Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Transkript

1 Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner. Selv mellem sammenlignelige nabokommuner er der store forskelle. Hvis alle kommuner havde et niveau som de 20 pct. af kommunerne, som er bedst til at fastholde borgerne i job, ville det medføre en reduktion i det årlige antal førtidspensionister blandt PensionDanmarks medlemmer på omkring en tredjedel. Der er derfor et stort potentiale for besparelser for det offentlige, virksomhederne, lønmodtagerne og pensionsopsparerne. Slid bringer mange på førtidspension Knap medlemmer får hvert år tilkendt supplerende førtidspension fra PensionDanmark. Op mod halvdelen af tilkendelserne skyldes lidelser i bevægeapparatet, mens psykiske lidelser tegner sig for godt 15 pct. 1 Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. især i udkantsområder De årlige intensiteter for førtidspension blandt PensionDanmarks medlemmer varierer fra 0,1-0,25 pct. i den fjerdedel af kommunerne, der tilkender færrest førtidspensioner, til mellem 0,5-0,7 pct. for de kommuner, der tilkender flest førtidspensioner. Især en række af udkantskommunerne har relativt høje tilkendelsesfrekvenser, hvorimod kommunerne i Storkøbenhavn ligger med relativt lave tilkendelsesfrekvenser (fuld liste er gengivet i bilag A) Se også PensionDanmark (2011) Slid sender på førtidspension hvert eneste år : En intensitet på 0,5 pct. betyder, at 0,5 pct. af samtlige medlemmer i løbet af et år vil få tilkendt førtidspension. PensionDanmark A/S Langelinie Allé København Ø pension.dk

2 Forklaring søges PensionDanmark har undersøgt, om der findes objektive forklaringer på de store kommunale forskelle i tilkendelser af førtidspension. Korrektion for køn og alder giver et mere nuanceret billede Det er velkendt, at der er betydelige variationer i risikoen for at få tilkendt førtidspension alt efter køn og alder. 3 En korrektion for disse faktorer kan dog ikke forklare de store forskelle på tilkendelser af førtidspension kommunerne imellem. I figur 1 ses på afvigelserne mellem det observerede antal førtidspensionstilkendelser i de respektive kommuner og det forventede antal baseret på en standardberegning ud fra de kønsog aldersspecifikke intensiteter for førtidspension for hele PensionDanmark. Stor forskel på tilkendelser også blandt de store kommuner Figur 1 viser, at der faktisk er betydelige afvigelser mellem antallet af tilkendelser af førtidspension i perioden 2008 til 1. halvår 2011, og så det antal, der kunne forventes, ud fra de køns- og aldersspecifikke førtidspensionshyppigheder. Kommuner som Vordingborg, Aarhus og Herning har væsentligt flere tilkendelser end forventet, mens fx Frederikssund, Herlev og Gribskov har markant færre end forventet. Ses der alene på de kommuner, hvor PensionDanmark har flest medlemmer, så tegner København (-47 pct.) og Aalborg (-24 pct.) sig for væsentligt færre tilkendelser af førtidspension, end deres køns- og alderssammensætning skulle tilsige. Modsat har Aarhus (+70 pct.) og Esbjerg (+32 pct.) langt flere tilkendelser end forventet, mens Odense ligger som forventet. Syv kommuner med tilsammen 80 ekstra førtidspensioner årligt Såfremt de syv kommuner Aarhus, Herning, Esbjerg, Vordingborg, Ringkøbing-Skjern, Bornholm og Randers havde køns- og aldersspecifikke førtidspensionstilkendelser som gennemsnittet af alle kommuner, ville det hvert år betyde godt 80 færre førtidspensionister blandt PensionDanmarks medlemmer. 3 Da PensionDanmarks medlemmer udgøres af en relativt homogen gruppe i forhold til uddannelsesniveau og arbejdsfunktion også på tværs af kommunerne er der ikke korrigeret særskilt herfor. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

3 Figur 1. Afvigelse fra forventet antal førtidspensionstilkendelser i pct. (korrigeret for køns- og alderssammensætning i kommunen) Lejre Fanø* Struer Stevns Hedensted Favrskov Vejle Syddjurs Nordfyns Varde Albertslund Fredericia Guldborgsund Roskilde Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Svendborg Haderslev Slagelse Hillerød Rudersdal Morsø Halsnæs Gladsaxe Helsingør Ishøj Assens Aalborg Viborg Silkeborg Faxe Norddjurs Fredensborg Gentofte Odder Brønderslev København Køge Dragør* Rebild Skanderborg Tårnby Gribskov Solrød* Allerød* Frederikssund Hørsholm* Samsø* Vallensbæk* Læsø* Herlev Anm.: Baseret på perioden 2008 til 1. halvår I kommuner markeret med * har PensionDanmark i perioden i gennemsnit haft under medlemmer, hvorfor resultaterne herfra bør fortolkes varsomt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af PensionDanmarks medlemsregistre. Ærø* Herning Aarhus Vordingborg Tønder Bornholm Nyborg Ringkøbing-Skjern Thisted Lemvig Sønderborg Billund Esbjerg Ballerup Høje-Taastrup Skive Kolding Ringsted Langeland* Randers Brøndby Holstebro Lolland Frederikshavn Holbæk Hvidovre Næstved Greve Vejen Glostrup Aabenraa Vesthimmerlands Horsens Lyngby-Taarbæk Middelfart Egedal Furesø Kerteminde Rødovre Odense Sorø Ikast-Brande Jammerbugt Mariagerfjord Hjørring Odsherred PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

4 Store forskelle mellem nabokommuner Selv når der korrigeres for køns- og aldersforskelle, kan der mellem nabokommuner observeres markante forskelle, jf. figur 2. Det gør sig blandt andet gældende for Skanderborg og Århus, Køge og Ringsted, Viborg og Herning samt Faxe og Vordingborg. Figur 2. Årlige intensiteter for førtidspension i pct. (korrigeret for køns- og alderssammensætning i kommunen) Kilde: Egne beregninger på baggrund af PensionDanmarks medlemsregistre. Kommunale rammebetingelser har betydning, men kan ikke alene forklare forskellene En række undersøgelser har påpeget, at kommunale rammebetingelser som fx størrelse, beskæftigelsesfrekvenser og indkomster kan bidrage til at forklare forskellen i førtidspensionshyppighederne mellem kommunerne. 4 Med udgangspunkt i Ankestyrelsens opdeling af kommuner på klynger (se bilag B) er kommunernes intensiteter for førtidspension efter korrektion for køns- og alderssammensætningen i kommunen sammenlignet med kommuner, der ligner dem og har sammenlignelige rammebetingelser. Resultaterne af klyngeanalysen er gengivet i bilag C. 4 Se blandt andet Kolodziejczyk et al. (2010) Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob, AKF Working Paper og Ankestyrelsen (2011) Kommunale forskelle i tilkendelse af førtidspension grundet psykiske lidelser. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

5 Markante forskelle i tilkendelsesniveau blandt kommuner med relativt ens rammebetingelser Klyngeanalysen viser, at der er væsentlige forskelle i tilkendelsesniveauerne mellem klyngerne. Det underbygger, at kommunale rammebetingelser har betydning for niveauet af tilkendelser. På den anden side viser resultaterne for de enkelte klynger, at selv blandt kommuner med relativt ens rammebetingelser, er der markante og uforklarlige forskelle i niveauet for førtidspensionstilkendelser. Andre faktorer, der kan påvirke de kommunale forskelle, er blandt andet forskelle i de faktiske beskæftigelsesmuligheder samt forskelle i effektivitet i forvaltningerne i de enkelte kommuner. Disse er ikke eksplicit behandlet her. Stort potentiale for færre på førtidspension De store forskelle i tilkendelser af førtidspension for PensionDanmarks medlemmer tyder således på et væsentligt potentiale for at kunne reducere antallet af førtidspensioner. Såfremt de kommuner, der i perioden 2008 til 1. halvår 2011 lå over gennemsnittet for alle tilkendelser blandt PensionDanmarks medlemmer, kunne bringe deres tilkendelseshyppighed ned på det observerede gennemsnit for perioden, ville det reducere det årlige antal tilkendelser af førtidspension med knap 13 pct. svarende til 160 sparede førtidspensioner hvert år blandt PensionDanmarks medlemmer. Såfremt alle kommuner havde tilkendelser svarende til niveauet for den bedste femtedel, ville det medføre en reduktion i det årlige antal førtidspensioner på 400 personer årligt svarende til godt 31 pct. 5 Tabel 1. Potentiale for reduktion i førtidspensionstilkendelser i PensionDanmark Antal personer per år I pct. af gns. antal årlige førtidspensionstilkendelser Kommuner med tilkendelseshyppigheder over gennemsnit tilkender som gennemsnittet. Alle kommuner tilkender som den bedste femtedel af kommunerne Kilde: Egne beregninger på baggrund af gennemsnitlige køns- og alderskorrigerede førtidspensionsintensiteter i kommunerne for perioden 2008 til 1. halvår Det er i tråd med Kolodziejczyk et al. (2010) Kommunernes tilkendelse af førtidspension og visitering til fleksjob, AKF Working Paper, hvor det vurderes, at antallet af tilkendelser kunne reduceres med ca. 35 pct., hvis alle kommuner var på niveau med den femtedel af kommunerne, der havde færrest tilkendelser. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

6 Betydeligt økonomisk potentiale i færre førtidspensionister Færre personer på førtidspension vil betyde besparelser for såvel det offentlige som virksomhederne, medlemmerne og pensionsselskaberne. Når for mange borgere kommer på førtidspension, belastes de offentlige kasser af udgifter til førtidspension og mistede skatteindtægter. Desuden lider staten og virksomhederne tab som følge af et lavere arbejdsudbud. For medlemmer betyder det lavere livsindkomst og lavere livskvalitet. I PensionDanmark får medlemmer, der tilkendes offentlig førtidspension, en supplerende førtidspension på mellem og kr. om året. Samtidig får de videreført deres aldersopsparing. Denne forsikringsdækning finansierer kollektivet solidarisk. De aktive medlemmer betaler typisk en årlig præmie på kr. Den samlede udgift til en supplerende førtidspension i PensionDanmark er godt kr., der dels dækker den løbende ydelse til medlemmet og dels det bidrag, der løbende sættes ind på medlemmets konto, så opsparingen vedligeholdes. Færre førtidspensioner vil for PensionDanmark betyde lavere udgifter til førtidspensionsdækningen. Spares 400 årlige førtidspensioner, svarer det til 240 mio. kr. om året eller knap 700 kr. pr. medlem. Over et helt arbejdsliv ville det per medlem blive til knap kr. (2012-priser) mere på depotet ved pensionering. Sådan har vi regnet Analysen tager udgangspunkt i de tilkendelser af supplerende førtidspension, der har været i PensionDanmark for perioden fra 2008 til 1. halvår Tilkendelserne er sat i forhold til det gennemsnitlige antal medlemmer med en forsikringsdækning ved førtidspension (supplerende førtidspension) over perioden. Pension- Danmarks tilkendelse af supplerende førtidspension følger af den offentlige tilkendelse af førtidspension. Der er i analysen taget udgangspunkt i medlemmernes bopælskommune ved tilkendelsen af førtidspension. I 10 kommuner (Allerød, Dragør, Fanø, Hørsholm, Langeland, Læsø, Samsø, Solrød, Vallensbæk og Ærø) har PensionDanmark i den observerede periode i gennemsnit haft mindre end medlemmer med forsikringsdækning ved førtidspension. Der knytter sig således større statistisk usikkerhed til disse, hvorfor de er særskilt markeret i figurer og tabeller. Den foretagne standardberegning (jf. figur 1 og 2 samt den efterfølgende klyngeanalyse) er lavet med baggrund i de gennemsnitlige årlige køns- og aldersspecifikke intensiteter for førtidspension for perioden. Som følge af blandt andet fordelingen af intensiteterne samt medlemmernes fordeling på kommunerne ultimo 1. halvår 2011 er der en mindre afvigelse (0,6 pct.) mellem summen af alle førtidspensionstilkendelser og den samlede optælling på baggrund af standardberegningen. Der er ikke specifikt korrigeret herfor. Kontakt Pressechef Michael Carlsen mca@pension.dk PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

7 Bilag A Årlige intensiteter for førtidspension i pct. Ærø* Vordingborg Bornholm Ringkøbing-Skjern Herning Lemvig Nyborg Tønder Langeland* Thisted Sønderborg Frederikshavn Lolland Esbjerg Billund Aarhus Kerteminde Skive Randers Aabenraa Vesthimmerlands Kolding Holbæk Holstebro Ringsted Odsherred Næstved Middelfart Jammerbugt Ikast-Brande Vejen Stevns Mariagerfjord Struer Ballerup Egedal Hvidovre Høje-Taastrup Hjørring Sorø Syddjurs Horsens Greve Furesø Nordfyns Guldborgsund Favrskov Gennemsnit Morsø Brøndby Lejre Hedensted Vejle Glostrup Kalundborg Faaborg-Midtfyn Varde Odense Fredericia Fanø* Rødovre Haderslev Svendborg Halsnæs Lyngby-Taarbæk Assens Slagelse Hillerød Silkeborg Norddjurs Roskilde Faxe Viborg Helsingør Gladsaxe Aalborg Fredensborg Ishøj Rudersdal Frederiksberg Brønderslev Albertslund Gentofte Skanderborg Rebild Odder Gribskov Køge Tårnby Samsø* Dragør* Solrød* Hørsholm* Læsø* Allerød* København Herlev Frederikssund Vallensbæk* 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 Anm.: Gennemsnit for perioden 2008 til 1. halvår I kommuner markeret med * har PensionDanmark i perioden i gennemsnit haft under medlemmer, hvorfor resultaterne herfra bør fortolkes varsomt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af PensionDanmarks medlemsregistre. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

8 Årlige intensiteter for førtidspension i pct. Kilde: Egne beregninger på baggrund af PensionDanmarks medlemsregistre. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

9 Bilag B Gruppering af kommuner Ankestyrelsen har i rapporten Kommunale forskelle i tilkendelse af førtidspension grundet psykiske lidelser (2011) på baggrund af en klyngeanalyse dannet grupper af sammenlignelige kommuner. De variable, der indgår i klyngedannelsen er: Antal indbyggere i kommunen Gennemsnitlig lønindkomst Andel almennyttige boliger Andel beskæftiget inden for offentlig administration, undervisning og sundhed At to kommuner ligger i samme gruppe betyder ikke, at de er ens, men at de samlet set ligner hinanden i forhold til de fire variable, der indgår i analysen. Klyngerne er karakteriseret ved følgende: Klynge 1 (22 kommuner): Mindre kommuner, med middel gennemsnitlig årlig lønindkomst: Ballerup, Billund, Fanø, Faxe, Glostrup, Halsnæs, Hedensted, Herlev, Høje-Taastrup, Ikast-Brande, Kerteminde, Lemvig, Middelfart, Odder, Rebild, Ringsted, Rødovre, Sorø, Stevns, Struer, Syddjurs og Tårnby. Klynge 2 (15 kommuner): Mindre kommuner med gennemsnitlig lønindkomst under middel. Relativt få er beskæftiget inden for offentlig administration, undervisning og sundhed: Albertslund, Bornholm, Brøndby, Brønderslev, Ishøj, Jammerbugt, Lolland, Morsø, Norddjurs, Nordfyns, Nyborg, Odsherred, Tønder, Vesthimmerland og Vordingborg. Klynge 3 (19 kommuner): Mellemstore kommuner med en gennemsnitlig lønindkomst under middel: Aabenraa, Assens, Faaborg-Midtfyn, Fredericia, Frederikshavn, Guldborgssund, Haderslev, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Hvidovre, Kalundborg, Mariagerfjord, Ringkøbing-Skjern, Skive, Svendborg, Thisted, Varde og Vejen. Klynge 4 (11 kommuner): Større kommuner med en middel gennemsnitlig lønindkomst: Esbjerg, Herning, Horsens, Kolding, Næstved, Randers, Silkeborg, Slagelse, Sønderborg, Vejle og Viborg. Klynge 5 (7 kommuner): Mellemstore kommuner med en gennemsnitlig lønindkomst over middel: Favrskov, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Helsingør, Køge og Skanderborg. Klynge 6 (8 kommuner): Mindre kommuner med en gennemsnitlig lønindkomst over middel: Dragør, Egedal, Fredensborg, Greve, Hillerød, Lejre, Solrød og Vallensbæk. Klynge 7 (4 kommuner): Små kommuner med en lav gennemsnitlig lønindkomst. Få af kommunens indbyggere bor i almennyttige boliger og relativt få er beskæftiget inden for offentlig administration, undervisning og sundhed: Langeland, Læsø, Samsø og Ærø. Klynge 8 (3 kommuner): Mindre kommuner med en høj gennemsnitsindkomst. En relativ høj andel er beskæftiget inden for offentlig administration, undervisning og sundhed: Allerød, Furesø og Lyngby-Taarbæk. Klynge 9 (3 kommuner): Mellemstore kommuner med en meget høj gennemsnitlig lønindkomst: Gentofte, Hørsholm og Rudersdal. Klynge 10 (2 kommuner): Større kommuner med en gennemsnitlig årlig lønindkomst, der ligger over middel. En relativ høj andel er beskæftiget inden for offentlig administration, undervisning og sundhed: Frederiksberg og Roskilde. Klynge 11 (2 kommuner): Store kommuner med en relativ høj andel af borgere, der bor i almennyttigt boligbyggeri. Gennemsnitlig lønindkomst der ligger lige under middel: Aalborg og Odense. Klynge 12 (1 kommune): Aarhus. Klynge 13 (1 kommune): København. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

10 Kommuner inddelt i klynger Kilde: Ankestyrelsen (2011) Kommunale forskelle i tilkendelse af førtidspension grundet psykiske lidelser. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

11 Bilag C Supplerende tabeller vedrørende klyngeanalysen Resultaterne for samtlige klynger er gengivet herunder. Af tabellen nedenfor ses det, at der mellem klyngerne er væsentlige forskelle i tilkendelsestilbøjelighederne. På den anden side viser resultaterne inden for en række af de store klynger, at kommuner med sammenlignelige rammebetinger klarer sig markant forskelligt. Årlige intensiteter for førtidspension i de 13 klynger (korrigeret for køns- og alderssammensætning i kommunen) Intensitet for førtidspension korrigeret for køn og alder Gennemsnit (simpelt) Maksimum Minimum Klynge 1 (22 kommuner) 0,345 0,473 0,105 Klynge 2 (15 kommuner) 0,403 0,632 0,207 Klynge 3 (19 kommuner) 0,375 0,507 0,274 Klynge 4 (11 kommuner) 0,393 0,546 0,266 Klynge 5 (7 kommuner) 0,222 0,343 0,112 Klynge 6 (8 kommuner) 0,306 0,402 0,056 Klynge 7 (4 kommuner) 0,374 0,658 0,101 Klynge 8 (3 kommuner) 0,332 0,395 0,114 Klynge 9 (3 kommuner) 0,228 0,287 0,112 Klynge 10 (2 kommuner) 0,314 0,315 0,313 Klynge 11 (2 kommuner) 0,319 0,379 0,268 Klynge 12 (1 kommune) 0, Klynge 13 (1 kommune) 0, Kilde: Egne beregninger på baggrund af PensionDanmarks medlemsregistre og Ankestyrelsens klyngeopdeling. Lavest ligger foruden København (Klynge 13) kommunerne i Klynge 5 (mellemstore kommuner med en gennemsnitlig lønindkomst over middel som fx Frederikssund, Gribskov og Skanderborg) og Klynge 9 (mellemstore kommuner med meget høj gennemsnitlig lønindkomst: Gentofte, Hørsholm * og Rudersdal). Blandt klyngerne med de højeste gennemsnit findes Klynge 2 (mindre kommuner med gennemsnitlig lønindkomst under middel som fx Vordingborg, Tønder og Bornholm) samt Klynge 4 (større kommuner med en middel gennemsnitlig lønindkomst som fx Herning, Sønderborg og Esbjerg) samt Aarhus (Klynge 12). Resultaterne inden for en række af de store klynger viser, at kommuner med sammenlignelige rammebetinger klarer sig markant forskelligt. Således kan det konstateres, at Herlev og Tårnby i Klynge 1 tilkender væsentligt mindre hyppigt end gennemsnittet i klyngen, mens Billund og Lemvig tilkender langt hyppigere. I Klynge 2 er det Brønderslev og Norddjurs, der har de laveste tilkendelseshyppigheder, mens Tønder og Vordingborg tilkender langt oftere end gennemsnittet for klyngen. Blandt kommunerne i Klynge 3 tilkender Assens og Haderslev mindre hyppigt end gennemsnittet for klyngen, mens Thisted og Ringkøbing-Skjern har tilkendelseshyppigheder over gennemsnittet. I Klynge 4 ligger Silkeborg og Viborg i bund med tilkendelseshyppighed, mens Herning og Sønderborg tilkender hyppigere end gennemsnittet. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

12 Kommune Klynge 1 Intensitet for førtidspension korrigeret for køn og alder Afvigelse i pct. i forhold til korrigeret gennemsnit i klyngen Herlev 0,105-69,6 Tårnby 0,171-50,4 Rebild 0,173-50,0 Odder 0,208-39,8 Faxe 0,256-25,9 Halsnæs 0,285-17,5 Syddjurs 0,342-1,0 Gennemsnit (simpelt) 0,345 - Hedensted 0,347 0,5 Stevns 0,349 1,2 Struer 0,351 1,6 Fanø* 0,365 5,6 Ikast-Brande 0,353 2,2 Sorø 0,365 5,6 Rødovre 0,378 9,4 Kerteminde 0,386 11,7 Middelfart 0,387 12,2 Glostrup 0,395 14,3 Ringsted 0,400 15,8 Høje-Taastrup 0,441 27,8 Ballerup 0,455 31,9 Billund 0,467 35,3 Lemvig 0,473 36,9 Klynge 2 Brønderslev 0,207-48,5 Norddjurs 0,250-37,9 Ishøj 0,278-31,1 Morsø 0,286-29,0 Albertslund 0,334-17,1 Nordfyns 0,337-16,2 Odsherred 0,355-11,8 Jammerbugt 0,364-9,5 Vesthimmerlands 0,396-1,5 Gennemsnit (simpelt) 0,403 - Lolland 0,421 4,4 Brøndby 0,424 5,3 Nyborg 0,519 28,9 Bornholm 0,525 30,4 Tønder 0,525 30,4 Vordingborg 0,632 57,0 PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

13 Kommune Klynge 3 Intensitet for førtidspension korrigeret for køn og alder Afvigelse i pct. i forhold til korrigeret gennemsnit i klyngen Assens 0,274-26,9 Haderslev 0,303-19,3 Svendborg 0,304-19,0 Kalundborg 0,305-18,7 Faaborg-Midtfyn 0,309-17,7 Guldborgsund 0,320-14,7 Fredericia 0,334-11,0 Varde 0,334-10,9 Hjørring 0,359-4,2 Mariagerfjord 0,361-3,6 Gennemsnit (simpelt) 0,375 - Aabenraa 0,399 6,5 Vejen 0,401 6,9 Hvidovre 0,409 9,2 Holbæk 0,418 11,6 Frederikshavn 0,418 11,6 Holstebro 0,421 12,3 Skive 0,453 20,8 Thisted 0,480 28,1 Ringkøbing-Skjern 0,507 35,2 Klynge 4 Silkeborg 0,266-32,4 Viborg 0,267-32,2 Slagelse 0,299-23,9 Vejle 0,342-13,0 Gennemsnit (simpelt) 0,393 - Horsens 0,396 0,7 Næstved 0,405 3,0 Randers 0,428 8,7 Kolding 0,444 12,8 Esbjerg 0,468 19,0 Sønderborg 0,474 20,4 Herning 0,546 38,7 Klynge 5 Frederikssund 0,112-49,4 Gribskov 0,162-27,2 Skanderborg 0,173-22,4 Køge 0,186-16,4 Gennemsnit (simpelt) 0,222 - Helsingør 0,279 25,5 Gladsaxe 0,281 26,3 Favrskov 0,343 54,4 PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar

14 Kommune Klynge 6 Intensitet for førtidspension korrigeret for køn og alder Afvigelse i pct. i forhold til korrigeret gennemsnit i klyngen Vallensbæk* 0,056-81,8 Solrød* 0,154-49,9 Dragør* 0,177-42,2 Fredensborg 0,247-19,5 Hillerød 0,299-2,6 Gennemsnit (simpelt) 0,306 - Lejre 0,353 15,3 Egedal 0,393 28,3 Greve 0,402 31,1 Klynge 7 Læsø* 0,101-72,9 Samsø* 0,105-71,8 Gennemsnit (simpelt) 0,374 - Langeland* 0,440 17,8 Ærø* 0,658 76,0 Klynge 8 Allerød* 0,114-65,6 Gennemsnit (simpelt) 0,332 - Furesø 0,393 18,2 Lyngby-Taarbæk 0,395 19,0 Klynge 9 Hørsholm* 0,112-50,9 Gentofte 0,215-5,8 Gennemsnit (simpelt) 0,228 - Rudersdal 0,287 25,8 Klynge 10 Frederiksberg 0,313-0,3 Gennemsnit (simpelt) 0,314 - Roskilde 0,315 0,2 Klynge 11 Aalborg 0,268-15,7 Gennemsnit (simpelt) 0,319 0,0 Odense 0,379 18,9 Klynge 12 Aarhus 0,603 - Klynge 13 København 0,190 - Kilde: Egne beregninger på baggrund af PensionDanmarks medlemsregistre og Ankestyrelsens klyngeopdeling. PensionDanmark Analysen Nr. 4 Februar