan være sammenhæng mellem lidelse, lidenskab og passion. Slå først ordene op, så I har god forståelse for deres betydning og diskuter derefter sammenhængen mellem dem. Viden om ord Lidelse, lidenskab og passion stammer fra det samme ord. Lidelse er en del af menneskets liv. Den lidelse, vi møder i vort liv, kan have mange forskellige former og udtryk. Lidelse kan være fysisk i form af sygdom, smerte eller sult, men det kan også være psykisk i form af livskriser, sorg, ensomhed, psykisk sygdom etc. Mange gange kan lidelsen virke som noget, der angriber mennesket og er fuldkommen meningsløst. Men lidelsen er et vilkår i livet, og det betyder, at alle mennesker har oplevet eller vil opleve lidelse i en eller anden form. I film, bøger, tegneserier, digte osv. spiller lidelse derfor meget tit en stor rolle. Lidelse er det, man kan kalde for et grundvilkår noget uundgåeligt i menneskelivet. OPGAVE A Forelskelse og lidelse Lidelsen er ikke altid entydigt forbundet med noget negativt. Nogle gange er lidelsen knyttet sammen med andre følelser også positive. I forelskelsen kan man fx møde både lidelse og lyst og glæde. At være forelsket i et andet menneske kaster en person ud i en usikker situation, hvor man ikke ved, om følelserne er gengældt, og hvor man kan blive bange for at blive svigtet og skuffet. På den ene side kan man være i den syvende himmel, når den elskede kigger på én eller siger kærlige ord til én, og på den anden side kan man lide ved tanken om, at det hele går galt og at den elskede slet ikke føler, som man selv gør. Nogle kalder forelskelsen en mild form for sindssyge, hvor følelserne er et kaos, og hvor der netop foregår en indre kamp mellem på den ene side lidelse og angst og på den anden side lyst og glæde. OPGAVE B 132

134 Sorg, ensomhed, smerte eller psykisk sygdom kan skabe stor lidelse i et menneskes liv.

135 HVAD ER LIDELSE? Den store kærlighed, der er mellem forældre og deres børn, kan skabe stor lidelse, hvis man mister hinanden. Lidelse og erfaring Livets mange oplevelser og udfordringer giver os erfaringer. Erfaringer er nødvendige for at kunne komme videre i sit liv og for at kunne bruge de oplevelser og udfordringer, man har haft til noget. Særligt i kriser eller efter at have gennemlevet en krise begynder man at tænke over sit liv og de erfaringer, krisen har givet en. En krise kan derfor i mange tilfælde gøre et menneske klogere på sig selv og verden, fordi man har været tvunget til at forholde sig til livet på en ny måde. At være i krise indeholder ofte også lidelse, idet krisen er en meget vanskelig og faretruende tilstand eller situation. At møde lidelsen i sit liv, kan derfor give mennesket nye erfaringer og måske gøre mennesket klogere. 134

136 Nyt syn på tilværelsen En kvinde er blevet fyret fra sin gode stilling. Hun synes beslutningen var uretfærdig og føler sig ikke ordentlig behandlet. Men hun kommer hurtigt videre i sit liv og kommer i gang med et nyt, spændende arbejde. I en artikel, hvor hun fortæller om sin fyring og sit liv efter denne, fortæller hun, at hun for nogle år siden mistede sin to-årige søn. Den oplevelse var forfærdelig, og den har givet hende en sorg og et savn, som hun altid vil bære rundt på. Men oplevelsen har også givet hendes liv noget andet. Hun har nemlig i dag øje for, at livet er så meget mere end et godt job eller en uretfærdig fyring, og hun fortæller, at hun derfor kom hurtigt videre efter den urimelige fyring. Tabet af barnet har ændret hendes syn på tilværelsen, og det har medført, at hun ikke lader sig slå så meget ud af fyringen hun har prøvet det, der var værre. OPGAVE C Hvorfor findes der lidelse? Lidelse kan altså være konkrete oplevelser i vores liv, hvor vi selv oplever og mærker lidelse, eller hvor vi ser andre lide. Men hvorfor findes der lidelse i verden? Det kan være temmelig svært at svare på, for hvordan kan lidelse give nogen som helst mening? Og skal det give mening? Mennesker har gennem tiderne altid haft svært ved at forstå, hvorfor der er ondskab og lidelse i verden: Hvorfor er verden uretfærdig? Hvorfor kan børn og unge dø? Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Det er spørgsmål, der er næsten umulige at svare på, og de svar der kan gives, giver ikke altid mening. En filosof ved navn Gottfried Wilhelm Leibniz skrev i 1710 et værk om lidelse. Leibniz filosoferer over, hvorfor der findes lidelse. Hos Leibniz (og mange andre) spørges der: Når Gud er uendeligt god, kærlig og almægtig, hvorfor findes der så lidelse og ondskab i verden? Dette spørgsmål kaldes lidelsens pro- OPGAVE C Diskuter, hvad kvindens lidelse har gjort ved hende. Diskuter, om man altid bliver klogere af at lide. Giv eksempler på både og. Epikur fra Samos Enten vil Gud afskaffe det onde og kan ikke; eller han kan, men vil ikke; eller han både vil og kan. Hvis han vil, men ikke kan, er han svag, og det kan man ikke regne med hos Gud. Hvis han kan, men ikke vil, er han ond, hvilket er lige så fremmed for Gud. Hvis han hverken kan eller vil, er han både svag og ond og derfor ikke Gud. Hvis han både vil og kan, hvilket er det eneste der sømmer sig for Gud, hvor kommer det onde da fra, og hvorfor afskaffer han det ikke? Den græske filosof Epikur fra Samos ( f.kr.). 135

137 HVAD ER LIDELSE? Teodicé Teodicé kommer fra det græske theos som betyder Gud og dike som betyder retfærdighed. Teodiceproblemet er et problem, da Gud ikke både kan have skabt alt (dvs. både godt og ondt) og samtidig kun være god. En teodice er et svar på dette problem, der forsøger at retfærdiggøre Gud. OPGAVE D Diskuter de tre store spørgsmål: Hvorfor er verden uretfærdig? Hvorfor kan børn og unge dø? Hvorfor kan man pludselig blive ramt af en ulykke? Skriv jeres overvejelser ned. OPGAVE E Læs citatet på s. 135 af filosoffen Epikur og skriv med dine egne ord, hvad du mener, han siger. Diskuter citatets betydning i gruppen/klassen blem eller teodicéproblemet. Et sådant spørgsmål kan umiddelbart give følgende svar: Enten har Gud ikke magt over alt i verden (lidelse/ondskab) eller også er Gud ikke god og kærlig. Et andet svar kunne være, at det onde/lidelsen er en del af livet, og at der ikke findes noget svar på hvorfor. OPGAVE D E Livet er lidelse I den buddhistiske forestilling om lidelse betragtes alt som lidelse. Livet er lidelse, fordi mennesker stræber efter værdier som rigdom og magt og særligt fordi mennesker i livet knytter sig til det, som er forgængeligt. Det betyder, at alt det indhold mennesket har i sit liv, er noget, der hører op en dag noget der stopper: den kærlighed vi føler for andre mennesker ophører, når de eller vi dør. Det hus, vi elsker at bo i, er en dag ikke beboeligt mere. De dyr, vi holder, dør osv. Det betyder, at alt det vi i livet knytter os til, er noget, der en dag ikke er mere og det er præcis det, der er det lidelsesfulde. Døden er derfor en udfrielse fra lidelsen. Døden er dog oftest kun midlertidig, da mennesket genfødes til et nyt liv på Jorden. Det er det, der kaldes reinkarnation. Det nye liv er bestemt af, hvordan vores gerninger var i det forrige. Buddhistens endelige mål er at blive fri af denne genfødsel til lidelse og at opnå Nirvana, der kan betegnes som totalt fravær af lidelse. I buddhismen findes der det, som kaldes De 4 ædle sandheder om lidelsen, der netop fortæller om, hvorfor livet er lidelse. De lyder således: 1. Alt er lidelse (dukkha), fordi alt er forgængeligt. 2. Lidelsen opstår, fordi vi stræber efter noget illusorisk, som vi tror er varigt, og fordi vi er uvidende;. 3. Lidelsen kan bringes til ophør (ved indsigt og ved at give afkald på stræben) 4. Der er en vej ud af lidelsen, nemlig den såkaldte ædle ottefoldige vej. 136

138 Buddhismens ædle ottefoldige vej 1. Ret anskuelse, dvs. erkendelsen af de fire ædle sandheder. 2. Ret sindelag, dvs. det modsatte af det forkerte sindelag (behersket af begær, ond vilje og en voldelig mentalitet). 3. Ret tale, det modsatte af forkert tale (løgn, løs snak og ukvemsord). 4. Ret handlen, nemlig det modsatte af forkert handlen (drab, tyveri og et udsvævende liv). 5. Ret vandel, det modsatte af forkert vandel (bedrageri, forførelse, sandsigeri, bondefangeri og åger). 6. Ret stræben, det modsatte af forkert stræben (at leve uden opmærksomhed ). 7. Ret opmærksomhed, dvs. at udvikle en speciel og konstant bevidsthed, der skal føre frem til indsigten i at alt, således også mennesket, er forgængeligt. Det er denne indsigt, der er en del af befrielsen. 8. Ret fordybelse, en bevidsthedstilstand, hvor bevidstheden er tømt for indhold Unge buddhistiske munke foran livshjulet. I buddhismen betragtes livets gang cirkulært. 137

139 HVAD ER LIDELSE? Antisemitisme Antisemitisme er en samlet betegnelse for antijødiske holdninger. Auschwitz Det faldt mig aldrig ind at tvivle på Guds handlinger eller manglende handlinger, mens jeg var fange i Auschwitz, selvom jeg forstod, hvorfor andre tvivlede Jeg blev hverken mere eller mindre religiøs på grund af det nazisterne gjorde imod os; og jeg tror ikke, at min tro blev svækket. Det faldt mig ikke ind at forbinde vore lidelser med Gud, at give ham skylden for dem eller at tro mindre på ham, fordi han ikke kom os til undsætning. Gud skylder os ikke noget. Vi kan takke ham for livet. Hvis nogen tror, at Gud er ansvarlig for seks millioner menneskers død, fordi Han ikke gjorde noget for at redde dem, tænker de på en forkert måde. Vi har Gud at takke for de få eller mange år, vi lever, og det er vores pligt at tilbede ham og rette os efter Hans bud. Vi er her på jorden for at tjene Gud og lyde hans bud. En overlevende fra Auschwitz. Jødernes lidelseshistorier Det jødiske folks historie er præget af fortællinger om folkets lidelse. I Det gamle Testamente fortælles det i Mosebøgerne, hvordan israelitterne var slaver i Egypten, og hvordan folket led under forholdene. Med Jahves hjælp udvandrede israelitterne fra Egypten som et frit folk. Fortællingen om udvandringen fra Egypten kaldes Exodus-beretningen, og det er den begivenhed, jøderne fejrer ved deres påskefest, Pesach. Udvandringen betød afslutningen på de lidelsesfyldte og undertrykkende år som slaver. Men i den jødiske fortælling stopper lidelserne ikke her. Efter udvandringen drager israelitterne til det land, som Jahve har lovet dem. Her bygger de et tempel i byen Jerusalem og Jerusalem bliver hjemsted for israelitterne. Israelitternes tempel blev ødelagt og de blev sendt i eksil væk fra Jerusalem. Senere israelsk-jødisk historie rummer mange eksempler på diskrimination og forfølgelse, specielt i middelalderens kristne Europa. Jøderne var ilde set og forfulgt, fordi de havde en anden religion og de ofte levede for sig selv. Millioner af jøder blev henrettet eller døde af sult eller overanstrengelser i de tyske koncentrationslejre under 2. verdenskrig. 138

140 En af de måder kristne forsøgte at komme jødedommen til livs på var tvangsdåb med døden som alternativ, og i begyndelsen af 1500-tallet dukkede også jødiske ghettoer op mange steder i Europa. Jøderne blev tvunget til at leve adskilt fra det øvrige samfund og havde kun begrænsede rettigheder. De måtte ikke gå på universitetet og heller ikke arbejde som håndværkere, så mange beskæftigede sig i stedet med handel. Jødeforfølgelser fortsatte op gennem historien og kulminerede med nazisternes udryddelse af mindst 6 millioner jøder under den 2. verdenskrig. Udryddelsen af de 6 millioner jøder kaldes Holocaust. De mange lidelser, der er at finde i jødernes historie, er blevet en del af jødernes selvforståelse, og de har sat dybe spor i jødedommen i dag. Kristus og lidelsen Jesus lidelseshistorie findes i alle fire evangelier i Det nye Testamente. Det er en historie, som er særlig, fordi det er fortællingen om, at Gud lider, og kristne tror på, at Gud lider for menneskernes skyld og at Gud påtager sig skylden for det onde, mennesker gør. I en kristen forståelse er Jesus lidelse altså ikke bare fortællingen om et godt menneske, der uretfærdigt dømmes, tortureres og myrdes, men i stedet en fortælling om Gud, der helt bevidst går ind i lidelsen og døden for menneskernes skyld. I en kristen forståelse betyder Jesus død på korset, at alle mennesker er frikendt for Guds dom. Jesus lidelse på korset var i sig selv meningsløs, men den fik mening, fordi Jesus gennem sine lidelser besejrede lidelsen. Det nye Testamente fortæller altså, at Jesus besejrer lidelse og død, da han dør på korset og genopstår på tredjedagen. I den forståelse er Gud altså det modsatte af lidelse, det modsatte af ondskab og død. Op igennem historien har kristne dog diskuteret lidelsen og dens rolle i en Gudsskabt verden, fordi lidelsens tilstedeværelse i verden kan være svær at forholde sig til, når man tror på en almægtig og god Gud. For man kan jo sagtens stille spørgsmålet, hvorfor lidelsen stadig er i verden, når Jesus besejrede den ved sin død og genopstandelse. Og skal den bekæmpes eller accepteres? Eller måske ligefrem dyrkes? I perioder i Der har altid, som her hos flagellanten, der på en eller anden måde pisker og piner sig selv for at komme tæt på Kristus, været en tradition for at opsøge og glædes ved lidelsen. Men det vigtigste er nu at huske på, når man lider, at Gud har været det samme sted, og at han er med hele vejen igennem. Ebbe Kløvedal Reich 139

141 HVAD ER LIDELSE? OPGAVE F Læs afsnittene om buddhisme, jødedom og kristendom på s grundigt. Skriv det centrale ned om religionernes syn på lidelse. Hvordan har synet på lidelse noget med en religions livsanskuelse at gøre? Sammenlign de tre religioner og snak om forskelle/ligheder i klassen. historien har nogle grupper af kristne dyrket lidelsen som noget, der måske kunne bringe dem nærmere Gud. Munkeordener har dyrket lidelse og smerte gennem piskning og lignende og i nogle kristne kulturer, fx på Filippinerne, har man ladet enkelte mennesker korsfæste i håbet om at komme Gud nærmere gennem lidelsen. Mange har, fx i middelalderen, betragtet lidelsen som rensende, at få tæsk og pisk og at føle ulidelig smerte kunne måske hjælpe mennesket af med urene, syndige tanker. Sådanne forståelser af lidelsen er efterhånden en sjældenhed. I dag udsætter de færreste kristne sig selv for lidelse i håb om, at lidelsen skulle føre dem nærmere Gud. Det vigtigste i den kristne forståelse af lidelse er, at der gennem Jesus i Det nye Testamente også fremstilles en Gud der fralægger sig magten og siger, at lidelsen simpelthen er en del af det at være menneske. Det er en del af det at leve på denne klode, der konstant er i udvikling og i bevægelse men mennesket ikke er alene i denne lidelse. OPGAVE F Jesus Kristus på sin lidelsesfulde færd op til Golgata, hvor han ifølge evangelierne korsfæstes og dør. 140

142 TEMA 1 ER GUD RETFÆRDIG? I Det gamle Testamente findes en bog, som hedder Jobs Bog. Bogen har fået navn efter hovedpersonen Job. Bogen handler om og beskriver en mands lidelser og hans problemer med at få alle disse lidelser til at passe med hans tro på, at Gud er god og retfærdig. Jobs Bog handler om spørgsmålet: Hvordan kan en retfærdig Gud tillade menneskelig ondskab og lidelse? Der boede en mand i landet Us; han hed Job. Han var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holdt sig fra det, der var ondt. Han fik syv sønner og tre døtre. Han ejede syv tusind får og tre tusind kameler, fem hundrede spand okser og fem hundrede æselhopper og en mængde trælle. Han var den mest velstående mand blandt alle Østens folk. Hans sønner holdt gilde hos hinanden efter tur. De indbød også deres tre søstre til at spise og drikke sammen med sig. Når gildedagene var forbi, sendte Job bud efter dem og helligede dem; tidligt næste morgen bragte han brændofre, ét for hver af dem, for han tænkte: Mine sønner kunne jo have syndet og forbandet Gud i deres hjerte. Sådan gjorde Job hver gang. Jobs Bog, kap. 1, vers 1-5 Jobs Bog fortæller om stort set alle de lidelser, et menneske kan blive udsat for. Ovenfor fortæller træsnittet i sit eget sprog om de følelser og den tilstand, disse lidelser fremkalder. Job er en from, sund, lykkelig og rig mand i landet Us, indtil Satan beder Gud om lov til at teste ham for at se, om han kan blive ved med at prise sin skaber, hvis hans gode liv og rigdom bliver taget fra ham. Job bliver udsat for alverdens lidelse og alligevel bliver han ved med at tro på Gud og han priser stadig sin skaber, selv om han undres over, at al den lidelse og uretfærdighed skal ramme ham. Han bliver også ved at tro på Gud, da Satan myrder hans børn og da han mister sin kone og sit helbred sætter han sig i asken i syv dage vild af fortvivlelse over den uretfærdighed, der har ramt ham. Hans venner kommer og sidder hos ham og prøver på at hjælpe. De er sikre på, at der er retfærdighed til 141

143 HVAD ER LIDELSE? og plager for at få ham at fortælle, hvad det er, han har gjort forkert, siden han bliver straffet sådan. Men Job ved, at han ikke har gjort sig fortjent til alle lidelserne, og han beklager sig og stiller spørgsmål. Jeg råber til dig om hjælp. Men du svarer ikke; her står jeg, men du giver ikke agt på mig. Ubarmhjertigt har du vendt dig mod mig; med hård hånd angriber du mig. Jobs Bog, kap. 30, vers I sin klage møder Job til sidst Gud, og dette møde ændrer ham. Gud belærer Job om, at Hans vilje og magt er et mysterium. Og han belærer ham om, at Gud og menneske er usammenlignelige. 142

144 Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortæl det, hvis du har forstand til det! Hvem bestemte dens mål det ved du vel? Hvem spændte målesnoren ud over den? Hvor blev dens fodstykker sat ned, og hvem lagde dens hjørnesten, mens alle morgenstjerner jublede, og alle gudssønner råbte af fryd? Jobs Bog, kap. 38 vers 4-7 Skal du drage min retfærdighed i tvivl, dømme mig skyldig, så du selv kan få ret? Er du så stærk som Gud? Jobs Bog, kap. 40, vers 8-9 Job indser, at Gud er almægtig, også selv om han ikke får svar på, hvorfor lidelserne ramte netop ham. Job trækker sine anklager mod Gud tilbage og bøjer sig for, at Gud er Skaberen af alt. Nu ved jeg, at du formår alt, intet, du har besluttet, er umuligt for dig. Hvem er det, der uden kundskab tilslører det, du har bestemt? Jeg har talt om noget, jeg ikke forstod, om ting, der var for underfulde til, at jeg kunne vide besked. Jobs Bog, kap. 42, vers 2-3 OPGAVE G Hvad er retfærdighed? Er der retfærdighed i verden? Begrund. Hvor kan vi møde lidelse i livet? Skriv flere eksempler ned. Hvordan forklarer fortællingen om Job lidelsen i vores liv? Diskuter, om Jobs Bog er interessant i dag. Begrund. Læs citatet af Johannes Møllehave. Forklar med egne ord, hvordan han beskriver Gud i Jobs Bog og i Det gamle Testamente (arbejdsark 1). Til sidst får Job alt hvad han har mistet dobbelt tilbage og belønnes derfor for sin faste tro. Jobs Bog fortæller, at lidelse ikke kan forklares. Lidelse kan ramme mennesker uden forklaring eller årsag. Læser man fx Jobs Bog, møder man en Gud, som både rummer det onde og det gode. Han kan både give Job lykke og tage lykken fra ham, dræbe hans sønner, slå ham med bylder og udslette ham såvel som han kan give ham et nyt liv. Job er i Guds hånd på samme måde, som en figur hos fx Shakespeare er i en stor forfatters hånd. Forfatteren kan både skabe sin person og påføre ham alverdens lidelse og til sidst udslette ham. Johannes Møllehave fra artiklen Du gode Gud, Kristeligt Dagblad OPGAVE G 143

145 HVAD ER LIDELSE? OPGAVE H Hvordan fremstilles Satan på billedet s ? Skriv ned, hvad du betragter som ondskab, og hvor du tror, det onde kommer fra. Fremstillingen af Gud i Det gamle Testamente og Det nye Testamente er meget forskellig. Skriv kort ned, hvordan de adskiller sig. Hvilken betydning for opfattelsen af det onde har fremstillingerne? Satan Satan betyder på hebræisk modstanderen. I Jobs Bog møder vi Satan, som Guds tjener, faktisk kaldes han for gudssøn. En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren; blandt dem var også Satan. Herren spurgte Satan: Hvor kommer du fra? Satan svarede: Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs. Herren spurgte ham: Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt. Satan svarede: Det er vel ikke uden grund, at Job er gudfrygtig. Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde, så hans hjorde breder sig ud over landet. Men ræk din hånd ud og rør ved alt det, han ejer. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt! Da sagde Herren til Satan: Nu får du magten over alt det, han ejer; men ham selv må du ikke række hånden ud imod. Så forlod Satan Herren. Jobs Bog, kap. 1, vers 6-12 Modsatte side: Jesus møder Djævelen i ørkenen, hvor Djævelen frister Jesus tre gange. Satan får altså Guds tilladelse til at teste Job, fordi Satan udfordrer Gud til en åndelig kamp om, hvor from Job egentlig er. I Det gamle Testamente er Satan ikke en selvstændig ond magt, der står for det modsatte af Gud. Satan er mere en kraft, der er en del af Gud. Gud, i Det gamle Testamente, har altså både det gode og det onde i sig. I Jobs Bog fremstilles han som en selvstændig skikkelse, men dog som en del af Guds hof. I det gamle Testamente er det ofte sådan, at gode og onde kræfter er en del af hinanden. I Det nye Testamente bliver Gud og Satan hinandens fjender eller modstandere, to adskilte størrelser. I fortællingen om fristelsen, møder Jesus Satan i ørkenen, hvor Satan kæmper en ihærdig kamp for at få magten over Jesus. I den beretning er Gud (Jesus) og Satan (Djævelen) hinandens modsætninger. Det er Jesus, der går af med sejren og afviser alle Djævelens listige fristelser det gode vinder over det onde. OPGAVE H 144

146

147 HVAD ER LIDELSE? Mennesker er helt afmægtige, når naturen virkelig viser sine kræfter. De lidelser, det kan medføre, får mange til at spørge: Hvorfor sker det? TEMA 2 KATASTROFEN Jordskælv, oversvømmelser, orkaner og lignende er naturkatastrofer, som med jævne mellemrum rammer os mennesker. Når de rammer, er der intet, vi kan gøre, og ind imellem slår de rigtig mange mennesker ihjel og gør endnu flere hjemløse, fattige og ulykkelige. En af den nyere tids allerstørste naturkatastrofer ramte Indonesien og Thailand i Et ualmindeligt stort jordskælv under havet skabte en gigantisk flodbølge, som skyllede ind over store landområder og ødelagde alt. En sådan flodbølge kaldes på japansk en tsunami. Hundredetusinder af mennesker blev dræbt og byer med huse, hoteller, skoler og hospitaler blev smadret. Mange men- 146

148 nesker stod tilbage uden noget som helst, de havde mistet familiemedlemmer, hjem og alle ejendele. Knap mennesker døde, heraf var langt de fleste fra Thailand og Indonesien, men en del udenlandske turister mistede også livet. Der var 46 danskere blandt de omkomne. Når en sådan katastrofe rammer og tusindvis af mennesker bliver dræbt og gjort hjemløse, stiller mange spørgsmål som: Hvorfor sker dette? Hvad er meningen? Hvorfor skal alle disse uskyldige mennesker dø og lide? Sådanne spørgsmål forholder religionerne sig til, men deres svar er forskellige, og det er heller ikke altid, at der er et klart svar. OPGAVE I Kom med eksempler på katastrofer, som I har læst eller hørt om. Diskuter, hvorfor netop religioner forholder sig til sådan noget som katastrofer. OPGAVE I Religionerne og katastrofen I dagene og månederne efter tsunamien i Asien måtte alle forholde sig til, hvad der var sket og hvorfor. I gudstjenester og mindegudstjenester i forskellige kirker, ved fredagsbøn i moskeen, i aviser osv. blev der talt og skrevet om katastrofen. Det var de store spørgsmål i livet, der blev talt om: liv, død, lidelse, Gud, uretfærdighed, mening, straf mv. Intet menneske kan forklare eller forsvare det, der er sket. Men ét tror jeg og stoler jeg på, uden et øjeblik at kunne føre bevis for det. Jeg tror og jeg stoler på, at Gud i sin kærlighed græder med de sørgende, fordi han ved, hvordan det er at miste. Jeg tror og jeg stoler på, at Gud tager alle de døde ind i sin varetægt, hvad end deres navne er, og hvilken tro de end måtte tilhøre. Og jeg tror og stoler på, at Gud vil, at vi skal åbne os imod livet. Det skrøbelige, sårbare liv, som vi er sat til at leve med hinanden. Biskop Karsten Nissen den 2. januar ved Viborg Domkirkes minde- og forbønsgudstjeneste. Jeg kan godt forstå, hvis der er mennesker, som savner mening i dette og spørger: Hvor er Gud i det her? Det klassiske teodicé-spørgsmål er særdeles relevant. Hvordan kan en 147

149 HVAD ER LIDELSE? Koranen om ulykke Og vi vil visselig prøve jer med en vis del frygt og sult og tab af ejendom og liv og afgrøde, men forkynd et glædeligt budskab til de udholdende. [Til] dem, der når en ulykke rammer dem, siger: Sandelig, vi tilhører Allah, og til Ham vender vi tilbage. [Det er] disse, over hvem velsignelser og barmhjertighed fra deres Herre [kommer], og det er disse, som er de retledede. Koranen 2: god og kærlig Gud tillade at noget sådant sker? Mit svar er, at jeg ikke ved det. Og at jeg slet ikke er så sikker på, at der overhovedet skal findes mening i noget som dette. Hvad hvis der bare ikke er nogen mening? Det er ufatteligt svært for os mennesker at acceptere, at der er nogle områder i livet, hvor der måske ikke er nogen mening. Hvor der måske ikke er nogen lektie, vi skal lære. Ville det ikke også være en syg Gud, som udslettede mennesker for at lære os en lektie. De dage er ovre! Regnbuen i himlen er pagtstegnet på, at det aldrig vil ske igen. Præst Thomas Risager den 2. januar ved Odense Metodistkirkes mindegudstjeneste: Begivenheder som den i Sydøstasien er så stort et slag imod denne vrangforestilling om, at mennesker er verdens herskere, at mange sætter sig ned og tænker. De bliver tvunget til at tænke. De tænker på, hvordan så alvorlige tab af menneskeliv overhovedet kan finde sted. De tænker på døden. De tænker på, at livet er kortvarigt og i hvert fald midlertidigt. De tænker på, at døden kan fange dem, hvert minut det skal være. At de kun stadig er i live, fordi deres tid tilsyneladende endnu ikke er kommet. Imam Fatih Alevs khutbah (prædiken) i København den 31. december Uanset hvor meget vi end gransker og ransager de forfærdelige begivenheder ved Det indiske Ocean, kan vi ikke få svar på, hvorfor den form for meningsløs lidelse skal ramme mennesker. Men noget har vi alligevel at holde os til. Vi kan se og høre, hvad Jesus fra Nazaret, som vi tror er Guds søn, sagde og gjorde. Vi kan se på hans liv og på hans død. Og her er en klar mening i hver eneste ord og gerning. Meningen er netop frelse. Frelse fra sygdom. Frelse fra angst og fra at være udstødt. Frelse fra at skulle være alene i sin sorg og sin lidelse. Frelse fra at skulle fortabes i mørke og tomhed. Frelse til at kunne se sig som Guds barn og Jesu bror og søster. Frelse til at kunne tro sig omsluttet af kærlighed og tilgivelse. Ja, frelse til at kunne tro, at Vorherre er hos hver eneste af de døde og hos hver eneste af deres efterladte. Ikke fordi han ville deres død og sorg, men fordi han er hos dem, der dør og sørger! Sognepræst Anne Ehlers i Langenæskirken, Århus, Nytårsdag. 148

150 En troende muslim er overbevist om, at tsunami-katastrofen skete som følge af Allahs viden og vilje (fx Al-Anaam: 61-67), ikke af had og ondskab men enten som en straf eller en prøvelse eller begge dele sammen (fx Hud: ). En troende muslim er overbevist om, at Allah har været nådig ved nogle ved at tage dem i døden og straffende for andre for deres handlinger. Tsunami er et af de mange naturlige forhold på jorden, som Allah tillader at ske for at sætte samvittigheden og bevidstheden i gang hos menneskeheden (fx Al-Anaam: 1-5). Profeten fred være med ham fortalte os, at hver gang mennesker opfinder nye former for uretfærdigheder og synder, så vil Allah lade nye former for sygdomme og smerter sprede sig blandt dem. Sygdomme og smerter som ikke var kendt blandt deres forfædre. Vi beder Allah om at tilgive os og beskytte os mod straffen, for Allahs straf er sandelig streng. Imam og skolelærer Ahmed Akkari fra Denne thailandske mand beder og ofrer for sin søster, der druknede ved Tsunami-katastrofen i Ødelæggelserne var massive og op mod hundredetusinde blev dræbt. OPGAVE J Læs alle citaterne og udvælg to, som du gerne vil arbejde med. Hvordan fremstilles katastrofen? Hvordan fremstilles Guds rolle? Hvad er budskabet i citatet? Diskuter de forskellige udtalelser med din klasse/gruppe. OPGAVE J 149

151 HVAD ER LIDELSE? Teologi Teologi er læren om og studiet af Gud og tro. Når der findes forskellige teologiske retninger betyder det, at der findes forskellige syn på og tolkninger af religionen. OPGAVE K Diskuter, hvorfor en teologi som befrielsesteologien opstod. Diskuter, hvordan I synes kampen mod uretfærdighed og fattigdom passer sammen med jeres opfattelse af eller viden om kristendommen. Diskuter fordele og ulemper ved, at præster bliver meget politiske. TEMA 3 KAMP MOD LIDELSE Uretfærdighed er en synd Der findes teologiske retninger, hvor kampen mod lidelse, som fattigdom og uretfærdighed, er lig med selve det at være kristen. I 1960 erne og 1970 erne opstod der en teologi hos katolske præster og teologer, der arbejdede blandt fattige mennesker i Latinamerika. Denne teologi kaldes befrielsesteologien og grundtanken er, at det er det kristne menneskes pligt at modarbejde den lidelse, der opstår når der findes fattigdom, ulighed og uretfærdighed. At nogle mennesker er rige og andre er fattige og dør af sygdom og sult er ifølge befrielsesteologerne syndigt. Uretfærdighed er simpelthen en synd. Befrielsesteologien skal også ses som et oprør imod en kristen tradition, der siger, at de fattige skal acceptere deres fattigdom og glæde sig til paradiset altså en kristendom, der har mere tanke på livet efter døden end livet her og nu. I befrielsesteologien skal det kristne menneske ud og gøre noget for sit medmenneske sin næste. Man skal hjælpe og udvise omsorg over for alle mennesker, der er uretfærdigt behandlet, fattige, syge osv. og gennem dette arbejde befri folk fra fattigdom og uretfærdighed. Sådan en kristendom bliver tit politisk, fordi man hjælper de fattige og svage i samfundet og dermed bekæmper de mennesker, der har magten og er med til skabe uretfærdighed. Befrielsesteologien er netop blevet kritiseret for at være alt for politisk. OPGAVE K Politik og religion Flere politiske præster og teologer har siden 1970 erne fyldt mere og mere i medierne. En tysk befrielsesteolog ved navn Dorothee Sölle ( ) mente, at man som kristen skal handle i sit samfund. 150

152 Man skal bekæmpe uretfærdighed og man skal ikke sidde og vente på, at Gud kommer og redder en. Dorothee Sölle sagde om Jesus: Han forventede, at vi forandrer verden netop dertil befriede han vor fantasi. Ifølge Dorothee Sölle trængte verden altså til at blive forandret til det bedre, og hun ønskede at ændre verden, så begreber som fantasi, tolerance, humor, retfærdighed, indføling og initiativ kom til at fylde meget mere. Dorothee Sölle blev kendt, fordi hun skrev og fortalte om kristendom og politik på en ny måde. Hun mente ikke, at politik og religion kunne skilles ad, når det handlede om at kæmpe for en bedre verden, og hun mente ganske klart, at Gud er på de svages side. Dorothee Sölle mente, at lidelsen er en nødvendig del af livet og at lidelsen hjælper mennesker til at finde det onde og bekæmpe det. For at kunne bekæmpe lidelsen/det onde må mennesket gå ind i lidelsen og acceptere den. Befrielsesteologer mener, at det er det kristne menneskes pligt at hjælpe de svage og undertrykte. 151

153 HVAD ER LIDELSE? Den sydafrikanske ærkebiskop, Desmond Tutu. Apartheid Apartheid betyder adskillelse. Ordet bruges på dansk i betydningen lovstøttet raceadskillelse, som det var tilfældet i Sydafrika fra , hvor sorte, farvede og hvide var adskilt ved lov. OPGAVE L Hvad er det befrielsesteologerne bruger kristendommen til? Diskuter, hvad Dorothee Sölle mener med citatet: Han (Jesus) forventede, at vi forandrer verden netop dertil befriede han vor fantasi. Undersøg mere om, hvem Desmond Tutu er og skriv en kort tekst, der beskriver ham. Diskuter derefter hans person og hans måde at være kristen på i klassen/gruppen. Også nobelprismodtager, ærkebiskop Desmond Tutu, tænker sin religion sammen med politik. Desmond Tutu blev verdensberømt i 1980 erne for sin kritik af og sin ikke-voldelige kamp mod det sydafrikanske apartheidregime. Den sydafrikanske regering forbød ham at rejse ud af landet, men det betød kun, at verden blev mere opmærksom på Tutu, der i 1984 fik Nobels fredspris for sit arbejde. Efter apartheidstyrets ophør fortsatte biskoppen sit politiske engagement, som han ser som en naturlig del af sin måde at være kristen på. OPGAVE L Guds rige på Jorden I 1992 blev den dengang 33-årige Rigoberta Menchú tildelt Nobels fredspris for sin kamp for sit folks frihed. Rigoberta Menchú er guatemalesisk indianer og frihedskæmper. 152

154 Den indianske befolkning har i mange år været undertrykt i Guatemala, og Rigoberta Menchú fortæller i en portrætbog om sit liv som indianer i Guatemala. Det er en fortælling om hvordan folk, der kæmpede mod undertrykkelsen, er blevet tortureret og slået ihjel. Rigoberta Menchús egen far blev henrettet af militæret, da hun var 21 år. Rigoberta Menchú fortæller om forholdene på et tidspunkt, hvor hun risikerer sit liv: Jeg ejer ikke mit liv. Jeg har besluttet at ofre det for en sag. Jeg kan blive slået ihjel når som helst. Religionen spiller en stor rolle i Rigoberta Menchús frihedskamp: Vores vigtigste våben, vores kildemateriale, er Biblen og Vi gør netop sådan, fordi vi føler os kristne, og en kristens pligt er at tænke på, hvordan Guds rige på jorden kan virkeliggøres for vores brødre, så vores børn, vores søskende og vores forældre ikke behøver at dø af sult og underernæring. Roberta Menchú i sin kamp for indianernes rettigheder i Guatemala. OPGAVE M Hvorfor tror I, Rigoberta Menchú kalder Bibelen for et våben? Forklar og argumenter. Diskuter, hvordan Rigoberta Menchú forstår Guds rige. Diskuter Rigoberta Menchús syn på den lidelse, hun oplever i sin befolkning. OPGAVE M 153

155 HVAD ER LIDELSE? At have tre læger til sin rådighed har ikke været normalt i middelalderen. Men denne velhavende hertug har haft god hjælp til at blive helbredt. TEMA 4 SYGDOM At være alvorligt syg kan medføre stor lidelse. Sygdomme, og de lidelser der kan følge med, har altid været noget, mennesket har forsøgt at bekæmpe. Mange kloge mænd og koner, munke, læger, forskere og lignende har brugt mange kræfter på at løse sygdommes gåder gennem tiderne. Sygdomme har altid plaget mennesker, men synet på dem, og hvorfor de rammer os, har ændret sig. Sygdom i middelalderen I middelalderen var den mest udbredte forestilling den, at sygdomme og lidelser var straffe fra Gud. Blev et menneske sygt, var det en straf af mennesket. 154

156 De syge kunne blive behandlet af universitetsuddannede læger, munke, kloge mænd og koner alt efter hvad patienten havde råd til. Til helbredelse brugte man primært urter, bønner og magiske råd, men der blev også udøvet kirurgi. Munkene var den bedst uddannede del af den almindelige befolkning, og stort set alle klostre havde et infirmeri et sted hvor man kunne få behandling med urter. Urterne blev dyrket i klosterhaverne. De første hospitaler blev oprettet af klostrene og hertil kom gamle, syge og handicappede for at få hjælp. Kirken prædikede, at det var syndigt at skære i mennesker, altså at udøve kirurgi. Man mente, at man ville komme for tæt på Guds skaberværk og måske komme til at ændre på det. Alligevel tyder noget på, at visse munke ikke har kunnet nære sig. På kirkegårde, der har ligget tæt på klostre, har man fundet middelalderlige skeletter, der viser spor af kirurgiske indgreb. Nysgerrigheden og ønsket om at kunne hjælpe har nok nogle gange overskygget forbuddet mod kirurgi. Kirken anbefalede også bønner til Gud og helgenerne, når der skulle hjælp til helbredelse af sygdom. Mere folkelig medicin blev ofte praktiseret af såkaldte kloge koner, hvis viden var gået i arv gennem mange generationer. Urtemedicin, hellige kilder, sten og amuletter var en del af behandlingen. Også rim, remser og trylleformularer blev brugt. Selv om kirken ikke brød sig om disse folkelige metoder, fungerede de alligevel i middelaldersamfundet. En af de slemme sygdomme i middelalderens Europa var spedalskhed. Spedalskhed er en kronisk infektionssygdom, der vansirer og forkrøbler de syge, fordi knoglerne ødelægges af sygdommen. Spedalskhed udløste megen angst og afsky i middelalderen og uden at kende noget til årsagerne og smitteforholdene, isolerede man de syge, først frivilligt og siden ved tvang. I Danmark kaldte man anstalterne til de spedalske for Skt. Jørgensgårde. I 1530 erne var sygdommen næsten udryddet i Danmark, men først i 1941 fandt man et middel, der kunne kurere sygdommen. Væskelæren Middelalderens læger troede på den græske ide væskelæren om at kroppen var skabt af fire elementer det sangvinske, det koleriske, det flegmatiske og det melankolske. De mente, at den grundlæggende årsag til sygdom var en ubalance imellem disse fire væsker. Helbredelse skete ved at forsøge at få væskerne i balance igen, fx gennem åreladning. OPGAVE N Diskuter middelalderens syn på sygdomme. Forsøg at sammenligne synet med jeres eget syn i dag. Hvilken konsekvens har det for syge mennesker, hvis deres sygdom betragtes som en straf fra Gud? OPGAVE N 155

157 HVAD ER LIDELSE? Urent Herren talte til Moses og til Aron og sagde: Når et menneske på sin hud får en hævelse eller udslæt eller en lys plet, og det kan være et angreb af spedalskhed, skal han føres hen til præsten Aron eller til en af hans sønner, præsterne. Præsten skal undersøge det angrebne sted på huden, og hvis hårene på det angrebne sted er blevet hvide, og det angrebne sted viser sig at ligge dybere end huden udenom, er det et angreb af spedalskhed, og så skal præsten, når han har undersøgt det, erklære ham uren. Tredje Mosebog, kap. 13. OPGAVE O Skriv med dine egne ord, hvad det var, forfatteren fra Lübeck skrev om pest-epidemien. Det var nu ikke så meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden. Hvordan passer denne del af citatet med middelalderens syn på sygdom og lidelse? Begrund. Den sorte død I midten af 1300-tallet ramte pesten Europa. Pesten var en epidemi, som spredte sig meget hurtigt, sikkert via rotter og/eller lopper. Der var forskellige former for pest, men kendetegnende for dem var, at de var yderst livsfarlige. I Danmark mener man, at op mod 1/3 af befolkningen døde. Hele landsbyer uddøde, og i Norge døde halvdelen af befolkningen af Den sorte død, som pesten også blev kaldt. Om denne frygtelige epidemi skriver en forfatter fra Lübeck: Dette år nemlig 1346 opstod menneskehedens store plage, braddøden, først i Jerusalems lande hinsides havet og i hedenskabet; de faldt om og døde halvhundrede, tresindstyve, hundrede, tusind, ja talløse mennesker. Det var nu ikke så meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden. Først mærkede man den i Apulien, derefter i Ungarn, derefter på Sicilien, i Avignon, dernæst i Marseille, derefter i Frankrig, derefter i England, hvor mange mennesker døde; dernæst i Flandern, efter Flandern i Norge, dernæst i Sverige, efter Sverige i Danmark, i Nørrejylland og på Sjælland. OPGAVE O Epidemier Op gennem historien har forskellige dele af verden med jævne mellemrum været angrebet af epidemier. Pesten var en epidemi ligesom sygdomme som kolera, polio, kopper og aids. Men vi kender også til influenzaepidemier, og en epidemi kan defineres som Pludseligt udbrud af stort antal tilfælde af smitsom sygdom (Politikens retskrivnings- og betydningsordbog). Det er altså ikke alle epidemier, der er dødelige, men frygten for epidemier er meget stor. Tanken, om at farlige epidemier skal ramme os og udrydde store befolkningsgrupper, forfølger os, fordi vi ved, at det er sket gennem hele menneskets historie. Og i dagens mediesamfund har vi mulighed for at opdage og følge en epidemi, der opstår på den anden side 156

158 Tusindvis af mennesker blev slået ihjel af middelalderens pestepidemier. Angsten for så store epidemier lever stadig i bedste velgående. Pest i Sverige Kong Magnus af Sverige, Norge og Skåne opfordrer alle beboere i bispedømmet Linköping til at gå i kirke, ofre til de fattige, faste hver fredag, skrifte og give en svensk penning til ære for Gud og jomfru Maria for at holde den store plage borte, som nu findes over hele Norge og i Halland og allerede nærmer sig her Citatet menes at stamme fra 1349, lige efter pesten er kommet til Sverige og er Kong Magnus Erikssons ( ) advarsel til befolkningen. Det er den første kilde, man kender til, der nævner pestens ankomst til en dansk landsdel under det første store europæiske udbrud i midten af 1300-tallet. af jordkloden. Det betyder, at vi har langt større viden om, hvordan epidemier opstår og hvordan de breder sig, end man nogensinde har haft før. Det gør os klogere på epidemierne, men måske også mere bange for dem. Pesten og de store dødelige epidemier i middelalderen blev betragtet som Guds straf. Når noget så voldsomt rammer en befolkning, vil man ofte stille spørgsmålet, hvorfor sker dette? Hvorfor skal vi lide således? Og svaret var i en lang 157

159 HVAD ER LIDELSE? OPGAVE P Hvorfor har man i en lang periode haft behov for at mene, at sygdomme og lidelser var Guds straf? Giver det en slags tryghed? I dag kan vi få næsten alt at vide om epidemier og sygdomme. Hvorfor er mange mennesker så stadig bange og ønsker flere svar? Epidemi Ordet epidemi er græsk. Epi betyder ned over og demos betyder folket. En epidemi er altså noget, der kommer ned over folket. 1. december er international aids-dag. Verden rundt gøres der opmærksom på sygdommen og de, der er døde af aids, mindes her med en lysende aids-sløjfe. periode, at Gud sendte straf over menneskerne på grund af alle deres synder. I det moderne samfund er læger og forskere meget hurtige til at finde epidemiers sygdomskilder og smitterisici, og derfor forklares mange sygdomme og årsagerne til dem naturvidenskabeligt. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at mennesker stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor sygdomme rammer. OPGAVE P Hiv og aids Hiv-virusset stammer fra en abeart i Afrika og i 1970 erne og 1980 erne spredte det sig til mennesker i Afrika og siden også i USA og Europa. Særligt bøsser blev i første omgang ramt, bl.a. fordi mange har analt samleje, og den form for sex giver større risiko for at blive smittet, hvis man ikke bruger kondom. Hiv-virusset er meget farligt fordi, det nedbryder menneskets immunforsvar. I starten vil man ikke opleve at være syg, men efter en rum tid, ofte år, vil den hiv-smittede blive mere og mere syg og med tiden udvikle aids. At være aids-syg betyder, at hiv-virusset har nedbrudt immunforsvaret, og den smittede er derfor meget modtagelig over for alle sygdomme. Når et menneske er død af aids, menes der således i virkeligheden, at vedkommende døde af en af følgesygdommene. Aids er en meget alvorlig tilstand, og det gik op for den vestlige verden i starten af 1980 erne. Mange mennesker, særligt bøsser, døde af sygdommen, og der var ingen vaccine eller ordentlig medicin. Aids blev en epidemi og da det i starten primært var bøsser, der havde sygdommen, kaldte nogle det en bøssesygdom eller sågar Guds straf over bøsserne. Visse fanatiske religiøse grupper mente, at det var Guds måde at udrydde bøsserne på! En effektiv måde at undgå hiv-smitte på er ved at bruge kondom, når man dyrker sex. I den katolske kirke fordømmer man brugen af prævention. Det er et problem i bekæmpelsen af en sygdom, der i dag udgør et af de største problemer i verden, særligt i Afrika, hvor hundredetusind-vis af mennesker er hiv-smittede. 158

160 I Danmark er der de seneste ti år sket et stort fald i antallet af mennesker, som dør af aids. Det skyldes en medicinsk behandling, der blev indført i Behandlingen helbreder ikke den hiv-smittede, men den sætter en stopper for virussets nedbrydning af immunforsvaret og på den måde forlænges livet. I u-lande har man ikke råd til denne form for behandling, hvorfor børn og voksne i stort antal dør af aids hver dag. OPGAVE Q R OPGAVE Q Sammenlign middelalderens syn på sygdomme med nutige synspunkter om aids. Hvilket syn på bøsser har de religiøse grupper, der mener, aids er Guds straf over bøsserne? Begrund. Moderne behandling af sygdomme Inden for de sidste hundrede år, er der sket en revolution inden for medicin og sygdomsbehandling. Der findes utallige former for behandlinger og medicin, der enten kurerer sygdomme eller mindsker de lidelser, som sygdommene kan medføre. Der bliver også forsket i lidelse og i, hvordan man kan gøre mennesker bedre til at tackle en lidelse, som medicin ikke kan fjerne. På trods af de store fremskridt, bliver mennesker stadig syge og leder fortsat efter svar på, hvorfor sygdomme og lidelser rammer dem. Der er således også opstået et stort marked for såkaldte alternative behandlingsformer, som healing og krystalterapi. Psykiske lidelser Psykiske lidelser har altid eksisteret. De har en historie, der er lige så lang som menneskets. I det gamle Grækenland betragtede man faktisk psykiske lidelser på linje med fysiske lidelser. Man forklarede dem som en ubalance i kroppens væsker. Men denne opfattelse af psykiske lidelser var af kort varighed. I middelalderen og lang tid efter var det en almindelig opfattelse, at psykiske sygdomme var Djævelens værk Kirken fungerede bl.a. som helbreder af psykiske sygdom- Hvilket syn tror du, de har på Gud? Begrund. Undersøg hvorfor den katolske kirke fordømmer brugen af kondomer. OPGAVE R Undersøg hvad tabu og tabuisering betyder. Hvilke tabuer mener artiklen på arbejdsark 2, der stadig findes om aids? Begrund. Hvorfor føler nogle aids-syge sig skamfulde? Artiklen påstår, at kampen mod aids også er en kamp for åbenhed, for tolerance, for kvinders rettigheder og for menneskerettighederne. Prøv at give din forklaring på hvorfor. 159

161 HVAD ER LIDELSE? Kunstneren Ovartaci var psykisk syg og indlagt på psykiatrisk hospital størstedelen af sit liv. Ovartaci blev meget berømt for sine billeder, der bl.a. viste nye sider af det menneskelige sind. me ved djævleuddrivelse, men var også aktiv i pasningen af de psykisk syge. Mennesker, der i middelalderen har lidt af alvorlige psykiske lidelser, har formodentlig enten været spærret inde eller jaget bort fra de steder, hvor almindelige mennesker holdt til. Mindre psykiske lidelser har man levet med eller forsøgt at behandle med datidens behandlingsformer. 160

162 Kirken betragtede i mange år det, der var anderledes, som djævelskab og udtryk for det onde og dermed det modsatte af kirken. Psykisk syge har været ramt af dette syn. Såkaldte hekse (eller kloge koner) var en anden gruppe, der blev slået hårdt ned på af kirken. Først i 1700-tallet begyndte nogle læger at sige, at de psykisk syge havde særlige behov og krav på behandling. Behandlingen var ofte afstraffelse eller moralsk opdragelse. Man forsøgte altså gennem meget hårde metoder (hvad vi i dag ville kalde for tortur) at helbrede mennesker med psykiske lidelser. I det 19. århundrede blev de voldsomme opdragelsesmetoder opgivet i de fleste lande, og især i det 20. århundrede begyndte man at betragte psykiske lidelser med helt nye øjne. Man fandt ud af, at de muligvis var knyttet til biologiske processer i hjernen, og lægen og psykologen Sigmund Freud fandt ud af, at psykiske lidelser også kunne have psykologiske og sociale årsager. Mennesker med psykiske lidelser har derfor gennem hele historien haft meget vanskelige kår. De har ikke blot kæmpet med deres sygdom, de har også lidt under det syn, man har haft på dem i samfundene. Også i dag kæmper forskellige organisationer for, at psykiske lidelser bliver lige så accepterede som fysiske sygdomme, så mennesker, der rammes af disse sygdomme, ikke også udstødes af fællesskabet. OPGAVE S OPGAVE S Kender du til fordomme omkring psykiske sygdomme? Hvorfor tror du, der er fordomme om psykisk syge? Hvorfor er fordomme lidelsesfulde for de psykisk syge? Hvordan kan man være med til at afskaffe fordomme? OPGAVE T Gør rede for religionspsykolog Peter la Cours meninger om danskerne, kriser og religion (arbejdsark 3). Hvorfor mener religionssociolog Ole Riis, at egocentrisme gør os dårlige til at tackle sygdom og død? Diskuter de synspunkter, der kommer frem i artiklen, er I enige/uenige? Begrund. Religionen som hjælpemiddel Mange troende vil hævde, at deres religion hjælper dem, når de er i krise, fx ved alvorlig sygdom. Nogle mennesker bliver endda først troende, efter de er blevet ramt af en sygdom. Behovet for en mening i tilværelsen og angsten for smerte, lidelse og død, kan være gode grunde til, at mennesker søger religionen. OPGAVE T 161

163 MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE A Diskuter, hvordan mennesker skal bruge magten til at påvirke livets udvikling på Jorden. Har vi kun et ansvar over for os selv, eller er der et fælles ansvar for andre mennesker? Begrund jeres svar. Mennesket Mennesker er uden tvivl det mest tænkende væsen på Jorden. Menneskets hjerne er langt mere udviklet end dyrenes, og mennesket er i den forstand dyrene overlegne. Det kan der være forskellige forklaringer på. Nogle ser menneskets overlegenhed som et resultat af årtusinders udvikling også kaldet evolution. Tanken er, at mennesket gennem denne årtusinde lange udvikling har opbygget en bevidsthed, der med al sandsynlighed overgår dyrenes. Denne bevidsthed har gjort, at vi har udviklet en hel række kulturteknikker, som fx håndværk og dyrkning af jorden. En anden forklaring på menneskets overlegenhed kan hentes i religionerne. I Det gamle Testamente står der: Gud sagde: Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden. Senere står der: Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden og underlæg jer den. (1. Mosebog ). Uanset hvilken forklaring man tror mest på, så besidder mennesket en kolossal magt over livet på planeten Jorden. Men med denne magt følger også et ansvar. Med mindre man mener, at mennesker er løsrevet fra ethvert ansvar også et ansvar over for kommende generationer. I så fald kan mennesker bare gøre, hvad de lyster. Men hvis menneskeheden har et ansvar, så står den til alle tider over for en masse etiske valg: Hvordan skal vi forvalte vores muligheder? Skal vi tillade kloning, genmodificeret mad, aktiv dødshjælp, abort, dødsstraf? OPGAVE A 162

164 Gud skaber kvinden, Eva, ud af manden, Adam. I baggrunden ses de skabte dyr. Læg mærke til det mytologiske dyr, enhjørningen. Sol, måne og stjerner ses i cirklen rundt om hovedmotivet. Billedet er fra en af de første, tyske bibeloversættelser. Den er trykt i 1483, altså i bogtrykkunstens spæde barndom i Europa.

165 MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI Menneskets udvikling fra abe til menneske. Fra højre mod venstre: Mennesket Homo Sapiens (Homo Sapiens Sapiens), neanderthaleren (Homo Sapiens Neanthealiensis), Homo Erectus, Homo Habilis, Australopithecus Afarensis og yderst til venstre: aben (Proconsul). Naturen Ved natur forstås Jordens overflade (hav, landjord, bjerge etc.), bevoksning, vejr og alle former for liv. Mennesket i sig selv er også en del af naturen, men når mennesker begynder at udrette noget, så kaldes det for kultur. Naturen har sit eget kredsløb. Eksempelvis kan vandpartikler fortættes til skyer og falde som regn, hvorefter noget af det ender i søer, floder og hav, mens andet siver ned i grundvandet. Dette kaldes vandets kredsløb og følger sin egen naturlige rytme. Hvor naturens kredsløb kommer fra, gives der også forskellige forklaringer på. Endnu en gang kan der ses en lang udvikling, som tog sin begyndelse, da Jorden blev skabt for ca. 4,6 milliarder år siden. Langsomt udviklede naturen sig, indtil livet på Jorden opstod for ca. 3 milliarder år siden i form af simple organismer i vandet. I et konstant samspil med især Solen har naturen gennem denne lange udvikling fået det udseende, den har i dag. Religionernes forskellige skabelsesmyter giver religiøse forklaringer på verdens skabelse. I den kristne skabelsesmyte skaber Gud alt på Jorden i løbet af seks dage, hvorefter han hviler sig på den syvende dag. I nordisk mytologi kan man 164

166 læse om den store intethed Ginnungagap, hvor kulde i Niflheim og varme i Muspelheim mødes, hvorved livet opstår i form af jætten, Ymer. Af Ymers døde krop skabes skove, bjerge, floder osv. Andre religioner har andre forklaringer. Den verden, som altså på den ene eller anden måde er blevet til, har vi mennesker en naturlig trang til at virke i. Men denne virketrang medfører ofte en række indgreb i naturens kredsløb. Når vi skal dyrke jorden eller bygge huse, så fælder vi skove. Når vi skal transportere os eller opvarme huse, så brænder vi fossile brændsler af som fx olie. Disse indgreb i naturen fører desværre ofte til ubalance og dermed forurening. Der er nogenlunde udbredt enighed om, at CO 2 -udslippet fra fx produktion af elektricitet og afbrænding af træ, benzin mv. vil føre til drivhuseffekt og varmere klima. På den måde forstyrrer vi naturens oprindelige kredsløb. Indtil for få hundrede år siden var menneskets indgriben i naturens orden temmelig begrænset, men særligt i løbet af det 20. århundrede er det gået stærkt. De industrielle, teknologiske og medicinske landvindinger tog for alvor fart, og i dag kan man let få den fornemmelse, at det blot går hurtigere og hurtigere. OPGAVE B Etik For bedre at kunne tage stilling i etiske problemstillinger er det en fordel at kende til selve begrebet etik. Etik drejer sig om etableringen af det gode liv og den rigtige måde at handle på. Etik er teorier om, hvad der er rigtigt og forkert at gøre. Der findes to hovedretninger inden for etik, som udgør en tydelig modsætning. Den første kaldes konsekvensetik. Her mener tilhængerne, at det rigtige er at stræbe efter størst mulig lykke til flest mulige mennesker. Ofte kaldes denne tankegang også for nytteetik eller lykkeetik, fordi det, der i virkeligheden gavner flest, også er det rigtige at gøre. Over for konsekvensetikken står pligtetikken. Her er det tanken, at der findes en universel pligt til at gøre det gode. Denne pligt kan opfattes som en del af livet fx som samvit- Mennesket forsøger på at forstå verdensrummet. I dag bl.a. med rumteleskopet Hubble. Nedenfor med Solvognen fra ca f. Kr. OPGAVE B Diskuter i hvilket omfang, mennesker kan tillade sig at gribe ind i og påvirke naturens kredsløb. 165

167 MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI tigheden, der fortæller os, hvordan vi bør handle. Pligten kan også være formuleret i en religion. Dette er tilfældet med næstekærligheden i kristendommen, der går ud på, at du skal elske din næste, som dig selv (Matt. 22,39), dvs. du skal handle mod andre, som du ønsker, de skal handle mod dig. Pligtetik handler altså om at gøre sin pligt uanset hvad det resulterer i. I forhold til de etiske problemstillinger, som berøres i dette kapitel, er det vigtigt at overveje de to typer etik: konsekvens- og pligtetik. Når vi skal afgøre, om noget er rigtigt eller forkert, er det så afgørende, om problemstillingen er os til nytte og gør os lykkelige? Eller handler det om, at der findes en universel pligt, man kan kalde det godes princip, der fortæller os, hvordan vi bør handle? I mange religioner er der etiske krav om, at man skal hjælpe andre mennesker. Øverst giver en buddhist almisser til tiggere, der står uden for et tempel, da det er forbudt at tigge indenfor. Nedenfor ses en Bodhisattva, dvs. en buddhist, der har viet sit liv til at hjælpe alle væsener med at opnå den fulde oplysning. Etik og religion I mange religioner er der nogle konkrete etiske krav. Fx er der ofte et krav om at hjælpe andre mennesker. Det ses blandt andet i islam, hvor en af de såkaldte fem søjler er pligten til at give almisse (Zakat) til trængende trosfæller. Eller i buddhismen, hvor bodhisattvaen (en person, der har opnået den fulde oplysning, men som ikke indtræder i nirvana) afgiver løfte om, at hjælpe andre mennesker med at opnå den samme erkendelse. Der er ofte også et etisk krav om at være over for andre mennesker, som man ønsker, at de skal være mod én selv. Det gælder fx jødedommen og kristendommen. Naturret Lige siden antikken har der eksisteret en forestilling om en særlig naturret. Naturret skal forstås som en ret, der er overordnet mennesker og deres almindelige love. Love, som laves af mennesker, kan altid diskuteres og ændres, men det kan naturens lov ikke. Den er universel. Sådan er forestillingen i den klassiske naturret. Senere i middelalderen blev kristendommen koblet på, således at Gud havde givet mennesket en særlig natur til at gøre det gode, gerne for fællesskabet. I 1600-tallet handler naturretten om en særlig menneske- 166

168 lig fornuft, hvor mennesker skal indse, at de må medvirke til at skabe en fremtid til det fælles bedste dette kaldes samfundspagten. Mennesker er altså afhængige af hinanden. Når man skal tage stilling til etiske problemstillinger, så er det godt at overveje, om der findes en slags universel retfærdighed, som overtrumfer enhver lovgivning. Hvis ikke, så kan menneskers love nemt komme til at stritte i alle mulige retninger. Ifølge naturretten er menneskeskabte love altså det næstbedste, men naturligvis nødvendige for at samfundet kan fungere. OPGAVE C Diskuter, om en tro på videnskabens forklaringer udelukker religionernes forklaringer. Er evolutionstanken fx i direkte modsætning til skabelsesberetningerne eller kan de kombineres eller forenes? Hvad gør vi? Temaerne i dette kapitel handler om forskellige etiske problemstillinger i forhold til mennesket og naturen. Hvad enten det drejer sig om mennesket selv eller forurening af naturen, så rejser det naturligvis spørgsmålet: Hvad gør vi ved det? Hvordan kan vi håndtere en udvikling, der giver os et utal af muligheder, men også medfører en lang række risici? Et centralt spørgsmål er også, om vi skal indrette os efter det, som er naturligt eller efter det, der er godt for os mennesker? Det vil sige, om vi skal affinde os med de muligheder, som naturen giver os, eller om vi, gennem en stadig større viden, skal ændre ved det naturligt skabte og derved opnå nogle bedre levevilkår som vi dog ikke altid kan se de langsigtede konsekvenser af. Alle mennesker i hele verden er i grunden forpligtet til at overveje ovennævnte spørgsmål. Hvis ikke diskussionerne tages, så kan det meget vel ende med, at man eksempelvis kloner et menneske blot fordi det kan lade sig gøre. Men hvad med den etiske overvejelse? Når det handler om skabelsen af verden naturen og mennesket så kommer videnskab og religion ofte til at stå som modsætninger. Når religiøse mennesker skal diskutere med videnskabsfolk, så ender diskussionen til tider i en blindgyde, fordi de to parter har helt forskellige udgangspunkter. Dette kapitel er et forsøg på at få begge disse sider af etiske problemstillinger frem i lyset og få dem til at gå i dialog med hinanden. OPGAVE C 167

169 MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI TEMA 1 ER DET I ORDEN AT SLÅ IHJEL? Der er umiddelbart kun ét oplagt svar på spørgsmålet: Er det i orden at slå ihjel? Det er: Nej! Almindelig sund fornuft kan bruges som argument for et forbud mod det overlagte mord for hvem ønsker egentlig at blive slået ihjel? Men svaret kendes fx også fra det femte bud: Du må ikke slå ihjel. Det kan læses i Det gamle Testamente, som er en del af både den jødiske og kristne tro. Også buddhister har forbud mod at slå ihjel, fordi det påvirker deres karma. Dels skader det deres egen karma, men det afslutter også den dræbtes muligheder for at forbedre sin karma i dette liv. I dette tema skal det dog ikke handle om det overlagte mord, men derimod om situationer, hvor det kan være sværere at afgøre, om det er i orden at tage et andet menneskes liv. Den elektriske stol anvendes stadig til henrettelser i flere amerikanske stater. Denne stol er fra delstaten Virginia i det sydøstlige USA. Dødshjælp Der findes situationer, hvor et menneske er så plaget af sygdom, at det er svært at se på. Der er kun en vej og det er døden. Men hvis den lader vente på sig, så ligger den døende blot og lider i smerte. Der kan også være tale om en tilsyneladende endeløs komatilstand, uden tro på at dette menneske nogensinde vågner. I sådanne tilfælde rejser spørgsmålet om dødshjælp sig. Ville det ikke være det bedste at slukke for respiratoren eller måske give den døende en sprøjte, som medfører døden? Dødshjælp kaldes også for eutanasi. I daglig tale omtales dødshjælp ofte som medlidenhedsdrab. Man skelner mellem aktiv og passiv dødshjælp. Passiv dødshjælp er, når der holdes op med at give livsforlængende medicin, hvorefter døden vil indtræffe hurtigere. Aktiv dødshjælp er, når man direkte giver medicin, som vil medføre døden. I de tre monoteistiske religioner (det vil sige religioner med kun én gud: jødedom, kristendom og islam) bliver dødshjælp stort set kategorisk afvist. Det skyldes, at hjælp til at dø 168

170 betegnes som et indgreb i Guds/Allahs/Jahves plan med det døende menneske. Kun smertelindring, som befrier den døende for sine lidelser, kan til nød accepteres i fx kristendommen. Hvilken indvirkning denne lindring har på døden, kan efterfølgende være svært at sige. Hvad den enkelte troende inden for religionen personligt mener, kan naturligvis være i strid med den pågældende religions grundlæggende syn. Det er ikke alle kristne, der er modstandere af dødshjælp. I hinduismen ses der også negativt på dødshjælp, fordi det er uværdigt og dermed skadeligt for den døendes karma. Men I Det gamle Testamente omtales det første mord i den jødiskkristne tradition. Til venstre ses Abel, der er ved at ofre et lam, mens Kain ofrer noget korn. Til højre er Kain i færd med at slå sin bror Abel ihjel, fordi han mener, at Gud tog bedre imod Abels offergave. 169

171 MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE D Ud af 500 praktiserende læger i Danmark har 9 % ydet aktiv dødshjælp til patienter selvom det er forbudt. Diskuter, om aktiv dødshjælp skal tillades i Danmark. Find argumenter for og imod. I det indledende afsnit var der en forklaring på konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik. Hvordan kan aktiv dødshjælp forstås i forhold til de to typer etik? OPGAVE E I boksen s. 171 er der to spørgsmål vedrørende en eventuel tilladelse til at udføre aktiv dødshjælp i Danmark. Formuleringerne er næsten ens. Men læg mærke til, at vinklingen og holdningen til dødshjælp er forskellig. Læs de to spørgsmål højt for hinanden. Del jer op i to grupper og spørg så hver især 20 forskellige mennesker om deres holdning til dødshjælp. Sammenlign efterfølgende svarene og se, om der er forskel i forhold til måden, I spurgte på. for hinduer er det også problematisk af en anden grund. Personen, der hjælper døden på vej, må også tænke på sin karma. Denne vil blive påvirket i negativ retning af vedkommendes hjælp til den døende. I religionernes univers afvises tanken om dødshjælp altså som etisk uforsvarlig, men hvad med de sekulariserede samfund? I Holland og Belgien er aktiv dødshjælp tilladt. Gennem en lang proces, hvor patienten grundigt overvejer sin beslutning, kommer patient og læge gradvist tættere på det endelige medicinske indgreb, som medfører døden. Fortalere for aktiv dødshjælp argumenterer ved at sige, at mennesker har krav på en værdig død ikke en død i umenneskelige smerter. Modstandere af dødshjælpen i Holland hævder, at der også ydes dødshjælp til mennesker, som blot har ondt i livet. Det vil sige er trætte af at leve, men som burde kunne hjælpes på anden måde end med døden. Dette er ikke tilladt, men foregår i praksis. Modstanderne mener altså, at muligheden for aktiv dødshjælp til uhelbredeligt syge medfører en glidebane, som bringer dødshjælpen ud af kontrol. OPGAVE D E 170

172 Dødsstraf I tidens løb har det været almindeligt at straffe forbrydelser med døden. Førhen var religionerne i høj grad med til at sætte rammerne for straf. I Moseloven findes formuleringer om dødsstraf for fx utroskab, homoseksualitet, voldtægt, at skifte til anden religion og mord. I 1. Mosebog, kap. 9, 6 står der følgende: Den, der udgyder menneskets blod, skal få sit blod udgydt af mennesker. Det kan virke som værende i strid med det femte bud om forbud mod at slå ihjel. Men israelitterne så de ovennævnte handlinger som forbrydelser mod Jahves skaberværk. Og det skulle straffes hårdt med døden. Moseloven blev skrevet for mange år siden, og tingene har ændret sig markant frem til i dag. De fleste jøder vil næppe argumentere for dødsstraf ud fra de gamle tekster, men mon ikke ovennævnte citat fra 1. Mosebog ville være blevet medtænkt, hvis jøderne selv skulle have straffet de nazistiske ledere, som under 2. verdenskrig sendte millioner af jøder i døden i koncentrationslejrene? I kristendommen gælder det samme forbud mod at slå ihjel. Men der hersker ingen tvivl om, at der også i den kristne Guds navn har foregået noget, der kan sammenlignes med dødsstraf. Forfølgelserne af hekse og kættere især i tiden omkring tallet endte ofte med døden. Det kan udmærket tolkes som en dødsstraf til anderledes tænkende mennesker. Både Paulus og Martin Luther minder almindelige mennesker om, at myndighederne bærer sværd. De har altså en vis ret til at slå ned på personer, som ikke gør, som de skal. I mange kristne lande er dødsstraffen først blevet afskaffet inden for de seneste 100 år. Den sidste henrettelse i Danmark fandt sted i 1950, og en endegyldig afskaffelse af dødsstraf blev først vedtaget i I islam er brug af den religiøse lov, Sharia, en af måderne at afgøre, hvilken straf et menneske skal have. I Sharia skelner man mellem kriminelle handlinger, der er begået mod Allah og handlinger, der er begået mod et andet menneske. Til kriminelle handlinger begået mod Allah hører groft tyveri, hor, falsk beskyldning om hor, indtagelse af alkohol og narkotika. Disse forbrydelser kan straffes med døden. Det skyldes, at Aktiv dødshjælp i Danmark? 1. I Holland har det siden 2001 været lovligt for praktiserende læger under visse omstændigheder at yde aktiv dødshjælp til alvorligt syge patienter, der lider ubærligt og ikke har nogen udsigt til forbedring. I Danmark diskuteres det i øjeblikket om aktiv dødshjælp bør lovliggøres. Bør det efter din opfattelse være tilladt for læger at yde aktiv dødshjælp, hvis en alvorligt syg patient frivilligt og velovervejet anmoder om dødshjælp? 2. I Danmark diskuteres det i øjeblikket om aktiv dødshjælp bør lovliggøres. Bør det efter din opfattelse være tilladt for læger at yde aktiv dødshjælp, hvis en patient anmoder om dødshjælp? Fra Danskernes holdninger til aktiv dødshjælp udarbejdet for DR af Epinion A/S. 171

173 MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI Halshugning var en meget udbredt henrettelsesform i middelalderen. Her ses, hvordan adel og konge henrettede lederne af et bondeoprør i Frankrig i slutningen af det 14. århundrede. Allah har givet disse regler gennem Koranen. Det anses for meget problematisk at bryde dem. Derimod er mord og anden legemsbeskadigelse ikke rettet direkte mod Allah. Det er derimod en sag mellem to parter, hvor myrdedes familie kan kræve død for død. Det kan altså også ende med en henrettelse. Men familien kan også få erstatning på anden måde, fx gennem blodpenge. En ting er, hvad traditionen og Sharia-lovgivningen siger, noget andet er, hvordan almindelige muslimer i dag opfatter 172

174 disse regler. Fundamentalistiske muslimer vil sandsynligvis følge reglerne, mens mere moderne, sekulariserede muslimer vil have et mere nuanceret forhold til overtrædelse af reglerne. I Saudi-Arabien lever befolkningen efter Sharia-loven og derfor er der ofte meget strenge straffe for kriminelle handlinger. I andre lande, som fx Tyrkiet, er islam ikke en del af det politiske liv. Tyrkiet har i øvrigt ikke længere dødsstraf. Øje for øje og tand for tand I Det gamle Testamente står der, at princippet om øje for øje og tand for tand er gældende. Formuleringen dukker ofte op, når der tales om straf. Det store spørgsmål er, om dette princip skal forstås helt konkret: Et mord skal straffes med et mord. Eller om det handler om en erstatning i mere overført betydning, forstået som betaling af penge eller afsoning af fængselsstraf. Denne erstatning skal så svare til den forbrydelse, der er blevet begået. Jesus gør i Det nye Testamente op med dette gamle princip. Han sagde: I har hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand. Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Spørgsmålet er derfor også, om samfundet skal vende den anden kind til og tilgive fx gennem en dom, som sigter mod at føre den dømte tilbage i samfundet. Hvorfor dødsstraf? I dag er der mange lande, hvor dødsstraf er forbudt. Det gælder fx Danmark og resten af medlemmerne i EU. Men i lande som USA, Kina, Pakistan, Iran og Saudi-Arabien er det stadig tilladt at henrette borgere. OPGAVE F OPGAVE F Er dødsstraf etisk forsvarlig? Diskuter følgende tre problemstillinger. Se problemstillingen fra begge sider. Skriv argumenter for og imod. Tag til sidst endelig stilling i forhold til dødsstraf. Inddrag evt. forskellen på konsekvensetik og pligtetik. 1. Dødsstraf krænker artikel 3 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra Her står der: Alle har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed. Er det ikke vigtigt at holde fast i? Kan det overhovedet etisk forsvares, at staten slår ihjel. Vil en henrettelse gøre nogen forskel? Vejer den grundlæggende tanke om, at et hvert menneskeliv er kostbart, ikke tungere? 2. De efterladte til en myrdet person sidder ofte tilbage og føler sig svigtet af samfundet, hvis en morder får en mild straf. Ved dødsstraffen kan de efterladte føle, at de får deres hævn. Skal de ikke have det? 3. I Danmark får en morder typisk 16 års fængsel (livstid). Er det nok? Vil det ikke være nemmere og billigere for samfundet at henrette morderen? Men er dødsstraf ikke at hælde mere benzin på bålet. Vil det ikke blot gøre samfundet mere voldeligt? Der kan være forskellige grunde til, at et land benytter sig af dødsstraffen. I Kina kan dødsdomme tolkes som en voldsom disciplinering af befolkningen, fx henrettes kinesere ifølge 173

175 MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI Henrettelsen af kejser Maximilian af Mexico. Malet af Edouard Manet i Amnesty International for forbrydelser som skattesnyd og alfonseri. I USA var der historisk tradition for hurtige dødsdomme, da det vilde vesten blev erobret af nybyggere. Det er en tradition, som formentlig spiller ind på amerikanernes forhold til dødsstraf i dag, hvor en stor del af befolkningen går ind for dødsstraf til kriminelle. Endelig kan forskellige religiøse tekster læses som en åbning til dødsstraf. Derfor kan dødsstraf ses som en sammensmeltning af både religiøse, kulturelle og måske endda politiske årsager. Man ønsker at slippe af med mennesker, som forbryder sig mod systemet enten gennem lovovertrædelser eller via kritik. OPGAVE G H 174

176 Abort Ordet abort stammer fra latin og betyder egentlig misfødsel. En abort kan både være spontan og fremprovokeret. Spontan er den, når en kvinde pludselig mister fosteret af den ene eller anden grund uden indgriben fra andre. Dette afsnit skal imidlertid handle om den provokerede og fremkaldte abort, hvor man bevidst fjerner det ufødte foster fra en kvindes livmoder. Der kan være flere grunde til, at en abort ønskes. Graviditeten kan være et resultat af et samleje med en partner, man ikke ønsker at få børn sammen med. Der kan være tale om graviditet som følge af en voldtægt eller incest. Det kan være, at det viser sig, at fosteret er misdannet eller på anden måde handicappet. Abort kan også være en mulighed, hvis moderen er ude af stand til at tage vare på det nyfødte barn. I ganske sjældne tilfælde kan en abort komme på tale, hvis moderen lider af en dødelig sygdom og derfor ikke kan modtage behandling, uden det skader fosteret. Men uanset hvad den ønskede abort skyldes, så handler det om, hvorvidt det ufødte foster kan regnes for et levende menneske. Altså drejer diskussionen sig om, hvornår livet egentlig begynder. Er det når sædcellen trænger ind i ægget? Eller er det, når det lille barn fødes? OPGAVE I Der er flere parter i forhold til abortspørgsmålet. Den etiske problemstilling vedrørende abort handler på den ene side om en beskyttelse af det ufødte barn og på den anden side om kvindens ret til at bestemme over sit liv. Derudover bør man tænke på faderens rolle. Er han enig i beslutningen eller skal han overhovedet have lov til at modsætte sig kvindens beslutning om at få fjernet det ufødte barn? Endelig er der lægen, som foretager indgrebet. Læger i Danmark har ret til at modsætte sig at udføre en abort, hvis det strider imod deres samvittighed. OPGAVE G Læs dette citat fra Amnesty Internationals hjemmeside. Hvad synes du om det? Why do we kill people who kill people to show people that killing people is wrong. OPGAVE H Læs artiklen Franske livstidsfanger: Vi vil hellere henrettes (arbejdsark 1). Vurder, om de franske livstidsfanger i virkeligheden har ret i, at det ville være bedre, hvis de blev henrettet. Vurderingen skal indeholde begrundelser. OPGAVE I Diskuter denne problemstilling: Hvornår er der tale om et levende menneske? OPGAVE J Diskuter følgende spørgsmål. Hvad vejer tungest beskyttelsen af det ufødte barn eller kvindens ret til at bestemme over sit eget liv? OPGAVE J 175

177 MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI Abortmodstandere protesterer i Washington, USA. Demonstrationen var arrangeret som en modreaktion i forbindelse med et stort møde for aborttilhængere i OPGAVE K Læs meningerne på arbejdsark 2 om abort og besvar spørgsmålene. Hvorfor er abort ikke tilladt i mange katolske lande? Vurder, om Kirsten Kjærulf har ret i, at Danmark og de andre protestantiske lande er blevet mindre kristne, fordi disse landes indbyggere lader sig styre af egne subjektive holdninger. Danmark og andre lande I de første love i Danmark, fx Danske Lov fra 1683, blev enhver form for provokeret abort anset for værende mord. Op gennem tiden begyndte man at se med mildere øjne på abort i særlige tilfælde, fx hvis graviditeten var et resultat af en voldtægt. Op gennem 1900-tallet steg antallet af både legale og illegale aborter, og det blev tydeligt, at der måtte gøres noget. Forskellige love førte til sidst frem til loven om fri abort i Der var stor modstand i dele af befolkningen og loven var den direkte årsag til, at partiet Kristeligt Folkeparti kom ind i Folketinget. I Danmark er der i dag ikke den store debat om abort og et eventuelt forbud, selvom der findes abortmodstandere her i landet. Anderledes er det i andre lande. I et katolsk land som Irland er der et næsten totalt forbud mod abort. I den katolske tro ser man nemlig særdeles strengt på abortspørgsmålet. Man fortolker det femte bud ( Du må ikke slå ihjel ) som en ubetinget regel, og selv hvis der er fare for moderens liv, så er man ikke indstillet på at fjerne det ufødte barn. I 1992 indførte man i det katolske Polen et forbud mod abort efter kommunismens fald i I kommunistisk tankegang er abort en naturlig del af kvindens rettigheder. I USA har kvinder siden 1973 haft gode muligheder for at få foretaget en abort. Det har siden ført til en voldsom reaktion i dele af den amerikanske befolkning. Ny-konservative kræfter har protesteret og endda gået til yderligtgående handlinger som fx blokade af abortklinikker. I et enkelt tilfælde blev en abortlæge slået ihjel af en abortmodstander. I lande, hvor abort er forbudt, udføres der et stort antal illegale aborter. Illegale aborter fører til mange dødsfald som følge af komplikationer. Det skyldes, at aborterne udføres under uhygiejniske forhold og af personer, som ikke er tilstrækkeligt uddannet. OPGAVE K 176

178 TEMA 2 ER DET I ORDEN AT LEGE SKABER? Mennesket er en del af det skabte. Hvordan vi er blevet skabt, er der uenighed om, som det blev nævnt i kapitlets indledende afsnit. Indtil for nylig var der intet, der tydede på, at mennesket skulle have andel i den skabende del af livet. Men så gjorde videnskaben nogle nye opdagelser, som handler om genmanipulation og kloning. Det helt afgørende spørgsmål er, om vi kan styre disse videnskabelige landevindinger. Overordnet kan man sige, at der er tydelige fordele og tydelige ulemper eller risici ved genteknologi. Det, som står tilbage, er, om der på et tidspunkt bliver en regning, som skal betales, hvis menneskeheden bevæger sig ud ad denne sti. Er det simpelthen for farligt at lege skaber? Begrebet genteknologi er den overordnede betegnelse for det efterfølgende, altså både genmanipulation og kloning. Genmanipulation Generne kan betegnes som de instruktioner, der styrer alle celler, så de opfører sig, som de skal. Alle organismer har et antal gener. I en menneskecelle findes der ca forskellige gener. Hvilke gener med hvilke funktioner et menneske har fået, afgøres af dets forældre. Vi arver generne fra vores forældre. Generne sidder i DNA et, som sidder i kromosomerne, der sidder i kernen af hver enkelt celle i kroppen. Generne er altså den absolut mindste enhed. Generne bestemmer, hvordan vi ser ud, og om vi eventuelt har nogle arvelige sygdomme. Man kan ændre en organismes egenskaber ved at splejse nye gener ind. Dette kaldes genmanipulation eller gensplejsning. Ofte er gensplejsning blot en genvej til forædling af dyr og planter noget som kunne opnås på naturlig vis ved at avle nye egenskaber frem. Landbruget har igennem tiden arbejdet hårdt på at forædle dyr og planter, men det går langsomt. Ved hjælp af nogle særlige enzymer er det muligt at skære et ønskeligt DNA ud og efterfølgende sætte det ind i en anden 177

179 MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI DNA DNA er et molekyle, som findes i cellekernen og indeholder den genetiske kode. OPGAVE L Diskuter, hvor langt man bør gå med genmanipulerede enzymer, bakterier, planter og dyr. Vurder fordele og ulemper i forhold til hinanden. Inddrag evt. forskellen på konsekvensetik og pligtetik. organisme. Derved får denne organisme nogle nye og bedre egenskaber. Fx kan man lave kornsorter, som er mere modstandsdygtige over for plantesygdomme og derved få et større økonomisk udbytte. I dag findes der mange gensplejsede fødevarer over alt i verden. En af fordelene ved at genmanipulere planter kunne være, at de ikke behøver så meget gødning og sprøjtegift for at give et stort udbytte. Det vil være til stor gavn for miljøet. Og derved vil der også blive mere mad til fx fattige og sultne mennesker i Den tredje verden. Man kan også indsætte et gen i planter, så de kan beskytte sig selv imod netop et bestemt insekt. Men hvad sker der, hvis insektet med tiden bliver resistent over for denne ændring. Så er der blevet ændret ved naturens orden. Hvor mange af sådanne ændringer kan naturen holde til? Det er også set, at et virus, som en plante var blevet modstandsdygtigt imod, senere foretog en mutation, som gjorde virusset farligere, også for andre planter. Der er også en fare for, at de genmanipulerede planter vil udkonkurrere de oprindelige planter, fordi de har bedre egenskaber. Er det i orden? På samme måde som med planter kan man indsætte ekstra gener i dyrs DNA. Disse dyr kaldes transgene dyr. Der er sådan set tale om en ny dyreart, da det transgene dyr har nogle andre egenskaber end den art, det oprindeligt tilhørte. Disse dyr kan så bruges i forsøg eller til produktion af medicin. Måske vil det også være muligt i fremtiden at bruge genmanipulerede enzymer og bakterier med særlige egenskaber i industrien, således at der ikke skal bruges så mange miljøskadelige stoffer. OPGAVE L Kloning Kloning handler om at danne individer, som har identiske arveegenskaber. Det vil sige individer, som er fuldstændig ens. Enæggede tvillinger er egentlig kloner, som er skabt på naturlig vis og har den samme arvemasse. Forskellen ved kloning i laboratorium er, at her er der ikke tale om et møde mellem æg 178

180 og sædcelle. Der er derimod tale om en ukønnet formering. Man kan altså snyde den almindelige formeringsproces. Kloning af dyr er i dag en mulighed, mens menneskekloning indtil videre er fremtid. Men fordi det teoretisk er muligt, så er det vigtigt, at vi allerede nu tager stilling til, hvor langt vi vil gå. Kloning af dyr Der er forskellige måder at klone dyr på. Den klassiske måde kaldes embryon-deling og går ud på, at man kunstigt deler en befrugtet celle og derved får flere identiske individer. En anden metode er kernetransplantation, hvor man indsætter en celle fra et levende dyr i et æg, hvor man har fjernet kernen. Herefter stimuleres den nye celle til at dele sig. Endelig er det muligt at lave klonede dyr, hvor der er ændret på arvematerialet. Et af de store problemer ved klonede dyr er, at de ofte mislykkes i kloningsprocessen, ofte er syge eller for store ved fødslen, eller ikke lever så længe. Forskerne ved ikke helt nøjagtigt, hvad dette skyldes. I juli 1996 blev fåret Dolly født. Hun var det første klonede dyr, hvor man havde taget en celle fra et voksent dyr og lavet en genetisk identisk kopi. Dolly var altså en fuldstædig tro kopi af sin mor og hun havde ikke nogen egentlig far. En af de væsentligste fordele ved at klone dyr, som har fået tilført menneskelige gener, er, at disse dyr kan fungere som medicinfabrikker eller organdonorer for syge mennesker. Man satser især på organer fra grise, som er genetisk ændret, så menneskets krop nemmere kan acceptere det nye organ. Der er generelt stor mangel på menneskeorganer, og griseorganer vil kunne afhjælpe dette problem. Men hvad med risikoen? Hvad hvis menneskeracen pludselig rammes af en ukendt sygdom, som er overført fra grise? Både Den spanske syge, som slog mange mennesker ihjel i begyndelsen af tallet, og hiv menes at være overført til mennesker fra dyr. Klonede dyr tilført defekter fra mennesker kan også bruges som forsøgsdyr og derved hjælpe til at finde en kur mod den pågældende sygdom. På den måde kan man måske finde en metode til at helbrede kræft. Øverst: En celle føres ind i et æg. Det er glaspipetten, der holder ægget fast. Nederst: Det verdensberømte får Dolly, der kom til verden i 1996 som det første klonede dyr. 179

181 MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE M En del af forskningen inden for genteknologi handler om at gøre livet bedre for syge mennesker. Men teknikkerne kan også bruges til at forbedre helt almindelige, sunde og raske mennesker. Fx menneskers højde, koncentration og intelligens. Hvilken type udvikling ønsker I? Skal teknologien udelukkende bruges på at rette menneskers sygdomme eller på at gøre normale mennesker endnu bedre? Diskuter og argumenter. Kloning af mennesker Der er på verdensplan intet samlet forbud mod at klone mennesker modsat er det heller ikke tilladt i noget land i verden. Sagt med andre ord mangler en del lande at tage lovmæssig stilling. I Danmark er kloning af mennesker dog forbudt ved lov. Det gælder den form for kloning, som kaldes reproduktiv kloning. Det er her man tager en cellekerne fra et nulevende menneske med henblik på at lave en identisk kopi af dette menneske. Derimod arbejdes der i forskellige lande på den form for kloning, der kaldes for terapeutisk kloning. Her tager man en celle fra et menneske med henblik på at lave reservedele til mennesket. Man håber på længere sigt at kunne lave nye hjerter på denne måde til stor glæde for mennesker med dårligt hjerte. Det store spørgsmål er, om en menneskecelle, som en videnskabsmand får til at formere sig, kan defineres som liv. For i processen omprogrammeres cellen, så den principielt kunne sættes op i en livmoder og udvikle sig til et lille barn. Men det bliver den ikke den skal udvikle sig til et organ. En tredje mulighed i forhold til kloning er menneskekloning kombineret med gensplejsning. Her laves klonede mennesker, hvor man har ændret i det genetiske arvemateriale, så man opnår nogle forbedringer. På den måde vil man kunne påvirke menneskehedens udvikling (evolution) direkte. OPGAVE M Modsatte side: Er det i orden at klone mennesker? Denne klonede pige hedder Kylie, og er lavet af fiberglas, harpiks, parykker og sko! Etiske problemstillinger Der er altså mange forskellige problemstillinger forbundet med kloning. Angående dyr, så melder der sig spørgsmål som: Skal man tillade kloning af dyr af økonomiske grunde, hvis det fx giver billigere fødevarer? Ofte er kloning af dyr forbundet med en forringet livskvalitet for både moderdyr og det klonede afkom. Er det i orden? Kloning vil kunne nedbringe det antal forsøgsdyr, der bruges i dag, fordi man vil kunne lave dyr, som er klonede med præcise egenskaber i forhold til det konkrete 180

182

183 MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE N Grundlæggeren af Raël-sekten har udtalt følgende: Det er nu tid til at stoppe med at tro og begynde at forstå. Diskuter, om udsagnet har en særlig appel i den moderne verden. OPGAVE O Læs artiklen Klonerne kommer: Af DNA er du kommet (arbejdsark 3) Besvar følgende spørgsmål: Hvorfor er kloning vigtig for tilhængerne af Raël. Hvorfor bruger Raël de etablerede religioner (kristendom, islam osv.) som afsæt for deres tro. Find eksempler på at Berlingske Tidendes journalist, Bente Bundgaard, har brugt sproglige vendinger fra kristendommen. forsøg. Er det ikke godt? Og det vil måske være muligt at redde truede dyrearter ved at klone de få dyr, der er tilbage. Man kan måske endda klone en mammut, som ellers er en uddød dyreart. Men er det nu også i orden? Med hensyn til kloning af mennesker, så er der andre overvejelser, fx: hvis man kloner et allerede eksisterende menneske, er det så ikke svært for det klonede menneske at se sig selv som andet end en kopi? Vil vedkommende ikke altid blive sammenlignet med sin original med forventning om at skulle være på en bestemt måde? Eller er det sådan, at opvæksten alligevel vil gøre de to individer vidt forskellige? Er kloning en god mulighed for at hjælpe barnløse par ved at klone den ene part? Men er der ikke en fare for, at forældrene vil forsøge at designe deres barn med særligt gode egenskaber? Raël og Clonaid Et særligt møde mellem den religiøse og den teknologiske verden ses ved sekten Raël og kloningsfirmaet Clonaid. Hvor de etablerede religioner i større eller mindre grad tager afstand fra kloning, fordi mennesket herved blander sig i guddommens skaberværk, så ser Raël kloning som del af menneskehedens fremtid. Ved hjælp af kloning kan mennesker få evigt liv. Clonaid, som er tilknyttet Raël-bevægelsen, hævder at have klonet det første menneske, men har ikke fremlagt bevis for det endnu. Hovedbudskabet i Raël-sektens forkyndelse er, at menneskelige væsener fra en anden planet har skabt alt liv på Jorden ved hjælp af DNA. Både Moses, Jesus, Buddha og Muhammed har gennem tiden løftet en del af sløret for dette, men det er først nu, at menneskeheden er klar til at modtage den fulde sandhed. Den 13. dec mødte den franske journalist Claude Vorilhon (senere Raël) et ca. 120 cm højt væsen, som sagde følgende: Det var os, der designede alt liv på jorden. I misforstod os for guder. Vi var i begyndelsen af alle jeres religioner. Nu hvor I er udviklet nok til at forstå dette, vil vi gerne skabe officiel kontakt gennem en ambassade. Det er således først nu, vi er kommet til den forudsagte Åbenbaringens Tid. OPGAVE N O 182

184 . En afsluttende tanke Mennesket har gennem videnskaben udviklet mange ting og derved påvirket naturen. Tænk på atom-bomben og hullet i ozonlaget. Vi har altså på flere måder påvirket miljøet negativt. Men selvom konsekvenserne af en atomulykke er store, så vil såret dog med tiden heles. Spørgsmålet er, om en uheldig udvikling på det genteknologiske område kan heles. Eller om genetisk ændrede planter og dyr vil medføre en udvikling, som aldrig kan gøres om igen. Faren for en evig fejltagelse er til stede. På den anden side har menneskeheden måske også via genteknologien alle tiders mulighed for at komme stort set alle livets problemstillinger til livs. Hvis vi altså kommer helt til bunds i livets allermindste byggesten generne. Claude Vorilhon er leder af Raël-sekten. Forbindelsen til det overnaturlige ses tydeligt. OPGAVE P Læs afsnittene om genmanipulation og kloning igennem fra ende til anden. Skriv derefter et essay om emnet. Søg gerne viden andre steder. OPGAVE P 183

185 MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI TEMA 3 ER DET I ORDEN AT LEGE HERSKER? Som det blev nævnt i kapitlets indledende afsnit, så står mennesket af den ene eller anden grund som det mest udviklede levende væsen på Jorden. Men hvordan skal vi håndtere denne position? Kan vi administrere naturen og dyrene, som vi har lyst til? På bundlinjen står der, at menneskeheden bliver nødt til at overveje, om naturen kan holde til, at vi bruger så mange af dens ressourcer, som vi gør. I jagten på øget velstand og forskning til gavn for mennesker, så leverer naturen råstofferne og må samtidig tage skraldet. Naturen giver mennesker mange muligheder, men hvor går grænsen? Hvornår begynder naturen at sige stop? Har den allerede givet de første advarsler? Og vil menneskeheden kunne leve med at skulle opgive de fordele, vi har opnået? Hvad ville der fx ske, hvis vi blev nødt til at opgive vores private bil? I det følgende skal det handle om forskellige religioners syn på henholdsvis miljøproblemer og dyrs velfærd. 184 Miljøproblemer Der er masser af miljøproblemer på jordkloden. I flæng kan nævnes en overflod af affald, huller i ozonlaget, drivhuseffekt, sprøjtegifte i landbruget, olieudslip i havene, atomaffald og meget mere. Det rejser det etiske spørgsmål, om vi egentlig kan tillade os at lege herskere over naturen. Eller om vi overhovedet kan håndtere de evner, vi besidder. I sidste halvdel af 1900-tallet gik det langsomt op for mange mennesker, at en for voldsom udnyttelse af Jordens ressourcer kan føre til alvorlige miljøproblemer og måske i sidste ende true menneskeheden. Derfor begyndte man i FN (De Forenede Nationer) at arbejde på en mulig løsning af disse miljøproblemer. I 1987 kom den såkaldte Brundtlandrapport, hvor begrebet bæredygtig udvikling for første gang så dagens lys. Ved en bæredygtig udvikling forstås en brug af

186

187 MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE Q Find eksempler på, at mennesker bruger Jordens ressourcer på en ikke-bæredygtig måde. OPGAVE R USA har som nævnt tidligere ikke underskrevet Kyoto-aftalen. Hvordan ser I denne beslutning i forhold til begreberne konsekvensetik (nytteetik) og pligtetik (se indledende afsnit)? Jordens ressourcer, der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så menneskers livsgrundlag ikke ødelægges. Man må altså ikke bruge naturen mere end den kan nå at gendanne sig selv til de kommende generationer. I 1997 samledes verdens lande til en stor konference i Kyoto i Japan. Her enedes man om at nedbringe den voldsomme udledning af drivhusgasser fra fx kulfyrede kraftværker. Det skyldes en frygt for drivhuseffekt og global opvarmning. Problemet er blot, at verdens største udleder af drivhusgasser, USA, ikke har underskrevet aftalen og derfor ikke er forpligtet på den. Amerikanerne frygter formentlig, at det vil gå ud over den økonomiske vækst i landet. I 1999 blev Brundtland-rapporten fulgt op af Agenda 21 (i Rio de Janeiro, Brasilien). Her blev det blandt andet aftalt, at der skal undervises i bæredygtighed. OPGAVE Q R Calvinisme En kristen, protestantisk bevægelse i 1500-tallet, som hovedsageligt kendes i lande som Schweiz, Frankrig og Skotland. Verdensreligionerne I jødedommen, kristendommen og islam er der enighed om, at Jorden er skabt af Gud (Jahve/Allah). Det er så at sige Guds ejendom, og derfor har vi den kun til låns og skal opføre os ansvarligt. Vi er forvaltere af Guds ejendom. Derfor vil det også blive tolket som en synd at ødelægge naturen. I jødedommen kan menneskeskabte miljøproblemer ses som en naturlig forlængelse af Adam og Evas syndige bid af den forbudte frugt i Paradisets have. Problemer i miljøet er altså på samme tid menneskers synd og Guds straf. Adam og Eva var også kun forvaltere af Paradiset. Kristendommen er den af de tre religioner, som afviger mest. Selv om kristne mennesker mener, at Gud har skabt naturen og mennesker skal opføre sig ansvarligt, så kan visse grene af kristendommen godt beskyldes for at være skyld i store dele af miljøkrisen. Fx har grundlæggeren af calvinismen, Jean Calvin, udtalt følgende: Eftersom Gud ejer jorden, og eftersom vi er udvalgt af Gud, så tilhører jorden os. Dermed var startskuddet til en voldsom udnyttelse af Jorden givet, og den efterfølgende økonomiske velstand i den vestlige 186

188 del af verden vidner om en behandling af naturen, som har medført mange miljøproblemer. I islam er tanken om Allahs enhed (muslimer tror på, at Allah er én udelelig guddom modsat de kristnes forestilling om den treenige Gud) og skabelsens helhed vigtig, og derfor skal mennesket holde sig på sin tildelte plads, som dog giver mulighed for at indtage en ledende position. Ifølge moderne, miljøbevidste muslimer er miljøproblemer altså et resultat af et brud med Allah. Mennesker skal forvalte Allahs skaberværk på en fornuftig måde, fordi alt må betragtes som værende hans ejendom. I hinduismen er der også en klar forestilling om, at det guddommelige styrer naturen, og at mennesker skal søge at leve i balance med naturen. Derfor er misbrug af naturen ikke i orden. Men samtidig ser hinduismen også livet her på Jorden som det, et menneske skal undgå at blive genfødt i. Man skal bryde med samsara den evige genfødsel. Tanken er dog, at frelse fra verden bedst opnås i en harmonisk verden, hvor naturen er i balance. Hinduisme er således kendetegnet ved panteisme. Det betyder, at det guddommelige eller måske snarere sandheden findes i alt i naturen, og således også i mennesket. I hinduismen ses dette i begreberne atman og brahman, som er det evige i mennesket og det evige i universet. Atman og brahman hænger uløseligt sammen. Naturreligioner Respekt for naturen er central i de fleste naturreligioner. Her ses mennesket ikke på samme måde som i verdensreligionerne (særligt jødedom, kristendom og islam) som det vigtigste væsen. Her er der derimod en idé om, at mennesket indgår på lige fod med andre dele af naturen. Disse religioner har altså et holistisk natursyn, det vil sige, at man ser alt i naturen inklusiv mennesket som en helhed. Eksempler på naturreligioner ses hos inuitter (eskimoer), aboriginere (australske indfødte) og prærieindianere i Amerika. Disse folk kæmper en kamp for at bevare deres naturområder, som de altid har været. Men samtidig har en del mennesker i Brahma er hinduismens skabergud. For at kunne holde styr på alt hvad der foregår i universet, har Brahma fire hoveder. Desværre ser man her kun tre af dem. 187

189 MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI Australsk aboriginer på et helligt sted. For aboriginere udgør naturen og det åndelige en helhed, dvs. naturen har en sjæl, og den skal man sørge for ikke at skade. OPGAVE S Læs Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident (arbejdsark 4). Giv en beskrivelse af, hvordan henholdsvis den røde og den hvide mand ser på naturen ifølge Høvding Seattle. Diskuter, hvad der er Høvding Seattles grundlæggende pointe. Vesten ladet sig inspirere af naturreligionernes tanker: Naturen er besjælet og derfor skal der passes på den. Miljøaktivister i Vesten har en forestilling om, at den industrialiserede verden er kommet ud af trit med naturen. Den har fjernet sig fra helheden og det ender galt, hvis ikke den finder tilbage. Hele den industrialiserede verdens tankegang skal altså ændres. Moderne miljøforkæmperes holdninger er ofte dannet ved en sammenblanding af østlige religioner (hinduisme og buddhisme) og naturreligioner. Begge steder finder miljøforkæmpere nemlig et holistisk verdensbillede, hvor menneske og natur er smeltet sammen til en helhed. I naturreligionerne ses naturen ofte som besjælet og derved værdifuld i sig selv. På den måde tager de afstand fra forestillingen om mennesket som hersker over naturen som især ses i kristendommens skabelsesberetning, hvor mennesket af Gud bliver givet retten til at herske. Et tydeligt eksempel på et holistisk verdensbillede, som blev brugt af mange miljøforkæmpere især i erne, er Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident. Denne tale kunne bruges i kampen mod det grådige, kapitalistiske, moderne samfund anført af den hvide mand, som jo satte profit over miljø. OPGAVE S Dyrs velfærd Dyr er vel bare dyr. De er til for vores skyld. Det er nok holdningen hos en del mennesker. Men der findes også mennesker, som bruger meget tid på at hjælpe forsømte dyr. Man kan endda opleve mennesker, der begynder at græde, når de ser dyr lide. Mennesker har på forskellig måde gjort sig til herre over dyrene. Det sker ved at lade dem arbejde for os, ved at spise dem eller ved at lade os underholde af dem. Men hvor langt kan vi tillade os at gå i forhold til dyr? En virkelig ligeværdig respekt for dyr ville vel medføre, at alle mennesker i fremtiden skulle være vegetarer. 188

190 Religionerne og dyr I Det gamle Testamente sætter Gud det første menneske, Adam, til at give dyrene navne. Det er altså tydeligt, at mennesket på en eller anden måde bestemmer over dyrene. Men samtidig er fortællingen om Noas Ark også et symbol på, at alle levende væsener skal respekteres, selvom de ikke umiddelbart er til gavn for mennesker. Derfor kom også farlige dyr med. Jøder mener, at dyr skal behandles ordentligt. Det er tanken, at mennesket og særligt jøden er udvalgt til at forvalte sin omverden. Gennem sin respekt for dyr kan mennesket Alle dyrene i Paradisets Have. Karma Begrebet karma handler om, at et menneskes gerninger er bestemmende for den næste genfødsel. 189

191 MENNESKE, NATUR OG TEKNOLOGI OPGAVE T Diskuter følgende spørgsmål: Er det i orden at træne dyr til cirkus og sport, så mennesker kan forlyste sig? Er det i orden at lade vilde dyr leve i fangenskab i ZOO, så mennesker kan komme og se på dem? Er det i orden, at mennesker investerer i kæledyr, som de hygger sig med indtil de ikke har tid til at passe dem mere? Hvor går grænsen mellem respekt for og udnyttelse af dyr? Begrund svarene. OPGAVE U Læs artiklen Vi lever længere takket være dyreforsøg (arbejdsark 5). Slå svære ord op i en ordbog og besvar følgende spørgsmål: Hvordan er forfatterens holdning til dyreforsøg? Er det i orden at påføre forsøgsdyr sygdomme for at udvikle medicin til mennesker? Er det i orden at udsætte dyr for nye behandlingsformer inden de prøves på mennesker? Er der nogen dyr, det er mere i orden at bruge end andre? vise sin respekt for Gud. I jødedommen er der i øvrigt særlige spiseregler. Der er noget mad, der er tilladt at spise. Og der er noget mad, der er forbudt at spise. Det er fx tilladt at spise køer, får, høns, ænder, duer, laks, ørred og foreller. Denne mad kaldes kosher, som betyder egnet. Derimod er det forbudt at spise grise, kaniner, heste, skaldyr, ål og rovfugle. Disse regler stammer fra Jahve og står i 3. Mosebog, kap. 11. I islam er dyr ofte karakteriseret som gode hjælpere for mennesker. Derfor skal de også behandles godt. Muslimer har også et særligt regelsæt for rene (halal) og urene (haram) dyr. Grise anses af muslimer som værende særdeles urene og må ikke spises. Hunden er også et beskidt dyr for muslimen, sandsynligvis fordi hundegalskab er udbredt i Mellemøsten. Både i jødedommen og islam er der særlige slagteregler. Blandt andet skærer jødiske og muslimske slagtere halsen over på dyret med et rent snit, hvorefter dyret forbløder. I forbindelse med slagtningen velsignes dyret. På den måde vises det, at man ærer dyret som Guds skabning. At slå dyr ihjel for sjov er ikke ærefuldt i disse religioner. Kristne mennesker er ikke underlagt særlige regler for deres omgang med dyr. Der er i kristendommen ikke nogen urene dyr, som mennesker ikke må have kontakt med. Derimod er det især i kristne lande, at mennesker har lavet særdeles effektive landbrug, hvor man masseproducerer dyr til slagtning. Måske som følge af forholdene for burhøns, tremmekalve, mink på minkfarme og forsøgsdyr er der i de seneste årtier vokset organisationer frem, som ønsker at give dyr nogle ordentlige forhold. I mange vestlige (og dermed kristne) lande er man altså på den ene side fremmedgjort over for dyr, samtidig med at man ønsker at give dem nogle rettigheder. Det sidste er nok et resultat af det første. I buddhismen er der en meget stor respekt for dyr. Det skyldes, at det giver dårlig karma at behandle andre levende væsener dårligt. Mange buddhister bliver af samme grund vegetarer, særligt munke, som ønsker at leve på den rigtige måde. OPGAVE T U 190

192 STIKORD Abort 81, 162, 175, 176 Assimilation 56 Ateisme 76, 121 Atman 32, 187 Befrielsesteologi 150 Begær 42, 96, 102, 103, 113, 114, 124, 137 Billedforbud Blasfemi Clash of Civilizations 45 David og Batseba 114 Djævelen (se også Satan ) , 117, 118, 144, 159 Djævelens Advokat 162, Dødshjælp 162, Dødskys 110, 111 Dødsstraf 162, Dødssynd 96, Elias Etik 165, 166 Fadervor 24, 89, 105 Folkekirke 9, 14, 47-50, 64, 77-89, 92, 95, 114, 123 Forelskelse , 108, 114, 132 Forræderi 110, 111 Fri vilje 119, 120 Frihed 37, 92, 117, 118, 152, 173 Fristelse 96, 97, 102, 106, 117, 120, 121, 124, 128, 131 Fundamentalisme 14, 45, 83 Genmanipulation 117, 183 Genopstandelse 139 Grundlov 76, 77, 85 Hedonisme 121 Hellig 4, 53, 54 Homoseksualitet 82, 83, 171 Hovmod 120, 123 Hybris 130, 131 Integration 41, 42, Intet 34 Job Kashmir 66-68, 71 Kloning 162, Krise 14-16, 57, 78, 132, 134, 161, 186 Krænkelse 12, 15, 36 Kulturmøde Kys 20, 100, 110, 111, 124 Kærlighed 98, 100, , 134, 136, 147, 148 Leibniz, Gottfried Wilhelm 135 Leicester 64, 65 Luther, Martin 24, 117, 123, 124, 171 Mad 11, 96, 118, 123, , 162, 178, 190 McWorld vs. Jihad 43, 44 Miljøproblemer Muhammedkrise Naturret 166, 167 Nordirland 51, Næstekærlighed 114, 125, 166 Ondskab 105, 135, 139, 141, 144, 149 Oplysningstiden 14, 74 Paulus 6, 7, 99, 112, 120, 171 Raël 182, 183 Reformation 22-24, 68, 77, 84, 125 Reinkarnation 136 Religionskritik 14, 72, 74, 75 Religionsmøde 47, 48, 64 Romeo og Julie , 109 Samvittighed 111, 125, 175 Satan (se også Djævelen ) 141, 144 Skilsmisse 109, 114, 125 Sygdom 42, 96, 132, 133, 148, 150, , 168, 175, 179 Synd 6, 7, 25, 106, 117, 118, 123, 150, 186 Syndebuk 36 Syndefald 11, 118 Tabu 9-11, 159 Teodice 136, 147 Teologiske retninger 80, 81, 150 Totem 33 Trossamfund 9, 77, 85-88, 95 Tsunami Undere 28, 74 Ytringsfrihed Ærefrygt 4

193 BILLEDLISTE Forside St. Veronica, Af Hans Memling. Olie på træ. Kress Collection, USA/Bridgeman Art Library Side 4 Fra Emblematica Sacra af Daniel Cramer. Georg Olms Verlag, 1993 Side 5 The Weather Project, Olafur Eliasson/billedkunst.dk. Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series)/ Polfoto/PA/Johnny Green Side 8 The Weather Project, Olafur Eliasson/billedkunst.dk. Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series)/ Foto Matt Williams: Side 10 Adam og Eva, Fernando Botero. Courtesy of Marlborough Gallery, New York. Olie på lærred. Privateje/Bridgeman Art Library Side 12 Scanpix/Allan Lundgren Side 13 Scanpix/Keld Navntoft Side 15 Polfoto/AP/Bagash Side 17 Scanpix/AGE/J. D. Dallet Side 18 øv. Dansen om guldkalven, ca Af Nicolas Poussin. National Gallery/Scanpix/AKG Side 18 n. Persisk miniature fra 1500-tallet. Scanpix/AKG/Werner Forman Side 19: Scanpix/Corbis Side 21 Den hellige treenighed, ca Af Andrei Rublev. Tempera på træ. Tretyakov Galleriet, Moskva/ Bridgeman Art Library Side 23 St. Veronica, Af Hans Memling. Olie på træ. Kress Collection, USA/Bridgeman Art Library Side 24 Polfoto/Bo Svane Side 25 tv. Isenheimer-alteret (midtersektion), Af Mathias Grunewald. Musee d Unterlinden, Colmar Side 25 th. Kristus som sejrherre over synd og død, Af Maerten van Heemskerck. Olie på træ. 172 x 131, Statens Museum for Kunst/ foto SMK Side 27 Elia, Af Ingvar Cronhammar. Skulpturen er gengivet med kunstnerens tilladelse. Foto Poul Ib Henriksen Side 29 Djævleuddrivelsen i Gerasa, ca Romersk loftsmaleri i St. Martin Zillis Kirken, Schweiz/Dagli Orti/The Art-Archive Side 31 Forside fra: På ekspedition i Bibelen. Det Danske Bibelselskab og M A G I C 2000 Side 32 Mosaik fra 1176/Gyldendal Side 33 R. M. Tillisch Side 34 La Danse, Af Henri Matisse. Olie på lærred Succession H. Matisse/ billedkunst. dk. Hermitage-museet, St. Petersborg/ Foto 1990, Scala, Firenze Side 37 Kopi af Davids tronstol i The Tall Cedars of Lebanon Room, George Washington Masonic Memorial, Alexandria, Virginia/ Alamy/S. Kuta Side 38 Scanpix/Helene Bagger Side 39 Polfoto/Jiri Rezac Side 41 Polfoto/ Sylvain Grandadam Side 44 tv. Polfoto/Michael Mottlau Side 44 th. Polfoto/AP/Disney/Ashman Side 45: Colonial Bastard, Af Martin Bigum. Olie på lærred, 215 x 280. Troels & Karin Jordansens Samling, England Side 46 Polfoto/AP/Antonelli Side 48 Polfoto/Magnus Møller Side 49 Scanpix/ Linda Henriksen Side 50 Polfoto/Martin Lehmann Side 51 Scanpix/Corbis/Dave Bartruff Side 52 Side 55 tv. Side 55 th. Side 57 Side 59 Side 61 Side 64 Side 65 Side 66 Side 69 Side 70 Side 73 øv. Side 73 n. Gyldendal Scanpix/Corbis/Reuters Polfoto/AP Polfoto/AP/Paolo CITO Ahmed-Nurani Krausen Polfoto/Claus Lunde Scanpix/Claus Bjørn Larsen Ben Ravilious/ Polfoto Polfoto/Paul Faith Polfoto/Peter Morrison Mathilde Foto CDanmark/Gyldendal Side 76 Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848, Side 78 Side 79 Side 81 Side 83 Side 84 Side 89 Side 90 Side 91 Side 92 Side 93 Side 94 Side 96 Side 97 Side 98 Side101 Side 103 Side 104 Side 107 Side 110 Side 111 Side 112 Side 113 Side 114 Side 115 Side 120 Side 122 Side 124 Side 125 Side 126 Side Af Constantin Hansen. Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Polfoto/Miriam Dalsgaard The Screaming Pope, Af Francis Bacon. Olie på lærred. The Francis Bacon Estate/billedkunst.dk. William Burden Collection, New York/Scanpix/AKG Polfoto/AP/Jasper Juinen Polfoto/Frare Davis Polfoto/Thomas Borberg Polfoto/Lars Skaaning Polfoto/Carsten Lauridsen ds. Scanpix/BAM/Marianne Grøndahl Thorkild Jensen Polfoto/Jan Grarup Frisko Is, Unilever A/S, Danmark Scanpix/BAM/Lisbeth Holten Romeo og Julie af Baz Luhrmann th Century Fox/ Polfoto/Cinetext Bildarchiv Polfoto/Topfoto/Ford Madox Brown The Devil s Advocate af Taylor Hackford Warner Bros./Monarchy/Kobal Coll/Brian Hamill ds./scanpix/corbis/sygma Tre scener fra Jesu fristelse. Tysk bog-ill. fra 14. årh./ Glasgow University Library, Scotland/Bridgeman Art Library De elskende, René Magritte/ billedkunst.dk. Olie på lærred. 54 x 73,4 cm. Richard S. Zeisler Coll., Museum of Modern Art, New York/Foto Scala, Firenze Judaskysset, ca Af Giotto di Bondone. Fresco. Scrovegnikapellet, Padua Shadows out of Hell, Af Rowena Morrill Who s Afraid of Virginia Woolf? Af Mike Nichols. 1966/Scanpix/Corbis/ Sunset Boulevard Polfoto/Botanica Bathsheba, Af Jean-Léon Gérôme/Sotheby s Uddrivelsen af Paradis, Tyrkisk miniature/art-archive/topkapi Museum, Istanbul De syv dødssynder, Otto Dix/billedkunst.dk. Olie på lærred. Staatsgalerie, Stuttgart/Scanpix/Corbis/Alinari Kopi af kalkmaleri i Tirsted Kirke, akvarel af J. Kornerup/Nationalmuseet John Rydahl Venus fra Milo. Græsk skulptur fra år f. Kr. Louvre, Paris/Gyldendal Grøntsagsgartneren eller: Sjov med grøntsager, Af Guiseppe Arcimboldo. Olie på træ. Museo Civico, Cremona/Scanpix/AKG/Pietro Baguzzi Side 129 Den sidste nadver, Af Leonardo da Vinci. Fresco i Santa Maria delle Grazie, Milano Side 133 Slavisk skrig Leif Sylvester Petersen/billedkunst.dk Side 134 Polfoto/Workbook Stock Side 137 Scanpix/Corbis/Wier Side 138 Gyldendal Side 139 Flagellanter, Farvelagt træsnit. Polfoto/Topfoto/Ann Ronan Picture Library Side 140 Kristus fald på vej til Golgatha Af Giovanni Domenico. Olie på lærred/ Pradomuseet, Madrid/Bridgeman Art Library Side 141 Jobs bog, udateret. Blyant og tusch på papir. Ejnar Nielsen/billedkunst.dk/Vejen Museum Side 145 Jesu fristelse i ørkenen, ca Af Juan de Flandes. Privateje/ Christie s Images /Bridgeman Art Library Side 146 Bag den store bølge ved Kanagawa, Af Katsushika Hokusai. Farvet træsnit/ Christie s Images/Scanpix/Corbis Side 149 Polfoto/AP/David Longstreath Side 151 Scanpix/Corbis/Bill Gentile Side 152 Polfoto/AP/Garcia Side 153 Scanpix/AFP/Rolando Gonzales Side 154 The Illness of John, Duke of Normandy. Træsnit fra 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library Side 157 Pest scene, Af Giovanni Baleison. Træsnit fra 1400tallet i Chapelle Saint- Clair/Polfoto/Topfoto/British Library Side 158 Polfoto/Jesper Nørgaard Sørensen Side 160 Uden titel. Af Ovartaci. Ovartaci-fonden/ Museet på Psykiatrisk Hospital i Risskov Side 163 Skabelsen, bogill Tryk fra Nürnberg. Af Anton Koberger Side 164 FOCI/SPL/David Gifford Side 165 øv. Hubble/ NASA Side 165 n. Gyldendal Side 166 øv. Polfoto/Vikram Kumar Side 166 n. Scanpix/Corbis/Davis Robbins Side 168 Polfoto/AP/Virginia Dept. of Corrections Side 169 Kain og Abel. Fra bogen: Speculum Humane Salvationis tallet/Polfoto/ Topfoto/British Library Side 170 Dødsleje, Af Olivia Holm-Møller Side 172 Halshugning fra bogen: Croniques de France ou de St. Denis. 1400tallet/Polfoto/Topfoto/British Library Side 174 Henrettelsen af Kejser Maximilian af Mexico, Af Edouard Manet Olie på lærred/scanpix/corbis/alinari Side 176 Scanpix/Corbis/James Leynse Side 178 Scanpix/Masterfile/Frymire Side 179 n. Scanpix/Corbis/Najlah Feanny Side 181 Kylie in A Number. Af Jake & Dinos Chapman. Fiberglas, harpiks, farve, paryk, sko/gagosian Gallery, New York/ Bent Ryberg Side 183 Polfoto/AFP/Clonaid Side187 Scanpix/Corbis/L. Hebberd Side 188 Scanpix/Corbis/John van Hasselt Side189 Edens Have, Af Jacob Bouttats. Olie på lærred. Privateje/ Gavin Graham Gallery, London/Bridgeman Art Library