Marts Henrik Christoffersen. Forskningschef i CEPOS
|
|
- Agnete Nora Steffensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det program for understøttelse af fagligt svage elever i folkeskolen, som regeringen introducerede i 2017, repræsenterer i flere henseender en nydannelse i dansk skolepolitik. Programmet anvender et kontant økonomisk incitament til at fremme dets formål, og programmet sætter ind i forhold til et udsnit af eleverne på de tilsluttede skoler uden at forholde sig til eventuelle konsekvenser for de pågældende skolers øvrige elever. Vi har i CEPOS fundet, at dette kalder på en evaluering. Programmet er udformet som en treårig ordning, men såvel i kraft af programmets nyskabende karakter som på grund af programmets størrelse med et samlet budget på 500 millioner kroner, har vi valgt at sætte ind med en analyse allerede efter det første års forløb. Marts 2019 Henrik Christoffersen Forskningschef i CEPOS
2 1. Sammenfatning 2. Skolepuljen og dens rationale 3. Første års resultater blandt de deltagende skoler 4. De vindende skoler Bilagstabeller
3 Regeringen afsatte i april millioner kroner til at løfte fagligt svage elever i folkeskolen. Programmet fik form af en præmieringsordning, så skoler med en stor andel af elever, der får under karakteren 4 i 9.-klasseprøverne i dansk og matematik, fik tilbud om en pengepræmie, hvis de formåede at nedbringe andelen af elever med karakterer under 4. I det første år deltog 104 skoler i programmet. Nu foreligger resultaterne herfra, og 63 opnåede præmie. Spørgsmålet er så, om programmet kan siges at have bidraget til faglig fremgang i folkeskolen sådan som det var regeringens erklærede målsætning? Undersøgelsen her fastslår, at det er 37 ud af de vindende 63 skoler, som har formået at løfte karakterniveauet ikke blot for de svage elever men for hele årgangens elever i programmets første leveår. 26 skoler har ingen eller negativ ændring i karaktergennemsnittet. Dette resultat skal vurderes ud fra, at selv et uændret karakterniveau for alle afgangselever på vinderskolerne er ensbetydende med, at de ikke-svage elever har oplevet et fald i karakterniveau, når de svage elever har formået at udløse en præmie i kraft af karakterfremgang. En umiddelbar vurdering må tilsige, at det er omkring halvdelen af vinderskolerne, som faktisk har oplevet en forbedring set ud fra den samlede elevmasses velfærd, mens den anden halvdel af skolerne nærmest har oplevet et tab set ud fra den samlede elevmasses velfærd. De foreløbige erfaringer fra skolepuljen peger hermed i retning af, at puljen primært fungerer som en ikke særlig effektiv omfordelingspolitik. Derimod forekommer det tvivlsomt, om ordningen bibringer noget betydende løft til folkeskolen som sådan. Hvor svage elever er blevet løftet, er det langt hen ad vejen sket ved at forringe skolens indsats for de øvrige elever. Herved kan programmet nærliggende komme til at skubbe yderligere til søgningen væk fra folkeskolen til de frie grundskoler.
4 Regeringen afsatte i april millioner kroner til at løfte fagligt svage elever i folkeskolen. Programmet fik form af en præmieringsordning. Skoler med en stor andel af elever, der får under karakteren 4 i 9.-klasseprøverne i dansk og matematik, fik tilbud om at blive en del af regeringens skolepulje. De 500 millioner i puljen skal udmøntes over tre år og udbetales til skoler over hele Danmark, der formår at løfte det faglige niveau hos udskolingens fagligt svageste elever. Afhængig af skolens størrelse kan hver deltagende skole opnå en præmie på mellem 1,3 og 1,5 millioner kroner om året. For at få del i puljen skal skolerne i hvert af de tre år reducere andelen af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik, med fem procentpoint. Undervisningsministeren udtalte i forbindelse med programmets introduktion, at formålet var at øge incitamentet til at udvikle nye undervisningsmetoder og skabe faglig fremgang. Skolerne fik frie hænder til at planlægge, hvordan de ville nå de årlige mål. Ministeriet udvalgte i alt 124 skoler, som blev inviteret til at deltage i programmet. Heraf besluttede de 104 skoler at tilslutte sig. De 20 skoler, som valgte ikke at tilslutte sig programmet har vist sig at have haft et uændret karaktergennemsnit i skoleåret 2017/18 i forhold til det foregående år, og der er i denne henseende ikke grundlag for at konkludere, at der indgår nogen bias i tilslutningen til programmet. Som programmet er udformet, omfatter dets succeskriterie alene et udsnit af eleverne i de involverede skolers afgangsårgang. Der er heller ikke fra undervisningsministeriets side i det hele taget redegjort nærmere for de samlede effekter af programmet. Det kan bero på forskellige forklaringer. Det er muligt at ministeriet anlægger den betragtning, at en særlig indsats for elever med svage præstationer i dansk og matematik kan og vil blive gennemført uden at det overhovedet vil få konsekvenser for de øvrige elever i de pågældende skolers afgangsklasser. Her antages i givet fald, at en styrket indsats i forhold til svage elever ikke mobiliseres ved at svække indsatsen for de øvrige elever. Det er også muligt, at ministeriet simpelthen vægter en lighedsbetragtning så stærkt, at der ikke ønskes taget hensyn til konsekvenser for stærkere elever, måske fordi de stærke elever antages ikke under nogen omstændigheder at volde problemer. I dette arbejdspapir præsenteres en analyse af erfaringerne fra programmets første funktionsår. Her sættes fokus på to forskningsspørgsmål: Først ses på, i hvilket omfang erfaringerne understøtter en formodning om, at programmet i det hele taget har haft en positiv effekt for de svage elever. Dernæst undersøges, hvorvidt erfaringerne indtil nu understøtter en antagelse om, at sådan et program rettet specielt mod de svage elever på en årgang kan gennemføres uden at det påvirker resultaterne for årgangens øvrige elever.
5 I det første af programmets tre år opnåede 61 af de deltagende skoler at blive præmieret. Flere af disse skoler er opdelt i forskellige afdelinger, således at en opgørelse over præmierede skoler i alt omfatter 63 skoler. Det betyder samtidig, at 41 skoler ikke har opnået et resultat på 5 pct.-point fald i andel af svage elever. Det overordnede resultat i puljens første funktionsår er beskrevet i figur 1. Programmets økonomiske incitament til løft af decideret svage elever ser ud til at have haft en vis effekt, men virkningen har ikke været definitivt sikker. Figur 1. De deltagende skolers succesrate i skoleåret 2017/18 Antal Skoler, hvor andel af svage elever falder med mere end 5 pct.point Skoler, hvor andel af svage elever falder med 0-5 pct.point Skoler, hvor andel af svage elever stiger Kilde: UVM I figur 2 er de deltagende skoler sorteret efter, hvor stor en procentvis reduktion i andel af elever med under 4 i afgangskarakterer i dansk og matematik, som sko-lerne har præsteret. Baseline er gennemsnitlig andel af elever i 9. klasse, som har et snit under 4 i dansk og matematik i år Differencen, som angiver ændringen mellem baseline og resultatet i 2018, skal være større end 5 procentpoint for at skolen får del i præmien.
6 Figuren skal aflæses med forsigtighed, da procenttallene ikke er fuldt sammenlignelige på grund af forskelle mellem skolerne i elevtal. I et tænkt og ekstremt eksempel vil en skole med kun to elever, hvoraf den ene defineres som svag, opnå et løft på 50 procent, når blot en enkelt elev rykkes en enkelt karakter i vejret. På store skoler vil den enkelte elev veje stadig mindre jo større skolen er. Under alle omstændigheder understreger figuren, at et positivt resultat af skole-puljen i forhold til dens direkte målsætning om løft af de svage elever nok er opnået i betydende omfang, men dog ingenlunde er givet, når resultaterne vurderes ud fra første års erfaringer. Det skal tillige understreges, at selv på de skoler, hvor det er lykkedes at løfte nogle svage elever op over karakteren 2, er puljeordningens effekt i forhold til den samlede elevmasse ikke givet. Trods hensigten er det en faktisk mulighed, at elevårgangens øvrige elever bliver påvirket negativt af skolens deltagelse i puljeprojektet. Det kan nærliggende ske såfremt skolen vælger at satse på løft af de svage elever ved at bruge ressourcer på dem taget fra de stærke elever. Det er endda også en mulighed, at vindende skoler har opnået at fremkalde løft af svage elever ved at hente ressourcer til denne indsats fra skolens ressourceindsats i skolens klasser med mindre elever. Det er imidlertid ikke muligt at opspore, hvorvidt dette har været tilfældet. Der er i sagens natur en vis usikkerhed, når resultater fra to forskellige skoleår-gange sammenlignes. Klassesammensætningen kan ikke mindst være forskellig mellem de to årgange. Når godt 100 skoler indgår i programmet vil en eventuel usikkerhed i de samlede analyseresultater først og fremmest opstå, såfremt der er grund til at antage, at der er en mere systematisk relevant forskel mellem de to årgange. Det er der imidlertid ingen grunde til at antage. Herved vil usikkerhed være underlagt store tals lov, hvor det må antages at udsving til den ene og til den anden side stort set vil modsvare hinanden, således at det fremkomne resultat kan betragtes som rimeligt retvisende. Figur 2. De enkelte skolers løft i andel elever med over 2 i dansk og matematik ved afgangsprøverne i 2017/18 Anm: Listen over de enkelte skolers placering findes i bilagstabel 2 Kilde: Undervisningsministeriet
7 I de 63 skoler, som fik udløst en pengepræmie for at have løftet svage elever ved afgangsprøverne i dansk og matematik i 2017/18, bidrog de svage elever til et løft i skolens samlede karaktergennemsnit for alle elever ved afgangsprøverne. Det er ensbetydende med, at disse skoler også må have mobiliseret et løft i alle elevers gennemsnit ved afgangsprøverne, såfremt det ikke skal forholde sig sådan, at løftet for de svage elever er blevet modsvaret af et fald for skolens øvrige elever. Figur 3 undersøger, hvorvidt præmiemodtagerskolerne rent faktisk også har formået at løfte de pågældende skolers samlede elevmasse. Det viser sig, at dette langt fra er tilfældet på alle vinderskolerne. Figuren viser den absolutte ændring i karaktergennemsnit for hele skolen fra 2016/17 til 2017/18 for de skoler der har modtaget præmie fra skolepuljen. Her observeres at 37 skoler løfter gennemsnittet, mens 26 skoler har ingen eller negativ ændring i karaktergennemsnittet. Dette resultat skal vurderes ud fra at selv et uændret karakterniveau for alle afgangselever på vinderskolerne er ensbetydende med, at de ikke-svage elever har oplevet et fald i karakterniveau, når de svage elever har formået at udløse en præmie i kraft af karakterfremgang. Der har ikke umiddelbart foreligget datagrundlag for at beregne, hvor stort et positivt løft i samlet karakterniveau der har skullet til for at holde de stærke elever skadefri for de svage elevers bidrag til samlet karakterløft. En umiddelbar vurdering må tilsige, at omkring halvdelen af vinderskolerne faktisk har oplevet en forbedring set ud fra den samlede elevmasses velfærd, mens den anden halvdel af skolerne nærmest har oplevet et tab set ud fra den samlede elevmasses velfærd. De foreløbige erfaringer fra skolepuljen peger hermed i retning af, at puljen primært fungerer som en ikke særlig effektiv omfordelingspolitik. Derimod forekommer det ikke, at ordningen bibringer noget betydende løft til folkeskolen som sådan. Hvor svage elever er blevet løftet, er det langt hen ad vejen sket ved at forringe skolens indsats for de øvrige elever. Herved kommer dette studie også til at bidrage til forståelsen af, hvad det er for momenter, som driver den stadig stærkere opslutning om de frie grundskoler frem for folkeskolen.
8 Figur 3. Absolut karakterændring fra 2016/17 til 2017/18 for skoler, der har modtaget præmie Absolut ændring 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0-0,5-1 -1,5 Anm: Listen over de enkelte skolers placering findes i bilagstabel 3 Kilde: Undervisningsministeriet En analyse af udviklingen i de involverede skolers såkaldte undervisningseffekt kan yderligere belyse spørgsmålet om, hvorvidt programmet har bidraget til faglig fremgang i folkeskolen sådan som det var regeringens erklærede målsætning. CEPOS har gennem en årrække beregnet de enkelte skolers undervisningseffekt. Her er tale om et mål beregnet som forskellen mellem afgangselevernes faktisk opnåede eksamensresultat og det beregnede forventede resultat, når der korrigeres for elevernes socioøkonomiske sammen-sætning. Figur 4 viser udviklingen i de vindende skolers opnåede undervisningseffekt fra eksa-mensresultaterne i 2016/17 til 2017/ skoler ud af de 63 opnår en stigende undervisnings-effekt, mens der er 29 skoler hvor UE er uændret eller faldet. Igen gælder her, at et resultat med uændret undervisningseffekt må tolkes som udtryk for en omfordelingseffekt men også som et negativt resultat for disse skolers ikke-svage elever.
9 Figur 4. Ændring i undervisningseffekt fra 2016/17 til 2017/18 for skoler, der har modtaget præmie Antal skoler UE steget fra 16/17 til 17/18 UE faldet fra 16/17 til 17/18 Ingen ændring i UE Anm: Kategoriseringen for de enkelte skoler findes i bilagstabel 3 Kilde: Undervisningsministeriet
10 Bilagsabel 1 - Deltagende skoler i skolepuljen 2018 Skoler, der modtager en præmie i forbindelse med skolepuljen 2018 Skoler, der ikke modtager en præmie i forbindelse med skolepuljen 2018 Kommune Institutionsnavn Kommune Institutionsnavn Albertslund Herstedlund Skole Albertslund Herstedøster Skole Albertslund Herstedvester Skole Brøndby Brøndby Strand Skole Bornholm Aavangsskolen Helsingør Nordvestskolen Gladsaxe Mørkhøj Skole Hvidovre Engstrandskolen Gribskov Gribskolen Hvidovre Gungehusskolen Halsnæs Arresø Skole HøjeTaastrup Mølleholmskolen Halsnæs Frederiksværk Skole Ishøj Gildbroskolen Helsingør Skolen ved Rønnebær Allé Ishøj Vejlebroskolen Herlev Herlev byskole Rødovre Hendriksholm Skole Hvidovre Avedøre Skole Tårnby Korsvejens Skole Høje-Taastrup Borgerskolen Favrskov Tungelundskolen Høje-Taastrup Charlotteskolen Favrskov Ulstrup Skole Høje-Taastrup Gadehaveskolen Hedensted Skolen i Midten Horsens Dagnæsskolen Horsens Brædstrup Skole Norddjurs Auning Skole Horsens Horsens Byskole, folkeskoleafdeling Norddjurs Ørum Skole Horsens Langmarkskolen Norddjurs Åboulevarden Randers Nørrevangsskolen Randers Grønhøjskolen Ringkøbing- Skjern Tarm Skole RingkøbingSkjern Amagerskolen Skive Breum Skole
11 Silkeborg Thorning Skole Aarhus Hasle Skole Skive Roslev Skole Aarhus Læssøesgades Skole Syddjurs Kolind Centralskole Aarhus Tovshøjskolen Syddjurs Marienhoffskolen Brønderslev Toftegårdsskolen Aarhus Bakkegårdsskolen Frederikshavn Distrikt Øst, Nordstjernen skoleafdeling Aarhus Skovvangskolen Aalborg Seminarieskolen Aarhus Søndervangskolen Guldborgsund Lindeskovskolen Aarhus Åby Skole Guldborgsund Nr Alslev Skole Frederikshavn Frederikshavn Distrikt Nord, Skagen skoleafdeling Distrikt Øst, Frydenstrand skoleafdeling Guldborgsund Sophieskolen Guldborgsund Stubbekøbing Skole Hjørring Hirtshals undervisningssted Lolland Distriktsskolen Øst, Borgerskoleafdelingen Morsø Dueholmskolen Vordingborg Møn Skole, Stege Thisted Hannæs-Østerild Skole Esbjerg Kvaglundskolen Signatur Thisted Hanstholm Skole Esbjerg Præstegårdsskolen Urban Thisted Tingstrup Skole Fredericia Vesthimmerland Farsø Skole Kerteminde Kirstinebjergskolen, Havepladsvej Munkebo Skole - mellem nor og fjord Aalborg Sofiendalskolen Odense Abildgårdskolen Faxe Midtskolen, Sofiendal afdeling Odense H. C. Andersen Skolen Greve Arenaskolen Sønderborg Nordals skolen Guldborgsund Eskilstrup Skole Sønderborg Nørreskov-Skolen
12 Guldborgsund Nysted Skole Sønderborg Sønderskov-Skolen Guldborgsund Sydfalster Skole Vejle Firkløverskolen Lolland Lolland Næstved Odsherred Slagelse Slagelse Slagelse Vordingborg Fredericia Nordfyn Nyborg Odense Odense Odense Sønderborg Tønder Tønder Vejen Vejen Distriktsskolen Vest, Ravnsborgafdelingen Distriktsskolen Øst, Rødbyafdelingen Lille Næstved Skole, afd. Fuglebjerg Nordskolen - afdeling Højby Dalmose skole Nymarkskolen Skælskør Skole Svend Gønge-Skolen Ullerup Bæk Skolen, Nr. Alle Særslev-Hårslev-Skolen Birkhovedskolen Ejerslykkeskolen Risingskolen Seden Skole Ulkebøl Skole Distriktsskolen Skærbæk Distriktsskole Højmarkskolen Østerbyskolen
13 Vejle Vejle Aabenraa NOVAskolen Vejle Midtbyskole Høje Kolstrup Skole
14 Bilagstabel 2 Resultaterne for hver enkelt skole for afgangsårgangen 2017/218 Kommune Institutionsnavn Baseline, pct pct point Absolut ændring i karaktergennemsnit UE-ændring Thisted Hanstholm Skole 46,31 5,26 41,05 2,5 1 1 Resultat 2018, Difference, pct- Kategorisering af skolers løfteevne Næstved Lille Næstved Skole, afd. Fuglebjerg 45,81 24,24 21,56 2,3 1 1 Høje-Taastrup Charlotteskolen 37,33 25,71 11, Nordfyn Særslev-Hårslev-Skolen 42,36 12,50 29,86 1,8 1 1 Høje-Taastrup Gadehaveskolen 59,89 37,93 21,96 1,2 1 1 Faxe Midtskolen, Sofiendal afdeling 41,48 26,32 15,16 1,1 1 1 Thisted Tingstrup Skole 29,06 15,28 13, Ringkøbing Skjern Amagerskolen 44,13 35,71 8, Morsø Dueholmskolen 32,10 24,26 7, Brønderslev Distrikt Øst, Nordstjernen skoleafdeling 31,64 31,82-0,18 0,9 1 3 Aarhus Tovshøjskolen 61,44 68,00-6,56 0,9 1 3 Vordingborg Svend Gønge-Skolen 48,24 27,59 20,65 0,8 1 1 Syddjurs Kolind Centralskole 33,43 21,05 12,37 0,8 1 1 Aarhus Skovvangskolen 30,77 24,00 6,77 0,8 0 1 Lolland Distriktsskolen Vest, Ravnsborgafdelingen 49,47 27,78 21,69 0,7 1 1 Albertslund Herstedlund Skole 45,65 36,84 8,8 0,7 1 1 Helsingør Nordvestskolen 34,59 29,85 4,74 0,7 1 2 Albertslund Herstedøster Skole 34,00 37,50-3,5 0,7 1 3 Aarhus Bakkegårdsskolen 38,98 23,08 15,9 0,7 1 1 Randers Grønhøjskolen 52,27 32,14 20,13 0,6 1 1 Norddjurs Ørum Skole 38,17 18,42 19,75 0,6 2 1 Gribskov Gribskolen 38,39 26,00 12,39 0,6 1 1 Silkeborg Thorning Skole 30,00 22,58 7,42 0,6 0 1 Tønder Distriktsskolen 33,96 27,66 6,3 0,6 2 1 Odsherred Nordskolen - afdeling Højby 43,07 37,04 6,03 0,6 1 1 HøjeTaastrup Mølleholmskolen 34,44 31,75 2,69 0,6 1 2 Lolland Distriktsskolen Øst, Rødbyafdelingen 49,83 34,69 15,14 0,5 1 1 Halsnæs Arresø Skole 42,66 29,73 12,93 0,5 1 1 Guldborgsund Sydfalster Skole 42,11 28,00 14,11 0,4 1 1 Vejen Højmarkskolen 32,88 19,61 13,27 0,4 1 1 Herlev Herlev byskole 35,52 22,95 12,57 0,4 1 1 Norddjurs Åboulevarden 32,91 22,39 10,52 0,3 1 1 Slagelse Dalmose skole 53,80 35,29 18,5 0,3 1 1 Vesthimmerland Farsø Skole 33,99 16,95 17,04 0,3 1 1 Odense Risingskolen 39,43 28,57 10,86 0,3 2 1 Fredericia Ullerup Bæk Skolen, Nr. Alle 37,78 31,00 6,78 0,3 1 1 Aalborg Seminarieskolen 32,82 36,84-4,02 0,3 1 3 Tønder Skærbæk Distriktsskole 44,62 20,69 23,93 0,2 1 1 Aalborg Sofiendalskolen 31,44 24,00 7,44 0,2 2 1
15 Bilagstabel 2 Resultaterne for hver enkelt skole for afgangsårgangen 2017/218 Kommune Institutionsnavn Baseline, pct Resultat 2018, pct Difference, pctpoint Absolut ændring i karaktergennemsnit UE-ændring Kategorisering af skolers løfteevne Frederikshavn Distrikt Øst, Frydenstrand skoleafdeling 29,22 23,86 5,36 0,2 2 1 Aarhus Åby Skole 28,32 18,75 9,57 0,1 1 1 Guldborgsund Nysted Skole 47,48 16,00 31,48 0,1 0 1 Norddjurs Auning Skole 31,90 25,88 6,02 0,1 2 1 Ishøj Vejlebroskolen 46,75 42,42 4,33 0,1 1 2 Greve Arenaskolen 62,42 47,83 14, Aarhus Søndervangskolen 46,70 33,33 13, Vejle Vejle Midtbyskole 45,56 39,71 5, Hvidovre Avedøre Skole 41,47 35,71 5, Aabenraa Høje Kolstrup Skole 38,69 20,45 18,24-0,1 0 1 Guldborgsund Eskilstrup Skole 44,89 33,33 11,56-0,1 2 1 Helsingør Skolen ved Rønnebær Allé 34,83 25,00 9,83-0,1 2 1 Odense Ejerslykkeskolen 42,27 36,36 5,9-0,1 1 1 Randers Nørrevangsskolen 54,12 50,00 4,12-0,1 2 2 Sønderborg Nordals skolen 35,99 39,02-3,04-0,1 1 3 Halsnæs Frederiksværk Skole 39,72 20,51 19,21-0,1 2 1 Bornholm Aavangsskolen 39,93 29,85 10,08-0,1 2 1 Tårnby Korsvejens Skole 40,37 40,00 0,37-0,1 2 2 Vejle Firkløverskolen 33,49 33,33 0,16-0,1 1 2 Fredericia Kirstinebjergskolen, Havepladsvej 35,45 36,23-0,78-0,1 2 3 Lolland Distriktsskolen Øst, Borgerskoleafdelingen 45,78 49,30-3,52-0,1 0 3 Slagelse Nymarkskolen 41,26 26,98 14,28-0,2 2 1 Syddjurs Marienhoffskolen 37,22 24,00 13,22-0,2 1 1 Horsens Langmarkskolen 36,82 39,06-2,24-0,2 1 3 Horsens Dagnæsskolen 35,60 20,00 15,6-0,2 1 1 Skive Roslev Skole 30,14 16,67 13,47-0,2 2 1 Brønderslev Toftegårdsskolen 34,26 30,30 3,96-0,2 1 2 Favrskov Tungelundskolen 29,24 36,00-6,76-0,2 2 3 Høje-Taastrup Borgerskolen 39,07 22,03 17,04-0,3 0 1 Vejle NOVAskolen 33,68 27,87 5,81-0,3 2 1 Guldborgsund Stubbekøbing Skole 46,75 45,45 1,29-0,3 2 2 Hvidovre Gungehusskolen 34,25 45,10-10,85-0,3 1 3 Guldborgsund Lindeskovskolen 50,19 61,90-11,71-0,3 2 3 Gladsaxe Mørkhøj Skole 45,63 23,53 22,1-0,3 2 1 Thisted Hannæs-Østerild Skole 31,72 24,39 7,33-0,4 1 1 Sønderborg Sønderskov-Skolen 34,59 31,03 3,56-0,4 2 2 Skive Breum Skole 31,38 39,53-8,16-0,4 2 3 Favrskov Ulstrup Skole 34,07 53,33-19,26-0,4 2 3 Vejen Østerbyskolen 38,18 21,62 16,56-0,4 2 1 Esbjerg Kvaglundskolen Signatur 34,74 31,82 2,92-0,4 2 2 Horsens Horsens Byskole, folkeskoleafdeling 49,75 48,65 1,11-0,4 2 2 Albertslund Herstedvester Skole 43,42 37,21 6,21-0,5 0 1
16 Bilagstabel 2 Resultaterne for hver enkelt skole for afgangsårgangen 2017/218 Baseline, pct Resultat 2018, pct Difference, pctpoint Kategorisering af skolers løfteevne Absolut ændring i karaktergennemsnit UE-ændring Kommune Institutionsnavn Rødovre Hendriksholm Skole 37,68 37,78-0,1-0,5 2 3 Sønderborg Ulkebøl Skole 33,29 20,00 13,29-0,6 0 1 Hvidovre Engstrandskolen 38,06 37,50 0,56-0,6 2 2 Odense Abildgårdskolen 54,86 56,25-1,39-0,6 2 3 Kerteminde Munkebo Skole - mellem nor og fjord 35,16 36,96-1,8-0,6 2 3 Aarhus Hasle Skole 34,49 36,84-2,35-0,6 2 3 Slagelse Skælskør Skole 47,44 35,00 12,44-0,7 2 1 Frederikshavn Distrikt Nord, Skagen skoleafdeling 32,10 19,05 13,05-0,7 2 1 Nyborg Birkhovedskolen 37,53 31,71 5,82-0,7 2 1 Hedensted Skolen i Midten 33,26 32,14 1,11-0,7 2 2 Odense H. C. Andersen Skolen 61,13 70,83-9,7-0,7 0 3 Aarhus Læssøesgades Skole 45,59 62,50-16,91-0,7 2 3 Odense Seden Skole 45,62 28,95 16,67-0,8 2 1 Sønderborg Nørreskov-Skolen 33,67 37,50-3,83-0,8 2 3 Ishøj Gildbroskolen 46,92 53,85-6,93-0,9 2 3 RingkøbingSkjern Tarm Skole 33,58 43,08-9,5-0,9 2 3 Esbjerg Præstegårdsskolen Urban 36,19 68,18-31,99-0,9 2 3 Hjørring Hirtshals undervisningssted 47,65 36,67 10, Vordingborg Møn Skole, Stege 44,23 52,63-8, Guldborgsund Nr Alslev Skole 41,50 48,39-6,89-1,3 2 3 Horsens Brædstrup Skole 38,30 45,95-7,65-1,3 2 3 Brøndby Brøndby Strand Skole 41,08 49,07-7,99-1,3 2 3 Guldborgsund Sophieskolen 43,32 56,67-13,35-1,4 2 3 Anmærkning: Sorteret efter karakterændring UE-ændring: 0: Ingen ændring i UE. 1: UE steget fra 16/17 til 17/18. 2: UE faldet fra 16/17 til 17/18 Kategorisering af skolers løfteevne: 1: Skoler, hvor andel af svage elever falder med mere end 5 pctpoint. 2: Skoler, hvor andel af svage elever falder med 0-5 pct-point. 3: Skoler, hvor andel af svage elever stiger.
De 121 udvalgte skoler Revideret 28. april 2017
Undervisningsministeriet De 121 udvalgte skoler Revideret 28. april 2017 121 udvalgte skoler kan få del i skolepuljen, hvis de formår at sænke andelen af elever, der får under 4 i dansk og matematik. Skolerne
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereTabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010
Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereUdviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereUndervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011
Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Maj 2018 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereElever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereForventede udgifter til service og anlæg i 2015
Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 13. november 2017 J.nr. 2017-7140 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 18. oktober 2017 (alm.
Læs mereRekordlav andel af de unge går den faglærte vej
Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereKOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL
Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereForskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler
Forskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler Del 2 koblingsprocent og statslige tilskud til frie grundskoler Del 3 kommunernes økonomi i relation til grundskoleundervisning
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs mereIndsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med
Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige
Læs mereResultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.
AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereOpdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever
Notat Opdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever Konklusioner Elever med ikke-vestlig baggrund klarer sig meget forskelligt til folkeskolens afgangsprøver i
Læs mereAndel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13
Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013
jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179
Læs mereUdbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse
DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereKlamydiaopgørelse for 2012
Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være
Læs mereNøgletallene viser for en stor dels vedkommende både niveau og udvikling.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse har besluttet, at KL skal udarbejde et nyt nøgletalskoncept
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereSvar: Med jobpræmieordningen har regeringen giver langtidsledige et ekstra incitament til at komme i beskæftigelse.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereTal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet
1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 116 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 116 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal
Læs mereBaseline og status på de 10 mål for social mobilitet
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 * Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereCEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018
Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018 05-07-2018 Af Henrik Christoffersen (33456035) Bemærk: Den oprindelige CEPOS analyse, der blev offentliggjort 11. juni 2018,
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012
37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 379.703 420.688 459.060 53.444 49.802 45.839 46.149
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013
19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158
Læs mereDeskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012
37.383 37.383 35.261 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 72.644 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 53.444 49.802 45.839 46.149 47.913 52.807 59.176 56.703 63.216 127.691
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereUddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017
Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2. halvår 2017-1. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2. halvår halvår Kommunernes placering på ranglisten for dagpengeområdet, 2.
Kommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2. halvår 2017-1. halvår 2018 2 Kommunernes placering på ranglisten for dagpengeområdet, 2. halvår 2017-1. halvår 2018 5 Kommunernes placering på ranglisten
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet
Læs mereUdsigt til færre SOSU er og pædagogisk personale i den kommende kommunale valgperiode
25-10-2017 Jens Sand Krik 27 20 94 43 jsk@ae.dk Udsigt til færre SOSU er og pædagogisk personale i den kommende kommunale valgperiode I notatet undersøges konsekvenserne af regeringens målsætning for det
Læs mereLO s jobcenterindikatorer
1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby
Læs mereHer er Danmarks dyreste og billigste kommuner
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen August 2014
43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758
Læs mereTabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune
Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017
27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367
Læs mereElevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen
Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 60.758 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 49.346 46.129 41.138 39.988
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereOversigt over kommunernes forbrug af puljen til digitale læremidler i 2017
1. juni 2018 Oversigt over kommunernes forbrug af puljen til digitale læremidler i 2017 Baggrund Som led i den fællesoffentlige indsats for it i folkeskolen 2012-2017 blev afsat en pulje til medfinansiering
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt 29. juni 2016 J.nr. 16-0709899 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 495 af 6. juni 2016 (alm.
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal
Læs mere2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint
Bilag 1 - December 2018: Tabel over antal personer, andel med x antal, gens. antal og udvikling siden nov 2017, samt vægtet gennemsnit Kommune personer Dagpengemodtagere, 6-9 mdr. Jobparate kontanthjælpsmodtagere,
Læs mereBaseline og status på de 10 mål for social mobilitet
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 41 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,
Læs mere19. september Sagsbehandler Sune Clausen. Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Direktionssekretariatet NOTAT 19. september 2017 Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter Sagsbehandler Sune Clausen I alle danske kommuner må der forventes
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219
Læs mereUdvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018
jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017
jan14 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178 28.202 26.884 26.924 41.138 39.988 38.638 38.170 37.061 46.013 48.560 49.545 53.442 50.142 49.346 54.523 54.791 51.842 49.346 46.129
Læs mereRegion Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6
Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune
Læs mereSÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor
Læs mereElevgrundlag for FGU fordelt på kommuner
UVM, januar 2017 Elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner Der findes ikke en eksakt opgørelse over fordelingen af målgruppen for FGU, herunder de samlede udgifter til de eksisterende forberedende tilbud
Læs mereSygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker
Læs mere