Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
|
|
|
- Karen Berg
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet
2 Sociale relationer er et vigtigt tema i sundhedsplejerskens observationer Eksempler I spædbarnsalderen fokus på sociale relationer i familien, støttende socialt netværk Ved indskoling fokus på barnets relationer til jævnaldrende (SDQ prosocial spørgsmålene) Ved udskoling fokus på relationer i familien og relationer til jævnaldrende National Institute of Public Health
3 Skolebørns sociale relationer belyst i flere rapporter fra Databasen Børns Sundhed Ny rapport om søskende National Institute of Public Health
4 Sociale relationer, trivsel og sundhed Trygge og støttende sociale relationer mindsker risikoen for at blive syg øger chancen for at blive rask forlænger livet og har afgørende betydning for livschancer og livskvalitet National Institute of Public Health
5 Sociale relationer, trivsel og sundhed Det gælder også skolebørn, hvor det er særligt vigtigt med trygge og fortrolige relationer til forældre familieliv præget af fortrolighed, god kommunikation og gensidig støtte trygge og støttende relationer til kammerater inkluderende fællesskab i skolen National Institute of Public Health
6 Social eksklusion Omvendt er social eksklusion en alvorlig risikofaktor for sygdom, mistrivsel og fejludvikling National Institute of Public Health
7 Social eksklusion Omvendt er social eksklusion en alvorlig risikofaktor for sygdom, mistrivsel og fejludvikling Et eksempel: Mobning i skolen øger risikoen for. Smerter og psykiske symptomer i skolealderen Mistrivsel, ringe læring, ringe kognitiv udvikling i skolealderen Selvskadende adfærd som ung Stress, psykiske problemer, personlighedsafvigelser, selvmordsadfærd og lav livskvalitet som voksen Højere niveau af inflammation som voksen Overvægt og fedme som voksen Svage sociale relationer som voksen Arbejdsløshed og økonomiske problemer som voksen National Institute of Public Health
8 Pct årige udsat for mobning mindst månedligt Skolebørnsundersøgelsen
9 Et sundhedspleje-perspektiv Skoleelever, der udsættes for mobning reflekterer mere over samtalen med sundhedsplejersken følger oftere sundhedsplejerskens råd opsøger oftere sundhedsplejersken igen Borup IK, Holstein BE. Schoolchildren who are victims of bullying report benefit from health dialogues with the school health nurse. Health Education Journal 2007; 66: National Institute of Public Health
10 Den Nationale Trivselsmåling En del af skolereformen Gennemføres hvert år i alle folkeskoler National Institute of Public Health
11 Årlige temarapporter til inspiration
12 Fællesskab og trivsel Knoop HH, Holstein BE, Viskum H, Lindskov JM. Elevernes fællesskab og trivsel i skolen. Analyser af Den Nationale Trivselsmåling. Randers: Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2017.
13 Fællesskab Definition: Det at en gruppe mennesker er sammen om noget og derved føler en vis samhørighed. Analyser af svar fra elever i fjerde til niende klasse i landets folkeskoler 2016
14 Fællesskab Definition: Det at en gruppe mennesker er sammen om noget og Man kan også bruge derved føler en vis samhørighed. beslægtede begreber, fx social kapital Analyser af svar fra elever i fjerde til niende klasse i landets folkeskoler 2016
15 Fællesskab er et mangfoldigt begreb - kan forstås og måles på mange måder Fire spørgsmål i Den Nationale Trivselsmåling om fællesskab: 1) Er du glad for din klasse? 2) Jeg føler, jeg hører til på min skole. 3) De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme. 4) Andre elever accepterer mig som jeg er. National Institute of Public Health
16 Fællesskab er et mangfoldigt begreb - kan forstås og måles på mange måder Fire spørgsmål i Den Nationale Trivselsmåling om elevfællesskab: 1) Er du glad for din klasse? 2) Jeg føler, jeg hører til på min skole. 3) De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme. 4) Andre elever accepterer mig som jeg er. Dækker denne måling alle facetter af fællesskab? Nej, bestemt ikke National Institute of Public Health
17 Fællesskab er et mangfoldigt begreb - kan forstås og måles på mange måder Fire spørgsmål i Den Nationale Trivselsmåling om elevfællesskab: 1) Er du glad for din klasse? 2) Jeg føler, jeg hører til på min skole. 3) De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme. 4) Andre elever accepterer mig som jeg er. Er det en god måling? Det kan sikkert gøres bedre Men hvis elever svarer positivt på disse fire spørgsmål, så må det afspejle oplevelse af elevfællesskab National Institute of Public Health
18 Fællesskab er et mangfoldigt begreb - kan forstås og måles på mange måder To opgørelsesmåder - Hver elev tildeles en individuel værdi (antal positive svar) - Hver skole tildeles en værdi baseret på gennemsnittet af elevernes svar National Institute of Public Health
19 Oplevelse af fællesskab Antal positive svar Procentfordeling ,4 % 7,7 % 10,7 % 17,7 % 56,5 % Total 100,0 % elever i fjerde til niende klasse i skoler. En anelse højere oplevelse af elevfællesskab blandt drenge end piger, næsten ingen forskel mellem klassetrin National Institute of Public Health
20
21 Procent som meget tit / tit er glade for deres skole National Institute of Public Health
22 Fællesskab fremmer trygheden Procent som aldrig eller sjældent føler sig trygge i skolen 41,4 18,8 9,9 5 2, Fællesskab mellem elever
23 Fællesskab fremmer elevernes personlige kompetencer Procent med høj self-efficacy (Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? Meget tit + tit) Fællesskab mellem elever
24 Fællesskab fremmer personlige kompetencer Procent med høj social kompetence (Jeg er god til at arbejde sammen med andre) 81,2 41,7 52,3 60,2 67, Fællesskab mellem elever
25 Fællesskab fremmer læring Procent som svarer helt enig/enig til spørgsmålet: Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen 80,6 44,5 51,9 59,1 66, Fællesskab mellem elever
26 Sammenfatning om fællesskab De fleste elever oplever et stærkt elevfællesskab. Oplevelsen af fællesskab viser sammenhæng med alle indikatorer på trivsel og mental sundhed. Sammenhængene er stærke, dvs høje effektstørrelser. Store forskelle fra skole til skole.
27 Fællesskab på skoleniveau Fællesskab er ikke blot et elevkendetegn, det er også et skolekendetegn Derfor rimeligt at undersøge, om fællesskabet på skoleniveau har en selvstændig effekt på elevernes trivsel UD OVER effekten af elevernes egen oplevelse af fællesskab
28 Disse tre elever har alle en LAV personlig oplevelse af fællesskab Emil går i en skole med LAV oplevelse af fællesskab Anna går i en skole med gennemsnitlig oplevelse af fællesskab Emma går i en skole med HØJ oplevelse af fællesskab
29 Disse tre elever har alle en LAV personlig oplevelse af fællesskab Emil går i en skole med LAV oplevelse af fællesskab Blandt elever som Emil har 50,2 % høj skoletrivsel Anna går i en skole med gennemsnitlig oplevelse af fællesskab Blandt elever som Anna har 57,1 % høj skoletrivsel Emma går i en skole med HØJ oplevelse af fællesskab Blandt elever som Emma har 63,5 % høj skoletrivsel
30 Disse tre elever har alle en LAV personlig oplevelse af fællesskab Tillægsgevinst ved at gå i en skole med højt fællesskab: 13,3 procentpoint højere skoletrivsel Emil går i en skole med LAV oplevelse af fællesskab Blandt elever som Emil har 50,2 % høj skoletrivsel Anna går i en skole med gennemsnitlig oplevelse af fællesskab Blandt elever som Anna har 57,1 % høj skoletrivsel Emma går i en skole med HØJ oplevelse af fællesskab Blandt elever som Emma har 63,5 % høj skoletrivsel
31 Disse tre elever har alle en HØJ personlig oplevelse af fællesskab Magnus går i en skole med LAV oplevelse af fællesskab Sandra går i en skole med gennemsnitlig oplevelse af fællesskab Sofie går i en skole med HØJ oplevelse af fællesskab
32 Disse tre elever har alle en HØJ personlig oplevelse af fællesskab Magnus går i en skole med LAV oplevelse af fællesskab Blandt elever som Magnus har 85,2 % høj skoletrivsel Sandra går i en skole med gennemsnitlig oplevelse af fællesskab Blandt elever som Sandra har 89,2 % høj skoletrivsel Sofie går i en skole med HØJ oplevelse af fællesskab Blandt elever som Sofie har 92,5 % høj skoletrivsel
33 Disse tre elever har alle en HØJ personlig oplevelse af fællesskab Tillægsgevinst ved at gå i en skole med højt fællesskab: 7,0 procentpoint højere skoletrivsel Magnus går i en skole med LAV oplevelse af fællesskab Blandt elever som Magnus har 85,2 % høj skoletrivsel Sandra går i en skole med gennemsnitlig oplevelse af fællesskab Blandt elever som Sandra har 89,2 % høj skoletrivsel Sofie går i en skole med HØJ oplevelse af fællesskab Blandt elever som Sofie har 92,5 % høj skoletrivsel
34 Eller sagt på en anden måde: Trivsel er ikke kun en funktion af elevens egen oplevelse af fællesskab. Det er også en funktion af den samlede fællesskabsoplevelse i hele skolen. Upublicerede analyser fra Den Nationale Trivselsmåling 2016
35 Fællesskab og hovedpine (lineær regressionsanalyse, gensidigt justeret) Estimat SE p Individuel oplevelse af fællesskab 0,593 0,0041 <0,0001 Skolens gennemsnitlige fællesskab 0,3977 0,0235 <0,0001 Hovedpine er ikke kun en funktion af elevens egen oplevelse af fællesskab. Det er også en funktion af den samlede fællesskabsoplevelse i hele skolen. Upublicerede analyser fra Den Nationale Trivselsmåling 2016
36 Og sådan kan vi blive ved Alle facetter af trivsel og mental sundhed styrkes af den samlede fællesskabsoplevelse i hele skolen. Upublicerede analyser fra Den Nationale Trivselsmåling 2016 National Institute of Public Health
37 Har skolesundhedsplejen mulighed for at bidrage til gode sociale relationer og fællesskab i skolen? National Institute of Public Health
38 Tak for opmærksomheden
Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016
Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en
Hvorfor er skolen som arena så vigtig
Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn
Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret
Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen 11.01.2018 National Institute of Public Health Introduktion Rapporten handler om forældre-barn samspillets betydning
Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?
Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National
Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt
Skolebørns trivsel i Danmark
Skolebørns trivsel i Danmark PALS konference 2017 om læringsfællesskaber, der fremmer trivsel Aarhus 9. marts 2017 Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet Symbiotisk
Forældre-barn relationen
Albertslund Kommune Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen, Sofie Weber Pant og Bjørn E. Holstein Skoleåret 2016-2017 Introduktion Relationen mellem børn
Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler
Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Trørødskolen, klassetrin Rudersdal Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune
Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune HELLE SIMONSEN SUNDHEDSPLEJERSKE FAVRSKOV KOMMUNE JUNI 2017 Sundhedsplejen i Favrskov 16 sundhedsplejersker, 1 leder og 1 sekretær 6 skolesundhedsplejersker 7 spæd-
Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk
Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om
STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Trivsel, forventninger og de unge selv?
Trivsel, forventninger og de unge selv? SUNDHEDSPLEJEN GLADSAXE 20. AUGUST 2018 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU 05-09-2018 KAREN WISTOFT 1 Oplæg til diskussion Trivselsbegrebet/diskurser? Forventninger
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Dansk Trivselsforum 2017
7. september 2017, Odeon, Odense Dansk Trivselsforum 2017 Fællesskaber og trivsel blandt skoleelever Fællesskaber og trivsel blandt skoleelever Program 09.00-09.30 Ankomst og morgenmad Grundskolen er et
Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling)
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Orientering om resultater fra den nationale trivselsmåling I folkeskolereformen er der fokus på at øge trivslen blandt
Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske
Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov
TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 2017/18 SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Buddinge Skole, klassetrin Gladsaxe Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Gladsaxe Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold
