.N Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Fem nye rammeorganisationer

Transkript

1 .N Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse Fem nye rammeorganisationer ADRA Danmark, Danske Handicaporganisationer, 3F, Ulandssekretariatet og Verdens Skove 142,0 mio. kr (12 måneder) N/A Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien) Rammeaftaler 500 Der er de senere år gennemført en række tiltag for at effektivisere arbejdet med støtten til danske folkelige organisationer, herunder introduktion af programtilgangen, hvorved større organisationer har kunnet få støtte til tematisk og/eller geografisk baserede programmer, som samler flere enkeltindsatser i én bevilling. 13 organisationer har i dag en sådan ordning. Det blev tidligere på året besluttet at undersøge, om disse organisationer har interesse i og kapacitet til at få rammeaftaler. Processen blev tilrettelagt med henblik på i første omgang at indgå rammeaftaler med op til seks organisationer med virkning fra januar 2013, og med endnu en gruppe fra januar Efter gennemførelse af desk-reviews af tidligere kapacitetsundersøgelser af de seks første organisationer er konklusionen, at fem har den fornødne interesse, kapacitet, erfaring og folkelige forankring til at kunne overgå til en rammeaftale med virkning fra En organisation ønsker at vente til Hermed udmøntes 142 mio. kr. af de 160 mio. kr., der er afsat på FL 2013 til nye rammeorganisationer. Da organisationerne ikke optræder specifikt på FL 2013, vil der efterfølgende ske forelæggelse for Finansudvalget. Med virkning fra 2013 sker der en gradvis indfasning over de kommende tre år af nye krav til rammeorganisationernes egenfinansiering. Den samlede egenfinansierings størrelse øges fra 10 pct. til 20 pct. beregnet i forhold til den enkelte organisations samlede program- og projektaktiviteter under rammeaftalen.

2 Projektdokumentation Formål Den langsigtede målsætning for civilsamfundsstøtten, der kanaliseres gennem danske organisationer, er at bidrage til udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene som beskrevet i Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien). De konkrete mål varierer i forhold til de fem nye rammeorganisationers tematiske og geografiske fokusområder. Baggrund Civilsamfundsstrategien er retningsgivende for anvendelsen af de midler, der kanaliseres gennem danske organisationer under Civilsamfundsbevillingen. Strategien følger de overordnede mål for dansk udviklingsbistand og bygger på principperne om fattigdomsorienteret og bæredygtig udvikling med aktiv inddragelse af kvinder og mænd i de samfundsmæssige processer. Civilsamfundsstrategien ligger med sin fokus på rettigheder fint i tråd med den nye danske udviklingsstrategistrategi, hvor menneskerettigheder og demokrati er et af fire hovedprioritetsområder. Fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning af lokale såvel som nationale og globale civilsamfundsorganisationer er nøgleord i strategien, men der kan også arbejdes med serviceydelser, f.eks. inden for uddannelse eller sundhed, såfremt der kan demonstreres sammenhæng med kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Sigtet er, at målgruppen bliver sat i stand til bedre at kunne påvirke strukturelle årsager til fattigdom, ulighed og marginalisering. En evaluering af den danske civilsamfundsstøtte er iværksat i oktober 2012, og forventes blandt andet at bidrage til etablering af en stærkere referenceramme ( baseline ) for fremtidig monitorering og evaluering på området. Rapportudkastet forventes at foreligge i marts Der er de senere år gennemført en række tiltag for at effektivisere arbejdet med støtten til danske folkelige organisationer, herunder introduktion af programtilgangen under enkeltprojektmodaliteten i Hermed blev der åbnet mulighed for, at større enkeltprojekt organisationer kunne få støtte til tematisk og/eller geografisk baserede programmer, som samler flere enkeltindsatser i én bevilling. Der er i dag 13 programorganisationer: AC International Børnehjælp, ADRA Danmark, Caritas Danmark, Danmission, Danske Handicaporganisationer, Foreningen Sex og Samfund, Friluftsrådet, Ghana Venskabsgrupperne, 3F, Ulandssekretariatet, Verdensnaturfonden (WWF), Vedvarende Energi, og Verdens Skove. Det blev tidligere på året besluttet at undersøge, om disse organisationer har interesse i og kapacitet til at indgå rammeaftaler med ministeriet. Processen blev tilrettelagt med henblik på i første omgang at indgå rammeaftaler med op til seks organisationer med virkning fra januar 2013, og med endnu en gruppe fra januar I juli 2012 blev der igangsat et såkaldt desk-review med udgangspunkt i tidligere gennemførte kapacitetsundersøgelser af det første hold af i alt seks af de nuværende programorganisationer: ADRA Danmark, Caritas Danmark, Danske Handicaporganisationer, 3F, Ulandssekretariatet og Verdens Skove. Organisationerne blev vurderet på baggrund af de eksisterende kriterier for rammeorganisationer, og følgende områder blev særligt analyseret: 1) Organisationens administrative og faglige kapacitet, herunder organisationens arbejde med programmonitorering, 2) 2

3 Organisationens erfaringer med udviklingssamarbejde, herunder partnersamarbejde, 3) Organisationens arbejde med danske udviklingsstrategier, 4) Samarbejdslandenes kontekst, og 5) Egenfinansiering og folkelig forankring. Reviewet omfattede foruden en gennemgang af tidligere undersøgelser en dialog med organisationernes ledelser og ansatte i relation til bl.a. status for opfølgning af anbefalinger, men også perspektiverne for at rejse egenfinansiering. Hovedkonklusionen på reviewet var, at fem af de seks organisationer har den fornødne kapacitet, erfaring og folkelige forankring til at kunne overgå til en rammeaftale. Caritas Danmark vurderes også at kunne overgå til en rammeaftale, men mangler fortsat at få nedskrevet og revideret en række strategier og retningslinjer. Der har været en dialog med Caritas Danmark, hvorefter organisationen selv har vurderet, at det vil være vanskeligt at opfylde alle de ovennævnte forbedringer på kort sigt. Caritas Danmark har derfor besluttet at vente med at indgive en rammeansøgning til Hermed udmøntes 142 mio. kr. af de 160 mio. kr., der er afsat på FL 2013 til nye rammeorganisationer. Da organisationerne ikke optræder specifikt på FL 2013 vil der efterfølgende ske forelæggelse for Finansudvalget. Organisationerne vil fra 2014 optræde på Finansloven med de indikative plantal, som fremgår af de nedenstående præsentationer. Med virkning fra 2013 sker der en gradvis indfasning over de kommende tre år af nye krav til rammeorganisationernes egenfinansiering. Den samlede egenfinansierings størrelse øges fra 10 pct. til 20 pct. beregnet i forhold til den enkelte organisations samlede program- og projektaktiviteter under rammeaftalen. Egenfinansieringen vil kunne sammensættes mere fleksibelt end hidtil. Minimum 5 pct. heraf forudses dog fortsat at skulle udgøres af bidrag fra kontante midler rejst i Danmark. Op til 15 pct. af egenfinansieringskravet vil fremadrettet kunne udgøres af midler fra andre donorer eller fra organisationernes internationale alliancepartnere. Organisationerne vil endvidere kunne anvende dele af de midler, som de modtager under rammeaftalerne, til EU samfinansiering. Udformning af retningslinjerne for egenfinansiering er sket i dialog med NGO Forum med repræsentation af såvel nuværende som kommende rammeorganisationer. Omlægningen på civilsamfundsområdet betyder, at Udenrigsministeriet med virkning fra 2013 kun skal forvalte rammer og puljeordninger, mens ansøgninger om enkeltprojekter fremover skal varetages af Civilsamfund i Udvikling (CISU, tidligere Projektrådgivningen). Dog vil afslutningen af igangværende enkeltprojekter og programmer fortsat blive håndteret af Udenrigsministeriet. Der muliggøres således over tid frigørelse af ressourcer i ministeriet med henblik på styrkelse af den strategiske dialog med de større civilsamfundsorganisationer og til arbejdet med øgede krav til mål- og resultatstyring. I forhold til sidstnævnte er der nedsat en tværgående arbejdsgruppe i Center for Global Udvikling og Samarbejde. En kortlægning af ligesindede donorers praksis og erfaringer i forhold til udvikling af et scorings- og rapporteringsinstrument til evt. justering af organisationernes rammeniveau er ligeledes iværksat som et bidrag til denne proces. Efter en indledende intern proces forudses en ekstern proces med inddragelse af rammeorganisationernes om udformningen af et sådant instrument. Herudover planlægges en fortsat dialog igangsat i 2010 om forbedring af resultatrapportering på rammeniveau. Resultatmåling og indikatorer blev drøftet indgående under rammekonsultationerne i erkendelse af behovet for styrkelse heraf. 3

4 ADRA Danmark ADRA Danmark blev etableret i 1987 som en international nødhjælps- og udviklingsorganisation og er del af et stort internationalt netværk bestående af mere en medarbejdere verden over fordelt på 120 lande. ADRA DK er adskilt fra Adventistkirken. Det er en ikkemissionerende organisation, som udfører udviklings- og nødhjælpsarbejde for at støtte mennesker i nød, uanset race, køn, politisk eller religiøs overbevisning. Organisationen modtager støtte fra Udenrigsministeriet til både udviklings- og humanitære indsatser. I 2009 gennemførtes en kapacitetsundersøgelse af ADRA DK, som konkluderede, at ADRA DK var kvalificeret til at blive programorganisation. Siden da har ADRA DK modtaget bevillinger til programmer i hhv. Uganda (22 mio. kr ), Rwanda (27 mio. kr ), og Malawi (30 mio. kr ). Herudover gennemføres aktuelt mindre projektindsatser i Sydsudan, Burundi og Den Demokratiske Republik Congo. Med henblik på indgåelse af en humanitær partnerskabsaftale gennemførtes i 2011 en undersøgelse af ADRA DK, som konkluderede, at organisationen har tilstrækkelig kapacitet og erfaring til at få en humanitær partnerskabsaftale. Der lægges op til en rammebevilling på 37 mio. kr. pr. år fra og med 2013, svarende til den gennemsnitlige årlige bevilling de seneste år. Programudvikling ADRA DKs udviklingsindsatser ligger i Afrika. Alle ADRA DKs indsatser indgår i en fælles strategiske ramme Action for Social Change. Den overordnede målsætning herfor er udvikling af et stærkt civilsamfund gennem mobilisering og kapacitetsudvikling af partnere og målgrupper med henblik på rettighedsbaseret fortalervirksomhed, primært med afsæt i problemstillinger i relation til sundhed, uddannelse og landbrug og med særlig fokus på kvinder, unge samt marginaliserede grupper. ADRA DK rapporterer, at det er lykkedes at igangsætte en ændring af partnernes traditionelle fokus på opfyldelse af akutte humanitære behov med levering af serviceydelser til en vægtning af støtte til kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed. ADRA DK vil videreføre de nuværende tre landeprogrammer udvidet med indsatser i Sydsudan og Burundi. Der blev tidligere på året indsendt en ny programansøgning for Uganda/Sydsudan, som er blevet forundersøgt, og dette program vil blive videreført i den kommende ramme. Kapacitetsundersøgelse Et desk review af tidligere kapacitetsundersøgelser gennemført i efteråret 2012 indeholdt anbefalinger til ADRA DKs opfølgning vedrørende den administrative og faglige kapacitet (risikohåndtering, organisationens faglighed under en ramme herunder hvad det betyder for partnersamarbejdet, videreudvikling af monitoreringssystem), partnerskaber (ejerskab og kapacitet hos partnere, exitstrategier), og kontekstanalyser (sammenhæng mellem landekontekst og aktiviteter, indsatser på tværs af landene). ADRA har efterfølgende udarbejdet en plan for opfølgning på anbefalingerne, og ministeriet vil følge løbende op på implementeringen heraf, herunder i forbindelse med en grundig statusrapportering fra ADRA på næste rammekonsultationsmøde. Rammekonsultationer 2012 Konsultationerne tog udgangspunkt i den ansøgning ADRA DK havde indsendt for det kommende rammesamarbejde. Særlig vægt blev lagt på organisationens opfølgning på anbefalinger- 4

5 ne i det desk-review, der var blevet foretaget i efteråret Derudover omfattede hovedemnerne ADRA DKs partnerskaber, landeprogrammer og egenfinansiering. Partnerskaber ADRA DKs partnersamarbejde bygger på et særligt koncept, hvorefter alt samarbejde i et givet land skal gå gennem den nationale ADRA partner. Blandt styrkerne ved dette er det tætte værdifællesskab og kontinuiteten i partnerskabet. I mange tilfælde ligger imidlertid samtidig en udfordring i de nationale partneres tradition for primært at arbejde med serviceydelser. ADRA DK har i forbindelse med overgang til programtilgangen aktivt søgt at dreje partnerne over mod en mere udviklingsorienteret tilgang med større fokus på kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed. ADRA DK opfordredes under konsultationerne til at få kortlagt relevante organisationer og netværk og fremme den lokale ADRA partners samarbejdsrelationer også uden for ADRA familien. Landeprogrammer Der foreligger opdaterede landestrategier for tre lande indenfor den kommende ramme (Rwanda, Burundi og Sydsudan), og strategier for Uganda, Malawi og Zimbabwe vil blive færdiggjort i løbet af Den nuværende mindre projektindsats i DRC forventes udfaset i løbet af den fire-års planlægningsperiode. Egenfinansiering ADRA forventer at kunne opfylde det fulde krav om 20 pct. egenfinansiering i Mens organisationen allerede fra 2013 vil kunne bidrage med 5 pct. af den samlede rammebevilling kontante midler rejst i Danmark er bidraget fra samfinansiering en større udfordring og vil kun stige gradvist fra 4 pct. i 2013 til 15 pct. i Det påtænkes at søge midler hertil fra bl.a. EU og fra ansøgninger om international finansiering i samarbejde med nationale ADRA partnere. ADRA vil ligeledes satse på en udvidelse af kredsen af faste bidragsydere i Danmark. Rammebudget (mio. kr.) År Rammebevilling i alt 37,0 37,0 37,0 37,0 Egenfinansiering 1 1,6 1,6 1,6 1,6 Samfinansiering 2 1,3 2,5 3,8 4,8 1 Kontante midler rejst i Danmark (5 pct. af Program- og projektaktiviteterne) 2 Hhv. 4 pct., 8 pct., 12 pct. og 15 pct. af Program- og projektaktiviteterne 5

6 Danske Handicaporganisationer Danske Handicaporganisationer (DH) er paraplyorganisation for 32 medlemsorganisationer med mere end mennesker med handicap og deres pårørende i Danmark, hvilket giver en bred kontaktflade til det danske samfund. DH er en rettighedsbaseret organisation med stor erfaring inden for organisering, lobby- og fortalerarbejde i forhold til de danske aktører på handicapområdet. Det er ambitionen, at der løbende skabes kobling mellem det danske arbejde og den indsats, som DH og medlemsorganisationerne yder i udviklingslandene. Dette er blevet yderligere styrket i en fælles orientering mod gennemførelse af FNs Handicapkonvention (ikrafttrædelse 2008), som DH deltog aktivt i udarbejdelsen af. Organisationen har modtaget støtte til en række projekter, primært i Uganda, men har også i samarbejde med sekretariatet for det Afrikanske Handicap-tiår støttet Den Afrikanske Unions og ledende handicaporganisationers arbejde med at sikre inkorporering af handicap-hensyn i fattigdomsstrategier og sektorprogrammer i fem lande i Afrika. Der planlægges en rammebevilling til DH fra og med 2013 på 10 mio. kr., svarende til et gennemsnit af de seneste års bevillinger til organisationens egne projektaktiviteter. Herudover administrerer DH en puljebevilling på 15 mio. kr. årligt til fordeling blandt de u-landsaktive medlemmer. Omlægningen af civilsamfundsstøtten medfører tillige, at DH fra 2013 får en udvidet pulje (2013: i alt 50 mio. kr.) til at varetage alle enkeltbevillinger til medlemsorganisationerne, der ikke fremover vil kunne søge Danida eller CISU herom. Kapacitetsundersøgelse Med baggrund i et ønske fra DH om at samle aktiviteterne i Uganda i ét program gennemgik organisationen i september 2011 en kapacitetsanalyse, som konkluderede, at DH var kvalificeret til at blive programorganisation. Analysen fremhævede DHs organisationskultur som professionel, ikke-hierarkisk, uformel og støttende. Analysen har været fulgt op med et såkaldt deskreview i september 2012 efter beslutning om omlægning af civilsamfundsstøtten. Konsulenterne anbefalede i lyset af de planlagte udvidede beføjelser og DHs egne overvejelser, at organisationen sætter øget fokus på monitorering og evaluering, herunder læring, vidensdeling og resultatmåling. Endvidere anbefaledes etablering af klarere strategiske rammer for programudvikling generelt og landevalg specifikt. Programudvikling Overordnet set vil DH fortsætte med at styrke sine internationale netværk og partnerskaber til fremme af intentionerne i FNs Handicapkonvention. DH vil i 2013 påbegynde et landeprogram i Uganda med en tre års horisont. Målsætningen er at arbejde for et inkluderende samfund, hvor personer med handicap kan leve et værdigt liv, udnytte deres rettigheder, bl.a. gennem bedre og mere effektiv repræsentation i de to handicapparaplyorganisationer, NUDIPU (National Union of Disabled People of Uganda) og NUWODU (National Union of Women with Disabilities of Uganda). Målgruppen omfatter ca personer med handicap, som nås med aktiviteter inden for indkomstskabelse, seksuelle og reproduktive rettigheder samt hiv og aids. DH påbegyndte sit samarbejde med handicapbevægelsen i Uganda i slutningen af 90erne og har medvirket til, at NUDIPU har styrket medlemsindflydelsen på distrikts-, provins- og nationalt niveau og dermed lever op til handicaprepræsentationen i folkevalgte forsamlinger som forudset i Ugandas grundlov. I programperioden vil der være øget fokus på partnernes organisatori- 6

7 ske bæredygtighed og en exitstrategi, herunder en vurdering af muligheden for at indgå i et regionalt samarbejde med handicapbevægelsen i Østafrika. I langt mindre skala vil der i den fire års planperiode blive arbejdet videre i Ghana med et fællesprojekt mellem Dansk Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund og Dansk Handicapforbund til kapacitetsopbygning af handicapbevægelsen. Endvidere vil DH i samarbejde med de nordiske paraplyorganisationer fortsætte kapacitetsopbygningen af den nyligt etablerede paraplyorganisation i Rwanda, bl.a. i form af udvikling af en fælles basket fund. Også i Nepal fortsætter støtten i skandinavisk regi til paraplyorganisationen med fokus på revision af landets handicaphandlingsplan. Rammekonsultationer 2012 Konsultationerne tog udgangspunkt i den indsendte rammeansøgning med særlig vægt på opfølgning på anbefalingerne fra desk-reviewet og omstillingsprocessen i DH. Mødet omhandlede tillige afrapportering på DHs miniprogram for 2011 og oplæg til udvidet Handicappulje jf. ovenfor. Der afrapporteres herpå sammen med øvrige puljer og netværk i 1. kvartal Omstillingsproces De ændrede modaliteter giver handicapbevægelsen i Danmark en række nye muligheder, men stiller også fornyede krav til organisationernes evne og vilje til samarbejde og koordinering. DH og medlemsorganisationerne har arbejdet seriøst med omstillingen og bl.a. enedes om etablering af et Udviklingsstrategisk Forum i DH til sikring af fælles udvikling af nye strategier og forankring af det internationale arbejde blandt medlemmerne. I de kommende to år vil der blive arbejdet med en række udviklingsmål for at sikre, at DH styrker sin rolle som forvalter af puljen for medlemmerne og som en professionel rammeorganisation. Dette inkluderer styrkelse af bemandingen af den internationale afdeling. DH vil fra december 2012 have til huse i verdens mest tilgængelige kontorhus i Høje Tåstrup, hvor 18 handicaporganisationer samles under samme tag. Dette åbner muligheder for nye og andre former for samarbejde på tværs af organisationerne, og DH forventer at skabe et aktivt og samarbejdende miljø også på ulandsområdet. Organisationerne ser det som en opgave at undgå at komme til at lukke sig om sig selv og vil have fokus på at sikre fortsat deltagelse i faglige netværk og indgåelse i strategiske partnerskaber med relevante aktører i Danmark og globalt. Egenfinansiering DH er ikke en indsamlingsorganisation med den konsekvens, at organisationen kun i begrænset omfang kan deltage i traditionelle indsamlingskampagner. DH forventer at kunne opfylde det overordnede krav om 20 pct. egenfinansiering fra Midler rejst i Danmark forudses genereret gennem samarbejde med fonde og virksomheder samt gennem oplysningskampagner i samarbejde med udvalgte medlemsorganisationer i kombination med midler fra DHs medlemskontingenter. Med hensyn til samfinansiering vil mulighederne ligge i fælles projektindsatser med Syd-partnere og skandinaviske eller internationale handicaporganisationer med fælles udvikling, finansiering og styring af aktiviteter. Rammebudget

8 (mio. kr.) År Rammebevilling i alt 10,0 10,0 10,0 10,0 Egenfinansiering 3 0,45 0,45 0,40 0,40 Samfinansiering 4 0,5 0,5 1,0 1,2 3 Kontante midler rejst i Danmark (hhv. 5,2 pct. og 5,3 pct. af Program- og projektaktiviteterne) 4 Hhv. 5,8 pct., 5,8 pct., 13,3 pct. og 16 pct. af Program- og projektaktiviteterne 8

9 3F - Fagligt Fælles Forbund 3F er Danmarks største fagforbund, som blev dannet i 2005 ved en fusion af Kvindeligt Arbejderforbund (KAD), som stod for 20 pct. af det nye forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD), som stod for 80 pct. Målsætningen for 3Fs internationale arbejde er at bidrage til en mere retfærdig, social og bæredygtig udvikling i verden, fred og sikkerhed, sundhed og demokrati, hvor grundlæggende rettigheder (arbejdstageres, kvinders, børns og oprindelige folks rettigheder) respekteres. Organisationens kernekompetencer ligger inden for organisationsudvikling af fagforeninger, kapacitetsopbygning, social dialog og fortalervirksomhed, arbejdsmiljø, beskyttelse af arbejdstagerrettigheder samt fremme af erhvervsuddannelser. 3Fs forbund har været engageret i solidaritets- og udviklingssamarbejde siden 1980'erne og har modtaget støtte fra Udenrigsministeriet over en længere årrække. Siden 2002 er 3F overgået fra projektstøtte til mere sammenhængende regionale programmer. Det er Solidaritets- og Bistandsenheden i 3F, der er ansvarlig for implementeringen af udviklingssamarbejdet. Dertil kommer en regional tilstedeværelse i Mozambique samt Nicaragua. 3F har ligeledes et landekontor i Palæstina og forventer at åbne endnu et kontor i Bangladesh. Der planlægges en rammebevilling til 3F på 35 mio. kr. pr. år, svarende til et gennemsnit af de seneste års bevillinger til organisationen. Kapacitetsundersøgelse Som led i overgangen til at blive programorganisation gennemgik 3F i 2009 en kapacitetsanalyse, som konkluderede, at 3F har en høj standard for forvaltning af programmer og projekter. Analysen konkluderede ligeledes, at den finansielle forvaltning udførtes på en velstruktureret og meget decentraliseret facon. Kapacitetsanalysen fra 2009 blev fulgt op af et desk-review af organisationen i september 2012, hvor konklusionen blandt andet var, at 3F fremstod som en organisation med solide faglige og professionelle administrative kompetencer. Enkelte udviklingspunkter omfatter blandt andet arbejdet med partnervalg, hvor organisationen blev anbefalet at udvikle instrumenter til partneranalyse. Programudvikling 3Fs programmer vil fortsætte i det sydlige Afrika, Latinamerika, Sydasien, samt Palæstina. Hertil kommer en ny CSR-komponent. I det sydlige Afrika vil 3F fortsætte med kapacitetsopbygningen af fagforeninger i Zambia, Mozambique og Zimbabwe. 3F arbejder her med brancheorganisationer inden for landbrug, føde- og drikkevarer, byggeri, hotel og restauration for at styrke deres interne demokrati, samt kapacitet til at servicere medlemmerne for at opnå flere og bedre overenskomster, mere ligestilling og forbedret arbejdsmiljø. I det sydlige Afrika arbejder 3F ligeledes med at styrke den regionale forståelse af arbejdsmarkedet med opbygning af netværk. I Latinamerika har 3F branchepartnere i Honduras, Nicaragua, Guatemala og Bolivia inden for landbrug, industri, byggeri, transport og servicefag. 3Fs programmål i denne region er en brancheorienteret, demokratisk og repræsentativ fagbevægelse, der bidrager til forbedring af arbejdstagernes vilkår gennem social dialog og politisk indflydelse vedr. respekt for arbejdstagerrettigheder, ligestilling, demokratisering og fattigdomsbekæmpelse. I Sydasien - Bangladesh, Nepal og Sri Lanka er målet, at fagforeninger i tekstil- og beklædningsindustrien spiller en aktiv rolle i nationalt og regionalt koordinerede fagforenings- og civilsamfundsaktiviteter, samt at de fremmer respekt for arbejdstagerrettigheder, social, etnisk og kastemæssig ligestilling, samt ligestilling mellem kønnene. Programmålet i Palæstina er at bygningsforbundet og landbrugs- 9

10 forbundet forøger deres kapacitet til at repræsentere medlemmerne og sikre beskyttelse af deres rettigheder, herunder flere og bedre overenskomster, samt forbedret arbejdsmiljø. Programmet har ligeledes til formål at bidrage til en forbedring af forbundenes interne demokrati. 3F vil i den kommende rammeperiode sætte øget fokus på virksomhedernes samfundsansvar og sikringen af arbejdstagerrettigheder i en ny CSR-komponent. Målgruppen for denne indsats er virksomheder og fagforeninger. 3F vil søge at indgå aftaler med seks danske virksomheder omkring sikring af arbejdstagerrettigheder i udviklingslande, herunder hos underleverandører. Desuden vil man støtte lokale partnere i Asien i at indberette klagesager vedrørende internationale virksomheders brud på arbejdstagerrettigheder til nationale, regionale eller internationale myndigheder/instanser. Partnerskaber 3F arbejder med lokale og regionale fagforbund og fagforeninger primært inden for følgende brancher: Industri, transport, byggeri, landbrug, skovbrug og gartneri, privat service, hotel og restauration, samt den offentlige sektor. Partnerskaberne bygger på strategiske overvejelser i forhold til partnerorganisationernes behov og 3Fs komparative fordele. Exit-strategier for samarbejdet mellem 3F og lokale partnere er i videst muligt omfang knyttet an til Global Union Federations, hvor 3F er medlem af flere, og de lokale partneres medlemskab og tilknytning hertil, for at sikre erfaringsudveksling, koordination og bæredygtighed efter 3Fs indsats er afsluttet. Rammekonsultation 2012 Konsultationerne tog udgangspunkt i 3Fs rammeansøgning med fokus på de anbefalinger, der var nævnt i rapporten fra desk-review. Desuden blev 3Fs nye CSR-komponent samt en mulig udvidelse af aktiviteter i Mellemøsten drøftet. UM udtrykte forbehold i forhold til at søge at opbygge et mellemøstligt program med udgangspunkt i Palæstina henset til de store kontekstforskelle landene i mellem. 3F blev opfordret til at udvide samarbejdsrelationer med Ulandssekretariatet hvor relevant. Egenfinansiering 3F vil i de kommende tre år indfase egenfinansieringskravet. 3F vil intensivere fundraisingaktiviteter over for 3F s medlemmer samt øge samfinansiering med andre donorer, eksempelvis EU. Rammebudget (mio. kr.) År Rammebevilling i alt 35,0 35,0 35,0 35,0 Egenfinansiering 5 0,7 1,5 1,5 1,5 Samfinansiering 6 2,2 3,3 4,3 4,4 5 Kontante midler rejst i Danmark (hhv. 2,5 pct., 5 pct., 5 pct., 5 pct. af Program- og projektaktiviteterne) 6 Hhv. 7,5 pct., 11 pct., 15 pct. og 15 pct. af Program- og projektaktiviteterne 10

11 Ulandssekretariatet Ulandssekretariatet (ULS) er forankret i den danske fagbevægelse og blev etableret i 1987 af Danmarks to største hovedorganisationer, LO og FTF. I slutningen af 1997 blev ULS omdannet til en forening med LO og FTF som medlemmer og som led i den nye strategi for folkelig forankring blev forbundene i 2003 direkte medlemmer med henblik på at styrke ejerskabet af ULS aktiviteter blandt forbundenes tilsammen ca. 1,6 mio. medlemmer. ULS tager afsæt i fagbevægelsens værdigrundlag og dets nationale og globale netværk. ULS søger at fremme ILOs såkaldte Decent Work Agenda (DWA), hvis fire temaer er: 1) Jobskabelse, 2) Arbejdstagerrettigheder, 3) Sociale sikringsordninger, og 4) Social dialog. ULS har modtaget bevillinger gennem en lang årrække og i via en årlig ramme på finansloven. I 2004 blev ULS rammestøtte standset, da den daværende regering ikke ønskede at opretholde aftalen med fagbevægelsen, og siden har ULS modtaget midler fra enkeltbevillingen primært gennem programmodaliteten. Der planlægges en rammebevilling til Ulandssekretariatet på 45 mio. kr. pr. år, svarende til et gennemsnit af de seneste års bevillinger til organisationen. Dertil kommer det nyligt tiltrådte allianceprogram i Vestafrika med en bevilling på i alt godt 9 mio. kr. i Kapacitetsundersøgelse Som led i overgangen til at blive programorganisation gennemgik ULS i 2009 en kapacitetsanalyse, som vurderede at ULS var parat til programmodaliteten. Denne analyse blev fulgt op af et desk-review af organisationen i september 2012, som kom frem til at ULS på baggrund af mange års erfaring med udviklingssamarbejde har solide kompetencer inden for fremme af rettigheder og fortalervirksomhed. Organisationen har et højt fagligt niveau samt veludviklede managementsystemer og administrative procedurer. Dog arbejder organisationen med et relativt tungt set-up med et stort antal medarbejdere i København samt på regionale kontorer i Nepal, Nicaragua, Mozambique, Philippinerne, Tanzania, Togo. Desk-reviewet anbefaler, at ULS løbende evaluerer kvaliteten af sin rådgiverindsats ude, samt partnervalg. Programudvikling ULS vil fortsætte sit arbejde i Asien, Latinamerika, Østafrika, Vestafrika og det Sydlige Afrika. I alle regioner vil ULS arbejde tage udgangspunkt i DWA, hvor ULS yder rådgivning og træning inden for blandt andet social dialog, forhandling, arbejdstagerrettigheder, udvikling af læseplaner for erhvervsuddannelser, administration og regnskabssystemer. I alle regionerne arbejder ULS både med nationale og regionale aktiviteter. I Asien arbejder ULS i Bangladesh, Cambodia, Nepal, Philippinerne og Pakistan. Programmålet for Asien er at skabe flere arbejdspladser og bedre arbejdsvilkår i den formelle og uformelle sektor gennem fortalervirksomhed, støtte til at etablere social dialog, støtte til politikudvikling vedr. sociale sikringsordninger, jobskabelsesinitiativer i fagbevægelsen med fokus på den uformelle sektor samt erhvervsuddannelser. I Asien vil man ligeledes søge fremme ligestilling i fagforeningerne samt arbejde med HIV/AIDS-problematikken gennem lokale komitéer. I Latinamerika arbejder ULS med følgende strategiske prioriteter: Fremme og beskyttelse af arbejdstagerrettigheder, forøgelse af antallet af arbejdere, der er omfattet af sociale sikringsordninger samt etablering af social dialog med det mål at flere arbejdstagere dækkes af overens- 11

12 komster. I Latinamerika har ULS aktiviteter i Bolivia, Guatemala, Honduras, Nicaragua, og Paraguay. Sidstnævnte udfases med udgangen af I Latinamerika arbejder ULS sammen med ILO om at beskytte og fremme oprindelige folks rettigheder. Andre særlige målgrupper omfatter kvindelige og unge arbejdstagere, samt migranter. I Østafrika, hvor ULS arbejder i Burundi, Kenya, Rwanda, Tanzania og Uganda, er programmålet at fremme skabelsen af anstændigt arbejde for arbejdstagere primært i den uformelle økonomi. Hertil kommer fremme af rettigheder på arbejdspladsen, bedre arbejdsmiljø og social dialog. I denne region vil der være specielt fokus på at øge organiseringen af arbejdstagere, samt på ligestilling og unge. ULS aktiviteter i Vestafrika finder sted i Benin, Ghana, Niger, Sierra Leone og Togo. Her ønsker ULS at fremme organiseringen af arbejdere i den uformelle økonomi, samt arbejde for at disse overgår til den formelle sektor. Dertil kommer jobskabelse specielt for kvinder og unge. Endelig i det sydlige Afrika Malawi, Mozambique, Zambia, Zimbabwe, Swaziland (udfases i 2013) - vil ULS over de kommende år sætte fokus på organisationsudvikling af lokale fagforeninger og de regionale fagforbund, fremme af anstændigt arbejde samt støtte til organiseringen af arbejdere specielt unge og kvinder - i den uformelle økonomi. Hertil kommer fremme af arbejdstagerrettigheder i den offentlige og private sektor. Partnerskaber ULS partnere udgøres af både nationale, regionale og internationale fagforbund og netværk herunder Global Union Federations og International Trade Union Confederation. ULS lægger vægt på at støtte svage partnerstrukturer med et langvarigt træk, der kræver både kontinuitet og tilstedeværelse. ULS tillægsværdi og kernekompetencer vurderes at være strategisk og systematisk planlægning i forhold til specifikke mål inden for DWA. Rammekonsultation 2012 Konsultationen tog udgangspunkt i ULS rammeansøgning med fokus på de anbefalinger, der var nævnt i desk-review et. Ulandssekretariatet har et engagement i 25 lande, samt regionalt engagement i alle regioner. UM anbefalede, at ULS så på mulighederne for at fokusere aktiviteterne mere. Under konsultationen blev også ULS omfattende regionale tilstedeværelse drøftet, samt nødvendigheden af, at ULS i løbet af 2013 præsenterer en gennemarbejdet partnerskabstilgang med klare exitstrategier. Med den omfattende brug af rådgivningsbistand bør ULS vurdere sin tillægsværdi løbende. Ulandssekretariatet blev opfordret til at udvide samarbejdsrelationer med 3F hvor relevant. Egenfinansiering Egenfinansieringskravet ses ikke som en udfordring for ULS, som forventer at kunne opfylde kravet om de 5 pct. i 2013, og de 15 pct. samfinansiering i Rammebudget

13 (mio. kr.) År Rammebevilling i alt 45,0 45,0 45,0 45,0 Egenfinansiering 7 1,9 1,9 1,9 1,9 Samfinansiering 8 0 3,8 5,7 5,7 7 Kontante midler rejst i Danmark (5 pct. af Program- og projektaktiviteterne) 8 Hhv. 0 pct., 10 pct., 15 pct. og 15 pct. af Program- og projektaktiviteterne 13

14 Verdens Skove Verdens Skove (tidligere Nepenthes) er en miljø- og udviklingsorganisation, der har eksisteret siden Organisationen har i dag ca individuelle, private medlemmer. Verdens Skoves ønsker at skabe handlemuligheder for folk, der gerne vil bevare og fremme verdens skove. Målet er at finde nye måder at give den levende skov værdi for mennesker, bl.a. gennem konkrete projekter i regnskoven, der på bæredygtig vis forbedrer levevilkårene for folk i og omkring regnskoven, ved kampagner, forbrugeroplysning, uddannelse og samarbejde. Verdens Skove arbejder således med fem overordnede mål: 1) Regnskovsbevarelse, 2) Skov & klima, 3) Vild dansk skovnatur, 4) Bæredygtigt træ, og 5) Organisationsudvikling. Verdens Skove har 20 års erfaring med udviklingssamarbejde i Latinamerika. Organisationen har til formål at skabe bedre vilkår for både natur og mennesker, i samarbejde med oprindelige folk, lokalbefolkning og andre miljøorganisationer. Samtidig er det en del af arbejdet at påvirke den miljøpolitiske debat i Danmark og internationalt. De specifikke mål for udviklingsarbejdet er at udrydde fattigdom blandt lokalbefolkningen i og omkring tropiske skove i Latinamerika og bevare skovarealet gennem bæredygtig naturressourceforvaltning. Verdens Skove har modtaget projektstøtte fra Danida siden starten af 1990erne. Efter en kapacitetsanalyse i 2009 blev en del af Verdens Skoves projektaktiviteter omlagt til et program i Latinamerika. Der planlægges en rammebevilling til Verdens Skove på 15 mio. kr. pr. år, svarende til et gennemsnit af de seneste års bevillinger til organisationen. Kapacitetsundersøgelse Verdens Skoves kapacitet som programorganisation blev vurderet ved en kapacitetsanalyse i august 2009, som blev fulgt op af et desk-review i august/september Kapacitetsanalysen fra 2009 konkluderede, at Verdens Skove kombinerer en kvalificeret professionel projektafdeling med en engageret frivilligafdeling. Organisationen har en god ledelsesmæssig og faglig kapacitet til at administrere og implementere samarbejdet med Danida og partnere. Reviewet fra 2012 bekræfter disse konklusioner og tilføjer, at Verden Skove har en stærk faglig profil i forhold til miljø, fortalervirksomhed og organisationsudvikling. Organisationen formår at kombinere programimplementering og fortalervirksomhed baseret på et højt niveau af såvel faglig kompetence som frivilligt engagement i Danmark. Verdens Skove bør dog forøge sin egenkapital, og der skal arbejdes yderligere med økonomistyring, systemudvikling og procedurer. Programudvikling Verdens Skoves program i Latinamerika fortsætter i Bolivia, Honduras, Nicaragua og Panama. Verdens Skoves udviklingsmål omfatter skovbevarelse, udøvelse af individuelle og kollektive rettigheder samt forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringer, reduktion af fattigdom samt skabelse af et bedre liv for lokalbefolkningen i og omkring de tropiske skove. Programmet omfatter også kommercialisering af skovprodukter, indkomstskabelse og fremme af bæredygtig turisme. I Bolivia vil organisationen søge at bevare skovområder med udgangspunkt i de oprindelige folks viden og praksis og bæredygtig udnyttelse af og sameksistens med den tropiske regnskov. De oprindelige folks rettigheder til at bevare skoven og til dens produkter og services søges forbedret på en måde, der samtidig respekterer andre, ikke-oprindelige folks rettigheder. Ende- 14

15 lig vil man arbejde med at forbedre de oprindelige folks kapacitet til at tilpasse sig klimaforandringer samt til at få indflydelse på forebyggelse af klimaforandringer på en bæredygtig måde. I Honduras er målet at bevare skovområder gennem bæredygtig brug og indkomstskabelse fra kommercialisering af skovprodukter og services. Man vil arbejde for, at myndighederne understøtter de lokale landsbygruppers ret til at forvalte naturressourcerne, og sætter aktivt ind overfor illegal rydning af landsbyforvaltede skove. Endelig vil organisationen arbejde for, at lokalbefolkningens produktion af produkter, fødevarer og services, er klimatilpasset. I Nicaragua vil man, udover skovbevarelse, arbejde med kapacitetsopbygning af organisationer til at forsvare og udøve kollektive og individuelle rettigheder gennem alliancer og fortalervirksomhed. I Panama, hvor målgruppen kun omfatter oprindelige folk, vil skovbevarelse ligeledes være på dagordenen med udgangspunkt i de oprindelige folks viden og praksis. Man vil arbejde for, at oprindelige folks rettigheder respekteres af Panamas regering, samt at de oprindelige folk har udviklet strategier for tilpasning til klimaforandringer. Partnerskaber Verdens Skoves direkte målgruppe er folk, der lever i og omkring regnskoven, primært oprindelige folk. Partnere udgøres af målgruppens egne interesseorganisationer, som f.eks. oprindelige folks organisationer, turismekomitéer, kvindegrupper, landsbyorganisationer, organiserede småskovejere og kooperativer. Verdens Skove arbejder ligeledes med civilsamfundsorganisationer, der udfører en støttefunktion til målgruppen. Samarbejdspartnerne skal nyde tillid og opbakning fra målgrupperne og arbejde ud fra demokratiske principper. De bør ligeledes respektere og arbejde for oprindelige folks og kvinders rettigheder, være miljøbevidste og have en lærende tilgang til arbejdet. Endelig kræver Verdens Skove, at partnerne har den nødvendige administrative kapacitet til at aflægge tilfredsstillende regnskab og rapportering. Rammekonsultation 2012 Konsultationerne tog udgangspunkt i Verdens Skoves rammeansøgning med fokus på de anbefalinger, der var nævnt i rapporten fra desk-reviewet i Desuden blev organisationens økonomi drøftet, da egenkapitalen er lav. Organisationen har et mål om at øge egenkapitalen med kr. pr. år, indtil den når en passende størrelse. Verdens Skoves exitstrategier samt arbejde med korruptionsbekæmpelse blev ligeledes drøftet. Egenfinansiering Verdens Skove regner med at kunne indfase fuld egenfinansiering allerede i 2014, hvor organisationen forventer at have øget indtægten via kontingenter samt ved indsamlinger herunder salg af regnskovscertifikater. Rammebudget (mio. kr.) År Rammebevilling i alt 15,0 15,0 15,0 15,0 Egenfinansiering 9 2,2 2,4 2,7 2,9 Samfinansiering ,4 0,5 0,5 9 Kontante midler rejst i Danmark (hhv. 15 pct., 16 pct., 17 pct. og 18 pct. af Program- og projektaktiviteterne) 10 Hhv. 0 pct., 3 pct., 4 pct. og 4 pct. af Program- og projektaktiviteterne 15