Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Transkript

1 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale klasser i perioden til. af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers og stud.polit. Joachim Vilhelm Koch 17. oktober 2014 Analysens hovedkonklusioner Sammensætning af arbejdsmarkedet har ændret sig relativt meget i perioden til, men på kort sigt er det kun overklassen, der skifter mellem brancherne. Der er relativt store forskelle på, hvilke brancher de forskellige klasser er beskæftiget i. Overklassen er i høj grad ansat i klassiske, private erhverv. Den højere middelklasse og middelklassen er typisk ansat i det offentlige, på hospitaler og på uddannelsessteder. Arbejderklassen er typisk ansat i ældrepleje, dagsinstitutioner, rengøring og lign. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf Mobil ses@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 I denne analyse undersøges det, hvilke brancher personerne i de sociale klasser er beskæftiget i, og hvordan deres indkomster varierer mellem brancherne. Klassedefinitionerne fremgår af boks 1 (sidst i analysen). Klasser opdelt på brancher Sammensætning af arbejdsmarkedet har ændret sig relativt meget i perioden til, men på kort sigt (-) er det kun overklassen, der skifter mellem brancherne. I analysen er der set på de danske klasser fordelt på brancher på personniveau, hvilket er det mest retvisende, når man ser på arbejdsmarkedet. Tabellerne 1-3 viser andelene af hver klasse fordelt på brancher i og. Af tabel 1 og 2 ses det først og fremmest, at de eneste større ændringer i andelene stammer fra overklassen. Landbrug, skovbrug og fiskeri er i perioden steget med 2 procentpoint; industri m.m. og handel og transport er steget med 1 procentpoint hver, og offentlig administration, undervisning og sundhed er faldet med næsten 5 procentpoint. Til sammenligning er den største forskydning indenfor de andre klasser 0,7 procentpoint. Samlet set har der heller ikke været den store forskydning mellem brancherne, hvilket ses af I alt kolonnen. Tabel 1. e af de sociale klasser fordelt på hovedbranche, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri 9,9 1,4 2,3 1,7 0,1 1,7 I alt 12,2 10,7 8,4 15,7 0,3 10,1 Bygge og anlæg 2,9 1,6 4,7 7,8 0,2 4,7 Handel og transport mv. 17,4 10,4 15,3 25,6 2,0 16,3 Information og kommunikation 8,5 8,3 3,5 2,7 0,2 3,2 Finansiering og forsikring 8,6 4,9 2,4 2,8 0,1 2,5 Ejendomshandel og udlejning 2,6 1,0 1,1 1,4 0,1 1,1 Erhvervsservice 17,5 17,6 9,1 9,1 1,0 8,7 Offentlig administration, undervisning og sundhed 16,7 36,8 46,8 25,9 3,0 27,8 Kultur, fritid og anden service 1,7 5,3 3,8 3,2 0,5 3,1 Uoplyst aktivitet/ ikke beskæftiget 1,9 1,9 2,4 4,1 92,5 20,9 I alt ,0 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau, og der er kun anvendt hovedpersoner i analysen. 2

3 Tabel 2. e af de sociale klasser fordelt på hovedbranche, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri 7,9 1,3 2,8 1,5 0,2 1,7 I alt 11,2 10,5 8,7 16,0 0,3 10,6 Bygge og anlæg 3,7 1,7 5,0 7,1 0,2 4,7 Handel og transport mv. 16,2 10,0 15,4 25,2 1,7 16,6 Information og kommunikation 8,0 8,5 3,5 2,7 0,2 3,2 Finansiering og forsikring 8,0 4,8 2,2 3,2 0,1 2,6 Ejendomshandel og udlejning 2,9 1,0 1,0 1,3 0,1 1,0 Erhvervsservice 17,1 17,7 8,6 8,5 0,9 8,3 Offentlig administration, undervisning og sundhed 21,4 37,0 46,4 26,4 3,1 28,5 Kultur, fritid og anden service 1,7 5,3 3,7 3,2 0,5 3,1 Uoplyst aktivitet/ ikke beskæftiget 1,9 2,1 2,6 4,8 92,7 19,6 I alt Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau, og der er kun anvendt hovedpersoner i analysen. Der har derimod været relativt store ændringer i sammensætningen fra til. Landbrug, skovbrug og fiskeri er faldet med 4,1 procentpoint i den samlede arbejdsmarkedsandel; industri, råstofindvingen er faldet 4,2 procentpoint, og offentlig administration, undervisning og sundhed er steget med 3,9 procentpoint. Især arbejderklassen har fulgt denne udvikling med fald på hhv. 3,3 og 5,6 procentpoint i de første to brancher, samt en stigning på 3,7 procentpoint i offentlig administration. For overklassen er der især sket en forskydning fra handel og transport samt landbrug, skovbrug og fiskeri til finansiering og forsikring, information og kommunikation samt erhvervsservice. Tabel 3. e af de sociale klasser fordelt på hovedbranche,, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri 13,6 6,2 9,0 6,0 0,2 5,8 I alt 12,3 11,1 10,1 21,3 0,8 14,3 Bygge og anlæg 5,3 2,9 4,7 7,0 0,4 5,0 Handel og transport mv. 22,3 13,1 17,6 23,1 2,0 17,4 Information og kommunikation 4,4 6,1 2,4 2,6 0,3 2,4 Finansiering og forsikring 4,5 3,5 1,2 3,4 0,1 2,4 Ejendomshandel og udlejning 3,5 1,0 0,8 1,3 0,2 1,0 Erhvervsservice 14,1 15,7 6,8 5,7 1,0 6,0 Offentlig administration, undervisning og sundhed 17,2 33,7 40,2 22,2 4,0 23,9 Kultur, fritid og anden service 1,9 5,0 3,7 3,1 0,6 2,9 Uoplyst aktivitet/ ikke beskæftiget 0,8 1,7 3,6 4,2 90,5 18,8 Total Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau, og der er kun anvendt hovedpersoner i analysen. 3

4 Tabel 4 viser udviklingen i den gennemsnitlige markedsindkomst i de forskellige brancher, indekseret i forhold til offentlig administration. Sammenligner man branche-/klassesammensætningen i tabel 1-3 med tabel 4, ses det, at de største lønstigninger i perioden - var i brancherne landbrug, skovbrug og fiskeri samt finansiering og forsikring. Disse brancher er samtidig nogle af dem, hvor overklassen er stærkest repræsenteret. Tabel 4. Udvikling i markedsindkomster, indeks offentlig adm.=100, Ændring - pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri , ,5 Bygge og anlæg ,2 Handel og transport mv ,8 Information og kommunikation ,7 Finansiering og forsikring ,1 Ejendomshandel og udlejning ,6 Erhvervsservice ,1 Offentlig administration, undervisning og sundhed ,0 Kultur, fritid og anden service ,6 Uoplyst aktivitet/ ikke beskæftiget ,7 Anm: Offentlig administration, undervisning og sundhed = 100. Der er kun anvendt hovedpersoner i analysen. De eksakte gennemsnitlige markedsindkomster 1, korrigeret for prisudviklingen med forbrugerprisindekset, for årene, 2000, 2005, og er vist i tabel 5-9. Tabel 5. Gennemsnitlige markedsindkomster, faste priser, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Markedsindkomst dækker primært over lønindkomst, men indeholder også evt. over/underskud fra egen virksomhed. 4

5 Tabel 6. Gennemsnitlige markedsindkomster, faste priser, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Tabel 7. Gennemsnitlige markedsindkomster, faste priser, 2005 Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet

6 Tabel 8. Gennemsnitlige markedsindkomster, faste priser, 2000 Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Tabel 9. Gennemsnitlige markedsindkomster, faste priser, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet De forskellige klasser på brancher Der er relativt store forskelle på, inden for hvilke brancher de forskellige klasser var beskæftiget i. Overklassen var typisk ansat i mere klassiske erhverv som landbrug og læge- eller advokatvirksomheder. Middelklassen var typisk ansat i offentlige serviceerhverv som dagsinstitutioner, grundskoler, hospitaler og plejehjem. Arbejderklassen var ligeledes beskæftiget i offentlige serviceerhverv såsom dagsinstitutioner, plejehjem og rengøring, men der var også ca. 4 procent med uoplyst aktivitet/arbejdsløshed. I underklassen var over 90 procent arbejdsløse eller havde uoplyst aktivitet. Udviklingen i andelene i alle klasserne skal ses i lyset af en den underliggende udvikling i antal personer i klassen, som især for overklassen kan ændres kraftigt i visse år, afhængigt af konjunkturcyklerne. 6

7 Af tabel 10 ses de ti brancher, som flest fra overklassen var beskæftiget i. Det ses først, at landbrug og gartneri var den branche, der beskæftigede flest. Dog er denne branche over årene relativt volatil, hvilket kunne tyde på, at landbrug bliver hårdere ramt under konjunkturudsving. Derudover ses, at der siden har været en relativt kraftig stigning i andelen af overklassen beskæftiget som konsulenter eller i pengeinstitutter. Samlet set har der været en stigning på 8,5 procentpoint i de tre erhvervs andele af overklassen. Tabel 10. Top 10 antal beskæftigede, overklassen Landbrug og gartneri ,8 7,3 9,5 Læger, tandlæger mv ,5 9,8 7,6 It-konsulenter mv ,2 5,0 5,7 Hospitaler ,9 6,8 5,0 Virksomhedskonsulenter ,4 3,6 4,4 Pengeinstitutter ,6 3,3 3,6 Advokatvirksomhed ,4 3,3 3,3 Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr ,4 2,6 3,2 Arkitekter og rådgivende ingeniører ,1 2,5 2,4 Kreditforeninger mv ,6 2,4 2,3 I den højere middelklasse har der som i overklassen været en tendens til, at antallet af konsulenter i klassen er steget. Her er tale om en samlet stigning på 3,7 procentpoint, hvilket svarer til en forøgelse på personer. Der har ligeledes været en stigning i antallet af personer ansat i offentlig administration og videregående uddannelsesinstitutioner på 1,1 procentpoint fra til. en af den højere middelklasse ansat på gymnasier og erhvervsfaglige skoler samt arkitekter og rådgivende ingeniører er dog faldet med hhv. 2,7 og 1,6 procentpoint. Udviklingen er vist i tabel 11. Tabel 11. Top 10 antal beskæftigede, højere middelklasse Offentlig administration ,0 8,9 8,1 Hospitaler ,4 6,0 6,1 Videregående uddannelsesinstitutioner ,6 5,1 5,7 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler ,1 5,4 5,4 It-konsulenter mv ,1 5,3 5,2 Arkitekter og rådgivende ingeniører ,1 4,8 4,5 Læger, tandlæger mv ,0 3,6 3,5 Organisationer og foreninger ,5 3,3 3,2 Virksomhedskonsulenter ,1 2,5 2,6 Forsvar, politi og retsvæsen mv ,2 2,6 2,5 7

8 Middelklassen har i høj grad været ansat i offentlige serviceerhverv igennem perioden -. Siden har der været en generel stigning i de fem øverste brancher, hvor den største stigning har været i dagsinstitutioner og dagcentre mv. samt læger, tandlæger mv. Da der i overklassen og den højere middelklasse har været fald i branchen læger, tandlæger mv., kan stigningen forklares ved en forskydning nedad i klasserne for denne branche. Udviklingen ses i tabel 12. Tabel 12. Top 10 antal beskæftigede, middelklasse Daginstitutioner og dagcentre mv ,4 11,6 11,6 Grundskoler ,5 9,6 9,4 Hospitaler ,0 7,7 7,8 Plejehjem mv ,8 5,7 5,6 Læger, tandlæger mv ,7 3,2 3,6 Offentlig administration ,7 2,6 2,5 Forsvar, politi og retsvæsen mv ,7 2,4 2,5 Uoplyst aktivitet ,7 2,6 2,4 Landbrug og gartneri ,1 2,5 2,0 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler ,9 1,8 1,8 Arbejderklassens arbejdsmarkedssammensætning har i perioden - ikke ændret sig markant, set på andele. en af arbejderklassen beskæftiget i dagsinstitutioner, dagcentre og plejehjem mv. er steget med 3,3 procentpoint samlet set, og andelen beskæftiget i offentlig administration er faldet med 1,3 procentpoint. Derudover er andelen beskæftiget i ejendomsservice, rengøring og anlægsgartneri steget med 1,3 procentpoint i perioden. Udviklingen ses i tabel 13. Tabel 13. Top 10 antal beskæftigede, arbejderklasse Daginstitutioner og dagcentre mv ,7 6,9 7,3 Plejehjem mv ,3 7,4 7,0 Uoplyst aktivitet ,4 4,8 4,1 Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere ,2 3,4 3,5 Hospitaler ,5 2,7 2,6 Supermarkeder og varehuse mv ,1 2,6 2,5 Offentlig administration ,7 2,7 2,4 Restauranter ,5 2,0 2,4 Bygningsinstallation ,0 2,1 2,2 Bygningsfærdiggørelse ,9 2,0 2,2 8

9 Af tabel 14 ses, at underklassen i høj grad omfatter arbejdsløse personer eller personer med uoplyst aktivitet, hvilket ikke har ændret sig i perioden -. Det er derfor svært at sige noget retvisende om underklassens arbejdsmarkedssammensætning, udover at man højst sandsynligt tilhører underklassen, hvis man er arbejdsløs. Tabel 14. Top 10 antal beskæftigede, underklasse Uoplyst aktivitet/ikke beskæftiget ,5 92,7 92,5 Daginstitutioner og dagcentre mv ,4 1,3 1,2 Restauranter ,5 0,5 0,7 Plejehjem mv ,5 0,6 0,5 Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere ,4 0,3 0,3 Supermarkeder og varehuse mv ,2 0,2 0,3 Arbejdsformidling og vikarbureauer ,2 0,2 0,3 Grundskoler ,2 0,2 0,2 Voksenundervisning mv ,5 0,3 0,2 Forsvar, politi og retsvæsen mv ,2 0,2 0,2 Øst- og Vesteuropæere på det danske arbejdsmarked Der er stor forskel på lønningerne for de andre europæere, der er indvandret til Danmark. Vesteuropæere har lønniveauer, der ligger tættere på de danske lønninger, og i arbejderklassen har de en højere løn. Der i mod ligger lønningerne for østeuropæere 20 til 25 procent lavere, jf. tabel 15. Tabel 15. Gennemsnitlige lønninger (Danskere og andre = 100) Stigning til (faste priser) procent Overklasse Vesteuropa, EU Danskere og andre Østeuropa, EU Højmiddel Vesteuropa, EU Danskere og andre Østeuropa, EU Middel Vesteuropa, EU Danskere og andre Østeuropa, EU Arbejder Vesteuropa, EU Danskere og andre Østeuropa, EU

10 Tabel 15 viser desuden, at mens der blandt vesteuropæiske indvandrere har været tendens til stigende løn relativt til danskerne, så har lønnen blandt østeuropæerne haft en tendens til at være faldende relativt til danskerne. Dog er højere middelklasse en undtagelse. Fordeles klasserne yderligere på brancher ses stor forskel i de enkelte brancher, jf. tabel 16. Særligt østeuropæere i den højere middelklasse har relativt lave lønninger, hvilket kunne indikere, at store grupper af østeuropæerne med lange videregående uddannelser, er beskæftigede i jobs der ikke er typiske for den højere middelklasse. Det gælder samtidigt, at vesteuropæere generelt har lønninger, der ligner danskernes meget mere end østeuropæerne. I arbejderklassen har vesteuropæerne generelt højere lønningerne, det gælder særligt i industrien, hvor vesteuropæerne får næsten 40 procent mere end danskerne, mens østeuropæerne får 10 procent mindre. 10

11 Tabel 16. Klasser fordelt på største brancher Arbejderklasse Gennemsnits løn (danskere og andre = 100) Danskere og andre Østeuropa, EU10 Vesteuropa, EU15 Landbrug, skovbrug og fiskeri Erhvervsservice Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Handel og transport mv Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning Offentlig administration, undervisning og sundhed Bygge og anlæg Finansiering og forsikring Middelklasse Uoplyst aktivitet Erhvervsservice Landbrug, skovbrug og fiskeri Kultur, fritid og anden service Information og kommunikation Handel og transport mv Bygge og anlæg Offentlig administration, undervisning og sundhed Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Højere middelklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri Uoplyst aktivitet Handel og transport mv Offentlig administration, undervisning og sundhed Erhvervsservice Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Bygge og anlæg

12 Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i er det 1,1 million kr. svarende til 1,2 million i 2014). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i mellem kr. og 1,1 million kr. svarende til kr. og 1,2 million kr. i 2014). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i under kr. svarende til kr. i 2014). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. 12