Arbejdsproduktivitet. En kvalitetsvurdering af timeproduktivitet på brancheniveau
|
|
|
- Vilhelm Frederiksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsproduktivitet En kvalitetsvurdering af timeproduktivitet på brancheniveau
2 Dette dokument beskriver grundlaget for nationalregnskabets beregninger af arbejdsproduktivitet og vurderer behovet for særlige forholdsregler ved brug i. Produktivitetsberegninger har til formål at bestemme produktivitetsudviklingen over tid og bestemme årsager til den udvikling, der kan observeres. Arbejdsproduktiviteten bestemmes som den reale bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime, altså hvad der skabes af værdi på en times arbejde. Ved analyser af produktivitet anbefales det helt generelt at se på udviklingen over en længere periode, da et enkelt år kan afvige fra trenden. Hver side indeholder information om én branche. Figuren indeholder en vurdering af de branchespecifikke input til beregningerne. Dette omfatter: en vurdering af, hvor godt BVT i faste priser for branchen udtrykker mængden af den skabte værdi. kvaliteten af de tilhørende beregnede timer endvidere kommenteres, om der er branchespecifikke forhold, som giver særlige forhold ved brug af den beregnede arbejdsproduktivitet i. Udgangspunktet er branchegrupperingen på 10a3 niveau (13 brancher), og en liste over NBR117 undergrupperingen er for hver branche også inkluderet. For hver 10a3 branche gives en samlet vurdering af, hvor anvendelig den beregnede arbejdsproduktivitet er til. Vurderingen findes i cirklen i grafikkens midte. Der sondres mellem 3 forskellige grader af anvendelighed: Kan anvendes til (grøn cirkel). Kildegrundlaget opfylder kriterierne for, at man med rimelighed kan anvende arbejdsproduktivitetstallene direkte i. Bør ikke stå alene i (orange cirkel). Kildegrundlaget eller andre forhold (fx at branchen er meget kapitalintensiv) gør, at man skal fortolke tallene med forsigtighed, og at man ved brug i bør inddrage øvrige kilder i tolkningen af arbejdsproduktivitetstallene. Ikke anvendelig til (rød cirkel). Kildegrundlag eller andre forhold betyder, at tallene ikke offentliggøres, eller at tallene ikke bør anvendes til. Fx fordi branchen udelukkende består af ikke-markedsmæssig produktion. Nationalregnskabets variable beregnes altid ud fra det bedst mulige tilgængelige kildegrundlag inden for rammene af de internationale standarder for beregning af
3 nationalregnskaber. Selvom det bedst mulige tilgængelige kildegrundlag benyttes, og metoden er den bedst mulige inden for den lovgivning, der gælder, betyder det ikke altid, at tallene er anvendelige til. Et eksempel på det er den offentlige produktion af undervisning og sundhed, hvor en del af beregningerne af BVT i faste priser for ikke-markedsmæssig produktion beregnes ud fra mængdeindikatorer uden kvalitetskorrektion.
4 Indholdsfortegnelse A Landbrug, skovbrug og fiskeri... 5 B Råstofindvinding... 6 C Industri... 7 D_E Forsyningsvirksomhed... 8 F Bygge og anlæg... 9 G_I Handel og transport J Information og kommunikation K Finansiering og forsikring LA Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme LB Boliger M_N Erhvervsservice O_Q Offentlig administration, undervisning og sundhed R_S Kultur, fritid og anden service... 17
5 Baseret på pris- og mængdestatistik fra landbruget. BVT i faste priser er et udmærket udtryk for mængden af den skabte værdi. A Landbrug, skovbrug og fiskeri Baseret på arbejdstidsregnskabet, som indeholder indberettede oplysninger om præsterede timer Landbrug og gartneri Skovbrug Fiskeri mv. Bør ikke stå alene i Landbrug er kapitalintensiv og produktionen heri er afhængig af vejrlig.
6 Baseret på prisstatistik fra producentprisindekset. BVT i faste priser er et udmærket udtryk for mængden af den skabte værdi. B Råstofindvinding Baseret på arbejdstidsregnskabet, som indeholder indberettede oplysninger om præsterede timer. Indvinding af olie og gas Indvinding af grus og sten Service til råstofindvinding Bør ikke stå alene i Undergruppen Indvinding af olie og gas er kapitalintensiv, og har en meget lav lønkvote.
7 Baseret på prisstatistik fra producentprisindekset. BVT i faste priser er et udmærket udtryk for mængden af den skabte værdi. Kan anvendes til C Industri Underbranchen olieraffinaderier er meget kapitalintensiv, med en lav og volatil lønkvote. Baseret på arbejdstidsregnskabet, som indeholder indberettede oplysninger om præsterede timer. Slagterier Fiskeindustri Mejerier Bagerier, brødfabrikker mv. Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Tobaksindustri Tekstilindustri Beklædningsindustri Læder- og fodtøjsindustri Træindustri Papirindustri Trykkerier mv. Olieraffinaderier mv. Fremst. af basiskemikalier Fremst. af maling og sæbe mv Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Glas-, keramisk industri Betonindustri og teglværker Fremst. af metal Metalvareindustri Fremst. af it-udstyr Fremst. af anden elektronik Fremst. af el-motorer mv. Fremst. af ledninger og kabler Fremst. af husholdningsapp. Fremst. af motorer, vindmøller Fremst. af andre maskiner Fremst. af motorkøretøjer Fremst. andre transportmidler Møbelindustri Fremst. af medicinsk udstyr Fremst. af legetøj mv. Rep. og inst. af maskiner mv
8 BVT i faste priser er et mindre godt udtryk for mængden af den skabte værdi for den halvdel af branchen, som er energiforsyning. (Kvalitetsforbedringer er under udarbejdelse.) BVT i faste priser for den anden halvdel af branchen udtrykker udmærket mængden af den skabte værdi. D_E Forsyningsvirksomhed Timetal er ikke indberettet direkte, men beregnes baseret på oplysninger i regnskabsstatistikken. Elforsyning Gasforsyning Varmeforsyning Vandforsyning Kloak- og rensningsanlæg Renovation,genbrug,foruren.bek Bør ikke stå alene i Generelt kapitalintensive brancher med lave lønkvoter. Afhængig af vejrlig.
9 Fra og med 2016 er ca. to tredjedele af værdierne i faste priser baseret på producentprisindekset for bygge og anlæg. BVT i faste priser udtrykker her mængden af den skabte værdi udmærket. Anlægsvirksomhed er baseret på omkostninger beregnet i faste priser. BVT i faste priser udtrykker her mængden af den skabte værdi dårligt. Indtil 2016 er alle værdier baseret på omkostninger beregnet i faste priser og tallene er ikke egnet til analyse af produktivitet. Bør ikke stå alene i F Bygge og anlæg Baseret på arbejdstidsregnskabet, som indeholder indberettede oplysninger om præsterede timer. Nybyggeri Anlægsvirksomhed Professionel rep. og vedligeh. Gør det selv rep.og vedligeh. Afhængig af vejrlig.
10 Beregningerne af produktionen i brancherne Engros- og detailhandel i faste priser er baseret på et vægtgrundlag af mindre god kvalitet og bør derfor ikke stå alene når de anvendes i. For enkelte betydende delbrancher er fastprisberegningerne baseret på producentprisindeks for tjenester og er af god kvalitet. Det gælder fx skibsfart og hjælpevirksomhed til transport. Kan anvendes til G_I Handel og transport Baseret på arbejdstidsregnskabet, som indeholder indberettede oplysninger om præsterede timer. Bilhandel Bilværksteder mv. Engroshandel Detailhandel Regional- og fjerntog Lokaltog, bus og taxi mv. Fragtvognmænd og rørtransport Skibsfart Luftfart Hjælpevirksomhed til transport Post og kurertjeneste Hoteller mv. Restauranter Skibs- og luftfart er kapitalintensive brancher.
11 I flere af de underliggende brancher anvendes lønindeks i fastprisberegningerne. Herudover er der udbredt anvendelse af producentprisindeks, som ikke fuldt ud er kvalitetskorrigerede. Begge dele gør, at BVT i faste priser er et mindre godt udtryk for mængden af den skabte værdi. J Information og kommunikation Baseret på arbejdstidsregnskabet, som indeholder indberettede oplysninger om præsterede timer. Forlag Udgivelse af computerspil mv Prod. af film, tv og musik mv Radio- og tv-stationer Telekommunikation It-konsulenter mv. Informationstjenester Bør ikke stå alene i Ingen bemærkninger.
12 BVT i faste priser er et mindre godt udtryk for mængden af den skabte værdi. Det skyldes bl.a. at der ikke er udviklet en internationalt anerkendt metode til fastprisberegning af den del af pengeinstitutternes omsætning, som kommer fra forskellen på indog udlånsrente. Det samme gør sig gældende for fastprisberegningen af omsætningen i forsikring og pensionsforsikring. Endeligt anvendes en grov deflatering af den del af pengeinstitutternes omsætning, som kommer fra gebyrer. Bør ikke stå alene i K Finansiering og forsikring Baseret på arbejdstidsregnskabet, som indeholder indberettede oplysninger om præsterede timer. Pengeinstitutter Kreditforeninger mv. Forsikring og pension Finansiel service Ingen bemærkninger
13 Udlejning af erhvervsejendomme deflateres med et producentprisindeks, mens ejendomsmæglervirksomhed følger et mængdeindeks for antallet af solgte ejendomme. Ingen af metoderne er fuldt ud korrigerede for kvalitetsudviklingen i den leverede service, hvilket svækker anvendelsen i Produktivitetsanalyser, fordi BVT i faste priser er et mindre godt udtryk for mængden af den skabte værdi. LA Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme Ejendomsmæglere mv. Bør ikke stå alene i Baseret på arbejdstidsregnskabet, som indeholder indberettede oplysninger om præsterede timer. Udlejning af erhvervsejendomme Udlejning til erhverv er kapitalintensiv og har en lav lønkvote.
14 ne for både ejerog lejeboliger er baseret på en deflator, der repræsenterer prisudviklingen på lejeboliger. LB Boliger Baseret på arbejdstidsregnskabet, som indeholder indberettede oplysninger om præsterede timer. Boligbenyttelse, lejeboliger Boligbenyttelse, imp. husleje Ikke anvendelig til Ejerboliger, som udgør mere end 60 pct. af branchens samlede produktion, har nul timer.
15 Erhvervsservice er sammensat af en lang række forskelligartede brancher som fx advokatvirksomhed, dyrlæger og rejsebureauer. Et gennemgående tema er, at fastprisberegningsmetoderne ikke fuldt ud er kvalitetskorrigerede for den service som leveres, hvilket svækker anvendelsen i, fordi BVT i faste priser så ikke fuldt ud udtrykker mængden af den skabte værdi Kan anvendes til M_N Erhvervsservice Baseret på arbejdstidsregnskabet, som indeholder indberettede oplysninger om præsterede timer. Advokatvirksomhed Revision og bogføring Virksomhedskonsulenter Arkitekter og rådg. ingeniører Forskning og udv., markedsmæss Forskning og udv., ikke-marked Reklame- og analysebureauer Anden videnservice Dyrlæger Udlejn. og leasing af materiel Arbejdsformid., vikarbureauer Rejsebureauer Vagt og sikkerhedstjenester Ejendomsservice mv. Anden operationel service Lønkvoten i forskning og udvikling, markedsmæssig, er gennemsnitligt større end 1.
16 BVT i faste priser er et dårligt udtryk for mængden af den skabte værdi. Aktiviteten er altovervejende offentlig virksomhed, som enten er fastprisberegnet på baggrund af deflaterede omkostninger eller på baggrund af mængdeindikatorer for individuelt offentligt forbrug. Ingen af metoderne egner sig til, sidstnævnte fordi mængdeindikatorerne pr. international konvention ikke må eksplicit kvalitetskorrigeres. O_Q Offentlig administration, undervisning og sundhed Offentlig administration Ikke anvendelig til. Baseret på arbejdstidsregnskabet, som indeholder indberettede oplysninger om præsterede timer. Forsvar,politi,retsv.markedsmæ Forsvar,politi,retsv.ikke-mark Grundskoler Gymnasier, erhvervsskoler Videregående udd.institution Voksenundervisn., markedsm. Voksenundervisn.,ikke-marked Hospitaler Læger, tandlæger mv. Plejehjem mv. Daginstitutioner, -centre mv Alle brancher er overvejende offentlig aktivitet, ikke-markedsmæssig.
17 BVT i faste priser er et mindre godt udtryk for mængden af den skabte værdi, fordi fastprisberegningerne altovervejende er baseret på nettoprisindekset og lønindeks R_S Kultur, fritid og anden service Baseret på arbejdstidsregnskabet, som indeholder indberettede oplysninger om præsterede timer. Teater, musik og kunst Biblioteker,museer, markedsmæs Biblioteker,museer,ikke-marked Lotteri og andet spil Sport, markedsmæssig Sport, ikke-markedsmæssig Forlystelsesparker mv. Organisationer og foreninger Rep. af husholdningsudstyr Frisører, vaskerier mv. Private husholdn. med ansatte Bør ikke stå alene i Ingen bemærkninger.
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 449 Bilag 1. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser 127-grupperingen er den mest detaljerede Sammenhængen med DB07 Standardgrupperinger
1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid
-.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri
GENEREL ERHVERVSSTATISTIK
STATISTISKE EFTERRETNINGER GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2010:3 9. september 2010 Generel firmastatistik 2008 Resumé: I 2008 var der 311.518 reelt aktive firmaer. Det er 6.000 flere end året før en stigning
Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014.
Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZByy 117 117 Dk erhverv erhverv DZCyy 117 74 Dk erhverv CP DZEyy 117 53 Dk erhverv
Analyse af Danske Universiteters betydning for dansk økonomi
Analyse af Danske Universiteters betydning for dansk økonomi af Peter Rørmose Jensen Marts 2016 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø [TITEL]ANALYSE AF DANSKE UNIVERSITETERS BETYDNING FOR DANSK
19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal
19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all
Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark
Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning
, , ,89...
Tabel 4 Ind- og udbetalinger i 2013 Indbetaling Kommune 1.189.087.991,91 946.379.397,85 432.767.200,00 26.340.268,80 10.436.079,76 38 Indsamling, behandling og bortskaffelse af affald; genbrug 110.875,23....
Producentprisindeks for varer og tjenester
Udvidelseaftjenesteprisindekset Nye deflatorer L68 Fast ejendom Producentprisindeks for varer og tjenester A Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Fremstillingsvirksomhed D El-, gas-,
Bilag D. Branchegruppering Kortlægning af besparelsespotentialer
Bilag D Branchegruppering Kortlægning af besparelsespotentialer Landbrug, gartneri og fiskeri Brancher i DB07 Branchegruppering i rapporten Kortlægning af slutanvendelser 2014 127 Std 127 std Branchegruppering,
17/09/14. Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning. Rapport udarbejdet for Landbrug & Fødevarer
17/9/14 Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning Rapport udarbejdet for Landbrug & Fødevarer For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all
Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede
Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal
Erhvervsdynamik og produktivitet
Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Private køber mere rådgivning end det offentlige
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent [email protected], 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper [email protected], 3377 3173 MAJ 2018 Private køber mere rådgivning end det offentlige I 2014
HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR
Ny branchegruppering i Nationalregnskabet i september 2011
Danmarks Statistik, Nationalregnskab 25. januar 2011 Ny branchegruppering i Nationalregnskabet i september 2011 Indledning Overgang til DB07 i Nationalregnskabet Fælles europæisk brancheskift Tilbageregning
Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning
Oktober 2014 Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Highlights Der er ca. 30.000 deltidslandbrug i Danmark. De yder tilsammen et betydeligt bidrag til samfundsøkonomien. Værdien af deltidssegmentets
Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012
Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale
Udvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse, fordelt på uddannelser.
Overvågning af vækstvilkårene på Bornholm Indikatorer fra Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Ifølge aftale mellem CRT og Bornholms Regionskommune (BRK) leverer CRT to gange årlige (april og
Samfundsøkonomiske konsekvenser af Baumols omkostningssyge i Danmark*
Samfundsøkonomiske konsekvenser af Baumols omkostningssyge i Danmark* 7. maj 2019 Ralph Bøge Jensen og Peter Stephensen, DREAM Indledning I dette notat vurderes de samfundsøkonomiske effekter af Baumols
AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
De sociale klasser og arbejdsmarkedet
De sociale klasser og Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på for de forskellige sociale klasser. Der er set på, i
AUB Statistik Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Indholdsfortegnelse Generelle nøgletal Tabel 1: Femårsoversigt, indtægter, udgifter og omkostninger Tabel 2: Ind- og udbetalinger i 2017 Tabel 3: Elevtilgang og bestand
Analyse af Baumols syge i dansk økonomi
Kopi: [Navn] d. 25.09.2017 Nikolaj Lodberg Andersen Mikkel Stahlschmidt og Niklas Brønager Analyse af Baumols syge i dansk økonomi 1 Indledning I dette notat dokumenteres de empiriske analyser af Baumols
En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse
En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
