Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Transkript

1 Arbejds- og Organisationspsykologi Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Psykologi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. Registration is happing through stads selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage. When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af arbejds- og organisationspsykologiske forståelser af arbejdslivet. Viden om udviklingen af arbejds- og organisationspsykologien som praksisfelt. Kendskab til udvalgte metoder inden for arbejds- og organisationspsykologien. Færdigheder Identificering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange til de arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på arbejdslivet. Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske aspekter af arbejds- og organisationspsykologiske forståelser af arbejdslivet. Analyse af arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på arbejdslivet og opstilling af nye løsningsmodeller i forhold til analyseresultater. Demonstration af fortrolighed med det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Formidling at forskningsbaseret arbejds- og organisationspsykologi og diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencerer Planlægning og ledelse at taglige delelementer at læringsforløb med fokus på arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Medvirken til at tilrettelægge arbejds- og organisationspsykologiske indsatser. Medvirken til styring af komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske indsatser i og på tværs af institutioner og virksomheder. Medvirken til evaluering at komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske indsatser Overordnet indhold Dette kursus giver en bred indføring i centrale problemstillinger, teorier og metoder og disses muligheder og begrænsninger på det arbejds- og organisationspsykologiske område. Det er en grundlæggende tanke bag kurset, at arbejds- og organisationspsykologien udspringer af

2 problemstillinger og opgaver, der stiller sig eller presser sig på, i menneskers liv sammen i forskellige arbejdspsykologiske og organisatoriske sammenhænge. Kurset indeholder derfor en vifte af forskellige teoretiske perspektiver og traditioner, samt et overblik over feltets teoriudvikling og nogle af de centrale brud og opgør, der muliggør en fokusering på psykologien i menneskers arbejdsliv. De præsenterede teoretiske bud vurderer relationen mellem subjektive dimensioner og omverdensrelationer forskelligt, og netop sådanne forskelle i grundantagelser får konsekvenser for forståelsen af arbejdsog organisationspsykologiens historiske og samfundsmæssige baggrund, samt dens forskellige artikuleringer og "svar" på problemstillinger og opgaver, bl.a. via diskussioner af empirisk forskning. Det gennemgående sigte med kurset er at skærpe de studerendes muligheder for at kvalificere og begrunde deres valg af teoretiske tilgange i forhold til forskellige problemstillinger i relation til semesterets samlede tema om arbejde, læring, teknologi og institutioner. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på arbejds-, og organisationspsykologi: Identitet og sociale orienteringer i arbejdslivet Psykisk arbejdsmiljø Interesser, ledelse og konfliktualitet Kønsperspektiver i arbejdslivet Magt og subjektivering Samfund, organisation og institution Politik, demokrati og faglige organiseringer Uddybende beskrivelse Undervisnings- og arbejdsform De enkelte kursusgange indeholder uddybende beskrivelser. Hver kursusgang består at en forelæsning med dertil hørende undervisning i hold. På holdene arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får på holdene vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. På holdene er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Som led i det løbende synopsisarbejde skal studerende afholde et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt diskussionsoplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Forventet arbejdsindsats (ects-deklaration) Prøveform 11 undervisningsgange: Samlede forventet arbejdsindsats 270 timer. Undervisning pr. gang 3,75 timer. Forberedelsestid pr. gang 16 timer. Opgaveskrivning/eksamen 51,8 timer. Evaluering 30 minutter. Der indgår tekster på dansk og engelsk på omkring 500 sider. Titler på litteratur findes på de enkelte kursusgange. Mundtlig prøve på baggrund af problemorienteret skriftlig synopsis. Ved problemorienteret synopsiseksamen forstås: Studerende skriver 1 problemorienteret synopsis sammen i grupper på 2-6 studerende. Mundtlig prøve på baggrund af problemorienteret skriftlig synopsis. Ved problemorienteret synopsiseksamen forstås: Studerende skriver 1 problemorienteret synopsis sammen i grupper på 2-6 studerende. Den mundtlige del afvikles individuelt, og der foretages individuel bedømmelse. Den enkelte studerende i gruppen kan ikke overhøre eksamen af andre studerende fra samme gruppe. Synopsen skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Hver enkelt studerendes bidrag i det skriftlige produkt skal ikke angives. Synopsis afleveres 3 døgn efter sidste kursusgang. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i synopsis på en sådan måde at en individuel vurdering af den enkelte studerende kan finde sted. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af skriftlig synopsis og mundtlig prøve.

3 Omprøveform Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5-døgns (inkl. weekend og helligdage) individuel skriftlig hjemmeopgave. Hjemmeopgaven skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Besvares udfra bundne spørgsmål. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Prøvetype Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Alle 7-trinsskala Censur Ekstern (dvs. at underviser og en ekstern censor bedømmer) Evaluering- og feedback former Fokusgruppebaseret evaluering ved kursusafslutning - jf. evalueringspraksis på psykologi. Løbende feedback på mundtlige oplæg samt klynges arbejde undervejs. Tilbud om kollektiv feedback på essays. Undervisningsansvarlig Erik Axel (eaxel@ruc.dk) Maja Røn-Larsen (mrl@ruc.dk) Jytte Bang (jyba@ruc.dk) Underviser Hans H. K. Sønderstrup-Andersen (hsan@ruc.dk) Erik Axel (eaxel@ruc.dk) Jo Krøjer (jokr@ruc.dk) Steen Visholm (svisholm@ruc.dk) Peter Busch-Jensen (peterbj@ruc.dk) Jytte Bang (jyba@ruc.dk) Stephan Søndergaard Sieland (sieland@ruc.dk) Tine Jensen (tinex@ruc.dk) Christina Naike Runciman (chrisru@ruc.dk) Eksamensadministration STADS stamdata IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk) Kandidatkursus Belastning : 5 ECTS Aktivitetskode : U41127 Prøveform : Mundtlig (ua) Bedømmelse : 7-trinsskala Censur : Ekstern censur Kursusgange: Hold: Fælles Arbejds- og Organisationspsykologi - Kursusgang 1 (Psyk) :15 til :00 Sted teorirum (98) Underviser Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk )

4 Introduktion til Arbejds- & Organisationspsykologi samt Psykisk arbejdsmiljø og stressss Den psykologisk baserede arbejdslivsforskning står over for en række udfordringer i de kommende år. En række udviklingstendenser på det samfundsmæssige plan betyder at arbejdslivet er under hastig forandring. Det ses tydeligst inden for videns- og serviceområderne, hvor den enkelte medarbejder mødes med øgede krav til fleksibilitet og en højere personlighedsmæssig involveringsgrad i arbejdet. Dette forhold forstærkes yderligere af den hastige teknologiske udvikling. I forelæsningen introduceres nogle centrale arbejdspsykologiske teorier, metoder og begreber relateret til det psykosociale arbejdsmiljø herunder arbejdsmotivation og subjektivitet, psykosociale arbejdsmiljøbelastninger, stress og subjektiv integritet og arbejde-privatliv balance. Agervold, M. (2003): Psykosocialt arbejdsmiljø (kap. 7), i: Det psykosociale arbejdsmiljø, Aarhus Universitetsforlag, pp , Sørensen, O. H. (2008): Stress som krænkelse af selvet - illegitime stressorer eller legitim ledelsesret. Tidsskrift for Arbejdsliv No. 10(4), pp images/pdf/2008/nr4/tfa4_2008_ pdf Prætorius, N. (2007): Forandringer, der opleves som overgreb (kap. 1), i: Stress. Det moderne traume, Dansk Psykologisk Forlag, pp , Arbejds- og Organisationspsykologi - Kursusgang 2 (Psyk) :15 til :00 Sted lille auditorie (150) Underviser Erik Axel ( eaxel@ruc.dk ) Subjektivitetens betydning i organisationsudvikling Organisationsteorier er fokuseret på bestemte problemer, der skifter fra tid til anden: TQM, Lean, lærende organisationer. Disse koncepter er dukket op til forskellige tider foranlediget af forskellige strømninger i samfundet og udviser social organisering. Universiteter og konsulentfirmaer fremstiller konceptet som placeret på forkant med udviklingen og virksomheder køber kurser derom, for at gå forrest. Kamps tekst fra forandringsledelse beskriver disse forhold. Men under disse koncepter er der selvfølgelig problemer, der er mere permanente og kan være central for organisationers arbejde. I nyere organisationslitteratur tales der således om forandringsledelse. Dermed sættes der fokus på udvikling og forandring. Det giver anledning til forelæsningens organisationspsykologiske tema, subjektivitetens betydning i organisationsudvikling. Læring i og udvikling af organisationer vil blive set som to sider af samme sag. Moderne læringsteorier lægger vægt på den sociale organisering, i hvilken læringen foregår, og teorier om organisationers udvikling inddrager magtforhold og medarbejdernes virke, som det, der driver udviklingen. Klynge og Brandis tekst om organisatorisk læring giver en teoretisk oversigt over området, og med udgangspunkt i disse traditioner drøftes noget materiale fra egen forskning om konfliktuelt samarbejde, der er udført på et kritisk psykologisk grundlag Axel. E. (2011) Conflictual Cooperation. Nordic Psychology 2011, Vol. 63(4), a000045&context=pc&vid=nui&search_scope=ruc&tab=default_tab&lang=da_ Brandi, Ulrik; Elkjær, Bente: Organisatorisk læring. I: Klassisk og Moderne organisationsteori, Vikkelsø, Signe og Kjær, Peter: Klassisk og moderne organisationsteori, Hans Reitzel, 2014 Kamp, Annette et. al.: Forandringsledelse - Med koncepter som ledestjerne. Fra del 1, s , Nyt Teknisk Forlag, Arbejds- og Organisationspsykologi - Kursusgang 3 (Psyk) :15 til :00

5 Sted 03.1-s03 - auditorie a (120) Underviser Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Kønsperspektivet et som optik i organisationsstudier Forelæsningen omhandler kønsperspektivet som optik i organisationsstudier. Derfor præsenterer jeg dels en bestemmelse af køn og arbejdsdelingens betydning, og dels en identificering og forklaring på de forskellige forståelser af køn og køns betydning, som man ofte støder på i forklaringer og diskussioner af køns- og ligestillingsproblematikker i arbejdslivet og i organisationer. Det munder ud i en afklaring af, hvordan en poststrukturalistisk optik adskiller sig fra andre forståelser af kønnethed. I forlængelse af kursuslitteraturen præsenterer jeg et eksempel på hvad poststrukturalistiske og diskursorienterede analyser kan bidrage med i studiet af organisationer og deres kønnede befolkning. Ved hjælp af en poststrukturalistisk begrebsliggørelse kan sådanne studier pege på de subjektive konsekvenser af givne konstruktioner af faglighed og professionalitet. Nielsen, M. L. (2008): Produktion af organisation, kap.4 i Far, mor og ingeniør. Tilblivelser af hverdagsliv mellem arbejds- og familieliv, Ph.d. afhandling, Roskilde Universitet Hasse, C., Henningsen, I. & Søndergaard, D.M. (2002): Køn og magt i akademia, i Borchhorst, A. (red.) (2002): Kønsmagt under forandring, København, Hans Reitzels Forlag Krøjer, J. (2000): Kønnet i arbejdslivet - Et subjektivt eller diskursivt produkt? i Tidsskrift for Arbejdsliv 4. årgang, s Arbejds- og Organisationspsykologi - Kursusgang 4 (Psyk) :15 til :00 Sted lille auditorie (150) Underviser Steen Visholm ( svisholm@ruc.dk ) Om gruppe- og familiedynamik i grupper og organisationer Psykoanalysen har været tilbøjelig til at overse den horisontale dimension i relationssystemer (søskende, forhold mellem grupper, forhold mellem voksne lige-mennesker (peers), etc.), mens den vertikale (Ødipus, forældre-barn-relationen, chef-underordnet etc.) er løbet med al opmærksomheden. Forelæsningen fortæller om spillet mellem horisontale og vertikale relationer i organisationer. Visholm, S. (2013): "Køn. Uddrag fra: Forfremmede søskende. Om åben og skjult familiedynamik i organisationer. København: Hans Reitzels Forlag. Hirschhorn, L. (2001): "Passion and Group Life. Examining Moments of Creativity and Destructiveness." CFAR. Visholm, S. (2004): Autoritetsrelationen. In: Torben Heinskou & Steen Visholm (Eds.): Psykodynamisk organisationspsykologi. På arbejde under overfladen. Hans Reitzels Forlag minus Arbejds- og Organisationspsykologi - Kursusgang 5 (Psyk) :15 til :00

6 Sted 03.1-s03 - auditorie a (120) Underviser Peter Busch-Jensen ( peterbj@ruc.dk ) Diskussioner og røde tråde indenfor arbejds- og organisationspsykologi I forelæsningen samles op i forhold til forskningsområdet i arbejds- og organisationspsykologi, og der trækkes røde tråde gennem de øvrige forelæsninger i arbejds- og organisationspsykologi. Diskussionen af feltet handler bl.a. om at kontekstualisere forskningsfeltet samfundsmæssigt og historisk, dvs. skitsere hvorledes ændringer på arbejdsmarkedet og i arbejdets karakter har betydning for de emner og problemstillinger, der i dag dominerer arbejds- og organisationspsykologien. Derudover handler forelæsningen også om nogle af de teoretiske og metodiske problemstillinger, som de samfundsmæssige udviklinger har bragt med sig. Afslutningsvis vil der blive peget på, hvordan forelæsningerne på kurset indenfor området, samt RUCs psykologiuddannelses tilgang til arbejds- og organisationspsykologi i bredere forstand knytter an til de beskrevne udviklinger. De to tekster jeg har vedhæftet er tænkt på hver deres måde at bidrage til at kontekstualisere arbejdspsykologien. Dels i forhold til de tidligere kursusgange, dels i forhold til relationen mellem psykologi og arbejde og slutteligt i forhold til bredere historiske og samfundsmæssige forhold. Hvid, H.; Bergholm, T.; Gonäs et al. (2011) Nordic Working Life Research - Continuity and Renewal. I Nordic Journal of Working Life Studies. Vol 1, nr. 1. Brinkmann, S. (2007) Det nye præsteskab - religion som Ritalin for folket. I Haviv, J. (red). Medarbejder eller modarbejder. Århus, Forlaget Klim. (s ) Thompson. P. & McHugh, D. (2002) Studying Organizations: an introduction. In: Work Organisations a Critical Introduction (p.3 19). New York: Palgrave Arbejds- og Organisationspsykologi - Essay (Psyk) :00 til :00 Mundtlig prøve på baggrund af problemorienteret skriftlig synopsis. Ved problemorienteret synopsis-eksamen forstås: Studerende skriver 1 problemorienteret synopsis sammen i grupper på 2-6 studerende. Den mundtlige del afvikles individuelt, og der foretages individuel bedømmelse. Den enkelte studerende i gruppen kan ikke overhøre eksamen af andre studerende fra samme gruppe. Synopsen skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Hver enkelt studerendes bidrag i det skriftlige produkt skal ikke angives. Synopsis afleveres 3 døgn efter sidste kursusgang. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i synopsis på en sådan måde at en individuel vurdering af den enkelte studerende kan finde sted. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af skriftlig synopsis og mundtlig prøve. Arbejds- og Organisationspsykologi - Mundtlig eksamensperiode (Psyk) :15 til :00

7 Sted møderum (12) Mundtlig prøve på baggrund af problemorienteret skriftlig synopsis. Ved problemorienteret synopsis-eksamen forstås: Studerende skriver 1 problemorienteret synopsis sammen i grupper på 2-6 studerende. Den mundtlige del afvikles individuelt, og der foretages individuel bedømmelse. Den enkelte studerende i gruppen kan ikke overhøre eksamen af andre studerende fra samme gruppe. Synopsen skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Hver enkelt studerendes bidrag i det skriftlige produkt skal ikke angives. Synopsis afleveres 3 døgn efter sidste kursusgang. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i synopsis på en sådan måde at en individuel vurdering af den enkelte studerende kan finde sted. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af skriftlig synopsis og mundtlig prøve. Arbejds- og Organisationspsykologi - Reeksamen (Psyk) :00 til :00 Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5-døgns (inkl. weekend og helligdage) individuel skriftlig hjemmeopgave. Hjemmeopgaven skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Hold: klynge 1 Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 1. kursusgang :15 til :00 Sted lille-teori (20) Introduktion til Arbejds- & Organisationspsykologi samt Psykisk arbejdsmiljø og stressss Den psykologisk baserede arbejdslivsforskning står over for en række udfordringer i de kommende år. En række udviklingstendenser på det samfundsmæssige plan betyder at arbejdslivet er under hastig forandring. Det ses tydeligst inden for videns- og serviceområderne, hvor den enkelte medarbejder mødes med øgede krav til fleksibilitet og en højere personlighedsmæssig involveringsgrad i arbejdet. Dette forhold forstærkes yderligere af den hastige teknologiske udvikling. I forelæsningen introduceres nogle centrale

8 arbejdspsykologiske teorier, metoder og begreber relateret til det psykosociale arbejdsmiljø herunder arbejdsmotivation og subjektivitet, psykosociale arbejdsmiljøbelastninger, stress og subjektiv integritet og arbejde-privatliv balance. Agervold, M. (2003): Psykosocialt arbejdsmiljø (kap. 7), i: Det psykosociale arbejdsmiljø, Aarhus Universitetsforlag, pp , Sørensen, O. H. (2008): Stress som krænkelse af selvet - illegitime stressorer eller legitim ledelsesret. Tidsskrift for Arbejdsliv No. 10(4), pp images/pdf/2008/nr4/tfa4_2008_ pdf Prætorius, N. (2007): Forandringer, der opleves som overgreb (kap. 1), i: Stress. Det moderne traume, Dansk Psykologisk Forlag, pp , Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 2. kursusgang :15 til :00 Sted lille-teori (20) Subjektivitetens ens betydning i organisationsudvikling Organisationsteorier er fokuseret på bestemte problemer, der skifter fra tid til anden: TQM, Lean, lærende organisationer. Disse koncepter er dukket op til forskellige tider foranlediget af forskellige strømninger i samfundet og udviser social organisering. Universiteter og konsulentfirmaer fremstiller konceptet som placeret på forkant med udviklingen og virksomheder køber kurser derom, for at gå forrest. Kamps tekst fra forandringsledelse beskriver disse forhold. Men under disse koncepter er der selvfølgelig problemer, der er mere permanente og kan være central for organisationers arbejde. I nyere organisationslitteratur tales der således om forandringsledelse. Dermed sættes der fokus på udvikling og forandring. Det giver anledning til forelæsningens organisationspsykologiske tema, subjektivitetens betydning i organisationsudvikling. Læring i og udvikling af organisationer vil blive set som to sider af samme sag. Moderne læringsteorier lægger vægt på den sociale organisering, i hvilken læringen foregår, og teorier om organisationers udvikling inddrager magtforhold og medarbejdernes virke, som det, der driver udviklingen. Klynge og Brandis tekst om organisatorisk læring giver en teoretisk oversigt over området, og med udgangspunkt i disse traditioner drøftes noget materiale fra egen forskning om konfliktuelt samarbejde, der er udført på et kritisk psykologisk grundlag Axel. E. (2011) Conflictual Cooperation. Nordic Psychology 2011, Vol. 63(4), a000045&context=pc&vid=nui&search_scope=ruc&tab=default_tab&lang=da_ Brandi, Ulrik; Elkjær, Bente: Organisatorisk læring. I: Klassisk og Moderne organisationsteori, Vikkelsø, Signe og Kjær, Peter: Klassisk og moderne organisationsteori, Hans Reitzel, 2014 Kamp, Annette et. al.: Forandringsledelse - Med koncepter som ledestjerne. Fra del 1, s , Nyt Teknisk Forlag, Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 3. kursusgang :15 til :00

9 Sted lille-teori (20) Kønsperspektivet et som optik i organisationsstudier Forelæsningen omhandler kønsperspektivet som optik i organisationsstudier. Derfor præsenterer jeg dels en bestemmelse af køn og arbejdsdelingens betydning, og dels en identificering og forklaring på de forskellige forståelser af køn og køns betydning, som man ofte støder på i forklaringer og diskussioner af køns- og ligestillingsproblematikker i arbejdslivet og i organisationer. Det munder ud i en afklaring af, hvordan en poststrukturalistisk optik adskiller sig fra andre forståelser af kønnethed. I forlængelse af kursuslitteraturen præsenterer jeg et eksempel på hvad poststrukturalistiske og diskursorienterede analyser kan bidrage med i studiet af organisationer og deres kønnede befolkning. Ved hjælp af en poststrukturalistisk begrebsliggørelse kan sådanne studier pege på de subjektive konsekvenser af givne konstruktioner af faglighed og professionalitet. Nielsen, M. L. (2008): Produktion af organisation, kap.4 i Far, mor og ingeniør. Tilblivelser af hverdagsliv mellem arbejds- og familieliv, Ph.d. afhandling, Roskilde Universitet Hasse, C., Henningsen, I. & Søndergaard, D.M. (2002): Køn og magt i akademia, i Borchhorst, A. (red.) (2002): Kønsmagt under forandring, København, Hans Reitzels Forlag Krøjer, J. (2000): Kønnet i arbejdslivet - Et subjektivt eller diskursivt produkt? i Tidsskrift for Arbejdsliv 4. årgang, s Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 4. kursusgang :15 til :00 Sted lille-teori (20) Om gruppe- og familiedynamik i grupper og organisationer Psykoanalysen har været tilbøjelig til at overse den horisontale dimension i relationssystemer (søskende, forhold mellem grupper, forhold mellem voksne lige-mennesker (peers), etc.), mens den vertikale (Ødipus, forældre-barn-relationen, chef-underordnet etc.) er løbet med al opmærksomheden. Forelæsningen fortæller om spillet mellem horisontale og vertikale relationer i organisationer. Visholm, S. (2013): "Køn. Uddrag fra: Forfremmede søskende. Om åben og skjult familiedynamik i organisationer. København: Hans Reitzels Forlag. Hirschhorn, L. (2001): "Passion and Group Life. Examining Moments of Creativity and Destructiveness." CFAR. Visholm, S. (2004): Autoritetsrelationen. In: Torben Heinskou & Steen Visholm (Eds.): Psykodynamisk organisationspsykologi. På arbejde under overfladen. Hans Reitzels Forlag minus Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 5. kursusgang :15 til :00

10 Sted (ved flere hold/fælles aktiviteter) 03.1-s21 - auditorie b (80) Diskussioner og røde tråde indenfor arbejds- og organisationspsykologi I forelæsningen samles op i forhold til forskningsområdet i arbejds- og organisationspsykologi, og der trækkes røde tråde gennem de øvrige forelæsninger i arbejds- og organisationspsykologi. Diskussionen af feltet handler bl.a. om at kontekstualisere forskningsfeltet samfundsmæssigt og historisk, dvs. skitsere hvorledes ændringer på arbejdsmarkedet og i arbejdets karakter har betydning for de emner og problemstillinger, der i dag dominerer arbejds- og organisationspsykologien. Derudover handler forelæsningen også om nogle af de teoretiske og metodiske problemstillinger, som de samfundsmæssige udviklinger har bragt med sig. Afslutningsvis vil der blive peget på, hvordan forelæsningerne på kurset indenfor området, samt RUCs psykologiuddannelses tilgang til arbejds- og organisationspsykologi i bredere forstand knytter an til de beskrevne udviklinger. De to tekster jeg har vedhæftet er tænkt på hver deres måde at bidrage til at kontekstualisere arbejdspsykologien. Dels i forhold til de tidligere kursusgange, dels i forhold til relationen mellem psykologi og arbejde og slutteligt i forhold til bredere historiske og samfundsmæssige forhold. Hvid, H.; Bergholm, T.; Gonäs et al. (2011) Nordic Working Life Research - Continuity and Renewal. I Nordic Journal of Working Life Studies. Vol 1, nr. 1. Brinkmann, S. (2007) Det nye præsteskab - religion som Ritalin for folket. I Haviv, J. (red). Medarbejder eller modarbejder. Århus, Forlaget Klim. (s ) Thompson. P. & McHugh, D. (2002) Studying Organizations: an introduction. In: Work Organisations a Critical Introduction (p.3 19). New York: Palgrave Hold: klynge 2 Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 1. kursusgang :15 til :00 Sted 03.1-e37 - klyngerum 3 (30) Introduktion til Arbejds- & Organisationspsykologi samt Psykisk arbejdsmiljø og stressss Den psykologisk baserede arbejdslivsforskning står over for en række udfordringer i de kommende år. En række udviklingstendenser på det samfundsmæssige plan betyder at arbejdslivet er under hastig forandring. Det ses tydeligst inden for videns- og serviceområderne, hvor den enkelte medarbejder mødes med øgede krav til fleksibilitet og en højere personlighedsmæssig involveringsgrad i arbejdet. Dette forhold forstærkes yderligere af den hastige teknologiske udvikling. I forelæsningen introduceres nogle centrale arbejdspsykologiske teorier, metoder og begreber relateret til det psykosociale arbejdsmiljø herunder arbejdsmotivation og subjektivitet, psykosociale arbejdsmiljøbelastninger, stress og subjektiv integritet og arbejde-privatliv balance. Agervold, M. (2003): Psykosocialt arbejdsmiljø (kap. 7), i: Det psykosociale arbejdsmiljø, Aarhus Universitetsforlag, pp , Sørensen, O. H. (2008): Stress som krænkelse af selvet - illegitime stressorer eller legitim ledelsesret. Tidsskrift for Arbejdsliv No. 10(4), pp images/pdf/2008/nr4/tfa4_2008_ pdf Prætorius, N. (2007): Forandringer, der opleves som overgreb (kap. 1), i: Stress. Det moderne traume, Dansk Psykologisk Forlag, pp ,

11 Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 2. kursusgang :15 til :00 Sted teorirum (30) Subjektivitetens ens betydning i organisationsudvikling Organisationsteorier er fokuseret på bestemte problemer, der skifter fra tid til anden: TQM, Lean, lærende organisationer. Disse koncepter er dukket op til forskellige tider foranlediget af forskellige strømninger i samfundet og udviser social organisering. Universiteter og konsulentfirmaer fremstiller konceptet som placeret på forkant med udviklingen og virksomheder køber kurser derom, for at gå forrest. Kamps tekst fra forandringsledelse beskriver disse forhold. Men under disse koncepter er der selvfølgelig problemer, der er mere permanente og kan være central for organisationers arbejde. I nyere organisationslitteratur tales der således om forandringsledelse. Dermed sættes der fokus på udvikling og forandring. Det giver anledning til forelæsningens organisationspsykologiske tema, subjektivitetens betydning i organisationsudvikling. Læring i og udvikling af organisationer vil blive set som to sider af samme sag. Moderne læringsteorier lægger vægt på den sociale organisering, i hvilken læringen foregår, og teorier om organisationers udvikling inddrager magtforhold og medarbejdernes virke, som det, der driver udviklingen. Klynge og Brandis tekst om organisatorisk læring giver en teoretisk oversigt over området, og med udgangspunkt i disse traditioner drøftes noget materiale fra egen forskning om konfliktuelt samarbejde, der er udført på et kritisk psykologisk grundlag Axel. E. (2011) Conflictual Cooperation. Nordic Psychology 2011, Vol. 63(4), a000045&context=pc&vid=nui&search_scope=ruc&tab=default_tab&lang=da_ Brandi, Ulrik; Elkjær, Bente: Organisatorisk læring. I: Klassisk og Moderne organisationsteori, Vikkelsø, Signe og Kjær, Peter: Klassisk og moderne organisationsteori, Hans Reitzel, 2014 Kamp, Annette et. al.: Forandringsledelse - Med koncepter som ledestjerne. Fra del 1, s , Nyt Teknisk Forlag, Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 3. kursusgang :15 til :00 Sted 03.1-e37 - klyngerum 3 (30) Kønsperspektivet et som optik i organisationsstudier Forelæsningen omhandler kønsperspektivet som optik i organisationsstudier. Derfor præsenterer jeg dels en bestemmelse af køn og arbejdsdelingens betydning, og dels en identificering og forklaring på de forskellige forståelser af køn og køns betydning, som man ofte støder på i forklaringer og diskussioner af køns- og ligestillingsproblematikker i arbejdslivet og i organisationer. Det munder ud i en afklaring af, hvordan en poststrukturalistisk optik adskiller sig fra andre forståelser af kønnethed. I forlængelse af kursuslitteraturen præsenterer jeg et eksempel på hvad poststrukturalistiske og diskursorienterede analyser kan bidrage med i studiet af organisationer og deres kønnede befolkning. Ved hjælp af en poststrukturalistisk begrebsliggørelse kan sådanne studier pege på de subjektive konsekvenser af givne konstruktioner af faglighed og professionalitet.

12 Nielsen, M. L. (2008): Produktion af organisation, kap.4 i Far, mor og ingeniør. Tilblivelser af hverdagsliv mellem arbejds- og familieliv, Ph.d. afhandling, Roskilde Universitet Hasse, C., Henningsen, I. & Søndergaard, D.M. (2002): Køn og magt i akademia, i Borchhorst, A. (red.) (2002): Kønsmagt under forandring, København, Hans Reitzels Forlag Krøjer, J. (2000): Kønnet i arbejdslivet - Et subjektivt eller diskursivt produkt? i Tidsskrift for Arbejdsliv 4. årgang, s Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 4. kursusgang :15 til :00 Sted teorirum (30) Om gruppe- og familiedynamik i grupper og organisationer Psykoanalysen har været tilbøjelig til at overse den horisontale dimension i relationssystemer (søskende, forhold mellem grupper, forhold mellem voksne lige-mennesker (peers), etc.), mens den vertikale (Ødipus, forældre-barn-relationen, chef-underordnet etc.) er løbet med al opmærksomheden. Forelæsningen fortæller om spillet mellem horisontale og vertikale relationer i organisationer. Visholm, S. (2013): "Køn. Uddrag fra: Forfremmede søskende. Om åben og skjult familiedynamik i organisationer. København: Hans Reitzels Forlag. Hirschhorn, L. (2001): "Passion and Group Life. Examining Moments of Creativity and Destructiveness." CFAR. Visholm, S. (2004): Autoritetsrelationen. In: Torben Heinskou & Steen Visholm (Eds.): Psykodynamisk organisationspsykologi. På arbejde under overfladen. Hans Reitzels Forlag minus Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 5. kursusgang :15 til :00 Sted 03.1-e37 - klyngerum 3 (30) Diskussioner og røde tråde indenfor arbejds- og organisationspsykologi I forelæsningen samles op i forhold til forskningsområdet i arbejds- og organisationspsykologi, og der trækkes røde tråde gennem de øvrige forelæsninger i arbejds- og organisationspsykologi. Diskussionen af feltet handler bl.a. om at kontekstualisere forskningsfeltet samfundsmæssigt og historisk, dvs. skitsere hvorledes ændringer på arbejdsmarkedet og i arbejdets karakter har betydning for de emner og problemstillinger, der i dag dominerer arbejds- og organisationspsykologien. Derudover handler forelæsningen også om nogle af de teoretiske og metodiske problemstillinger, som de samfundsmæssige udviklinger har bragt med sig. Afslutningsvis vil der blive peget på, hvordan forelæsningerne på kurset indenfor området, samt RUCs psykologiuddannelses tilgang til arbejds- og organisationspsykologi i bredere forstand knytter an til de beskrevne udviklinger. De to tekster jeg har vedhæftet er tænkt på hver deres måde at bidrage til at kontekstualisere arbejdspsykologien. Dels i forhold til de tidligere kursusgange, dels i forhold til relationen mellem psykologi og arbejde og slutteligt i forhold til bredere historiske og samfundsmæssige forhold.

13 Hvid, H.; Bergholm, T.; Gonäs et al. (2011) Nordic Working Life Research - Continuity and Renewal. I Nordic Journal of Working Life Studies. Vol 1, nr. 1. Brinkmann, S. (2007) Det nye præsteskab - religion som Ritalin for folket. I Haviv, J. (red). Medarbejder eller modarbejder. Århus, Forlaget Klim. (s ) Thompson. P. & McHugh, D. (2002) Studying Organizations: an introduction. In: Work Organisations a Critical Introduction (p.3 19). New York: Palgrave Hold: klynge 3 Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 1. kursusgang :15 til :00 Sted 03.1-e23 - klyngerum 2 (30) Introduktion til Arbejds- & Organisationspsykologi samt Psykisk arbejdsmiljø og stressss Den psykologisk baserede arbejdslivsforskning står over for en række udfordringer i de kommende år. En række udviklingstendenser på det samfundsmæssige plan betyder at arbejdslivet er under hastig forandring. Det ses tydeligst inden for videns- og serviceområderne, hvor den enkelte medarbejder mødes med øgede krav til fleksibilitet og en højere personlighedsmæssig involveringsgrad i arbejdet. Dette forhold forstærkes yderligere af den hastige teknologiske udvikling. I forelæsningen introduceres nogle centrale arbejdspsykologiske teorier, metoder og begreber relateret til det psykosociale arbejdsmiljø herunder arbejdsmotivation og subjektivitet, psykosociale arbejdsmiljøbelastninger, stress og subjektiv integritet og arbejde-privatliv balance. Agervold, M. (2003): Psykosocialt arbejdsmiljø (kap. 7), i: Det psykosociale arbejdsmiljø, Aarhus Universitetsforlag, pp , Sørensen, O. H. (2008): Stress som krænkelse af selvet - illegitime stressorer eller legitim ledelsesret. Tidsskrift for Arbejdsliv No. 10(4), pp images/pdf/2008/nr4/tfa4_2008_ pdf Prætorius, N. (2007): Forandringer, der opleves som overgreb (kap. 1), i: Stress. Det moderne traume, Dansk Psykologisk Forlag, pp , Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 2. kursusgang :15 til :00 Sted teorilokale i 12.1 (30) Subjektivitetens ens betydning i organisationsudvikling

14 Organisationsteorier er fokuseret på bestemte problemer, der skifter fra tid til anden: TQM, Lean, lærende organisationer. Disse koncepter er dukket op til forskellige tider foranlediget af forskellige strømninger i samfundet og udviser social organisering. Universiteter og konsulentfirmaer fremstiller konceptet som placeret på forkant med udviklingen og virksomheder køber kurser derom, for at gå forrest. Kamps tekst fra forandringsledelse beskriver disse forhold. Men under disse koncepter er der selvfølgelig problemer, der er mere permanente og kan være central for organisationers arbejde. I nyere organisationslitteratur tales der således om forandringsledelse. Dermed sættes der fokus på udvikling og forandring. Det giver anledning til forelæsningens organisationspsykologiske tema, subjektivitetens betydning i organisationsudvikling. Læring i og udvikling af organisationer vil blive set som to sider af samme sag. Moderne læringsteorier lægger vægt på den sociale organisering, i hvilken læringen foregår, og teorier om organisationers udvikling inddrager magtforhold og medarbejdernes virke, som det, der driver udviklingen. Klynge og Brandis tekst om organisatorisk læring giver en teoretisk oversigt over området, og med udgangspunkt i disse traditioner drøftes noget materiale fra egen forskning om konfliktuelt samarbejde, der er udført på et kritisk psykologisk grundlag Axel. E. (2011) Conflictual Cooperation. Nordic Psychology 2011, Vol. 63(4), a000045&context=pc&vid=nui&search_scope=ruc&tab=default_tab&lang=da_ Brandi, Ulrik; Elkjær, Bente: Organisatorisk læring. I: Klassisk og Moderne organisationsteori, Vikkelsø, Signe og Kjær, Peter: Klassisk og moderne organisationsteori, Hans Reitzel, 2014 Kamp, Annette et. al.: Forandringsledelse - Med koncepter som ledestjerne. Fra del 1, s , Nyt Teknisk Forlag, Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 3. kursusgang :15 til :00 Sted teorilokale i 12.1 (30) Kønsperspektivet et som optik i organisationsstudier Forelæsningen omhandler kønsperspektivet som optik i organisationsstudier. Derfor præsenterer jeg dels en bestemmelse af køn og arbejdsdelingens betydning, og dels en identificering og forklaring på de forskellige forståelser af køn og køns betydning, som man ofte støder på i forklaringer og diskussioner af køns- og ligestillingsproblematikker i arbejdslivet og i organisationer. Det munder ud i en afklaring af, hvordan en poststrukturalistisk optik adskiller sig fra andre forståelser af kønnethed. I forlængelse af kursuslitteraturen præsenterer jeg et eksempel på hvad poststrukturalistiske og diskursorienterede analyser kan bidrage med i studiet af organisationer og deres kønnede befolkning. Ved hjælp af en poststrukturalistisk begrebsliggørelse kan sådanne studier pege på de subjektive konsekvenser af givne konstruktioner af faglighed og professionalitet. Nielsen, M. L. (2008): Produktion af organisation, kap.4 i Far, mor og ingeniør. Tilblivelser af hverdagsliv mellem arbejds- og familieliv, Ph.d. afhandling, Roskilde Universitet Hasse, C., Henningsen, I. & Søndergaard, D.M. (2002): Køn og magt i akademia, i Borchhorst, A. (red.) (2002): Kønsmagt under forandring, København, Hans Reitzels Forlag Krøjer, J. (2000): Kønnet i arbejdslivet - Et subjektivt eller diskursivt produkt? i Tidsskrift for Arbejdsliv 4. årgang, s Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 4. kursusgang :15 til :00

15 Sted teorilokale i 12.1 (30) Om gruppe- og familiedynamik i grupper og organisationer Psykoanalysen har været tilbøjelig til at overse den horisontale dimension i relationssystemer (søskende, forhold mellem grupper, forhold mellem voksne lige-mennesker (peers), etc.), mens den vertikale (Ødipus, forældre-barn-relationen, chef-underordnet etc.) er løbet med al opmærksomheden. Forelæsningen fortæller om spillet mellem horisontale og vertikale relationer i organisationer. Visholm, S. (2013): "Køn. Uddrag fra: Forfremmede søskende. Om åben og skjult familiedynamik i organisationer. København: Hans Reitzels Forlag. Hirschhorn, L. (2001): "Passion and Group Life. Examining Moments of Creativity and Destructiveness." CFAR. Visholm, S. (2004): Autoritetsrelationen. In: Torben Heinskou & Steen Visholm (Eds.): Psykodynamisk organisationspsykologi. På arbejde under overfladen. Hans Reitzels Forlag minus Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 5. kursusgang :15 til :00 Sted 03.1-e23 - klyngerum 2 (30) Diskussioner og røde tråde indenfor arbejds- og organisationspsykologi I forelæsningen samles op i forhold til forskningsområdet i arbejds- og organisationspsykologi, og der trækkes røde tråde gennem de øvrige forelæsninger i arbejds- og organisationspsykologi. Diskussionen af feltet handler bl.a. om at kontekstualisere forskningsfeltet samfundsmæssigt og historisk, dvs. skitsere hvorledes ændringer på arbejdsmarkedet og i arbejdets karakter har betydning for de emner og problemstillinger, der i dag dominerer arbejds- og organisationspsykologien. Derudover handler forelæsningen også om nogle af de teoretiske og metodiske problemstillinger, som de samfundsmæssige udviklinger har bragt med sig. Afslutningsvis vil der blive peget på, hvordan forelæsningerne på kurset indenfor området, samt RUCs psykologiuddannelses tilgang til arbejds- og organisationspsykologi i bredere forstand knytter an til de beskrevne udviklinger. De to tekster jeg har vedhæftet er tænkt på hver deres måde at bidrage til at kontekstualisere arbejdspsykologien. Dels i forhold til de tidligere kursusgange, dels i forhold til relationen mellem psykologi og arbejde og slutteligt i forhold til bredere historiske og samfundsmæssige forhold. Hvid, H.; Bergholm, T.; Gonäs et al. (2011) Nordic Working Life Research - Continuity and Renewal. I Nordic Journal of Working Life Studies. Vol 1, nr. 1. Brinkmann, S. (2007) Det nye præsteskab - religion som Ritalin for folket. I Haviv, J. (red). Medarbejder eller modarbejder. Århus, Forlaget Klim. (s ) Thompson. P. & McHugh, D. (2002) Studying Organizations: an introduction. In: Work Organisations a Critical Introduction (p.3 19). New York: Palgrave

16 Hold: klynge 4 Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 1. kursusgang :15 til :00 Sted teorirum (40) Introduktion til Arbejds- & Organisationspsykologi samt Psykisk arbejdsmiljø og stressss Den psykologisk baserede arbejdslivsforskning står over for en række udfordringer i de kommende år. En række udviklingstendenser på det samfundsmæssige plan betyder at arbejdslivet er under hastig forandring. Det ses tydeligst inden for videns- og serviceområderne, hvor den enkelte medarbejder mødes med øgede krav til fleksibilitet og en højere personlighedsmæssig involveringsgrad i arbejdet. Dette forhold forstærkes yderligere af den hastige teknologiske udvikling. I forelæsningen introduceres nogle centrale arbejdspsykologiske teorier, metoder og begreber relateret til det psykosociale arbejdsmiljø herunder arbejdsmotivation og subjektivitet, psykosociale arbejdsmiljøbelastninger, stress og subjektiv integritet og arbejde-privatliv balance. Agervold, M. (2003): Psykosocialt arbejdsmiljø (kap. 7), i: Det psykosociale arbejdsmiljø, Aarhus Universitetsforlag, pp , Sørensen, O. H. (2008): Stress som krænkelse af selvet - illegitime stressorer eller legitim ledelsesret. Tidsskrift for Arbejdsliv No. 10(4), pp images/pdf/2008/nr4/tfa4_2008_ pdf Prætorius, N. (2007): Forandringer, der opleves som overgreb (kap. 1), i: Stress. Det moderne traume, Dansk Psykologisk Forlag, pp , Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 2. kursusgang :15 til :00 Sted 03.1-e37 - klyngerum 3 (30) Subjektivitetens ens betydning i organisationsudvikling Organisationsteorier er fokuseret på bestemte problemer, der skifter fra tid til anden: TQM, Lean, lærende organisationer. Disse koncepter er dukket op til forskellige tider foranlediget af forskellige strømninger i samfundet og udviser social organisering. Universiteter og konsulentfirmaer fremstiller konceptet som placeret på forkant med udviklingen og virksomheder køber kurser derom, for at gå forrest. Kamps tekst fra forandringsledelse beskriver disse forhold. Men under disse koncepter er der selvfølgelig problemer, der er mere permanente og kan være central for organisationers arbejde. I nyere organisationslitteratur tales der således om forandringsledelse. Dermed sættes der fokus på udvikling og forandring. Det giver anledning til forelæsningens organisationspsykologiske tema, subjektivitetens betydning i organisationsudvikling. Læring i og udvikling af organisationer vil blive set som to sider af samme sag. Moderne læringsteorier lægger vægt på den sociale organisering, i hvilken læringen foregår, og teorier om organisationers udvikling inddrager magtforhold og medarbejdernes virke, som det, der driver udviklingen. Klynge og Brandis tekst om organisatorisk læring giver en teoretisk oversigt over området, og med udgangspunkt i disse traditioner drøftes noget materiale fra egen forskning om konfliktuelt samarbejde, der er udført på et kritisk psykologisk grundlag

17 Axel. E. (2011) Conflictual Cooperation. Nordic Psychology 2011, Vol. 63(4), a000045&context=pc&vid=nui&search_scope=ruc&tab=default_tab&lang=da_ Brandi, Ulrik; Elkjær, Bente: Organisatorisk læring. I: Klassisk og Moderne organisationsteori, Vikkelsø, Signe og Kjær, Peter: Klassisk og moderne organisationsteori, Hans Reitzel, 2014 Kamp, Annette et. al.: Forandringsledelse - Med koncepter som ledestjerne. Fra del 1, s , Nyt Teknisk Forlag, Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 3. kursusgang :15 til :00 Sted teorirum (40) Kønsperspektivet et som optik i organisationsstudier Forelæsningen omhandler kønsperspektivet som optik i organisationsstudier. Derfor præsenterer jeg dels en bestemmelse af køn og arbejdsdelingens betydning, og dels en identificering og forklaring på de forskellige forståelser af køn og køns betydning, som man ofte støder på i forklaringer og diskussioner af køns- og ligestillingsproblematikker i arbejdslivet og i organisationer. Det munder ud i en afklaring af, hvordan en poststrukturalistisk optik adskiller sig fra andre forståelser af kønnethed. I forlængelse af kursuslitteraturen præsenterer jeg et eksempel på hvad poststrukturalistiske og diskursorienterede analyser kan bidrage med i studiet af organisationer og deres kønnede befolkning. Ved hjælp af en poststrukturalistisk begrebsliggørelse kan sådanne studier pege på de subjektive konsekvenser af givne konstruktioner af faglighed og professionalitet. Nielsen, M. L. (2008): Produktion af organisation, kap.4 i Far, mor og ingeniør. Tilblivelser af hverdagsliv mellem arbejds- og familieliv, Ph.d. afhandling, Roskilde Universitet Hasse, C., Henningsen, I. & Søndergaard, D.M. (2002): Køn og magt i akademia, i Borchhorst, A. (red.) (2002): Kønsmagt under forandring, København, Hans Reitzels Forlag Krøjer, J. (2000): Kønnet i arbejdslivet - Et subjektivt eller diskursivt produkt? i Tidsskrift for Arbejdsliv 4. årgang, s Psyk: Arbejds- og Organisationspsykologi - 4. kursusgang :15 til :00 Sted 03.1-e37 - klyngerum 3 (30) Om gruppe- og familiedynamik i grupper og organisationer Psykoanalysen har været tilbøjelig til at overse den horisontale dimension i relationssystemer (søskende, forhold mellem grupper, forhold mellem voksne lige-mennesker (peers), etc.), mens den vertikale (Ødipus, forældre-barn-relationen, chef-underordnet etc.) er løbet med al opmærksomheden. Forelæsningen fortæller om spillet mellem horisontale og vertikale relationer i organisationer.