Ældretilsynet tilsynsrapport Plejecenter Dalbogård Skanderborg kommune

Transkript

1 Vurdering Ældretilsynet tilsynsrapprt Plejecenter Dalbgård Skanderbrg kmmune Planlagt tilsyn med ældreplejen efter servicelvens Plejecenter Dalbgård Jægergårdsvej Ry P-nummer: Dat fr tilsynet: Tilsynet blev fretaget af: Tilsyn g Rådgivning Nrd Sagsnr.: /1 1

2 1. Relevante plysninger Oplysninger m plejeenheden Plejecenter Dalbgård er en lille plejeenhed med plads til 10 faste bebere g 6 krttidspladser. En fast plejeblig std tm Teamleder Drthe Hesseldahl Rasmussen var sygemeldt g i stedet deltg teamleder distrikt Ry hjemmepleje + leder fr hjemmesygeplejerskerne nika Nielsen Plejecenter Dalbgård skal lukke den 1. december 2019 g brgerne flytte på nyt plejecenter i Ry Der er ansat tte scial- g sundhedshjælpere, fem scial- g sundhedsassistenter, en fuldtidssygeplejerske g en halvtidsansat sygeplejerske, der er en aktivitetsmedarbejder, elever g studerende mm. Sygeplejersken i plejeenheden er frtrinsvis i dagvagt på hverdage, men der er samarbejde med sygeplejersken fra hjemmeplejen i aften-, nat- g weekender samt ved akut behv Der samarbejdes ad hc med demensknsulent, terapeutteam med flere. Om tilsynet Der blev gennemgået tre brgerjurnaler Der blev interviewet tre brgere Der blev telefninterviewet t pårørende Der blev fretaget interview med ledelsen Teamleder distrikt Ry hjemmepleje g hjemmesygeplejerske nika Nielsen Leder af aktivitet g træning Jytte Vendelb Kvalitetsmedarbejder nja Stkhlm Der blev fretaget interview med tre medarbejdere Sygehjælper Scial- g sundhedsassistent Scial- g sundhedshjælper Der blev fretaget bservatin ved, at tilsynsførende deltg i middag fsluttende psamling på tilsynet blev givet til teamleder distrikt Ry hjemmepleje g hjemmesygeplejersker nika Nielsen, leder af aktivitet g træning Jytte Vendelb, kvalitetsmedarbejder nja Stkhlm g medarbejdere Tilsynet blev fretaget af tilsynsknsulent Jane Filtenbrg jerregaard g tilsynsknsulent Helle Knudsen hristensen g knsulent Karen Marie Dencker. 2

3 2. Vurdering g sammenfatning Knklusin efter partshøring Styrelsen fr Patientsikkerhed har i partshøringsperiden mdtaget bemærkninger vedrørende plysninger m plejeenheden, samlet vurdering efter tilsynet, tema 2: rgernes trivsel g relatiner samt tema 4: Organisatin, ledelse g kmpetencer. emærkningerne vedrørende fast triage møde en gang m ugen med deltagelse af terapeut g tværfaglige statusmøder hver 14. dag samt ledelsen har gjrt pmærksm på, at der er udarbejdet intrduktinsmateriale sm er gdkendt af samarbejdsudvalget giver dg ikke anledning til ændringer i vurderingen af tilsynet. Styrelsen fr Patientsikkerhed har ligeledes mdtaget en handleplan af den 2. juli 2019, sm pfylder styrelsens henstillinger. Styrelsen afslutter dermed tilsynet. Samlet vurdering efter tilsynsbesøg Styrelsen fr Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 26. marts 2019 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategrien Mindre prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet Det er styrelsens samlede vurdering, at der i plejeenheden er mindre prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet. aggrunden herfr er, at der ved tilsynet blev fundet målepunkter under temaerne Selvbestemmelse g livskvalitet, Trivsel g relatiner, Målgrupper g metder, Organisatin, ledelse g kmpetencer, Prcedurer g dkumentatin g ktiviteter g rehabilitering, sm ikke var pfyldt. Styrelsen har vurderet, at der er tale m mindre prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet, idet der var en generel udfrdring dkumentatinsmæssigt i frhld til at understøtte den sammenhængende scial- g plejefaglige indsats, da dkumentatinen fremgik meget fagrelateret. Dkumentatinen blev derfr meget fragmenteret, g det fremgik ikke af døgnrytmeplanen, hvrdan de frskellige indsatser blev understøttet i den daglige pleje. Ligesm at prcedure g arbejdsgange vedrørende den scial- g plejefaglige dkumentatin ikke var implementeret i praksis. Der manglende generelt dkumentatin af brgernes mål vedrørende praktisk g persnlig hjælp g plejeenheden havde ikke en praksis fr invlvering af brgere g eventuelle pårørende i frhld til arbejdet med målfastsættelse. Samtidig var der manglende entydighed i, hvrdan brgernes eventuelle ønsker til livet afslutning 3

4 blev indhentet g hvr det blev dkumenteret i jurnalen. Styrelsen har yderligere lagt vægt på, at plejeenheden havde en generel prblematik, sm fremkm under tilsynet, vedrørende manglede systematik i frhld til arbejdsgange, faglige metder g redskaber til arbejdet med pspring g videndeling i plejeenheden. Derudver er der i vurderingen lagt vægt på, at brgere g pårørende verrdnet gav udtryk fr tilfredshed med den hjælp, msrg g pleje, de mdtg fra plejeenheden. De pårørende tilkendegav, at plejeenheden kunne have mere pmærksmhed på, hvrledes inddragelse af pårørende kunne være en ressurce. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at ledelse g medarbejdere var åbne g reflekterende g indgik aktivt i dialg med tilsynet m de målepunkter, sm ikke var pfyldt på tilsynet. Fundene ved tilsynet giver derfr anledning til, at Styrelsen fr Patientsikkerhed henstiller til, at plejeenheden udarbejder g indsender en handleplan m, hvrdan de sikre, at følgende henstillinger pfyldes: t plejeenheden sikrer, at brgernes ønsker til livets afslutning bliver indhentet g m muligt imødekmmet (målepunkt 1.2) t plejeenheden sikrer, at medarbejderne kan fremfinde brgernes ønsker til livets afslutning (målepunkt 1.2) t plejeenheden sikrer, at pårørende så vidt muligt bliver inddraget g lyttet til i verensstemmelse med brgerens ønsker g behv (målepunkt 2.1) t plejeenheden sikrer, at medarbejderne er pmærksmme på ændringer i brgerens sædvanlige tilstand (målepunkt 3.1) t plejeenheden arbejder systematisk med pspring af g pfølgning på ændringer i brgerens fysisk g psykiske funktinsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metder g redskaber (målepunkt 3.3) t plejeenheden sikrer, at ændringer i brgerens fysiske g/eller psykiske funktinsevne g helbredstilstand samt pfølgning herpå fremgår af dkumentatinen (målepunkt 3.3) t plejeenheden sikrer, at scial- g plejefaglige indsatser med henblik på frebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkntinens g dårlig mundhygiejne fremgår af brgerens dkumentatin (målepunkt 3.4) t plejeenhedens rganisering understøtter plejeenhedens kernepgaver (målepunkt4.1) t plejeenheden sikrer, at medarbejderne har de nødvendige kmpetencer til at varetage plejeenhedens kernepgaver, herunder at der bliver arbejdet med rekruttering g intrduktin af nye medarbejdere t plejeenheden sikrer, at der i plejeenheden er ansvars- g pgavefrdeling blandt medarbejderne, herunder fr elever/studerende samt vikarer ( 4.1) t plejeenheden sikrer, at der fastlægges en praksis fr den scial- g plejefaglige dkumentatin, herunder hvrnår, hvr g hvrdan der skal dkumenteres, samt hvrdan viden bliver delt mellem medarbejderne (målepunkt 5.1) t plejeenheden sikrer, at dkumentatinspraksis understøtter sammenhængende scial- g plejefaglige indsatser (målepunkt 5.1) t plejeenheden sikrer, at medarbejderne kender g anvender plejeenhedens praksis fr den scial- g plejefaglige dkumentatin (målepunkt 5.1) t plejeenheden sikrer, at brgerens behv fr hjælp, msrg g pleje bliver afdækket, g at afledte scial- g plejefaglige indsatser bliver beskrevet (målepunkt 5.1) 4

5 t plejeenheden sikrer, at brgerens mål fr persnlig g praktisk hjælp samt rehabiliteringsfrløb bliver dkumenteret (målepunkt 5.1) t plejeenheden sikrer, at brgeren g eventuelt pårørende i videst mulig mfang bliver inddraget i at fastsætte mål fr persnlig g praktisk hjælp med rehabiliterende sigte (målepunkt 6.1) Nedenstående er en tematisk fremstilling af baggrunden fr den samlede vurdering: 1. Selvbestemmelse g livskvalitet, herunder værdig død Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt under temaet, sm ikke var pfyldt. I vurderingen er der lagt vægt på, at der i plejeenheden ikke var en verrdnet praksis fr at indhente brgernes ønsker til livets afslutning, g det var ikke entydigt, hvr dette blev dkumenteret i den scial- g plejefaglige jurnal. Under tilsynet blev vigtigheden af persnalets kntinuerlige fkus på brgernes behv g ønsker i frhld til at tale m livets afslutning drøftet. Medarbejderne tilkendegav, at det var en hårfin balance, hvrnår brger var klar til at tale m emnet, g ngle medarbejdere tilkendegav, at det var svært at tale m emnet g plyste, at de manglede kmpetencer hertil. Tilsynsførende henviste til målepunktssættet g gav eksempel på en plejeenhed, der aktiv benyttede materialet m plejetestamente ved alle brgere, g der blev henvist til Videnscenter fr Værdig Ældrepleje. Det var gennemgående hs alle tre brgere g t pårørende, at de plevede medindflydelse g selvbestemmelse på eget liv. Det var gennemgående hs alle tre brgere g t pårørende, at de plevede, at persnalet, inden fr de givne rammer, imødekm deres ønsker g behv. Der blev afhldt indflytningssamtale med brger g pårørende, hvr der var faste punkter til afstemning af fælles frventninger ved indflytningen til plejeenheden, g der blev benyttet kntaktpersnsrdning. Der var en ud af t pårørende, sm gav udtryk fr ikke at vide, hvem der var kntaktpersn g ikke at have deltaget i indflytningssamtale. Det er styrelsen vurdering, at det er afgørende, at brgeren plever at have indflydelse på eget liv g blive inddraget i beslutninger, sm har betydning fr brgerens hverdagsliv g livskvalitet. rgerens selvbestemmelse g mulighed fr at fasthlde egen identitet g livsførelse er vigtige frudsætninger fr at understøtte brgerens livskvalitet samt plevelse af værdighed. 2. rgernes trivsel g relatiner Styrelsen har fundet, at målepunktet ikke er pfyldt. I vurderingen er lagt vægt på, at t pårørende gav udtryk fr at samarbejdet med pårørende kunne frbedres. En pårørende var inddraget i begyndelsen, da brgeren flyttede ind, men det ændrede sig efter lederskifte. En pårørende vidste ikke, hvem der var kntaktpersn g havde ikke deltaget i indflytningssamtalen. egge pårørende gav udtryk fr, at der var mange afløsere g str udskiftning af persnale. De t pårørende gav udtryk fr, at det kunne være grunden til, at de ikke blev inddraget efter brgerens ønsker g behv. En pårørende gav udtryk fr, at brgeren blev passet gdt g brgeren var glad fr at b i plejeenheden. Endvidere plyste medarbejderne, at det ikke var muligt at tilrettelægge gåture eller andet spntan aktivitet i løbet af dagen. Klippekrtsrdningen blev benyttet, men det var til planlagte aktiviteter med brgeren. Dette blev af medarbejderne begrundet med arbejdspres, da kmpleksiteten med brgerne i plejeenheden var str sammenhldt med et højt sygefravær, hvilket fik betydning fr hele plejeenheden. Ledelsen frsøgte ifølge medarbejderne, at løse denne udfrdring ved at rkere rundt på medarbejderressurcerne i inde g ude gruppen, hvrfr kntinuiteten i plejeenheden blev en udfrdring. Medarbejderne gav udtryk fr, at det kunne være 5

6 svært, at imødegå de pårørendes ønsker m at blive inddraget, når brgeren ikke ønskede at inddrage de pårørende. Det var et dilemma, sm medarbejderne, gerne ville arbejde med g få redskaber g metder til at kunne håndtere i kmmunikatinen. Det er styrelsens vurdering, at det er afgørende fr brgerens trivsel, at brgerens persnlige integritet bliver respekteret, g at brgere efter ønsker bliver understøttet i at bevare g udvikle deres sciale relatiner g tilknytning til det mgivende samfund. Den hjælp, msrg g pleje, der bliver ydet, skal således frbedre mulighederne fr brgerens livsudfldelse gennem kntakt, tilbud m samvær g aktivitet. Trivsel handler blandt andet m, at den enkelte brger har mulighed fr livsudfldelse på baggrund af egen livshistrie, ressurcer samt sciale g kulturelle baggrunde. Inddragelse af g samarbejde med pårørende eller nære relatiner kan være væsentlige elementer fr brgerens trivsel. 3. Målgrupper g metder Styrelsen har fundet, at t målepunkter ikke var pfyldt under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at medarbejderne ikke var pmærksmme på ændringer i en brgers sædvanlige psykiske tilstand g verså en depressin samt, at der ved t brgere ikke var beskrivelser af de frebyggende tiltag md uplanlagt vægttab. Under interview med diætist g teamleder fr Vres Køkken fremkm det, at der var regelmæssige brgercentrede møder mkring ernæring g ønsker til ksten. Der var ernæringskrt på alle brgere, sm blev pbevaret i køkkenet, så persnalet kunne tilbyde mellemmåltider eller andet sm havde betydning fr ernæringen. Dette fremgik ikke af den scial- g plejefaglige dkumentatin. Under interview med medarbejdere fremkm det, at medarbejderne vidste hvem i kmmunen, der kunne kntaktes ved behv fr sparring i frhld til faglige metder g arbejdsgange til målgrupper med særlige behv. Medarbejderne gav udtryk fr, at de fte selv afprøvede metder fr at løse situatinen. Det blev drøftet under tilsynet, at det var vigtigt løbende at være pmærksm på hvilken frm fr hjælp, der bedst løste brgerens behv. Det er derfr afgørende, at der løbende bliver fulgt p på, m det er den rette hjælp, der bliver givet, g at hjælpen er tilpasset brgerens aktuelle situatin. I vurderingen er der gså lagt vægt på, at plejeenheden arbejdede med relevante faglige metder i frhld til demensmrådet. Sygeplejerske g terapeut, sm var tilknyttet plejeenheden, havde et diplmmdul i demens med henblik på videndeling i relatin til praksisnære frløb g til frebyggelse af magtanvendelse. Ledelsen redegjrde fr, at kmmunen havde iværksat uddannelse til alle sundhedspersner mkring demens i frm af e-learning. Det er styrelsens vurdering, at ændringer af behvet fr hjælp, msrg g pleje hs brgere med varig funktinsevnenedsættelse kan være både i p- g nedadgående retning, g det kan være i krtere eller længerevarende perider. Det er vigtig løbende at være pmærksm på hvilken frm fr hjælp, der bedst løser brgerens behv. Det er derfr afgørende, at der løbende bliver fulgt p på, m det er den rette hjælp, der bliver givet, g at hjælpen er tilpasset brgerens aktuelle situatin. Det persnale, der udfører hjælpen, skal derfr indberette både bedring g frværring i brgerens funktinsevne, så hjælpen kan blive justeret efter det aktuelle behv. 4. Organisatin, ledelse g kmpetencer Styrelsen har fundet, at målepunktet ikke er pfyldt. I vurderingen er der lagt vægt på, at medarbejderne gav udtryk fr at være presset grundet kmpleksiteten i brgergrundlaget, sygefraværet g nuværende situatin i frhld til, at plejeenheden er under afvikling i de nuværende fysiske rammer. Medarbejderne gav udtryk fr, at det fte var weekendbemanding, sm blev effektueret gså i hverdagen. Det betød, at vagterne blev dækket ind ved hjælp af ufaglærte g eksterne vikarer. Den indsatte teamleder under tilsynet fra Distriktet ude 6

7 Ry, nika Nielsen plyste, at sygefraværet var lavt (3%), men dette var ikke i verensstemmelse med det, sm medarbejderne gav udtryk fr. Ifølge medarbejderne, var det svært at efterleve kntaktpersnsrdningen g kntinuitet til alle brgere. Plejeenheden kunne verrdnet redegøre fr plejeenhedens rganisering g hvilke metder, der blev planlagt ud fra i den daglige praksis, men ikke hvrdan der bliver arbejdet med intrduktin af nyt persnale. Der var en daglig planlægger, sm var uddannet scial- g sundhedsassistent, der planlagde fr både ude- g indegruppen i Ry. Fysisk fregik den daglige planlægning i samme lkale med begge plejegrupper. Under medarbejderinterviewet fremkm det, at plejeenhedens medarbejdere plevede, at der blev taget mest hensyn til kørelisterne i hjemmeplejen, g det betød i praksis, at det kunne være svært at imødegå brgerens behv, da der ikke altid var de nødvendige kmpetencer til at pfylde plejeenhedens kernepgave. Medarbejder plyste, at de i den daglige praksis selv std fr pgavefrdelingen ved brug af vikarer med afsæt i det faste persnales kendskab til den enkelte brger g medarbejdernes kmpetencer. Plejeenheden kunne verrdnet redegøre fr, at der i kmmunen blev arbejdet med kmpetenceprfiler på alle medarbejderniveauer, g det var muligt at plære i brgerspecifikke pgaver til den enkelte medarbejder. Det er styrelsens vurdering, at sammenhæng g kntinuitet i den daglige pleje- g msrg i plejeenheden er med til at understøtte den frnødne kvalitet i de sciale- g plejefaglige pgaver samt, at medarbejderne har de nødvendige kmpetencer til at levere hjælp, msrg g pleje, sm imødegår brgerens behv. 5. Prcedurer g dkumentatin Styrelsen har fundet, at målepunktet ikke er pfyldt. I vurderingen er der lagt vægt på, at det var gennemgående i de tre jurnalgennemgange, at brgerens mål fr persnlig g praktisk hjælp ikke systematisk blev dkumenteret, samt at teamlederen fra distrikt Ry ude ikke kunne redegøre fr, hvrdan dkumentatinspraksis understøttede sammenhængende scial- g plejefaglig indsatser. Medarbejderne kunne redegøre fr prcedurer g arbejdsgange udmøntet i praksis i frhld til at arbejde ud fra brgerens mål fr persnlig g praktisk hjælp. Medarbejderne gjrde pmærksm på under interviewet, at der havde været undervisning i de ændrede arbejdsgange g dkumentatinssystemet, men det var frtsat svært at frstå g håndtere dette i hverdagen fr medarbejderne. Under tilsynet blev det derfr tydeligt, at disse prcedurer g arbejdsgange ikke var implementeret i praksis. Der blev frtsat benyttet samarbejdsbg, sm var hs hver brger, men det fremgik ikke af dkumentatinssystemet hvilke plysninger, der var i samarbejdsbgen. Det fremkm under jurnalgennemgangen, at den scial- g plejefaglige dkumentatin fremgik meget fagrelateret, g det blev derfr meget fragmenteret, g det fremgik ikke af døgnrytmeplanen, hvrdan de frskellige indsatser blev understøttet i den daglige pleje. Under tilsynet var der en drøftelse af det generelle fkus på at få dkumenteret de scial- g plejefaglige indsatser, der blev ydet i frhld til ændringer, frebyggende tiltag g ved det tværfaglige samarbejde. Det er styrelsens vurdering, at en systematisk dkumentatin af de scial- g plejefaglige indsatser herved ville kunne bidrage til at sikre den sammenhængende g helhedsrienteret indsats ver fr brgeren, så enhver medarbejder kan varetage hjælp, msrg g pleje ud fra den faglige beskrivelse i dkumentatinen. 6. ktiviteter g rehabilitering Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt, sm ikke var pfyldt under temaet. I vurderingen er der lagt vægt på, at brgerne generelt ikke plevede at blive inddraget i målfastsættelsen af praktisk g persnlig hjælp. 7

8 Styrelsen har derudver lagt vægt på, at medarbejderne i plejeenheden generelt arbejdede med en rehabiliterende tilgang med fkus på brgerens frtsatte udvikling g fasthldelse af funktiner. Medarbejderne beskrev en praksis, hvr det tværfaglige samarbejde med terapeuterne var let tilgængeligt, da der i plejeenheden var seks krttidspladser med fasttilknyttede terapeuter, hvilket betød, at der var let adgang til vidensdeling mkring den enkelte brger, sm skete ad hc g ved faste møder hver 14. dag. Det er styrelsens vurdering, at frmålet med at inddrage brgerne i at sætte mål fr hjælpen efter servicelvens 83 er at skabe klarhed mkring hvrdan, der kan arbejdes med den rehabiliterende tilgang i frhld til at inddrage brgeres ressurcer g mtivere brgeren til samarbejdet. I plejeenheden blev udbudt frskellige aktiviteter med afsæt i brgers ønsker g interesser. Der var et aktivitetsråd, hvr brgere, pårørende g medarbejdere deltg i faste møder. Der var en aktivitetsmedarbejder, sm var tvhlder mellem plejeenheden g de frivillige. Der blev benyttet klippekrt, men det var svært fr medarbejderne i den daglige tilrettelæggelse at tilgdese spntane aktiviteter i løbet af dagen. Klippekrtsrdningen blev benyttet, men det var til planlagte aktiviteter med brgeren. 8

9 3. Fund ved tilsynet Tema 1: Selvbestemmelse g livskvalitet, herunder en værdig død 1.1 rgernes selvbestemmelse g livskvalitet pfyldt Fund g kmmentarer D E t brgeren plever selvbestemmelse, indflydelse g medinddragelse i eget liv t ledelsen kan redegøre fr plejeenhedens arbejde med at bevare g fremme de enkelte brgeres livsudfldelse, herunder selvbestemmelse, medindflydelse g livskvalitet t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de arbejder med at bevare g fremme brgernes selvbestemmelse g medindflydelse samt inddrager dem i det mfang, det er muligt t der er beskrivelser af brgernes vaner g ønsker t selvbestemmelse g værdighed bliver understøttet af tne, adfærd g kultur i plejeenheden 1.2 Pleje af brgere ved livets afslutning pfyldt Fund g kmmentarer t brgeren plever tryghed ved at tale med medarbejderne m brgerens ønsker til livets afslutning 1. t ledelsen kan redegøre fr, hvrdan brgerens ønsker til livets afslutning bliver indhentet g m muligt imødekmmet Der var ikke praksis fr i plejeenheden at indhente brgerens ønsker til livets afslutning. 9

10 2. t ledelsen kan redegøre fr, at medarbejderne har de frnødne kmpetencer i frhld til pleje af brgere ved livets afslutning 1. t relevante medarbejdere kan redegøre fr udførelse af pleje af brgere ved livets afslutning 2. t medarbejdere kan redegøre fr, hvrdan de fremfinder brgernes ønsker til livets afslutning Medarbejderne viste, at en brger havde nedskrevet ønsker til livets afslutning, men det var ikke entydigt hvr det kunne fremfindes i dkumentatinen. Tema 2: rgernes trivsel g relatiner 2.1 rgernes trivsel g relatiner pfyldt Fund g kmmentarer 1. t brgeren - så vidt muligt - plever at få hjælp til at kunne leve det liv, sm brgeren ønsker 2. t pårørende plever at blive inddraget, g at der bliver lyttet til dem i verensstemmelse med brgerens ønsker g behv T ud af t pårørende gav udtryk fr ikke at blive inddraget g lyttet til D 1. t ledelsen kan redegøre fr plejeenhedens arbejde med at understøtte brgernes trivsel 2. t ledelsen kan redegøre fr, at plejeenheden understøtter brgernes relatiner, herunder inddragelse af g samarbejde med pårørende, samt brgernes deltagelse i det mgivende samfund, hvis brgerne ønsker det 1. t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de inddrager brgerne g tager udgangspunkt i brgernes behv g ønsker fr udførelsen af msrgen g plejen 2. t medarbejderne kan redegøre fr, hvrdan de understøtter brgernes tilknytning til deres eventuelle pårørende g det mgivende samfund t eventuelle aftaler indgået med de pårørende eller nære relatiner er dkumenteret 10

11 Tema 3: Målgrupper g metder 3.1 rgere med kgnitive funktinsnedsættelser, psykisk sygdm g/eller misbrug pfyldt Fund g kmmentarer D E t brgeren med kgnitive funktinsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdm g/eller misbrug g eventuelt pårørende plever, at den hjælp, msrg g pleje, brgeren mdtager, tager højde fr brgerens særlige behv t ledelsen kan redegøre fr, hvilke faglige metder g arbejdsgange plejeenheden anvender til at tilrettelægge hjælp, msrg g pleje til brgere med kgnitive funktinsevne-nedsættelser (herunder demens), psykisk sygdm g/eller misbrug efter brgernes særlige behv t medarbejderne kender g anvender de vennævnte metder g arbejdsgange til hjælp, msrg g pleje af brgere med kgnitive funktinsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdm g/eller misbrug t der hs brgere med kgnitive funktinsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdm g/eller misbrug frefindes beskrivelser af hjælp, msrg g pleje af brgeren i relevante situatiner t brgere med kgnitive funktinsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdm g/eller misbrug mdtager hjælp, msrg g pleje, der tager højde fr deres begrænsninger, g at det afspejles i tne, adfærd g kultur 3.2 Frebyggelse af magtanvendelse pfyldt Fund g kmmentarer t ledelsen kan redegøre fr, hvilke metder g arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres indsats fr at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås t medarbejderne kender g anvender plejeenhedens faglige metder g arbejdsgange fr frebyggelse af magtanvendelse 11

12 t der hs brgere, hvr det er relevant, er en beskrivelse af, hvilke faglige metder g arbejdsgange der hs den knkrete brger kan blive anvendt til at frebygge magtanvendelse 3.3 Fkus på ændringer i brgernes funktinsevne g helbredstilstand pfyldt Fund g kmmentarer t brgeren g eventuelt pårørende plever, at medarbejderne er pmærksmme på ændringer i brgerens sædvanlige tilstand En ud af t pårørende plevede at persnalet verså en depressin hs en brger. t ledelsen kan redegøre fr, hvrdan plejeenheden arbejder systematisk med pspring af g pfølgning på ændringer i brgernes fysiske g psykiske funktinsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metder g redskaber t medarbejderne kender g arbejder systematisk med pspring af g pfølgning på ændringer i brgernes fysiske g psykiske funktinsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metder g redskaber De faglige metder g redskaber blev ikke anvendt til at understøtte en systematisk arbejdsgang i praksis. D t ændringer i brgerens fysiske g/eller psykiske funktinsevne g helbredstilstand samt pfølgning her på fremgår af dkumentatinen Der var i tre ud af tre jurnalgennemgange ikke beskrevet ændringer i helbredstilstande f.eks vægttab g psykiske frandringer 3.4 Frebyggelse af funktinsevnetab g frringet helbred hs brgere pfyldt Fund g kmmentarer t brgeren g eventuelt pårørende plever, at hjælp, msrg g pleje til brgeren er rettet md frebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkntinens g dårlig mundhygiejne t ledelsen kan gøre rede fr plejeenhedens arbejdsgange g faglige metder fr hjælp, msrg g pleje til brgere i risik fr uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkntinens g dårlig mundhygiejne 12

13 t medarbejderne kender g følger ledelsens fastlagte arbejdsgange g faglige metder fr hjælp, msrg g pleje til brgere i risik fr uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkntinens g dårlig mundhygiejne D t scial- g plejefaglige indsatser med henblik på frebyggelse uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkntinens g dårlig mundhygiejne er beskrevet I t ud af tre jurnaler var der ikke beskrevet tiltag i frhld til vægttab, g det fremgik ikke ved jurnalgennemgangen at der blev benyttet særskilte ernæringskrt. Tema 4: Organisatin, ledelse g kmpetencer 4.1 Organisatin, ledelse g kmpetencer pfyldt Fund g kmmentarer.1 t ledelsen kan redegøre fr, hvrdan plejeenhedens rganisering understøtter plejeenhedens kernepgaver Teamleder fra distriktet Ry ude kunne ikke redegøre fr, hvrdan plejeenhedens rganisering understøttede plejeenhedens kernepgave..2 t ledelsen kan redegøre fr, at medarbejderne har de nødvendige kmpetencer til at varetage plejeenhedens kernepgaver, herunder hvrdan der bliver arbejdet med rekruttering g intrduktin af nye medarbejdere Team leder fra distriktet Ry ude kunne ikke redegøre fr intrduktin af nye medarbejdere..3 t ledelsen kan redegøre fr ansvars- g pgavefrdeling blandt medarbejderne, herunder fr elever/studerende samt vikarer Team leder fra distriktet Ry ude kunne ikke redegøre fr ansvars-g pgavefrdelingen i frhld til vikarer. t medarbejderne kender g følger ansvars- g pgavefrdelingen 13

14 Tema 5: Prcedurer g dkumentatin 5.1 Plejeenhedens dkumentatinspraksis pfyldt Fund g kmmentarer.1 t ledelsen har fastlagt en praksis fr den scial- g plejefaglige dkumentatin, herunder hvrnår, hvr g hvrdan der skal dkumenteres, samt hvrdan viden bliver delt mellem medarbejderne Teamleder fra distrikt Ry ude kunne ikke redegøre fr hvrdan, der blev arbejdet ud fra en fastlagt scial- g plejefaglige dkumentatinspraksis..2 t ledelsen kan redegøre fr, hvrdan dkumentatinspraksis understøtter sammenhængende scial- g plejefaglig indsatser Teamleder fra distrikt Ry ude kunne ikke redegøre fr hvrdan, dkumentatinspraksis understøttede sammenhængende scial- g plejefaglig indsatser. t medarbejderne kender g anvender plejeenhedens praksis fr den scial- g plejefaglige dkumentatin Medarbejderne plyste, at der blev brugt flere dkumentatinsredskaber, g medarbejderne tilkendegav, at det nye elektrniske jurnalsystem ikke blev anvendt i praksis..1 t brgernes aktuelle ressurcer g udfrdringer er beskrevet i frhld til egenmsrg, praktiske pgaver, mbilitet, mentale funktiner, samfundsliv g generelle plysninger.2 t brgerens behv fr hjælp, msrg g pleje er afdækket, g at afledte scial- g plejefaglige indsatser er beskrevet.3 t brgerens mål fr persnlig g praktisk hjælp samt rehabiliteringsfrløb er dkumenteret I en ud af tre jurnaler var der ikke afdækket afledte scial- g plejefaglige indsatser i frbindelse med betydelig vægttab g tandstatus. Der blev ikke i den elektrniske jurnal henvist til f.eks. ernæringskrt. I t ud af tre jurnaler var der ikke mål fr persnlig g praktisk hjælp. 14

15 .4 t afvigelser fra de scial- g plejefaglige indsatser er dkumenterede Tema 6: ktiviteter g rehabilitering 6.1 rgere med behv fr rehabiliteringsfrløb efter 83a g hjælp med rehabiliterende sigte efter 83 pfyldt Fund g kmmentarer 1. t brgeren g eventuelt pårørende plever, at de bliver inddraget i at fastsætte mål fr rehabiliteringsfrløbet 2. t brgeren g eventuelt pårørende plever, at de i vidst mulig mfang bliver inddraget i at fastsætte mål fr persnlig g praktisk hjælp med rehabiliterende sigte rgere g pårørende plevede ikke at blive inddraget i mål fastsættelse fr persnlig g praktisk hjælp. 1. t ledelsen kan redegøre fr, hvrdan plejeenheden arbejder med at tilrettelæggehelhedsrienterede g tværfaglige rehabiliteringsfrløb, sm tager udgangspunkt i brgernes egne mål 2. t ledelsen kan redegøre fr målfastsættelsen fr persnlig g praktisk hjælp med rehabiliterende sigte t medarbejderne kender g følger ledelsens arbejdsgange fr gennemførelsen af helhedsrienterede g tværfaglige rehabiliteringsfrløb, sm tager udgangspunkt i brgerens egne mål, samt arbejdsgangene fr målfastsættelsen fr persnlig g praktisk hjælp med rehabiliterende sigte D D1. t der ved pstart af rehabiliteringsfrløb er dkumenteret en individuel g knkret vurdering, sm tager udgangspunkt i brgerens ressurcer, ønsker, behv g egne mål D2. t der er psat individuelle mål g en tidsramme fr rehabiliteringsfrløbet D3. t der ved afslutning af rehabiliteringsfrløb er dkumenteret en beskrivelse af brgerens funktinsevne D4. t der er fastsat mål fr persnlig g praktisk hjælp med rehabiliterende sigte 15

16 6.2 rgere med behv fr genptræning g vedligehldelsestræning efter 86 pfyldt Fund g kmmentarer t brgeren g eventuelt pårørende plever, at de færdigheder, brgeren har brug fr i sine daglige gøremål er en del af genptrænings- g vedligehldelsestræningsfrløbet t ledelsen kan redegøre fr, hvrdan genptrænings- g vedligehldelsestræningsfrløb bliver tilrettelagt g udført helhedsrienteret g tværfagligt, herunder at der bliver sat mål fr de enkelte brgeres frløb D t medarbejderne kan redegøre fr målene fr genptrænings- g vedligehldelsesfrløbene hs relevante brgere, g hvrdan de - hs disse brgere - inddrager træningselementer g -aktiviteter i den daglige hjælp, pleje g msrg D1. t der ved genptræning g vedligehldelsestræning er dkumenteret et frmål med brgerens frløb D2. t ændringer i frhld til brgerens frløb løbende er dkumenteret 6.3 Tilbud m aktiviteter til brgere pfyldt Fund g kmmentarer 1. t brgeren g eventuelt pårørende har haft en samtale med medarbejdere i plejeenheden m, hvilke aktiviteter der er meningsfulde fr dem 2. t brgeren plever at have mulighed fr at deltage i meningsfulde aktiviteter t ledelsen kan redegøre fr, hvrdan brgere tilknyttet plejeenheden g eventuelt pårørende bliver inddraget i g mtiveres til at deltage i aktiviteter, der er meningsfulde fr den enkelte brger 1. t medarbejderne kender brgernes ønsker g behv fr deltagelse i meningsfulde aktiviteter 16

17 2. t medarbejderne har fkus på, at brgerne bliver understøttet i deres evne til selv at udføre meningsfulde aktiviteter 17

18 4. egrundelse fr tilsynet I satspuljeaftalen fr blev der indgået en aftale m, at Styrelsen fr Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikbaseret tilsyn med den scial- g plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser g hjemmeplejeenheder efter servicelvens i en frsøgsperide på fire år 1. Frmålet med tilsynet er at styrke det scial- g plejefaglige tilsyn på ældremrådet samt vurdere m den scial- g plejefaglige hjælp, msrg g pleje, den enkelte plejeenhed yder, har den frnødne kvalitet. Frmålet er gså at bidrage til læring i frhld til den scial- g plejefaglige hjælp, msrg g pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder. I bekendtgørelsen 2 er der fastlagt følgende seks temaer, sm tilsynet skal mfatte i frhld til at afdække den frnødne kvalitet i den scial- g plejefaglige indsats: Selvbestemmelse g livskvalitet, herunder værdig død Trivsel g relatiner Målgrupper g metder Organisatin, ledelse g kmpetencer Prcedurer g dkumentatin ktiviteter g rehabilitering På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet 12 målepunkter, sm repræsenterer vigtige risiktemaer i frhld til at vurdere den frnødne kvalitet. Tilsynet er et rganisatinstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand fr tilsynet. Eventuelle fejl g mangler bliver anskuet ud fra et rganisatrisk synspunkt. Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på styrelsens hjemmeside på dette link: ekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 m Styrelsen fr Patientsikkerheds tilsyn med ældreplejen 18

19 5. Vurdering af plejeenheden På baggrund af tilsynet kategriseres plejeenhederne i følgende kategrier: Ingen prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet Mindre prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet Større prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet Kritiske prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet Styrelsens kategrisering sker på baggrund af en samlet vurdering af den frnødne kvalitet med knkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både pfyldte g upfyldte målepunkter. Styrelsens vurdering er baseret på de frhld, der var til stede ved det aktuelle tilsyn i frbindelse med de gennemførte interviews med brgere, pårørende, ledelse g medarbejdere samt de fretagne stikprøver af brgeres msrgsjurnaler. Styrelsen fr Patientsikkerhed har frskellige sanktinsmuligheder afhængigt af kategriseringen fr den enkelte plejeenhed. Hvis der knstateres mindre prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet, har styrelsen mulighed fr at reagere ved at give en henstilling til plejeenheden m eksempelvis at udarbejde g fremsende en handleplan fr, hvrdan plejeenheden vil følge p på upfyldte målepunkter. Hvis der knstateres større prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet, får plejeenheden et påbud m at pfylde et eller flere krav. Hvis der knstateres kritiske prblemer af betydning fr den frnødne kvalitet, gives der påbud m, at plejeenheden helt eller delvist skal indstille virksmheden. Hvis styrelsen bliver pmærksm på mangler efter sundhedslven eller anden lvgivning, kan styrelsen give infrmatinen videre til de relevante tilsynsmyndigheder. 19