Miljøgodkendelse. Udvidelse af malkekvægsbedrift Roerslevvej 44, 5450 Otterup

Transkript

1 Miljøgodkendelse Udvidelse af malkekvægsbedrift Roerslevvej 44, 5450 Otterup Miljømyndighed Nordfyns Kommune Godkendt den 18. maj 2015 Dokument nr Sags nr

2 Indholdsfortegnelse Miljøgodkendelse... 5 Baggrund... 5 Afgørelse... 5 Vilkår for godkendelsen... 6 Øvrige bestemmelser Partshøring Retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelse Udnyttelsesfrist Bortfald Klagevejledning Offentliggørelse Miljøteknisk redegørelse Indledning Placering af anlægget Afstande til naboer Øvrige Afstande Landskab og planforhold Påvirkning af landskabet Bygge- og beskyttelseslinjer Områder af særlige landskabelig, geologiske interesse m.v Natur Planforhold Indretning Produktion og drift Dyrehold Staldsystem og -indretning Ventilation Foder og fodersystem Rengøring Olietanke Vandforbrug Energiforbrug Redegørelse for mulige uheld Bedste tilgængelige teknik - BAT Staldindretning Foder Vandbesparende foranstaltninger Energibesparende foranstaltninger Opbevaring/behandling af hudsyrgødning Alternative muligheder og 0-alternativet Management Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Støj Ammoniakfordampning Lugt Lys Miljøgodkendelse

3 Støv Spildevand og overfladevand Sprøjteudstyr Transport Skadedyr (Rotter, mus og fluer) Affald Døde dyr Kemi, olie og medicin Egenkontrol Foranstaltninger ved ophør af produktionen Gødningsproduktion og håndtering Produktion af husdyrgødning Opbevaring af husdyrgødning Kommunens samlede vurdering af anlægget Placering Landskab og planforhold Påvirkning af landskabet Bedste Anvendelige Teknik - BAT Vand og energi Management Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Støj Ammoniakfordampning Lys og støv Transport Lugt Foranstaltninger ved ophør af produktionen Gødningsproduktion og håndtering Husdyrbrugets udbringningsarealer Harmoniareal Sædskifte Gødning Handelsgødning Anden organisk gødning Husdyrgødning Afgasse biomasse Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer Vandoplande Nitrat og grundvand Nitrat og overfladevand Fosfor og udvaskning af fosfor Afgasset biomasse Bedste Anvendelige Teknik - BAT Kommunens samlede vurdering af arealerne Lugtgener ved udbringning Natura Kvælstof og Natura Fosfor og Natura Miljøgodkendelse

4 Naturområder Bilag IV-arter Fugle Opsummering Kommunens vurdering af det samlede projekt Litteratur Miljøgodkendelse

5 Ansøger Jens Bo, Roerslevvej 44, 5450 Otterup Bedriftens adresse Roerslevvej 44, 5450 Otterup Husdyrbrugets navn Halkær Matrikelnummer 13a Roerslev By, nr. Nærå Virksomhedens art Husdyrbrug med kvægproduktion Godkendt efter Husdyrgodkendelseslovens 12 Ejer Jens Bo CVR-nummer CHR-nummer P-nummer Kontaktperson Jens Jørgen Bo, Roerslevvej Christensen 44, 5450 Otterup Tilført husdyrgødning Ingen Modtager af husdyrgødning Konsulent Der afsættes husdyrgødning til biogasanlæg Ejler Petersen, Centrovice Tilsynsmyndighed Nordfyns Kommune 4 Miljøgodkendelse

6 Miljøgodkendelse Baggrund Jens Bo driver landbrugsejendommen Roerslevvej 44, 5450 Otterup traditionelt med en produktion med malkekvæg på 130 årskøer af stor race, 86 årskøer jersey, 9 og 7 kalve (0-6 mrd.) af henholdsvis stor race og jersey samt 9 og 7 kvier af henholdsvis stor race og jersey, i alt 284 dyreenheder. Jens Bo har den11. november 2014 via Centrovice søgt om udvidelse af husdyrproduktionen til 150 årskøer af stor race, 200 årskøer Jersey, 85 kalve af stor race (0-6 mrd.), 100 kvier af stor race og 40 kvier Jersey. Det er i alt 516 dyreenheder. I forbindelse med udvidelsen skal den eksisterende dybstrøelsesstald udvides med 910 m 2 og den eksisterende ko-stald udvides med ca. 120 m 2. Eksisterende gyllebeholder på 680 m 3 bliver fjernet. Der bygge en fortank ved siden af gyllebeholderen til afhentning af gylle til biogasanlæg. Til husdyrproduktionen er der ca. 88,4 ha ejet og forpagtet areal. Der modtages ikke husdyrgødning fra andre bedrifter. Det er planen, at gyllen skal leveres til biogasanlæg og den afgassede husdyrgødning skal bringes ud på arealerne. Udvidelser af husdyrproduktioner over 250 DE for kvæg er omfattet af 12, stk. 1 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 4. december 2009 med senere ændringer (Husdyrgodkendelsesloven). Beregninger af husdyrbrugets størrelse i antal dyreenheder er foretaget i henhold til bilag 1, afsnit H i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 853 af 30. juni Afgørelse Nordfyns Kommune godkender hermed husdyrproduktionen af 150 årskøer af stor race, 200 årskøer Jersey, 85 kalve af stor race (0-6 mrd.), 100 kvier af stor race og 40 kvier jersey på Roerslevvej 44, 5450 Otterup. Det er i alt 516 dyreenheder. Nordfyns Kommune godkender samtidig ca. 88,4 ha til udbringning af husdyrgødning fra bedriften alternativt udbringning af afgasset husdyrgødning. Miljøgodkendelsen bygger på ansøgningen Husdyrgodkendelse.dk. Ansøgningsskema, nummer 70800, version 2 inklusive bilag og en række supplerende oplysninger der er fremkommet i forbindelse med sagsbehandlingen. Miljøgodkendelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift, indretning og kontrol, der har til hensigt at beskytte naboer og det omgivende miljø. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger, der er givet i forbindelse med ansøgningen samt gældende vejledninger og 5 Miljøgodkendelse

7 oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med sagsbehandlingen. Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt af Nordfyns Kommune. Miljøgodkendelsen indeholder nærværende afgørelse med vilkår, en miljøteknisk redegørelse med beskrivelse af dens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer samt kommunens bemærkninger og vurdering af udvidelsen. Nordfyns Kommune finder, at husdyrproduktionen på Roerslevvej 44, 5450 Otterup kan drives på en miljømæssig forsvarlig måde. Der gøres opmærksom på, at etablering af nye anlæg ikke må igangsættes før der er givet byggetilladelse og eventuelle andre nødvendige tilladelser fra Nordfyns Kommune. Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand, skal Alarm 112 straks alarmeres. Det gælder blandt andet ved spild af gylle, ajle, ensilagesaft, møddingsvand, olie, benzin og kemikalier. Opdages der forurening, der ikke er opstået akut, skal kommunens afdeling for Teknik & Miljø kontaktes telefonisk i åbningstiden på Ved tvivlstilfælde kontaktes Alarm 112. Vilkår for godkendelsen Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår: 1. Generelt Landbrugsejendommen skal drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne miljøgodkendelse. Produktionsforhold 2. Produktionens omfang Godkendelsen omfatter en husdyrproduktion på 150 årskøer af stor race, 200 årskøer Jersey, 85 kalve af stor race (0-6 mrd.), 100 kvier af stor race og 40 kvier jersey. Det er i alt 516 dyreenheder. Der er anvendt standard mælkeydelser på kg mælk/ko for stor race og kg mælk/ko for Jersey. Beregninger af husdyrbrugets størrelse i antal dyreenheder er foretaget i henhold til bilag 1, afsnit H i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 853 af 30. juni Produktionen må på intet tidspunkt overstige de begrænsninger, der følger af anden lovgivning. 3. Produktionens omfang fleksibilitet Det tillades at fordelingen mellem årskøer, opdræt og småkalve varierer ± 15 % indenfor de maksimale DE. 6 Miljøgodkendelse

8 Byggeri 4. Byggematerialer Tilbygning til eksisterende dybstrøelsesstald og til eksisterende kostald skal være i samme materialer og farver som eksisterende bygninger. 5. Dybstrøelsesstald Porte i den nye dybstrøelsesstald skal placeres i siderne mod øst og vest, så der ikke bliver transport ud og ind af gavlen mod nord. Staldsystem 6. Nye staldafsnit Den nye del af dybstrøelsesstalden vil blive ca. 910 m 2, 35 m x 26 m. Den nye tilbygning på eksisterende kostald vil blive ca. 120 m 2, 20 m x 6 m. Tilbygningen vil blive med dybstrøelse. 7. Skraber - Der skal hver dag foretages skrabninger hver anden time i kostalden. - Skraberen skal være forsynet med timer. - Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på virksomheden. - Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises hvis tilsynsmyndigheden beder om det. 8. Staldsystem - ammoniakfordampning Husdyrbrugets samlede anlæg må maksimalt have en ammoniakemission på ca kg N/år, som beregnet i husdyrgodkendelse.dk Drift 9. Fluer Der skal gennemføres effektiv fluebekæmpelse i staldene, som minimum i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. 10. Opbevaring af foder Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). 11. Begrænsning af lugtgener 7 Miljøgodkendelse

9 Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt. 12. Dybstrøelse i stalden I dybstrøelsesstaldene skal der strøs halm eller andet tørstof i mængder der sikrer, at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. 13. Uheld og driftsforstyrrelser Virksomheden skal indrettes og drives så spild og andet ukontrolleret udslip af gylle og andre forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. 14. Vask Al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogn skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til gyllebeholder. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning af husdyrgødning/spildevand. 15. Støj Den eksterne støjbelastning fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel, herunder fra stalden og gyllebeholderen, må i intet punkt - målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige nedenstående værdier. Mandag-fredag kl (8 timer) Lørdag kl (7 timer) Alle dage kl (1 time) Lørdag kl (4 timer) Søn- & helligdage kl (8 timer) Alle dage kl (½ time) Alle dage kl Maks.-værdi 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a). Tallene i parenteserne angiver midlingstiden indenfor den pågældende periode. Om natten må der ikke forekomme højere spidsværdier end 55 db(a). Støjgrænserne omfatter al støj fra virksomheden, dvs. også støj fra andet end faste, tekniske installationer. Grænserne gælder dog kun støj på ejendommens bygningsparcel, dvs. at støj fra f.eks. markdriften ikke er omfattet. Husdyrgødning 16. Påfyldningsplads for gylle Ved påfyldning af gylle skal der anvendes faste pumpesteder, som er indrettet med fast bund og afløb til gyllesystemet, således at alt spild ved påfyldning af gyllevogne opsamles. Afløbet skal være dimensioneret således, at også større spild kan opsamles. Etablering af påfyldningspladser skal kun ske ved ejede opbevaringsanlæg, der indgår i miljøgodkendelsen. 8 Miljøgodkendelse

10 Et andet system der yder tilsvarende sikkerhed mod spild af gylle kan anvendes, hvis ejeren dokumenterer, at systemet ikke kan give anledning til spild af gylle udenfor gyllebeholderen. 17. Direkte udbringning af dybstrøelsen Minimum 95 % af dybstrøelsen fra husdyrproduktionen skal udbringes direkte fra stalden på udbringningsarealerne eller køres direkte til biogasanlæg. Arealanvendelse 18. Maksimal udbringning af husdyrgødning Der må højst udbringes husdyrgødning fra 150 DE kvæggylle på bedriften. Det svare til 1,7 DE/Ha ved standard mælkeydelser på kg mælk/ko for stor race og kg mælk/ko for Jersey. 19. Maksimal udbringning af afgasse biomasse Som alternativ til udbringning af kvæggylle kan der udbringes 150 DE afgasset biomasse svarende til kg N. 20. Affaldsprodukter til jordbrugsformål Der må ikke udbringes spildevandsslam, halmaske eller andre affaldsprodukter på udbringningsarealerne. 21. Udvaskning af kvælstof til overfladevand Udvaskningen af nitrat til overfladevand må ikke overstige 48,1 kg N/ha/år. Dette skal sikres gennem udlæg af 2,0 % ekstra efterafgrøder udover Natur- Erhvervstyrelsens generelle krav eller gennem en reduktion af kvælstofnormen på 1,6 %. Ekstra efterafgrøder kan ikke erstattes af vintergrønne marker. Kombinationer af disse to tiltag kan også anvendes så længe, at det kan dokumenteres via beregninger i Husdyrgodkendelse.dk, at udvaskningen ikke overstiger 48,1 kg N/ha. Udlæg af ekstra efterafgrøder ud over NaturErhvervstyrelsens gældende krav kan erstattes af alternativerne: - Udlægning af mellemafgrøder. - Etablering af flerårige energiafgrøder. efter reglerne i BEK nr. 903 af 29/07/2014. Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække. Udlæg af ekstra efterafgrøder ud over NaturErhvervstyrelsens gældende krav kan ikke erstattes af alternativerne: - Udlægning af efterafgrøder hos en anden virksomhed. - Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning 9 Miljøgodkendelse

11 eller forarbejdet husdyrgødning. jf. ovennævnte bekendtgørelse. Der skal ved forlangende foreligge dokumentation for ovenstående for de seneste fem år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber, ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen, mælkeafregninger, beregninger i Farm-N. 22. Udvaskning af kvælstof til grundvandet Der må ikke ske forøget udvaskning af nitrat fra rodzonen til grundvandet. Dette sikres gennem 2,0 % ekstra efterafgrøder udover NaturErhvervstyrelsens generelle krav eller gennem en reduktion af kvælstofnormen på 1,6 %. jf. vilkår 21. Der skal ved forlangende foreligge dokumentation herfor for de seneste fem år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. 23. Mark 9-0 Der stilles vilkår om, at mark nr. 9-0 maksimalt må have et fosforoverskud på 2,0 kg/ha fra husdyrgødning/afgasset biomasse. 24. Mark 17-1 Der sættes vilkår om, at mark 17-1 kan modtage gødning i sammen omfang som tidligere indtil anden lovgivning træder i kraft. 25. Afsætning af produceret husdyrgødning Der skal foreligge skriftlig aftale om overførsel af husdyrgødning til biogasanlæg eller trediemand for minimum 366 DE. Gyldig kontrakt skal til enhver tid kunne fremvises. 26. Arealer med aftale om overførsel af afgasset biomasse Returneret husdyrgødning fra biogasanlæg må ikke udbringes på aftalearealer, hvor der er en risiko for en væsentlig påvirkning af miljøet, før de er miljøgodkendt efter 16 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. 27. Arealer med aftale om overførsel af husdyrgødning Ved levering af husdyrgødning til trediemand skal der, hvor der er en risiko for en væsentlig påvirkning af miljøet, forligger en godkendelse efter 16 i Lov om miljøgodkendelse. Kontrolvilkår og egenkontrol 28. Produktionsomfang 10 Miljøgodkendelse

12 Til dokumentation for, at produktionen ligger indenfor godkendelsens rammer, skal der, hvis tilsynsmyndigheden kræver det, indsendes kopier af de relevante dele af afsluttede årsdriftsregnskaber og/eller markplaner og gødningsregnskaber. Kopierne skal indsendes senest 4 uger efter, at kravet er meddelt virksomheden. 29. Støjmåling Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen. 30. Lugtprøver Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr. lugt fra virksomheden er velbegrundede, skal virksomheden for egen regning lade foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder og / eller behandling af afkastluften, således at lugten udenfor staldene formindskes. 31. Beredskabsplan Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Andre vilkår 32. Ændringer i ejerforhold Ændringer i ejerforhold (eller hvem der er ansvarlig for driften) skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 8 dage efter ændringen. 33. Ophør af drift Ved ophør af driften, skal kommunen orienteres senest 4 uger efter ophør og virksomheden skal foretage oprydning i et sådan omfang, at forureningsfare udgås. Øvrige bestemmelser Der gøres i øvrigt opmærksom på at: 11 Miljøgodkendelse

13 Ændringer Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der kan indebære forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Affald Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Erhvervsaffald skal bortskaffes i overensstemmelse med Nordfyns Kommunes affaldsregulativ. Farligt affald, herunder spraydåser, olie- og kemikalieaffald skal opbevares i tromler eller anden egnet beholder, der er placeret indendørs, på tæt underlag, uden mulighed for tilledning til afløb ved uheld eller spild, og skal bortskaffes i henhold til Nordfyns Kommunes affaldsregulativ. Klinisk risikoaffald som kanyler, hætteglas etc. skal opbevares i en engangsplastspand, og skal bortskaffes igennem en indsamlingsordning for klinisk risikoaffald. Harmoniregler Virksomheden skal til enhver tid råde over egnede udbringningsarealer således, at gældende harmoniregler er overholdt. Forpagtningsaftaler eller andre aftaler om afsætning af gødning skal være skriftlige, og skal til enhver tid kunne dokumentere, at der disponeres over det fornødne areal til udbringning. Nye harmoniarealer Såfremt der tilkøbes jord eller indgås nye forpagtnings- eller husdyrgødningsaftaler, skal Nordfyns Kommune inden arealerne tages i anvendelse, vurdere om driften af de nye arealer påvirker miljøet væsentligt. Døde dyr Døde dyr skal opbevares i henhold til i bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr (eller senere lovgivning). Indtil afhentning, skal selvdøde og aflivede dyr opbevares på en afhentningsplads i tilknytning til den pågældende besætning som udgangspunkt. Afhentningspladsen skal sikres mod ådselædende dyr. Afhentningsstedet skal ligge i en passende afstand fra produktionsbygninger og offentlig vej samt ved fast tilkørselsvej der er tilgængelig for opsamlingsmateriellet. I tilfælde hvor dyrene er overdækket, skal dette ske med en fast overdækning. Overfladeafløb Ved oplagring, anvendelse og transport af foder, dyr, gødning og olie, må der ikke ske forurening af vandløb via dræn og ved overfladeafstrømning. Olie og kemikalier Ved etablering af olietanke på ejendommen, skal det anmeldes til Nordfyns Kommune senest 14 dage inden etablering. Sløjfning af olietanke skal ligeledes meddeles kommunen. Olieprodukter og kemikalier skal opbevares på en sådan måde, at der ikke opstår fare for forurening. Kemikalier, der er klassificeret som giftige eller meget giftige, skal opbevares i aflåst giftrum. Alle bekæmpelsesmidler skal opbevares utilgængeligt for børn og må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler samt foderstoffer. Stalde og opbevaringsanlæg 12 Miljøgodkendelse

14 Indretning og drift af stalde og opbevaringsanlæg for husdyrgødning samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Det skal særligt understreges, at der altid skal opretholdes et tæt flydelag på gylleoverfladen i gyllebeholderne. Der skal i den forbindelse føres logbog. Efter udkørsel af gylle eller ved evt. brud af flydelaget, skal det genetableres inden én uge. Miljøstyrelsens regler for genetablering af flydelag, skal til enhver tid overholdes. Etablering af markstakke Markstakke skal være lufttæt overdækket af kompostdug eller lignende, skader på overdækningen skal repareres løbende og placeringen skal overholde gældende afstandskrav. En markstak skal placeres et nyt sted hvert år over en 5-årig periode, hvorfor der skal være mindst 5 år imellem placering på samme sted. Udbringning af gylle Udbringning af gylle skal ske i overensstemmelse med god landmandspraksis, således at lugtgener og ammoniakfordampning søges begrænset. Gyllen skal udbringes med slæbeslanger eller nedfælder. Udbringning af flydende husdyrgødning må ikke give anledning til unødige gener ved nabobeboelser. Miljøuheld Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand, skal Alarm 112 straks alarmeres. Det gælder blandt andet ved spild af gylle, ajle, ensilagesaft, møddingsvand, olie, benzin og kemikalier. Opdages der forurening, der ikke er opstået akut, skal kommunens afdeling for Teknik & Miljø kontaktes telefonisk i åbningstiden på Ved tvivlstilfælde kontaktes 112. Bestemmelserne er lovbestemte og gældende for alle erhvervsmæssige husdyrproduktioner. Der gøres opmærksom på at listen ikke er udtømmende. Partshøring Ansøgningen er forannonceret den 3. marts i Lokal Journalen og på kommunens hjemmeside. Kommunen har ikke modtaget nogen bemærkninger i forbindelse med forannonceringen. Udkastet til miljøgodkendelsen er sendt i partshøring den 28. marts Kommunen vurderer, at jordejere af forpagtede arealer er parter i sagen. Der er 3 bortforpagtere i denne sag. Endvidere er vandværker parter i sagen, hvis der i vandværkets indvindingsopland er udbringning af husdyrgødning på nitratfølsomme indvindingsområder eller indsatsområder mht. nitrat. I den aktuelle sag er Roerslev Vandværk og Nordfyns Vandværk derfor parter i sagen. Der ud over vurderes naboer inden lugtkonsekvensområdet som parter i sagen. Konsekvensområdet er i denne sag 382 m. Området er beregnet i ansøgningssystemet. Der er 5 naboer inden for konsekvensområdet. Modtager kommunen bemærkninger i forbindelse med partshøringen vil de komme til at fremgå her sammen med kommunens vurdering af høringssvarene. 13 Miljøgodkendelse

15 Retsbeskyttelse Ifølge 40 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter 39 før der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse. Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 39, hvis 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Revurdering af miljøgodkendelse Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 40 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Revurdering af miljøgodkendelsen er således planlagt til Udnyttelsesfrist Godkendelsen skal være påbegyndt udnyttet senest 4 år efter godkendelsesdatoen og fuldt udnyttet senest 5 år efter godkendelsesdatoen, da der planlægges for tillæg af egne dyr. Godkendelsen anses for påbegyndt udnyttet når nybyggeri er påbegyndt og/eller dyreholdet er ændret i forhold til nudrift. Godkendelsen anses for fuldt udnyttet, når de bygningsmæssige ændringer er gennemført og produktionen svarer til godkendelsen. Bortfald Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Klagevejledning Afgørelsen er truffet i medfør af kapitel 3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 4. december 2009 med senere ændringer. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til 76 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 14 Miljøgodkendelse

16 De klageberettigede er: ansøger, miljøministeren og enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Endvidere er en række foreninger og organisationer klageberettigede. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget hos Natur- og Miljøklagenævnet senest den 15. juni En evt. klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, hvorfor godkendelsen på eget ansvar kan udnyttes før klagefristen er udløbet i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 81, stk. 1. Hvis afgørelsen påklages får ansøger besked. Offentliggørelse Miljøgodkendelsen offentliggøres ved annoncering på Nordfyn Kommunes hjemmeside den 18. maj Følgende har fået meddelelse om udarbejdelse af godkendelsen: Jens Bo, Roerslevvej 44, 5450 Otterup Ejler Petersen, Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. E-post: [email protected] Bortforpagtere: Jens C Ringsing Iversen, Bederslev 5, 5450 Otterup Ewald Fredberg Bjørnskov, P Hansens Gyden 43, 5450 Otterup Naboer: Johannes Wiberg-Nielsen, Grete Nielsen, Roerslevvej 53, 5450 Otterup RINGEGÅRD A/S, Roerslevvej 59, 5450 Otterup Irene Christensen, Roerslevvej 50, 5450 Otterup Henrik Lillesø, Lenne Lundblad, Roerslevvej 47, 5450 Otterup 15 Miljøgodkendelse

17 Carina Bang Møllegård, Jonas Wadgaard Andersen, Bredstrupvej 49, 5450 Otterup Hanne og Mogens Andersen, Roerslevvej 65, 5450 Otterup Jakob Kohrtz Andersen, Roerslevvej 56, 5450 Otterup Uffe og Pia Terese Steffensen, Bredstrupvej 37, 5450 Otterup Arne og In Ae Amstrup, Bredstrupvej 43, 5450 Otterup Vandværker: Roerslev Vandværk, Dalene 11, 5450 Otterup. Nordfyns Vandværk, Agernæsvej 48, 5450 Otterup. Organisationer: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. E-post: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø; e-post: Danmarks Naturfredningsforening Nordfyn, v. Leo Jensen. E-post: Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV. E-post Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle. E-post: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. E- post: DOF-Fyn v. Jens Bækkelund, Stavangerparken 9, 5400 Bogense; e-post: & Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N. E-post: Naturstyrelsen Odense, C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ. E- post: Denne afgørelse kan indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter den dato, hvor afgørelsen bliver offentliggjort, jf. husdyrgodkendelseslovens 90. Miljøgodkendelsen er givet i henhold til 12 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 4. december 2009 med senere ændringer og litteraturliste bagerst i den miljøtekniske redegørelse. 16 Miljøgodkendelse

18 Venlig hilsen Janne Hansen Miljøgodkendelse

19 Miljøteknisk redegørelse Indledning Den Miljøteknisk redegørelse danner grundlag for meddelelse af miljøgodkendelsen til ejendommen Roerslevvej 44, 5450 Otterup. Redegørelsen skal belyse, om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen om etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbruget, opfylder kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Derudover skal redegørelsen belyse, hvilke konsekvenser de forskellige typer af påvirkninger, som den ansøgte etablering vil kunne forventes at have på omgivelserne. Redegørelsen danner grundlag for de vilkår, som er meddelt i tilknytning til godkendelsen. Placering af anlægget Afstande til naboer Roerslevvej 44 ligger vest for landsbyen Roerslev i et landbrugsområde. Ejendommens placering i forhold til naboer fremgår af nedenstående figur og tabel. Tabel 1. Afstanden fra staldanlæg til nærmeste naboer. Roerslevvej 47 enkeltbolig uden landbrugpligt Ca. 85 m Roerslevvej 50 enkeltbolig uden landbrugpligt Ca. 86 m Roerslevvej 53 nærmeste enkeltbolig med landbrugpligt Roerslevvej 36 nærmeste samlet bebyggelse Ca. 76 m Ca. 409 m Roerslevvej 38 nærmeste eksisterende boligområde udlagt til blandet bolig og erhverv Ca. 380 m 18 Miljøgodkendelse

20 Figur 1. Oversigt over ejendommens placering i forhold til nærmeste enkeltbolig, samlet bebyggelse og eksisterende boligområde udlagt til blandet bolig og erhverv. Virksomheden er placeret i landzone i et landbrugsområde med god afstand til samlet bebyggelse og eksisterende boligområde. Nærmeste naboejendom uden landbrugspligt, der ikke er ejet af ansøger, er Roerslevvej 47, som ligger ca. placeret ca. 85 meter fra den eksisterende kostald. Etablering af anlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder, der medfører forøget forurening, er ikke tilladt i en afstand mindre end 50 meter fra en nabobeboelse. Afstanden måles fra nærmeste punkt på de dele af staldbygningerne, hvor der foretages en udvidelse eller ændring, til nærmeste punkt på beboelsesbygningen. Dette krav er dermed overholdt. Nærmeste samlede bebyggelse udløses af ejendommen Roerslevvej 36, 5450 og dermed er Roerslev nærmeste samlede bebyggelse. Der er ca. 409 meter til nærmeste samlede bebyggelse. Nærmeste byzone eller sommerhusområde eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt bla. blandet bolig og erhvervsformål er ved ejendommen Roerslevvej 38, 5450 Otterup. Der er ca. 380 m til ejendommen. Staldanlæg indenfor 300 meter af samlet bebyggelse, byzone, sommerhusområde eller lokalplanlagt boligområde miljøvurderes nøjere af kommunalbestyrelsen inden godkendelse, jf. Husdyrgodkendelseslovens 20. Den planlagte udvidelse af malkekvægsbedriften er dermed ikke omfattet af denne bestemmelse. Øvrige Afstande Alle afstandskrav til vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til 8 i Husdyrgodkendelsesloven er overholdt. 8 i Husdyrgodkendelsesloven angiver afstandskrav til etablering af nye stald, gødningsanlæg mv., hvorfor de anførte afstandskrav ikke er gældende for de eksisterende staldanlæg mv. på ejendommen. 19 Miljøgodkendelse

21 I tabel 2 er angivet afstandene fra det nye staldanlæg til områderne angivet i 8 i Husdyrgodkendelsesloven. Tabel 2. Øvrige afstande fra det nye staldanlæg. Tallene i parentes er gældende lovkrav. Ikke-almene vandforsyningsanlæg Ca. 400 meter (25 m) Almene vandforsyningsanlæg Ca. 780 meter (50 m) Vandløb (herunder dræn) og søer Ca. 550 m (15 m) Offentlig vej og privat fællesvej Ca. 18 m (15 m) Levnedsvirksomhed > 25 m (25 m) Beboelse på samme ejendom Ca. 20 m (15 m) Naboskel Ca. 70 m (30 m) Landskab og planforhold Der er ansøgt om, at udvide eksisterende dybstrøelsesstald med 910 m 2 og eksisterende kostald med 120 m 2. Med et ansøgte projekt vil en eksisterende gyllebeholder på 680 m 3 blive fjernet. Materialer, farver, taghældning mv. vil blive tilsvarende de eksisterende stalde af hensyn til helhedsindtrykket. Påvirkning af landskabet Figur 2 viser placeringen af de eksisterende stalde og den ansøgte udvidelse. Figur 2. Oversigt over den ansøgte udvidelse. Numre referer til nedenstående tabel. 20 Miljøgodkendelse

22 Tabel 3. Angivelse af hvad de forskellige bygninger anvendes til. Numre referer til figur 2. Bygning Anvendelse 1 Eksisterende kostald 2 Eksisterende dybstrøelsesstald 3 Eksisterende kalvehytter 4 Eksisterende kalvebokse 5 Forlænget dybstrøelsesstald 6 Tilbygning kælvekvier 7 Gylletank, m 3 8 Mødding 9 Diverse opbevaring 10 Fortank Fortank Malkestald 13 Malketank Bygge- og beskyttelseslinjer Husdyrbrugets anlæg ligger uden for fredninger, strand-, klit,- sø, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer. Der er ingen kirkebyggebyggelinjer i nærheden af anlægget. Der er ingen beskyttede jord- og stendiger, som bliver berørt af det ansøgte. Anlægget ligger uden for skovrejsningslinjer. Områder af særlige landskabelig, geologiske interesse m.v. Virksomheden ligger uden for biologiske interesseområder og i kommuneplanen udpeget områder af særlig kulturhistorisk interesse, kystkulturmiljø, bevaringsværdige landsbyer, landsbyejerlav og hovedgårdejerlav. Virksomheden ligger uden for områder der er udpeget som, større sammenhængende landskabsområde, særlig landskabelig/geologisk beskyttelsesområde eller særlig biologisk interesseområde. Den ligger ligeledes uden for potentielle vådområder. Anlægget ligger inden for et område, der er udpeget som større uforstyrrede landskaber og inden for kystnærhedszonen. Natur Virksomheden ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder, naturområder beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 og fredninger efter Naturbeskyttelseslovens kapitel 6. Planforhold Virksomheden ligger uden for områder, der indgår i vedtaget eller forslag til kommuneplanrammer, kommuneplantillæg og/eller lokalplaner. 21 Miljøgodkendelse

23 Indretning Ejendommens samlede bebyggede areal er på ca m 2, heraf erhvervsareal på ca m², hvoraf ca m 2 er eksisterende ko-stald og dybstrøelses stald. De resterende bygninger anvendes til malkestald, foderopbevaring, lade, maskinhus og lignende. I forbindelse med det ansøgte udvides dybstrøelsesstalden med 910 m 2 (35x26 m)og Kostalden med 120 m 2 (6x20 m). Med et ansøgte projekt vil en eksisterende gyllebeholder på 680 m 3 blive fjernet. Der bygges en ny fortank til afhentning af gylle til biogasanlægget. Materialer, farver, taghældning mv. vil blive tilsvarende den eksisterende stald af hensyn til helhedsindtrykket. Nedenstående tabel fra ansøgningen viser, hvilken staldafsnit hvor der sker ændringer, staldsystem og antal dyre Tabel 4. Oversigt over ansøgte ændringer, staldsystem og antal dyre. Tabel fra ansøgningen. Numre på staldafsnit refererer til figur 2. Stald Nyt eller renovering Ændret dyrehold Staldsystem Dyr 1. Nej Ja Sengestald med præfabrikeret drænet gulv 200 årskøer, jersey 20 kvier, jersey 2. Nej Ja Dybstrøelse 80 årskøer, st. race 80 kvier, st. race 3. Nej Ja Dybstrøelse 45 kalve, st. race 4. Ja Ja Dybstrøelse 40 kalve, st. race 20 kvier, st. race 5. Ja Ja Dybstrøelse 70 årskøer, st. race 6. Ja Ja Dybstrøelse 20 kvier, st. race Den resterende bygningsmasse anvendes fortsat til foderopbevaring, lade, maskinhus og lignende. Produktion og drift Dyrehold Der er søgt om udvidelse af husdyrproduktionen til 150 årskøer af stor race, 200 årskøer Jersey, 85 kalve af stor race (0-6 mrd.), 100 kvier af stor race og 40 kvier jersey. Det er i alt 516 dyreenheder. Fordeling af dyreholdet på ejendommen ses i nedenstående tabel. 22 Miljøgodkendelse

24 Tabel 5. Dyrehold og dyreenheder i ansøgt drift. Dyrehold Dyreart Stk. Dyreenheder (DE) Årskøer (Jersey) ,58 Årskøer (stor race) ,36 Kvier (>6mrd. Jersey) 40 14,29 Kvier (>6mrd. stor race) ,62 Småkalve (<6 mrd. stor race) 85 22,97 I alt 515,82 Beregninger af husdyrbrugets størrelse i antal dyreenheder er foretaget i henhold til bilag 1, afsnit H i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 853 af 30. juni Der er anvendt standard mælkeydelser på kg mælk/årsko for stor race og kg mælk /årsko for Jersey. Staldsystem og -indretning Tilbygningen til kostalden vil blive en dybstrøelsesstald til kælvekvier. Der udover vil den eksisterende dybstrøelsesstalden blive forlænget med et yderligere dybstrøelsesafsnit. Ventilation Der er naturlig ventilation i hele anlægget Foder og fodersystem Foder opbevares i udendørs siloer og i foderladen. Foder blandes indendørs. Rengøring Malkestalden rengøres jf. standardnomer af hensyn til mælkekvalitet. Øvrige stalde og omgivelser renholdes efter behov. Olietanke På ejendommen er der en overjordisk olietank på liter fra Olietanken er placeret udendørs. Vandforbrug Ejendommen får vand fra privat alment vandforsyningsanlæg. Det anslåede årlige forbrug af vand fremgår af nedenstående tabel. Tabel 6. Virksomhedens forbrug af vand angivet i m 3. Der er anvendt standardtal fra Håndbog for kvægbrug Dyretype Produkt Årligt forbrug, før Årligt forbrug, efter Malkekøer Drikkevand 28 m 3 /ko Malkekøer Vaskevand 5 m 3 /ko Opdræt Drikkevand 5,3 m 3 /dyr Opdræt Vaskevand 0,4 m 3 /dyr I alt Jf. seneste opgørelse haves ved nuværende produktion et vandforbrug på m 3 /år 23 Miljøgodkendelse

25 Energiforbrug Jf. EnergiMidts regneark Normenergiforbrug kan der ved nuværende produktion forventes et elforbrug på ca kwh/år. Jf. seneste opgørelse haves ved nuværende produktion et elforbrug på kwh/år. Med det ansøgte forventes ca kwh jf beregning i regneark. Vedr diesel forventes et uændret forbrug på ca l ved 89 ha. Redegørelse for mulige uheld I ansøgningen er der redegjort for følgende omkring mulige uheld på virksomheden: Ansatte på anlægget er instruerede og agtpågivende, når det gælder forebyggelse af ulykker. Skulle uheldet alligevel være ude, er det i en beredskabsplan skildret, hvordan man skal forholde sig - især for at mindske risikoen for følgevirkninger på miljøet. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt og Der vil blive udarbejdet en beredskabsplan efter aftale med kommunen som indeholder: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen og dennes placering kendes af husdyrbrugets ansatte. Som eksempler på dette kan nævnes planerne ved følgende uheld: Gyllebeholder springer læk Alarmcentralen kontaktes på tlf. 112 Slamsuger og gummiged tilkaldes eventuelt Ved hjælp af jordvolde, halmballer eller lignende søges det forhindret, at gyllen løber i dræn og vandløb Nordfyns Kommune orienteres Uheld ved gyllekørsel (f.eks. vogn som vælter) Alarmcentralen kontaktes på tlf. 112 Anden gyllevogn tilkaldes fra maskinstation V.h.a. jordvolde, halmballer eller lignende søges det forhindret, at gyllen løber i dræn og vandløb Gylle fra den væltede vogn omlastes Nordfyns Kommune orienteres. Miljøvagten kontaktes også via Alarmcentralen på tlf Miljøgodkendelse

26 For øvrige uheld, som kan tænkes at ske på anlægget, vurderes der ikke at være akut risiko for miljøforurening. Minimering af risiko for uheld Gyllebeholderen tømmes tilnærmelsesvist én gang årligt, hvorefter de inspiceres. Om nødvendigt udføres almindelig vedligeholdelse eller reparationer. Dette er EU-BAT efter pkt Der anvendes en mobil sugepumpe, der kun betjenes under konstant overvågning. Risikoen for overfyldning af gyllevogn og/eller utilsigtet igangsætning ved f.eks. fejlbetjening eller kortslutning er usandsynlig. Gyllebeholder og pumper overholder dermed husdyrgødningsbekendtgørelsens regler - som foreskrevet i ændringsbekendtgørelse nr. 736 af 30. juni 2008 Under alt arbejde på ejendommen udvises almindelig agtpågivenhed, der forebygger ulykker. Bedste tilgængelige teknik - BAT Staldindretning Eksisterende kostald Den eksisterende kostald til malkekvæg er en sengestald med præfabrikeret drænet gulv fra Pederstrup. Denne stald forbliver uændret med det ansøgte. Præfabrikerede drænet gulve er bedst anvendelig teknologi for malkekvæg jf. Miljøstyrelsens teknologiliste. Det er lavemissionsstaldgulve med en ammoniakreduktion på 50 % i forhold til referencegulv. Eksisterende dybstrøelses stald Den eksisterende dybstrøelses stald forlænges med den ansøgte drift. Forlængelsen bliver ligeledes dybstrøelse og dyreholdet bliver køer i den nye afdeling, mens der i den eksisterende del vil gå køer og kvier. Eksisterende kalvehytter Med den ansøgte drift udvides dyreholde af kalve i hytter, så der i alt kan stå 45 kalve. Eksisterende kalvebokse Eksisterende kalvebokse ændres med det ansøgte så der kan stå 40 kalve og 20 kvier i dybstrøelsesbokse. Tilbygning til kælvekvier Med den ansøgte drift vil der blive bygget en tilbygning øst for den eksisterende kostald. Afsnittet vil blive en dybstrøelsesstald til kælvekvier. Der er i ansøgningen redegjort for følgende anvendelse af BAT: 25 Miljøgodkendelse

27 Foder Foderforbruget og foderets sammensætning registreres kontinuerligt. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Fodringen optimeres løbende sammen med konsulent. Vandbesparende foranstaltninger De væsentligste vandforbrugende aktiviteter er dyrenes drikkevand og rengøring af malkefaciliteter. Det opvarmede kølevand fra nedkøling af mælk anvendes som opvarmet spulevand til rengøring af malkestald og mælketank samt, som tempereret drikkevand i stald. Vaskeanlægget til mælketank og malkeanlæg er et automatisk anlæg, der genbruger vand og rengøringsmidler. Derved bruges færre rengøringsmidler og mindre vand og dermed også et lavere energiforbrug. Ved dagligt tilsyn observeres eventuelle hændelser der forårsager vandspild. Lækager identificeres og små reparationer udføres hurtigst mulig. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Gennem den daglige drift vil der være fokus på at lokalisere eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. Der følges op på eventuelle afvigelser gennem aflæsning af separat måler. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Energibesparende foranstaltninger De væsentligste strømforbrugende aktiviteter er i forbindelse med malkning, mælkekøling, automatisk udfodring til kraftfoderautomater samt pumpning af gylle. Det opvarmede kølevand fra nedkøling af mælk anvendes som opvarmet spulevand til rengøring af malkestald og mælketank samt, som tempereret drikkevand i stald. Der er søgt om tilskud til installation af energibesparende LED-lys på hele bedriften inkl. ny stald. Der er installeret jordvarmeanlæg. Der planlægges udført et Klimatjek i regi af Arlagården, som er en beregning af ejendommens Carbon Footprint. Der er ingen mekanisk ventilation. De elektriske installationer tilses at fungere optimalt gennem daglig brug og tilsyn. Programmer til reparation og vedligholdelse der sikrer, at udstyr er i god teknisk stand er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Miljøgodkendelse

28 Gennem den daglige drift vil der være fokus på at lokalisere eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. Der følges op på eventuelle afvigelser gennem aflæsning af separat måler. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Opbevaring/behandling af hudsyrgødning Der vil fortsat blive etableret tæt og fuldt dækkende flydelag på gylletanken. Dette er defineret som BAT i EU-referencedokument, pkt Gylletanken er tilmeldt ordning om 10-årig beholderkontrol. Der føres lovpligtig logbog jf. de beskrevne regler i vejledning Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning med tilhørende skemaer. Herved sikres en løbende kontrol af, at flydelaget opfylder kravene. Den producerede dybstrøelse afhentes direkte fra stald til biogasanlæg. Alternative muligheder og 0-alternativet Det ansøgte er grundlæggende en udvidelse baseret på optimeret udnyttelse af eksisterende og velfungerende stalde med tilhørende malkningsfaciliteter. Som følge heraf samt kravet om tilpasning til diverse dyrevelfærdsmæssige krav jf. Lov om hold af malkekvæg søges bedriften udvidet med en dybstrøelsessstald. Management Ud over hvad der tidligere er nævnt kan det oplyses, at følgende elementer af god driftsledelse praktiseres: - De gældende regler for foder og fødevarer efterleves gennem branchekoden Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen (GMP - Good Manufacturing Practice). Derved sikres, at produkterne produceres under forhold, der ikke er til fare for miljøet samt menneskers og dyrs sundhed - Foderforbruget og foderets sammensætning registreres kontinuerligt. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Fodringen optimeres løbende sammen med konsulent. - Staldindretning lever i øvrigt op til produktions- og miljøstandarderne i Arlagården. - Udarbejdelse af mark- og gødningsplaner med følgende gødningsregnskab i samråd med planteavlskonsulent med henblik på optimal udnyttelse af næringsstofferne og det mindst mulige tab af næringsstoffer til miljøet. Inddragelse af faktorer som jordtype, klimatiske forhold, regnmængder og almindelig god praksis for planteavl er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Udarbejdelse af sprøjteplan og sprøjtejournal, som følges op med markbesøg af konsulent gennem vækstsæsonen med henblik på aktuel behovsbaseret sprøjtning. - Udbringning af husdyrgødning på optimale tidspunkter i forhold til både næringsstofudnyttelse og hensynet til naboer. - Gyllen bliver afhentet fra fortank I til afgasning i Nordfyns Biogas. 27 Miljøgodkendelse

29 - Dybstrøelsen vil løbende blive afhentet direkte fra stald til afgasning i Nordfyns Biogas. - Afgasset biomasse leveres retur til opbevaring i gylletank. - Det tilses efter gældende regler at flydelaget opretholdes. - Gennem aflæsning af seperate målere vil der blive ført journal over vand- og eneriforbrug (BAT). - Der foretages løbende service og vedligeholdelse på anlæggene (BAT). Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Støj De væsentligste støjkilder vurderes at være driftsstøj ved pumpning af gylle og aflæsning af foder, foderblanding og mælkekøling samt trafikstøj i forbindelse med husdyrgødning, grovfoder og majsensilering. Ammoniakfordampning Ammoniakreduktionskrav Udvidelse af husdyrproduktioner over 75 DE udløser krav om generel ammoniakreduktion. Kravet er 30 % for den indsendte ansøgning. Kravet gælder i forhold til et fastsat referencestaldsystem. Kravet gælder for udvidelser, nye staldanlæg og for stalde, der renoveres. Kravet om 30 % ammoniakreduktion opfyldes i det ansøgte ved, at der i eksisterende kostald er præfabrikeret drænet gulv og at minimum 95 % dybstrøelse bringes direkte fra stalden til marken/biogasanlæg. Fra staldene på ejendommen er der en ammoniakfordampning på ca kg kvælstof pr. år. Ammoniakfordampningen fra gødningslagrene er på ca. 413 kg kvælstof pr. år. Heraf ca. 366 kg fra gylletanken og ca. 47 kg fra dybstrøelsen på møddingspladsen. Den samlede emission af kvælstof fra husdyrproduktionen ligger således på ca kg kvælstof pr. år. Ammoniakemissionen fra det samlede anlæg forøges med ca kg kvælstof pr. år i forhold til emissionen i nudrift, der er på ca kg N/år. Det generelle ammoniakreduktionskrav på 30 % overholdes med en margin på 156 kg N/år. Påvirkning af natur Kortbilag 1 viser, hvordan anlægget er placeret i forhold til omgivende natur. På kortet er der angivet en række punkter. For hvert punkt er ammoniakdepositionen beregnet. Nedenstående tabel viser beregningerne. 28 Miljøgodkendelse

30 Tabel 7. Naturpunkter hvor ammoniakdepositionen er beregnet. Punkter jf. bilag 1. Naturpunkt Type 7 og 3* Kategori** Total- Deposition Kg N/ha/år mer- Deposition Kg N/ha/år 1 Sø 3-3,9 1,8 2 Eng og mose 3 3 0,2 0,1 3 Sø 3-0,4 0, Overdrev*** 7 1 0,0 0, Kilder og væld*** 7 1 0,0 0, Overdrev*** 7 1 0,0 0,0 6 Overdrev og eng 3 3 0,1 0,0 7 Potentiel ammoniakfølsom skov 8 Overdrev og eng*** * 7 i Husdyrgodkendelsesloven og 3 i Naturbeskyttelsesloven. **Kategori i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen - 3 0,0 0, ,0 0,0 ***Naturtype som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura-2000 områder. For hver naturtype er det vurderet, om der er en tilsvarende naturtype, som ligger længere væk fra anlægget, men som kan have en højere ammoniakdeposition pga. vindretningen. Da den mest fremherskende vind i Danmark er vest sydvest vil det sige naturtyper, som ligger øst nordøst for anlægget. Beregningerne er foretaget i den indsendte digitale ansøgning. Lugt Lugtens udbredelse i nærområdet, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr, geografisk placering og øvrige husdyrbrug over 75 DE indenfor 300 meter af samlet bebyggelse/byzone og 100 meter af enkeltbolig. Der er ingen andre husdyrproduktioner over 75 DE indenfor 300 meter af ejendommen. Geneafstandene for lugt er beregnet til henholdsvis 96 meter, 227 meter og 342 meter fra det beregnede lugtcentrum for hhv. enkeltbolig i landzone, samlet bebyggelse og byzone. Det er den ukorrigerede geneafstand. Geneafstanden måles fra centrum af staldanlægget. Afstanden fra lugtcentrum til Roerslevvej 47 og 50 er henholdsvis 110 og 107. Afstandene er beregnet i ansøgningssystemet Geneafstanden til enkelt bolig er således overholdt. Nærmeste samlet bebyggelse ligger ca. 409 meter fra staldanlægget. Geneafstanden er 227 m. Geneafstanden er dermed overholdt. Nærmeste eksisterende boligområde udlagt til blandet bolig og erhverv ligger ca. 380 meter fra staldanlægget. Geneafstanden er 342 m. Geneafstanden er dermed overholdt. Når gyllen pumpes, omrøres og bringes ud vil der altid kunne være lugtgener. Det er kommunens vurdering, at der med husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser tages tilstrækkeligt hensyn til de naboer, der kunne blive mest generet af dette. 29 Miljøgodkendelse

31 Lys Der vil være dæmpet nat-belysning (vågelys) i stalden af hensyn til sikker kotrafik. Der vil være udendørs belysning i forbindelse med driftsbygningerne af hensyn til mandskabstrafik til og fra stald. Støv Der er ingen aktiviteter på ejendommen, der er særligt støvende. Støv kan dog forekomme i forbindelse med kørsel i tørre perioder. Spildevand og overfladevand Spildevand i form af rengøringsvand fra malkestald opsamles i gyllekanaler og indgår ved beregning af anlæggets opbevaringskapacitet. Alle plansiloer har via gyllekanaler i stald afløb til gylletank. Der opsamles til gylletank fra ca m 2 befæstet areal ved plansiloer. Vand fra tagflader ledes bort via dræn. Sprøjteudstyr Der håndteres ikke pesticider på ejendommen. Der er aftale om sprøjtning. Transport Transporter fremgår af nedenstående tabel. Tabel 8. Oversigt over kørsler til og fra virksomheden. Transporttype Antal læs pr. år Periode Lastbil Før Efter Tidspunkt Hyppighed Foder, eks. majs, halm Efter sæson Mælkeafhentning Døgnet rundt Uændret 2 gange om ugen Sækkevarer Uændret 1 gang pr. måned Løsvarer Efter behov Døde dyr Efter behov Fyringsolie, brændstof og handelsgødning Efter behov Afh. af dybstrøelse gang om måneden Afh. og return. af gylle gange om ugen Afhentning af dyr til slagt Traktor Efter behov Gylleudbringning dage om foråret 1-3 dage om efteråret Udkørsel af dybstrøelse dage, 2 gange om året Transport af dyr. eks. hotel, dyr på græs Flytning af gylle/afgasse gylle til trediemand I alt Uændret 1-2 gang pr. måned dage over foråret. 1-3 dage om efteråret 30 Miljøgodkendelse

32 Beregningen af husdyrgødningstransporter er med udgangspunkt i 34 t pr lastbillæs gylle, 20 t pr traktorlæs gylle og 10 t pr læs dybstrøelse. Ved samarbejde med biogasanlæg hentes gyllen frisk fra fortank ca. 2 gange om ugen, og den producerede dybstrøelse bliver hentet samtidig med tømning af stald. Den afgassede husdyrgødning fra biogasanlæg leveres løbende retur til gylletank i forbindelse med afhentning af rå-gylle. Mængderne afstemmes med behov og kapacitet. Der opbevares alene gylle/afgasse gylle til egne arealer og til Roerslev Bygade 61 (uændret 100 traktorlæs). Ansøger har ingen indflydelse på mælkeafhentning og destruktionsanstaltens kørselsplanlægning. Udbringning af husdyrgødning søges planlagt til at være så effektiv som mulig under hensyn til såvel drifts- som miljømæssige hensyn. Inddragelse af faktorer som jordtype, klimatiske forhold, regnmængder og almindelig god praksis for planteavl er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Normalt udbringes husdyrgødning mandag-fredag mellem kl Der planlægges ikke, at udbringe husdyrgødning i weekenden. Planlægning af arbejdsgange på bedriften både, når det gælder interne aktiviteter og kørsel til og fra anlægget, er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt I enkeltstående tilfælde kan uforudsete hændelser med karakter af force majeur - f.eks. tekniske nedbrud - betyde, at transporter omlægges til weekenden eller udføres på andre klokkeslæt end de normale. Skadedyr (Rotter, mus og fluer) Der vil blive lagt vægt på hurtig og effektiv bekæmpelse af skadedyr ved konstatering af deres tilstedeværelse. Deres tilstedeværelse forebygges gennem daglig oprydning af foderrester m.m. Ses der skadedyr bekæmpes de efter vejledningerne fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr (Skadedyrlaboratoriet). Staldfluer bekæmpes systematisk i kalvebokse efter vejledningen fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr (Skadedyrlaboratoriet). Den aktuelle vejledning ses på: Konkret anvendes Neporex. Hvis rotter konstateres vil der blive opstillet rottekasser med gift og hvis et akut behov opstår kontaktes kommune. Der er løbende opmærksomhed på det og aktuelt er der ikke bekæmpelsesbehov. 31 Miljøgodkendelse

33 Bekæmpelsen følger vejledningen fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr (Skadedyrlaboratoriet). Den aktuelle vejledning ses på: Affald Døde dyr Døde dyr afhentes af DAKA indenfor 1 døgn. De opbevares miljømæssigt forsvarligt i henhold til bestemmelserne i Bekendtgørelse 439 af 11. maj 2007 om opbevaring af døde dyr. Årlige mængder (EAK-kode ): Nudrift:: Ansøgt: Ca. 1 tons årligt Ca. 1,5 tons årligt Kemi, olie og medicin Opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af råvarer fremgår af nedenstående tabel. Brændbart affald (plastic, sække o. lign.) opsamles i container og bortskaffes til genbrugsplads gennem afhentningsordning hos Meldgård. Pap håndteres for sig. Diverse olier (diesel, motorolie, spildolie) opbevares miljømæssigt forsvarligt indendørs i bygning 2 med fast gulv. Der haves kun maskiner til udfordring på ejendommen, hvorfor olieaffald er yderst begrænset. Spildolie opbevares miljømæssigt forsvarligt og afhentes af Modtagestation Fyn. Der håndteres ikke pesticider på ejendommen. Der vil blive håndteret begrænset mængde veterinære lægemidler efter aftale med dyrlæge. De opsamles i beholder og opbevares forsvarligt i stald. Veterinært affald, kanyler, tomme medicinglas m.m. (EAK-kode 05 13) tages retur af besætningens dyrlæge. 32 Miljøgodkendelse

34 Tabel 9. Oversigt over råvarer og hjælpestoffer. AFFALDSTYPE OPBEVARING TRANSPORTØR MODTAGER MÆNGDE EAK OLIE/KEMI OLIE MASKINHUS RETUR MED SER- RETUR MED SER- CA. 10 L VICEMEKANIKER VICEMEKANIKER OLIE- OG MASKINHUS MOTAS MOTAS CA BRÆNDSTOFFILTRE BLYAKKUMULATORER VÆRKSTED RETUR TIL FOR- RETUR TIL FOR- INGEN HANDLER VED KØB AF NYT HANDLER VED KØB AF NYT BEKÆMPELSESMIDLER INGEN SPRAYDÅSER KEMI RUM MOTAS MOTAS CA. 10 KG MEDICIN STALD DYRLÆGE DYRLÆGE CA. 10 KG KANYLER STALD DYRLÆGE DYRLÆGE CA. 1 KG FAST AFFALD PAP/PAPIR CONTAINER VOGNMAND VOGNMAND CA. 500 KG PLAST CONTAINER VOGNMAND VOGNMAND CA. 50 KG GLAS/LYSSTOFRØR VÆRKSTED SELV VOGNMAND CA JERN/METAL VÆRKSTED JERNHANDLER JERNHANDLER MEGET VARI- ERENDE Egenkontrol Produktionen på anlægget i et gødningsår (1. august juli) kan følges via den lovpligtige Gødnings- og Husdyrindberetning til Plantedirektoratet (herunder kvitteringer for afsat husdyrgødning). Derudover består bedriftens egenkontrol primært af årlige produktionsopgørelser, ansøgers driftsregnskab samt egne løbende registreringer herunder registrering af flydelag på gyllebeholder. Der udarbejdes foderplan i samarbejde med kvægbrugsrådgivningen til opfølgning på foderforbrug m.m. Ved aflæsning af de respektive målere følges vand- og elforbruget løbende med henblik på at lokalisere eventuelle opståede fejl. I forbindelse med opgørelse af årsforbruget vurderes det på muligheden for fremadrettede besparelser. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. Reparationer udføres omgående, hvis konstaterede fejl indebærer risiko for forurening af miljøet eller gener for naboer. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt I en kontrolsituation står data fra de ovennævnte registreringer til rådighed som dokumentation for, at vilkårene i anlæggets miljøgodkendelse er overholdt. 33 Miljøgodkendelse

35 Gylletanken lever op til kravene i ændringsbekendtgørelsen til husdyrgødningsbekendtgørelsen af den 10. juli 2008 om forbedret sikkerhed ved brug af gyllepumper m.m. ( 17, stk. 3-7). Foranstaltninger ved ophør af produktionen Der vil blive taget kontakt til kommunen ved eventuelt ophør af produktionen med henblik på en miljømæssig korrekt afvikling. Gødningsproduktion og håndtering Produktion af husdyrgødning Husdyrgødning forekommer på henholdsvis flydende form (kvæggylle), samt fast form (dybstrøelse). Produktionen af husdyrgødning i nudift og ansøgt drift fremgår af nedenstående tabeller. Tabel 10. Beregnet husdyrgødningsproduktion i nudrift. Tal i antal tons. Der er anvendt normtal gældende fra den 1. august Type Antal Norm prod. Pr. dyr Total produktion Gylle - Malkekøer jersey - Malkekøer stor race ,32 29, Gylle i alt Dybstrøelse - årsopdræt kvier, jersey - årsopdræt kalve, jersey - årsopdræt kvier, stor race - årsopdræt kalve, stor race ,45 1,48 5,52 1,89 Dybstrøelse i alt 105 Dertil kommer uændret opsamling af t/år fra drikkevandspild, vaskevand og befæstede arealer. I alt opsamles ca t/år i gylletank og 105 t/år dybstrøelse produceres Tabel 11. Beregnet husdyrgødningsproduktion i nudrift. Tal i antal tons. Der er anvendt normtal gældende fra den 1. august Type Antal Norm prod. Pr. dyr Total produktion Gylle - årskøer, jersey - årsopdræt kvier, jersey ,32 4, Gylle i alt Dybstrøelse - årsopdræt kvier, jersey - årskøer, stor race - årsopdræt kvier, stor race - årsopdræt småkalve, stor race ,45 15,68 5,52 0, Dybstrøelse i alt Miljøgodkendelse

36 Dertil kommer uændret opsamling af t/år fra drikkevandspild, vaskevand og befæstede arealer. I alt opsamles ca t/år til gylletank og t/år dybstrøelse produceres. Ved samarbejde med biogasanlæg hentes gyllen frisk fra fortank ca. 2 gange om ugen, og den afgassede husdyrgødning fra biogasanlæg leveres tilsvarende løbende retur til gylletank. Mængderne afstemmes med behov og kapacitet. Opbevaring af husdyrgødning Den eksisterende gyllebeholder på ejendommen har en opbevaringskapacitet på ca m 3. På ejendommen produceres der i alt ca m 3 kvæggylle inklusiv regn- og vaskevand på ejendommen. Gyllebeholderen udgør ca. 50 % af opbevaringskapaciteten for gylle. Det er angivet i ansøgningen, at 95 % af dybstrøelsen køreres direkte ud/direkte ti biogasanlæg. Samtidig med løbende afhentning af husdyrgødning fra fortank returneres afgasset husdyrgødning afstemt med løbende kapacitet og behov. Opbevaring i andre gylletanke i forbindelse med udbringning på aftalearealer afstemmes tilsvarende med biogasanlæg og pågældende modtager. 35 Miljøgodkendelse

37 Kommunens samlede vurdering af anlægget Placering Alle faste afstandskrav i Husdyrgodkendelsesloven er overholdt med det ansøgte projekt. Forlængelsen af eksisterende dybstrøelsesstald sker ud mod offentlig vej og naboskel på den modsatte side af vejen. Det sættes vilkår om, at forlængelse af eksisterende dybstrøelsesstald skal overholde afstandskrav på minimum 15 m til offentlig vej og minimum 30 m til naboskel. Landskab og planforhold Påvirkning af landskabet Udvidelsen bygger videre på den eksisterende bygningsmasse med forlængelse af eksisterende dybstrøelsesstald i nordlig retning og tilbygning til eksisterende kostald mod øst. Tilbygningerne vil blive i samme materialer, farver og taghældning som de eksisterende stalde. Gavlen mod nord på dybstrøelsesstalden vil blive en hel facade i rødsten ligesom eksisterende. Der vil ikke blive port. Al trafik vil være tværgående i stalden Det vurderes, at bygningsmassen visuelt vil fremstå som en samlet enhed i landskabet og fra facaden ud mod Roerselvvej vil den samlede bygningsmasse fra eksisterende og nye bygninger fremstå ensartet. Husdyrbrugets anlæg ligger uden for bygge- og beskyttelseslinjer. Anlægget ligger inden for et område, der er udpeget som større uforstyrrede landskaber og inden for kystnærhedszonen. I henhold til kommuneplanen så skal de større uforstyrrede landskaber friholdes for høje og/eller støjende anlæg og der kan kun etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang og kun såfremt områdernes karakter af uforstyrrethed ikke påvirkes. Dog åbnes der op for mulighed for tilladelse til byggeri i forbindelse med eksisterende landbrugsejendomme, så længe bygninger ikke skiller sig væsentligt ud i terrænet. I kommuneplanen står der om kystnærhedszonen, at der kan kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Landzonetilladelse i kystnærhedszonen kan som hovedregel kun meddeles, såfremt det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser. Bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger, skal indpasses i landskabet. Hvis de tillades opført uden tilknytning til eksisterende bygninger, skal de desuden afskærmes af beplantning i nødvendigt omfang under hensyn til værdierne i det omgivende landskab. Nordfyns Kommune vurderer, at virksomheden er placeret hensigtsmæssigt i landzone i et landbrugsområde med rimelig afstand til nærmeste naboer, god afstand til samlet bebyggelse, byzone og sommerhusområde. De nye bygninger bygges i tilknytning til de eksisterende bygninger og er erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri. Der er taget de nødvendige landskabelige hensyn, idet udvidelsen sker i forbindelse med eksisterende 36 Miljøgodkendelse

38 ejendom samt, at farve- og materialevalg vil gøre, at anlægget ikke vil skille sig væsentligt ud i omgivelserne. Der stilles vilkår om, at tilbygning til eksisterende dybstrøelsesstald og til eksisterende kostald skal være i samme materialer og farver som eksisterende bygninger. Bedste Anvendelige Teknik - BAT Kommunen har i dette afsnit vurderet, hvorvidt ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse eller begrænsning af ammoniakemissionen fra anlægget ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Fastsættelse af emissionsgrænseværdi I ansøgningen er emissionsgrænseværdien, som er opnåelig ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger beregnet. Beregningerne kan ses af nedenstående tabel. Tabel 12. Beregning af emissionsgrænseværdien ved anvendelse af BAT. Stald Nyt eller renovering Ændret dyrehold Staldsystem Dyr Emissionsgrænseværdi, stald + lager (kg NH3-N) I alt (kg NH3-N) 1. Nej Ja Sengestald med præfabrikeret drænet gulv 200 årskøer, jersey 20 kvier, jersey 6,2 1) 2,37 1) Nej Ja Dybstrøelse 80 årskøer, st. race 80 kvier, st. race 10,04 2) 3,15 2) Nej Ja Dybstrøelse 45 kalve, st. race 1,89 3) Ja Ja Dybstrøelse 40 kalve, st. race 20 kvier, st. race 1,89 3) 3,15 2) Ja Ja Dybstrøelse 70 årskøer, st. race 10,04 2) Ja Ja Dybstrøelse 20 kvier, st. race 3,15 2) 63 I alt ) Jf. Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik (BAT) fra 2011 for malkekvæg på gyllebaserede staldsystemer. 37 Miljøgodkendelse

39 2) Jf. Fastlæggelse af BAT-emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer fra ) Jf. gældende normtal. Vurdering af opfyldelse af emissionsgrænseværdien Anlæggets emissionsgrænseværdi er således beregnet til kg NH3-N pr. år. I ansøgningen er den aktuelle udledning af ammoniak for den ansøgte drift beregnet til kg NH3- N pr. år. Der med er kravet om, at anvende den bedst anvendelige teknologi opfyldt for staldsystemet. Vurdering af valg af teknologier Den eksisterende kostald til malkekvæg er en sengestald med præfabrikeret drænet gulv fra Pederstrup. Denne stald forbliver uændret med det ansøgte. Præfabrikerede drænet gulve er bedst anvendelig teknologi for malkekvæg jf. Miljøstyrelsens teknologiliste. Det er lavemissionsstaldgulve med en ammoniakreduktion på 50 % i forhold til referencegulv. I teknologibladet for gulvsystemet er det angivet, at gulvene skal skrabes ca. 12 gange i døgnet for, at staldsystemet har den beregnede ammoniakfordampning med en 50 % reduktion i forhold til referencegulv. I overensstemmelse med teknologibladet sættes derfor følgende vilkår til skraberne: - Der skal hver dag foretages skrabninger hver anden time i kostalden. - Skraberen skal være forsynet med timer. - Skraberen skal vedligeholde i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på virksomheden. - Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises hvis tilsynsmyndigheden beder om det. Der findes et teknologiblad omkring BAT på fodring, reduceret tildeling af råprotein til malkekøer. Ansøger har dog valgt ikke at anvende fodertiltag. Valg af teknologi er frit for ansøger, så længe den opnåelige emissionsgrænseværdi ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi overholdes. Som tiltag i den ansøgte drift er anvendt, at 95 % af dybstrøelsen afhentes direkte og køres i biogasanlæg. Der er således et minimalt lager af dybstrøelse og dette reducerer ammoniakfordampningen fra anlægget. Det stilles vilkår i miljøgodkendelse om, at minimum 95 % af dybstrøelsen skal køres direkte ud/væk. 38 Miljøgodkendelse

40 Kommunen vurderer, at den ammoniakreducerende effekt af de valgte teknologier og teknikker er veldokumenteret med teknologiblad for gulvsystemet og beregninger i ansøgning på effekten af direkte afsætning af dybstrøelse. Vand og energi Ifølge EU s BREF-dokument for intensiv svine- og fjerkræsproduktion er der tale om BAT i forhold til vandforbrug, når: - Rengøring af stalde og udstyr foregår med højtryksrenser. - Drikkevandsanlæg kalibreres for at undgå spild. - Vandforbrug registreres gennem måling af forbrug. - Der udføres detektion og reparation af lækager. I forhold til energiforbruget er følgende punkter ifølge BREF-dokumenterne BAT: - Anvendelse af naturlig ventilation, hvor dette er muligt. - Optimering af ventilationssystemet i hver stald. - Undgå modstand i ventilationssystemet ved jævnlig inspektion og rengøring af kanaler og ventilatorer. - Anvendelse af energibesparende belysning. - Udnytte overskudsvarme andre steder på anlægget. - Følge energiforbruget, så defekter kan identificeres. Malkestalden rengøres jf. standardnomer af hensyn til mælkekvalitet. Øvrige stalde og omgivelser renholdes efter behov. Vaskeanlægget til mælketank og malkeanlæg er et automatisk anlæg, der genbruger vand og rengøringsmidler. Derved bruges færre rengøringsmidler og mindre vand, og dermed også et lavere energiforbrug. Ved dagligt tilsyn observeres eventuelle hændelser der forårsager vandspild. Lækager identificeres og små reparationer udføres hurtigst mulig. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Der er naturlig mekanisk ventilation. Der er søgt om tilskud til installation af energibesparende LED-lys på hele bedriften inkl. ny stald. Der planlægges udført et Klimatjek i regi af Arlagården, som er en beregning af ejendommens Carbon Footprint. Gennem den daglige drift vil der være fokus på at lokalisere eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. Der følges op på eventuelle afvigelser gennem aflæsning af separat måler. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt Det opvarmede kølevand fra nedkøling af mælk anvendes som opvarmet spulevand til rengøring af malkestald og mælketank samt, som tempereret drikkevand i stald. 39 Miljøgodkendelse

41 Kommunen vurderer, at den ansøgte drift lever op til BAT for vand- og energiforbrug. Management I henhold til BREF-dokumentet for intensiv fjerkræ og svineproduktion er det beskrevet, at følgende punkter er BAT for management: - Sikrer løbende uddannelse af personale gennem kurser og efteruddannelse. - Journalføring af vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af handelsgødning og husdyrgødning på markerne. - Etablering af beredskabsplan, der sikrer faste procedurer til forebyggelse og begrænsning af uheld. - Kontrol- og vedligeholdelsesprogram, der sikrer at bygninger og udstyr kan håndtere den godkendte produktion og faciliteterne holdes rene. - Optimal planlægning af leverancer til og fra ejendommen. - Planlægning af korrekt gødning af markerne. Foderplaner sikrer optimal udnyttelse af foderets næringsstoffer og samtidig kan foderforbruget løbende følges. Gødningsplanlægning og gødningsregnskaber sikre, at mængden af handels- og husdyrgødning kan følges og anvendes mest optimalt. Ved den daglige drift følges energiforbruget og der vil blive taget hånd om hændelser, der forårsager evt. højt energiforbrug. Anlægget er planlagt således, at mælke- og fodertransporter ikke skal vende på ejendommen, men der køres rundt, så kørselsretningen er fra den østlige indgang med den vestlige udgang. Med nedenstående vilkår vurderer kommunen, at det ansøgte lever op til BAT mht. til management. Der sættes vilkår i godkendelsen om, at der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Det sættes vilkår i godkendelsen om, at vandforbruget i stalden skal løbende registreres via en måler med henblik på, at identificere defekter, samt vælge udstyr med fokus på vandbesparende egenskaber. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Støj Der stilles vilkår om, at produktionen skal overholde miljøstyrelsens vejledende retningslinjer for støj. Jf. nedenstående tabel. Mandag-fredag kl (8 timer) Lørdag kl (7 timer) Tabel 13. Miljøstyrelsens retningslinjer for støj Alle dage Alle dage kl (1 time) kl Lørdag (½ time) kl (4 timer) Søn- & helligdage kl (8 timer) Alle dage kl Maks.-værdi 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) 40 Miljøgodkendelse

42 Der sættes endvidere vilkår om udførsel af støjmålinger, hvis kommunen som tilsynsførende myndighed på området finder det nødvendigt. Ammoniakfordampning Påvirkning af natur Natura-2000 Anlægget ligger ca. 830 m syd for det nærmeste Natura-2000 område, som er Nærå Strand. Der er foretaget beregninger af ammoniakdepositionen i 3 af de nærmeste naturområder som er udpegningsgrundlag for Natura-2000 området. Det er punkt nr. 4, 5 og 8 på kortbilag 1. Beregningerne viser, at der ikke vil blive nogen merbelastning med ammoniak af naturområderne med den ansøgte drift. Ammoniakdepostionen er 0,0 kg kg N/ha/år i naturområderne med den ansøgte drift. Det vurderes således, at det ansøgte anlæg hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke Natura 2000-området væsentligt herunder skade området. 7 - natur Nærmeste naturområder omfattet af Husdyrgodkendelseslovens 7 er 2 overdrev mod nordvest (naturpunkt 4 og 8 på bilag 1). Naturområder ligger ca. 1,7 km fra anlægget. Beregningerne viser, at ammoniakdepostionen er 0,0 kg N/ha/år i denne afstand. Der er således ingen naturområder omfattet af Husdyrgodkendelsesloven 7, som bliver påvirket af den ansøgte drift. 3-natur De 2 nærmeste naturområder, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovns 3, er 2 søer ca. 150 m og 520 m øst for anlægget (naturpunkt 1, og 3 på bilag 1). Beregningerne viser, at de vil få en merbelastning fra den ansøgte drift på henholdsvis 1,8 og 0,2 kg N/ha/år fra anlægget. Søerne vurderes, at være næringsrige pga. deres størrelse og placering op til dyrkede landbrugsarealer. De vurderes derfor ikke, at være ammoniakfølsomme. Det vurderes, at der ikke vil være noget naturtab pga. den beregnede påvirkning med ammoniak. Der er således ikke grundlag for, at stille vilkår på baggrund af disse søer. Der ligger et eng og moseområde ca. 450 syd for anlægget (naturpunkt 2 på kortbilag 1). Området hedder Kærsinggrave. Området er besigtiget og der er fundet Ægbladet fliglæbe, Kødfarvet gøgeurt og Maj-gøgeurt. Beregningerne viser, at området med den nuværende drift bliver belastet med 0,2 kg N/ha/år. Med den ansøgte drift vil der komme en merbelastning af ammoniak på 0,1 kg N/ha/år. I henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelse er beskyttelsesniveauet for denne naturtype, at kommunen kan tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ha/år, men ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha/år. Ud fra dette vurderes det, at der ikke er grundlag for at stille skærpede vilkår mht. påvirkning med ammoniak fra den ansøgte drift på naturområdet. 41 Miljøgodkendelse

43 Der er ikke andre naturområder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, som bliver merbelastet med ammoniak fra den ansøgte drift. Potentielle ammoniakfølsomme skove Den nærmeste potentielle ammoniakfølsomme skov ligger ca. 1,2 km sydøst for anlægget. Skoven bliver i dag ikke påvirket med ammoniak fra virksomheden og med den ansøgte drift vil der heller ikke komme en belastning af skoven. Bilag IV-arter Nordfyns Kommune vurderer, at der kan forekomme forskellige arter af flagermus (herunder Dværgflagermus, Brun flagermus og Sydflagermus), Markfirben, Springfrø, Spidssnudet frø og Stor Vandsalamander i området. Arterne er Bilag IV-arter, der ifølge naturbeskyttelseslovens kap. 5 ikke må forstyrres forsætligt med skadelig virkning for arten eller bestanden, og yngleog rasteområder må ikke beskadiges eller ødelægges. Flagermus yngler og overvintrer fortrinsvis i hule træer, og søger bl.a. føde over åbent terræn og langs skovbryn og levende hegn. Brun Flagermus, Dværgflagermus og Sydflagermus er alle almindelige på Fyn og er ikke truet. Markfirben kan forekomme i området, især i nærheden af skovene. Arten foretrækker sandede soleksponerede levesteder. Det kan være heder, klitter, overdrev, råstofgrave og på vej- eller jernbaneskråninger, som ofte enten er beskyttede naturtyper eller som ikke er i landbrugsmæssigt drift. Arten anvender linjeformede terrænelementer som levende hegn og stengærder som spredningskorridorer. Springfrø yngler i vandhuller af vedvarende eller tidvis karakter. Rasteområder er under sten, træstød, gnavergange og under løv i primært løvskove eller eks. i eng- og overdrevsområder. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændige lysåbne vandhuller. Rasteområder findes især i fugtige områder nær ynglestederne. Stor vandsalamander overvintrer på land gravet ned i jordbunden eller under sten, træstammer og lignende. De yngler i både store søer som små vandhuller. Uden for yngletiden er salamanderen primært i skove og enge. Områdets mange småbiotoper: sten- og jorddiger, småskove, levende hegn og små udyrkede markarealer, er meget vigtige for agerlandets dyre- og planteliv. De fungerer som ledelinier, yngle-, raste- og overvintringssted for blandt andet områdets bilag IV-arter. Det som kan skade flagermusenes yngle og rasteområder er hvis gamle, hule træer fældes eller hulrum i bygninger lukkes. For markfirbenet er det vigtigt, at stengærder, markhegn og markskel og solbeskinnede skrænter ikke fjernes. For Stor vandsalamander gælder, at vandhuller der opfyldes eller drænes, opdyrkning af arealer nær vandhuller og øget næringsstoftilførsel vil kunne beskadige dens yngle- og rasteområder. Frøerne er bla. afhængige af, at vandhuller ikke opfyldes eller drænes, at vandhulsnære arealer ikke opdyrkes og at lav vegetation nær vandhullerne ikke fjernes. 42 Miljøgodkendelse

44 Med det ansøgte projekt vil der ikke blive fjernet eller ændret på biotoper, som kan være yngle- eller rasteområder for de omtalte arter. I de ovenstående afsnit er det vurderet, at ingen af de omliggende naturområder vil blive påvirket med ammoniak fra anlægget i en sådan grad, at der skal stilles skærpede vilkår. Det vurderes således, at der med det ansøgte ikke er risiko for at skade raste- eller yngleområder for bilag IV-arter. Lys og støv De nye bygninger ligger i forlængelse af det eksisterende anlæg. Med det ansøgte vil der ikke være ændringer i forhold til intern transport, affaldsproduktion og affaldshåndtering. Det vurderes derfor, at gener fra belysning fra stald og kørsel, støv, affaldsproduktion og affaldshåndtering ikke vil give anledning til øget gener for de omboende og at der ikke skal stilles særlige vilkår på disse områder. Transport I nudrift er der ca. 820 transporter. Med den ansøgte drift vil der komme mellem og transporter. Dermed er der en forøgelse af transporter på mellem %. Dette er ved en forøgelse af produktionen på ca. 81 % fra 284 DE til 516 DE. Forøgelse af transporter er primært tilkørsel med foder hovedsagelig majs og halm. Her vil der blive ca. en fordobling i transporter. Derudover vil der komme transporter, hvor gyllen afhentes til biogasanlæg og samtidig kommer der afgasse gylle retur. Samtidig vil udkørsel med dybstrøelse falde med ca. 20 transporter. Ind og udkørsel fra Roerslevvej til bedriften vil ikke blive ændret med den ansøgte. Transporter med halm og majs vil være en afgrænset periode af året. På- og aflæsning af gylle og afgasset gylle vil forgå væk fra Roerslevvej og væk fra naboer, idet gyllebeholderen og fortank ligger hensigtsmæssigt placeret bagved bedriftens øvrige anlæg og bag ved beplantning ved Roerslevvej. Den interne trafik på bedriften til plansiloer, møddingsplads, halmopbevaring vil fortsat være væk fra vejen og væk fra naboer. I den nye dybstrøelsesstald vil der komme porte i siderne mod øst og vest og en port ind til eksisterende dybstrøelsesstald. Trafikken i stalden vil således enten blive mellem den eksisterende og nye dybstrøelsesstald eller tværgående i den nye dybstrøelsesstald. Der vil ikke blive udkørsel eller porte i gavlen mod nord i den nye dybstrøelsesstald. Dermed tages der hensyn til naboer og til trafikken på Roerslevvej Der stilles vilkår om, at porte i den nye dybstrøelsesstald skal placeres i siderne mod øst og vest, så der ikke bliver transport ud og ind af gavlen mod nord. Lugt Der ligger ingen naboer uden landbrugspligt eller ejendomme der ikke er ejet af ansøger indenfor de beregnede geneafstande for lugt. Lovens beskyttelsesniveau for lugt er dermed overholdt. 43 Miljøgodkendelse

45 Foranstaltninger ved ophør af produktionen Nordfyns Kommune sætter vilkår i miljøgodkendelsen om, at kommunen skal orienteres senest 4 uger efter ophør af produktionen og at virksomheden skal foretage oprydning i et sådant omfang, at forureningsfare undgås. Gødningsproduktion og håndtering Det er planen, at husdyrgødningen skal leveres til biogasanlæg. Derfor etableres en fortank ved siden af gyllebeholderen til afhentning af gylle. Der er derfor ikke behov for 9 måneders opbevaringskapacitet for gylle. Dybstrøelsen afhentes til biogasanlægget 1. gang i måneden, når dybstrøelsesstaldene muges ud. Samlet set vurderes forholdene omkring gødningsproduktion og håndtering af gødningen, at overholde gældende lovkrav. Der sættes vilkår om, at Minimum 95 % af dybstrøelsen fra husdyrproduktionen skal udbringes direkte fra stalden på udbringningsarealerne eller køres direkte til biogasanlæg. 44 Miljøgodkendelse

46 Husdyrbrugets udbringningsarealer Harmoniareal Ejendommen ligger nordvest for Otterup. Der er et udbringningsareal på ca. 88,4 ha ejet og forpagtet areal. Arealerne ligger inden for en afstand på maksimalt ca. 3 km fra anlægget (luftlinje). Bedriftens udbringningsarealer er vist på kortbilag 1, 2 og 3. Nedenstående tabel viser en oversigt over arealerne og ejerforhold. Hele udbringningsarealet er beliggende i Nordfyns Kommune. Tabel 14. Oversigt over udbringningsarealer. Mark nr. Udbringningsarealer Matrikelnummer 1-0, 3-0, 4-0, 4-1, 5-0 Roerslevvej 44, 5450 Otterup 13a Roerslev By, Nr. Nærå 7-0, 8-0 Roerslevvej 44, 5450 Otterup 11e, 8p Nr. Nærå By, Nr. Nærå 9-0 Roerslevvej 44, 5450 Otterup 7 Klinte Strand, Klinte 13-0 Roerslevvej 44, 5450 Otterup 7 c Roerslev By, Nr. Nærå 14-0 Roerslevvej 44, 5450 Otterup 7 c Roerslev By, Nr. Nærå 15-0, 16-0, 17-0, 17-1 Bederslev 5, 5450 Otterup 21e, 21a, 21f Bederselv By, Bederslev 18-0 P Hansens Gyden 43, 5450 Otterup 9b, 6q Gyngstrup By, Krogsbølle 5k Roerslev By, Nå. Nærå 18-1 P Hansens Gyden 43, 5450 Otterup 11g, 11 m Gyngstrup By, Krogsbølle Fra den ansøgte drift produceres kvæggylle fra 236,72 DE og dybstrøelse fra 279,0 DE. Der afsættes 86,70 DE kvæggylle og 279,0 DE dybstrøelse. Der modtages ikke husdyrgødning fra andre produktioner. Der er således 150 DE kvæggylle, som skal afsættes på udbringningsarealerne. Med det ansøgte udbringes dermed 1,7 DE/ha. Der er anvendt standard mælkeydelser på kg mælk/ko, stor race og kg mælk/ko, Jersey. Sædskifte Beregningerne er foretaget på baggrund af referencesædskiftet K2. Der er derfor ikke stillet vilkår til valg af sædskifter. Gødning Handelsgødning Der tilføres handelsgødning til arealerne efter gødningsnormen. Anden organisk gødning Efter udvidelsen vil der ikke blive modtaget hverken slam eller andre affaldsprodukter til udbringning. Husdyrgødning Der er ansøgt om udbringning af 150 DE kvæggylle. 45 Miljøgodkendelse

47 Afgasse biomasse Som alternativt til, at udbringe 150 DE kvæggylle er der søgt om, at kunne udbringe afgasset biomasse svarende til 150 DE. Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer På baggrund af ansøgningen og tilgængelige kortværk er der foretaget vurdering af risikoen for forurening og gener fra udbringning af husdyrgødning. Vandoplande Ca. 79,1 ha ligger i oplandet til Nærå Strand og de resterende ca. 9,3 ha ligger i oplandet til Odense Fjord, ydre del. En del af arealerne afvander til Ringe Å og en del til Einsidelsborg Pumpekanal. Ringe Å er på det sidste stykke inden udløbet gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk, mens Einsidelsborg Pumpekanal er fiskevand til lyst- og eller erhversfiskeri. Der er ingen udbringningsarealer på skrånende (6-12 ) eller stærkt skrånende arealer (>12 ) ned til vandløb eller søer og der er derfor ingen risiko for direkte afstrømning fra arealerne til vandmiljøet. Nitrat og grundvand Ca. 70,26 ha ligger i nitratfølsomt indvindingsområde og udvaskningen af nitrat er her beregnet til ca. 81 mg nitrat pr. liter ved udspredning af kvæggylle. Udvaskningen af kvælstof på nitratfølsomme arealer falder med ca. 8 mg nitrat pr. liter i ansøgt drift i forhold til nudrift. Ingen af udspredningsarealerne ligger indenfor indsatsområde med hensyn til nitrat. I den ansøgte drift indgår 2 scenarier på anvendelse af tiltag til, at reducerer udvaskningen af nitrat. 1,6 % reduceret kvælstofnorm eller 2,0 % efterafgrøder. Idet grundlaget for beregningerne enten er anvendelse af 1,6 % reduceret kvælstofnorm eller 2,0 % efterafgrøder udover det generelle krav, stilles der vilkår om dette i godkendelsen. Ca. 1,6 ha af udspredningsarealet ligger i oplandet til Roerslev vandværk og ca. 2,1 ha ligger i oplandet til Nordfyns Vandværk (jf. kortbilag 2). Disse 2 vandværker anses for parter i sagen og er partshørt. Nitrat og overfladevand Ca. 47,7 ha ligger i områder, der er registreret som nitratklasse 3 og ca. 40,7 ha ligger i nitratklasse 0. Fordelingen af udbringningsarealerne i nitratklasser ses af nedenstående tabel og på kortbilag 2. Tabel 15. Fordeling af arealer på nitratklasser. Nitratklasse Antal hektar 0 40, ,7 46 Miljøgodkendelse

48 Udbringningsarealer på nitratklasser 1-3 medfører en reduktion i husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til harmoniarealer. Husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle harmonikrav reduceres således til 73 %, svarende til 1,24 DE/ha. Men idet, der i ansøgt drift enten udlægges 2,0 % ekstra efterafgrøder udover det generelle krav eller anvendes 1,6 % reduceret kvælstofnorm, kan der reelt udbringes 1,7 DE/ha i gennemsnit. Det samlede indhold af kvælstof i husdyrgødningen i ansøgt drift er beregnet til ca kg N/år. Heraf afsættes der som minimum ca kg N/år. Der udbringes således i alt maksimalt ca kg N på ejendommens arealer om året, svarende til ca. 170 kg N pr. ha. Ved hjælp af beregningsprogrammet Farm-N er den maksimale tilladte udvaskning af kvælstof fra arealerne til rodzonen beregnet til 48,1 kg kvælstof/ha/år. Den reelle udvaskning er beregnet til ca. 48,1 kg kvælstof/ha/år, når den gældende kvælstofkvote reduceres med minimum 1,6 % i forhold til den til hver tid gældende kvælstofnorm eller der anvendes 2,0 % ekstra efterafgrøder ude over det generelle krav. Idet grundlaget for beregningerne enten er anvendelse af 1,6 % reduceret kvælstofnorm eller 2,0 % efterafgrøder udover det generelle krav stilles der vilkår om dette i godkendelsen. Dermed viser beregningerne, at det generelle beskyttelsesniveau som angivet i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er overholdt. Fosfor og udvaskning af fosfor Det samlede indhold af fosfor i den producerede husdyrgødning er beregnet til ca kg fosfor. Heraf afsættes der ca kg og der udbringes således maksimalt kg fosfor på udbringningsarealerne, svarende til ca. 25,6 kg fosfor/ha. Udbringningsarealerne består af ikke drænede sandblandede lerjorde. Hele udbringningsarealet ligger i oplandet i Natura 2000 område, som er overbelastet med fosfor. Hele udbringingsarealet ligger udenfor fosforklasser på nær mark nr. 9-0 som ligger i et lavbundsområde, jf. nedenstående tabel og kortbilag 3. Tabel 16. Fordeling af udbringningsarealer på fosforklasser. Fosforklasse Antal ha 0 84, ,4 Tilføres der mere fosfor, end der fraføres, øges det totale fosforindhold i overjorden. Det er kun en meget lille del af fosforoverskuddet, der på kort sigt føres til vandmiljøet. En fortsat øget nettotilførsel af fosfor til landbrugsjorden øger risikoen for stigende tilførsel af fosfor til vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder som følge af den stigende mængde fosfor i overjorden. Målinger viser, at et fosforunderskud på 10 kg i en periode på 47 Miljøgodkendelse

49 25 år, vil forårsage et fald i fosfortallet på 1. Mobiliseringen af fosfor i landbrugsjord er derfor en meget langsom proces, både ved fosfor over- og underskud. Selv ved moderate overskud vil der gå meget lang tid før en øget udvaskning af fosfor resulterer og dette ses i praksis først, når fosfortallet for det givne areal overstiger ca. 6. Referencesædskiftet K2 vurderes til i gennemsnit, at frafører 19,1 kg fosfor/ha/ år. Der er således et gennemsnitligt fosforoverskud på arealerne på 6,5 kg fosfor/ha/år, svarende til ca. 575 kg P/år for hele udbringningsarealet. Kravet til maksimal fosforoverskud på bedriften beregnes i husdyrgodkendelse.dk på baggrund af et samlet arealgennemsnit for bedriftens udbringningsarealer. Ud fra fosfortal bestemt vha. jordprøver samt inddelingen af udspredningsarealerne i fosforklasser fås, at der må maksimalt være et samlet fosforoverskud på 7,4 kg fosfor/ha/år på udspredningsarealerne. Kravet til maksimalt fosforoverskud er således overholdt for den ansøgte drift. Nordfyns kommune vurderer, at indholdet af fosfor i den udbragte husdyrgødning ikke vil påvirke området væsentligt, da det generelle krav om fosfor-overskud på landbrugsarealer som angivet i Husdyrgodkendelseslovens bilag 3 Beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosforoverskud og nitrat er overholdt. Der stilles vilkår om, at mark nr. 9-0 maksimalt må have et fosforoverskud på 2,0 kg/ha fra husdyrgødning. Afgasset biomasse Som alternativt til at modtaget gylle er der søgt om, at kunne modtage afgasse biomasse. Der er søgt om, at kunne modtaget 150 DE afgasse biomasse, hvilket svare til kg N. I Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2014/2015 står der: Udnyttelsesprocenten for afgasset biomasse beregner producenten ud fra indgangsmaterialet. Alternativt kan udnyttelsesprocenten sættes som andelen for svinegylle, der er 75 pct.. I det vi ikke kender den aktuelle udnyttelsesprocent, er der i ansøgningen anvendt 70 %. Udnyttelsesprocenten for kvæggylle er 70 % og for fast gødning 65 %. Udvaskningen af kvælstof til overfladevande og grundvandet er dermed mindre ved anvendelse af afgasset gylle end ved anvendelse af sammen mængde kvæggylle/dybstrøelse fra kvæg i kg kvælstof. Bedste Anvendelige Teknik - BAT BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: - regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage), - udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), - krav om nedfældning på arealer med sort jord og græsmarker, - krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, 48 Miljøgodkendelse

50 - krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer - Krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha - krav til efterafgrøder Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og foregår endvidere i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Gylleudbringning sker med slæbeslanger i afgrøder og udbringning af gyllen på sort jord og græsmarker sker ved nedfældning. Nedfældning af gyllen reducerer ammoniakfordampningen. Nedfældning af gylle vil endvidere reducere lugtgener i forbindelse med udbringning. Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Desuden udarbejdes der hvert år et lovpligtigt gødningsregnskab, som sikrer at de generelle regler ikke overtrædes. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløb. Der findes ikke BAT-blade i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. BAT i denne produktion efterlever forskrifterne i BREF-dokumentet og husdyrgødningsbekendtgørelsen. 49 Miljøgodkendelse

51 Kommunens samlede vurdering af arealerne Lugtgener ved udbringning Når gyllen pumpes, omrøres og bringes ud vil der altid forekomme lugtgener fra anlægget. Det er en tidsbegrænset periode af året, hvor lugtgener fra udbringningen vil forekomme. Derudover er udbringning af gyllen en naturlig nødvendighed for bedriften. Det vurderes derfor, at der ikke skal stilles skærpede vilkår til anlægget mht. til lugt ved udbringning af husdyrgødning. Der udbringes afgasset biomasse som er leveret retur fra biogasanlæg. Det er fra biogasbranchen oplyst, at afgasset biomasse lugter mindre ved udbringning end gylle. Det vurderes, at der ikke er behov for at stille særlige vilkår omkring udbringning af gylle eller afgasset husdyrgødning. Natura 2000 Ca. 79,1 ha af udbringningsarealet ligger i oplandet til Natura 2000 området Æbelø, havet syd for og Nærå og de resterende ca. 9,3 ha ligger i oplandet til Natura 2000 området Odense Fjord den ydre del. Nærå Strand Nærå Strand, som er et forholdsvist lukket nor med ringe vandskifte i forhold til kystområdet uden for noret. Nærå Strand og en del af de tilgrænsende kystnære landområder indgår i det internationale naturbeskyttelsesområde Æbelø havet syd for og Nærå (Ramsar-, EFhabitat- og EF-fuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområdet er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. Vandområdet er i Fyns Amts recipientkvalitetsplan (Regionplan 2005-) målsat som referenceområde for naturvidenskabelige studier, og området skal opfylde miljømålslovens bestemmelser om at vandet har så god en kvalitet, at opfiskede skaldyr umiddelbart kan anvendes til konsum. Farvandet omkring Æbelø (ekskl. Nærå Str.) er et sårbart Natura 2000 område. I basisanalysen for området fremgår det, at miljøtilstanden i farvandet nord for Fyn ikke opfylder målsætningerne i hverken Fyns Amts eller Lillebælt amternes regionplaner, og der kan påvises negative strukturer i plante- og dyrelivet i alle de naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget. Området er ligeledes efter Miljømålsloven vurderet til at være i risiko for ikke at opfylde målsætningerne i 2015, som følge af direkte påvirkninger af flora og fauna, påvirkninger fra næringsstoffer, miljøfarlige stoffer samt fysiske påvirkninger. Næringsstofafstrømningen fra diffuse kilder, primært landbrug, udgør nu hovedkilden til den samlede landbaserede afstrømning af både kvælstof og fosfor. Atmosfærisk belastning med kvælstof udgør en betydelig andel af den samlede kvælstofbelastning, sandsynligvis af samme størrelsesorden (30-40 %) som for de fynske farvande generelt. Næringsstofniveauerne er i øvrigt generelt fortsat så høje, at miljøtilstanden i farvandet nord for Fyn ikke er forbedret. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet Æbelø havet syd for og Nærå omfatter naturtyperne sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede 50 Miljøgodkendelse

52 strande, klinter eller klipper ved kysten, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, stabile kystklitter med urteagtig vegetation, kystklitter med dværgbuskvegetation, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, vandløb med vandplanter, overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, rigkær, bøgeskove på muldbund, egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund og elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Nærå Strand er udpeget som kystlagune - en prioriteret naturtype, der er truet internationalt set. Udpegningsgrundlaget for Ramsar- og EF-fuglebeskyttelsesområdet Æbelø havet syd for og Nærå omfatter ynglende liste I-arter (rørhøg, klyde, havterne og dværgterne) samt store forekomster af trækgæsterne knopsvane, edderfugl og fløjlsand. Nærå Strand er særligt sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningerne for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. En opfyldelse af målsætningen for Nærå Strand forudsætter, at den nuværende næringsstoftilførsel til vandområdet reduceres, herunder en reduktion af næringsstoftilførslen fra den eksisterende husdyrproduktion i oplandet. Odense Fjord Den nordvestlige del af Odense Fjord og Seden Strand er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde Odense Fjord (EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Odense Fjord er i Fyns Amts recipientkvalitetsplan (Regionplan 2005-) målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområd for fisk. Den nordvestlige del af fjorden har en højere målsætning som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet Odense Fjord omfatter naturtyperne sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder og sandflader blottet ved ebbe, - større lavvandede bugter og vige, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, vandløb med vandplanter, våde dværgbusksamfund med klokkelyng, tørre dværgbusksamfund (heder), enekrat på heder, overdrev eller skrænter, tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, rigkær samt bøgeskove på muldbund. Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord omfatter ynglende liste I-arter (havterne, splitterne, rørhøg og klyde) samt store forekomster af trækgæsterne Knopsvane, Sangsvane, Toppet Skallesluger, Stor Skallesluger og Blishøne. Odense Fjord er sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningerne for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. 51 Miljøgodkendelse

53 Kvælstof og Natura-2000 Der må ikke godkendes husdyrproduktioner, der kan være til hinder for at miljømålene for overfladevandene kan opfyldes i overensstemmelse med forpligtelsen overfor EU s Habitatdirektiv. Ifølge Miljøstyrelsens Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk, 14. marts 2011, lægger Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning et objektivt kriterium til grund for vurderingen af, om det kan udelukkes, at et husdyrprojekt, når det overholder det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande (nitratklasserne), kan have en skadesvirkning på et Natura 2000-vandområde som følge af nitratudvaskningen. Ifølge vejledningen medfører nitratudvaskning fra en ansøgt husdyrproduktion ikke skadevirkning på overfladevande, hvis: - 1. antallet af dyreenheder i det opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke har været stigende siden 1. januar Hvis der har været andre kilder til nitratudvaskning end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette også inddrages i vurderingerne (projektets kumulative påvirkning), - 2. og nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 % (1 % hvis vandområdet er et lukket bassin/særligt sårbart) af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det opland, hvor projektet agtes gennemført (projektets påvirkning i sig selv). Hvis en ansøgt husdyrproduktion ud fra ovenstående kriterier ikke kan medføre skadevirkning på overfladevande, er der jævnfør Miljøstyrelsens digitale vejledning ikke belæg for at stille skærpede vilkår med hensyn til kvælstofudvaskning til overfladevande udover husdyrlovens generelle krav om begrænsning af kvælstofudvaskningen fra arealer omfattet af nitratklasse I-III. Vurdering af den kumulative påvirkning Nærå Strand 79,1 ha af udbringningsarealerne ligger i oplandet til Nærå Strand. Husdyrtrykket i oplandet til Nærå Strand er i perioden fra 2007 til 2014 faldet fra 5617 DE til 5120 DE. Forklaringsgraden er for perioden er på 0,77. Dette betyder, at tendensen er sikker idet forklaringsgraden er over 0,5 jf. Miljøstyrelsens opgørelser af dyreholdet af den 28. februar Faldet i antal DE er på 63 DE/år. Med udvidelse på Roerslevvej 44 på 314 DE vil husdyretrykket stadig være faldende med 41 DE og en forklaringsrad på 0,47. Nordfyns Kommune har ikke kendskab til andre landbrugsproduktioner, som står foran udvidelser i 2015, som vil betyde at det samlede fald på vil blive vendt til en stigning i dyretrykket. Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning er dette ensbetydende med, at habitatdirektivets bestemmelse om, at et ansøgt projekt i kumulation med andre aktiviteter ikke må have nogen skadelig påvirkning af vandområder omfattet af udpegningsgrundlaget, er overholdt. Der er således ikke belæg for, at stille skærpede vilkår med hensyn til nitratudvaskning til overfladevand fra udbringning på disse arealer. Odense Fjord 52 Miljøgodkendelse

54 9,3 ha af udbringningsarealerne ligger i oplandet til Odense Fjord, ydre del. Husdyrtrykket i oplandet til Odense Fjord, ydre del er i perioden fra 2007 til 2014 faldet fra DE til DE. Forklaringsgraden er for perioden er på 0,5. Dette betyder, at tendensen er sikker idet forklaringsgraden er over 0,5 jf. Miljøstyrelsens opgørelser af dyreholdet af den 28. februar Faldet i antal DE er på 59 DE/år. Nordfyns Kommune har ikke kendskab til andre landbrugsproduktioner, som står foran udvidelser i 2015, som vil betyde at det samlede fald vil blive vendt til en stigning i dyretrykket. Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning er dette ensbetydende med, at habitatdirektivets bestemmelse om, at et ansøgt projekt i kumulation med andre aktiviteter ikke må have nogen skadelig påvirkning af vandområder omfattet af udpegningsgrundlaget, er overholdt. Der er således ikke belæg for, at stille skærpede vilkår med hensyn til nitratudvaskning til overfladevand fra udbringning på disse arealer. Beregning af det ansøgtes kvælstofbidrag I dette afsnit er det beregnet, hvor stor en andel udvaskningen af nitrat fra husdyrgødningen i det ansøgte projekt udgør af den samlede nitratudvaskning til Nærå Strand og Odense Fjord, ydre del. Uden tilførsel af husdyrgødning til ejendommens arealer er udvaskningen af kvælstof til overfladevande beregnet til 47,4 kg N/ha/år til Nærå Strand. Ved hjælp af beregningsprogrammet Farm-N er den reelle udvaskning er beregnet til ca. 48,1 kg N/ha/år. Nedenstående tabeller viser, hvorledes den samlede udvaskning til Natura-2000 området er beregnet og hvordan udvaskningen fra det ansøgte i sig selv er beregnet. Tabel 17. Beregning af udvaskning af kvælstof fra husdyrbruget til Nærå Strand. Nærå Strand Opland til området ha* Dyrket areal i oplandet til området, ha (65 %) ha Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct. 45 Standardudvaskning fra rodzonen, dyrket areal, kg N/ha/år 60 Udvaskning i oplandet til området kg Udvaskning fra øvrige opland, kg N/år kg Udvaskning i alt fra opland kg N/år kg Det ansøgte: Roerslevvej 44, 5450 Otterup Reduktionspotentialet, pct. 73,0 % Areal til udspredning i alt, ha 79,1 ha Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år 0,7 kg N/ha/år Samlede kvælstofudvaskning til området, kg N/år 14,9 kg Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til området 0,09 promille *kilde: Jordbrugsanalyse.dk Kilde:* **Vand og naturplanerne, *** Et skøn ud fra nitratklassekortet, **** Standard udvaskning. Det ansøgte projekt udvasker altså 14,9 kg/n/år til Nærå Strand. Denne andel udgør ca. 0,09 promille af den samlede nitratudvaskning. 53 Miljøgodkendelse

55 Tabel 18. Beregning af udvaskning af kvælstof fra husdyrbruget til Odense Fjord, ydre del. Odense Fjord (ydre del) Opland til området ha* Dyrket areal i oplandet til området, ha (65 %) ha Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen - skønnet), pct. 50 Standardudvaskning fra rodzonen, dyrket areal, kg N/ha/år 60 Udvaskning i oplandet til området fra landbrugsarealer kg Udvaskning fra øvrige opland, kg N/år kg Udvaskning i alt fra opland kg N/år kg Det ansøgte: Roerslevvej 44, 5450 Otterup Reduktionspotentialet, pct. 73,0 % Areal til udspredning i alt, ha 9,3 ha Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år 0,7 kg N/ha/år Samlede kvælstofudvaskning til området, kg N/år 6,5 kg Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til området 0,043 promille *kilde: Jordbrugsanalyse.dk Det ansøgte projekt udvasker altså ca. 6,5 kg/n/år til Odense Fjord Ydre del. Denne andel udgør ca. 0,043 promille af den samlede nitratudvaskning. Påvirkning fra projektet i sig selv Ifølge Habitatdirektivets artikel 6, pkt. 3 skal kommunen sikre sig, at det ansøgte projekt ikke skader lokaliteter, der er en del af udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område, herunder vandområder. Af ovenstående beregninger fremgår det, at kvælstofbidraget fra udvaskningen til Nærå Strand og Odense Fjord, ydre del, som følge af udspredning af husdyrgødning på ejendommens arealer, udgør henholdsvis ca. 0,09 og 0,04 promille af den totale kvælstofudvaskning. Nordfyns Kommune vurderer, at udbringningen af husdyrgødning på arealerne ikke indebærer forringelse af de vandoplande, som arealerne afvander til. Ligeledes vurderes det, at det ikke kan give anledning til væsentlig miljøpåvirkning eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, (EFfuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder) nr. 408 af 1. maj 2007, Miljøministeriet, samt Miljøstyrelsens Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskningen af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven, af juni Der er således ikke belæg for, at stille skærpede vilkår med hensyn til nitratudvaskning til overfladevand fra den ansøgte husdyrproduktion i sig selv, da den ansøgte drift i sig selv ikke vurderes at have en skadevirkning på vandoplandene som følge af nitratudvaskning fra udbringning af husdyrgødning. Ovenstående vurdering er lavet ud fra Miljøstyrelsens vejledning om vurderinger af nitrats påvirkning af overfladevand, som beskrevet i Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven af 24. juni 2010, med efterfølgende ændringer. 54 Miljøgodkendelse

56 Fosfor og Natura-2000 Det ansøgte projekt har et fosforoverskud på 6,5 kg pr. ha/år. Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning kan det ikke kvantificeres, hvor stor en del af fosforoverskuddet, der reelt vil tilføres recipienten, og derfor må vurderingen af, om der er grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller grundlag for at stille yderligere, målrettede vilkår, baseres på en vurdering af worst case situationen. For beregning af worst case situationen anvender Miljøstyrelsen følgende baggrund: Tabsniveauet ligger normalt på 0,2-0,5 kg P/ha med et gennemsnit på ca. 0,2 kg P/ha (se seneste DMU rapporter om Novana landovervågning og Novana vandløbsovervågning for uddybning). Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes, at være 1 kg P/ha på nuværende tidspunkt (Kronvang et al 2005). Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha. I landbrugsjorden er ophobet i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Et overskud på f.eks. 5 kg P/ha i en godkendelsesperiode på 8 år vil altså forøge jordens indhold med ca. 2 %. I hele afskrivningsperioden på 20 år vil det forøges med 5 %. Udvaskningen må formodes at bliver forøget med mere end de 2-5 % pga. øget mætning, men det kan antages at blive opvejet af, at der fra 25 cm dybde ned til rodzonen, typisk i 1 meters dybde, også kan ophobes fosfor, og at udvaskning fra de øverste 25 cm i høj grad bliver bundet på vej ned til rodzonen. Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning er der foretaget en beregning af risikoen for udvaskning af fosfor fra husdyrbruget i worst case situationen (jf. tabel nedenfor). Tal for landbrugsareal og ikke dyrket areal er hentet fra vandplanen og det totale areal er hentet fra jordbrugsanalyser. Tabel 19. Beregning af risikoen for udvaskningen af fosfor fra husdyrbruget i worst case situation til Nærå Strand. Nærå Strand Areal 79,1 ha Overskud per hektar 6,5 kg P/ha % forøgelse over 8 år 6,5 kg P * 8=52 kg P/ha (52/2.000) * 100=2,6% Worst case udvaskning 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra landbruget 79,1 ha * 1kgP/ha=79,1 kg P, (79,1 kg P/100) * 10,12 = 2,1 kg P Belastning af vandplansområde ha landbrugsjord 0,2 kg P/ha* ha= 964 kg P ha udyrket areal 0,08 kg P/ha * ha=208 kg P Øvrige kilder 0 kg P Samlet belastning kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen (2,1/1172)*100 = 0,18 % 55 Miljøgodkendelse

57 Tabel 20. Beregning af risikoen for udvaskningen af fosfor husdyrbruget i worst case situation. Odense Ydre Fjord Areal 9,3 ha Overskud per hektar 6,5 kg P/ha % forøgelse over 8 år 6,5 kg P*8=52; (52/2.000)*100=2,6 % Worst case udvaskning 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra husdyrbruget 9,3 ha* 1kgP/ha=9,3 kg P, (9,3 kg P/100)*2,6=0,24 kg P Belastning af vandplansområde (7.158 ha) ha landbrugsjord (65% af oplandet) 0,2 kg P/ha*4.653 ha=931 kg P ha udyrket areal (35% af oplandet) 0,08 kg P/ha*2.505 ha=200 kg P Øvrige kilder 0 kg P Samlet belastning kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen (0,24/1.132)*100=0,02 % Ifølge Miljøstyrelsen kan det antages at grænsen for, hvornår der kan ses en påvirkning med fosfor den samme som for nitrat, dvs. hhv. 1 og 5 % til sårbare og mindre sårbare vandområder. På den baggrund vurderer kommunen, at det ansøgte projekt ikke i sig selv vil medføre en væsentlig påvirkning med fosfor fra husdyrgødning af habitatområdet Natura-2000 området Æbelø, havet syd for og Nærå og Odense Fjord, ydre fjord. Naturområder Mark nr. 9-0 ligger indenfor bufferzone til 6 overdrev omfattet af Husdyrgodkendelseslovens 7 (jf. kortbilag 4). Marken ligger ligeledes indenfor Natura 2000 område (jf. afsnittet om Natura 2000). Det nærmeste overdrev Klintestrand nordøst ligger ca. 30 meter fra marken. De øvrige overdrev ligger mere end 300 meter væk. Der er data fra besigtigelse af Klintestrand nordøst. Der er ikke registreret forekomst af fredede, rødlistede arter eller arter omfattet af Habitatdirektivets bilag 4. Tålegrænsen for overdrev er kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er ca. 12 kg N/ha/år. I Miljøstyrelsens digitale vejledning står der: Hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter, vil der sjældent kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha - uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi. Kun i tilfælde med worst case tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha vil der kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha. Worst case vil typisk være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning typisk ved udbringning ovenpå afgrøden. Ved anvendelse af flydende husdyrgødning er tabet betydeligt mindre med de nuværende krav. Det gælder desuden, at jo tyndere gylle, jo hurtigere nedtrængning i jorden og jo mindre ammoniaktab. Ved udbringning af svinegylle og afgasset gylle vil der ikke være påvirkninger på over 1 kg N/ha bortset fra de nærmeste 10 meter. Kvæggyllen, som typisk har højere tørstofindhold, kan derimod have påvirkninger på over 1 kg N/ha indenfor de nærmeste 20 meter. Hvis gyllen nedbringes hurtigt, nedfældes eller der anvendes forsuret gylle er påvirkningen selv tæt på naturområder langt under 1 kg N/ha. Hvis de nærliggende naturarealer ikke ligger indenfor et Natura 2000 område, eller indeholder yngle- rasteområder for bilag IV arter, vil det således i de fleste tilfælde ikke være nød- 56 Miljøgodkendelse

58 vendigt at stille skærpede krav. Hvis de nærliggende naturarealer derimod ligger indenfor et Natura 2000 område eller indeholder yngle- rasteområder for bilag IV arter, kan der være behov for at stille skærpede vilkår. I vurdering heraf vil naturområdets kvælstoffølsomhed, naturtilstand og baggrundsbelastning indgå på samme måde som det er tilfældet for ammoniakpåvirkning fra anlæg (se afsnit 10 under anlæg, forurening, ammoniak, påvirkning af natur). Det skal i den forbindelse bemærkes, at påvirkningen af naturområder fra udbringningsarealerne i høj grad er et randfænomen og normalt ikke en belastningen af større dele af naturområdet. Hvis der udbringes fast husdyrgødning kan der indsættes et vilkår om, at denne kun må udbringes nærmere 100 meter fra naturarealet, hvis den nedbringes i jorden inden 6 timer (husdyrgødningsbekendtgørelsens regler ved udbringning på ubevoksede arealer). I forhold til flydende husdyrgødning kan indsættes et vilkår om, at såfremt der udbringes indenfor 10 meter (kvæggylle dog 20 meter) fra naturområdet skal det foregå ved nedfældning eller ved forsuring. Bemærk at vilkår om nedfældning vil nedsætte påvirkningen betragteligt (se min. niveau i tabel 3 og 4), således at påvirkningerne sjældent vil overstige 0,2 kg N/ha/år - selv i en afstand af 10 m fra udbringningsarealet. Ud fra ovenstående vurderes det, at der ikke skal stilles vilkår til udbringningen af kvægylle på mark 9-0, idet der er mere end 10 m til naturområdet. Mark nr er en beskyttet eng (jf. kortbilag 4). Midt i engen ligger et område med mose og skov som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven 3. Hele området er D-målsat og dermed vurderet som et naturområde af regional eller lokalbetydning. Der er data fra besigtigelse af mose/skov-området (ØNØ Holegård). Der er ikke registreret forekomst af fredede, rødlistede arter eller arter omfattet af Habitatdirektivets bilag 4. Idet engen er beskyttet må der ikke foretages ændringer i tilstanden. Den hidtidige drift kan dog fortsættes, herunder kan der anvendes gødning i sammen omfang som tidligere. Dette kan fortsætte ind til ny lovgivning med forbud mod gødskning på 3-beskyttede arealer træder i kraft i Der sættes vilkår om, at mark 17-1 kan modtage gødning i sammen omfang som tidligere indtil anden lovgivning træder i kraft. Mark 15-0 og 16-0 ligger op til en potentiel ammoniakfølsomskov (jf. kortbilag 4). Ud fra ovenstående uddrag fra Miljøstyrelsens digitale vejledning, hvor der står, at hvis gyllen nedbringes hurtigt, nedfældes eller der anvendes forsuret gylle er påvirkningen selv tæt på naturområder langt under 1 kg N/ha vurderes det, at der ikke skal stilles vilkår til udbringningen af kvæggylle på de pågældende marker. Roerselvvej 44 anvender nemlig forsuret gylle og planen er, at gylle skal sendes til biogasanlæg, så der fremover vil blive udbragt forgasse biomasse på markerne. Ingen af de øvrige marker ligger i eller op til internationale naturområder eller beskyttede naturtyper (jf. kortbilag 4). 57 Miljøgodkendelse

59 Bilag IV-arter Mulig forekomst af bilag IV-arter er beskrevet under afsnittet om anlægget og natur. Med det ansøgte vil den tidligere markdrift fortsætte. Der vil ikke blive fjernet eller ændret på biotoper, som kan være yngle- eller rasteområder for de omtalte arter. Påvirkningen af naturområder med ammoniak fra udbringning af husdyrgødning er vurderet for hvert naturområde i ovenstående afsnit. Påvirkningen fra udbringningsarealerne vurderes ikke, at medfører ændringer i naturområderne. Det vurderes således, at den ansøgte markdrift ikke vil udgøre en risiko for at skade raste- eller ynglesteder for de internationalt beskyttede arter, bilag IV-arterne. Fugle Der er en mark (mark 9-0), som ligger i EF-fuglebeskyttelsesområde, Ramsarområde og EFhabitatområde. EF Ramsarområde Marken er beliggende i Ramsarområde R16, Nærå Strand og Æbelø-området. Formålet med Ramsarområder er at beskytte vådområder, der har international betydning som levested for vandfugle. Ramsarområder er hovedsageligt lavvandede dele af indre danske farvande, og arealer på land, som grænser op til disse farvande. Udpegningsgrundlaget for ramsarområder er: der i området regelmæssigt opholder sig mindst vandfugle der i området regelmæssigt opholder sig 1 % af en population af en art eller underart af vandfugle Vådområder omfatter strandenge, moser, søer, fjorde og lavvandede havområder med en vanddybde på under 6 meter. EF Habitatområde Habitatområder er udpeget dels for at beskytte og dels for genoprette en gunstig bevaringsstatus for bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. De naturtyper, der generelt skal beskyttes, er dem,: der er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde der har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede der er karakteristiske for områder af Europa (Se under Naturtypebeskrivelser i menuen til venstre). De dyre- og plantearter, der generelt skal bevares, er dem: der er truede, sårbare eller sjældne der kun findes på et mindre afgrænset område (er endemiske) og kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af dem kan have for deres bevaringsstatus. I habitatområderne skal der ske forskellige bevaringsforanstaltninger, og der kan udarbejdes forvaltningsplaner for de enkelte områder. Fugle I området er der forekomst af levesteder for Rørhøg og Klyder. Begge arter som indgår i udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Internationale betydende arter af 58 Miljøgodkendelse

60 trækkende vandfugle i EF-fuglebeskyttelsesområdet er: Knopsvane, Ederfugle, Fløjlsand, Hvidand, Hjejle, Alm. Ryle og Stor Regnspove. Knopsvane, Ederfugl og Fløjlsand indgår i det oprindelige udpegningsgrundlag for området. Rørhøgen Rørhøgene yngler i rørskove i moser og ved søer. Føden søger de over rørskoven og i det åbne land over dyrkede marker med vintersæd samt udyrkede områder med enge. Føden består hovedsageligt af mus og småfugle. Muligheden for uforstyrrede steder til placeringen af reden er vigtig for, at et område er egnet som ynglested for rørhøg. Klyden Klyde yngler ved lavvandede fjordkyster og i laguner, hvor der er åbne enge med lav vegetation. Fuglene yngler i kolonier, ofte på småøer, hvor ræve og andre rovdyr ikke kan nå ud eller på strandenge. Ynglesuccesen afhænger blandt andet af vandstanden, og pludselige oversvømmelser kan ofte være årsagen til fejlslagen yngel. Det er vigtigt, at kolonien er uforstyrret. Det gælder både i yngleperioden og i den periode, hvor fuglene fælder, lige inden de trækker sydpå igen. Græsning eller høslæt af strandengene uden for yngletiden vil medvirke til at forbedre forholdene for klyder, eftersom fuglene foretrækker at yngle i vegetation, der ikke er over 10 cm. Splitterne Splitternen er en ret almindelig fugl i de danske farvande, men den er fordelt på kun lokaliteter. Splitternen yngler ret spredt i Danmark, hvor den især forekommer i kolonier på små ubeboede øer og holme ved kyster og fjorde. Splitternen lever helt overvejende af forskellige småfisk som tobis, brisling og sild, men krebsdyr, bløddyr og orme indgår også i føden. Havterne Havternen lever hovedsageligt af småfisk og krebsdyr, som den fanger langs kysterne. I Danmark, der ligger tæt på artens sydgrænse, yngler den i kolonier, der svinger i størrelse fra nogle få par til knap 400 par. Alle kolonier herhjemme ligger ved kysten eller i fjorde. Dværgterne Arten foretrækker vegetationsløse sandstrande med relativt lidt færdsel. Fødesøgning sker især på lavt vand, og de fisk og krebsdyr, som tages, er generelt mindre. I Danmark er arten opført på rødlisten som sjælden, ligesom den er optaget på liste 1 i EFs fuglebeskyttelsesdirektiv, hvilket betyder, at dens ynglepladser skal beskyttes Mosehornugle I Danmark er arten en meget sjælden, spredt forekommende ynglefugl på strandenge, hedemoser, i ådale og på mindre øer. Arten lever fortrinsvis af smågnavere, men kan også undtagelsesvis tage mindre fugle og insekter. Kommunens vurdering omkring fugle Næringsstoffer fra landbruget kan påvirke fødegrundlaget for fuglene, eksempelvis for Knopsvanen som lever af vandplanter, hvis vækst hæmmes af tilførslen af næringsstoffer. Begrænsning af næringsstoffer fra det ansøgte projekt til Nærå Stand er der taget højde for med Husdyrlovensbeskyttelsesniveau og vurderingen af betydningen af udledningen af næringsstoffer til Natura-2000 området. 59 Miljøgodkendelse

61 Derudover der det vigtigt, at begrænse færdslen i fuglenes fourageringsområder. Langt de fleste af de omtalte arter finder deres føde på og langs vandet, nogle finder føde på enge og græsmarker. Dyrkning af og udbringning af husdyrgødning på de ansøgte arealer, vurderes derfor ikke at have betydning for fuglenes fouragering. Nordfyns Kommune vurderer ud fra ovenstående beskrivelse af fuglenes levevis, at der med det ansøgte ikke er risiko for, at skade raste- eller ynglesteder for de internationalt beskyttede fuglearter. Opsummering Nordfyns Kommune vurderer, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Det vurderes, at når godkendelsens vilkår overholdes, så vil udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne kunne ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrgodkendelsesloven herunder, at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. Kommunens vurdering af det samlede projekt Nordfyns Kommune vurderer, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Det vurderes, at når godkendelsens vilkår overholdes, så kan husdyrbruget drives uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne vurderes, at kunne ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrgodkendelsesloven herunder, at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. 60 Miljøgodkendelse

62 Litteratur Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. Af K. B. Frandsen (1994) udgivet af MLK Fyn, revideret Faglig rapport vedrørende ny lugtvejledning for husdyrbrug. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, december 2006 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 20. december 2006 med senere ændringer. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 08. december Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 4. december 2009 med senere ændringer. Bekendtgørelse erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 853 af 30. juni 2014 Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietank, rørsystemer og pipelines, nr af 21. december Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer. Vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af november Kommuneplan BREF-dokument for intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme, nr af 16. december Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 463 af 21. maj Teknisk notat om ammoniakværktøj. Af Camilla Geels et al. Danmarks Miljøundersøgelser, december Vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (Wiki-vejledningen), Miljøstyrelsen, Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk, 28. februar 2011, Miljøstyrelsen 61 Miljøgodkendelse

63 Miljøstyrelsens supplerende vejledning af 14. marts 2011 omkring udvaskning til overfladevand Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport, nr. 566: Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug. Metoder til brug ved fremtidige miljøgodkendelser Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), 2010, Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens teknologiblade Lægmandsrapport. Odense Pilot River Basin. Miljøcenter Odense. Miljøministeriet Skov og Naturstyrelsen. Opdatering af ammoniakmanualen af 15. december Bilag 3. Harmoniserede tålegrænser. WWW2.dmu.dk. Deposition af kvælstof fra 2006 og Skov og Naturstyrelsen. Opdatering af ammoniakmanualen af 15. december Bilag 1. Baggrundsbelastning. Danmarks Naturdata. Landbrugets Byggeblad. nr Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Revideret den 28. oktober Odense Fjord. Natura 2000 Basisanalyse. Fyns amt Vandplan Odense Fjord. Hovedvandopland Vandplan Lillebælt/Fyn. Hovedopland Miljøstyrelsens: Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven. Miljøstyrelsen juni Forudsætninger for de økonomiske beregninger i teknologibeskrivelse vedrørende slagtesvin. BAT pilotprojekt fra Miljøstyrelsen. August Natura 2000 basisanalyse for Habitatområde EF-fuglebeskyttelsesområde Odense Fjord Nedfald af kvælstof Lov om naturbeskyttelse nr. 9 af 3. januar 1992 med senere ændringer. 62 Miljøgodkendelse

64 63 Miljøgodkendelse

65 64 Miljøgodkendelse

66 65 Miljøgodkendelse

67 66 Miljøgodkendelse

68 67 Miljøgodkendelse