HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Hit med historien, grundbog 8. kl. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 HIT ME D HISTORIE N!

3 hit med historien! Grundbog til 8. klasse 1. udgave, 3. oplag 2006 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen Forlagsredaktion: Marianne Harboe Grafisk tilrettelæggelse og figurer: Erik Hjørne Kort: Steen Frimodt Omslag: Louise Eldam Phillipsen Teksten er sat med Bembo og The Mix Trykt hos Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2007 ISBN (ISBN-10: ) Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem undervisningsministeriet og Copy-Dan. om hit med historien! Hit med Historien! er et grundbogssystem til historieundervisningen på klassetrin. Det kan anvendes i såvel fagdelt undervisning som i tværfaglige forløb. Systemet består af gennemillustrerede grundbøger med tilhørende arbejdsbøger, lærerens bøger samt supplerende internetbaseret materiale. Fra 5. klassetrin udgives lærerens bøger samt arbejdsbøger samlet som ressourcebøger. Hver grundbog omhandler 3-7 emner og flere tværgående temaer. Systemet har sin egen hjemmeside på

4 Jens Aage Poulsen HIT MED HISTORIEN! Grundbog til 8. klasse Gyldendal

5 I N DHOLD KUNSTEN FORTÆLLER Historikere bruger ofte fund og tekster, når de skal finde ud af, hvordan det var i gamle dage. Men kunsten, menneskers billeder og skulpturer, fortæller noget om samfundet, livet, religionen, hvad man anså for at være rigtigt og forkert osv. SIDE 6 IND I DE VOK SNES R ÆKKER? De fleste store børn i Danmark bliver konfirmeret, når de går i 7. eller 8. klasse. Konfirmationen er mest en festdag, hvor man får masser af gaver. Sådan har det ikke altid været. I tidens løb har konfirmationen og dens betydning ændret sig meget. SIDE 30 UNGDOMMENS KULTURER For et par hundrede år siden var man enten barn eller voksen. Ungdommen som en særlig periode i livet eksisterede ikke. Efterhånden opstod ungdommen som en fase mellem barndom og voksenliv. SIDE 46 4 H I T M E D H I S T O R I E N!

6 FOLK OG FÆDREL AND Man taler om danskhed, dansk kultur og dansk national identitet. Den udviklede sig især i løbet af 1800-tallet gennem en række dramatiske begivenheder. SIDE 68 KORSTOG I middelalderen dræbte kristne krigere hundredtusinder af mænd, kvinder og børn blot fordi de havde en anden tro. Krigene blev kaldt korstog. De kristne mente, at det var retfærdigt og i overensstemmelse med Guds vilje at føre en brutal krig mod ikke-kristne folk. SIDE 102 DEN KOLDE KRIG I ca. 40 år fra slutningen af 1940 erne til slutningen af 1980 erne frygtede verden, at der udbrød en altødelæggende atomkrig mellem supermagterne USA og Sovjetunionen. SIDE 120 REGISTER BOGENS ILLUSTR ATIONER I N D H O L D 5

7 Når historikere prøver at finde ud af, hvordan folk har levet, eller hvad der skete i en bestemt periode, bruger de skriftlige kilder og fund fx redskaber. Men også kunsten, menneskers billeder og skulpturer, fortæller noget om samfundet, livet, religionen, hvad man anså for at være rigtigt og forkert osv. H I T M E D H I S T O R I E N!

8 Kunsten fortæller Mennesker og billeder Mennesker har altid brugt billeder og skulpturer til at udtrykke sig. For år siden malede Cro-Magnon-mennesker billeder af dyr og jagtscener på væggene i klippehuler. Man ved ikke, hvorfor billederne blev malet. Måske troede man, at når man malede billederne, ville guder og ånder sørge for jagtlykken. Måske var det for at illustrere fortællinger om dyr, de havde jaget. I Sydsverige, Norge og på Bornholm har man fundet et stort antal helleristninger. Det er billedtegn, som blev hugget ned i klipper i bronzealderen, dvs. for år siden. Mange billedelementer går igen på helleristningerne. Man kan fx genkende skibe, soltegn og mænd med våben og erigerede penisser. I tidens løb har forskerne tolket helleristningerne forskelligt. De fleste er dog enige om, at helleristningerne er religiøse og fortæller om bronzealderens tro. Indtil for 500 år siden fortalte billeder og skulpturer ofte om religion. Men de kunne også blive fremstillet for at vise ejermandens magt. Det gælder fx den store Jellingesten, som Harald Blåtand fik udhugget med billeder og runer omkring 960. Kunst fra tallet fortæller som regel om de kongelige, adelen og andre velhavende. Først fra midten af 1800-tallet kom kunsten også til at handle om almindelige mennesker. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 7

9 n Hulemaleri lavet af Cro-Magnon-mennesket. Cro-Magnon-mennesket er det moderne menneskes stamfar. Det dukkede op i Europa for år siden. Navnet kommer fra stedet i det sydvestlige Frankrig, hvor man fandt skeletrester i n I 1908 fandt man i den østrigske by Willendorf denne ca. 11 cm høje stenskulptur. Den fik straks navnet Venus fra Willendorf. Skulpturen er fremstillet for ca år siden. Hvis det var tidens kvindeideal, er det langt fra nutidens. Dengang var levevilkårene barske, og ofte var der mangel på mad. For at kunne overleve graviditeten og føde levedygtige børn var det måske nødvendigt, at kvinderne havde sul på kroppen. n Helleristningerne er billedtegn, som er hugget ned i klipper. I Norge og Sverige er felter med helleristninger ofte på mere end 100 m 2. j Harald Blåtand var konge midt i 900-tallet. Omkring 960 rejste han en runesten til minde om sine forældre dronning Tyra og kong Gorm. Med runestenen ville han også prale med sine egne bedrifter. På stenen kan man læse, at Harald samlede Danmark, erobrede Norge og gjorde danskerne kristne. 8 H I T M E D H I S T O R I E N!

10 Kirkens billeder Især på landet er mange kirker fra tallet. Dengang blev der bygget omkring kirker i Danmark. De fleste blev opført af tilhuggede sten. Indvendigt er væggene ofte hvide. I middelalderen var kirkerne udsmykket med kalkmalerier, dvs. billeder, som blev udført med fugtigt og farvet kalkpuds direkte på vægge, hvælvinger og loft. I mange kirker kan man stadig se rester af middelalderens kalkmalerier. De fleste er dog forsvundet. Man ved sjældent, hvem der udførte kalkmalerierne. I dag sætter en kunstner sit navn på sit værk. En kunstner betragtes med ærbødighed som en person, der er noget specielt, fordi han eller hun har særlige evner til at udtrykke sig. I middelalderen var det at lave billeder et håndværk på linje med andre håndværk. Middelalderens lærde talte r Den velhavende sjællandske stormand Asser Rig (død ca. 1150) byggede Fjenneslev Kirke i begyndelsen af 1100-tallet. Asser Rigs sønner ønskede, at eftertiden skulle vide, at deres far havde bygget kirken. Derfor fik de en kalkmaler til at udsmykke kirken med dette motiv. Asser Rig rækker en model af kirken frem mod Guds hånd, der ses øverst til højre. Bag Asser Rig står hans hustru Inge, der giver Gud en snoet guldring. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 9

11 om de syv kunster, som krævede særlige egenskaber. De tre første handlede om sprog: grammatik, retorik (kunsten at udtrykke sig i tale og på skrift) og dialektik (diskussionskunst). De sidste fire var astronomi, geometri, aritmetik og musik. At fremstille billeder var håndens arbejde og krævede ikke åndelige evner, mente man. Dengang var det kun en lille elite af stormænd og kirkens folk, som kunne læse og skrive. Det store flertal var analfabeter. De kunne se og forstå billeder. Tekst blev derfor anset for at være vigtigere og fornemmere end billeder. Kirkens bygherre måske en stormand betalte en kalkmaler og hans svende for at udsmykke kirken. Som andre håndværkere, der deltog i kirkebyggeriet, var kalkmaleren og hans værksted ofte ukendt. Derimod kunne bygherren sørge for, at han selv ville blive husket. Således fik stormanden Anders Smed denne indskrift i Vordingborg Kirke omkring 1465: Anders Smed lod disse hvælvinger male og hvælve (reparerede loftet), bed for ham til Gud. Hver kalkmaler arbejdede ikke helt på samme måde. De havde hver deres teknik og stil. Derfor kan forskerne se, at en række kirker var udført af den samme kalkmaler. Således taler man om Elmelundemesteren, der ud over Elmelunde Kirke udsmykkede flere andre kirker på Møn i slutningen af tallet. Billeders magt Nogle af kirkens folk mente ikke, at der skulle være billeder i kirken. Den magtfulde abbed (klosterleder) Bernhard af Clairvaux ( ) skrev, at menigheden var mere optaget af billederne end af det, præsten sagde. Pave Gregor 10. ( ), skal have sagt følgende: billeder synes at bevæge sindet mere end beskrivelser. Ædle bedrifter placeret foran øjet i malerier synes at finde sted her og nu. Hvorimod dåden (handlingen) i beskrivelsen allerede har fundet sted, som det var et rygte, og det påvirker sindet mindre, når det skal genopfriskes i hukommelsen. Derfor er det, at vi i kirkerne har mindre ærbødighed over for bøgerne end over for billederne. 10 H I T M E D H I S T O R I E N!

12 j Kalkmaleriet fra Fanefjord Kirke på Møn fra slutningen af 1400-tallet illustrerer Bibelens historie om barnemordet i Betlehem. Til venstre hænger en mand i et træ. Det skal forestille Judas. Efter han havde forrådt Jesus, begik han selvmord. Motiverne Som nævnt kunne de færreste læse og skrive i middelalderen. Kalkmalerierne var billedserier, som viste menigheden, hvad der var den rigtige kristne lære og hvad der skete, hvis man ikke levede et kristent liv. Under messen kunne præsten pege på et motiv for at illustrere, hvad han sagde. De ældste kalkmalerier i Danmark virker lidt stive. De blev malet efter et fast skema med brug af bestemte symboler. Senere især i og 1500-tallet blev motiverne mere livlige. Mange kalkmalerier illustrerer historier fra Bibelen. Men personerne på kalkma- j Kalkmaleriet fra Elmelund Kirke på Møn fra slutningen af 1400-tallet. Djævle fører de døde ind i helvedes gab. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 11

13 lerierne har tøj og redskaber fra middelalderen. I middelalderen mente man ikke, at der skete en udvikling og forandring. Man var overbevist om, at Gud havde skabt livet på Jorden. Mennesker og samfund ville stort set være uforandret indtil Dommedag. Nogle kalkmalerier var andagtsbilleder, som folk bad ved. Det kunne være billeder af Jomfru Maria eller en helgen. Andre kalkmalerier var såkaldte smertensmænd. Ved at bede en bestemt bøn foran dem, slap man af med sin hoved-, mave-, tandpine eller andre sygdomme. Andre billeder var advarsler om det onde. Derfor vrimler kalkmalerierne med djævle og ulykker, de kunne gøre. r Kalkmaleriet fra Keldby Kirke på Møn fra omkring 1500 minder om en tegneserie. Til venstre for den korsfæstede Jesus beder en fattig mand og til højre en rig mand. Stregerne fra den fattiges mund går til Jesu sår. Den fattige er altså ærligt optaget af Jesu lidelser. Han er from og tættere på at blive frelst end den rige. Ganske vist beder den rige mand, men stregerne viser, at han er mere optaget af sine rigdomme. 12 H I T M E D H I S T O R I E N!

14 Ud med kalkmalerierne I sidste del af middelalderen begyndte nogle gejstlige (kirkens folk) at stille spørgsmål til den katolske kirke. Kritikken var ofte rettet mod paven og hans eneret på at bestemme, hvad der var den sande kristne lære. Kun Bibelen indeholdt sandheden, mente kritikkerne. Omkring 1520 førte den tyske munk Martin Luthers kritik af paven til, at kirken blev splittet. En ny kristen retning opstod: den evangelisk-lutherske eller blot den protestantiske, fordi det var en protest mod den katolske kirke. Den protestantiske tro vandt især udbredelse i Nordeuropa. I 1536 bestemte den danske konge, at den evangelisk-lutherske kirke skulle være den eneste lovlige, og han udnævnte sig selv til kirkens overhoved. Bibelens ord var det vigtigste i den evangelisklutherske kirke. Menigheden skulle koncentrere sig om præstens oplæsning af tekster fra Biblen og hans prædiken. Alt overflødigt som altre for helgener, skulpturer og billeder forstyrrede menighedens koncentration og skulle ud af kirken. De fleste kalkmalerier blev derfor kalket over. I de følgende århundreder n Kalkmaleri i Smørum Kirke på Sjælland fra begyndelsen af 1500-tallet. Langt fra alle syntes, at et sådant billede hørte til i en kirke. glemte man kalkmalerierne. Når kirkerne skulle repareres eller bygges om, kunne de dukke op under de efterhånden mange lag kalk. Mange motiver blev anset for at være uartige. De blev kalket over igen eller hugget ned. I slutningen af tallet blev historikere interesseret i kalkmalerierne. Men først i løbet af tallet begyndte man for alvor at frilægge og restaurere resterne af kalkmalerierne. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 13

15 Magtens billeder Efter Reformationen i 1536 overtog staten, dvs. kongemagten, kirkens enorme rigdomme. Som andre konger og fyrster i Europa i tallet ville den danske konge vise sin magt og rigdom ved at opføre slotte og andre bygningsværker. Udsmykningen tog den tids bedste kunstnere sig af. Man kalder tidens strømning inden for arkitektur og billedkunst for renæssance. Den opstod i Norditalien i tallet og bredte sig efterhånden til resten af Europa. Med tiden ændrede stilen sig. Dansk byggeri og billedkunst blev især inspireret af den hollandske og franske renæssancestil. Christian 4. fik opført en række slotte og andre bygninger, fx Tøjhuset, Børsen, Rundetårn og Rosenborg. De fleste er i hollandsk renæssancestil. Kongen satte ofte selv sit personlige præg på bygningernes udformning. Bl.a. er Børsens snoede tårn kongens opfindelse. f Hesselagergård blev opført i 1530 erne. Gavlens symmetri er tydelig. Ligevægten og harmonien holdes af forbygningen til venstre og det lille tårn til højre. Hesselagergård er et af de få eksempler på inspiration fra italiensk renæssance. Det ses på den enkle stil, der tydeligt adskiller sig fra fx Kronborg og Rosenborg. 14 H I T M E D H I S T O R I E N!

16 n Kronborg er et af de mest fornemme renæssanceslotte i Nordeuropa. Frederik 2. ( ) ombyggede i årene den gamle borg til et slot efter fransk og hollandsk renæssancestil. I 1629 brændte slottet. Christian 4. ( ) fik det genopbygget. Christian 4. hører til de mest kendte konger i Danmarkshistorien. Det skyldes især hans mange byggerier. På kongens samtid var man ikke så begejstret. Byggerierne kostede enorme summer, og da kongen fik Danmark involveret i flere krige, som han tabte, var statskassen efterhånden tømt. Fra Christian 4.s tid findes der adskillige malerier af kon- Ren æssancen Renæssancen er betegnelsen på en historisk periode. Renæssancen begyndte i Norditalien i 1300-tallet. I de følgende århundreder bredte den sig mod Nordeuropa. Renæssance betyder genfødsel eller genoptagelse. Og det, som skulle genoptages, var kunst, arkitektur og filosofi fra oldtidens Grækenland og Rom. Man ville dog ikke blot overtage oldtidens kultur, men udvikle den. I renæssancen var man optaget af det enkelte menneske og dets muligheder. Derfor blev det vigtigt for kunstnerne at gengive personerne på malerier og i skulpturer, som de faktisk så ud. Når man i middelalderen lavede et billede af fx en konge, lagde man vægt på at vise magtsymboler som krone og scepter. Portrætligheden var ikke vigtig. Et andet kendetegn ved renæssancens billeder er, at man fandt ud af at bruge perspektivet, så billederne fik dybde. I middelalderen blev folk, der var gode til at male billeder og lave skulpturer, betragtet som håndværkere. I løbet af renæssancen fik de status som skabende kunstnere på linje med fx digterne. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 15

17 gen og medlemmer af hans familier. Portrætligheden er stor. Samtidig er der gjort meget ud af, at billederne skal vise Christian 4. som en magtfuld konge. De fleste billeder er malet af hollandske eller tyske kunstnere. Måske var de danske ikke dygtige nok. Kongens smag dannede mode. Adelen og velhavende borgere fik også udført selvportrætter og billeder af deres familier. Fra renæssancen findes stort set ikke billeder af bønder og andre almindelige mennesker, og hvordan de levede. Det skyldes selvfølgelig, dels at de ikke selv havde råd til at betale for et maleri, og dels at dengang blev almindelige mennesker ikke regnet for noget. n Maleriet af Christian 4. er malet af den hollandske kunstner Pieter Isaacsz omkring På det tidspunkt var kongen 35 år og på toppen af sin karriere. Han udstråler kraft og styrke. Måske skyldes det hans sejre over den svenske konge i den såkaldte Kalmarkrig ( ). Christian 4. har hånden på sværdets skæfte som tegn på, at han er klar til at forsvare landet. Bag kronen er hans kommandostav og hjelm. Han står selv i spidsen for landets forsvar. Den røde silke, der hænger til venstre for og over kongen, skal fremhæve kongen som noget særligt. j Kobberstikket fra omkring 1470 hedder Julenat. Dybden i billedet er lavet ved hjælp af centralperspektivet. Hvis man forlænger linjerne, der går ind i billedet, mødes de i et bestemt punkt, som kaldes forsvindingspunktet. 16 H I T M E D H I S T O R I E N!

18 n Den hollandske Karel van Mander malede dette maleri af den 66-årige Christian 4. til hest i På det tidspunkt var det på mode for konger at lade sig afbilde til hest eller endnu bedre: at få fremstillet en rytterstatue. I 1620 erne fik Christian 4. mod Rigsrådets ønske Danmark indblandet i de europæiske Tredive årskrige ( ). Jylland blev besat af fremmede tropper, som hærgede landsdelen. Det lykkedes kongen at slutte fred uden at skulle afgive landområder. I de følgende år fortsatte Christian 4. med at bruge enorme summer på byggeri og oprustning af hær og flåde. Så det var et fattigt land, han herskede over i 1640 erne. Christian 4. indså, at han ikke havde råd til en rytterstatue. Derfor nøjedes han med Manders billede. Den ældre og overvægtige konge virker komisk med draget sværd og pistolen klar. Krigsscenen i baggrunden viser, at han stadig er hærfører. Det skal sikkert forestille, at Christian 4. leder et slag mod svenskerne. Og det blev til virkelighed måske før kongen havde forestillet sig. I december 1643 udbrød den såkaldte Torstensonfejde. Igen blev Jylland besat. Denne gang af svenske tropper. Ved fredsslutningen i 1645 måtte Christian 4. afgive Halland i 30 år, Gotland, Øsel og dele af Norge. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 17

19 Romantik og guldalder Sidste halvdel af og hele 1700-tallet kaldes ofte oplysningstiden. Filosofferne mente, at mennesket ved hjælp af sin fornuft kunne finde ud af alt. Mennesket blev set i modsætning til naturen. Ved hjælp af tekniske løsninger kunne mennesket overvinde eller tæmme naturen, hævdede filosofferne. Under Den Franske Revolution ( ) forsøgte man ligefrem at afskaffe kristendommen og i stedet dyrke fornuften. Således blev den berømte katedral Notre Dame i Paris omdøbt til Fornuftens Tempel. I de første årtier af tallet opstod en kulturel strømning, der var en reaktion på dyrkelsen af fornuft og viden. I stedet lagde man vægt på følelser og drømme. I kunsten blev det vigtigt at bruge og gengive stemninger og naturen. Denne strømning kalder man for romantikken. Motiver med hav, skrænter, bjerge og skove blev almindelige. Når kunstnerne malede noget, der var skabt af mennesker, var det ofte noget gammelt. Derfor r J. Th. Lundbyes billede En kostald i en bondegård er fra Billedet udtrykker ro, tryghed og harmoni. Fra staldens halvmørke ser man ud gennem døren til naturen. Sådan kunne en kostald i 1840 erne se ud. Men billedet giver typisk for tiden et romantiseret indtryk af livet på landet. Køerne er velnærede og ikke magre, som kreaturerne ofte var. Man fornemmer ikke stanken. Og hvor er den forslidte bonde og hans karl? 18 H I T M E D H I S T O R I E N!

20 blev det populært at rejse til Rom og bruge ruiner fra Romerriget som motiv. Der kunne dog være mennesker på billederne. Men så var de som regel små i forhold til miljøet. For naturen var vigtigst. Når kunstnerne malede personer, fx kongefamilien, de adelige og andre velhavende borgere, blev de ofte afbildet i naturen eller i det mindste ved en dør eller et vindue, så man kunne se ud i naturen. Romantikken blomstrede i Danmark. Fra den tid kender man berømte digtere som Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen og en række billedkunstnere som Bertel Thorvaldsen, Christen Købke og mange andre. De mange kunstnere og digtere er grunden til, at perioden også kaldes guldalderen. For hovedparten af befolkningen var der dog ikke meget guldalder over tiden. Landet var fattigt. I 1813 gik n J.C. Dahl malede Broen over Tryggevælde Å i Det trækker op til uvejr. Himlen bliver mørk, og blæsten har skabt bølger på åen. En vogn kører over broen. Kusken er ved at slå paraplyen op for at beskytte sig mod regnen. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 19

21 den danske stat endda fallit, bl.a. fordi kongen havde fået landet blandet ind i Napoleonskrigene. Mange mennesker levede under kummerlige forhold. Men at skildre, hvordan almindelige mennesker havde det, var stadig ikke noget, billedkunstnerne interesserede sig for at vise. Folket i kunsten Med få undtagelser var det som nævnt sjældent, at kunstnere af bildede almindelige mennesker og deres dagligliv. Det ændrede sig i sidste halvdel af 1800-tallet. Den større interesse for bønder og arbejdere hang sammen med, at enevælden blev afskaffet, og Danmark fik et demokratisk styre i Der var også partier og foreninger, der arbejdede for at ændre samfundet, så forholdene for de fattigere dele af befolkningen blev forbedret. En del forfattere og billedkunstnere blev interesseret i at finde motiver fra dagligdagen, som de søgte at fremstille så realistisk som muligt. Den stilart omtales ofte som realisme eller naturalisme. Andre ønskede at ændre samfundet, så det blev mere retfærdigt. De skrev noveller og romaner eller lavede billeder af uretfærdigheden og de hårde livsbetingelser, som en stor del af befolkningen var underlagt. Forfatternes og billedkunstnernes sympati med de dårligst stillede var tydelig. Denne stilart kaldes for socialrealisme. r I løbet af 1800-tallet blev det over hele Europa almindeligt at tale om en nation som det vigtigste fællesskab. En nation var et folk, der havde et fælles sprog, en fælles kultur og historie. Og en nation skulle helst have en stat et fædreland, som man holdt af. De varme følelser for fædrelandet og de øvrige medlemmer af nationen kaldes nationalfølelse. Også i Danmark blomstrede nationalfølelsen, som bl.a. kom til udtryk i kunsten. Her er det Elisabeth Jerichau-Baumanns billede Danmark fra H I T M E D H I S T O R I E N!

22 j Peter Hansen ( ) lavede et stort antal realistiske malerier, der fortalte om dagligdagen omkring Billedet Legende børn. Engehave Plads er fra j Et eksempel på socialrealistisk kunst er Hans Andersen Brendekildes ( ) Udslidt fra En stor del af befolkningen var landarbejdere. Der var ingen grænser for, hvor hårdt og hvor længe de måtte arbejde. Mange arbejdede fra 7-9- årsalderen. Som 40-årige kunne de være nedslidte og dø, som manden på billedet. Konen skriger af sorg ud over den tomme mark. Hvem skal hjælpe hende og børnene, når manden er død? j Erik Henningsen ( ) malede flere socialrealistiske billeder. Her er det Sat ud fra Arbejdsløsheden var høj i slutningen af 1800-tallet især om vinteren. Kunne man ikke betale sin husleje, blev man smidt ud. Den stakkels familie med de få ejendele har ingen steder at gå hen. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 21

23 Nye stilarter Fotografiapparatet blev udviklet i slutningen af 1800-tallet. Få år senere kom filmapparatet. De gengav virkeligheden, som den var. Derfor forsvandt naturalisme og socialrealisme stort set fra billedkunsten. I stedet begyndte billedkunstnerne at finde andre måder at udtrykke sig på. I løbet af 1900-tallet opstod der mange forskellige stilarter. Her kan du læse om nogle af de vigtigste. Mange mennesker brød sig ikke om den nye kunst. De mente og nogle mener stadig, at det kun var rigtig kunst, hvis billedet forestillede noget fra virkeligheden. Men uanset stilart fortæller kunsten historie. Den vil påvirke, udfordre og måske provokere folk til at tænke over livet og meningen med det. Kubisme I begyndelsen af 1900-tallet udviklede kunstnerne Pablo Picasso og Georges Braque en ny malerteknik kaldet kubisme. De søgte efter det ægte kunstneriske udtryk, der skulle komme fra hjertet. Der blev søgt inspiration i afrikanske masker. Dengang mente man, at folk i Afrika var primitive, og derfor var deres kunst mere oprindelig og ægte end de fornuftige europæeres. Desuden skulle maleri være opbygget af grundlæggende geometriske former: terninger, cylindre, kegler og kugler. Endelig skulle motivet fremstilles, som om man så det fra flere vinkler samtidig. Efterhånden ændrede de kubistiske kunstnere deres udtryk. Bl.a. begyndte nogle at bruge fx pap, træstumper og blikdåser i stedet for at male geometriske former. n Pablo Picassos ( ) Kvinderne fra Avignon fra 1907 er et tidligt eksempel på kubistisk kunst. Ansigterne er tydeligt inspireret af afrikanske masker. n Den danske kunstner Wilhelm Lundstrøm ( ) eksperimenterede med kubismen. Her er det hans billede Det andet bud fra 1918, der er fremstillet af malede træstumper. 22 H I T M E D H I S T O R I E N!

24 Ekspressionisme Denne kunstretning opstod også tidligt i 1900-tallet og blev især udbredt i Nordeuropa. Kunstnerne ønskede at give udtryk (engelsk: ekspression) for deres følelser. Ekspressionistiske billeder er derfor ofte malet med voldsomme penselstrøg og med stærke farver. I mange ekspressionistiske billeder kan man se, hvad figurerne forestiller. Men nogle kunstnere eksperimenterede også med abstrakt ekspressionisme. Dvs. at billederne ikke skulle forestille noget genkendeligt. Surrealisme Surrealisme er navnet på en kunstnerisk bevægelse, der opstod i begyndelsen af 1920 erne. Ordet kommer af surreel, som betyder overvirkelig. Surrealisterne mente, at mennesket var fanget i virkeligheden. Ens psyke rummede meget mere, det underbevidste, som fornuften søgte at fortrænge. Den tids psykologi, psykoanalysen, var også meget optaget af at finde ud af menneskets underbevidsthed. På den måde kunne man behandle psykiske lidelser, mente man. Psykologerne mente, at de gennem hypnose og drømmetydning kunne tolke psykens dybere lag. De surrealistiske kunstnere var inspireret af psykoanlaysen. I drømme kan alt ske. Og de surrealistiske billeder rummede sære væsener og underlige ting og landskaber. Ud over at lave kunst mente surrealisterne også, at man ved at gøre sig fri af en begrænsende realisme kunne lave et bedre samfund. n Emil Noldes ( ) ekspressionistiske billede Maskestilleben fra n Den danske surrealistiske kunstner Wilhelm Freddie ( ) lavede i 1936 skulpturen Sex-paralysappeal. Dengang syntes politiet, at skulpturen var så fræk, at den ikke måtte vises offentligt. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 23

25 Abstrakt eller konkret kunst De fleste billeder forestillede noget, eller der var genkendelige elementer fra virkeligheden. Abstrakt kunst er billeder, hvor kunstneren ikke har søgt at male noget genkendeligt. Et billede er altså blot et billede og skal ikke forestille noget. Netop derfor kan det være inspirerende og sætte tanker i gang hos tilskueren. Abstrakt kunst dækker over mange forskellige kunstneriske bevægelser og retninger, der udviklede sig især i sidste halvdel af 1900-tallet. Provokerende kunst Mange bliver provokeret af abstrakt kunst alene fordi de ikke kan se, hvad billedet eller skulpturen forestiller. Det sker også, at kunstnerne direkte søger at udfordre eller provokere. I protest mod Vietnamkrigen slagtede og parterede kunstneren Bjørn Nørgaard i 1970 en hest. Delene blev fordelt i 112 syltetøjsglas. Dengang vakte Bjørn Nørgaard aktion stor opmærksomhed. I dag kan den såkaldte Hesteofring ses på Aros, Århus Kunstmuseum. I 2000 udstillede kunstneren Marco Evaristti ti levende guldfisk i nogle blendere på Trapholt Kunstmuseum i Kolding. Blenderne var sat til kontakter, så de besøgende kunne vælge, om de ville tænde dem eller ej. En dag tændte en besøgende en blender, og to guldfisk blev hakket til døde. Selve udstillingen og især drabene på fiskene skabte en voldsom debat. n Richard Mortensen ( ) er en af de mange danske kunstnere, der har arbejdet med abstrakt kunst. Her er det maleriet Øst-vest fra Når du har læst om Den Kolde Krig (side ), kan du overveje, hvad Richard Mortensen vil fortælle med billedet. n Installationen på Trapholt med nogle af blenderne med guldfisk. 24 H I T M E D H I S T O R I E N!

26 Kunsten i styrets tjeneste I 1933 kom Hitler og nazisterne til magten i Tyskland. Hitler ville gøre tyskerne til gode nationalsocialister, der ville gøre alt for Føreren, Folket og Fædrelandet. Der blev indført censur, så aviser, radio og film arbejdede for nazisterne og ikke fortalte noget kritisk om dem. Også kunsten blev censureret. Nogle kunstnere og deres malerier og skulpturer blev betegnet som entartet, der betyder vanartet eller degenereret. Alle jødiske kunstnere blev automatisk betegnet som entartet. Men også tyske kunstnere, der malede i en ekspressionistisk eller en anden stil, som Hitler ikke brød sig om, faldt i unåde. Deres kunstværker blev fjernet fra museer og gallerier, og adskillige kunstnere blev sendt i koncentrationslejr. I 1937 lavede nazisterne en udstilling om entartet kunst. Folk skulle se, hvor afskyelig og samfundsnedbrydende den slags kunst var. I stedet skulle de lære at sætte pris på kunst, som viste arbejdsomme og flittige tyskere, eller som fortalte om Tysklands storslåede historie. n Den verdensberømte ekspressionistiske kunstner Paul Klee ( ) malede Rundt om fisken (Um die Fish) i Nazisterne havde taget hele 17 af Klees malerier med på deres udstilling om entartet kunst. n Den tyske kunstner Leopold Schmutzler ( ) malede i 1930 erne billedet Unge bondepiger vender hjem fra markarbejde. Malerier af unge, sunde, arbejdsomme og glade tyskere var noget, der faldt i nazisternes smag. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 25

27 Kunsten mod krigen Kunstværker kan få en symbolsk betydning, som kunstneren slet ikke havde forestillet sig. Et eksempel er Den lille Havfrue ved Langelinie. Kunstneren Edvard Eriksen var inspireret af H.C. Andersens eventyr, da han lavede den kun 1,25 m høje skulptur i Han drømte ikke om, at den i de følgende årtier blev et verdenskendt symbol for Danmark. Pablo Picassos Guernica fra 1937 er et andet eksempel på kunst, som har fået en anden betydning, end den kunstneren havde tænkt sig. I eftertiden er det blevet det mest markante kunstneriske udtryk for protest mod krigen og dens overgreb på civilbefolkningen. Guernica er en by i Baskerlandet i det nordlige Spanien. Fra 1936 til 1939 var Spanien hærget af en blodig borgerkrig mellem regeringen og højreorienterede oprørere, der blev ledet af den fascistiske general Franco. Det nazistiske Tyskland hjalp Franco. En forårsdag dukkede tyske bombemaskiner og jagerfly pludselig op over Guernica. I tre timer regnede bomberne uophørligt over byen. Jagerflyene skød efter folk, som forsøgte at bringe sig i sikkerhed. Bagefter var byen udslettet, og mennesker, dvs. hovedparten af indbyggerne, var dræbt. Omverdenen var rystet. Guernica spillede ingen militær rolle i borgerkrigen, og et sådant terrorangreb mod civilbefolkningen havde man ikke set før i historien. r Den sønderbombede by Guernica efter tyskernes angreb. 26 H I T M E D H I S T O R I E N!

28 Picassos Guernica Før angrebet var den verdensberømte spanske kunstner Pablo Picasso rejst til Paris. Her skulle der være en verdensudstilling, og den spanske regering havde bestilt ham til at udsmykke den spanske pavillon. Da Picasso hørte om Guernicas ødelæggelse, blev han forfærdet. Men det gav ham også motivet til udsmykningen. I ti dage arbejdede han næsten døgnet rundt med skitser til et stort maleri, og efter 1½ måneds arbejde var det 3,5 m høje og 7,8 m lange maleri Guernica færdigt. Efter verdensudstillingen blev Guernica udstillet på flere store kunstmuseer i Europa. Bagefter skulle det til Spanien, hvor det skulle indgå i en permanent udstilling. Men det nægtede Picasso. For i 1939 sejrede general Franco i borgerkrigen og blev landets diktator. I stedet blev billedet udstillet på et museum for moderne kunst i New York. Først efter Francos død i 1975, kom Guernica til Spanien. Maleriet, der oprindeligt var fremstillet til en verdensudstilling, fik altså en ganske anden betydning, end kunstneren havde tænkt sig. Det hører med til historien, at det i 1960 erne blev populært at have en reproduktion af Guernica hængende over sofaen i stuen. Tidligere havde mange haft et naturalistisk billede med fx en brølende kronhjort ved et vandhul over sofaen. Ved at have en reproduktion af Guernica viste man, at man var et moderne menneske, der havde brudt med traditionerne. De færreste tænkte over eller kendte historien bag Picassos maleri. r Pablo Picassos ( ) Guernica fra Det er Picassos mest berømte maleri, men langt fra hans bedste. Stilarten kaldes kubisme som Picasso og mange andre kunstnere dyrkede i de første årtier af 1900-tallet. Billedet er holdt i gråtoner og fortæller om kaos, panik, ødelæggelse, drab, smerte og rædsel. Måske er pæren i midten en eksploderende bombe. Fra bygningen øverst til højre slikker flammerne op. Tyren adskiller sig fra de øvrige levende væsener på billedet. Den står fnysende midt i ødelæggelserne. Nogle har tolket tyren som et symbol på fascisme og general Franco, og hesten som det lidende spanske folk. Picasso selv sagde, at tyren stod for brutalitet og uvidenhed. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 27

29 Graffiti vis, du har været her! Graffiti er tekst, symboler og billeder, som er ridset, skrevet eller malet på mure og plankeværk osv. Den findes overalt fra toiletter til tog. Få ud over graffitimagerne synes, at graffiti er smuk og måske endda kunst. Som regel er graffitimagerne også anonyme. Det skyldes, at det de fleste steder er forbudt og straf bart at lave graffiti. Samfundet bruger millioner af kroner på at fjerne graffitien. Hovedparten af den farverige graffiti er udført med spraydåse. Det var da også, da spraymaling blev almindeligt i USA fra omkring 1970 og i Europa nogle år senere, at graffitien blev mere synlig. Ved at lave graffiti viser man, at man har været der, eller man udtrykker et budskab. At lave graffiti er ældgammelt. I Pompeji og Rom har man fundet graffiti, som er et par tusinde år gamle. Den er ridset ind i husvægge og i katakomberne, de underjordiske begravelsespladser. Også fra middelalderen har man fundet graffiti, der er ridset ind i kirkernes mure eller i skulpturer. Turistattraktioner er ofte fyldt med graffiti. I 1960 erne brugte amerikanske motorcykelbander graffiti til at afmærke deres territorier. Det tog andre ungdomsgrupper ved lære af i 1970 erne. Graffitien blev især udbredt, da hiphop-kulturen blev populær. Med opfindelsen af spraymalingen ændrede graffitistilen sig fra n For mere end 2000 år siden ridsede en person, der kunne skrive græsk, denne graffiti ind i væggen i et tempel i Tyrkiet. 28 H I T M E D H I S T O R I E N!

30 at være simple tags (graffitimagerens signatur eller mærke) til egentlige malerier, eller pieces, som de blev kaldt i miljøet. Bogstaver indgik fortsat, men nu var de udført fantasifuldt med lys, skygge og 3-D-effekt. Nogle få graffitimalere er blevet så dygtige, at de tjener penge ved at lave udsmykninger. Og på kunstmuseer indgår eksempler på graffiti efterhånden som en del af udstillingen. f På Christiania er graffiti accepteret, og malerne har tid til at gøre deres værk færdig. j DSB bruger millioner af kroner på at rense togvogne for graffiti. Her er det gået ud over S-toget til Køge. K U N S T E N F O RT Æ L L E R 29

31 Fire ud af fem vælger at gå til konfirmationsforberedelse og blive konfirmeret, når de går i 7. eller 8. klasse. For de fleste konfirmander er konfirmationen mest en festdag, hvor man får masser af gaver. I tidens løb har konfirmationen og dens betydning ændret sig meget. 30 H I T M E D H I S T O R I E N!

32 Ind i de voksnes rækker? En gammel historie Konfirmation har rødder tilbage til den tidlige kristne kirke i Romerriget i tallet. Dengang blev kun voksne døbt, og det var biskoppen, som foretog dåben. Dåben foregik én gang om året, før solopgang påskemorgen. Ønskede man at blive døbt, skulle man 40 dage forinden, dvs. fastelavnssøndag, indskrive sig hos biskoppen. Fra fastelavn til påske mødte man så hver dag hos biskoppen for at lære om kristendommen. Mens man gik til dåbsforberedelse, skulle man være klædt i en simpel skinddragt, og man måtte ikke bade. Dåben foregik i et bassin, hvor hele kroppen blev sænket ned. Bagefter sagde biskoppen til den døbte, at hans synder var tilgivet. Så blev den døbte salvet med olie, og biskoppen lagde hånden på hans pande. Til sidst fik han en hvid dragt på som tegn på, at hans krop og sjæl var renset. Efterhånden begyndte man at døbe de nyfødte i den katolske kirke. Traditionen med voksendåb fortsatte dog som konfirmation. I 1439 blev konfirmationen (firmelse) et sakramente. I kristendommen er et sakramente et synligt tegn eller bevis på Guds nåde. Martin Luther, som grundlagde den evangelisklutherske kirkeretning, var imod konfirmationen. Den var ikke nævnt i Bibelen. Derfor var det ikke et sakramente, sagde han. Efter reformationen i 1536, hvor Danmark blev et evangeliskluthersk land, blev konfirmationen afskaffet. De fromme Luther mente, at mennesket skulle rette sig efter Bibelen. Den evangelisk-lutherske kirke stillede ikke andre krav, end at man sluttede sig til kirkens lære. Dvs. at man troede på Gud og Guds nåde. Nogle mente, at det var for få krav. I og tallet opstod pietisme som en vækkelsesbevægelse inden for den evangelisk-lutherske kirke. Pietisterne mente også, at den enkelte skulle tro på Gud. Men man skulle også leve et fromt liv i overensstemmelse med denne tro. Pietisterne tog afstand fra kortspil, dans, skuespil osv. Fornøjelser var nemlig ligegyldigt tidsspilde, der fjernede opmærksomheden fra det væsentlige, det fromme liv. For at blive omvendt og leve et fromt liv kunne det I N D I D E V O K S N E S R Æ K K E R? 31

33 enkelte menneske ikke nøjes med at prøve at leve efter Bibelens ord. Han skulle også forstå, hvad der stod. Derfor var det nødvendigt, at alle lærte at læse, og at alle blev undervist i kristendom. I de lande, hvor pietismen fik udbredelse, blev der oprettet skoler. Det skete også i Danmark, hvor den enevældige konge Frederik 4. var påvirket af de pietistiske ideer. I 1721 bestemte han, at der skulle oprettes 240 skoler. Her lærte børnene at læse katekismen og bønnebøger. Undervisningen var gratis. Ønskede forældrene, at børnene også lærte at skrive og regne, måtte de dog betale. Frederik 4.s søn og efterfølger, Christian 6., var grebet af pietisme. Han ville udbrede pietismen i hele landet. For at være sikker på, at alle børn lærte om den rette tro, genindførte han konfirmationen i Den var obligatorisk for alle børn i landet. Konfirmationsforberedelsen varede mindst tre måneder. I den tid skulle præsten to gange om ugen undervise børnene i kristendom, og hvordan de skulle leve et fromt og gudfrygtigt liv. Almindelig skolegang skulle være en forudsætning for at starte på konfirmationsforberedelsen. I 1739 bestemte Christian 6., at alle børn skulle undervises. Men da man ikke kunne blive enige om, hvem der skulle betale for skolerne, kunne kravet om skolegang for alle ikke gennemføres. f Pladen fra det gyldne alter fra Tamdrup Kirke i Østjylland er fra 1100-tallet. Motivet viser Jesus, der døbes af Johannes Døberen. Sakr amenter Dåb Firmelse (konfirmation) Kommunion (nadver) Bod (skriftemål) Salvelse (den sidste olie). Ægteskab Indvielse til præst I den katolske kirke er der syv sakramenter: I den evangelisk-lutherske kirke er der kun to: dåb og nadver. Hvad be t yder konfirmation? Ordet konfirmation kommer af det latinske confirmatio, som betyder bekræftelse. Ved dåben siger forældrene ja til, at den døbte tror på Gud. Mange mener, at konfirmanden ved konfirmationen bekræfter forældrenes ja fra dåben. Men i den evangelisk-lutherske kirke er det faktisk omvendt: Det er Guds bekræftelse på dåbens ja. 32 H I T M E D H I S T O R I E N!

34 K atekismus En katekismus var en bog, der bestod af spørgsmål og svar om kristendommen. Luther udgav i 1529 en stor og en lille katekismus. Den store var til præsten og den lille til almindelige mennesker. I den lille katekismus stod der sådan om troen: Jeg tror på Gud Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber. Hvad vil det sige? Svar: Jeg tror, at Gud har skabt mig og alle andre skabninger. At han har givet mig legeme og sjæl, øjne, øren og alle lemmer, fornuft og alle sanser og endnu opholder alt dette. At han giver tøj og sko, mad og drikke, hus og hjem, hustru og børn, arbejde, husdyr og alt, hvad jeg ejer. At han rigeligt og dagligt sørger for alt, hvad jeg behøver til mit legeme og dette liv, skærmer mig mod al fare og vogter og bevarer mig for alt ondt. Og alt dette gør han af bare faderlig og guddommelig godhed og barmhjertighed uden nogen fortjeneste og værdighed hos mig. For alt dette skylder jeg at takke og prise ham og tjene ham og være ham lydig. Det er vist og sandt. Frederik 4.s skoler Skolerne, som Frederik 4. ( ) fik bygget i perioden fra 1722 til 1727, blev kaldt rytterskoler. Det skyldes, at de blev opført på den del af statens område, krongodset, der leverede mandskab, heste og underhold til det kongelige rytteri. Billedet viser en af Frederik 4. s rytterskoler. I N D I D E V O K S N E S R Æ K K E R? 33

35 Konfirmation som prøve Bibelen var vanskelig at forstå for almindelige mennesker. Martin Luther udgav en katekismus, der forklarede centrale begreber fra den kristne lære. Bogen bestod af spørgsmål og svar. Da Christian 6. gjorde konfirmationen obligatorisk, fik han sin hofpræst Erik Pontoppidan til at skrive en katekismus, der var inspireret af Luthers. Pontoppidans katekismus var dog langt større. Den var på 227 sider og indeholdt 759 spørgsmål og svar. Alle landets præster fik et eksemplar, og indtil slutningen af tallet blev alle konfirmander plaget med den. Katekismen forklarede ikke kun, hvad der stod i Bibelen. Den gav også anvisninger på, hvordan man så skulle leve efter Bibelens ord. Fx blev konfirmanden formanet om, at han skulle arbejde flittigt og adlyde sine forældre, øvrigheden og de mennesker, han kom til at arbejde for. På den måde opdragede konformationsforberedelsen også børnene til at være arbejdsomme og lydige. Og de skulle ikke protestere eller gøre oprør. For det var Guds vilje, at man gjorde sit bedste uanset om man var fattig eller rig. Konfirmanderne skulle lære katekismen udenad. Hvis præsten vurderede, at en konfirmand var tungnem, skulle præsten give ham ekstraundervisning, og konfirmanden kunne nøjes med at lære 2/3 katekismen. Hvis præsten skønnede, at en konfirmand ikke gjorde sig umage for at lære teksten, r Det var en alvorlig sag ikke at kunne sin katekismus. Maleriet fra midten af 1800-tallet viser konfirmander i Heddal Kirke i Norge. 34 H I T M E D H I S T O R I E N!

36 kunne han få konfirmanden sat i fængsel. Under konfirmationen i kirken skulle konfirmanderne stå i en pige- og en drengerække. De dygtigste skulle stå forrest, og de, der havde svært ved at lære katekismen, skulle stå bagest. Men præsten ville gerne holde sig gode venner med de rigeste og mest indflydelsesrige i sognet. Derfor var det som regel børn fra fattige familier, der kom til at stå bagest. En del af konfirmationen var overhøring i katekismus. Kunne konfirmanden ikke gengive sætningerne, blev man ikke konfirmeret og måtte starte forfra med konfirmationsforberedelse. Præsten afgjorde, om konfirmanden var dumpet eller ej. Der er eksempler på præster, som lod fire ud af fem dumpe. Andre krævede blot, at konfirmanderne kunne gengive meningen med spørgsmålene og svarene med deres egne enfoldige ord. Det var vigtigt at blive konfirmeret. Ellers kunne man ikke komme ud at tjene, blive gift eller fæste (overtage/leje) en gård. Alligevel blev en del ikke konfirmeret. Især blandt de fattige, var der mange, som gav op. Opdagede myndighederne, at en person ikke var konfirmeret, risikerede vedkommende at blive indsat i et arbejds- og forbedringshus (en slags fængsel). Og her skulle de også gå til konfirmationsforberedelse. I arbejds- og forbedringshusenes protokoller er der mange eksempler på, at folk blev konfirmeret i årsalderen. Mildere tider At lære noget udenad betyder ikke, at man har forstået det. Pontoppidans katekismus var mange steder uforståelig. I slutningen af 1700-tallet fik kongen biskop N. E. Balle til at skrive en lettere lærebog til konfirmationsforberedelsen. Senere kom en endnu lettere. Med Grundloven fra 1849 (side 93) blev der religionsfrihed, og konfirmationen var ikke længere obligatorisk. De fleste blev dog fortsat konfirmeret. Ville man være lærer eller have en anden stilling i det offentlige, skulle man være konfirmeret. r Erik Hennings maleri En konfirmation fra Dengang var det på nogle egne almindeligt, at konfirmationskjolen var sort. I N D I D E V O K S N E S R Æ K K E R? 35

37 Omkring 1900 søgte flere præster om lov til at erstatte overhøring af konfirmanderne foran menigheden med samtale til opbyggelse af ungdommen og den tilstedeværende menighed. Dvs. konfirmanden fortalte med sine egne ord, hvad ordene fra Bibelen betød. Overhøringen kunne så finde sted en anden søndag end konfirmationsdagen. I 1909 blev den tvungne overhøring helt afskaffet. Man kunne altså ikke længere dumpe til konfirmation. Præsterne mistede dermed en del af deres magt i lokalsamfundet. Hvis en dreng eller pige i løbet af konfirmationsforberedelsen ikke havde været til et tilstrækkeligt antal gudstjenester, kunne han dog nægte at konfirmere vedkommende. Den ret havde præsten indtil 1960 erne. I dag kan præsten opfordre konfirmanderne til at komme til gudstjeneste, men han kan ikke kræve det. En konfirmation i slutningen af talle t En mand skrev sådan om sin konfirmation i slutningen af 1800-tallet: nu vil jeg fortælle dig om, hvordan en konfirmation var dengang. Jeg var ude at tjene, jeg skulle have mit konfirmations tøj i løn. Det kostede færdig 30 kr. Det var af hjemmelavet gråt vadmel. Sko var ikke iberegnet. Jeg fik moders snørestøvler, som hun havde brugt fra hendes pigedage. Men jeg var glad for at få sådan et par støvler. Det eneste jeg fik, var et brev fra min madmoders søster. Men jeg tror, dette brev var mere værd for mig, end alle de gaver, kort og penge, som der nu gives til en konfirmation. Fader og moder var ikke med i kirke. Jeg tænker, deres tøj har været for dårligt. Men jeg var nu glad. Min husbond og madmoder var så gode ved mig, vi fik kaffe om aftenen med kringle. Og så var den konfirmation slut. n En konfirmationssøndag uden for Trinitatis Kirke ca. 1870, malet af Klæstrup. 36 H I T M E D H I S T O R I E N!

38 Festen Det var ikke Christian 6.s mening, da han genindførte konfirmationen i 1736, at denne skulle fejres med en fest. Tværtimod skulle dagen bruges på at tænke alvorlige og fromme tanker. Men det var kongefamilien, som skabte traditionen med konfirmationsfest. Kronprins Frederik blev konfirmeret i Dagen efter var byens fornemme personer inviteret til en stor fest. I løbet af 1800-tallet blev det moderne, at de velhavende borgere i byen fejrede deres børns konfirmation med en fest. På landet betød konfirmationen, at man blev optaget i karlenes og pigernes lav (fællesskab) og kunne deltage i deres fester. Først i løbet af 1900-tallet blev konfirmationsfesten en almindelig tradition. Der kom prestige i at holde en stor konfirmationsfest for sine børn. Den skulle helst foregå i et forsamlingshus eller på en restaurant. For man havde jo ikke plads til de mange gæster derhjemme. Festen var først og fremmest for de voksne. Ofte var konfirmanden det eneste barn, som var med. Han eller hun kunne så sidde og kede sig, mens de voksne morede sig. Først i 1960 erne og erne kom børn med, og man begyndte at lægge vægt på, at det skulle være konfirmandens fest. Konfirmationstøj, fest, gaver og hvad der ellers hørte til, var dyrt. De færreste kunne bare finde pengene i det daglige budget. Mange tegnede derfor allerede ved barnets fødsel en konfirmationsforsikring, som blev udbetalt, når barnet skulle konfirmeres. De fattigste kunne søge et legat, som i hvert fald dækkede indkøb af konfirmationstøj. j Billedet fra 1903 viser scener fra en konfirmationsfest i en velhavende familie. Øverst ankommer de fornemt klædte gæster, konfirmanden og hans forældre til festen. I det midterste felt sidder gæsterne ved det veldækkede bord, hvor præsten naturligvis er inviteret med. Nederst fortsætter festen under mere private former. Tegningerne uden for felterne forestiller, hvad konfirmanden nu kan tillade sig: gå på værtshus, gå med piger, ryge og i det hele taget opføre sig som en voksen. I N D I D E V O K S N E S R Æ K K E R? 37

39 I 1960 erne oplevede Danmark et økonomisk boom. De fleste fik råd til endnu større fester og gaver. Siden slutningen af 1990 erne har der været en tendens til, at konfirmationsfesterne bliver større. Nogle konfirmander hentes i limousine og fejres som en brud eller brudgom til et bryllup. Det skønnes, at der i 2005 blev brugt ca. en mia. kroner på fest, konfirmationstøj og gaver. Her er pengegaver ikke medregnet. Konfirmation 1921 En datter af en håndværker skrev i begyndelsen af 1960 erne om sin konfirmation i 1921: Jeg havde en dejlig dag. Jeg startede tidligt med at blive pyntet, så kørte jeg til kirken i brudekaret med to hvide heste. Kl. ca. 12 spiste vi frokost hjemme, og hele eftermiddagen sad jeg til pynt og tog imod gaver, telegrammer og blomster, som jeg fik bunker af. Kl. 18 var der stor middag hos Buris på hjørnet af Frederiksborggade og Nørrevold. Vi var 50 mennesker til festen (hun fortæller detaljeret om menuen) isen blev serveret med lys i, og så blev alt lys slukket i salen, som havde spejlvægge. Det så pragtfuldt ud, for isen var formet som svaner og andre figurer. Efter middagen fik jeg lov til at ryge min første cerut og drikke min første likør. Konfirmationshalløj Mange syntes, at det var forkert med konfirmationsfester. En af dem var Emma Gad. I sin bog Takt og Tone fra 1918 skrev hun: af alle de mærkelige skikke, der på trods af sund fornuft holdes ved lige i alle lag af befolkningen og særlig i folkelige kredse, er vel kirke-konfirmationens sammenblanding med det verdslige (ikke-kirkelige) liv en af de besynderligste n Konfirmander hos fotografen omkring år Det var ikke almindeligt at få en cykel i konfirmationsgave det var noget, man kunne spare sammen til. Men hos fotografen kunne man posere på en cykel. (når de konfirmerede kommer fra kirke) modtages de af kødets lyst i form af en fuldstændig guldsmedebutik af gaver, brocher og manchetknapper, guldure og kæder, alt, hvad der lige er egnet til at bortlede den unge konfirmands tanker fra den religiøse handling, han eller hun lige har gennemlevet. Denne forsætlige bortleden bliver kun forstærket ved dagens videre forløb. I stedet for den eftertanke, som en rolig dag bedst ville kunne fremkalde, strømmer blomsterbuketter, telegrammer og urtepotter ind, konditorier bringer et pyntet kransekagehorn med en konfirmand på toppen, og fra bogtrykkeriet sendes festsangen til middagsbordet, mens kogejomfruer og opvartersker etablerer sig i køkkenet, for, når de pyntede gæster ankommer, at servere den fra det nærmeste franske køkken bestilte middag á så og så meget pr. kuvert, uden vine, som sendes ekstra fra vinhandleren. Denne selskabelige skik eller uskik går gennem hele befolkningen. Tarvelige håndværkere, som til daglig måske er samfundets fornuftigste lag, bryder ud af alle skranker på deres søns eller datters konfirmationsdag. 38 H I T M E D H I S T O R I E N!

40 n Blå mandag er fridagen efter konfirmationen. I dag er det en tradition, at de nykonfirmerede på den dag rejser til den nærmeste storby for at bruge penge og more sig i tivoli eller andre forlystelser. Tidligere kom de velhavendes børn i København på Cafe Sommerlyst på Frederiksbergs Allé. Andre nøjedes med Rabes Have ved Langebro, hvor der var en række forlystelser. Konfirmander fra de lavere sociale lag fejrede ofte dagen på byens værtshuse, hvor de for første gang drak sig fulde. Billedet fra omkring 1910 viser en gruppe unge på deres Blå mandag på Frederiksberg Allé. f Så er der Blå mandag, og der skal bruges rigtig mange penge. I N D I D E V O K S N E S R Æ K K E R? 39

41 Konfirmationstøjet Tøj, sko og for pigernes vedkommende også smykker spiller en stor rolle til konfirmationen nu om dage. I måneder før konfirmationen arrangerer forretningsdrivende modeopvisninger for konfirmanderne. Og der bliver brugt mange penge på selve konfirmationstøjet, andendagstøj osv. Da konfirmationen blev indført i 1736, havde tøjet ikke den betydning. De store børn, der skulle konfirmeres, gik allerede i det samme tøj som voksne. I løbet af tallet blev det almindeligt, at konfirmanderne fik nyt tøj til dagen. For drengenes vedkommende var det et sæt tøj bestående af bukser, vest og jakke, og pigerne fik deres første rigtige kjole. Børn fra fattige kår måtte låne tøjet. H.C. Andersen blev konfirmeret i sin fars omsyede frakke. Til gengæld havde han fået nye støvler, som han var meget stolt af. For mange var konfirmationstøjet deres eneste pæne sæt tøj, som de passede på hele livet. Det blev syet om, når de blev gift. Og det var ikke ualmindeligt at blive begravet i konfirmationstøjet. For de velhavende blev det moderne med farvestrålende og pyntet tøj. Det brød kongen sig ikke om. Konfirmationen var en alvorlig sag. I 1784 udstedte han en forordning om, at pigerne skulle være klædt i hvidt eller sort linned eller uld, og halsen skulle være tildækket. Rettede man sig ikke efter det, skulle præsten bortvise den pågældende fra konfirmationshandlingen. Der var ikke krav til drengenes konfirmationstøj. Hvid skjorte med vest og habit vandt indpas i løbet af tallet. I begyndelsen af De røde sko Ja de skinner! sagde Karen; og de passede og de blev købt. Men den gamle Frue vidste ikke af, at de vare røde, thi hun havde aldrig tilladt Karen at gå til konfirmation i røde sko, men det gjorde hun nu. Alle mennesker så på hendes fødder, og da hun gik op ad kirkegulvet til kordøren, syntes hun, at selv de gamle billeder på begravelserne, disse portrætter af præster og præstekoner med stive kraver og lange sorte klæder, hæftede øjnene på hendes røde sko. Og kun på disse tænkte hun, da præsten lagde sin hånd på hendes hoved og talte om den hellige dåb, om pagten med Gud, og at hun nu skulle være et stort kristent menneske. Og orgelet spillede så højtideligt, de smukke børnestemmer sang, og den gamle kantor sang. Men Karen tænkte kun på de røde sko. Om eftermiddagen vidste da den gamle Frue af alle mennesker, at skoene havde været røde, og hun sagde, at det var stygt, at det passede sig ikke, og at Karen herefter, når hun gik i kirke, skulle altid gå med sorte sko, selv om de var gamle. Næste søndag var der altergang, og Karen så på de sorte sko, hun så på de røde og så så hun på de røde igen og tog de røde på. (Fra H.C. Andersen: De røde sko, 1845) tallet var matrostøj moderne. I 1950 erne blev det tradition med grå bukser og blå blazer gerne med skinnende metalknapper. I dag er hvid skjorte, jakkesæt og mørke bukser mest almindeligt. For piger blev hvide kjoler en tradition i slutningen af 1800-tallet. Hvide kjoler er stadig sagen. Kjolerne var som regel lange. En undtagelse var slutningen af 1960 erne, hvor det til manges forargelse blev moderne med lårkorte konfirmationskjoler. 40 H I T M E D H I S T O R I E N!

42 j En borgerlig konfirmation i 1930 erne. En ikkekirkelig højtidelighed, hvor der holdes en tale for konfirmanderne ofte af en politiker. Her ses konfirmanderne med Th. Stauning, der var socialdemokratisk statsminister i 1930 erne. n En konfirmand fra 1930 erne. n Konfirmander fra 1943 lykønsker hinanden udenfor kirken. n Konfirmander foran kirken I N D I D E V O K S N E S R Æ K K E R? 41

43 Gaverne Traditionen med konfirmationsgaver opstod i 1800-tallet. I begyndelsen var en salmebog eller bibel, evt. med ens initialer påtrykt i guld almindelige gaver. Efterhånden blev det moralske og opbyggelige bøger som Christian Winthers Hjortens Flugt eller Selma Lagerlöfs Kristuslegender. Fælles for handlingen i disse bøger var, at personerne indså, at man kunne klare al modgang bare man troede på Gud. En typisk gave til drengene var et lommeur med kæde, mens pigerne fik smykker. Konfirmationen betød også, at det var i orden at ryge. En gave til drengene kunne derfor være en pibe eller et futteral til cigarer. Senere i 1900-tallet kunne en stor gave være en cykel. Indtil for et par årtier siden kunne gaverne til pigerne være ting, de skulle bruge i deres voksenliv, når de blev gift. Mange piger begyndte at samle på et bestemt mærke i bestik eller porcelæn. I slutningen af 1950 erne var pladespillere populære som konfirmationsgaver. I 1960 erne var det båndoptagere. I de seneste årtier har det nyeste inden for elektronik såsom pc er, kameraer og mobiltelefoner naturligvis af det helt rigtige mærke været almindeligt på gavebordet. De fleste af nutidens børn og unge har i forvejen ting, man vil give som gave. Derfor er pengegaver blevet en løsning. På den måde erhverver mange konfirmander sig en mindre formue på dagen. Christian 6. ville næppe have brudt sig om konfirmationen, som den foregår i dag. For få årige har konfirmationsforberedelsen og konfirmationen først og fremmest religiøs betydning. At blive centrum for familiens interesse, festen og især gaverne er oftest det vigtigste motiv. Og for mange forretningsdrivende fra tøjbutikker over frisører til festarrangører er konfirmationstiden ligesom julemåneden blevet en periode på året, hvor omsætningen stiger. j Konfirmationsfest med 4 retters menu. I det første årti af 2000-tallet var det almindeligt, at de samlede udgifter til en konfirmation var kr. 42 H I T M E D H I S T O R I E N!

44 Forskere om konfirmation I begyndelsen af 2000-tallet gennemførte Dansk Folkemindesamling et forskningsprojekt om konfirmation. Forskeren Else Marie Kofod sagde i 2003: Konfirmationsfesten er blevet et udstyrsstykke. Vi iscenesætter et show, som vi fotograferer og optager på video. Vi gør det for at dokumentere, hvem vi er, eller hvem vi gerne vil være Professor i psykologi Lasse Dencik sagde: Når det er blevet så populært at holde store og dyre konfirmationer, skyldes det blandet andet, at vi hele tiden konkurrerer mod hinanden. Hvis naboen eller en slægtning har holdt en stor fest, så skal man helst selv gøre det samme Vi ønsker at give et bestemt indtryk. Vi leger og bilder os selv ind, at vi er rige og kongelige. Nogle forældre holder disse store fester for deres egen skyld for at imponere slægtninge. Andre bruger konfirmationen som en god lejlighed til at samle familien. Derfor bliver jeg konfirmere t Lars Kaliebe bor i Jelling og blev konfirmeret i foråret Mens han gik til konfirmationsforberedelse, blev han spurgt, hvorfor han ville konfirmeres. Han svarede bl.a.: Jeg har egentlig aldrig tænkt over, at jeg kunne lade være med at blive konfirmeret. Det lå ligesom i luften, at det skulle man bare. Det var en tradition i min familie. Både lærerne og kammeraterne talte om konfirmationen. Man kan måske sige, at det var en slags gruppepres uden at det er negativt ment. I min klasse er der 30 elever, og der er kun et par stykker, der ikke skal konfirmeres. Kristendommen har betydning for mig, selv om jeg ikke selv er stærkt troende. Men jeg synes, at det er spændende at diskutere tro og religion, når vi er til præst. For mig spiller gaverne ikke en vigtig rolle. Men jeg glæder mig meget til festen, hvor man bliver fejret og er i centrum. I N D I D E V O K S N E S R Æ K K E R? 43

45 Fra barn til voksen I alle kulturer har man ritualer, der markerer overgangen fra barn til voksen. Indtil for år siden havde konfirmationen den funktion i Danmark. Med konfirmationen sluttede skolen for mange store børn. De kom ud at tjene eller kom i lære. Talerne til konfirmanden handlede ofte om, at nu var barndommen slut, og barnet trådte ind i de voksnes rækker. Juridisk fik man ikke flere rettigheder eller pligter, når man var konfirmeret. Men i de kulturer og fællesskaber, man tilhørte, havde konfirmationen betydning. Hvis man i 1950 erne som 13-årig, men ukonfirmeret blev grebet i at ryge af ens forældre eller en lærer, ville man sikkert få en lussing eller på andre måder blive straffet. Til konfirmationsfesten var det almindeligt, at konfirmanden skulle ryge. Og konfirmanden skulle også have en øl eller to. Dog kun hvis det var en dreng, der blev konfirmeret. Pæne piger røg ikke, og de skulle højst nøjes med at nippe til lidt vin. På landet arrangerede den lokale idrætsforening med mellemrum bal i forsamlingshuset. Først når man var konfirmeret, måtte man gå til bal. Forsamlingshusene havde som regel ikke spiritusbevilling. Det klarede de unge mænd ved at have forsyninger af øl og snaps gemt bag et skur eller en hæk. Første gang den nykonfirmerede unge mand var til bal, hørte det sig til, at han blev drukket meget fuld. Men det var pinligt for en pige at blive fuld. I løbet af 1960 erne fortsatte flere og flere i skolen efter 7. klasse. Det betød, at konfirmationen som en særlig markering af overgangen fra barn til voksen blev mindre nu skulle man ikke ud i voksenlivet; mange blev på skolebænken. Det var helt slut i efter 1972, hvor undervisningspligten blev udvidet til ni år. r Københavnske konfirmander fra slutningen af 1890 erne. Cigaretterne, læderhandskerne og urene viser drengenes nye status som voksne. 44 H I T M E D H I S T O R I E N!

46 O vergangsritualer Indtil for omkring 50 år siden var konfirmationen altså et tegn på, at man ikke længere var barn, men voksen. Konfirmationen var således et overgangsritual. I alle samfund har man overgangsriter, der markerer, at man går fra en tilstand (barn) til en anden (voksen). Hos aboriginals, de australske indfødte, går man fra én manasfære (faser i livet) til den næste. De to manasfærer må ikke blandes sammen. Det betyder kaos. Derfor må skiftet foregå efter bestemte overgangsritualer. Når drengen kommer i puberteten gennemføres overgangsritualet fra barn til voksen, dvs. til jæger. Overgangsritualet består af tre trin:. Indledende fase: Man fjernes fra den gamle fase og skal renses for den gamle mana. Denne fase er risikabel, fordi man er uden beskyttende mana.. Grænsefasen: I denne fase er man isoleret og udelukket fra samfundet. Symbolsk eller rituelt er man død. I denne fase er man i kontakt med guder og ånder.. Afslutningsfasen: Når man har været igennem grænsefasen, har man fået den nye mana. Man er genfødt i den nye tilstand. Det fejres med en fest. r Billedet viser udmattede aboriginals efter 14 dages ritualer. I N D I D E V O K S N E S R Æ K K E R? 45

47 For et par hundrede år siden var man enten barn eller voksen. Ungdommen som en særlig periode i livet eksisterede ikke. Efterhånden forandrede samfundet sig. Der blev mere velstand til alle og behov for mere uddannelse. Det betød, at ungdommen opstod som en fase mellem barndom og voksenlivet. I Danmark begyndte ungdommen at markere sig med en særlig kultur, dvs. måder at se ud og opføre sig på, i 1940 erne og 1950 erne. 46 H I T M E D H I S T O R I E N!

48 Ungdommens kulturer Før ungdommen fandtes Ungdom er perioden mellem barndommen og voksentilværelsen. Men ungdommen har ikke altid været en særlig fase i menneskers liv. Indtil for nogle få hundrede år siden gik man gradvist fra at være barn til at være voksen. Og der var ikke en mellemliggende periode. Dengang begyndte bondens dreng i 6-7-årsalderen at hjælpe faren med arbejdet på markerne og i stalden. Pigen hjalp moren med arbejdet i huset. I byen kom drenge i lære hos en købmand eller en håndværker som 7-årige. Som årige blev de svende. Mange blev boende hos deres mester og tilhørte derfor hans husstand. Først når svenden blev gift, blev han regnet for at være voksen. I dag er man juridisk set voksen, når man fylder 18 år. På det tidspunkt er man myndig. Det betyder, at man har de rettigheder og pligter, der gælder for alle borgere i Danmark. Fx har man stemmeret, og inden for lovens rammer kan man gøre, som man vil. I middelalderen var man som mand myndig, når man fyldte 15 år. I 1600-tallet bestemte kongen, at man var fuldmyndig som 25-årig. Var man under 18 år, var man umyndig. Og mellem 18 og 25 var man mindreårig. Konfirmationen, som blev indført i 1736 (se side 32), kom til at markere overgangen mellem barndom og voksenliv. Fra sidste del af 1800-tallet blev Danmark industrialiseret. Flere og flere flyttede til byerne for at arbejde på fabrikkerne. Det betød, at den gamle kultur, hvor man tilhørte en husstand på en gård, efterhånden gik i opløsning. Det blev også mere almindeligt at tage en uddannelse og ikke kun nøjes med folkeskolen. Der blev altså en periode i ens liv, hvor man ikke var barn og endnu ikke voksen med arbejde og familieliv. Om kultur Kultur er et sæt af holdninger, normer, værdier, omgangsformer, måder at være og tænke på. Større og mindre grupper kan have en kultur, der adskiller sig fra andre. Man taler derfor om dansk kultur, storbykultur, ungdomskultur osv. Når man taler om en ungdomskultur, betyder det ikke, at alle unge er karakteriseret ved denne kultur. U N G D O M M E N S K U LT U R E R 47

49 Tværtimod vil der ofte være forskellige ungdomskulturer på samme tid. I de sidste år med massemedier som aviser, radio og tv er det som regel de mest iøjnefaldende kulturer, som får mest omtale. Det betyder, at disse kulturer får en mere fremtrædende plads, end de faktisk har. Når man fx taler om unge i slutningen af 1960 erne, forbindes de ofte med det store flip, hippier, kollektiver osv. Men ganske få af den tids unge var hippier og eksperimenterede med stoffer. Faktisk var der færre unge, som røg hash dengang, end der er i dag. Man skelner mellem forskellige typer af kulturer. Den største og mest dominerende kultur, som de fleste i en gruppe tilhører, kaldes for mainstreamkulturen. Netop fordi de fleste lever og er på denne måde, forekommer den almindelig, og medierne er ikke så opmærksom på den. I slutningen af 1960 erne fik de fleste unge efter folkeskolen en læreplads, eller de fortsatte på en ungdomsuddannelse. Efter endt uddannelse fik de arbejde, blev gift og fik børn. Men denne gruppe, hovedparten af de unge, var ikke så interessant som fx hippierne. Subkulturer og modkultur Inden for mainstreamkulturen kan der udvikle sig underkulturer eller subkulturer. De er ofte kulturer, som udfolder sig i fritiden. Et eksempel er de såkaldte læderjakker omkring De bestod overvejende af unge københavnske mænd, der i weekenden kørte på knallert eller helst på motorcykel, og som var berygtede for at lave ballade. Mandag morgen r Fodboldklubbers supportergrupper er eksempler på subkulturer. Her er det et udsnit af FCKs supportere i klubbens blå-hvide farver og med et banner med FCKs logo, en løve. 48 H I T M E D H I S T O R I E N!

50 mødte læderjakkerne på deres arbejde som andre. Faktisk er de fleste ungdomskulturer subkulturer. De unge er kun i kulturen, når de har fri. Ellers arbejder de og går i skole, dvs. at de her er en del af mainstreamkulturen. I tidens løb har der også været modkulturer. Det er kulturer, som bryder med mainstreamkulturen. Dvs. at man som medlem af en modkultur er helt og holdent med i denne kultur. Samtidig forsøger disse modkulturer også at ændre mainstreamkulturen. Et eksempel var bz-bevægelsen i begyndelsen af 1980 erne. Bevægelsen forsøgte i de besatte huse at organisere en alternativ måde at leve på. Samtidig var bevægelsen politisk aktiv og gennemførte adskillige demonstrationer mod forhold i samfundet, den var utilfreds med. Ligesom der er forskellige ungdomskulturer, kan man naturligvis også tale om kulturer, som kendetegner andre aldersgrupper. Man kan fx kalde en dominerende voksenkultur i 1960 erne for parcelhuskulturen. Selv om arbejdstiden blev sat ned, fik flere gifte kvinder lønarbejde. Tidligere var det kun manden, der havde lønarbejde i de fleste familier. Men når begge arbejdede, fik mange råd til egen bolig, bil, fjernsyn og andre forbrugsgoder. n Punkbevægelsen er et eksempel på en modkultur. Punkbevægelsen, der var meget fremme i 1980 erne, reagerede mod det etablerede samfund. Hanekammen er typisk for punkerne. Ofte tager grupper fra mainstreamkulturen symboler eller udtryk fra modkulturer, tilpasser dem og gør dem moderne Dette er også sket med punkbevægelsen, hvor både tøj og hår i et mildere udtryk end det oprindelige er overtaget af mainstreamkulturen. U N G D O M M E N S K U LT U R E R 49

51 Farlig ungdom I første halvdel af 1900-tallet havde de fleste unge mennesker nok at gøre med at arbejde og uddanne sig måske til en meget lille lærlingeløn. Så der var ikke fritid eller penge til at udvikle en bestemt kultur, som var ungdommens. Efterhånden blev arbejdstiden sat ned, og folk fik ret til ferie. Derfor fik unge mennesker også mere fritid. Anden Verdenskrig ( ) betød, at adskillige årgange af unge mænd blev sendt til slagmarkerne. Unge kvinder overtog deres arbejde på fabrikkerne. Især på våbenfabrikkerne var der brug for mange arbejdere. USA havde deltaget i krigen siden 1941, men den var ikke udkæmpet på amerikansk jord. Til forskel fra fx Europa var landet og dets fabrikker ikke ødelagt af krigen. Derfor fik USA en forrygende økonomisk vækst allerede fra slutningen af 1940 erne. Det betød, at de fleste amerikanere fik mere fritid og råd til at øge deres forbrug. De byggede bl.a. større huse og fik måske endnu en bil. Hovedparten af den øgede fritid tilbragte de med at se fjernsyn fra de efterhånden mange tv-kanaler. Unge ønskede ofte at Forlystelsessyge bruge fritiden på andre måder end deres forældre. I stedet for at se fjernsyn mødtes de unge på gaden og i parker. Det gjorde de voksne bekymrede. Man begyndte at tale om problemet med unge, der hang på gadehjørner, drak alkohol og tog stoffer, og som ikke deltog i sunde aktiviteter som fx sport. I tiden efter krigen blev ungdomstiden ofte beskrevet som en særlig farlig periode, hvor de unge risikerede at komme ud i kriminalitet, misbrug osv. At ungdommen let kunne afspores, blev et populært tema i tidens bøger og film. I Danmark nedsatte regeringen i 1952 en Ungdomskommission, der skulle klarlægge problemet og komme med anbefalinger til, hvad samfundet skulle stille op med teenagerne. Det var en engelsk betegnelse for ungdommen, der også vandt indpas i Danmark i 1950 erne. Ordet er sammensat af endelsen i de engelske talord 13 og 19 med -age. Dvs. en teenager er en person mellem 13 og 19 år ernes syn på unge og de farer, der truede den, ses af Ungdomskommissionens beskrivelse af sin problemstilling: Hvis tilpasningen til livet på arbejdspladsen foregår langsomt og utilstrækkeligt, vil den unge søge udløsning for sine psykiske kræfter i fritiden, og hvis han eller hun ikke finder frem til en udviklende og produktiv fritidsudnyttelse, som kan opveje savnet i arbejdstilværelsen, opstår der fare for forlystelsessyge. f Unge, der kom på afveje, var et populært tema i film fra 1950 erne. Det blev taget op i film som Unge kvinder forsvinder i København, Ung leg og Natlogi betalt. Plakaten er fra spillefilmen Farlig ungdom fra Hovedpersonen Egon har en god læreplads. Men lærlingelønnen er lille. Egons kammerater lokker ham til småtyverier. Det udvikler sig. Drengene overfalder en slagter, og politiet arresterer dem. Egon kommer på drengehjem, men fortsætter kriminaliteten, da han kommer ud. 50 H I T M E D H I S T O R I E N!

52 U N G D O M M E N S K U LT U R E R 51

53 Det amerikanske forbillede I efterkrigstiden beundrede de fleste europæere USA. Amerikanerne havde hjulpet med at nedkæmpe det nazistiske Tyskland. Efter krigen gav og lånte USA det krigshærgede Vesteuropa store beløb, så der igen kom gang i hjulene (se side 127). Amerikanerne var foran med alt det nye som fjernsyn og biler. Amerikanske spillefilm, skuespil, musik og mode var uhyre populære især blandt ungdommen. Familiernes øgede velstand betød, at de unge fik flere penge til forbrug. I begyndelsen af 1950 erne udviklede der sig blandt unge fra den hvide middelklasse en bestemt stil eller måde at være på. Denne ungdomskultur var synlig i fritiden, dvs. om aftenen og i weekenden. En vigtig del af ungdomskulturen var naturligvis at skille sig ud fra den voksne kultur. Det var tydeligst hos de unge mænd. Idolerne var skuespillere som James Dean og Marlon Brando, der i film spillede rollen som vrede og oprørske ung mænd med et had til forældre og autoriteter. Mange unge mænd fra den amerikanske middelklasse havde råd til en motorcykel og nogle endda en bil. At køre vildt og provokerende blev en del af stilen. Og så skulle man helst f Marlon Brando ( ) i hovedrollen som Johnny Strobler, lederen af The Black Rebels, i filmen The Wild One (dansk: Wild Ungdom) fra H I T M E D H I S T O R I E N!

54 ligesom James Dean og Marlon Brando være iført læderjakke og blue jeans og ved hjælp af masser af brylcreme have formet sin anderumpefrisure. En cigaret hængende løst i mundvigen fuldendte billedet. Pigerne havde højt opsat hår, bh, der øgede deres bryster med adskillige størrelser. De gumlede konstant tyggegummi og lod sig uden at tænke på deres ærbarhed og gode rygte transportere bag på de vilde unge mænds motorcykler. Disse vilde unge var altså en iøjnefaldende subkultur. Men de udgjorde et mindretal. De fleste unge gik i biografen og mødte hinanden på de såkaldte mælkebarer, hvor man drak forskellige former for milkshakes og dansede til musik fra jukeboksen. De unges musik, rock n roll, skabte forargelse blandt de voksne. Teksterne handlede om kærlighed og sex og om frihed fra de voksnes kontrol, skolegang og arbejde. Rock n roll har rødder i de sortes rhytm n blues. I 1950 erne var der raceadskillelse i USA. Mange opfattede rock n roll som en primitiv musikform. Den fik tilhørerne til at danse hæmningsløst og udfordrende ja, den forførte ligefrem de ellers så pæne unge hvide amerikanere til at gøre det, som kun hørte ægteskabet til. j Bill Haley ( ) and his Comets giver koncert i London i I 1952 udgav de Rock around the Clock, som betød et gennembrud for rock n roll-musikken. U N G D O M M E N S K U LT U R E R 53

55 Dansk efterligning Det var først, da filmen Rock Around the Clock kom til København i 1957, at den amerikansk inspirerede ungdomskultur vandt indpas i Danmark. Mange andre steder, hvor filmen blev spillet, var der bagefter ballade med unge, der var blevet lidt for opstemte af filmen. Men det københavnske politi stod klar, og i næsten en uge i træk var der efter filmen optøjer og slagsmål. Om det var politiets massive tilstedeværelse eller de unge, der startede balladen, kan diskuteres. Debatten om filmen og de unges opførsel var hektisk. Esbjergs politimester ville forbyde, at filmen overhovedet blev vist i byen. Efterhånden faldt der ro over gemytterne. Selv om få voksne brød sig om rock n Heartbreak Hotel Elvis Presleys ( ) Heartbreak Hotel fra 1956 Well, since my baby left me, I found a new place to dwell. It s down at the end of lonely street At heartbreak hotel. You make me so lonely baby, I get so lonely, I get so lonely I could die. And although it s always crowded, You still can find some room. Where broken hearted lovers Do cry away their gloom. You make me so lonely baby, I get so lonely, I get so lonely I could die. Well, the bell hop s tears keep flowin, And the desk clerk s dressed in black. Well they been so long on lonely street They ain t ever gonna look back. You make me so lonely baby, I get so lonely, I get so lonely I could die. Hey now, if your baby leaves you, And you got a tale to tell. Just take a walk down lonely street To heartbreak hotel. n Elvis Presley i filmen Jailhouse Rock fra Heartbreak Hotel Words and Music by Mae Axton, Tommy Durden and Elvis Presley 1956 Tree Publishing Co Inc, USA Worldwide print rights controlled by Alfred Publishing Co Inc, USA. Administered in Europe by Faber Music Ltd. Reproduced by permission. All Rights Reserved. 54 H I T M E D H I S T O R I E N!

56 roll og den tilhørende dans, accepterede de den. De voksne var sikre på, at det var et særligt ungdomsfænomen, som de unge ville komme over, når de blev voksne og fornuftige. Rock n roll-kulturen var en subkultur, som de unge var en del af i deres fritid. Den var et udtryk for, at ungdomskulturen havde fået sit eget udtryk. Til forskel fra en modkultur ville heller ikke denne subkultur forandre mainstreamkulturen eller samfundet. Ung leg Johannes Allens roman Ung leg fra 1956 handler om unges liv i København i 1950 erne. De unge er inspireret af amerikanske film om motorcykelbander. De unge mænd i København må dog som regel nøjes med en knallert: Efter skoletid kørte vi hen til en sø i omegnen af byen. Her var en temmelig bred bro, som blev brugt til at fortøje robåde ved, og som endte brat ude ved vandet. Nu gjaldt det om at køre så stærkt som muligt ud til broens yderste kant og så stoppe op med forhjulet et lille stykke ude over broen. Det var forbudt at dreje hjulet eller svinge rundt på yderspidsen. Retningen skulle være absolut lige. Pigerne plejede at stå inde på søbredden og følge skuespillet. j Ungdomskulturen skulle luftes. Her er der inviteret til parkdans i Enghaveparken i København. Ikke engang regnvejr kunne holde de unge væk. U N G D O M M E N S K U LT U R E R 55

57 Atommarcherne Ungdomskulturen i 1950 erne handlede som nævnt kun om de unges fritid og ikke om politik og samfundsmæssige forhold. Der var ellers problemer nok i 1950 erne. Da Anden Verdenskrig sluttede, blev den afløst af Den Kolde Krig (se side 120). Forholdet mellem Sovjetunionen og USA var iskoldt. Begge supermagter udviklede stadigt kraftigere atomvåben (oprustede). Mange frygtede, at spændingen og den voldsomme oprustning ville ende med en atomkrig, som ville ødelægge livet på jorden. For at demonstrere mod denne udvikling arrangerede en gruppe engelske studerende protestmarcher i 1958 og Regeringen og Folketinget havde besluttet, at der ikke måtte være atomvåben på dansk jord. Men i 1960 blev der ved Holbæk opstillet en type raketter, som kunne armeres med atomsprænghoveder. Sprænghovederne blev opbevaret lige syd for den dansk-tyske grænse. Inspireret af de engelske unge oprettede danske unge Kampagnen mod Atomvåben. De besluttede at arrangere en tredages protestmarch fra Holbæk til København. Kun var med fra starten, men efterhånden sluttede flere sig til. Og da marchen nåede København, havde den ca deltagere. Også folk fra de ældre generationer bakkede op om marchen. De danske medier skrev intet eller kun negativt om marchen. Den socialdemokratiske avis Aktuelt skrev bl.a., at den ville anbefale de kommunister, der marcherede med, til at fortsætte til Moskva. I befolkningen voksede bekymringen for oprustningen og de mange prøvesprængninger. De betød nemlig radioaktivt nedfald. I 1958 var der så meget radioaktivitet i regnvandet, at det langt oversteg de internationale grænseværdier. Nogle steder blev brønde lukket, fordi radioaktiviteten i vandet gjorde det sundhedsfarligt. Om vinteren opfordrede myndighederne forældrene til at få deres børn til at lade være med at smage på sneen. Radioaktiviteten i sneen var faretruende høj. Derfor var de mange enige i budskabet på løbesedlerne fra Kampagnen mod Atomvåben: Vi vil ikke, at mad, vand og markens afgrøder forgiftes af radioaktivitet. Vi ønsker ikke, at mennesker skal dø af knoglekræft, eller at børn fødes som vanskabninger eller blinde. I påsken 1961 blev der holdt endnu en atommarch, hvor opbakningen var langt større. Den sidste atommarch blev afholdt i 1962 med deltager. Nu talte både medier og politikere positivt om sagen. Kampagnen mod Atomvåben var en bevægelse, som man kunne være mere eller mindre aktiv i. Hovedparten af de aktive deltagere var unge uddannelsessøgende, men også andre grupper var med. Det eneste, de var fælles om, var modstanden mod atomvåben. Når de ikke deltog i Kampagnens aktiviteter, levede de deres liv, som de altid havde gjort. I 1963 blev supermagterne enige om at stoppe atomprøvesprængninger på jordoverfladen og i vandet. Fremover skulle de foregå under jorden. Det betød, at den radioaktive forurening fra prøvesprængningerne ophørte. Måske spillede protesterne, der foregik over hele den vestlige verden, en rolle for beslutningen. 56 H I T M E D H I S T O R I E N!

58 K ampagnens kr av Kampagnen mod Atomvåben havde fire krav: 1. Der må ikke findes kernevåben på dansk område. 2. Befolkningen må have klar besked om mængden og følgerne af radioaktivt nedfald. 3. Den danske regering må gennem sin politik gøre sit til at sikre, at Danmark ikke bliver atombombemål. 4. Danmarks regering må på internationalt plan aktivt arbejde for forbud mod enhver form for anvendelse af atomvåben. n Den første atommarch fra Holbæk til København i påsken U N G D O M M E N S K U LT U R E R 57

59 USA ud af Vietnam! I 1964 gik USA ind i krigen i Vietnam. Kort tid efter begyndte demonstrationerne mod krigen i USA. Protesterne mod USA s krig bredte sig i de følgende år til Europa. I pinsen 1965 blev der arrangeret en protestmarch fra Blovstrød til København. Også ved Rebildfesten samme år demonstrerede unge mod krigen. Som i andre lande dannede unge mennesker komiteer, der skulle samle og styrke modstanden mod USA s krigsførelse i Vietnam. Især studerende var aktive i de såkaldte Vietnam-komiteer. De fleste passede deres studier og brugte fritiden til modstanden mod USA. Andre flyttede sammen i kollektiver. Her kunne man med ligesindede diskutere modstanden mod USA, og hvordan man kunne hjælpe vietnameserne. I de følgende år voksede tilslutningen til demonstrationerne. I 1968 deltog mere end Vie tnamkrigen Efter en blodig befrielseskrig opgav Frankrig i 1954 at beholde Vietnam som koloni. Vietnam blev midlertidigt delt i en nordlig og en sydlig del. I Nordvietnam valgte man et kommunistisk orienteret styre. I Sydvietnam nægtede den midlertidige regering at afholde frie valg, og styret udviklede sig til et diktatur. Dele af den venstreorienterede opposition (modstandere af regeringen) dannede partisanbevægelsen Vietminh (FNL). Med støtte fra Nordvietnam startede FNL en krig mod den sydvietnamesiske regering. USA ville forhindre, at flere lande blev kommunistiske (se side 126). Derfor støttede USA den sydvietnamesiske regering i begyndelsen med militærrådgivere. Men det var ikke nok. I 1964 gik USA direkte ind i krigen. I 1968 var der mere end 1 /2 mio. amerikanske soldater i Vietnam. Trods massive bombardementer lykkedes det ikke USA at besejre Nordvietnam og FNL. Allerede i 1965 kom de første protestdemonstrationer mod Vietnamkrigen i USA. I de følgende år voksede modstanden, og den kulminerede under det såkaldte ungdomsoprør i slutningen af 1960 erne. I 1973 efter flere års forhandlinger indgik USA og Nordvietnam og FNL en våbenhvile, og de amerikanske soldater trak sig ud. Kort efter udbrød der krig mellem FNL og styret i Sydvietnam. Uden amerikanernes støtte kunne den sydvietnamesiske hær ikke klare sig. I 1976 blev Nord- og Sydvietnam genforenet. Vietnamkrigen kostede ca amerikanske soldater livet. Antallet af dræbte vietnamesere skal måles i millioner. Dertil kom, at store dele af landet var fuldstændigt ødelagt. 58 H I T M E D H I S T O R I E N!

60 For nogle unge var det ikke nok at demonstrere. De dannede yderligtgående venstreorienterede grupper, som mente, at vold var nødvendigt for at ændre samfundet. Disse grupper mente, at USA s regering og hær var et redskab for kapitalisterne, der undertrykte og udnyttede arbejderne i hele verden. Kun ved at erstatte ka- pitalisme med socialisme ville verden blive retfærdig. Denne sammenhæng var ikke gået op for arbejderne i den vestlige verden. De blev nemlig ved med at stemme på Socialdemokratierne og andre partier, som støttede kapitalisterne. Kun ved at venstreorienterede grupper bekæmpede kapitalismen med vold ville ar- bejderne og andre undertrykte folk blive bevidste om, at de blev udnyttet og deltage i kampen for frihed. De undertrykte folk i den tredje verden bl.a. Vietnam var allerede i gang med dette oprør. Dette oprør eller den væbnede kamp måtte også starte i Europa og USA, mente de yderligtgående. r Vietnamdemonstration i København i U N G D O M M E N S K U LT U R E R 59

61 Kun et mindretal af de venstreorienterede og modstanderne af USA s krig i Vietnam gik ind for vold. Selv om de var få, fik de ofte demonstrationerne til at udvikle sig til ballade. I flere Vesteuropæiske lande opstod der omkring 1970 venstreorienterede grupper, som mente, at vold var nødvendig for at ændre samfundet. Det gjaldt fx Rote Armee Fraktion (RAF) i Vesttyskland og De Røde Brigader i Italien. Indtil De Røde Brigader gik i opløsning i løbet af 1980 erne, stod organisationen bag mere end voldelige aktioner i Italien. Den mest omtalte var kidnapningen og mordet på politikeren Aldo Moro i Gennem 1970 erne og 1980 erne udførte Rote Armee Fraktion (RAF) attentater mod tyske statsinstitutioner og dræbte flere fremtrædende embedsmænd. RAF samarbejdede med og støttede terrorgrupper fra Mellemøsten. I Danmark opstod den såkaldte Blekingegadebande. Medlemmerne kom fra den ekstremt venstreorienterede Kommunistisk Arbejderkreds. Gennem røverier af banker og posthuse skaffede gruppen penge og våben til palæstinensiske terrorgrupper. n Det venstreorienterede kollektiv Maos Lyst i Mao var leder i det kommunistiske Kina og var det store forbillede for mange venstreorienterede i perioden. På væggen en plakat med den latinamerikanske oprørshelt Ernesto Che Guevara ( ). n Molotov-cocktails, som blev brugt fx ved voldelige demonstrationer. Flaskerne var fyldt med benzin. Man satte ild til vægen og kastede flasken mod politiet. Flasken knustes i et flammehav. 60 H I T M E D H I S T O R I E N!

62 n At være aktiv i en bevægelse var typisk for ungdomskulturen i 1970 erne og 1980 erne. En af de største var Oplysning om Atomkraft, som arbejdede for, at der ikke skulle indføres atomkraft i Danmark. Regeringen havde udpeget steder, der var egnet til atomkraftværker. Det lykkedes bevægelsen at overbevise politikerne om, at planerne skulle lægges i skuffen. Andre unge var aktive i fredsbevægelser og fredskampagner som Next Stop, som arbejdede imod Sovjetunionens og USAs voldsomme atomvåbenoprustning i begyndelsen af 1980 erne. Fotoet er fra kampagnen Next Stop Sovjet, hvor Lars H.U.G. giver koncert under det sovjetiske politis omhyggelige overvågning. Et bedre samfund? Nogle ekstremt venstreorienterede mente, at kun ved brug af vold kunne man ændre samfundet. De hævdede, at der i ethvert samfund var to samfundsklasser, som stod i modsætning til hinanden: arbejderne og kapitalisterne. Kapitalisterne ejede virksomhederne, hvor arbejderne blev udnyttet. Staten, dvs. regeringen, domstolene, politiet og andre myndigheder, hjalp kapitalisterne med at holde arbejderne nede. Desuden holdt kapitalisterne i hele verden sammen. Man talte om den internationale kapitalisme, der udnyttede befolkningerne i de fattige lande. De venstreorienterede ville afskaffe kapitalismen og indføre socialismen. Det ville bl.a. betyde, at arbejderne selv skulle overtage virksomhederne. I tidens løb har de venstreorienterede diskuteret, hvordan det skulle ske. De yderligtgående ville bruge vold og terror. Det ville tvinge staten og kapitalismen til at vise deres sande ansigt. For at bekæmpe de yderligtgående var staten nødt til at begrænse de demokratiske rettigheder. Det ville få folk til at indse, at de blev udnyttet. Og derfor ville de slutte sig til det oprør, som de venstreorienterede havde startet. U N G D O M M E N S K U LT U R E R 61

63 Oprør i uddannelserne Siden 1950 erne tog flere og flere unge en længerevarende uddannelse. I 1960 erne voksede antallet af studerende på landets universiteter voldsomt. En del studerende var aktive i Vietnamkomiteerne eller i andre politiske bevægelser. De var kritiske over for forholdende på universiteterne. Disse unge var utilfredse med, at professorerne havde næsten enevældig magt, og at indholdet i studierne havde meget lidt med de aktuelle samfundsproblemer at gøre. Dette udløste et studenteroprør. I Danmark foregik studenteroprøret fredeligt. Nogle institutter blev besat, og de studerende satte plakater op med tekster som Medbestemmelse nu! og Bryd professorvældet. Og professorernes magt blev brudt. I begyndelsen af 1970 erne blev styrelsesloven for universiteter og andre videregående uddannelser lavet helt om, og de studerende fik medindflydelse. I de følgende år blev den brugt flittigt til at ændre indholdet af studierne. Denne aktivitet blev dog ikke ved. Siden midten af 1990 erne blev det på mange uddannelser vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal studerende, der ville gå ind råd og udvalg og dermed bruge medbestemmelsen. j Efter at have ulmet i nogle år brød studenteroprøret ud på en række vesteuropæiske og amerikanske universiteter i foråret I Paris kom det til voldsomme gadekampe mellem studerende og politiet. Billedet er fra en gade i Paris efter en nats gadekampe mellem studerende og politiet. 62 H I T M E D H I S T O R I E N!

64 Blomsterbørn 1960 erne var præget af stærkt øget økonomisk vækst og forbrug. Periodens mainstream-familiekultur (se side 48) kan kort beskrives sådan: Efter endt uddannelse sørgede man for at få et godt og sikkert job. Man blev gift og fuldendte kernefamilien med et par børn. Begge ægtefæller fortsatte med at arbejde, så der var råd til et parcelhus og en bil. Parcelhusgrunden var som regel lille ( m 2 ) og omgivet af en hæk eller et hegn. Haven var nydelig med beplantning og blomsterbede, der viste, at her boede en pæn og ordentlig familie. Fra sidste halvdel af erne opstod der blandt unge mennesker bevægelser og kulturer, som tog afstand fra forbrugerræset og mainstreamkulturens familiemønstre. Fællesskab, kærlighed og fantasi var det vigtigste, mente hippierne. Hippiebevægelsen var som andre ungdomskulturer opstået i USA. Hippierne eller n Øen Wright langt fra rotteræset var et af hippiernes populære mødesteder. Billedet er fra U N G D O M M E N S K U LT U R E R 63

65 blomsterbørn, som de blev kaldt i Danmark, var iøjnefaldende med langt hår, pandebånd, farverigt gerne hjemmesyet tøj. Værdierne søgte man i Østens mystik og eksotisk mikro-makromad. LSD, hash og andre stoffer kunne frigøre ens fantasi og kærlighed. En del hippier flyttede sammen i kollektiver eller storfamilier. Her var man fælles om alt. Man sagde, at den private ejendomsret var afskaffet. Til det øvrige samfunds nysgerrighed og forargelse var man i nogle kollektiver også fælles på det seksuelle område. Nogle hippier dannede foreningen Det Ny Samfund. Som navnet fortæller, ville den finde andre og bedre måder at leve på end mainstreamkulturens. I 1970 købte foreningen et areal ved landsbyen Frøstrup i Thy. Om sommeren holdt hippierne en gigantisk teltlejr, hvor i alt unge flippede ud i stoffer, druk og fri kærlighed. Da sommeren var forbi, besluttede omkring 100 af deltagerne at blive i Frøstrup. De opførte primitive hytter, som de boede i. Frøstruplejren eksisterer stadig. Et andet alternativt samfund blev grundlagt i En gruppe unge besatte den forladte Bådsmandsstræde Kasserne og grundlagde fristaden Christiania. Den blev hurtigt en af Københavns største turistattraktioner. n Christiania rummer mange fantasifulde huse. 64 H I T M E D H I S T O R I E N!

66 Samtidig blev det storbyens største hashmarked. I de følgende årtier var Christiania jævnligt i medierne, når politikere ville lukke fristaden, eller når politiets razziaer førte til sammenstød med beboerne. Knapt så omtalt var de virksomheder, fx cykelværkstedet, der også fandtes i fristaden. Hippiernes mest markante arrangement var Woodstockfestivalen i I tre dage festede unge mennesker med Peace, Love and Understanding til musik af Jimmi Hendrix, The Who, Joe Cocker og andre musikere, der fulgte tidens strømninger. Woodstock-festivalen inspirerede bl.a. til Roskildefestivalen, som har været afholdt siden Gener ation fucked up Sådan skrev forfatter og samfundsdebattør Morten Albæk (f. 1975): De årige er den mest ansvarsløse og selvtilstrækkelige generation set i moderne tid den er fucked up! Egoistiske unge? Protest, oprør og forsøg på at ændre verden var kendetegn ved ungdomskulturen omkring I dag har ungdomskulturen andre træk. Kun få unge er med i bevægelser, medlem af politiske partier eller deltager i aktioner. En undtagelse er aktioner udført af mindre grupper af autonome i København. Nogle forskere mener, at unge i det første årti af 2000-tallet ikke vil påtage n I 2003 lykkedes det medlemmer af den autonome gruppering Globale Rødder at komme ind på Christiansborg. Her smed de maling på statsminister Anders Fogh Rasmussen. Det skulle være en protest mod Danmarks deltagelse i krigen i Irak. U N G D O M M E N S K U LT U R E R 65

67 sig ansvar for fællesskabet. De interesserer sig stort set ikke for andre end sig selv, fest, det smarteste tøj, nyeste mobiltelefoner, computere og andre forbrugsgoder. De unge er altså mindre optaget af samfundsmæssige problemer og løsning af disse end tidligere. En stor europæisk undersøgelse fra begyndelsen af 2000-tallet viste, at af alle årige i Europa var de danske mindst interesserede i at bruge tid på politik og samfundsmæssige spørgsmål. For at få råd til et stort forbrug har de fleste unge i Danmark et fritidsjob. Det prioriteres ofte højere end skolearbejde. I gennemsnit har danske unge flere penge til forbrug end andre europæiske unge. Andre undersøgelser viser, at unge ikke er superegoister, men faktisk er sociale individer, der indgår i forskellige typer af fællesskaber. De er mere åbne over for nære venner, og de støtter hinanden, hvis der er forskellige former for problemer. r Unge på skateboard på Israels Plads. Er nutidens unge individualister, der kun er optaget af sig selv? 66 H I T M E D H I S T O R I E N!

68 Skift stil! Hvor tidligere ungdomsgenerationer var diskere eller flippere og ikke sådan lige skiftede fra det ene til det andet orienterer nutidens unge sig i et hav af æstetiske fællesskaber, som tæller hiphopperne, streetwear-typerne, de klassiske, boyband-typerne, neohippierne, de trashglamourøse, britpopperne, grungetyperne og mange, mange flere. Og de unge bevæger sig mellem disse æstetiske fællesskaber med en hidtil uset mobilitet. Selv om de er grungetyper et år, kan de sagtens være britpoppere næste år. Springet fra hiphop til streetwear er heller ikke så stort. (Niels Ulrik Sørensen, forsker ved Center for Ungdomsforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet) Evig ungdom? For få årtier siden blev ungdomstiden betragtet som en problematisk periode. I dag er det at se ud og opføre sig som unge blevet et ideal for mange også selv om de er i 40 erne og 50 erne. Folk er i dag forhippet på at være unge, indtil de bliver gamle. Voksenalderen er simpelthen blevet væk Ungdommen har i grotesk form bredt sig. Vi er unge, der er blevet ældre aldrig voksne. Ingen vil være voksne, hævder idehistorikeren Lars-Henrik Schmidt. Flere og flere får foretaget kirurgiske indgreb, der modvirker kroppens synlige tegn på, at den ældes. Tøjmoden er også ungdommelig. Det er ikke ualmindeligt, at mødre klæder sig som deres årige døtre. Og det er ikke usædvanligt, at de midaldrende går lige så meget op i smarte mobiltelefoner og avancerede bærbare musikafspillere som de unge. Vi føler os også unge længere. Den britiske aldersforsker Dominic Abrams har gennemført en stor undersøgelse af folks opfattelse af, hvornår man er ung, voksen og ældre. I gennemsnit ser de fleste sig som unge, til de er 49 år. Alderdommen begynder så småt ved 65-årsalderen. Det vil altså sige, at man er voksen mellem 49 og 65 år, hvilket giver en voksenalder på 15 år! Hvordan vil man mon opfatte ungdommen om 20 og om 50 år? U N G D O M M E N S K U LT U R E R 67

69 I 1800-tallet foregik der voldsomme forandringer i Danmark. Krige betød, at riget blev mindre. Indtil midten af århundredet bestemte kongen alt. Han var enevældig. Så blev enevælden erstattet med en styreform, der gav folket indflydelse. Nye ideer og de dramatiske begivenheder betød, at folk i Danmark i stadigt højere grad følte, at de tilhørte et nationalt fællesskab, der blev holdt sammen af sproget, historien og fædrelandet. 68 H I T M E D H I S T O R I E N!

70 Folk og fædreland Gode tider I år 1800 havde Christian 7. været enevældig konge i 44 år. Siden sine unge år havde han lidt af psykiske forstyrrelser. I perioder var han helt utilregnelig. Med årene var det blevet værre. Det var dog ikke det store problem for landets styre, at kongen var sindssyg. Dygtige ministre og embedsmænd sørgede for, at landet blev regeret fornuftigt. Og ganske vist kunne Christian 7. bestemme alt, men reelt havde det siden 1784 været kongens søn, kronprins Frederik, der regerede. Den sidste del af 1700-tallet havde været en økonomisk god tid for Danmark. Man taler om den florissante (blomstrende) periode. Især fjernhandelen blomstrede. Danske skibe transporterede varer over verdenshavene og skaffede gode fortjenester til deres ejere og skat til statskassen. Når det gik så godt for den danske handel, skyldtes det for det første, at verdenshandelen voksede i perioden. For det andet var der krig og konflikter mellem Frankrig og England. De to stormagter forsøgte gensidigt at ødelægge hinandens handel. Fx erobrede engelske krigsskibe franske handelsskibe og omvendt. Men Danmark var neutral, så danske handelsskibe kunne sejle i fred og leverede varer til både Frankrig og England. Christian 7.s rige var langt større end nutidens Danmark. Det danske rige eller helstaten bestod af kongeriget, som var næsten det samme som Danmark i dag, men mindre. Grænsen gik ved Kongeåen syd for Kolding. Syd for grænsen lå hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Her regerede Christian 7. også enevældigt, men hans titel var hertug. Norge var også en del af den danske helstat. I 1397 havde Danmark, Norge og Sverige sluttet sig sammen i en union med en fælles konge. I begyndelsen af 1500-tallet brød Sverige ud af unionen. Norge blev, og man talte om Danmark- Norge. Men det var den danske konge og hans regering, der bestemte. Også Færøerne, Island og Grønland hørte med til helstaten. Grønland var en koloni eller rettere omkring 20 kolonier på linje med andre danske kolonier: Trankebar i Indien og De Danske Vestindiske Øer. F O L K O G F Æ D R E L A N D 69

71 n Kristian Zahrtmann ( ) malede dette billede af en situation ved Christian 7.s hof omkring Zahrtmann ville vise, hvor tåbelig enevælden var. Den sindssyge konge ligger på sofaen og driller en papegøje, som er et symbol på det overfladiske og pjattede. Kongens livlæge Struensee havde reelt magten i landet fra 1770 til 1772 og han blev også dronning Caroline Mathildes elsker. Ved bordet sidder Struensee og Caroline Mathilde og spiller skak. De er dog tydeligt mere optaget af hinanden end af spillet. Hofdamen holder tilsyneladende øje med skakbrættet, men er mere optaget af, hvad der foregår mellem de elskende. 70 H I T M E D H I S T O R I E N!

72 Kongerne Fra 1660 til 1849 var de danske konger enevældige. Selv om Danmark fik en fri forfatning (Grundloven) i 1849, havde kongerne stadig stor magt i resten af 1800-tallet. I dette kapitel kan du læse om følgende konger: n Christian 7. (født 1749, konge ) n Frederik 6. (født 1768, konge ) n Christian 8. (født 1786, konge ) n Frederik 7. (født 1808, konge ) Med ham uddøde den oldenburgske kongeslægt, der havde siddet på den danske trone siden Christian 1. ( ) n Christian 9. (født 1818, konge ) Den første konge af den glücksburgske slægt. F O L K O G F Æ D R E L A N D 71

73 Slaget på Reden Napoleonskrigene havde hærget Europa siden begyndelsen af 1790 erne. Frankrig stod i spidsen for den ene og Storbritannien for den anden fløj. I 1800 havde Danmark haft held til at holde sig ude af krigene. Det var godt for danske handelskompagnier, der leverede varer til de krigsførende parter. For at beskytte handelsskibene havde Danmark, Sverige, Preussen (stat i den nordlige del af det nuværende Tyskland og Polen) og Rusland indgået et væbnet neutralitetsforbund. Man ville altså bruge magt for at beskytte sin neutralitet. Det betød, at handelsskibene sejlede i konvoj ledsaget af krigsskibe. Storbritannien havde Europas største krigsflåde. Det betød, at briterne havde magten i de europæiske farvande. Det væbnede neutralitetsforbund var en trussel mod Storbritanniens søherredømme, mente briterne. Næst efter Storbritannien havde Danmark den største flåde i Europa. Og Danmark havde endda planer om at forstærke sin flåde. Kunne briterne bevare magten på havet, hvis Danmark frivilligt eller under tvang sluttede j Slaget på Reden var kortvarigt, men blodigt. Mere end danske soldater blev dræbt eller såret. Maleriet af Slaget på Reden er udført af Christian Mølsted ( ) i år efter begivenheden. Til venstre for masten ses den kun 17-årige søofficer Peter Willemoes ( ) opmuntre sine mænd til at fortsætte kampen. Få år senere blev Willemoes dræbt i et søslag ved Sjællands Odde. N.F.S. Grundtvig ( ) skrev i 1808 sangen Kommer hid, I piger små! som en hyldest til Willemoes. Især i sidste halvdel af 1800-tallet udviklede der sig en stærk nationalfølelse i Danmark. Willemoes indgik i rækken af danske helte, der havde ofret sig for konge, folk og fædreland. 72 H I T M E D H I S T O R I E N!

74 sig til Frankrig og dermed også var i krig mod England? Storbritannien krævede derfor, at Danmark meldte sig ud af neutralitetsforbundet. Det nægtede kronprins Frederik (senere kong Frederik 6.). I 1801 sejlede en stor britisk flåde under ledelse af Parker og Nelson ned gennem Øresund og angreb danske skibe, der lå for anker ved København. Slaget på Reden varede 6-7 timer, så var briterne trængt så langt frem, at de kunne bombe resten af flåden og selve havnen. Nu gav kronprins Frederik op. Nelson og Parker sejlede hjem, da kronprinsen lovede, at Danmark meldte sig ud af neutralitetsforbundet og stoppede udbygningen af flåden. F O L K O G F Æ D R E L A N D 73

75 Fortsat nedtur Danmark overholdt aftalen og meldte sig ud af neutralitetsforbundet, der var indgået med Rusland, Sverige og Preussen. I 1799 havde den russiske zar meldt sig ud af den antifranske alliance. I begyndelsen af 1800-tallet drøftede zaren og den franske kejser Napoleon i hemmelighed et forbund, der var vendt mod Storbritannien. Britiske spioner fik færd af planerne. Storbritannien frygtede, at Frankrig og Rusland simpelthen ville tage den danske flåde. Det kunne give problemer. Derfor besluttede briterne at komme dem i forkøbet. I 1807 modtog kronprins Frederik og hans regering et krav fra briterne: Enten indgik kronprinsen en alliance med Storbritannien og stillede den danske flåde under britisk kommando. Eller også udleverede danskerne flåden til briterne som sikkerhed for landets neutralitet. Kronprinsen nægtede begge dele britiske soldater blev landsat på Nordsjælland. I tre døgn blev København bombarderet fra land- og fra søsiden. Store dele af København blev ødelagt københavnere mistede livet, og lige så mange blev såret. Så overgav den danske general Paymann sig. Briterne blev på Nordsjælland i yderligere seks uger, før de sejlede af sted med hele den danske flåde. Kronprinsen, der efter farens (Christian 7.) død i 1808, blev enevældig konge som Frederik 6., var så rasende på Storbritannien, at han sluttede sig til Napoleon. I mangel på en flåde udrustede kongen kanonbåde, som han prøvede at bekæmpe de engelske skibe, der sejlede gennem dansk farvand, med. Efter et mislykket felttog mod Rusland i var det klart for de fleste, at Napoleon ville tabe krigen. Frederik 6.s ministre forsøgte forgæves at få kongen overtalt til at bryde med Napoleon ligesom hans andre allierede havde gjort. Krigen mod Storbritannien var kostbar for Danmark. Dertil kom, at staten var gået glip af toldindtægter, som handelsskibe måtte betale, når de sejlede gennem Øresund. Det førte til, at den danske stat gik fallit i Om efteråret samme år blev de franske tropper jaget ud af Nordtyskland. Sverige, der var allieret med Storbritannien, besatte Slesvig og Holsten. I 1814 gav Frederik 6. op og sluttede fred med Sverige og Storbritannien. Prisen var høj: Sverige overtog Norge. Som et plaster på såret fik Frederik 6. det lille tyske hertugdømme Lauenburg. n Det danske rige eller helstaten Danmark bestod af fire dele: Kongeriget og hertugdømmerne: Slesvig, Holsten og Lauenburg. 74 H I T M E D H I S T O R I E N!

76 n C. W. Eckersbergs ( ) maleri af Københavns bombardement. I baggrunden ses tårnet på Vor Frue Kirke, som er skudt i brand. F O L K O G F Æ D R E L A N D 75

77 Napoleonskrigene Sådan kalder man en række krige mellem europæiske stater De startede under Den Franske Revolution ( ). I de første år af revolutionen blev den franske konge tvunget til at opgive sin enevældige magt og give borgerne indflydelse. 1792: Den franske konge Ludvig 16. erklærede Østrig og Preussen krig. Kongen havde aftalt med den østrigske kejser og den preussiske konge, at Frankrig skulle tabe krigen. Ludvig 16. håbede nemlig, at det ville få revolutionen til at bryde sammen, så han kunne blive enevældig konge igen. Efter nogle måneder blev kongens plan afsløret. Han blev fængslet og året efter henrettet. Krigen fortsatte dog, og det gik godt for den franske hær. 1793: Storbritannien, Spanien og flere andre lande lavede en alliance mod Frankrig. Men franskmændene klarede sig. 1794: General Napoleon Bonaparte fik ledelsen af den franske hær, der vandt flere og flere sejre. 1795: Preussen sluttede fred med Frankrig. 1796: Østrig sluttede fred med Frankrig. 1797: Storbritannien alene tilbage mod Frankrig, og der blev en pause i krigen. 1798: Napoleon indledte et felttog mod den britiske koloni Egypten. Ved at erobre de engelske kolonier, der forsynede Storbritannien med varer, ville Napoleon udsulte landet og tvinge det til overgivelse. Men den engelske flåde under ledelse af lord Nelson ødelagde den franske i et stort slag ud for Abukir. Herefter var det umuligt for franskmændene at bevare forbindelsen til Egypten. 1799: Den anden antifranske alliance mellem Storbritannien, Rusland, Østrig og flere mindre lande. Rusland trak sig ud af alliancen samme år. 1800: På det europæiske fastland gik det godt for franskmændene. 1801: Østrig sluttede fred med Frankrig. 1802: Fred mellem Frankrig og Storbritannien. 1803: Nye sammenstød mellem Frankrig og Storbritannien. 1804: Napoleon lod sig krone som kejser. 1805: Den tredje antifranske alliance mellem Storbritannien, Østrig, Rusland og Sverige. En forenet fransk-spansk flåde led nederlag til den britiske i slaget ved Trafalgar. 1806: I et kæmpemæssigt slag ved Austerlitz led den forenede østrigske og russiske hær nederlag til den franske. Østrig gav op. Indtil 1812 herskede Napoleon over det meste af Europa. Napoleon indførte en fastlandsspærring, dvs. ingen europæiske lande måtte handle med Storbritannien. 1807: Efter et par alvorlige nederlag sluttede den russiske zar fred med Napoleon. 76 H I T M E D H I S T O R I E N!

78 n De franske tropper trækker sig tilbage efter nederlaget ved Leipzig n Billedet forestiller Napoleons sidste slag ved Waterloo i Belgien. F O L K O G F Æ D R E L A N D 77

79 1808: Franske tropper tog til Spanien for at nedkæmpe et antifransk oprør : Forholdsvis rolige år. Napoleon sørgede for at få familiemedlemmer anbragt som ledere i en række besatte land. 1812: Napoleons felttog mod Rusland. Den hårde vinter, sult og russernes guerrilla-angreb betød, at hovedparten af de franske soldater omkom. 1814: Napoleon blev tvunget til at gå af. Han blev forvist til øen Elba i Middelhavet. 1815: Napoleon vendte tilbage til Paris. Her lykkedes det ham at samle en større hær. En hær af britiske, østrigske, russiske og preussiske tropper nedkæmpede Napoleons styrker i slaget ved Waterloo. Napoleon blev nu sendt til den lille ø St. Helena ca km fra Afrikas kyst. Her døde han i : Storbritannien, Rusland, Østrig, Preussen og Sverige oprettede en ny antifransk alliance. I slaget ved Leipzig led den franske hær et knusende nederlag. Alliancens tropper trængte ind over Frankrigs grænser. n Europa omkring H I T M E D H I S T O R I E N!

80 n Europa 1810 n Europa 1815 F O L K O G F Æ D R E L A N D 79

81 Livet i Danmark Omkring 1830 var der ca. 1,2 mio. mennesker i Danmark. Af dem boede knap 1 mio. på landet. Lidt over levede i København og lige så mange i mindre byer. En del af landbefolkningen var bønder, der ejede eller havde fæstet (lejet af godsejerne) de ca gårde. Da kornpriserne steg, klarede denne gruppe sig godt. Men hovedparten af landbefolkningen var husmænd og landarbejdere. Husmændene havde som regel lidt jord, så de kunne dyrke foder til en ko og et Sociale grupper Landbefolkningen var delt i fire klasser efter udbyttet af deres jord. Som måleenhed brugte man tønder = tdr. (ca. 140 l) hartkorn (hårdt korn, dvs. byg eller rug). Var jorden meget frugtbar, gav 2 tønder land (1 tønde land = m 2 ) 1 tdr. hartkorn. På de dårligste jorde skulle man have op til tdr. land for at få et udbytte på 1 tdr. hartkorn: Godsejere og proprietærer: mere end 12 tdr. hartkorn. Gårdmænd: 1-12 tdr. hartkorn Husmænd: op til 1 tdr. hartkorn Indesiddere (lejere), daglejere (folk, der var ansat én dag ad gangen), tyende (tjenestefolk).. Bybefolkningen var delt i tre sociale grupper: Højere borgerskab: højtstående embedsmænd (akademikere),. grosserer, storkøbmænd, fabrikanter Småborgerskab: lavere embedsmænd, handlende, håndværkere. Arbejderklassen: faglærte og ufaglærte arbejdere, tyende (tjenestefolk), daglejere. n Tegningen viser en gade i København omkring H I T M E D H I S T O R I E N!

82 par grise. For at klare sig måtte de også arbejde for bønderne og godsejerne. Landarbejderne havde ikke jord at dyrke eller husdyr. Som ordet viser, arbejdede de for bønderne og godsejerne. Da priserne på mad, tøj og andre nødvendige varer steg, mens lønnen lå fast, blev levevilkårene for husmænd og landarbejdere dårligere i 1830 erne og 1840 erne. De og deres familier levede fattigt på og ofte under sultegrænsen. Når Grundtvig i sin salme Lille Guds barn fra 1856 skrev: dog hvor bønder af hunger dø, finder den lille fugl et frø, var det en beskrivelse af de faktiske vilkår. I byerne kom den økonomiske fremgang fra omkring 1830 først og fremmest overklassen, dvs. højere embedsmænd, storkøbmænd, større håndværksmestre og virksomhedsejere, til gode. Af Københavns godt indbyggere udgjorde denne gruppe og deres familier et par tusinde personer. Almindelige håndværkere og handlende klarede sig nogenlunde, mens arbejdere og tjenestefolk levede under usle kår. Nederst og skubbet ud af samfundet var de allerfattigste. Ganske vist bestemte loven, at sognekom- L andarbejderfamiliens bolig En beskrivelse fra omkring 1850 fortæller om et hus, der var indrettet til seks landarbejderfamilier: 1. familie (3 personer) boede i ét rum på 2,5 x 2,5 m. 2. familie (5 personer) boede i ét rum med to senge. 3. familie (7 personer) boede i ét rum med to senge, hvor henholdsvis 4 og 3 personer sov. 4. familie (7 personer) boede i ét rum på 2,5 x 3,5 m. 5. familie (4 personer) én seng. En pige på år sov i et skab. 6. familie (5 personer) boede i ét rum. (fra Jens Engberg: Dansk guldalder eller oprøret i tugt-, raspog forbedringshuset, 1973) De allerfat tigste I 1848 udgav H.C. Andersen ( ) eventyret Den lille pige med svovlstikkerne, som skildrer de fattiges forfærdelige forhold. I Kun en spillemand fra 1839 fortæller H.C. Andersen om sit møde med fattigdommen, da han kommer til København omkring 1820: Ved gadehjørnet på den kolde smudsige trappesten sad en ung, dødbleg kone i pjalter. En lille, halvnøgen dreng lå grædende med hovedet i hendes skød. Et gult sygt barn diede det udhungrede bryst. Hun lagde hovedet tilbage og bandede, syntes hverken at have sans for det større eller mindre barn. Hun er syg! udbrød Christian. Skal vi ikke sige det til en af de fornemme damer! Matroserne lo og førte ham ind i sidegaden, hvor fløjter og violiner klang fra et lavt, mørkt hus. De gik derind F O L K O G F Æ D R E L A N D 81

83 tighjælp. En person på fattighjælp fik i gennemsnit 4 rigsdaler om året. Så meget tjente en håndværker på to-tre uger. Det var altså umuligt at overleve på fattighjælp alene. For at holde den værste sult fra døren var det nødvendigt at tigge eller begå kriminalitet. munerne skulle hjælpe de fattige, der ikke kunne klare sig selv. Men det kneb med at få loven overholdt. Derfor måtte de hutle sig igennem ved at tigge. I dårlige tider, som i årene efter Napoleonskrigene, hvor Danmark var gået fallit, var gruppen af fattige meget stor måske op mod I 1835 fik 6 % af Københavns befolkning fatf Tegningen fra midten af tallet viser en fattig pige, der forsøger at sælge svovlstikker. Nye tanker mødtes de europæiske stormagter Østrig, Storbritannien, Rusland, Preussen og Frankrig i Wien for at aftale en fred for Europa efter Napoleonskrigene. De var enige om, at grænserne skulle trækkes, så stormagternes herskere var tilfredse. Ellers ville der igen udbryde krig. Forhandlerne i Wien var også enige om, at de liberale og især de nationale ideer, der var opstået i slutningen af 1700-tallet, skulle undertrykkes. Liber betyder frihed. Tilhængerne af liberalisme ville afskaffe enevælden og lade borgerne vælge en forsamling, der bestemte lovene. Tilhængerne af de nationale tanker hævdede, at nationen var det vigtigste fællesskab. En nation var et folk, der havde et fælles sprog, en fælles historie og kultur. Mange gik både ind for de liberale og de nationale ideer. Derfor blev de kaldt nationalliberale. Men de liberale og nationale strømninger kunne ikke undertrykkes. I 1830 førte et oprør i Frankrig til, at kongen måtte gå af. Den nye konge måtte skrive under på en fri forfatning (grundlov), som gav borgerne stor magt. Oprøret i Paris inspirerede til uro og krav om frie forfatninger andre steder i Europa. Selv om uroen ikke bredte sig til Danmark, var den enevældige Frederik 6. nervøs. I Slesvig og Holsten begyndte flere at tale om, at hertugdømmerne skulle sluttes sammen og have en fælles fri forfatning. I 1831 besluttede kongen at oprette fire stænderforsamlinger: en for øerne (Fyn, Sjælland, Lolland, Falster, Møn m.fl.), en for Nørrejylland (dvs. landet nord for Kongeåen), en for hertugdømmet Slesvig og en for hertugdømmerne Holsten og Lauenburg. Medlemmerne af stænderforsamlingerne var valgt af mænd, der var fyldt 25 år, og som rådede over ejendom eller formue af en vis størrelse. Dvs. kun godsejerne, en del af gårdejerne samt de mest velhavende i byerne måtte stemme. I alt havde lidt under 3 % af befolkningen valgret. Stænderforsamlingerne kunne kun give kongen gode råd om lokale forhold i forsamlingens område. Som regel rettede kongen sig dog efter forsamlingernes råd. Stænderforsamlingerne banede vejen for, at der omkring 1840 blev indført råd i 82 H I T M E D H I S T O R I E N!

84 j Kun mænd, der var fyldt 30 år, og som havde ejendom, kunne vælges til en stænderforsamling. Billedet viser stænderforsamlingen for øerne. Den havde 70 medlemmer og mødtes i Roskilde. Den 55 mand store stænderforsamling for Nørrejylland holdt til i Viborg. Slesvigs stænderforsamling havde 43 medlemmer og havde hovedsæde i byen Slesvig, og Itzehoe var mødested for den 47 mand store stænderforsamling for Holsten og Lauenburg. kommuner og amter. De skulle tage sig af skoleundervisningen, vejvæsenet og de fattige. Medlemmerne af rådene blev valgt efter nogenlunde de samme regler som medlemmerne af stænderforsamlingerne var valgt. Med stænderforsamlingen havde den enevældige konge åbnet op for, at borgerne fik en vis medindflydelse. For de nationalliberale var det ikke nok. I deres avis Fædrelandet bragte de artikler om det ønskværdige i at afskaffe enevælden helt og indføre en fri forfatning (grundlov). Så satte Frederik 6. hælene i. Han udsendte et reskript (en kongelig beslutning). I det gjorde han klart, at Vi (dvs. kongen) alene vide, hvad der var bedst for landet. j I 1784, da kronprins Frederik ( ) kun var 16 år, blev han reelt det enevældige overhoved i den danske helstat. Ved farens død i 1808 blev han kronet som Frederik 6. Frederik 6. s dumstædige udenrigspolitik i de sidste år af Napoleonskrigene fik katastrofale konsekvenser for Danmark med statsbankerot og tabet af Norge. Men da kongen gjorde en ihærdig indsats for at få landet på fode igen, var han meget populær. I 1830 erne var det dog klart, at kongen ikke ville give folket mere indflydelse, end det havde fået gennem stænderforsamlingerne. Især blandt de liberale i byerne blev han upopulær. Da han efter nytår 1840 skulle føres fra København til Roskilde, hvor han skulle begraves i domkirken, blev ligtoget mødt med store demonstrationer både i København og Roskilde. F O L K O G F Æ D R E L A N D 83

85 De nationalliberale og Slesvig Overklassen i København bestod af akademisk uddannede højtstående embedsmænd. Mange af dem sluttede sig i 1840 erne til en gruppering, der blev kendt som de nationalliberale. De nationalliberale ville opløse helstaten. De mente, at hertugdømmerne Holsten og Lauenburg af sproglige og historiske grunde var tyske. Derfor skulle de helt udskilles af riget. Til gengæld skulle hertugdømmet Slesvig indlemmes i kongeriget. Begrundelsen var, at i vikingetiden og middelalderen var Slesvig en del af Danmark. Grænsen skulle gå ved floden Ejderen (se kort side 74). De nationalliberale ønskede, at enevælden blev erstattet af en fri forfatning, dvs. en styreform, hvor man n På Vesterbro i København står Frihedsstøtten. Den er 20 m og blev rejst i 1792 til minde om stavnsbåndets ophævelse i valgte en forsamling, som bestemte landets love. De nationalliberale forstillede sig ikke, at alle skulle have valgret. Kun de begavede, de dannede og de rige skulle være med til at styre riget, som de nationalliberales talsmand Orla Lehmann senere udtrykte det. Til denne gruppe hørte efter de nationalliberales opfattelse byens borgerskab og gods- og gårdejere på landet. Selv om gårdejerne hørte med til de personer, der skulle være med til at styre, havde de nationalliberale kun begrænset støtte blandt bønderne. Siden slutningen af 1700-tallet havde den enevældige konge indført reformer (ændringer), der havde gjort det muligt for bønderne selv at komme til at eje deres gårde. Derfor var den enevældige konge populær blandt bønderne. Ved at støtte bøndernes ønsker om flere landboreformer fik de nationalliberale dog bøndernes opbakning i sidste del af 1840 erne. Også i Slesvig og Holsten blev befolkningen påvirket af de liberale og nationale strømninger i 1830 erne og 1840 erne. De slesvig-holstenske nationalliberale ønskede, at Slesvig og Holsten skulle sluttes sammen til én stat med en fri forfatning. Kongeriget og Slesvig-Holsten skulle dog 84 H I T M E D H I S T O R I E N!

86 L andboreformerne Indtil langt op i 1700-tallet var de fleste bønder i Danmark fæstere. Det betød, at de havde lejet deres gård af en godsejer. Til gengæld skulle bønderne betale en årlig afgift og arbejde gratis for godsejeren et antal dage om året. Gårdene lå samlet i landsbyer med markerne rundt om. Bønderne dyrkede jorden i fællesskab. Men man vidste, hvilke marker der hørte til den enkelte gård. Den dyrkede jord blev fordelt, så alle gårde fik noget af den mest frugtbare jord og den dårlige jord. Det betød, at hver gård kunne have små jordstykker forskellige steder. Hvis der hørte store dyrkede arealer til landsbyen, kunne der være langt, og det var tidkrævende at nå ud til de yderste marker. Den form for landbrug var ikke særlig effektiv. I anden halvdel af 1700-tallet steg prisen på korn og kød. Kongen og godsejerne ønskede derfor at øge produktionen. For at gøre det blev der gennemført en række reformer (ændringer) af landbruget. I landsbyfællesskabet blev alle beslutninger taget af bønderne i fællesskab. Det var for langsommeligt. Derfor fik man bønderne overtalt til at opløse landsbyfællesskabet. Bønder blev tilbudt fordelagtige lån, så de kunne bygge deres egne gårde uden for landsbyen, hvor markerne blev samlet omkring den enkelte gård. Når bønderne selv ejede deres gårde, var de også mere flittige, end når de var fæstere. Bøndernes retsstilling blev også forbedret. Her var Stavnsbåndets ophævelse i 1788 den vigtigste lov. Stavnsbåndet var indført i Det betød, at godsejeren kunne forlange, at den enkelte bonde blev på godset, fra han var 14, til han blev 36 år. Forbudet mod at rejse blev senere strammet fra mellem 4 til 40 år. Stavnsbåndet blev indført for at sikre et tilstrækkeligt antal soldater til landmilitsen (hæren). Kun bønderkarle skulle være soldater. De enkelte godsejere skulle ud fra størrelsen af udbyttet af godset stille et bestemt antal soldater til hæren. Stavnsbåndet betød også, at godsejeren var sikker på, at der var nok bønder til at dyrke jorden. være i union med hinanden, og de to stater skulle have en fælles konge. De nationalliberale i Danmark og i hertugdømmerne var altså enige om at afskaffe enevælden. Men i spørgsmålet om Slesvigs skæbne var de uenige. Og problemet var ikke sådan at løse. I Nordslesvig talte de fleste dansk i hvert fald på landet, mens tysk var mere udbredt i byer som Haderslev og Åbenrå. I Sydslesvig var tysk det mest udbredte sprog. j Orla Lehmann ( ) var talsmand for de nationalliberale. Da Christian 8. ( ) overtog tronen, håbede Lehmann og de nationalliberale, at kongen ville indføre en fri forfatning og arbejde for, at Slesvig blev en del af kongeriget. Men de blev skuffede. Christian 8. gik ind for helstaten og opfattede sig selv som overhoved for alle rigets dele. I sine sidste år som konge begyndte han dog at overveje en stænderforsamling for hele riget. Den skulle have mere magt end de gamle stænderforsamlinger. Før sin død i januar 1848 pålagde han sin søn og efterfølger, kronprins Frederik at gennemføre planen. F O L K O G F Æ D R E L A N D 85

87 Konflikten spidser til Efter Christian 8. s død den 20. januar 1848 overtog hans søn Frederik 7. tronen. Han var på det tidspunkt 40 år og dybt alkoholiseret. Hans druk og udsvævende liv havde ført til to skilsmisser og var formentligt årsagen til, at han ikke fik børn. Frederik 7. fulgte sin fars ønske. En uge efter sin tiltrædelse udstedte han et reskript (lov) om en fælles stænderforsamling, som var overordnet de stænderforsamlinger, der var i rigets fire dele. Den fælles stænderforsamling skulle have 52 medlemmer, hvor halvdelen var valgt i kongeriget og halvdelen i hertugdømmerne. Valgretten sikrede, at det fortsat var den ejendomsbesiddende overklasse, der havde magten. Forsamlingen skulle sammen med kongen beslutte lovene. Dvs. helstaten skulle bevares. Selv om den fælles stænderforsamling sammen med kongen skulle vedtage lovene, var det fortsat kongen, som havde det sidste ord. Men så skete der noget i Europa. I februar 1848 udbrød der revolution i Frankrig, kongen blev afsat, og landet blev igen en republik. Uroen bredte sig til bl.a. n Mellem den 22. og 24. februar 1848 gjorde borgere og arbejder i Paris oprør. Hæren blev sat ind. Men da mange soldater sluttede sig til oprøret, flygtede kongen til England. Kongemagten blev afskaffet og Frankrig blev en republik, hvor alle mænd, uanset ejendom, fik stemmeret til den lovgivende forsamling. Felix Henri Emmanuel Philippoteauxs ( ) maleri fra 1848 forestiller oprørerne med deres rød-hvide-blå flag ved Paris rådhus, Hotel de Ville. 86 H I T M E D H I S T O R I E N!

88 Østrig, Bøhmen, Ungarn, Italien og Berlin. Nyheden om opstandene nåede også Danmark. I hertugdømmerne ønskede folk som juristen Wilhelm Beseler at udnytte situationen til at løsrive Slesvig og Holsten fra den danske helstat. Beseler var initiativtager til at indkalde hertugdømmernes to stænderforsamlinger til et fælles møde i Rendsborg den 18. marts. Samtidig blev der arrangeret et folkemøde (dvs. alle interesserede havde adgang) om sagen i Rendsborg. På mødet i Rendsborg blev de to stænderforsamlinger enige om, at Slesvig og Holsten skulle sluttes sammen i én stat med sin egen forfatning. Slesvig-Holsten skulle være ligestillede stater. De skulle indgå i en union, og begge stater skulle have Frederik 7. som konge. Samtidig skulle Slesvig-Holsten være medlem af Det Tyske Forbund (en sammenslutning af tyske stater). Dette forbund var Holsten i forvejen medlem af. Den 21. marts rejste fem repræsentanter fra Slesvig og Holstens stænderforsamlinger med dampskibet fra Kiel. Sejlturen til København varede timer. I København skulle repræsentanter overbringe kongen slesvigholstenernes krav. Slesvig-holstenerne Slesvig-holstenerne. bestod af tre forskellige grupper: De liberale ønskede, at Slesvig og Holsten blev en selvstændig. stat med en fri forfatning. Godsejerne ønskede også, at hertugdømmerne skulle høre sammen. Den danske konge kunne fortsat være hertug. Men de var imod en fri forfatning, fordi den ville give borgerskabet mere magt.. Hertugen Christian-August af Augustenborg og hans støtter, bl.a. broren prins Frederik kaldet prinsen af Nør krævede at blive hertug i hertugdømmerne, da den danske kongeslægt (oldenborgerne) ville uddø med Frederik 7., der ikke havde børn. Hertugen var imod en fri forfatning. Orla Lehmann og de nationalliberale ønskede at udnytte uroen i Europa til at afskaffe enevælden, så de selv kom til magten og kunne indlemme Slesvig i kongeriget. Lehmann var en blændende taler. Ved møder i København lovede han sociale reformer og valgret for alle mænd ligesom i Frankrig. Derfor sluttede mange sig til de nationalliberale. De nationalliberale sammensatte endda en regering, der var parat til at overtage styret. Rygtet om folkemødet og de to stænderforsamlingers møde i Rendsborg nåede København før de slesvigholstenske repræsentanter. Tænk, hvis kongen accepterede slesvig-holstenernes krav. Så var Slesvig tabt! Orla Lehmann og de nationalliberale måtte handle hurtigt. Om aftenen den 20. marts sammenkaldte de nationalliberale til et stormøde i Casino Teatret i København. Der blev sunget fædrelandssange, og de mennesker lyttede begejstret til Orla Lehmann tale om indførelsen af en fri forfatning, og at kongeriget og Slesvig skulle sluttes sammen, så Danmarks grænse skulle gå ved Ejderen. Men det kunne kun ske, hvis den gamle regering gik af. Den var tilhænger af helstaten og modstander af de nationalliberales Ejderpolitik. Mødet sluttede med en opfordring til dagen efter at deltage i et demonstrationstog til kongens slot, Christiansborg. F O L K O G F Æ D R E L A N D 87

89 Enevældens fald Dagen efter Casinomødet gik op mod mennesker i demonstrationstog til Christiansborg under ledelse af Københavns bystyre, borgerrepræsentationen. Frederik 7. havde hørt om Casinomødet, og han havde drøftet sagen med sine rådgivere. De havde anbefalet ham at følge folkestemningen og afskedige regeringen. Så da medlemmerne af borgerrepræsentationen fik foretræde for Frederik 7. og overrakte ham skrivelsen, som Orla Lehmann havde skrevet, sagde kongen: det gamle ministerium er opløst og eksisterer ej mere. Hvad Slesvigs uadskillighed med Danmark angår, da har jeg alt truffet de fornødne foranstaltninger. n Demonstrationsoptoget til Christiansborg. f Frederik 7. ( ) og grevinde Danner (født Louise Rasmussen) ( ). Grevinde Danner var datter af en ugift tjenestepige og kom som ung ind på balletskolen ved Det Kongelige Teater. I 1830 erne mødte hun kronprins Frederik og blev hans elskerinde. I 1848 flyttede hun officielt ind hos kongen og fik navnet Danner. To år efter blev de gift. Det lykkedes for grevinde Danner at dæmpe kongens drikkeri. Men at kongen havde giftet sig med en kvinde, der ikke var af kongelig slægt, vakte forargelse i overklassen. Hun testamenterede sin formue til velgørende formål, bl.a. til opførelsen af et hjem for fattige kvinder: Grevinde Danners Stiftelse i Gyldenløvesgade i København. 88 H I T M E D H I S T O R I E N!

90 Hvad kongen præcist havde besluttet om Slesvig, blev ikke uddybet. Men det vigtigste var da også, at kongen havde afsat regeringen. Da borgerrepræsentanterne fortalte demonstranterne om kongens beslutning, reagerede de ved gentagne gange at råbe hurra for kongen. Orla Lehmann og de nationalliberale var kommet slesvig-holstenerne i forkøbet. En nationalliberal regering var på plads, da de slesvig-holstenske stænderrepræsentanter ankom til København. Orla Lehmann meddelte dem, at deres krav om Slesvig-Holsten som selvstændig stat og Slesvigs optagelse i Det Tyske Forbund var afvist. Endvidere kunne han fortælle dem, at det var kongens urokkelige vilje at styrke Slesvigs uopløselige forbindelse med Danmark ved en fælles fri forfatning. Borgerkrig Rygtet om kongens og den ny nationalliberale regerings afslag på slesvig-holstenernes krav om bl.a., at Slesvig og Holsten skulle sluttes sammen til én stat med egen forfatning, nåede til Rendsborg, før de udsendte stænderrepræsentanter vendte tilbage. Vreden og uroen var stor. Var Frederik 7. blevet tvunget til at afskedige den gamle regering? Og ville den ny regering sætte tropper ind for at tvinge slesvig-holstenerne til at opgive deres krav? Stænderforsamlingerne i Slesvig og Holsten udpegede en provisorisk (foreløbig) regering, som blev anerkendt over det meste af hertugdømmerne. Der blev udleveret geværer til borgerne, så de kunne forsvare sig, hvis den danske hær blev sat ind. Prins Frederik af Nør stillede sig i spidsen for en slesvig-holstensk hær. Han overtalte Rendsborgfæstningens kommandant til at overlade sig fæstningen, der rådede over at stort antal våben. Også de fleste soldater i hertugdømmerne sluttede sig til n Den 24. marts 1848 forberedte man sig i Rendsborg på at forsvare sig mod den danske hær. Til venstre marcherer byens borgere med de 400 geværer, de har fået udleveret dagen før. Fra baggrunden kommer soldater og borgere fra Kiel og Holsten. I forgrunden til højre drøfter Rendsborgfæstningens kommandant general Lützow og prinsen af Nør situationen (billedet øverst). j Fæstningsbyen Rendsborg lå ved floden Ejderen, der markerede grænsen mellem hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Næst efter København var Rendsborg helstatens største fæstning (kortet til venstre). F O L K O G F Æ D R E L A N D 89

91 slesvig-holstenerne. I alt rådede slesvig-holstenerne over en hær på ca mand, som trængte op gennem Slesvig. Samtidig blev der udsendt en opfordring til de tyske stater om hjælp. Borgerkrigen i den danske helstat var i gang. Den danske hær blev mobiliseret. Den fik til opgave at knuse oprøret så hurtigt som muligt før tyske dvs. preussiske soldater og frivillige fra Det Tyske Forbund kom slesvig-holstenerne til undsætning. Det første større slag fandt sted ved Bov nord for Slesvig. Den danske hær slog den slesvig-holstenske, der måtte trække sig tilbage til Holsten. Men et par uger senere nåede tyske soldater frem og var klar til at hjælpe slesvig-holstenerne. Efter et nederlag ved byen Slesvig trak den danske hær sig tilbage til Nørrejylland og Als. En stor del af hæren blev endda sejlet til Fyn. De tyske tropper trængte op i Nørrejylland. Den russiske zar brød sig ikke om frie forfatninger og slet ikke, at Preussen blev for stort og stærkt. Måske havde den preussiske konge tænkt sig at indlemme Slesvig og Holsten og endda Jylland i sit rige. Derfor truede zaren med at angribe Preussen, hvis tyskerne ikke straks trak sig ud af Nørrejylland. Det bøjede tyskerne sig for. Det sidste større slag i 1848 fandt sted ved Dybbøl. Her sejrede den danske hær. Stormagterne bestemte i Europa dengang. I sommeren 1848 tog Storbritannien og Rusland initiativ til forhandlinger om en våbenhvile. Den fandt sted i London. Indtil en endelig fred blev underskrevet, måtte Danmark acceptere, at Slesvig og Holsten beholdt den provisoriske (foreløbige) regering. n Jørgen Sonnes maleri af danske soldater, der angriber tyske soldater ved Dybbøl 5. juni Jørgen Sonne malede billedet i Han overværede ikke selv slaget, men havde indhentet oplysninger fra soldater, som havde deltaget. 90 H I T M E D H I S T O R I E N!

92 Ånden fra 48 Rusland havde tvunget tyskerne til at forlade Nørrejylland. Men i Danmark havde mange den opfattelse, at danske styrker havde sejret over tyske tropper, som hjalp slesvig-holstenere. Især blandt borgerne i København opstod forestillingen om et nationalt sammenhold mellem alle danskere, og at dette sammenhold gjorde Danmark uovervindeligt. De tapre danske soldater skulle nok sørge for, at Slesvig blev indlemmet i kongeriget. Man har kaldt denne nationale stemning for Ånden fra 48. Den betød, at Danmark var ubøjelig ved fredsforhandlingerne. Den engelske forhandler foreslog således, at Slesvig blev delt, og den nordlige del blev indlemmet i kongeriget. Det ville Frederik 7. under ingen omstændigheder gå med til. Han insisterede på, at der kun blev fred, hvis Danmark og Slesvig blev samlet. Fredsforhandlingerne førte ikke til en fredsaftale. I foråret 1849 startede krigen igen. I Danmark var der indført almindelig værnepligt, dvs. at alle unge mænd og ikke kun bønderkarlene skulle være soldater. Det ben Vigtige slag under Treårskrigen ( ). n En styrke på ca slesvig-holstenere belejrede fæstningsbyen Fredericia, der var forsvaret af knap mand. Ved hjælp af flåden lykkedes det at forstærke forsvaret med mand. Om natten den 6. juli 1849 gjorde den danske hær udfald. Efter blodige slag blev slesvig-holstenerne jaget på flugt. F O L K O G F Æ D R E L A N D 91

93 tød, at den danske styrke blev bragt op på mand. Slesvig-holstenerne rådede over mand, som fik hjælp af en styrke på ca tyske soldater. Talmæssigt var den danske hær således underlegen. Til gengæld havde den danske flåde det totale herredømme på havet, og den blokerede de nordtyske havne. Igen trængte de tyske tropper op i Jylland. Den danske hær holdt den vigtige fæstningsby Fredericia og andre stillinger langs den jyske Kattegatkyst. Tyskerne belejrede Fredericia. Blev den erobret, ville Danmark være svækket. Ved hjælp af flåden kunne tropperne flyttes. Natten mellem den 5. og 6. juli 1849 stormede de danske soldater ud fra Fredericia. De tyske tropper, der belejrede byen, blev slået. Kort efter blev der indgået en ny våbenstilstand. I 1850 pressede den russiske zar Preussen til at slutte fred med Danmark. Få uger efter brød krigen ud igen. Slesvig-holstenerne var nu alene, og de led nederlag i flere blodige slag. I januar 1851 gav slesvig-holstenerne op, og deres hær og regering blev opløst. Ved fredsaftalen blev det bestemt, at den danske helstat skulle bevares. Dvs. den danske konge var konge i Dengang jeg drog af sted Peter Fabers ( ) sang Dengang jeg drog af sted fra 1848 er et udtryk for tidens stemning: Danskerne er et folk med et fælles sprog. Det holder tappert sammen for at beskytte fædrelandet mod fjenden, tyskerne. Her er tredje vers: Når Tysken kommer her, når Tysken kommer her, beklager jeg enhver, ja beklager jeg enhver. Til Peer og til Poul Han siger Du bis faul, og skjælder man ham ud på dansk, så siger han: Hols Maul. For folk, som taler alle sprog, er det nu lige fedt, men Fanden heller inte for den, der kun kan eet; og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat. Hurra, Hurra, Hurra. f I Fredericia står denne statue af en landsoldat til minde om slaget i kongeriget og hertug i Slesvig, Holsten og Lauenburg. Problemet med Slesvig, der havde udløst krigen, var altså ikke løst. Tværtimod var problemet blevet større. Ved fredsaftalen forpligtede Danmark sig til ikke at skille hertugdømmerne ad ved at knytte Slesvig tættere til kongeriget end Holsten. Desuden skulle der laves en fælles forfatning, der gjaldt for både kongeriget og hertugdømmerne. 92 H I T M E D H I S T O R I E N!

94 Enevældens afvikling Frederik 7. havde lovet en fri forfatning. I 1848 blev der valgt en forsamling på 152 medlemmer, der skulle udarbejde forfatningen, Grundloven. Den skulle fastlægge principper for, hvordan kongeriget og helst også Slesvig skulle styres. I Grundloven skulle der også stå, hvilke rettigheder og pligter som borgerne havde. ¾ af forsamlingen blev valgt af mænd over 30 år med egen husstand. ¼ var udpeget af kongen. I måneder diskuterede forsamlingen. Der var især uenighed om valgretsalderen til det kommende parlament, dvs. den forsamling, der vedtog lovene. Man var heller ikke enige, om parlamentet skulle have ét eller to kamre (forsamlinger). En gruppering, som blev kaldt Bondevennerne repræsenterede gårdmændene. Den mente, at valgretsalderen skulle være 25 år, og der kun skulle være ét kammer. De nationalliberale og godsejerne var betænkelige ved at give almindelige mennesker (bønderne) så stor magt. Derfor ville de have et andet kammer et Overhus, ligesom i Storbritannien, som kunne stemme nej til vilde lovforslag, der M agtens tredeling I et demokrati er magten delt mellem en lovgivende, udøvende og dømmende magt. Udøvende magt: Regeringen skal sørge for at få lovene ført ud i livet. Ofte er det regeringen, som foreslår lovene. var vedtaget af det første kammer. Et lovforslag blev nemlig kun til lov, hvis det var vedtaget i begge kamre. I foråret 1849 var forslaget til Grundloven færdigt. Det blev vedtaget og trådte i kraft den 5. juni. Parlamentet, Rigsdagen, fik to sidestillede kamre: Folketinget med 100 medlemmer og Landstinget med 51 medlemmer. Rigsdagen skulle vedtage landets love. Den havde altså lovgivende magt. Et lovforslag blev først til lov, når det var vedtaget i begge kamre og var underskrevet af kongen. Kongen havde den udøvende magt. Det betød, at Lovgivende magt: Forsamling(er), valgt af vælgerne, der gennem afstemning beslutter, om et lovforslag skal vedtages eller ej. Dømmende magt: Domstole, der er uafhængige af den lovgivende og den udøvende magt, og som dømmer efter lovene. han havde ansvaret for, at lovene blev ført ud i livet. I praksis havde ministrene (regeringen) denne opgave. Ministrene blev udnævnt af kongen. Regeringen var i sit arbejde ansvarlig over for Rigsdagen. Kongen selv var dog ansvarsfri. Domstolene dømte efter lovene. Man siger, at de havde den dømmende magt. Man skulle være en mand og være fyldt 30 år for at få valgret. Men alderskravet var ikke nok. Man skulle for det første være uberygtet og selvstændig, dvs. man måtte ikke have begået noget ulovligt eller have modtaget fattig- F O L K O G F Æ D R E L A N D 93

95 hjælp, der ikke var betalt tilbage. For det andet skulle mændene have egen husstand. Det betød, at kun 15 % af befolkningen havde valgret. Dengang mente man ikke, at kvinder var myndige, og de havde derfor ikke valgret. Så længe en kvinde boede hjemme, var hun underlagt farens myndighed. Når hun blev gift, fik ægtemanden myndighed over hende. Døde faren, før hun blev gift, overtog hendes bror eller en anden mandlig slægtning myndigheden over hende. For at være valgbar til Folketinget gjaldt de samme krav som for at have valgret. Dog kunne man blive valgt allerede som 25-årig. Til Landstinget var der strammere krav til valgbarhed. Aldersgrænsen var 40 år, og man skulle have en betydelig indtægt eller betale et vist beløb i skat. n Grundloven. En udgave fra f Den grundlovsgivende Rigsforsamling. Den oprindelige plan var, at Grundloven skulle gælde i kongeriget og i Slesvig. Ved den endelige fredsslutning i måtte den danske regering bøje sig for stormagternes krav om, at helstaten skulle bevares. Det betød, at Grundloven kun gjaldt for kongeriget, mens kongen fortsat var enevældig i hertugdømmerne, hvor man også beholdt stænderforsamlingerne. 94 H I T M E D H I S T O R I E N!

96 Re t tigheder o g pligter Grundloven indeholdt også afsnit om borgernes rettigheder og pligter. De vigtigste var:. Religionsfrihed. Ytrings- og trykkefrihed Forenings- og forsamlingsfrihed Ejendomsrettens ukrænkelighed. Boligens ukrænkelighed En arresteret skal stilles for en dommer inden 24 timer. Undervisningspligt Værnepligt (for alle mænd). Danmark under forandring 1850 erne og 1860 erne var en fremgangstid for Danmark. Jernbanebyggeri, indførelsen af telegrafen og udbygning af postvæsenet betød, at forbindelsen mellem landsdelene blev forbedret. I 1857 indførtes loven om næringsfrihed. Tidligere var håndværkere og handlende organiseret i lav og gilder. De bestemte, hvem og hvor mange der måtte producere og sælge bestemte varer, og til hvilken pris. Nu mistede lav og gilder deres magt. Alle fik ret til at oprette en virksomhed, der kunne fremstille og handle med varer. Den fri konkurrence betød, at der opstod nye virksomheder og fabrikker. Mange tog dampmaskinen i brug. Dampkraft var langt mere effektiv end de tidligere energikilder som vand- og vindkraft. Industrialiseringen var begyndt i Danmark. De nationalliberales mål var fortsat, at Slesvig skulle indlemmes i kongeriget, dvs. at Danmarks grænse skulle gå ved Ejderen. I den sydlige del af Slesvig talte man tysk eller frisisk. De nationalliberale mente, at det skyldtes, at sydslesvigerne havde glemt deres danske rødder. Den nationalliberale regering for- F O L K O G F Æ D R E L A N D 95

97 søgte derfor at styrke danskheden i området. Fredsaftalen efter Treårskrigen forpligtede den danske regering til at lave en fællesforfatning og dermed et fælles parlament for kongeriget og hertugdømmerne. Der blev gjort flere forgæves forsøg. I Folketinget var der flertal for en grænse ved Ejderen. Dvs. at Slesvig skulle være en del af kongeriget, mens Holsten og Lauenburg skulle udskilles helt af riget. De tysksindede slesvig-holstenere var heller ikke interesseret i en fællesforfatning. Da der var flere vælgere i kongeriget end i Slesvig og Holsten tilsammen, ville det jo betyde en lovgivende magt med dansk flertal. Katastrofen Den ledende nationalliberale politiker var C.C. Hall. Han var konseilspræsident (statsminister) fra sidste halvdel af 1850 erne. I 1863 opgav han at lave en fælles forfatning for helstaten, kongeriget og de tre hertugdømmer. I stedet vedtog Rigsdagen en fælles forfatning for kongeriget og Slesvig, men ikke Holsten og Lauenburg. Den blev kaldt Novemberforfatningen, og den var et klart brud på fredsaftalen efter Treårskrigen. Men den nationale stemning var stærk i befolkningen, og der var opbakning til, at Danmarks grænse skulle gå ved Ejderen. Man var villig til at gå i krig for sagen. Det var jo gået fint i Treårskrigen. Og den svenske konge havde lovet at hjælpe Danmark militært, hvis det skulle komme til krig med de tyske stater. Desuden var Hall overbevist om, at stormagterne ville acceptere Novemberforfatningen. Dog kunne de forlange, at den sydlige og overvejende tysksindede del af Slesvig ikke kom med i Danmark. Det måtte man så gå med til. Frederik 7. støttede Hall. Men kongen døde, før Novemberforfatningen blev skrevet under. Hans efterfølger Christian 9. gik ind for helstaten. Desuden frygtede han, at forfatningen ville betyde krig mod de tyske stater. Kongen vægrede sig i flere uger, før han efter pres fra de nationalliberale skrev under. Reaktionen udeblev ikke. I januar 1864 stillede Preussen og Østrig Danmark et ultimatum: Novemberforfatningen skulle trækkes tilbage inden 48 timer, ellers erklærede de Danmark krig. Christian 9. afskedigede regeringen og Hall og udnævnte en ny nationalliberal regering med D.G. Monrad som konseilspræsident. Novemberforfatningen blev dog ikke trukket tilbage. Den ny regering satsede på, at Storbritannien, Rusland og Frankrig ville forstå, at forfatningen var den bedste løsning på det Slesvigske problem, og at de derfor ville lægge pres på Preussen og Østrig. Men det skete ikke. Ikke rustet til krig Det danske forsvar var slet ikke rustet til krig. Bevillingerne til militæret var skåret ned siden Treårskrigen. Håndvåbnene bestod hovedsageligt af gammeldags forladegeværer, hvor patronen blev stoppet ned gennem geværløbet. Derfor var det nødvendigt at stå op for at lade geværet. En øvet soldat kunne nå at affyre to-tre skud pr. minut med et forladegevær. Preusserne og østrigerne var talmæssigt overlegne, og især de preussiske styrker var udstyret med effektive og moderne våben, bl.a. bagladerifler, hvor patronerne blev lagt i løbet over geværskæftet. Soldaten kunne ligge ned og lade geværet og nå at affyre omkring ti skud pr. minut. 96 H I T M E D H I S T O R I E N!

98 Den danske hær tog først opstilling ved det gamle fæstningsværk Dannevirke ved Slesvig. Før det kom til egentlige kampe, indså general de Meza, at fæstningen ikke kunne holdes. Derfor gav han ordre til at trække hæren tilbage til fæstningen Dybbøl. Den preussiske og østrigske hær fulgte efter og belejrede Dybbøl. I et par måneder bombarderede fjenden systematisk Dybbøl med n Niels Simonsens maleri af danske soldater, der trækker sig tilbage fra Dybbøl. r Jørgen Sonnes maleri af danske soldater, der forsvarer Dybbøl. F O L K O G F Æ D R E L A N D 97

99 langtrækkende kanoner. Andre tyske og østrigske soldater gravede skyttegrave, så de kunne nærme sig de danske stillinger uden at blive skudt. Så stormede tyskerne, og Dybbøl faldt. Den danske hær trak sig tilbage til Als, hvor den var beskyttet af flåden. Der blev indgået en våbenhvile, og en fredskonference begyndte i London med stormagterne som mægler. Under fredsforhandlingerne var der forskellige forslag til deling af Slesvig. Også Preussen tilbød at dele Slesvig efter sproggrænsen. Det vovede konseilspræsident Monrad ikke at tage stilling til. Han overlod beslutningen til Christian 9. Kongen var ikke selv involveret i fredskonferencen og afslog en deling. Måske forstod han ikke, at det betød, at fredskonferencen blev opløst og krigen ville starte igen. De tyske og østrigske tropper fordrev den danske hær fra Als, og hele Jylland blev besat. I efteråret 1864 indså Christian 9., at kongeriget var truet. Der måtte sluttes fred for enhver pris. Og den blev høj. Bortset fra områder syd for Kolding ved Ribe og Ærø mistede kongen hele Slesvig, Holsten og Lauenburg. Efter nogle få år blev hertugdømmerne provinser i Preussen. 98 H I T M E D H I S T O R I E N!

100 j Fotografiet viser en sønderskudt skanse ved Dybbøl i r Cirka dansksindede i Nordslesvig måtte acceptere, at de blev borgere i Tyskland. I 1920 blev der afholdt en folkeafstemning i Slesvig. Folk kunne tilkendegive, om de ønskede at høre til Tyskland eller Danmark. Resultatet blev, at grænsen blev ændret til den nuværende, dvs. nogenlunde det tilbud om deling af Slesvig, som Preussen havde tilbudt, men som Christian 9. afslog ved fredsforhandlingen i På fotoet rider Christian 10. over grænsen til Nordslesvig (Sønderjylland), der efter folkeafstemningen blev en del af Danmark. Kampen om magten Efter nederlaget i 1864 og tabet af hertugdømmerne var Danmark reduceret med 2/5 af sit areal og med ca. 1. mio. indbyggere. Spørgsmålet var, om Danmark kunne overleve som selvstændig stat. I det lille land boede der kun danskere. Det er en væsentlig forklaring på, at nationalfølelsen blev stærkere i årtierne efter Det var oplevelsen af, at uanset om man var rig eller fattig, stod vi i en svær tid sammen om det at være danskere. Et sammenhold styrkes af at forestille sig en fjende. Og det havde danskerne i form af den mægtige tyske nabo. Efter nederlaget var de nationalliberale svækket som følge af regeringens uheldige politik før og under krigen. Det benyttede godsejerne sig af. De mente, at demokratiet var gået for vidt. Det lykkedes dem at overtale de nationalliberale til at ændre Grundloven, så ejendomsbesiddere fik mere magt. Den konservative og ikke særligt demokratiske Christian 9. var med på ideen. Ændringen af Grundloven i 1866 betød, at kongen fik ret til at udnævne 12 af Landstinget 66 medlemmer. 27 skulle vælges af de største skatteydere i byerne og største jordejere på landet. Det betød, at Landstinget kom til at bestå af godsejere, store gårdejere og de mest velhavende håndværkere og handlende i byerne. Efter 1866 udviklede de politiske grupperinger sig til egentlige partier. Bondevennerne blev til Venstre, mens de nationalliberale og godsejerne sluttede sig sammen i Højre. I 1880 erne fik arbejderne valgt repræsentanter for deres parti Socialdemokratiet ind i Folketinget. I Folketinget havde Venstre flertal. Men på grund af valgreglerne havde Højre flertal i Landstinget. Christian 9. udnævnte kun højreregeringer. Fra 1875 til 1894 var konseilspræsidenten højremanden og godsejeren J. B. S. Estrup, der ikke havde den store respekt for den almue, dvs. bønder og arbejdere, der var repræsenteret i Folketinget. Med sit flertal i Folketinget forsøgte Venstre at tvinge Estrup og hans regering til at gå af eller i det mindste at give Venstre indflydelse. I Folketinget stemte flertallet derfor nej til den vigtigste lov: finansloven. Men Estrup brugte en paragraf i Grundloven til at gennemføre provisoriske (foreløbige) finanslove. I 1894 indgik Venstre og Højre et forlig, og i resten F O L K O G F Æ D R E L A N D 99

101 af århundredet fungerede folkestyret efter hensigten. I de sidste årtier af tallet faldt tilslutningen til Højre. Ved Folketingsvalget i 1901 fik partiet kun valgt otte medlemmer ind i Folketinget. Så indså Christian 9., at det ikke var holdbart at udnævne en ny Højreregering. I stedet gav han Venstre regeringsmagten. I 1915 blev Grundloven ændret, så der blev indført almindelig valgret. Dvs. at alle over en bestemt alder uanset køn og indkomst fik stemmeret. n Højremanden og godsejeren Jacob Brønnum Scavenius Estrup ( ) var konseilspræsident Estrup var en af initiativtagerne til indskrænkningen af folkestyret med Grundlovsændringen i Selv om Grundloven sikrede ytringsfrihed for alle, indførte han det såkaldte Mundkurvscirkulære, som forbød offentligt ansatte som fx lærere at kritisere regeringen. Han oprettede også et særligt korps De Blå Gendarmer, der fik til opgave at holde øje med politiske bevægelser. Blandt bønder og arbejdere blev Estrup mere og mere upopulær. I 1885 forsøgte den unge typograf Julius Rasmussen at skyde konseilspræsidenten. Attentatet mislykkedes, da kuglen prellede af på en metalknap. 100 H I T M E D H I S T O R I E N!

102 Tyskl and Det meste af 1800-tallet var Tyskland ikke en samlet stat. I stedet var der ca. 35 større og mindre stater og et antal byer, der i 1815 havde oprettet Det Tyske Forbund. Inspireret af de nationale og liberale strømninger opstod ideen om, at alle områder, hvor man talte tysk, skulle sluttes sammen i én stat. To større tyske stater, Preussen og Østrig, konkurrerede om at stå i spidsen for den tyske samling. Preussen og Østrig var sammen i krigen mod Danmark i Men to år efter brød konflikten mellem de to stater ud i lys lue. Preussen meldte sig ud af forbundet og kom i krig med Østrig og dets allierede. Denne krig tabte Østrig. De nordtyske stater sluttede sig til Preussen. Og efter preussisk sejr over Frankrig blev kejserriget Tyskland proklameret i Preussens konge Wilhelm 1. ( ) blev kejser. j Det tyske Forbund i 1815 og Tyskland i I 1815 havde både Preussen og Østrig områder, der ikke var med i forbundet. F O L K O G F Æ D R E L A N D 101

103 I middelalderen dræbte kristne krigere hundredtusinder af mænd, kvinder og børn blot fordi de havde en anden tro. Målet var at erobre nyt land og udbrede kristendommen. Krigene blev kaldt korstog. De kristne mente, at det var retfærdigt og i overensstemmelse med Guds vilje at føre en brutal krig mod ikke-kristne folk. Dengang gik det især ud over muslimer. Måske har nutidens mistro mellem muslimer og kristne i Europa rødder tilbage til korstogene. 102 H I T M E D H I S T O R I E N!

104 Korstog Retfærdig krig Kristendommen opstod i det første århundrede. Dengang strakte Romerriget sig over hele Middelhavsområdet og langt op i Europa. Der var religionsfrihed. Det betød, at man måtte tro på de guder, man ville. Alle havde dog pligt til også at tilbede den romerske kejser og acceptere de gamle romerske guder. Det nægtede de kristne. De hævdede, at der kun var én gud. Derfor mente romerne, at de kristne var ude på at ødelægge Romerriget. Indtil begyndelsen af 300- tallet blev de kristne forfulgt. Nogle blev henrettet eller kastet for løverne i de romerske cirkus. De kristne gjorde ikke modstand eller oprør, men rettede sig efter Jesu ord om at vende den anden kind til. I 300-tallet blev kristendommen ligestillet med andre religioner. I slutningen af århundredet blev kejseren kristen. Han bestemte, at kristendommen skulle være statsreligion i Romerriget. Det betød, at alle i Romerriget skulle være kristne. En stat må kunne bruge magt og føre krig. Den kan ikke bare vende den anden kind til. Hvordan hang det sammen med kristendommen? De lærde i kirkens ledelse drøftede spørgsmålet og nåede omkring år 400 frem til, at krig var retfærdig, hvis følgende betingelser var op-. fyldt: Krigen skulle erklæres af en retsmæssig øvrighed.(dvs. kejseren) Krigen skulle have en retfærdig (kristen) årsag. Fx at forsvare eller udbrede. kristendommen Krigen skulle føres på retfærdig måde, dvs. som det godes (de kristnes) kamp mod det onde (ikkekristne). Det arabiske rige I 395 blev Romerriget delt i en østlig og en vestlig del. I løbet af 400-tallet blev den vestlige del opløst i en række høvdinge- og fyrstendømmer, som bekæmpede hinanden. Den østlige del blev Det byzantinske Rige. Sydøst for Det Byzantinske Rige lå Perserriget (det nuværende Iran m.m.). Omkring 600 havde de to riger udmattet hinanden i langvarige krige om kontrollen med det arabiske område. Det benyttede araberne sig af. Muhammed havde stiftet religionen islam i begyndelsen af 600-tallet. Med denne religion som grundlag lykkedes det Muhammed at samle de arabiske stammer og erobre den arabiske halvø. Ligesom de kristne talte muslimer om retfærdig krig. Muslimer måtte ikke føre krig mod hinanden. Jihad var K O R S T O G 103

105 j Under den romerske kejser Nero (54-68) var forfølgelsen af de kristne særlig alvorlig. Billedet fra 1800-tallet forestiller Sankt Peters henrettelse. muslimernes form for retfærdig eller hellig krig. Ordet betyder anstrengelse, og muslimerne skulle anstrenge sig for at gøre islams territorium større. Og blev territoriet angrebet, skulle de forsvare det. I løbet af 600-tallet erobrede arabiske krigere enorme områder: Perserriget, Egypten, Mellemøsten og store dele af Nordafrika. Det Byzantinske Rige holdt dog stand og genvandt endda noget af sin styrke. I 711 sejlede maurerne, dvs. muslimske hære fra Nordafrika, over Gibraltarstrædet og erobrede i løbet af få år stort set hele den iberiske halvø (Portugal og Spanien). Det skyldtes, at de mauriske hære var dygtigt ledet, men også at høvdinge og konger på den iberiske halvø lå i indbyrdes strid. Nogle år senere gik maurerne over Pyrenæerne og ind i Frankerriget. Det lykkedes dog for frankiske krigere at stoppe dem i slaget ved Poitiers i 732. Omkring 750 bestod det islamiske eller arabiske rige af meget forskellige lande. I de erobrede områder blev folk ikke tvunget til at blive muslimer. Der var religionsfrihed i riget. Jøder og kristne havde dog ikke helt de samme rettigheder, og de skulle betale mere i skat end muslimerne. En del kristne og jøder valgte derfor at gå over til islam. En lille herskende klasse holdt sammen på det mægtige arabiske rige. Omkring år 1000 var riget reelt delt i en række mindre politiske enheder, emirater og kalifater, fx Marokko og Tunis. Kaliffen i Cordoba (by i Sydspanien) herskede over det meste af den iberiske halvø. Handel, kultur og videnskab blomstrede i områder under 104 H I T M E D H I S T O R I E N!

106 muslimsk herredømme. Det hang bl.a. sammen med muslimernes tolerance over for de kristne og de mange jøder, der boede i kalifatet. I stedet for at bekæmpe hinanden samarbejdede man. r Konstantinopel (nu Istanbul) var hovedstad i Det Byzantinske Rige. Billedet er fra 1400-tallet. I slutningen af 300-tallet var det ikke kun Romerriget, der blev delt, men også religionen. I det Vestromerske Rige og senere i de vesteuropæiske stater blev det den katolske tro med paven som overhoved, der blev dominerende. I Det Byzantinske Rige udviklede kristendommen sig i den ortodokse retning. En af de vigtigste forskelle mellem den katolske og ortodokse kristendom er, at i den katolske kirke er paven kirkens overhoved i hele den katolske verden. I den ortodokse kirke har man en række patriarker, der hver især er overhoved i et område typisk en stat. Isl am Købmanden Muhammed ( ) stiftede religionen islam. Væsentlige dele af islam var inspireret af jødedommen og kristendommen. Ifølge islam er han den sidste i rækken af profeter, som Allah (Gud) sendte ned til menneskene. De øvrige profeter er: Adam, Abraham, Moses og Jesus. Islams. fem søjler (grundprincipper) er: Bekendelse:. Der er kun én gud, Allah, og Muhammed er hans profet. Bøn:. Fem gange i døgnet skal en muslim bede mod Mekka. Almisse:. Muslimer skal give en del af deres indtægt til de fattige. Faste: I Ramadanmåneden må muslimer ikke spise, fra solen står. op, til den går ned. Valfart: Mindst én gang i sit liv bør en muslim foretage en pilgrimsrejse til Mekka. I slutningen af 600-tallet blev islam delt i to retninger: Sunni og Shia. For begge retninger er Koranen den vigtigste tekst. En af uenighederne er, hvilke tekster om Muhammeds liv og handlemåder der regnes for hellige. I de følgende århundrede er der fra disse retninger udgået adskillige andre på samme måde som der inden for kristendommen findes forskellige retninger. K O R S T O G 105

107 f I Mekka i Saudi- Arabien er muslimernes vigtigste helligdom. Her fik Muhammed angiveligt en række af sine åbenbaringer omkring 610. På billedet ses valfartsmoskeen med Kabaen, islams helligste monument. f Muslimerne, der erobrede Spanien, var en blanding af arabere og berbere fra Nordafrika. De fik senere betegnelsen maurere. Især i den sydlige del af Spanien er der spor efter maurisk kultur og arkitektur. Her er det Córdobas store moske, der blev påbegyndt i slutningen af 700- tallet, og som først stod færdig 200 år siden. I 1500-tallet blev den dog bygget om til en katolsk katedral. 106 H I T M E D H I S T O R I E N!

108 Befri Jerusalem Omkring år 1000 var staterne i Vesteuropa nogenlunde stabile. De blev alle styret af kristne fyrster. Paven opfordrede franske stormænd til at tilbageerobre den iberiske halvø (nuværende Portugal og Spanien) til den kristne verden. At føre krig mod muslimerne var en retfærdig sag, hævdede paven. Paven havde også andre grunde end religiøse til sin opfordring. Han ønskede at øge sin indflydelse over for Europas kristne herskere især over for den tyske kejser. Hidtil havde det været fyrsterne, der udnævnte biskopperne. Denne ret ville paven have. Men det ville den tyske kejser ikke gå med til. Det førte til strid mellem paven og kejserne i sidste del af 1000-tallet. Ved at stille sig i spidsen for kampen mod muslimerne regnede paven med at styrke sin position over for kejseren. Europæiske stormænd og konger fulgte pavens opfordring blev kalifatet i Cordoba splittet i en række emirater. Efter kort tid blev de uenige og kom i krig. Derfor var det lettere for de kristne krigere at trænge de muslimske tropper tilbage. I 1085 erobrede de kristne Toledo, der var en af muslimernes vigtigste byer. Det fik emirerne til at lægge deres uenighed på hylden og søge om militærhjælp i emiraterne i Nordafrika. Så lykkedes det at stoppe de kristnes erobringer i hvert fald indtil videre. I løbet af 1000-tallet trængte et nomadefolk, seldsjukkere (ofte omtalt som tyrkere) frem fra øst. De var muslimer, men erobrede alligevel de østlige dele af det arabiske område og indtog omkring 1070 Jerusalem. Jøder og andre befolkningsgrupper, der boede i byen, fik lov til at blive. Ifølge Bibelen blev Jesus dødsdømt i Jerusalem. Derfor var det en hellig by for de kristne. De kristne pilgrimme fra Europa kunne dog fortsat besøge de hellige steder i byen. Pilgrimsrejsende var ligesom turister nu om dage nemlig en god forretning. Kejseren i Det Byzantinske Rige anså alligevel seldsjukkerne (tyrkerne) for at være en trussel. Han henvendte sig endda til paven for at få hjælp. En erobring af Palæstina og Jerusalem ville yderligere styrke pavens magt. Det var en væsentlig grund til, at han erklærede korstog mod muslimerne i K O R S T O G 107

109 En anden grund var, at Palæstina og især Jerusalem fik en større symbolsk betydning i 1000-tallet. I sin opfordring til at angribe muslimerne sagde paven: Jerusalem er verdens navle, et frugtbart land frem for alle andre, nærmest som et andet paradis Splinter, der angiveligt skulle stamme fra Jesu kors og andre genstande fra Jerusalem, var i høj kurs i den kristne verden. Selv jord fra Palæstina blev fragtet til Rom og blev opbevaret mellem andre hellige genstande. n I 1095 holdt pave Urban 2. (ca ) en tale i Clermont i Frankrig, hvor han opfordrede kristne til at føre krig mod muslimerne og befri Jerusalem. Billedet er fra 1400-tallet. Korsto g I sin korstogstale fra 1095 sagde pave Urban 2. bl.a.: Jeres brødre, som lever i Østen, har stort behov for jeres hjælp. I må haste med at komme dem til undsætning, som det så ofte er blevet lovet dem. For, som de fleste af jer har hørt, tyrkerne og araberne har angrebet dem og har erobret [dele af Det Byzantinske Rige] De har dræbt og fanget mange og har ødelagt kirkerne og lagt riget øde. Hvis I tillader dem at fortsætte således et stykke tid endnu, vil de, som tror på Gud, blive angrebet endnu mere. På baggrund af dette bønfalder jeg, eller snarere Gud, jer som Jesu sendebude om at offentliggøre dette alle vegne og overtale alle uanset rang, infanterister, riddere, rig og fattig om at komme disse kristne til hjælp snarest og fjerne denne onde race fra vores venners land. Desuden er det Kristi krav. Det første korstog I det første korstog deltog mellem og mand. Hovedparten af deltagerne og deres ledere bl.a. grev Raimund af Toulouse, Godfred af Bouillon og Baldvin af Boulogne kom fra Frankrig. Derfor blev korsfarerne ofte omtalt som frankerne. Seldsjukkerne havde magten over det meste af Lilleasien. Korsfarernes første sammenstød med dem skete ved byen Nikæa, som var hovedsæde for en muslimsk sultan. Efter nogle ugers belejring var korsfarerne klar til 108 H I T M E D H I S T O R I E N!

110 at storme og plyndre byen. Men så overgav seldsjukkerne Nikæa til den byzantinske kejser. Han ville ikke have sin gamle by ødelagt og lovede seldsjukkerne beskyttelse. Skuffet drog korsfarerne videre over Den Anatolske Højslette. Ved et bjergpas ved Dorylaieon blev Baldvins korsfarere omringet af muslimske tropper. Da det så sortest ud, kom resten af korsfarerhæren til undsætning, og muslimerne flygtede. Korsfarerne drog videre gennem Lilleasien. Undervejs plyndrede de flere byer. Baldvin og hans korsriddere forlod hovedstyrken og drog mod øst. Omkring byen Edessa levede der en større befolkning af kristne armenere. De gjorde oprør mod seldsjukkerne og sluttede sig til Baldvin, der i Edessa oprettede den første korsfarerstat. Antiokia Kerbogha ville benytte en sejr til at erobre nyt land. Så ville de hellere overlade Antiokia til de kristne kosfarere. Da korsfarerne stormede fra Antiokia, forlod emirerne og deres soldater slagmarken. Kerboghas hær kunne ikke standse korsfarerne, og der gik panik i dem. De forsøgte at flygte, men korsfarerne huggede dem ned i tusindvis. Kejseren i Det Byzantinske Rige krævede, at han skulle overtage det erobrede Antiokia. Men korsfarerne ville selv beholde den. De truede med at jævne byen med jorden, hvis kejseren ikke overlod byen til dem. Det gik han med til. Og en af lederne af korston Ruten for det første korstog. Hovedhæren fortsatte mod den stærkt befæstede by Antiokia, som blev belejret. Men korsfarerne manglede forsyninger. En muslimsk hær på mand under ledelse af Kerbogha af Mosul (i det nuværende Irak) nærmede sig. Det så ud til, at belejringen måtte opgives. I sidste øjeblik nåede engelske og italienske skibe frem med mad til korsfarerne. Og et par dage før den muslimske hær nåede frem, lykkedes det at bestikke vagtmandskabet ved en byport til at lukke korsfarerne ind i Antiokia. I en blodrus dræbte korsfarerne en stor del af byens muslimske befolkning. Kerbogha og hans styrker nåede frem til Antiokia. Så var det korsfarernes tur til at blive belejret. Efter nogle uger forsøgte korsfarerne forgæves at overtale Kerbogha til at give dem frit lejde til at forlade byen. De lokale emirer, der ellers havde støttet Kerbogha, var sikre på, at K O R S T O G 109

111 n Korsfarerne angriber Kerboghas hær uden for Antiokia. Billedet er fra 1400-tallet. get, Bohemund af Taranto, blev hersker i byen. Efter at have samlet forsyninger og kræfter i adskillige måneder fortsatte korsfarerhæren mod det endelig mål: Jerusalem. Ofte fik korsridderne støtte af de lokale emirer, der var interesseret i, at de tyrkiske seldsjukker blev trængt tilbage. I sommeren 1099 begyndte belejringen af Jerusalem. Byen var omgivet af høje fæstningsværker, så de j Korsfarernes angreb på Jerusalem i I baggrunden skubbes belejringstårne hen til bymuren. 110 H I T M E D H I S T O R I E N!

112 Korsfarerne o gså en pl age for de kristne Korsfarerhærene krævede enorme mængder af forsyninger. Og de var en stor belastning for Det Byzantinske Rige. Den ortodokse kirkeleder Theofylaktos af Bulgarien skrev i begyndelsen af 1100-tallet sådan om korsfarerne: Gennemgangen eller invasionen af frankerne (franker = korsfarer) jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde det har i den grad lagt beslag på os, at vi ikke har haft tanke for andet end os selv jeg var ganske fortumlet. Men nu da vi er blevet vant til frankerplagen, bærer vi den med større tålmodighed. n Under det første korstog ( ) oprettede korsfarerne flere stater: grevskabet Edessa, fyrstendømmet Antiokia, grevskabet Tripoli og kongeriget Jerusalem. M a ssakren i Jerusalem Gesta Francorum eller Frankernes bedrifter er en kilde fra begyndelsen af 1101, der fortæller om det første korstog Forfatteren er ukendt, men historikere regner med, at han selv deltog i korstoget. Efter at kilden har fortalt om belejringen og erobringen af Jerusalem, fortsætter den: belejrede mente, at den var uindtagelig. Muren blev bombarderet med blider (en slags kastemaskiner). Og korsfarerne byggede store belejringstårne, der med store tab af mænd blev rykket hen til bymuren. Så lykkedes det for korsfarerne at trænge ind i byen. Byens muslimer og jøder, mænd, kvinder og børn blev hugget ned. En samtidig kilde hævder, at massakren kostede af Jerusalems indbyggere livet. Men det betød ikke noget for paven og korsridderne. Jerusalem var jo befriet. Da hedningene omsider var blevet besejret, tog vore mænd et stort antal mænd og kvinder til fange i templet, og de dræbte nogle og lod andre leve efter deres forgodtbefindende. Oppe på taget af Salomons tempel var der samlet et stort antal hedninge af begge køn Korsfarerne løb snart gennem hele byen og røvede guld, sølv, heste og muldyr, og de plyndrede husene, som var fulde af rigdomme Den følgende morgen steg de (korsfarerne) op på templets tag og angreb saracenerne (muslimer), både mænd og kvinder, og de huggede deres hoveder af med dragne sværd. Nogle af saracenerne styrtede sig selv på hovedet ned fra templet Man gav også ordrer til, at alle de dræbte saracenere skulle kastes ud af byen på grund af den ulidelige stank, for byen var næsten helt fuld af deres lig. De endnu levende saracenere blev sat til at slæbe de døde ud af byen, ud foran portene, og de stablede dem op i dynger, der var næsten lige så høje som husene. Ingen har nogen sinde hørt om eller set et lignende blodbad blandt de hedenske folk. Der blev ophobet et ligbål, som var det milesten, og Gud alene kender antallet af disse. K O R S T O G 111

113 Saladin sultan og hærfører I korsfarerstaterne var korsridderne den herskende overklasse. De lokale muslimer havde ingen rettigheder, men blev tvunget til at arbejde for korsridderne. Mange kristne udvandrede fra Europa og slog sig ned i de nye stater. I løbet af 1100-tallet nåede antallet af kristne op på ca i kongeriget Jerusalem. I den muslimske verden forstod man ikke korsfarernes brutalitet. Men emirerne var ofte uenige, og flere af dem var gået i forbund med korsfarerne for egen vindings skyld. Derfor varede det flere årtier, før muslimerne samlede sig til modstand. Den første modstand mod korsfarerne kom fra de såkaldte assassinere. Det var en shiamuslimsk sekt, der holdt til i de nordlige dele af det nuværende Syrien og Iran. De sendte snigmordere af sted for at uskadeliggøre deres modstandere. Sekten var så frygtet, at ordet assassin (snigmord) vandt indpas i flere europæiske sprog. I 1119 led en korsfarerstyrke fra Antiokia på næsten mand et alvorligt nederlag til en tyrkisk hertug, og i 1144 erobrede en anden muslimsk hersker korsfarerstaten Edessa. Efter Edessas fald startede paven det andet korstog i Det var endnu større end det første. Men de to kongelige ledere Ludvig 7. af Frankrig og Konrad 3. af Tyskland kunne ikke samarbejde. Og denne gang var n Saladin ( ) blev først sultan af Egypten og erobrede andre emirater i Mellemøsten. På den måde skabte han en stærk front mod korsfarerstaterne, som han stort set løb over ende. Efter Saladins død blev hans rige delt mellem hans sønner. n Saladins generobring af Jerusalem blev anledningen til det 3. korstog ( ). Den tyske kejser Frederik Barbarossa ( ), den engelske konge Richard Løvehjerte ( ) og den franske konge Filip 2. ledte korstoget. Da Frederik Barbarossa druknede i en flod, rejste hovedparten af de tyske korsfarere hjem. På billedet ses Richard Løvehjerte i slaget ved Acre. Under slaget blev Richard og Filip uvenner, og så drog franskmændene også hjem. Richard vandt alligevel slaget. Efter sejren henrettede han muslimske krigsfanger. Richard fortsatte mod Jerusalem, men han måtte opgive at erobre byen og sluttede i stedet en femårig våbenhvile med Saladin. På vejen hjem fra Mellemøsten blev Richard Løvehjerte kidnappet og udleveret til den tyske kejser. Først to år senere blev han løsladt mod en betydelig løsesum. 112 H I T M E D H I S T O R I E N!

114 muslimerne mere forberedte. Korstoget strandede reelt i det sydlige Lilleasien og med et forgæves forsøg på at erobre Damaskus. I 1187 erobrede den muslimske hersker Saladin kongeriget Jerusalem. I de følgende år måtte korsfarerne opgive de fleste af deres besiddelser i Mellemøsten. Saladin var langt mere tolerant end korsfarerne. Ganske vist blev de fleste kristne kirker omdannet til moskeer. Men kristne, der var født i området, fik lov til at blive ved med at dyrke deres tro, og jøderne fik lov til at vende tilbage til Jerusalem. Det Byzantinske Rige var ved at være trætte af korsfarerne, der drog igennem deres land. Den byzantinske kejser ønskede Saladin tillykke med erobringen. Han foreslog også Saladin, at ortodokse præster erstattede de katolske på de kristnes hellige steder i Jerusalem. Det ville øge den byzantinske kejsers magt over for paven og de katolske konger i Vesteuropa. Flere korsto g Ud over de tre korstog, der er omtalt, var der i 1200-tallet yderligere fem større korstog mod Mellemøsten: 4. korstog ( ): Paven ville selv fra Rom lede korstoget og undgå at involvere de europæiske fyrster. Det gik dog helt galt. Korsfarerne drog ikke mod Mellemøsten, men plyndrede i stedet den ortodokse by Zadar i det nuværende Kroatien. Herefter sejlede de til Konstantinopel, som de også plyndrede. 5. korstog ( ): Blev ledet af hertug Leopold 6. af Østrig og kong András 2. af Ungarn, men endte uden de store resultater. 6. korstog ( ): Blev ledet af den tyske kejser Frederik 2. Det lykkedes ham gennem forhandling at få Jerusalem under kristen kontrol. I 1244 erobrede et tyrkisk krigerfolk Jerusalem. 7. korstog ( ): Blev ledet af den franske konge Ludvig 9. (den Hellige), der forgæves forsøgte at tilbageerobre Jerusalem. n Fromhed blev forbundet med fattigdom og uskyld. Korsridderne var sønner af stormænd. De var ikke specielt uskyldige tværtimod. Efterhånden opstod ideen om, at kun en hær af fromme mennesker ville Gud hjælpe med at befri Jerusalem. Hvem var mere fromme og uskyldige end fattige børn? Selv om de ikke var fysisk stærke og ikke forstod at bruge våben, ville Gud hjælpe dem. I 1212 startede et børnekorstog, der blev ledet af en fransk hyrdedreng. Da børnene nåede til Italien, lovede en kaptajn at transportere dem over Middelhavet. Men i stedet for at sejle børnene til Palæstina, solgte han dem som slaver i Nordafrika. Samme år udgik et børnekorstog fra Tyskland. Da de nåede en italiensk havneby, sendte besindige borgere dem hjem igen. Men på hjemvejen blev mange af børnene smittet af pest og døde. 8. korstog (1270): Blev også ledet af Ludvig 9., der forsøgte at erobre Tunis. Da kongen døde, vendte korsfarerne hjem. K O R S T O G 113

115 Motiver til korstogene Paven havde en interesse i korstogene (se side 107). Men hvad fik hundredtusinder af kristne til at blive korsfarere? En vigtig måske den vigtigste grund var, at folk i middelalderen faktisk troede, at det var Guds vilje og en kristen pligt at bekæmpe muslimerne og befri Jerusalem. Mange korsriddere var stormænds yngste sønner. I de fleste lande var der tradition for, at de ældste sønner arvede godset. De yngste havde ikke udsigt til at arve særlig meget. De måtte selv søge lykken ved at gå i tjeneste hos konger, bisper og andre stormænd eller de kunne vinde hæder og rigdomme ved at drage på korstog. Der var masser af kostbarheder, man kunne røve fra muslimerne. Mange tusinde korsfarere slog sig også ned i korsfarerstaterne, hvor de udgjorde en rig og herskende overklasse. Også handelsinteresser spillede en rolle i korstogene. Venedig og andre norditalienske købmandsbyer ønskede at få kontrol over handelen i den østlige del af Middelhavsområdet. At korstogene også drejede sig om magten over handelen, blev tydeligt under det 4. korstog. Det var reelt Venedig, som overtalte korsfarerne til at erobre og plyndre Zadar og Konstann Eugène Delacroixs maleri af korsfarernes indtrængen i Konstantinopel i H I T M E D H I S T O R I E N!

116 j I samtidens kristne Europa var korsridderne mænd, der kæmpede for Gud. Set med nutidens øjne var korsridderne brutale voldsmænd. I begyndelsen af 1800-tallet så man middelalderen som en romantisk tid med ædle riddere og smukke jomfruer. I bøger og i billeder blev ridderne fremstillet som tapre mænd, der var villige til at ofre deres eget liv i den gode sags tjeneste. Et eksempel var Sir Walter Scotts ( ) roman Ivanhoe, hvor man følger hovedpersonen på korstog med Richard Løvehjerte (se side 112). Billedet af korsridderen Simon de Montfort er fra 1800-tallet. tinopel i stedet for at drage mod Jerusalem. Venezianske skibe transporterede korsfarerne til de to byzantinske handelsbyer. Efter det 4. korstog var Det Byzantinske Rige svækket og genvandt ikke siden sin position. Venedig overtog store dele af den handel, de byzantinske købmænd havde siddet på tidligere. Kristendom for enhver pris Omkring år 1300 opgav paven og vesteuropæiske katolske fyrster at erobre Jerusalem. Men ideen om retfærdig krig og korstog fortsatte. I anden halvdel af 1400-tallet blev de spanske kongedømmer Kastilien og Aragonien forenet. Den fælles konge og hans dronning så det som deres vigtigste kristne opgave at jage muslimerne og jøderne ud af Spanien. Dette projekt var fuldført i 1492 samme år som Columbus nåede Amerika. I de følgende årtier underlagde spanske soldater sig store områder i Mellem- og Sydamerika. Spaniernes hårdhændede behandling af lokalbefolkningen i områderne blev begrundet i, at indianerne var hedninge, og at det var spaniernes kristne pligt at K O R S T O G 115

117 udbrede kristendommen. I den østlige del af Middelhavsområdet gik det ikke så godt for de kristne. I slutningen af 1200-tallet dannede muslimske tyrkere Osmannerriget i Lilleasien. I 1453 erobrede de Konstantinopel, og Det Byzantinske Rige brød endelig sammen. Tyrkerne trængte længere frem på Balkan og langt op i Centraleuropa. Vesteuropas fyrster forsøgte at danne en kristen front mod tyrkerne, men de var indbyrdes uenige og førte ofte krig mod hinanden. Både den katolske og den protestantiske kirke opfordrede de kristne fyrster til at bekæmpe de muslimske tyrkere. Krige mod tyrkerne er retfærdige, da tyrkerne ikke er kristne, sagde Martin Luther. De muslimske osmannere (tyrkere) blev de kristnes fjendebilleder i tallet. Der gik historier om osmannernes grusomhed. De skulle endda spise børn, sagde man. Så var børn i en kristen familie uartig, kunne forældrene true dem med osmannerne. Først da osmannerne belejrede Wien i 1680 erne, blev de kristne fyrster enige om at stå sammen. I de følgende århundreder blev osmannerne drevet tilbage. Efter Første Verdenskrig ( ) blev Osmannerriget endelig opløst. I stedet blev republikken Tyrkiet oprettet. n I 1683 belejrede osmanniske tropper Wien i to måneder. Byens indbyggere sultede og var ved at overgive sig. I sidste øjeblik kom den polske konge og hans hær til undsætning, og osmannerne blev drevet tilbage. 116 H I T M E D H I S T O R I E N!

118 Dansk østersøimperium Flere danske konger deltog med et følge af krigere i korstog mod Jerusalem. Men der var også korstog mod andre hedenske områder. Kristendommen var stadig ikke udbredt langs den østlige del af Østersøen, dvs. i det nuværende Estland, Letland og Litauen. I 1100-tallet begyndte en tysk ridderorden at erobre områder langs Østersøen. Befolkningen blev tvunget til at betale skat til ridderne og gå over til kristendommen. Også de danske konger så en fordel i at gå i krig for kristendommens sag og samtidig med pavens velsignelse at erobre nye områder. Med støtte fra tyske riddere erobrede Valdemar den Store vendernes hovedby Arkona på Rügen. I årtierne omkring 1200 gennemførte de danske konger flere togter mod Estland. I erobrede en stor dansk styrke under ledelse af Valdemar Sejr den nordlige del af det nuværende Estland og grundlagde byen Tallinn, der betyder danskerbyen. Midt i 1200-tallet solgte den danske kong Abel dog det meste af det estiske område til de tyske riddere. I 1346 købte den tyske ridderorden resten af Estland af Valdemar Atterdag. j Maleriet fra 1894 forestiller Valdemar den Store ( ) og biskop Absalon, der har erobret vendernes hovedby Arkona på Rügen i Vendernes gud Svantevit slæbes ud af tempelet. j Et sagn fortæller, at danskerne var ved at tabe til esterne i slaget ved Lyndanisse i Estland den 15. juni Ærkebiskoppen, der var med, knælede ned og bad Gud om hjælp. Et rødt flag med et hvidt kors dalede ned fra himlen. Samtidig lød en stemme, der sagde, at når danskerne løftede flaget, ville de vinde. Billedet er fra I 1912 blev 15. juni Valdemarsdag til minde om flaget. K O R S T O G 117

119 Nutidigt korstog? Den 11. september 2001 lykkedes det den yderligtgående islamiske terrororganisation al Qaeda at ramme USA med et voldsomt terrorangreb. To kaprede fly blev styret ind i skyskraberne World Trade Center, der efter få timer styrtede sammen. Et tredje kapret fly ramte Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium. I alt omkom ca mennesker. Få dage senere erklærede den amerikanske præsident George W. Bush krig mod terrorisme. Han sagde bl.a.: Dette korstog denne krig mod terrorismen vil tage tid, og det amerikanske folk må være tålmodigt. I den islamiske verden forbindes korstog med de kristne krigeres brutale fremfærd i middelalderen. Derfor vakte Bush ordvalg forundring. Bush brugte da heller ikke siden ordet i forbindelse med USA s krig mod terror. Præsident Bush fortsatte dog med at retfærdiggøre krigen mod terror som det godes kamp mod det onde, dvs. på samme måde, som paven begrundede korstogene i middelalderen. I en tale fra 2002 sagde Bush bl.a.: Vi befinder os i en krig mellem det gode og det onde. Og Amerika vil benævne ondskaben ved dets navn. Ved at stå op imod onde og lovløse regimer skaber vi ikke et problem, vi afslører et problem. Og vi vil stå i spidsen for verden i at bekæmpe det. I denne kamp var verdens lande ifølge Bush enten med eller imod USA. Et flertal i Folketinget bestemte, at Danmark skulle være med. Det første angreb blev rettet mod Afghanistan. Her beskyttede det yderligtgående muslimske Talibanstyre Osama bin Laden og al Qaeda. Efter et massivt amerikansk bombardement med tusindvis af døde flygtede talibanerne. Bush talte om ondskabens akse. Den bestod af Nordkorea, Iran og Irak. I 2003 angreb en USA-ledet koalition, der bl.a. bestod af Storbritannien og Danmark, Irak. Begrundelsen for angrebet var, at landets brutale diktator Saddam Hussein 118 H I T M E D H I S T O R I E N!

120 havde udviklet masseødelæggelsesvåben (atomvåben, biologiske og kemiske våben). Efter få ugers krig faldt Saddams diktatur. USA og de øvrige medlemmer af koalitionen besatte landet. Men der blev ikke fundet masseødelæggelsesvåben eller tegn på, at Irak havde forsøgt at fremstille disse våben de sidste år. Begrundelsen for krigen blev nu, at man havde afsat en diktator og ville hjælpe Irak med at blive et demokrati. I 2007 fire år efter angrebet ser det dog stadig sort ud. Der har været afholdt valg, men volden er fortsat. Mere end amerikanske soldater er dræbt. Irak er langt fra at blive et stabilt demokratisk land tværtimod er der en begyndende borgerkrig mellem landets shiaog sunnimuslimer (se side 105). Er det prisen værd, og er krigen retfærdig? j Få uger efter det amerikansk ledede angreb på Irak erklærede præsident Bush krigen for overstået. Men volden fortsatte. Her er det en af de flere daglige bilbomber. K O R S T O G 119

121 120 H I T M E D H I S T O R I E N! I ca. 40 år fra slutningen af 1940 erne til slutningen af 1980 erne frygtede verden, at der udbrød en altødelæggende atomkrig mellem supermagterne USA og Sovjetunionen. Selv om konflikten mellem supermagterne spidsede til flere gange, kom det ikke til direkte krig mellem dem. Det blev i stedet en krig på trusler og ord Den Kolde Krig.

122 Den kolde krig Magten fra Europa Fra omkring 1500 til begyndelsen af 1900-tallet havde vesteuropæiske stater magten i verden. Lande som Frankrig, Holland, Tyskland, Spanien og Portugal og især Storbritannien havde kolonier rundt om på kloden. Europæerne forstod sig selv som de dygtigste og mest civiliserede af alle folk, og Europa blev omtalt som den første verden. Den anden verden var Nordamerika. Den tredje verden var Afrika, Sydamerika og Asien. I de sidste mange år er udtrykket den tredje verden blev brugt om ulande. Selv om de vesteuropæiske stormagter flere gange havde været i krig mod hinanden, var det lykkedes dem at bevare magten i verden. Men i løbet af ca. 30 år fra 1914 til 1945 mistede Europa sin verdensmagt. Forklaringen var Første ( ) og Anden ( ) Verdenskrig. Første Verdenskrig blev udkæmpet mellem Tyskland og Østrig-Ungarn på den ene side og Frankrig, Storbritannien og Rusland på den anden. I 1917 valgte Rusland at slutte fred. Til gengæld sluttede USA sig samme år til Frankrig og Storbritannien. De friske amerikanske tropper gjorde udslaget, og i 1918 måtte Tyskland og Østrig-Ungarn bede om våbenhvile. Tyskland måtte gå med til en meget hård fred. Den indebar bl.a., at Tyskland skulle afgive store landområder og betale en enorm krigsskadeserstatning til Frankrig, Storbritannien og USA. Konsekvenserne var en økonomisk katastrofe for den tidligere stormagt. Tyskerne var naturligvis utilfredse. Op gennem 1920 erne støttede flere Hitler og hans nazistiske parti. Han lovede dem, at Tyskland igen skulle blive en stolt stormagt. I 1933 kom Hitler til magten. I slutningen af 1930 erne udvidede Hitler sit rige med bl.a. Østrig og områder af Tjekkoslovakiet. Det accepterede de andre europæiske stormagter. For det første boede der faktisk flere mio. tyskere i de områder, som blev indlemmet i Tyskland. For det andet lovede Hitler, at han ikke ville stille krav om nye landområder. Hitler holdt ikke sit løfte. I 1939 angreb Tyskland Polen. Det førte til, at Storbritannien og Frankrig erklærede Tyskland krig. Frankrig overgav sig i 1940, og det så ud til, at Tyskland ville sejre. Men englænderne holdt ud. I 1941 angreb Tyskland Sovjetunionen. Sidst på året gik D E N K O L D E K R I G 121

123 USA ind i krigen på Storbritanniens side, mens Japan var allieret med Tyskland. I 1942 vendte den tyske krigslykke. I 1944 var det klart for de tyske generaler, at krigen var tabt. Men Hitler nægtede at overgive sig. I foråret 1945 trængte sovjetiske, amerikanske, engelske og franske tropper ind i Tyskland. I slutningen af april begik Hitler selvmord, og ti dage senere overgav de sidste tyske tropper sig betingelsesløst. f Hitler nægtede at overgive sig. Den 30. april 1945 begik han selvmord. Krigen fortsatte til den 9. maj. Fotoet viser sovjetiske soldater i Berlin den 2. maj. Supermagterne Efter Anden Verdenskrig besatte Storbritannien, Frankrig, USA og Sovjetunionen Tyskland. De europæiske stormagter Storbritannien og Frankrig havde ikke kunnet klare sig alene over for Tyskland. Derfor var det USA og Sovjetunionen, der var de egentlige sejrherrer. Indtil Sovjetunionen begyndte at gå i opløsning i slutningen af 1980 erne, var det disse to supermagter, som man kaldte dem, som bestemte i verden. I begyndelsen stod USA langt stærkere end Sovjetunionen. Der havde ikke været kæmpet på amerikansk jord, men krigen var gået hårdt ud over Sovjetunionen. Cirka 20 mio. sovjetborgere havde mistet livet, og de tyske tropper havde ødelagt sovjetiske virksomheder. Derfor var produktionen under det halve af, hvad den havde været før krigen. Før Anden Verdenskrig havde forholdet mellem Sovjetunionen og USA været anspændt. Men de havde stået sammen i kampen mod det nazistiske Tyskland. Forskellene mellem de to supermagter var enorme. Og de var helt uenige om, hvordan samfundene skulle indrettes. I årtierne efter Anden Verdenskrig var stemningen mellem de to supermagter anspændt. Flere gange var der optræk til krig mellem dem. Både USA og Sovjetunionen oprustede voldsomt. De udviklede flere og mere kraftige atomvåben. Til sidst rådede de over så mange, at de kunne udslette Jordens befolkning flere gange. Man kalder årtierne efter Anden Verdenskrig for Den Kolde Krig. Man kan sige, at det var en krig på ord og trusler. Det kom ikke til direkte eller varm krig 122 H I T M E D H I S T O R I E N!

124 mellem USA og Sovjetunionen. Men der var en række indirekte krige eller stedfortræderkrige mellem andre lande, hvor supermagterne støttede hver sin side. Ud over disse stedfortræderkrige forsøgte supermagterne at bekæmpe og genere hinanden politisk og økonomisk. Årsager til fjendskabet USA var et demokrati og var tilhænger af en liberal markedsøkonomi. Man arbejdede også for en fri udenrigshandel. Det betød, at varer skulle sælges frit mellem landene. Det enkelte land måtte altså ikke lægge told (afgift) på varer fra andre lande. I en markedsøkonomi bestemmes prisen på en vare af, hvad den kan sælges for. Det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Udbuddet er antallet af eller mængden af varen. Efterspørgslen handler om, hvor mange der ønsker at købe varen. Er udbuddet stort og efterspørgslen lille, falder prisen. Omvendt stiger den, hvis udbuddet er lille og efterspørgslen stor. Sovjetunionen var et socialistisk land. Det kommunistiske parti var det eneste tilladte. Ifølge Lenin, der var med til at grundlægge Sovjet- USA og Sovje tunionen USA Styreform: Demokrati. Parlamentet (Kongressen og Senatet) og præsidenten var valgt demokratisk. Alle voksne kunne få valgret. Økonomisk system: Liberal (fri) markedsøkonomi. Virksomhederne var ejet af private. De måtte frit producere varer, og sælge dem til den pris, de kunne opnå. En liberal markedsøkonomi gav konkurrence mellem virksomheder. For at klare sig måtte de producere så effektivt som muligt. unionen, vidste det kommunistiske parti, hvordan et socialistisk samfund skulle opbygges. Derfor skulle partiet have al magten. Fra 1920 erne til sin død i 1953 havde kommunistpartiets leder Josef Stalin diktatorisk magt i Sovjetunionen. I Sovjetunionen havde man planøkonomi. Her bestemte staten, hvilke varer der skulle fremstilles, og til hvilken pris. Staten havde også monopol (eneret) på udenrigshandelen. Varer fra Vesteuropa og USA kunne slet ikke købes i Sovjetunionen. Planøkonomien sikrede, at Sovjetunionen Styreform: Diktatur. Kun medlemmer af det kommunistiske parti (ca. 10 % af befolkningen) kunne stemme. Partiledelsen havde al magten. Økonomisk system: Planøkonomi. Virksomhederne var ejet eller kontrolleret af staten. Staten bestemte, hvad og hvor meget virksomhederne skulle produceres samt prisen på varerne. Med planøkonomien kunne den kommunistiske stat sørge for, at der var lave priser på nødvendige ting som mad, tøj og bolig, mens prisen på luksusvarer var høj. nødvendige ting som mad, tøj, transport og bolig var billige. Ofte var disse varer endda billigere, end det kostede at fremstille dem. Til gengæld var luksusvarer dyre. Det var dog staten, der fastlagde, hvilke varer der var nødvendige, og hvilke der var luksus. USA arbejdede for, at alle lande i verden blev demokratiske og fik en liberal verdensøkonomi. Sovjetunionen var interesseret i, at socialismen og planøkonomien blev udbredt. Derfor var det uundgåeligt, at der opstod konfl ikter mellem de to supermagter. D E N K O L D E K R I G 123

125 Stedfortr æderkrige Et eksempel på en stedfortræderkrig: I 1950 erne blev Vietnam delt. Den sydlige del var ledet af et korrupt diktatur, mens den nordlige del blev kommunistisk. I Sydvietnam opstod der en oprørsbevægelse, som fik støtte fra Nordvietnam og Sovjetunionen. USA ville forhindre, at hele Vietnam blev kommunistisk og hjalp den sydvietnamesiske hær i kampen mod oprørerne. USA engagerede sig mere og mere i krigen. I 1968 var der ca. 1/2 mio. amerikanske soldater i Vietnam. I 1973 trak USA sig ud. Efter mindre end to år opgav Sydvietnam kampen, og Vietnam blev samlet under et kommunistisk styre. Et eksempel på en stedfortræderkrig: I 1979 bad det kommunistiske styre i Afghanistan Sovjetunionen om hjælp til at bekæmpe mujahidinerne, muslimske oprørere, der ville omdanne Afghanistan til en islamisk stat (se side 105). USA hjalp mujahidinerne med våben og militær træning. I 1988 trak Sovjetunionen sig ud af Afghanistan. Blandt de muslimske oprørere var Osama bin Laden (1957- ). I 1990 erne blev han bagmanden i terrornetværket al Qaeda, der gennemførte blodige terroraktioner. På fotoet fra 1980 har afghanske mujahidinere skudt en sovjetisk helikopter ned. 124 H I T M E D H I S T O R I E N!

126 FN Forenede Nationer Under Anden Verdenskrig opstod ideen om at oprette en international organisation, der skulle forhindre, at fremtidige uenigheder mellem stater udviklede sig til krig. I 1945 blev FN (Forenede Nationer) stiftet af 50 stater, deriblandt Danmark. I dag er næsten 200 lande medlem af FN, dvs. stort set alle verdens stater. Organisationen havde dog ikke held til at løse konflikten mellem supermagterne. Men det er ofte lykkedes FN at dæmpe eller forhindre en konflikt. Nedrustningskommissionen International domstol UNCTAD (Konference for handel og udvikling) Sikkerhedsrådet 5 faste medlemmer (USA, Rusland, Kina *), Storbritannien, Frankrig) og 10 medlemmer, der vælges for to år ad gangen. Et forslag kan kun vedtages i Sikkerhedsrådet, hvis det får 9 stemmer. Stemmer et fast medlem imod, falder forslaget. Fredsbevarende styrker Formynderskabsråd Det økonomiske og sociale råd UNHCR (Højkommission for flygtninge) UNICEF (FN s børnefond) *) I 1949 overtog Mao magten i Kina. Men pladsen i Sikkerhedsrådet blev overladt til Taiwan (se side 130). Først i 1971 fik Kina igen sin faste plads i Sikkerhedsrådet. Generalforsamlingen Alle medlemslande Sekretariatet Ledes af generalsekretæren, der vælges af Generalforsamlingen for 5 år ad gangen. Særorganisationer: FAO: Levnedsmidler og landbrug UNESCO: Undervisning, videnskab, kultur WHO: Sundhed Verdensbanken IMF: Valutafonden WTO: Told og handel D E N K O L D E K R I G 125

127 Jerntæppet I 1946 holdt den netop afgåede britiske premierminister Winston Churchill en tale om situationen i Europa efter krigen. Han sagde bl.a.: Fra Stettin ved Østersøen til Trieste ved Adriaterhavet har et jerntæppe sænket sig tværs over Europa. Europa var ved at blive delt i et Østeuropa, der blev kontrolleret af Sovjetunionen, og et Vesteuropa, hvor USA havde afgørende indflydelse. I februar 1945 et par måneder før Anden Verdenskrig sluttede mødtes den sovjetiske diktator Stalin, den britiske premierminister Churchill og den amerikanske præsident Roosevelt for at drøfte en kommende fred. Krigen var gået hårdest ud over Sovjetunionen. Stalin ville beskytte sit land mod fremtidige angreb. Derfor krævede han, at landets nabostater skulle være venligtsindede over for Sovjet. Det bøjede Roosevelt sig for selv om det betød, at Sovjetunionen fik en vis kontrol med disse lande. Det var begyndelsen til Europas deling. Efter krigen blev det nemlig mere og mere klart, at Stalin ikke ville nøjes med at have et godt forhold til sine naboer, men arbejdede for, at Sovjetunionen fik magt over nabostaterne, og at de fik et styre ligesom i Sovjetunionen. USA ville forhindre kommunismen i at brede sig. På længere sigt ville USA arbejde for, at Sovjetunionen og det kommunistiske system brød sammen. I 1947 præsenterede den amerikanske præsident Truman den såkaldte Trumandoktrin. Ifølge den ville USA støtte lande Trumandok trinen og folk, som forsøgte at forhindre en kommunistisk magtovertagelse. USA var interesseret i, at det krigshærgede Europa hurtigt kom økonomisk på fode efter krigen. For det første mente amerikanerne, at utilfredse og fattige mennesker var tilbøjelige til at slutte sig til kommunisterne. Kommunisterne lovede jo bedre leveforhold, arbejde til Efter Anden Verdenskrig så det ud til, at kommunisterne ud over østeuropæiske lande også ville overtage magten i Grækenland og Tyrkiet. I marts 1947 reagerede den amerikanske præsident Harry S. Truman ( ) ved at holde en tale, hvor han lovede amerikansk hjælp til folk, der modarbejdede kommunismen. Han sagde bl.a.: I dette øjeblik af verdenshistorien må næsten enhver nation vælge mellem to forskellige måder at leve på. Valget er alt for ofte ikke frit. Den ene livsform er baseret på flertallets vilje og er karakteriseret af frie institutioner, repræsentativt styre, frie valg, garantier for den personlige frihed, tale- og ytringsfrihed og frihed for politisk tryk. Den anden livsform hviler på en minoritets vilje og dens magt over flertallet. Den hviler på terror og undertrykkelse, en kontrolleret presse og radio, forudbestemte valg og undertrykkelse af den personlige frihed De frie folk i verden ser hen til os om hjælp til at fastholde deres frihed. Hvis vi vakler i vor ledelse, bringer vi verdensfreden i fare, og vi vil sikkert bringe vor egen nations velfærd i fare Den første livsform var altså den demokratiske, som man kendte den i Vesteuropa og USA. Den anden var den kommunistiske eller socialistiske, som den eksisterede i Sovjetunionen. Og ifølge Truman var det USA s pligt at hjælpe verdens frie folk med at bevare deres frihed. 126 H I T M E D H I S T O R I E N!

128 alle og lave priser på nødvendige varer. For det andet var det vigtigt, at europæerne blev i stand til at handle mere med USA. Det var nemlig nødvendigt for USA at øge sin produktion. Ellers kunne der ikke skaffes arbejde til de mange soldater, der vendte hjem fra krigen. For igen at få gang i hjulene vedtog USA Marshallplanen, opkaldt efter den amerikanske udenrigsminister. Den gik ud på at hjælpe Europa med enorme beløb, der blev givet som gaver og lavtforrentede lån. Hjælpen fik afgørende betydning for, at Vesteuropa kom sig økonomisk oven på krigen og den økonomiske fremgang i 1950 erne. j I form af gaver og lån ydede USA ca. 13 mia. US-Dollars i form af Marshall-hjælp. I 2007 ville det svare til ca. 100 mia. euro. De største modtagere var Storbritannien og Frankrig. Danmark modtog ca. 0,3 mia. US-Dollar. En stor del af beløbet blev brugt til at mekanisere det danske landbrug. På fotoet fra 1948 bliver den første Ferguson traktor hejst i land i Københavns havn. I 1945 var der ca traktorer i Danmark. I 1950 var der ca Marshallhjælpen betød, at det blev økonomisk overkommeligt for mange landmænd at købe en traktor. r En betingelse for at få Marshall-hjælp var, at landet havde fri udenrigshandel, dvs. at der ikke var begrænsninger på varehandelen over grænserne. Det var grunden til, at Sovjetunionen, der havde planøkonomi, afslog at modtage hjælp fra USA. De sovjetiske ledere hævdede med en vis ret, at det egentlige formål med Marshall-planen var at få de europæiske lande ind i en amerikansk domineret økonomi, og at det ville gøre dem afhængige af USA. Polen og Tjekkoslovakiet var interesseret i Marshall-hjælp. Men det ønskede Stalin ikke, og han pressede de to landes regeringer til alligevel at sige nej tak. Fotoet er fra 1952 og viser kommunister i Berlin, der demonstrerer mod Marshall-hjælpen. D E N K O L D E K R I G 127

129 Tyskland deles Uenigheden mellem USA og Sovjetunionen blev endnu tydeligere, da de to supermagter samt Storbritannien og Frankrig skulle aftale, hvad der skulle ske med Tyskland efter Anden Verdenskrig. Nogle måneder efter krigens afslutning blev Tyskland delt i fire besættelseszoner, der blev administreret af hver af de fire sejrherrer: USA, Sovjetunionen, Frankrig og England. Også hovedstaden Berlin blev delt i fire sektorer. Et militærstyre, som bestod af repræsentanter fra de fire sejrsherrer, skulle regere det besatte Tyskland. Sejrherrerne forestillede sig, at når de blev enige om en endelig fredsaftale som Tyskland betingelsesløst skulle gå med til skulle besættelsen høre op. Netop omkring fredsaftalen opstod der problemer. Stalin krævede, at Tyskland skulle betale en stor krigsskadeserstatning. Den skulle bruges til at genopbygge Sovjetunionen. Frankrig mente også, at tyskerne skulle betale en så stor krigsskadeserstatning. Det ville svække Tyskland, så landet ikke udgjorde en trussel mod Frankrig i fremtiden. USA så helt anderledes på sagen. Amerikanerne ønskede, at hele Europa altså også Tyskland så hurtigt som muligt blev en købedygtig samarbejdspartner. Storbritannien sluttede sig til det amerikanske synspunkt. Frankrig bøjede sig nølende. Med USA s vedtagelse af Truman-doktrinen og Marshall-planen var det ikke længere muligt for supermagterne at blive enige. Aftalen blev, at hver besættelsesmagt kunne indkræve krigsskadeserstatning i sin zone. USA lovede Frankrig og Storbritannien enorme beløb i Marshallhjælp mod, at de opgav krav om krigsskadeserstatning. n I sommeren 1945 bestemte sejrherrerne, at Tyskland skulle gøres mindre. Polen og Sovjetunionen overtog området øst for floderne Oder og Neisse samt Østpreussen. Dvs. et område på km 2 eller mere end 2 1/2 gange større end Danmark. n I foråret 1948 indførte Sovjetunionen begrænsninger på de vestallieredes jernbanetransport til deres sektorer i Berlin. På den måde ville Sovjet presse USA, Storbritannien og Frankrig ud af hovedstaden. Da de vestallierede nogle måneder senere indførte en ny fælles valuta, D-marken, i deres zoner, lukkede Sovjetunionen helt for trans- 128 H I T M E D H I S T O R I E N!

130 Sovjetunionen inddrev hårdhændet sin erstatning fra deres zone, øst-zonen. Varer, maskiner, ja hele fabriksanlæg blev flyttet til Sovjetunionen. Det betød, at genopbygning af øst-zonen gik meget langsomt. Samtidig blev forholdet mellem den tyske befolkning og de sovjetiske besættelsesstyrker meget dårligt. USA brugte enorme summer på at få genopbygget sin zone og hjalp Frankrig og Storbritannien med deres. Amerikanerne arbejdede ihærdigt for at få udbygget samarbejdet mellem de tre vestlige zoner. USA s mål var, at de tre zoner blev samlet til en ny stat, der skulle være et værn mod Sovjetunionen og kommunismen. I foråret 1948 brød samarbejdet mellem de fire besættelsesmagter helt sammen. Det startede med, at det tjekkoslovakiske kommunistparti ved et kup og med hjælp fra Sovjetunionen overtog magten i Tjekkoslovakiet. Samme år forsøgte Sovjetunionen forgæves at presse de vestallierede (USA, Frankrig og England) til at forlade Berlin, der også var blevet delt i fire zoner, men som lå langt inde i den sovjetiske øst-zone. I 1949 blev de vestlige zoner slået sammen til Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland, forkortet BRD). Et par måneder senere blev den sovjetiske øst-zone og sektor til Den Demokratiske Tyske Republik (Deutsche Demokratische Republik, forkortet DDR). I daglig tale blev det til henholdsvis Vesttyskland og Østtyskland. Tyskerne blev ikke spurgt, om de syntes, at deres land skulle deles. I 1949 kom SED til magten i Østtyskland. Under påvirkning af Sovjetunionen begyndte SED-regeringen at omdanne Østtyskland efter sovjetisk forbillede. Vesttyskland var et demokrati, der mindede om andre demokratiske vesteuropæiske lande. port ad floder, baner og landeveje til Berlin. De vestallierede svarede igen ved at oprette en luftbro, dvs. flyve forsyninger ind til deres zoner i Berlin. Efter ca. 10 måneder opgav Sovjetunionen og åbnede igen for adgangsvejene til Berlin. På fotoet ankommer en af de ca. 800 flyvemaskiner, der dagligt landede i Berlin. n Fra 1949 til 1989 var grænsen mellem Øst- og Vesttyskland den mest velbevogtede i verden. Den skulle forhindre folk fra Østtyskland i at flygte til Vesttyskland. Bevægede man sig ind i grænseområdet, risikerede man at blive skudt. Fotoet er fra midt i 1980 erne. D E N K O L D E K R I G 129

131 Verden deles Trumandoktrinen indebar, at USA ville forhindre, at flere lande i verden blev kommunistiske. Fra slutningen af 1940 erne førte den amerikanske regering derfor en inddæmningspolitik. USA indgik alliancer med og støttede økonomiske alle regeringer, der ville hjælpe med at stoppe Sovjetunionens indflydelse og kommunismens udbredelse. USA oprettede også hundredvis af militærbaser overalt i verden. På den måde kunne amerikanerne holde øje med kommunisterne og være klar til at angribe. Det ærgrede amerikanerne, at de fleste østeuropæiske lande fik et kommunistisk eller i hvert fald sovjettro styre. Men USA s præsident havde jo lovet Stalin, at han skulle have venligtsindede naboer (se side 126). Heller ikke i Kina gik det, som amerikanerne kunne ønske det. Siden midt i 1946 havde Kina været hærget af en blodig borger- NATO o g Warsz awapagten NATO (North Atlantic Treaty Organization) er en forsvarsalliance, der blev indgået mellem USA, Canada, Storbritannien, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, Portugal, Italien, Danmark, Norge og Island i Siden er flere lande kommet med. Den store udvidelse skete efter genforeningen af Tyskland og Sovjetunionens sammenbrud omkring I 2007 var 26 stater medlem af NATO. Medlemmerne af NATO forpligter sig til i fællesskab at sikre frihed og demokrati. Hvis ét medlemsland angribes militært, skal de øvrige NATO-medlemmer komme til hjælp. Warszawapagten blev oprettet på sovjetisk initiativ i 1955 som en forsvarsalliance mellem de kommunistiske stater: Sovjetunionen, Polen, Tjekkoslovakiet, Rumænien, Bulgarien, DDR og Albanien. Warszawapagten var dog ikke kun en alliance mod Vesten. Den indeholdt en bestemmelse om gensidig broderlig assistance. Dvs. var det kommunistiske partis eneret på magten i et medlemsland truet, eller ændrede det kommunistiske parti sin politik i en retning, som Sovjetunionen ikke brød sig om, kunne andre medlemmer af Warszawapagten gribe ind. Det skete i Ungarn i 1956 og i Tjekkoslovakiet i Warszawapagten blev opløst i krig mellem Mao Tse-Tungs kommunistparti og general Chiang Kai-sheks nationalistparti. Selv om USA støttede Chiang Kai-shek, måtte han i 1949 opgive kampen. Han blev fordrevet til den store kinesiske ø Taiwan, hvor han oprettede en selvstændig stat med ham selv som leder. Hovedlandet Kina blev kommu- 130 H I T M E D H I S T O R I E N!

132 j Maos kommunistiske styrker, Folkets Befrielseshær, erobrede i juni 1949 Kinas hovedstad Beijing. Lastbilen i baggrunden er udsmykket med et banner med kommunistiske slagord. Billedet på stjernen viser Mao Tse-Tung. nistisk under ledelse af Formand Mao. Samme år oprettede USA forsvarsalliancen NATO, der var vendt mod Sovjetunionen. Som de fleste vesteuropæiske lande sluttede Danmark sig til NATO. I 1955 blev Vesttyskland optaget i NATO. Det fik Sovjetunionen til at oprette en kommu- nistisk forsvarsalliance, Warszawapagten. Ud over Sovjetunionen var følgende østeuropæiske lande med i alliancen: Albanien, Bulgarien, Polen, Rumænien, DDR, Tjekkoslovakiet og Ungarn. Det var tydeligt, at verden var delt i en USA-ledet og en Sovjet-ledet blok. Krig i Korea Den Kolde Krig havde kun varet i få år, før det så ud til, at den ville udvikle sig til en direkte krig mellem Sovjetunionen og Kina på den ene side og USA på den anden. Det hang sammen med krigen i Korea I 1945 var Korea blevet delt ved den 38. nordlige breddegrad i en nordlig kommunistisk stat og en sydlig med et højreorienteret styre. Begge stater oprustede kraftigt, og ingen af dem lagde skjul på, at de ville befri modpartens befolkning fra et undertrykkende styre. Efter nogle grænsestridigheder begyndte en egentlig krig mellem de to koreanske stater i De nordkoreanske styrker trængte langt ned i Sydkorea. USA frygtede, at hele Korea blev kommunistisk. USA indbragte sagen for FN s Sikkerhedsråd. I den periode havde Sovjetunionen forladt Sikkerhedsrådet i protest mod, D E N K O L D E K R I G 131

133 at FN ikke ville lade Maos kommunistiske Kina få en fast plads i Sikkerhedsrådet (se side 125). Derfor lykkedes det amerikanerne at få Sikkerhedsrådets opbakning til militær hjælp til Sydkorea. Formelt var det FN, der ved at føre krig mod Nordkorea ville skabe fred i Korea. Reelt var det hovedsageligt amerikanske tropper, der kæmpede. Sovjetunionen støttede Nordkorea med våben og udstyr, men Sovjet blev ikke direkte involveret i krigen. Efter et massivt luftbombardement af Nordkorea trængte de amerikanske tropper op i Nordkorea. Det kommunistiske Kina brød sig ikke om at have de amerikanske tropper så tæt på og gik ind i krigen på nordkoreansk side. Efter tre års blodig krig, som kostede ca. 2,5 mio. mennesker livet, blev der indgået en våbenhvile. I 2006 lå grænsen stadig ved den 38. nordlige breddegrad, og der var endnu ikke sluttet endelig fred Nord- og Sydkorea. Koreakrigen viste, at spændingen mellem supermagterne var så stor, at der når som helst kunne udbryde krig. I de følgende ti år brugte USA og Sovjetunionen enorme ressourcer på at udvikle atomvåben. 132 H I T M E D H I S T O R I E N!

134 f Siden slutningen af 1800-tallet havde Danmark ført en neutralitetspolitik, dvs. vi var ikke i forsvarsforbund med andre lande. Og når der udbrød krig, holdt vi ikke med nogen af parterne. Efter Anden Verdenskrig opgav Danmark sin neutralitet ved først at tilslutte sig FN (se side 125) og siden at melde sig ind i NATO. Fotoet fra 1949 er en demonstration mod Danmarks medlemskab af NATO, som betød, at der skulle bruges flere penge på militæret end tidligere. Damen med lirekassen deltager dog ikke i demonstrationen. Måske regner hun med, at den betyder, at der falder lidt ekstra penge af til hende. r Den amerikanske general Douglas McArthur ( ) stod i spidsen for FN s tropper i Korea. Da Kina gik ind i krigen, foreslog McArthur, at USA angreb Kina med atomvåben og en gang for alle fik tilintetgjort det kommunistiske styre. Den amerikanske præsident Truman var ikke helt afvisende over for tanken. Storbritannien og de andre europæiske allierede protesterede voldsomt. At angribe Kina ville udløse en tredje verdenskrig. Det bøjede Truman sig for. Da McArthur blev ved med at true med at angribe Kina, blev han afsat. D E N K O L D E K R I G 133

135 n Den 6. august 1945 kastede et amerikansk bombefly en atombombe over den japanske by Hiroshima. Næsten halvdelen af mennesker døde umiddelbart som følge af eksplosionen eller af følgesygdomme, der var fremkaldt af den kraftige radioaktive stråling. I de følgende år udviklede Sovjetunionen og USA atombomber, der var mere end gange så kraftige som Hiroshimabomben. Supermagterne skaffede sig også langtrækkende missiler, der kunne afskydes fra Sovjetunionen og ramme USA og omvendt. Fotoet er fra en amerikansk atomprøvesprængning på Bikini-øerne. 134 H I T M E D H I S T O R I E N!

136 Berlinmuren I Europa var det stadig Berlin, der var brændpunktet for konflikten mellem Sovjetunionen og USA. I 1958 forsøgte Sovjet igen forgæves at tvinge vestmagterne USA, Storbritannien og Frankrig ud af Berlin. Det var forholdsvis let at komme fra den ene sektor til den anden i byen. Mange østtyskere, der ønskede at flygte fra DDR, benyttede sig af den mulighed. Var de først kommet ind i den vestlige del af Berlin, kunne de komme videre til Vesttyskland. Hvert år forlod ca østtyskere DDR. Ofte var det unge og veluddannede, som rejste til Vesten. Det var et problem for DDR og dermed også for Sovjetunionen. At så mange østtyskere flygtede fra, var til gengæld en fordel for USA og de vestallierede. Så kunne vesteuropæerne se, hvor forfærdelig kommunismen var. Og så ville udvandringen svække DDR og måske få systemet til at bryde sammen. Efter en økonomisk krise i DDR omkring 1960 steg antallet af flygtninge kraftigt. Hver måned i første halvdel af 1961 forlod ca mennesker landet. Det blev nødvendigt for den østtyske n Berlinmuren var en næsten 160 km lang mur rundt om Berlins vestsektorer. Den første Berlinmur blev i hast opført natten mellem den 12. og 13. august Senere blev den erstattet af nye og mere effektive spærringer. Folk i Vestberlin kunne frit rejse til Vesttyskland. Gennem DDR skulle de dog køre ad ganske bestemte veje. De måtte ikke standse, før grænsen. Gjorde de det, dukkede det østtyske politi straks op. n En mand fra Vestberlin vinker til sine slægtninge i Østberlin. Fotoet er fra Berlinmuren betød, at familier, naboer og venner blev skilt, fordi de kom til at bo på hver sin side af muren. Visse steder blev muren bygget ned gennem en gade. Nu kunne man ikke længere komme i kontakt med sine genboer. D E N K O L D E K R I G 135

137 regering at stoppe flugten. Med accept fra Sovjetunionen opførte østtysk militær og politi en næsten 160 km lang mur rundt om Berlins vestsektorer Vestberlin. Folk, der boede i Vestberlin, måtte godt komme ud, men østberlinere og østtyskere kunne ikke komme ind i den vestlige del. Berlinmuren stoppede masseflugten fra DDR. De fleste østtyskere var efterhånden ganske tilfredse med forholdene, og stadigt færre overvejede at flygte. Den kommunistiske stat tog sig nemlig af sine borgere fra vugge til grav. Det var et trygt samfund, hvis man fandt sig i, at man ikke måtte kritisere styret, og at det var svært at få lov til rejse til vesten. Folk i Østtyskland havde ikke råd til så meget som fx folk i Vesttyskland. Til gengæld var man sikker på uddannelse og arbejde og trygge sociale forhold. Og kunne man acceptere, at der ikke var ytringsfrihed, og at man kun måtte tage på ferie i andre kommunistiske lande, var det måske ikke dårligt, mente mange. Med Muren var Berlinspørgsmålet så at sige løst. Dermed blev spændingen mellem Sovjetunionen og USA mindre. n Trods Berlinmuren lykkedes det for adskillige tusinde at flygte fra DDR til Vestberlin. Mange flugtforsøg var fantasifulde. Nogle flygtede i bil. Bag i bilen var der fx bygget et lille skjult rum, hvor der var plads til én person. Nogle fik spændt en wire ud mellem bygninger på hver sin side af muren og kravlede over. Flere gravede en tunnel under muren. n En grædende brud fra Vestberlin. På sin bryllupsdag må bruden ikke hilse på sine forældre, der bor i Østberlin. En vesttysk vagt lånte hende en kikkert, så hun kunne vinke til forældrene på den anden side af muren. 136 H I T M E D H I S T O R I E N!

138 Den sidste flugt Chris Gueffroy og hans kammerat Christian boede i Østberlin. De ville til Vestberlin og derfra videre til Vesttyskland. Dér tjente man flere penge og havde mere frihed end i DDR. Om aftenen den 5. februar 1989 flygtede Chris og Christian. De mavede sig forsigtigt gennem den 100 m brede dødsstribe (også kaldet ingenmandsland, der var et stykke mellem de to mure (som udgjorde Berlinmuren), hvor der blev holdt vagt, var pigtråd m.m.). Hvis de østtyske grænsevagter opdagede dem her, ville de to flygtninge blive skudt. Chris og Christian kravlede under strømførende hegn og pigtråd. De undgik omhyggeligt de elektriske følere, som kunne afsløre dem. Og når de hørte en vagtpatrulje, lå de helt stille. Det var næsten midnat, da de nåede frem til den høje mur. Den sidste forhindring. Hvis de kom over den, skulle de kun svømme over en smal kanal. Så var de i sikkerhed i Vestberlin. Christian kastede et reb med et lille anker over muren. Det larmede, da ankeret satte sig fast på toppen. Chris og Christian holdt vejret og lyttede. Men der var vist ingen, der havde hørt noget. Hurtigt rejste Christian sig og greb fat i rebet for at kravle over. En maskingeværssalve smældede. Ankeret blev ramt, og rebet faldt ned. Chris prøvede desperat at hjælpe Christian over muren. Flere salver. Denne gang sigtede vagterne mod de to flygtninge. Begge faldt om ramt af skud. Kun Christian overlevede. Chris Gueffroy blev nummer 94 og den sidste, der blev dræbt ved Berlinmuren under forsøget på at flygte fra øst til vest. j Den Kolde Krig gav inspiration til et stort antal spændende spionromaner og film. Her er et billede fra James Bond-filmen From Russia, With Love fra Den skotske skuespiller Sean Connery havde hovedrollen som agent 007, James Bond. Som i alle James Bond-film vrimlede det med smukke kvinder. Her er det Daniela Bianchi, der spillede rollen som den sovjetiske agent Tatiana Romanova. D E N K O L D E K R I G 137

139 På randen af atomkrig Den største afspænding mellem USA og Sovjetunionen fandt sted efter Cuba-krisen i I 1959 havde oprørere under ledelse af Fidel Castro afsat den korrupte diktator Fulgencio Batista på Cuba. Efter Castros kup beslaglagde den cubanske stat amerikanske virksomheder på Cuba. Det blev amerikanerne vrede over. USA støttede et modkup mod Castro. Da det mislykkedes, boykottede USA al samhandel med Cuba. Castro henvendte sig nu til Sovjetunionen for at få hjælp og mulighed for at øge handelen med de kommunistiske lande. Den sovjetiske leder Nikita Krustjov var meget interesseret i at få indflydelse i et land, der lå mindre end 200 km fra USA. Cuba accepterede, at Sovjetunionen i dybeste hemmelighed byggede raketanlæg på øen. Missiler herfra kunne på få minutter ramme ethvert mål i USA. Men amerikanske spionfly opdagede det sovjetiske byggeri. Den amerikanske præsident John F. Kennedy krævede raketanlægget på Cuba fjernet. Det nægtede Krustjov. r Fidel Castro og hans oprørere modtages som befriere i Cubas hovedstad Havana i H I T M E D H I S T O R I E N!

140 n Cubakrisen er slut. Sovjetiske fartøjer med missiler er vendt om. Sovjetiske skibe var på vej til Cuba med missilerne. Kennedy gav den amerikanske flåde besked på at blokere adgangen til Cuba. Han meddelte Krustjov, at forsøgte de sovjetiske skibe at trænge igennem blokaden, ville der blive krig. I næsten en uge var der en frygt for, at en krig mellem Sovjetunionen og USA ville starte. I sidste øjeblik gav Krustjov de sovjetiske skibe ordre til at vende om. Cubakrisen havde bragt supermagterne på randen af en krig, der ville blive udkæmpet med atomvåben. De fleste var klar over, at en sådan krig i tab af menneskeliv og ødelæggelser ville overgå alle tidligere krige. Krustjov og Kennedy blev derfor enige om prøve at forebygge fremtidige kriser og dæmpe våbenkapløbet. Krustjov talte om, at de to supermagter var meget forskellige. Men de måtte acceptere hinanden og leve i fredelig kappestrid, som han sagde. På den måde blev Berlinmuren og Cubakrisen anledningen til en årig periode med afspænding mellem de to supermagter. Der var fortsat modsætninger mellem USA og Sovjetunionen, og begge parter brugte store mængder penge på at modernisere deres atomvåben og militære styrker. Men langsomt kom der gang i et samarbejde. I 1970 erne mødtes lederne af supermagterne flere gange og aftalte begrænsning af atomvåben. D E N K O L D E K R I G 139

141 Kold krig anden halvleg I stoppede afspændingen mellem supermagterne. Den Kolde Krigs anden halvleg begyndte. Det skyldtes begivenheder i Afghanistan og i Europa. Men også at USA fik en præsident, Ronald Reagan, som var meget fjendtlig over for kommunismen og Sovjetunionen. Afghanistan var et tilbagestående og muslimsk samfund, hvor klaner og krigsherrer havde haft magten i århundreder. I slutningen af 1970 erne fik Afghanistan en kommunistisk regering, der forsøgte at modernisere landet. Det ville betyde, at klanlederne mistede deres magt. Og det var de ikke interesserede i. Derfor angreb de regeringen og hæren. Fra islamiske lande strømmede unge mænd til Afghanistan for at slutte sig til mujahedinerne, som man kaldte de muslimske oprørere. Det kneb for den afghanske regering og hæren at klare sig. Derfor bad de Sovjetunionen om hjælp. Efter nogen tids tøven sendte Sovjetunionen fra årsskiftet store troppestyrker til Afghanistan. USA protesterede og boykottede De Olympiske Lege, der blev afholdt i Moskva i USA nøjedes ikke med at boykotte OL. Amerikanerne frygtede, at Sovjetunionen ville benytte invasionen i Afghanistan til at få indflydelse i Den Persiske Bugt, bl.a. over Iran og Irak. USA fik en stor del af sin olie fra disse lande. Det ville være en katastrofe for USA, hvis Sovjetunionen fik kontrollen med olien. Derfor støttede amerikanerne mujahedinerne med penge og våben. Raketter i Europa var en anden sag, der forværrede forholdet mellem USA og Sovjetunionen. I slutningen af 1970 erne begyndte Sovjetunionen at udskifte missiler, der var placeret i Østeuropa, f Efter 10 år trak Sovjetunionen sig endelig ud af Afghanistan i Landet flød med våben, som blev brugt i en langvarig og blodig borgerkrig, der lagde store områder af landet i ruiner. 140 H I T M E D H I S T O R I E N!

142 og som var rettet mod Vesteuropa. USA havde også missiler. De var placeret i bl.a. Vesttyskland og var rettet mod Sovjetunionen og de kommunistiske lande i Østeuropa. Men USA og de øvrige medlemmer af NATO mente, at de nye sovjetiske missiler ville give Sovjetunionen overtaget i Europa. Derfor vedtog NATO i 1979 den såkaldte dobbeltbeslutning: Sovjetunionen skulle fjerne missilerne inden tre år, ellers ville NATO opstille næsten 600 moderne atommissiler i Vesteuropa. Hvis Sovjet gjorde det, ville NATO til gengæld tilbyde Sovjetunionen en lem Sovjetunionen og USA til, da Reagan kaldte Sovjetunionen for ondskabens imperium (the evil empire). Senere på året nedskød en sovjetisk jager et sydkoreansk passagerfly, der ved en fejltagelse var kommet ind over sovjetisk territorium. Alle de henved 300 ombordværende omkom. Reagan fordømte Sovjetunionen for at nedskyde et civilt fly, der var kommet ud af kurs. Sovjetunionen undskyldte sig med, at man troede, at det var et spionfly. Samme år begyndte USA at opstille de første atommissiler i Vesteuropa. Forholdet mellem de to supermagter var ekstremt dårligt. nedrustning af det vesteuropæiske atomforsvar. Men parterne kunne ikke blive enige. I 1981 blev Reagan præsident i USA. Især i sin første præsidentperiode fra 1981 til 1984 var Reagan meget fjendtlig over for kommunismen og Sovjetunionen. Det var nødvendigt for USA at opruste for at kunne forsvare sig, mente han. På hans initiativ blev et nyt antimissilsystem, det såkaldte Stjernekrigsprojekt, startet. Det gik i korthed ud på, at man ved hjælp af satellitter skulle opdage og nedskyde sovjetiske missiler, før de ramte amerikansk jord. I 1983 spidsede krisen melj I slutningen af 1970 erne begyndte Sovjetunionen at placere SS-20 missiler i Østeuropa. Missilerne var placeret på lastbiler, og derfor var det svært at finde ud af, hvor de var. Hvert missil var forsynet med tre atomsprænghoveder, der hver var ti gange så kraftige som Hiroshima-bomben (se side 134). D E N K O L D E K R I G 141

143 Sovjets sammenbrud Siden Anden Verdenskrig havde USA og Sovjetunionen frygtet, at modparten ville angribe. Derfor havde de brugt enorme beløb på militæret. Den amerikanske økonomi var langt bedre end den sovjetiske. Derfor havde USA bedre råd til at deltage i våbenkapløbet, og teknologisk fik amerikanerne også et større og større forspring. En del af udgifterne til våbenkapløbet fik USA dækket ved at eksportere våben til sine allierede i Vesteuropa. Sovjetunionen tjente ikke penge på sin våbeneksport. Tværtimod havde landet store udgifter på at støtte en række kommunistiske regeringer og oprørsbevægelser rundt om i verden med våben og penge. I 1970 erne og 1980 erne anvendte Sovjetunionen ca. 20 % af sin samlede indkomst på militæret. Til sammenligning anvender Danmark under 3 %. Fra slutningen af 1970 erne gik det ned ad bakke for den sovjetiske økonomi. Skulle Sovjetunionen ikke bryde sammen, var det nødvendigt at begrænse de enorme udgifter til militæret. I 1985 blev Mikhail Gorbatjov generalsekretær, dvs. den øverste leder, i Sovjetunionen. Hans opgave var at få den sovjetiske økonomi bragt i orden igen bl.a. ved at skære ned på militæret. Det kunne kun ske, hvis forholdet til USA blev bedre. Og Gorbatjov var heldig. Allerede i 1984 havde Reagan ændret tonen over for Sovjetunionen. Reagan talte om, at de to supermagter havde misforstået hinanden. For at få en fredelig verden var det nødvendigt med et samarbejde om nedrustning. I 1985 mødtes Reagan og r Mikhail Gorbatjov (1931- ) og Ronald Reagan ( ) skriver under på en aftale om begrænsning af atomvåben i Gorbatjov blev meget populær i Vesten, og han fik Nobels fredspris i Men i Rusland var han ikke populær. Mange mente, at han var ansvarlig for opløsningen af Sovjetunionen. 142 H I T M E D H I S T O R I E N!

144 Gorbatjov for første gang. Det blev indledningen til en række aftaler om nedskæringer af atomvåben. I 1988 trak Gorbatjov de sovjetiske styrker ud af Afghanistan og indledte en kraftig reduktion af det sovjetiske militær. Men det lykkedes ikke for Gorbatjov at redde Sovjetunionen og samtidig bevare det kommunistiske planøkonomiske system (side 123). I 1991 brød supermagten sammen. Den blev opløst i flere selvstændige stater, hvor den største er Rusland. Den Kolde Krig var endegyldigt forbi. Danmark under Den Kolde Krig Danmark lå tæt på de kommunistiske lande DDR og Polen. Udbrød der krig mellem NATO og Warzawapagten, ville Danmark uundgåeligt blive en slagmark. Militærøvelser i Danmark under Den Kolde Krig handlede ofte om, hvordan man sammen med NATO-partnerne skulle forsvare sig mod et angreb fra Warzawapagten. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 og Warzawapagtens opløsning er det kommet frem, at de kommunistiske lande faktisk havde detaljerede planer for et angreb på Danmark. På tilsvarende måde havde NATO planer for, hvordan man bedst kunne føre krig mod Warzawapagten. Under Den Kolde Krig var befolkningen i Danmark dog ikke enige om, hvilken forsvarspolitik landet skulle føre. De fleste syntes, at Danmark var bedst beskyttet ved at være medlem af NATO. Og mange ville gerne bruge endnu flere penge på militæret, end man gjorde. Andre mente, at Danmark skulle melde sig ud af NATO og slutte sig til gruppen af alliancefrie stater, dvs. stater, der var neutrale i forhold til USA og Sovjetunionen. Blev der tilstrækkeligt mange alliancefrie stater, kunne de måske mægle mellem USA og Sovjetunionen og overtale dem til at afskaffe hovedparten af deres atomvåben. I Danmark var der også et kommunistparti (DKP), som under Den Kolde Krig var meget loyal over for Sovjetunionen. DKP arbejdede for, at Danmark skulle blive et kommunistisk land. Partiet havde dog kun begrænset tilslutning i befolkningen. I perioder var det slet ikke i Folketinget, og kom DKP ind, var det kun med få mandater. D E N K O L D E K R I G 143

145 Register A Afghanistan 118, 124, 140, 143 al Qaeda 118, 124 Anden Verdenskrig 50, 56, 122, 125, 126, 128, 133, 142 arbejder 20, 21, 50, 59, 61, 80-81, 99 atombombe 134 atomvåben 56-57, 119, 122, 132, 133, 139, 142 B Batista, Fulgencio 138 Berlin/Berlinmuren 87, 122, , , 139 besættelseszone 128 Bibelen 11, 13, 31, 34, 36 biskop 31, 35, 107, 117 Bonaparte, Napoleon 20, 72-74, Bondevennerne 99 Bush, George W. 118, 119 Byzantinske Rige, Det 103, , , C Castro, Fidel 138 Chiang Kai-shek 130 Christian Christian 6. 32, 34, 37, 42 Christian , 74 Christian 8. 71, 85, 86 Christian 9. 71, 96, 98, 99, 100 Christian Christiania 29, 64, 65 Christiansborg 87, 88 Churchill, Winston 126 Cro-Magnon 7, 8 Cuba/Cubakrisen D Danner, grevinde 88 Dannevirke 97 DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) 143 Dybbøl 90, dømmende magt 93 E Ejderpolitik 87 emirat 104, 107, 112 Estrup, J.B.S F Folketinget 56, 93-94, 96, , 118, 143 Forenede Nationer (FN) 125, Franco 26, 27 Fredericia 91, 92 Frederik Frederik , 37 Frederik 6. 71, 73-74, Frederik 7. 71, 86-89, 91, 93, 96 Første Verdenskrig 116, 121 G Gorbatjov, Mikhail Grundloven 35, 71, 82-83, 93-95, Grundtvig, N.F.S. 72, 81 Guernica guldalder H helleristning 7-8 helstat 69, 74, 83-90, 94, 96 hippier/blomsterbørn 48, Hiroshima 134 Hitler, Adolf 25, Holsten 69, 74, 82-84, 87-92, 96, 98 Hussein, Sadam 118 Højre I Irak 65, 109, , 140 islam/muslim , , 124, 140 J Jerntæppet 126 Jerusalem , , , 117 Jesus 11, 12, 35, 105, 107 Jihad 103 K kalifat 104, 105, 107 kalkmaleri 9-13 katekismus Kennedy, John F Kina 60, 125, Kolde krig, Den kollektiv 48, 58, 60, 64 kommunist/kommunisme 56, 58, 60, 123, 124, 126, 127, 129, , 136, 138, konfirmation 31-44, 47 Konstantinopel (Istanbul) 105, 113, 114, 116 Korea/Koreakrigen 118, , 141 korstog L Landstinget 94, 99 Lauenburg 74, 82, 83, 92, 96, 98 Lehmann, Orla 84-85, 87, 88, 89 lovgivende magt 86, 93, 96 Luther, Martin 13, 31, 32, 33, 34 Løvehjerte, Richard 112, 115 M Mao 60, 125, H I T M E D H I S T O R I E N!

146 markedsøkonomi 123 Marshallplan 127 maurer 104, 106 McArthur, Douglas 133 Mekka 105, 106 Muhammed 103, 105, 106 N Napoleonskrigene 20, 72-74, 76-79, 82, 83 nationalliberal 82-85, 87, 89, 95, 96, 99 NATO , 133, 141, 143 naturalisme nazisme 25, 26, 52 Novemberforfatningen 96 næringsfrihed 95 O oplysningstid 18 Osama bin Laden 118, 124 Osmanniske Rige, Det 116 P Palæstina 107, 108, 113 pave 105, 107, 108, Perserriget 103, 104 Picasso, Pablo 22, pietisme pilgrim 107 planøkonomi 123, 127, 143 Preussen 72, 74, 76, 78, 82, 90, 92, 96, 98, 99, 101, 128 protestant (evangelisk-luthersk) 13, 31, 32, 116 R Reagan, Ronald Reden, Slaget på reformation 14, 31 regering 26, 27, 56-58, 59, 61, 69, 74, 88-90, 92-96, , 127, 129, 130, 136, 140, 142 Rendsborg renæssance Rigsdagen 93, 96 Rom/Romerriget 15, 19, 28, , 108, 113 romantik Rosenborg 14 Rusland 72, 74, 76-78, 82, 90, 91, 96, 121, 125, 142, 143 rytterskole 33 S sakramente Saladin seldsjukker (tyrker) Slesvig 69, 74, 82-85, 87-92, slesvig-holstener 84, 87-92, 96 Socialdemokratiet 59 Sovjetunionen 56, 61, , , Spanien 26-27, 76, 78, 104, 106, 107, 115, 121 Stalin 123, , 130 Storbritannien 72-74, 76-78, 82, 90, 96, 118, , 125, 127, , 130, 133, 135 stormand 9, 10 stænderforsamling 82-83, 85-87, 89, 94 T terror 26, 60, 61, 118, 124, 126 Treårskrigen 91, 96 Truman, Harry S./Trumandoktrinen 126, 128, 130, 133 Tyskland 25, 26, 52, 60, 72, 74, 99, 101, 112, 113, , , 130, 131, , 141 U udøvende magt 93 ungdomskultur USA , , V Valdemar den Store 117 valgret 82, 84, 86, 87, 93-94, 100 Venstre 99, 100 Vesttyskland (BRD) 129, 131, , 141 Vietnam/Vietnamkrigen 24, 58-59, 62, 124 Ø Østtyskland (DDR) 129, 130, 131, , 143 R E G I S T E R 145

147 Bogens illustr ationer Artothek, Spezialarchiv für Gemäldefotografie Léopold Schmutzler/ Copy-Dan Billedkunst : 25n ASA/Lau Lauritzen. Plakat lavet af Aage Lundvald/Copy-Dan Billedkunst Venligst udlånt af DFI/Billed- & Plakatarkiv: 51 Biopix: 32 Bjørn, Claus 1848 : 89n Bolvig, Axel: 9, 10-11, 12, 16 Boss: Nationalisme, krig og demokrati, Gyldendal: 20, 89ø Bridgeman Art Library: 114 Bridgeman Art Library Nolde Stiftung Seebüll: 23tv Dansk Folkemindesamling: 44 Dansk Folkemuseums Billedarkiv: 38 Fyns Kunstmuseum H.A. Brendekilde/Copy-Dan Billedkunst : 21m Gyldendals Billedbibliotek: 33ø, 39ø, 41ø, 41tv, 68, 75, 83ø, 85, 88, 92 Hirschsprungske samling, den/fotograf: Hans Petersen: 70, Illustreret Tidende 1903, det Kongelige Bibliotek: 37 Klee, Paul: Around the Fish (Um den Fish), New York, Museum of Modern Art (MoMA). Olie på Lærred, (46,7 x 63,8 cm). Abby Aldrich Rockefeller Fund Digital Image, The Museum of Modern Art, New York/Scala Florence. Paul Klee/Copy-Dan Billedkunst : 25ø Kongelige Bibliotek, det: 41th, 100 Københavns Bymuseum: 36, 80, 82 Lousiana Richard Mortensen/Copy-Dan Billedkunst : 24tv Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, det: 16ø, 17, 71n.th, 83n, 84, 90, 91n, 97, 117ø Nordjyllands Kunstmuseum Wilhelm Freddie/Copy-Dan Billedkunst : 23th Museo Reina Sofia, Madrid Pablo Picasso/Copy-Dan Billedkunst : 27 Museum of Modern Art, New York Pablo Picasso/Copy-Dan Billedkunst : 22tv Nolde Stiftung Seebüll: 23tv Polfoto: 6, 29, 30, 41mf, 42, 46, 66-67, 98ø, 98-99, , 136n Rosenborg Slot: 71n.tv Rosenborg Slot/Fotograf: Hans Petersen: 71ø.tv Rosenborg Slot/Fotograf: Kit Weiss: 71ø.th, 71n.mf Scanpix: 8, 14, 15, 26, 28, 33n, 35, 39n, 45, 48, 49, 52, 53, 54, 55, 57, 58-59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 77, 86, 94ø, 102, 104ø, 96, , 108, 110, 146 H I T M E D H I S T O R I E N!

148 112, 113, 115, 116, 120, 122, 124, 127, , , 133, 134, 135n, 136ø, 137, 138, 139, 140, 141, 142 Scanpix Marco Evaristti/Copy-Dan Billedkunst : 24th Statens Museum for Kunst: 18, 19, 21ø, 21n, 22th, 117n Willemoesgaard, Assens: For enkelte illustrationer har det ikke været muligt at finde frem til den retsmæssige copyrightindehaver. Såfremt vi på denne måde har krænket ophavsretten er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retsmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelse i forvejen. R E G I S T E R 147

149

150

151

152

153