Tilsynsrapport. Plejedistrikt Vojens By, Haderslev Kommune. Julius Nielsens Vej Vojens

Transkript

1 Vurdering Tilsynsrapprt Plejedistrikt Vjens y, Haderslev Kmmune Planlagt tilsyn med ældreplejen efter servicelvens Plejedistrikt Vjens y, Haderslev Kmmune Julius Nielsens Vej Vjens VR- eller P-nummer: Dat fr tilsynet: Tilsynet blev fretaget af: Tilsyn g Rådgivning Syd Sagsnr.: /1 1

2 1. Relevante plysninger Oplysninger m plejeenheden Hjemmeplejen i Haderslev Kmmune er inddelt i syv distrikter Plejedistrikt Vjens y er en hjemmeplejeenhed, sm leverer persnlig g praktisk hjælp samt delegerede sygeplejeydelser til cirka 250 brgere døgnet rundt I plejeenheden er der ansat 44 medarbejdere, tte scial- g sundhedsassistenter g resten scial- g sundhedshjælpere Den daglige ledelse varetages af distriktsleder Peter Niebuh g teamleder nne-mette Vesterhlm Sygeplejen g terapeuterne er hver især rganiseret i selvstændige teams under anden ledelse Der er et tæt samarbejde med sygepleje g terapeuterne, blandt andet med ugentlige rehabiliteringsmøder g tværfaglige krdineringsmøder. Om tilsynet Der blev gennemgået fire brgerjurnaler Der blev interviewet fire brgere Der blev interviewet en pårørende Der blev fretaget interview med ledelsen Distriktsleder Peter Niebuh Teamleder nne-mette Vesterhlm Der blev fretaget interview med tre medarbejdere En scial- g sundhedsassistent T scial- g sundhedshjælpere Der blev fretaget bservatin af persnalets interaktin med en brger i hjemmet fsluttende psamling på tilsynet blev givet til distriktsleder Peter Niebuh, teamleder nne-mette Vesterhlm g medarbejderne Tilsynet blev fretaget af: Tilsynsknsulenterne Sidsel Rhde g Tina Klding. 2

3 2. Vurdering g sammenfatning Knklusin efter partshøring Styrelsen fr Patientsikkerhed har mdtaget en handleplan af den 2. maj 2019, sm pfylder styrelsens anmdninger. Styrelsen afslutter dermed tilsynet. Samlet vurdering efter tilsynsbesøg Styrelsen fr Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 18. februar 2019 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategrien: Mindre prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet Det er styrelsens samlede vurdering, at der i plejeenheden er mindre prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet. aggrunden herfr er, at der ved tilsynet blev fundet målepunkter under temaerne: Selvbestemmelse g livskvalitet, Trivsel g relatiner, Målgrupper g metder g Prcedurer g dkumentatin, sm ikke var pfyldt. Styrelsen har vurderet, at der er tale m mindre prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet, idet der var upfyldte målepunkter i flere af tilsynets temaer, hvr plejeenheden ikke havde en fastlagt praksis g arbejdsgange. Styrelsen vurderer, at manglerne har et mfang, der kan betyde, at vigtige g relevante plysninger g bservatiner m brgerne ikke var kendte af medarbejderne, medmindre de havde et persnligt kendskab til brgerne. Styrelsen vurderer, at dette kan give prblemer med en sammenhængende scial- g plejefaglig indsats g medføre prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet. Styrelsen vurderer, at ledelsen havde pmærksmhed på prblemerne g var i gang med tiltag, der kunne frbedre kvaliteten af de scial- g plejefaglige indsatser, men prblemerne vurderes alligevel at have et mfang, der betyder, at styrelsen henstiller til, at plejeenheden udarbejder g fremsender en tids g handleplan, hvr det fremgår hvrdan g hvrnår: Plejeenheden sikrer, at der er en beskrivelse af brgernes vaner g ønsker, sm fremgår af msrgsjurnalen (målepunkt 1.1) 3

4 Ledelsen sikrer en praksis fr indhentelse af ønsker til livets afslutning, g at medarbejderne kan fremfinde disse ønsker, når det er relevant (målepunkt 1.2) Plejeenheden sikrer, at aftaler med pårørende, sm har betydning fr den scial- g plejefaglige indsats, fremgår af msrgsjurnalen (målepunkt 2) Plejeenheden sikrer, at medarbejderne kender g benytter plejeenhedens arbejdsgange, faglige metder g redskaber til pspring af ændringer i brgernes fysiske g psykiske funktinsevne g helbredstilstand (målepunkt 3.3) Plejeenheden sikrer, at pfølgning på ændringer i brgernes fysiske g psykiske funktinsevne g helbredstilstand fremgår af msrgsjurnalen (målepunkt 3.3) Plejeenheden sikrer, at relevante scial- g plejefaglige indsatser med henblik på at frebygge frringet funktinsevne g helbred hs brgerne er beskrevet i msrgsjurnalen (målepunkt 3.4) Plejeenheden sikrer, at brgernes aktuelle ressurcer g udfrdringer er beskrevet i frhld til egenmsrg, praktiske pgaver, mbilitet, mentale funktiner, samfundsliv g generelle plysninger (målepunkt 5.1) Plejeenheden sikrer, at brgernes mål fr persnlig g praktisk hjælp fremgår af msrgsjurnalen (målepunkt 5.1) Plejeenheden sikrer, at afvigelser fra de scial- g plejefaglige indsatser fremgår af msrgsjurnalen (målepunkt 5.1) Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden kan rette p på de upfyldte målepunkter ved at efterkmme henstillingerne i handleplanen. Nedenstående er en tematisk fremstilling af baggrunden fr den samlede vurdering: 1. Selvbestemmelse g livskvalitet, herunder værdig død Styrelsen har fundet, at der var t målepunkter, sm ikke var pfyldt under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at der i en ud af fire jurnaler manglede beskrivelser af brgerens vaner g ønsker, g at der i relatin til en værdig død ikke var en fastlagt praksis fr, hvrnår g hvrdan ønsker til livets afslutning blev indhentet g kunne fremfindes når relevant. I vurderingen er der lagt vægt på, at brgere g pårørende udtrykte, at de plevede selvbestemmelse, indflydelse g medinddragelse eksempelvis i frhld til hvrnår g hvrdan, hjælpen blev ydet. Ledelse g medarbejdere redegjrde fr, hvrdan man ved pstartsbesøg fik lavet frventningsafstemning g tilpassede hjælpen til brgerens ønsker, behv g ressurcer, g at man i dagligdagen i høj grad tg hensyn til brgernes ønsker. Der var kntaktpersnrdning sm understøttede, at ønsker g vaner var kendte af medarbejderne g blev tilgdeset, men der var ikke en fastlagt praksis fr, at brgernes vaner g ønsker blev dkumenteret. Under tilsynet fandt styrelsen, at tne g adfærd i interaktinen mellem medarbejdere g brgere understøttede selvbestemmelse g værdighed. rgerne udtrykte, at de ville føle sig trygge ved at tale med medarbejderne m ønsker til livets afslutning, men der var ikke en fastlagt praksis fr dette, g styrelsen fandt, at relevante ønsker hs en terminal brger ikke var kendt af medarbejderne. 4

5 I vurderingen er der lagt vægt på, at medarbejdere g ledelse redegjrde fr relevant pleje af døende, g at frløbene altid blev varetaget i samarbejde med akutteam g sygepleje. Plejeenheden pririterede højt at give gd pleje i relatin til døende g i tæt samarbejde med pårørende. Det er styrelsens vurdering, at det er af betydning fr den frnødne kvalitet, at der ikke er en fastlagt praksis fr dkumentatin af brgernes vaner g ønsker, sm kan medvirke til at sikre brgernes selvbestemmelse g indflydelse mest muligt, gså ved nyt eller skiftende persnale. Det vurderes gså af betydning fr den frnødne kvalitet, at der ikke er en fastlagt praksis, sm sikrer, at brgernes ønsker til livets afslutning er hørt på et tidspunkt, hvr brgerne stadig kan give udtryk fr det g en praksis, der sikrer, at relevante medarbejdere kan finde eventuelle ønsker når. 2. rgernes trivsel g relatiner Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt, sm ikke var pfyldt under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at der i tre ud af fire jurnaler ikke var dkumenteret aftaler med pårørende i relatin til en brger i terminalt frløb, en brger med svær demens samt en brger, hvr familien varetg mange af de praktiske pgaver. I vurderingen er der gså lagt vægt på, at brgerne plevede at få hjælp til at leve det liv, de ønskede, g at pårørende plevede at blive inddraget g lyttet til. Ledelse g medarbejdere redegjrde fr, at samarbejdet med pårørende blev pririteret højt, g der var eksempelvis en fastlagt praksis fr, hvrdan man sikrede kendskab til brgernes samtykke til samarbejde g dialg med pårørende. Kntaktpersnrdningen indebar, at der var et gdt kendskab medarbejdere g brgere imellem. Kntaktpersnrdningen medvirkede til at sikre, at fastlagte pgaver blev udført, eksempelvis plysninger til udfyldelse af brgernes livshistrie, sm medarbejderne blandt andet brugte til at vurdere, hvilke tilbud m samvær g aktiviteter, der kunne være relevante til ensmme brgere. Det er styrelsens vurdering, at det er af betydning fr den frnødne kvalitet, at aftaler med pårørende ikke er dkumenteret, da det har betydning fr at fremme samarbejdet g synliggøre de pårørendes rlle g indsats hs svækkede g sårbare brgere. 3. Målgrupper g metder Styrelsen har fundet, at der var t målepunkter, sm ikke var pfyldt under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at medarbejderne ikke var frtrlige med plejeenhedens metde g praksis fr registrering g dkumentatin af ændringer i brgernes tilstand. Der manglede dkumentatin fr pfølgning efter ændringer i brgerens tilstand i tre ud af fire jurnaler i relatin til urinvejsinfektin, fald, tarmprblemer g frværring af et sår. I tre ud af fire jurnaler manglede relevant beskrivelse af den frebyggende indsats i relatin til inkntinens, fald g tryksår. I vurderingen er der lagt vægt på, at brgere g pårørende med kgnitive funktinsnedsættelser plevede, at der i høj grad blev taget hensyn til deres særlige behv, g at det persnale, sm km i hjemmet vidste, hvrdan hjælpen bedst skulle ydes. Persnalet redegjrde fr, at de havde viden m scialpædaggisk tilgang g virkemidler g havde mulighed fr at inddrage demensvejleder, demenssygeplejerske, ergterapeut g pårørende efter behv. Der blev afhldt ugentlige tværfaglige krdineringsmøder med deltagelse af relevante samarbejdspartnere efter en fastlagt metde, hvr man kunne drøfte, planlægge g evaluere tiltag g indsatser hs brgere med demenssygdm. I frhld til psykisk sygdm, var der mulighed fr at inddrage psykiatriknsulent g desuden faglig sparring med distriktslederen, sm havde erfaring med mrådet. 5

6 Persnalet plyste, at det kunne være vanskeligt at rientere sig i brgernes jurnaler g finde relevante beskrivelser af årsager til kgnitive funktinsnedsættelser eller psykisk sygdm. Hs brgere med særlige behv blev kntinuitet, kendskab g genkendelighed højt pririteret med faste medarbejdere i hjemmet. Ved hjælp af de beskrevne metder blev magtanvendelse frebygget. Der var ingen af brgerne ved det aktuelle tilsyn, hvr det var relevant med beskrivelser af tiltag til frebyggelse af magtanvendelse. I vurderingen er der endvidere lagt vægt på, at der var indført triagering sm fastlagt metde til at pspre ændringer i brgernes tilstand, men medarbejderne var endnu ikke frtrlige med metden. Medarbejderne redegjrde fr, at ændringer i brgernes tilstand blev givet videre til relevante samarbejdspartnere af den medarbejder, der pdagede det g fik det dkumenteret i jurnalen. I vurderingen er der gså lagt vægt på, at medarbejdere g ledelse redegjrde fr fastlagte arbejdsgange i relatin til frebyggelse af funktinsevnetab g frringet helbred, men at disse indsatser ikke altid blev dkumenteret i jurnalen. Det er styrelsens vurdering, at det er af betydning fr den frnødne kvalitet, hvis medarbejderne ikke er frtrlige med fastlagte metder til systematisk pspring af ændringer i brgernes tilstand, g hvis pfølgning efter ændringer af en tilstand ikke dkumenteres i jurnalen, så frløbet kan følges, da det kan medføre tvivl, m der er handlet på relevante bservatiner. Ligeledes er det af betydning fr den frnødne kvalitet, at indsatser til frebyggelse af funktinsevnetab g frringet helbred ikke fremgår af jurnalen, så enhver medarbejder kan være bekendt med indsatserne, da det kan medføre, at relevante frebyggende indsatser ikke udføres. 4. Organisatin, ledelse g kmpetencer Styrelsen har fundet, at målepunktet under dette tema var pfyldt. I vurderingen er der lagt vægt på, at medarbejderne kendte g fulgte ansvars- g pgavefrdelingen, g at ledelsen havde en fastlagt prcedure, der sikrede, at alle medarbejdere gennemførte relevante g påkrævede kurser. Ledelsen var frhldsvis ny i plejeenheden g havde udarbejdet en plan fr, hvrdan man systematisk fik sikret kvaliteten i plejeenheden ved at fkusere på frskellige mråder i pririteret rækkefølge eksempelvis tilpasning af vagtplan, frdeling af kmpetencer i vagtlag g weekender, sikring af sammenhængende køreplaner g indførelsen af kntaktpersner. Ledelsen redegjrde fr, at det næste fkus var medarbejdernes kendskab til triagering g dkumentatin i dkumentatinssystemet. Det er styrelsens vurdering, at plejeenhedens rganisering understøttede kernepgaven. 5. Prcedurer g dkumentatin Styrelsen har fundet, at et målepunkt ikke var pfyldt under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at der ikke var en fastlagt praksis fr den scial- g plejefaglige dkumentatin, g at dkumentatinen dermed ikke understøttede sammenhængende scial-g plejefaglig indsatser. I fire ud af fire jurnaler manglede fyldestgørende g pdaterede beskrivelser af aktuelle ressurcer g udfrdringer samt mål fr persnlig g praktisk hjælp. I t ud af fire jurnaler manglede dkumentatin fr afvigelser af planlagte indsatser. Ledelsen redegjrde fr, at der havde været prblemer med implementeringen af Neus g FSIII i kmmunen, g at det havde medført, at hvert distrikt havde udviklet deres egen måde at dkumentere i systemet, da den udarbejdede vejledning fr dkumentatinen ikke var blevet pdateret løbende. Der var nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Neusknsulent, planlæggere g superbrugere fr at imødekmme prblemerne. Det er styrelsens vurdering, at det er af betydning fr den frnødne kvalitet, når der ikke er en fastlagt praksis fr dkumentatinen, sm understøtter de scial- g plejefaglige indsatser. Det er af betydning fr den frnødne kvalitet, at medarbejderne ikke er frtrlige med brugen af dkumentatinssystemet, g at eksempelvis 6

7 den aktuelle funktinsevnetilstand i jurnalen ikke er retvisende, da det medfører, at det nødvendige verblik ver brgerens samlede situatin ikke kan fremfindes af relevant persnale g samarbejdspartnere. 6. ktiviteter g rehabilitering Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var pfyldt. I vurderingen er der lagt vægt på, at brgerne gav udtryk fr, at de blev inddraget i at fastsætte mål fr rehabiliteringsfrløbet. Persnale g ledelse kendte g kunne redegøre fr kmmunens praksis fr rehabilitering, genptræning g vedligehldelsestræning. Der var et gdt g dagligt tæt samarbejde med den træningsterapeut, sm var tilknyttet brgerne i plejeenheden. Medarbejderne frtalte, at de havde strt fkus på brgernes rehabiliterings- g træningsptentiale, g at et frløb hurtigt g let kunne sættes i gang. Der var ingen af de gennemgåede brgere, sm var i et trænings- eller genptræningsfrløb efter servicelvens 86 under tilsynet. I frhld til tilbud m aktiviteter plevede brgerne, at der var blevet talt med dem m muligheder fr meningsfulde aktiviteter. Ledelse g medarbejdere frtalte m mange frskellige muligheder i kmmunalt g frivilligt regi, sm medarbejderne kunne rientere brgerne m g hjælpe til med at mtivere brgerne til at benytte. Klippekrt blev brugt alt efter brgernes ønsker g behv. Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden levede p til frnøden kvalitet i deres arbejde med aktiviteter g rehabilitering. 7

8 3. Fund ved tilsynet Tema 1: Selvbestemmelse g livskvalitet, herunder en værdig død 1.1 rgernes selvbestemmelse g livskvalitet pfyldt Fund g kmmentarer t brgeren plever selvbestemmelse, indflydelse g medinddragelse i eget liv t ledelsen kan redegøre fr plejeenhedens arbejde med at bevare g fremme de enkelte brgeres livsudfldelse, herunder selvbestemmelse, medindflydelse g livskvalitet t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de arbejder med at bevare g fremme brgernes selvbestemmelse g medindflydelse samt inddrager dem i det mfang, det er muligt D t der er beskrivelser af brgernes vaner g ønsker I en ud af fire jurnaler manglede beskrivelser af brgerens vaner g ønsker E t selvbestemmelse g værdighed bliver understøttet af tne, adfærd g kultur i plejeenheden 1.2 Pleje af brgere ved livets afslutning pfyldt Fund g kmmentarer t brgeren plever tryghed ved at tale med medarbejderne m brgerens ønsker til livets afslutning 1. t ledelsen kan redegøre fr, hvrdan brgerens ønsker til livets afslutning bliver indhentet g m muligt imødekmmet Der var ikke en fastlagt praksis fr, hvr- 8

9 når g hvrdan ønsker til livets afslutning blev indhentet 2. t ledelsen kan redegøre fr, at medarbejderne har de frnødne kmpetencer i frhld til pleje af brgere ved livets afslutning 1. t relevante medarbejdere kan redegøre fr udførelse af pleje af brgere ved livets afslutning 2. t medarbejdere kan redegøre fr, hvrdan de fremfinder brgernes ønsker til livets afslutning Der var ikke en fast praksis fr, hvrdan eventuelle ønsker til livets afslutning kunne fremfindes Tema 2: rgernes trivsel g relatiner 2.1 rgernes trivsel g relatiner pfyldt Fund g kmmentarer 1. t brgeren - så vidt muligt - plever at få hjælp til at kunne leve det liv, sm brgeren ønsker 2. t pårørende plever at blive inddraget, g at der bliver lyttet til dem i verensstemmelse med brgerens ønsker g behv 1. t ledelsen kan redegøre fr plejeenhedens arbejde med at understøtte brgernes trivsel 2. t ledelsen kan redegøre fr, at plejeenheden understøtter brgernes relatiner, herunder inddragelse af g samarbejde med pårørende, samt brgernes deltagelse i det mgivende samfund, hvis brgerne ønsker det 1. t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de inddrager brgerne g tager udgangspunkt i brgernes behv g ønsker fr udførelsen af msrgen g plejen 2. t medarbejderne kan redegøre fr, hvrdan de understøtter brgernes tilknytning til deres eventuelle pårørende g det mgivende samfund D t eventuelle aftaler indgået med de pårørende eller nære relatiner er dkumenteret I tre ud af fire jurnaler var aftaler med pårørende ikke dkumenteret i relatin til en brger i terminalt frløb, en brger med 9

10 svær demens samt en brger, hvr familien varetg mange af de praktiske pgaver Tema 3: Målgrupper g metder 3.1 rgere med kgnitive funktinsnedsættelser, psykisk sygdm g/eller misbrug pfyldt Fund g kmmentarer D E t brgeren med kgnitive funktinsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdm g/eller misbrug g eventuelt pårørende plever, at den hjælp, msrg g pleje, brgeren mdtager, tager højde fr brgerens særlige behv t ledelsen kan redegøre fr, hvilke faglige metder g arbejdsgange plejeenheden anvender til at tilrettelægge hjælp, msrg g pleje til brgere med kgnitive funktinsevne-nedsættelser (herunder demens), psykisk sygdm g/eller misbrug efter brgernes særlige behv t medarbejderne kender g anvender de vennævnte metder g arbejdsgange til hjælp, msrg g pleje af brgere med kgnitive funktinsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdm g/eller misbrug t der hs brgere med kgnitive funktinsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdm g/eller misbrug frefindes beskrivelser af hjælp, msrg g pleje af brgeren i relevante situatiner t brgere med kgnitive funktinsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdm g/eller misbrug mdtager hjælp, msrg g pleje, der tager højde fr deres begrænsninger, g at det afspejles i tne, adfærd g kultur 3.2 Frebyggelse af magtanvendelse pfyldt Fund g kmmentarer 10

11 t ledelsen kan redegøre fr, hvilke metder g arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres indsats fr at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås t medarbejderne kender g anvender plejeenhedens faglige metder g arbejdsgange fr frebyggelse af magtanvendelse t der hs brgere, hvr det er relevant, er en beskrivelse af, hvilke faglige metder g arbejdsgange der hs den knkrete brger kan blive anvendt til at frebygge magtanvendelse 3.3 Fkus på ændringer i brgernes funktinsevne g helbredstilstand pfyldt Fund g kmmentarer t brgeren g eventuelt pårørende plever, at medarbejderne er pmærksmme på ændringer i brgerens sædvanlige tilstand t ledelsen kan redegøre fr, hvrdan plejeenheden arbejder systematisk med pspring af g pfølgning på ændringer i brgernes fysiske g psykiske funktinsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metder g redskaber t medarbejderne kender g arbejder systematisk med pspring af g pfølgning på ændringer i brgernes fysiske g psykiske funktinsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metder g redskaber Plejeenheden arbejdede med triagering, men medarbejderne var endnu ikke frtrlige med metden g var endnu ikke frtrlige med at registrere ændringer i funktinsniveauet i dkumentatins-systemet. D t ændringer i brgerens fysiske g/eller psykiske funktinsevne g helbredstilstand samt pfølgning her på fremgår af dkumentatinen I tre ud af fire jurnaler manglede dkumentatin fr pfølgning efter urinvejsinfektin, fald, tarmprblemer g frværring af et sår 11

12 3.4 Frebyggelse af funktinsevnetab g frringet helbred hs brgere pfyldt Fund g kmmentarer t brgeren g eventuelt pårørende plever, at hjælp, msrg g pleje til brgeren er rettet md frebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkntinens g dårlig mundhygiejne t ledelsen kan gøre rede fr plejeenhedens arbejdsgange g faglige metder fr hjælp, msrg g pleje til brgere i risik fr uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkntinens g dårlig mundhygiejne t medarbejderne kender g følger ledelsens fastlagte arbejdsgange g faglige metder fr hjælp, msrg g pleje til brgere i risik fr uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkntinens g dårlig mundhygiejne D t scial- g plejefaglige indsatser med henblik på frebyggelse uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkntinens g dårlig mundhygiejne er beskrevet I tre ud af fire jurnaler manglede relevant beskrivelse af den frebyggende indsats i relatin til inkntinens, fald g tryksår Tema 4: Organisatin, ledelse g kmpetencer 4.1 Organisatin, ledelse g kmpetencer pfyldt Fund g kmmentarer.1 t ledelsen kan redegøre fr, hvrdan plejeenhedens rganisering understøtter plejeenhedens kernepgaver.2 t ledelsen kan redegøre fr, at medarbejderne har de nødvendige kmpetencer til at varetage plejeenhedens kernepgaver, herunder hvrdan der bliver arbejdet med rekruttering g intrduktin af nye medarbejdere.3 t ledelsen kan redegøre fr ansvars- g pgavefrdeling blandt medarbejderne, herunder fr elever/studerende samt vikarer 12

13 t medarbejderne kender g følger ansvars- g pgavefrdelingen Tema 5: Prcedurer g dkumentatin 5.1 Plejeenhedens dkumentatinspraksis pfyldt Fund g kmmentarer.1 t ledelsen har fastlagt en praksis fr den scial- g plejefaglige dkumentatin, herunder hvrnår, hvr g hvrdan der skal dkumenteres, samt hvrdan viden bliver delt mellem medarbejderne Der var ikke en fastlagt praksis fr den scial- g plejefaglige dkumentatin.2 t ledelsen kan redegøre fr, hvrdan dkumentatinspraksis understøtter sammenhængende scial- g plejefaglig indsatser Der var ikke en fast praksis g dermed understøttede dkumentatinen ikke sammenhængende scial- g plejefaglige indsatser t medarbejderne kender g anvender plejeenhedens praksis fr den scial- g plejefaglige dkumentatin Der var ikke en fastlagt praksis fr den scial- g plejefaglige dkumentatin.1 t brgernes aktuelle ressurcer g udfrdringer er beskrevet i frhld til egenmsrg, praktiske pgaver, mbilitet, mentale funktiner, samfundsliv g generelle plysninger I fire ud af fire jurnaler manglede fyldestgørende g pdateret beskrivelse af aktuelle ressurcer g udfrdringer.2 t brgerens behv fr hjælp, msrg g pleje er afdækket, g at afledte scial- g plejefaglige indsatser er beskrevet.3 t brgerens mål fr persnlig g praktisk hjælp samt rehabiliteringsfrløb er dkumenteret.4 t afvigelser fra de scial- g plejefaglige indsatser er dkumenterede I fire ud af fire jurnaler manglede mål fr persnlig g praktisk hjælp I t ud a fire jurnaler var afvigelser fra de planlagte indsatser ikke dkumenteret 13

14 Tema 6: ktiviteter g rehabilitering 6.1 rgere med behv fr rehabiliteringsfrløb efter 83a g hjælp med rehabiliterende sigte efter 83 pfyldt Fund g kmmentarer D 1. t brgeren g eventuelt pårørende plever, at de bliver inddraget i at fastsætte mål fr rehabiliteringsfrløbet 2. t brgeren g eventuelt pårørende plever, at de i vidst mulig mfang bliver inddraget i at fastsætte mål fr persnlig g praktisk hjælp med rehabiliterende sigte 1. t ledelsen kan redegøre fr, hvrdan plejeenheden arbejder med at tilrettelæggehelhedsrienterede g tværfaglige rehabiliteringsfrløb, sm tager udgangspunkt i brgernes egne mål 2. t ledelsen kan redegøre fr målfastsættelsen fr persnlig g praktisk hjælp med rehabiliterende sigte t medarbejderne kender g følger ledelsens arbejdsgange fr gennemførelsen af helhedsrienterede g tværfaglige rehabiliteringsfrløb, sm tager udgangspunkt i brgerens egne mål, samt arbejdsgangene fr målfastsættelsen fr persnlig g praktisk hjælp med rehabiliterende sigte D1. t der ved pstart af rehabiliteringsfrløb er dkumenteret en individuel g knkret vurdering, sm tager udgangspunkt i brgerens ressurcer, ønsker, behv g egne mål D2. t der er psat individuelle mål g en tidsramme fr rehabiliteringsfrløbet D3. t der ved afslutning af rehabiliteringsfrløb er dkumenteret en beskrivelse af brgerens funktinsevne D4. t der er fastsat mål fr persnlig g praktisk hjælp med rehabiliterende sigte 6.2 rgere med behv fr genptræning g vedligehldelsestræning efter 86 pfyldt Fund g kmmentarer 14

15 t brgeren g eventuelt pårørende plever, at de færdigheder, brgeren har brug fr i sine daglige gøremål er en del af genptrænings- g vedligehldelsestræningsfrløbet t ledelsen kan redegøre fr, hvrdan genptrænings- g vedligehldelsestræningsfrløb bliver tilrettelagt g udført helhedsrienteret g tværfagligt, herunder at der bliver sat mål fr de enkelte brgeres frløb t medarbejderne kan redegøre fr målene fr genptrænings- g vedligehldelsesfrløbene hs relevante brgere, g hvrdan de - hs disse brgere - inddrager træningselementer g -aktiviteter i den daglige hjælp, pleje g msrg D D1. t der ved genptræning g vedligehldelsestræning er dkumenteret et frmål med brgerens frløb D2. t ændringer i frhld til brgerens frløb løbende er dkumenteret 6.3 Tilbud m aktiviteter til brgere pfyldt Fund g kmmentarer 1. t brgeren g eventuelt pårørende har haft en samtale med medarbejdere i plejeenheden m, hvilke aktiviteter der er meningsfulde fr dem 2. t brgeren plever at have mulighed fr at deltage i meningsfulde aktiviteter t ledelsen kan redegøre fr, hvrdan brgere tilknyttet plejeenheden g eventuelt pårørende bliver inddraget i g mtiveres til at deltage i aktiviteter, der er meningsfulde fr den enkelte brger 1. t medarbejderne kender brgernes ønsker g behv fr deltagelse i meningsfulde aktiviteter 2. t medarbejderne har fkus på, at brgerne bliver understøttet i deres evne til selv at udføre meningsfulde aktiviteter 15

16 4. egrundelse fr tilsynet I satspuljeaftalen fr blev der indgået en aftale m, at Styrelsen fr Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikbaseret tilsyn med den scial- g plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser g hjemmeplejeenheder efter servicelvens i en frsøgsperide på fire år 1. Frmålet med tilsynet er at styrke det scial- g plejefaglige tilsyn på ældremrådet samt vurdere m den scial- g plejefaglige hjælp, msrg g pleje, den enkelte plejeenhed yder, har den frnødne kvalitet. Frmålet er gså at bidrage til læring i frhld til den scial- g plejefaglige hjælp, msrg g pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder. I bekendtgørelsen 2 er der fastlagt følgende seks temaer, sm tilsynet skal mfatte i frhld til at afdække den frnødne kvalitet i den scial- g plejefaglige indsats: Selvbestemmelse g livskvalitet, herunder værdig død Trivsel g relatiner Målgrupper g metder Organisatin, ledelse g kmpetencer Prcedurer g dkumentatin ktiviteter g rehabilitering På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet 12 målepunkter, sm repræsenterer vigtige risiktemaer i frhld til at vurdere den frnødne kvalitet. Tilsynet er et rganisatinstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand fr tilsynet. Eventuelle fejl g mangler bliver anskuet ud fra et rganisatrisk synspunkt. Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på styrelsens hjemmeside på dette link: ekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 m Styrelsen fr Patientsikkerheds tilsyn med ældreplejen 16

17 5. Vurdering af plejeenheden På baggrund af tilsynet kategriseres plejeenhederne i følgende kategrier: Ingen prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet Mindre prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet Større prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet Kritiske prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet Styrelsens kategrisering sker på baggrund af en samlet vurdering af den frnødne kvalitet med knkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både pfyldte g upfyldte målepunkter. Styrelsens vurdering er baseret på de frhld, der var til stede ved det aktuelle tilsyn i frbindelse med de gennemførte interviews med brgere, pårørende, ledelse g medarbejdere samt de fretagne stikprøver af brgeres msrgsjurnaler. Styrelsen fr Patientsikkerhed har frskellige sanktinsmuligheder afhængigt af kategriseringen fr den enkelte plejeenhed. Hvis der knstateres mindre prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet, har styrelsen mulighed fr at reagere ved at give en henstilling til plejeenheden m eksempelvis at udarbejde g fremsende en handleplan fr, hvrdan plejeenheden vil følge p på upfyldte målepunkter. Hvis der knstateres større prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet, får plejeenheden et påbud m at pfylde et eller flere krav. Hvis der knstateres kritiske prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet, gives der påbud m, at plejeenheden helt eller delvist skal indstille virksmheden. Hvis styrelsen bliver pmærksm på mangler efter sundhedslven eller anden lvgivning, kan styrelsen give infrmatinen videre til de relevante tilsynsmyndigheder. 17