Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Transkript

1 Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken om overvægt med det formål at støtte kommunerne i deres arbejde med at forebygge udviklingen af overvægt hos borgerne. Heri fremgår det, at siden 1987 er forekomsten af overvægt blandt voksne steget væsentlig. Især blandt de yngre aldersgrupper år. Sundhedsstyrelsen påpeger, at børn og unge er en vigtig målgruppe i forebyggelsen af overvægt. Især den tidlige forebyggelse synes vigtig da: Livsstilsvaner herunder vaner i forbindelse med mad og motion grundlægges i barndommen allerede ved overgangen fra spæd og småbørnskost til familiens mad og livsstil. Børn med overvægtige forældre udvikler hyppigere svær overvægt, hvilket kan være relateret til såvel genetiske faktorer som til familiens mad- og motionsvaner. Mange overvægtige børn og unge har det svært psykisk og socialt. Nogle trækker sig fra det sociale samvær, mens andre måske er udsat for drilleri og mobning, hvilket kan medføre isolation, ensomhed, lavt selvværd og ringere livskvalitet. Overvægtige børn og unge kan opleve forstadier til type2-diabetes, forhøjet blodtryk, astma og forringet leverfunktion. Mange overvægtige børn og unge har problemer med hofter og knæ, fordi de er tungere end deres knogler, muskler og led er bygget til. 70 % af dem, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne og har dermed større risiko for at få følgesygdomme som voksne. Ifølge Sundhedsstyrelsen: Spiser seks ud af ti børn mellem 4-14 år for meget sukker. Tre ud af fire børn (4-14 år) spiser en kost med mere end 30 % fedt. 1/3 af de 4-10-årige, 1/10 af de årige og kun 1/20 af de årige spiser den anbefalede mængde frugt og grønt. Kun 1/3 af de årige drenge og 1/5 af pigerne lever op til anbefalingen om at være fysisk aktiv i mindst 60 minutter om dagen. (Kilde: Sundhedsstyrelsen 2014, opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen). 1

2 Vi ved altså at børn med overvægtige forældre hyppigere selv udvikler overvægt og vi ved også, at forekomsten af overvægt har en social slagside og at det derfor skaber ulighed i sundhed Assens kommunes gravide 6. tungest i Region Syddanmark Læge, Ph.d. Christina Vinters forskningsprojekt på OUH blandt gravide på Fyn viser, at der er en øget overvægt hos kvinder med ingen eller kort uddannelse. Ligeledes ses i en tabel over de 22 kommuner i Region Syddanmark, at Assens Kommunes gravide ligger på en 6. plads over gravide med en BMI > 25. Dette målt ved første graviditetsbesøg. Undersøgelse af 5000 skolebørn Fra SFI s Skolebørns undersøgelsen 2010 blandt ca elever ses, at forekomsten af overvægt er mellem 8 og 12 %. Fedme udgør 2-3 % af disse. 14 Procent som er overvægtige eller fede, Piger Drenge årige 13-årige 15-årige De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsens Børnedatabase viser, at 12,8 procent af den seneste årgang af børn i indskolingsalderen er overvægtige. Det svarer til lidt flere end hvert ottende barn. (Opsporing af overvægt og tidlig indsats, Sundhedsstyrelsen 2014) 2

3 Hvad så i Assens Kommune? Tilsvarende og illustreret i nedenstående diagram viser måling af børns vægt ved indskolingsundersøgelsen i Assens Kommune i skoleåret 2012/13, at 13,9 % er overvægtige, heraf 6 % svært overvægtige. 5,6 % af børnene er derimod undervægtige. Desuden ses en stigende tendens af overvægt gennem skoletiden baseret på måling i 2. klasse samt ved udskolingen i 8. klasse, hvor 21,7 % er overvægtige. Vægtanalyse for alle skoler i Assens Kommune for skoleåret 2012/13 80,0 % 70,0 % 79,5 74,9 % % 72,9 % 60,0 % 50,0 % 40,0 % 30,0 % indskoling 2012/ klasse 2012/2013 udskoling 2012/ ,0 % 10,0 % 0,0 % 21,7 % 13,916,6 % % normalvægt overvægt 9,0 % 6,6 % 5,4 % undervægt Erfaringer i Assens Kommune med hjemmebesøg 3-10 årige Sundhedsplejen i Assens har udviklet erfaringer og viden via Projekt Sund barndom Sund fremtid ( ) omkring hjemmebesøg til familier med overvægtige børn fra 3-10 år. Her viser det, at det i hos 13 ud af 19 familier er lykkedes at ændre vaner mht. en sundere livsstil og stabilisering af BMI. ¼ af disse familier havde også andre udfordringer socialt med fx dårlig økonomi, dårligt netværk, skilsmisse, psykisk sygdom osv. Risikoen for overvægt som voksen mindskes ved tidlig indsats Ph.d. afhandling af børnelæge Lone Marie Larsen ved OUH viser, at det handler om at forebygge overvægt hos børn i 5-årsalderen. Hun påpeger, at fedme før 3-årsalderen sandsynligvis er ufarlig, men at den bliver mere farlig med alderen. Der er evidens for, at fedme i 4-5-årsalderen medfører 80 % risiko for fedme i 10-årsalderen og i voksenalderen. 3

4 Andres erfaringer Ligeledes er der gode erfaringer med sundhedsfremmende besøg til familier med børn i alderen 3-4 år i bl.a. Fåborg-Midtfyn, Vejen, Høje- Tåstrups Kommune. Det sundhedsfremmende besøg er rettet mod hele familien og ikke kun det enkelte barn. Endvidere har der været fokus på børnenes trivsel og udvikling generelt, fx sprog, motorik og adfærd. Her påpeges også vigtigheden af, at inddrage samarbejdspartnere såsom dagtilbud, egen læge osv. I opgørelsen fra Fåborg-Midtfyns Kommune har 23 ud af 27 børn stabiliseret eller er gået ned i BMI. Familierne har ændret veje og adfærd til en sundere levevis. ( hedsfremmende_bes%c3%b8g_hos_de_3-4_%c3%a5rige.pdf) I en ny undersøgelse af Statens Institut for Folkesundhed af 2670 børn i indskolingen sammenlignes vægtstatus det første leveår og overvægt i indskolingsalderen. Der ses på faktorer i spædbarnsalderen, som påvirker barnets overvægt i indskolingen. Undersøgelsen viser tendenser til at bl.a.: Social belastning i form af kort uddannelse og ingen job hos forældre giver markant højere forekomst af overvægt hos børn Hos børn der bor sammen med enlige forældre ses øget forekomst af overvægt frem for andre familieformer Højere forekomst blandt børn med forældre der er indvandrere Tendens til overvægt falder i takt med en højere alder hos mors ved fødslen ved farens alder ses ingen klar tendens Ved en fødselsvægt over 2500 g ses en tendens til stigende forekomst af overvægt med stigende fødselsvægt Højere forekomst af overvægt hos børn der har været udsat for passiv rygning Kortere varighed af fuld amning medfører signifikant højere forekomst af overvægt. df Der er altså en lang række faktorer som har indflydelse på barnets overvægt senere i livet og derfor er alle anbefalingerne at en tidlig indsats i 3-4 års alderen mindsker barnets risiko for udvikling af overvægt. I Dansk Sygeplejeråds seneste oplæg i oktober 2014 foreslås at besøgene gøres obligatoriske i alle kommuner og måske erstatter besøget hos egen læge, da det sundhedsøkonomiske og menneskeligt ser ud til at give en stor gevinst for alle. 4

5 Specifikt mål: Specifikke mål: At alle familier med 3-4 årige får tilbudt et sundhedsfremmende hjemmebesøg af sundhedsplejersken At opspore de familier med særligt behov for indsats i relation til de fire livsstilsområder: mad og måltider, bevægelse, søvn og mental sundhed At kompetenceudvikle alle sundhedsplejersker ud fra den faglige viden som er indhentet i Sund barndom-sund fremtid, projektgruppens erfaringer samt andres erfaringer og viden At familierne får interesse for og mod på at fremme egen sundhed. At indsatsen vurderes ved indskolingsundersøgelsen. At inddrage relevante samarbejdspartnere i processen. Herunder dagtilbud, børneterapeuter, egen læge, familiehus osv. Succeskriterier: At 80 % af alle familier som tilbydes besøg tager imod det. At 50 % af de familier, der vurderes at have behov for yderligere støtte, tager imod et tilbud om dette. At de familier, hvor barnet viser tegn på risiko for overvægt iflg. Sundhedsstyrelsens vejledning, opspores. At der sker konkrete ændringer i familiens og barnets livstil. At ca. halvdelen af de deltagende børns BMI stabiliseres eller er faldende. Ansvarsfordeling: Beskrivelse af indsatsen: Sundhedsplejen Når sundhedsplejersken kommer i hjemmene vil der være fokus på barnets vægt, men også viden om risikofaktorer eks. hvis der er over- eller undervægt hos forældrene. Sundhedsplejerskerne er et kendt ansigt i familien og er vant til at komme i hjemmene. De har en bred sundhedsfaglig viden om børns trivsel, herunder viden om mad og bevægelse, søvn og mental sundhed. Hjemmebesøget er ligeledes en god og tryg ramme for familien til at tale om evt. vanskelige emner. Derfor vil der i besøgene være fokus på barnets trivsel generelt. Det betyder, at indførelse af Livsstilsbesøg til de 3-4 årige også vil have en mere omfattende sundhedsfremmende og tidlig forebyggende effekt på andre forhold i familien. Samtidig vil der også skulle bruges ressourcer i sundhedsplejen på, at opfølgningen af 3-4 års besøget ikke kun vil omfatte fokus på overvægt, men et langt større fokus på familiens trivsel. 5

6 Herved vil der også kunne blive tale om inddragelse af andre samarbejdspartnere såsom dagtilbud, egen læge, familiehuset mfl. Målgruppe: Tids- og aktivitetsplan: Familier med børn i alderen 3-4 år. on og målsætninger Indsatsen kan startes og fortsætte, så længe der er et økonomisk råderum hertil. Hos mange børn ses en stagnation eller vægttab under en interventionsperiode. Det væsentlige er om denne stagnation eller vægttab holder efter indsatsen. Derfor vil vi evaluere gruppen af børn med overvægt første gang ved indskolingsundersøgelsen. Indsatsen omkring vægten monitoreres via sundhedsplejens journalsystem Novax, hvor udviklingen på det enkelte barn følges, således at der kan justeres og evalueres på indsatsen. Da Sundhedsplejen har kontakt med barnet igennem skolealderen vil effekten af indsatsen kunne følges igennem skoleårene. Ressourcer: Ud af 350 børn på en årgang vurderes ud fra andre undersøgelser, at ca. 20 % har brug for yderligere tilbud om hjemmebesøg. Med administration og kørsel tager et besøg ca. 3 timer. Til de 350 på en årgang, altså 1050 timer. Så skal ca. 20 % have ca. 4 ekstra besøg= 70 børn - altså 280 besøg, altså 840 timer. Det giver i alt 1890 timer (til ca. 250 kr. /time). Ud af de 350 børn på en årgang vil der være nogle, som ikke tager imod tilbuddet. Svært at vide hvor mange procent. Derudover vil der skulle bruges tid på samarbejde med andre og der vil være et merforbrug i forhold til, at der også vil skulle aflægges ekstra besøg til børn, som ikke trives af andre årsager. Det forventes så på den lange bane at give en tidlig sundhedsfremmende og forebyggende effekt i forhold til familiens generelle trivsel. Med udgifter til personale, administration og kørsel vil de vurderede omkostninger blive ca kr. årligt. Ansvarlig kontaktperson: Afdelingsleder af børnesundhed Jette Lauvring 6